Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Transkript

1 Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere aktiver. Min oplevelse af ældre er, at de er aktive mennesker, og at de er mere aktive end tidligere. Samtidig tror jeg også, at der er mange af de ældre som er inaktive og som har svært ved at komme i gang. Jeg tror at ældre er forskellige, men jeg har ingen fornemmelse af, hvordan de er forskellige. Jeg må derfor sige, at min faktuelle viden om ældre er forholdsvis begrænset. Selvfølgelig har jeg viden fra mine forældre og deres nuværende liv samt min bedsteforældre og deres liv op til deres død. Jeg tror at der findes to slags ældre. Dem der er meget aktive og som aldres på en værdig måde, og så der ældre som har meget behov for hjælp og som lever deres liv gemt væk fra omverden, måske lidt isoleret og glemt og med problemer med at se børnebørn og familie. De aktive ældre tror jeg, dyrker sport eller har aktiviteter i deres liv, der giver socialt samvær, motion og psykisk stabilitet. Den anden gruppe af ældre er funktionshæmmede har brug for hjælp og dyrker mindre motion. Den unge del af ældre generationen tror jeg er forskellig i forhold til den ældre del af ældregenerationen. Jeg tror, at de spændinger, der var mellem hippiegenerationerskne fra 60érne og frem, afspejler sig i forskellige holdninger og værdier i de to grupper. Jeg vil således tro, at der er en gruppe af ældre, der er mere autoritære end den anden del af de ældre (de yngre). Mit umiddelbare indtryk er også, at ældre har taget bedre vare på sig selv ved at spise bedre, rejse mere og dyrke mere motion. Forforståelse Søminen - 27/2-15 Ældre er en meget heterogen gruppe. Motion er en plastisk proces, der kan påvirkes. Motion er et middel til at opnå livskvalitet. Vi mangler faktuel viden om vores målgruppe. Gruppen af ældre i Rudersdal er en meget selvstændig gruppe, der er økonomisk godt stillet. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Gruppen har på nuværende tidspunkt gennemført 1 spørgeskemaundersøgelse og 5 et er e ældre og 2 med inaktive ældre. Derudover har vi læst en del materiale i form af rapporter, bøger, artikler mv. På denne baggrund har jeg på nuværende

2 tidspunkt følgende opfattelse af hvorfor ældre ikke dyrker motion og hvordan man eventuelt kan få dem i tale. Gaps Frygten for at ende som en grøntsag på et plejehjem fylder en del i de ældres bevidsthed. I litteraturen bliver det udtrykt som frygten for at blive afhængig af andre. En afgørende sondring mellem inaktive og aktive er om man tror på at det tidspunkt, hvor man dør, flytter på plejehjem, bliver afhængig af andre eller får afgørende nedsat funktionsevne kan udskydes. Med andre ord om man tror på, at livslængde er en plastisk proces eller ej. Om man selv kan gøre noget for at ændre det tidspunkt, hvor man ikke længere kan klare sig selv. De aktive har en fast tro på livet kan forlænges gennem motion. De inaktive er af den tilsyneladende overbevisning at uanset hvad vi gør, skal vi dø alligevel, og mens vi venter på at dø, kan vi lige så godt have det rart. For nogle er det en hindring, at de ikke er aktive selvom de gerne vil være det. De finder broer der kan dække over deres inaktivitet. I litteraturen kaldes denne adfærd for en maskeringsadfærd, hvor man maskerer at man er ældre. For eksempel ved plastikoperationer, ved at klæde sig ungt, rejse, være aktiv, omgive sig med yngre aldersgrupper osv. Broer Der bygges mange broer blandt de inaktive i form af undskyldninger fordi man ikke dyrker motion. En væsentlig bro består i at man vedkender sig tydeligt at man ikke går ind for motion og laver lidt grin med alle dem, der styrter rundt for at have det godt, mens de selv nyder livet. Broerne blandt de inaktive kan bestå af tid, transportproblemer, skavanker som gør at man ikke kan dyrke motion, at der bliver joket med motion, at man har eller er arbejdsramt i sit nuværende eller tidligere liv, har forpligtelser i form af syge familiemedlemmer, ikke kan følge med, føler at det er svært at komme ind i en social motionssammenhæng osv. For de aktive er motionen i sig selv en bro. Her er motionen et middel til at undgå døden og skabe flere aktive leveår. Det er forsøget på at gøre noget, men nogle ældre er også rædselsslagne for at ende på et plejehjem. Motion viser overskud og merværd og signalerer at man er aktiv. Og dermed fjerner man sig stigmatisering gennem det at være ældre, dvs. fra svækkelse og over mod aktiv aldring. Den samme mekanisme i forbindelse med stigmatisering kommer også til syne blandt de inaktive. Det sker blot ved at man engagerer sig i for eksempel foreningsarbejde, hvor igennem man kan vise man er aktiv eller ved at være særligt kæk, frejdig og fanden i voldsk. Der er altså et generelt ønske om at undgå stilstand og denne stilstand kan imødegås via motion men også gennem en lang række andre handlemåder som ikke nødvendigvis indbefatter motion.

3 Vil godt Det er min opfattelse, at der et ønske blandt de inaktive, godt gemt, om at dyrke motion. En interviewperson nægtede konsekvent at dyrke motion, fordi hans holdning var, at han jo skulle dø alligevel. Da vi viste et billede med en gruppe af ældre mænd, der dyrkede gymnastik i en gymnastiksal, var det tydeligt, at man gennem hans non-verbale adfærd kunne se, han gerne ville være en del af gruppen. På spørgsmålet om, om han kunne se sig selv som en af dem, kom svaret prompte. Ja det ku jeg godt! På spørgsmålet om, hvad der så skulle til for at han kunne stå med gruppen af mænd, blev svaret lidt mere mudret, men det var tydeligt, at der var sat en tankerække i gang. I slutningen af interviewet kom det frem, at han nogle år tidligere havde købt et løbebånd, som han dog senere afhændede til sin søn. Dette på trods af, at han ikke havde dyrket motion siden sin ungdom, på grund af arbejde. eksemplet illustrere at de ældre kan være bevægelige selv om de har faste holdninger, så længe formen af budskabet giver mening for dem. Situationer og anledninger Den anden inaktive gjorde grin med det at dyrke motion, men han nævnte på et tidspunkt, at han som sådan ikke havde noget mod for eksempel at spille golf. Ikke mindst fordi en del af hans naboer i samme aldersgruppe spillede golf, men det var aldrig rigtigt blevet til noget. Denne hændelse fik mig til at tænke på, at der skal anledninger til at rykke de inaktive ældre. Nogle vil gerne, men der skal være nogen der spørger dem, eller inviterer dem med. Derfor kan det være en vigtig opgave for Ældre Sagen, at skabe disse anledninger. Det kan være foredrag hvor man møder hinanden, ture, opfordringer til kontakt, telefonlister hvor man ringer for at høre om den ældre man ringer til har det godt, og ikke ligger syg på et badeværelsesgulv uden at kunne komme i kontakt med omverden. Vaner De vaner og overbevisninger man har taget med sig gennem kan spille en afgørende rolle for om man er motionsaktiv senere hen. Har man tidligere dyrket motion kan det føre til at man også dyrker motion som ældre. Mens det omvendte kan gøre sig gældende for de inaktive. Ægtefæller Ægtefæller har stor betydning for aktivitetsniveauet. Samlivet med en ægtefælle kan betragtes som en minigruppe, hvor der er særlige normer og holdninger som gør sig gældende. Ofte er det den ene ægtefælle som trækker den anden med sig, men i visse tilfælde hindrer de også for videre udvikling, fordi den fælles forretningsorden er handlet på plads. Man kan således godt forestille sig, at den ene part føler sig mere bekræftet ved at vide man er bedre til at dyrke motion end sin ægtefælle. Det modsatte kan naturligvis også gøre sig gældende, at der er et

4 ønske om at aktivere, for at livsforlænge. I kommunikationen bør man være opmærksom på den rolle som ægtefællen og samspillet mellem ægtefællerne har. Formynderi Særligt blandt de inaktive, men også blandt de aktive, er der en holdning om staten eller det offentlige ikke skal blande sig i, hvordan de lever deres liv. Dette aktualisere problemstillingen om ældresagen skal have fokus på modtagerorientering frem for afsenderorientering i deres kommunikation. Situation kan eksemplificeres ved følgende figur: Rend og hop Snedig Anledninger Stigmatisering Løsninger Telefonkæder Anledninger Ikke assimilering ressourcestærke giver til de mindre ressourcestærke Væk fra tanken om lav det selv Hvordan forholder ældre sig til motion og livskvalitet og hvordan kan ældresagen arbejde med det? Forforståelse ved gruppe medlem 2: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Ældre er et vidt begreb, idet krop og sind ikke altid følges ad. Som ældre kan ens krop og sind stadig føles yngre en fødselsattesten. Nogle ældre vil også definere sig yngre end de egentlig er, idet de stadig kan klare sig selv, dyrker motion og andre arrangementer samt har et stort socialt liv. Andre ældre kan føle sig ældre, end de egentlig er grundet dårlig kropsligt helbred, ringe socialt liv og fattig kontakt til deres netværk. De orker ikke at deltage i motion, isolerer sig måske og mangler energi og overskud til at være aktiv på mange måder.

5 Ældrekulturen er også i en forandringsproces, vi bliver ældre og verden udvikler ikke kun de unge, her er og bliver de ældre også påvirket. Det lade sig være f.eks. at være en del og deltage på de sociale medier, deltage i de teknologiske tiltag ex. Facebook, Nemid ovs., samfundets mange tilbud om at være en del af samfundet uanset alder. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Ældre bliver ældre og ældre på godt og ondt. Flere af de ældre generationer klare sig længere tid i eget hjem og uden offentlige ydelser ex. hjemmeplejen. Ordet ældre har ændret sig i takt med tiden, idet ældre i dag bliver involveret i mange flere ting, som er med til at holde dem aktive og opnå følelsen at være noget værd selvom de er blevet ældre. Samfundsudviklingen har også ændret begrebet ældre. Teknologien, det at være på, kosmetisk pleje, at være motionsaktiv og også i de ekstreme retninger samt en generation af nye ældre har også betydning for hvordan et liv som ældre ser anderledes ud. Alderen har ikke længere den store betydning, og dog er det fysiske begrænsninger. Mange ældre kan og vil gerne involvere sig ikke kun ift. deres familie, børnebørn, tilknytning til arbejdsmarkedet fortsat men har også et ønske om at pleje sig selv ved rejser, kulturelle oplevelser m.m. Min forforståelse af ældre efter interviewene er gennemført: Hvornår er man ældre? dette er blevet et bredere begreb for mig efter, at have talt med forskellige ældre, hvor de har inviteret mig ind i deres livsverden. De ældre behøver ikke føle sig ældre, fordi omverden betragter dem som ældre. Det blev tydeligt for mig, at ældre i dag har mange muligheder for ikke at kede sig. De bliver introduceret for mange tilbud dels kommunalt men også gennem foreningsarbejde. Disse tilbud er dels af motionsmæssig karakter men også sociale som kulturelle karakter. De ældre opfatter ikke altid sig selv som ældre, fordi de er gået på pension. Et aktiv liv som ældre kan indeholde fortsat tilknytning til arbejdsmarked eller frivillighedsarbejde, men også gennem motiondyrkelse og andre aktiviteter. Børnebørn har stor betydning for endnu en vej til øget livskvalitet, og følelsen af at være en del af familien som helhed. At føle sig noget værd og være til nytte er også vigtigt, selvom man bliver ældre. At have en ægtefælle kan også være en stor drivkraft til at ældre bliver eller forbliver aktive, de har en gensidig påvirkning ift. hinanden, og det har også betydning, hvis den ene hænger lidt i bremsen. De ældre kvinder er gode til at bevare og etablere netværk omkring dem gennem sociale aktiviteter.

6 Forforståelse ved gruppe medlem 3: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at jo længere en ældre har været motionsaktiv, jo større sandsynlighed er der for et længere og indholdsrigt liv: Med indholdsrigt mener jeg større livskvalitet ved selv at kunne klare sig i fx eget hjem. Min forforståelse siger mig også at de ældre der er motionsaktive og dermed sikkert også socialt aktive har en tendens til at føle sig som ældre senere i livet end ikke motionsaktive. Dette har noget med bevægelighed at gøre, med få sygedage, mindre stress fordi man er forankret i enten klubliv eller på anden måde socialt og dermed ikke sidder derhjemme og kukke lurer foran fx TV et. Med andre ord, så skyder de motionsaktive alderdommen foran sig, så langt som de overhovedet kan. Mht. til aktive og ikke aktive i ældre sagens lokalafdelinger, så tror jeg at de ældre der er aktive her og som kommunikerer med andre ældre er stærke ældre. Dvs. at de har overskud til at hjælpe andre og dette overskud kunne sagtens komme af et liv med motion. Min forforståelse siger mig også at der bliver flere og flere motionsaktive ældre og dette begrunder jeg med at gennemsnitsalderen stiger stille og roligt. Dette skyldes naturligvis også den øgede samlede velstand generelt. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Flere og flere ældre klarer sig meget længere i eget hjem og gør det fx uden at skulle trække på det offentliges madordninger og hjemmepleje. De gør det af en skræk for at skulle afslutte deres liv på et plejehjem, for dette er efter deres mening ikke værdigt. En af vores interviewpersoner nævnte endda at man gennemsnitlig er på plejehjem i 2 år og så var det den 1. værelses derefter. Dermed fylder dette meget i de ældres bevidsthed. De af de motionsaktive som vi har talt med gør det for at dette skal være livsforlængende, kunne klare sig længst muligt i eget hjem for dermed at udskyde plejehjemmet. De ikke aktive er mere eller mindre af den overbevisning at vi dør jo uanset hvad, så hvorfor prøve at udskyde det. Jeg synes, at der var en tendens til at de ikke aktive helt klar have hørt budskabet om 30 min motion om dagen mange gange, men at dette ikke havde bundfældet sig rigtigt. Der er måske noget formynderisk over budskabet og måden dette bliver kommunikeret på og derfor er det nemt at komme med 100 undskyldninger for ikke at dyrke motion. De havde med andre ord ikke fundet det rigtige tilbud, eller set anledningen til at komme afsted og at motionen kunne have mange afledte effekter som fx socialt samvær med ligesindede. Vi viste fx et billede af en gruppe ældre mænd der dyrkede motion i en gymnastiksal og er kunne man se at denne ikke aktive mand godt kunne se sig selv i denne sammenhæng, men at han ikke havde ikke formået at tage skidtet og blive aktiv. Undskyldningen her var at han var aktiv på andre plan og hellere ville hellige sig at hjælpe andre fx gennem Ældre Sagen.

7 Efter vores interviews siger min forforståelse mig nu, at man i stedet for at kommunikere de 30 min hellere skulle give de ældre en anledning eller en situation som de kunne deltage i for dermed at kunne bruge deres livsverden og erfaring til rent faktisk at komme afsted til motion.