Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:"

Transkript

1 Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere aktiver. Min oplevelse af ældre er, at de er aktive mennesker, og at de er mere aktive end tidligere. Samtidig tror jeg også, at der er mange af de ældre som er inaktive og som har svært ved at komme i gang. Jeg tror at ældre er forskellige, men jeg har ingen fornemmelse af, hvordan de er forskellige. Jeg må derfor sige, at min faktuelle viden om ældre er forholdsvis begrænset. Selvfølgelig har jeg viden fra mine forældre og deres nuværende liv samt min bedsteforældre og deres liv op til deres død. Jeg tror at der findes to slags ældre. Dem der er meget aktive og som aldres på en værdig måde, og så der ældre som har meget behov for hjælp og som lever deres liv gemt væk fra omverden, måske lidt isoleret og glemt og med problemer med at se børnebørn og familie. De aktive ældre tror jeg, dyrker sport eller har aktiviteter i deres liv, der giver socialt samvær, motion og psykisk stabilitet. Den anden gruppe af ældre er funktionshæmmede har brug for hjælp og dyrker mindre motion. Den unge del af ældre generationen tror jeg er forskellig i forhold til den ældre del af ældregenerationen. Jeg tror, at de spændinger, der var mellem hippiegenerationerskne fra 60érne og frem, afspejler sig i forskellige holdninger og værdier i de to grupper. Jeg vil således tro, at der er en gruppe af ældre, der er mere autoritære end den anden del af de ældre (de yngre). Mit umiddelbare indtryk er også, at ældre har taget bedre vare på sig selv ved at spise bedre, rejse mere og dyrke mere motion. Forforståelse Søminen - 27/2-15 Ældre er en meget heterogen gruppe. Motion er en plastisk proces, der kan påvirkes. Motion er et middel til at opnå livskvalitet. Vi mangler faktuel viden om vores målgruppe. Gruppen af ældre i Rudersdal er en meget selvstændig gruppe, der er økonomisk godt stillet. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Gruppen har på nuværende tidspunkt gennemført 1 spørgeskemaundersøgelse og 5 et er e ældre og 2 med inaktive ældre. Derudover har vi læst en del materiale i form af rapporter, bøger, artikler mv. På denne baggrund har jeg på nuværende

2 tidspunkt følgende opfattelse af hvorfor ældre ikke dyrker motion og hvordan man eventuelt kan få dem i tale. Gaps Frygten for at ende som en grøntsag på et plejehjem fylder en del i de ældres bevidsthed. I litteraturen bliver det udtrykt som frygten for at blive afhængig af andre. En afgørende sondring mellem inaktive og aktive er om man tror på at det tidspunkt, hvor man dør, flytter på plejehjem, bliver afhængig af andre eller får afgørende nedsat funktionsevne kan udskydes. Med andre ord om man tror på, at livslængde er en plastisk proces eller ej. Om man selv kan gøre noget for at ændre det tidspunkt, hvor man ikke længere kan klare sig selv. De aktive har en fast tro på livet kan forlænges gennem motion. De inaktive er af den tilsyneladende overbevisning at uanset hvad vi gør, skal vi dø alligevel, og mens vi venter på at dø, kan vi lige så godt have det rart. For nogle er det en hindring, at de ikke er aktive selvom de gerne vil være det. De finder broer der kan dække over deres inaktivitet. I litteraturen kaldes denne adfærd for en maskeringsadfærd, hvor man maskerer at man er ældre. For eksempel ved plastikoperationer, ved at klæde sig ungt, rejse, være aktiv, omgive sig med yngre aldersgrupper osv. Broer Der bygges mange broer blandt de inaktive i form af undskyldninger fordi man ikke dyrker motion. En væsentlig bro består i at man vedkender sig tydeligt at man ikke går ind for motion og laver lidt grin med alle dem, der styrter rundt for at have det godt, mens de selv nyder livet. Broerne blandt de inaktive kan bestå af tid, transportproblemer, skavanker som gør at man ikke kan dyrke motion, at der bliver joket med motion, at man har eller er arbejdsramt i sit nuværende eller tidligere liv, har forpligtelser i form af syge familiemedlemmer, ikke kan følge med, føler at det er svært at komme ind i en social motionssammenhæng osv. For de aktive er motionen i sig selv en bro. Her er motionen et middel til at undgå døden og skabe flere aktive leveår. Det er forsøget på at gøre noget, men nogle ældre er også rædselsslagne for at ende på et plejehjem. Motion viser overskud og merværd og signalerer at man er aktiv. Og dermed fjerner man sig stigmatisering gennem det at være ældre, dvs. fra svækkelse og over mod aktiv aldring. Den samme mekanisme i forbindelse med stigmatisering kommer også til syne blandt de inaktive. Det sker blot ved at man engagerer sig i for eksempel foreningsarbejde, hvor igennem man kan vise man er aktiv eller ved at være særligt kæk, frejdig og fanden i voldsk. Der er altså et generelt ønske om at undgå stilstand og denne stilstand kan imødegås via motion men også gennem en lang række andre handlemåder som ikke nødvendigvis indbefatter motion.

3 Vil godt Det er min opfattelse, at der et ønske blandt de inaktive, godt gemt, om at dyrke motion. En interviewperson nægtede konsekvent at dyrke motion, fordi hans holdning var, at han jo skulle dø alligevel. Da vi viste et billede med en gruppe af ældre mænd, der dyrkede gymnastik i en gymnastiksal, var det tydeligt, at man gennem hans non-verbale adfærd kunne se, han gerne ville være en del af gruppen. På spørgsmålet om, om han kunne se sig selv som en af dem, kom svaret prompte. Ja det ku jeg godt! På spørgsmålet om, hvad der så skulle til for at han kunne stå med gruppen af mænd, blev svaret lidt mere mudret, men det var tydeligt, at der var sat en tankerække i gang. I slutningen af interviewet kom det frem, at han nogle år tidligere havde købt et løbebånd, som han dog senere afhændede til sin søn. Dette på trods af, at han ikke havde dyrket motion siden sin ungdom, på grund af arbejde. eksemplet illustrere at de ældre kan være bevægelige selv om de har faste holdninger, så længe formen af budskabet giver mening for dem. Situationer og anledninger Den anden inaktive gjorde grin med det at dyrke motion, men han nævnte på et tidspunkt, at han som sådan ikke havde noget mod for eksempel at spille golf. Ikke mindst fordi en del af hans naboer i samme aldersgruppe spillede golf, men det var aldrig rigtigt blevet til noget. Denne hændelse fik mig til at tænke på, at der skal anledninger til at rykke de inaktive ældre. Nogle vil gerne, men der skal være nogen der spørger dem, eller inviterer dem med. Derfor kan det være en vigtig opgave for Ældre Sagen, at skabe disse anledninger. Det kan være foredrag hvor man møder hinanden, ture, opfordringer til kontakt, telefonlister hvor man ringer for at høre om den ældre man ringer til har det godt, og ikke ligger syg på et badeværelsesgulv uden at kunne komme i kontakt med omverden. Vaner De vaner og overbevisninger man har taget med sig gennem kan spille en afgørende rolle for om man er motionsaktiv senere hen. Har man tidligere dyrket motion kan det føre til at man også dyrker motion som ældre. Mens det omvendte kan gøre sig gældende for de inaktive. Ægtefæller Ægtefæller har stor betydning for aktivitetsniveauet. Samlivet med en ægtefælle kan betragtes som en minigruppe, hvor der er særlige normer og holdninger som gør sig gældende. Ofte er det den ene ægtefælle som trækker den anden med sig, men i visse tilfælde hindrer de også for videre udvikling, fordi den fælles forretningsorden er handlet på plads. Man kan således godt forestille sig, at den ene part føler sig mere bekræftet ved at vide man er bedre til at dyrke motion end sin ægtefælle. Det modsatte kan naturligvis også gøre sig gældende, at der er et

4 ønske om at aktivere, for at livsforlænge. I kommunikationen bør man være opmærksom på den rolle som ægtefællen og samspillet mellem ægtefællerne har. Formynderi Særligt blandt de inaktive, men også blandt de aktive, er der en holdning om staten eller det offentlige ikke skal blande sig i, hvordan de lever deres liv. Dette aktualisere problemstillingen om ældresagen skal have fokus på modtagerorientering frem for afsenderorientering i deres kommunikation. Situation kan eksemplificeres ved følgende figur: Rend og hop Snedig Anledninger Stigmatisering Løsninger Telefonkæder Anledninger Ikke assimilering ressourcestærke giver til de mindre ressourcestærke Væk fra tanken om lav det selv Hvordan forholder ældre sig til motion og livskvalitet og hvordan kan ældresagen arbejde med det? Forforståelse ved gruppe medlem 2: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Ældre er et vidt begreb, idet krop og sind ikke altid følges ad. Som ældre kan ens krop og sind stadig føles yngre en fødselsattesten. Nogle ældre vil også definere sig yngre end de egentlig er, idet de stadig kan klare sig selv, dyrker motion og andre arrangementer samt har et stort socialt liv. Andre ældre kan føle sig ældre, end de egentlig er grundet dårlig kropsligt helbred, ringe socialt liv og fattig kontakt til deres netværk. De orker ikke at deltage i motion, isolerer sig måske og mangler energi og overskud til at være aktiv på mange måder.

5 Ældrekulturen er også i en forandringsproces, vi bliver ældre og verden udvikler ikke kun de unge, her er og bliver de ældre også påvirket. Det lade sig være f.eks. at være en del og deltage på de sociale medier, deltage i de teknologiske tiltag ex. Facebook, Nemid ovs., samfundets mange tilbud om at være en del af samfundet uanset alder. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Ældre bliver ældre og ældre på godt og ondt. Flere af de ældre generationer klare sig længere tid i eget hjem og uden offentlige ydelser ex. hjemmeplejen. Ordet ældre har ændret sig i takt med tiden, idet ældre i dag bliver involveret i mange flere ting, som er med til at holde dem aktive og opnå følelsen at være noget værd selvom de er blevet ældre. Samfundsudviklingen har også ændret begrebet ældre. Teknologien, det at være på, kosmetisk pleje, at være motionsaktiv og også i de ekstreme retninger samt en generation af nye ældre har også betydning for hvordan et liv som ældre ser anderledes ud. Alderen har ikke længere den store betydning, og dog er det fysiske begrænsninger. Mange ældre kan og vil gerne involvere sig ikke kun ift. deres familie, børnebørn, tilknytning til arbejdsmarkedet fortsat men har også et ønske om at pleje sig selv ved rejser, kulturelle oplevelser m.m. Min forforståelse af ældre efter interviewene er gennemført: Hvornår er man ældre? dette er blevet et bredere begreb for mig efter, at have talt med forskellige ældre, hvor de har inviteret mig ind i deres livsverden. De ældre behøver ikke føle sig ældre, fordi omverden betragter dem som ældre. Det blev tydeligt for mig, at ældre i dag har mange muligheder for ikke at kede sig. De bliver introduceret for mange tilbud dels kommunalt men også gennem foreningsarbejde. Disse tilbud er dels af motionsmæssig karakter men også sociale som kulturelle karakter. De ældre opfatter ikke altid sig selv som ældre, fordi de er gået på pension. Et aktiv liv som ældre kan indeholde fortsat tilknytning til arbejdsmarked eller frivillighedsarbejde, men også gennem motiondyrkelse og andre aktiviteter. Børnebørn har stor betydning for endnu en vej til øget livskvalitet, og følelsen af at være en del af familien som helhed. At føle sig noget værd og være til nytte er også vigtigt, selvom man bliver ældre. At have en ægtefælle kan også være en stor drivkraft til at ældre bliver eller forbliver aktive, de har en gensidig påvirkning ift. hinanden, og det har også betydning, hvis den ene hænger lidt i bremsen. De ældre kvinder er gode til at bevare og etablere netværk omkring dem gennem sociale aktiviteter.

6 Forforståelse ved gruppe medlem 3: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at jo længere en ældre har været motionsaktiv, jo større sandsynlighed er der for et længere og indholdsrigt liv: Med indholdsrigt mener jeg større livskvalitet ved selv at kunne klare sig i fx eget hjem. Min forforståelse siger mig også at de ældre der er motionsaktive og dermed sikkert også socialt aktive har en tendens til at føle sig som ældre senere i livet end ikke motionsaktive. Dette har noget med bevægelighed at gøre, med få sygedage, mindre stress fordi man er forankret i enten klubliv eller på anden måde socialt og dermed ikke sidder derhjemme og kukke lurer foran fx TV et. Med andre ord, så skyder de motionsaktive alderdommen foran sig, så langt som de overhovedet kan. Mht. til aktive og ikke aktive i ældre sagens lokalafdelinger, så tror jeg at de ældre der er aktive her og som kommunikerer med andre ældre er stærke ældre. Dvs. at de har overskud til at hjælpe andre og dette overskud kunne sagtens komme af et liv med motion. Min forforståelse siger mig også at der bliver flere og flere motionsaktive ældre og dette begrunder jeg med at gennemsnitsalderen stiger stille og roligt. Dette skyldes naturligvis også den øgede samlede velstand generelt. Forforståelse efter 1. interviewrunder og før analyse 9/4-15 Flere og flere ældre klarer sig meget længere i eget hjem og gør det fx uden at skulle trække på det offentliges madordninger og hjemmepleje. De gør det af en skræk for at skulle afslutte deres liv på et plejehjem, for dette er efter deres mening ikke værdigt. En af vores interviewpersoner nævnte endda at man gennemsnitlig er på plejehjem i 2 år og så var det den 1. værelses derefter. Dermed fylder dette meget i de ældres bevidsthed. De af de motionsaktive som vi har talt med gør det for at dette skal være livsforlængende, kunne klare sig længst muligt i eget hjem for dermed at udskyde plejehjemmet. De ikke aktive er mere eller mindre af den overbevisning at vi dør jo uanset hvad, så hvorfor prøve at udskyde det. Jeg synes, at der var en tendens til at de ikke aktive helt klar have hørt budskabet om 30 min motion om dagen mange gange, men at dette ikke havde bundfældet sig rigtigt. Der er måske noget formynderisk over budskabet og måden dette bliver kommunikeret på og derfor er det nemt at komme med 100 undskyldninger for ikke at dyrke motion. De havde med andre ord ikke fundet det rigtige tilbud, eller set anledningen til at komme afsted og at motionen kunne have mange afledte effekter som fx socialt samvær med ligesindede. Vi viste fx et billede af en gruppe ældre mænd der dyrkede motion i en gymnastiksal og er kunne man se at denne ikke aktive mand godt kunne se sig selv i denne sammenhæng, men at han ikke havde ikke formået at tage skidtet og blive aktiv. Undskyldningen her var at han var aktiv på andre plan og hellere ville hellige sig at hjælpe andre fx gennem Ældre Sagen.

7 Efter vores interviews siger min forforståelse mig nu, at man i stedet for at kommunikere de 30 min hellere skulle give de ældre en anledning eller en situation som de kunne deltage i for dermed at kunne bruge deres livsverden og erfaring til rent faktisk at komme afsted til motion.

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt)

1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt) BILAG_rf: 1. Fortolkning af interview med Rolf (bilag_rt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et godt

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Interview med sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz fra Ældre Sagen den 11.2.2015.

Interview med sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz fra Ældre Sagen den 11.2.2015. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 Interview med sundheds- og idrætskonsulent

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune ENSOMHED Hvad er ensomhed og hvad skaber det? Hvis man ikke kan deltage af familiære eller økonomiske grunde Udenfor de

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Inspiration til aktiviteter i jeres kommune. Året for aktiv aldring og Generationernes

Inspiration til aktiviteter i jeres kommune. Året for aktiv aldring og Generationernes Inspiration til aktiviteter i jeres kommune Året for aktiv aldring og Generationernes Dag Kære kommune Dette inspirationskatalog er udarbejdet i samarbejde med en række af de større interesseorganisationer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det virkelig brænder på eller er du den, der bevarer det kølige overblik og redder situationen? Dette

Læs mere

Interview med frivillig fra URK.

Interview med frivillig fra URK. Interview med frivillig fra URK. Demografi: I: Dit køn er? R: Hvad siger du? I: Dit køn? R: Mand. I: Ja, og hvor gammel er du? R: 28 år. I: Hvad er din beskæftigelse? R: Teknisk kørselsassistent disponens

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Børn og unges rettigheder

Børn og unges rettigheder Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.

Læs mere

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit 1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit navn er hvad dit kunstner navn er, som det kaldes? 2.

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria.

Guide. Fortæl DEN GODE historie. sider. Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Fortæl DEN GODE historie Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Positive tanker INDHOLD: Fortæl den gode historie...4-6

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Hvem bestemmer over mit liv?

Hvem bestemmer over mit liv? Hvem bestemmer over mit liv? Et hæfte med spørgsmål der kan undersøge din oplevelse af selvbestemmelsen, medbestemmelsen og indflydelsen i dit liv regionsyddanmark.dk Svar på spørgsmålene og undersøg hvem

Læs mere

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole Informanterne er benævnt med deres egne fornavne. Da der medvirkede to, som begge hed Caroline, er de benævnt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere