VALDEMAR JOHAN HEINRICH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALDEMAR JOHAN HEINRICH"

Transkript

1 VALDEMAR JOHAN HEINRICH NORDMANN 23.februar januar 1962 Dr. NORDMANN døde den 31. januar 1962, næsten 90 år gammel. Det er altid trist, når en god mand er borte, men det er ikke trist at mindes ham: hvordan han var, og hvad han udrettede. Om begge dele kan der for NORDMANNS vedkommende tales både meget og muntert, men her, i Dansk Geologisk Forening vil vi først og fremmest mindes geologen NORDMANN og hans arbejde. NORDMANN blev knyttet til D.G.U. umiddelbart efter sin magisterkonferens i 1899, væsentlig som assistent for AXEL JESSEN. JESSEN havde i 1897 overtaget bearbejdelsen af de vendsysselske kortblade efter K. J. V. STEENSTRUP, og 1899 publicerede han de 5 første kort (1.3). De mange marine aflejringer krævede naturligvis indgående kendskab til molluskfaunaen, og et sådant kendskab havde hvad disse 5

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 375 blade angår især C. G. JOHS. PETERSEN og AD. JENSEN (foruden at man kunne bygge på JOHNSTRUPS og K. J. V. STEENSTRUPS arbejde). Nu stod JESSEN imidlertid med de to sydlige blade, Ålborg og Nibe (N f. Limfjorden) uden at have disse medarbejderes støtte, og den 27- årige zoolog NORDMANN knyttedes derfor til dette arbejde: som karteringsassistent i marken, og derefter som bearbejder af de indsamlede mollusker. Disse to blade publiceredes 1905 (1.10); de fleste faunalister skyldes NORDMANN, og»bemærkninger om Molluskfaunaen i Saltvands-alluviet«er et af hans første selvstændige arbejder. Allerede i disse»bemærkninger«, der i virkeligheden er en regulær afhandling, indtager NORDMANN den plads, han på så fremragende vis skulle udfylde i de kommende år: den eminente kender af kvartære mollusker. Hans evne til at identificere selv ubetydelige skalstumper var lige så stor som f.eks. HERLUF WINGES legendariske skarpsyn overfor knoglefragmenter. NORDMANN kunne dog mere end stille faunalister op.»bemærkningerne«fra 1905 er en udførlig redegørelse for faunaen på en lang række lokaliteter i Vendsyssel-Ø. Hanherred: sammensætning, nærmere karakteristik, bundforhold, slutninger om dybde, saltholdighed og temperatur. Resultatet blev en palæogeografisk oversigt over Tapes (Litorina)tiden og dens aflejringer i de østlige Limf jordsegne, en påvisning af, at de store litorinafladers marine aflejringer aldrig som man umiddelbart skulle tro har stået i åben forbindelse med Vesterhavet; de har været bredninger i Limfjorden, af spærret fra det åbne hav af tanger i lighed med Holmslands Klit. NORDMANN'S synspunkter viste sig holdbare og har kunnet føres videre i de andre Limf jordsegne. AXEL, JESSEN kunne i sit arbejde 1920 om Stenalderhavets udbredelse (11.35) med NORDMANN som kilde gøre rede for, at den vestligste del af Limfjorden, Nissum Bredning m.v., ligeledes har været en lukket fjord, mens fjordens centrale områder, Løgstør Bredning m.v., har stået i åben forbindelse med havet tværs over 0. Hanherred (kort Danm.Geol. fig. 13. V. 4). Inden kortbladsbeskrivelsen udkom 1905 havde NORDMANN dog allerede publiceret et par mindre arbejder: en (væsentlig kompilatorisk, men for kommende tider nyttig) afhandling om»østersens udbredelse i Nutid og Fortid«(1903) og en om»dosinialagene ved Kattegat«(1904). Denne sidste bygger ikke blot på andres, ældre, indsamlinger, men i høj grad på egne studier. NORD MANN beskriver nøje de geografisk og niveaumæssigt afgrænsede lag med en rig fauna, især Dosinia exoleta, Dosinia linda, Çardiiim noruegicum, Tapes edulis og Lutratria elliptica. NORDMANN henfører disse til sidste fase af Tapes-tiden og giver dem navnet Dosinialagene. I samme afhandling opstiller NORDMANN den endnu yngre Myatid, karakteriseret ved My a arenaria (der først indvandrer i jernalderen). At man kan udarbejde en differentieret stratigrafi, selv på en meget lille»lokalitet«viste han iøvrigt også i 1903 i den morsomme lille afhandling om»enklump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø«; hele»lokaliteten«måler 0.75 x 0.50 m, med en tykkelse på O.ism. Alle disse problemer, postglacialtidens niveauforandringer i

3 376 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann Danmark (og tildels vore nabolande) belyst gennem mollusker og mollusksamfunds optræden og udbredelse, vendte han gang på gang tilbage til. Det er naturlivis umuligt her at gennemgå alt, hvad NORDMANN har skrevet gennem årene, men nogle hovedlinier kan vi følge. Det må nævnes, at han allerede i 1900 deltog som malakologisk medarbejder i to afhandlinger: Beskrivelsen af»leda pernula Leret ved Selbjerggård i Vester Hanherred«(MADSEN m.fl. ; lokalitenten undersøgt af K.J.V. STEENSTRUP i 1869), og HARDER:»En ny sønderjysk lokalitet for marint diluvium«. Endvidere i 1901 faunaen i»det interglaciale Nematurella Ler ved Gudbjerg på Fyn«, hvor NORDMANN bl. a. opstillede en ny art (eller varietet) af en nu uddød slægt, Nematurella stenostoma. Alle forekomster er interglaciale, og dermed var Nordmann inde på et felt, hvor han skulle komme til at øve væsentlig og blivende indsats, undertiden alene, undertiden i samarbejde med andre (især VICTOR MADSEN). Esbjerg Yoldia leret fra første interglacialtid undersøgtes første gang af VICTOR MADSEN 1893 (publ. 1895), og i årene derefter havde NORDMANN gang på gang lejlighed til at beskæftige sig med dette komplex af aflejringer (1904, 1913, 1922). Det marine interglacial hviler her på en moræne (landets ældste) og udgør en serie, der fra stærkt lerede lag går over til sandede, og samtidig fra udpræget arktiske til boreoarktiske, boréale og tilsidst lusitanske forhold (Vognsbøl, 1922), altså aflejringer fra denne interglacialtids første halvdel. Også det ofte omtalte Tellinaler i Røgle Klint må henføres til dette første interglacial. Faunaens ejendommelige sammensætning af kun 4 arter tolkes af NORD- MANN således, at leret må være afsat under arktiske forhold i en fjord, hvor smeltevandet har ført enorme lermasser ud (»Kvartæret i Røgle Klint«, 1940). Det var forhold, NORDMANN selv havde haft lejlighed til at undersøge på en rejse 1912 til Nordre Strømfjord i Grønland. Fra anden interglacialtid kendes mange lokaliteter med marine aflejringer. Deres placering i kvartæret har gennem tiderne været stærkt diskuteret, men ved NORDMANN'S indsats.er de to hovedgrupper: Eemserien og Skærumhedeserien, blevet defineret og dateret. Eem-af lej ringerne (»Cyprinaleret«med tilsluttende»tapessand«og ferskvandslag m.m.) har som nævnt ikke alene været henført tilforskellige interglacialtider, men også været opfattet som ikke sammenhørende. Det er NORDMANN'S fortjeneste, at han i det store arbejde om Eem-zonerne (1908) sammenførte alle herhen hørende forekomster i Danmark, Nordtyskland og Holland til én enhed: det af hollænderen HARTING i 1875 beskrevne»système eemien«. Eemets meget artsrige, udpræget lusitanske fauna karakteriserede han først og fremmest ved den uddøde Tapes aureus var. eemiensis (var. opstillet af ham selv) samt Lucina divaricata, Gastrana fragilis og flere andre. I 1913 kunne NORDMANN fastslå, at hans Tapes aureus var. eemiensis er identisk med den nu uddøde T. senescens DOEDERL., en gammelkvartær, udpræget sydlig (mediterran) art, der har sin sidste optræden i eemet. Den store afhandling om Eem- Zonerne, 1908, blev skrevet af VICTOR MADSEN, V. NORDMANN og N. HARTZ. De faunistiske afsnit var naturligvis NORDMANN'S, og han benyttede dette yderst selvstændige arbejde som disputats.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 377 Spørgsmålet om eemaflejringernes placering i sidste eller næstsidste interglacial var længe uafklaret. På fynske og østjyske lokaliteter (f.ex. Broager) er de klart dislocerede, i Vestslesvig (Tønder og Ribeegnen) ligger de uforstyrret, kun dækket af sand, men udfra den opfattelse, at dette sand hidrørte fra næstsidste nedisning, anså NORDMANN længe eemaflejringerne for at høre hjemme i næstsidste interglacial, en opfattelse, han fastholdt helt op til 1923 (»Om Indd. af Nordeuropas Kvartser«, 1916,»Quartärgeologische Beobachtungen auf Sylt«og»Bemerkungen zu O. v. Linstow«, 1923) 1 ). I udførtes imidlertid under NORDMANN'S ledelse en række boringer mellem Tønder by og Rørkær bakkeø øst herfor. De viste utvetydigt, at eemlagene her lå komplet uforstyrrede, kun dækket af hedeslettens sand og yngre postglacial, og hvilende på bakkeøernes glacialaflejringer fra næstsidste nedisning. Dermed var eemet definitivt placeret i sidste interglacial. (NORDMANN'S foredrag herom i D.G.F., 1925, gav anledning til en diskussion med HINTZE, en diskussion, hvis subtile sarkasme og skjulte irritation formentlig kun kan nydes fuldt ud af dem, der har kendt deltagerne.) Nordmanns indsats i dette kapitel af kvartærforskningen mødtes med anerkendelse fra international side. Det er bl.a. kommet smukt til udtryk i ERNST DITTMERS afhandling»das Eem des Treenetals«(1951), hvor han benævner en vis del af Eemhavet Die Nordmann-Rinne,»zu Ehren des verdienstvollen Erforscher der Eem-Absätze, Dr. V. NORDMANN, Kopenhagen, so genannt«. Det interglaciale 1er i Vendsyssel har jo været kendt gennem lange tider som det»ældre Yoldialer«, men endeligt og fuldstændigt rede på dets stratigrafi fik man først ved Skærumhedeboringen 1905 (publ. 1910). I denne boring fandtes en marin serie på 123 m, hvilende på moræne fra næstsidste nedisning og dækket af glaciofluviale aflejringer fra sidste nedisning. NORDMANN kunne i dette klassiske arbejde udskille de tre zoner: Nederst den 74 m mægtige Turritella terebra-zone (boreal); derover Abra nitida-zonen, 8,5 m mægtig (boreo-arktisk), og överst den 40 m mægtige Porilandia arctica-zonz (højarktisk). Denne veldefinerede serie, afsat ved interglacialtidens afslutning, under aftagende temperaturforhold, har fået navnet Skærumhede-serien. Den har vist sig at have en vid udbredelse i andre dele af landet, men ufuldstændig kendt. NORDMANN'S kvartærgeologiske interesse var dog ingenlunde indskrænket til de nævnte interglaciale aflejringer med det fængslende fossilindhold. Han interesserede sig for Danmarks kvartær i videste forstand, som det fremgår bl.a. af hans deltagelse både i arbejder i marken og i diskussioner i D.G.F., og i skriftlig polemik. I alt dette viste han sig som en god iagttager og som en logisk ræsonnør, man kan vist uden at fornærme x ) Det»uafklarede«ses bl.a. i, at VICTOR MADSEN I 1899 (Om inddelingen af de danske kvartærdannelser) placerer Cyprinaleret rigtigt i sidste interglacial, en placering som NORDMANN følger 1905 (III. 5, skemaets s. 3). I den store eemafhandling 1908 går alle parter omhyggeligt udenom spørgsmålet; eemlagenes alder omtales kun i almindeligheder som»i en interglacialtid«,»samtidig med Eem-aflejringerne i Holland«, o.l., og enhver stillingtagen undgås. 27

5 378 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann nogen betegne ham som den mest akademiske ræsonnør blandt tidens geologer. Eskemplerne er talrige, men skal man fremhæve et enkelt, vil jeg nævne hans meget smukke afhandling»nye Iagttagelser over den glaciale, isdæmmede sø ved Stenstrup på Fyn«(1922). VICTOR MADSEN havde i 1903 beskrevet denne klassiske lokalitet indgående, og til tolkning af lagfølgen: øvre og nedre Dryas-ler med mellemliggende Allerødgytje, havde han postuleret to isdæmninger med mellemliggende Allerødoscillation. Nu påviste NORDMANN klart og beundringsværdig kort at der kun kunne være tale om een isdæmning, den første; det øvre Dryas-ler var ikke smeltevandsler, men nedskylsler fra det omgivende terræn. Derved bragtes ikke blot logisk sammenhæng i hele udviklingen, men plante- og dyresuccessionerne kom til at se rimelige ud, og DE GEER med hvem han var kommet i alvorlig diskussion om varv og Allerød kunne definitivt»sættes på plads«. En bemærkning om NORDMANN som polemiker er måske på sin plads; Han kastede sig hele sit liv ud i mange og lange polemiker, for ikke at sige stridigheder, både af rent faglig og af personlig art. At sige, at han elskede kampen for kampens egen skyld, er dog næppe rigtigt, selv om han aldrig veg tilbage for selv en hård diskussion. Hans motiv var altid fast overbevisning eller ærlig forargelse, hvad enten han havde ret eller ej. At NOBDMANN tog del i karteringsarbejdet siger sig selv, og som»selvstændig«. overtog han efterhånden kortbladene»fredericia«, hvis kartering i det væsentlige afsluttedes i 1921, og»rødding«, der bragtes til foreløbig afslutning i 1930-erne. Kun körtbladet»fredericia«fik NORDMANN bragt til udgivelse (1958), med en meget omfattende beskrivelse. Referere indholdet er givetvis umuligt i denne sammenhæng, det må være tilstrækkeligt at sige, at det rummer netop en sådan fylde af iagttagelser, som man kunne vente det, suppleret med meget stof, der er tilvejebragt efter afslutningen af den egentlige kartering. Kortet og beskrivelsen giver naturligvis også beskrivelse og fortolkning af glacialmorfologiske træk og afsmeltningens forløb m.v., og lad det være sagt straks, at netop NORDMANN'S store samvittighedsfuldhed i forbindelse med en vis usikkerhed overfor mangfoldighedens forvirring var medvirkende til at forsinke udgivelsen af kortet. NORDMANN måtte i årenes løb høre mange spøgefulde bemærkninger om det langsomme tempo (bemærkninger, som vist pinte ham, selv om de ikke var uvenligt ment). Det vil derfor være retfærdigt at fremhæve, at NORDMANN i denne sag deler skæbne med mange andre i fortid og nutid. Fænomenet med forsinkede geologiske kortblade er ikke dansk alene, det kendes også i vore nabolande. Årsagerne er fortrinsvis to: overdrevne krav til beskrivelsen af bladene, og stigende krav af anden art til de instituter, hvis hovedopgave i begyndelsen var kartering; stigningen i personale svarer ikke til stigningen i opgavernes omfang.

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [1964] 379 Ved beskæftigelse med kvartærgeologien var det naturligvis umuligt for NORDMANN at begrænse sin zoologiske interesse til mollusker. Knogler og andre spor af jordfundne pattedyr interesserede ham i høj grad. Mange enkeltfund er publiceret af andre forskere, men selv med mange af disse fund har NORDMANN dog haft forbindelse, stadig ud fra bestræbelsen for ikke blot at betragte fundene som interessante museumsstykker, men for at placere dem i den geologiske sammenhæng. Det kom til udtryk i hans behandling af»ferskvandslagene ved Nørre Lyngby«(sammen mèd A. JESSEN, 1915), hvor bl. a. det omstridte steppeegern optræder, og i hans afhandling om rensdyr og bæver ( ); men stærkest kommer denne ordnende og fremstillende tendens frem i hans»samlearbejder«:»danmarks Pattedyr i Fortiden«(III ),»Nyere fund af Elefant- Levninger i Danmark«(1921, hvor han bl.a. publicerer den berømte elefant fra Ejstrup, fundet på primært leje i interglacial, og tillægget hertil 1942). Og endelig afslutter NORDMANN denne værdifulde virksomhed med bogen»jordfundne Pattedyrlevninger i Danmark«(Dansk Natur. 1944). På linie hermed ligger hans store interesse for menneskets forhistorie og dermed arkæologi og etnografi. Talløse populære artikler fra hans hånd foreligger om emner fra denne kreds, men bedst kendt er uden tvivl hans store oversigt»menneskets Indvandring til Norden«(III ), hvor han stadig sin indstilling tro lægger vægt på fremstilling af de naturforhold, hvorunder mennesket har levet. Samtidig hermed fremkommer hans oversigt»fossil Man in Denmark«som Rapport til Den 16' Internationale Geologkongres i "Washington. Dermed har vi været hele kvartærtiden igennem, og vi har i alt, hvad NORDMANN har beskæftiget sig med, haft lejlighed til at beundre både forskeren, der fremlægger sine resultater for videnskabens forum, og skribenten med en ikke helt almindelig evne til at fremstille et emne for ikke-fagfolk,»populært«uden at slå af på den videnskabelige stringens. Med en sådan evne er det klart, at der måtte blive kaldt på NORDMANN fra mange sider, og hans alsidige interesser bragte ham naturligvis også ind i bevægelsen for hjemstavnskultur. NORDMANN og hjemstavnsstævnerne er et helt kapitel for sig, et kapitel, der spænder over årene fra 1925, da han deltog i det 3' danske hjemstavnsstævne, til 1958, da han som 86-årig deltog for sidste gang og holdt foredrag om KAJ LYKKES hoved og al den diskussion, der i tidernes løb har været om dette kranium. Hjemstavnsstævner (Hjemstavnskursus) begyndte 1923 med stor tilslutning, senere jævnt aftagende. Ideen var at give deltagerne et så alsidigt indblik som muligt i en hel egns natur, arkæologi,, historie, kulturhistorie, folkeliv og sprog o. s.v., og det er klart, at et så alsidigt sigte måtte have NORDMANN'S mest glødende interesse. Uden at være egentlig leder var han mange gange den faktiske hovedperson. At han-fungerede som geologisk ekskursionsleder var en selvfølge (det gjorde også VICTOR MADSEN og V. MILTHERS ofte) ; men når de geologiske forklaringer sveddryppende var overstået, fortsatte han med historie, kirkers arkitektur og kunsthistorie, kalkmalerier, runesten, Danevirke, Jelling, slotte

7 380 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann og herregårde og disses personalhistorie og cronique, han var hjemme i alt og fortalte uhæmmet løs, så ingen undgik at blive revet med. På Odsherredstævnet 1951 tegnede han sig for geologien, Skarridsholm, søslaget ved Sjællands Odde og kalkmalerierne i Højby kirke. Og på Skånestævnet 1956 tog han sig ubesværet af alt vedrørende»skånes historie«,»faste borge og slotte fra den danske tid«og»kirkerne«(dalby, Lund, Malmö, Ystad og Kristiansstad), i en alder af 841 Var han velbevandret i alt dette, var det dog tydeligt, at to kapitler af kunst- og personalhistorien havde hans hjerte frem for andet: Middelalderens helgeninder og rokokoens letfærdige skønheder! Han anerkendte med glæde kvinden i begge typer. Alt menneskeligt interesserede ham, og at intet var ham fremmed, røbedes på karakteristisk vis, da lægen EGILL SNORRASON i 1942 skrev en længere afhandling om»de palæolithiske»venus«-figurer«, bl. a. med vidtløftige spekulationer over disses formodet kultiske betydning. NORDMANN konkluderede i sine veldokumenterede bemærkninger hertil ganske tørt, at»fortidens»venus«-skikkelser først og fremmest er et synligt udslag af den primitive erotiks betydning for menneskene og dens magt over dem.«11 NORDMANN var geolog. Eller måske er det rigtigere at sige, at han var naturforsker i videre forstand. Af de egentlige naturhistoriefag lå vist kun botanik udenfor hans synskreds, og de»exacte naturvidenskaber«foragtede han dybt (ligesom al sport t). Af og til blev han karakteriseret som polyhistor, men jeg tror, det er mere rammende at kalde ham en humanist, der ved skæbnens lune heldigvis var havnet i geologien. NORMANN var medlem af en lang række foreninger, spændende over hele registret, og han kom trofast i dem alle, han levede vist sit halve liv i foreninger, og i mange af dem ydede han en god arbejdsindsats. Dansk Geologisk Forening har meget at takke ham for, ikke alene trofast medlemsskab, men mange års hverv som ekskursionsleder, bestyrelsesmedlem, formand 1921 og , samt ikke mindst et uhyre nidkært og opofrende hverv som redaktør af»meddelelserne«i tilsammen 18 år. En ganske særlig tak skylder de yngre geologer ham : den generation af geologer, der voksede op med ham som lærer. Hvad enten det var tjenestepligt eller ej, var NORDMANN'S interesse for alle unge lige varm, hans åbenhed og hjælpsomhed ureserveret og ubegrænset, og hans akademiske kritik og vejledning en vejledning for hele livet. VALDEMAR NORDMANN vil blive savnet, og hans minde bevaret. VALDEMAR JOHAN HEINRICH NORDMANN fødtes 23/ i København, som søn af kleinsmedemester ADOLPH NORDMANN og ANDREA MARGRETHE HAGEMANN. Han blev gift 1 16/ med VILHELMINE (MINNA) MAR- GRETHE HANSEN (f. 14/ d. 16/ ), 2 14/ med ERNA MØLLER THOMASEN. Student fra Triers kursus 1893, mag. scient, i zoologi 1899, dr. phil Assistent ved D.G.U. 1/ (fastansat 1/4 1904), afdelingsgeolog 1/4 1917, statsgeolog 1/ og pensioneret 28/ Han døde 31/ HILMAR ØDUM,

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 15 [1964] 381 Dr. NOHDMANN som ca. 80-årig; deltager i Nordisk Geologmodes Jyllands-ekskursion (fot. GUNNAR WENNBERG, 29. maj 1951). FORTEGNELSE OVER V. NORDMANN'S PUBLIKATIONER (udarbejdet af D.G.U.'s bibliotek under medvirken af IB MARCUSSEN) MADSEN, V., V. NORDMANN, K. J. V. STEENSTRUP og E. ØSTKUP: I.eda pernula Leret ved Sclbjerggaard i Vester Hanherred. Medd. D.G.F. Bd. 1. Nr. 6. S MADSEN, V. og V. NORDMANN: Det interglaciale Nematurella Ler ved Gudbjerg paa Fyn. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 8. S MILTHERS, V. og V. NORDMANN: Ueber einige interglaciale Süsswassermollusken der Umgegend von Posen. Zs. d. Deutsch, geol. Ges. Bd. 54, Briefl. Mitt. S NORDMANN, V.: En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læso. Medd. Ü.G.F. Bd. 2. Nr. 9. S Østersens (Ostrea edulis L.) Udbredelse i Nutiden og Fortiden i Havet omkring Danmark. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 9. S Dosinialagene ved Kattegat. En forelobig Meddelelse. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. Kl. S Echinoderm- og Mollusk Faunaen i Yoldialeret ved Esbjerg. -- Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 10. S Bemærkninger om Molluskfaunaen i det sydlige Vendsyssels Saltvandsalluvium. D.G.U. I. Rk. Nr. 10. Danmarks Pattedyr i Fortiden. D.G.U. III. Rk. Nr Yderligere Bemærkninger om Østersens (Ostrea edulis L.) Udbredelse i Nutiden og Fortiden i Havet omkring Danmark. Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 12. S Bemærkninger om senglaciale og alluviale Skalbanker paa Sveriges Vestkyst. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 12. S Den senglaciale temperaturoscillation. (Disk.) -- Medd. D.G.F. Bd. 2. Nr. 12. S og Bemærkninger om Rensdyrlevninger fra Skovtiden i Danmark. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 3. S Relikter. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 3. S MADSEN, V., V. NORDMANN og N. HARTZ: Eem-Zonerne. Studier over Cyprinaleret og andre Eem-Aflejringer i Danmark, Nord-Tyskland og Holland. D.G.U. II. Rk. Nr. 17.

9 382 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann NORDMANN, V.: Molluskbestemmelser i Axel Jessen: Lagfølgen i Vendsyssels Diluvium. Medd. D.G.F. Bd. 3. S JESSEN, A., V. MILTHERS, V. NORDMANN, N.HARTZ og A. HESSELBO: En Boring gennem de kvartære Lag ved Skærumhede. Undersøgelse af en Forekomst af naturlig Gas i Vendsyssel. D.G.U. II. Rk. Nr. 25. NORDMANN, V.: Post-Glacial climatic changes in Denmark. I: Die Veränderungen des Klimas seit dem Maximum der letzten Eiszeit. Eine Sammlung von Berichten herausgegeben von dem Exekutivkomitee des 11. Internat. Geologenkongr. Stockholm. S Anomia squamula L. som Kvartær-Fossil paa Spitsbergen. Medd. D.G.F. Bd. 4. S Allerød-Oscillationen og Kristianiafjordens senglaciale Dannelser. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 4. S Alnarps-Floden. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 4. S Fra Nordre Strømfjord og Gieseckes Sø. (Foredragsref.) Det grønl. Selsk. Aarsskr Boringer gennem marint Diluvium i det sydvestlige Jylland og nordvestlige Slesvig. Medd. D.G.F. Bd. 4. S Tapes senescens Doederlein og Tapes aureus Gm. var. eemiensis Nordm. Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 65. S Evropas Urbefolkning og dens Livsvilkaar. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Om Aarsagen til Dislokationerne i vore Klinter. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 4. S Ekskursion til Kolding-egnen og Røgle klint. Medd. D.G.F. Bd. 5. (Møder etc.) S On remains of Reindeer and Beaver from the commencement of the Postglacial forest period in Denmark. With some remarks upon other Danish quaternary mammals. D.G.U. II. Rk. Nr JESSEN, A. og V. NORDMANN: Ferskvandslagene ved Nørre Lyngby. D.G.U. II. Rk. Nr. 29. NORDMANN, V. : En fossil Pandeskal af Bison europæus fra en Mose paa Als. Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 66. S Forandringer i Nordevropas Naturforhold efter Istiden. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Navne på Aflejringer fra og Tidsafsnit i Kvartærperioden. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 5 (Møder etc.) S Om inddelingen af postglacialtiden. Medd. D.G.F. Bd. 5. (Møder etc.) S. 18. Prof. G. De Geer's Kvartærkronologi og Allerød-Oscillationen. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 38. S Vulkaner og Jorskælv. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Geologi. Store Nord. Konversations Leksikon V Brunkul. Naturens Verden 1917, S JESSEN, A., V. MADSEN, V. MILTHERS og V. NORDMANN: Brørup-Mosernes Lejringsforhold. D.G.U. IV. Rk. Bd. 1. Nr. 9 samt Medd. D.G.F. Bd. 5. Nr. 14. NORDMANN, V.: Om dani- og gotiglaciale tidsbestemmelser. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 5 (Møder etc.) S. 37. Om Inddelingen af Nordeuropas Kvartser paa Grundlag af Iagttagelser i Danmark. Forh. v. 16. skand. naturforskermøte, Christiania. Oversigt over det nordlige Jyllands Geologi. 1. Skand. Geologmøde, Danmark Referat af Oscar Montelius: De mandelformiga flintverktygens ålder. Medd. D.G.F. Bd. 5 (Møder etc.) S Bemærkninger i Anledning af Prof. K. Rørdam's Mindetale over J. F. Johnstrup. Medd. D.G.F. Bd. 5 Nr. 20 (Anmeldelser og Kritikker.) S Bestemmelser af mollusker i A. de Quervain og P. L. Mercanton: Ergeb-

10 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 15 [1964] 383 nisse der Schweizerischen Grönlandsexpedition Denkschr. d. Schw. Nat. Ges. 53. Zürich. S Nyere Fund af Elefant-Levninger i Danmark. Medd. D.G.F. Bd. 6. Nr. 4. S Oversigt over naturvidenskabelige Undersøgelser i Grønland. Naturens "Verden, S Thorvaldur Thoroddsen Naturens Verden, 1921, S Bemærkninger om de geologiske Forhold, i P. Ellassen, I. O. Brandorff & V. Nordmann: Det gamle Saltværk ved Kolding. Vejle Amts Aarbøger 1. Halvbind, s Nye Iagttagelser over den glaciale, isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn. D.G.U. IV. Rk. Bd. 1. Nr. 17 og Medd. D.G.F. Bd. 6. Nr. 12. Demonstration af et profil i Eemaflejringer ved Stensigmose. Medd. D.G.F. Bd. 6 (Møder etc.) S. 3. Det marine Diluvium ved Vognsbøl. D.G.U. IV. Rk. Bd. 1. Nr. 14. De Geer's kvartærgeologiske Tidsberegning. Naturens Verden 1922, S og Grønland, dets Natur og Folk. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Bestemmelser af mollusker i Knud Jessen: En undersøisk Mose i Rungsted Havn. Medd. D.G.F. Bd. 6. Nr. 14. S. 5. NORDMANN, V., KNUD JESSEN og V. MILTHERS: Quartärgeologische Beobachtungen auf Sylt. Medd. D.G.F. Bd. 6. Nr. 15. S NORDMANN, V.: Bemerkungen zu O. v. Linstow:»Die Verbreitung der tertiären und diluvialen Meere in Deutschland«. Jahrb. der Preuss. Geol. Landesanst. f. 1922, Bd. XLIII. S Iagttagelser over nogle af Bæveren, Castor fiber, gnavede Grene. Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 78. S og Protesterne mod Grønlands-Overenskomsten. En Samtale med Statsgeolog, Dr. phil. Nordmann. Avisudkl. Nationaltidende d. 6. Febr Interglaciale Moser i Emmerlev Klint 1 Vetslesvig. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 6. S Valdemar Schmidt. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 6. S Georges Dubois: Geologisk Oversigt over den vestlige Del af Nordfrankrig (Flandre, Boulonnais og Kysten af la Picardie). (Oversat og med enkelte Tilføjelser af V. N.). Medd. D.G.F. Bd. 6. (Møder etc.) S Diskussion om H. P. Steensby's efterladte Arbejde: Om de danske Øers geografiske Udvikling i senglacial Tid. Medd. D.G.F. Bd. 6. (Møder etc.) S Eem-Lagenes Alder. (Foredragsref. og disk.) Medd. D.G.F. Bd. 6. (Møder etc.) S Carl Elberling. "(Nekrolog.) Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 80. S. XIII-XVI. Klimatforandringer i de nordlige Polarlande. Naturens Verden, 1925, S og Grønland, dets Natur og Folk. 2. Udg. + Tillæg. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Klimaatveranderingen in de noordelijke Poolstreken. (Efter artikel i Naturens Verden 1925.) Wetenschappelijke Bladen, Haarlem. S C. Th. Bartholin. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 7. S P. E. Müller. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 7. S C. T. Bartholin. (Nekrolog.) Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 82. S. X-XIII. Anmeldelse af: Gunnar Isachsen: Grønland og Grønlandsisen, Oslo Grønlandske Selsk. Aarsskr. s Livet i Skoven for 340 Millioner Aar siden. Frem, Gruppe B. I. S,

11 384 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann NORDMANN, V., Kæmpedyr. Frem Gruppe B. II. S Vore Husdyrs Herkomst. Frem, Gruppe B II. S og Vestslesvigs Geologi. Tønder-Bogen. Det 3. danske Hjemstavnskursus S Israndslinier paa Kortbladet»Fredericia«. Medd. D.G.F. Bd. 7. S En Skærvebunke. Frem Gruppe C, II, s Træk af Lollands Geologi. Det 4.de danske Hjemstavnskursus S Birket Grusgrav. (Referat.) Det 4.de danske Hjemstavnskursus S G.-F. L. Sarauw. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 7. S Ekskursion til Vejle-Fredericiaegnen. Medd. D.G.F Bd. 7. S La position stratigraphique des depots d'eem. D.G.U. II. Rk. Nr. 47. Oversigt over Danmarks Geologi. (Redaktør og forfatter.) D.G.U. V. Rk. Nr. 4. Exkursion nach Nordwest-Sjælland, Fyn, Langeland und Jylland. Også trykt på engelsk og fransk. D.G.U. V. Rk. Nr. 5. S og ' Exkursion nach Nordost-Sjælland. Der Kökkenmödding bei»bilidt«. Også trykt på engelsk og fransk. D.G.U. V. Rk. Nr. 5. S Bestemmelse af mollusker i H. Ødum: Mindre Meddelelser fra D.G.U.'s Borearkiv. Medd. D.G.F.Bd. 7. S Om isens tilbagesmeltning og varvigheden. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 7.. S.' og Den amerikanske Ekspedition til Mongoliet. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Minder paa Rømø fra Hvalfangertiden. Grønlandske Selskabs Aarsskr Eine Backenzahn von Elephas antiquus aus Dänemark. Medd. D.G.F. Bd. 7. S C, F. Wandel. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 7. S En fossil Kæbe af Isbjørn (Ursus maritimus L.) fra Danmark. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 7. S Compte Rendu de la Réunion Géologique Internationale à Copenhague (Red.) D.G.U. Die stratigraphische Stellung der Eem-Ablagerungen. Compte Rendu de la Réunion Géol. Internat, à Copenhague D.G.U. Varvigt Ler og Geokronologiens Metoder. (Disk.) Geol. Foren. Forhandl. Bd. 52, S NORDMANN, V. og M. DEOERBØL: En fossil Kæbe af Isbjørn (Ursus maritimus L.) fra Danmark. Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 88. S NORDMANN, V.: Krakatau. Naturens Verden, 1930, S Evropas Urbefolkning og dens Livsvilkaar. 2. Udg. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv.. Nr Poul Harder. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 8. S A. C. Johansen. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 8. S Knud Rasmussen. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 8, S Kristen Simonsen. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 8. S Poul Harder. (Nekrolog.) Naturens Verden S Eem-Havet. Naturens Verden, 1931, S Sydøstfyns geologiske Forhold. Beretn. om»det 9. Danske Hjemstavns- Stævne«. Et Bæverkranie fra Krarup Mose. Fynsk Hjemstavn, 11. H. Omkring Peking-Manden. Berl.Tid. Kronik Guömunöur Baröarson. (Nekrolog.) Vid. Medd. Dansk naturh. Foren. Bd. 97. S. V-VII. Menneskets Indvandring til Norden. Grundrids v. folkelig Universitetsunderv. Nr Hvad er Forsteninger? Naturens Vidundere, Bd. 1. S Forsteninger fra Solnhofen. Naturens Vidundere, Bd. 1. S

12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 15 [ NORDMANN, V., Et Besøg (1934) ved en palæolithisk Boplads nær Meiendorf ved Hamburg. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 8. S Anmeldelse Sigurd Hansen: De glaciale Aarsvarv i Skaane. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 55. S Geol. Foren. Forhandl. Bd. 56. S NORDMANN, V. og E. M. NØRREGAARD: Jacob Schetelig. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 8. S NORDMANN, V. : Arkæologisk-geologiske Undersøgelser ved Misthusum i Skærbæk Sogn. Et Bidrag til Marskens Historie. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist S Træk af Roskilde-Egnens Geologi og Arkæologi. Det 13. Danske Hjemstavns-Stævne i Roskilde og Omegn. < samt»fra Københavns Amt« De geologiske Forhold langs Kongeaa-Dalen.»Fra Ribe Amt«1935. Udg. af Hist. Samf. t. Ribe Amt. 8. Bd. 4. H. S også trykt i: Kongeåstævnet. Beretn. fra 12. Danske Hjemstavnsstævne på Askov Højsk Menneskets Indvandring til Norden. D.G.U. III. Rk. Nr. 27. Fossil man in Denmark. Rep. 16. Internat. Geol. Congr., Washington Abemanden og Pekingmanden. Ledetraad v. Folkelig Univ.undervisn. Nr Mathias Møller. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 9. S En geologisk Udflugt til Jægersborg Dyrehave. Naturens Verden, S Kaj Lykkes Kranium. Naturens Verden S Marsken og Stormfloderne. Ledetraad v. Folkelig Univ.undervisn. Nr. 64. Himmerlands Geologi. Himmerlandsstævnet. Det 15. Danske Hjemstavnsstævne. S samt»fra Himmerland og Kjær Herred«Historisk Samfund for Aalborg Amt. Bd- 27. S Med Geologen i Dyrehaven. Hist.-topogr. Selsk. f. Gjentofte Kommune Medd. Nr. 15, S og»lyngbybogem 1938, udg. af Hist.-topogr. Selsk. f. Lyngby-Taarbæk Kommune Fra en rejse i Sydslesvigs Marskegne. Naturhist. Tid nr. 1, s Landvinding og Kulturspor i Vaddehavet. Indtryk fra en Rejse til de sydslesvigske Marsk-Egne. Naturens Verden, S Nyere Undersøgelser af de ældste Mennesketyper. Naturens Verden S Vejledning i Studiet af Hjemstavnens Geologi. I: Regnar Knudsen: Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur. S Ejnar Munksgaards Forlag, København MADSEN, V. og V. NORDMANN: Kvartæret i Rogle Klint ved Lillebelt. D.G.U. II. Rk. Nr. 58. NORDMANN, V. : De danske Anskuelser om Allerodlagene. Geol. Foren. Forhandl. Bd. 62. S Nyere Undersøgelser over Litorinatiden i Danmark. Naturens Verden, S Menneskeædere i Danmark og andre Steder. Ledetraad v. Folkelig Univ.- undervisn. Nr Klinternes dislokationer. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 10. S Exkursion til Fredericia- og Vejleegnen. Medd. D.G.F. Bd. 10. S Bison-Kranier fra Danmark. Naturens Verden, S Oversigt over Helsingør-Egnens Geologi. Den nordsjællandske Lejrskole, Aarsskr S De ældste Menneskeracer. Social-Demokratens Kronik d. 10. Apr Hvorfor kom Kaj Lykkes Kranium paa Museum? Nationaltid, kronik 1/ Tillæg I til»nyere Fund af Elefant-Levninger i Danmark«. Medd. D.G.F. Bd. 10. S Exkursion til Lammefjord. Medd. D.G.F. Bd. 10. S

13 386 HILMAR ØDUM: Valdemar Johan Heinrich Nordmann NORDMANN, V.: Faunaen i sidste interglacialtid. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 10, S , ; Bemærkninger til Læge Egill Snorrasons Afhandling. Naturens Verden, S Vestslesvigs Natur. Tidsskr. Danmark. Nr. 6. S Nogle gamle Mindesmærker paa Rømø. Tidsskr. Danmark. Nr. 10. S Den fynske Øgaard. Tidsskr. Danmark. Nr. 15. S Møns Klint. Tidsskr. Danmark. Nr. 20. S Skiveegnens Geologi. Dansk Hjemstavn. Nr. 5. S Kalkmalerierne i Skive gamle Kirke. Dansk Hjemstavn. Nr. 5. S Nogle kvartærgeologiske Problemer paa Bornholm. Smaaafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen 8. Juli Elefant-Levninger fundne i Danmark. Naturens Verden S Et nyt Bison-Fund fra Als. Naturens Verden S Anmeldelser af: Kaj Birket-Smith : Charles B. Kings Indianerportrætter i Nationalmuseet Kaj Birket-Smith: Vi Mennesker. Moderne Antropologi for alle Naturens Verden, S De geologiske Forhold i Københavns Omegn. Tidsskr. Danmark. Nr. 16. S Nordsjællands Kyst fra Kronborg til Lynæs. Tidsskr. Danmark. Nr. 22. S Egnen omkring den nordlige Del af Roskilde Fjord. Tidsskr. Danmark. Nr. 23. S De geologiske Forhold i Søllerød kommune. Søllerød Bogen 1943, udg. af Hist.-Topografisk Selsk. f. Søllerød Kommune. S Himmerlands Tilblivelse. Himmerland. Turistforen. f. Danmark Aarb. S Tønder-Egnens Geologi. Tønder gennem Tiderne. S Jordfundne Pattedyrlevninger fra Danmark. Udg. af»dansk Natur - Dansk Skole«H. Hagerups Forlag, København. Lellinge Aa. Tidsskr. Danmark. Nr. 6. S Stevns Klint og Fakse Bakke. Tidsskr. Danmark. Nr. 7. S Mogenstrup Aas. Tidsskr. Danmark. Nr. 8. S Den forsvundne Stenstrup Sø. Tidsskr. Danmark. Nr , S Den fredede Røgle Klint. Tidsskr. Danmark. Nr , S Kildekalken ved Roskilde.»Roskilde Studier« Niveauforandringer i Danmark efter Istiden. Tidsskr. Danmark. Nr S Dyrenes Indvandring i Danmark. Tidsskr. Danmark. Nr S Landskabet paa Mols og i Aarhusegnen. Tidsskr. Danmark. Nr S De geologiske Forhold i det sydvestlige Fyn. Dansk Hjemstavn. Nr. 7. S Slaget ved Øxnebjerg. (Foredragsref.) Dansk Hjemstavn. Nr S Træk af Angels geologiske Udviklingshistorie. Sydslesvig II. Angel Hvorfra stammer Benævnelserne Blysand og Blegsand, og hvilken Benævnelse bør foretrækkes? (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 11. S Hvorfra stammer Benævnelserne Blysand og Blegsand, og hvilken Benævnelse bør foretrækkes. Naturhist. Tid. Nr. 4. S De geologiske Forhold mellem Vejle og Bække. Dansk Hjemstavn. Nr. 8. S Kongehøjene paa Jelling. Dansk Hjemstavn. Nr. 8. S Store Rygbjerg-Runestenen. Bække-Stenen. Dansk Hjemstavn Nr. 8 S ,. De geologiske Forhold i Vedsiet Sogn. Østjydsk Hjemstavn. Østjydsk Hjemstavnsfor. Aarsskr, S

14 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 15 [1964] NORDMANN, V.: De geologiske Forhold paa Langesø Gods. I: Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Lensbaron Hans Berner Schilden Holsten's Slægtebog. S Pekingmennesket er forsvundet. Avisudkl. Berlingske Aftenavis 23/ Stoffet, hele Verden venter paa Kul. Nationaltid. Kronik Victor Madsen. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 11. S Victor Madsen. (Nekrolog.) Naturens Verden S Anmeldelse af: Sophie Petersen: Danmarks gamle Tropekolonier Naturens Verden, S De geologiske Forhold ved Østenden af Brabrand Sø og den historiske Udvikling af vort Kendskab til disse. I: E. Haugsted (Red.): Bopladsen paa Rugholm. Aarhus Museums Undersøgelser ved Østenden af Brabrand Sø Møns Geologi. Dansk Hjemstavn. Nr. 9. S Mossøs geologiske Historie. Østjydsk Hjemstavn. Østjydsk Hjemstavnsforen. Aarsskr. S Vendsyssels Tilblivelse. Vendsyssels Tidende 20/ Træk af Thylands og Vester Han Herreds Geologi. Dansk Hjemstavn. Nr. 10. S Gudenaaens Forgænger. Østjydsk Hjemstavn. Østjydsk Hjemstavnsforen. Aarsskr. S Axel Schou's demonstration af 1. del af Atlas over Danmark. (Disk.) Medd. D.G.F. Bd. 11. S. 500, Ais's Geologi. (Foredragsref.) Dansk Hjemstavn. Nr. 11. S Geologiske Undersøgelser i Nordslesvig efter Genforeningen.»Nordslesvigs aandelige genforening med Danmark«. S Wilhelm Wolff. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 12. S Træk af Vendsyssels Geologi. Dansk Hjemstavn. Nr. 13. S Skagens gamle Kirke. Dansk Hjemstavn. Nr. 13. S Træk af Skagens Bys Historie. Dansk Hjemstavn. Nr. 13. S En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. Medd. D.G.F. Bd. 12. S Carl Kruuse. (Nekrolog.) Medd. D.G.F. Bd. 12. S Odsherreds Geologi. Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S Skarridsholm. Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S Faarevejle Kirke og Jarlen af Bothwell. Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S Slottets Bygningshistorie. (Dragsholm Slot.) Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S Søslaget ved Sjællands Odde. Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S Kalkmalerierne i Højby Kirke. Dansk Hjemstavn. Nr. 14. S NORDMANN, V. og K. BRÖSTE: Catalogue des hommes fossiles. Danemark. Congr. Géol. Internat. C.R. 19. Sess. Alger Sect. V, Fase. V. p NORDMANN, V. : Den fynske Øgaards geologiske Forhold. Dansk Hjemstavn. Nr. 15. S Ved Elvira Madigans Grav. Dansk Hjemstavn. Nr. 15. S Danevirke. Dansk Hjemstavn. Nr. 16. S Vézère-dalen og dens huler. (Foredragsref.) Medd. D.G.F. Bd. 13. S Vézère-dalen og dens Huler. Naturhist. Tid nr. 6, p Kort Oversigt over Skånes Historie. Faste Borge og Slotte fra den danske Tid. Kirkerne. Dansk Hjemstavn. Nr. 17. S Beskrivelse til geologisk kort over Danmark i målestok 1: Kortbladet Fredericia. A: Kvartære aflejringer. D. G. U. I. Rk. Nr. 22-A. Det forhistoriske menneske i Danmark Anmeldelse af: Kurt Bröste m. fl. : Prehistoric Man in Denmark. Naturens Verden. Bog-Tillæg. 196L En rejse til vestkysten af Grønland for et halvt hundrede år siden. Grønland, 1961 nr. 5. S

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952. (JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal NILS HARTMANN På tur med Danmarkshistorien Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Gyldendal Indhold PÅ SPORET AF DANSKERNE Før vi blev danske 17 Spor fra istiden 17 Landet bugter sig i bølgedal 18 Et land

Læs mere

Det tabte land (-skab)

Det tabte land (-skab) Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97.

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. , Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. KUAS nr. FOR200-212-001 Detektering på område, hvor der var planlagt kompressorstation til naturgas (planerne blev ikke gennemført). Ét område

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen? 14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Litteraturfortegnelse

Litteraturfortegnelse Litteraturfortegnelse omfattende Skrifter af geologisk eller lignende Natur og som ved Emne, F ~rfatter eller Udgivelsessted er knyttede til' Danmark,. Grønland samt Island. Naar intet Udgivelsesst~d er

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø.

En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø. En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø. Af V. NORDMANN. Det hænder ikke sjældent, at man ved Skrabning med Fiskeredskaber eller lignende paa Havbunden opfisker større eller mindre

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

Nyhed! Danmark 1:50.000

Nyhed! Danmark 1:50.000 Topografiske Kort fra Nordisk Korthandel Nyhed! Danmark 1:50.000 Atlas, Glober, Kort & Guider Her i kataloget kan du se vort nye udvalg af kort over Danmark. Topografiske Kort Nordisk Korthandel, scanmaps

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Hvad er dit køn? Hvilket år er du født?

Hvad er dit køn? Hvilket år er du født? Fastholdelse i golfsporten Du er blevet kontaktet fordi du enten har meldt dig ud af golfklubben eller er tilmeldt et passivt medlemskab. I bestræbelserne på at forbedre og udvikle tilbuddet i golfklubben

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s.

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Thomas Ry anbefaler: Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Sælsomme og meget anderledes noveller, som forfatteren i 2011 modtog Leipzig-bogmessens pris for, en

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Sigurd Swanes malerier på danske museer. Udarbejdet af Lise Fogh

Sigurd Swanes malerier på danske museer. Udarbejdet af Lise Fogh Sigurd Swanes malerier på danske museer Udarbejdet af Lise Fogh Om dokumentet Dette dokument indeholder en liste over Sigurd Swanes malerier på danske (og skandinaviske) museer. Listen er baseret på den

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb?

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb? 1 Efterårsfarver pryder det danske landskab, inden bladene drysser af træerne, viser de sig lige i al deres farvepragt en sidste gang. Undersøgelser har vist, at de også dermed kan holde insekter på afstand.

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere