Indeklima og sundhed i boliger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indeklima og sundhed i boliger"

Transkript

1 Publikation udgivet 2016 Indeklima og sundhed i boliger Resultater og gode råd til et sundere indeklima fra forskningssamarbejdet CISBO til byg- og driftsherrer, rådgivere i byggeriet, sundhedspersonale og beboere.

2 Man kunne have en hypotese om, at indendørs partikler nok ikke er så farlige som de udendørs, pga. forskelle i partiklernes kemiske sammensætning og størrelsesfordeling. Men den hypotese ser ikke ud til at holde. Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Pas på ved udtørring af skimmelsvampe 20 Indeklima og sundhed i boliger Udgivelsesår: 2016 Tekst og redaktion: Maja Skovgaard, Dea Lindegaard, Jesper Kirkeskov, Lise Lotte Beck Raunkjær Design: Rumfang, part of IDna Group Forsidefoto: Peter Troest Tryk: Rosendahls Oplag: 1000 Udgivet af: Realdania Denne publikation samler resultater fra forskningssamarbejdet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, som er finansieret af Realdania. Beboere har selv hovedansvaret for partikelfor urening i københavnske boliger 10 2

3 H CH 3 O CH 3 H O O 4-OPA O O CH 3 H CHO O CH 3 Indhold Forord: Klogere på indeklimaet i vores boliger 4 Dårligt indeklima gør os syge 6 Det forurener indeklimaet 8 Beboere har selv hovedansvaret for partikelforurening i københavnske boliger 10 Også indendørs partikler er sundhedsskadelige 13 Ventilér boligen rigtigt 14 Betydning af øget ventilation i astmabørns hjem 27 Kemiske cocktaileffekter i indeklimaet 16 Phthalater afdamper hurtigere, når temperaturen stiger 17 Støvets anatomi 18 Pas på ved udtørring af skimmelsvampe 20 Let og billig målemetode til måling af skimmelsvampe i boliger 22 Årstiden bestemmer mængden af svampesporer og bakterier i indeklimaet 23 Lavere lungefunktion hos elever i fugtige klasser 24 Luften indendørs kan let renses for partikler 25 Betydning af øget ventilation i astmabørns hjem Stil luftrenseren i soveværelset 28 Forskning møder praksis 30 H Støvets anatomi O CHO O H 3

4 En almindelig dansker opholder sig i gennemsnit % af livet indenfor Kilde: Miljøstyrelsen Forord: Klogere på indeklimaet i vores boliger Om CISBO Realdania har taget initiativ til og finansieret CISBO, som har til formål at frembringe og formidle forskningsbaseret viden om, hvordan vi kan skabe et sundere indeklima i boliger. CISBO er et forskningssamarbejde mellem: Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Teknisk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København 4 Vi opholder os omkring to tredjedele af vores tid i vores hjem, og den måde, vi bor og lever på i vores boliger, har enorm betydning for vores velvære og trivsel. Indtil for få år siden har de private boliger dog været relativt ubesøgte i indeklimaforskningen, der i højere grad har fokuseret på kontormiljøer og arbejdspladser. Det var på den baggrund, Realdania i 2009 tog initiativ til Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO). Et center uden mure bestående af forskere fra Danmarks vigtigste forskningsinstitutioner på indeklimaområdet. Siden er det blevet til et helt unikt tværfagligt samarbejde mellem forskere fra den sundhedsfaglige og tekniske verden, og vi er blevet meget klogere på indeklimaet i vores boliger. Fra en forståelse af kilderne til forurening indendørs, og hvordan indeklimaet påvirker vores helbred, til effekter af luftrensning og ventilation. Du kan læse mere om nogle af CISBO s væsentlige resultater i denne publikation. Vigtige bidrag til både forskning og praksis Samarbejdet mellem forskerne har resulteret i mange vigtige bidrag til den internationale indeklimaforskning. Men forskningen har også appelleret stærkt til bygge- og sundhedssektoren. For at styrke netværket mellem forskere og praktikere etablerede CISBO tre netværksgrupper med hver deres vinkel på indeklima, hhv. sundhed, luftkvalitet og lavenergibygninger. Netværksgrupperne har været en stor succes med bred opbakning. Flere end 360 deltagere fra byggebranchen og sundhedssektoren har engageret sig i netværket og deltaget i CISBO s årlige konferencer og netværksmøder. Centret lukker, samarbejdet og netværket fortsætter CISBO afslutter de sidste projekter, analyser og videnskabelige afrapporteringer i løbet af Selvom centret afsluttes, fortsætter samarbejdet mellem forskerne. Der er allerede planlagt nye projekter, rejst nye midler til forskning og etableret samarbejde med andre initiativer på baggrund af CISBO. CISBO har været med til at styrke Realdanias strategiske fokus på at omsætte viden om indeklima til praksis og nye løsninger. Lige nu har Realdania igangsat tre særlige indsatser i forhold til indeklima: Radon, energi og indeklima samt børns indeklima i skoler og børneværelser. Også CISBO s netværk af praktikere vil fortsætte. Netværksdeltagerne har i en afsluttende evaluering efterspurgt en platform til udveksling af viden, og det vil Realdania arbejde videre med.

5 CISBO s styregruppe sammen med det internationale advisory board. Fra venstre: Programchef Lennie Clausen, Realdania / Professor John D. Spengler, Harvard School of Public Health, USA (advisory board) / Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet / Professor Peder Wolkoff, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø / Professor Bert Brunekreef, Utrecht University, Holland (advisory board) / Professor Geo Clausen, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet / Professor William D. Nazaroff, University of California, USA (advisory board) / Professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København / Professor Kjell Andersson, Örebro University Hospital, Sverige (advisory board) / Sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden / CISBO s centerleder, professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Tak Vi vil gerne takke alle forskere, teknikere og andre medvirkende i CISBO, der har været med til at skabe betydningsfuld ny viden på tværs af forskningsinstitutioner og forskningstraditioner. Tak til det internationale advisory board, som har bidraget med vigtige input til CISBO s forskning og metoder. Og tak til de mange deltagere i netværksgrupperne. Vi er stolte af det styrkede samarbejde og netværk, CISBO har medvirket til at skabe på tværs af forskningsinstitutioner og praksis, og vi ser frem til, at det lever videre efter CISBO s afslutning. Torben Sigsgaard Centerleder for CISBO Professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Lennie Clausen Programchef, Realdania FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN CISBO i tal: Flere 52 end videnskabelige artikler udgivet i mere end 30 internationale publikationer Flere 32 end konferencebidrag verden over 8 ph.d.- projekter Flere 46 end forskere, teknikere m.fl. har medvirket i CISBO 23 forskningsprojekter Flere end 360 netværksdeltagere 12 netværksmøder 4 årskonferencer Se mere på cisbo.dk 5

6 Dårligt indeklima gør os syge Et dårligt indeklima kan være skyld i træthed, hovedpine og allergiske symptomer og i værste fald mere alvorlige sygdomme som lunge- og hjerte-karsygdomme og kræft. Partikelforurening og fugt er nogle af de faktorer, der har størst negativ effekt på indeklimaet. FAKTA: 7,6 % af den voksne befolkning oplyser, at de har astma. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Danskerne opholder sig % af tiden inden for, og af den tid er vi i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt, at boligen har et indeklima, der er sundt og behageligt at opholde sig i. Indeklimaet er påvirket af temperatur, fugt, støj og lys samt af de partikler og kemiske stoffer, der er i indeluften. Mange af disse faktorer er det dog muligt for beboerne selv at styre, så indeklimaet i boligen bliver bedre. Vi forurener selv indeklimaet i vores boliger De fleste kilder til forurening af indeklimaet er indendørs, og det meste af det bærer vi selv ind, fortæller professor i miljømedicin Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, som i CISBO har undersøgt sammenhængen mellem indeluftens kvalitet og beboernes helbred. Det er især partikelforurening fra stearinlys, rygning, madlavning, elektriske apparater og brændeovne, der forurener indeklimaet, men også afdampning af kemikalier fra fx byggematerialer, møbler og rengøringsmidler, forklarer han. Partikler fra stearinlys ligner dieselforurening Den største synder til partikelforurening indenfor er tændte stearinlys. Når vi tænder et stearinlys, kommer der flere sodpartikler, end der udledes på en stærkt trafikeret vej. Og de partikler sætter sig i vores lunger. Derudover vil der også altid udvikles skadelig kvælstofdioxid, når man brænder noget det kan ikke undgås. Afbrænding af stearinlys minder en del om dieselforurening, og vi ved fra udendørsstudier af trafikforurening, at dieselpartikler har indflydelse på lunge- og hjerte-kar-sygdomme, forklarer Steffen Loft. Og tilsyneladende ved danskerne ikke, hvor usundt det er. I befolkningsundersøgelsen Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), som Steffen Loft og hans forskningsteam har brugt i deres forskning, er godt danskere i 50-års alderen blevet spurgt om deres forbrug af stearinlys. Her svarer knap halvdelen, at de tænder stearinlys mindst fire gange om ugen i vintermånederne. Fugt fremmer skimmelsvampe og husstøvmider Udover forurening med partikler og fra kemikalier har fugt også en negativ virkning på indeklimaet. Fugt er ikke i sig selv skadeligt for helbredet, men er der fugt i en bygning, vil det fremme vækst af skimmelsvampe og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Husstøvmider og skimmelsvampe kan blandt andet give hovedpine, træthed, irriterede øjne, næse og luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma og allergi. Luft ud Der er mange forhold, der påvirker indeklimaet i boligen, fx hvordan boligen er bygget, dens beliggenhed og beboernes adfærd. For det er heldigvis muligt selv at gøre noget for at forbedre indeklimaet i boligen. Et godt sted at starte er at lufte godt ud flere gang om dagen og gøre rent ca. en gang om ugen. 6

7 Så mange bliver syge En europæisk ekspertgruppe har anslået, at der hvert år tabes to millioner sunde leveår i 26 EU-lande pga. forurening af indeluften. Tab af såkaldte sygdomsjusterede leveår omfatter mistede leveår på grund af død, og leveår, der kunne være levet uden sygdom, men blev levet med alvorlige sygdomme. Ekspertgruppen anslår, at der i Danmark årligt tabes ca sygdomsjusterede leveår pga. dårligt indeklima. De mest sårbare over for forurening i indeklimaet Mennesker, der opholder sig meget hjemme Ældre mennesker (aldrende krop) Mennesker, der allerede er disponeret for astma og allergi Spædbørn og små børn, hvis lunger ikke er færdigudviklede endnu Hjerte-kar-sygdomme Astma og allergi Hjerte-kar-sygdomme Lungekræft Astma og allergi Infektioner og Lungekræft symptomer i øvre og nedre luftveje Akut forgiftning Infektioner og symptomer i øvre og nedre luftveje Kronisk obstruktiv Akut forgiftning lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Partikler fra forbrændingsprocesser Fugt i bygninger Partikler fra forbrændingsprocesser Bioaerosoler (pollen Fugt i bygninger mm.) Radon Bioaerosoler (pollen mm.) Kulilte Radon Flygtige organiske Kulilte forbindelser (fx opløsningsmidler) Flygtige organiske forbindelser (fx opløsningsmidler) De estimerede to millioner årlige tab af sunde leveår i 26 europæiske lande fordelt på sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme dominerer med 60 procent af tabene, og de luftvejsrelaterede tab (astma og allergi, lungekræft, infektioner og symptomer i luftveje og KOL) udgør 35 procent af tabene. Fordeling af de estimerede to millioner årlige tab af sunde leveår i 26 europæiske lande på eksponeringsforhold. Her er det markant, at partikelforurening er ansvarlig for 2/3 del af tabene. Kilde: Jantunen M., Oliveira Fernandes E., Carrer P., Kephalopoulos S. (2011). Promoting actions for healthy indoor air (IAIAQ). European Commission Directorate General for Health and Consumers. Luxembourg. 7

8 Det forurener indeklimaet Partikler Bakterier Skimmelsvampe Fugt Tre af de væsentligste kilder til forurening i boliger: Stearinlys (partikler) Madlavning (partikler) Fugt (skimmel og husstøvmider) Der er mange kilder til partikelforurening i boligen. Nogle partikler kommer ind udefra og stammer fra trafik og afbrænding til opvarmning. Men langt de fleste partikler i boligen kommer fra madlavning, rygning, brug af stearinlys, brændeovne og elektriske apparater. Påvirkning på helbred: Nedsat lungefunktion og hjerte-kar-sygdomme. De fleste bakterier i boligen stammer fra beboerne selv og deres aktiviteter. Når beboerne er hjemme, er der flere bakterier i luften. Koncentrationen af bakterier i luften indenfor er højest tidligt om foråret og lavest om sommeren. Påvirkning på helbred: Sygdomsfremkaldende, hvis du i forvejen er svækket. Kan forårsage betændelse i kroppen, fx i et sår. Mistænkt for at give hovedpine, allergi samt luftvejssygdomme som astma, bronkitis og infektioner i luftvejene. Skimmelsvampe findes både ude og inde. I boligen vokser skimmelsvampe på fugtige steder. Fugten kan komme fra beboerne og deres aktiviteter eller fra bygningen på grund af vandskader eller kuldebroer. Svampene indeholder allergifremkaldende stoffer (allergener), og nogle skimmelsvampe er giftige. Påvirkning på helbred: Astma- og allergilignende symptomer, fx træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine, snue og kløende øjne. Symptomerne er værst for mennesker med allergi over for skimmelsvampe. Fugt i boligen er ikke i sig selv skadeligt for beboernes sundhed. Men skimmelsvampe og husstøvmider er afhængige af fugt, og det kan have stor betydning for folk, der er følsomme overfor de allergifremkaldende stoffer (allergener), der kommer fra dem. Påvirkning på helbred: Astma og allergi. 8

9 Her kan du læse om nogle af de væsentligste kilder til forurening af indeklimaet og deres indvirkning på helbredet. CISBO har bl.a. undersøgt partikler, kemikalier, skimmel, fugt og støv i indeklimaet. Andre kilder som PCB og radon er også kilder til indendørs forurening, ligesom lyd og lys også har stor betydning for indeklimaet. Disse emner ligger dog uden for CISBO s forskningsområder. Allergener Støv Kemikalier PCB Radon Mange af de allergener (allergifremkaldende stoffer), der findes i indeklimaet, og som allergikere reagerer på, stammer fra fx skimmelsvampe, husstøvmider, husdyr, afgasning fra byggematerialer og møbler samt fra kosmetiske produkter. Påvirkning på helbred: Astma og allergi. Støv kan være med til at forringe indeklimaet i boligen. Støv kan indeholde mange forskellige dele, fx bakterier, kemikalier, svampesporer og afføring fra husstøvmider. Påvirkning på helbredet: Mennesker med allergi over for husstøvmider kan få symptomer som høfeber, astma og forværring af børneeksem. Støv i luften kan genere alle med følsomme luftveje. Desuden kan nogle af de ting, der findes i kemikalier m.v., der ophobes i støv, have negativ indflydelse på helbredet. Indeklimaet i boligen kan være forurenet med mange forskellige kemikalier, som stammer fra afgasning af fx byggematerialer og maling, nye tæpper og møbler, elektrisk udstyr og rengøringsmidler. Nogle kemikalier kan deponeres i støvet i boligen. Påvirkning på helbred: Nogle kemikalier giver allergiske reaktioner, luftvejsirritationer, hovedpine og svimmelhed. Andre stoffer, fx phthalater, mistænkes for at give allergi og astma, og formaldehyd kan være kræftfremkaldende. PCB (Poly-Chlorede Biphenyler) blev tidligere brugt bl.a. i byggematerialer såsom fugemasser og termoruder. I 1970 erne fandt man ud af, at PCB er skadeligt for mennesker og miljø, og i dag er al anvendelse af PCB forbudt, men stoffet findes stadig i byggematerialer i nogle bygninger og kan afdampe til indeklimaet. Påvirkning på helbred: Påvirkning af nervesystemet, hormonpåvirkninger, diabetes og kræft. Radon er en naturlig, men kræftfremkaldende radioaktiv gasart, der dannes i undergrunden, og som kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker mod jord. Radon afgiver stråling og bliver derved lavet om til forskellige tungmetaller, som kan sætte sig i lungerne og efterfølgende frigive stråling. Påvirkning på helbred: For høj radonkoncentration i boliger øger risikoen for lungekræft, særligt hos rygere og eksrygere. FAKTA: Hver femte dansker er utilfreds med indeklimaet, hvor de bor Kulde, træk og dårlig luft er blandt de kedelige topscorere over de gener, danskere oplever i deres boliger. Kilde: Rådet for Sundt Indeklima, Kilder: CISBO, skimmel.dk, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmiljøinstituttet, Astma-Allergi Danmark, pcb-guiden.dk 9

10 Beboere har selv hovedansvaret for partikelforurening i københavnske boliger Stearinlys og madlavning er de væsentligste kilder til indendørs forurening i ikke-rygerhjem. Kun en fjerdedel af forureningen kommer fra udeluften, viser en CISBO-undersøgelse af 56 boliger i København. I de fleste boliger er luften forurenet med sundhedsskadelige partikler. En del af dem stammer fra udeluften, som i København og mange andre storbyer er forurenet af bilers udstødningsgasser. Men ifølge en undersøgelse fra CISBO har trafikken og andre udendørs forureningskilder kun lille betydning for partikelforureningen i københavnske boliger. I stedet er det beboernes egen adfærd, der bærer hovedansvaret. Sundhedsskadelige partikler Luftforurening med små partikler er årsag til flere tusind dødsfald i Danmark hvert år, forårsaget af luftvejslidelser og 10

11 FOTO: CISBO Vintertid er partikeltid. Danskerne hygger sig med stearinlys og god mad, og samtidig er vi nok lidt mindre tilbøjelige til at lufte ud, når kulden bider. Men pas på med det. hjerte-kar-sygdomme. Der er et stort sundhedsmæssigt potentiale i at nedbringe partikelforureningen i vores boliger, hvor vi opholder os mindst halvdelen af døgnet og indånder luften. Lektor Gabriel Bekö fra DTU har undersøgt kilderne til partikelforureningen i 56 københavnske boliger, og i hvilken grad forureningen hænger sammen med beboernes aktiviteter i boligen. Ryger-hjem blev udeladt i undersøgelsen, fordi det i forvejen er velkendt, at rygning i hjemmet giver meget høje partikelkoncentrationer. Vintertid er partikeltid Gabriel Bekös undersøgelse viser, at luftforureningen udendørs kun bidrager med en fjerdedel af den samlede partikelforurening indendørs. Tre fjerdedele af partikelforureningen i de københavnske boliger stammer fra beboerne selv. Og her taler vi altså alene om ikke-ryger-hjem. Ved at sammenholde partikelmålinger med beboernes adfærd har Gabriel Bekö vist, hvad der er de vigtigste årsager til den indendørs partikelforurening. Her kommer stearinlys ind på en klar førsteplads. I de boliger, hvor man stadig tænder stearinlys, står osen fra lysene for over halvdelen af den samlede partikelforurening af indeluften, inklusiv den del af forureningen som kommer udefra. På andenpladsen kommer madlavning, hvor særligt stegning, bagning og brødristning producerer mange partikler. I de boliger, hvor man laver mad, står madlavning for lidt under 30 pct. af den samlede partikelforurening. Her springer det i øvrigt i øjnene, at madlavning ved kogning ikke producerer partikler i nævneværdig grad. Vintertid er partikeltid. Danskerne hygger sig med stearinlys og god mad, og samtidig er vi nok lidt mindre tilbøjelige til at lufte ud, når kulden bider. Men pas på med det, siger lektor Gabriel Bekö. 11

12 Tre vigtige råd Undlad tobaksrygning indendørs Undgå at tænde stearinlys Undersøgelse af partikelforurening Luft ud under madlavning, særligt når du steger, bager og rister brød rister brød Lektor Gabriel Bekös undersøgelse kombinerer avancerede partikelmålinger med registreringer af beboernes adfærd, så man kan se, hvad der er afgørende for partikelforureningen indendørs. Undersøgelsen har omfattet 56 københavnske boliger, hvor ingen af beboerne aktuelt var rygere. I hver bolig registrerede beboerne gennem 48 timer, hvornår de udførte aktiviteter af betydning for partikelforureningen. Dette omfattede fx madlavning, ristning af brød, tænding af stearinlys og åbning af vinduer. I samme 48 timers periode blev luftens koncentration af partikler og partiklernes størrelse målt hvert 16. sekund. Derefter kunne Gabriel Bekö sammenholde de målte udsving i partikelforurening og -størrelsesfordeling med de aktiviteter, som beboerne havde udført på de pågældende tidspunkter. 76% 76% af partiklerne i boligen stammer fra indendørs kilder 12 24% 24% af partiklerne i boligen stammer fra udendørs kilder Langt størstedelen af partikelforureningen i københavnske boliger skyldes beboernes egne aktiviteter såsom madlavning og stearinlys, mens kun en fjerdedel af partiklerne kommer udefra.

13 Også indendørs partikler er sundhedsskadelige Det er ikke nyt, at ultrafine partikler fra trafikken og andre udendørs forureningskilder er sundhedsskadelige. Det ved vi med stor sikkerhed på baggrund af talrige undersøgelser fra hele verden. Men nogle gange kan partikelkoncentrationen indendørs faktisk være højere end ude i trafikken. Alligevel har vi ikke vidst ret meget om, hvor sundhedsskadelige de indendørs partikler egentlig er. Man kunne have en hypotese om, at indendørs partikler nok ikke er så farlige som de udendørs pga. forskelle i partiklernes kemiske sammensætning og størrelsesfordeling. Men den hypotese ser ikke ud til at holde. Indtil nu. En række af CISBO s forskningsprojekter har nemlig bragt os afgørende tættere på at kende den sundhedsmæssige virkning af ultrafine partikler fra stearinlys, madlavning og andre indendørs forureningskilder. Man kunne have en hypotese om, at indendørs partikler nok ikke er så farlige som de udendørs pga. forskelle i partiklernes kemiske sammensætning og størrelsesfordeling. Men den hypotese ser ikke ud til at holde, siger professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. FOTO: COLOURBOX CISBO-forskernes målinger på forsøgspersoner har tværtimod vist, at de indendørs partikler, ligesom de udendørs, hænger sammen med nedsat lungefunktion og andre ændringer i kroppen, der på længere sigt også kan føre til hjertekarsygdomme. 13

14 Ventilér boligen rigtigt FOTO: PETER TROEST Når vi ikke får luftet ordentligt ud i vores bolig, ophobes forureninger indendørs. CISBO har undersøgt, hvor stor betydning ventilation egentlig har for luftkvaliteten. Tre råd om ventilation 1. Sørg for et godt grundluftskifte, fx via udeluftventiler eller mekanisk ventilation, ikke ved utætte konstruktioner. 2. Luft ud flere gange om dagen med gennemtræk. 3. Lad døren til soveværelset stå åben. 14 En enkel måde at komme af med partikelforurening, kemiske stoffer og fugt i boliger er at sørge for ordentlig ventilation. I mange boliger kniber det dog med at få luftet ud flere gange om dagen, som anbefalingerne ellers lyder på. Særligt om vinteren holder vi døre og vinduer lukkede, viser en CISBO-undersøgelse, hvor luftskiftet i fem boliger blev målt fire gange over et år. Vi havde forventet, at der var variationer i luftskiftet henover året, men at variationerne var så store, og at luftskiftet næsten var helt i bund i alle fem boliger om vinteren var overraskende, siger professor Geo Clausen fra DTU BYG Luft ud med gennemtræk Grundventilationen bør oftest suppleres med udluftning. Vi skal dog sørge for at lufte ud på den rigtige måde for at slippe af med partikler og fugt i boligen. Her er det vigtigt at sørge for gennemtræk. Åbner man kun ét vindue, skifter man kun en meget lille del af indeluften ud. Et CISBO-forsøg med udluftning i en to-værelses lejlighed viser, at lufter man ud med gennemtræk fjerner man tre gange så meget af koncentrationen af forureninger, end hvis man kun har ét vindue åbent. Hold døren til soveværelset åben Geo Clausens forskerteam har også interesseret sig for spredningen af forureningskoncentrationen i boligen. Særligt i soveværelset ophobes der meget CO₂. Vi blev overraskede over, hvor højt CO₂-koncentrationen kom op i løbet af en nat i et soveværelse med lukket dør. Brug volumenen af boligen. Åbn dørene for at sprede forureningen. Særligt døren til soveværelset om natten, opfordrer Geo Clausen. Effektivt luftskifte med mekanisk ventilation Mekanisk ventilation, der automatisk suger luft ud og blæser luft ind i boligen, spiller en stadigt større rolle i nybyggeriet og kan være en god metode til at opnå et jævnt luftskifte i sin bolig. Ifølge Geo Clausen er det væsentligt at vælge anlæg med en høj grad af varmegenvinding, altså hvor varmen fra den luft, der suges ud, bruges til at opvarme den luft, der blæses ind.

15 To myter om ventilation Professor Geo Clausen, DTU Byg tæt, ventilér rigtigt! Den helt store gevinst ved mekaniske ventilationsanlæg kommer ved varmegenvinding. Så kan man opnå et godt luftskifte og samtidig leve op til energikravene, siger han. Geo Clausen fremhæver og kommenterer her to myter, der hersker om ventilation i boliger. Myte 1: Naturlig ventilation er sundere end mekanisk ventilation Naturlig ventilation betragtes af mange som det sundeste. Det har en form for signalværdi. Det ligger i ordet, for det modsatte af naturlig ventilation må være unaturlig ventilation. Men i bund og grund handler det om at få nogle molekyler ud af boligen og nogle friske ind, og de er ligeglade med, om det sker naturligt eller mekanisk. Beboerne skal dog sørge for jævnligt at skifte eventuelle filtre ud og vedligeholde ventilationsanlæggene. Myte 2: Det er usundt at bo i et tæt hus En af de myter, der florerer, er, at det er usundt at bo i et tæt hus. Folk forestiller sig, at de bor i en plasticpose, og at huset ikke kan ånde. Men vi har brug for at bygge tæt, så vi kan kontrollere luftgennemstrømningen. Samtidig skal vi dog sørge for at ventilere tilstrækkeligt. Vejen frem er: Byg tæt, ventilér rigtigt! Vi er kommet et stykke vej med at begrænse energiforbruget ved isolering. Det næste er at mindske varmetabet ved ventilation. Selvbestemmelse giver mere tilfredshed Ventilationsanlæg bør være nemme at betjene, og beboerne bør selv have mulighed for at regulere ventilationen: Det er meget vigtigt, at beboerne selv får mulighed for at påvirke deres indeklima. Der er mange eksempler fra især kontormiljøer, hvor medarbejdere bliver utilfredse pga. larm, træk m.v., og fordi de ikke har mulighed for at regulere ventilationen lokalt, siger Geo Clausen. Et CISBO-forsøg med udluftning i en toværelses lejlighed viser, at lufter man ud med gennemtræk fire gange om dagen i 10 minutter, fjerner man næsten tre gange så meget af koncentrationen af forureninger, end hvis man kun har ét vindue åbent tilsvarende antal gange og antal minutter. Figur: Geo Clausen. 16% 8% 6% 24% 9% 12% 32% FAKTA: 3% En undersøgelse af 500 boliger lavet af DTU har vist, at næsten halvdelen ikke havde tilstrækkeligt luftskifte målt i forhold til bygningsreglementets krav. Kilde: DTU Ét åbent vindue Gennemtræk 1 Reduceret eksponering (%)

16 CH 3 O O H CH 3 CH 3 O O CH 3 Kemiske cocktaileffekter i indeklimaet CH 3 H H O Når duftstoffer i fx rengøringsmidler og luftfriskere reagerer med ozon, som findes i luften i boliger, kan der opstå nye kemiske produkter. Nogle af disse cocktaileffekter kan påvirke luftveje og vejrtrækning. Almindelige forbrugerprodukter afgiver hundredevis af kemiske stoffer til indeluften i vores boliger. De kommer fx fra udeluften, madlavning, stearinlys og duftstoffer i rengøringsmidler, mens stoffer såsom phthalater afdamper fra byggematerialer, møbler, ledninger og andre forbrugerprodukter. De fleste af disse organiske stoffer er i sig selv ufarlige, men forskere har haft mistanke om, at der kan opstå nye kemiske produkter, der kan have skadelig virkning, når stofferne i forbrugerprodukterne reagerer med ozon, der i forvejen findes i luften. Duftstoffer kan give luftvejsproblemer CISBO-forskere har bl.a. set nærmere på et af de hyppigst forekommende stoffer i boliger, limonen, som anvendes i fx rengøringsmidler og luftfriskere pga. sin friske citrusduft. Når limonen reagerer med ozon, opstår der en lang række nye kemiske reaktionsprodukter, bl.a. formaldehyd. Ud over formaldehyd udvalgte forskerne de fem hyppigst forekommende reaktionsprodukter og testede dem hver for sig for at undersøge, om de har skadelige virkninger på luftvejene. Laboratoriemus blev udsat for forskellige koncentrationer af stofferne, og deres vejrtrækningsmønstre blev undersøgt undervejs. Specielt ét af stofferne, 4-OPA, der er en af cocktaileffekterne af limonen og ozon, viste sig at give vejtrækningsproblemer pga. indsnævring af luftvejene, når musene blev udsat for stoffet. Resultaterne er vigtige, fordi vi kunne bruge dem til at definere vejledende referenceværdier for, hvad der er en sikker koncentration af stofferne, før det påvirker luftvejene, siger professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Referenceværdier for kemien i forbrugerprodukter Det er første gang, man har lavet humane referenceværdier for denne type stoffer, og Peder Wolkoff peger på, at det kan være gavnligt at fastsætte værdier for flere typer kemikalier, som anvendes i dagligdagen, for at sikre et godt indeklima. Jeg håber, at der på sigt kommer flere evidensbaserede grænseværdier for doseringen af den kemi, der anvendes i forbrugerprodukter. Duftstofferne tilsættes for at give et positivt indtryk af rengøringen eller indeluften. Men i mange tilfælde vil man kunne bruge langt mindre mængder, så man nedsætter risikoen for luftvejsproblemer, siger Peder Wolkoff og fremhæver, at der findes en frivillig dansk mærkningsordning, Dansk Indeklima Mærkning, som stiller krav til afgasningen fra byggematerialer. NFA har med støtte fra CISBO desuden gennemført grundige toksikologiske vurderinger af formaldehyd, der bl.a. er brugt i WHO s første indeklimavejledninger i Forskerne håber på i fremtiden at kunne undersøge flere stoffer og at rykke undersøgelserne fra laboratoriet og ud i boliger, kontorer og arbejdspladser for at undersøge kemiens betydning nærmere. Professor Peder Wolkoff, NFA 16

17 Phthalater afdamper hurtigere, når temperaturen stiger Vi havde en formodning om, at en øget temperatur ville øge afdampningen af phthalater, men at det ville øge afdampningen så meget, dét havde vi ikke forventet. En af de typer stoffer, der afdamper til indeklimaet fra byggematerialer og forbrugerprodukter, er phthalater. Adskillige studier peger på, at nogle typer phthalater kan forværre astma og allergi og have hormonforstyrrende virkninger. I CISBO-regi har seniorforsker Per Axel Clausen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt, hvordan afgasningen af phthalater opfører sig under forskellige temperaturforhold. Afdampning forøgedes 200 gange Studiet fokuserede på afdampningen af et af de mest udbredte og også EU-klassificerede phthalater, DEHP, fra et PVC-gulv, som typisk bruges i køkkener eller vådrum. Resultatet var, at en temperaturstigning fra 20 C til 60 C øgede afdampningen af DEHP hele 200 gange. Vi havde en formodning om, at en øget temperatur ville øge afdampningen af phthalater, men at det ville øge afdampningen så meget, dét havde vi ikke forventet, siger seniorforsker Per Axel Clausen. Han påpeger, at man bør være særlig opmærksom på brugen af produkter med phthalater i områder i boligen, hvor der kan forekomme temperaturstigninger, fx i køkkenet eller rum, hvor overflader kan opvarmes af sollys. Phthalater Phthalater er en gruppe af stoffer, som bl.a. bruges som blødgører i mange forbrugerprodukter og byggematerialer. Stofferne Koncentration (µg/m3) 250 findes i alt fra regntøj, sko og kosmetik til medicinsk udstyr og 200 byggematerialer såsom lim, vinyl, ledninger 150 m.v. Herfra afdamper det til indeklimaet og sætter sig bl.a. i støvet. 100 En række phthalater er klassificeret som sundhedsskadelige af EU s 50 REACH-forordning om kemikalier Vær opmærksom på brugen af produkter med phthalater i områder i boligen, hvor der kan forekomme temperaturstigninger, fx i rum hvor overflader kan opvarmes af sollys, opfordrer seniorforsker Per Axel Clausen fra NFA Temperatur ( C) En temperaturstigning på 40 C øgede afdampningen af phthalaten DEHP fra et pvc-gulv med hele 200 gange i et CIS- BO-forsøg. Kilde: Clausen et al. (2012). Environmental Science and Technology 46. FOTO: GREG MCQUEEN 17

18 Støvets anatomi Støv optager og afgiver mange af de partikler og kemikalier, der findes i indeklimaet. Forskerne i CISBO har undersøgt, hvad støv består af, hvordan det opfører sig og reagerer med andre stoffer i indeklimaet, og hvilke helbredsmæssige effekter det kan medføre. Rengøring er det bedste våben mod støv Hyppig rengøring er det bedste middel til at holde støvet nede og herigennem mindske allergisymptomer og skadelige virkninger af de stoffer og kemikalier, der ophober sig i støvet. Husk at lufte ud under rengøringen, og mindsk brugen af farlige kemikalier. Rummene i boligen bør varmes op til minimum 20 grader for at mindske luftfugtigheden. Størstedelen af støv består af hudskæl og hår Det er meget forskelligt, hvordan sammensætningen af støv i vores boliger ser ud, men typisk stammer det meste af støvet fra os selv. Helt op til % af støvet består af hudskæl og hår fra mennesker og kæledyr. Derudover består støv af alt fra sandkorn, jord, planter og svampesporer, som vi tager med os ind udefra, til metaller eller stoffer og kemikalier, der afdamper fra rengøringsmidler, møbler, madlavning mv. Fibre fra tøj, tekstiler, papir, og hvad vi ellers omgiver os med i boligen, findes også i støvet. Kemiske reaktioner i støvet Støvet består af masser af kemiske stoffer, som kan reagere med hinanden eller med gasarter i luften. Fx findes stoffet squalen, som findes i huden på mennesker, ofte i støvet, og det reagerer ifølge Per Axel Clausen villigt med ozon. Det kan danne nye kemiske produkter i indeklimaet, som i nogle tilfælde kan påvirke luftvejene. Hvordan støvet opfører sig med stoffer i luften som fx ozon afhænger desuden af luftfugtigheden. Ph.d. fra NFA Anni Vibenholt har vist, at gulvstøv reagerer mest villigt med ozon ved 25 procent luftfugtighed og mindre villigt ved 0 procent og 75 procent. 18

19 Sundhedseffekter Når vi trækker vejret, indånder vi også de støvpartikler, der findes i luften. Jo mere aktivitet, der er i et rum, jo mere hvirvler støvet op og rundt i luften, og des mere støv indånder vi. Støvet kan irritere luftvejene og forværre astma- og allergisymptomer. Støvpartiklerne kan indeholde skadelige kemikalier, som afdamper fra forskellige forbrugerprodukter såsom møbler og rengøringsmidler. De deponeres i lungerne og kan optages i kroppen. I støvet findes også husstøvmider, og ifølge Astma-Allergi Danmark er det enzymer fra støvmidernes ekskrementer og dele af den døde husstøvmide, der er årsag til husstøvmideallergi. Støv suger kemikalier til sig Støv optager rigtig mange kemikalier og stoffer, der afdamper fra fx møbler, byggematerialer, rengøringsmidler, mados og cigaretrøg. Der akkumuleres rigtig mange stoffer i støvet. Alle de svært fordampelige organiske stoffer, de såkaldte SVOC er, har det med at sætte sig på overflader. Støv har en dejlig stor overflade, og vi kan se, hvordan det nærmest suger kemikalier til sig, siger seniorforsker Per Axel Clausen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). I et CISBO-forsøg er raske forsøgspersoner blevet eksponeret for kombinationer af støv og ozon for at undersøge helbredseffekterne. Ph.d. MSc Grethe Elholm fra Institut fra Folkesundhed, Aarhus Universitet, har stået for forsøgene, som foregår i klimakamre, hvor luftens sammensætning kan kontrolleres. Forsøgsdeltagerne blev udsat for bestemte kombinationer af støv og ozon i 5,5 timer. Undervejs gennemgik de en række helbredsundersøgelser af bl.a. deres lungefunktion. Resultaterne fra undersøgelsen udkommer i 2016 Støvpartikel under mikroskop. Foto: Aarhus Universitet. Støv er guf for husstøvmider I støvet findes masser af små støvmider, der lever af organiske stoffer i støvet såsom hudskæl og hår fra mennesker og dyr. Det er dog ikke mængden af støvet, der afgør, hvor mange husstøvmider der findes i din bolig. Ifølge Astma-Allergi Danmark trives støvmiderne bedst ved en temperatur på C, og når den relative luftfugtighed er mellem 55 og 75 procent. Husstøvmiderne optager fugt igennem huden, så de udtørrer og dør, hvis luftfugtigheden holdes nede, fx ved at lufte ud og sørge for at varme boligen op. FAKTA Et menneske afgiver ½ -1 g hudskæl om dagen. Det er nok til at brødføde flere tusinde husstøvmider i et helt år. Kilde: Astma- Allergi Danmark. 19

20 Pas på ved udtørring af skimmel svampe FOTO: GREG MCQUEEN. Ved fugtskade i en bolig er det almindeligt, at det fugtige område udtørres for at rette op på skaden og for at fjerne evt. skimmelsvampe. Men forskning fra CISBO viser, at skimmelsvampe afgiver flest sporer til indeluften, når svampene udtørrer. Jo lavere luftfugtighed, jo flere svampesporer afgives til luften Luftbårne skimmelsvampe kan være et problem for indeklimaet, da det kan påvirke helbredet, hvis partiklerne indåndes. Derfor har seniorforsker Anne Mette Madsen og ph.d.-studerende Mika Frankel fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt, hvordan forskellige svampearter i indeklimaet afgiver sporer under udtørring af gipsplader i forbindelse med en vandskade. Forskerne har undersøgt, hvilken betydning luftens fugtighed har for sporeafgivelse og for, hvor stor en andel af de afgivne svampepartikler, der kan trænge ned i luftvejene. Skimmelsvampe afgiver flest sporer under udtørring Resultaterne af Anne Mette Madsen og Mika Frankels forskning viser, at skimmelsvampe danner flest sporer under høj fugtighed, men afgiver flest sporer under udtørring. Det var overraskende ny viden 20

21 for forskerne, og det kan have praktisk betydning for, hvordan en fugtskadet bygning bør renoveres. Skrappere forholdsregler ved renovering For udover at der kommer flere svampesporer ved udtørring viser forsøgene også, at der er en højere eksponering for svampesporerne, hvis der er aktivitet og bevægelse i rummet, da sporerne hvirvles op og rundt i luften. Derfor anbefaler Anne Mette Madsen at tage skrappe forholdsregler ved en renovering. Vores forsøg tyder på, at folk bliver mest udsat for svampesporer under udtørring, og derfor er det vigtigt at flytte dem, der bor eller arbejder i den fugtskadede bygning, mens udtørring sker. Desuden skal dem, der arbejder med renoveringen, have ekstra beskyttelse. For jo mere aktivitet og luftpåvirkning, der er i et rum, jo flere svampesporer er der i luften, og jo større risiko er der for at indånde sporer, som kan have negativ effekt på helbredet, siger Anne Mette Madsen. Bedre at fjerne fugtigt materiale Derfor kan det ifølge Anne Mette Madsen også være bedre helt at fjerne det fugtige materiale i en fugtskadet bygning og dermed skimmelsvampene end at prøve at udtørre materialerne. Fakta om skimmelsvamp Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Sporerne findes overalt i naturen og i indeklimaet, og er der fugt i en bolig, kan sporerne udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader. Ved indånding kan skimmelsvampe gøre mennesker syge med gener som træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine, snue, kløende øjne og allergi. Personer med høfeber og astma er særligt følsomme over for skimmelsvampe. Skimmelsvampe er i sig selv ikke skadelige for bygninger. Men de kan være et tegn på, at der gennem længere tid har været for fugtigt i boligen. Det betyder, at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe, fx hussvamp og tømmersvamp, som kan ødelægge bygninger. Der er derfor god grund til at fjerne årsagen til skimmelsvampe hurtigst muligt og forebygge, at de kommer igen. Kilde: Skimmel.dk og Sundhedsstyrelsen.dk Vores forsøg tyder på, at folk bliver mest udsat for svampesporer under udtørring, og derfor er det vigtigt at flytte dem, der bor eller arbejder i den fugtskadede bygning, mens udtørring sker. Anne Mette Madsen og Mika Frankel fra NFA har undersøgt, hvordan forskellige svampearter i indeklimaet afgiver sporer under udtørring. Her ses en gipsplade med skimmel under udtørring på noget særligt fugtabsorberende grus i et af NFA s laboratorier. Foto: Greg McQueen. 21

22 Foto: Colourbox Sådan undgår du skimmelsvampe i boligen Let og billig målemetode til måling af skimmelsvampe i boliger Det bliver både nemmere og billigere at måle indholdet af svampesporer og bakterier i boligen med målere, som beboerne selv kan sætte op. Seniorforsker Anne Mette Madsen har sammen med ph.d.-studerende Mika Frankel, begge fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, afprøvet fem målemetoder til at indsamle støv i boliger. Ved at indsamle støv og analysere det, kan man måle, hvor mange svampesporer, bakterier og endotoksiner, dvs. giftstoffer fra visse bakterier, der er i en bolig. Beboere kan selv sætte målere op Målet med studiet har været at finde den metode, der giver de mest pålidelige resultater, når man skal opsamle støv med mikrobiologiske bestanddele i en almindelig bolig. Samtidig med at metoden skal give resultater, der er til at stole på, skal den være nem og billig at udføre. Ved at sammenligne de forskellige opsamlingsmetoder, har vi fundet frem til, at en let måde at indsamle støv, der skal testes for skimmelsvampeeksponering, er ved at bruge en elektrostatisk klud. Metoden er smart, fordi kluden kan sendes til beboerne sammen med instruktioner om, hvor den skal lægges, og når opsamlingen er overstået, skal de bare sende den tilbage igen, fortæller Anne Mette Madsen. Målemetode kan erstatte luftmåling Udover at metoden er billig og nem at bruge, ligner resultaterne fra støvet opsamlet med den elektrostatiske klud resultatet af måling af partikler i luften. Faktisk mener de to forskere, at målemetoden med den elektrostatiske klud kan erstatte de bekostelige og meget mere avancerede luftmålinger og give lige så gode resultater. Vi ser en fin sammenhæng mellem det, vi måler med de elektrostatiske klude, og det, vi måler med mere avancerede målere, siger Anne Mette Madsen. Ifølge Anne Mette Madsen er det dog vigtigt at udvikle en metode, som kan anvendes som en standard, der kan bruges overalt, når man indsamler støvprøver. På den måde vil forskningen kunne sammenligne målinger fra mange forskellige undersøgelser henover tid og få et retvisende billede af udviklingen. FOTO: GREG MCQUEEN Luft ud med gennemtræk mindst to gange om dagen 5-10 minutter. Vær ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad. Brug emhætten, når du laver mad. Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri. Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader. Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne, og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene. Opstår der vandskade, skal skaden udbedres hurtigst muligt. Kilde: Skimmel.dk Ved hjælp af elektrostatiske klude kan beboere selv opsamle støvprøver. På laboratoriet vaskes kludene, og det beskidte vand analyseres for svampesporer, bakterier og giftstoffer, som det ses her i et af NFA s laboratorie. 22

23 Årstiden bestemmer mængden af svampesporer og bakterier i indeklimaet sommer Mikroorganismer kan give betændelse og betændelseslignende tilstande i kroppen. Er der mange mikroorganismer i indeklimaet, kan det give hovedpine, allergi og luftvejssygdomme som astma, bronkitis og infektioner i luftvejene. Svampesporer Bakterier Støv Endotoksiner Se, hvornår der er flest af hvilke mikroorganismer i boligen i løbet af året: Svampesporer Flest: Sommer Der er flest svampesporer i naturen om sommeren, og de kommer ind udefra gennem åbne døre og vinduer. Færrest: Vinter forår efterår Bakterier Flest: Forår Boligens beboere har opholdt sig meget inden døre hele vinteren og det tidlige forår, sa de menneskebårne bakterier har kunnet boltre sig. Færrest: Sommer vinter Anne Mette Madsen og Mika Frankel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i deres studier fundet ud af, at mængden af mikroorganismer i indeklimaet varierer afhængigt af årstiden. Det er forskel på, hvad der forurener indeklimaet mest om sommeren og om vinteren. Om sommeren falder koncentrationen af bakterier i boligen, hvis vi lufter ud, mens koncentrationen af svampesporer stiger. Støv Mest: Forår Mindst: Vinter Endotoksiner (giftstoffer der dannes af bakterier) Mængde varierer ikke med årstiden. 23

24 Foto: Colourbox Lavere lungefunktion hos elever i fugtige klasselokaler CISBO-studie peger på sammenhæng mellem fugt og skimmelsvampe i klasseværelset og nedsat lungefunktion hos eleverne. 24 Ph.d.-studerende Gitte Juel Holst fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem indeklima og astma og allergi hos 330 børn fra 1. til 2. klasse. Formålet har været at undersøge, om der er synlig fugt og skimmelsvamp hjemme hos børnene og i deres klasselokaler, hvilke svampe og bakterier, der er der, hvis der er fugt, og om der er en sammenhæng mellem forekomsten af fugt og skimmel og elevernes helbred. I studiet er der blevet målt både i klasselokalerne på skolerne og hjemme hos eleverne. Nedsat lungefunktion i klasseværelser med meget synlig fugt og skimmel Vi ser ikke nogle umiddelbare helbredseffekter på det, vi har målt på af synlig skimmel og fugt i børnenes værelser. Men vi kan se, at når der er en høj grad af synlige skimmel og fugt i klasselokalerne, er det associeret med en lavere lungefunktion hos børnene i forhold til de børn, der er i klasselokaler med en lav grad af synlig fugt og skimmel, fortæller Gitte Juel Holst. 21 klasselokaler på 15 skoler var med i studiet, og hele 81 procent af dem havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmelsvamp, mens der kun var 23 børneværelser med synlig fugt og skimmel, svarende til 7 procent. Fugt og skimmel indikator på dårligt indeklima Men selvom studiet indikerer en markant sammenhæng mellem fugt og skimmelsvamp i klasseværelset og børnenes lungefunktion, så ved forskerne stadig ikke præcis, hvad der er årsag til, at børnene bliver syge. For fugt og skimmel er kun en indikator på, at der er noget galt med indeklimaet, pointerer Gitte Juel Holst. Fugt og skimmel er associeret med forskellige typer af mikrober, som fx bakterier. Men vi har kun målt på nogle af dem, og det ser ikke ud til, at det er dem, der er årsagen til, at børnene har nedsat lungefunktion. Mikrober udskiller også VOC er, som er flygtige organiske forbindelser, og man har tidligere set en sammenhæng mellem, at jo mere synlig fugt og skimmel, der er, jo højere grad af flygtige forbindelser bliver der målt i luften. Det kan komme fra svampe, men det kan også komme fra alt muligt andet som fx fra afgasning af kemikalier fra møbler, forklarer Gitte Juel Holst. For at kunne sige mere om, hvad årsagen er til børnenes nedsatte lungefunktion, kræver det flere målinger, og at mange flere skoler er med i en undersøgelse.

25 Luften indendørs kan let renses for partikler Indendørs partikelforurening kan fjernes ved simpel filtrering af luften. 25

26 Det interessante er, at det har vist sig at være så enkelt at rense luften effektivt indendørs. Professor Lars Gunnarsen, SBi. Små partikler i hjemmet fra madlavning, tøjvask, stearinlys, forurenet udeluft mv. kan øge risikoen for luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme. Forskerne i CISBO satte sig for at undersøge, om det er muligt at fjerne partikler i boliger ved hjælp af luftrensning, og om det har en positiv helbredseffekt for beboerne. 26 Simpel teknologi Forskerne designede en luftrenser, som kunne suge luften gennem et fint filter og blæse det ud igen i boligen. Vi har bevidst valgt et såre simpelt design. Vi har bygget vores egne, kraftige luftrensere med traditionelle partikelfiltre, hvor luften presses igennem et filter, som fanger de små partikler. Vi gjorde desuden luftrenserne meget støjsvage, for det nytter jo ikke noget at rense luften, hvis beboerne bliver syge af støj, forklarer professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København. Luftrenserne blev installeret i 27 boliger nær stærkt trafikerede veje i København. Halvdelen af luftrenserne havde et effektivt filter, og den anden halvdel fik installeret et ineffektivt filter. På den måde kunne forskerne måle på beboernes velbefindende ved at sammenholde resultater fra den gruppe beboere, der havde fået renset luften, med kontrolgruppen, der ikke havde. Markant forbedring af luften Undersøgelsen viser, at partikelkoncentrationen blev mindsket markant i de boliger, som var udstyret med virksomme luftrensere sammenlignet med boligerne uden. Det interessante er, at det har vist sig at være så enkelt at rense luften effektivt indendørs. Udfordringen bliver nu at omsætte vores eksperimentelle udstyr til nogle mere elegante løsninger, som kan vinde indpas i almindelige boliger. Vi har vist, at den simple teknologi virker, så må producenterne stå for produktudviklingen, siger Lars Gunnarsen. Han forventer, at vi i fremtiden langt oftere end i dag vil opleve, at luften indendørs bliver filtreret for partikler. Det kan ske gennem nye systemer med recirkulation af luften som i CISBO-forskernes eksperimenter, men det kan også ske ved at indbygge effektive filtre i de mekaniske ventilationssystemer, som mange boliger i forvejen udstyres med. Skift filteret hvert halve år Selvom luftrensning som udgangspunkt er godt, bør man ifølge Lars Gunnarsen se sig godt for, når man vælger luftrenser. Nogle luftrensere indeholder eksempelvis gasfiltre, elektrostatiske filtre eller ioniserende filtre, der hjælper med at rense luften. Andre luftrensere tilsætter ozon til luften, fordi det fjerner dårlig lugt og kan give en friskhedsfornemmelse. Men ozonen kan reagere med andre kemikalier i luften og danne nye partikler, der kan forværre indeklimaet. I CISBO s undersøgelse er der anvendt traditionelle partikelfiltre, hvor luften presses igennem et filter. Vores undersøgelse viser, at almindelige partikelfiltre er anvendelige til at rense luften. Man skal dog huske at skifte filteret i sin luftrenser hvert halve år, fremhæver Lars Gunnarsen.

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening. Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

og sundhed i boliger 2012

og sundhed i boliger 2012 Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet Indeklima og sundhed i boliger 2012 Tirsdag 17. april kl. 9.00 til 16.00 Aalborg Universitet

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING

AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING AKTIV ALLERGI-FOREBYGGELSE EKSTREM ALLERGEN FILTRERING AKTIV ALLERGI FOREBYGGELSE For meget støv er ikke sundt for nogen af os heller ikke, selvom vi måske ikke er allergiske over for pollen, dyrehår eller

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger

Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 71 Offentligt Status på Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Baggrund PCB er en miljøgift, der i perioden 1950-1977 har været anvendt

Læs mere

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk

Læs mere

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Luft ud, luft ud, luft ud

Luft ud, luft ud, luft ud Sk Luft ud, luft ud, luft ud Hvis du vil undgå sk, skal du følge nogle simple regler. For det er din og de andre beboeres adfærd, der afgør, om sken kan gro. Du bestemmer selv, om du vil have svampeangreb

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Luftkvalitetens betydning for det oplevede indeklima. Nadja Lyng

Luftkvalitetens betydning for det oplevede indeklima. Nadja Lyng Luftkvalitetens betydning for det oplevede indeklima Nadja Lyng 24. oktober 2017 Det oplevede indeklima I det gode indeklima: føler man ubevidst tilfredshed føler man sig frisk og fokuseret fremhæver lyd

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Indledende indeklimaundersøgelse

Indledende indeklimaundersøgelse Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu lab@dma.nu Indledende indeklimaundersøgelse Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdom. Undersøgelser viser, at utilstrækkelig

Læs mere

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE CITY M LUFTRENSER FRA CAMFIL Camfil Clean Air Solutions 1 I løbet af få timer (afhængig af størrelsen på rummet) vil en CITY luftrenser

Læs mere

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING FOR FLETCO ERHVERVSTÆPPER : 2 INDHOLD: Et rent tæppe gør en forskel... 3 Undgå at tæppet bliver

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET SKIMMELSVAMP 8 GODE RÅD 1 Hold en temperatur i alle rum på 18-22 grader 2 Skab gennemtræk i boligen I 10 minutter to gange dagligt 3 Kontroller udsugning i bad og køkken 4 Lad

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Rådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015

Rådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015 OPGAVEBESKRIVELSE Byggeri og energieffektivitet Rådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015 1. Indledning Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsenhed samt www.pcb-guiden.dk. Energistyrelsen

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil

Læs mere

Indeklima og børns sundhed

Indeklima og børns sundhed Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?

Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. som følge af skimmelsvamp og lign.

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. som følge af skimmelsvamp og lign. 2008/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Thomas Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Notat. Bilag 4. PCB. #JobInfo Criteria=KABside1# Spørgsmål svarpapir om PCB i Farum Midtpunkt.

Notat. Bilag 4. PCB. #JobInfo Criteria=KABside1# Spørgsmål svarpapir om PCB i Farum Midtpunkt. Bilag 4. Notat Spørgsmål svarpapir om PCB i Farum Midtpunkt. Kontaktoplysninger Torben Trampe Teknisk chef PCB T 33 63 10 26 F 33 36 10 09 ttr@kab bolig.dk KAB har gennemført en undersøgelse af PCB i de

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere