feirrift Drachmann, Povl Fortid og fremtid : tanker om Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "feirrift Drachmann, Povl Fortid og fremtid : tanker om Danmark"

Transkript

1 feirrift Drachmann, Povl Fortid og fremtid : tanker om Danmark

2 r

3 ^^^ FORTID OG FREMTID TANKER OM DANMARK AF POVL DRACHMANN G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1916

4

5 FORTID OG FREMTID TANKER OM DANMARK AF POVL DRACHMANN <e?*:v<''?'^ i5fc' G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1916

6 11' Pi TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMWELKIÆR)

7 Naar FORORD man betænker Dybden og Rækkevidden af det Verdensdrama, vi er Tilskuere til, fyldes man af en egen Uro ved at se, hvor ringe Spor det i Virkeligheden har sat sig hos os. Ikke materielt, bevares, der er Vanskeligheder, Dyrtid og Gullasch-Guld i tilstrækkelig Grad, der daglig minder os om Krigen. Der er ogsaa i store Kredse en stærk Depression, og hvor unaturligt vilde det være andet overfor de Rædsler, Verden er fyldt med til Overflod. Men der er et, man forgæves spejder efter, det er Indvirkningen paa selve Folkesjælen dette mægtige»noget«, hvori ligesom alle de enkeltes Vilje og Kraft fortætter sig, skabende af Indbyggernes uensartede Masser et Folk. Det berettes som Tegn paa økonomisk Kraft i krigsførende Lande, at man der har kunnet skabe Maksimen»Forretninger som sædvanlig«. Efter nu i over halvandet Aar at have været Vidne til den mest gennemgribende Krise, Menneskeslægten vel endnu har oplevet, synes man hertillands at have sat en Ære i ogsaa at kunne have sit Skilt hængende ude med»alt som før«. Storheden heri virker ikke ubetinget ægte. Vort Regnskab har for længe været modent til Revision til, at man føler Betryggelse herved. Der er imidlertid blandt de Poster, vi er kommet skævt ind med, en, der utvivlsomt indeholder Nøglen til alle de andre, en som vi derfor alle burde kunne enes om at sætte hele vor Kraft ind paa at omskabe, og hvis lykkelige Løsning sikkert vilde skaffe megen Strid og Splid, der ellers tør ventes i andre Retninger, ud af Verden. Hvad dette Begreb er, eller hvad det omfatter, kan ikke defineres i

8 et Par Ord. Det kan antagelig bedst belyses ved en Gennemgang af vort Regnskab, og det er det, vi i det følgende skal gøre. Saa meget skal blot straks siges: dets Løsning vil for os være et Spørgsmaal om at være eller ikke være. Ogsaa paa vor Dør banker den store Time, ganske vist mindre haardhændet end i alle de Lande, der nu staar i Brand, men tør vi derfor vende det døve Øre til? Vi hører, at man derude trods al Elendighed kalder dette den store Tid, og vi forstaar det ikke. Men burde vi ikke forstaa, at den i al Fald er stor ved de Følger, den bærer i sit Skod, Følger, der ogsaa har Bud til os? Et kan man med Sikkerhed vente efter dette: de nationale Modsætninger vil dominere som aldrig før. Lad os ikke lyve os fra det, men klart og oprigtigt søge at forstaa Konsekvenserne for os. De Tider, der kommer, vil blive svære for de smaa Stater og stille de største Krav til deres moralske Kraft. Thi de vil faa at fole deres Lidenhed som aldrig for. Da er det Spørgsmaalet for vort Vedkommende paatvinger sig: hvilken Rolle i vort Liv som Folk har hidtil Følelsen af vor Lidenhed spillet? Hvorledes har denne Følelse gjort sig gældende, og tør man vente samme Vilkaar efter som før 1. August 1914? Før syntes man jo og Troen var hos os som bekendt blevet til Vished i sin Livsopfattelse, i sin daglige Vurdering af sig selv at have»hele Verden«at falde tubage paa. Det hjalp mægtigt paa ens Rygrad: tilhørte man end en lille Nation, var denne og dermed man selv dog Medlem af det store Verdenssamfund. Den Gang, da saa at sige en Rundrejsebillet syntes at give Medejendomsret til al Verdens Storhed og Værdier. Brutalt har»verden< rystet alt uvedkommende af sig. Ingen Løgn, ingen forlorne Fraser kan ændre herved. Vi staar alene. Vi vil faa det at mærke. Men er vi rustede hertil? Er man klar over, at den udprægede Svaghedsfølelse i vort Folk i dets Opfattelse af sig selv som saadant en Følelse, vi desværre ikke kan sige os fri for at have dyrket i Stedet for modarbejdet har været til allerstørste Skade for os i næsten enhver Henseende, ikke

9 blot som Folk, men i selve vort daglige Liv, aandeligt og materielt, ja, da maa man med største Bekymring se Fremtiden imøde. Uden at have været i Krig er vi drevet tilbage over vore Grænser, henvist til os selv til at leve og forny os ved egen Kraft. Har vi gjort os klart, hvad dette betyder? 1 den Verden, der kommer, vil Svaghedsfølelse være Forfald, Selvtvivl Raadenskab. Dette er vore Vilkaar. Prøvens Time er inde. Men vi, bag hvilke et Aartusindes fri og stolt Historie straaler og forpligter, vi vil ikke udslettes, ikke raadne bort! Kræver Tiden nye Vilkaar, lad os da skabe dem selv. Indser vi, at vi fremtidig maa bekæmpe vor Hang til Selvforringelse, enhver Antydning af Selvopgivelse som en snigende Sot, da lad os i Tide finde det Serum, vi skal bruge. Der er kun eet. Har vi ikke den talmæssige Størrelse, der betinger Kraftfølelse og Ekspansion, lad os da i Stedet ved at sætte al vor Vilje, hele vor overlegne Kultur ind derpaa skabe et psykologisk større Danmark, give det den Storhed, der skal gennemstrømme hver eneste af os og føre os frem til den højeste Ydeevne, Skrifts Kraft og Lykke. At paapege Muligheder og Maal herfor skulde være dette Opgave. København, Januar 1916.

10

11 Hvis I. VOR TID man ikke uden videre vil betragte Verdenskrigen som blot og bar Vanvid hvilket unægtelig er en fristende, men dog farlig Opfattelse maa man trænge til Bunds i Erkendelsen af de deri virkende Kræfter og forstaa disse som et Udslag af selve Tiden ganske vist et sørgeligt og lidet tiltalende, men til Gengæld af enestaaende Klarhed. Denne det abstrakte Eksempels Klarhed har denne Krise overhovedet medført paa næsten alle de vigtigste Omraader for menneskeligt Liv og Arbejde; man tænke blot paa de forskellige erhvervsmæssige Problemer, den har lagt blot. Hvad man i gamle Dage maatte gaa over i Teorien for at finde, som V. Thunen, da han skabte sin uisolerede Stat«for at vise Produktionsstrukturen i et tænkt, til sig selv henvist Samfund, er nu pludselig flyttet ind i Virkelighedens Verden. Produktion og Omsætning har nu i over IV2 Aar arbejdet under Forhold, der i de økonomiske Lærebøger karakteriseredes med følgende Begyndelse:»Hvis man kunde tænke sig... Det er indlysende, at der herved er kastet saa skarpe Lys over Landenes Erhvervsforhold, deres Fordele og Mangler, gjort saa værdifulde Erfaringer, at dette efter Krigen, naar Folkenes Kræfter atter frigøres til fredelige Formaal, vil medføre gennemgribende Revisioner i de forskellige Landes Nationaløkonomier. Det vil falde haardt tilbage paa dem, der ikke forstaar at læse i det Spejl, Verdenskrigen holder frem, og hvori alle Tidens Kræfter, onde og gode, med enestaaende Tydelighed aftegner sig. Med vort mærkværdige Ukendskab til de virkelige Driv-

12 8 kræfter i den store Verden tør vi ganske vist ikke siges at have særlige Forudsætninger for at forstaa disse Kræfter og dermed vor Besøgelses Tid*). Saa meget har man dog lært, at denne Krig og»imperialisme«hører sammen. Men overfor selve vor Opfattelse af dette Begreb mærker man den bristende Evne, der er en Følge af Aarrækkers Forsyndelser fra vor Side overfor den sanddru Forstaaelse af det, man kunde kalde ^^den virkelige Verden«. Det imperialistiske Princip maatte for at paadrage sig vor Opmærksomhed iklædes en bestemt Form, følges af en vis»sensation«. Først fæstnedes det til den engelske Rigsidé under Chamberlains Toldpolitik (lad os ikke forsværge, at vi ikke atter skal mode det i denne Form), den Gang truede det vort Smør, og vi skræmtes op. Nu er»imperialisme«ligesaa ufravigelig knyttet til det særlige prøjsiske Militærvælde; det truer vore Idealer, og vi værdiger det atter Opmærksomhed. Det skal jo ikke nægtes, at baade Chamberlain og Bismarck var rendyrkede Imperialister, men kun at kende disse to Repræsentanter for dette Begreb virker dog noget fattigt overfor den Kendsgerning, at det vil være ulige nemmere at tælle de Mennesker indenfor den civiliserede Verden, der ikke er fyldt af Imperialismen, end dem, som er det, og baade vort Smør og vore Idealer gør vi sikkert bedst i i Tide at forlige med Begrebet. Thi Imperialismen er mere end Politik og Stormagtsfænomen, som det saa ofte fremstilles. I sin Kerne er den et rent samfundspsykologisk Begreb med samfundsøkonomisk Oprindelse og Værdi. Den er selve vor Tids Aand, *) Man vil maaske mindes, at Georg Brandes nylig i bitre Ord bebrejdede den udenlandske Presse, Verdenspressen, dens Uvidenhed om nordiske Forhold. Der var formodentlig al Anledning dertil, men konimer man dog ikke stærkt til at tænke paa de Regler, der gælder, naar man selv bor i et Glashus. Hvis dansk Presse i Stedet for over\'ejende at d5tke det»lettere Stof«havde holdt os å jour med de virkelig bevægende Strømninger i Udlandet (og det ikke blot i Literatur og Kunst) vilde bl. a. selve Verdenskrigen ikke være kommet saa uforstaaelig bag paa os. Uden paa nogen Maade at mene, at denne derfor skulde have virket mere tiltalende, havde en vis Forberedthed maaske dog haft sin Værdi.

13 9 Grundloven og Grundkraften i den virkelige Verden, med Gyldighed baade i psykologisk og materiel Henseende. I første Henseende som Individualismens Afløser, i anden som Industrialismens. Hvad indbefatter da dette Begreb, og hvorledes har det udviklet sig? Et Svar herpaa maa uddybes til Bunds, thi ligesaa nemt det vilde blive i Krigsforholdenes Belysning at fremdrage Hovedegenskaberne i det imperialistiske System, ligesaa vanskeligt vilde det antagelig falde at vise den umaadelige Værdi derved, idet Medaillens blodige Revers paa Forhaand vilde vække Afsky herfor. For vor egen Skyld bor vi imidlertid ikke standse ved Overfladen, men vie dette Problem vor fulde Opmærksomhed, komme til sand Erkendelse deraf. Kaster man et Blik tilbage over den materielle Udvikling i Løbet af det sidste Aarhundrede, er der vel næppe nogen, der undgaar en ligefrem svimlende Følelse Ansigt til Ansigt med de Fremskridt, der er gjort. Før indsnævrede, halvlurvede Erhvervsforhold, hvor et fuldstændig vanemæssigt drevet Landbrug var Tyngdepunktet, hvor Haandværk og Industri kun magtede det lokale Marked og det var sjeldeht stort en afgjort Kundeproduktion, der udelukkede større Afsætningsvirksomhed og drog de snævreste Grænser for baade psykologisk og materiel Horisont, nu et rigt integreret Verdensokonomisystem, der ikke blot har flyttet Horisonter, men endog helt afskaffet dem, saa sandt Jorden er rund. I Stedet for den trange, sluttede Husholdning staar nu Masseproduktion og Verdensmarkeder, tekniske og økonomiske Problemer er løst, som indtil ubeskrivelig Mangesidethed imødekommer de menneskelige Krav. Dels ved den mægtigt forøgede Produktionsevne med tilhørende Forbrugsmulighed, dels ved en enestaaende Udvikling i Arbejdsøkonomi (for 60 Aar siden kostede Poleringen af en Støbejernsplade ca. 10 Kr. pr. Kvadratfod, nu leverer en Metalbearbejdningsmaskine det samme Arbejde blot meget bedre udført for ca. 10 Øre) er der skabt Mulighed for den vældige Befolkningstilvækst, som er fulgt efter tidligere Aarhundreders Sterilitet. Det var ikke menneskelige moralske Egenskaber, der gjorde Malthus' Teo-

14 10 rier til Skamme, men den tekniske og industrielle Udvikling. Det Fødselsoverskud, som ifølge den pessimistiske engelske Nationaløkonomi just i Brydningstiden til vor Tidsalder var hjemfalden til Offer for Nød, Sygdomme, Laster, Forbrydelser og Krig, har den industrielle Udvikling givet Livsmuligheder og L'ivsiberettigelse. Vi staar i Dag med kæmpemæssige Indbyggertal og dog med saa relativ ringe Nød og Fattigdom, som Verden aldrig har opvist. Som vi saaledes har overvundet Naturens Love, har vi samtidig overvundet Tid og Rum. Med Tankens Fart flyver Efterretningerne i Telegrafog Telefonledninger eller som elektriske Bølger over Jordkloden, medens Mennesker og Ting med næsten automatisk Sikkerhed transporteres over Verdenshave, gennem Bjerge, over Floder, Kløfter o. s. v. Vi har underlagt os Jorden, Havet og Luften. Forstaar man da ikke, at denne Udvikling, der i faa Menneskealdre har bragt Menneskeheden længere end tidligere Aartusinder tilsammen, nødvendigvis ogsaa maa have øvet en gennemgribende Virkning paa vor aandelige Udvikling, en Virkning, der først kan gøres op, naar Udviklingen har naaet at komme i Leje, saaledes som det kan siges om vor Tid i de sidste Aar? Hovedkendetegnet i den moderne tekniske Udvikling er den gradvise Fortrængen af det empiriske System, det rent erfaringsmæssige, til Fordel for rationel Viden, af Overlevering og Tradition til Fordel for videnskabelige Klarlæggelser. Tidligere var Industrien fyldt af Fabrikationshemmeligheder o. 1. I vor Tid har Videnskaben taget Glansen af»hemmelighederne<!. Aarsagsloven overvinder Mystik, Overtro og Aabenbaringer. Under Indtrykket af den nye frembrydende Tid fastslaar allerede Kant dette. Nu bliver det»den rene Vilje«, som kun faar sine Forskrifter af Fornuften, der atter regeres af de Love, enhver skaber sig selv, hvormed den frie Personlighed med et Slag rykker ind som Midtpunkt i Verdensanskuelsen. Under Teknikens Udviklmg frigøres Personlighederne fra tidligere Tiders Autoritetstvang og -Tro og fra Troen paa overnaturlige Kræfter. Hvad dette har betydet for

15 11 hele vor aandelige Udvikling behøver næppe at uddybes. Men ikke blot ved denne Revolution i den rent abstrakte Tænkning viser den tekniske Idé sin Magt, den har efterhaanden formaaet at forandre Vilkaarene for det, man kunde kalde det daglige Livs Psykologi. Teknikens Tendens til at erstatte den menneskelige Arbejdskraft og den animalske for den Sags Skyld med har sat os i Stand til at løse Opgaver, der tidligere siet ikke var mulige og det baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende. Til Gengæld har Maskinerne mange Steder fortrængt det individuelle, fra Fædrene nedarvede Arbejde og i Stedet for de mangesidede, brogede Individualiteter skabt Maskinarbejdets strenge, monotone Upersonlighed. Men overfor al den tabte Poesi (som særlig nu paa tilstrækkelig Afstand forekommer os saa vidunderlig) maa man ikke glemme, at den tekniske Udvikling og kun den alene, netop ved at lade Maskinerne overtage henholdsvis de strengeste og de mest komplicerede Opgaver, har aabnet Mulighed for næsten selv det ringest udstyrede Individ til at blive af Værdi, til at kunne skabe sig sit Opho'd, til at blive Medarbejder i selv det stolteste Værk. Dette er et Forhold, som alt for ofte glemmes, og alligevel rummes heri Grundlaget for ethvert virkeligt kulturelt Fremskridt, ethvert Haab om nogensinde at føre Menneskeheden frem til den hojere Udvikling, vi alle ser hen til. Man beskylder Maskinerne for at sløve og trætte ved deres»aandsforladthed«, men glemmer, at de netop ved at kunne eliminere Sporgsmaal om Hjerne og Muskler kan blive den store Arbejds- og Brodgiver til Millionerne. I disse Forhold bunder Grundelementerne for Imperialismen. For at kunne stille dette System i den rette Belysning vil det være nødvendigt kort at følge Samfundsidéens Udvikling i sine Hovedtræk. Problemet om Menneskehedens Psykologi har indenfor den civiliserede historiske Tid altid indeholdt en Relation mellem Individ og den større Enhed, det tilhørte, d. v. s. Slægten, Stammen, Staten. Den antike Statsidé fornægter fuldstændig Individet, og ikke stort anderledes er det i Middelalderen, hvor Individets jordiske Tilværelse nærmest opfattes som Gennemgangsled paa Pilgrimsgangen

16 12 til en bedre Tilværelse hinsides. Dette fulgte alene deraf, at det var Kirken, der den Gang var Overhøjhed, og overfor hvilken Enkeltpersonlighederne traadte fuldstændig i Skygge. Man tænke blot paa Ignatius Loyolas organisatoriske Udnyttelse heraf. Ved de store Omvæltninger i den nyere Tid traadte derpaa de foragtede jordiske Interesser op med Reaktionens fulde Kraft. Nu blev det»naturretten«, der var den ledende og som forudsættende en medfødt Menneskerettighed stillede alle Individer lige og ansaa Staten som blot fremgaaet af en frivillig Overenskomst af frie og lige Personligheder. Absolutismens Stat, der havde ført baade Antikens og Kirkens Individfornægtelse videre, faldt nu for en diametralt modsat Reaktion. Det individualistiske Moment kulminerede hos Rousseau, og efter ham følger hele den moderne liberalistiske Skole, hvis Udløb vi endnu kender i Frihandelsidéerne, notabene hvor disse doceres af ideelle Grunde. Nu er enhver Ledelse eller Kontrol en Fornærmelse mod den frie Personlighed, ethvert Individ forudsættes eo ipso at kunne varetage sine egne Interesser o. s. v. Staten henvises nærmest til at spille Rolle som Natvægter, der beskytter den private Ejendom og andre materielle Goder, men iøvrigt holder sig borte fra enhver Indblanding i det økonomiske og sociale Liv. Den bekendte Manchester-Lære kodificerer saa at sige disse Idéer. Men uheldigvis for disse og heldigvis for Menneskeheden var der i Mellemtiden traadt en Faktor til, man ikke før havde kendt. Den tekniske Idé var ved at afklare sig, den industrielle Udvikling i rivende Fart. Liberalismens fuldstændige Mangel paa Forstaaelse af den herved aabenbarede Verdensidé førte til de mest haarrejsende Misbrug af Individerne i selve den hellige Individualismes Navn! De stærke udbyttede og plyndrede de svage, og hele Systemets lyriske Forlorenhed viser sig i den frygtelige Elendighed, der kendetegnede Industrialismens Barnetid rundt om, men dog særlig i det Land, hvor den først kom til virkelig Udfoldelse, England. Dels som Følge heraf, dels som Følge af Indgriben af Kræfter, rejst af selve den nye Tid, brydende frem fra stik modsat Side af Liberalismen, gaar saa de første Pust, endnu raa og uafklarede,

17 13 af vor Tids Aand over Verden. Byggende herpaa vender Statsidéerne tilbage til Højsædet med fornyet Kraft, overfladisk mindende om tidligere Tiders, men principielt fuldstændig forskellige herfra. Liberalismens individualistiske Statsopfattelse havde omplantet i Virkelighedens Verden forraadt og prisgivet Individet. Det nye Statsbegreb, der snart grebes begærligt af alle førende Lande, omend under forskellige ydre Forhold, blev heroverfor en Virkeliggorelse af Teorien om, at ethvert Led i Staten ikke blot skal være Middel, men ogsaa Maal. Det karakteristiske ved den nye Tid bliver da, at den skaber en fælles Kraft og Magt foreløbig knyttet til det nationale Statsbegreb ved kæmpemæssigt, bevidst Sammenspil af samtlige Enkeltkræfter, en Masseopbydelse i psykologisk og fysisk Henseende, med det Formaal ikke blot at muliggøre Losningen og Udvidelsen af de fælles Opgaver, men og dette er det vigtigste at give Helheden tilbagevirkende Kraft, fyldende de enkelte Individer med langt større Styrke, end de nogensinde i isoleret Tilstand kunde faa. Dette er Imperialismens Idé. Den har fra Liberalismen optaget Hensynet til Individet, thi Leddene og Helheden korresponderer her som aldrig før. Fra den Højde, som det absolutistiske System naaede i Merkantilismen byggende paa Basis for al menneskelig Sammenslutning: Kampen for Føden, der nu er bleven til: Kampen for Arbejdet, har den hentet sine Former som Produktions- og Erhvervssammenslutning. Den tog hertil de traditionsmæssigt overleverede nationale Idéer i sin Tjeneste, udviklende disse som de nødvendige Banebrydere for den Højnelse af de økonomiske Vilkaar, der ene og alene kan betinge en virkelig Kulturfremgang. Men skønt Imperialismen saaledes staar som den nationale Idés Krystalisering, er det alligevel det eneste Samfundssystem, der har eksisteret, som i sine Grundkræfter har indeholdt Spiren til en Udvidelse til et alment Verdensborgersamfund. Heri ligger en Værdi, som ingen nok saa blodig Verdenskrig kan forringe. Imperialismen er Menneskehedens første virkelige Skridt over til en paa reelle Grundlag bygget Kosmopolitisme.

18 14 Overfor Klarlæggelsen heraf vil det antagelig forekomme uforstaaeligt, hvorledes dette System i Løbet af saa kort Tid har kunnet løse Problemet om det gensidige Forhold mellem Helhed og Bestanddele, der har været Aarsag til evindelige Brydninger i Menneskehedens Historie, og som ellers kun har kunnet opvise de mest ensidige Løsninger, svingende lige fra Oldtidens Statsopfattelse til Liberalismens. Men Aarsagen hertil er simpelthen at søge deri, at det nye Princip i sandeste Forstand bunder i selve de Love, der er bestemmende for menneskeligt Liv. Man vil kunne benægte Meningen i den enkeltes Tilværelse, en bestemt lovmæssig Verdensorden kan U ingen betvivle. Det er denne førende Verdenstanke, Imperialismen har omsat i psykologisk Kraft, idet den har hentet sin Kerne fra den i den industrielle Idé nedlagte Sandhed. Ligesom der har eksisteret de Verdenslove, der har fundet deres Udtryk i Matematiken, længe for en Kopernikus paaviste, at selv Verdenslegemerne lystrede disse Love, og længe før de store Matematikere fandt Lovenes Løsning omsat i for os forstaaelige Formler, saaledes findes der en central Verdensdrivkraft, der gaar igen overalt, og som følger den af den skabende Kraft anvendte Arbejdslov *). I hvor mange Milliarder af Aar eller i hvor mange Verdener den har bestaaet, ved vi ikke, og det er ogsaa ganske ligegyldigt, vi ved blot, at med de tekniske Opfindelser, der begyndte for godt et Aarhundrede siden, og som indledede Industrialismen, var Menneskeheden omsider naaet til et saadant Modenhedsstandpunkt, at man nu gradvis kunde trænge ind paa praktiske Løsninger af de af Verdenskraften skabte Muligheder. Naturfysikens Bestanddele og Faktorer kom ind under menneskelig Erkendelse, og da først Vejen en Gang var betraadt, fortsattes Udviklingen med rivende Fart ikke takket være den storartede menneskelige Begavelse, som vi sandt at sige har hørt prist tilstrækkeligt, men simpelthen fordi Løsningerne var *) At Tanken om en central Verdenslov ikke er Utopi, beviser alene det ene Eksempel, der maa fryde enhver Bygningsingenior, nemlig at Anatomien kun har haft at konstatere, at Menneskets Benbygning fuldstændig nøjagtig følger de statiske Belastningslove for moderne Brobygning.

19 15 givet forud, gribende ind i hinanden, medførende hinanden med logisk Konsekvens. De synlige Resultater heraf har med Rette givet vor Tid Tilnavnet Teknikens Tidsalder. De præger i den Grad hele vor Tilværelse, at man overhovedet ikke kunde tænke sig denne dem foruden. At denne Verdenskraft, vi saaledes har forstaaet at nyttiggare os en vis Brokdel af vi aner ikke hvor stor eller lille imidlertid ikke blot har Gyldighed paa materielle Omraader, siger sig selv. I den maa genfindes den hojere Lov for alt organisk Liv, og denne er er det, den imperialistiske Idé drager denne Kraft ind i det, som har fundet sit Udtryk i det imperialistiske Princip. Ved nemlig at gøre Menneskene til medvirkende Led i det System, hvori denne Centralkraft materielt er omsat om man saa vil: omtransformeret efter menneskelig Kapacitet Menneskets aandelige Tjeneste, udnytter den psykologisk, idet den saa at sige forgrener den til hvert enkelt Led. At Forudsætningen herfor maatte være en enestaaende Udvikling af den ydre Verdens Betydning i Individets daglige Liv, siger sig selv, og dermed, at skont Spirerne til vor Tidsaand selvfølgelig gaar langt tilbage i Menneskets Historie, kunde det imperialistiske Princip først komme til fuld Udfoldelse paa det Grundlag, den tekniske Udvikling har skabt i de sidste Menneskealdre. Som overalt i Udviklingshistorien viser her Vekselforholdets Betydning sig, thi den selv samme Udvikling, der saaledes blev Betingelsen for de nye Kræfters Indgriben, var ogsaa Aarsagen til, at de nødvendiggjordes, for at Menneskeheden skulde kunne møde de nye Tiders stormende, haardhændede Tempo. Nu gjaldt det at skabe Rygrad for at staa imod, hvor de gamle Støttemure var sendt i Grus, Kraft til at gaa ilag med alt det nye, det vældige, der ventede. I stigende Grad tvang den materielle Udvikling Menneskene til at gaa ud over sig selv, medens den ydre Verden blev en Aabenbaring af de største og rigeste Felter for menneskelig Handling og Tænkning. Sit ydre Udtryk maatte derfor den nye Tidsaand faa gennem en enestaaende Udvikling i Samvirken og Samfølelse, i nøje Overensstemmelse med dens indre Sand-

20 16 hed, thi hvorledes skulde man tænke sig en Mening i den menneskelige Tilværelse, hvis denne ikke baseredes paa Sammenslutning? I Forplantningsforholdet ligger dog det dybeste Princip herfor, selve den livgivende Evne er betinget af menneskelig Sammensmeltning. Men tager man Konsekvensen heraf, af alt, hvad Historien lærer i denne Retning mundende ud i vor Tids alt dominerende Organisationssystem, maa man ganske af sig selv komme til Erkendelsen af, at Samtanken ejer en dyb indre Værdi, der anviser den langt større Opgaver end Løsningen alene af materielle Spørgsmaal. Heroverfor hjælper ingen Aandrigheder, enten det nu er Ibsens:»Den er stærkest, som staar alene«, eller Nietzsches:»Et Folk er Naturens Omvej for at naa til seks, syv store Mænd«. Det er indlysende, at denne Udvikling maatte komme i Konflikt med den individualistiske Læres Hævdelse af Jeg'ets Betydning, en Konflikt, der følgelig er ligesaa gammel som Imperialismens Herredømme, men som ganske vist i den nu rasende Verdenskrig er drevet til sin yderste Yderlighed, der dog kun har været en Stadfæstelse ganske vist en iøjnefaldende af den allerede indtraadte Fallit. Individualismen havde med logisk Nødvendighed sprængt sig selv, da den tilstræbte almen Gyldighed. Det gik den, som det i Statsudviklingen gik den selv samme Liberalisme, hvoraf den i moderne Form er udsprunget: overført i Virkeligheden viste den sig at indeholde et Forræderi overfor sit eget Princip. Individualisme og Imperialisme har teoretisk begge Menneskehedens højere Udvikling til Maal. Det er taabeligt, naar man som Fridtiof Nansen (i et Foredrag i Studenterforeningen i Københa%Ti i indeværende Vinter) vil fremstille Imperialismen som»kulturfjendsk«(antagelig i en Forveksling af dette Begreb og Militarisme; man kunde ligesaa godt forveksle det med Socialismen, thi begge disse Bevægelser er lige fuldgyldige Led i og Udslag af Imperialismens Grundtanke) det er blot Vejen, ad hvilken denne Udvikling bedst naas og sikres, der er vidt forskellig fra de to Idéer. Og her turde Individualismen have godtgjort sin bristende Evne, alle de sin

21 17 skønne Talemaader til Trods. Den stiller Forhaabningen til en selvstændig Udvikling indefra, som vel Tiden nok tør siges ikke at have honoreret, mens Imperialismen søger at hæve Individet som Led i sit System, søger dets Værdi ikke blot i det selv, men som Bestanddel af et Hele. Og mens Imperialismen har sin Storhed ved sin Gyldighed baade i aandelig og materiel Henseende, maa Individualismen overfor Individets Forhold til den materielle Verden give blankt op. Men det er indlysende, at et System, der ikke ejer Løsning overfor det mest elementære Udviklingsproblem, maa domme sig selv. Det er blot besynderligt, at den ensidige, aristokratiske Egoisme, der i V^irkeligheden er Individualismens Kerne, idet den fuldstændig maa overlade dem, der ikke kan følge med, Masserne, til sig selv og hvori den ikke fornægter sin Afstamning fra Frikonkurrencens første Dage, da den hensynsløse Maksime: Laissez faire, laissez passer«regerede, ikke har forhindret dette Princips stadige Dyrkelse. At denne Dyrkelse ganske vist kun har været teoretisk i Praksis er" Forholdene jo alt længst forandrede gør den ikke mere berettiget. Forkyndelsen af falske Evangelier volder altid Skade, og sandt at sige har de individualistiske Profeter i deres altfor taknemlige Arbejde med at forkynde den frie Personligheds- Udfoldelses Herlighed og Berettigelse saaet en farlig Sæd. Mens Individualismen nødvendigvis maa føre til særlig Udvikling af Følelseslivet, sætter Imperialismen heroverfor Kraften. Heri ligger et betydeligt Symbol, thi den sunde fysiske Ligevægt har alle Tider været Grundbetingelsen for sand kulturel Udvikling. Det kan ikke nægtes og efter hvad vi har udviklet, er det jo fuldt forstaaeligt at Imperialismen særlig har været knyttet til Arbejdets Verden. Men heller ikke heri ligger et Brud i Udviklingen, en Fare for Tilbageskridt, thi Arbejde og Kultur har aldrig været to fjendtlige Begreber. Driftigheden har altid været Aandslivets Fader. Men ligesom Imperialismen er Vejen mod det vældige, saaledes er den ogsaa Udviklingen mod større og enklere Linier i Menneskets aandelige Verden, mod strengere og renere Bud i moralsk Henseende, thi i dens System er Individet ikke blot Povl Drachmann: Fortid og Fremtid. o

22 kulturfjendsk ; 18 Ret, men ogsaa Pligt. Hvis man heri ser et Tilbageskridt, kan man selvfølgelig kalde denne Idé for : hvis man derimod særlig paa Baggrund af, «hvad den saakaldte rationalistiske Tid har formaaet at udrette mener, at her er Vejen mod større menneskelig Lykke og Ligevægt, maa ens Opfattelse nødvendigvis blive den stik modsatte. Saaledes ligger det System, der paa saa frygtelig Maade har manifesteret sin uhyre Kraft i den Verdenskrig, vi er Tilskuere til. Hvis man overhovedet endnu tør antage, at det er Idealer, der leder den, er den maaske en Krig for eller imod Militarismen som Selvmaal, men den er ikke en Kamp for eller imod Imperialismen, som det prædikes hertillands, den er en Kamp af Imperialismen. Det er dens Kraft, der holder Snese af Millioner Mænd i Slagmarkernes Gru og i Skyttegravenes Elendighed, uden at Rækkerne vakler, den, der svejser Folkene sammen og faar dem til at bringe de tungeste Ofre. Den, der overalt midt i Død og Sorg, Lidelser og Savn er bleven hilst som Genfødelsens store Tid. Hvor fuldstændig har den ikke formaaet at trænge personlige Hensyn tilbage, selv under de mest tragiske Forhold? Hvor er Individualismen og dens Magt? Hvilken Betydning denne Ilddaab vil faa, naar disse Kræfter senere kommer til fuld Udfoldelse paa fredelige Felter, er uoverskueligt. andre Folk, andre Mænd, der gaar ud af denne Krig. Det vil blive At ville vise Konsekvenserne heraf fra sig, vil for os være baade nationalt og økonomisk Selvmord. Det er dette, der maa forhindres. Vi maa ikke være Drømmerne i en Verden af Virkelighed. Og der har allerede været tilstrækkelige Tegn paa, at vi vil lade vort Had til Krigen influere paa vor hele Vurdering af Tidens Aand. Hvis vi gaar videre ad denne Vej, hvis vi bestræber os for at være blinde, hvor vi burde være dobbelt seende, er vor Skæbne beseglet. Mere nøgternt end nogensinde bør vi vurdere Fremtiden og ikke lade Sympatier eller Følelser være bestemmende. Imperialismen er ikke noget»krigssystem«, end mindre et bestemt Fænomen knyttet til en eller flere Magter. Var det saaledes, havde Krigen sandelig

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere