^» <» / tf'/ 1^» ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g K. RØRDAM:" name="description"> ^» <» / tf'/ 1^» ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g K. RØRDAM:"> ^ » <» / tf'/ .-^'. /...i - PDF">

i>-6-^ - ^^w.^ ty* .-^ -fl* .-- érv i(^ 1.. '^, mfb ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^ » <» / tf'/ .-^'. /...i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i>-6-^ - ^^w.^ ty* .-^ -fl* .-- érv i(^ 1.. '^, mfb ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^ » <» / tf'/ .-^'. /...i"
^ » <» / tf'/ .-^'. /...i.pdf" class="btn bg-purple-seance" href="#" target="_blank" style="margin-top: 10px; display: none;"> Download Document

Transkript

1 .-^'. /...i i>-6-^ - ^^w.^ ty*.-^ -fl* t^ I* érv i(^ '^, #.^ mfb ^^. '^'^\ -\6^ ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^» <» / tf'/ 1^»

2 ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g

3

4

5

6

7 K. RØRDAM: GEOLOGI OG JORDBUNDSLÆRE

8

9 P» GEOLOGI OG JORDBUNDSLÆRE TREDIE BIND JORDBUNDSLÆRE AF K. RØRDAM GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MDCCCCX

10 5 VéfÅ g7b984 KØBCNHAVN FORLAGSTRVKKERIBT

11 ORDBUNDSLÆREN udgør sidstc Del af Værket Geologi og Jordbundslære. Første Del den almindelige Geologi udkom i Marts 1908, anden Del Danmarks Geologi i April Stoffets Beskaffenhed tillader ikke ganske samme Fremstillingsmaade som i de to første Bind. Jeg har dog lagt Vægt paa altid at fremhæve de almindelige naturhistoriske Synspunkter, samtidig med at det særlige for det enkelte Spørgsmaal blev behandlet. Medens Kilderne til Studiet af Emnerne i de to første Bind i Reglen er let tilgængelige og rummes indenfor den geologiske Videnskabs litterære Apparat, er Forholdet for Jordbundslærens Vedkommende i væsentlige Henseender forskelligt. Oplysningerne maa søges paa meget forskelligartede Steder, hvad der forøger det forudgaaende Arbejde meget. Da det er første Gang i alt Fald i nyere Tid, at Jordbundslæren har faaet en paa Kildestudier grundet fyldigere Fremstilling paa Dansk, har jeg ment det ønskeligt at lade Teksten ledsage af Henvisninger til nogle af de benyttede Kilder. De kan tjene til Anvisning paa et videre gaaende Studium af de i Teksten omhandlede Spørgsmaal. Ved Tvivlsspørgsmaal, hvor personlige Synspunkter har gjort sig gældende, er dette altid udtrykkelig fremhævet i Teksten og dokumenteret ved Henvisninger. For Laan af Afbildningerne Fig. I, 10, 11, 12 skylder jeg D'Hrr. Statsgeolog A.Jessen, Prof., Dr. E. Warming og Dr. N. Hartz megen Tak. April K. Rørdam.

12

13 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. ^.^^ Jordbundslærens Forhold til Geologien 1 - Landøkonomien 3 Stilling som anvendt Naturvidenskab" 5 Jordbundens Oprindelse. Jordbunden. Aflejringsjordbund 6 Forvitringsjordbund 6 Overgrund og Undergrund 7 Jordbundens Beskaffenhed. Jordluften 9 Den atmosfæriske Luft 9 Den egentlige Jordluft 12 Kulsyreindholdet i Jordluft 13 Luftmængden i Jordbunden 15 Gennemluftningsevnen 17 Jordvandet 19 Kemisk bundet Vand 21 Hygroskopisk Vand 21 Haarrørsvand 23 Vedhængningsvand 23 Egl. Porevand 29 Jordartens vandholdende Evne 31 vandførende Evne, Gennemtrængelighed 31 Grundvand 38 Drænvand 40 Jordbundens faste Bestanddele. Skelet og Finjord 42 Undergrunden: Moræneler 45 Morænegrus 49 Diluvialler 50 Yoldialer 51

14 Indholdsfortegnelse Undergrunden: Postglacialt marint Ler 51 Side Plastisk Ler (eocænt Ler) 51 Glimmerler (oligocænt Ler) 51 Diluvialsand 51 Rullestensgrus Hedesand 52 Flyvesand 53 Blegekridt og Skrivekridt 53 Tørvemoser 53 Overgrunden: Vejrsmuldringen og Forvitringens Indflydelse. 57 Det gennemsivende Vands Betydning 57»' Organismernes jordblandende Virksomhed Mulddannelse 70 Humusstoffernes kemiske Beskaffenhed 72 Mikroorganismernes Indflydelse 80 Mordannelse 96 Marskdannelse 98 Overgrundens Indflydelse paa Undergrunden 109 Blysand og Ahldannelse 109 Kaolinisering 113 S2 Planterne og Jordbunden. Historisk Oversigt. Ældre Anskuelser 116 Det 18de Aarhundrede 120 Humusteorien 121 Justus V. Liebig 125 Planternes Bestanddele 126 Mængden af organiske Stoffer, Vand og Aske 128 Den nærmere Beskaffenhed af de organiske Stoffer K30 - Askebestanddelene 133 Planternes Ernæring 139 Frøets Spiring 141 Bladenes Betydning for Assimilationen af Luftens Kulsyro 143 Kulsyreassimilationens Hastighed 145 Optagelsen af uorganiske Kvælstofforbindelser 149 De grønne Planters Forhold overfor Luffens fri Kvælstof 154 Bælgplanternes Forhold overfor Jordbunden 166 Rødderne og Jordbunden 1 69 Syrer udskilt af Planterødderne 171 Giftstoffer udskilt af Planterødderne 175 Jordforbedringsmidler. Vanding, Afvanding, Landvinding, Mergling og Jordtilførsel 185 Vanding 185 Afvanding 187 Landvinding 189 Mergling. nn

15 Indholdsfortegnelse Andre Midler at udføre Jord forbedring paa 194 Forhøjelse af Jordbundens Absorptionsevne ved Jordtilførsel. 194 Betingelserne for Absorptionsevnen 195 Forandring af Jordbundens Varmeforhold ved Jordtilførsel Gødningsstoffer og Plantegift. Staldgødning og Planteaffald 199 Brandkultur 202 Kunstgødning 205 Kvælstofgødninger 206 Kaligødninger 213 Fosforsyregødninger 214 Plantegift 215 Jordbundslære og Jordbundsanalyse 217 Henvisninger 219 Register 229 Side

16

17 JORDBUNDSLÆREN

18

19 den almindelige Geologi saavel som i Danmarks Geologi I har vi i det væsentlige kun beskæftiget os med Dannelser, der er afsluttede. Der er givet en Oversigt over Jordens Udviklingsgang fra dens Barndom op til den nuværende Tid, og i Danmarks Geologi er Forholdene i vort eget Land blevet særlig omhandlet. Vi har søgt at vise, hvorledes Jordens Levetid kunde inddeles i naturlige Perioder, og hvorledes Sten- og Jordlagene kunde henføres til bestemte Formationer, der atter kunde deles i Underafdelinger, der var karakteriseret ved Forekomsten af bestemte Dyre- eller Planteforsteninger. Det har været en uhyre stor Kirkegaard, som vi har vandret rundt paa, og vi har søgt at læse Navnene paa de forskellige Gravsten. Vi har set, hvorledes man, efterhaanden som den geologiske Videnskab skred frem, blev i Stand til at forstaa mere og mere af de dunkle og af Tidens Tand ofte slemt medtagne Skrifttegn, saa at man nu kan paapege, at her ligger de stivnede Rester af Urtidens ildflydende Lavastrømme, her ligger Kultidens Skove begravet, og her staar en Kalksten, der fortæller om det nu udslukte Liv paa Bunden af Kridttidens Hav. r Nu gaar vi i Jordbundslæren over til at beskæftige os med, hvad vi kan kalde de levende Jordlag, til selve de Jordlag, der er under Dannelse den Dag i Dag, og blandt disse fortrinsvis til dem, som vi i et agerdyrkende og skovbrugende Land som Danmark selv søger at faa Indflydelse paa, eller i hvert Fald søger at faa saa nøje Kendskab til som muligt, for at kunne udnytte de fra Naturens Haand givne Betingelser paa den fordelagtigste Maade. Man maa dog erindre, at der egentlig set slet ikke gennem Tiderne er dannet ny Jordlag af nyt tilkommet Materiale, men at der kun er flyttet rundt med det oprindelig i Jordens Indre, i Jordskorpen, i Havet og i Atmosfæren værende Stof. Det har været Kredsløb, men det er det samme Materiale, der har været tumlet med. Der er ganske vist af forskellige Forskere, i sin Tid særlig af den berømte svenske Opdagelsesrejsende og Naturforsker A. E. Nordenskjold

20 2 Indledning ( ) fremsat Anskuelser om, at Jorden gennem Tiderne har faaet et meget væsentlig Tilskud af Stof udefra Verdensrummet gennem Meteorsten og Meteorstøv. En lignende Teori af endnu mere vidtgaaende Art hævdes i Nutiden af forskellige amerikanske Forskere. Det er sikkert nok, at der stadig tilføres Jorden noget Stof ad Himmelvejen ". men det er dog sandsynligt, at det er saa smaa Mængder, at de unddrager sig Iagttagelse under almindelige Forhold (1. Bd. S. 99). For Jordbrugets Vedkommende kan man i hvert Fald ganske se bort fra dette Tilskud. De store Omflytninger, der har givet Anledning til Dannelsen af Formationerne, er i Hovedtrækkene behandlet i det foregaaende i Bd., nu skal nærmere betragtes de enkelte Jordlag, der danner den egentlige Jordbund for Plantevæksten. Under primitive Forhold er Jordbruget og de dertil knyttede Virksomheder et Kredsløb af temmelig begrænset Omfang. Agerdyrkeren høster sit Korn, og sammen med sine Husdyr lever han af Høsten, medens Affaldsstofferne atter gaar tilbage og kommer Jorden tilgode. for en væsentlig Del de samme Stofmængder, der gaar igen. Det er Det er ligesom i en roligt voksende Skov; Træernes Blade falder til Jorden og omdannes til Muld, hvoraf Træerne henter Kraft til paany at sætte Blade og bære Frugt, det er et sluttet Samfund der er sig selv nok". For det mere udviklede Jordbrug og den deraf afhængige Planteavl og Husdyrbrug spiller derimod Transportmidlerne en meget vigtig Rolle, hvad enten disse har Form af gode Agerdyrkningsredskaber til Flytning og Transport i det smaa, eller udgøres af Jernveje og Dampskibe. Jordbrugerne pløjer, mergler og gøder, d. v. s. flytter Stofferne rundt i Jordens Overflade og tilfører ny Stoffer ofte hentet fra fjerne Lande, ah kun i den Hensigt at lette Planterne den Omflytning eller Omlejring af Stofferne, som kun disse Væsener er i Stand til at foretage ved Solens og Jordvæskernes Hjælp. Dyrene fortærer Plantestofferne og flytter Kulhydraterne, Fedtet og Æggehviden over i deres Legemer, og herfra flytter Landmanden eller hans Hjælpere atter disse Stoffer hen maaske til den anden Side af Jordkloden, hvor de oprindelig fra Jordbunden (og Luften) hentede Stoffer betales bedst. Jordbundslæren beskæftiger sig væsentlig kun med Jordbunden men er dog nær knyttet til Lærefagene: Planteavl, Husdyrbrug og Landøkonomi, der beskæftiger sig med Planters og Husdyrs Trivsel og med Udnyttelsen af de gennem Planterne og Dyrene udvundne Produkter, med Jordbrugernes Stilling i Samfundet m. m. De fire Forskningsveje Jordbundslære, Planteavl, Husdyrbrug og Landøkonomi danner et nær sammenhørende Hele en Fir-

21 Indledning 3 kløver". De tre første er nær knyttet til Naturvidenskabens forskellige Grene, og selv at anse for anvendt Naturvidenskab". Selvom de fire Forskningsgrene arbejder hver for sig, staar de sig dog utvivlsomt bedst ved nogenlunde at følge Trop, saa at den ene ikke bliver for langt tilbage paa Marschen og derved sinker de andre. Men dette har ikke været indset til alle Tider og er i Danmark næppe gaaet helt op for mange endnu. Landøkonomien, der arbejder med Statistik og Samfundsvidenskab som Hjælpere, er den mindst naturvidenskabelige af de fire, men er dog paa mange Maader knyttet til Naturvidenskaben. Den kan paa en Maade siges at have haft sin rigeste Blomstringsperiode i det 18de Aarhundrede og bar i det Tidsrum som Frugt: Bondestandens Frigørelse. Derefter indtraadte en Hviletid omtrent lige til Nutiden, hvor Andelsforetagenderne" og Husmandssagen" er Blomster eller frembrydende Knopper. I Planteavlen begyndte ny Skud at bryde frem i Slutningen af det 18de Aarhundrede ved Interessen for Indførelsen af forbedrede Driftsmetoder, ny Kornsorter m. m., og den sidste Snes Aar af Nutiden kan jo opvise den stærkeste Interesse for og Fremgang i alle Forskninger vedrørende Planteavl. I Husdyrbruget kom der fornyet Fart i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, da Kornudførslen døde hen, og Smør- og Flæskeeksporten tog Fart. Kun Jordbundsforskningen har længe ligget omtrent helt i Dvale, hvad den til Landbruget knyttede Side angaar. Selv Forsøg, der er udført med Hensyn til Anvendelse af Kunstgødning, har for en stor Del ikke været beregnet paa at give Oplysning om Jordbunden, men er nærmest udført af Hensyn til Planteavlen, og egentlige Jordbundsundersøgelser har kun meget faa haft Sands for blandt Landbrugets Mænd. For Skovbrugets Vedkommende har man derimod tidligt indset, at et grundigt paa videnskabelige Undersøgelser støttet Kendskab til Jordbunden var af stor Betydning for rationel Skovdrift, og her har Danmark Jordbundsundersøgelser at fremvise, der fuldt ud kan staa Maal med de bedste i Udlandet. Jordbundslære kaldes ogsaa almindeligvis i Udlandet Pedologi med en fra det græske Sprog hentet Betegnelse, der betyder Kendskab til Jordbunden. Dette Navn for den ny Videnskab er foreslaaet af F. A. Fallou ( ) en Forsker af fransk Afstamning, der levede i Sachsen og der i 1860 udgav den første egentlige Pedologi". Han anses nu almindeligvis for Pedologiens Grundlægger^) og skriver selv i Fortalen til sin Jordbundslære om dette Spørgsmaal -) : Indledende og forberedende Skrifter er der nok af (1860), men ved det her stedfundne Forsøg (d. v. s. paa at skrive en Jordbundslære") har jeg dog ingen Forgængere haft at kunne støtte mig til, og enhver Begyndelse er van-

22 4 Indledning skelig." Der var dog selvfølgelig før 1860 hist og her foretaget Jordbundsundersøgelser blandt andet herhjemme af y. G. Forchhammer. Agrikulturkemiske Studier havde mange fremragende Kemikere beskæftiget sig med længe før Fallou skrev sin Jordbundslære. Som de mest betydelige Forskere paa Agrikulturkemiens Omraade maa nævnes /. B. I. D. Boussingault ( ) i Frankrig og Justus v. Liebig {1802 -]887) i Tyskland og mange andre. Det har dog langt mere været Undersøgelser af Forhold vedrørende Dyrs og Planters Bestanddele, end egentlige systematiske Jordbundsundersøgelser, der har beskæftiget Forskerne i forrige Aarhundrede. Medens der ved Beskrivelsen af den almindelige Geologi og ligeledes for Danmarks Geologi var udmærkede Undersøgelser fra Udland og Indland at holde sig til, er Forholdet altsaa væsentlig et andet ved Jordbundslæren. For den almindelige Agerjords Vedkommende er det kun lidt af danske Undersøgelser, der foreligger, og meget af, hvad der er foretaget af Forskninger i Udlandet, kan kun delvis lade sig anvende paa danske Forhold. Dette gælder saaledes de iøvrigt ligesaa snildt udtænkte som storslaaet iværksatte Forsøg, amerikanske Forskere har udført i de seneste Aar ved de forenede Staters Bureau ofsoils^). Noget bedre passende paa danske #^orhold er de gennem en lang Aarrække i England udførte Forsøg særlig ved Rothamsted. Franske og tyske Skovbrugsforskere har ogsaa foretaget udmærkede Undersøgelser, som vil komme til Nytte. Det samme gælder for Ruslands Vedkommende, hvor Studiet af Jordbundslæren staar højt, men Sproget for en Del virker som en Forhindring, der ikke altid er let at sætte over. Hvad der yderligere vanskeliggør Studiet af Jordbundslære, saaledes som den fremtræder i Udlandets Litteratur, er den Omstændighed, at den er en ung Videnskab, et nyt Fag, hvor Avnerne og Ukrudtsfrøet endnu ikke helt er blevet blæst fra Kærnen. Jordbundslæren har mange Berøringspunkter med Geologi men er dog artsforskellig fra denne ældre Videnskab. Geologi er nøje knyttet til Mineralogi, Zoologi og Botanik, tager historisk paa Jordlagene og søger at udrnde deres Oprindelse, deres Plads i Formationsrækken i ren videnskabelig Henseende, medens Jordbundslæren som nævnt er anvendt Naturvidenskab" i nøje Samvirken med Agrikulturkemi, Gødningslære, Landbrugets Planteavl og andre Landbrugsfag. Det samme gælder den Gren af Jordbundslæren, der særlig lægger Vægt paa Studiet af Jordbunden i Skoven. Den er ogsaa knyttet nær til de forakellige Grene af den forstlige Videnskab og Praksis. Medens Geologi som al anden Naturvidenskab og Mathematik har sit Maal i sig selv ved Sandhedens Erkendelse og nødvendigvis maa følge sin egen Ud-

23 Indledning 5 rviklingsgang uden nogen Bihensigt, har Jordbundslære for saavidt intet selvstændigt Maal men er en Tjener, der stræber at frembringe Resultater til Nytte for det praktiske Jordbrug, ligesom fx. Mælkerilære tjener det praktiske Mælkeribrug osv. Begge Fag arbejder dog efter videnskabelige Metoder, og der kan i Arbejdets Løb ofte fremkomme Resultater, der ogsaa, rent bortset fra den praktiske Nytte de bringer, faar selvstændig videnskabelig Betydning.

24 JORDBUNDEN De øverste Jordlag Aflejringsjordbund eller Jordbundens Oprindelse. kan efter deres Oprindelse betegnes enten som Forvitringsjordbund. Aflejringsjordbund er dannet ved, at paagældende Jordlag ved Vandet, Vinden, Gletscherisen, ved Virkningen af en vulkansk Eruption eller maaske ved Organismer er flyttet hen paa sit nuværende Lejested. Der behøver derfor ingen nærmere Forbindelse at være mellem Beskaffenheden af det aflejrede Jordlag og det underliggende Lag, hvorpaa det hviler. Som Eksempel paa Aflejringsjordbund kan nævnes: Muldlag paa en Klippeoverflade, paa en Murkonstruktion (et Teglstentag) el. Ig. Først indfinder der sig nøjsomme Mos- eller Lavarter, der kan ernære sig af Luft og Himlens Væde, og i deres krusede Overflade opfanger de Støvpartikler, Vinden fører med sig, hvad der i Forbindelse med de forraadnende Plantedele tjener til Gødning for nye Vækster. Herved dannes der i Tidens Løb under gunstige Omstændigheder et stedse tykkere Jordlag, der kan tilbageholde Fugtigheden og til Slut kan afgive Vokseplads for Træer og andre højere Planter. Forvitringsjordbund er derimod fremkommet ved, at et Jordeller Stenlag i sine øverste Partier eller maaske ned gennem hele sin Masse er blevet underkastet en Vejrsmuldrings- og Forvitringsproces paa de i 1. Bd. S angivne Maader. Nogen ganske skarp Grænse mellem de to nævnte Jordbundsformer gives der dog ikke, da Aflejringsjordbunden i de fleste Tilfælde i sine øverste Partier er gaaet over til Forvitringsjord ved Atmosfæriliernes Indvirkning, og der omvendt i Forvitringsjordbundens øverste Lag er blevet aflejret Humusstoffer ved Planters og Dyrs Virksomhed eller ved Tilførsel af Gødning. Disse Omdannelser af de øverste Lag kan baade

25 Jordbundens Oprindelse hos Aflejringsjordbunden og Forvitringsjordbunden give Anledning til en anden Inddeling nemlig en Adskillelse mellem et Nedre og et Øvre mellem Undergrunden, der repræsenterer de væsentlig uforstyrrede Lag og Overgrunden, de ved Humustilførsel m. m. forandrede Lag. Kun den nøgne Kalk-, Sandsten- eller Granitklippe, den nøgne vegetationsløse Strandbred, den af Gletscheren nys forladte Jordoverflade, den nylig udgydte Lavastrøm, eller den frisk opblæste Flyvesand- Fig. 1. Morænelerklint S. V. for Wedellsborg, Fyn. Forvitret Moræneler danner Overgrunden og hviler med uregelmæssig Grænseflade paa Undergrundens uforvitrede Moræneler. (Efter A.Jessen.) klit kan siges ganske at være blottet for Overgrund. I Reglen vil dog ogsaa her meget snart indtræde nogen Forvitring af Overfladen, Mos, Lavarter og andre Planter vil indfinde sig og klæde Jorden" og derved snart skabe en Overgrund, hvori anden Plantevækst og Dyrelivet fortsætter med Omdannelsen af Jordlagene. Rent ad naturlig Vej ved Organismernes Virksomhed dannes der altsaa en Overgrund, som udmærker sig ved at indeholde en større eller mindre Mængde Humusstoffer og derfor i Reglen er af mørkere Farve end Undergrunden, der er humusfri*). Ved Jorddyrkningen omdannes den allerøverste Del af Overgrunden yderligere til et Kulturlag (1. Bd. S. 96), der ved Gødningstilførsel og ved Bearbejdning med Agerbrugsredskaberne bliver bragt for en i Plantevæksten tjenlig Tilstand. Hvor Agerdyrkning finder Sted paa almindelig Maade som i Dan- *) Humusjorder, der er opstaaet af Tørv og lignende Aflejringer, indeholder dog selvsagt ogsaa Humusstoffer i Undergrunden.

26 8 Jordbunden mark, har dette Pløjelag en Tykkelse af c. 25 Cm. (c. 10") men kan, hvor Jorden undergrundpløjes eller kulegraves som i Gartneriet naa større Tykkelse. I Naturskov, paa urørt Lynghede eller paa naturlige Græsmarker eller Enge, hvor Plov eller Spade ikke har været i Jorden, gaar Overgrunden lige op til Overfladen, men saadanne Strækninger med jomfruelig Jord er meget sjældne i Danmark, om de overhovedet findes her. Alle andre Steder findes øverst et mer eller mindre udpræget Kulturlag, under hvilket Overgrunden gaar ned til vekslende Dybde i Reglen 1 1,6 M. Det ligger i Sagens Natur og i Overgrundens Oprindelsesmaade, at der kun i de færreste Tilfælde er en ganske skarp Grænse mellem Over- og Undergrund men derimod vel en Grænsezone, hvori Undergrunden gaar over i Overgrunden. Som vi senere skal se gennem derover anstillede Analyser, er denne Grænsezone ved vor vigtigste Undergrundsjordart Moræneleret dog kun tynd, saa at Grænsefladen mellem Over- og Undergrund er meget let at iagttage. I Fig. 1 er saaledes gengivet efter A. Jessen et Fotografi af en Morænelerklint nærved Wedellsborg paa Fyn. Overgrunden, der er \,h M. mægtig, skiller sig tydelig ud fra det uforvitrede Moræneler, der danner Undergrunden. Grænsefladen, der skiller Over- fra Undergrund, har ofte en meget bugtet og uregelmæssig Form, saa at Overgrunden strækker sig tapeller kedelformig ned i Undergrunden. Mange forskellige Forhold er raadende i saa Henseende, dels selve Undergrundens Beskaffenhed og dens Vandføring til forskellige Aarstider men ogsaa Arten af den Plantevækst, der vokser paa Overfladen og sender Rødderne nedad, da Planternes Rødder efter Planternes Art og Udvikling og efter Næringsindholdet og Fugtighedsindholdet i Jordbunden trænger ned i Jorden i højst forskellig Dybde. En Jordbund med en Overgrund af ringe Tykkelse kaldes f Udgrundet, hvorimod Jordbund med dyb Overgrund ( 1,5 2M.) kaldes dybgrundet. Jordbundens Beskaffenhed. Jordbunden er som Stof betragtet en Blanding af luftformige, flydende og faste Stoffer. Jordbundens større eller mindre Godhed overfor Plantevæksten afhænger ikke alene af disse forskellige Stoffers relative Mængde, men ogsaa i høj Grad af Blandingsmaaden, saa at den rette Porøsitet kommer til Stede og bevares. Ved Agerdyrkningen gælder det derfor dels at vælge den rette Form for Bearbejdningen af Jorden, dels i høj Grad at vælge den rette Tid for Bearbejdningen, naar Jorden er bekvem at arbejde i, d. v. s., naar den ved Bearbejdningen op-

27 Jordbundens Beskaffenhed 9 naar den rette Porøsitet. Nutidens sindrige Agerdyrkningsredskaber og kraftige Forspand tillader dog langt større Frihed i saa Henseende end tidligere. For Skovbrugerne kan Bearbejdningen af Jordbunden ogsaa spille nogen Rolle men dog i meget ringere Grad end i Agerbruget, paa Grund af de lange Omdrifter i Skovdyrkningen. Her gælder det derimod for Jordbrugeren at sørge for ved hensigtssvarende Midler at fremme og bevare den ved Naturens Haand frembragte passende Jordbundstilstand, og Mangel paa Paapasselighed i saa Henseende kan have langt varigere og skadeligere Følger for Skoven end Forsømmelser i Agerbruget, der økonomisk set kan være skadelige nok, men dog hurtig kan oprettes, naar de rette Midler vælges. Vi vil nu lidt nærmere betragte de enkelte Bestanddele, hvoraf Overgrunden er sammensat, nemlig Jordluften, Jordvandet og Jordbundens faste Bestanddele. Jordluften. Jordluften stammer dels fra atmosfærisk Luft, der er trængt ned i Jorden, dels fra Luftarter, der er udviklet i Overgrunden og dels af Luft, der er trængt frem fra dybere Lag. Da en væsentlig Del af Jordluften hidrører fra den atmosfæriske Luft, maa dennes Beskaffenhed kortelig berøres. Hvis Jordens Atmosfære helt igennem havde samme Tæthed som ved Jordoverfladen, vilde den danne et Lag paa omtrent 8 Km. Tykkelse uden om Jorden, men som man vil vide, aftager Atmosfærens Tæthed stærkt med Højden over Jordoverfladen. I 100 Km. Afstand fra Jordoverfladen er Luftens Tæthed forsvindende ringe, men man mener dog, at der er Luft op til omtrent 300 Km. over Jordens Overflade. Atmosfæren viser sig, hvor ikke ganske særegne Forhold gør sig gældende, overalt at være en meget ensartet Blanding af Kvælstof, Ht og lidt Kulsyre, saaledes at der findes i hel tør Luft: Efter Rumfang: Efter Vægt: Kulsyre 0,o8 % 0,047 % Ilt 20,93-23,278 - Kvælstof m. m 79,o4-76, ,00% 100,00 % Af Kvælstof m. m." udgøres c. 0,9% af Argon, og yderligere smaa Mængder af Helium og beslægtede Stoffer*). Den atmosfæriske Luft indeholder desuden altid større eller mindre Mængder Vanddamp, Am- *) Smig. O. T. Christensen: Grundtræk af den uorganiske Kemi" 3. Udg. Kbhvn S. 79.

28 10 Jordbunden moniak, Salpetersyre, Svovlbrinte og Kulbrinter, samt opslemmede faste og kosmisk Oprindelse. Kulsyren i den atmosfæriske Luft spiller den største Rolle med Stoffer saasom Saltpartikler, Organismer og Dele af samme, og mineralsk Støv af terrestrisk Hensyn til Planternes Ernæring og faar derigennem en indgribende Betydning for alle levende Væsner, da alle hidtil kendte Organismer indeholder Kulstofforbindelser. Luftens Kulsyreindhold er, som anført ovenfor, i Gennemsnit 0,os Rmf. % eller 0,o5 Vægt % men svinger noget op og ned paa forskellige Steder under forskellige Omstændigheder. Der er i Tidens Løb anstillet en stor Mængde Undersøgelser over dette Spørgsmaal, som er af stor Vigtighed i forskellige Henseender. Vi kan her indskrænke os til at omtale nogle af de nyeste, som er offentliggjort 1905 af Englænderne H. F. Brown og F. Escombe, der foretog deres Undersøgelser fra ved det store Laboratorium i Kew ved London^). Ved 91 Analyser anstillet i Løbet af de nævnte fire Aar fandt de, at Rmf. Luft i Middeltal indeholdt 2,94 Rmf. Kulsyre, men at som Minimum og 3,<5o Rmf. Kulsyremængderne kunde svinge mellem 2,4.'? som Maksimum. Den sidste Værdi var dog abnorm høj og fandtes paa et Tidspunkt, hvor der længe havde hersket en stærk Taage, der havde forhindret fri Luftveksling. Som almindelig Regel var Kulsyremængden om Vinteren lidt større end om Sommeren, men i 1901 var der dog undtagelsesvis i Juli 3,ii Rmf. Kulsyre i Rmf. Luft. I det hele synes Kulsyremængdens Variationer at være mere afhængig af Vindforholdene end af Aarstiden. Der viser sig saaledes at indtræde Kulsyremaksimum i Luften, naar der hersker Anticykloner, d. v. s. naar de herskende Vinde blæser ud fra det barometriske Maksimum paa paagældende Sted. Grunden hertil er sandsynligvis en dobbelt. Dels suges der mere Kulsyre op af Jordbunden under disse Omstændigheder, da Anticykloner falder sammen med tørt Vejr, saa at Jorden er mere tør og porøs, dels bliver Kulsyren ikke udvasket af Luften og ført bort med Regnvandet, saaledes som det sker i Regnvejr. Variationerne i Atmosfærens Kulsyremængde er ganske vist kun smaa set i Forhold til de andre Bestanddele i Luften, men i Forhold til selve Kulsyremængden er Svingningerne ingenlunde ubetydelige og maa antages at spille en Rolle m. H. t. Planternes Ernæring og flere andre Forhold (fx. Forvitringen), men man savner endnu nærmere Undersøgelser herover. Hvor indgribende Betydning Kulsyremængden i Luften kan antages at have med Hensyn til de klimatiske Forhold og derigennem paa de geologiske Omdannelser, Jorden har undergaaet til forskellige Tider, er allerede omtalt (1. Bd. S ). At Luften i Omegnen af de Steder, hvor der sker stærke Kulsyre-

29 Jordluften 1 udstrømninger af Jorden (1. Bd. S. 138), kan være meget kulsyrerig er selvforstaaelig, men de udstrømmende Kulsyremængder fordeles dog snart i Atmosfæren ved Luftstrømningerne og ved Vinden. Noget vanskeligere bliver det at forklare, hvad danske Undersøgelser A. Krogh har eftervist ved Analyser af Luften ved Diskoøen paa Vestkysten af Grønland. Her viser det sig, at der kan være op til 7 Rmf. Kulsyre (i Middeltal 4,s Rmf.) i Rmf. Luft, skønt der ikke i Nærheden findes Vulkaner, og saavidt man ved ej heller særlige Kulsyrekilder i disse Egne, men kun Mangel paa Plantevækst, der kan forbruge Kulsyren. Skovluft har Ord for at være særlig ren og god". I kemisk Henseende adskiller den sig dog næppe fra Luften oven den aabne Mark*). J. Reiset har ved 27 Analyser i tæt stillet Skov fundet 2,92 Rmf. Kulsyre og samtidig over aaben Mark 2,90 Rmf. Kulsyre i Rmf. Luft. Andre Undersøgelser viser, at der til Tider under meget tætstillet Ungskov kan være I^i Gange saa meget Kulsyre som over den aabne Mark, sandsynligvis paa Grund af, at det tykke Løvlag paa Skovbunden ved Forraadnelsen udviklede meget Kulsyre, der ikke saa let kan slippe bort i den tætte Skov, men Luftbevægelse vil dog snart forstyrre dette Forhold. Man har tidligere formodet, at Skovluft skulde være særlig rig paa Ozon, men Undersøgelserne synes ikke at bekræfte denne Antagelse. Vi savner dog i denne som i mange andre Henseender danske Undersøgelser over Luftens Sammensætning i Skove og paa aaben Mark. I Almindelighed kan man dog sige, at naar man ser bort fra de vekslende Mængder Vanddampe, har det os omgivende Lufthav i det store og hele samme Sammensætning hele Jordkloden over. For at danne os et Begreb om Kulsyrens Betydning ved Dannelsen af Plantestofferne kan vi opstille følgende Beregning. En god Havreafgrøde giver pr. Hektare c Kg. Kærne og 6000 Kg. Straa, i alt Kg. Heri udgør det askefri Tørstof c. 80 % altsaa 8000 Kg. Af Tørstoffet er paa det nærmeste Halvdelen altsaa 4000 Kg. Kulstof. Regnes Havrens Voksetid for 133 Dage, fastbindes der hver Dag pr. Hektare 30 Kg. Kulstof = 110 Kg. Kulsyre (COa). Dette bliver 1 1 Gram Kulsyre pr. Kvadratmeter. 1 1 Gram Kulsyre = 5,5 Liter Kulsyre. I Liter atmosfærisk Luft findes c. 2,9 Liter Kulsyre, altsaa svarer 5,5 Liter Kulsyre omtrent til Liter Luft eller til 20 Kubikmeter. *) Det har derimod vist sig, at Luften i tæt Skov er langt mindre støv- og bakteriefyldt end Luft over aaben Mark, antagelig fordi Luften i Skoven filtreres gennem de tætte Løvmasser og er mere i Ro, saa at Urenhederne sætter sig". Herigennem og ligeledes ved Indholdet af smaa Mængder af stærkt lugtende Stoffer fra Planteriget Terpentin m. m. beror sandsynligvis den opmuntrende og lægende Indflydelse som Skovluften formenes at have paa Patienter, der lider af Lungesygdomme m. m.

30 12 Jordbunden Det vil sige, Havren, der vokser paa en Kvadratmeter Jord, forbruger daglig Kulsyremængden i 20 Kubikmeter Luft, altsaa Kulsyren i en Luftsøjle paa 20 Meters Højde. Denne Mængde er dog i Virkeligheden ikke tilstrækkelig, da der maa produceres betydelig mere Stof end der høstes, da en Del Stof forbrændes i Plantens Legeme ved Aandedrættet og en Del bliver tilbage paa Marken som Stubbe og Rødder. Hvis Atmosfæren helt igennem havde samme Tæthed, vilde den som før nævnt dække Jorden med et c. 8 Km. tykt Luftlag. Tænker man sig hele Jordoverfladen dækket med en Plantevækst som en Kornmark i fuld Groning, vilde der altsaa herved daglig fortæres Kulsyren af et over 20 M. mægtigt Luftlag. Atmosfærens Kulsyremængde vilde i saa Fald ikke forslaa til mere end et Aars Plantevækst, hvis der ikke gaves kulsyreudviklende Virksomheder, der holdt Trit med Planternes Kulsyreforbrug. De virkelige Forhold stiller sig dog noget anderledes. Liebig har beregnet, at der i Mellemeuropa paa en Hektare Ager, Eng eller Skov i Gennemsnit produceres omtrent den samme Mængde organisk Stof, nemlig c. 2,r, Tons Tørstof pr. Hektare (altsaa kun \U af ovenomtalte gode Havreafgrøde). Med et Indhold af kun 40 % Kulstof og med samme Middelafgrøde for hele det faste Lands Overflade bliver den aarlige Kulstofvinding ved Hjælp af Planter for hele Jorden Million Tons (iflg. Svante Arrhenius), hvad der svarer til 2" o af hele Atmosfærens Kulstofindhold (som Kulsyre). I 1904 forbrændtes der over hele Jorden 900 Millioner Tons Kul, altsaa omtrent 7 "o af den Mængde Kulstof, Planterne binder, men da Industriens Stenkulforbrug er stærkt stigende, vil den derved dannede Kulsyre dog efterhaanden faa en Del Betydning for Plantevæksten. Omvendt vil Agerbrugets Udvikling ved den forøgede Mulddannelse i Jorden binde Kulstofforbindelser og formindske den disponible Kulsyremængde i Luften. Jord luft ens Beskaffenhed er langt mere vekslende end den atmosfæriske Lufts. Den praktiske Erfaring har forlængst været i Stand til at fastslaa dette Forhold. I Kældere og Tunneller kan Luften ofte være saa iltfattig, at man vanskelig kan aande der, og Lys brænder kun daarligt paa Grund af den fordærvede Luft", d. v. s. paa Grund af dens Kulsyreindhold. Indtil for en Snes Aar siden (og af og til endnu) fandtes hen mod Sommerens Slutning rundt om i Landets Aviser regelmæssigt Beretninger om Personer, der var døde eller havde været Døden nær ved Forsøg paa at rense Brønden". Vandmangel indfandt sig ofte ved Sommerens Slutning i de den Gang lidet dybe Brønde paa Landet, og Posten gav ikke mere Vand". Brønddækslet blev fjernet, og en Stige nedsat i Brønden, men det var ofte Livet om at gøre for den, der uforsigtig

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.

Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Vort Landbrug. . Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN.

Vort Landbrug. . Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN. Vort Landbrug.. Et Ugeblad for den danske Bonde. Udgivet af Chr. Christensen og J. H. Bagge. 9. Bind. 1890. K]ØBENHAVN. Trykt paa Udgivernes Forlag hos Rasmussen & Olsen. I Kommission hos Aug. Bang. 189

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere