^» <» / tf'/ 1^» ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g K. RØRDAM:" name="description"> ^» <» / tf'/ 1^» ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g K. RØRDAM:"> ^ » <» / tf'/ .-^'. /...i">

i>-6-^ - ^^w.^ ty* .-^ -fl* .-- érv i(^ 1.. '^, mfb ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^ » <» / tf'/ .-^'. /...i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i>-6-^ - ^^w.^ ty* .-^ -fl* .-- érv i(^ 1.. '^, mfb ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^ » <» / tf'/ .-^'. /...i"
^ » <» / tf'/ .-^'. /...i.pdf" class="btn bg-purple-seance" href="#" target="_blank" style="margin-top: 10px; display: none;"> Download Document

Transkript

1 .-^'. /...i i>-6-^ - ^^w.^ ty*.-^ -fl* t^ I* érv i(^ '^, #.^ mfb ^^. '^'^\ -\6^ ^;'''/#^ 1.^- % "MJ-.' >^» <» / tf'/ 1^»

2 ^niljcrgtt r af nrmtto The Estate q. Dr. V.H. Lohse ^^^ ;j^g,^g

3

4

5

6

7 K. RØRDAM: GEOLOGI OG JORDBUNDSLÆRE

8

9 P» GEOLOGI OG JORDBUNDSLÆRE TREDIE BIND JORDBUNDSLÆRE AF K. RØRDAM GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MDCCCCX

10 5 VéfÅ g7b984 KØBCNHAVN FORLAGSTRVKKERIBT

11 ORDBUNDSLÆREN udgør sidstc Del af Værket Geologi og Jordbundslære. Første Del den almindelige Geologi udkom i Marts 1908, anden Del Danmarks Geologi i April Stoffets Beskaffenhed tillader ikke ganske samme Fremstillingsmaade som i de to første Bind. Jeg har dog lagt Vægt paa altid at fremhæve de almindelige naturhistoriske Synspunkter, samtidig med at det særlige for det enkelte Spørgsmaal blev behandlet. Medens Kilderne til Studiet af Emnerne i de to første Bind i Reglen er let tilgængelige og rummes indenfor den geologiske Videnskabs litterære Apparat, er Forholdet for Jordbundslærens Vedkommende i væsentlige Henseender forskelligt. Oplysningerne maa søges paa meget forskelligartede Steder, hvad der forøger det forudgaaende Arbejde meget. Da det er første Gang i alt Fald i nyere Tid, at Jordbundslæren har faaet en paa Kildestudier grundet fyldigere Fremstilling paa Dansk, har jeg ment det ønskeligt at lade Teksten ledsage af Henvisninger til nogle af de benyttede Kilder. De kan tjene til Anvisning paa et videre gaaende Studium af de i Teksten omhandlede Spørgsmaal. Ved Tvivlsspørgsmaal, hvor personlige Synspunkter har gjort sig gældende, er dette altid udtrykkelig fremhævet i Teksten og dokumenteret ved Henvisninger. For Laan af Afbildningerne Fig. I, 10, 11, 12 skylder jeg D'Hrr. Statsgeolog A.Jessen, Prof., Dr. E. Warming og Dr. N. Hartz megen Tak. April K. Rørdam.

12

13 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. ^.^^ Jordbundslærens Forhold til Geologien 1 - Landøkonomien 3 Stilling som anvendt Naturvidenskab" 5 Jordbundens Oprindelse. Jordbunden. Aflejringsjordbund 6 Forvitringsjordbund 6 Overgrund og Undergrund 7 Jordbundens Beskaffenhed. Jordluften 9 Den atmosfæriske Luft 9 Den egentlige Jordluft 12 Kulsyreindholdet i Jordluft 13 Luftmængden i Jordbunden 15 Gennemluftningsevnen 17 Jordvandet 19 Kemisk bundet Vand 21 Hygroskopisk Vand 21 Haarrørsvand 23 Vedhængningsvand 23 Egl. Porevand 29 Jordartens vandholdende Evne 31 vandførende Evne, Gennemtrængelighed 31 Grundvand 38 Drænvand 40 Jordbundens faste Bestanddele. Skelet og Finjord 42 Undergrunden: Moræneler 45 Morænegrus 49 Diluvialler 50 Yoldialer 51

14 Indholdsfortegnelse Undergrunden: Postglacialt marint Ler 51 Side Plastisk Ler (eocænt Ler) 51 Glimmerler (oligocænt Ler) 51 Diluvialsand 51 Rullestensgrus Hedesand 52 Flyvesand 53 Blegekridt og Skrivekridt 53 Tørvemoser 53 Overgrunden: Vejrsmuldringen og Forvitringens Indflydelse. 57 Det gennemsivende Vands Betydning 57»' Organismernes jordblandende Virksomhed Mulddannelse 70 Humusstoffernes kemiske Beskaffenhed 72 Mikroorganismernes Indflydelse 80 Mordannelse 96 Marskdannelse 98 Overgrundens Indflydelse paa Undergrunden 109 Blysand og Ahldannelse 109 Kaolinisering 113 S2 Planterne og Jordbunden. Historisk Oversigt. Ældre Anskuelser 116 Det 18de Aarhundrede 120 Humusteorien 121 Justus V. Liebig 125 Planternes Bestanddele 126 Mængden af organiske Stoffer, Vand og Aske 128 Den nærmere Beskaffenhed af de organiske Stoffer K30 - Askebestanddelene 133 Planternes Ernæring 139 Frøets Spiring 141 Bladenes Betydning for Assimilationen af Luftens Kulsyro 143 Kulsyreassimilationens Hastighed 145 Optagelsen af uorganiske Kvælstofforbindelser 149 De grønne Planters Forhold overfor Luffens fri Kvælstof 154 Bælgplanternes Forhold overfor Jordbunden 166 Rødderne og Jordbunden 1 69 Syrer udskilt af Planterødderne 171 Giftstoffer udskilt af Planterødderne 175 Jordforbedringsmidler. Vanding, Afvanding, Landvinding, Mergling og Jordtilførsel 185 Vanding 185 Afvanding 187 Landvinding 189 Mergling. nn

15 Indholdsfortegnelse Andre Midler at udføre Jord forbedring paa 194 Forhøjelse af Jordbundens Absorptionsevne ved Jordtilførsel. 194 Betingelserne for Absorptionsevnen 195 Forandring af Jordbundens Varmeforhold ved Jordtilførsel Gødningsstoffer og Plantegift. Staldgødning og Planteaffald 199 Brandkultur 202 Kunstgødning 205 Kvælstofgødninger 206 Kaligødninger 213 Fosforsyregødninger 214 Plantegift 215 Jordbundslære og Jordbundsanalyse 217 Henvisninger 219 Register 229 Side

16

17 JORDBUNDSLÆREN

18

19 den almindelige Geologi saavel som i Danmarks Geologi I har vi i det væsentlige kun beskæftiget os med Dannelser, der er afsluttede. Der er givet en Oversigt over Jordens Udviklingsgang fra dens Barndom op til den nuværende Tid, og i Danmarks Geologi er Forholdene i vort eget Land blevet særlig omhandlet. Vi har søgt at vise, hvorledes Jordens Levetid kunde inddeles i naturlige Perioder, og hvorledes Sten- og Jordlagene kunde henføres til bestemte Formationer, der atter kunde deles i Underafdelinger, der var karakteriseret ved Forekomsten af bestemte Dyre- eller Planteforsteninger. Det har været en uhyre stor Kirkegaard, som vi har vandret rundt paa, og vi har søgt at læse Navnene paa de forskellige Gravsten. Vi har set, hvorledes man, efterhaanden som den geologiske Videnskab skred frem, blev i Stand til at forstaa mere og mere af de dunkle og af Tidens Tand ofte slemt medtagne Skrifttegn, saa at man nu kan paapege, at her ligger de stivnede Rester af Urtidens ildflydende Lavastrømme, her ligger Kultidens Skove begravet, og her staar en Kalksten, der fortæller om det nu udslukte Liv paa Bunden af Kridttidens Hav. r Nu gaar vi i Jordbundslæren over til at beskæftige os med, hvad vi kan kalde de levende Jordlag, til selve de Jordlag, der er under Dannelse den Dag i Dag, og blandt disse fortrinsvis til dem, som vi i et agerdyrkende og skovbrugende Land som Danmark selv søger at faa Indflydelse paa, eller i hvert Fald søger at faa saa nøje Kendskab til som muligt, for at kunne udnytte de fra Naturens Haand givne Betingelser paa den fordelagtigste Maade. Man maa dog erindre, at der egentlig set slet ikke gennem Tiderne er dannet ny Jordlag af nyt tilkommet Materiale, men at der kun er flyttet rundt med det oprindelig i Jordens Indre, i Jordskorpen, i Havet og i Atmosfæren værende Stof. Det har været Kredsløb, men det er det samme Materiale, der har været tumlet med. Der er ganske vist af forskellige Forskere, i sin Tid særlig af den berømte svenske Opdagelsesrejsende og Naturforsker A. E. Nordenskjold

20 2 Indledning ( ) fremsat Anskuelser om, at Jorden gennem Tiderne har faaet et meget væsentlig Tilskud af Stof udefra Verdensrummet gennem Meteorsten og Meteorstøv. En lignende Teori af endnu mere vidtgaaende Art hævdes i Nutiden af forskellige amerikanske Forskere. Det er sikkert nok, at der stadig tilføres Jorden noget Stof ad Himmelvejen ". men det er dog sandsynligt, at det er saa smaa Mængder, at de unddrager sig Iagttagelse under almindelige Forhold (1. Bd. S. 99). For Jordbrugets Vedkommende kan man i hvert Fald ganske se bort fra dette Tilskud. De store Omflytninger, der har givet Anledning til Dannelsen af Formationerne, er i Hovedtrækkene behandlet i det foregaaende i Bd., nu skal nærmere betragtes de enkelte Jordlag, der danner den egentlige Jordbund for Plantevæksten. Under primitive Forhold er Jordbruget og de dertil knyttede Virksomheder et Kredsløb af temmelig begrænset Omfang. Agerdyrkeren høster sit Korn, og sammen med sine Husdyr lever han af Høsten, medens Affaldsstofferne atter gaar tilbage og kommer Jorden tilgode. for en væsentlig Del de samme Stofmængder, der gaar igen. Det er Det er ligesom i en roligt voksende Skov; Træernes Blade falder til Jorden og omdannes til Muld, hvoraf Træerne henter Kraft til paany at sætte Blade og bære Frugt, det er et sluttet Samfund der er sig selv nok". For det mere udviklede Jordbrug og den deraf afhængige Planteavl og Husdyrbrug spiller derimod Transportmidlerne en meget vigtig Rolle, hvad enten disse har Form af gode Agerdyrkningsredskaber til Flytning og Transport i det smaa, eller udgøres af Jernveje og Dampskibe. Jordbrugerne pløjer, mergler og gøder, d. v. s. flytter Stofferne rundt i Jordens Overflade og tilfører ny Stoffer ofte hentet fra fjerne Lande, ah kun i den Hensigt at lette Planterne den Omflytning eller Omlejring af Stofferne, som kun disse Væsener er i Stand til at foretage ved Solens og Jordvæskernes Hjælp. Dyrene fortærer Plantestofferne og flytter Kulhydraterne, Fedtet og Æggehviden over i deres Legemer, og herfra flytter Landmanden eller hans Hjælpere atter disse Stoffer hen maaske til den anden Side af Jordkloden, hvor de oprindelig fra Jordbunden (og Luften) hentede Stoffer betales bedst. Jordbundslæren beskæftiger sig væsentlig kun med Jordbunden men er dog nær knyttet til Lærefagene: Planteavl, Husdyrbrug og Landøkonomi, der beskæftiger sig med Planters og Husdyrs Trivsel og med Udnyttelsen af de gennem Planterne og Dyrene udvundne Produkter, med Jordbrugernes Stilling i Samfundet m. m. De fire Forskningsveje Jordbundslære, Planteavl, Husdyrbrug og Landøkonomi danner et nær sammenhørende Hele en Fir-

21 Indledning 3 kløver". De tre første er nær knyttet til Naturvidenskabens forskellige Grene, og selv at anse for anvendt Naturvidenskab". Selvom de fire Forskningsgrene arbejder hver for sig, staar de sig dog utvivlsomt bedst ved nogenlunde at følge Trop, saa at den ene ikke bliver for langt tilbage paa Marschen og derved sinker de andre. Men dette har ikke været indset til alle Tider og er i Danmark næppe gaaet helt op for mange endnu. Landøkonomien, der arbejder med Statistik og Samfundsvidenskab som Hjælpere, er den mindst naturvidenskabelige af de fire, men er dog paa mange Maader knyttet til Naturvidenskaben. Den kan paa en Maade siges at have haft sin rigeste Blomstringsperiode i det 18de Aarhundrede og bar i det Tidsrum som Frugt: Bondestandens Frigørelse. Derefter indtraadte en Hviletid omtrent lige til Nutiden, hvor Andelsforetagenderne" og Husmandssagen" er Blomster eller frembrydende Knopper. I Planteavlen begyndte ny Skud at bryde frem i Slutningen af det 18de Aarhundrede ved Interessen for Indførelsen af forbedrede Driftsmetoder, ny Kornsorter m. m., og den sidste Snes Aar af Nutiden kan jo opvise den stærkeste Interesse for og Fremgang i alle Forskninger vedrørende Planteavl. I Husdyrbruget kom der fornyet Fart i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, da Kornudførslen døde hen, og Smør- og Flæskeeksporten tog Fart. Kun Jordbundsforskningen har længe ligget omtrent helt i Dvale, hvad den til Landbruget knyttede Side angaar. Selv Forsøg, der er udført med Hensyn til Anvendelse af Kunstgødning, har for en stor Del ikke været beregnet paa at give Oplysning om Jordbunden, men er nærmest udført af Hensyn til Planteavlen, og egentlige Jordbundsundersøgelser har kun meget faa haft Sands for blandt Landbrugets Mænd. For Skovbrugets Vedkommende har man derimod tidligt indset, at et grundigt paa videnskabelige Undersøgelser støttet Kendskab til Jordbunden var af stor Betydning for rationel Skovdrift, og her har Danmark Jordbundsundersøgelser at fremvise, der fuldt ud kan staa Maal med de bedste i Udlandet. Jordbundslære kaldes ogsaa almindeligvis i Udlandet Pedologi med en fra det græske Sprog hentet Betegnelse, der betyder Kendskab til Jordbunden. Dette Navn for den ny Videnskab er foreslaaet af F. A. Fallou ( ) en Forsker af fransk Afstamning, der levede i Sachsen og der i 1860 udgav den første egentlige Pedologi". Han anses nu almindeligvis for Pedologiens Grundlægger^) og skriver selv i Fortalen til sin Jordbundslære om dette Spørgsmaal -) : Indledende og forberedende Skrifter er der nok af (1860), men ved det her stedfundne Forsøg (d. v. s. paa at skrive en Jordbundslære") har jeg dog ingen Forgængere haft at kunne støtte mig til, og enhver Begyndelse er van-

22 4 Indledning skelig." Der var dog selvfølgelig før 1860 hist og her foretaget Jordbundsundersøgelser blandt andet herhjemme af y. G. Forchhammer. Agrikulturkemiske Studier havde mange fremragende Kemikere beskæftiget sig med længe før Fallou skrev sin Jordbundslære. Som de mest betydelige Forskere paa Agrikulturkemiens Omraade maa nævnes /. B. I. D. Boussingault ( ) i Frankrig og Justus v. Liebig {1802 -]887) i Tyskland og mange andre. Det har dog langt mere været Undersøgelser af Forhold vedrørende Dyrs og Planters Bestanddele, end egentlige systematiske Jordbundsundersøgelser, der har beskæftiget Forskerne i forrige Aarhundrede. Medens der ved Beskrivelsen af den almindelige Geologi og ligeledes for Danmarks Geologi var udmærkede Undersøgelser fra Udland og Indland at holde sig til, er Forholdet altsaa væsentlig et andet ved Jordbundslæren. For den almindelige Agerjords Vedkommende er det kun lidt af danske Undersøgelser, der foreligger, og meget af, hvad der er foretaget af Forskninger i Udlandet, kan kun delvis lade sig anvende paa danske Forhold. Dette gælder saaledes de iøvrigt ligesaa snildt udtænkte som storslaaet iværksatte Forsøg, amerikanske Forskere har udført i de seneste Aar ved de forenede Staters Bureau ofsoils^). Noget bedre passende paa danske #^orhold er de gennem en lang Aarrække i England udførte Forsøg særlig ved Rothamsted. Franske og tyske Skovbrugsforskere har ogsaa foretaget udmærkede Undersøgelser, som vil komme til Nytte. Det samme gælder for Ruslands Vedkommende, hvor Studiet af Jordbundslæren staar højt, men Sproget for en Del virker som en Forhindring, der ikke altid er let at sætte over. Hvad der yderligere vanskeliggør Studiet af Jordbundslære, saaledes som den fremtræder i Udlandets Litteratur, er den Omstændighed, at den er en ung Videnskab, et nyt Fag, hvor Avnerne og Ukrudtsfrøet endnu ikke helt er blevet blæst fra Kærnen. Jordbundslæren har mange Berøringspunkter med Geologi men er dog artsforskellig fra denne ældre Videnskab. Geologi er nøje knyttet til Mineralogi, Zoologi og Botanik, tager historisk paa Jordlagene og søger at udrnde deres Oprindelse, deres Plads i Formationsrækken i ren videnskabelig Henseende, medens Jordbundslæren som nævnt er anvendt Naturvidenskab" i nøje Samvirken med Agrikulturkemi, Gødningslære, Landbrugets Planteavl og andre Landbrugsfag. Det samme gælder den Gren af Jordbundslæren, der særlig lægger Vægt paa Studiet af Jordbunden i Skoven. Den er ogsaa knyttet nær til de forakellige Grene af den forstlige Videnskab og Praksis. Medens Geologi som al anden Naturvidenskab og Mathematik har sit Maal i sig selv ved Sandhedens Erkendelse og nødvendigvis maa følge sin egen Ud-

23 Indledning 5 rviklingsgang uden nogen Bihensigt, har Jordbundslære for saavidt intet selvstændigt Maal men er en Tjener, der stræber at frembringe Resultater til Nytte for det praktiske Jordbrug, ligesom fx. Mælkerilære tjener det praktiske Mælkeribrug osv. Begge Fag arbejder dog efter videnskabelige Metoder, og der kan i Arbejdets Løb ofte fremkomme Resultater, der ogsaa, rent bortset fra den praktiske Nytte de bringer, faar selvstændig videnskabelig Betydning.

24 JORDBUNDEN De øverste Jordlag Aflejringsjordbund eller Jordbundens Oprindelse. kan efter deres Oprindelse betegnes enten som Forvitringsjordbund. Aflejringsjordbund er dannet ved, at paagældende Jordlag ved Vandet, Vinden, Gletscherisen, ved Virkningen af en vulkansk Eruption eller maaske ved Organismer er flyttet hen paa sit nuværende Lejested. Der behøver derfor ingen nærmere Forbindelse at være mellem Beskaffenheden af det aflejrede Jordlag og det underliggende Lag, hvorpaa det hviler. Som Eksempel paa Aflejringsjordbund kan nævnes: Muldlag paa en Klippeoverflade, paa en Murkonstruktion (et Teglstentag) el. Ig. Først indfinder der sig nøjsomme Mos- eller Lavarter, der kan ernære sig af Luft og Himlens Væde, og i deres krusede Overflade opfanger de Støvpartikler, Vinden fører med sig, hvad der i Forbindelse med de forraadnende Plantedele tjener til Gødning for nye Vækster. Herved dannes der i Tidens Løb under gunstige Omstændigheder et stedse tykkere Jordlag, der kan tilbageholde Fugtigheden og til Slut kan afgive Vokseplads for Træer og andre højere Planter. Forvitringsjordbund er derimod fremkommet ved, at et Jordeller Stenlag i sine øverste Partier eller maaske ned gennem hele sin Masse er blevet underkastet en Vejrsmuldrings- og Forvitringsproces paa de i 1. Bd. S angivne Maader. Nogen ganske skarp Grænse mellem de to nævnte Jordbundsformer gives der dog ikke, da Aflejringsjordbunden i de fleste Tilfælde i sine øverste Partier er gaaet over til Forvitringsjord ved Atmosfæriliernes Indvirkning, og der omvendt i Forvitringsjordbundens øverste Lag er blevet aflejret Humusstoffer ved Planters og Dyrs Virksomhed eller ved Tilførsel af Gødning. Disse Omdannelser af de øverste Lag kan baade

25 Jordbundens Oprindelse hos Aflejringsjordbunden og Forvitringsjordbunden give Anledning til en anden Inddeling nemlig en Adskillelse mellem et Nedre og et Øvre mellem Undergrunden, der repræsenterer de væsentlig uforstyrrede Lag og Overgrunden, de ved Humustilførsel m. m. forandrede Lag. Kun den nøgne Kalk-, Sandsten- eller Granitklippe, den nøgne vegetationsløse Strandbred, den af Gletscheren nys forladte Jordoverflade, den nylig udgydte Lavastrøm, eller den frisk opblæste Flyvesand- Fig. 1. Morænelerklint S. V. for Wedellsborg, Fyn. Forvitret Moræneler danner Overgrunden og hviler med uregelmæssig Grænseflade paa Undergrundens uforvitrede Moræneler. (Efter A.Jessen.) klit kan siges ganske at være blottet for Overgrund. I Reglen vil dog ogsaa her meget snart indtræde nogen Forvitring af Overfladen, Mos, Lavarter og andre Planter vil indfinde sig og klæde Jorden" og derved snart skabe en Overgrund, hvori anden Plantevækst og Dyrelivet fortsætter med Omdannelsen af Jordlagene. Rent ad naturlig Vej ved Organismernes Virksomhed dannes der altsaa en Overgrund, som udmærker sig ved at indeholde en større eller mindre Mængde Humusstoffer og derfor i Reglen er af mørkere Farve end Undergrunden, der er humusfri*). Ved Jorddyrkningen omdannes den allerøverste Del af Overgrunden yderligere til et Kulturlag (1. Bd. S. 96), der ved Gødningstilførsel og ved Bearbejdning med Agerbrugsredskaberne bliver bragt for en i Plantevæksten tjenlig Tilstand. Hvor Agerdyrkning finder Sted paa almindelig Maade som i Dan- *) Humusjorder, der er opstaaet af Tørv og lignende Aflejringer, indeholder dog selvsagt ogsaa Humusstoffer i Undergrunden.

26 8 Jordbunden mark, har dette Pløjelag en Tykkelse af c. 25 Cm. (c. 10") men kan, hvor Jorden undergrundpløjes eller kulegraves som i Gartneriet naa større Tykkelse. I Naturskov, paa urørt Lynghede eller paa naturlige Græsmarker eller Enge, hvor Plov eller Spade ikke har været i Jorden, gaar Overgrunden lige op til Overfladen, men saadanne Strækninger med jomfruelig Jord er meget sjældne i Danmark, om de overhovedet findes her. Alle andre Steder findes øverst et mer eller mindre udpræget Kulturlag, under hvilket Overgrunden gaar ned til vekslende Dybde i Reglen 1 1,6 M. Det ligger i Sagens Natur og i Overgrundens Oprindelsesmaade, at der kun i de færreste Tilfælde er en ganske skarp Grænse mellem Over- og Undergrund men derimod vel en Grænsezone, hvori Undergrunden gaar over i Overgrunden. Som vi senere skal se gennem derover anstillede Analyser, er denne Grænsezone ved vor vigtigste Undergrundsjordart Moræneleret dog kun tynd, saa at Grænsefladen mellem Over- og Undergrund er meget let at iagttage. I Fig. 1 er saaledes gengivet efter A. Jessen et Fotografi af en Morænelerklint nærved Wedellsborg paa Fyn. Overgrunden, der er \,h M. mægtig, skiller sig tydelig ud fra det uforvitrede Moræneler, der danner Undergrunden. Grænsefladen, der skiller Over- fra Undergrund, har ofte en meget bugtet og uregelmæssig Form, saa at Overgrunden strækker sig tapeller kedelformig ned i Undergrunden. Mange forskellige Forhold er raadende i saa Henseende, dels selve Undergrundens Beskaffenhed og dens Vandføring til forskellige Aarstider men ogsaa Arten af den Plantevækst, der vokser paa Overfladen og sender Rødderne nedad, da Planternes Rødder efter Planternes Art og Udvikling og efter Næringsindholdet og Fugtighedsindholdet i Jordbunden trænger ned i Jorden i højst forskellig Dybde. En Jordbund med en Overgrund af ringe Tykkelse kaldes f Udgrundet, hvorimod Jordbund med dyb Overgrund ( 1,5 2M.) kaldes dybgrundet. Jordbundens Beskaffenhed. Jordbunden er som Stof betragtet en Blanding af luftformige, flydende og faste Stoffer. Jordbundens større eller mindre Godhed overfor Plantevæksten afhænger ikke alene af disse forskellige Stoffers relative Mængde, men ogsaa i høj Grad af Blandingsmaaden, saa at den rette Porøsitet kommer til Stede og bevares. Ved Agerdyrkningen gælder det derfor dels at vælge den rette Form for Bearbejdningen af Jorden, dels i høj Grad at vælge den rette Tid for Bearbejdningen, naar Jorden er bekvem at arbejde i, d. v. s., naar den ved Bearbejdningen op-

27 Jordbundens Beskaffenhed 9 naar den rette Porøsitet. Nutidens sindrige Agerdyrkningsredskaber og kraftige Forspand tillader dog langt større Frihed i saa Henseende end tidligere. For Skovbrugerne kan Bearbejdningen af Jordbunden ogsaa spille nogen Rolle men dog i meget ringere Grad end i Agerbruget, paa Grund af de lange Omdrifter i Skovdyrkningen. Her gælder det derimod for Jordbrugeren at sørge for ved hensigtssvarende Midler at fremme og bevare den ved Naturens Haand frembragte passende Jordbundstilstand, og Mangel paa Paapasselighed i saa Henseende kan have langt varigere og skadeligere Følger for Skoven end Forsømmelser i Agerbruget, der økonomisk set kan være skadelige nok, men dog hurtig kan oprettes, naar de rette Midler vælges. Vi vil nu lidt nærmere betragte de enkelte Bestanddele, hvoraf Overgrunden er sammensat, nemlig Jordluften, Jordvandet og Jordbundens faste Bestanddele. Jordluften. Jordluften stammer dels fra atmosfærisk Luft, der er trængt ned i Jorden, dels fra Luftarter, der er udviklet i Overgrunden og dels af Luft, der er trængt frem fra dybere Lag. Da en væsentlig Del af Jordluften hidrører fra den atmosfæriske Luft, maa dennes Beskaffenhed kortelig berøres. Hvis Jordens Atmosfære helt igennem havde samme Tæthed som ved Jordoverfladen, vilde den danne et Lag paa omtrent 8 Km. Tykkelse uden om Jorden, men som man vil vide, aftager Atmosfærens Tæthed stærkt med Højden over Jordoverfladen. I 100 Km. Afstand fra Jordoverfladen er Luftens Tæthed forsvindende ringe, men man mener dog, at der er Luft op til omtrent 300 Km. over Jordens Overflade. Atmosfæren viser sig, hvor ikke ganske særegne Forhold gør sig gældende, overalt at være en meget ensartet Blanding af Kvælstof, Ht og lidt Kulsyre, saaledes at der findes i hel tør Luft: Efter Rumfang: Efter Vægt: Kulsyre 0,o8 % 0,047 % Ilt 20,93-23,278 - Kvælstof m. m 79,o4-76, ,00% 100,00 % Af Kvælstof m. m." udgøres c. 0,9% af Argon, og yderligere smaa Mængder af Helium og beslægtede Stoffer*). Den atmosfæriske Luft indeholder desuden altid større eller mindre Mængder Vanddamp, Am- *) Smig. O. T. Christensen: Grundtræk af den uorganiske Kemi" 3. Udg. Kbhvn S. 79.

28 10 Jordbunden moniak, Salpetersyre, Svovlbrinte og Kulbrinter, samt opslemmede faste og kosmisk Oprindelse. Kulsyren i den atmosfæriske Luft spiller den største Rolle med Stoffer saasom Saltpartikler, Organismer og Dele af samme, og mineralsk Støv af terrestrisk Hensyn til Planternes Ernæring og faar derigennem en indgribende Betydning for alle levende Væsner, da alle hidtil kendte Organismer indeholder Kulstofforbindelser. Luftens Kulsyreindhold er, som anført ovenfor, i Gennemsnit 0,os Rmf. % eller 0,o5 Vægt % men svinger noget op og ned paa forskellige Steder under forskellige Omstændigheder. Der er i Tidens Løb anstillet en stor Mængde Undersøgelser over dette Spørgsmaal, som er af stor Vigtighed i forskellige Henseender. Vi kan her indskrænke os til at omtale nogle af de nyeste, som er offentliggjort 1905 af Englænderne H. F. Brown og F. Escombe, der foretog deres Undersøgelser fra ved det store Laboratorium i Kew ved London^). Ved 91 Analyser anstillet i Løbet af de nævnte fire Aar fandt de, at Rmf. Luft i Middeltal indeholdt 2,94 Rmf. Kulsyre, men at som Minimum og 3,<5o Rmf. Kulsyremængderne kunde svinge mellem 2,4.'? som Maksimum. Den sidste Værdi var dog abnorm høj og fandtes paa et Tidspunkt, hvor der længe havde hersket en stærk Taage, der havde forhindret fri Luftveksling. Som almindelig Regel var Kulsyremængden om Vinteren lidt større end om Sommeren, men i 1901 var der dog undtagelsesvis i Juli 3,ii Rmf. Kulsyre i Rmf. Luft. I det hele synes Kulsyremængdens Variationer at være mere afhængig af Vindforholdene end af Aarstiden. Der viser sig saaledes at indtræde Kulsyremaksimum i Luften, naar der hersker Anticykloner, d. v. s. naar de herskende Vinde blæser ud fra det barometriske Maksimum paa paagældende Sted. Grunden hertil er sandsynligvis en dobbelt. Dels suges der mere Kulsyre op af Jordbunden under disse Omstændigheder, da Anticykloner falder sammen med tørt Vejr, saa at Jorden er mere tør og porøs, dels bliver Kulsyren ikke udvasket af Luften og ført bort med Regnvandet, saaledes som det sker i Regnvejr. Variationerne i Atmosfærens Kulsyremængde er ganske vist kun smaa set i Forhold til de andre Bestanddele i Luften, men i Forhold til selve Kulsyremængden er Svingningerne ingenlunde ubetydelige og maa antages at spille en Rolle m. H. t. Planternes Ernæring og flere andre Forhold (fx. Forvitringen), men man savner endnu nærmere Undersøgelser herover. Hvor indgribende Betydning Kulsyremængden i Luften kan antages at have med Hensyn til de klimatiske Forhold og derigennem paa de geologiske Omdannelser, Jorden har undergaaet til forskellige Tider, er allerede omtalt (1. Bd. S ). At Luften i Omegnen af de Steder, hvor der sker stærke Kulsyre-

29 Jordluften 1 udstrømninger af Jorden (1. Bd. S. 138), kan være meget kulsyrerig er selvforstaaelig, men de udstrømmende Kulsyremængder fordeles dog snart i Atmosfæren ved Luftstrømningerne og ved Vinden. Noget vanskeligere bliver det at forklare, hvad danske Undersøgelser A. Krogh har eftervist ved Analyser af Luften ved Diskoøen paa Vestkysten af Grønland. Her viser det sig, at der kan være op til 7 Rmf. Kulsyre (i Middeltal 4,s Rmf.) i Rmf. Luft, skønt der ikke i Nærheden findes Vulkaner, og saavidt man ved ej heller særlige Kulsyrekilder i disse Egne, men kun Mangel paa Plantevækst, der kan forbruge Kulsyren. Skovluft har Ord for at være særlig ren og god". I kemisk Henseende adskiller den sig dog næppe fra Luften oven den aabne Mark*). J. Reiset har ved 27 Analyser i tæt stillet Skov fundet 2,92 Rmf. Kulsyre og samtidig over aaben Mark 2,90 Rmf. Kulsyre i Rmf. Luft. Andre Undersøgelser viser, at der til Tider under meget tætstillet Ungskov kan være I^i Gange saa meget Kulsyre som over den aabne Mark, sandsynligvis paa Grund af, at det tykke Løvlag paa Skovbunden ved Forraadnelsen udviklede meget Kulsyre, der ikke saa let kan slippe bort i den tætte Skov, men Luftbevægelse vil dog snart forstyrre dette Forhold. Man har tidligere formodet, at Skovluft skulde være særlig rig paa Ozon, men Undersøgelserne synes ikke at bekræfte denne Antagelse. Vi savner dog i denne som i mange andre Henseender danske Undersøgelser over Luftens Sammensætning i Skove og paa aaben Mark. I Almindelighed kan man dog sige, at naar man ser bort fra de vekslende Mængder Vanddampe, har det os omgivende Lufthav i det store og hele samme Sammensætning hele Jordkloden over. For at danne os et Begreb om Kulsyrens Betydning ved Dannelsen af Plantestofferne kan vi opstille følgende Beregning. En god Havreafgrøde giver pr. Hektare c Kg. Kærne og 6000 Kg. Straa, i alt Kg. Heri udgør det askefri Tørstof c. 80 % altsaa 8000 Kg. Af Tørstoffet er paa det nærmeste Halvdelen altsaa 4000 Kg. Kulstof. Regnes Havrens Voksetid for 133 Dage, fastbindes der hver Dag pr. Hektare 30 Kg. Kulstof = 110 Kg. Kulsyre (COa). Dette bliver 1 1 Gram Kulsyre pr. Kvadratmeter. 1 1 Gram Kulsyre = 5,5 Liter Kulsyre. I Liter atmosfærisk Luft findes c. 2,9 Liter Kulsyre, altsaa svarer 5,5 Liter Kulsyre omtrent til Liter Luft eller til 20 Kubikmeter. *) Det har derimod vist sig, at Luften i tæt Skov er langt mindre støv- og bakteriefyldt end Luft over aaben Mark, antagelig fordi Luften i Skoven filtreres gennem de tætte Løvmasser og er mere i Ro, saa at Urenhederne sætter sig". Herigennem og ligeledes ved Indholdet af smaa Mængder af stærkt lugtende Stoffer fra Planteriget Terpentin m. m. beror sandsynligvis den opmuntrende og lægende Indflydelse som Skovluften formenes at have paa Patienter, der lider af Lungesygdomme m. m.

30 12 Jordbunden Det vil sige, Havren, der vokser paa en Kvadratmeter Jord, forbruger daglig Kulsyremængden i 20 Kubikmeter Luft, altsaa Kulsyren i en Luftsøjle paa 20 Meters Højde. Denne Mængde er dog i Virkeligheden ikke tilstrækkelig, da der maa produceres betydelig mere Stof end der høstes, da en Del Stof forbrændes i Plantens Legeme ved Aandedrættet og en Del bliver tilbage paa Marken som Stubbe og Rødder. Hvis Atmosfæren helt igennem havde samme Tæthed, vilde den som før nævnt dække Jorden med et c. 8 Km. tykt Luftlag. Tænker man sig hele Jordoverfladen dækket med en Plantevækst som en Kornmark i fuld Groning, vilde der altsaa herved daglig fortæres Kulsyren af et over 20 M. mægtigt Luftlag. Atmosfærens Kulsyremængde vilde i saa Fald ikke forslaa til mere end et Aars Plantevækst, hvis der ikke gaves kulsyreudviklende Virksomheder, der holdt Trit med Planternes Kulsyreforbrug. De virkelige Forhold stiller sig dog noget anderledes. Liebig har beregnet, at der i Mellemeuropa paa en Hektare Ager, Eng eller Skov i Gennemsnit produceres omtrent den samme Mængde organisk Stof, nemlig c. 2,r, Tons Tørstof pr. Hektare (altsaa kun \U af ovenomtalte gode Havreafgrøde). Med et Indhold af kun 40 % Kulstof og med samme Middelafgrøde for hele det faste Lands Overflade bliver den aarlige Kulstofvinding ved Hjælp af Planter for hele Jorden Million Tons (iflg. Svante Arrhenius), hvad der svarer til 2" o af hele Atmosfærens Kulstofindhold (som Kulsyre). I 1904 forbrændtes der over hele Jorden 900 Millioner Tons Kul, altsaa omtrent 7 "o af den Mængde Kulstof, Planterne binder, men da Industriens Stenkulforbrug er stærkt stigende, vil den derved dannede Kulsyre dog efterhaanden faa en Del Betydning for Plantevæksten. Omvendt vil Agerbrugets Udvikling ved den forøgede Mulddannelse i Jorden binde Kulstofforbindelser og formindske den disponible Kulsyremængde i Luften. Jord luft ens Beskaffenhed er langt mere vekslende end den atmosfæriske Lufts. Den praktiske Erfaring har forlængst været i Stand til at fastslaa dette Forhold. I Kældere og Tunneller kan Luften ofte være saa iltfattig, at man vanskelig kan aande der, og Lys brænder kun daarligt paa Grund af den fordærvede Luft", d. v. s. paa Grund af dens Kulsyreindhold. Indtil for en Snes Aar siden (og af og til endnu) fandtes hen mod Sommerens Slutning rundt om i Landets Aviser regelmæssigt Beretninger om Personer, der var døde eller havde været Døden nær ved Forsøg paa at rense Brønden". Vandmangel indfandt sig ofte ved Sommerens Slutning i de den Gang lidet dybe Brønde paa Landet, og Posten gav ikke mere Vand". Brønddækslet blev fjernet, og en Stige nedsat i Brønden, men det var ofte Livet om at gøre for den, der uforsigtig

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Reducér fugtproblemer i huset

Reducér fugtproblemer i huset Reducér fugtproblemer i huset Fire gode vaner kan begrænse skader fra den væde, husets indbyggere selv dunster ud i indeluften. Mod fugt fra fx jorden gælder det om at få vandet trukket ud af luften og

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvad skal vi spise? l. Kalorier:

Hvad skal vi spise? l. Kalorier: 5 Hvad skal vi spise? For at leve maa ethvert Menneske indtage en vis Mængde Føde. Men samtidig er det uhyrevigtigt, at denne Føde er rigtigt sammensat, saa at den indeholder alle de Stoffer, der er af

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

D e n i d e e II e F ø d e.

D e n i d e e II e F ø d e. Nr. 4 Juli 1933 1. Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. Til de store Problemer, som i Kraft af den ny kosmiske Verdensimpuls er under stærk stigende Udvikling, hører ogsaa Spørgsmaalet om den

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere