Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformarbejdet på de videregående uddannelser"

Transkript

1 Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold udfordringer i arbejdet Vurdering af udvalgte reformforslag April 2014

2 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 2 Indhold Resumé Om uddannelsen og de studerendes egen indsats... 5 Eliteforløb og fasttrack på uddannelserne... 6 Gennemførelse af studiet... 7 Brug af og erfaring med IT i undervisningen De studerendes basis fra ungdomsuddannelsen International orientering, udlandsophold og motiv/barrierer for udlandsophold Reformforslag Kontakt... 18

3 3 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Resumé Analysen viser, at de studerende generelt er meget tilfredse med deres studier, dels hvad angår antallet af undervisningstimer, dels karakteristika som fx muligheden for at blive fagligt udfordret og stimuleret til at yde sit bedste. På trods af den generelt positive vurdering af uddannelserne som de studerende har, så er det halvdelen af de studerende der peger på, at dårlig undervisning er et forhold som kan betyde, at de kommer til at overskride den normerede studietid. Der er også en del (37 pct.) der peger på at dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning som jeg vil have kan få negative konsekvenser for deres gennemførelsestid. Tilrettelæggelsen af studierne er således også et område, hvor der kan iværksættes en indsat der kan imødegå studietidsforlængelser Det er ca. 20 pct. der er interesserede i et eliteforløb eller et fasttrack. De studerende er videre interesserede i muligheden for at tage flere ECTS point end de, de kan tage i løbet af semestrene. 11 pct. af de studerende har allerede taget ECTS-point i sommerferien og det er 58 pct. af de studerende, der er interesserede i en mulighed for at kunne tage relevante ECTS-point givende undervisning i løbet af sommerferien. På diplomingeniøruddannelsen er der dog en ikke ubetydelig interesse for at kunne gennemføre uddannelsen hurtigt. 28 pct. af de diplomingeniørstuderende vil således gerne kunne tilrettelægge deres uddannelse, så at de kan gennemføre den på under normeret tid. I de studerendes optik vil øget brug af IT-baserede undervisningsformer i høj grad bidrage positivt til kvaliteten af deres uddannelse. Det er særligt øget adgang til materialer og opgaver på nettet samt adgang til at se eller gense forelæsninger, der er mange (hhv. 94 og 88 pct.) der mener, vil bidrage positivt til kvaliteten af deres uddannelse. De studerende vurderer, at de er relativt godt rustede til deres studier fra deres ungdomsuddannelse. Særligt finder mange, at de har en god ballast med i relation til matematik, mens tallene for hhv. for fysik og kemi er lidt lavere. For alle disse fag er det højest hver tiende der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede fra deres ungdomsuddannelse. Når de studerendes egen vurdering af deres medbragte faglige færdigheder stilles op overfor undervisernes vurdering, af de der påbegynder studierne, tegner der sig dog nogle diskrepanser. Det er 32 pct. at underviserne der finder, at de studerende der påbegynder uddannelserne kun i ringe grad eller i meget ringe grad har de relevante matematikfærdigheder når de begynder på studierne billedet er stort set det samme i undervisernes vurdering af de studerens fysikfærdigheder. Langt hovedparten (84 pct.) af de studerende deltager i undervisning der foregår på fremmedsprog, 75 pct. afleverer opgaver på fremmedsprog og næsten to tredjedele går til eksamener på fremmedsprog. Det er næsten hver femte der oplever det som et problem, at en del af undervisningen foregår på et fremmedsprog. I en nærmere analyse af hvorfor det er et problem, svarer 12 pct. at deres egen sprogfærdigheder udgør en barriere for deres læring, mens 13 pct. svarer, at deres underviseres sprogfærdigheder er en barriere for god undervisning.

4 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 4 Det er 15 pct. af de studerende der allerede har studeret i udlandet, mens 26 pct. forventer at studere i udlandet. Hermed synes det som om, at der er et stykke til målet 1 om at 50 pct. af dimittenderne i 2020 skal have haft et studieophold i udlandet. Når de studerende ikke ønsker at tage ud, så er det i høj grad fordi de har vanskeligt ved at få det til at passe med deres privatliv (65 pct.) og at de synes at det virker bøvlet (46 pct.). At det virker bøvlet dækker over fx at der er praktiske problemer, fx med bolig (38 pct.), problemer med at få kurser forhåndsgodkendt (19 pct.) og at finde et relevant og godt tilbud i udlandet (12 pct.) Der er således en del strukturelle problemer for de studerende der vil ud som kan håndteres af universiteterne. Det er sigende, at 24 pct. svarer, at manglende vejledning har haft meget stor eller stor betydning for at de ikke tager ud. Hovedparten (55-66 pct.) af de studerende er negative overfor konkrete dele af SU- og fremdriftsreformen 2, men der er et mindretal på pct. der er positive overfor dem. Mange af de studerende peger på utilsigtede negative effekter af reformforslaget om obligatorisk tilmelding til kurser og eksamener. Mere end halvdelen af de studerende vurderer, at deres faglige udbytte af uddannelsen vil blive mindre og 41 pct. vurderer, at sandsynligheden for at de helt stopper deres studie vil stige. På baggrund af analysen anbefaler IDA: At uddannelsesinstitutionerne motiveres til at opprioritere udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer. Det kan ske gennem fx udviklingskontrakter eller økonomiske incitamenter. At uddannelsesinstitutionerne motiveres til at opprioritere anvendelsen af IT som undervisningsred-skab. Det kan ske gennem fx udviklingskontrakter eller økonomiske incitamenter. At der i tæt samspil med erhvervslivet undersøges, om der kan etableres en elitediplomingeniøruddannelse. Konceptet kunne være at udvalgte studerende knyttes til en virksomhed og får rammerne til at gennemføre det fulde praktik forløb og fuldt pensum (210 ects-point) på 3 år i stedet for på 3½ år. At man tilbageruller den del af SU-og fremdriftsreformen, som knytter sig til krav om tilmelding til fag og prøver samt til at adgangen til SU bortfalder, når blot den studerende er et halvt år bagud. 1 Målepunkt i oplægget Øget indsigt gennem globalt udsyn, om at 50 pct. af dimittenderne fra de videregående uddannelsesinstitutioner har haft studie eller praktikophold i udlandet. 2 1) Universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid 2) Der kræves obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår og 3) SU'en skal i perioden reguleres med satsreguleringsprocenten.

5 5 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 1. Om uddannelsen og de studerendes egen indsats Med udgangspunkt i de centrale temaer i kvalitetsudvalgets arbejde, har analysen indledningsvis fokus på de studerendes egen vurdering af deres uddannelser. Analysen viser, at de studerende generelt er meget tilfredse med deres studier, dels hvad angår antallet af timer, dels en række andre karakteristika, som fx muligheden for at blive fagligt udfordret og stimuleret til at yde sit bedste, jf. tabel 1-3 neden for. Det er 86 pct. af de studerende der finder, at de har et passende antal undervisningstimer, mens 10 pct. at det er for lavt og 3 pct. at det er for højt. Der er kun marginale forskelle på de tre gruppers vurderinger. Tabel 1: Synes du, at du modtager tilstrækkelig undervisning i din uddannelse? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Antallet af undervisningstimer er passende Antallet af undervisningstimer er for lavt Antallet af undervisningstimer er for højt Ved ikke I alt Der er videre generelt stor tilfredshed med deres uddannelse i forhold til både studiemiljø, faglige og personlige udfordringer, jf. tabel 2. Det er således næsten ni ud af ti der er tilfredse med de faglige udfordringer, otte ud af ti er det med deres studiemiljø, og syv ud af ti er det med de personlige udfordringer. Tabel 2: Hvordan vil du karakterisere din uddannelse i forhold til følgende parametre? Andel der svarer meget positivt eller positivt Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Studiemiljø De faglige udfordringer De personlige udfordringer I forhold til kvalitetsudvalgets fokus på at sikre at de studerende udfordres fagligt, peger de studerende på, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udfordrer og stimulerer dem. Når de studerende bliver bedt om at præcisere karakteristikken af deres uddannelser er der meget stor enighed om, at de rummer mulighed for at blive fagligt udfordret. 89 pct. finder således at dette i høj grad karakteriserer deres studie, mens kun 1 pct. svarer i ringe grad til dette, jf. tabel 3. Videre er det godt halvdelen (52 pct.) der peger på, at uddannelsen i høj grad stimulerer dem til at yde mit bedste, mens 12 pct. kun finder, at den gør det i ringe grad. Endeligt er der 37 pct. der finder, at der i høj grad er særligt tilbud til studerende der er meget dygtigt på deres felt, mens 19 pct. finder, at det er der kun i ringe grad. Studierne er således i mindre grad parate til at tage hånd om de bedste.

6 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 6 Uddannelserne karakteriseres således som havende fokus på at de studerende udfordres til at nå deres højeste potentiale, som det er formuleret i kvalitetsudvalgets kommissorie. Dog er der ikke så udtalt enighed om, at det også gælder uddannelsernes evne til at udfordre de bedste af de studerende. Et andet af fokuspunkterne i udvalgets arbejde er at fokus i uddannelserne skal ændres fra den sidste eksamen til det første job. I relation til dette er det kun 26 pct. af de studerende der i høj gad finder, at der er god kontakt til den del af erhvervslivet, vi som færdige skal ud og have job hos. 30 pct. er neutrale og 32 pct. finder, at der kun i ringe grad er denne kontakt. Tabel 3: Hvordan vil du karakterisere din uddannelse i forhold til følgende parametre? Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Der er mulighed for at blive fagligt udfordret Der er særlige tilbud til studerende der er meget dygtige på deres felt Jeg stimuleres til at yde mit bedste Uddannelsen har fokus på jobmuligheder for de færdiguddannede kandidater Det faglige niveau er påvirket i positiv retning af, at der er mange entusiastiske og dygtige studerende Der er særlige tilbud til studerende der har svært ved dele af pensum eller som er kommet bagud Det faglige niveau er påvirket i negativ retning af, at mange har vanskeligt ved at følge med Der er god kontakt til den del af erhvervslivet, vi som færdige skal ud og have arbejde hos De studerende finder ikke i særlig høj grad, at deres studier er præget af, at der er mange studerende der har svært ved at følge med. Kun 9 pct. finder at dette gælder i høj grad, mens 58 pct. mener at dette kun gælder i ringe grad. Omvendt er det 57 pct. der i høj grad finder, at det faglige niveau er påvirket i positiv retning af mange dygtige studerede. Eliteforløb og fasttrack på uddannelserne Det er ca. hver femte der er interesserede i for eliteforløb (forløb på højere fagligt niveau) og fasttracks (mulighed for at færdiggøre uddannelsen hurtigere end på normeret tid) jf. tabel 4 og 5. Tabel 4: Vil du være interesseret i et studieforløb der foregår på et højere fagligt niveau og er mere krævende, end det du nu deltager i? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja Nej Ved ikke I alt

7 7 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Tabel 5: Vil du gerne have muligheden for at tilrettelægge din uddannelse således at du kan færdiggøre din uddannelse hurtigere end på normeret tid? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja Nej Ved ikke I alt De studerende er også interesserede i muligheden for at tage flere ECTS point end de kan tage i løbet af semestrene. 11 pct. af de studerende har allerede taget ECTS-point i sommerferien og 58 pct. af de studerende er interesserede i en mulighed for at kunne tage relevante ECTS-point givende undervisning i løbet af sommerferien, jf. tabel 6. Tabel 6: Erfaring med opnåelse af ECTS i sommerferien Ja Nej Ved ikke I alt Er det muligt at tage relevante ECTS-givende kurser i sommerferien på din uddannelsesinstitution? Har du taget ECTS-givende undervisning i dine sommerferier? Vil du være interesseret i at tage relevante ECTS-givende undervisning i løbet af sommerferien? Det er dog bemærkelsesværdigt, at 45 pct. af de studerende ikke ved, om det er muligt at tage ECTS-givende kurser på deres uddannelsesinstitution. Dette peger på at der kunne være basis for mere information om de muligheder der er. Gennemførelse af studiet Langt hovedparten (67 pct.) af de studerende regner med at gennemføre den resterende del af deres studie på, eller under normeret tid. Det er knap hver tredje der regner med at komme til at overskride normeringen, jf. tabel 7. Tabel 7: Regner du med at gennemføre den resterende del af dit studie på normeret tid? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle På kortere tid Ja, på normeret tid Nej, jeg regner med at bruge længere tid, men regner helt sikkert med at gennemføre Nej, jeg regner med at bruge længere tid og overvejer at stoppe Nej, og jeg tror, at jeg stopper Ved ikke I alt Alle deltagerne i undersøgelsen (uanset hvilke forventninger de har til deres gennemførelse) er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad en række forhold eventuelt vil kunne betyde en studietidsforlængelse for dem.

8 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 8 Tabel 8 viser, at der er fire hovedgrupper af forhold der kan give studietidsforlængelser: Faglige udfordringer. Manglende motivation og manglende tid, fx pga. studierelevant arbejde, frivilligt arbejde mv. Strukturelle og kvalitetsproblemer på studierne fx dårlig undervisning, ønske om at studere i udlandet, dårlig adgang til de kurser mv. som de studerende vil have. Personlige forhold, som fx familiemæssige forhold. Disse fire hovedgruppe af forhold peger på, at der er en bred vifte af forhold som kan resultere i studietidsforlængelser, og at fx obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, ikke nødvendigvis vil kunne imødekomme alle de udfordringer som de studerende kan komme til at står overfor. Det forhold som flest peger på kan betyde studietidsforlængelser for dem er faglige udfordringer og vanskeligheder ved at bestå eksamenerne. For denne gruppe peger analysen således på, at de gerne vil gennemføre på normeret tid, men at de forudser, at de kan blive forsinket pga. faglige udfordringer. En anden stor gruppe (37 pct.) er de, der peger på at manglende motivation er et forhold, som de forventer, kan betyde studietidsforlængelse. I samme boldgade er de, der peger på mangel på tid (38 pct.), fx på grund af studierelevant erhvervsarbejde (22 pct.) andet erhvervsarbejde (13 pct.) og studenterpolitisk arbejde (7 pct.) og andet frivilligt arbejde (12 pct.). De studerendes mere eller mindre nødvendige prioriteringer af andre forhold end studiet, er således også et forhold, der kan få negativ indflydelse på deres resterende gennemførelsestid. Tabel 8: Forhold der eventuelt vil få negativ indflydelse gennemførelsestiden I høj grad I nogen Kun i grad ringe grad Slet ikke Ved ikke Faglige udfordringer, vanskeligheder ved at bestå eksaminer og lave opgaver Manglende tid til studiet Manglende motivation Dårlig undervisning Dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning, som jeg vil have Jeg vil tage andre fag (enten omvalg eller tilvalg) Jeg vil tage en del af min uddannelse i udlandet Jeg bruger tid på studierelevant arbejde Andet Forpligtelser over for familie/venner Jeg bruger tid på andet erhvervsarbejde Andet frivilligt arbejde At en del af undervisningen foregår på engelsk/fremmedsprog Studenterpolitisk arbejde Jeg udskyder bevidst afslutningen, fordi jeg er bekymret for at blive ledig Spørgsmålet lød: Vurdér for hvert af følgende forhold, i hvilken grad de eventuelt vil få negativ indflydelse på din gennemførelsestid, på den resterende del af dit studie.

9 9 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Den tredje hovedgruppe af forhold som de studerende peger på, er (på trods af den generelt positive vurdering af uddannelsernes kvalitet som de studerende har peget på i tabellerne 1-3) er kvalitets- og strukturproblemer på studierne. 35 pct. svarer, at dårlig undervisning kan betyde studietidsforlængelser, mens 23 pct. svarer at de forudser studietidsforlængelser fordi de vil tage en del af deres uddannelse i udlandet og 29 pct. svarer at dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning som jeg vil have kan få negative konsekvenser for deres gennemførelsestid. En bedre tilrettelæggelse af studierne er således også et område hvor der kan iværksættes en indsat der kan imødegå studietidsforlængelser. Den fjerede hovedgruppe af forhold der kan betyde, studietidsforlængelse er forpligtigelser overfor familie og venner som 23 pct. angiver som et forhold. Det er relativ få, 7 pct. der mener at de vil udskyde afslutningen af deres studie fordi de er bekymrede for at blive ledige. Når der ses på forskelle mellem studerende fra forskellige uddannelser er et par interessante forskelle, jf. tabel 9 neden for. Tabel 9: Forhold der eventuelt vil få negativ indflydelse gennemførelsestiden, fordelt på uddannelser Andel der har svaret i høj grad eller i nogen grad Civil Diplom Natur Alle Faglige udfordringer, vanskeligheder ved at bestå eksaminer og lave opgaver Manglende tid til studiet Manglende motivation Jeg vil tage andre fag (enten omvalg eller tilvalg) Dårlig undervisning Dårlig adgang til de kurser og/eller vejledning, som jeg vil have Jeg bruger tid på studierelevant arbejde Forpligtelser over for familie/venner Andet Andet frivilligt arbejde Jeg bruger tid på andet erhvervsarbejde Studenterpolitisk arbejde Jeg udskyder bevidst afslutningen, fordi jeg er bekymret for at blive ledig At en del af undervisningen foregår på engelsk/fremmedsprog Spørgsmålet lød: Vurdér for hvert af følgende forhold, i hvilken grad de eventuelt vil få negativ indflydelse på din gennemførelsestid, på den resterende del af dit studie. Der er enkelte forskelle i de overordnede prioriteringer af de forskellige forhold, og tabellen viser, at blandt diplomingeniørerne spiller dårlig undervisning og at en del af undervisningen foregår på fremmedsprog og andet erhvervsarbejde en større rolle end for de andre studerende. Omvendt er der flere af de civilingeniørstuderende end af de andre, der peger på studierelevant arbejde.

10 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 10 Brug af og erfaring med IT i undervisningen Langt hovedparten af de studerende har erfaringer med IT-understøttet undervisning i forskellige former, jf. tabel 10. Næsten alle (94 pct.) kan være i dialog med deres underviser på nettet i et eller andet omfang og det er også næsten alle (99 pct.) der har adgang til mindst dele af deres opgaver og materialer på nettet. Det er dog kun 27 pct. der svarer, at de i høj grad kan være i dialog med deres underviser og kun 64 pct. der svarer, at deres opgaver og materialer i høj grad er tilgængelige på nettet. Det er kun halvdelen der har adgang til at se eller gense deres forelæsninger på nettet i varierende omfang, men kun 11 pct. svarer, at de kan det i høj grad. 57 pct. der bliver introduceret til relevant supplerende undervisning på nettet, og her er det også relativ få (7 pct.) der gør det i høj grad. Tabel 10. Hvilke erfaringer har du med IT baseret undervisning på din uddannelse? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, i ringe grad Er det muligt for dig at se (eller gense) dine forelæsninger på Nej Ved ikke Internettet? Kan du være i dialog med dine undervisere/vejledere via nettet? Er dine opgaver og materialer tilgængelige på nettet? Introducerer dit studie dig til steder på Internettet hvor du kan finde supplerende undervisning som er relevant for dit studie (evt.udacity.com eller coursera.org)? I de studerendes optik vil øget brug af de nævnte IT-baserede undervisningsformer i høj grad bidrage positivt til kvaliteten af deres uddannelse. Det er særligt øget adgang til materialer og opgaver samt adgang til at se eller gense forelæsninger, der er mange (hhv. 94 og 88 pct.) der mener, vil bidrage positivt til kvaliteten af deres uddannelse, jf. tabel 11. Tabel 11. Vil øget brug af følgende IT baserede undervisningsformer bidrage positivt eller negativt til kvaliteten i uddannelsen? Meget Positivt Neutralt Negativt Meget Ved ikke positivt negativt At kunne se eller gense forelæsninger på nettet At være i dialog med undervisere/vejledere på nettet At kunne hente opgaver og materialer på nettet At deltage i supplerende undervisning på nettet (evt. udbudt af andre end din uddannelsesinstitution) Hovedparten (65 pct.) af de studerende er samlet set positive overfor deres uddannelsesinstitutions brug af IT-baseret undervisning. Hver 10. er dog negative og hver fjerde er neutral i deres vurdering, jf. tabel 12.

11 11 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Tabel 12: Hvad er din samlede vurdering af din uddannelsesinstitutions brug af IT baseret undervisning og integration af IT i undervisningen? Procent Meget positiv 10 Positiv 55 Neutral 25 Negativ 8 Meget negativ 2 Ved ikke 1 De studerendes basis fra ungdomsuddannelsen Evnen til at gennemføre sit studie og fx kunne deltage i undervisning på fremmedsprog grundlægges i folkeskolen og i den adgangsgivende ungdomsuddannelse. I analysen er der spurgt til, hvor godt de studerende finder, at de fra deres ungdomsuddannelse er rustet, til de krav de møder, jf. tabel 13 neden for. Analysen viser helt generelt, at de studerende vurderer, at de, i de naturvidenskabelige fag (matematik, fysik og kemi), er relativt godt rustede. Særligt finder mange, at de har en god ballast i matematik, hvor 75 pct. finder, at de er meget godt eller godt rustede, mens tallene for hhv. for fysik og kemi er 60 og 49 pct. 3. For alle disse fag er det videre højest hver tiende der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede fra deres ungdomsuddannelse. Tabel 13: I forhold til de krav, du møder på studiet, hvordan synes du så, at du er rustet fra STX, HHX, HTX (eller anden adgangsgivende uddannelse) på følgende områder? Meget godt Godt Nogenlunde dårligt ikke relevant Meget Ved ikke/ Dårligt Engelsk Matematik Fysik Kemi Samfundsforståelse Økonomi- og forretningsforståelse Projektarbejde Gruppearbejde De studerende har en relativ dårlig vurdering af deres medbragte færdigheder inden for henholdsvis samfundsforståelse og særligt økonomi og forretningsforståelse. Dette peger på, at der særligt på dette område, for nogle studerende, er uoverensstemmelse mellem de krav de stilles overfor på studiet, og de færdigheder de har med. Analysen peger videre på, at der er en del af de studerende der føler sig dårligt rustet til deres studier hvad angår deres færdigheder i forskellige arbejdsmetoder (i analysen er der spurgt til projekt- og gruppearbejde). Det er således næsten en femtedel af de studerende der finder, at de er dårligt eller meget dårligt rustede til projektarbejdet, mens godt hver tiende vurderer, at de er det i forhold til gruppearbejde. 3 Hvis beregnet eksklusiv de der har svaret ved ikke og ikke relevant er andelen hhv. 67 og 60 pct..

12 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 12 Når de studerendes egen vurdering af deres medbragte faglige færdigheder stilles op overfor undervisernes vurdering af de der påbegynder studiernes færdigheder, tegner der sig dog nogle diskrepanser. 5 pct. af de studerende finder, at de er dårligt rustede i forhold til de krav de møder i matematik, mens 32 pct. at underviserne finder, at de studerende der påbegynder uddannelserne kun har de relevante faglige færdigheder i matematik i meget ringe eller ringe grad. 8 pct. af de studerende finder, at de er dårligt rustede i forhold til de krav de møder i fysik, mens det er 33 pct. af underviserne der finder, at de studerende der påbegynder uddannelserne kun har de relevante faglige færdigheder i fysik i meget ringe eller ringe grad 4. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de studerende vurderer deres egne forudsætninger, mens underviserne vurderer i hvilket omfang de studerende generelt har de relevante færdigheder når de begynder. 4 Blandt de undervisere der har svaret, og hvor faget er relevant

13 13 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 2. International orientering, udlandsophold og motiv/barrierer for udlandsophold Et andet centralt fokuspunkt i debatten om de videregående uddanneler i disse år, er øget internationalisering af uddannelserne, bl.a. gennem udlandsophold og internationalisering af læringsmiljøerne. Langt hovedparten (83 pct.) af de studerende deltager i undervisning der foregår på fremmedsprog, 75 pct. afleverer opgaver på fremmedsprog og næsten to tredjedele går til eksamener på fremmedsprog, jf. tabel 14. Det er således en klar forudsætning for at deltage i uddannelserne at man kan begå sig på fremmedsprog. Tabel 14: Hvor stor en del af uddannelsen foregår på et fremmedsprog? 0 pct pct pct pct pct. 100 Ved ikke/ pct. ikke relevant Litteratur Undervisning der deltages i De opgaver der afleveres Eksaminer Det er næsten hver femte (17 pct.) der oplever det som et problem, at en del af undervisningen foregår på et fremmedsprog., mens 80 pct. ikke oplever det som et problem. Tabel 15: I hvilken grad har du oplevet det som et problem, at en del af undervisningen foregår på et fremmedsprog? Procent I høj grad et problem 2 I nogen grad et problem 15 Kun i ringe grad et problem 36 Slet ikke et problem 44 Ved ikke 3 I alt 100 I en nærmere analyse af hvorfor det er et problem, svarer 12 pct. at deres egne sprogfærdigheder udgør en barriere for deres læring (tabel 16), mens 13 pct. svarer, at deres underviseres sprogfærdigheder er en barriere for god undervisning, jf. tabel 17. Tabel 16: Er du selv tilstrækkelig god til fremmedsproget, så det i sig selv ikke udgør en barriere for din læring? Procent I høj grad 52 I nogen grad 34 Kun i ringe grad 9 Slet ikke 3 Ved ikke 2

14 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 14 Tabel 17: Er dine undervisere (der underviser på fremmedsprog) tilstrækkeligt gode til sproget, så det i sig selv ikke udgør en barriere for god undervisning? Procent Ja, det er de i høj grad 22 Ja, det er de i nogen grad 53 Det er de kun i ringe grad 12 Det er de slet ikke 1 Ved ikke 12 Udfordringerne med at internationalisere hjemme er således både de studerendes og undervisernes sprogfærdigheder. Det er 15 pct. af de studerende der allerede har været ude og studere i udlandet, mens 26 pct. forventer at studere i udlandet, jf. tabel 18. Hermed synes det som om, at der er et stykke til målet 5 om, at 50 pct. af dimittenderne fra de videregående uddannelser skal have haft et studieophold i udlandet. Tabel 18: Har du allerede gennemført, eller forventer du at gennemføre dele af din nuværende uddannelse i udlandet? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Ja, har allerede studeret i udlandet Ja, forventer at studere i udlandet Nej, har ikke planer om at studere i udlandet Ved ikke Andelen af de studerende der har været ude er steget i de senere år, men ikke i en takt, så der i 2020 vil være 50 pct. der er ude. Motivet for udlandsopholdet er i højere grad en forventning om personlig udvikling end fx et fagligt løft de ikke kan få hjemme, jf. tabel 19. Tabel 19: Motiv for udlandsophold, Andel der svarer, at det har meget stor eller stor betydning for valget. Pct. Et udlandsophold giver mig en personlig udvikling 90 Et udlandsophold giver mig en introduktion til et globalt arbejdsmarked, som jeg ikke kan få gennem uddannelsen herhjemme 63 Et udlandsophold giver et velkomment afbræk i uddannelse 63 Et udlandsophold vil gøre det lettere at få job efter endt uddannelse 47 Et udlandsophold giver mig et fagligt løft jeg ikke kan få her hjemme 38. Note: Kun blandt de, der har været eller forventer at tage et udlandsophold. 90 pct. angiver at det er den personlige udvikling der har haft stor betydning for deres valg af udenlandsophold, mens det faglige løft (som de ikke kunne få hjemme), kun er af stor betydning for 38 pct. 5 Målepunkt i oplægget Øget indsigt gennem globalt udsyn, om at 50 pct. af dimittenderne fra de videregående uddannelsesinstitutioner har haft studie eller praktikophold i udlandet.

15 15 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende I tabel 20 ses svarene fra de, der ikke har været ude eller har planer om at tage ud. Når de studerende ikke ønsker at tage ud, så er det i høj grad fordi de har vanskeligt ved at få det til at passe med deres privatliv (65 pct.) og at de synes at det virker bøvlet (46 pct.), jf. tabel 20. At det virker bøvlet kan bl.a. dække over at der er praktiske problemer med bolig (38 pct.), problemer med at få kurser forhåndsgodkendt (19 pct.) og at finde et relevant og godt tilbud i udlandet (12 pct.) Der er således en del strukturelle problemer for de studerende som kan håndteres af universiteterne. Sigende er, at 24 pct. svarer at manglende vejledning har haft meget stor eller stor betydning for at de ikke tager ud, jf. tabel 20. Tabel 20: Forhold med betydning for at du IKKE har planer om at studere i udlandet Andel der svarer, at det har meget stor eller stor betydning for valget. Pct. Det er vanskeligt at få det til at passe med mit privatliv 65 Det virker generelt bøvlet at komme ud 46 Jeg har ikke lyst til at studere i udlandet 40 Praktiske problemer i forbindelse med udlandsophold, fx bolig mv. 38 Manglende vejledning mv. fra universitetet 24 Problemer med merit, fx at få det forhåndsgodkendt 19 Jeg kan ikke finde et uddannelsestilbud der matcher mine interesser 16 Jeg kan ikke finde et uddannelsestilbud der matcher kravene i mit studie 15 Jeg kan ikke finde et uddannelsestilbud der har tilstrækkelig kvalitet 12 Problemer i dialogen med udenlandsk universitet 12 Det vil ikke være en fordel i forhold til min videre karriere 11. Note: Kun blandt de, der ikke har været eller forventer at tage et udlandsophold. Det er dog 40 pct. der peger på, at manglende lyst til at komme ud har meget stor eller stor betydning. For at denne gruppe skal motiveres, kan der være behov for en indsats over en bred kam.

16 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Reformforslag De studerende er blevet spurgt om deres holdning til følgende tre dele af formforslaget: - Universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod Det betyder eksempelvis, at DTU skal nedbringe studietiden for sine studerende med 2,4 måneder og at KU skal nedbringe studietiden for sine med 7,6 måneder. - Der kræves obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (60 ECTS-point) og at afmelding fra de enkelte prøver som udgangspunkt ikke er mulig. - SU'en skal i perioden reguleres med satsreguleringsprocenten som fx dagpenge og folkepensionen reguleres efter. I praksis betyder det, at reguleringen årligt kan blive to procentpoint lavere end ellers. Hovedparten (55-66 pct.) af de studerende er negative overfor de tre dele af reformforslaget, men der er et mindretal på pct. der er positive overfor dem, jf. tabel 21. Tabel 21. Hvad er din holdning til disse tre reformelementer? Meget positiv Positiv Neutral Negativ Meget negativ Ved ikke Universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid Der kræves obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår SU'en skal i perioden reguleres med satsreguleringsprocenten Størst modstand er der mod forslaget om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Det er 66 pct. der er negative over for dette forslag, mens 17 pct. er positive. De studerende er lidt mindre negative overfor de to andre forslag. De studerende er således i tråd med underviserne, der også overvejende er negative over for forslagene. I vurderingen af konsekvenserne af reformen er det kun 15 pct. der mener at obligatorisk tilmelding til fag og prøver vil have den ønskede effekt, at de vil færdiggøre deres uddannelse hurtigere end de ellers ville have gjort, mens 64 pct. er uenige i, at det vil betyde at de færdiggør sig hurtigere end ellers, jf. tabel 22. Tabel 22. Konsekvenser af kravet om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår Alt i alt vil det betyde, at Helt enig Enig Neutral Uenig Meget uenig Ved ikke jeg færdiggør min uddannelse hurtigere end jeg ellers vil have gjort. mit faglige udbytte af min uddannelse vil blive mindre sandsynligheden for at jeg helt stopper mit studie stiger Spørgsmål: I forhold til forslaget om at der fremover skal være obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (60 ECTS-poit) mv., vil vi bede dig om at angive, hvor enig du er i følgende tre udsagn.

17 17 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende Mange af de studerende peger på utilsigtede negative effekter af reformforslaget. Mere end halvdelen af de studerende (53 pct.) vurderer, at deres faglige udbytte af uddannelsen vil blive mindre, og 41 pct. vurderer, at sandsynligheden for at de helt stopper deres studie vil stige.

18 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - studerende 18 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Rasmus Enemark presserådgiver Ulrik Frandsen eller chefanalytiker Finn Tidemand Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studiemedlemmer. I alt har medlemmer svaret, hvilket svarer til 14 pct. af de inviterede. Undersøgelsen er gennemført i februar 2014.

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser Undervisernes erfaringer og vurderinger om bl.a. Holder uddannelserne deres kvalitet, og har de studerende de nødvendige forudsætninger når de starter? I hvilken

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Studenterundersøgelse 2012. Undersøgelse blandt de studerende medlemmer af IDA om uddannelsesmotivation, studiemiljø, uddannelsen mv.

Studenterundersøgelse 2012. Undersøgelse blandt de studerende medlemmer af IDA om uddannelsesmotivation, studiemiljø, uddannelsen mv. Studenterundersøgelse 2012 Undersøgelse blandt de studerende medlemmer af IDA om uddannelsesmotivation, studiemiljø, uddannelsen mv. Juni 2012 2 Studenterundersøgelse 2012 Resume De studerende er også

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Landets erhvervsskoler har store problemer med kvaliteten. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af virksomhedernes

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse 2015

Djøfs studielivsundersøgelse 2015 Djøfs studielivsundersøgelse 2015 Indhold Forord... 2 1 Undersøgelsens deltagere... 3 2 Studiet... 5 3 Studiejob... 6 4 Sommerferie... 8 5 Fremdriftsreform... 9 6 Boligforhold... 11 7 SU... 13 8 Studieomfang

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Studerende i en fremdriftstid

Studerende i en fremdriftstid Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen Centrale temaer og konklusioner fra rapporten: Studerende i en fremdriftstid Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen Analyser og tal

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Nordjylland Svarprocent: 38% (1.939 besvarelser ud af 5.147 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde,

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger: Hvilken uddannelse går du på dette semester? Praktikophold: Har du været på praktikophold på dette semester Studieophold: Har

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor Navn på universitet i udlandet: Universität Wien Land: Østrig Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juli 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent

Læs mere