ASK - omfatter. Hvad er ASK Kommunikation er at dele og gøre fælles

Transkript

1 Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation er at dele og gøre fælles Fælles opmærksomhed Vi får en fælles idé Vi kan lede andre Vi kan følge andre Kommunikation er livsvigtig: Kommunikation er grundlaget for at vi udvikler os som mennesker I kommunikationen med andre skabes vores identitet Kommunikation er noget vi betragter som en menneskeret 2 Hvad er ASK Omfatter alt det der gør kommunikation og samspil mulig mellem mennesker, for hvem verbal tale og/eller sprogforståelse er vanskeligt Eks. på ASK er mimik og kropssprog, tegn til tale m.v. ASK omfatter også brug af hjælpemidler som udpegningstavler eller bøger med grafiske symboler ASK omfatter desuden teknisk udstyr som talemaskiner og computere, med forskellige betjeningsmuligheder ASK - omfatter Omgivelser Bruger Hjælpemiddel Opgave Bain & Leger Brugeren: Personen som har funktionsnedsættelse i forhold til kommunikation. - Redskabet: Kommunikationsmåde og hjælpemidler hertil. - Omgivelserne: Mennesker, samspilspartnere, miljø Hjulpet kommunikation/ikke-hjulpet kommunikation Omfatter alle kommunikationsformer, hvor det sproglige udtryk ligger i fysisk form udenfor brugeren F.eks.: Konkreter, pegetavler, talemaskiner, computere og andre kommunikationshjælpemidler Ting og tegn bliver udvalgt af andre - (Tetzchner og Martinsen-2000). De kommunikationsformer, hvor den, der kommunikerer, laver sprogudtrykkene selv Tale Håndtegn Morse Blink med øjnene Den, der kommunikerer, er afhængig af en anden person, der tolker, det der bliver sagt med en alternativ kommunikationsform F.eks. konkreter, ord, billeder eller symboler Personens kropssprog (Tetzchner og Martinsen-2000). Afhængig /uafhængig kommunikation Det, der bliver kommunikeret, bliver fuldt ud formuleret af brugeren F.eks. Talemaskiner, der siger hele sætninger Tekniske hjælpemidler, hvor det, der bliver kommunikeret, bliver skrevet på papir eller skærm 5 6 1

2 Målet for tiltag med alternativ og supplerende kommunikation Udvikle og øge de kommunikative færdigheder Give mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter og at kunne kommunikere om dem OBS! Oplæring sker tit i situationer omkring toilet og mad, men det er ikke sikkert, at det er det vigtigste at kommunikere om! Kommunikativ tilgængelighed q At have et system man kan udtrykke sig med, og som folk omkring én forstår. q Et system, der kan bidrage til, at man udvikler sig (Tetzchner og Martinsen-2000). q At nå frem til en *udtryksmåde, som fortsat kan udvikles, holdes levende i forhold til nye dagligdags situationer, og passer til det liv, der skal leves. *Udtryksmåden er de redskaber, der sikrer, at det er personens eget ordforråd, der kan udnyttes og udbygges. 7 8 Communication Autonomy - selvstyrende Accessibility - tilgængelighed Requirements forskellige behov Competence - kompetence Habits vaner at være forberedt på at kunne kommunikere HELE TIDEN Hvilke faktorer er i spil for at anvende ASK? Indre faktorer Viden, dømmekraft og færdigheder indenfor følgende områder: Lingvistisk (sprogforståelse, ordforråd, grammatiske færdigheder og symbolforståelse) Operationel (Betjening, kropslige forudsætninger) Social (opnå, opretholde og afslutte kontakt) Strategisk (at kunne genopbygge nedbrudt samtale) Kognition: Problemløsningsevne strategi Koncentration Indlæringsevne - Hukommelse (arbejdshukommelse) Sproglige forudsætninger (impressivt ekspressivt) Psykosociale faktorer: motivation, holdning til ASK, selvtillid og stædighed Hvilke faktorer er i spil for at anvende ASK? Ydre faktorer: Sociale roller Mål for samspil Behov og ønsker Social nærhed Udveksle information Social etikette Omgivelsesmæssige faktorer: Politik Praksis Holdning Viden og færdigheder Lingvistisk kompetence Omfatter sprogforståelse, ordforråd, grammatiske færdigheder og symbolforståelse. At kunne forstå og udtrykke sig. At personen kan forstå grundlæggende begreber og udtrykke sin mening og ideer til andre. Symboler kan være digitale billeder, PCS symboler, pictogrammer og Bliss-symboler. Hvilket symbolsystem, der egner sig til hvem, er individuelt og kan kombineres. Symbolforståelse forudsætter at brugeren er i stand til at se og tolke symbolet, både visuelt og kognitivt. u(light & Binger 2001). 12 2

3 Operationel kompetence Strategisk kompetence Refererer til den nødvendige færdighed til at udføre den motoriske handling som formidling af kommunikationen. Eksempelvis, ved at gøre tegn, gestikulere, pege, øjenudpege, samt have en passende tilgang til tekniske hjælpemidler, at betjene en kontakt og kontrollere en markør. Udformning af hjælpemidler og symbolstørrelse kan også have betydning for den operationelle kompetence.» (Light & Binger -2001). Med strategisk kompetence menes færdigheder der er med til at overvinde begrænsninger i de øvrige kompetenceområder, lingvistisk, operationel og social kompetence. Til strategisk kompetence forbindes færdigheder til at kunne tage initiativ, påkalde sig andres opmærksomhed, komme med kommentarer og protestere, samt strategier for at genoprette en samtale der er brudt sammen.» (Light & Binger -2001) Social kompetence Mennesket er dynamisk og udvikler sig i påvirkning og samspil med sine omgivelser, hvor kommunikation er en vigtig faktor for samspil og deltagelse i daglige aktiviteter. Med social kompetence forstås evnen til at henlede opmærksomhed til kommunikationspartner for at opnå kontakt, at opretholde kontakten, vedligeholde en kontakt med passende spørgsmål og afslutte kontakten. Hertil det, at kunne vise interesse for kommunikationspartner og sige fra, samt at forstå og udvise kropssprog. (Light & Binger -2001). Konteksten og samspilspartnerens betydning Det vil altid være af afgørende betydning for en persons muligheder for at udnytte sine kompetencer, at rammerne dvs. konteksten er optimal. Samspilspartneren har et lige så stort ansvar for kommunikationen, og dennes holdninger og tilgang er derfor meget vigtig. HUSK: Al kommunikation og al udvikling sker i relationen!! Grundkommunikation Vigtigt at bygge på personens formål og interesser i kommunikationen, og naturligvis på personens udtryksmuligheder. Grundkommunikationen er ofte den kropsbaserede, den der også rækker, når man er syg og ikke kan nå sine hjælpemidler Vigtigt at sikre kontinuitet i en persons kommunikation at vi hele tiden bygger videre på personens grund-kommunikation Operationel kompetence Bev. til at initiere kommunikation Bev. til at bekræfte/afkræfte Udgangspunkt for betjeningsmuligheder Vægtbæring, så man kan få en hånd fri til at pege på noget Stabilisering skaber mulighed for mobilitet Ro på kroppen, som forudsætning for øjestyring 17 3

4 Lingvistisk kompetence Omfatter sprogforståelse, ordforråd, grammatiske færdigheder og symbolforståelse. (både det talte sprog og det alternative) At kunne forstå og udtrykke sig. At personen kan forstå grundlæggende begreber og udtrykke sin mening og ideer til andre. Symboler kan være digitale billeder, PCS symboler, pictogrammer og Bliss-symboler. Symbolforståelse forudsætter, at brugeren er i stand til at se og tolke symbolet, både visuelt og kognitivt. u(light & Binger 2001). Sprogligt niveau? Kognitivt niveau? Nogle gange kender vi ikke forståelsesniveauet Når vi ser at det fungerer, ved vi, hvor mange faktorer der er gået op i en højere enhed når det ikke fungerer, ved vi ikke hvilken eller hvilke faktorer der bremser Sprogligt niveau? Kognitivt niveau? Udredning ikke mulig uden kommunikation Vi skal være med til at danne erfaringer for, hvordan vores samspil kan føre til fælles kommunikation før sproglig og sproglig Vi skal forsøge at danne et fælles sprog, der kan bruges til at udvikle kommunikationen og hermed en basis for at kunne udrede mere om det kognitive Med ASK ønsker vi At tilrettelægge en kommunikativ og sproglig udvikling Vi leder efter redskaber og strategier, der støtter det kommunikative samspil og samtidig: Støtter sprogdannelsen og sprogudviklingen - at støtte og udvikle den lingvistiske kompetence Uden lingvistisk kompetence Udtrykke basale behov Ikke dele viden, eller udtrykke mere komplekse idéer, tanker og følelser Lingvistisk kode Asymmetri mellem det talte sprog og det sprog en ASK-bruger kan producerer Mangler mulighed for at eksperimentere med sproget ved selv at anvende det, som det opleves må selv problemløse eller er afhængig af at blive guidet til udtryksmuligheder (mere eller mindre kvalificerede gæt) Multimodal kombinerer forskellige lingvistiske koder: tegn, gestik, billeder og symboler til at udtrykke mening 4

5 Symbol-forståelse Symboler for fødselsdag Kræver abstraktionsevne Også når symbolet ligner noget konkret Kræver indlæring Forskellige symbol-systemer: Aracaac, Gratisskole, PCS, Widget, Symbolstix Piktogrammer, Bliss mm. Pcs (boardmaker) bliss Tegn til tale Symbol Sticks ARAAC piktogram rebus taktus 26 Sproget skal læres ASK-systemer kan have forskellige lingvistiske koder Den lingvistiske kode/det sprog, der er valgt, skal læres ved at opbygge sprogmiljø Det kræver langsigtet strategi og det kræver kontinuitet!! Forskellige systemer- Hjulpne og ikke hjulpne afhængige og uafhængige High og low-tech TTT Bliss PODD Minspeak Sono lexis Avaz.. Alle er organiseret forskelligt Hvad kræver vi af brugeren, når vi skifter system? Sprogmiljø Alle teorier om sprogtilegnelse påpeger betydningen af at andre bruger det sprog personen skal lære Kvaliteten på sprogmiljøet afhænger af adfærden hos dem der udgør sprogmiljøet Personer som tilegner sig talesprog Er omgivet af utallige talende personer, modeller og samtalepartnere Talt kommunikation er sjældent planlagt Frit oversat efter Gayle Porter 5

6 Sprogmiljø Frit oversat efter Gayle Porter Jørn Østvik, Dialog 2/2008 Første fokus er på sprogmiljøet Impressivt/ reseptivt, det personen skal ta ind Målet er at sikre personen muligheder for at lære hvordan symboler eller TTT kan bruges i kommunikation Sikre muligheder for at observere personens respons på brug af symboler/ttt i kommunikation og opdage strategierne som gør personen i stand til at kommunikere mere erffektivt Dynamisk tilnærming Det langsigtede mål: Kommunikation, hvor man selv kan styre og bestemme At kunne sige det, jeg gerne vil sige, til den jeg gerne vil sige det til, når jeg har lyst til at sige det ASK tiltag Vigtigt at bygge på motivation Bryde isolation Give selvstændighed Få mulighed for at dyrke interesser Redskaber (de ikke kropsbårne): Kompas Kommunikationstavler Kommunikationsbøger IT-systemer og talemaskiner KOMPAS 6

7 Kommunikationstavler Stavetavler Øjepegetavler Symboltavler Kommunikationsbøger Emne-opbyggede bøger PODD-bøger IT-systemer Susanne Kvinde på 21 år med CP. Vanskelig forståelig tale, TTT og kan skrive/stave lidt. Elev på højskole Historik: Symboler og TTT blev introduceret allerede i dagplejen blev fulgt op i børnehaven, men blev ikke fulgt op i skolen. Communicator - Sonoflex Her bruger vi Avaz!! Fik Tobii med Communicator fik bygget sit eget program fungerede rimeligt lærer var hos familien og rettede til. Ved skoleskift blev lærerne undervist i Communicator, men ønskede at arbjede med Sonoflex Susannes egen opsætning kom hen i et hjørne af den store Sonoflex opsætning. Der blev for mange ting S. skulle forholde sig til og hun gav op. Ungdomstilbud brugte Avaz til Ipad det var meget svært for S. at ramme, og svært at lære at kende S. gav op igen. S. introduceres til Predictable inden start på højskole. Her følges Predictable op udfordringen er, at det er svært at stave og dermed svært at bruge ord-genkendelse. 7

8 Kommunikationsbog som supplement til Ipad Kommunikationsbog som supplement til Ipad Lille kommunikationsbog med 2 formål: Bruges, når Ipad ikke er der og bruges som forslag til ord, der ikke allerede er i hovedet. sprogudvikling Sætningsstruktur i Predictable bygges op efter samme struktur som i bogen. Nærpersoner vælger ordforråd Praktiske løsninger Det er ikke muligt at stole på et high-tech system som den eneste kommunikationsmulighed ALLE mennesker, der har behov for ASK har brug for en light-tech (papir) løsning Om kommunikationshjælpemidler Vigtigt at gøre sig klart, at vedvarende brug af kommunikationshjælpemidler for vores unge/voksne kræver livslang læring og vedvarende pædagogisk støtte til at anvende disse hjælpemidler. Kommunikationshjælpemidler kan ikke sammenlignes med andre hjælpemidler, som f.eks. kørestole. Vi har desværre alt for mange eksempler på, at gode kommunikationsløsninger falder væk, hvis den pædagogiske støtte ikke er til stede 48 8

9 Støttende omgivelser er en forudsætning Nærpersoner skal kunne se nærmeste udviklingszone og kunne se relevansen i hverdagen Vigtigt at koble brugen af kommunikationssystemet med pædagogiske målsætninger f.eks. bytur Vigtigt at arbejde tværfagligt, og anerkende den altafgørende faktor de støttende omgivelser udgør (kommunikativt miljø) Udfordringen At skabe et værktøj, som reelt hjælper begge parter i kommunikationen Et redskab som er hurtigt at lære at bruge på et bosted med få personaleressourcer, en børnehave, en skole, fritidsordning eller aflastning med børn med mange forskellige behov. Kræver at redskabet hele tiden udvikles, holdes levende i forhold til nye dagligdags situationer. Noget om målsætninger og tiltag Målet er ikke at borgeren kommer til at anvende kommunikationsudstyret, men f.eks.: At kunne fortælle om oplevelser, som samspilspartneren ikke kender til At kunne kommunikere med venner og familie på afstand At kunne kommentere og give sin mening til kende i dagligdagen At kunne få indflydelse på egne aktiviteter eget liv Tiltag kan være: At øve sig i at betjene udstyret At indføre brugen af udstyret i særlige situationer som en start f.eks. at sende sms til få personer at kunne bruge udstyret i aktiviteter der egner sig f.eks. Møder Man skal se ASK som brugerens mund 51 Kontakt Emmy Kjelmann Kommunikationsvejleder, Ergoterapeut Behandlingscentret Østerskoven, Amerikavej 46 DK-9500 Hobro Tlf tlf / egk@rn.dk 9