En hænderne-over-hovedet-dag

Transkript

1 En hænderne-over-hovedet-dag Oversygeplejerske Leni Abrahamsen (til højre) er formand for Kost- og Ernæringsrådet forkla-rede, hvorfor kost- og ernæring er et vigtigt indsatsområde, som der også kommer standar-der og indikatorer ved akkrediteringen. Hun lægger vægt på, at det skal være en tværfaglig indsats med deltagelse af diætister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Kropsholdningen og viljen har en stor betydning for styrken. Før pausen havde Arne Nielsson givet deltagerne til opgave at vise deres begejstring, når de kom ind i auditoriet igen. Cirka 200 deltog i Kost- og Ernæringsrådets Ernæringstemadag 24. april om ernæringens betydning for behandlingen. Blandt gæsterne var den tidligere elite-roer Arne Nielsson, der nok må betegnes som en af Danmarks bedste foredragsholdere. Den tidligere elite-roer og verdensmester, Arne Nielsson, demonstrede med ord og eksem-pler, at hvis man vil overbevise patienterne om, at ernæring er vigtigt, så skal man selv tro på det. Man skal droppe pænheden og turde sige det med overbevisning. Afdelingslæge Per Ivarsen, Nyremedicinsk Afdeling C, pointerede, at det værste der kan ske for en kronisk syg er at tabe i vægt, og at det er i orden at være lidt overvægtig som kronisk patient. Det går galt, hvis vi ikke får ernæringsscreenet de kroniske patienter, og ikke har fokus på ernæring. Overlæge Niels Chr. Melsen, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, tog fat på de lange fastepe-rioder, som mange patienter udsættes for. Patienterne må ikke spise seks timer før en operation, og de må ikke drikke senere end to timer før operationen. Længere faste hæmmer bl.a. sårheling og kan føre til længere indlæggelse. Forhallen til auditorierne var i dagens anledning pyntet med et banner, der illustrerede, hvor stort madspildet er på Skejby, og talebobler leverede eksempler på de mest almindelig undskyldninger for, at der bliver smidt så meget mad ud. Vis jeres begejstring, med hænderne over hovedet, lød opfordringen fra Arne Nielsson. Du kan finde materiale fra Kost- og Ernæringstemadagen på Kost- og Ernæringsrådets intra-netsider. Kig under afdelinger - grupper på tværs - Kost- og Ernæringsrådet - inspirationsmateriale. Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

2 Vi tager til DHL Stafet igen i år DHL Stafet i Mindeparken har udviklet sig til noget af en firmaudflugt fra Skejby. Også i år forsøger hospitalet at arrangere et fælles telt og ens løbetrøjer til deltagerne. Holddannelse og tilmelding foregår på afdelingerne, ligesom man må splejse til startgebyret på 600 kr. pr. hold. Løbet er en holdstafet på 5,5 km, eller en gåtur på 6 km i og omkring Mindeparken på et walkhold. Bagefter hygger man sig med en DHL-madkurv og enten vin, øl eller sodavand i parken med fakler og Marselisborg Slot i baggrunden. Tilmelding til DHL Stafetten skal ske inden 30. juni. Derfor er det en god ide, at snakke sammen og danne hold på afdelinger inden sommerferien. Eftertilmelding mod et højere startge-byrer kan kan dog ske i juli og i august hvis der er plads. Tilmelding foregår via hjemmesiden www. aarhusmotion.dk I år bliver DHL Stafetten afviklet over to dage. Skejby har valgt at deltage med telt tirsdag 14. august. Hjælpere søges Sidste år deltog over 300 medarbejdere fra Skejby. Frivillige hjælpere var med til at gøre DHL Stafetten til en særlig oplevelse for dem. De sørgede for telt, grillpølser, oprydning osv. Også i år er der brug for både ideer og hænder. Har du lyst til at hjælpe til, eller har du ideer til, hvordan firmaudflugten kan blive bedre, så kontakt Arbejdsmiljøkoordinator Katrine von Schimmelmann på mail: kbp@sks.aaa.dk. Der vil løbende komme information om arrangementet på intranettet. Ny infomationsmedarbejder Journalist Anne-Mette Siem er 1. maj begyndt som ny informationsmedarbejder i Informationsafdelingen. Hun kommer fremover til at være medlem af In-Tryks redaktion, og skal ellers skrive til hjemmesiden og intranettet, undervise i information og stå for pressekontakt og presseovervågning. Anne-Mette Siem er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Hun har desuden en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur samt Anvendt Visuel Kommunikation. Anne-Mette Siem er uddannet fra DR-Nyheder og har siden specialiseret sig i kommunikations-journalistik. Hun har blandt andet erfaring med tv-produktion, webformidling og -udvikling, tekstproduktion, projektledelse og sproglig opkvalificering. Anne-Mette Siem kommer fra et job som journalist og web-redaktør i Horsens Kommune. Her har hun blandt andet stået for at skabe den nye kommunes hjemmeside samt arbejdet med forandringskommunikation i forbindelse med kommunesammenlægningen. Hun har tidligere arbejdet med patientinformation. Blandt andet har hun været med til at udvikle en informationscd-rom til Afsnit A5. Hvis du har gode ideer til In-Tryk eller har spørgsmål om formidling eller pressearbejde, er du meget velkommen til at henvende dig til Anne-Mette Siem. Tlf: Mail: avv@sks.aaa.dk Foto Tonny Foghmar Tekst Lars Elgård Pedersen Foto John Kristensen

3 Hjertestop flere gange dagligt Færdighedslaboratoriet i Forskerpark Skejby har fået nye beboere. Brødrene Gorm, Harald og lille Oscar lægger krop til, når læger og sygeplejersker skal lave team-træning. Gorm står foran en større operation. En læge bedøver ham, og han lukker øjnene og holder kortvarigt op med at trække vejret. Efter at han har fået lagt i en tube ned i luftrøret, bliver han ventileret, og man kan se, hvordan hans brystkasse hæver sig. Lægerne har styr på situationen, men selvom de ikke havde, ville det ikke skade Gorm. Han er vant til at få hjertestop adskillige gange på en dag, og alligevel vågne frisk op bagefter. Gorm er nemlig ikke nogen helt almindelig patient, men en højt specialiseret fantomdukke, udviklet til simulationstræning. Han kan reagere fysisk på behandling og kan få forskellige symptomer og komplikationer. Fremover skal han lægge krop til, når læger og sygeplejersker fra hele Uddannelsesregion Nord (Region Nordjylland og Region Midtjylland) kommer til Færdighedslaboratoriet for at lave teamtræning. Teamtræning med video Teamtræningen bliver brugt til at træne, hvordan en personalegruppe fungerer sammen i forskellige situationer, for eksempel når der ankommer en akut patient. Gorm kan programmeres til at lide af forskellige sygdomme og til at være forskellige personer. Selvom han mest af alt ligner en veltrænet ung mand, kan han også være gammel, være lungesyg, have hjerteproblemer eller sågar være en gravid kvinde! Omkring hvert scenarie bliver der skrevet en sygehistorie, som er udgangspunktet for den øvelse, teamet skal igennem. Øvelsen varer i reglen 15 minutter. Fantomet reagerer på den behandling det får, men kan også sættes til at reagere uforudset. Der er uddannet nogle medicinstuderende til at styre fantomet ved hjælp af en computer undervejs. Det hele bliver videofilmet og bagefter ser deltagerne forløbet igen og gennemgår det sammmen med instruktøren. Debriefingen er det vigtigste fortæller Jens Pedersen, der er koordinator for færdighedstræning og simulation i Uddannelsesregion Nord. Her kommer der fokus på, hvordan teamet fungerede sammen. Man kan se, hvor det gik godt, og hvor det gik galt. Både for holdet og for en selv. Brugen er video er ny i simulationstræningen, men det har været en stor succes. Tit har folk en fornemmelse af, at de ikke gjorde det godt nok under øvelsen. Men på videoen kan de se, at de gjorde en masse ting rigtigt og finde årsagerne til, hvor det så gik galt, siger Jens Pedersen. Bedre end en papkasse Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Gorm og hans brødre skal gøre simulationstræningen bedre. I princippet kan man lave færdighedstræning i en papkasse, fortæller Jens Pedersen. Men jo mere noget ligner virkeligheden, jo bedre bliver det. Fantomdukkerne gør det muligt at leve sig fuldt ind i situationen. Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop siger Jens Pedersen. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Fantomdukkerne er de mest avancerede der findes, og på Færdighedslaboratoriet er man stadig ved at udforske de muligheder, der ligger i dem. Dukkerne kan blandt andet også bruges, når man skal øve sig i nyt apparatur eller i en ny behandling. Vi udbyder kurser, hvor fantomerne bliver brugt, fortæller Karen Mortensen, der er daglig leder af Færdighedslaboratoriet. Men vi vil også gerne have folk til at byde ind med, hvad de har brug for. Kom og kig på dukkerne og få en snak med os om, hvad vi kan hjælpe jer med, opfordrer hun. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

4 Naturen ved Skejby KLASK! Jeg fik dig! Sumpsvirreflue Drone og og dobbeltbåndet svirreflue Svirreflue Vi ser det ufattelig ofte. Panikagtige scener, hvor skrækslagne personer med bankende puls slår ud efter et insekt med gule og sorte striber. Lad det være sagt med det samme slå aldrig ud efter disse små skabninger. Hvis det virkelig er en af de ubehagelige gedehamse (dem vi kalder for hvepse), så er det en fordel at ramme den i første hug ellers kunne den blive sur og gå til angreb. I mange tilfælde vil det bare ikke være en gedehams, men i stedet en af de talrige og helt uskadelige svirrefluer, man har fået ind på livet. Svirrefluer benytter sig af et af naturens veldokumenterede kneb, hvor uskadelige dyr efterligner andre, der enten smager dårligt eller er direkte giftige for dem, der har for vane at æde dem. Fænomenet kaldes for mimicry eller efterligning. I tilfældet med de gul- og sortstribede svirrefluer er det tanken, at de vil forveksles med netop gedehamse og det virker jo ganske godt! Et andet velkendt eksempel fra denne genre er sommerfuglen, dagpåfugleøje, hvis store, blå pletter på vingerne har en overbevisende lighed med en ugles ansigt. Et lille slag med vingen og uglen blinker tilmed med øjet. For en lille mejse med sommerfugl på menukortet er det rigeligt til at få den til at stikke af, for den skulle jo nødig selv blive ædt. Ligheden kan være utrolig velgennemført, så modellen og efterligneren er slående ens, men ofte kan ligheden nu ligge på et lille sted. Men set i evolutionens lange løb skal der kun en ganske lille forbedret overlevelsesmæssig effekt til, før den vil dominere på lang sigt. En forbedret overlevelseschance på 0,1 % i forhold til hovedformen vil på år få formen til helt at dominere arten. Svirrefluer er mindst 40 millioner år gamle, så der har været rigelig tid til at arbejde på sagen. Og se bare på jer selv gule og sorte striber, og straks hopper I på den! Her først på sommeren er svirrefluerne ved tage til i antal. Der findes små 300 arter af dem i Danmark. De dukker op overalt også på et hospital! Prøv at kigge nærmere på dem, de er utroligt spændende. Men hvis man først lige vil spotte, om det nu også er en svirreflue, så er her et par kneb. Første kneb er at tælle vingerne; har hvepsen kun et par vinger og korte følehorn, er det en uskadelig svirreflue, andet kneb er, at hvis den alligevel stak, så har man talt forkert! Hos fluerne er de bagerste par vinger omdannet til svingkøller, der bruges til stabilisering under flyvning. Antennerne er korte og på det yderste led sidder der et lille hår (en antennebørste). Svirrefluerne er eksperter i at hænge i luften som en helikopter, svirrende med en lyd, der for nogle arters vedkommende har en slående lighed med en gedehams. De kan virke nysgerrige, men har normalt en klar sikkerhedsafstand. Prøv at gå et skridt hen imod en svirrende svirreflue og se, at den på et spiltsekund er rykket en skridtlængde længere væk. Men svirrefluer ligner ikke kun gedehamse. Designet ligger for en stor del af arternes vedkommende tæt op ad andre stikkende insekter; humlebier, honningbier, snyltehvepse og gedehamse er ofte brugte modeller. Nogle svirrefluer kompenserer for deres korte antenner og placerer de forreste ben foran hovedet for derved at få lange antenner ligesom gedehamsene. Der er mange genialt udtænkte tricks! Slå aldrig en svirreflue ihjel, for den er et meget nyttigt insekt (det er gedehamsen for øvrigt også!). De voksne svirrefluer søger til en lang række blomsterplanter for at æde nektar og pollen. Derved er de med til at bestøve planterne ligesom bier og andre insekter. Men det er på larvestadiet, at vi nok skal finde svirrefluernes største økologiske værdi. Med små 300 arter har svirrefluelarverne indtaget en lang række forskellige miljøer. Nogle af larverne lever idødt plantemateriale i de meget forurenede mudderflader i ferskvand, hvor vi kender dem som rottehaler. Andre arter lever som nedbrydere på land, for eksempel i kompostbunker. Men der er også arter, der lever i rødderne af pastinak, tidsler, ranunkler og et hav af andre planter. Endelig har vi en del svirrefluer, der må være enhvers haveejers drøm; deres larver æder bladlus i rå mængder eller snylter i larverne på et bredt udvalg af galledannende insekter. Adskillige af de danske svirrefluer er trækfluer ligesom hos fuglene. Nu kan livet som trækflue være ganske omskifteligt, så i nogle år ser vi mange, i andre år få af disse arter. Til de danske træksvirrefluer hører den dobbeltbåndede svirreflue og dronefluen. Den første art skal ligne en gedehams, dronefluen en honningbidrone. Naturhistorisk Museum lige nu AnimaliA særudstilling på vej Rummet er mørkt. Det eneste lys kommer fra de mere eller mindre mærkværdige, zoologiske præparater, som er spredt i rummet. Et par store skeletter lyser hvidt. Det ene er et elsdyr, det andet en gigantisk hest. Her sidder en chimpanse i noget, der ligner en stor syltekrukke, og der ligger en bunke zebraskind. Det eventyrlige rum er Naturhistorisk Museums nye udstilling AnimaliA - Overlevelsens ABC, og udstillingen handler om overlevelse. Dyrs overlevelse individuelt og som art. AnimaliA kan besøges fra starten af juli. Tænker dyr? nyt fra Natur og Museum Sussie Pagh har tænkt.. over om dyr også tænker. I dette nye hæfte fra Natur og Museum gennemgåes masser af nyere forskning på området. Handler dyr udelukkende ud fra instinkter eller ligger der en eller anden form for tænkning bag? Og hvordan designer man overhovedet et sådant forsøg? Der er lavet forsøg med alt fra aber til papagøjer, men om dyrene tænker, skal man læse hæftet for at få at vide. Tænker dyr? udkommer i starten af juni og kan købes i museets e-butik. Begge arter overlever dårligt vinteren i Danmark, men her i juni måned kommer de normalt væltende herop fra syd. Hen på eftersommeren vender trækket og de nye, indfødte generationer flyver i tonsvis mod syd. Et af de gode steder at studere dette fænomen er i Alperne, hvor svirrefluerne på vej mod sydens varme presses sammen i de lavest liggende pas. Man har talt millioner af svirrefluer i disse massive fronter af sydtrækkende fluer. Hvis vinteren kommer for tidligt i Alperne er det bare surt at være svirreflue så går motoren kold og livet stopper brat! Så næste gang du smækker en dobbeltbåndet svirreflue, så tænk lige på dens hårde kamp for hvert år at komme helt til Danmark og krydre tilværelsen for os eller lad den leve! Projekt STENBRONATUR I dette aktuelle projekt sættes der fokus på byens dyreliv. Formålet med projektet er bl.a. at få mere viden om samspillet mellem mennesker og dyr i byen. Alle kan deltage i projektet. Der iværksættes en kortlægning af nogle af de dyr, som trives i byen, og der arrangeres guidede ture, hvor fagfolk fortæller om stenbronaturen i Århus. Læs mere om STENBRONATUR på hjemmesiden. Tlf nm@nathist.dk Åbningstider: Alle dage kl Juli august kl Gratis adgang for alle under 18 år Tekst Lars Bøgh Foto Morten D. D. Hansen

5 Efterlysning af utilsigtede cykel-hændelser/nærhændelser Udover at være lægesekretær i Børneafdelingen er jeg aktiv i Dansk Cyklist Forbunds Århus Afdeling (DCF). Vi har altid undret os over den måde, man behandler cyklister på ved SKS. DCF har haft kontakt med såvel Århus Kommune (via vores samarbejde kaldet KLAGE-CENTRALEN), med Århus Politi og med SKS. Men der er ikke megen lydhørhed nogen steder. Det hindrer os imidlertid ikke i at arbejde videre med sagen. De vigtigste ting nævnes her: Tilkørsel til hospitalsområdet er besværlig Sydfra: Fra Brendstrupgårdsvej skal man over hospitalsgaden for at komme ind på cykelstien og har som cyklist vigepligt for alt. For at sikre sig fri bane inden man kører frem, skal man orientere sig ikke blot 180 grader tilbage over venstre skulder, men også 90 grader til højre hen ad hospitalsgaden. Her kan man så i myldretiden holde i lang tid og snurre rundt med hovedet, før man er heldig, at en bilist holder tilbage, så man kan komme trygt over. Nordfra: Man kan komme til SKS via en sti fra Tueager, forbi Forskerpark Skejby. Når man er cyklet frem til svinget på hospitalsgaden, kan man ikke køre direkte over og ind på cykelstien, for her er kun en buet hæk hele vejen. I stedet må man køre et godt stykke på kørebanen, hvis man skal sydpå, og et lille stykke på kørebanen, hvis man skal til Børneafdelingen eller endnu længere vestpå. Cykelstierne er ikke placeret som man normalt gør det, nemlig på hver sin side af kørebanen. Man har valgt at gemme cykelstierne væk bag fortov og buske, der meget ofte er så høje, at oversigten er dårlig. Ved samme lejlighed har man givet cyklisterne vigepligt (med hajtænder) ved ALLE stikveje ind til hospitalet, d.v.s cyklisterne skal holde tilbage for såvel tværgående fodgængere og biler for hver (et slag på tasken) ca. 50 meter hele vejen langs hospitalet. Op/nedkørslerne er et kapitel for sig, idet de er meget stejle. Stikvejene hælder en smule i begge sider, så der er en ekstra lille hulning i asfalten. På begge sider af stikvejene er der et par meter med ruflede fortovsfliser. Alt sammen med til at man som cyklist virkelig bliver rystet og ting i cyklekurve hopper meget ofte op. DCF har fået en del henvendelser fra enkeltpersoner (både ikke-ansatte og ansatte på SKS) om de dårlige cykelforhold. Vi har også fået flere beretninger om cykeluheld og episoder, hvor det var lige ved at gå galt. (Tillige har vi fået rigtig mange henvendelser om farlige cykelforhold på Herredsvej og Brendstrupgårdsvej, men det er en anden historie, som vi af pladsmæssige grunde holder uden for i første omgang.) IN TRYK har også et par gange trykt artikler, hvor nogen har ytret sig om forholdene, og det sidste jeg har hørt er en nærhændelse, der har været behandlet sidste år i Hovedsikkerhedsudvalget på SKS. Det er min opfattelse, at de informationer der når frem til os det er kun toppen af isbjerget. På SKS ser man med stor alvor på utilsigtede hændelser og nærhændelser, der kan overgå patienterne, og alt skal indberettes vedr. dette for at gøre tingene bedre. Vi ser i DCF med tilsvarende stor alvor på trafikforhold, der ikke fungerer og skaber ufremkommelighed og farlige situationer for cyklister. Mit forslag er, at DCF og jeg bliver informeret om alt hvad der er sket af utilsigtede hændelser og nærhændelser for alle, der færdes på cykel ved SKS og omegn. Derfor: Alle, der har haft (eller kender til) oplevelser af en karakter, der kan styrke vores videre arbejde med at forbedre cykelforholdene ved SKS, er meget velkomne til at henvende sig. Af praktiske grunde (og for dokumentationens skyld) vil jeg gerne bede om at henvendelserne bliver skriftlige. SKS vil på flere måder gerne sikre de ansattes sundhed bl.a. med rygeforbud, mulighed for at dyrke motion via SAK, deltagelse i Vi Cykler Til Arbejde m.m. Nu mangler vi bare, at de hjælper ALLE CYKLI STER med til at færdes sikkert omkring SKS. Det er for de ansattes vedkommende ikke gjort med en gave i form af en gul vest fra Region Midtjylland. I kan benytte klageskemaet på vores hjemmeside: vælg Klagecentralen i menuen Eller I kan maile til mig på kst@sks.aaa.dk Endelig kan breve sendes til: Lægesekretær Kirsten Stranddorf, Sekretariatet, Børneafdelingen eller Dansk Cyklist Forbund, Århus Afdeling Dannebrogsgade 8 A 1.sal 8000 Århus C. Tekst Kirsten Strandorf, lægesekretær, Børneafdeling A Foto Tonny Foghmar

6 Udstilling i juni Sky by Art Ingerlise Vikne Der er ingen udstilling i juli Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk