God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!"

Transkript

1 Forløbet Ud i naturen er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for natur eller sundhed. Det er aktiv og deltagende sundhedsundervisning, hvor eleverne gennem dialogbaserede øvelser reflekterer over deres egen og andres sundhed ifm. oplevelser i og med naturen. Materialet fra Styr på Sundheden skal ses som en håndsrækning og inspirationskilde til de mange undervisere, der oplever det udfordrende at kaste sig over sundhedsundervisningen. Samtidig kan det være et godt supplement til allerede eksisterende materialer. Det anbefales, at du læser Lærervejledning 6, inden du går i gang med selve øvelserne. Her uddybes det teoretiske udgangspunkt for forløbet, så du i højere grad vil være i stand til at gå i dialog med eleverne om emnet. På kan du få mere inspiration og downloade flere undervisningsforløb og plakater til sundhedsundervisningen. Det er et inspirationsmateriale så lad dig inspirere og få dine egne ideer. Materialets vigtigste budskab er at lære eleverne, at sundhed skal forstås bredt, og at der er mange forskellige faktorer, der påvirker vores sundhed. Materialet opfylder kompetencemålet Sundhed og trivsel inden for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Titel Styr på Sundheden Ud i naturen Udgiver Dansk Skoleidræt, 1. udgave 2019 Redaktion/forfatter Mathias Knudsen & Nikolaj Nilsson Salg Online på eller hos Dansk Skoleidræt, tlf Mekanisk, fotografisk, elektronisk, kopiering eller anden gengivelse fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 0

2 I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men et relativt begreb. Det er altså eleven selv, der er med til at definere, hvad der er sundt. Eleverne kan derudover have arbejdet med forløbene Leg, bevægelse og motion, Venner og fællesskaber, Mad og måltider samt Følelser og selvværd. Forhåbentlig begynder eleverne at få en forståelse af, at sundhed handler om mange aspekter af livet. Overordnet skal forløbet ses som en del af helheden med de andre forløb. Det betyder, at eleverne skal opleve, hvordan naturen og det at opholde sig i naturen har indflydelse på deres sundhed. Målet er, at eleverne bliver præsenteret for aktiviteter i naturen, der kan danne grundlag for en efterfølgende diskussion om naturens sundhedsmæssige effekt. Denne diskussion kan føres som opsamling i de enkelte øvelser eller efter endt forløb, og den kan med fordel tage afsæt i Lærervejledning 6. Forløbet er inddelt på følgende vis: Der startes med en indledende øvelse (En rundtur i Sundhedsstjernen). Denne efterfølges af tre mere aktive øvelser, der kan laves, som underviseren ønsker det (Fangeleg i naturen, Bevæg dig mod lyde og Find din ting). De resterende tre fungerer som opsamlingsøvelser (Kreativ sundhed, Ærteposesvar og Terning-evaluering) og ligger derfor naturligt i sidste del af forløbet. En rundtur i Sundhedsstjernen // 30 minutter. Fangeleg i naturen // 15 minutter. Bevæg dig mod lyde // 30 minutter. Find din ting // 30 minutter. Kreativ sundhed // 45 minutter. Ærteposesvar // 30 minutter. Terning-evaluering // 25 minutter. 1

3 Introduktion Det anbefales at lave denne øvelse i begyndelsen af alle forløb, fordi eleverne bliver mindet om, at sundhedsbegrebet skal forstås bredt, og at levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker hinanden. Det er vigtigt med denne refleksion og forståelse, før eleverne går i dybden med en specifik livsstilsfaktor. Hvis eleverne har lavet øvelsen tidligere, kan du vurdere, om det er tilstrækkeligt at tage Sundhedsstjernen frem og snakke med eleverne om, hvordan levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker mulighederne for at føle sig og være sund. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på elevernes levevilkår. Det kan være en god idé at understrege, at vi alle prioriterer forskelligt: nogle synes fx det er vigtigt med dyrt tøj, mens andre bruger tid og penge på et kæledyr eller andre interesser. Du kan opfordre eleverne til at være nysgerrige over for hinanden uden at være dømmende. Læringsmål Eleverne får en dybere forståelse for sammenhængen mellem levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhed. Materialer Sundhedsstjernen se Sundhedskassen eller Lærervejledning 2 se Sundhedsmappen eller Kridt kan anvendes til at tegne Sundhedsstjernen frem for de fem ark fra Lærervejledning 2. Forberedelse og organisering Underviseren beslutter, om de fem ark fra Lærervejledning 2 skal anvendes, eller om Sundhedsstjernen skal tegnes op med kridt. Hvis de fem ark anvendes, skal de placeres i en stor cirkel. Hvis der er tid, kan underviseren få det til at ligne en stjerne. På den måde bliver det nemmere for eleverne at overføre Sundhedsstjernen fra plakaten til figuren på gulvet. Øvelsen kræver plads til, at eleverne kan bevæge sig rundt mellem arkene på gulvet. Læs lærervejledning 2 og evt. lærervejledning 6. Fremgangsmåde Alle elever placerer sig uden for Sundhedsstjernen (eller arkene, der danner en cirkel). Underviseren forklarer, at de nu står i det, der hedder levevilkår, og at det kan være svært at ændre på ens levevilkår. 2

4 Eleverne går sammen to og to og fortæller hver især om deres levevilkår. Underviseren kan benytte følgende hjælpespørgsmål: o Hvordan bor du? Bor du i lejlighed, hus eller andet? o Har du nogle muligheder for at gå til sport i din fritid? Underviseren gør opmærksom på, at eleverne kan vise interesse ved at spørge nysgerrigt ind til hinandens levevilkår. Når eleverne har snakket færdigt, går de i makkerpar videre ud til et af livsstilsområderne (Sundhedsstjernens spidser). Her skal de fortælle om hinandens liv ud fra livsstilsfaktorerne. Eksempler: o Hvis et makkerpar står i feltet Andet, kan de fx fortælle hinanden, hvor mange timer de sover om natten, hvornår de sidst har været en tur i skoven, hvornår de sidst har været syge, eller om de vasker hænder, før de spiser. o Hvis et makkerpar står i feltet Følelser og selvværd, kan de fx fortælle hinanden, hvad der gør dem glade eller triste, eller hvornår de har en god skoledag. o Hvis et makkerpar står i feltet Venner og fællesskaber, kan de fx fortælle, hvem de er sammen med, enten i skolen eller derhjemme. Eller om de har et godt fællesskab på fx gymnastik- eller fodboldholdet. o Hvis et makkerpar står i feltet Leg, bevægelse og motion, kan de fx fortælle om deres fritidsinteresser, eller om de går eller cykler til skole. o Hvis et makkerpar står i feltet Mad og måltider, kan de fx fortælle om, hvad de får at spise til aftensmad derhjemme, hvad de godt kan lide at have med i madpakken, om de godt kan lide at spise sammen med andre eller alene. På underviserens signal går alle elever ind i midten af Sundhedsstjernen. Her finder de en ny makker og går ud til et nyt livsstilsområde. Dette fortsætter, indtil alle elever har været omkring alle fem livsstilsområder. Opsamling Tag en snak med eleverne om, hvor stor betydning deres levevilkår har for dem. Sørg for at fokusere på, at man også selv kan gøre noget, som er godt for en selv. Hvis man fx synes, at man har nogle dårlige vaner, kan man prøve at ændre adfærd. Og hvis der er noget, som gør en glad, kan man måske gøre det noget oftere. Variation Som en variation til at udnytte uderummet kan forskellige markeringsobjekter bruges i stedet for de fem ark fra Sundhedskassen. Altså kan fem forskellige træer anvendes i stedet. Når/hvis aktiviteten laves udendørs, kan der med fordel tages udgangspunkt i kategorien Andet fra Sundhedsstjernen. Det kan bruges som startskuddet til det 3

5 kommende forløb. Som inspiration til hvad der kan snakkes om, anbefales det at læse lærervejledning 6. Underviseren kan vælge, at eleverne ikke skifter makker undervejs. På den måde bliver det nemmere at holde styr på, at alle elever når ud til alle livsstilsområder. For at styre processen mere, kan hele klassen snakke om det samme emne i par, og derefter samle op i plenum. På den måde kan underviseren bedre sikre refleksionsniveauet hos eleverne. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan stimuli påvirker dem, og hvor mange stimuli de bliver udsat for i deres dagligdag. Læringsmål At eleverne kan sætte ord på og sortere i de mange stimuli. Materialer Bind for øjnene kunne fx være viskestykker eller halstørklæder. Forberedelse og organisering Find et område udenfor, hvor der er plads til, at eleverne kan bevæge sig rundt og ikke forstyrrer andre. Læs punkt 2, 3 og 4 fra lærervejledning 6. Overvej gerne områder med forskellige stimuli (fx skoven, legepladsen, byparken). Fremgangsmåde Som intro til denne øvelse er det vigtigt at snakke med eleverne om den store mængde af stimuli, de oplever til hverdag. Der kan snakkes om larm fra biler, cykler, fjernsyn, radio og mennesker, at man skal orientere sig for ikke at gå ind i andre, konstant bevægelse omkring en. Inddrag gerne eleverne og hør, hvad de oplever af stimuli i hverdagen. Fortæl herefter om de positive effekter ved at være udenfor fra punkt 2, 3 og 4 fra lærervejledning 6. Dette punkt kan evt. også gemmes til opsamlingen som afrunding af øvelsen. Nu går eleverne sammen i makkerpar. Underviseren siger: Om lidt skal den ene af jer tage bind for øjnene. Den anden skal føre sin blinde makker rundt mellem de andre, og I skal alle bevæge jer inden for et afgrænset område. Dette gøres ved, at den seende siger navnet på sin 4

6 blinde makker. Der må ikke angives retninger, så der må altså ikke siges højre, venstre osv. Derudover må man i makkerparret ikke røre hinanden (fx holde i hånd, holde på skuldre, osv.). Den blinde skal forsøge at følge sin makker rundt i området ved at lytte efter sit navn. Det er vigtigt, at den, der kan se, passer godt på sin blinde makker, så der ikke sker sammenstød. Eleverne prøver det. Efter lidt tid (ca. 5 minutter) byttes der, så rollerne er omvendte. Efter makkerbyttet skal eleverne snakke sammen i makkerparrene: Hvilke sanser brugte du (i begge roller)? Hvad lagde du mærke til, da du gik rundt (i begge roller)? Underviseren siger: Om lidt skal I gøre det samme som før, men denne gang må de seende sige andre blindes navne end deres makkers. I skal stadig forsøge at få jeres makker til at følge efter jer, men I må gerne forstyrre de andre med stemmen. Nu er det derfor vigtigt for den blinde at være ekstra opmærksom og kun følge sin makkers stemme. De seende har stadig et vigtigt ansvar i, at de blinde ikke støder sammen. Dette skal I være ekstra opmærksomme på nu. Efter lidt tid byttes der, så rollerne er omvendte. Opsamling Eleverne skal nu snakke sammen i makkerparrene: o Hvordan føltes det? o Hvilke sanser brugte du (i begge roller)? o Hvad lagde du mærke til, når du gik rundt (i begge roller)? o Hvad var forskellen på første og anden runde (evt. hvorfor ingen forskel)? o Var det stressende? Variationer Afstanden fra den seende til den blinde kan gøres længere/kortere. Lav øvelsen i forskellige områder, hvor mængden af sanseindtryk er forskelligt fx i den stille skov sat op mod den larmende skolegård. Hvad gør det ved elevernes evne til at modtage og filtrere stimuliene? Den seende kan skifte sin makkers navn ud med en bestemt lyd, som den blinde skal lytte efter (f.eks. fløjte, pifte, knipse, lyd med naturgenstande). Packman-fangeleg. Den blinde er inde i et afgrænset område, mens den seende makker er uden for området. Den seende skal ved hjælp af lyde styre sin blinde makker og undgå, at han/hun bliver fanget. Fangeren er ligeledes blind og har en seende makker uden for området. Der kan laves et afgrænset område, hvori der bliver smidt en masse objekter, som klassen skal arbejde sammen om at få samlet sammen. Den ene halvdel er stadig blind, og den anden halvdel guider deres makker rundt i området, uden selv at måtte gå derind. 5

7 Formål: At eleverne bliver opmærksomme på de små forskelligheder i naturen, samtidig med at de skal arbejde med tillid til og ansvar for hinanden. Læringsmål At eleverne bliver bevidste om deres sanser, og hvordan udelukkelse af én sans påvirker de andre. Materialer Bind for øjnene kunne fx være viskestykker eller halstørklæder. Forberedelse og organisering Find et område udenfor med mange unikke strukturer, som fx en skov med træer og store sten, og hvor eleverne kan færdes frit. Fremgangsmåde Eleverne skal gå sammen i makkerpar. Underviseren siger: Om lidt skal den ene af jer tage bind for øjnene, og det er vigtigt, at I ikke kan se. Den, som stadig kan se, tager sin blinde makker i hånden og fører ham eller hende rundt i området (ikke for langt væk fra startstedet). Den seende finder en ting (træ, sten, pind osv.), som er unik nok til, at den blinde kan finde den igen, og at den kan ses fra startstedet. Den blinde skal herefter ved hjælp af alle sine sanser bortset fra synssansen finde ud af, hvad han/hun tror det er. Når den blinde synes at vide, hvad tingen er og mener at kunne finde den igen, fører den seende makker den blinde tilbage til startstedet via en snørklet vej. Gå ikke længere end 10 meter væk fra tingen. Nu skal den blinde makker fjerne sit bind fra øjnene og se, om han/hun kan finde tilbage til sin ting. Eleverne prøver det når tingen er fundet, byttes rollerne. Opsamling Eleverne skal nu snakke sammen i makkerparrene: o Følte I jer trygge i hinandens selskab (hvorfor/hvorfor ikke)? o Hvilke sanser brugte du til at bestemme tingen? Hvad lagde du mærke til, når du gik rundt (i begge roller)? o Lav gerne en fælles opsamling i plenum, hvor eleverne deler erfaringer med hinanden. 6

8 Variationer Valget af ting : Der kan skrues på sværhedsgraden ved at bestemme, hvor store og unikke de forskellige ting må være. Distancen, som de skal gå væk fra tingen efter at de blinde har registreret den, kan gøres længere/kortere, alt efter hvor stor succes eleverne har i første runde. Der kan laves et tampen brænder -system, således den blinde kan hjælpes lidt tilbage på sporet, hvis vedkommende begynder at gå i den helt forkerte retning. I stedet for at der skal føres hen til en ting, kan der føres rundt i et afgrænset område. Når den blinde er blevet ført rundt i sekunder, skal vedkommende prøve at beskrive, hvor han/hun er endt i området. Formål At eleverne bliver opmærksomme på omgivelsernes betydning, fx ift. motorisk udfordring og energien i aktiviteten. Læringsmål At eleverne får en oplevelse af og kan sætte ord på, hvordan naturen som arena påvirker fangelegen ift. andre arenaer (fx gymnastiksalen). Materialer 1-2 overtrækstrøjer. 4 objekter, der kan afgrænse området. Overvej at bruge naturlige objekter til at afgrænse området (fx træer, stier, store sten eller lignende). Forberedelse og organisering Den allervigtigste forberedelse til denne øvelse er, at du som underviser overvejer din egen klasse. Er det bedst at lave en almindelig fangeleg, eller skal der fx være konsekvenser ved at blive fanget? Under punktet variationer er der listet en række forskellige variationsmuligheder op, som du kan lade dig inspirere af. Find et område, der kan bruges til at lege fangeleg udenfor, gerne i en skov eller park. Det gør ikke noget, hvis området er lidt kuperet. Det vil være en fordel, at området har træer. Fremgangsmåde Området afgrænses i fællesskab mellem underviser og elever. Underviseren udvælger en elev (eller flere), der skal være fangere. Fangerne skal nu forsøge at fange en anden elev. Når dette sker, skal den elev, der bliver fanget, have overtrækstrøjen af fangeren og forsøge at fange en ny elev. 7

9 Der kan evt. indføres en ekstra fanger, der kun må gå rundt. Dette kan skabe større udskiftning af fangere i legen. Opsamling Del eleverne i mindre grupper (eller par) og snak om følgende: Hvordan oplevede i fangelegen? Var det svært eller nemt at bevæge sig i skoven/i parken? Er der forskel på at lege fangeleg i skoven ift. fx i gymnastiksalen? Variationer Legen kan varieres på følgende måde: o Antal fangere. o Områdets størrelse. o Områdets beskaffenhed altså hvor svært underlaget er at bevæge sig rundt på. I stedet for løbende at skifte fanger, kan den fangede blive fanger med de allerede eksisterende fangere. På den måde kommer der flere og flere fangere. Der kan indføres en konsekvens ved at blive fanget: Fx at man skal vente, til man bliver befriet som i ståtrold, eller at man skal løbe rundt om et bestemt træ, inden man er med i legen igen. Muligheden for at have helle -steder (områder hvor man ikke kan blive fanget): Fx ved at røre et stort træ. En anden mulighed er, at eleverne skal gå tre sammen om at danne helle ved at lave en kæde rundt om et træ. Dette kræver altså, at eleverne samarbejder. Formål At eleverne på en kreativ måde får muligheden for at udtrykke, hvad sundhed er for dem, samt at de får øjnene op for forskellige naturmaterialer. Læringsmål At eleverne kan udtrykke deres viden om sundhed kreativt, samt at de får et indblik i deres klassekammeraters forståelse af sundhedsbegrebet. Materialer Brug materialer, der er på det sted, hvor I laver øvelsen (fx sand i sandkassen, pinde i skovbunden, osv.). Forberedelse og organisering Find et sted uden for med nok materialer til hele klassen. 8

10 Klassen skal organiseres i grupper af 3-4 elever. Læs punkt 3 fra lærervejledning 6. Fremgangsmåde Underviseren siger: Om lidt skal I bygge det højeste objekt, som I overhovedet kan. I må kun bruge de materialer, som I kan finde i området (definér området tydeligt). Inden I gør det, har I et minut i gruppen til at finde ud af, hvad I vil bygge. I har et minut fra nu af! Efter det ene minut er gået, stoppes snakken, og underviseren siger: I har nu fem minutter til at bygge det, I har aftalt! Efter de fem minutter er gået, stoppes øvelsen. (Det er vigtigt, at der holdes øje med tiden, men det vigtigste er, at de bliver færdige. Så måske siges der ét minut tilbage, men giv dem så to-tre minutter, så de kan blive helt færdige). Klassen samles i en gruppe igen, og der snakkes i plenum om fx: o Hvilken rolle havde du i gruppen? o Hvordan synes du, samarbejdet gik i gruppen? o Kunne I gøre noget anderledes til næste gang? Underviseren siger: Om lidt skal I lave øvelsen igen, men denne gang skal I bygge noget, der symboliserer sundhed for jer. Det kunne fx være noget, der omhandler Leg, bevægelse og motion, Venner og fællesskaber, Mad og måltider eller Følelser og selvværd (sundhedsstjernens emner). Inden I gør det, har I ét minut i gruppen til at finde ud af, hvad I vil bygge. Tiden starter nu! Efter det ene minut er gået, stoppes snakken, og underviseren siger: I har nu fem minutter til at bygge det, I har aftalt! Øvelsen stoppes efter fem minutter. Igen er det vigtigste, at de bliver færdige. Herefter går grupperne rundt og ser hinandens objekter, hvor de enkelte grupper præsenterer deres værker for resten af klassen. Her er det vigtigt at spørge ind til gruppen om, hvordan netop dét symboliserer sundhed for dem. Underviseren siger: Om lidt skal I lave øvelsen igen, men denne gang skal I bygge noget, der symboliserer usundhed for jer. Det kunne fx være noget, der omhandler levevilkår eller livsstil som fx rygning, mad, ensomhed, stress osv. Inden I gør det, har I et minut i gruppen til at finde ud af, hvad I vil bygge. I har et minut fra nu af! Efter det ene minut er gået, stoppes snakken, og underviseren siger: I har nu fem minutter til at bygge det, I har aftalt! Efter de fem minutter er gået, stoppes øvelsen. Igen er det vigtigste, at de bliver færdige. 9

11 Herefter går grupperne rundt og ser hinandens objekter, hvor de enkelte grupper præsenterer deres værker for resten af klassen. Her er det vigtigt at spørge ind til gruppen om, hvordan netop dét symboliserer usundhed for dem. Opsamling Som opsamling er det vigtigt at påpege, at sundhed er individuelt godt som oplæg til diskussion om: Hvad er sundhed for dig?. o Her er det vigtigt at diskutere, om der er noget, der nødvendigvis er sundt/usundt. Hvis det usunde kun gøres en gang i mellem og evt. forbindes med noget andet rart, så er det ikke nødvendigvis usundt. Det bliver først usundt, når der er tale om en vane. o Hvis der er tid, kan der med fordel snakkes med eleverne om, hvordan det er at arbejde med naturen på en kreativ måde. Der kan fx spørges om: Hvordan er det arbejde med materialer, der ikke nødvendigvis er helt lige eller har lige kanter? Hvordan er det at arbejde med materialer, der ikke nødvendigvis lige passer ind i den plan, man havde i hovedet? Variationer Gruppernes størrelse eller sammensætning (evt. kønsopdelt). Hvis det er presset med tiden, kan eleverne eller underviseren tage billeder af værkerne, så der efterfølgende kan samles op på det i klassen. Øvelsen kan varieres til at have mere fokus på lige netop det, som underviseren ønsker. Det, som eleverne bliver bedt om at bygge, sætter nemlig rammen for, hvad fokus bliver. o Hvis man ønsker, at fokus skal være på Venner og fællesskaber, kan der fx bygges noget, der symboliserer: Et godt/dårligt fællesskab En god/dårlig ven er for mig o Hvis man ønsker, at fokus skal være på Følelser og selvværd, kan der fx bygges noget, der symboliserer: Noget, der gør mig glad/ked af det Noget, der gør mig stolt/flov o Hvis man ønsker, at fokus skal være på Leg, bevægelse og motion, kan der fx bygges noget, der symboliserer: Min yndlingsaktivitet er (fysisk aktivitet) Hvad I laver, når I ikke er aktive o Hvis man ønsker, at fokus skal være på Mad og måltider, kan der fx bygges noget, der symboliserer: Noget, der er en sund/usund madvane for mig At jeg synes, det er hyggeligt at spise sammen med andre 10

12 Formål At eleverne deler deres perspektiver om naturen og det at være i naturen, samt at de kan se det i relation til dagligdagen indendørs. Læringsmål Eleverne er bevidste om egne vaner ift. ophold i naturen. Eleverne kan fortælle om deres forhold til naturen. Materialer To ærteposer fra Sundhedskassen. Forberedelse og organisering Find et område, hvor der er plads til, at eleverne kan stå i en eller to cirkler. Er der mere end 15 elever, er det en god idé at dele eleverne i to cirkler. Øvelsen fungerer bedst, hvis der er en underviser til hver cirkel. Fremgangsmåde Eleverne og underviseren står klar i en eller to cirkler. Underviseren siger: Jeg/den udvalgte elev kaster ærteposen ud til en tilfældig af jer. Det første udsagn, I skal tage stilling til, er: Naturen er for mig et sted, hvor. Derefter løber jeg over bag den, som jeg kastede til, og sætter mig på hug. Den, jeg kastede til, gør sætningen færdig og kaster herefter ærteposen videre til en klassekammerat, der svarer på samme udsagn: Naturen er for mig et sted, hvor. Igen løber man over bag ved klassekammeraten og sætter sig på hug. På den måde kan man se, hvem der mangler at få ærteposen. I skal desuden forsøge at huske, hvad de andre svarer. Øvelsen fortsætter, indtil alle har svaret på udsagnet, og ærteposen igen er tilbage, hvor den startede. Underviseren spørger eleverne, om nogen kan huske, hvad de andre sagde. Sørg for, at alle eleverne bliver nævnt. Hele øvelsen gentages, men nu med udsagnet Min yndlingsaktivitet i naturen er. Igen skal man forsøge at huske, hvad de andre siger. Yderligere spørgsmål/udsagn til ærteposesvar: "Min tur i naturen har været god, når Jeg kan godt lide at være udenfor, fordi Jeg kan ikke lide at være udenfor, fordi Hvad betød det for mig, at vi lavede øvelserne udenfor frem for indenfor? Mit yndlingssted i naturen er? (fx skoven, stranden, parken osv. ) 11

13 Opsamling Tag en snak i plenum omkring: o Hvad eleverne lagde mærke til hos deres klassekammeraters svar. o Evt. hvad eleverne kan gøre for at komme mere udendørs. Variationer I stedet for at løbe kan eleverne lave andre forskellige grundmotoriske øvelser, fx hoppe. Hvis der ønskes mere bevægelse i øvelsen, kan klassen splittes op i mindre grupper, men stadig fastholde cirklens størrelse. Således vil eleverne skulle løbe (eller på anden måde bevæge sig) oftere. Dette kan især være en god idé, hvis øvelsen laves udenfor, og det er lidt køligt. Formål Øvelsen er en opsamling og evaluering på forløbet Ud i naturen. Læringsmål At eleverne kan evaluere forløbet og italesætte deres viden om sanser og ophold i naturen i relation til deres egen og andres sundhed. Materialer De tre 12-sidede terninger fra Sundhedskassen. Tre ark med kopier/print af spørgsmålene. Se spørgsmålene længere nede i øvelsen. Forberedelse og organisering Der skal være plads til, at eleverne kan stå i tre cirkler. Fremgangsmåde Eleverne inddeles i tre grupper, der danner hver deres cirkel med en terning. Underviseren udvælger en elev fra hver cirkel, som skal læse spørgsmålene op under øvelsen. Den elev, som underviseren har valgt til at læse spørgsmålene op, har terningen. Eleven kaster terningen stille og roligt ud til en tilfældig elev i sin egen cirkel. Det tal, som højre tommelfinger lander på, når terningen gribes, siges højt, fx tallet 5. Oplæseren læser spørgsmål 5 højt. 12

14 Eleven, der griber terningen, svarer så godt han/hun kan og kaster terningen videre til en ny elev, som svarer på det spørgsmål, som højre tommelfinger lander på. Øvelsen fortsætter på denne måde. Eleverne skal sørge for, at alle får terningen og dermed svarer på et af spørgsmålene. Variationer Underviseren og eventuelt eleverne laver deres egne spørgsmål. Hvis der er flere elever, der gerne vil læse spørgsmålene højt, kan der indlægges byt undervejs. Spørgsmål til terning-evaluering 1. Hvad har du lært? 2. Hvad var sjovt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad undrede du dig over? 5. Hvornår har du sidst været udenfor? 6. Hvornår dyrkede du sidst udendørs motion? 7. Hvornår er det sjovt at være udenfor? 8. Hvornår er det ikke sjovt at være udenfor? 9. Kan du bedst lide at lave noget selv eller med andre i naturen? Hvorfor? 10. Hvilke sanser har du brugt i aktiviteterne i dette forløb? 11. Hvorfor er det sundt at være udenfor? 12. Har dit forhold til at være udenfor ændret sig? Hvorfor/hvorfor ikke? 13

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

FØLELSER OG SELVVÆRD

FØLELSER OG SELVVÆRD FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering I introforløbet arbejdede eleverne med, at begrebet sundhed kan være mange ting jf. Sundhedsstjernen. I forløbet om leg og bevægelse legede eleverne bevægelseslege og lavede bevægelseshistorier for at

Læs mere

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb: Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for

Læs mere

Overordnet. Læringsmål

Overordnet. Læringsmål I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse - en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER [ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% beelser: 145 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

PERSONAL MEANING MAPPING

PERSONAL MEANING MAPPING PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen

Trivsel og Bevægelse i Skolen Trivsel og Bevægelse i Skolen Indholdsfortegnelse : Politi og røvere Udbryderkongen Grænselegen Hvad er klokken Hr. Løve De blå de må gå s.1 s.2 s.3 s.4 s.5 : Sjipning Trylleelastik Diabolo Kendama Jonglering

Læs mere

Frikvartersaktiviteter

Frikvartersaktiviteter Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere