Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark"

Transkript

1 Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. MST Ref. frape Den 14. januar 2014 Støjhandlingsplaner - foreløbig afrapportering fra Danmark Indledning Miljøstyrelsen har modtaget støjhandlingsplaner fra en række myndigheder i henhold til direktiv om ekstern støj 2002/49/EF, der i Danmark er implementeret via støjbekendtgørelsen om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Overordnet set, er det Miljøstyrelsens indtryk, at de ansvarlige vejmyndigheders arbejde med kortlægning af støj og med støjhandlingsplaner har positiv betydning for støjbekæmpelsen. Mange af planerne indeholder gode og varierede forslag og initiativer til at reducere støjen. Planerne indeholder beskrivelser af sundhedskonsekvenserne af vejstøj og analyser af muligheder og omkostningerne ved at investere i at reducere støjen. Herudover er det Miljøstyrelsens opfattelse, at kortlægning og handlingsplaner har været med til at systematisere arbejdet med støj og sætte fokus på støj hos de ansvarlige myndigheder og borgerne. To kommuner har endnu ikke udarbejdet deres støjhandlingsplaner og i fire kommuner mangler den endelige politiske vedtagelse. Nedenstående resumé er udarbejdet på baggrund af de modtagne handlingsplaner, herunder de fire planer, der stadig er i høring og ikke er endeligt vedtagne. Afsnittene 1 og 3.1 er således foreløbige, mens de resterende afsnit i disse planer er endelige. Når de sidste handlingsplaner er modtaget, færdiggøres afsnit 1 og 3.1 og afrapporteringen afsluttes endeligt. De modtagne støjhandlingsplaner er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside Gennemgangen af støjhandlingsplanerne er systematiseret efter, hvem der er den ansvarlige myndighed, dvs. en opdeling efter nedenstående syv kategorier: 1) Kommunerne i hovedstadsområdet 2) Kommuner med større veje 3) Større byer uden for hovedstadsområdet 4) Statslige trafikmyndigheder vejstøj 5) Statslige trafikmyndigheder og trafikselskaber togstøj 6) Statslige og kommunale myndigheder med lufthavne 7) Statslige myndigheder med virksomheder Udover støjdirektivets krav til støjkort og støjhandlingsplaner har Danmark siden 2003 haft en national vejstøjstrategi med en række statslige initiativer. Vejstøjstrategiens formål har især været at hjælpe de lokale myndigheder (kommunerne) med at reducere støjen, da 9 ud af 10 støjbelastede

2 boliger i Danmark er ved kommuneveje. Vejstøjstrategien blev evalueret i 2010, og heri indgår en status for arbejdet med støjbekæmpelse i alle større byer i Danmark. Den første generation af støjhandlingsplanerne blev udarbejdet i Denne anden generation af støjhandlingsplanerne omhandler også byområderne Odense, Aarhus og Aalborg, hvilket giver det nationale overblik over den kommunale støjindsats et ekstra perspektiv. Alle db L den værdier i 4 m angives som db med mindre andet er anført. Procenter er afrundet til hele procenttal. Tal over er afrundede og delelige med Kommunerne i hovedstadsområdet Introduktion og sammenfatning 14 kommuner i hovedstadsområdet skal som følge af støjbekendtgørelsen om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner, der implementerer direktiv om ekstern støj 2002/49/EF i Danmark, udarbejde støjhandlingsplaner på grundlag af den tidligere udførte støjkortlægning af vejstøj. Det drejer sig om kommunerne: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Det samlede indbyggertal i disse byer var i 2013, og det samlede areal 398 km 2. Herlev og Brøndby har ikke udarbejdet støjhandlingsplaner. Miljøstyrelsen er i dialog med kommunerne men er endnu ikke blevet informeret om, hvornår planerne forventes færdige. Albertslund, Gentofte og Glostrup har endnu ikke politisk godkendt deres handlingsplaner, men har sendt deres forslag til planer i offentlig høring. Planerne forventes endeligt godkendt i marts 2014 og ligger til grund for dette foreløbige afsnit om kommunerne i hovedstadsområdet. Overordnet er det Miljøstyrelsens indtryk, at de ansvarlige vejmyndigheders arbejde med kortlægning af støj og med støjhandlingsplaner har positiv betydning for støjbekæmpelsen. Mange af planerne indeholder gode og varierede forslag og initiativer til at reducere støjen. Planerne indeholder beskrivelser af sundhedskonsekvenserne af vejstøj og analyser af muligheder og omkostningerne ved at investere i at reducere støjen. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at kortlægning og handlingsplaner har været med til at systematisere arbejdet med støj og sætte fokus på støj hos de ansvarlige myndigheder og borgerne. I første fase af støjdirektivet havde fire kommuner uden for hovedstadsområdet (Furesø, Greve, Køge, Horsens) frivilligt valgt at udarbejde en støjhandlingsplan for hele byområdet, udover hvad støjbekendtgørelsen stiller krav om. Miljøstyrelsen har ikke fået oplysninger om, at kommuner frivilligt har udarbejdet handlingsplaner i denne fase af støjhandlingsplanerne. Mange kommuner henviser til, at der også tidligere har været en vis støjindsats i kommunen, enten i form af rene støjhandlingsplaner eller som led i mere helhedsorienterede trafik- og miljøhandlingsplaner, som mange kommuner udarbejdede første gang i 1990 erne. De obligatoriske støjhandlingsplaner som følge af støjdirektivet bygger ovenpå disse tidligere støj- og trafikplaner. Kommunerne har screenet, om der er IPPC-virksomheder, som kommunen er miljømyndighed for, og som kan forventes at give anledning til industristøj over 55 db L den eller 50 db L night. Disse støjniveauer er noget højere end de danske vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Scree- 2

3 ningen viste, at der ikke var virksomheder, som skulle støjkortlægges. Staten - Miljøstyrelsen - er miljømyndighed for nogle IPPC-virksomheder, og en af disse virksomheder i hovedstadsområdet har ved screening vist sig at give støj over 55 db L den og 50 db L night. Støjhandlingsplanerne for virksomheder er omtalt i afsnit 7 i denne sammenfatning. Kortlægning De 14 kommuner har tidligere kortlagt støjen som følge af støjbekendtgørelsen, og disse data er formidlet videre til Kommissionen og er fremlagt via støjkort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Fem af kommunerne har vurderet, at der ikke skulle foretages en ny støjkortlægning i 2012, da der ikke havde været mærkbare ændringer, som har indflydelse på støjbelastningen siden den første kortlægning Kommunerne har i de fleste tilfælde opgjort antal støjbelastede boliger og mennesker ud fra den danske vejledende grænseværdi på 58 db som supplement til opgørelsen i intervaller á 5 db, dog har enkelte kommuner opgjort støjen ud fra 55 db. Det skal bemærkes, at Danmark i forbindelse med den seneste nationale støjkortlægning i 2012 har fået beregnet, at i alt , mod boliger i 2007, over hele landet er belastet med over 58 db. Heraf er det beregnet, at boliger er stærkt støjbelastet med et niveau over 68 db. Det er et fald på 26 % fra 2007, hvor der var stærkt støjbelastede boliger. En del af dette fald skyldes dog forskelle i metoden til at opgøre antal støjbelastede. Den nationale beregning tager blandt andet udgangspunkt i de støjkortlægninger, der er udført i 2012, suppleret med støjkortlægning i en række provinsbyer. Målsætninger i de kommende støjhandlingsplaner Nogle kommuner har fastsat ambitiøse målsætninger. De fleste mål går på, at ingen boliger må være belastet over 68 db inden for en årrække, eller at begrænse antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien for vejstøj på 58 db. Andre kommuner har fokus på at bekæmpe den støj, der forstyrrer nattesøvnen og anvender en vejledende grænseværdi for trafikstøj i boligområder om natten på maks. 50 db L night, på baggrund af WHO s anbefaling og kortlægningens laveste interval på 50 db. Støjdæmpende asfalt Alle 14 kommuner i hovedstadsområdet har anvendt støjreducerende slidlags belægninger (SRS) siden den første handlingsplan, og det indgår også i den fremtidige planlægning. SRS har fundet afgørende fodfæste i den danske støjbekæmpelse, da det kan implementeres til en beskeden merpris i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af vejene. SRS reducerer støjen med omkring 2 db i middel over belægningens levetid. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Mange kommuner har i en del år anvendt nedsat hastighed til at reducere støjen, eller de har planer om det. Nogle kommuner har sat hastigheden ned med km/t på de overordnede trafikveje, og arbejder også med hastighedszoner på 30 km/t og 40 km/t i rene boligområder. Ved at sænke farten med km/t, bliver støjen reduceret med 1-2 db. Tung trafik Enkelte kommuner har overvejet at flytte den tunge trafik (lastbiler og busser) til det overordnede vejenet, og der er især fokus på støjbelastningen om natten. En kommune vil begrænse adgang til at levere varer i aften- og nattetimerne for butikker og virksomheder i nærheden af boliger. Dette vil medføre, at nattestøjen reduceres ved boliger beliggende i centerområder og i blandede bolig- og erhvervsområder. Desuden vil et sådan tiltag begrænse den tunge trafik i nattetimerne generelt i kommunen. 3

4 Støjpartnerskaber Tre kommuner i hovedstadsområdet oplyser i deres støjhandlingsplaner, at de vil etablere støjpartnerskaber og har afsat midler til det. Støjpartnerskaber er projekter, hvor myndigheder og boligejere i fællesskab planlægger og betaler for at reducere støjen, både ved boligerne og ved vejen. 2 andre kommuner overvejer at etablere støjpartnerskaber. Ofte sættes der som kriterium, at boligerne er belastet med støj over 68 db, for at der kan ydes et tilskud på 50 %. Stilleområder To kommuner har udpeget stilleområder: Frederiksberg og Hvidovre, mens otte kommuner vil undersøger mulighederne for at gøre det. Det er positivt, at over halvdelen af kommunerne i hovedstadsregionen har sat udpegning og beskyttelse af stilleområder på dagsordenen. Der er ikke fastsat en egentlig grænseværdi for stilleområder, men Miljøstyrelsen har udmeldt som kriterium, at støjen i stilleområder i byen er mindre end 55 db. Frederiksberg Kommune oplyser, at de vil arbejde for at støjen ikke overstiger 45 db i deres fire stilleområder. Oplysningskampagner Nogle kommuner giver information til borgerne om, hvad de selv kan gøre for at reducere støjen. Det kan både være i forhold til hvad man selv kan gøre for at beskytte mod støj i lejligheden (lydvinduer, soveværelse mod stille facade). Men også oplysninger om hvordan man som trafikant kan reducere støjen er enkelte steder nævnt (køb støjsvagt køretøj, undgå accelerationer, undgå at køre om natten, køb støjsvage dæk osv.) Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger Alle kommuner beskriver, at de vil sikre, at ingen nye boliger belastes med vejstøj over grænseværdien på 58 db, når der etableres nye veje og bygges nye boliger. På den måde vil kommunerne forebygge, at støjproblemet øges. Den danske planlov foreskriver, at støjbelastede områder ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre der træffes foranstaltninger mod støjen. Overflytning af vejtrafik til andre transportformer, mobility management, elbiler Mange kommuner beskriver i deres handlingsplan, at de vil reducere støjen fra vejtrafikken ved at fremme kollektiv transport og cyklisme. Dette skal ske via mobility management værktøjer (samkørsel, delebiler, flere cykelstier osv.). En enkelt kommune (Frederiksberg) nævner kommunale elbiler som en del af støjindsatsen. Omkostningseffektive tiltag I den danske nationale vejstøjstrategi, som blev offentliggjort i 2003, er der foretaget cost-benefit analyser af en lang række virkemidler til at reducere støj. Nogle kommuner er inspireret af disse cost-benefit analyser om de mest effektive virkemidler til at reducere støj, og lægger vægt på, at dette element indgår i til- og fravalg af virkemidler. Der er for eksempel ofte refereret til, at brugen af støjsvage slidlagsbelægninger er omkostningseffektivt. Støj er i nogle kommuner tæt integreret i kommunens øvrige planlægning I nogle kommuner er støjbekæmpelse integreret i kommunens øvrige trafikregulering, fx i kommunale mobilitets- eller trafik- og Miljøplaner. Dette er en model, som bygger på en lang tradition i Danmark for at udarbejde helhedsorienterede plangrundlag, der ser trafikkens miljø- og sundhedsproblemer i en sammenhæng. Ved at integrere hensynet til støj i en bred plankontekst øges mulighederne for, at hensynet til støj varetages i forbindelse med den generelle trafik- og kommuneplanlægning. Især de største byer arbejder med fredeliggørelse af bymidterne, nedsat hastighed osv., hvilket har en positiv afsmittende effekt på støjniveauet. 4

5 Støj er i nogle byer integreret i tværkommunale miljønetværk som Green Cities To af kommunerne i hovedstadsområdet (Ballerup og Albertslund) deltager i et tværkommunalt miljøsamarbejde, Green Cities. En konsekvens af dette samarbejde er, at kommunerne har en ambitiøs målsætning om at begrænse støj om natten, idet støjen om natten i 2015 ikke må udsætte borgere for sundhedsskadelig påvirkning. Finansiering af indsatser i støjhandlingsplaner Nogle kommuner har udarbejdet projektkataloger over muligheden for at reducere støjen ved de mest støjfølsomme gader i kommunen, og har estimeret de mulige omkostninger. Generelt er planerne uden forpligtende politiske beslutninger om finansiering af de mange muligheder for støjreduktion. Det må forventes der i kommunerne skal følges op med politiske beslutninger som opfølgning på forslagene i støjhandlingsplanerne. Generelt er det således, at kun få kommuner konkret har afsat midler til støjbekæmpelse, primært til støjpartnerskaber og støjreducerende asfalt. Mange kommuner har valgt ikke at sætte omkostninger på alle indsatser, men lader det være op til de kommende budgetforhandlinger, eller lader det være op til konkret vurdering, når kommende enkeltprojekter skal vedtages, som fx trafiksanering eller vedligeholdelse af vejene. Støjdæmpende asfalt vurderes generelt at være 5-10 % dyrere end standard asfalt, og da støjsvag asfalt er udbredt i alle kommuner, vil støjindsatsen på dette punkt under alle omstændigheder betyde en omkostning af en vis størrelse. En anden kommunal indsats til støjinitiativer er kommunale investeringer i at fremme elbiler. Elbiler vil først på længere sigt kunne få direkte effekt på antallet af støjbelastede borgere, men udgør alligevel et støjdæmpende tiltag. Flere kommuner anvender elbiler, og Frederiksberg kommune oplyser, at de har 22 elbiler og deriblandt en 26 tons skraldebil. Andre initiativer som udskiftning af hegn til støjskærme ved rekreative områder og børneinstitutioner og udskiftning til støjreducerende vinduer i børneinstitutioner er eksempler på initiativer, som ikke er forsøgt prissat, men som har en omkostning og en positiv støjdæmpende effekt. Høring af planer Som nævnt i afsnittets indledning har ikke alle kommuner afsluttet høringen af støjhandlingsplanerne på nuværende tidspunkt. To kommuner har endnu ikke udarbejdet en handlingsplan. Samarbejde med andre myndigheder I alle byområder, som er belastet med støj fra statsveje (motorveje), har kommunen taget kontakt til Vejdirektoratet og har etableret et samarbejde og fremført ønsker til støjreduktion fra motorvejene. Effekt af støjhandlingsplaner i hovedstadsområdet Kun få af kommunerne oplyser, hvor mange støjbelastede boliger der forventes reduceret som følge af støjhandlingsplanerne. Effekterne er angivet i forhold til færre boliger under den danske vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 db og i forhold til de stærkt støjbelastede boliger på over 68 db. Kun Københavns Kommune forventer en stor effekt af planen. Samlet set forventer kommunen, at den teknologiske udvikling sammen med lavere hastighed på en række gader kan medføre en generel nedsættelse af vejstøjen med 2 db i løbet af de næste 5 år, og 3 db i løbet af de næste 10 år. Dette skøn forudsætter, at forbrugerne vælger støjsvage dæk. Det er dog usikkert, i hvilken grad mindre 5

6 støjende køretøjer rent faktisk vil vinde indpas. Hvis de 2 db opnås, vil konsekvensen være, at der om 5 år er færre støjbelastede boliger i København. Frederiksberg Kommune forventer at mindst 200 boliger støjbeskyttes via indgåelse af nye støjpartnerskaber. Herved kan det indendørs støjniveau forbedres med 5 10 db. Alle andre kommuner har meget beskedne forventninger til støjreduktionens omfang. At mange kommuner ikke har angivet konkrete vurderinger af effekterne forklares i flere af planerne med, at det ikke politisk er afgjort, hvilke konkrete initiativer i planerne, der vil blive fundet finansiering til. 2. Kommuner med større veje I den første støjkortlægning var der 20 kommuner, der skulle udarbejde en støjhandlingsplan, fordi de var vejmyndighed for større vejstrækninger med en årsdøgstrafik (ÅDT) på over køretøjer. En enkelt kommune, med en strækning på 100 meter, udarbejdede dog ikke en støjhandlingsplan. I den anden fase har Miljøstyrelsen imødekommet reaktionerne fra mange af de kommuner, der kortlagde støj fra større vejstrækninger i første kortlægning fase. I de foregående støjhandlingsplaner gav kommunerne udtryk for, at de havde vanskeligt ved at se begrundelsen for at udfærdige en handlingsplan for et par ofte korte vejstrækninger, hovedsagelig omfartsveje, mens der var store støjproblemer fra mindre trafikerede veje i deres tætbefolkede bycentre, som ikke er omfattet af krav om støjkortlægning. En undersøgelse af de kommunale veje i Danmark viser, at næsten hver kommune har en eller få vejstrækninger med en trafikbelastning over køretøjer, og at mange af disse veje hverken er knyttet til bycentre eller til det regionale vejnet. Efterfølgende blev det besluttet, at større veje skal kortlægges, som en del af det regionale eller nationale vejnet, hvor Transportministeriet (Vejdirektoratet) er myndighed. Beslutningen blev meddelt til Generalsekretariatet for Europa Kommissionen og til det Europæiske Miljøagentur i et brev af 21. juni Større byer uden for hovedstadsområdet Introduktion Ved den anden kortlægning af støj skal byområder med et indbyggerantal større end indbyggere kortlægges, og der skal udarbejdes støjhandlingsplaner for disse byområder. Dermed kortlægges tre byer, som ikke tidligere har været kortlagt: Odense med boliger og indbyggere inden for kortlægningsområdet, Aarhus med boliger og indbyggere inden for kortlægningsområdet samt Aalborg med boliger og indbyggere. 3.1 Odense (Endelig støjhandlingsplan forventes vedtaget februar 2014) Odense Kommune har udarbejdet en støjhandlingsplan. Kommunen giver dog udtryk for, at planen ikke har stor relevans, idet handlingsplanen vil være forældet, når kommunens planlagte trafikændringer træder i kraft fra 2014 og frem. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig til dette forhold. 6

7 Kortlægning Kortlægningen viser, at af boligerne svarende til 30 % og (27 %) af indbyggerne er støjbelastede. 6 % af boligerne og indbyggerne er stærkt støjbelastede over 68 db. Målsætninger Kommunen vil arbejde for at reducere støjforureningen fra trafikken blandt andet ved at begrænse behovet for biltransport ved byplanmæssige tiltag gennem fortætning af byen, ved at samlokalisere boliger og arbejdssteder og ved at placere trafikmål, så de bedst betjenes med gang-, cykel- eller kollektiv trafik. Støjdæmpende asfalt Kommunen foreslår, at der sker en omprioritering i driften, så støjdæmpende asfalt prioriteres højere på udvalgte trafikveje eventuelt på bekostning af antallet af veje, der kan få ny asfalt. I første halvdel af 2014 fremlægges en udviklingsplan for vejområdet, der beskriver eventuelle vedligeholdelsesefterslæb og prioriteringer. Støjpartnerskaber Kommunen foreslår, at der etableres en støjpulje på eksempelvis 4 mio. kr. til støjdæmpende tiltag med henblik på kommunal finansiering eller medfinansiering af støjdæmpende foranstaltninger på det kommunale vejnet. Støjpuljen prioriteres endeligt i forbindelse med budgettet for Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger Kommunen vil sikre, at de gældende grænseværdier for vejtrafikstøj overholdes, når der etableres nye støjfølsomme funktioner i byen langs de trafikerede veje. Tilsvarende tilstræbes grænseværdierne overholdt, når der etableres nye veje, når veje udbygges og ved større trafikale ændringer. Høring af planer Forslaget til handlingsplanen er i offentlig høring fra den 5. december 2013 til den 30. januar Den endelig støjhandlingsplan forventes vedtaget i februar Effekt af støjhandlingsplanerne Kommunen mener ikke, at det giver mening at udarbejde en handlingsplan for den nuværende trafikstruktur, idet strukturen ændres i I stedet vil eventuelle støjdæmpende foranstaltninger blive indarbejdet i de projekter, der indgår i den nye trafikstruktur. Kommunen har derfor ikke udarbejdet en effektvurdering. 3.2 Aarhus Aarhus Kommune havde 1. januar indbyggere og boliger. Jævnfør støjbekendtgørelsen skal et større samlet byområde med indbyggere og boliger kortlægges. Aarhus Kommune har valgt at kortlægge hele kommunen. Handlingsplanen omfatter derfor hele kommunen. Kortlægning Støjkortlægningen i 2011 bygger på støjbelastning af boliger langs veje med mere end 500 køretøjer pr. døgn i alt 817 km veje. Kortlægningen viser, at boliger er belastet af støj over den vejledende grænseværdi på 58 db, heraf ligger inden for det område, der skal kortlægges - hvilket svarer til 42 % af kommunens boliger har et støjniveau over 68 db, heraf ligger inden for det område, der skal kortlægges. Støjbidraget fra statsvejene er medtaget i kortlægningen. 7

8 Målsætninger Kommunen har som mål, at støjgenerne skal minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener skal forebygges gennem arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer skal sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastes af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Støjdæmpende asfalt Med den aktuelle handlingsplan lægges der op til, at den systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger, som blev startet op med den første støjhandlingsplan for større veje, fortsætter de næste fem år. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen I Aarhus er både indfaldsvejene og ringvejene skiltet med byzonetavlen, og lastbiler er derfor uanset hastighedsskiltningen i øvrigt underlagt en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Reduktion af hastigheden på det overordnede vejnet til 50 km/t har derfor alene en effekt på personbiltrafikken. Støjpartnerskaber Der lægges op til, at indgå partnerskaber med private om projekter til afhjælpning af støjgener gennem facadeisolering og støjafskærmning. Kommunen havde en støjpuljeordning i , der gav 50 % i tilskud til udskiftning af vinduer i en række ejendomme i den centrale del af Aarhus. I alt fik 371 boliger nye vinduer som følge af tilskudsordningen. Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og virksomhedsstøj er indarbejdet som en del af den gældende kommuneplans generelle rammebestemmelser. Med trafikplanlægningen koncentreres trafikken, herunder den tunge trafik, på det overordnede og mest miljørobuste vejnet. Dette vil kunne reducere støjen på andre dele af vejnettet. Omkostningseffektive tiltag Kommunen prioriterer støjbekæmpelsen langs de kommunale veje således, at de mest belastede områder prioriteres højst og således, at der primært sættes ind, hvor flest mulige stærkt belastede boliger og personer, der bor eller færdes i området, får effekt af indsatsen. Finansiering af indsatser i støjhandlingsplaner Kommunen angiver, at det ikke er muligt at finansiere de beskrevne initiativer i den aktuelle handlingsplan fuldt ud inden for de gældende bevillinger, der er vedtaget af kommunen. Det vil derfor være en forudsætning for gennemførelse af initiativer, som beskrevet i planen, at der gives yderligere bevillinger. Den fortsatte brug af støjreducerende belægninger forventes at kunne afholdes inden for gældende bevillinger. Høring af planer Forslaget til støjhandlingsplanen har været i offentligt høring fra den 16. maj til den 15. august Der indkom i alt 9 skriftlige bemærkninger. Effekt af støjhandlingsplanerne Boliger med en støjbelastning på db vurderes at kunne få nedbragt deres støjbelastning til acceptable niveauer ved en systematisk anvendelse af støjreducerende vejbelægninger. Det drejer sig om boliger. Ved de resterende boliger er det nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag. Støjbelastningen over 68 db ved boliger ( af disse er etageboliger) kan nedbrin- 8

9 ges ved hjælp af facadeisolering. Kommunes tidligere erfaringer med støjpuljeordningen viser, at det koster i størrelsen kr. pr. bolig at skifte til støjisolerende vinduer. 3.3 Aalborg Aalborg Kommune havde indbyggere og boliger pr 1. januar Det største samlede byområde består af byerne Aalborg og Nørresundby med sammenlagt indbyggere. Kortlægning Kortlægningen af trafikstøjen i 2012 omfatter veje med en døgntrafik på mere end 500 biler i byområdet i Aalborg og Nørresundby. Udstrækningen af det kortlagte vejnet er i alt 280 km. Samlet udgør antallet af støjbelastede boliger i det kortlagte område omkring boliger eller indbyggere. Det svarer til 48 % af de i alt boliger i byområdet. Knap hver tredje af disse er stærkt støjbelastet. Målsætninger Aalborg Kommune vil arbejde for etablering af den 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg, så de støjmæssige gevinster, der er forbundet hermed for den centrale midtby, kan realiseres. Støjdæmpende asfalt Der brugs støjdæmpende asfalt ved udskiftning af vejbelægninger på indfaldsvejene og de større ringveje. Det vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, om denne løsning er anvendelig. Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Aalborg Kommune vil lade tiltaget indgå i vurderingen af fremtidige hastighedsgrænser på de overordnede trafikveje i forbindelse med en kommende hastighedsplan for byerne. Støjpartnerskaber I de kommende års budgetforhandlinger vil der indgå overvejelser om at bevilge midler til støjrådgivning. Formålet med rådgivningen er, at give borgerne mulighed for at søge støtte og vejledning til støjisolering af deres boliger. Planlægning skal sikre, at der ikke etableres nye støjramte boliger Aalborg Kommune har opbygget en beregningsmodel for at sikre, at omdannelsen af de store byområder centralt i Aalborg kan realiseres, uden at dette fører til en forøgelse af trafikstøjproblemerne i områderne. Omkostningseffektive tiltag Ved at anvende en støjberegningsmodel ved alle bygge- og byudviklingsprojekter er der mulighed for at forebygge og løse støjgener på en omkostningseffektiv måde. Finansiering af indsatser i støjhandlingsplaner Kommunen har hidtil ikke afsat særlige midler til støjbekæmpelse. I de kommende fem år bør dette overvejes som følge af den gennemførte kortlægning. I forbindelse med nye større vejanlæg indgår støjhensyn som en del af grundlaget for de nye anlæg, og udgifter til løsning af støjgener er dermed indeholdt i budgettet. Høring af planer Forslaget til støjhandlingsplanen har været i offentlig høring frem til den 15. maj Kommunen har modtaget i alt 122 høringssvar primært fra privatpersoner. 9

10 Effekt af støjhandlingsplanerne Aalborg Kommune vil belyse, om de gennemførte initiativer har den ønskede effekt. Kommunen gennemfører allerede før- og eftermålinger på de vejstrækninger, hvor der er anvendt støjdæmpende asfaltbelægninger med henblik på at opsamle erfaringer. I hastighedszonerne sker der en opfølgning ved måling af hastighedsændringen. 4. Statslige trafikmyndigheder - vejstøj Introduktion Vejdirektoratet har udarbejdet Støjhandlingsplan for statens veje Desuden har Sund & Bælt udarbejdet to handlingsplaner: En for A/S Storebælts motorvejsstrækning og en for A/S Øresunds motorvejsstrækning. Hovedvægten er lagt på Vejdirektoratets støjhandlingsplan, mens de to handlingsplaner for broforbindelserne motorvejsstrækninger omtales kort til slut i afsnittet. Kortlægning Kortlægningen viser, at boliger langs alle de statslige veje er belastet med støj over 58 db i alt km vej. En del af de støjbelastede boliger ligger i byområder, hvor disse boliger også er belastet af vejstøj fra kommuneveje. Målsætninger Når der planlægges og bygges nye vejanlæg, vil Vejdirektoratet fortsat arbejde for at forebygge og reducere støjgenerne i omgivelserne. Ved nye vejprojekter vil Vejdirektoratet tilstræbe at nedbringe støjen for sammenhængende boligområder, sommerhusområder, kolonihaveområder med overnatning, børne- og undervisningsinstitutioner og lignende, hvor vejstøjen overstiger 58 db. Støjdæmpende asfalt Hvor trafikken på motorveje og andre statsveje belaster byområder med støj over 58 db, og hvor det vurderes hensigtsmæssigt at vægte støjgener højt, er det Vejdirektoratets målsætning at anvende støjreducerende asfalt. Støjbekæmpelse ved udbygningsprojekter I den seneste periode for støjhandlingsplan har Vejdirektoratet afsluttet en række større vejprojekter, der samlet har medført at antallet af støjbelastede boliger er blevet reduceret. Ved udbygninger af eksisterende veje er støjen blevet reduceret ved hjælp af eksempelvis støjafskærmninger, støjisolering af boliger eller anvendelse af støjreducerende asfalt. Ved anlæg af helt nye vejstrækninger er der i mange tilfælde sket en trafikal og støjmæssig aflastning af eksisterende bysamfund. Samlet vurderes projekterne at have medført færre støjbelastede boliger (over 58 db). Nedsat hastighed som middel til at reducere støjen Der er ikke overvejelser om nedsat hastighed som virkemiddel i handlingsplanen. Støjpartnerskaber Der er ikke indgået aftaler om støjpartnerskaber. Omkostningseffektive tiltag Principperne for støjbekæmpelsen langs de eksisterende statsveje vil fortsat være at prioritere indsatsen der, hvor der opnås størst støjmæssig effekt per investeret krone. 10

11 Finansiering af indsatser Indsatsen for at reducere støjen fra de eksisterende statsveje, hvor der ikke pågår eller planlægges nye anlægsprojekter, er afhængig af særlige bevillinger til støjisolering, støjskærme og andre tiltag. I aftalen om "En grøn transportpolitik" fra januar 2009 og frem til 2014 blev der afsat en samlet støjpulje på 400 mio. kr. til en målrettet indsats for at reducere støjproblemer langs statens jernbaner og veje ved hjælp af støjafskærmninger og støjisolering af boliger samt andre tiltag. Støjpuljemidlerne har på vejområdet resulteret i en række støjskærmsprojekter, tilskud til støjisolering af boliger, herudover er der afsat 10 mio. kr. til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Støjpuljemidlerne forventes at være opbrugt i Vejdirektoratet har ikke kendskab til, hvilke økonomiske midler, der stilles til rådighed efter Vejdirektoratet arbejder løbende på at prioritere relevante støjskærmsprojekter, således at det så vidt muligt sikres, at der opnås mest mulig støjdæmpning pr. investeret krone. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvilke projekter der bevilges midler til. Høring af planen Forslaget til støjhandlingsplanen var i offentlig høring fra den 3. juni til den 25. august Vejdirektoratet har givet bemærkninger til alle 27 høringssvar. I alt 29 kommuner var repræsenteret i høringssvarene, mens 3 høringssvar var fra borgere. Samarbejde med andre myndigheder I forbindelse med kortlægningen er der udarbejdet detaljeret støjkort for delstrækninger i hver af de kommuner, som den enkelte strækning påvirker støjmæssigt. Flere kommuner ønsker samarbejde eller dialog vedrørende forslag til løsninger, hvilket Vejdirektoratet er åben overfor. Derudover udvikler Vejdirektoratet løbende nye redskaber og metoder til støjbekæmpelse, der kan fungere som inspiration i kommunerne. Vejdirektoratet gennemfører forsknings- og udviklingsaktiviteter om vejstøj for den samlede danske vejsektor. Det sker med afsæt i danske forhold. Vejdirektoratet indgår også i et omfattende internationalt samarbejde, der omfatter de nordiske vejmyndigheder, der har tradition for tætte relationer med en omfattede udveksling af viden og fælles udviklingsprojekter, samt de øvrige europæiske lande. Effekt af støjhandlingsplanen Vejdirektoratet anvender løbende forskellige metoder til evaluering af effekten af støjreducerende tiltag fx ved beregning af støjen eller ved undersøgelser af borgernes oplevede støjgener før og efter tiltag til begrænsning af støj. Det er skønnet, at støjpuljens støjskærmsprojekter pr samlet har medført 900 færre støjbelastede boliger (over 58 db), mens 500 boliger er blevet støjisoleret. Midlerne fra støjpuljen har haft fokus på at dæmpe støjen for boliger, der er stærkt støjbelastede (over 68 db). Vejdirektoratet har i 2012 foretaget en evaluering af projektforløbet for den første del af støjpuljens støjisoleringsordning omfattende i alt 592 boliger langs en motorvej. Et vigtigt resultat af evalueringen har været den oplevede effekt af støjisoleringen. Heraf fremgår det, at andelen af boligejere der føler sig meget eller en del generet af støj fra vejtrafikken er faldet fra 60 % før gennemført støjisolering til 9 % efter. A/S Storebælt Vest for Storebælt har A/S Storebælt i 2010 udskiftet det eksisterende slidlag (3 km) ved Knudshoved med et støjreducerende slidlag. Øst for Storebælt blev slidlaget (2 km) ved Halsskov udskiftet i 11

12 2011 i motorvejens vestgående retning, og i 2013 vil A/S Storebælt også udskifte den sidste del af slidlaget ved Halsskov i østgående retning med støjreducerende slidlag. Udskiftningen til støjreducerende slidlag forventes at reducere antallet af støjbelastede boliger ved Halskov til 94 boliger under 60 db. A/S Storebælt vurderer, at effekten ved at anvende støjreducerende slidlag er større end ved at udbygge de eksisterende støjskærme og volde. A/S Storebælt har planer om at udskifte og vedligeholde vejbelægningerne med en støjreducerende belægningstype. A/S Øresund På Øresundsmotorvejen (9 km) der går gennem København og Tårnby kommune, blev der i 2012 udlagt støjreducerende slidlag. Det har nedbragt antallet af boliger belastet med støj over 58 db fra 759 til 405. De omfattende støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med anlægget af motorvejsstrækningen kombineret med udskiftningen til støjreducerende slidlag betyder, at A/S Øresund ikke inden for de følgende 5 år har planlagt yderligere foranstaltninger for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger. 5. Statslige myndigheder - togstøj Introduktion Banedanmark har udarbejdet handlingsplanen Banedanmarks Støjhandlingsplan - August Dertil kommer to handlingsplaner - en for A/S Storebælts banestrækning og en for Metroselskabets tre overjordiske banestrækninger. Hovedvægten her er lagt på Banedanmarks støjhandlingsplan, mens de to andre handlingsplaner omtales kort til slut i afsnittet. Kortlægning Banedanmarks støjkortlægning omfatter i alt 870 km jernbanestrækning. Optællingen viser, at der er boliger med i alt beboere, som er støjbelastet med togstøj over den vejledende grænseværdi på 64 db. Væsentligste hidtidige indsats (Banedanmarks støjprojekt) Banedanmarks støjprojekt har været i gang siden 1986, hvor støjen langs alle større banestrækninger og S-banen er blevet dæmpet, enten ved opsætning af skærme eller ved støjisolering af boliger langs banen. Reglerne for støjpuljen fastlægger, at den er rettet mod de stærkt støjbelastede boliger, som er opført før 1984, og at midlerne disponeres under ledelse af en styregruppe med deltagelse af Banedanmark, Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Projektet har omfattet boliger, hvoraf er beskyttet af 48 km støjskærme, der er opsat i årene Desuden er boliger blevet tilbudt tilskud til støjisolering, hvoraf har valgt at tage imod tilskuddet. Tilskuddet varierer mellem % af omkostningerne afhængigt af støjniveauet. Samlet er i alt boliger blevet beskyttet mod støj svarende til 42 % af boligerne. Indsats i de kommende år Det er besluttet at oprette en toårig ansøgningspulje i 2013 og 2014 om tilskud til støjisolering eller afskærmning, som kan tilgodese boliger langs hoved- og S-togsstrækninger. Ordningen iværksættes som en endelig opsamlingsrunde på Banedanmarks Støjprojekt fra Banedanmark vil fortsætte med udviklingsprojekter, hvor støjdæmpning kan ske ved kilden, ved foranstaltninger omkring togene og/eller skinnerne. Banedanmark vil øge indsatsen med skinne- 12

13 slibning, som kan reducere støjen med op til 10 db. Det største potentiale ved kilden ligger i forbedring af togene. I Europa foregår der større udviklingsarbejder for at forbedre godstogenes bremsesystemer. Banedanmark har kun indirekte indflydelse på forbedring af godsvogne, men har sæde i de internationale fora, hvor problemerne undersøges. Høring af planen Der er gennemført en høring i 8 uger. I alt blev der givet et høringssvar fra en kommune. Banedanmark har givet bemærkninger til høringssvaret. Finansiering og omkostningseffektivitet Banedanmark har siden 1986 anvendt 1 % af de årlige anlægsudgifter til støjbekæmpelse. Ved afslutning af Banedanmarks støjprojekt i 2012 havde Banedanmark anvendt 420 mio. kr. til støjbekæmpelse langs hoved- og S-togsstrækninger i Danmark. I den toårige ansøgningspulje er der afsat 15 mio. kr. årligt til støjisolering/ -afskærmning. I perioden er der afsat 22 mio. kr. til en øget skinneslibning af Statens jernbanenet. Effekt Det forventes, at antallet af støjbelastede boliger reduceres i de kommende to år på strækninger omfattet af kortlægningen via den toårige ansøgningspulje, hvor det skønnes, at boliger vil ansøge om tilskud, og at 500 af disse vil blive støjisoleret. Indsatsen vil årligt blive vurderet, og der vil ske en sammenligning af den nuværende kortlægning med den næste lovpligtige kortlægning. Storebælt A/S A/S Storebælt har kortlagt to banestrækninger: Vest for Storebælt ved Knudshoved og Nyborg Station (4,5 km), og øst for Storebælt ved Halsskov og Korsør Station (3 km). Kortlægningen af støjen viser, at i 1,5 meters højde er 3 boliger belastet med støj over den vejledende grænseværdi på 64 db og i højden 4 meter er 6 boliger støjbelastet. Strækningen over Storebælt er med i Banedanmarks Støjprojekt, hvor Banedanmark har afsat op til 1 % af det årlige anlægsbudget til støjbekæmpelse. A/S Storebælt agter at slibe skinnerne hvert tredje år. Dette giver ikke en reduktion af støjbelastede boliger, da kvaliteten af skinnerne ikke indgår i beregningerne ved kortlægning af togstøj, men slibningen giver lavere maksimalstøj samt en generel reduktion af skinnestøjen ved kilden på op til 10 db. Forslaget til handlingsplanen har været i offentlig høring i perioden fra d. 4. juni til d. 31. juli Der er ikke modtaget kommentarer eller spørgsmål til handlingsplanen i høringsperioden. Metroselskabet I/S Metroselskabet I/S har udarbejdet støjhandlingsplaner for tre overjordiske banestrækninger, som passerer gennem kommunerne Tårnby, København og Frederiksberg: Etape 1: Vestamager (5,2 km), etape 2B: Frederiksberg (2 km) og etape 3: Østamager og Tårnby (4,1 km). Da den seneste støjkortlægning fra 2007 viser, at ingen personer eller boliger er belastet med mere end 55 db L den eller 50 db L night, er der ikke planlagt støjreducerende foranstaltninger. På lang sigt vil Metroselskabet I/S arbejde for, at støjbekæmpelse primært sker ved kilden. I 2009 gennemførte Metroselskabet I/S støjbegrænsende foranstaltninger ved at montere et skinne-smøresystem ved Øresund Station. 13

14 Forslaget til handlingsplanen har været i offentlig høring i otte uger, med afslutning den 31. august Der har i denne periode ikke været henvendelser vedrørende handlingsplanen. 5.1 Trafikselskaber - togstøj Trafikselskabet Movia - Lokalbanen A/S Trafikselskabet Movia har udarbejdet en støjhandlingsplan for Nærumbanen, som overvejende ligger i Lyngby-Taarbæk kommune (7,5 km). Kortlægningen af støjen fra jernbanen på Nærumbanen har vist, at i 1,5 meters højde er 2 boliger belastet med støj over den vejledende grænseværdi på 64 db. I højden 4 meter er ingen boliger støjbelastede. Der er ikke tidligere foretaget støjreducerende tiltag langs Nærumbanen, og der er heller ikke planer om at igangsætte nye støjreducerende tiltag. 6. Statslige og kommunale myndigheder med lufthavne Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er miljømyndighed for Københavns Lufthavn i Kastrup. Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006 med i alt starter og landinger samt 20,9 mio. passagerer og tons fragt. I alt er boliger og personer i Dragør og Tårnby kommuner belastet med støj fra lufthavnen over 55 db. Hovedparten (1.460 boliger) ligger i Tårnby Kommune, som indgår i det større samlede byområde, hovedstadsområdet. Støjhandlingsplanen for Københavns Lufthavn indeholder ikke en indsats i form af støjbegrænsende foranstaltninger. Det skyldes, at Miljøstyrelsen i 2013 forventer at afslutte en revurdering af vilkårene om støj, herunder flystøj, i lufthavnens rammegodkendelse. I revurderingen vil muligheder for støjbegrænsende foranstaltninger blive undersøgt. Flystøj fra Københavns Lufthavn er reguleret ved Miljøstyrelsens rammegodkendelse fra 30. april 1997, som indeholder vilkår om støjreducerende tiltag af støj fra starter og landinger, taxiing og motorafprøvning. Med virkning fra 2005 blev flere af støjvilkårene strammet, herunder den totale støj fra starter og landinger. Desuden blev grænsen for den maksimale støj sænket fra 85 til 80 db ved 6 målestationer i tidsrummet kl Her ud over har Statens Luftfartsvæsen fastsat en række støjbegrænsende bestemmelser om bl.a. flyveveje og banebenyttelse. Forslaget til støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup, har været i høring i perioden den 8. april til den 3. juni Miljøstyrelsen har ikke modtaget nogle høringssvar. Roskilde Kommune Roskilde Kommune er miljømyndighed for Roskilde Lufthavn. Støjhandlingsplanen er baseret på en støjkortlægning fra 2011 med starter og landinger. Resultaterne viser, at der er 15 boliger svarende til 33 personer, hvor støjbelastningen er mellem db, hvilket er et fald fra 31 boliger i Der er ingen boliger, som er belastet af støj over 50 db L night. Ud fra støjkortlægningen i 2011 vurderer Roskilde Kommune, at det ikke er nødvendigt at iværksætte konkrete handlinger for at reducere støjgenerne fra starter og landinger i lufthavnens nærområder. Det skyldes, at kommunen vurderer, at de berørte boliger ligger relativt tæt på start- og lan- 14

15 dingsbanerne, hvilket gør det svært at mindske generne fra starter og landinger set i lyset af, at lufthavnen har en relativt begrænset beflyvning. De berørte boliger i boligområdet ligger indenfor Regionplan 2005 s skrappeste støjkonsekvensområde, med planlægningsrammer der accepterer over 60 db. Inden for dette område kan der hverken gives tilladelse til boligbebyggelse, rekreative områder med overnatning, støjfølsomme bygninger til offentligt formål eller andre rekreative områder uden overnatning. Med disse regler og set ud fra lufthavnens nuværende drift, vurderer kommunen derfor, at problemet med støjbelastede boliger i boligområdet ikke vil vokse væsentligt, da der ikke vil komme nye boliger til. Med den nuværende beflyvning vurderer Roskilde Kommune derfor, at der med faldet i lufthavnenes samlede støjbelastning er tale om en reduktion i antallet af støjbelastede boliger, og at der samtidig er tale om en mindre overskridelse af de vejledende støjgrænser. Kommunen har modtaget fire høringssvar indenfor høringsfristen den 2. april De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i støjhandlingsplanen. Billund Kommune Billund Kommune er miljømyndighed for Billund Lufthavn. Støjhandlingsplan er baseret på kortlægningen fra I 2012 havde lufthavnen starter og landinger. I forbindelse med en større udvidelse af Billund Lufthavn blev der i 1998 udarbejdet VVMredegørelse for Lufthavnen, hvor lufthavnens støjpåvirkning og mulige støjreducerende foranstaltninger blev nøje vurderet. VVM redegørelsen blev fulgt op af en Miljøgodkendelse. Godkendelsen blev revurderet den 4. juli 2007 for så vidt angår støjbelastningen og indeholder en lang række støjreducerende foranstaltninger og procedurer. Der er ikke planlagt yderligere støjbekæmpelse. Kommunens virkemidler er derfor gennem kommune- og lokalplanlægningen at undgå, at der etableres støjfølsom arealanvendelse indenfor lufthavnens støjkonsekvenszoner. I øvrigt har kommunen udpeget et stilleområde i forbindelse med støjhandlingsplanen. Forslaget til handlingsplanen har været i offentlig høring i perioden 6. september til 28. oktober De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i støjhandlingsplanen. 7. Statslige myndigheder med virksomheder Miljøstyrelsen er miljømyndighed for flere IPPC-virksomheder. To af disse, Orthana A/S og Aalborg Portland A/S, har ved screening vist sig at give støj over 55 db L den og 50 db L night. Orthana A/S ligger i Tårnby Kommune i et industriområde omgivet af åben og lav boligbebyggelse. Virksomheden udvinder enzymer ved oparbejdning af animalske råvarer Støjhandlingsplanen tager afsæt i støjkortlægningen fra 2007, som viser, at 53 boliger og 115 personer er belastet med støj over 55 db, samt den aktuelle revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse og nye støjberegninger af de væsentligste støjkilder. Beregningerne viser, at støjen er reduceret siden Resultaterne fra de nye beregninger indgår i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra den 24. maj 2013 af virksomhedens klage over støjvilkårene i miljøgodkendelsen fra Miljøstyrelsen har ikke planer om at træffe foranstaltninger på baggrund af afgørelsen ud over forhold, der er omfattet af den hidtidige praksis for reduktion af støj fra virksomheden. 15

16 Forslaget til handlingsplanen har været i høring, og Orthana A/S afgivet det høringssvar, at yderligere begrænsning af støjen vil være uden miljømæssig eller samfundsmæssig nyttevirkning. Aalborg Portland A/S ligger i Aalborg Kommune omgivet af Aalborg by og to landsbyer. Virksomheden producerer mere end 500 tons cementklinker om dagen. En meget stor del af råvarer, brændsler og produkter ind- og udskibes fra egen havn eller transporteres med lastbiler. Støjhandlingsplanen er udarbejdet på grundlag af den seneste støjkortlægning i 2011, som viser, at 60 boliger og 100 personer er belastet med støj over 55 db. Planen indeholder ikke tiltag i form af støjbegrænsende foranstaltninger, da der i miljøgodkendelsen er fastlagt en strategi vedrørende reduktion af støjen. Strategien omfatter, at der ved udskiftning af støjende anlæg fokuseres på støjsvag teknologi, og at mulighederne for at nedbringe støjen løbende vurderes blandt andet med en opdateret dokumentation af støjen hvert 4. år. Forslaget til handlingsplan har været i offentlig høring i perioden den 9. april 2013 til den 4. juni Miljøstyrelsen har ikke modtaget høringssvar i offentlighedsperioden. 16

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 2 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 Denne rapport er udarbejdet af Rambøll for Furesø Kommune Rambøll Bredevej 2 2830 Virum Telefon +45 4574

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY TILLÆG NR. 76 TIL KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring om Forslag

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Støjhandlingsplan 2016-2018

Støjhandlingsplan 2016-2018 Støjhandlingsplan 216-218 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 216-218 er udarbejdet i løbet af 213-216 af: Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø. Støjkortlægning 27-29 og 212-13, udvalgte støjberegninger,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2605 Brøndby. Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00317 Ref. togri Den 29.

Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2605 Brøndby. Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00317 Ref. togri Den 29. Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2605 Brøndby Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00317 Ref. togri Den 29. juni 2015 Afgørelse om at ændring af Køge Nord Station ikke er VVM-pligtigt

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006 Indhold INDLEDNING 7 1 FORORD 9 1.1 1.2 LÆSEVEJLEDNING DEFINITIONER 9 11 DEL I - KORTLÆGNINGERNES OMFANG OG ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013 Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Aktstykke nr. 80 Folketinget 2010-11. Afgjort den 24. februar 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 26. januar 2011.

Aktstykke nr. 80 Folketinget 2010-11. Afgjort den 24. februar 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 26. januar 2011. Aktstykke nr. 80 Folketinget 2010-11 Afgjort den 24. februar 2011 80 Transportministeriet. Transportministeriet, den 26. januar 2011. a. Transportministeriet anmoder hermed med henblik på udmøntning af

Læs mere

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 52 2003 Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Tekniske aspekter Anne Ohm og Søren Rasmussen COWI A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere