Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2011

Transkript

1 1 Bilag 1 Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2011 med supplerende bidrag fra Regionen Syddanmark Det sociale område og specialundervisningsområdet

2 2 Indhold Indledning...1 Kommunernes vurdering af rammeaftalen...1 Samarbejdet om og kendskabet til rammeaftalen...2 Forslag til forbedring af rammeaftalen...2 Redegørelse for de enkelte områder...3 Generelt...3 Socialt truede børn og unge (SEL 67, stk.3)...3 Forventningerne til forbruget...3 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...4 Forventede ændringer i udbuddet...4 Handicappede børn og unge, SEL 32, 36 og 67, stk Forventningerne til forbruget...4 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...5 Forventede ændringer i udbuddet...5 Udviklingshæmmede...6 Forventninger til forbruget...6 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...6 Forventede ændringer i udbuddet...7 Personer med autisme, ADHD, DAMP og lignende...8 Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt...8 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...9 Ændringer i udbuddet...9 Fysisk handicappede...9 Forventninger til forbruget...9 Forventede ændringer i udbuddet...9 Senhjerneskadede...10 Forventninger til forbruget...10 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...10 Ændringer i udbuddet...10 Sindslidende...11 Forventningerne til forbruget...11 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...12 Forventede ændringer i udbud...13 Hjemløse mv Forventede ændringer i forbrug på kort og langt sigt...13 Forventede ændringer i udbud...13 Voldsramte kvinder...14 Forventninger til forbrug...14 Stofmisbrugere...14 Forventede ændringer til forbruget på kort og langt sigt...14 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...14 Forventede ændringer i udbuddet...15 Hjælpemiddelområdet...15 Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt...15 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...16

3 Folkeskoleloven 20 stk. 3 - specialpædagogisk bistand til førskolebørn samt specialundervisning af børn og unge...16 Forventninger til forbruget...16 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle...17 Ændringer i udbuddet...17 Specialundervisning for voksne, 1, stk Specialundervisning for voksne ( 1 stk. 3 tale, høre eller syn)...17 Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt

4 1 Indledning Bilaget indeholder et sammendrag af oplysningerne i de kommunale redegørelser, herunder oplysninger om ventelister og gennemsnitlige ventetider pr. 1. marts Disse oplysninger er indberettet sammen med de kommunale redegørelser. Alle de oplysninger, der fremgår af redegørelserne, er forsøgt refereret så fyldestgørende som muligt, men ved et sammendrag vil der nødvendigvis gå detaljer eller nuancer tabt. De enkelte kommuners originale redegørelser findes på under Rammeaftale Sammendraget består af de oplysninger, som indgår i den kommunale redegørelse under de 16 områder, suppleret med oplysninger fra redegørelsernes generelle del. Under hvert område er oplysningerne så vidt muligt samlet under følgende overskrifter; Forventningerne til forbruget, som har taget udgangspunkt i spørgsmålene 1 og 3 i indtastningsformularerne, suppleret med oplysninger om ventelister fra de indberettede tilbudsoplysninger; Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle, som tager udgangspunkt i spørgsmålene 3, 4 og 5 i indtastningsformularerne; Forventede ændringer i udbuddet, som tager udgangspunkt i spørgsmål 6 i indtastningsformularerne, suppleret med oplysninger om forventede normeringsændringer fra de indberettede tilbudsoplysninger. Nogen skarp afgrænsning har det dog ikke i alle tilfælde været muligt at foretage. Formuleringer, som kan placeres under flere overskrifter, er som hovedregel kun omtalt under én overskrift. Sammendraget indeholder endvidere kommunernes vurdering af rammeaftalen og samarbejdet omkring den. Kommunernes vurdering af rammeaftalen Kommunernes vurdering af rammeaftalen og dens nytteværdi svinger fra en opfattelse af, at der alene er tale om en generende form for bureaukrati, til at rammeaftalen er et vigtigt redskab i den strategiske planlægning og til sikring af de specialiserede tilbud. De fleste kommuner har en relativ positiv vurdering af rammeaftalesystemet som et nyttigt arbejdsredskab. En række kommuner, herunder flere af de mindre, nævner eksempelvis, at rammeaftalen er med til at sikre samarbejdet og koordinering på det specialiserede område samt sikre det nødvendige udbud af specialtilbud indenfor de forskellige målgrupper. I forlængelse heraf skriver en kommune, at mange kommuner i tiltagende grad løser de ikke højt specialiserede opgaver indenfor egen kommune, hvorfor behovet for en koordinering og øget fokusering omkring de højt specialiserede tilbud er nødvendig. Det anføres også, at rammeaftalen fastholder kommunernes og regionens forpligtelse til at opretholde tilbuddene. Og andre nævner, at rammeaftalen er med til at sikre en løbende udvikling af indsatsen, bl.a. via fokusområder og faglige netværk. Herudover skriver flere, at rammeaftalen er med til at skabe overblik over udviklingstendenserne og fungerer som et godt overordnet planlægnings- og informationsværktøj i relation til udbuds- og efterspørgselsbehovet, idet den bl.a. giver mulighed for at se, hvad de andre kommuner planlægger. En enkelt kommune nævner dog, at det er svært at være fleksibel i rammeaftalens periode, idet der altid skal tænkes 1 år eller mere frem i planlægningsarbejdet. Endelig lægger et par kommuner vægt på, at rammeaftalen sikrer fælles principper for beregning af takster. En enkelt kommune nævner i denne sammenhæng, at det opleves som problematisk, at

5 2 information om forventet takstudvikling på tilbud under rammeaftalen ikke er tilgængelig ved kommunens udarbejdelse af det kommende års budget. Tre kommuner er mere forbeholdne og nævner bl.a., at rammeaftalen ikke anvendes som værktøj i det løbende arbejde, dels fordi en række af kommunens tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen, dels fordi kommunen i ganske vidt omfang samarbejder bilateralt med andre kommuner. Herudover nævnes, at nytteværdien er lille eller ringe, og at rammeaftalen ikke udgør noget væsentligt bidrag til den kommunale planlægning, eller blot fungerer som en generende form for bureaukrati. Men udover de mere forbeholdne kommuner nævner nogle af de øvrige kommuner, at rammeaftalearbejdet er ganske ressourcekrævende, administrativ tungt og medfører et ikke uvæsentligt bureaukrati. Samarbejdet om og kendskabet til rammeaftalen I de kommunale redegørelser har kommunerne vurderet karakteren af samarbejdet om rammeaftalen kommunerne imellem og mellem kommunerne og regionen. På en femtrins skala fra rigtig godt til dårligt angiver 4 kommuner samarbejdet som middel, mens resten vurderer samarbejdet som godt eller rigtig godt. Af de uddybende kommentarer kan nævnes: Behovet for samarbejde, koordinering og udveksling af informationer har som i de tidligere år vist sig at være meget begrænset. Der har ikke været megen information kommunerne i mellem, og i nogle henseender har information fra Regionen ikke været fyldestgørende eller tids nok i hænde. Der er behov for mere fokus på information - kommunerne tager ikke altid højde for rammeaftalen og de andre kommuner i planlægningsarbejdet. Er del af svarfristerne bruges i mailsystemerne, idet henvendelser skal fordeles til flere forskellige kontaktpersoner internt i kommunen. De primære fora for samarbejdet er Kontaktudvalget og Kommunekontaktrådet. Rammeaftalen har fungeret godt på voksenområdet, og forvaltningen har modtaget relevant materiale vedr. rammeaftalen. Der har stort set ikke været samarbejde udover med enkelte tilbud, hvor samarbejdet fungerer rigtigt godt. Tidsfrist og information har generelt været i orden. Generelt tyder tilkendegivelserne i de kommunale redegørelser på, at der er et bredt kendskab til Rammeaftalen på det ledelsesmæssige niveau og hos de medarbejdere i administrationen, som direkte har med den at gøre. På tilbudsniveau ser ud til at være mere begrænset, og her er det primært lederne, som har et kendskab. Forslag til forbedring af rammeaftalen Et par kommuner nævner, at rammeaftalerne i forhold til tidligere år er blevet forenklet og forbedret med større fokus på indhold og mindre på kvantitet, hvilket har øget kvaliteten. Men der er fortsat ønsker om, at gøre rammeaftalen enklere med fokus på de områder, hvor der konkret skønnes behov for koordinering og samarbejde. Én kommune anfører bl.a., at det er vigtigt til stadighed at være kritisk over for omfanget af oplysninger og statistikker, der i varierende form skal afgives i forbindelse med rammeaftaleområdet. Der kan dels være tale om overlap i forhold til andre områder, og dels at rammeaftalen kun er en delmængde af de samlede tilbud. En anden kommune anfører, at værdien af de kommunale redegørelser bør ses i relation til effekten af de nye kommunale samarbejdsaftaler, som omfatter alle tilbud. De forventes over tid at sikre det gensidige informationsbehov forud for eller sideløbende med kommunernes budgetlægning.

6 3 Nogle kommuner skriver, at rammeaftalen bør fungere som et styringsværktøj, der sikrer koordinering, faglig udvikling, dialog og vidensdeling på tværs af regionen og kommune. Man skal flytte fokus fra planlægningsdelen til kommunernes styring af området, så man i højere grad ser på kommunernes politik og strategi i forhold til ændringer i pladsantallet. Hvis rammeaftalen i højere grad var et strategisk værktøj for kommunerne, ville det være mere anvendeligt som redskab til strategisk planlægning og prioritering. En enkelt kommune finder, at rammeaftalerne stort set alene bør beskæftige sig med rammerne for de højt specialiserede tilbud, som kræver et befolkningsunderlag svarende til regionens størrelse. Herudover er der forskellige forslag til forbedringer. Den forventede takstudvikling bør være tilgængelig på et tidligere tidspunkt end hvad tilfældet er. Det ville bidrage med værdifuld information i forbindelse med udarbejdelse af kommunens kommende budget. Der er behov for koordinering af rammeaftaler på landsplan, idet visse behov dækkes på tværs af regioner. Det gør sig især gældende for særligt specialiserede tilbud, tilbud hvor kommunernes betaling sker efter objektive kriterier, og tilbud hvor der efter en række paragrafområder er behandlingsgaranti eller landsdækkende forsyningspligt. Større mulighed for fleksibilitet og ændringer i aftalens periode. Overførsel af tilbudsoplysninger fra år til år, så kun ændringer skal indberettes Redegørelse for de enkelte områder Generelt Knapt halvdelen kommuner har angivet, at de har en overordnet målsætning eller strategi, der går ud på at arbejde hen imod selvforsyning på hele eller dele af rammeaftalens område. Selvforsyningsstrategien er i de fleste tilfælde udtrykt som et ønske om at kunne tilbyde kommunens borgere tilbud i egen kommune eller tilbud i nærmiljøet. I nogle tilfælde anføres det uddybende, at tilbuddene skal være fagligt forsvarlige, og at eventuelle flytninger skal ske efter borgerens eget ønske. Socialt truede børn og unge (SEL 67, stk.3) Forventningerne til forbruget Fredericia, Haderslev og Vejle kommuner forventer både til næste år og på længere sigt at bruge flere pladser indenfor området. Odense Kommune forventer ligeledes at bruge flere pladser indenfor området til næste år. Som årsager til den øgede efterspørgsel anføres sænkning af den kriminelle lavalder samt et øget fokus på ungdomskriminalitet fra politiets side. Den øgede efterspørgsel retter sig således imod sikrede pladser. Ingen af rammeaftalens parter forventer at skulle bruge færre pladser. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder ud fra en strategi om at placere børn indenfor kommunens grænser. Det drejer sig primært om børn anbragt på socialpædagogiske opholdssteder og sekundært om børn på tilbud. Samlet set drejer det sig om 5 til 10 pladser. Odense Kommune arbejder ligeledes efter en strategi om, at børn og unge så vidt muligt placeres i nærmiljøet. Det betyder, at unge under ungdomssanktionens fase 2 forsøges placeret i Odense

7 4 Kommunes egne tilbud eller tilbud beliggende i Odense eller omegn. Dette vil få betydning for de åbne afdelinger på tilbuddet Egely under Region Syddanmark. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Fredericia Kommune angiver, at det i forhold til de sikrede pladser er et problem, at de surrogatfængslede optager pladserne. Dette betyder, at det er svært at skabe en sammenhængende plan for de unge, da der ikke er mulighed for tilbageførsel mellem den sikrede afdeling og eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted. Fredericia kommune efterspørger derfor et øget antal pladser samt en mere hensigtsmæssig forvaltning af de eksisterende pladser. Faaborg-Midtfyn Kommune efterspørger et bedre samarbejde mellem psykiatrien, socialvæsnet og politiet i forhold til at håndtere udfordringen med voldsomt udadreagerende unge. Odense Kommune angiver i tråd hermed, at der på de sikrede afdelinger er brug for bufferpladser, som er reserveret til unge, der skal tilbageføres fra socialpædagogiske opholdssteder til en sikret plads. Region Syddanmark angiver, at der er behov for en mindre kapacitetsjustering i opadgående retning i forhold til sikrede pladser, midlertidige sikrede pladser samt pladser til børn med sociale og/eller psykiatriske lidelser. Forventede ændringer i udbuddet Region Syddanmark opretter 10 permanente, sikrede pladser samt 5 midlertidige, sikrede pladser. Derudover forventer regionen at justere kapaciteten i nedadgående retning i forhold til kriminelle unge i åbent regi samt efterværnstilbud til unge mellem 18 og 23 år. Justeringens omfang kendes endnu ikke, men vil afhænge af den kommunale efterspørgsel. Handicappede børn og unge, SEL 32, 36 og 67, stk. 2 Forventningerne til forbruget Tre kommuner forventer at efterspørge flere pladser indenfor området både til næste år og på længere sigt. Disse kommuner er Varde, Aabenraa og Kerteminde. Den øgede efterspørgsel begrundes i øget tilgang til området og konkrete behov for anbringelser. Middelfart og Vejen kommuner forventer at efterspørge færre eksterne pladser indenfor området både til næste år og på længere sigt. Desuden forventer Vejle Kommune at efterspørge færre pladser hos andre på længere sigt. Den mindskede efterspørgsel i Middelfart, Vejen og Vejle kommuner begrundes med, at disse tre kommuner forventer i højere grad at kunne placere børnene i egne tilbud fremover. Middelfart Kommune vil således arbejde på i højere grad at kunne placere nyvisiterede børn i egne tilbud. Det forventes på længere sigt at påvirke efterspørgslen på Platanhaven og Jagtvej, hvor kommunen på nuværende tidspunkt har 4 børn. Vejle Kommune overvejer i højere grad at placere nyvisiterede børn i egne tilbud, hvilket kan få indflydelse på efterspørgslen i forhold til tilbuddet Engvejen i Juelsminde. Vejle Kommune har desuden konstateret, at der er venteliste på deres aflastningstilbud Center for ferie og aflastning. Kommunen følger udviklingen i behovet.

8 5 Aabenraa Kommune vil arbejde på i højere grad at bruge egen specialbørnehave frem for tilbud i andre kommuner. Desuden vil kommunen fokusere mere på aflastning og anden hjælp til familierne frem for døgnanbringelser. Nogle af aflastningspladserne forventes at blive solgt til andre kommuner. Der er venteliste til 3 døgntilbud og ét dagtilbud på området. Der er i alt 22 personer på venteliste til botilbuddene, og den gennemsnitlige ventetid her er 307 dage. På dagtilbuddet er der kun en enkelt person på venteliste. Her er ventetiden 120 dage. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Kerteminde, Odense, Svendborg og Vejle kommuner peger alle på problemer med kapaciteten på autismeområdet. Kerteminde Kommune påpeger, at der er ventelister i forhold til pladser til unge autister. Odense Kommune skriver, at der er behov for bedre mulighed for akutanbringelser for eksempel på tilbuddet Bihuset under Region Syddanmark. Vejle Kommune påpeger, at der er en målgruppe af unge med organiske udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, det er vanskeligt at finde de rette tilbud til. Odense Kommune og Region Syddanmark påpeger, at der er et behov for flere pladser til unge med psykiatriske lidelser. Odense Kommune skriver, at der for eksempel kunne være tale om intensive dagtilbud med en kombination af undervisning og psykiatrisk behandling. Region Syddanmark skønner, at der skal etableres 3 til 4 døgnpladser til unge med psykiatriske lidelser i samarbejde med kommuner samt Børne- og Ungepsykiatrien. Faaborg-Midtfyn Kommune påpeger, at det er en udfordring for tilbuddene at skulle rumme børn med mange diagnoser. Esbjerg Kommune ser et behov for at kvalificere unge handicappedes overgang til voksenlivet samt et behov for fritidstilbud til unge, der ikke længere får tilbud gennem skolesystemet. Forventede ændringer i udbuddet Som angivet nedenfor arbejder en række kommuner på at udvide udbuddet med henblik på at blive selvforsynende. Flere kommuner forventer også at ville kunne sælge pladser til andre kommuner. Esbjerg Kommune arbejder ud fra en politik om fagligt kompetente lokale løsninger. Kommunen angiver, at der er indledende overvejelser omkring etablering af et mere målrettet døgn- og fritidstilbud til unge samt overvejelser om aflastningstilbud. Tidsperspektivet og indvirkningen på øvrige tilbud kendes endnu ikke. Svendborg Kommune overvejer en udbygning af kapaciteten for børn og unge med autisme for at imødekomme en stigende efterspørgsel. Hvis en udbygning foretages, forventes det, at der vil kunne ske salg af pladser til andre kommuner. Varde Kommune planlægger i 2011 at oprette et botilbud til målgruppen. Det vil påvirke 6 pladser på tilbuddet RABU. Der vil muligvis blive udbudt pladser til andre kommuner. Vejen Kommune arbejder hen imod at gøre kommunen selvforsynende med pladser ved at etablere en specialbørnehave i oktober Det vil få konsekvenser for efterspørgslen efter pladser hos Den lille børnehave i Agerskov og Spiren i Ribe.

9 6 Udviklingshæmmede Forventninger til forbruget Assens Kommune har en strategi om at være selvforsynende med tilbud til målgruppen. Strategien bevirker, at borgere primært visiteres til tilbud i kommunen og i konkrete sager hjemtages. Billund Kommune vil benytte matrikelløse tilbud og bruge udvidet støtte i eget hjem som muligt alternativ til traditionelle botilbud. Ændringen forventes ikke at påvirke andre uden for kommunen i større omfang. Fredericia, Langeland, Aabenraa og Tønder kommuner forventer at skulle bruge flere pladser til udviklingshæmmede. Som begrundelser angives et stigende antal borgere i målgruppen samt større tilgang fra børneområdet til voksenområdet. Som angivet nedenfor har flere kommuner planer om selv at oprette pladser. Esbjerg Kommune har udarbejdet en sektorplan på hele voksen handicapområdet, som vil indgå i de kommende års budgetlægning og kan få konsekvenser for Esbjerg Kommunes udbud af tilbud samt køb af pladser hos andre udbydere. Kommunen kan endnu ikke udtale sig konkret om konsekvenserne. Kerteminde Kommune ønsker at nedbringe antallet af pladser brugt udenfor kommunen. Kommunen ønsker at gøre lokalområdet mere rummeligt med botilbud og aktivitetstilbud for borgere med handicaps. Kommunen påtænker at hjemtage en stor del aktiviteter efter 103 og 104 i serviceloven, samt tilbyde botilbud i bofællesskab til udviklingshæmmede med et støre støttebehov. Kommunen mener at det vil have afsmittende effekt på brugen af 108 tilbud, hvor forbruget af pladser således forventes at falde. Det forventes at ville påvirke tilbuddene Nyborgværkstederne og Camillagården med sammenlagt 4 pladser i På sigt vil ændringerne også berøre Kulturhuset Handicom med 2 pladser, Skovgaarden med 4 pladser Camillagaarden med 8 pladser, Bregnevej med 2 pladser og Nyborgværkstederne med 4 pladser. Vejle Kommune forventer at bruge færre eksterne pladser i de kommende år som følge af den boliganalyse, kommunen har gennemført på handicapområdet. Analysen får betydning for planerne om ny- og ombygning af boliger og for efterspørgslen efter pladser på tilbud i og uden for Vejle Kommune, idet der samtidig er vedtaget en strategi om, at borgere fra Vejle Kommune skal kunne tilbydes tilbud indenfor kommunegrænsen. Der er venteliste til 22 botilbud og 5 dagtilbud i hele regionen. I alt er der indberettet 137 personer på venteliste til botilbud og 26 personer til dagtilbud. Den gennemsnitlige ventetid på opgørelsestidspunktet 1. marts 2010 var på mellem 19 dage og 2 år og 201 dage for de forskellige botilbud og mellem 27 dage og 1 år for de forskellige dagtilbud. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Esbjerg Kommune ser et behov for et botilbud specifikt rettet mod unge udviklingshæmmede. Kommunen vil selv finde en løsning. Kerteminde Kommune efterspørger botilbud med døgndækning på Fyn til borgere med massive støttebehov. Der skal være mulighed for en indkøringsperiode på aflastning i starten, så der sker en langsom tilvænning til et mere permanent tilbud efter 108. Kommunen vurderer, at de har behov for 1-2 pladser om året. Middelfart Kommune oplever problemer med at skaffe plads til kriminelle udadreagerende borgere og efterspørger udvidelse af pladsantallet generelt.

10 7 Nordfyn Kommune efterspørger små botilbud for borgere, som har brug for intensiv skærmning på grund af massiv, udadreagerende adfærd. Region Syddanmark ser et behov for ungetilbud, da flere unge i aldersgruppen18-25 år bor sammen med ældre. Det vil være et løft for disse at kunne være i tilbud, der er mere rettet mod deres aldersgruppe. Voksen området får en række forespørgsler på 17-årige borgere, hvor flere flytninger er meget uhensigtsmæssigt. Regionen ser også i stigende grad faglige og adfærdsmæssige udfordringer vedr. udviklingshæmmede, der også har en svær sindslidelse. Forventede ændringer i udbuddet Assens Kommune opretter 15 pladser til udadreagerende samt et ungetilbud på tilbuddet Lindebjerg. Herudover laver kommunen et tilbud specifikt rettet mod ældre og blinde på Asabo. Tidsperspektivet er primo 2011, og der forventes ikke nogen stor påvirkning af andre kommuners mulighed for at købe ydelser i kommunen. Esbjerg Kommune arbejder med at udvikle et tilbud under RABU til unge handicappede i aldersgruppen 16/17 år - 23/24 år, men kan endnu ikke sige noget om tidsperspektivet. Esbjerg kommune forventer endvidere at nedjustere normeringen på Beskæftigelsen i Ribe med 5 pladser. Haderslev Kommune planlægger at udvide antallet af 103 og 104 pladser. Endvidere udvides antallet af pladser efter 108 eller almenboligloven med 8. Formålet er at kunne hjemtage borgere som er placeret i tilbud i henholdsvis Kolding og Tønder kommuner. Dette vil påvirke Aktivitetshuset i Toftlund med 5-7 pladser og Værkstedet Kongensgade med 8-10 pladser. Faaborg Midtfyn Kommune arbejder på at etablere et særligt botilbud til ældre udviklingshæmmede med inspiration fra tilbuddet Vestereng i Svendborg. Det forventes ikke at få konsekvenser for andre udbydere. Kommunen vil endvidere udvide botilbuddet Palleshave og muligvis hjemtage enkelte borgere fra det tidligere Strandvænget. Der er også overvejelser om reorganisering af dagtilbudsområdet og en eventuel anden geografisk placering af nogle tilbud. Kommunen vil i større grad forsøge at udarbejde differentierede takster for at imødekomme de meget forskellige behov. Tidsperspektivet for tiltagene er Fredericia Kommune øger pladsantallet i kommunalt regi gennem hjemtagelse af regionale tilbud, samt udbygning af egne tilbud. Kommunen har således overtaget botilbud for udviklingshæmmede fra regionen (Jupitervej), hvori der er specialpladser til borgere med Prader-Willi Syndrom. Kommunen forventer, at den fortsat vil kunne sælge disse specialpladser til andre kommuner. Langeland Kommune forventer at oprette et tilbud til målgruppen. Det vil kunne få konsekvenser for tilbud i Svendborg Kommune, da Langeland Kommune forventer at hjemtage 1-2 borgere. Middelfart Kommune har udarbejdet struktur- og temaanalyser, hvor der er fokus på selvforsyning og etablering af tilbud i nærområdet. Med henblik på at kunne tilbyde borgere et botilbud i nærområdet har kommunen bl.a. planer om en mulige udvidelser af eksisterende botilbud samt reorganisering af dagområdet. De tilbud, der vil blive berørt på dagområdet, er Ejbyværkstedet / Perronen, hvor 103 pladser konverteres til 104 pladser indenfor samme budget. Endvidere overvejer kommunen af administrative årsager at sammenlægge Perronen med et kommunalt drevet 104 tilbud med 10 pladser. På boområdet drejer det sig om overvejelser om en pladsudvidelse på kommunens botilbud Vestbo. Udvidelserne forventes at ske i

11 8 Nordfyn Kommune vil tilbyde døgndækkede botilbud til senhjerneskadede og ældre udviklingshæmmede fra andre kommuner. Botilbuddet i kommunen er taget i brug og forventes at kunne få betydning for lignende tilbud. Nyborg Kommune forventer i 2011 at modernisere og udbygge botilbuddet Gl. Vindingevej med 4 pladser og eventuelt hjemtagelse af borgere, hvis det kan ske frivilligt. Odense Kommune har en selvforsyningsstrategi. Kommunen har I 2009 taget Sedenhuse med 40 boliger til unge udviklingshæmmede i brug. Kommunen har planer om, at tilbuddet Munkehatten skal renoveres og udbygges med 20 nye boliger til borgere med stort hjælpe- og plejebehov. Det planlægges at stå klar i løbet af Endvidere planlægges der i budgetperioden en udvidelse af tilbuddet Minibo Lindegården med 6 pladser til borgere med behov for skærmning pga. særligt udfordrende adfærd. Udvidelsen af Munkehatten forventes at få betydning for tilbuddene Bognæs og det tidligere Strandvænget. Tønder Kommune planlægger at omlægge 15 pladser og at oprette 4 nye pladser på tilbuddet Område vest bo og beskæftigelse. Tilbuddet skal fremover kunne rumme de ældre demente i målgruppen. Vejle Kommune har pga. vigende belægning planer om at lukke Farbror Svends Gård, som er en boenhed under Fuglekær Udviklingscenter. De nuværende beboere tilbydes pladser på et af kommunens andre tilbud. Aabenraa Kommune forventer at bruge flere pladser. Kommunen har planer om at oprette et botilbud til multihandicappede med 15 faste pladser og 2 aflastningspladser i Der forventes en løbende udbygning af tilbuddet til 30 pladser, hvis behovet stiger. Tilbuddet vil rette sig mod hjemmeboende og de børn, der overgår fra børneområdet til voksenområdet. I tilbuddet vil der være et integreret dagtilbud, hvilket indebærer at dagtilbuddet Kilen flyttes. Ændringerne vil kunne få betydning for tilbuddet Løgumgårde samt aflastning på Rendbjerg. Personer med autisme, ADHD, DAMP og lignende Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Fem kommuner har meldt ind, at de både til næste år og på længere sigt forventer at bruge flere pladser på området. De fem kommuner er Fredericia, Vejle, Tønder, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Desuden forventer Aabenraa Kommune at bruge flere pladser på længere sigt. Som begrundelser for den forventede stigning nævnes en øget tilgang af borgere indenfor målgruppen samt tilgang fra børne- og ungeområdet. To kommuner har meldt ind, at de ikke forventer at skulle bruge hverken flere eller færre pladser næste år. Det drejer sig om Esbjerg og Aabenraa kommuner. Fredericia, Vejle og Tønder kommuner forventer at løse den stigende efterspørgsel internt i kommunerne. Nyborg og Svendborg kommuner arbejder ligeledes med strategier om at være selvforsynende og tilbyde borgerne ydelser i nærmiljøet. Kommunerne forventer generelt kun begrænsede konsekvenser for andre udbydere, da flere imødekommer den stigende efterspørgsel med udvidelser. Der er venteliste til 3 botilbud og et dagtilbud på området. Der er i alt 22 personer på venteliste til botilbuddene og den gennemsnitlige ventetid her er 1 år og 17 dage. På dagtilbuddet er der kun en enkelt person på venteliste, her er ventetiden 360 dage.

12 9 Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Esbjerg Kommune angiver, at der er behov for et botilbud til personer med Aspergers Syndrom, og at kommunen selv arbejder på en løsning af dette. Faaborg-Midtfyn Kommune angiver, at den stigende tilgang fra børne- og ungeområdet medfører behov for flere pladser. Det forventes dog, at udvidelsen på tilbuddet Holmehøj i Region Syddanmark vil afhjælpe problemet. Region Syddanmark anfører, at der i almindelighed er brug for flere botilbud til voksne personer med autisme. Ændringer i udbuddet Billund Kommune arbejder på at etablere matrikelløse tilbud i form af udvidet støtte i eget hjem som et alternativ til traditionelle botilbud. Konsekvensen for andre udbydere forventes at blive begrænset. Fredericia Kommune bygger i 2010/2011 et længerevarende botilbud til 12 borgere med autisme, i den forbindelse forventes hjemtagelse af 3 til 5 borgere. Kommunen forventer, at botilbuddet indenfor en kortere årrække kan udvides med yderligere 12 pladser. Desuden forventes det, at der til Aspergergruppen og til personer med ADHD vil blive etableret et korterevarende botilbud allerede i 2010 med mulighed for senere udvidelser. Esbjerg Kommune arbejder som angivet ovenfor på at udvikle et botilbud til personer med Aspergers syndrom. Tilbuddet forventes klar ultimo 2010 og vil have 9 pladser. Vejle Kommune ombygger botilbuddet Spurvetoften og udvider i den forbindelse med 3 pladser. Tilbuddet vil være klar i Der er allerede efterspørgsel efter de 3 pladser. Aabenraa Kommune arbejder på en mindre udvidelse af pladsantallet i Udvidelsen er primært målrettet mod kommunens egne behov og vil ikke få konsekvenser for andre kommuner. Fysisk handicappede Forventninger til forbruget Kerteminde Kommune forventer at bruge færre pladser og ydelser uden for kommunen de kommende år. Kommune har bygget 24 nye boliger til personer med demens og lignende, hvilket betyder, at flere borgere i kommunen kan få tilbud i nærmiljøet. Ændringen af efterspørgslen vil bl.a. berører tilbuddet Solskrænten i Korinth og tilbuddet Lindegården i Odense med 2-4 pladser. Nyborg Kommune ønsker, at borgere skal blive længst muligt i eget hjem med støtte. I forhold til tilbud til målgruppen prioriterer kommunen egne tilbud fremadrettet. Aabenraa Kommune forventer at skulle bruge flere pladser på grund af en øget tilgang af borgere. Kommunen vil derfor udvide Hjernecenter Syd og evt. etablere et nyt tilbud. Det forventes at det primært er tilbud i egen kommune der vil blive berørt. Forventede ændringer i udbuddet Esbjerg Kommune har udarbejdet en sektorplan på hele voksen handicapområdet, som vil indgå i de kommende års budgetlægning og kan få konsekvenser for Esbjerg Kommunes udbud af tilbud samt køb af pladser hos andre udbydere. Kommunen kan endnu ikke udtale sig konkret om konsekvenserne.

13 10 Senhjerneskadede Forventninger til forbruget Faaborg Midtfyn, Langeland, Aabenraa og Tønder kommuner forventer at skulle bruge flere pladser på senhjerneskadeområdet i 2011 og de kommende år. Grunden til det stigende behov skal bl.a. findes i en højere overlevelsesfrekvens, flere ofre for trafikuheld, flere borgere med apopleksi samt en øget forekomst af unge med traumatisk hjerneskade og misbrug. Faaborg-Midtfyn Kommune forventer at skulle bruge flere tilbud til unge senhjerneskadede. Tønder Kommune har haft en tilgang på 2 pladser i 2010, hvor borgerne er blevet placeret i tilbud hos Region Midt og Region Syddanmark. Kommunen forventer en uændret eller evt. svagt stigende udvikling fremadrettet. Langland Kommune har en stor tilgang af personer, der modtager hjælp efter 85, men forventer ikke at det påvirker andre kommuner. Aabenraa Kommune vil udbygge eget tilbud på Hjernecenter Syd til at dække efterspørgslen. Middelfart og Nordfyn kommuner forventer at gøre brug af færre eksterne pladser. Middelfart har etableret 3 pladser til målgruppen på et plejecenter, og Nordfyn Kommune har etableret et døgndækkende tilbud. Nordfyn forventer at specialiserede botilbud til ungegruppen af senhjerneskadede vil blive berørt med ca. 1 plads om året. Esbjerg Kommune har udarbejdet en sektorplan på hele voksen handicapområdet, som vil indgå i de kommende års budgetlægning og kan få konsekvenser for Esbjerg Kommunes udbud af pladser samt køb af pladser hos andre udbydere. Kommunen kan endnu ikke udtale sig konkret om konsekvenserne. Odense Kommune vurderer løbende muligheder for at udvide omfanget af teamstøtte og bostøtte med henblik på at forøge omfanget af mindre indgribende foranstaltninger. Konkrete forslag er pt. ikke udarbejdet. Odense Kommune og Region Syddanmark har venteliste til deres botilbud. Samlet stod der pr. 1/ på venteliste til 2 botilbud. Den gennemsnitlige ventetid på opgørelsestidspunktet var på ca. 2 år og 157 dage for de to botilbud. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Vejle Kommune tilslutter sig indmeldingerne fra det faglige netværk på senhjerneskadeområdet om behovet for flere tilbud til senhjerneskadede, bl.a. dag- og beskæftigelsestilbud samt bedre muligheder fra udredning, når borgere med hjerneskade udskrives fra sygehusene. Esbjerg Kommune ser et behov for et tilbud til personer med multipel sklerose og arbejder selv på at udvikle en løsning på tilbuddet Birkehuset. Region Syddanmark ser et behov for mindre kapacitetstilpasning i opadgående retning i forhold til voksne med senhjerneskade. Ændringer i udbuddet Fredericia Kommune etablerer i 2010 et korterevarende bo- og træningstilbud for senhjerneskadede på 4 pladser. Kommunen ønsker at forøge antallet af pladser, så kommunen kommer til at råde over både korterevarende og længevarende botilbud. På sigt ønsker kommunen kun at anvende tilbud udenfor kommunegrænsen i meget begrænset omfang.

14 11 Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder på at oprette eget dagtilbud til senhjerneskadede. Kommunen er også klar til en yderligere udbygning af Solskræntens hjerneskadeafsnit, hvis der viser sig behov for det. Pladserne er primært til kommunens egne borgere. Varde Kommune vil i 2010 afdække behovet i egen og andre kommuner for en udvidelse af de varige pladser til senhjerneskadede på Lunden. Hvis der viser sig at være et behov vil tilbuddet blive udvidet. Middelfart Kommune har en målsætning om at kunne tilbyde flere forskellige tilbud i nærområdet til målgruppen. Kommunen forventer derfor at efterspørge færre pladser udenfor kommunen. Nordfyn Kommune har en strategi om at etablere et nyt dagtilbud med ca. 6 pladser til målgruppen. Det kan på sigt få betydning for tilbuddene Tarup gl. præstegård og Kingstrup, som kommunen pt. benytter. Svendborg Kommune etablerer et nyt dagtilbud til personer med senhjerneskade. Tilbuddet henvender sig primært til borgere i Svendborg. Vejle Kommune er i gang med en afklaring af tilbud til personer med senhjerneskade, men der er ikke truffet nogen politisk beslutning på området endnu. Region Syddanmark udbygger, som indmeldt til Rammeaftale 2010, tilbuddet Kingstrup med 4 pladser til unge over 18 med frontallapsskader. Sindslidende Forventningerne til forbruget Svendborg, Tønder, Varde og Vejen kommuner angiver, at de vil forøge forbruget af pladser både i 2011 og de følgende år. Tønder og Vejen kommuner oplever, at der er en øget efterspørgsel på døgn- og specialtilbud til yngre sindslidende, mens Varde og Svendborg kommuner oplever, at der er flere, som får stillet en psykiatrisk diagnose i kommunen. Svendborg Kommune vurderer, at det på sigt hovedsagligt vil være de lettere foranstaltninger som bistand efter 85 og 107 tilbud, der vil være en stigende efterspørgsel efter, men at efterspørgslen på de tungere ydelser også forventes at stige på længere sigt. Tønder Kommune oplyser, at det stigende behov i 2011 vil svare til ca. 2 døgnpladser til yngre sindslidende, som skal visiteres til en ekstern udbyder, da der ikke er planer om at udvikle tilbudstypen i kommunen. Assens Kommune har i 2009 vedtaget en masterplan for psykiatri og misbrugsområdet i kommunen. Heri blev det besluttet, at kommunens borgere skal tilbydes egne tilbud i det omfang tilbuddene matcher borgernes behov. Ligeledes blev det besluttet, at undersøge mulighederne for at etablere et botilbud med plads til 8-10 brugere. Pt. undersøges det, om der er egnede fysiske faciliteter i kommunen. Kommunens efterspørgsel efter eksterne botilbud til målgruppen vil mindskes, såfremt der etableres et botilbud i kommunen. Billund Kommune har iværksat et initiativ vedrørende matrikelløse tilbud, hvor borgeren får udvidet støtte i eget hjem som muligt alternativ til et traditionelt botilbud. Kommunen skønner dog ikke, at andre kommuner bliver påvirket af dette, idet omfanget er begrænset, og der i forvejen er venteliste til botilbud for målgruppen. Esbjerg Kommune har udarbejdet en sektorplan for sociale tilbud til voksne, hvori der er opstillet en række indsatsområder som oplæg til handlinger på kort og langt sigt. Med udgangspunkt i sektorplanen arbejdes der nu på en masterplan med forslag til konkrete handlinger på indsatsområ-

15 12 derne. De kommende års planlægning kan få betydning for Esbjerg Kommune som køber af tilbud i andre kommuner / regioner og på Esbjerg Kommunes udbud af tilbud. Fanø Kommune er i gang med et projektet, der tilbyder aktiviteter af social karakter til voksne sindslidende. Det kan på sigt ændre kommunens efterspørgsel af pladser i Esbjerg kommune. Derudover afsluttede kommunen medio 2010 projektet bedre tværfaglig indsats, som har givet kommunen flere værktøjer til at opspore børn af forældre med psykiske problemer. Fredericia Kommune ønsker fremover i større grad selv at varetage opgaverne i forhold til de sindslidende i kommunen. Kommunen er i gang med at afklare og beskrive forskellige modeller i forhold til fremtidige tilbud til de sindslidende. Der arbejdes i kommunen med nye og mere intensive hjemmestøtteordninger i forhold til den enkelte sindslidende. Dette tilbud vil dog ikke kunne dække alle behov, hvorfor kommunen også forventer, at man fremover i et vist omfang vil gøre brug af eksterne botilbud. Kommunen forventer, at der i et begrænset omfang sker en hjemtagelse af borgere. Det forventes, at igangsætning af nye tilbud finder sted i Derudover vil Fredericia Kommune i løbet af 2011 tage politisk stilling til, om kommunen ønsker at overtage Flydedokken og Nestlegården. Odense Kommune arbejder ud fra en overordnet strategi på social- og specialundervisningsområdet om, at borgerne så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Med henblik på anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger arbejdes der på, at udvide omfanget af team- og bostøtte. Dette tiltag kan få betydning for Odense kommunes fremtidige køb af pladser på botilbud hos eksterne udbydere. Vejle Kommune forventer at forbruget af regionale tilbud i 2011 vil være faldende. Fremadrettet vil kommunen være selvforsynende på psykiatriområdet, hvorfor efterspørgslen efter regionale tilbud fra 2011 vil være faldende. Der er indberettet 26 på venteliste til 14 forskellige døgntilbud og 2 på venteliste til ét dagtilbud. I langt de fleste tilfælde er ventelisten på en enkelt eller ganske få personer. Den gennemsnitlige ventetid varierer fra ca. 50 dage til ca. 1 år og 200 dage. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Middelfart Kommune har primo 2010 udarbejdet en struktur- og temaanalyse, hvor det gennemgående tema er øget fokus på selvforsyning og etablering af tilbud i nærområdet. Kommunen har konkrete planer om at reorganisere 3 dagtilbud (Det Hvide Hus, Aktivitetshuset og Industriværkstedet), så disse sammenlægges til 1 tilbud med fælles ledelse og på færre adresser. Kommunen overvejer ligeledes at udvide eksisterende botilbud, så borgere kan tilbydes et botilbud i nærområdet. En eventuel udvidelse af eksisterende tilbud forventes at kunne ske i løbet af Tønder Kommune ønsker, at der udarbejdes en klar analyse af behovet for tilbud til unge med sindslidelse, ADHD og misbrug. Vejle Kommune angiver, at der kan være borgere blandt de særligt vanskeligt stillede sindslidende, som har behov for et særligt tilrettelagt tilbud, men at det vil vedrøre få personer. Region Syddanmark angiver, at der er et behov for et tilbud til unge i alderen år med en sindslidelse. Behovet skyldes, at en del unge i denne aldersgruppe i dag bor sammen med ældre. Det er problematisk at anvise boliger til unge på et voksen tilbud.

16 13 Forventede ændringer i udbud Middelfart Kommune udvidede det nye Guldregnen med 1 plads i oktober 2010, så Guldregnen fremover vil have en pladsnormering på 30 døgnpladser. Odense Kommune planlægger gradvist at nedlægge 17 almindelige pladser på Tornbjerggård. En del af besparelsen herved skal bruges til tiltag, som sikrer, at borgeren kan blive i eget hjem. Der etableres 5 døgnrehabiliteringspladser samt et specialteam pr. 1. januar Vejen Kommune har en målsætning om at etablere et botilbud til yngre psykiatriske borgere med drift fra Tiltaget vil være målrettet mod en ny målgruppe af sindslidende, hvorfor det ikke nødvendigvis vil påvirke efterspørgslen på pladser i andre kommuner. Varde Kommune planlægger at oprette et nyt botilbud i kommunen med drift fra Det forventes at påvirke efterspørgselen af pladser på tilbuddene Birkevangen og Helheden i Esbjerg Kommune. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne hvor mange pladser, der vil vedrøre. Hjemløse mv. Forventede ændringer i forbrug på kort og langt sigt Kerteminde Kommune angiver, at de vil bruge færre pladser både i 2011 og i de følgende år. Årsagen er dels, at kommunen laver opsøgende arbejde, og dels at der er etableret et øget samarbejde mellem handlekommune og betalingskommune, som forventes at sikre færre langvarige forløb. Kommunen kan ikke pege på hvilke konkrete tilbud, det vil berøre, men skriver, at en stor del af borgerne benytter tilbud i Odense kommune. Odense Kommune angiver, at de vil bruge færre pladser både i 2011 og i de følgende år. Kommunen indgår i udmøntningen af regeringens hjemløsestrategi og som følge af denne, arbejdes der i kommunens hjemløseplan meget med princippet om Housing First. Det betyder bl.a., at kommunen vil forsøge at etablere borgerne i egen bolig i stedet for i et 110 tilbud. Konkret kan det have konsekvenser for hvor mange pladser, der bliver udbudt på Odense Kommunes 3 boformer efter servicelovens 110 til hjemløse. Tønder Kommune forventer, at bruge flere pladser til målgruppen både i 2011 og i de følgende år. I 2011 drejer det sig om 4 helårspladser fordelt på alle regioner. I overslagsperioden forventes det at vedrøre 2 helårspladser, såfremt konjunkturudviklingen fortsætter i nedadgående retning. I Tønder Kommune steg forbruget af helårspladser fra 3,6 i 2008 til 7,3 i Kommunen peger på, at hvis andre kommuner oplever tilsvarende udvikling, vil der blive behov for flere pladser. Forventede ændringer i udbud Svendborg Kommune overvejer, at lukke det alternative plejehjem, der er tilknyttet Forsorgscenter Sydfyn. Det forventes at ville påvirke Svendborg Kommunes almindelige plejehjem. Vejle Kommune etablerede i 2010 en hytteby med 6 boliger. Esbjerg Kommune indgår i regeringens udmøntning af en hjemløsestrategi, og har som led heri igangsat et arbejde med at etablere 6 ekstra pladser til personer med dobbeldiagnose samt 20 skæve boliger efter almenboligloven, heraf 10 til kvinder og 10 til både mænd og kvinder.

17 14 Voldsramte kvinder Forventninger til forbrug Tønder Kommune vurderer, at de både i 2011 og i de efterfølgende år vil bruge flere pladser på grund af en øget efterspørgsel. På kort sigt drejer det sig om cirka 1 helårsplads primært i Sydjylland. Stofmisbrugere Forventede ændringer til forbruget på kort og langt sigt Fredericia, Middelfart og Tønder kommuner forventer et øget forbrug af pladser til målgruppen både i 2011 og i de følgende år. Fredericia og Tønder kommuner oplyser, at der er en større efterspørgsel efter ambulante tilbud. Alle kommuner angiver, at den øgede efterspørgsel håndteres i eget regi. Tønder kommune forventer, at merforbruget i 2011 vil udgøre 4 helårspladser, og at de vil anvende egne tilbud i ambulante situationer og private udbydere i forhold til dag- og døgnpladser. Middelfart Kommune forventer at øge antallet af pladser i bofællesskaber og vurderes, at konsekvensen heraf bliver, at kommunen vil gøre mindre brug af døgntilbud. Fanø Kommune angiver, at de i kommunens børne- og sundhedspolitik har fokus på den kommunale indsats i misbrugsfamilier. Tiltagene forventes dog ikke at have betydning for kommunens efterspørgsel efter pladser. Assens Kommune har på baggrund af en masterplan på psykiatri og misbrugsområdet anbefalet, at kommunen selv varetager indsatsen overfor alkohol- og stofmisbrugere. Anbefalingerne er politisk besluttet og har virkning fra den 1. januar Konkret vil dette påvirke de entreprenøraftaler, der er lavet sammen med Odense og Svendborg kommuner. Haderslev Kommune oplyser, at borgmesteraftalen med Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner om benyttelse af Misbrugscenter Sønderjylland i Toftlund udløber med udgangen af 2010 og ikke vil blive forlænget. Da Haderslev Kommune ikke ønsker, at benytte Misbrugscenter Sønderjylland i Tønder Kommune, vil Tønder Kommunen miste de hidtidige indtægter fra Haderslev Kommune indtægter, som bliver beregnet på baggrund af indbyggerantal. Middelfart Kommune har etableret et aktiveringsprojekt, som kører over en 3 årig periode, for den del af målgruppen med størst bistandsbehov. Projektet holdes i eget regi og vil derfor ikke påvirke øvrige kommuner. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Fredericia Kommune er i gang med at udvikle en forebyggende task-force strategi med ambulante tilbud til reelle misbrugere i målgruppen. Middelfart Kommune oplever, at der er behov for tilbud, hvor der er fokus på afgiftningsture og tilbagefaldsbehandling. Det vurderes, at der er behov for ca. 10 pladser på årsbasis, som forventes etableret i eget regi. Kommunen arbejder endvidere med en strategi for bedre screening af borgeren, hurtigere sagsgang og prioritering af, at netværket hos færdigbehandlede borgere vedligeholdes. Vejle Kommune vurderer, at der er behov for alternative boformer til målgruppen bl.a. i forhold til sociale døgnpladser, midlertidig ophold og udslusningsboliger. I løbet af 2010 vil der blive udarbejdet en boliganalyse. Kommunen anfører, at behovet kan tilgodeses ved etablering af et socialt

18 15 døgncenter. Derudover vurderer kommunen, at der er behov for en sundhedsfaglig indsats i forhold til en målgruppe på ca. 200 personer. Indsatsen skal ske ved etablering af en sundhedsfaglig klinik, som giver mulighed for akut lægehjælp og sundhedsfremmende tiltag. Billund Kommune finder, at der i forhold til børn og unge med misbrug er behov for tværgående samarbejdsrelationer med erfaringsudveksling og drøftelse af nye ideer til behandlingstilbud. Billund Kommune er ikke tilstrækkelig rustet til at kunne udføre disse opgaver. Der er behov for at se på kapaciteten af de eksisterende tilbud og tilgængeligheden i kommunerne, ligesom der er behov for en konkret kortlægning af samtlige offentlige behandlingstilbud både indenfor og udenfor regionen. I forhold til børn i misbrugsfamilier mener Billund Kommune ligeledes, at der med fordel bør etableres et samarbejde mellem flere kommuner. Tønder Kommune oplever, at der er et stigende antal voksne borgere med dobbeltdiagnoser, og at der derfor også vil være en større efterspørgsel efter psykiatriske bo- og diagnosticeringstilbud. Det skønnes at der i kommunen er borgere med et presserende behov. Da behandlingspsykiatrien forudsætter stoffrihed, ønsker kommunen, at et sådan tilbud skal være målrettet voksne borgere, som via tilbuddet kan blive stoffrie og efterfølgende blive udredet og behandlet. Haderslev Kommune vurderer ligeledes, at der er behov for et tilbud til udredning og behandling af misbrugere med personlighedsforstyrrelser eller dobbeltdiagnose, eller hvor der er mistanke herom. Kommunens behov vil være 2-3 helårspladser med ophold af 3-6 måneders varighed. Behovet kan imødekommes ved at regionen etablere et sådant tilbud, hvor der er specialviden om misbrug og psykiatri. Det er i dag vanskeligt at få afklaret især yngre misbrugere i ungdomspsykiatrien, idet det kan være svært og bekosteligt at holde dem stoffri, indtil de kan afklares psykiatrisk. Dette gælder især, hvor stoffet bruges som selvmedicinering. Forventede ændringer i udbuddet Tønder Kommune planlægger i samarbejde med Region Syddanmark, at overdrage Misbrugscenter Sønderjylland i Toftlund til Regionen. En eventuel overdragelse vil have virkning fra 1. januar Hjælpemiddelområdet Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Odense Kommune forventer at bruge færre eksterne ydelser både i 2011 og i de følgende år. Kommunen har en målsætning på bilområdet, der indebærer, at afprøvningen skal være en integreret del af sagsbehandlingen i kommunen. Der er derfor ikke i 2010 indgået aftale med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) om afprøvning af biler til voksne. Der er fortsat aftale om afprøvning af børnebiler, men kommunen forventer på sigt, at varetage denne opgave selv. Kommunen uddanner endvidere terapeuter til at varetage siddestillingsanalyser. På mobilitetsområdet har kommunen fra 2010 tegnet et delabonnement med CRS, så der betales for de enkelte ydelser, kommunen køber af CRS. Fredericia Kommune forventer at bruge færre eksterne ydelser i 2011, idet kommunen trækker høreområdet hjem fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle (CKHM). Ydelser på høreområdet indenfor specialrådgivning og specialundervisning varetages således fremadrettet af kommunen selv. Konkret er der tale om 193 ydelser på årsbasis fordelt med 176 indenfor hjælpemidler og specialrådgivning og 17 indenfor specialundervisning. Haderslev Kommune forventer at bruge færre ydelser i 2011 og i de efterfølgende år. Årsagen er kommunale besparelser på hjælpemiddelområdet. CKHM vil blive berørt af besparelsen. Den samarbejdsaftale, der er lavet med CKHM og Kommunikation i Aabenraa, ophører ved udgangen

19 16 af 2010, og der arbejdes på at lave en ny 2-årig aftale. Haderslev Kommune varetager fremadrettet bilsager og boligsager i kommunalt regi. Nyborg Kommune forventer at bruge flere ydelser både i 2011 og de efterfølgende år. Kommunen angiver som årsag, at man har flere ældre og handicappede med behov for hjælpemidler, ligesom der er øget bevidsthed om muligheder og rettigheder. Det vil vedrøre genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler, handicapbiler, syns- og hørehjælpemidler samt IT- tekniske hjælpemidler. Tønder Kommune forventer at bruge flere hjælpemidler både i 2011 og de efterfølgende år. Kommunen angiver som årsag, at den stigende anvendelse af hjælpemidler skyldes, at der sikres hensigtsmæssige arbejdsvilkår for medarbejderne, ligesom der har været en stigning i forbruget af høreapparater en stigning, som forventes at fortsætte i Herudover forventes der at komme flere teknologisk udviklede produkter f.eks. toiletstole med vaske- / tørrefunktioner samt robotstøvsugere. Kommunen bevilliger i stigende grad nødkald for at minimere forbruget af timer til hjemmehjælp. Vejle Kommune angiver, at de som udgangspunkt har valgt at understøtte det nuværende engagement på Center for Kommunikation og Hjælpemidler, men vil fastholde opmærksomheden på hvilke tilbud, der bedst tilgodeser kommunens behov. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Af Tønder Kommunes sundhedsplan fremgår det, at der arbejdes hen imod en fælles drift af hjælpemiddelområdet mellem Sygehus Sønderjylland og Tønder Kommune. Dette vil ske indenfor de kommende 2 år. Odense Kommune angiver, at der er behov for undervisning af kommunale sagsbehandlere på syns- og høreområdet samt undervisning i produktgrupper og nye produkter, idet den teknologiske udvikling frembringer nye produktgrupper og nye muligheder for de handicappede. Det ville være ønskeligt, hvis CRS varetog afprøvning og relevans-vurderinger for målgruppen. Undervisningen kunne med fordel varetages af CRS som en abonnementsydelse. Folkeskoleloven 20 stk. 3 - specialpædagogisk bistand til førskolebørn samt specialundervisning af børn og unge Området omfatter lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år (Folkeskolelovens 20, stk. 3). I Syddanmark drejer det om tilbud på Center for Høretab. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Forventninger til forbruget Assens Kommune forventer at bruge færre timer. På baggrund af en analyse i 2010 har kommunen fokus på, om de kan lave tilbud i eget regi. Eventuelle ændringer affødt heraf vil ikke slå igennem før i Kolding Kommune forventer at bruge flere timer eller ydelser, idet kommunen har et behov for øget konsulentbistand, specielt i forhold til målgruppen med Cochlear implantater. Sønderborg Kommune forventer en nedgang i antallet af børn, der henvises, idet flere børn får indopereret Cochlear implantater. Der vil derfor blive behov for færre timer. Kommunen arbejder desuden hen imod at hjemtage brugere til tilbud, som oprettes til målgruppen i eget regi. Ændringerne kan komme til at berører Center for Høretab, men kommunen kan ikke sige hvor mange

20 17 timer, det vil dreje sig om. Det vil især være ydelser, der ikke er objektiv finansieret, der vil blive berørt. Omfanget vil afhænge af Region Syddanmarks prissætning. Odense Kommune forudser at de vil bruge færre pladser og ydelser fra 2010/11, da kommunen etablere eget høreteam. Kommunen vil ikke længere visitere børn til Center for Høretab. Vejle Kommune forventer på længere sigt en mindre efterspørgsel efter tilbud til hørehæmmede grundet udviklingen med Cochlear implantater. Behov for udvikling nye tilbud og udvikling af gamle Kolding Kommune efterspørger flere netværksgrupper på området samt korte kurser for lærere og pædagoger vedr. målgruppen. Ændringer i udbuddet Region Syddanmark vil reducere kapaciteten på Center for Høretab afhængig af efterspørgslen Specialundervisning for voksne, 1, stk. 2 Rammeaftalens område omfatter alene lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud for voksne (lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2). I Syddanmark omfatter det kun Nyborgskolen. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Der er ikke indmeldt noget om ændringer i forbrug eller behov for udvikling af tilbud indenfor dette område. Specialundervisning for voksne ( 1 stk. 3 tale, høre eller syn) Forventede ændringer i forbruget på kort og lang sigt Fredericia Kommune vurderer, at de i 2011 vil efterspørge færre eksterne ydelser på området, idet de hjemtager høreområdet fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle fra og med den 1 januar Konkret omfatter det cirka 17 ydelser om året. Kommunen har en del erfaring og ekspertise på området og mener derfor, at de selv kan løfte opgaven og skabe et bedre og billigere tilbud til borgeren. Kommunen har politisk vedtaget, at flest mulige tilbud skal forankres lokalt. Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at kommunen politisk har besluttet, at man vil hjemtage voksenspecialundervisningen som i dag via en entreprenøraftale er udlagt til Center for Specialundervisning af Voksne (CSV). Hjemtagningen vil ske i 2011, og det vil få betydning for den fynske entreprenøraftale på området.