APPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse data med Constant Returns to Scale (CRS),
|
|
- Rune Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 APPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse data med Constant Returns to Scale (CRS), A1. DEA produktivitetsanalyse data med Constant Returns to Scale (CRS), sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster, og sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller.
2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RANDERS_ HOBRTERN SILKEBOR ROSKILDE RINGKBIN NAKSKOV_ FREDERIC KOLDING_ HORSENS_ VEJLESYG ARHUSAMT SKEJBYSY FREDHAVN HOLSTEBR HERNINGC SKIVESYG FREDBORG VESTSJAL GLOSTRUP AMAGERHO KOGE NYKBINGF GENTOFTE NASTVED_ FREDBERG HERLEV ESBJERG_ VIBKJELL HJORBRON ARHUSKH_ BISPEBJE HVIDOVRE SONDERBO HADERSLE RIGSHOSP ODENSE NYKOBTHI AALBORGS FYN BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.1. DEA produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster. 2
3 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RANDERS_ HOBRTERN SILKEBOR NAKSKOV_ RINGKBIN SKEJBYSY ROSKILDE FREDERIC ARHUSAMT KOLDING_ VEJLESYG FREDHAVN SKIVESYG HOLSTEBR HORSENS_ HERNINGC AMAGERHO GLOSTRUP KOGE ARHUSKH_ FREDBORG FREDBERG VESTSJAL RIGSHOSP GENTOFTE HERLEV NYKBINGF NASTVED_ BISPEBJE VIBKJELL ODENSE ESBJERG_ HJORBRON HVIDOVRE HADERSLE SONDERBO AALBORGS NYKOBTHI FYN BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.2. DEA produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 3
4 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Nakskov_ Frederic HobrTern Holbaek_ Randers_ Holstebr Silkebor Ringkbin SkejbySy Kolding_ HerningC VejleSyg Fredhavn Nastved_ Horsens_ Koge Fredberg ArhusAmt SkiveSyg Fredborg Slagelse NykbingF VibKjell Gentofte Bispebje Hadersle Esbjerg_ Odense Hvidovre AmagerHo ArhusKH_ Sonderbo Herlev HjorBron NykobThi AalborgS Fyn Rigshosp Bornholm Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.3. DEA produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster. 4
5 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Nakskov_ Frederic HobrTern Holbaek_ Randers_ SkejbySy Holstebr Silkebor Ringkbin VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ Fredhavn Koge Fredberg ArhusAmt Horsens_ SkiveSyg ArhusKH_ Slagelse Fredborg VibKjell NykbingF Gentofte Bispebje Odense Rigshosp Hadersle Herlev Esbjerg_ AmagerHo Hvidovre Sonderbo AalborgS HjorBron NykobThi Fyn Bornholm 0 SumMet Figur A1.4. DEA produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 5
6 APPENDIX 2: DEA produktivitetsanalyse data med Varying Returns to Scale (VRS). A2. DEA produktivitetsanalyse data med Varying Returns to Scale (VRS), sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster, og sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 6
7 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RIGSHOSP FREDBORG RINGKBIN RANDERS_ HOBRTERN SKEJBYSY VESTSJAL ROSKILDE NAKSKOV_ SILKEBOR ODENSE GLOSTRUP FREDERIC GENTOFTE HERLEV ARHUSAMT KOLDING_ HORSENS_ FREDHAVN VEJLESYG SKIVESYG HOLSTEBR HERNINGC ARHUSKH_ AALBORGS HVIDOVRE ESBJERG_ AMAGERHO KOGE NYKBINGF BISPEBJE NASTVED_ VIBKJELL FREDBERG HJORBRON FYN HADERSLE SONDERBO NYKOBTHI BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.1. DEA-VRS produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de relative takster. 7
8 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RIGSHOSP FREDBORG RINGKBIN RANDERS_ HOBRTERN SKEJBYSY VESTSJAL ROSKILDE NAKSKOV_ SILKEBOR ODENSE GLOSTRUP ARHUSAMT ARHUSKH_ HERLEV FREDERIC GENTOFTE VEJLESYG KOLDING_ FREDHAVN SKIVESYG HOLSTEBR HORSENS_ HERNINGC HVIDOVRE AMAGERHO KOGE AALBORGS BISPEBJE FREDBERG ESBJERG_ NASTVED_ VIBKJELL NYKBINGF FYN HJORBRON HADERSLE SONDERBO NYKOBTHI BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.2.DEA-VRS produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 8
9 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Rigshosp Fredborg Nakskov_ Frederic Ringkbin Randers_ SkejbySy Holbaek_ Odense Holstebr HobrTern Silkebor VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ Fredhavn Horsens_ Koge Fredberg ArhusAmt Slagelse SkiveSyg VibKjell Gentofte NykbingF AalborgS Bispebje Esbjerg_ Hvidovre ArhusKH_ Hadersle Herlev AmagerHo Sonderbo Fyn HjorBron NykobThi Bornholm Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.3. DEA-VRS produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de relative takster. 9
10 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Rigshosp Fredborg Nakskov_ Frederic Ringkbin Randers_ SkejbySy Holbaek_ Odense Holstebr VejleSyg HobrTern Silkebor Kolding_ HerningC Nastved_ ArhusAmt ArhusKH_ Fredhavn Koge Fredberg Bispebje Gentofte Horsens_ SkiveSyg Slagelse VibKjell Hvidovre Herlev AalborgS NykbingF Esbjerg_ Fyn AmagerHo Hadersle Sonderbo HjorBron NykobThi Bornholm 0 SumMet Figur A2.4.DEA-VRS produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 10
11 APPENDIX 3: Forskelle i antallet af overførsler mellem sygehuse som en mulig forklaring på forskelle i produktivitetsindeks. En mulig forklaring af nogle af forskellene i produktivitetsindeksene kan tænkes at hænge sammen med forskelle i andelen af patientforløb, der er delt ud over mere end et sygehus. Der kan her være tale om såvel overførsler mellem sygehuse inden for et givet amt, men også overførsler på tværs af amtsgrænserne. Specielt er der en mulighed for, at de relativt pæne indeks, som sygehusene i Århus Amt får i denne analyse, kan være overvurderede, idet sygehusstrukturen i Århus Amt viser sig at resultere i procentuelt flere inden-amtslige overførsler end mange andre sammenlignelige sygehuse. For nærmere at undersøge en mulig sammenhæng mellem omfanget af inden- og uden-amtslige overførsler og de opnåede produktivitetsindeks, er der lavet beregninger, der forsøger at kvantificere, hvor meget hvert enkelt sygehus værdiprodukt ville formindskes, hvis ethvert forløb, der er delt over mere end et sygehus kun bidrog til værdiproduktet som et forløb, altså som et forløb i en af DRG erne. Mere præcist er følgende analyse for årene foretaget: For hvert sygehus fokuseres der på patientforløb, som involverer to sygehusforløb og en overflytning fra det ene sygehus til et af de andre sygehuse. For hvert sygehus optælles antallet af denne type af forløb, og for hvert forløb bestemmes værdien af det tungeste af de to delte sygehusforløb. Værdien af det tungeste forløb fordeles derefter på de to sygehus i et forhold, der afspejler forholdet mellem taksten af den relevante DRG bestemt ud fra forløbet på det ene sygehus i forhold til taksten af den relevante DRG bestemt ud fra forløbet på det andet sygehuse. Værdien af det letteste forløb fjernes fra de videre udregninger, idet dette forløb ikke ville bidrage til værdiproduktet, hvis de to sygehuse havde indberettet under et sygehusnummer. Bemærk, at dette gøres for både delte forløb inden for det enkelte amt og på tværs af amterne. Derefter er de enkelte sygehuses værdiprodukter ganget ned med den beregnede procentsats, der angiver, hvor stor en del af værdiproduktet, der ville forsvinde, hvis sådanne delte forløb kun havde været et forløb. Endelig er DEA-analyser med konstant og varierende skalaafkast beregnet for disse korrigerede værdiprodukter, og produktivitetsindeksene er sammenlignet med de tilsvarende indeks baseret på ukorrigerede værdiprodukter. Denne sammenligning fremgår af Figur A3.1-A3.6, hvor sygehusene er sorteret efter størrelsen af DEA-indeksene baseret på de korrigerede data, d.v.s. de blå søjler. Figur A.3.1-A.3.3., som sammenligner CRS-DEA analyser, giver anledning til følgende kommentarer: 1. For langt hovedparten af sygehusene kan man se, at det ikke spiller den store rolle, om sygehusene rangordnes efter indeks baseret på korrigerede data eller ukorrigerede data. Da de korrigerede data per konstruktion implicerer en nedskalering af værdiproduktet er hovedparten af indeksene efter korrektion af data faldet med 1-3 procent point i 2002 og procent point i Ændringen af indeksenes generelle størrelse er højere i 2002, da korrektionen i dette år medfører, at det CRS-produktive sygehus skifter fra at være Randers til at være Ringkøbing sygehus. 11
12 2. For visse sygehuse rager den røde søjle markant op, d.v.s. disse sygehuse rangordnes væsentligt ringere efter data korrektionen. Det drejer sig specielt om Skejby i alle tre år men også i en vis grad om Rigshospitalet i 2001 og Århus K.H. i Der er således grund til at være forsigtig med fortolkningen af Skejby sygehus relativt pæne produktivitets indeks i analysen præsenteret i afsnit 2. En del af den pæne performance skyldes uden tvivl overflytningsproblematikken. 3. Frederiksborg Amt klarer i som forventet lidt højere indeks i analysen baseret på korrigerede data og Ringkøbing opnår også lidt højere indeks i denne analyse. 4. For enkelte af sygehusene kan man iagttage, at deres rangordning i.f.t. de øvrige sygehuse påvirkes moderat. Eksempler er Esbjerg, Frederiksborg Amt og i 2002, som på ukorrigerede data rykker cirka 4 pladsen ned i rangordningen. Figur A.3.4-A.3.6., som sammenligner VRS-DEA analyser, giver anledning til følgende kommentarer: 1. Mange af de samme fænomener, som blev påpeget ovenfor i relation til Figur A.3.1-3, kan også iagttages i disse tre figurer, men effekten på indeksene af korrektionerne af data er som forventelig kraftigere på VRS-indeksene. 2. Som under CRS kan man for hovedparten af sygehusene se, at det ikke spiller den store rolle, om sygehusene rangordnes efter indeks baseret på korrigerede data eller ukorrigerede data. Igen er hovedparten af indeksene efter korrektion af data faldet med procent point i de tre år, men billedet er mindre eentydigt. 3. Skejby i rangordnes også her væsentligt ringere efter data korrektionen. Nakskov og HobroTerndrup får lidt dårligere indeks efter korrektionen i og Ålborg og Århus K.H. påvirkes ligeledes negativt i Herlev og Hvidovre får lidt bedre indeks efter datakorrektionen i 2000 og 2002 og det tilsvarende gælder for Gentofte i
13 DRG indeks 2002, CRS Rigshosp B o rnho lm Fyn AalborgS A rhuskh_ Od ense Had ersle So nderbo NykobThi Herlev Hjo rbron Bispebje Nastved_ Hvid o vre VibKjell Fredberg SkejbySy Gent o f t e Frederic Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytnigner Vestsjal Fred havn Fredborg Kolding_ Esbjerg_ A magerho Koge Ho rsens_ NykbingF Herning C VejleSyg SkiveSyg Nakskov_ ArhusAmt Ho b rtern Ho lst eb r Silkebor Rand ers_ Ringkbin 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.1. Sammenligning af produktivitetsindeks 2002-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 13
14 DEA indeks 2001, CRS Bornholm Fyn AalborgS Rigshosp NykobThi ArhusKH_ Odense Bispebje Hadersle Sonderbo HjorBron VibKjell Hvidovre Fredberg Esbjerg_ Herlev Gentofte Nastved_ Horsens_ Koge Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytnigner NykbingF SkejbySy AmagerHo Vestsjal SkiveSyg HerningC Fredhavn ArhusAmt VejleSyg Holstebr Fredborg Kolding_ Nakskov_ Frederic Ringkbin Silkebor HobrTern Randers_ 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.2. Sammenligning af produktivitetsindeks 2001-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 14
15 DEA indeks 2000-data CRS Bornholm Rigshosp AalborgS Fyn ArhusKH_ NykobThi HjorBron Sonderbo Herlev Odense Bispebje AmagerHo Hvidovre Esbjerg_ Hadersle Horsens_ Gentofte VibKjell NykbingF Slagelse Fredberg ArhusAmt Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger SkiveSyg Koge Fredborg SkejbySy Nastved_ Fredhavn VejleSyg Kolding_ HerningC Holstebr Silkebor HobrTern Holbaek_ Randers_ Ringkbin Frederic Nakskov_ 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.3. Sammenligning af produktivitetsindeks 2000-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 15
16 DRG-indeks 2002, VRS Bornholm Hadersle Fyn NykobThi Sonderbo HjorBron Nastved_ ArhusKH_ Fredberg Fredhavn Frederic Horsens_ AalborgS Kolding_ Nakskov_ AmagerHo Koge VibKjell Bispebje NykbingF Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger HerningC SkiveSyg Herlev HobrTern VejleSyg Hvidovre Esbjerg_ Holstebr SkejbySy ArhusAmt Silkebor Gentofte Vestsj Odense Fredborg Randers_ Ringkbin Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.4. Sammenligning af produktivitetsindeks 2002-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 16
17 DRG-indeks 2001, VRS Bornholm NykobThi Fyn Sonderbo Hadersle HjorBron Fredberg VibKjell Bispebje ArhusKH_ AalborgS Nastved_ Horsens_ Koge NykbingF AmagerHo Esbjerg_ Hvidovre HerningC SkiveSyg VejleSyg Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger Holstebr Fredhavn ArhusAmt Kolding_ Herlev Gentofte Frederic SkejbySy Nakskov_ Vestsj Odense Silkebor HobrTern Randers_ Ringkbin Fredborg Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.5. Sammenligning af produktivitetsindeks 2001-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 17
18 DEA-indeks 2000, VRS Bornholm NykobThi HjorBron Sonderbo AmagerHo Hadersle Fyn Horsens_ AalborgS ArhusKH_ Bispebje Herlev Esbjerg_ NykbingF Hvidovre SkiveSyg Slagelse Fredberg ArhusAmt VibKjell Koge Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger Gentofte Fredhavn VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ HobrTern Silkebor Holstebr SkejbySy Holbaek_ Odense Randers_ Ringkbin Frederic Nakskov_ Fredborg Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.6. Sammenligning af produktivitetsindeks 2000-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 18
19 APPENDIX 4: Forskelle i antallet af endagsindlæggelser i DRG er, der ikke er gråzone DRG er, som en mulig forklaring på forskelle i produktivitetsindeks. Ringkøbing sygehus fremstår i mange af analyserne i denne rapport som et meget produktivt sygehus. Det har været nævnt, at dette forhold kunne have en sammenhæng med forskelle i registreringspraksis for så vidt angår endagsindlæggelser i DRG er, der ikke er gråzone DRG er. Lad os betragte situationen, hvor to sygehuse anvender forskellig registreringspraksis vedrørende endagsindlæggelser. Sygehus A registrerer sådanne indlæggelser som stationær aktivitet, d.v.s. der registreres en regulær indlæggelse på sygehuset. Sygehus B derimod registrerer behandlingen som en ambulant behandling. Hvis sådanne forskelle i registreringen af aktiviteten udelukkende vedrører aktiviteter i gråzone DRG er, er det for så vidt ligegyldigt i relation til beregningen af værdiproduktet, idet behandlinger i gråzone-drg er netop er kendetegnet ved at få samme takst uafhængig af, om behandlingen registreres som stationær eller ambulant aktivitet. Der opstår imidlertid problemer, hvis sådanne forskelle i registreringspraksis vedrører behandlinger, der ikke havner i grå-zone DRG er. Figur A4 beskriver den procentuelle fordeling af samtlige udskrivninger fra ikke gråzone DRG er i henholdsvis flerdagsindlæggelser og endagsindlæggelser for 2001-data. Af figuren kan man se, at både Skejby og Ringkøbing har en højere andel af endagsindlæggelser end alle andre sygehuse. For Skejby sygehus vedkommende har dette sikkert meget at gøre med forskelle i antallet af overførsler mellem sygehuse, som beskrevet i appendiks 3. For Ringkøbing sygehus kunne det imidlertid indikere, at dette sygehus ret store værdiprodukt i forhold til de korrigerede tilrettede driftsomkostninger måske har noget at gøre med sygehusets registreringspraksis. Hvis Ringkøbing sygehus s ret høje procentdel af endags indlæggelser havner i en eller flere ikke-gråzone DRG er med relativ høj DRG-takst, så vil dette forårsage en oppustning af sygehusets værdiprodukt. En nærmere analyse af dette forhold bør foretages i en opfølgende analyse baseret på DKDRG. 19
20 Frederikshav Hjørring/Brønd Aalborg Sygehus Nord Skive ViborgKjelle Skejby Randers Århus amtsgh ÅrhusKH Silkeborg Ringkøbing Herning Holstebro Vejle Kolding Horsens Fredericia Esbjerg Aabenraa Haderslev Sønderborg flerdagindl. endagsindl. Fyn Odense Bornholms Nakskov Nykøbing F. Næstved Ringsted Kalundborg Slagelse Holbæk Vestsjælland Køge Frederiksborg Herlev Gentofte Frederiksberg Amager Hvidovre Bispebjerg Rigshospitalet 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 20
21 Figur A4. Den procentuelle fordeling af samtlige udskrivninger fra ikke gråzone DRG er i henholdvis flerdagsindlæggelser og endagsindlæggelser data. 21
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.
Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereSundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mere! "##$% ! " %! & '()* + ),!!* + - ).* + / 0!!* + 1 0!* + 2 #$%& * + - 4,,+)&+ 5 &!.* + / # '!! 7!*!!!, 7!!! %,!! 84 #$%8 #!!!!!!!! *!!!! $ %,!!!!!
! " %! & '()* + ),!!* + - ).* + / 0!!* + 1 0!* + 2 2 #$%& * + - 3 4,,+)&+ 3 4,,+)&+ 5 &!.* + / 2 6& & 3 # '!! 7!*!!!, 7!!! %,!! 84 #$%8 #!!!!!!!! *!!!! $ %,!!!!! %.!! #$%!!0!! 0! #$% 0 5*!!!!! 9!!! 0!
Læs mereOversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.
Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereQ1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?
Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereDetaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereSKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15
SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereOpgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999
Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Operationsopgørelse Uændret opgørelsesmåde Sundhedsstyrelsen
Læs mereNy måling af produktivitet i sygehusvæsenet
December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17
RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereNy måling af produktivitet i sygehusvæsenet
Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mere9/5 Erfagruppe MASKIN, Silkeborg 24-26/5 Studietur til København 31/5 Erfagruppe ADM-vest, Silkeborg
Januar 2016 Februar Marts 4/2 Netværk København og omegn, København 11/2 Netværk Syd- og Vestsjælland, Lejre 11-12/2 Bestyrelsesseminar, Nørre Vissing 10/3 Erfagruppe VEJDRIFT-øst, Gladsaxe 10/3 Erfagruppe
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Januar 2015 2 Løbende
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter
Læs mereNotat om produktiviteten på regionens sygehuse
NOTAT Notat om produktiviteten på regionens sygehuse 2009 Notatet er med baggrund i den nationale rapport Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren udviklingen fra 2008 til 2009. - Sjette
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereBEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016
BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereHovedstaden: Kombineret. Jan 10 Jul 10 Jan 11 Jul 11 Jan 12 Jul 12 Jan 13
Bilag A: Forløbsdiagrammer på afdelingsniveau Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for 21, 211 og 212. Værdierne er her vist som antal pr. 1 patienter. Den stiplede vandrette
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs merePatienters oplevelser på landets sygehuse
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereVejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån
7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse December 2011 Løbende
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereKommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015. Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015
Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015 Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning -
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereKø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21
Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereDanskernes afstand til nærmeste skadestue
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler
Læs mereProduktiviteten på Sygehus Thy-Mors
Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2011
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002 1990 1991 1992 1993
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereOversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereØget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene
Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2011 2 Indhold
Læs mereForskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler
Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mere