DBU Bulletin. Licenssystem skal sikre udvikling og fleksibilitet. Indhold. Indhold. I Nyhedsbrev udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr.

Transkript

1 DBU Bulletin Aktuelle nyheder hele døgnet på I Nyhedsbrev udgivet af Dansk Boldspil-Union I Nr. 3 I Marts 2008 Indhold Indhold Honorar til bestyrelse 5 DBU til VM 3 Kvalifikationsrækken erstattet 5 Farvel til to bestyrelsesmedlemmer 5 Temaaften Ny formand gør holdninger for Appeludvalget til handlinger 5 7 Tema-aften Referat af om repræsentantskabsmøde... fodbold 7 9 Lone Årets Smidt børneklub Nielsen 2007 i FIFA-komité Hedensted 719 Ekstra dansk UEFA Cup- Vi plads vil være i sigte kvinder 919 A-licens Og så var trænere der lige efteruddannet det saksespark 1020 Trænerseminar Glen Riddersholm for kvindetrænere tilbage til FCM Årets 100 træner klubber og i gang leder med Klub-cms Nye Ansøgning tiltag skal om sikre licens, fremtidens og dommere fremtidens Pige- og Ungdoms-DM 1323 Astronauter Fokus på fodbolddommerne søges 1325 PersonaleNyt Klar til Kick Off Camp 1527 Husk Personalenyt Arla Familiedag Træn med landsholdet 32 Licenssystem skal sikre udvikling og fleksibilitet DBU indfører licenssystem for ungdomsfodbolden fra sommer. Fokus på udvikling af den enkelte spiller gennem kvalitative talentudviklingsmiljøer i klubberne. Nye og flere objektive kriterier for indrangering i ungdoms-dm rækkerne for piger og drenge. DBU indfører licenssystem for ungdomsfodbolden fra denne sommer. Målsætningen med licenssystemet er at skabe optimerede klubmiljøer med den enkelte spiller i centrum, hvor de bedste eliteungdomsspillere kan udvikle sig gennem mange træningslektioner i gode faciliteter med kvalificerede medspillere og højtuddannede, kompetente trænere. Systemet stiller en kategorisering af en række krav fra de deltagende klubber indenfor eksempelvis områderne personale og administration, sundhedssektor, infrastruktur, etik og en række sportslige forhold. Dermed indfører DBU ikke alene en række nye, objektive kriterier til brug for indrangeringen af de deltagende klubber i ungdoms-dm rækkerne. Samtidig indføres en større fleksibilitet i selve turneringsstrukturen, idet kompetencen lægges fra repræsentantskabet og til bestyrelsen, der dermed eksempelvis kan regulere antallet af deltagende hold i de enkelte rækker. Sammenhæng mellem breddetiltag og elitearbejde Det forestående licenssystem er et væsentligt element i konceptet Holdninger og handlinger, som er den største fodboldfaglige satsning i nyere tid. Konceptet, der i både tankerne og udførelsen gør op med den traditionelle måde at spille fodbold på blandt børn og unge, er allerede delvist implementeret i lokalunionernes turneringer og stævner samt ude i klubberne. Som led i dette arbejde har DBU sat fokus på klubmiljøerne for at sikre, at der skabes basis for et decideret udviklingsmiljø ude i klubberne, som skal give den enkelte spiller fortsættes side 3 >>

2 Arla vil aktivt bidrage til, at børn får en sundere og mere aktiv livsstil. At de lærer vigtigheden af at spise og drikke sundt, samt får mulighed for at udvikle sig fysisk. Derfor støtter vi DBU s fodboldskoler, hvor mange børn i løbet af sommerferien får en uge med masser af sjov, god motion og samtidig får mulighed for at udvikle deres fodboldtalent. Nye initiativer: I år sættes der ekstra fokus på, at deltagerne kan få sund kost på DBU s fodboldskoler. Arla støtter op omkring initiativet ved at indstifte: Arla s Kantinepris der går til den sportskantine, der, under afvikling af fodboldskolerne, bedst motiverer børn og unge til at spise sundt. Et andet andet nyt initiativ fra Arla er, at alle ca deltagere på DBU s fodboldskoler tilbydes en kvart liter økologisk minimælk til frokost hver dag. Hovedsponsor for DBU s landshold og DBU s fodboldskoler

3 >> fortsat fra forsiden Bulletin nr. 3 > Marts 2008 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 de bedste muligheder for at udvikle sig som fodboldspiller gennem hele forløbet frem til og med ung-senioralderen. Derfor stilles der også krav i licenssystemet til, at klubberne efterlever Holdninger og handlinger og også har fokus på at skabe den hele klub både hvad angår de sportslige krav og de etiske retningslinjer i licenssystemet, hvilket gerne skulle være med til at højne kvaliteten og fokus på børnefodbolden i hele Danmark. Licenssystemet er en afgørende del af projektet Talentudvikling i Danmark , der bygger på fleksibilitet og dialog, således at det sikres at udviklingen af den enkelte spiller kommer i centrum. Licenssystem for spillernes udvikling»licenssystemet skal overordnet ses som en model, der har til formål at give kontinuitet i talentudviklingsarbejdet i fremtiden på både drenge- og pigesiden. Der er formentlig ingen, der er uenige i, at træningsmængde, trænerens kompetence, specialtræning og faciliteter har betydning for den enkelte spillers udvikling,«fortæller DBUs talentudviklingskoordinator for drenge, Kim Hallberg. Blandt målsætningerne med licenssystemet er en forhåbning om, at spillerne bliver længere i klubberne i deres nærmiljø. Dette begrundet i, at det ikke længere er påkrævet at samle de bedste spillere på U/12 og U/14 holdene i større klubber, alene for at sikre sig indplacering som U/16 og U/18 på drengesiden, og U/17 på pigesiden. Denne målsætning er helt i tråd med Holdninger & Handlinger -principperne. Skal sikre international konkurrenceevne Landstræner Morten Olsen, der både personligt og gennem sit internationale netværk følger udviklingen i Europa meget tæt, har været fortaler for indførelsen af licenssystemet.»efter min opfattelse viser tendenserne i international fodbold, at det danske talentudviklingssystem trænger til yderligere optimering. Med DBU Talenttræning er vi allerede kommet et skridt i den rigtige retning, og derfor er det af vital betydning, at vi nu får indført et licenssystem, hvor der er fokus på udviklingsmiljøerne i klubberne,«har Morten Olsen tidligere udtalt, og uddybede:»jeg ved, at mange klubber allerede arbejder seriøst med talentudviklingen, og med licenssystemet kan vi forhåbentlig motivere endnu flere klubber til at sætte talentudviklingen på dagsordnen for at give den enkelte spiller bedre mulighed for at udnytte sit fulde potentiale.«højde for problemstillinger Med de specifikke krav, der stilles til de kommende licensklubber, er der forståeligt nok udtrykt bekymring for, at det kun er de store klubber, der kan opfylde kravene til licens, og derved opnå kvalifikation til DBUs ungdomsrækker. Der er heller ingen tvivl om, at der er store udgifter forbundet med at få og opretholde en A-licens (eller A+-licens på drengesiden). Det koster penge at skabe og vedligeholde gode udviklingsmiljøer med højtuddannede trænere, specialtrænere, sundhedssektor og gode faciliteter. Men det skal alt sammen ses i en helhed og som en investering i fremtiden for klubben og ikke mindst for den enkelte spiller.»licenskravene afskærer givetvis en del klubber fra at opnå licens, men den fleksible turneringsstruktur, som licenssystemet lægger op til, åbner netop mulighed for, at klubber, der et enkelt år er sportsligt berettiget, men måske ikke opfylder alle kravene, alligevel kan deltage i liga eller division på et såkaldt wild-card. Det skal dog understreges, at der er tale om særlige tilfælde, idet licenskravene jo er ment som en kvalitetssikring til gavn for den enkelte spillers udvikling,«forklarer Kim Hallberg, og uddyber:»ønsket fra DBUs side er at imødekomme de klubber, store som små, der ønsker at prioritere og optimere talentarbejdet. Forventningen er da også, at man med licenssystemet, oftere end det er tilfældet med det nuværende system, vil se mindre klubber deltage i divisionen et år eller to«. Overgangsordninger sikrer plads Udkastet til licenssystemet blev blandt andet drøftet af DBUs bestyrelse på dens møde lørdag den 16. juni. Her fokuserede bestyrelsen på nogle få områder, der skulle justeres af arbejdsgruppen, der i efteråret 2007 havde oplægget ude til høring hos klubber og lokalunioner. Blandt de meget få bekymringer i høringssvarene var kravene til de in- frastrukturelle forhold eksempelvis baner og belysning. Der var forståelse for kravene, som alle syntes rimelige i bestræbelserne på at optimere klubbernes udviklingsmiljøer, men som det blev frygtet ville betyde, at flere klubber ville blive afskåret fra at få licens fra starten. Herunder også klubber, der arbejder målrettet med talenterne, men som alene på baggrund af kort reaktionstid, eller manglende kommunal forståelse, ikke ville kunne opfylde kravene fra dag et. Licensgruppen tog betænkelighederne til efterretning, og ændrede oplægget, således at stort set samtlige infrastrukturelle krav nu giver mulighed for overgangsordninger. Dermed bør der være sikret plads til alle de klubber, der er sportsligt berettiget, og som blot mangler faciliteterne, forudsat at der er udarbejdet en handlingsplan herfor. Håbet er da også, at licenskravene kan give mulighed for et langt bedre beslutningsgrundlag omkring prioriteringer og facilitetsspørgsmål rundt om i klubber og kommuner. Det nye licenssystem, der med et overvældende flertal på 131 mod otte stemmer blev vedtaget på DBUs repræsentantskabsmøde lørdag den 23. februar, indføres allerede fra sommer. Jacob Wadland/jwad@dbu.dk og Lars Berendt/lber@dbu.dk Læs mere om DBUs Licenssystem for ungdom på page.aspx?id=5373 Licenssystemet er en afgørende del af projektet Talentudvikling i Danmark , der bygger på fleksibilitet og dialog, således at det sikres, at udviklingen af den enkelte spiller kommer i centrum. 3

4 KAN DU MÆRKE ENERGIEN? Alle spillere tager ansvar og går efter målet som ét hold. Kampen er på sit højeste, og hele stadion emmer af gejst og engagement. Energien er i top. Det er det danske fodboldlandshold, som vi kender det bedst. Sådan er det også hos DONG Energy. Som Danmarks største energiselskab leverer vi hver dag energi til mere end 1 million kunder. Vi er fodboldlandsholdets hovedsponsor, og vi er glade for at støtte danskernes yndlingssport på eliteplan og med lokale tiltag. Gå ind på dongenergy.dk, og mærk energien. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end For yderligere information, se

5 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Kvalifikationsrækken erstattet DBU har afskaffet Kvalifikationsrækken, der har været buffer -række mellem forår-efterårsturneringerne og efterårs-forårsturneringerne. DBUs kasserer Torben Mogensen har gennem en årrække været fortaler for en honorering af bestyrelsesmedlemmerne. Et forslag om honorering eller frikøbsordning blev for første gang præsenteret for og vedtaget af DBUs repræsentantskab i februar. Honorar til bestyrelsen Dansk Boldspil-Union har indført honorar og frikøbsordning for medlemmerne af bestyrelsen i landets største sportsforbund som konsekvens af stigende krav til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesarbejdet i det danske fodboldforbund har udviklet sig over årene. Dermed er kravene til bestyrelsesmedlemmernes fleksibilitet og tidsmæssige forbrug til forberedelse og mødedeltagelse også indenfor almindelig arbejdstid blevet skærpet, ligesom det juridiske ansvar er steget markant i forhold til udviklingen indenfor ikke mindst den økonomiske del af organisationens forskellige samarbejdsaftaler. Derfor har DBU indført en frivillig honorar- eller frikøbsordning for de 15 medlemmer af bestyrelsen på 16 personer. Honorerings- og kompensationsmuligheden skal samtidig sikre, at de erhvervsaktive medlemmer af bestyrelsen ikke har reelle udgifter ved udførelsen af deres tillidsposter. DBU indførte således første gang honorering af bestyrelsesformanden i 1999, da bestyrelsen valgte at tildele daværende formand Poul Hyldgaard et årligt honorar på kroner. DBUs formandsfunktion er siden 2002 blevet betragtet som et fuldtidserhverv, som forbundets nuværende formand, Allan Hansen, betales kroner årligt for at udføre. Honorar- og frikøbsordningen differentieres beløbsmæssigt mellem de fire bestyrelsesmedlemmer, der også er medlemmer af forretningsudvalget og de øvrige 11 bestyrelsesmedlemmer. De fire medlemmer af forretningsudvalget næstformanden, kassereren samt to bestyrelsesvalgte repræsentanter tilbydes i henhold til den nye mulighed kroner i årligt honorar eller op til kroner i tabt arbejdsfortjeneste. De 11 menige bestyrelsesmedlemmer vil hver kunne modtage kroner i honorar eller op til kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Formandens og bestyrelsesmedlemmernes konkrete omkostninger i forbindelse med deres hverv godtgøres i forvejen efter regning. Rejse- og transportomkostninger godtgøres efter statens regler, som er fastsat af Finansministeriet. I forvejen udbetaler sammenlignelige organisationer som eksempelvis Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), Team Danmark, Anti Doping Danmark, Elitefacilitetsudvalget samt Lokale- og Anlægsfonden forskellige former for kompensation, frikøbsordninger eller honorarer til hele eller dele af deres bestyrelser. Blandt de nordiske fodboldforbund modtager bestyrelsesmedlemmerne i det svenske fodboldforbund, SFF, honorar. Honorar- og kompensationsordningen, hvis beløb kan fastsættes af bestyrelsen, blev vedtaget af DBUs repræsentantskab på dets møde lørdag den 23. februar. Modellen, som trådte i kraft 1. marts, forventes at beløbe sig til et sted mellem kroner til 1,5 millioner kroner årligt. Lars Berendt/lber@dbu.dk Alle DBUs turneringer skal fremover starte om efteråret og slutte i foråret. Det betyder samtidigt et farvel til Kvalifikationsrækken, som har fungeret som en buffer -række mellem DBUs efterår/forårsturneringer og lokalunionernes kalenderårs-turneringer. Samtidig ændres Danmarksserien fra dens nuværende to puljer på hver 16 hold til fordel for tre puljer af 14 hold. Vending af turneringen og nedlæggelsen af Kvalifikationsrækken betyder, at lokalunionerne fremover skal aflevere oprykkerne til Danmarksserien i juni i modsætning til i november som hidtil. Forslaget bygger på seks oprykkere fra Danmarksserien til 2. Division, hvor oprykkerne bliver de to bedst placerede oprykningsberettigede hold fra hver af de tre puljer Forslaget krævede en konsekvensændring i propositionerne for Herre-DM, idet antallet af nedrykkere fra 2. Division skal udvides fra fire til seks hold. Fire hold rykker ned fra hver pulje i Danmarksserien, hvilket i alt giver 12 hold. Lars Berendt/lber@dbu.dk Se den grafiske oversigt over den nye struktur sammen med et alternativt forslag fra en gruppe klubber, som ikke blev vedtaget, på aspx?id=6228 5

6 The brand new, fully modular F50 TUNiT. Change the uppers and the stud set-up and you can be as creative with your boots as you are with the ball. EVERY TEAM NEEDS AN ARTIST LIONEL MESSI, ARGENTINA & BARCELONA adidas.com/football 2008 adidas AG. adidas, the 3-Bars logo and the 3-stripes mark are registered trademarks of the adidas Group.

7 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Pris for vellykket integration Cafer Koyuncu fra FC Sydfyn har fået Leo Dannins rejselegat for sit mere end ti år lange arbejde med at integrere indvandrerbørn og -unge i fodboldklubben FC Sydfyn. Holdninger & handlinger var igen på dagsordenen, da DBUs delegerede samledes dagen før selve repræsentantskabsmødet til en temaaften. Temaaften gør holdninger til handlinger Der var masser af debat, og meningsudveksling, da DBUs visioner om god børne- og ungdomsfodbold Holdninger & handlinger var på dagsordenen på den traditionelle temaaften fredag aften før det årlige repræsentantskabsmøde lørdag. Der er ingen tvivl. Fodbolddanmark er godt i gang med en historisk fodboldrevolution, og som alle andre revolutioner går det ikke altid stille for sig. Det gjorde det heller ikke, da delegerede fra hele landet delte erfaringer og debatterede DBUs holdninger til børne- og ungdomsfodbold. Gør holdninger til handlinger var nemlig overskriften på DBUs traditionelle tema-aften, der blev holdt fredag aften på Hotel HC Andersen i Odense inden lørdagens årlige repræsentantskabsmøde. Her fik DBUs repræsentantskab mulighed for at debattere de mange nye tiltag, der er taget på børne-og ungdomsområdet. For netop to år siden blev DBUs visioner for dansk børne- og ungdomsfodbold lanceret. Den røde tråd i dansk fodbold blev døbt Holdninger & handlinger og skal skabe en sammenhæng fra leg til landshold, fra bredden til eliten. Et visionært oplæg, der her to år efter er mere aktuelt end nogensinde før.»vi er klar over det er en lang proces. Men vi er godt på vej ude i Fodbolddanmark, og jeg er sikker på, at vi sammen kan få skabt det bedst mulige udviklingsmiljøer for vores unge fodboldspillere,«lød det fra Steen Jørgensen, der på podiet gav repræsentantskabet et kort overblik over status på Holdninger og handlinger. Efter en kort velkomst og overblik var deltagernes blikke dog ikke vanen tro blot rettet mod talerstolen men også mod sidemanden. Der var nemlig gruppearbejde på dagsordenen, netop for at sikre at deltagernes meninger og erfaringer blev delt på tværs af ikke kun klubber men også landsdele. Grupperne skulle beskæftige sig med tre tænkte scenarier, og forholde sig til, hvad man kan gøre for at løse problemet.»der har været en god og livlig debat her ved bordet vi er jo en blandet flok af engagerede trænere og ledere, og det er altid rart at udveksle erfaring med andre for eksempel har sjællænderne jo ofte en anden holdning end jyderne,«griner Jan Jakobsen fra Skals og JBU, der er glad for, at man har fået en mulighed for at dele erfaringer på tværs af klubber og landsdele:»jeg synes, det er rigtig positivt at have fået en ramme, hvor man kan diskutere med andre og det overrasker mig ikke, at der er forskellige erfaringer på tværs af landet det er jo lidt det samme, vi har i Jylland. Det er jo mange af de samme problemstillinger, vi arbejder med på tværs, eksempelvis med forældrene,«slutter Jan, der suppleres af Poul Ejner Hauge, der er tilknyttet Dalum og FBU.»Vi er egentlig meget enige i, hvordan vi synes, det skal køre, og hvad vi vil, og det overrasker mig da lidt spørgsmålet er så bare, hvordan vi får det kommunikeret videre i systemet,«lyder det fra Poul Ejner Hauge, der sagtens kunne relatere sig til de problemstillinger, der blev ridset op på de udleverede cases:»det er nemt at relatere sig til eksempelvis den med trænerne, der nogle gange har svært ved at forstå budskaberne, det samme gælder enkelte i klubben, indtil vi får fortalt dem helt præcist, hvad det går ud på,«siger Poul Ejner Hauge der derfor ikke er i tvivl om, hvad det kræver at få implementeret Holdninger & handlinger fuldt ud:»nøgleordet er kommunikation, kommunikation og kommunikation. Det er vigtigt, at DBU og lokalunionerne bliver ved med at formidle til klubberne, og at det kommer oppefra. Så er jeg sikker på at det er implementeret inden for en kort årrække det er et spørgsmål om tid. Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Cafer Koyuncu var tydeligvis både stolt og glad, da DBUs formand, Allan Hansen, på scenen til DBUs Repræsentantskabsmøde kunne overrække den sydfynske fodboldleder Leo Dannins rejselegat. Legatet der er på 6000 kroner, gives hvert år til personer, som igennem deres virke i fodbolden er rollemodel for unge. Cafer Koyuncu kom til Danmark fra Tyrkiet som 12-årig i 1980, og efter fem år i Nordsjælland flyttede familien til Svendborg. Her spillede Cafer fodbold i SfB og Tved. I midten af halvfemserne var Cafer en af initiativtagerne til at danne en fodboldklub for de mange indvandrerbørn og -unge i Svendborgs nord- og østlige bydel, og FC Hømarken så dagens lys. I dag hedder klubben FC Sydfyn. Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Repræsentantskabsmøde til marts i 2010 DBUs næste årsmøde, repræsentantskabsmødet, bliver holdt lørdag den 21. februar Derefter rykker repræsentantskabsmødet fra februar til marts, som der blev givet mulighed for på årets møde i februar måned, Det sker når DBUs øverst besluttende organ samles lørdag den 6. marts Muligheden for at flytte årsmødet fra februar til marts sker for at undgå, at repræsentantskabsmødet kolliderer med skolernes vinterferie. Lars Berendt/lber@dbu.dk 7

8 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Bulletin nr. 3 > Marts

9 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Referat af repræsentantskabsmøde lørdag den 23. februar 2008 Formanden, Allan Hansen, startede med at byde repræsentantskabet, udvalgsmedlemmer og gæster velkommen. 1. Valg af dirigent. På bestyrelsens vegne foreslog Allan Hansen Thorkild Rydahl. Der var ingen andre forslag, og Thorkild Rydahl overtog herefter ledelsen af mødet, og konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt jævnfør DBUs love. Herefter gik han over til navneopråb af DBUs repræsentantskab: Formand, næstformand og kasserer Allan Hansen, Jesper Møller og Torben Mogensen Bornholm Kim Bjelstrand, Henrik Boie, Henning Jensen Fyn Thomas Bytoft, Poul Henning Andersen, Louise Bøjden, Bent Hansen, Paul-Ejner Hauge, Kim Johansen, Hans Martin Møller, Gitte Pedersen og Aage Sækmose Jylland Benny Hansen, Anne Andersen, Torben Baunbæk, Jens Christensen, Bent Clausen, Poul Eriksen, Kent Falkenvig, Klaus Fanø, Christian Fynsk, Egon O. Hansen, Frede Hansen, Jan Jakobsen, Søren Juul Jensen, Thomas Jensen, Torben Jensen, Hans Peter Johansen, Holger Jørgensen, Hans Kragelund, Knud Erik Kristensen, Frits Kristoffersen, Ole Ladefoged, Henry Matthiesen, Hans Mogensen, Preben Skou Nielsen, Kurt Nørbalk, Lars Olesen, Poul Overgaard, Hans Peder Pedersen, Leif Petersen, Preben Rechnagel, Morten Frøkjær Smed, Jørgen Staun, Kristian Nørgaard Thomsen, Peter Tornbo og Bent Villumsen København Henrik Ravnild, Diana Andersen, Steen Christensen, Vagn Christensen, Yery Ibarra-Hansen, Tom Jensen, Christian Kofoed og Morten Høgsdal Nielsen Lolland-Falster Ove Jensen, Torben Kolters, Kaj D. Larsen og Gert Lundgård Sjælland Kurt Bagge-Hansen, Søren Burchall, Allan Dinesen, Poul Erik Thomsen (substitut for Jørn Hedengran), John Ipsen, Ole Jacobsen, Bent Jørgensen, Henrik Funder Kristensen, Jens Larsen, Knud Erik Lauridsen, Kurt Lausen, Hans Munch, Flemming Pedersen, Flemming Steen Pedersen, Frank Petersen, Preben Rasmussen, Peter Roslev, Bjørn Strange og Anette Søndergård SAS-Ligaen AaB: Henrik Hagbarth og Lynge Jacobsen; Brøndby: Per Bjerregaard; Esbjerg: Palle Kristensen; AC Horsens: Kurt Sørensen (Substitut for Jesper Hansen) og Erik Jørgensen (substitut for Peter Iversen); FC København: Jørgen Glistrup og Benny Olsen; Lyngby: Thomas Olsen; FC Midtjylland: Jens Ørgaard; FC Nordsjælland: Tage Nielsen (substitut for Jan Laursen); OB: Thomas Christensen; Randers FC: Lars W. Knudsen; Viborg: Palle Nielsen (substitut for Morten Jensen) Viasat Sport Divisionen Aarhus Fremad: Jan Marstrand Nielsen; AB: Torben Oldenborg; FC Fredericia: Niels Kruse; Frem: Steen Ryberg; HIK: Jørn Kønig; Herfølge: Villy Ebbesen; Hvidovre: Martin Krogh-Jensen; Kolding FC: Kurt B. Frederiksen; Lolland- Falster Alliancen: John Hansen; Næstved: Ole Haupt (substitut for Niels Jørgensen); Silkeborg: Jesper Svenningsen; Skive: Per Bådsgård (substitut for Hans Kurt Jensen); Sønderjyske: Teddy Pedersen; Vejle: Hans Lauge Petersen og Ølstykke: Per Vingaard 2. division Tyge Dinsen, Eigil Gammelgaard, Ove Hallager, Hans-Henning Jacobsen, Søren Jensen, Poul Jørgensen, Anders Kloppenborg, Kim Lundshøj, Jørgen Marthedal, Jens Jørgen Møller Nielsen, Kim Nykvist, Jørgen Ritnagel, Finn Ryberg, John Spøhr og Lars Stagsted Klubberne i Herre-DS og Kval. rækken Jørgen Andersen, Niels Damsbo, Lars Schaumburg Johannesen, Karsten Meyer, Ole Mikkelsen, Ove Mortensen, Bjarne Pedersen, René Sundstrøm, Benny Sørensen, Steen Ravn Sørensen og Mikkel Sørensen Klubberne i Kvinde-DM Gert Andersen og Karl Brynningsen Klubberne i Kvinde-DS Mette Bach Kjær og Torben Povlsen Følgende var ikke fremmødt ved mødestart: Lars Windfeld, AGF og Claus Bertelsen, FC Midtjylland havde meldt afbud. Jørn Rasmussen, Køge, Mikkel Dinesen, 2. Division og Per Thomsen Herre-DS og Kvalifikationsrække var ikke tilstede ved navneopråbet. Repræsentantskabet bestod dermed af 140 fremmødte. Formanden overtog ordet, og startede med at mindes dem, som var gået bort i årets løb: Hans Christian Jørgensen, FBU/Brobyværk IF, Kaj Johansen, B1909/OB/Glasgow Rangers, Arne Uhde Nielsen, KBU/ KFUM, Henrik Jespersen, KBU/Brønshøj, Carlo Thaarup, DFU/DBUs lovfortolkergruppe, Jørgen Bækkelund, OB og Verner Jensen, BBU/IK Viking 10-års nålen blev uddelt til Hans Munch, SBU, Jens Jørgen Møller Nielsen, FC Hjørring, Lars W. Knudsen, Randers FC, Kurt Bagge-Hansen, SBU og Thomas Christensen, OB. Jørn Kønig, HIK, modtog blomster for sit 25 års medlemskab af DBUs repræsentantskab. Leo Dannins Rejselegat på kroner blev uddelt til Poul Erik Thomsen, Helsinge Fodbold og Cafer Koyuncu, FC Sydfyn Allan Hansen beskrev Poul Erik Thomsen som indbegrebet af Helsinge Fodbold, hvor Poul Erik Thomasen havde haft sin daglige gang i 20 år, med opgaver indenfor børneog ungdomsfodbold som sin særlige interesse. Allan Hansen beskrev ham som en blæksprutte, der med sit fantastiske overblik bandt klubben sammen. Cafer Koyuncu, FC Sydfyn, kom til Danmark som 12-årig i Cafer engagerede sig i arbejdet for at aktivere inaktive indvandrerbørn. I 1996 stiftede han FC Hømarken, som hurtigt blev fremhævet som et eksempel på succesrig integration. Da det gik bedst havde klubben 12 hold med i FBUs turnering. I dag bruger Cafer alt sin energi i FC Sydfyn. Han er udnævnt som Årets Idrætsleder i Svendborg og er medlem er Fodboldrådet i Svendborg Kommune. Erik Hansen ungdomslederpris på kroner gik til René Svendsen, Gråsten Boldklub. Rene Svendsen har været ungdomstræner og ungdomstrænerkonsulent i Gråsten i 13 år, hvor han har været med til at skabe mange tiltag. Sideløbende har han trænet adskillige ungdomshold, og afholder sideløbende inspirationskurser for klubbens ungdomstræner. Han har vist, han har det overskud, der gør hverdagen anderledes, begejstrende og inspirerende for ungdomsfodbolden i Gråsten. 2. Aflæggelse af beretninger. FORMANDENS BERETNING Indledning I så stor en organisation som DBU er aktiviteterne mangfoldige. Som en start på min mundtlige beretning vil jeg derfor henvise til DBUs trykte årsberetning, der giver et godt billede af alle daglige forhold i vores organisation, og det er væsentligt at holde sig for øje, da jeg af gode grunde ikke har mulighed for at berøre alt, hvad der er sket i årets løb her i min mundtlige beretning. Afslutningsvis vil jeg i beretningen give jer en status på vores arbejde med en fremtidig politisk og administrativ struktur. SPORTSLIGE RESULTATER Klubfodbold Jeg vil starte med at ønske de klubber tillykke, som i 2007 vandt et dansk mesterskab eller en pokaltitel. 9

10 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Bulletin nr. 3 > Marts 2008 For andet år i træk havde vi to danske hold med i UEFA Cup ens gruppespil, og dermed sikrede FC København og AAB vigtige points til dansk klubfodbolds position på den internationale rangliste. På kvindesiden var vi igen i 2007 repræsenteret i UEFA s Women s Cup af Brøndby, der nåede frem til kvartfinalen og ligeledes var med til at promovere dansk fodbold internationalt på kvindesiden. DBUs landshold Landskampsåret 2007 bød på såvel skuffelser som lyspunkter. Herre U/21 landsholdet er kommet godt fra start og er placeret på en 2. plads i EM kvalifikationspuljen til EM i Sverige U/17 drenge har sammen med U/19 kvinder og U/17 piger kvalificeret sig til 2. EM-kvalifikationsrunde. Kvinde A-landsholdet deltog ved VM i Kina, men det blev desværre ikke det forventede gennembrud for dansk kvindefodbold, og efterfølgende trak vi også det korteste strå i de to play-off kampe mod Sverige om en plads ved sommerens OL i Kina. Nu ser vi frem mod EM 2009 i Finland, hvor holdet er kommet godt fra start. I lighed med herre A-landsholdet havde også kvinde A-landsholdet sin sag. En sag om overvågning. Det er indiskutabelt, at den krænkelse på holdets ret til privatliv, og den forstyrrelse af et taktikmøde vores hold var udsat for er uacceptabel. Vi er tilfredse med de tiltag FIFA iværksatte for at få opklaret identiteten af og formålet med de to kineseres tilstedeværelse, og med at FIFA vil benytte sagen som eksempel, når de skal drøfte sikkerheden på holdenes hoteller i forbindelse med De Olympiske Lege denne sommer i Kina og generelt i deres fremtidige forholdsregler for slutrunder. Vi må acceptere, at FIFA ikke har nogen juridisk kompetence til at blande sig i myndighedernes undersøgelser, men der skal ikke herske tvivl om, at Kina ikke har bidraget meget til en opklaring af sagen, og at de kinesiske myndigheder i denne sag ikke har levet op til de forventninger, man som deltager har til et værtsland. Herre A-landsholdet klarede ikke kvalifikationen til EM i Østrig/ Schweiz, og oveni købet fik vi en af de sorteste dage i dansk fodbolds historie i form af en afbrudt landskamp. Og så på en junidag i Parken, hvor vi tidligere har høstet så store triumfer. Et fjols var skyld i afbrydelsen af kampen og i, at det, der tegnede til århundredets landskamp, nu i stedet står malet i erindringen som en dårlig oplevelse, og samtidig fik vi en ridse i det renomme dansk fodbold og danske tilskuere har brugt mange år på at opbygge. Men det var ikke fjolsets skyld, vi ikke kvalificerede os til EM. Vi satte simpelthen for mange points til mod Spanien, Sverige og Nordirland. Og det har vi kun os selv at takke for. Der har været sagt og skrevet meget om kampen mod Sverige og sikkerhedsforanstaltningerne i Parken. Jeg vil ikke her i dag trætte jer med en masse snak om det. Her skal kun slås fast, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke var gode nok i og med det lykkedes en tilskuer at løbe ind på banen og angribe kampens dommer. Derfor har vi sammen med Parken analyseret og evalueret sikkerhedsforholdene og i kølvandet heraf skærpet sikkerhedsforanstaltningerne. En ekstern ekspertgruppe skal nu analysere og vurdere, om det nye sikkerhedskoncept er tilstrækkeligt, eller om der skal yderligere foranstaltninger til for at minimere risikoen for en gentagelse. Som ansvarlige for økonomien har vi som bestyrelse naturligvis en forpligtelse til at forholde os til de økonomiske konsekvenser af UEFA s sanktioner og i den forbindelse en interesse i at få afklaret det interne ansvarsgrundlag. Den opgave lagde vi i hænderne på en uvildig juridisk ekspert, og i den henseende har vi måttet tage til efterretning, at en kompleks lovgivning omkring dansk erstatningsret og erstatningsansvar gør det tvivlsomt, at vi kan overdrage ansvaret helt eller delvist til en stadionejer og vanskeligt at opnå erstatning for tab ved en domstol, idet danske domstole er relativt tilbageholdende med at pålægge ansvar til andre end den direkte skadevolder. KLUBTURNERINGERNE Vending af turneringen En arbejdsgruppe har analyseret konsekvenserne ved en vending af turneringsåret med henblik på at skabe en mere naturlig kobling mellem DBUs og lokalunionernes turneringer. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger skal vi senere her i dag behandle et forslag om, at alle de af DBU udskrevne turneringer fremover indledes i efteråret og afsluttes i foråret med en efterfølgende tilsvarende vending af lokalunionernes turneringer til følge, idet en ændring i DBU regi i en eller anden form vil få konsekvenser for lokalunionernes turneringer. Det er ingen hemmelighed, at en kreds af klubber har udarbejdet et ændringsforslag. Det er fair nok, og jeg skal ikke foregribe den debat, vi skal have om dette emne senere. Kun tilkendegive, at jeg er glad for, at der er enighed om at vende turneringen og afskaffe kvalifikationsrækken og for, at vi er enige så langt. Nyt format i de europæiske klubturneringer I december præsenterede UEFA et nyt format for sine klubturneringer. Det nye format indebærer, at flere nationale mestre får adgang til Champions League, og set med danske øjne indeholder det nye format for såvel Champions League som UEFA Cup en en række positive elementer for danske klubbers sportslige muligheder i disse turneringer. Royal League Turneringen har været gennemført i 3 sæsoner, men blev ikke gennemført i sæsonen 2007/2008 som følge af, at der ikke kunne tilvejebringes et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Der er blandt klubberne i Sverige, Norge og Danmark enighed om, at turneringen har medvirket til at højne niveauet hos de skandinaviske topklubber og dermed leve op til målsætningen om at medvirke til at forbedre klubbernes internationale muligheder, og klubberne har ytret et markant ønske om en fortsættelse af turneringen. På den baggrund har Royal Leagues ledelse besluttet at fortsætte turneringen og har indledt drøftelser med henblik på at finde løsninger og grundlag for den fremtidige drift af turneringen. Udlændingeproblematikken I bund og grund er det positivt for dansk fodbold, at vi kan tiltrække udenlandske spillere og på den måde højne standarden i vores hjemlige turnering og samtidig forbedre kvaliteten blandt de danske spillere, men omvendt er der en risiko for, at en for massiv tilgang af udenlandske spillere kan hæmme danske talenters muligheder for at udvikle sig. Det er som i så mange andre sammenhænge et spørgsmål om den rette balance, og vi er ved at nå smertegrænsen. Det er en uhyre kompleks problemstilling med afsæt i først og fremmest EU-lovgivningen. Vi har fået udarbejdet flere juridiske vurderinger, herunder af mulige reguleringsmuligheder og løsningsmodeller, men råderummet indenfor især EU-lovgivningen er meget snævert. Derfor arbejder vi i øjeblikket sammen med divisionsforeningen i retning af, om der kan opnås enighed klubberne imellem om en brancheaftale, som indeholder elementer der regulerer antallet af udlændinge. Hvis ikke det lykkes må vi nødvendigvis udarbejde en lovgivning, der på en efter danske forhold fornuftig vis regulerer antallet af udlændinge i den hjemlige turnering. En model som på en positiv facon søger at sikre den nødvendige talentudvikling. Og i den henseende følger vi FIFA s og UEFA s bestræbelser på at opnå enighed med EU om en model med et hold, der består af seks nationale spillere og fem af udenlandsk oprindelse. HVAD LYKKEDES I 2007? Børne- og ungdomsfodbolden Vi har fået skabt konsensus om holdningerne til, hvordan vi vil træne og spille fodbold med vores børn og unge med det mål at sikre den bedst mulige udvikling for børn og unge, og vi er nået langt på kort tid, men vi er nødsaget til at holde os for øje, at der er tale om en proces, som tager tid. Det er for tidligt at udlede en målbar effekt, men der er ingen tvivl om, at vi er på rette vej, og at de tiltag, der allerede er effektueret sammen med fodboldskolerne, pigeraketten m.m. har været medvirkende til, at vi igen i 2007 oplevede en fremgang på nye fodboldspillere, som atter bragte vores samlede medlemstal over Pigerne har for alvor fået øjnene op for vores sport, og vi har nu piger og kvinder i vores klubber, hvilket gør fodbold til den femte største kvindeidrætsgren herhjemme. 10

11 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Men det største lyspunkt er den kendsgerning, at fodbold som den eneste idrætsgren i 2007 fik vendt udviklingen og gik frem medlemsmæssigt i aldersgruppen år. Heri ligger ikke, at vi har fået løst frafaldsproblematikken. Der forestår fortsat en stor indsats på det område, men vi er på vej i den rigtige retning. Talentudviklingen Efter et grundigt forarbejde fik vi også vedtaget en ny model for den fremtidige talentudvikling på såvel pige- som drengesiden. Et klublicenssystem, som vi skal behandle senere her i dag, er et af de værktøjer, der skal være med til at gøre en god talentudvikling endnu bedre. Lad mig slå fast. Det er ikke et spørgsmål om systemer og ensrettet fodboldfilosofi. Det er et ønske om at etablere de bedst mulige udviklingsmiljøer med henblik på at give den enkelte spiller optimale udviklingsmuligheder for at udvikle sig som fodboldspiller til gavn for spilleren selv og dansk fodbold. Vi har med de nye talentudviklingsprogrammer og klublicenssystemet skabt visionære rammer for vores talentarbejde i de kommende år, og det har været en positiv oplevelse at følge på tæt hold, at alle parter uanset interesser har holdt fokus på, hvad der vil være bedst for den danske talentudvikling og dermed dansk fodbold. Kvindefodbolden I forlængelse af den nye struktur på kvindeområdet vi vedtog sidste år, fik vi også igangsat projekt Klub talentudvikling, der har som mål at udvikle kvinde topklubberne kommercielt og organisatorisk, og vi fik ansat en projektkoordinator, som i de kommende tre år skal være med til at sikre en ambitiøs udvikling i vores kvindeklubber. Arbejdet med at omsætte intentionerne til handling er kommet godt fra start. Der er etableret et godt samarbejde med klubberne, der er indsamlet erfaringer, og vi er i gang med at udarbejde en visionsplan for udviklingen af dansk kvinde-eliteklubfodbold Større international indflydelse Vi har gennem de seneste år støt og roligt arbejdet på at styrke vores positioner i international fodbold, og da UEFA og FIFA i 2007 sammensatte deres komiteer for de kommende to år fik vi to nye poster i UEFA og to nye i FIFA. Vi har nu sæde i 6 komiteer i det europæiske fodboldforbund og i 4 komiteer i det internationale fodboldforbund. Samlet en markant styrkelse af vores positioner i international fodbold. Danmark vært for UEFA s kongres 2009 Næste år får vi så mulighed for yderligere at styrke vores internationale arbejde, idet det europæiske fodboldforbund UEFA i december måned tildelte Danmark værtskabet for UEFA s kongres i Set i lyset af at det vil være første gang, der skal foretages valg i henhold til UEFA s nye organisatoriske struktur vil der være øget interesse for kongressen i København og dermed en god mulighed for at promovere dansk fodbold samt mulighed for at pleje vores internationale kontakter. UEFA s Referees Convention Internationalt nyder dansk fodbold stor respekt og anerkendelse for den måde vi organiserer fodbolden på. Lad mig blot nævne, at UEFA indenfor de seneste år har blåstemplet vores træneruddannelse, vores børne- og ungdomsarbejde, og i 2007 fik vi så blåstemplet vores dommeruddannelse og den måde vi har struktureret vores dommerarbejde på. Med optagelsen i UEFA s Referees Convention er vores dommeruddannelse og organisering af dommerarbejdet klassificeret i europæisk topklasse, og vi har især høstet anerkendelse for den sammenhæng mellem top og bredde, der er indbygget i vores struktur. Udvikling via midler fra slutrunder og UEFA s Hattrickpulje Inden for de sidste fire år har vi med midler fra UEFA s Hattrickprogram og egne midler fra slutrunder sat 44 millioner kroner i spil i en udvikling af dansk fodbold indenfor fire områder: stadionforbedringer, kunstgræsbaner, klubudvikling og minikunstgræsbaner. Projektet har været en succes og forlænges nu med fire år, og puljen tilføres yderligere 30 millioner kroner, hvilket er ensbetydende med, at vi sammen med UEFA i perioden har sat i alt 74 millioner kroner i spil i en sund og gavnlig udvikling af dansk fodbold, heraf 39 millioner kroner af egne midler. Indtil dato har vi ydet: 22 millioner kroner til 22 kunstgræsbaner, 11 millioner kroner er uddelt i støtte til diverse former for stadionforbedringer på 32 stadions, og 15 millioner kroner er sat i spil til klubudvikling i form af E-læring, formandsklubber og projekt børne- og ungdomskonsulent. Og endelig er der givet tilsagn om 10 millioner kroner i støtte til 116 minikunstgræsbaner, hvoraf 55 er anlagt og taget i brug og resten er under projektering. Det økonomiske grundlag på plads frem til 2011 En forudsætning for at holde det høje aktivitetsniveau vi har i dag, og de muligheder vi har for at yde støtte til initiativer, som kan gavne udviklingen af dansk fodbold, handler om vores evne til at tjene penge. På trods af at vi pt. ikke har sportslig succes med Herre A-landsholdet er tiltroen til dansk fodbold fortsat intakt, og derfor er der også grund til at glæde sig over, at vi hen over året og så sent som her umiddelbart op til repræsentantskabsmødet har fået en TV-aftale på plads med TV2 samt sponsoraftaler på plads med Dong Energy, Arla, 3F og Adidas. Dermed har vi det økonomiske grundlag for vores aktivitetsniveau på plads frem til 2010 i det aftalerne med TV2, Adidas og 3F dog løber helt frem til I tilslutning til dansk fodbolds samlede økonomiske fundament er der også grund til at glæde sig over de fantastiske medieaftaler dækkende TV- og radiorettigheder til DBUs klubturneringer i perioden , der i december blev indgået mellem DBU og Divisionsforeningen og en række TV- og radioselskaber. Aftaler, der udover det økonomiske aspekt også indeholder flere andre rigtig positive elementer for dansk klubfodbolds udviklingsmuligheder i de kommende år. TRUSLER Pengenes skadelige virkninger Når store penge koncentreres i et globalt set lille forretningsområde, som professionel fodbold er, så tiltrækker man pr. automatik kræfter og mekanismer, som ikke nødvendigvis er til gavn for fodboldens udvikling. Jeg er ikke imod forretning. Penge har altid været i sporten, og vi har haft professionel fodbold gennem mange år, men penge har aldrig været det ultimative mål for fodbolden. Det har altid været at vinde titler, men internationalt er der ting, der peger i retning af, at vi er på vej ind i en tid, hvor økonomisk profit for nogen alene vil blive målestokken for succes. Og der er andre negative udviklingstendenser i samme boldgade se blot på det seneste udspil fra England, hvor ligaen efter bedste amerikanske mønster nu vil gå ud og udbyde kampe i den engelske Premier League turnering til de højstbydende udenlandske storbyer. Hvis forretningen tager fodbolden som gidsel, så risikerer vi at miste alt. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte de værdier fodbolden gennem mere end 100 år har opbygget; sikre gennemskuelige ejerskabskonstruktioner i klubberne; sikre at klubbers deltagelse i en national turnering skal være baseret på sportslige resultater; og sidst men ikke mindst bevare og beskytte fodboldens pyramidestruktur baseret på social rummelighed, gode sportslige værdier og principper om finansiel solidaritet. Betting industriens indvirkning på fixede kampe En anden latent trussel er den om sig gribende betting industri og den deraf affødte risiko for fixede kampe, og hvad deraf følger. Indtil videre har vi heldigvis været forskånet for sådanne sager herhjemme, men vi har desværre set eksempler ganske tæt på os, så vi er alle nødt til at være årvågne, og vi må stå sammen om at bekæmpe dette uvæsen, der, hvis tendensen breder sig, vil være ødelæggende for fodboldsporten. Den dag ingen længere har tiltro til, at de sportslige resultater opnås på ærlig og sportslig vis dør sporten. I vores etiske kodeks, som trådte i kraft i 2007, har vi sendt det klare signal, at spil på kampe, man selv er aktiv eller på anden måde formel part i, ikke er tilladt, uanset satsningen er til eget holds fordel. FIFA og UEFA har etableret aftaler med sikkerhedsfirmaer omkring overvågning af kampe, og herhjemme har vi en lignende aftale med Danske Spil omkring overvågning af kampe, der indgår i tipskuponen og Oddset. I forlængelse af disse initiativer har vi netop sammen med Danske Spil og sikkerhedsfirmaet SAG etab- 11

12 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Bulletin nr. 3 > Marts 2008 leret en 24 timers hotline, hvor enhver, som på den ene eller anden måde har erhvervet sig en viden om en mulig fixet kamp eller rygte om samme anonymt kan henvende sig og oplyse om sin viden. Med dette samarbejde og dette nye tiltag har vi taget endnu et vigtigt skridt i bestræbelserne på at bekæmpe dette uvæsen. Den skadelige virkning ved lukning af skoler En tredje og mere hjemlig trussel er de mange lukninger af skoler i forbindelse med kommunalreformen. Således er der i 2008 annonceret lukning af omkring 300 mindre skoler. I mange mindre lokalsamfund er båndene mellem skolen og fodboldklubben tætte, idet lokalområdets fodboldbane som oftest er identisk med skolens, ligesom klubben og dens medlemmer er afhængige af skolens faciliteter i relation til omklædning, mødelokaler m.m. Lukningerne er først og fremmest et problem for lokalsamfundets børn og børnefamilier, men i et eller andet omfang også for fodbolden og idrætten samt sammenhængskraften i en kommune. Vi kan og skal ikke kæmpe mod udviklingen med større og mere effektive kommuner, men vi er nødsaget at forholde os til problemet og se på, hvordan vi fra fodboldens side kan være med til at fastholde de nuværende faciliteter eller opbygge andre og nye faciliteter, der kan sikre, at vores mange mindre fodboldklubber forbliver et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundene. Ikke mindst set i lyset af at alle undersøgelser og analyser peger i retning af, at vi skal have endnu flere tilbud tæt på hjemmet, så det bliver let at komme til at dyrke idræt, herunder at spille fodbold, hvis vi vil holde på medlemmerne. UDFORDRINGER Vold på og udenfor banen Hændelserne i forbindelse med landskampen mod Sverige i Parken, urolighederne på Bornholm i forbindelse med jubilæumskampen mellem Brøndby og AaB og en fans angreb på målmanden i 2. divisionskampen mellem FC Roskilde og Lolland-Falster Alliancen satte fokus på en uheldig udvikling i dansk fodbold. En udvikling vi med alle til rådighed stående midler skal bekæmpe. Klubberne gør et stort arbejde for at få stadig flere tilskuere på lægterne, bl.a. gennem stadionforbedringer, der gør det mere attraktivt og behageligt at gå til fodbold. Og der gøres også en stor indsats for sikkerheden, for at det skal være trygt og sjovt at gå til fodbold. Fanklubberne udbygges og sørger for, at der generelt er en rigtig god stemning til kampene i SAS Ligaen, og vi har på lignende vis indledt et samarbejde med Danske Fodbold Fanklubber om at øge stemningen ved landskampe herhjemme. Men der findes desværre nogle uheldige elementer omkring klubberne, hvoraf nogle nærmest kan betegnes som hooligans, mens andre er typiske medløbere. Men fælles for grupperingerne er, at de er selviscenesættende og ønsker at placere sig selv i centrum for begivenhederne. Det er ærgerligt, at så få skal ødelægge stemningen og oplevelsen for de mange, og vi skal med så få gener som muligt for de tusinder der bare vil se fodbold have elimineret disse uromageres muligheder for at udfolde sig på vores stadions og for at få indflydelse på kampene. Vi ser derfor frem til, at den længe ventede lovgivning om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder vedtages. En lovgivning, som ganske vist ikke alene vil løse problemet, men som vil være et redskab i bestræbelserne på at sikre trygge rammer om vores fodboldkampe. Christian Poulsens handling i kampen mod Sverige satte fokus på spørgsmålet om rollemodel funktionen for fodboldens centrale personligheder. Når man påtager sig et job som mit, som landstræner eller bliver landsholdsspiller, bliver man rollemodel, og det accepterer vi, og vi er os dette ansvar bevidst ikke mindst i forhold til vores yngre spillere. Men vi lever ikke i en perfekt verden. Alle begår fejl og foretager handlinger, der fortrydes, og også i vores sport vil der være situationer, hvor rollemodellerne træder over grænsen. Spørgsmålet er, om det man har gjort er tilgiveligt. Christian Poulsens handling kan aldrig forsvares, men er ikke utilgivelig. Når en spiller, træner eller leder forser sig, er det vores opgave at få dem tilbage på sporet. Nogle klarer det helt af sig selv, i andre tilfælde må vi som organisation sende nogle signaler og eller sanktionere i henhold til den lovgivning der er gældende i det konkrete tilfælde. Vold og trusler mod dommere Med udgangspunkt i et par konkrete og alvorlige sager blev der i årets løb sat fokus på vold og trusler mod fodbolddommere. Vi må erkende, at antallet af sager omhandlende vold og trusler mod dommere er stigende, men det er ikke et retvisende billede af virkeligheden at tale om, at det er hverdagskost for dommerne. Det er heldigvis kun i knap 1 promille af kampene, at det går galt. Men der skal ikke herske tvivl om, at ingen episoder i fodbold berettiger til vold eller trusler om vold mod dommeren. Vi ser særdeles alvorligt på problemet, og vi vil sammen med lokalunionerne fortsætte vores bestræbelser på at forebygge og sanktionere de der forløber sig. Set med mine øjne har det været godt at få belyst emnet og forhåbentlig fået sat tankerne i gang hos de spillere, trænere, ledere og tilskuere, som ikke kan finde ud af, hvordan man opfører sig på en fodboldbane. Tonen på fodboldbanen skal forbedres, og her har vi alle en opgave og et ansvar for at få afviklet vores fodboldkampe på en ordentlig måde og for, at alle får en god oplevelse, når der spilles fodboldkampe. Derfor herfra en opfordring til vores 1620 fodboldklubber om at gøre brug af den netop udsendte DVD Har du en holdning. Brug den til at tage en debat internt i klubben om klubbens holdninger til acceptabel opførsel på og udenfor banen under en fodboldkamp. Og brug den til at få fastlagt nogle mere formelle retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig og respektere hinandens roller under en fodboldkamp. Ligestilling I dag udgør kvinderne ca. 20 % af vores samlede medlemstal. Det er kun naturligt, at deres del af medlemstallet også afspejles i den indflydelse, de burde have på sportens udvikling, og vi bliver nødt til at rette op på den ulige kønsfordeling i ledelsen af dansk fodbold. Ikke kun for at opfylde kravet om en rimelig indflydelse til kvinderne, men fordi der ikke er tvivl om, at vi har brug for de indgangsvinkler og værdier, som kvinder repræsenterer på ledelsesniveau, og som de kan bidrage med omkring fodboldens udvikling. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det bliver et langt sejt træk at rette op på den skæve kønsfordeling på de ledende poster. Vi har at gøre med indgroede vaner og kulturer. Men hvis vi har viljen, så burde der være begrundet håb om synlige resultater, og jeg vil i den forbindelse godt kvittere for, at lokalunionerne ved deres årsmøder her i januar måned indvalgte 3 nye kvinder i deres bestyrelser. Vi er gået sammen med kvindelandsholdets sponsor 3F om et fire årigt projekt. Et lederudviklingsforløb, hvorigennem vi vil give deltagerne nogle redskaber til arbejdet på ledelsesniveau og efterfølgende medvirke til, at der i så stor udstrækning som muligt gives plads til disse kvinder i udvalg, bestyrelser m.m. med henblik på, at de kan komme til at fungere som rollemodeller, og derigennem forhåbentlig være med til at motivere andre kvinder til at gå ind i lederarbejdet. Fastholdelse af unge Det er skidt, at vi mister medlemmer i ungdomsårene. Fodbolden har brug for inspirationen fra de unge. Desuden er det et problem, at rekrutteringsgrundlaget til seniorfodbolden og for trænere og ledere bliver mindre og mindre, når vi ikke i tilstrækkelig grad får den unge generation med. Frafald er et komplekst samspil af mange forskellige faktorer, og der findes ingen enkle løsninger. Derfor må der nødvendigvis blive tale om en bred indsats på mange fronter: fleksible turneringstilbud, alternative turneringsformer, fleksible medlemskaber, ungdomsmiljøer som imødeser fodboldens sociale dimension etc. En forudsætning for at de nødvendige tiltag kan etableres er, at vores klubber udvikler sig, så de geares til at imødekomme de behov og krav fremtidens medlemmer stiller. Første trin i den proces var projekt formandsklub med fokus på personlig udvikling og brug af netværk med henblik på at styrke den enkelte leders kompetencer. Andet trin er projekt Børne- og ungdomskonsulent, som netop er lanceret, og hvor I som klubber tilbydes at få stillet en konsulent til rådighed i 200 timer på årsbasis med henblik på at hjælpe jer med at få hverdagen til at fungere og 12

13 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 samtidig med udgangspunkt i den enkelte klubs situation være med til at pege på, hvordan klubben bedst kan udvikle sig til gavn for alle medlemmer. Mindreårige og forhåndskontrakter Mindreåriges internationale klubskifter og forhåndskontrakter med spillere under 15 år var et varmt emne ved sidste års repræsentantskabsmøde, og også i 2007 har der været og er fortsat fokus på dette emne. Senest i form af FIFA s afgørelse om, at FC Midtjyllands import af unge afrikanske spillere under 18 år er ulovlig, og at vores tidligere praksis med automatisk ekspedition af spillercertifikater på unge mennesker under 18 år, der har en lovlig opholdstilladelse her i landet, ikke er i overensstemmelse med FIFA s regler på området, uanset disse spilleres fodboldmæssige status. Helt som forventet modtog vi derfor en formel misbilligelse af FIFA for vores tidligere praksis på dette område. En praksis vi i øvrigt ophørte med, da vi blev opmærksomme på FIFA s fortolkning af reglen. Vi beklager de konsekvenser opstramningen uvilkårligt får for eksempelvis udvekslingsstudenter, og for danske piger og drenge, der tager et collegeophold i USA, og som gerne vil spille fodbold samtidigt. Men som i så mange andre sammenhænge er det uundgåeligt, at nogen kommer i klemme, når andre misbruger en lovgivning, og det derfor bliver nødvendigt med en opstramning. For så vidt angår forhåndskontrakter har vi i et nyt cirkulære om beskyttelse af spillere under 15 år præciseret forbuddet mod indgåelse af spillerkontrakter med spillere under 15 år og samtidigt indført en orienterings- og oplysningspligt ved henvendelser til spillere under 15 år om en eventuel senere indgåelse af en spillerkontrakt. Vi har noteret os, at FC Midtjylland også efter sagen kom frem har hentet andre unge afrikanere under 18 år til klubben med henvisning til, at der ikke står noget i FIFA s regler om, at man ikke må hente unge under 18 år fra andre kontinenter hertil for at gå i skole og lære det danske samfund at kende samt spille fodbold på en anden måde. Vi har også noteret os og iværksat en undersøgelse af klubbens egne oplysninger om at have indgået en række nye aftaler med spillere under 15 år, og at FC Midtjylland nu taler om hensigtserklæringer og ikke om aftaler. Uanset hvordan FC Midtjylland nu har anket FIFA s afgørelse til CAS og uanset hvordan man end vender og drejer tingene, så er ingen i tvivl om, at målet er at bringe en ung spiller i en situation, hvor han skal tage stilling til sit potentielle professionelle tilhørsforhold på et senere tidspunkt, og når klubben på den måde forhåndsforpligter sig selv eller en ung spiller, så udvandes FIFA s og DBUs forbud, og klubben tilsidesætter de etiske overvejelser og intentioner, der ligger bag den pågældende lovgivning. Jeg håber, at FC Midtjylland fremadrettet vil tage afsæt i de overvejelser og intentioner, der ligger bag FIFA s og DBUs lovgivning på området. Det vil tjene klubben og dansk fodbold bedst, og det vil ikke være til nogens fordel med en meget restriktiv lovgivning på området. Spillerforeningen Med Østre Landsrets utvetydige dom, som understregede, at retssystemet deler vores opfattelse af strukturerne i dansk og international fodbold, havde vi håbet, at vi nu én gang for alle havde fået fastslået kompetencefordelingen i dansk og international fodbold, og at vi i lyset af landsrettens afgørelse kunne komme tilbage på et samarbejdsspor. Vi har altid været åbne overfor en dialog med spillerforeningen, så da spillerforeningen umiddelbart efter landsrettens afgørelse ønskede et møde, stillede vi naturligvis op. Vi gjorde det klart, at vi ikke havde til hensigt at bruge landsrettens afgørelse til at administrere vores love og regler anderledes, end vi altid har gjort, men at vi ikke kunne gå ind i ting, der vil rykke ved den kompetence, som landsretten nu på spillerforeningens eget ønske har bekræftet. Vi havde en god snak, og det var vores opfattelse, at spillerforeningen tog landsrettens afgørelse til efterretning. Desværre valgte spillerforeningen efterfølgende alligevel at anke sagen til højesteret. Rent juridisk ser vi med sindsro frem til, at spillerforeningen nu også vil have landets højeste retsinstans til at bekræfte kompetencefordelingen og strukturerne i dansk og international fodbold, men vi beklager de økonomiske konsekvenser for både spillerforeningens og vores medlemmer ved at blive tvunget ud i en gentagelse af retssagen. Set i lyset af spillerforeningens anke giver det ikke mening at føre dialog om dette eller hint. Dialog skal føres ad frivillighedens vej og ikke med trusler hængende over hovedet. FREMTIDIG POLITISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR Rambølls analyse og rapport om dansk fodbold indeholder mange gode fokusområder og anbefalinger og giver os et reelt grundlag for at fortsætte vores interne drøftelser om en fremtidig politisk og administrativ struktur. Vi har fulgt Rambølls råd om, at det i en medlemsstyret organisation som dansk fodbold ikke er tilrådeligt både at gennemføre større strukturændringer og visions- og strategiprocesser samtidigt. Vi er derfor som anbefalet først gået i gang med at udarbejde en visions- og strategiplan. Vi har rammerne til en fodboldens strategipyramide på plads, og vi er i gang med nærmere at beskrive de enkelte niveauer i strategipyramiden: missionen, værdigrundlaget, visionen, de strategiske mål, de operationelle målsætninger og handlingsplaner. Det meste er på plads, men vi mangler at slå endnu et par søm i, inden vi endeligt kan definere, hvad der skal være ledestjernen for, hvor vi vil være om 10 år vores fælles vision. Men det kan set med vores øjne blive et godt ledelsesværktøj. Som led i forberedelserne til at involvere vores udvalg i udarbejdelsen af operationelle målsætninger og handlingsplaner, har vi iværksat en markedsanalyse for at få belyst de markedsmæssige opgaver og udfordringer fremtiden byder på, med henblik på at skitsere en plan for hele organisationens fremadrettede markedsmæssige og kommercielle arbejde. Det er for os indlysende, at elementer af markedsanalysen vil skulle indarbejdes i eksempelvis de strategiske målsætninger, ligesom eventuelt nye kommercielle forudsætninger vil indvirke på, hvordan vi i givet fald kan nå de opstillede mål og dermed indvirkning på, hvordan visionen skal formes. Derfor afventer vi markedsanalysen, inden vi 13

14 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Bulletin nr. 3 > Marts 2008 færdiggør visionsarbejdet og igangsætter arbejdet med målsætninger og handlingsplaner. I mellemtiden fortsætter vi internt i bestyrelsen drøftelserne om de syv centrale udfordringer eller organisatoriske elementer, som rapporten peger på, herunder en fælles fortolkning af to centrale spørgsmål: Hvad forstår vi ved en enhedsorganisation, og hvad forstår vi ved nærhedsprincippet. Senest har vi på et seminar i november måned besluttet sideløbende at gå i gang med at drøfte DBUs udvalgsstruktur i relation til de 5 strategiske områder vi har defineret, herunder at se på kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og vores udvalg, som led i målsætningen om at modernisere den politiske del af organisationen. I en proces som denne, er der altid nogen, der finder det går for langsomt, andre det går for hurtigt. Men vi er ikke en privat virksomhed, hvor en ejer eller en ledelse egenhændigt kan træffe beslutninger af denne art, hvis bare der i den anden ende er et økonomisk afkast. Og vi kan heller ikke som regeringen træffe beslutning om vidtgående reformer udenfor eget hus, som tilfældet er med politi- og kommunalreformen. Vi skal ændre i eget hus, og i en medlemsstyret organisation som vores kan en proces af dette omfang kun gennemføres, hvis der er en bred forankring og accept i hele organisationen. Det er afgørende, at vi i dansk fodbold er samlet omkring en fælles forståelse af, hvad dansk fodbold består af, og hvilken mission dansk fodbold står overfor. Men et vigtigt signal er, at i og med vi er enige om, at der i dag udføres mange ens opgaver forskellige steder, og at der er plads til forbedringer, vil det kræve offervilje fra alle sider, hvis vi skal opnå forbedringer og frigøre såvel menneskelige som økonomiske ressourcer, der kan anvendes mere optimalt andre steder. Vi er nået et stykke vej, men der er tale om en proces, som tager tid, hvor holdninger og følelser skal bøjes, men jeg håber, at vi alle vil være i stand til at holde fokus på, at det vi beslutter for fremtiden skal være endnu bedre end det eksisterende. Når vi i bestyrelsen er klar med vores forberedende del af processen, vil resten af organisationen helt naturligt blive involveret i processen og i debatten om en model for den fremtidige politiske og administrative struktur i dansk fodbold. Vi erkender den oprindelige tidsplan er skredet, men den var for optimistisk. Vi er nødt til at bruge den fornødne tid, men det er vores håb, at vi i det kommende år kan få hele den forberedende del af processen på plads. Processen er ikke gået i stå vi arbejder støt og roligt men sikkert videre. AFSLUTNING Som afslutning på beretningen vil jeg benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere og sponsorer: TV2, Dong Energy, Arla, 3F, Adidas samt SAS og øvrige samarbejdspartnere indenfor dansk fodbold generelt. Tak til vores faglige samarbejdspartnere, Dansk Fodbolddommer- Union og vores mange dommere og alle jer, der tjener dansk fodbold enten på frivillig eller betalt basis. Tak til Danmarks Idræts-forbund, Team Danmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark for et godt og konstruktivt samarbejde. Og jeg vil i den forbindelse benytte lejligheden til at kvittere for den åbenhed og det engagement DIFs nye formand, Niels Nygaard, har bragt ind i idrættens paraplyorganisation. Tak til pressen for jeres interesse for og dækning af dansk fodbold. Tak til mine kolleger i bestyrelsen for et konstruktivt og inspirerende samarbejde. Sidst men ikke mindst tak til administrationen under ledelse af vores generalsekretær Jim Stjerne Hansen. Tak for jeres interesse indholdet i min og den trykte beretning er nu til forsamlingens debat. Dirigenten satte herefter formandens beretning til debat. Diana Andersen, KBU, udtrykte tilfredshed med formandens fokus på Holdninger og handlinger, samt at DBUs bestyrelse var gået sammen med 3F i et projekt for at få flere kvinder ind i træner- og ledergerning. I det lys mente hun ikke, at Peter Rudbæks kommentar fra talerstolen på gårsdagens temaaften om, at kvinder kun skal træne små børn var i overensstemmelse med de tanker, formanden gjorde rede for i sin beretning. Hun understregede, at såfremt man ønskede flere kvinder, så var det afgørende, at ønsket var reelt, og at man arbejdede intenst på at opnå det, og i det lys beklagede hun Peter Rudbæks udtalelse. Torben Jensen, JBU, kvitterede fra talerstolen for det store arbejde og de resultater der sportsligt og kommercielt er opnået i de danske topklubber. Han mente, at der blev tilført ny værdi til dansk fodbold, når eliteklubberne er i en positiv udvikling. Tilsvarende mente han, at vedtagelsen af en ny talentudviklingsstruktur i 2007 har bevirket, at pengene anvendes på færre men bedre talenter. Dermed, mente Torben Jensen, satte man den enkelte spiller i centrum, og udnyttede bedre det store potentiale, han mente, der er i dansk fodbold. Den nye STU-struktur placerede efter hans mening lokalunionerne i en ny rolle, der gjorde det muligt for dem at fokusere 100 % på breddefodboldens opgaver. Slutteligt glædede det Torben Jensen, at der var fremgang for de danske ungdomslandshold på herresiden. Desværre har andre lande gjort det endnu bedre, og dermed kommer den danske fremgang til at ligne en tilbagegang. Torben Jensen mente ikke, at matchningen for unglandsholdsspillere var god nok i Danmark, til at man også kunne matche gode europæiske lande. Han roste bestyrelsen for næsten at have fordoblet budgetterne for ungdomslandsholdene, men han mente, der var behov for større sportslige udfordringer. Eventuelle løsninger af problemet vil involvere mange parter indenfor fodboldverdenen, og han indstillede til, at man skulle være parat til nytænkning. Thomas Christensen, OB, konstaterede, at der var en god diskussion om holdninger og handlinger ved gårsdagens temaaften. En diskussion, som han bakkede op omkring. Han mindede dog om, at fodbolden var et spil, hvor det gjaldt om at vinde og få resultater, om at uddanne dygtige fodboldspillere og om at skabe en elite. Han advarede mod, at man blev alt for rummelige, og at man lod middelmådigheden vinde, som man havde set det i folkeskolen. Thomas Christensen anerkendte, at den nye tv-aftale forpligtede, og han understregede, at man i Divisionsforeningen var meget optaget af at gå ind i debatten om udviklingen af professionel fodbold, hvor der var mange problemstillinger og behov for at tænke nyt. Han nævnte, at en brancheaftale kunne være en måde, hvor professionel fodbold kunne få mulighed for internt at regulere nogle ting, så man kunne undgå situationer, som man ser i Frem og Køge, men også så man kan regulere andelen af udlændinge. Han fortalte yderligere, at der er lavet et oplæg til et kommissorium til at analysere og vurdere en ny turneringsstruktur. Han var enig med formanden i, at arbejdet med den fremtidige politiske og administrative struktur gik for langsomt, men han mente, at der var en god proces i tingene, og erklærede, at Divisionsforeningen både deltog i og bakkede op om omkring arbejdet. Thomas Christensen savnede fortsat en sponsor til pokalturneringen, men mente, at den nye tv-aftale gav mulighed for at relancere turneringen. Han mente desuden, at det var under alt kritik, at man i Spillerforeningen havde en partner, der blev ved med at fastholde en retssag. Slutteligt efterlyste han, at Allan Hansen og DIFs formand Niels Nygaard bragte mere engagement og åbenhed ind i Danske Spils bestyrelse, således at man kunne få den aftale omkring dansk fodbold, som man er berettiget til. Anders Kloppenborg, Holbæk, refererede til Thomas Christensens kommentar omkring Holdninger og Handling illustreret ved hjælp af folkeskolen. Han mente, at selvom det gik dårligere for folkeskolen gik det alligevel bedre i Danmark. Så han mente, at tingene fungerede på trods af de fejl, der blev begået, så han plæderede for, at man skal have samme mod indenfor dansk fodbold. Han mente ikke, man havde en chance for at konkurrere på samme præmisser som andre lande. Derfor måtte man ikke tøve på halvvejen i udbredelsen af Holdninger og handlinger. Han anbefalede i stedet for, at man skulle stå sammen om at udnytte de ressourcer, der er i den danske befolkning. Jørgen Glistrup, FC København, henviste til en dom fra håndboldens verden, hvor en række frivillige ledere fra Virum/Sorgenfri var kommet i klemme. Han opfordrede derfor 14

15 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 bestyrelsen til at kigge på, om der kunne gøres noget for de mange klubledere, som også uforvarende kunne komme i klemme i forbindelse med rejsning af erstatningsansvar overfor frivillige klubledere, der påtager sig et bestyrelsesansvar. Glistrup bifaldt også den større økonomiske ansvarlighed, man så i klubberne, hvor man søgte indtægter andre steder. Han opfordrede derfor DBU til at understøtte denne udvikling, ved eks. af lægge forretninger såsom repræsentantskabsmødet indenfor fodboldfamilien. Jørgen Glistrup mente ydermere, det var betænkeligt, at DIF forsøgte at lave et nyt koncept, hvor man vil udbygge konkurrence på områder, der lagde beslag på den frivillige arbejdskraft. Glistrup mente, det frivillige arbejde burde bruges til at tjene de forskellige foreningers formål, og han opfordrede DBUs bestyrelse til at minde DIF om, hvad deres formål er. Steen Christensen, KBU, satte spørgsmålstegn ved måden Rambøll rapporten blev udarbejdet på, men han mente, at konklusionen i rapporten var rigtig. Han var bange for, at man pauserede for meget. Han mente, det var et problem, hvis det var bestyrelsen, der skulle holde processen i gang på de områder, der berørte bestyrelsens virke. Han var bange for, at det arbejde røg i dybfryseren. Han mente, der var to ting, der var lige til at gå til. Strukturen med de seks lokalunioner og deres ulige størrelse var et område, der ikke burde være svært at kigge nærmere på. Han anerkendte, at der skulle sluges nogle kameler, og mente på den baggrund, at det var problematisk, at de mennesker, der skulle sluge kamelerne, var de samme, der skulle træffe beslutningerne. Steen Christensen mente ligeledes, at det var et problem, at bestyrelsesmedlemmerne i øjeblikket fungerede som en slags lobbyister. Han var af den opfattelse, at man skulle lægge op til en bestyrelse, der, når de blev valgt ind, ikke længere skulle være tilknyttet deres bagland. Han mente overordnet at arbejdet med strukturrapporten gik for langsomt og håbede, at processen kunne sættes hurtigere i gang. Bjørn Strange, SBU, erindrede DBUs bestyrelse om, at fodbolden stadig udgøres af aktive spillere. Et tal, som er faldet i de seneste år. Han opfordrede derfor bestyrelsen til at tilkendegive, at balancen mellem bredden og eliten skal fastholdes, og at der i de kommende år skal afsættes ressourcer til en markant indsats for at fastholde de nuværende fodboldspillere og få dem, som er stoppet, tilbage. Bjørn Strange mente, at man i breddeidrætten har et unikt produkt med en veletableret struktur, og han efterlyste et klart formuleret tilsagn om vilje til at sætte breddefodboldens udvikling i fokus, så DBU, lokalunionerne, foreningerne og kommunerne i fællesskab kan arbejde frem mod det mål. Han var af den opfattelse, at man skulle tættere på bevillingerne, end man var i dag. Han efterlyste derfor et tilsagn fra bestyrelsen om, at man vil prøve at overveje aktive tiltag i forhold til regionernes sundhedspolitik og kommunernes ungdomspolitik. Allan Hansen fastslog som en kommentar til Diana Andersen, at det var en samlet bestyrelse, der stod bag det nye projekt om ligestilling på fodboldområdet, og mente derfor heller ikke, at Peter Rudbæks dumsmarte bemærkninger var heldige. Han erklærede sig enig med Torben Jensens betragtninger, og gav tilsvarende Thomas Christensen ret i, at man i DBUs bestyrelse skal kigge på at gøre pokalturneringen attraktiv. Han erklærede ligeledes, at det også var hans forhåbning, at man kunne få en aftale på plads med Danske Spil. Allan Hansen udtrykte efterfølgende enighed med Kloppenborg, og erkendte i henhold til Glistrups indlæg, at man også i DBUs bestyrelse sad med komplicerede og omfattende ansvarsområder, hvilket var årsagen til, at man havde tegnet en bestyrelses- og ansvarsforsikring for bestyrelsen. Han udtrykte villighed til at kigge på, hvordan man kunne hjælpe DBUs 1620 klubber på samme område. For så vidt angik kommentarerne omkring DIF og fitness-centre, så mente han, det var nødvendigt, at man erkendte, at arbejdet på det område var et ønske efterspurgt af medlemmerne, som et tiltag til fastholdelse. For så vidt angik struktur-debatten, så gav han Steen Christensen ret i, at der er nogle kameler, der skulle sluges. Han efterspurgte forståelse for, at man i øjeblikket var i gang med den indledende fase omhandlende vision og strategiprocessen. Allan Hansen understregede, at når næste fase indledes, og man skal snakke modeller og sammensætning af repræsentantskabet og bestyrelse, så vil hele repræsentantskabet komme på banen. Han erkendte, at arbejdet gik langsomt, men erklærede, at man arbejde hårdt på at få erkendelserne og rammerne på plads, så man efterfølgende kan snakke om modeller. Han erklærede sig slutteligt enig med Bjørn Strange, og fortalte, at man konkret havde tage aspektet med sundhed videre i det arbejde, der i øjeblikket sker i DIF med hensyn til sundhedsfremmende foranstaltninger i DBUs aktiviteter. Der var ikke yderligere, der ønskede at tage ordet, og dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning. 3. Aflæggelse af regnskab. DBUs kasserer, Torben Mogensen, fremlagde regnskabet og konstaterede, at DBUs indtægter og udgifter begge lå meget stabilt, og på et givet år typisk ville vise et overskud. Han noterede, at årets overskud endte på 11 millioner kroner, og at man havde en rekordstor omsætning på 344,2 millioner kroner med en formue på 132,4 millioner kroner. I forhold til budgettet var overskuddet 3,8 millioner kroner mindre, hvilket trods merindtægter på 5,6 millioner skyldes merudgifter på 9,1 millioner udgifter hovedsagelig grundet en ekstra bevilling til projekter primært hattrick projekter på 11,9 millioner kroner. Torben Mogensen dokumenterede, at DBUs egenkapital siden 1990 er steget med 117,5 millioner kroner. Budgettet for 2008 udviser et underskud på 6,5 millioner. Torben Mogensen berettede, at underskuddet muligvis blev større, og at det derfor kunne blive nødvendigt at udsende et revideret budget, blandt andet fordi VM-kvalifikationskampplanlægningen kun sikrede Danmark en VMkvalifikationskamp på hjemmebane i indeværende regnskabsår. Der var ingen kommentarer til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt. Dirigenten oplyste, at der var 140 ud af 145 repræsentanter til stede i salen. Siden navneopråbet var Per Thomsen ankommet, mens Henrik Funder Kristensen, SBU, havde været nødsaget til at forlade mødet. 4. Indkomne forslag. A. Forslag til ændring af lovene Forslag A1 Allan Hansen motiverede forslaget om omlægning af aktiviteter og mødevirksomhed fra indefodbold til futsal, med at DBU som nationalt fodboldforbund af UEFA var forpligtet til at have futsal for at opnå fuld støtte. Han mente, at futsal lå i god tråd med DBUs tanker indenfor holdninger og handling, hvor der er fokus på teknisk fodbold, og han opfordrede derfor til, at man vedtog forslaget. Der var ingen bemærkninger til forslaget, som blev enstemmigt godkendt. Forslag A2 Der var ingen bemærkninger til forslag A2 om muligheden for at afholde repræsentantskabsmøde både i februar og marts. Forslaget blev dermed enstemmigt godkendt. Forslag A3 Torben Mogensen, motiverede forslaget om indførelse af en deadline 15

16 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Bulletin nr. 3 > Marts 2008 for fremsættelse af forslag til nyvalg af formand, næstformand og kasserer, så man i god tid kendte kandidaterne. Der var ingen bemærkninger til forslaget, som blev enstemmigt godkendt. Forslag A4 Henrik Ravnild, KBU, motiverede forslaget om tegningsret, der gav mulighed for at underskrive på vegne af bestyrelsen Der var ingen bemærkninger til forslaget, som blev enstemmigt godkendt. Forslag A5 Allan Hansen motiverede forslaget om, at bestyrelsen skulle tildeles hjemmel til at yde sine medlemmer et honorar. Han mente ikke, der var et modsætningsforhold i at have frivillige ledere samt tillidsfolk, der modtog et honorar, hvilket man eksempelvis så i DGI og det svenske fodboldforbund. Han mente, at kravene til bestyrelsen var steget. Sagerne var mere komplicerede og krævede mere tid. Herudover var det juridiske ansvar steget, så derfor mente han, at en honorering og frikøbsordning ville være rimelig. Samtidig gav en honorering tilsvarende mulighed for at stille krav. Han slog fast, at regelsættet til honorering skulle være enkelt og gennemskueligt, og at der var tale om et fast årligt honorar eller en frikøbsordning, hvor man blev kompenseret for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. For forretningsudvalgsmedlemmer skulle honoraret udgøre kroner. For øvrige medlemmer af bestyrelsen var beløbet kroner. Allan Hansen oplyste tilsvarende, at frikøbsordningen var på kroner for forretningsudvalget og kroner for den øvrige bestyrelse, og at satserne var baseret på de kommunale diætsatser. Paul-Ejner Hauge, FBU, mente, at der var mange udover bestyrelsen, der udøvede et kæmpearbejde uden at få noget for det. Han opfordrede derfor bestyrelsen til, at man fandt en løsning, så udvalgsmedlemmer i fremtiden fik et honorar. Der var 129 der stemte for forslaget. Fem sagde nej. Forslaget var dermed vedtaget. Forslag A6 Kurt Bagge-Hansen, SBU, motiverede forslaget om ændring af betingelser for indankning af visse trufne disciplinære afgørelser til bestyrelsen. Han mente, at der var en tendens til, at alle sager blev anket. Han mente derfor, at der var behov for en opstramning, der også ville sikre en hurtigere behandling af sagerne. Der var ingen bemærkninger til forslaget, der blev enstemmigt godkendt. Forslag A7 Allan Hansen, trak på bestyrelsens vegne forslaget om udelukkelse af behandling af fagretlige tvister i regi af fodboldens voldgift, da man afventede et lovforslag, der havde sigt på at afklare, hvilke sager, der hører under arbejdsretten, og hvilke sager der hørte under de faglige voldgiftsretter. Et arbejde der ligeledes foregik i UEFA og FIFA. Han oplyste, at man vil afvente resultatet af dette arbejde. Der var ingen, der ønskede at opretholde forslaget. Forslag A8 Bent Clausen, JBU, motiverede forslaget om introduktion af licensordning for Ungdoms-DM og U/17 Piger DM, herunder overførelse af kompetence fra repræsentantskabet til bestyrelsen til fremover at foretage ændringer i turneringsordningerne for disse to turneringer. Han forklarede, at man ønskede at gå bort fra udelukkende at måle på resultater primært i børnefodbolden. I stedet var der et ønske om at fokusere på udviklingen af den enkelte spiller, holdet og klubben. Bent Clausen mente derfor ikke, det gav nogen mening, at lade indrangeringen til disse rækker være bestemt af resultater opnået i de tidligere år. I stedet mente han, at man burde stille brede krav for at optimere udviklingsmiljøet med den enkelte spiller i centrum. Han slog fast, at forslaget ikke var et forsøg på at bekæmpe vindermentaliteten, men at det i stedet drejede sig om at undgå resultat og tabelfikseringen og sætte fokus på udvikling af den enkelte spiller. Han oplyste, at oplægget var sendt ud til alle repræsentanter, og at det havde været præsenteret i Bulletin og dbu.dk samt været til høring i klubberne. Han oplyste, at forslaget indebar, at to nyoprettede licensudvalg skulle udvælge holdene til DM-rækkerne, samt at der blev etableret en ankemulighed. Ligeledes ville kompetence til at ændre i turneringsstrukturen overføres til DBUs bestyrelse for at sikre den fornødne fleksibilitet. Bent Clausen sagde, at forslaget lagde op til, at licenssystemet skulle træde i kræft i sommeren 2008, forudsat af forslaget om vending af turneringerne blev vedtaget senere. Han fastslog, at bestyrelsen allerede havde besluttet, at der skulle ydes et tilskud til licensklubberne, men at størrelsen endnu ikke er fastsat. Herudover oplyste Bent Clausen, at der ville være mulighed for at sige ja til overgangsordninger for opfyldelse af kravene dog under visse betingelser. Han mente, forslaget lå fint i tråd med holdninger og handlinger og DBUs talentudvikling, og han anbefalede på vegne af en enig bestyrelse, at man stemte for forslaget. Torben Jensen, JBU, fortalte, at han gik fuldt ind for forslaget, men noterede sig, at der i forslaget indgik, at man skulle afholde DM i indefodbold, hvilket man tidligere på dagen havde afskaffet. Niels Damsbo, Korup, anbefalede, at der blev afholdt en skriftlig afstemning. Der var 131, der stemte for. Otte stemte imod. En stemte blankt. Forslaget var dermed vedtaget. Dirigenten noterede, at forslag A9 og A10, samt forslag B1 og B2 alle var konsekvensændringer afhængig af den mulige vedtagelse af C-1 eller C-2. Dirigenten anbefalede, at bestyrelsen fremlagde forslag C1, og at forslagsstillerne bag C2 efterfølgende fremlagde deres forslag. Han forklarede, at man ved almindeligt flertal vil vælge mellem forslag C1 og C2. Herefter ville vinderforslaget sættes til afstemning, hvor der var påkrævet trefjerdedelsflertal C. Forslag til ændring af propositionerne for Herre-LP Forslag C1 Henrik Ravnild, KBU, motiverede forslaget om ændring af turneringsåret fra kalenderåret til efterårforår. Han oplyste, at forslaget var udsprunget ud fra et ønske om at komme kvalifikationsligaen til livs, og som konsekvens skulle forslaget indeholde en kobling mellem danmarksserien og de lokale serier Han mente ikke, det var udtryk for, at lokalunionerne skulle vende alle deres turneringer, men blot at sikre, at de kan sende og modtage hold, der rykker op og ned. Henrik Ravnild mente, at der var en generel enighed om at afskaffe kvalifikationsligaen, men at uenigheden opstod omkring, hvor mange DS-kredse, der skulle være som konsekvens heraf. Han oplyste, at man i bestyrelsens forslag ønskede at begrænse danmarksserien til 42 hold, der deles op i tre lige store DS-kreds. I både forslag C1 og C2, var der enighed om, at der skulle rykke seks hold ned fra 2. division. Med seks nedrykkere mente Ravnild, det var mere enkelt med to til hver danmarksserie. Han mente, at Korup gruppens forslag var mere besværligt, og samtidig var han af den opfattelse, at man med færre hold forbedrede kvaliteten i DS og blandt oprykkere til 2. division. Endelig mente han, at det var en lille sidegevinst, at de lokale serier blev forstærket med de resterende DS og Kval-række hold, men han understregede, at det væsentligste formål med forslaget var en afskaffelse af kvalifikationsligaen. Forslag C2 Jørgen Andersen, herre DS og Kvalrækken, motiverede forslag C2. Han mente, at forslag C2 skabte en bedre balance mellem hold under DBU og lokalunionerne ved at fastholde antallet af klubber. Han erklærede, at færre hold skabte for stor magtkoncentration til DBU Turneringer og de professionelle hold, og skabte større skel mellem det, som forslagsstillerne definerede som herrefolk og fæstebønder. 16

17 Bulletin Repræsentantskabsmøde nr. 3 > Marts 2008 Rent geografisk mente han, at fire kredse ville give en bedre geografi; give mindre tidsforbrug på landevejen; skabe flere lokalopgør og gøre det nemmere at fastholde spillerne. Modsat havde han opfattelsen, at tre kredse ville giver flere hold større rejseudgifter og forårsage flere afbud til holdene på grund af lange rejser. Jørgen Andersen mente, fire kredse ville give klubberne en bedre økonomi på grund af færre rejseudgifter og flere tilskuere. Samtidig mente han, at en danmarksserie var lettere at sælge til sponsorer end en lokalrække. Med fire kredse mente han, at man undgik oprykningskampe fra danmarksserien, og at der med oprykning fra lokalrækker ville være mere at spille for længere henne i turneringen i den øverste lokalrække. Jørgen Andersen mente, at DBUs forslag med tre DS-kreds ville svække talentudviklingen, da færre ungdomsspillere ville deltage i DBUs turneringer, og det forudså han kunne betyde et tilsvarende frafald. Forslagsstillerne var af den opfattelse, at hold og spillere blev svagere af at møde svage modstandere, og ikke bedre, og at DBUs forslag i overgangsordningen ville betyde direkte nedrykninger for nogle hold. Korup-bandens forslag ville derimod betyde kvalifikationskampe i overgangsordningen. Jørgen Andersen afsluttede med at anmode om, at hver især stemte ud fra egen overbevisning om, om man foretrak tre eller fire DS-kredse Bent Hansen, FBU, havde en kommentar til begge forslag, som henviste til en paragraf, der efterfølgende ville udgå. Christian Kofoed, KBU, pointerede, at man historisk havde fravalgt fire danmarksserier tidligere, da det gav for stor forskel på de bedste og dårligste i en større danmarksserie. Med hensyn til den øgede rejsetid mente han, at man netop undgik disse problemstillinger i de lokale rækker. Han mente, at DBUs turneringer gerne måtte være lidt eksklusive og kræve mere tidsforbrug, og han mente, man skulle værdsætte at spille mod hold, man ikke normalt mødte. Christian Kofoed mente, at tre rækker var passende. Det havde fungeret i Ungdoms-DM og kvalifikationsrækken, og her mente han ikke, man havde hørt nogle klubber, der mente, at man skulle bruge for meget tid til rejse. Han opfordrede derfor til, at man støttede bestyrelsens forslag. Henrik Ravnild, kommenterede i henhold til Bent Hansens kommentar, at princippet var, at et 2. hold ikke kan rykke op, hvis 1. holdet rykker ned fra samme modsatte række. Det skulle fortsat være et knæsat princip, som følgelig skulle indføres i 7.2. Niels Damsbo, Herre-DS og Kval. række, mente, at man skulle være opmærksom på, at nedrykning til lokale rækker og oprykningen herfra var meget kompliceret i DBUs forslag end det var i Korup-forslaget. Til Christian Kofoed nævnte Niels Damsbo, at de havde en holdning om, at man blev bedre af at spille på et højere niveau og dårligere at spille på et dårligere. Han mente samtidig, at økonomien i danmarksserien ville være bedre med fire rækker, og at eksklusiviteten ville være bedre for flere hold, med flere rækker. Steen Christensen, KBU, var overrasket over at høre Henrik Ravnilds motivation, da han troede, at forslagene var et ønske om at vende turneringerne, og at nedlæggelsen af kvalifikationsrækken blot var en konsekvens heraf. Han mente ikke, der var noget i vejen med kvalifikationsrækken, som han mente var et godt mellemstykke, som klubberne brugte til at kvalificere sig til danmarksserien. Med DBUs forslag mente han, der blev for stort et spring fra de lokale serier op til danmarksserien. Han argumenterede dermed for, at man skulle bevare kvalifikationsrækken. Dirigenten satte de to C1 og C2 til afstemning med henblik på med simpelt flertal at vælge det forslag, der efterfølgende skulle fremsættes til afstemning som en del af det samlede forslag, hvor en vedtagelse ville kræve trefjerdedels flertal. Dirigenten oplyste, at C1 fik 91 stemmer og C2 fik 46. Dermed blev den samlede pakke fremlagt til skriftlig afstemning. 120 stemte for pakken, der dermed var vedtaget. Forslag A9 Forslag A9 var en konsekvensændring af vedtagelsen af C1. Der var ingen bemærkninger og forslaget blev enstemmigt vedtaget Forslag A10 Dirigenten oplyste, at forslag A10 bortfaldt, da det var en konsekvensændring, såfremt forslag C2, var blevet vedtaget Forslag B1 Forslag B1 var en konsekvensændring af vedtagelsen af C1. Der var ingen bemærkninger og forslaget blev enstemmigt vedtaget Forslag B2 Dirigenten oplyste, at forslag B2 bortfaldt, da det var en konsekvensændring, såfremt forslag C2, var blevet vedtaget Forslag C3 Der var ingen bemærkninger til forslag C3 om indførelse af endnu et kriterium ved pointlighed. Forslaget blev enstemmigt godkendt. D. Forslag til ændring af propositionerne for Herre-DS Forslag D1 Der var ingen bemærkninger til forslag D1 om ændring af turneringsåret fra kalenderåret til efterår-forår samt overgangsordning. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Forslag D2 og D3 Dirigenten oplyste, at i og med forslag A8 blev vedtaget, så bortfaldt forslag D2 og D3. E. Forslag til ændring af propositionerne for Kvinde-DM Forslag E1 Der var ingen bemærkninger til forslaget om ændring af turneringsåret fra kalenderåret til efterår-forår samt overgangsordning. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Forslag E2 Dirigenten oplyste, at E2 udgik, da man havde vedtaget A8. F. Forslag til ændring af propositionerne for Kvinde-LP Forslag F1 Der var ingen bemærkninger til forslaget om indførelse af endnu et kriterium ved pointlighed. Forslaget blev enstemmigt godkendt. G. Forslag til ændring af propositionerne for Kvinde-DS Forslag G1 Der var ingen bemærkninger til forslag G1 om indførelse af endnu et kriterium ved pointlighed. Forslaget blev enstemmigt godkendt. 5. Valg af formand, næstformand og kasserer Dirigenten oplyste, at der ikke var nogen på valg. 6. Valg af medlemmer og suppleanter til appeludvalget, Dirigenten oplyste at Finn Lautrup samt suppleanterne Ken Christoffersen og Kjeld Ranum var villige til genvalg. Der var ingen andre kandidater, og de forslåede tre personer var dermed genvalgt. 7. Valg af indtil 3 revisorer Dirigenten oplyste at Thomas Jensen og Revisionsfirmaet Erik Christensen var villige til genvalg. Dirigenten noterede, at der ikke var andre forslag, og at de dermed var genvalgt. 8. Eventuelt. Torben Oldenborg, AB, kunne godt forstå, at man havde et mangfoldighedskriterium, når man behandlede klubansøgninger om midler til anlæggelse af kunstgræsbaner. Han påpegede dog, at der var klubber, hvis behov for en kunstgræsbane var så stort, at en økonomisk støtte ikke burde kræve, at banen skulle deles af flere klubber. Der var ikke yderligere, der ønskede at tage ordet under punktet eventuelt. Allan Hansen takkede det afgående bestyrelsesmedlem Erik Hjorth for hans arbejde i DBUs bestyrelsen og bød det nye bestyrelsesmedlem Kim Bjelstrand, BBU, velkommen. Allan Hansen bemærkede at Thorkild Rydahl havde været dirigent 25 gange til DBUs repræsentantskabsmøde, og overrakte ham blomster herfor. Han takkede dirigenten og repræsentantskabet for et godt møde, og sluttede af med at bede repræsentantskabet om at udråbe et trefoldigt leve for DBU. Referent: Jacob Wadland/jwad@dbu.dk 17

18 Supertilbud - Danmarks bedste fodboldmål til prisen! Så er der igen mål i Store Larsen! Vægt 14 kg. 3-mands mål JC-6150A B: 1,5 H: 1,0. Fås også med rebound. 4 stk. 3-mands mål 2250,- 4 stk. 5-mands mål 3500,- 2 stk. Target Shot 1599,- Rebound til 3 mands mål 75,- Rebound til Target Shot 99,- 5-mands mål JC-6300A - B: 3,0 H: 1,5. Vægt 16 kg. Vægt 16 kg. Target Shot JC-6185A B: 1,83 H: 1,53. Fås også med rebound. Target Sport ApS Olgasvej Vedbæk Tlf.: / Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt. Målene er meget lette at samle. Leveres inkl. net, pløkker og bæretaske. Kan bestilles via web-shop:

19 Hvor er champagnen?! Det traditionelle skumsprøjt var det eneste, der manglede lørdag formiddag, da Hedensted Idrætsforening blev kåret som Årets Børneklub Det er ikke første gang noget bliver vundet eller nogen bliver hædret på Hedensted Stadion. Derfor stillede de små poder fra børneafdelingen også scenevant op til fotografering og råbte helt naturligt efter champagnen, hvilket fik smilet frem hos de mange fremmødte. Inden sæsonen sluttede sidste år blev Hedensted Idrætsforening kåret som Årets Børneklub 2007 i region 3. I alt blev otte klubber kåret rundt i hele landet, og det var blandt de otte, at DBU for første gang besluttede at kåre Årets Børneklub Valget faldt på Hedensted IF, og tre repræsentanter fra DBU mødte op lørdag formiddag for at hædre klubben. Ungdomsformand Henrik Ravn startede med at byde velkommen og slog derefter fast, at titlen jo nu stillede store krav til både bestyrelsen samt trænerne.»det er også vigtigt, at vi følger den nye vej hele vejen, ikke for at få en pris mere, men for børnenes skyld,«slog han fast, inden alle børnene på opfordring rejste sig og råbte hurra for deres trænere. Det forpligter Også formanden for børnegruppen i DBU, Gordon Kirt, pointerede, at titlen forpligter.»alle jeres omegnsklubber vil være mere opmærksomme på den adfærd, I udviser. Og jeres modstandere vil måske havde den tanke, at I ikke skal tro, I er noget. Fortsæt derfor med at gå foran, vis vejen og kæmp for at vinde fodboldkampe, men husk altid Fair Play,«lød det fra formanden, inden han nævnte nogle af de afgørende punkter for, at det netop var Hedensted IF, der vandt titlen.»i efterlever holdninger og handlinger fra DBU, og drager konsekvenser over for trænere og forældre, som har en anden holdning end klubbens. Der er bolde til alle samt rigtige størrelser på mål og baner. I har klubtrøjer til alle børnespillere med navn og nummer. Jeres trænere bliver sendt på kursus, og I afvikler børnestævner i klubben, hvor det sociale er det vigtigste,«sluttede han, og så overrakte han sammen med Steen Gleie og Allan Dinesen et stort flag med titlen på, et diplom, 40 bolde og en flot stor pokal, som det næste år kan vidne om den store ære. Kommer ikke af sig selv Formanden for børneafdelingen i HIF, Jørgen Bjerg, har heller ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene.»jamen sådan en titel forpligter jo, som det er sagt tidligere, så vi i børneafdelingen arbejder da på nogle nye tiltag,«fortalte han, dog uden at løfte sløret for de mange spændende ting de grønne poder ifølge formanden kan vente på grønsværen i år. Men lidt ville han dog gerne afsløre.»den nye vej kommer ikke af sig selv, så vi skal selvfølgelig fortsætte med at udvikle vores børnemiljø i klubben. Jeg er stolt af de engagerede trænere og kontaktpersoner, for uden deres indsats på træningsbanen havde vi jo ikke fået prisen. Men også forældreopbakningen og ikke mindst de mange glade børn i klubben,«sagde en tydeligt rørt Jørgen Bjerg. Efter de fremmødte børn havde stillet op til fotografering af både pressen og ivrige forældre samt trænere, ventede der en stor slikpose og en sodavand, og så gik snakken ellers vældigt om hele arrangementet, mens den store pokal blev beundret. Det var i år første gang, at DBU kårede Årets Børneklub. De øvrige klubber, som var i betragtning til titlen var Marienlyst (FBU), Kastrup (KBU), Ølstykke (SBU), Maribo (LFBU), Hobro (JBU region 1), FLUIF (JBU region 2) og Gråsten (JBU region 4). Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Læs mere om kriterierne for udvælgelse af Årets Børneklub på www. dbu.dk aspx?id=5962 Ekstra dansk UEFA Cupplads i sigte Danmark ligger på en flot sjetteplads på UEFAs netop opgjorte fairplay-rangliste. Med en koefficient over 8 har Danmark dermed mulighed for at sikre sig en ekstra UEFA Cup plads i 2008/2009. Danmark ligger igen i år højt på UEFAs liste over mest fair spillende hold i Europa. Således indtager Danmark en flot sjette plads på den netop offentliggjorte liste med en koefficient på Holder den stilling, er Danmark, man fristes til at sige næsten vanen tro, endnu en gang med i lodtrækningen om en ekstra UEFA Cup plads i 2008/2009. Listen føres af England, mens Norge, Tyskland, Sverige og Frankrig indtager pladserne over Danmark. Og det kan godt være, at Danmark endte under Spanien i tabellen ved den for nyligt overståede EM-kvalifikation, men på fairplay-ranglisten rangerer Danmark over Spanien, der ligger som nummer syv efterfulgt af Estland og Finland. Nummer et på listen får automatisk tildelt en ekstra plads, mens de resterende lande med en fairplay-koefficient over otte deltager lodtrækningen om to pladser. Det er kampe spillet i UEFAregi mellem 1. maj 2007 til 31. december, der ligger til grund for den nuværende liste. Konkurrencen afsluttes 30. april Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk Lidt betuttede over al virakken lod de grønne poder sig bade i blitzlysne fra de mange fotografer. (Foto: Vivi H. Nielsen, Hedensted IF) Se UEFA s seneste fairplay-rangliste på dbu.dk/fairplay. 19

20 Albertslund IF hilser på Sulsted IF inden kampen. Alberstlund vandt senere guldet og titlen Danmarksmester i Futsal, mens Sulsted kunne tage hjem med bronzemedaljerne. Og så var der lige det saksespark jeg vælger bare at prøve at afslutte med et saksespark. At se sådan et forsøg gå i mål er jo bare fantastisk,«fortalte Dennis Jacobsen, der foruden målet også blev kåret til stævnets spiller. Men det var ikke afgjort endnu. Med 10 sekunder tilbage lykkes det på mærkværdig vis DMI, at stresse Albertslund i deres eget felt. Bolden bliver opsnappet og sendt i mål til 4-4. Finalen har efterhånden fået sit eget liv, og dramaet vil ingen ende tage. I straffesparkskonkurrencen viser Albertslund-keeper Adolfo Rodriques, at en skade ikke er nok til at holde ham nede. Tydeligt humpende mellem sparkene bliver han den sande helt ved at redde alle tre forsøg fra DMI. Da Albertslund scorer på deres sidste spark, kan jublen endelig bryde løs. Albertslund IF er danske mestre! Det første DM i futsal bød på masser af stemning, seje detaljer og et saksespark. Der var for alvor dømt DM i boldteknik, da både kvinderne og herrerne i weekenden februar i Kalundborg Hallerne kæmpede om at blive de første danmarksmestre i futsal. I weekenden d februar afholdt DBU danmarksmesterskaber i futsal for første gang nogensinde. Pølserne, musikken og den gode stemning var, som den skal være til store indendørsstævner. Alligevel var intet, som det plejer. For bolden er tungere, reglerne en smule anderledes, og der bliver spillet uden bander i det tekniske spil med rødder i Sydamerikansk fodbold. Så der var masser af forventninger i luften, da Kalundborg Hallerne lagde gulv til finalestævnet. Her skulle seks hold hos herrer og kvinderne dyste om titlen som den første officielle danmarksmester i futsal. Fortuna Hjørring og alle de andre Om lørdagen skulle kvinderne afgøre, hvem der kunne kalde sig for danmarksmestre i futsal. Og hvis man godt kan lide mange mål og stor underholdningsværdi, var man kommet til det helt rette sted. Hele 56 mål blev det til i de otte kampe, inden topholdet fra 3F Ligaen, Fortuna Hjørring, kunne række armene i vejret som de første danske mestre i futsal. Finalen blev vundet 6-2 over IK Skovbakken, og turneringen igennem viste Fortuna stor styrke: De var både det hold, der scorede flest mål og lukkede færrest ind klasse fornægter sig ikke! Landsholdets Janne Madsen var da også særdeles glad efter finalen:»det er rigtig dejligt at vinde guld, og være de første danmarksmestre,«lød det fra en glad vinder, der spillede futsal for første gang. Hun var ikke kun glad for DM-titlen men også begejstret for det nye spil:»man skal godt nok lige vænne sig til bolden, der jo er noget tungere, end når vi normalt spiller indendørs. Det betyder, at man jo også har nemmere ved at styre bolden. Jeg synes, vi spillede en rigtig god finale, og det var rigtig sjovt at være med til,«slutter landsholdsspilleren. Bronzemedaljerne gik til OB efter sejr over Taastrup FC. Tempo og kreativitet Søndag var det så tid for herrerne til at dyste om retten til at kalde sig danmarksmester i futsal. Det blev en spændende dag, hvor de mange tilrejsende Døllefjelde Musse-supportere fik sat et underholdende præg på stævnet. Det indledende puljespil forløb med stor dramatik. For den neutrale tilskuer bød stævnet på stor underholdning, men hos Dølle-fansene sad nerverne uden på tøjet. I kampen der skulle afgøre finaledeltagelsen, blev det næsten for meget:»nu skal jeg altså snart udenfor og ryge, jeg har simpelthen ikke nerver til mere,«lød det fra en hardcore Dølle-fan. Men han blev i hallen og så sit hold vende slagets gang. Døllefjelde Musse spillede sig i finalen efter en intens og medlevende sidste puljekamp mod Kastrup, der endte med en sejr på 4-3. Bronze-kampen stod mellem Svendborg fb og Sulsted IF, en kamp hvor Sulsted IF trak fra i anden halvleg, og endte med at vinde 7-3. Finalen Det var dermed blevet finaletid. Publikumsyndlingene fra Døllefjelde-Musse skulle møde Albertslund IF, der har tradition for at være stærke indendørs, og havde kvalificeret sig til finalen uden større problemer. Og finalen blev ligeså intens og spændende, som man kunne håbe på. Den ordinære kamp endte 3-3, så man måtte ud i forlænget spilletid. At futsal har sine rødder i Sydamerika blev gjort levende for alle, da dagens uden sammenligning flotteste detalje indtræffer: Midt i 2. halvleg af forlængelsen føler Christian Koustrup læderet i en bue over et par DMI-spillere og op til Dennis Jacobsen. Uden betænkningstid og med ryggen til mål letter han fra gulvet 12m udefra og saksesparker bolden ind bag en chanceløs Jan Christiansen i DMI-målet. Hallen er i ekstase, og selv hardcore DMI-supportere er tydeligvis benovede over det, de lige har været vidne til.»altså, jeg får en høj aflevering op og vil egentlig tage den ned, men jeg var rigtig træt på det tidspunkt så Udvikling og underholdning Efter en dag fyldt med tekniskbetonet bold og lækre detaljer, var det tid til at vende hjemad. Og selvom det ikke blev til guld til Dølle-supporternes ynglinge, havde det stadig været en spændende og underholdende dag:»det er jo noget helt nyt. Men som tilskuer synes jeg, at der helt sikkert er meget mere tempo og fine detaljer på banen, og det gør jo, at det også er spændende at se på,«sagde Hans Jensen, en trofast støtte af Døllefjelde-Musse. Dermed er der allerede nu lagt op til endnu et DM i Futsal næste år med blændende detaljer og teknisk fodbold til gavn for både spillernes udvikling og tilskuernes underholdning. Marc Thevis/marc@dbu.dk og Pia Schou Nielsen/pias@dbu.dk 20