Rettelser og tilføjelser. 2016
|
|
- Arthur Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rettelser og tilføjelser Rødt markerer årets ændringer. 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne, d.v.s. institutioner og indhold i alm. for de kontinuerligt publicerende medier, som radio, tv, aviser og tidsskrifter. Her og under de enkelte medier sættes også mediernes publiceringer på internet. Pressevæsen sættes i Massekommunikation i alm. sættes i Radio i alm. Fra 2006: Ny gruppe Tidligere klassifikation: Her sættes radio og radioprogrammer i alm. Radioudsendelser om enkelte emner sættes under emnet, når det drejer sig om udsendelsens indhold og ikke dens form. Her sættes også radio og radioprogrammer på internettet. Radiojournalistik sættes i Radioteknik sættes i 62.39, produktion af radioudsendelser i Fortegnelser over Radio- og Tv-arkivets båndoptagelser sættes i Tv i alm Presse Børn Unge Fra 2006: Ny gruppe Tidligere klassifikation: Her sættes tv og tv-programmer i alm. Tv-udsendelser om enkelte emner sættes under emnet, når det drejer sig om udsendelsens indhold og ikke dens form. Her sættes samlede undersøgelser af tv- og videosociologi. Her sættes også tv og tv-programmer på internet. Videosociologi sættes i Tv-journalistik sættes i Tv- og videoteknik sættes i , produktion af tvudsendelser sættes i Tv-teater sættes i Fra 2006: Ny gruppe Tidligere klassifikation: 07 Her sættes de trykte massemedier i alm., d.v.s. aviser, tidsskrifter og magasiner. Her sættes også de trykte mediers publiceringer på internet. Journalistik og presseetik sættes i Pressefrihed sættes i 32.3, presseret i og andre landes presseret i Fra 1995: Ny gruppe Tidligere klassifikation: 37.2 Her sættes børn som samfundsgruppe. Børneopdragelse sættes i 37.2, børneinstitutioner i eller Børns fritid i alm. sættes i Samlede fremstillinger vedrørende børn og unge sættes i er fællesgruppe for og Her sættes ungdommen som samfundsgruppe, ungdomskulturen og de unges livsstil i alm. Her sættes også de grupper og subkulturer, der typisk knytter sig til ungdommen, også selv om de enkelte medlemmer ikke nødvendigvis tilhører ungdommen, f.eks. rockere, hippier. Her sættes også ungdomsoprøret. Unges fritid i alm. sættes i 39.8.
2 32.1 Politiske systemer i alm. Fra 2013: Ny undergruppe oprettet Her sættes oversigter over de forskellige styreformer og bevægelser, deres historie og ideologi. Her sættes venstre- og højrefløjen i alm. Enkelte styreformer og deres ideologi sættes i Enkelte landes politiske system og beskrivelser af enkelte politiske partier, deres historie og programmer sættes i Autoritære styreformer i alm. Før 2013: Diktatur i alm. Her sættes f.eks. fascismen, nazismen og andre moderne autoritære styreformer Islamisme Fra 2013: Ny gruppe Tidligere klassifikation: 32.1 Her sættet styreformer, som bygger på et klart formuleret islamisk grundlag Her sættes både den militante og den moderate politiske islam Andre landes strafferet og kriminologi Beskrivelser af koncentrationslejre sættes i almindelighed under det pågældende lands historie, dog sættes skildringer af jøders vilkår i de tyske koncentrationslejre i Her - eller i sættes spionage. Her sættes moderne pirateri, mens historisk sørøveri og kapervæsen frem til 1856 sættes i Enkelte danske love og samlinger af danske love om specielle områder efter Christian V's danske lov (1683) Underdeles alfabetisk efter emne. Gruppen anvendes til lovtekster og bekendtgørelser, som defineret under 34.6, samt kommentarer eller vejledninger til love. Det er en betingelse for placering i 34.66, at hele den behandlede lovtekst eller bekendtgørelse er optrykt i værket. Tværgående behandlinger af lovområder sættes under emnet, f.eks. næringslovgivning i Betænkninger placeres efter emne, også betænkninger om revision af enkelte love. Finansloven sættes i Grundloven sættes i Fritid i alm. Fra 2006: Ny gruppe Tidligere klassifikation: Her sættes både børns, unges og voksnes fritidsanvendelse i alm. Beskrivelser af enkelte fritidsinteresser sættes under emnet. Fritidsinstitutioner for børn, og det opdragende børne- og ungdomsarbejde sættes i 37.2 med undergrupper. Undersøgelser af mediebrug og medievaner sættes i eller under mediet. Ungdomskultur sættes i Enkelte lokaliteter uden for København Underdeles alfabetisk efter lokaliteten. Som alfabetisk ordningsord bruges den snævreste prægnante stedbetegnelse. Byernes navne bruges som ordningsord også for enkelte kvarterer, gårde og huse i staden. Frederiksborg slot, Kronborg, Marselisborg og andre borge og slotte med specifikke navne i byer sættes dog under navnet. Navne på større områder bruges som ordningsord, hvis de er mere signifikante og vejledende end amtets eller landsdelens navn, f.eks. bruges Djursland, Mols, Nordsjælland eller Den jyske hede. Også navne som Silkeborgsøerne eller Koldingegnen bruges som ordningsord, da de indeholder vejledende elementer af stednavne.
3 Ligeledes anvendes navne på skove, landeveje, farvande, fjorde, søer og åer som ordningsord. Behandles to lokaliteter i forskellige sogne eller kommuner i samme værk, ordnes værket under den først nævnte lokalitet, i tvivlstilfælde under regionens navn. Enkelte danske lokaliteters forhistorie sættes i Som lokaliteter betragtes også bygninger af almen kulturhistorisk interesse, f.eks. borge, slotte, herregårde, huse. Beskrivelser af andre bygninger sættes under bygningens specielle formål, f.eks. fabrikker, møller, rådhuse m.v. Se også noten til I 46.4 sættes almene beskrivelser af bygninger, medens specielle behandlinger af f.eks. bygningshistorie og interiører sættes under det specielle emne. Lokale vejvisere sættes i Spanien Her sættes også Den Iberiske Halvøs geografi i alm Enkelte lokaliteter Her sættes også De Baskiske Provinsers topografi i alm. Enkelte baskiske lokaliteter sættes i 42.7 eller i Baskernes historie i alm. sættes i Her sættes også Gibraltar. Gibraltars historie sættes i Her sættes også De Kanariske Øer, Fuerteventura og Tenerife. [47.69 Det europæiske Tyrki ] Fra 2016: Gruppen nedlagt Værker om det europæiske Tyrki sættes fremover i Tyrkiet Her sættes også den europæiske del af Tyrkiet. [ De Nordvestafrikanske øer] Fra 2015: Gruppen nedlagt Værker om de nordvestafrikanske øer sættes fremover under det lands geografi, hvortil de hører Portugal Fra 2015: Gruppen underdelt Enkelte lokaliteter Fra 2015: Ny gruppe Underdeles alfabetisk efter lokaliteten Her sættes Madeira, Porto Santo og Azorerne Børns sundhed Før 2016: Barnepleje Her sættes den offentlige børnesundhedspleje. Her sættes også børns motion og ernæring, mens andre aspekter af børns sundhed, som f.eks. tandpleje, psykisk sundhed m.v. sættes i de øvrige undergrupper til Ældres sundhed Før 2005: Alderdommens hygiejne Her sættes også ældres motion og ernæring, mens andre aspekter af ældres sundhed, som f.eks. tandpleje, psykisk sundhed m.v. sættes i de øvrige undergrupper til Arbejdsmiljø Her sættes alle værker om arbejdsmiljø også inden for enkelte fag. Her sættes sikkerhedsudstyr til brug for beskyttelse i arbejdsmiljøet, mens andet sikkerhedsudstyr sættes under anvendelsen, f.eks. sikkerhedsudstyr i biler i
4 Her sættes forebyggelse af arbejdsskader og erhvervssygdomme både i alm. og enkelte sygdomme, mens behandling af arbejdsskader og erhvervssygdomme sættes under sygdommen i 61.6 med undergrupper. Ergonomi sættes i Ulykker. Beredskab. Nødhjælp Før 2014: Foranstaltninger mod ulykkestilfælde. Nødhjælp Her sættes ulykker i alm. Her sættes katastrofeberedskab, redningstjeneste og nødhjælp, når ulykken er sket, mens forebyggelse af enkelte former for ulykker sættes under emnet. F.eks. sættes forebyggelse af trafikulykker i , forebyggelse af oversvømmelse i eller og forebyggelse af atomkraftulykker i Redningsvæsen til søs sættes i 65.98, brandvæsen og brandværn i Ulykkesstatistik sættes i I sættes beskyttelse mod stråling fra atomkraftuheld, mens beskyttelse mod stråling fra atomvåben sættes i Håndarbejde Her sættes praktiske vejledninger i håndarbejde. Her sættes værker, hvor håndarbejdet, mønstre og trin for trin-vejledninger er det væsentlige, også selv om det, der fremstilles, evt. er en enkelt type af produkter. Dog sættes fremstilling af legetøj, dukker og dukketøj i Værker, der omhandler både håndarbejde og andre former for husflid, sættes i Tekstilkunst, dvs. håndarbejde, som kunsthåndværk sættes i Undervisningsvejledninger sættes i Markedsføring Før 2014: Afsætningsøkonomi Her og i undergrupperne sættes afsætningens teknik og organisation. Markedsføring af enkelte varer sættes under varen. Analyser af og orientering om enkelte markeder sættes i Virksomhedsøkonomi i alm. sættes i I 65.5 sættes også handelsmoral Sørøveri Her sættes historisk sørøveri og kapervæsen frem til Moderne pirateri sættes i Tekstilkunst Opskrifter, mønsterbøger og andre praktiske vejledninger i håndarbejde sættes i Tekstilskulptur sættes i Enkelte arter af genstande Her sættes værker, der omhandler flere kunsthåndværk, men er begrænset til enkelte arter af genstande, f. eks. sparebøsser, tepotter, lysestager, smykker eller julepynt. Genstande fremstillet i en enkelt teknik sættes under det pågældende kunsthåndværk. Genstande fremstillet i en eller flere håndarbejdsteknikker sættes i 64.6 med undergrupper. Møbler sættes i Foreninger. Institutioner. Museer og samlinger. Koncertsale. Festivaler Her sættes alle former for musikfestivaler undtagen festivaler for folkemusik, blues, jazz, rock, viser eller underholdningsmusik, der sættes under musikhistorien i eller med undergrupper. Det vil sige, at festivaler for musik, der genremæssigt sættes i 78.7, sættes under eller Dog sættes værker om praktisk arrangement og organisering af alle former for musikfestivaler her. Operafestivaler sættes i Her sættes også musikforeninger. Musikkonservatorier sættes i 78.07, musikforlag i 00.4, musikbiblioteker i
5 Musikalier og musikoptagelser Her sættes musikalier (nodetryk) og lydoptagelser. Ved lydoptagelser forstås grammofonplader, lydbånd, cd er m.v. Her sættes også film- og videooptagelser af musikopførelser. Enkeltværker. I grupperne sættes musikværker, klassificeret efter den besætning instrumenter eller vokalstemmer - som værket er komponeret for eller i den foreliggende udgave arrangeret for. Princippet om klassifikation efter besætning er dog fraveget for følgende kategoriers vedkommende. (Når et værk opfylder flere af de anførte kriterier, anvendes disse i den nævnte rækkefølge). Liturgisk musik sættes i Folkemusik, kunstmusik fra ikke-europæiske kulturkredse, blues, jazz, beat, viser og popmusik samles under Julemusikantologier sættes i Scenisk musik, bortset fra udgivelser af enkelte instrumentalafsnit, sættes under For film- og videooptagelser af sceniske musikværker gælder dog særlige regler, jf. noten til 78.8 med undergrupper. Vokalmusik for børn sættes under 78.69, dog sættes julemusik for børn i Antologier. Til følgende klassemærker føjes decimalen 1 for antologier (samlinger af flere komponisters værker): , 78.61, 78.62, 78.63, , , , , 78.81, og I grupperne 78.61, 78.62, 78.63, , , og er 1-tallet tilføjet i systemet, og der skal derfor ikke yderligere tilføjes 1 til undergrupperne. Ex: En antologi af soul-musik sættes i Skoler. Skoler, etuder og vokaliser noteres ved tilføjelse af decimalerne 01. Sammenspilsskoler klassificeres dog som kammermusik uden tilføjelse af decimaler, f.eks. sættes en sammenspilsskole for 3 blokfløjter i :3. Opstilling af musikoptagelser. I folkebibliotekerne opstilles musikoptagelser efter et særligt system. En oversigt over opstillingssignaturerne findes i danmarc2 formatet under felt 039 på adressen Eksempler på opstillings- og katalogsignatur for musikoptagelser Joseph Haydn: Koncert for trompet og orkester, Es-dur Opstillingssign.: ORKESTERMUSIK Katalogsign.: :73 Jacques Offenbach: Orpheus i underverdenen Opstillingssign.: OPERETTER/MUSICALS Katalogsign.: 78.81:4 Biplacering. Musik, som er placeret i grupper uden for (f.eks. i eller ), kan biplaceres i Det samme gælder for sang- og visetekster, som er placeret i grupper uden for (se noterne til 78.6 og Vokalmusik for børn Her sættes også vokal folkemusik og viser for børn. Vedrørende skolesangbøger se noten til Beskrivelser af sanglege sættes i 79.39, også når de indeholder noder. Julesange for børn sættes i Julemusik Før 2013: Antologier af julemusik Her sættes julemusik uanset besætning, f.eks. Christmas carols, Noëls, Weihnachtslieder og julesange. Klassiske enkeltværker placeres dog efter besætning. [81.47 Hollandsk (nederlandsk) litteraturhistorie] Fra 2014: Undergruppe nedlagt Før 2014: Hollandsk litteraturhistorie
6 Her sættes også flamsk litteraturhistorie. [ Flamsk litteraturhistorie] Fra 2014: Gruppen nedlagt Flamsk litteraturhistorie sættes fremover i Skønlitteratur Specielle regler for opstillingen af skønlitteratur i folkebibliotekerne er anført i indrammede afsnit, se afsnittet i slutningen af denne note samt noterne til 86.4, 86.9 og I grupperne sættes skønlitteraturen, klassificeret efter værkernes originalsprog, f.eks. sættes belgisk, schweizisk, afrikansk eller canadisk skønlitteratur, skrevet på fransk i 82. Undtaget fra denne regel er skønlitteratur på andre sprog end dansk, skrevet af danske forfattere, som sættes i Parallelle tekster i samme bog klassificeres efter originalteksten, med mindre det skønnes, at oversættelsen er den primære tekst. Dansk skønlitteratur i oversættelse til andre sprog sættes i Antologier fra flere sprog sættes i 88 antologier fra flere sprog inden for en sproggruppe sættes under nærmeste overordnede gruppe f.eks. sættes antologier fra germanske sprog i 84 Antologier fra flere nordiske sprog sættes i 85.9 Tillægsdecimaler Oversættelser af skønlitteratur, både til dansk og til andre sprog, får tilføjet decimalen 2, i visse tilfælde hvor systemet gør det nødvendigt, dog 02, f.eks for oversættelser fra norsk. Tilføjelsen anvendes ikke i oversættelsesgrupperne 85.2, 86.9 og Antologier på originalsproget af flere forfatteres værker får tilføjet decimalen 1, i visse tilfælde, hvor systemet gør det nødvendigt, decimalerne 01, f.eks. antologier på norsk Antologier af oversat skønlitteratur får tilføjet 21, henholdsvis 021, undtagen i grupper, der kun indeholder antologier, dvs hvor der tilføjes 2, 88 og hvor der tilføjes 02. Ved klassifikation til Dansk Bogfortegnelse erstattes ovenstående tilføjede decimaler til oversættelser og antologier af Dansk Bogfortegnelses tillægstal (se bilag 1). Skønlitteratur eller faglitteratur Udslagsgivende for et værks placering i skønlitteraturen er ikke blot dets form, men tillige dets intention. Hvis det kundskabsmeddelende skønnes at være hovedsagen, placeres værket efter emne i faglitteraturen. I tvivlstilfælde foretrækkes placering i skønlitteratur. Udvalgte eller samlede værker af en forfatter, som for en almindelig betragtning er en skønlitterær forfatter, sættes under skønlitteratur, selv om værkerne rummer faglitterære partier. Visse grupper inden for indeholder ikke blot skønlitteratur, men litteraturen i det hele taget. Det drejer sig om afsluttede litteraturer, som ikke med rimelighed lader sig systematisere efter vor tids begreber, f.eks eller Sådanne grupper, som alene indeholder litteratur fra døde sprog, er mærket med 'litteratur' i stedet for 'skønlitteratur'. I disse grupper sættes både litteratur på originalsproget og i oversættelser, hvis specielle grupper til oversættelser ikke findes. Andre grupper mærket 'skønlitteratur' som f.eks eller indeholder foruden skønlitteratur på levende sprog også litteraturen i det hele taget på døde sprog såvel på originalsproget som i oversættelser. Eventyr og anden anonym folkelig digtning sættes i Sang- og visebøger sættes i eller Kunst eller skønlitteratur Litteratur hvor de sproglige elementer indskrænker sig til enkelte bogstaver, ord eller interpunktionstegn m.v. eller som består af blanke blade placeres som skønlitteratur. Hvis det skønnes, at den billedmæssige virkning er den primære, placeres værket i 72. Gengivelser af happenings i form af tekster eller billeder placeres efter den kunstart, der i det enkelte tilfælde skønnes at udgøre hovedelementet. Således placeres litterære
7 tekster til sceniske happenings som skønlitteratur, billedmæssige happenings i 72 og musikhappenings som musik, jf. i øvrigt noten til Filmmanuskripter sættes i Specielt udarbejdede eller tilpassede tekster til marionet- og dukketeater placeres i 77.2 Tekster til operaer og operetter (libretti) i Andre teatertekster - herunder syngespils- og musicaltekster - placeres som skønlitteratur. I folkebibliotekerne Den danske skønlitteratur samt oversættelser af skønlitteratur til dansk tildeles ikke opstillingsklassemærke efter DK5. De enkelte folkebiblioteker definerer selv behovet for opstilling f.eks. efter målgruppe (børn, voksne m.v.) eller efter genre (digte, skuespil, krimi m.v.). Inden for bibliotekernes opstillingsgrupper ordnes den dansksprogede litteratur alfabetisk efter forfatternavn eller titel. Oversættelser til fremmede sprog Oversættelser til fremmede sprog (også oversat litteratur af danske forfattere) opstilles i folkebibliotekerne under oversættelsens sprog. For oversættelser af skønlitteratur til norsk riksmål foretaget før den norske retskrivningsreform i 1907 gælder reglerne for til dansk oversat litteratur. For oversættelser til såvel riksmål som nynorsk foretaget efter 1907 gælder reglerne for oversættelser til fremmede sprog. Biplaceringer Formålet med biplaceringer er: at gøre det muligt at søge på klassemærker med tillægsdecimaler for oversættelse og antologi, hvor disse er forskellige fra det nationalbibliografiske klassemærke, når der ses bort fra Dansk Bogfortegnelses tillægstal (se bilag1). (Eksempler: La tempéte og Engelske kriminalhistorier). at kunne søge på originalsprogets klassemærke for oversatte udgaver af danske forfatteres skønlitteratur skrevet på fremmedsprog, dvs. værker, der i nationalbibliografien placeres i 86.4 Det betyder at Oversættelser til andre sprog end dansk biplaceres under originalsproget med tillægsdecimaler for oversættelse. (Eksempel: Shakespeare: La tempête Oversatte antologier uanset oversættelsens sprog biplaceres under originalsproget med tillægsdecimaler for oversættelse og antologi. (Eksempel: Engelske kriminalhistorier) Oversættelser af danske forfatteres skønlitteratur skrevet på fremmedsprog biplaceres under originalsproget med tilføjelse af tillægsdecimaler for oversættelse. (Eksempler: Freuchen: Hvalfangerne og Arfangniat) Dansk skønlitteratur oversat til andre sprog ikke biplaceres i 86.9 hvis det er en dansk nationalbibliografisk udgivelse, men biplaceres i 86.9 hvis værket er udenlandsk. (Eksempel: Andersen: The ugly duckling). Eksempler: Opstilling og biplacering i folkebiblioteker - og nationalbibliografiske klassemærker med Dansk Bogfortegnelses tillægstal. Fuldstændig oversigt over Dansk Bogfortegnelses tillægstal og deres betydning findes som bilag 1. Værk Opstilling Biplacering Nationalbibliografi Shakespeare: Stormen alfab. Ingen Shakespeare: The tempest 83 ingen Shakespeare: La tempête Engelske kriminalhistorier alfab Freuchen: Whaling boy 83.8 ingen Freuchen: Hvalfangerne alfab Freuchen: Arfangniat Andersen: The ugly duckling 83 ingen/ Homer: Illiaden 88.2 ingen 88.2
8 Undtagelser Ovenstående særlige regler gælder ikke for oldtidens og middelalderens sprog, dvs. følgende grupper: og heller ikke for 86.2 dansk litteratur før Holberg og 86.7 den danske dialektlitteratur Hollandsk (nederlandsk) skønlitteratur Fra 2014: Undergruppe nedlagt Før 2014: Hollandsk skønlitteratur Her sættes også flamsk skønlitteratur [84.73 Flamsk skønlitteratur] Fra 2014: Gruppen nedlagt Flamsk skønlitteratur sættes fremover i Dansk skønlitteratur på dialekt Fra 2014: Undergruppe nedlagt [86.75 Skånsk skønlitteratur] Fra 2014: Gruppen nedlagt Skånsk skønlitteratur sættes fremover i Svensk skønlitteratur Her sættes også skånske og finlandssvenske forfattere Hollandsk (nederlandsk) Fra 2014: Undergruppe nedlagt Før 2014: Hollandsk Her sættes også flamsk [ Flamsk] Fra 2014: Gruppen nedlagt Flamsk sprog sættes fremover i [89.66 Dialekter og gruppesprog] Fra 2014: Undergruppe nedlagt Fra 1994: Gruppen underdelt yderligere Før 1994: Dialektologi Her og i undergrupperne sættes også dialektordbøger og ordbøger over slang og dagligsprog. [ Skånske dialekter] Fra 2014: Gruppen nedlagt Værker om skånske dialekter sættes fremover i Svensk Her sættes også skånsk Spaniens historie Her sættes Den Iberiske Halvøs historie. Her sættes også det spanske koloniriges historie samt De Kanariske Øers, Fuerteventuras og Tenerifes historie Portugals historie Her sættes Madeiras Porto Santos og Azorernes historie. Her sættes også det portugisiske koloniriges historie. De enkelte kolonier sættes under områdets politiske historie.
9 [97.69 Det europæiske Tyrkis historie] Fra 2016: Gruppen nedlagt Værker om det europæiske Tyrkis historie sættes fremover i Tyrkiets historie Her sættes også den europæiske del af Tyrkiets historie. [ De Nordvestafrikanske øer] Fra 2015: Gruppen nedlagt Værker om de nordvestafrikanske øers historie sættes fremover under det lands historie, hvortil de hører USAs historie Fra 2014: Ny undergruppe oprettet Her sættes også USAs enkeltstaters og koloniriges historie. USAs enkelte koloniers historie sættes under områdets historie Før 2014: Tiden efter Det 21. århundrede Fra 2014: Ny gruppe
10 Rettelser og tilføjelser - register Rettelser og tilføjelser til registrene omfatter både rettelser og tilføjelser, som knytter sig til ændringerne i systematikken fra 2016 og øvrige rettelser og tilføjelser. Registrene er ikke kumuleret med registerrettelserne fra , da de kumuleres i de årlige trykte udgaver af registrene. Bilindustri Borgerlige rettigheder - Andre landes forfatnings- og forvaltningsret Danmarks forfatningsret International ret Politik Forfatningsret Borgerlige rettigheder på specielle områder må søges under emnet Brancheanalyser - Samfundsøkonomiske analyser Samfundsøkonomiske analyser, Danmark Teknisk/driftsøkonomiske analyser 60 - Analyser af enkelte brancher må søges under området Brystet - Anatomi Sygdomme Bæredygtig udvikling - Miljø Miljøøkonomi Virksomhedsledelse Økonomisk udvikling Udvikling indenfor enkelte områder må sættes under området. Cloud computing - Datalagre Datasikkerhed Droner Militærfly Anvendelse på enkelte område må søges under anvendelsen Eg Skovbrug 63.4 Ekstremisme - Kriminalitet Socialpsykologi Se også under enkelte landes historie Enneagrammet 13.3 Ernæringshygiejne Børns ernæring (Før 2016: Spædbørnsernæring) - Ældres ernæring Det europæiske Tyrkiet - Geografi (Før 2016: 47.69) - Historie (Før 2016: 97.69) - Samfundsforhold i alm (Før 2016: ) - Politisk system (Før 2016: ) - Økonomiske forhold i alm (Før 2016: ) Fattige Handicapridning (Før 2003: 61.58) - Behandlingsformer Idræt Hellig krig - Andre landes kriminalitet Islam Korstogene Se også under enkelte landes og perioders historie Indlæring Undervisning 37.1 Istanbul (Før 2016: 47.69) Jihad - Andre landes kriminalitet Islam Se også under enkelte landes og perioders historie Julemusik Klassisk instrumentalmusik af enkelte komponister $d Klassisk vokalmusik af enkelte komponister Musikhistorie 78.9 Konstantinopel - Byzans' historie Topografi (Før 2016: Politisk historie (Før 2016: 97.69) Lissabon (Før 2015: 47.45) Livskvalitet Socialpsykologi Sundhed 61.3 Mandlige kønsorganer Menneskets anatomi Menneskets sygdomme Mindfulness Motion - Behandling Børns sundhed Gymnastik Træning Sundhed Ældres sundhed Naturkatastrofer - Jordskælv Katastrofehjælp Landbrugsproduktion Oversvømmelser Stormfloder Teknisk hygiejne 69.8
11 - Tørke Vulkanudbrud 55.3 Partnervalg Familiesociologi Personlig udvikling - Psykisk sundhed Livskvalitet Personaleledelse Pinse - Dogmatik 23 - Trosliv 24 Psykiske traumer Påske - Dogmatik 23 - Trosliv 24 Rejsemedicin Schweisshunde (Før 2016: ) Selvudvikling - Livskvalitet Psykisk sundhed Skam Etik 15 De sorte - Aboriginals Afrikanske folkeslag Etniske grupperinger De sortes historie Se også de enkelte landes historie, f.eks. De sortes historie i USA Thrakien - Geografi Geografi (Tyrkiet) (Før 2016: 47.69) - Historie Oldtidshistorie Trakien - Geografi Geografi (Tyrkiet) (Før 2016: 47.69) - Historie Oldtidshistorie Transkønnede Psykologi Seksualitet Transkønnethed Psykologi Seksualitet Transseksuelle - Seksualpsykologi Sociologi (Før 2016: ) Transseksualitet Sociologi Transsylvanien - Politisk historie Topografi Traumer - Psykiatri Kirurgi Tyrkiet - Almene museer og samlinger Arkitekturhistorie Det europæiske Tyrkiets geografi (Før 2016: 47.69) - Det europæiske Tyrkiets historie (Før 2016: 97.69) - Geografi Historie Kirkearkitektur og -kunst Kort og atlas Kunsthistorie i alm Naturforhold i alm Politisk system Samfundsforhold i alm Økonomiske forhold i alm Venedig 47.57
Rettelser og tilføjelser. 2015
Rettelser og tilføjelser. 2015 Rødt markerer årets ændringer. 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne,
Læs mereRettelser og tilføjelser. 2013
Rettelser og tilføjelser. 2013 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne, d.v.s. institutioner og indhold
Læs mereRettelser og tilføjelser. 2017
Rettelser og tilføjelser. 2017 Rødt markerer årets ændringer. 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne,
Læs mereRettelser og tilføjelser. 2014
Rettelser og tilføjelser. 2014 Rødt markerer årets væsentlige ændringer. 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne,
Læs mereDK5. Rettelser og tilføjelser 2012
DK5. Rettelser og tilføjelser 2012 00.2 Andre trykprocesser. Reproduktionsteknik 02.9 Arkivvæsen Her sættes almindelig grafisk teknik, f.eks. autotypi, fotogravure, fototypi, offsettryk og serigrafi. Layout
Læs mereSignaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker
Læs mereBemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.
Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50
Læs mereDanskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004
Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april
Læs mereNordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer
Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi
Læs mereOpstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi
Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter
Læs mereDK5. - Klassifikationssystem: en ordning af begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur.
DK5 - Vidensorganisation: Bred betegnelse for bestræbelser på at tilvejebringe overblik over den menneskelige videns områder og beskrive deres ligheder, sammenhænge og forskelle. - Klassifikationssystem:
Læs mereSystematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:
Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister
Læs mereSvensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber
SVENSK Svensk 1a Nationalbibliografi Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber Svensk 1b Fagbibliografi Svensk 1c Bogvæsen. Palæografi. Skrift Svensk 1d Blandede afhandkinger Svensk 2a Ordbøger
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereSkoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,
Læs mereKategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5
Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen Apókryferne 22.80 Bibelen Atlas, geografi og arkeologi 22.08 Bibelen Bibelske personer Jesu Liv 22.90 Bibelen
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereCategory. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder
Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og
Læs mereDecimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori
Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika
Læs mereDansk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber. Dansk 1a-10 Kataloger over ikke-skriftligt materiale
DANSK Dansk 1a Nationalbibliografi Dansk 1a-1 Indledende skrifter. Bibliografinøgler Dansk 1a-2 Retrospektive bogfortegnelser Dansk 1a-3 Løbende bogfortegnelser Dansk 1a-4 Periodicafortegnelser Dansk 1a-5
Læs mereQ&A for Bogproduktionsstatistik
Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse
Læs mereÅrs og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014
Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014 Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i systemet Nisserne i Ådal, som børnene kender fra 1. klasse. Materialet består af læsebogen Viggos verden (som
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereNotat. Kriterier for fordeling af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gældende fra 2017
Notat 1. november 2017 Kriterier for fordeling af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gældende fra 2017 Udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader mv. fordeler i henhold til 21-24
Læs merePublikationskategorier og definitioner
Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereIND I HISTORIEN. Christian 4.
IND I HISTORIEN 6. K L A S S E F LY V E R F I N D S I D É B O K S 6. K L A S S E Christian 4. Tag på fotosafari på jagt efter Christian 4. s bygninger i København. Husk også at fotografere nogle af de
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mereOversigt over inspirationsmaterialet
Oversigt over inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet til UGE200 er tænkt til inspiration, hvorudfra man kan hente ideer til konkrete undervisningslektioner og sammensætte uge200, som det passer
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereNoter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012
Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereBrugernes benyttelse af Ejby og Bjæverskov biblioteker. Bilag 4
Brugernes benyttelse af Ejby og Bjæverskov biblioteker Bilag 4 Profil Skal være målrettet småbørnsfamilier, børn og ældre Skal have en målrettet materialebestand og indkøbsramme med fokus på målgruppen
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereBIBLIOTEKS PENGENE. Styrelsen for Bibliotek og Medier informerer om biblioteksafgift
BIBLIOTEKS PENGENE Styrelsen for Bibliotek og Medier informerer om biblioteksafgift September 2009 Vejledning om bibliotekspengene Vejledningen erstatter bibliotekspengene 2003 og reviderede udgaver heraf.
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereÅben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet
Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: Det store mødelokale i Vrå Fraværende: Følgende sager behandles:
Læs mereSocial sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land
Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i et andet land Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person,
Læs mereIKKE DET RENE KOPIP!
IKKE DET RENE KOPIP! COPYDAN TEKST & NODE VI LETTER TRYKKET PÅ KOPIERNE Du har sikkert ofte behov for at kopiere eller printe i forbindelse med undervisningen. Det kan for eksempel være fra bøger, aviser
Læs mere2. kl. Læsestrategier:
Inspiration til læsning Pilegårdsskolen Indskolingen Bh.kl. Stor bog / lille bog den første indføring i læseprocessen: o hvad er en bog o hvad indeholder en bog o læseretning o linjeskift o kort/langt
Læs mereEvaluering af læreplanerne 2010. Radiserne (yngste årgang):
Evaluering af læreplanerne 2010 Radiserne (yngste årgang): Personlige udvikling: v Hvem er jeg m.m. ved samling v Vi lukker døren og er os selv v Frokost hvordan spiser vi v Garderoben hvordan klæder vi
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og
Læs mereUdarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG
Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november
Læs mereUNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING 2015. Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd.
UNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING 2015 Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd. af CSU Holbæk 2 3 Undervisere: Anne-Mette Haghfelt Afdelingleder: Mail: annmh@holb.dk
Læs mere» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«
» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«bruger, Herning Bibliotekerne Velkommen til Herning Bibliotekerne 1 Bibliotekschef Pernille Schaltz byder dig velkommen til Herning
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereI 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.
Velkommen til Nota #Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereanderledes skoleår 10. klasse 2011-2012
Et anderledes skoleår 10. klasse 2011-2012 INTRO KONTAKTLÆRER EVALUERING REJSE FEST MOTION RESPEKT VEJLEDNING HUMOR HJÆLP & STØTTE OSO VENNER MØDEPLIGT AFKLARING BROBYGNING LEKTIER PRØVER OBLIGATORISKE
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereVEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK
VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK 1999 Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygning 521, 8000 Århus C www.ifa.au.dk/ievh/bibliotek/bibliotek.dk.html Bibliotekskontoret: c 8942
Læs mereFolkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek. juni 2018
Folkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek juni 2018 DOD - Danske bøger On Demand I 2012 startede et projekt for danske bøger i perioden 1701-1900 Servicen omfatter udvalgte læsesalsklausulerede
Læs mereKodemanual: Pressenævnssager
Bilag 3 Kodemanual: Pressenævnssager Kodekategori Variabler Beskrivelse Sagsnummer Skriv tal Fremgår af sagsoversigten i kendelser. Bruges også som reference i logbogen. År Skriv årstal Angiver hvornår
Læs mereKategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1
decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner
Læs mereJazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner
Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet
Læs mereÅrsplan for gruppe 3 2013-14
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet
Læs mere2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.
2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereBekendtgørelse om biblioteksafgift
BEK nr 222 af 17/03/2011 Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2011-003643 Senere ændringer til forskriften BEK nr 288 af 14/03/2015 Bekendtgørelse
Læs mereSTUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE
STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereDet er velkendt, at Det Kongelige
Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereSamfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf
Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereLINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier
UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.
VALGFAG 2013/14 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Skrivelse til skolens elever i 7. + 8. klasse og deres forældre 3 Billedkunst 4 Drama 5 Hjemkundskab 6 Håndarbejde 7 Musik - stjerne for en aften 8 Sløjd 9 Sport &
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereCategory. Decimal classification
Category Decimal classification Andre litteraturer 88.00 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen 22.00 Bibelen Leksika 22.02 Bibelen Konkordans? 22.03 Bibelen Kommentar 22.04 Bibelen Bibelselskaber 22.06 Bibelen
Læs mereFeens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereForlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006
statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.
Læs mereKapitel 1 Formål og definitioner. Kapitel 2 De kommunale biblioteker
Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Biblioteksvæsenet skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved vederlagsfrit at stille bøger,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDramaplan for Kolding Kommune
Dramaplan for Kolding Kommune 0-2. klasse Formål At udvikle elevens glæde ved at blive set og hørt. At udvikle elevens glæde ved at iagttage og lytte. At udvikle elevens glæde ved at gengive og genopleve
Læs mereNævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?
UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: Historie, Dansk Niveau: 3.-7. klasse Emne: Filmens temaer RIPA Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Opgave 1: Vikingetiden Hvor og hvornår foregår filmen? Sæt årstal på vikingetiden.
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereÅrsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse
Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled
Læs mere[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid.
Cykelhistorisk Tidende December 1967 til Juli 2001 Nr 1-15 Alle hele numre samt alle hovedartikler fås i fotokopi Startgebyr kr 25,- derefter kr 10,- pr side A [1] Anglo Dane, En Dansk Fabrikation Af de
Læs mereDANISH MUSIC AWARDS 2011 Gældende for pop/rock og beslægtede genrer
DANISH MUSIC AWARDS 2011 Gældende for pop/rock og beslægtede genrer Regelsæt for indstilling af fonogrammer og kunstnere til Danish Music Awards 2011 i kategorierne gældende for pop/rock og beslægtede
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF enkeltfag Samfundsfag C
Læs mereet undervisningsforløb
et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen
Læs mereValbytaler 2016. Kirkerne i Valby og Kultur Valby præsenterer seks foredrag i løbet af 2016.
Valbytaler 2016 Kirkerne i Valby og Kultur Valby præsenterer seks foredrag i løbet af 2016. Romanen og det opbyggelige - bliver man et bedre menneske af at læse? Begrebet empati er i centrum, når forfatter
Læs mereMEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE EPSO/AST/119-120/12 (2012/C 146 A/02)
C 146 A/4 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.5.2012 MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE EPSO/AST/119-120/12 (2012/C 146 A/02) Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder almindelige
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereDet er nu deres andet år sammen på Tingagerskolen i 7. 10. kl. afdelingen
Årsplan for 8.a Skoleåret 2010/2011 Lærerteam: TJ, SL, TE, LA, AM og LB Klassen lige nu: 8.a består af 22 elever, 9 drenge og 13 piger samt 5 lærere. Det er nu deres andet år sammen på Tingagerskolen i
Læs mereProjekt Danske Gårdmalere
Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mere