Skolekundskaber og integration1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolekundskaber og integration1"

Transkript

1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opnår svagere resultater i grundskolen end danskere. Det gælder også, når der korrigeres for den sociale og familiemæssige baggrund. Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Lars Haagen Pedersen Indledning Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de årgange af efterkommere og indvandrere, der er opvokset i Danmark og i disse år forlader uddannelsessystemet er lavere end for danskere. Det er dokumenteret i bl.a. undersøgelser fra Tænketanken og AFK (24), at frafaldet fra ungdomsuddannelserne er højere blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere, og at dette i høj grad bidrager til, at en større andel forlader uddannelsessystemet uden kompetencegivende uddannelse. Udannelsesniveauet er vigtigt for både integrationen i samfundet i almindelighed og for den enkeltes fremtidige arbejdsmarkedstilknytning. Indvandrere og efterkommeres lavere uddannelsesniveau og især den store andel af disse grupper, der ikke opnår kompetencegivende uddannelse, er derfor et fokusområde for integrationsindsatsen. Det er imidlertid vigtigt at vurdere hvor i uddannelsessystemet, der især er behov for at styrke indsatsen, således at ressourcerne anvendes bedst muligt. De høje frafaldsandele i ungdomsuddannelserne peger umiddelbart på ungdomsuddannelserne. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at årsagen til frafaldet skal søges tidligere i uddannelsesforløbet. I denne artikel forsøges dette inddraget ved at se på, hvordan unge indvandrere og efterkommere klarer folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med andre danskere. Herudover undersøges hvilke forhold, der kan forklare, at der er forskel i deres prøveresultater. Resultatet fra folkeskolens afgangsprøve inddrages herefter som en forklarende variabel for, om unge havner i restgruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vurderes også, om der er forskel på karakterernes betydning for henholdsvis indvandrere og efterkommere på den ene side og danskere på den anden side. sandsynligheder for at indtræde i og forlade uddannelsessystemet med eller uden fuldført uddannelse kan det illustreres hvor stor en andel af en given fremtidig årgang, der ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. Dette gøres for befolkningsgrupper med forskellig oprindelse, idet indvandrere og efterkommere opdeles i landegrupper efter oprindelse. Der anvendes en opdeling på 5 landegrupper: Vestlige lande, Østeuropa uden for EU, Asien & Latinamerika, Tyrkiet og Mellemøsten & Afrika. De sidste 4 landegrupper er en underopdeling af Danmarks Statistiks gruppe af ikke-vestlige lande. Landegrupperne er søgt sammensat, så de afspejler sammensætningen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Hvis de nuværende overgangssandsynligheder i uddannelsessystemet fastholdes, er der 18 pct. af de danske mænd og 15 pct. af de danske kvinder, som ikke afslutter en ungdomsuddannelse, jf. figur 1. Andelen Figur 1 Andelen af unge uden uddannelse, Uddannelsesfrekvenser En vurdering af, hvilket uddannelsesniveau den nuværende generation af unge opnår, kan gives ved at betragte andelen af 16 til 39-årige, som afslutter en uddannelse. Under antagelse af uændrede aldersbetingede Tyrkiet Afr. og Asien og Østeu. Vestlige lande Danmark Ml. østen Lat. u. for EU Mænd Kvinder Note 1 Artiklen er baseret på analyser, der ligger til grund for kapitel 4 i Dansk Økonomi Efterår 27. Konklusioner i artiklen er alene forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende med formandskabet for Råd. Anm.: Andelene beregnes ved at summere over overgangsfrekvenserne for den specifikke uddannelse for hvert alderstrin mellem 16 og 39 år i det givne kalenderår. Overgangsfrekvensen for et givet alderstrin beregnes ved at opgøre procentandelen, som gennemfører den pågældende uddannelse for det givne alderstrin. 48

2 af indvandrere og efterkommere, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er langt større. Værst ser det ud for mænd fra Tyrkiet, Afrika & Mellemøsten, Latinamerika & Asien, samt kvinder fra Afrika & Mellemøsten. Her er der over 5 pct., som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. En sammenligning af karakterer for danskere og andre etniske grupper viser, at der er stor forskel på deres karakterer, jf. figur 2. Karaktererne i både skriftlig dansk og matematik er i perioden ca. et karakterpoint højere for danskere end for indvandrere og efterkommere bedømt ud fra 13-skalaen, jf. tabel 1. Dette gælder for begge køn. Regeringens mål er, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 21 og mindst 95 pct. i 215, jf. Regeringen (27). Samtidig skal mindst 5 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en videregående uddannelse i 215. Samlet set er der således en højere andel uden en ungdomsuddannelse end regeringens målsætning for 21 og 215. Folkeskolens afgangsprøve De kompetencer, der opnås i grundskolen, er fundamentet for det videre uddannelsesforløb. Tilegnelsen af kompetencer gennem grundskoleforløbet er interessant med henblik på evaluering af indsatsen på de forskellige klassetrin i grundskolen. Det ligger imidlertid uden for denne analyse. Vi tager udgangspunkt i en evaluering af det faglige niveau ved udgangen af 9. klasse. Elevernes faglige udbytte af undervisningen måles ved de opnåede karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. Afgangsprøven er i den betragtede periode ikke obligatorisk, og der er derfor nogle elever, som vælger ikke at aflægge prøven. Dette er i højere grad tilfældet for indvandrere end for efterkommere og danskere, og ofte har de elever, som vælger ikke at tage afgangsprøven meget lave standpunktskarakterer i de pågældende fag. Trods de manglende observationer vælges det i det følgende at anvende afgangsprøvekarakteren i stedet for standpunktskarakteren, da prøvekarakteren er givet ud fra en ensartet vurdering, fordi der er ekstern censur. Det er især indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet samt Afrika & Mellemøsten, som har lave karakterer. I skriftlig dansk er gennemsnittet af karaktererne for disse grupper godt 1 karakterpoint under danskernes, og i skriftlig matematik er den 1,5 karakterpoint under danskernes opgjort ud fra 13-skalaen. Det meget lavere gennemsnit i skriftlig matematik fremkommer især, fordi en større andel af elever fra Tyrkiet og Afrika & Mellemøsten får meget lavere karakterer end danskere. En fjerdedel af eleverne fra Tyrkiet samt Afrika & Mellemøsten får en karakter under 6, og endnu en fjerdedel får en karakter mellem 6 og 7. For danskernes vedkommende er der godt 5 pct., som får en karakter under 6 og godt 1 pct., der får en karakter mellem 6 og 7. For skriftlig dansk er forskellen på andelen, som får lave karakterer, væsentlig mindre. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er den gruppe, som har de højeste karakterer blandt gruppen af ikke-danskere. Karaktererne i skriftlig matematik og dansk svarer tilnærmelsesvis til karaktererne for elever med dansk baggrund. En anden måde at vurdere kompetencerne hos unge ved afslutningen af den undervisningspligtige periode er foretaget med PISA. Hensigten med PISA er at måle faglig kunnen i områderne læsning, matematik og naturfag, jf. Meiding mfl. (24). Der er gennemført en undersøgelse for Figur 2 Karakterfordelinger for skriftlig matematik (venstre) og skriftlig dansk (højre), <6, 6,-6,9 7,-7,9 8,-8,9 9,-9,9 1,-13, <6, 6,-6,9 7,-7,9 8,-8,9 9,-9,9 1,-13, Tyrkiet Afrika og Mellemøsten Asien og Latinamerika Østeuropa uden for EU Industrialiserede lande Dansk oprindelse Anm.: Karaktererne er angivet ud fra 13-skalaen. 49

3 Danmark, hvor der er særlig fokus på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, jf. Egelund og Tranæs (27). I undersøgelsen findes, at indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt opnår lavere score end danske børn, hvad angår færdigheder i såvel læsning, matematik og naturfag. Udover den etniske baggrund har karakteristika om elevens familie og skole, samt elevens egne karakteristika også betydning for niveauet af karaktererne opnået ved folkeskolens afgangsprøve. I analysen af, hvad der påvirker karakterer ved folkeskolens afgangsprøve tages der højde for disse karakteristika, og det undersøges om de lavere karakterer for indvandrere og efterkommere i forhold til danskere alene skyldes, at de har en anden sammensætning af sociale og familiemæssige forhold. Den familiemæssige baggrund har ofte vist sig at have stor betydning for de opnåede resultater. Der er en generel tendens til, at både forældrenes uddannelsesniveau, især moderens, og familiens indkomstniveau påvirker barnets resultater, jf. Det Økonomiske Råd (23). Dette findes også i andre undersøgelser for etniske minoriteter såsom PISA, jf. Smith og Jacobsen (23) samt Egelund og Tranæs (27). Dog viser PISA, at moderens uddannelses baggrund har mindre betydning for færdighederne for indvandrere og efterkommere for ikke-vestlige lande end for danskere. Tabel 1 Betydning af oprindelsesbaggrund for prøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøve, Skriftlig dansk Skriftlig matematik Kvinder Mænd Kvinder Mænd Efterkommere Vestlige -,4,8,6,6 Ikke-vestlige -,41* -,35* -,31* -,38* Indvandrede for 1 eller flere år siden Vestlige -,24* -,26* -,5 -,6 Ikke-vestlige -,37* -,34* -,27* -,37* Indvandrede for mellem 5 og 1 år siden Vestlige -,14 -,36*,15 -,1 Ikke-vestlige -,73* -,63* -,33* -,48* Indvandrede for under 5 år siden Vestlige -,69* -,4*,31*,56* Ikke-vestlige -1,21* -1,2*,2 -,14* Anm.: Estimaterne er korrigeret for alder, køn, bopæl, antal søskende, ældst af søskende, moderens og faderens uddannelse, indkomst, jobstatus, om forældrene stadig er sammen, om skolen er en efterskole, antal elever i skolen, andel af ikke-vestlige efterkommere og indvandrere i 9. klasserne på skolen og folkeskoleudgifter pr. elev i kommunen. Referencepersonen er en dansker på 17 år, der bor i København eller på Frederiksberg, som har afsluttet 9. klasse i 22 på en ikke-efterskole med under 1 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 9. klasserne på skolen, hvis forældre er ufaglærte, har et job, og en disponibel ækvivaleret husstandsindkomst på 1. kr. Karaktererne er angivet ud fra 13-skalaen. * angiver om estimaterne er signifikante på et 5 pct. niveau. Analysen af hvor stor en del af karakterforskellen mellem indvandrere og efterkommere på den ene side og danskere på anden, som kan forklares ved forskellig familiemæssig og sociale baggrund baseres på en opdeling af indvandrere og efterkommere efter oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Konklusionen er, at for efterkommere fra vestlige lande kan forskellen i de opnåede resultater forklares alene ud fra deres familiemæssige og sociale baggrund. For denne gruppe er der således ikke problemer med kompetencetilegnelsen i grundskolen, der ligger ud over, hvad der er tilfældet for danskere, jf. tabel 1. For indvandrere fra vestlige lande, som er kommet hertil i førskolealderen, er der en tendens til, at deres sociale og familiemæssige baggrund ikke fuldt ud kan forklare karakterforskellene i skriftlig dansk, hvor denne gruppe opnår,2,3 karakterpoint lavere karakterer end danskere, når der korrigeret for baggrundsforhold. Den uforklarede forskel genfindes ikke i resultaterne for skriftlig matematik. Efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er kommet hertil i førskolealderen, opnår hele,3 -,4 karakterpoint lavere karakterer i såvel skriftlig dansk som skriftlig matematik, som ikke kan forklares ved den sociale og familiemæssige baggrund. Ud over det faktum, at efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad kommer fra hjem med f.eks. mindre arbejdsmarkedstilknytning og lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau, er der således i tillæg et betydeligt problem med kompetencetilegnelsen i grundskolen for denne befolkningsgruppe. I skriftlig dansk er det knap en tredjedel af karakterforskellen, som er uforklaret, mens det er knap en fjerdedel af karakterforskellen i matematik, der ikke kan forklares med sociale og familiemæssige forhold ud over oprindelse. Ses på underopdelingen af gruppen af ikke-vestlige lande, er den uforklarede karakterforskel i skriftlig dansk størst for efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, mens den uforklarede forskel i skriftlig matematik er størst for efterkommere, hvis forældre er fra lande i Østeuropa uden for EU. For indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har opholdt sig i Danmark i mellem 5 og 1 år ved aflægning af folkeskolens afgangsprøve, er den uforklarede forskel i de opnåede resultater,6 -,7 karakterpoint lavere i skriftlig dansk og,3 -,5 karakterpoint lavere i skriftlig matematik. Det er først og fremmest indvandrere fra Tyrkiet samt Afrika & Mellemøsten, der opnår væsentlig lavere karakterer end danskere, efter at der er korrigeret for baggrundsforhold. Restgruppen og karaktererne fra grundskolen I det omfang, der er en sammenhæng mellem lavere karakterer i folkeskolens afgangsprøve og risikoen for ikke at afslutte en ungdomsuddannelse, indebærer resultaterne af den ovenstående analyse, at en relativt større andel af indvandrere og efterkommere kan forventes at komme til at tilhøre restgruppen uden uddannelse. Der imidlertid er en lang række øvrige faktorer, der har betydning for, om unge får en uddannelse. Som ved karakterniveauet er den familiemæssige og sociale baggrund vigtigt for valg af uddannelse. 5

4 Tabel 2 Karakterernes betydning for at være i restgruppen, 22 Dansk Indvandrere oprindelse og efterkommere Kvinder Mænd Kvinder Mænd Dansk mangler,5 *,1 *,12,18 * Dansk < 6,19 *,1 *,12 *,19 * Dansk 6-7,7 *,5 *,11 *,1 * Dansk ,2 * -,2 *,7 -,11 Matematik mangler,2 *,17 *,33 *,34 * Matematik <6,27 *,23 *,36 *,35 * Matematik 6-7,11 *,11 *,17 *,15 * Matematik ,4 * -,7 *,,5 Sandsynlighed,19,19,28,31 Antal observationer Anm.: Referencepersonen er en person mellem år, født i hovedstaden som ældste barn, hvis forældre er samboende og ufaglærte, der ved folkeskolens afgangsprøve fik mellem 8-9 i skriftlig matematik og skriftlig dansk. For udlændinge er referencepersonen en efterkommer af vestlige udlændinge. Estimaterne er korrigeret for forældrenes uddannelse, antal børn og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, samt at der mangler oplysninger for en mindre del af forældrene. Karaktererne er angivet ud fra 13-skalaen. * angiver at variablen er signifikant på 5 pct.-niveau. Sandsynligheden for at få en uddannelse øges, hvis forældrene har en uddannelse. Især har det betydning, hvilken uddannelse moren har, og det har betydning om forældrene lever sammen. Samtidig er der også en positiv sammenhæng mellem forældrenes indkomst og om den unge får en uddannelse. Hvis den unge har få søskende eller er den ældste i søskendeflokken øges sandsynligheden for at få en uddannelse. I vores analyse af, hvem der havner i restgruppen, har vi målt de faglige kvalifikationer ved de karakterer, der er opnået i skriftlig dansk og skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve og set på disses betydning for om personen får en ungdomsuddannelse. Analysen omfatter alle unge, der afsluttede 9. klasse i 22. Restgruppen uden uddannelse er karakteriseret ved personer, som ikke er i gang med en uddannelse efter 3 år. Dvs. personer som enten har forladt en ungdomsuddannelse uden eksamen eller ikke er påbegyndt en uddannelse i 25. I analyserne er der taget højde for de unges familiebaggrund, og der er således taget højde for, at en større andel af indvandreres og efterkommeres forældre ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at en større andel af indvandrere og efterkommeres forældre står uden for arbejdsmarkedet. Også den her anvendte afgrænsning af restgruppen uden uddannelse indebærer, at en større andel af indvandrere og efterkommere end andre danskere er i restgruppen. Der er således for mændenes vedkommende 31 pct. af indvandrere og efterkommere, mens det for andre danskers vedkommende er 19 pct. af dem, der afsluttede 9. klasse i 22, som er i restgruppen i 26, jf. tabel 2. Både for danskere, indvandrere og efterkommere gælder, at sandsynligheden for at være i restgruppen øges betragteligt, hvis den unge har fået lave karakterer ved folkeskolens afgangsprøve eller har undladt at afslutte med en prøve i faget. Selvom lave karakterer forøger sandsynligheden for alle befolkningsgrupper, er der en tendens til, at betydningen af lave karakterer er større for indvandrere og efterkommere end for andre danskere. Karakterniveauet i skriftlig dansk har mindre betydning for sandsynligheden for at tilhøre restgruppen end lave karakterer i matematik. Karakterer under 6 i skriftlig dansk forøger sandsynligheden for at tilhøre restgruppen med 1-2 pct.point (i forhold til karakterer på 8-9) såvel for indvandrere og efterkommere som for danskere. For danskere er betydningen størst for kvinder, mens det blandt indvandrere og efterkommere har størst betydning for mænd. Det er ikke kun lave karakterer på ikke bestået niveau, som forøger sandsynligheden for at tilhøre restgruppen. Et karakterniveau på 6-7 i skriftlig dansk forøger sandsynligheden for at tilhøre restgruppen med omkring 1 pct.point for indvandrere og efterkommere af begge køn sammenlignet med personer med et karakterniveau på 8-9. Det er måske et overraskende resultat, at en lav eller manglende karakter i skriftlig matematik har en væsentlig større betydning for risikoen for ikke at få en uddannelse end lave karakterer i skriftlig dansk. Det øger således sandsynligheden for at tilhøre restgruppen med omkring 35 pct.point at have under 6 i skriftlig matematik (i forhold til et karakterniveau på 8-9) for såvel mandlige som kvindelige indvandrere og efterkommere. Et karakterniveau på 6-7 forøger sandsynligheden for at tilhøre restgruppen med pct. Også for danskere øger lave karakterer i matematik risikoen for at tilhøre restgruppen. Betydningen er dog mindre end for indvandrere og efterkommere, idet en matematikkarakter på under 6 forøger sandsynligheden for at en person med dansk oprindelse kommer til at tilhøre restgruppen med omkring 25 pct.point, mens en karakter på 6-7 forøger sandsynligheden med 11 pct.point i forhold til en karakter på 8-9. Sandsynligheden for at indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse ville blive væsentlig forøget, hvis de opnåede samme karakterniveau i folkeskolen som danskere. For kvinders vedkommende vil sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse for indvandrere og efterkommere svare til sandsynligheden for kvinder med dansk oprindelse. For mænd er dette dog ikke tilfælde. Indvandrere og efterkommere vil stadig have 5 pct.point lavere sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse end de mandlige danskere, selvom de havde det samme karakterniveau i folkeskolen. For mandlige efterkommere og indvandrere er der således faktorer ud over karakterniveauet i folkeskolens afgangsprøve, der bidrager til overrepræsentationen i restgruppen uden uddannelse. 51

5 Sammenfatning Samlet peger analysen på, at de kompetencer som indvandrere og efterkommere opnår i grundskolen er svagere end andre danskeres. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er de opnåede karakterer lavere, end den sociale og familiemæssige baggrund kan forklare. Analysen peger således på, at der for denne gruppe er et problem med tilegnelsen af kompetencer i grundskolen, som ligger ud over, hvad der er tilfældet for andre børn og derfor er der en fortsat udfordring for integrationsindsatsen i grundskolen. Med et karaktergennemsnit for såvel skriftlig matematik som skriftlig dansk, der ligger ca. 1 karakterpoint under gennemsnittet for danskere, er udgangspunktet for det videre uddannelsesforløb klart svagere for gruppen af indvandrere og efterkommere. Det er særligt lave matematikkarakter, som forøger risikoen for ikke at opnå en uddannelse. Hermed peger analysen på, at en hovedforklaring på den høje andel af indvandrere og efterkommere, som tilhører restgruppen uden uddannelse, skal findes i gruppens svagere kompetenceniveau fra grundskolen. For mandlige efterkommere og indvandrere er der faktorer ud over karakterniveauet i folkeskolens afgangsprøve, som bidrager til overrepræsentationen i restgruppen uden uddannelse. Litteraturliste Råd (27): Dansk Økonomi, efterår, København Det Økonomiske Råd (23): Dansk Økonomi, efterår, København Egelund, N. & T. Tranæs (red.) (27): PISA Etnisk 25. Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasse i Danmark 25. Rockwoolfondens Forskningsenhed, Syddansk Universitetsforlag. Meiding, J., L. Lindeskov, N. Egelund, P. Weng, H. Sørensen, A. Andersen, B. Ranvid, M. Krone og T. Andersen (24): PISA 23 Danske unge i en international sammenligning. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. København. Regeringen (27): Danmark i den globale økonomi. Konkurrenceevneredegørelsen 27. København. Smith, N and V. Jacobsen (24): The Educational Attainment of the Children of The Danish Guest Worker Immigrants. Young Immigrants from the Former Jugoslavia, Turkey and Parkistan: Educational Attainment, Wages and Employment. Ph.D., Thesis. Department of Economics, Aarhus. School of Business. Aarhus. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og AKF (24): Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 52

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE JANUAR 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 Email: brhs@ams.dk www.brhovedstadensjaelland.dk

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønsteret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2 og 22 Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 29 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere Nyt fra Maj 2007 Revideret September 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Opholdstilladelser på individniveau

Opholdstilladelser på individniveau 21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser

Læs mere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrere lever længst

Indvandrere lever længst 7. april 2014 Indvandrere lever længst Ældre med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig fra andre ældre i Danmark. Færre får hjemmehjælp, og den enkelte kan forvente at leve længere. Indvandrere af begge

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere