DIÆTISTEN. TEMA Sundhedsfremme og forebyggelse UDE og hjemme. Sundhed i virksomheden handler om balance Læs mere på side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN. TEMA Sundhedsfremme og forebyggelse UDE og hjemme. Sundhed i virksomheden handler om balance Læs mere på side 12"

Transkript

1 Nr. 93. juni årgang DIÆTISTEN TEMA Sundhedsfremme og forebyggelse UDE og hjemme Sundhed i virksomheden handler om balance Læs mere på side 12 Overvægtige gravide komplikationer ved graviditet og fødsel Læs mere på side 16 Uden om honningens religiøse univers Læs mere på side 27

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Anne W. Ravn, tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr. 94, 1. juli 2008 (udkommer august 2008) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA: SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE UDE OG HJEMME Kan arbejdspladsen gøre en forskel? 5 En målrettet indsats til overvægtige voksne: Ny pulje støtter vægtstop-rådgivere og udsatte arbejdspladser 10 Sundhed i virksomheden handler om balance 12 Overvægtige gravide - komplikationer ved graviditet og fødsel 16 Kan en tværfaglig indsats i almen praksis gavne overvægtige med disposition for type 2-diabetes? 20 Uden om honningens religiøse univers 27 Ny undersøgelse viser, at diætister er bedst til at give hjertesunde kostråd 30 OS IMELLEM Studierejse som led i personlig faglig udvikling 32 À la carte mad er det vejen frem? 33 Boganmeldelser Nordiske diætistdage 36 Fra bestyrelsen 37 Møde- og kongreskalender 39 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Viggo Rothes Vej Charlottenlund. Mobil Næstformand Anne Marie Beck. Frødings Allé 13, Søborg. Tlf Kasserer Line Rosgaard Kristensen. Østervang 28 st th Rødkærsbro. Tlf: Øvrige medlemmer: Dorthe Wiuf Nielsen. Sjællandsgade 45, 3.tv København N. Tlf: Mette Pedersen. Jagtvej 65, 1. th København N Helene Andresen. Farverhus Åbenrå. Tlf: Lone Bjerregaard. Fabriciusvej Aalborg SØ. Tlf: Suppleant: Camilla Onsberg Storm. Gl. Lyngevej Allerød. Tlf: Kirsten Petersen. Hochstrasse 3. DE Flensburg. Tlf kirsten_petersen.aas.sja.dk 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Sundhedsfremme og forebyggelse Ginny Rhodes Formand Inden strukturreform blev det nye ord, var der til manges frustration egentlig ikke den store politiske fokus på ovennævnte to emner sundhedsfremme og forebyggelse. Vi har i Danmark traditionelt haft fokus på behandling med diskussioner om ventelister, behandlingsgaranti mv. Dette til trods for at vi oftere og oftere de senere år har hørt om et stigende antal borgere med kroniske sygdomme, hvoraf mange går udiagnosticerede rundt og tror, at de er raske. Samtidig har vi også hørt om endog meget store beløb, som det danske velfærdssamfund skal finde i fremtiden for at betale for behandling af disse kronikere. Og mon ikke vi er mange, der har undret os (og måske stadig undrer os) over, hvorfor der ikke politisk tages stilling til disse udfordringer? Man skal så før man kan høste, hedder et ordsprog og heldigvis er der kommet mere gang i denne debat vi er nødt til også at tale sundhedsfremme og forebyggelse for ikke at overbelaste vores sundhedsbudget i fremtiden. Forebyggelse skal her også ses som den fortsatte behandling af fx kronisk syge for at forebygge, at deres sygdom forværres og dermed gør dem mere behandlingskrævende. Vi diætister deltager som en selvfølge i denne debat, der pågår om, hvad sundhedsfremme og forebyggelse vil sige hvem der har ansvaret og måske særligt: Hvem skal udføre dette i praksis? Strukturreformen har flyttet ansvaret ud i kommunerne, hvilket betyder, at også kronisk syge nu skal varetages af kommunerne, ref. Sundhedslovens 118: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser og 119, stk. 2: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regionerne - ifølge 119 stk. 3: tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v.. Ansvaret er hermed klart fastlagt. For de sunde og raskes vedkommende er det kommunernes ansvar at etablere sundhedstilbud, og dette gælder også for de kronisk syge, når de forlader hospitalerne efter endt behandling der. Særligt forholdene omkring kronikerne har diætisternes interesse set i relation til kommunerne, da det også er vores patienter, der nu skal rykke fra fx et diabetesambulatorium på et hospital og ud i et kommunalt tilbud om videre forebyggelse/behandling af deres diabetes. På KL s netop afholdte sociale temamøde blev det nævnt, at 77% af kommunerne nu har indgået sundhedsaftaler med deres region om fordelingen af de regionale og kommunale indsatser på sundhedsområdet men dermed er der også stadig kommuner, der ikke har lavet disse sundhedsaftaler med regionerne, og dermed en risiko for at borgere kan havne mellem to stole, fordi det endnu ikke er aftalt, hvem der har ansvaret for deres sundhedstilbud. Samtidig siger opgørelser, at 43% af kommunerne har oprettet et sundhedscenter el. lign. til at varetage sundhedstilbud til deres borgere. Hvad gør de øvrige 57% mon? Hvor går deres borgere hen? Og når der er et tilbud til borgerne, hvem er det så, der varetager disse opgaver? Her har vi diætister stadig en stor opgave med at få kommunikeret ud, hvem vi er hvad vores uddannelse indeholder, og dermed hvad vi kan. Alt for mange politikere, sundhedsfaglige og almindelige borgere kan ikke gennemskue, om en person (der måske ligefrem kalder sig diætist) har den fornødne uddannelse og erfaring og dermed de fornødne kompetencer til at udføre arbejdet på tryg og forsvarlig vis. I dette blad står der mere om vores uddannelse, og FaKD vil fremover arbejde aktivt på at få udbredt kendskabet til de kliniske diætister og deres kompetencer, så vi kan være med til at sikre både borger og patientsikkerheden. Mener vi det alvorligt med en indsats på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet, må vi også gøre vores til, at opgaverne varetages af kompetente, kvalificerede medarbejdere. Diætisten nr Forord 3

4 Nyt navn Samme indhold Ensini skifter navn til Nutridrink Juice style Til juli skifter Nutricias kendte ernæringsdrik Ensini navn til Nutridrink Juice style. Kun navnet ændres - indholdet er stadig det samme. Nutridrink Juice style er en juicelignende ernæringsdrik med protein og højt energiindhold. Drikken er fedtfri og er et godt alternativ til milkshake-lignende ernæringsdrikke. Nutridrink Juice style benyttes som tilskud til den almindelige kost. Drikken fås i 7 friske smagsvarianter, så patienterne sikres variation: Det øger compliance! Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille vareprøver. Nutricias kendte ernæringsdrikke: Nutridrink Juice style, Nutridrink, Nutridrink Multi Fibre og Nutridrink Yoghurt style (Fortifresh) introduceres i nyt design fra maj. Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Tlf Nutricia er blandt verdens førende virksomheder inden for avancerede, kliniske ernæringsprodukter til syge, børn og andre med særlige ernæringsbehov. Vores overordnede mål er at nedbringe underernæring i Danmark. Vigtigt! Levnedsmiddel til særlige medicinske formål. Til ernæringsmæssig behandling af sygdomsrelateret malnutrition. Skal anvendes under lægeligt tilsyn.

5 Af Anne Dahl Lassen, M.Sc., ph.d.-studerende, DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring og Michael Søgaard Jørgensen, civilingeniør, ph.d., lektor ved DTU Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Kan arbejdspladsen gøre en forskel? - Hvad ved vi om arbejdspladsstrategier til fremme af sundere kostvaner? Sundhedsfremme drejer sig ikke kun om at fortælle befolkningen om, hvad der er sundt. Det drejer sig også om skabe de rette rammer, der gør det nemt og fristende at leve sundt i dagligdagen. Her har arbejdspladsen for mange voksne en central plads. Danske såvel som internationale studier peger på, at det er muligt at påvirke og ændre på medarbejdernes kost gennem forskellige typer målrettede indsatser. Viden på dette område er dog fortsat i sine tidlige teenageår, og den videnskabelige litteratur på området er relativt sparsom (1-3). International bevågenhed Arbejdspladsen er gennem de senere år kommet i stigende fokus som forum for sundhedsfremme. Rapporter fra såvel Nordisk Ministerråd (4), WHO s regionale kontor for Europa (5) som Europa-kommissionen (6) fremhæver alle arbejdspladsen som en vigtig arena for at forbedre folkesundheden. Gennem arbejdspladsen er det muligt at nå en stor del af befolkningen, herunder mange som måske ikke nås gennem de mere traditionelle kommunikationskanaler. Ud over de fysiske tilbud om mad skaber arbejdspladsen også et naturligt socialt fællesskab og en kulturel kontekst, der ligeledes er med til at påvirke vores spisevaner og muligheden for at ændre på disse vaner (7, 8). Anne Dahl Lassen Michael Søgaard Jørgensen Formålet med denne artikel er kort at gennemgå den internationale litteratur på området med særlig fokus på nogle af de mere fremtrædende, især amerikanske studier, og efterfølgende at gennemgå nogle af de danske erfaringer og videnskabelige resultater på området. Der vil udelukkende blive fokuseret på studier, hvor målgruppen er bredt defineret frem for rettet mod særlige risikogrupper. Meta-analyse af kostmæssig effekt Traditionelt har interventioner i relation til kost og ernæring på arbejdspladserne i høj grad fokuseret på ændringer af det informative miljø, herunder forskellige former for uddannelse samt oplysning, fx i forbindelse med købssituationen. Nyere studier har i langt højere grad inddraget det fysiske og sociale miljø, herunder øget tilgængelighed af mere sunde fødevarealternativer. Effekten af de forskellige arbejdspladsinterventioner synes at variere i omfang og i graden af succes. På trods af disse forskelle studierne imellem samt det relativt beskedne antal af denne form for studier, synes datagrundlaget at være stort nok til at kunne påvise, at kosten kan påvirkes ved at ændre udbuddet af mad på arbejdspladsen gennem fokus på mere frugt og grønt samt reduceret fedtindhold. Således fandt Thorogood og hans kollegaer (9) ved opsummering af otte kontrollerede arbejdspladsstudier i en metaanalyse et øget indtag på ca. 0,2 portion frugt og grønt per Diætisten nr Tema 5

6 dag. Denne kostmæssige effekt kan umiddelbart synes relativt beskeden, men man bør dog huske på, at ud fra et populationsperspektiv kan selv moderate ændringer i kostindtag have betydning i relation til befolkningens sundhed. Eksempler på udenlandske studier Ét af de studier, der indgik i ovenstående metaanalyse det såkaldte Treatwell 5-a-Day (10) viste, at inddragelse af familien er en lovende strategi for at øge indtaget af frugt og grønt. I dette studie sås en stigning på gennemsnitlig 0,2 styk frugt og grønt i det, der blev kaldt arbejdsplads-interventionsgruppen, mens en stigning på gennemsnitlig 0,5 styk sås i den såkaldte arbejdsplads plus familie-interventionsgruppe. Et sundhedsuddannelsesprogram på en arbejdsplads med brug af kolleger til at rådgive kolleger (peer health education) havde ligeledes en del succes (11). Det vurderes, at studiet bl.a. kan vise, hvordan man kan træne medarbejdere til at rådgive deres kolleger inden for forskellige kulturelle, kønsmæssige og sociale netværk, og hvordan effekten af anvendelsen af sociale netværk kan styrkes. To studier publiceret i 2007 byggede på skræddersyet sundhedsinformation og mulighed for individuel feedback; én for bygningsmedarbejdere (individuelle, motiverende samtaler via telefon og feedback per mail) (12), og en anden for brandmænd (to interventionsgrupper baseret på hhv. team-orienterede undervisningsgrupper og individuelle personlige motiverende samtaler) (13). Begge disse studier viste en interventionseffekt for de deltagende medarbejdere på omkring 1-1½ portion frugt og grønt per dag. Status for danske forhold Vender vi blikket mod Danmark, viser en rapport udgivet i 2008 af Sundhedsstyrelsen, at 60% af danske virksomheder allerede har ordninger, tilbud eller lignende på madområdet (herunder egentlige madordninger for de ansatte, fx en kantine, frugtordninger, frugt i forbindelse med møder, foredrag, tilbud om vægttabskurser og/eller tilknytning af diætist/vægtkonsulent m.m.). Andelen af virksomheder, der har egentlige madordninger for de ansatte, ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt siden Til gengæld ser andelen af virksomheder med andre typer af tilbud og ordninger, herunder frugtordninger, ud til at være steget i samme tidsperiode (14). En rapport udgivet af DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Fødevareinstituttet i 2007 beskriver kvaliteten af dansk kantinemad (15). Af denne rapport fremgår det, at de fleste kantiner på danske arbejdspladser giver medarbejderne mulighed for at vælge at spise en sund frokost. Men det sunde valg er langtfra altid det nemme valg. Meget af kantinemaden indeholder for meget fedt og salt og for lidt frugt og grønt. Et sundt tilbud i form af fx en salatbar er således ikke nok til at sikre, at kunderne som helhed får en sund kost på arbejdspladsen. Fra sundt tilbud til sundt udbud Flere udenlandske studier har kigget på muligheden for at fremme salget af sunde måltider ved at promovere disse måltider i kantiner og restauranter gennem mærkning. Men deres succes har generelt været begrænset (1). Udviklingen synes snarere at gå i retning af, at hele udbuddet som udgangspunkt skal være sundt og velsmagende. Det er væsentligt, at kantinepersonalet sammen med virksomhedsledelsen og kunderne (dvs. medarbejderne på virksomheden) kritisk går i dialog om, hvilken slags kantinemad man ønsker og til stadighed arbejder med løsningsmuligheder, der både opfylder medarbejdernes kulinariske krav og de ernæringsmæssige anbefalinger. Det er tanken, at de statslige arbejdspladser i Danmark skal gå foran i arbejdet for sundere kantinemad ved at formulere en kostpolitik inden udgangen af Det er en del af regeringens fødevarepolitiske redegørelse, og de har fået hjælp af et sæt målsætninger udarbejdet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Læs mere herom på under mad på arbejde. 6 Tema Diætisten nr

7 Hvad siger kunderne? Kunderne ser ud til for hovedpartens vedkommende at være med på den. Foreløbige resultater fra en undersøgelse gennemført af Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet i forbindelse med Kantine Take Away-projektet 1 viser, at 70% af de i alt 4550 adspurgte personer var enige eller meget enige i, at der som udgangspunkt kun bør være sunde retter i kantinerne på arbejdspladserne. Samme tendens ses i en nylig publiceret rapport fra 4B Analyse & Marketing (16). De skriver, at der er stor efterspørgsel på mad med lavt kalorie/fedtindhold, hvor halvdelen af kantinebrugerne efterspørger mere af denne menutype. Ligeledes er der stor efterspørgsel på frugt og grønt. Positive erfaringer med at indføre mere frugt og grønt blev fundet i projektet 6 om dagen i storkøkkener gennemført af det nuværende DTU Fødevareinstituttet, Kræftens Bekæmpelse og frugt- og grønterhvervet. Her blev der systematisk arbejdet med at øge indholdet af frugt og grønt i varme retter, smørrebrød og udvikling af udbuddet af salat og frisk frugt og grønt. I fem pilotkøkkener steg det daglige frugt- og grøntforbrug således med i gennemsnit 70 g per kunde i løbet af interventionsperioden på et halvt år, og en yderligere stigning sås ved en senere måling udført et år fra baseline, således at det gennemsnitlige daglige indtag nåede op på over 200 g frugt og grønt per kunde (17). Erfaringen var dog, at der er mange barrierer, der skal overvindes for kantinerne (og kunderne), og der savnes simple redskaber til at vurdere den ernæringsmæssige kvalitet af kantinemaden. Glædeligt er det imidlertid, at kantinerne tilsyneladende efterfølgende har kunnet bevare det høje gennemsnitlige niveau af frugt- og grøntforbrug per kunde, dog med store variationer kantinerne imellem. Det viser en foreløbig opgørelse gennemført af ph.d.-studerende ved DTU Anne Vibeke Thorsen og kollegaer ved opfølgende målinger fem år fra baseline (18, 19). Serveringsformen har betydning for det sunde køb Den førnævnte rapport fra DTU Fødevareinstituttet i 2007 om den ernæringsmæssige værdi af kantinemaden i Danmark (15) peger også på, at kantinens serveringsform, herunder prisstrukturen, kan have stor betydning for, hvor meget frugt og grønt, der bliver spist. Således fik de medarbejdere (begge køn), der spiste i en kantine med buffetordning 2, mere frugt og grønt i gennemsnit i forhold til de medarbejdere, der spiste i kantiner med diskservering 3. Faktisk viste kantinens serveringsform sig at have større betydning end kønnet for hvor meget frugt og grønt, der blev spist, og dermed indirekte den sundhedsbevidsthed, som kunderne havde (se tabel 1). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er kantiner både med buffetservering og med diskservering, der henholdsvis serverer meget og lidt frugt og grønt. Det er derfor nødvendigt, at alle typer kantiner til stadighed arbejder på at fremme frugt- og grøntindtaget såvel blandt salatspisere som blandt dem, der fx kun ønsker den varme ret eller (1) Et partnerskabsprojekt, der arbejder med at udvikle arbejdspladsers tilbud til medarbejdere om at tage sund mad med hjem fra arbejdet - se mere på hjemmesiden (2) Kunderne kan vælge mellem en række tilbud til en samlet fast pris (3) Salg af enkeltdele hver for sig Tabel 1. Gennemsnitligt frokostindtag for mænd og kvinder, der spiser på arbejdspladskantiner med henholdsvis buffet og hovedsagelig diskservering. Signifikante forskelle er fremhævet med fed skrift (p=<0.05), n= antal medarbejdere, hvis frokost er blevet analyseret (15). Mænd Kvinder Buffet * Disk Buffet * Disk (n=56) (n=53) (n=40) (n=31) Mean ± SD Mean ± SD p-value Mean ± SD Mean ± SD p-value Energi (kj/måltid) 2482 ± ± ± ± Portionsstørrelse (g/måltid) 388 ± ± ± ± Energitæthed (kj/100 g) 654 ± ± ± ± 179 <0.001 Fedt (E%) 36 ± ± ± ± Frugt og grøntsager (g/måltid) 143 ± ± 63 < ± ± 61 <0.001 * Kunderne kan vælge mellem en række tilbud til en samlet fast pris Salg af enkeltdele hovedsagelig eksklusive kartofler Diætisten nr Tema 7

8 smørrebrød. Kantiner med diskservering kan overveje fx at sælge salat eller snackgrønt sammen med smørrebrød eller varm mad til en samlet favorabel pris. Firmafrugt Firmafrugt er en succeshistorie i Danmark. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2008 over sundhedsfremmeordninger på danske virksomheder viser således, at 48% af i alt ca adspurgte virksomheder angav, at de nu har frugtordning (adgang til frugt i løbet af arbejdsdagen) (14). Firmafrugtordningerne er et godt eksempel på, at det er muligt med simple tiltag at nå en betydelig effekt. Som en del af EU-projektet FRUITAVAL blev effekten af frugtordninger evalueret. Her fandt man, at frugtindtaget steg signifikant med i gennemsnit 112 g om dagen blandt medarbejderne i de virksomheder, som fik et tilbud om gratis frugt i arbejdstiden. I samme periode sås ingen signifikante ændringer i kontrolgruppens frugtindtag (20). Mad på Arbejde I et partnerskabsprojekt mellem Fælles Fagligt Forbund (3F) og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, det såkaldte Mad på Arbejde -projekt, blev aktiviteter udpeget og gennemført af virksomhederne selv. Projektet byggede således på frivillighed. Budskaberne fokuserede på udvikling af sunde vaner frem for på vægttab for at fremme en positiv attitude og åbne for en dialog på området. Kostindtaget blev evalueret for et tilfældigt udsnit af medarbejdere på virksomhederne før og efter interventionsperioden på et halvt år. Stort set alle de faktorer, der blev målt på, ændrede sig i en positiv retning. Sammenlignet med kontrolgruppen faldt den samlede kosts fedtindhold signifikant for både gruppen af virksomheder med kantine og uden kantine; i gennemsnit lige over to fedtenergiprocent. På frugt- og grøntområdet skete der en stigning i løbet af projektet på gennemsnitlig knapt 60 gram per medarbejder i interventions-virksomhederne, dog med meget store variationer (21). I projektet blev der desuden udviklet en idémappe, der giver inspiration og vejledning til en sundere madkultur på arbejdspladsen. Læs mere om projektet og hent eller bestil mappen på Opsummering Selvom den forskningsbaserede viden om mulighederne for at udvikle kosten i en ernæringsmæssig bedre retning gennem interventioner på arbejdspladser stadig er utilstrækkelig, peger litteraturgennemgangen på følgende faktorer som værende væsentlige for succes: opbakning fra arbejdspladsens ledelse støtte i form af uddannelse og information kombineret med et bredt spektrum af tiltag der øger tilgængeligheden af sund mad på arbejdspladsen støttende organisatoriske strukturer i form af medarbejderdeltagelse i arbejdsgrupper, der koordinerer og evaluerer planlægning og gennemførelse af aktiviteterne gerne fokus på flere risiko-/succesfaktorer end kun de rent ernæringsmæssige (fx også rygning og motion) integration af medarbejdernes sociale kontekst i form af familie, naboer eller kolleger til at støtte forandringer. Disse faktorer er sandsynligvis også vigtige for, at de gavnlige effekter fastholdes på længere sigt. Fremtidige projekter bør bygge videre på de indhøstede erfaringer og fokusere på at identificere og yderligere udvikle konkrete og effektive strategier og redskaber, der kan sikre et sundt udbud af mad og også gerne muligheden for fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Ordningerne bør være målrettet de forskellige medarbejdergrupper. Endvidere bør der være fokus på, hvordan aktiviteternes positive sociale aspekter kan styrkes ved bl.a. at øge ledelses- og medarbejderopbakning og -involvering. Aktuelt er DTU involveret i blandt andet det tidligere nævnte projekt Kantine Take Away i et forsk- 8 Tema Diætisten nr

9 TERMINOLOGI ningssamarbejde med Fødevareøkonomisk Institut og Kræftens Bekæmpelse med støtte fra FØSU, de statslige forskningsmidler på fødevare- og sundhedsområdet. DTU s Fødevareinstituts opgave bliver blandt andet at udvikle redskaber, så kantinerne kan optimere madens ernæringsmæssige kvalitet samt undersøge de ernæringsmæssige virkninger ved at tilbyde sunde madordninger til at tage med hjem, mens DTU s Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse blandt andet skal se på, hvordan planlægningen af sådanne madordninger påvirker ordningernes succes fx hvordan ordningerne både kan gavne medarbejdernes arbejdsforhold og deres privatliv uden for arbejdspladsen. I Terminologi fra Sundhesdsstyrelsen, kan man finde en redegørelse for tre centrale forebyggelsesbegreber: folkesundhed, forebyggelse (inkl. primær, sekundær og tertiær forebyggelse) samt sundhedsfremme. Referencer 1. Buttriss J, Stanner S, McKevith AP et al. Successfull ways to modify food choice: lessons from the litterature. Nutrition Bulletin. 2004;29: Livsmedelsverket. Bra mat på jobbet. Uppsala, Sweden: Livsmedelsverket, Pratt CA, Fernandez ID, Stevens VJ. Introduction and overview of worksite studies. Obesity (Silver Spring). 2007;15 Suppl 1:1S-3S. 4. Nordic Council of Ministers. Health, food and physical activity - Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity. Copenhagen, Denmark: Nordic Council of Ministers, WHO Regional Office for Europe. Second WHO European Action Plan for Food and Nutrition Policy Copenhagen: WHO Regional Office for Europe, European Commission. White Paper on a Strategy for Europe on Nutrition, Overweight and Obesity related health issues. ENVI/6/ Brussels: European Commission, Lassen A, Bruselius-Jensen M, Sommer HM et al. Factors influencing participation rates and employees' attitudes toward promoting healthy eating at blue-collar worksites. Health Educ Res. 2007;22: Sorensen G, Stoddard AM, Dubowitz T et al. The influence of social context on changes in fruit and vegetable consumption: results of the healthy directions studies. Am J Public Health. 2007;97: Thorogood M, Simera I, Dowler E et al. A systematic review of population and community dietary interventions to prevent cancer. Nutr Rev Rev. 2007;20: Beresford SA, Thompson B, Feng Z et al. Seattle 5 a Day worksite program to increase fruit and vegetable consumption. Prev Med. 2001;32: Buller DB, Morrill C, Taren D et al. Randomized trial testing the effect of peer education at increasing fruit and vegetable intake. J Natl Cancer Inst. 1999;91: Sorensen G, Barbeau EM, Stoddard AM et al. Tools for health: The efficacy of a tailored intervention targeted for construction laborers. Cancer Causes Control. 2007;18: Elliot DL, Goldberg L, Kuehl KS et al. The PHLAME (Promoting Healthy Lifestyles: Alternative Models' Effects) firefighter study: outcomes of two models of behavior change. J Occup Environ Med. 2007;49: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen København: Sundhedsstyrelsen, Lassen AD, Hansen KS, Trolle E. KantineMåltider - Ernæringsmæssig kvalitet. Søborg: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, B Analyse & Marketing A/S. Kantinebrugerrapport B Analyse & Marketing A/S, Lassen A, Thorsen AV, Trolle E et al. Successful strategies to increase the consumption of fruits and vegetables: results from the Danish '6 a day' Work-site Canteen Model Study. Public Health Nutr. 2004;7: Thorsen AV, Lassen A, Jørgensen MS et al. Organizing and evaluating F&V consumption in a worksite canteen intervention. 4th International Conference on the Health Benefits of fruit and vegetables within a Mediterranean style diet: EGEA IV April Thorsen AV, Jørgensen MS, Mikkelsen BE. Sustainability of healthier eating in worksite canteens seen from a social shaping perspective. ISBNPA, Oslo, June Alinia S, Lassen A, Tetens I. Increased fruit intake and body weight management in healthy adults - a worksite intervention study. Ann Nutr Metab. 2007;51: Lassen A, Andersen JS, Biltoft-Jensen A et al. Mad på arbejde - Metode, forløb og evaluering af projektet. Søborg: Danmarks Fødevareforskning, Diætisten nr Tema 9

10 Af Susanne Wolff, ph.d., cand. scient. (human ernæring), Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen En målrettet indsats til overvægtige voksne: Ny pulje støtter vægtstop-rådgivere og udsatte arbejdspladser Som led i udmøntningen af satspuljemidlerne for har regeringen og satspuljepartierne afsat 57,5 mio. kr. til en målrettet indsats overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Den nye tilskudspulje udmøntes af Sundhedsstyrelsen og støtter iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser. Vægtstoprådgivere inspireret af rygestopinstruktører Vægtstoprådgiver-konceptet er inspireret af den veletablerede ordning med rygestop-instruktører og skal på tilsvarende vis sikre, at der udvikles støttefunktioner lokalt i kommuner og regioner samt på særligt udsatte arbejdspladser. Vægtstop-rådgiverne skal bidrage til at øge kompetencerne blandt svært overvægtige voksne til at opnå og vedligeholde et vægttab. Rådgivningen skal ikke alene have fokus på kost og motion, men skal i høj grad også fokusere på at øge motivationen og handlekompetencerne blandt de overvægtige, da det gang på gang har vist sig at være alfa omega i relation til at udvikle en ny sundhedsadfærd og vedligeholde et vægttab. Vægtstoprådgiverne skal have en relevant sundhedsfaglig baggrund og videreuddannes fra centralt hold gennem et kursus, som Sundhedsstyrelsen har i udbud blandt uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Videreuddannelsen finansieres af satspuljemidlerne og forventes at være et forløb på 5x2 kursusdage. Videreuddannelsen vil indeholde elementer som fx træning i at give individuel coaching og redskaber til igangsættelse af netværksdannelse blandt svært overvægtige voksne. Kursusforløbet forventes etableret senest september 2008 og udbydes minimum tre gange inden udgangen af Nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Det er hensigten, at vægtstoprådgiverne skal arbejde som udrejsende ambassadører i både kommune og region. De kommunalt forankrede vægtstoprådgivere opfordres desuden til at indgå i samarbejde med særligt udsatte arbejdspladser i kommunen indenfor særligt udsatte erhverv. De kommunale vægtstoprådgivere skal herved bidrage til etableringen og opkvalificeringen af såkaldte nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser og samarbejde med disse nøglepersoner omkring tilbud til svært overvægtige og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Med særligt udsatte arbejdspladser menes arbejdspladser, hvor der er en høj forekomst af overvægt blandt de ansatte, og arbejdspladser, der beskæftiger erhvervsgrupper, hvor der er høj forekomst af overvægt. Særligt udsatte arbejdspladser (kommunale, regionale og private virksomheder) kan således ansøge om et beløb på maksimalt kr. fra tilskudspuljens midler til etablering af en nøglepersonordning. Midlerne skal anvendes til etablering af sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter på arbejdspladsen, men kan ikke anvendes som lønmidler. Arbejdspladser, der ansøger om tilskud, forventes at bidrage med en tilsvarende egenfinansiering af indsatsen. Nøglepersonens opgaver er at støtte op om vægttab og vægtvedligeholdelse blandt overvægtige kollegaer. Nøglepersonen skal være medarbejder på arbejdspladsen, men behøver ikke at have en sundhedsfaglig baggrund. Nøglepersonen skal ikke agere som 10 Tema Diætisten nr

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv

Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv Michael Søgaard Jørgensen, DTU Bent Egberg Mikkelsen, DTU Anne Vibeke Thorsen, DTU Workshop, ØFN, 11. september 2008 Oversigt Overordnet om arbejde, sundhed

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Tjek på buffetens sundhed

Tjek på buffetens sundhed E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2012 Tjek på buffetens sundhed Af Anne Dahl Lassen, DTU Fødevareinstituttet Signe Poulsen, DTU Management Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse ISSN: 1904-5581

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge

Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge Sundhedsstyrelsens indsatser til forebyggelse af overvægt hos børn og unge Susanne Wolff: swo@sst.dk, Center for Forebyggelse, SST Region Syddanmarks temamøde om overvægt, 26. oktober 2010 02-11-2010 www.sst.dk

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Mad på Arbejde. Mad på Arbejde

Mad på Arbejde. Mad på Arbejde Mad på Arbejde Et partnerskab mellem Fagligt Fælles Forbund 3F og Familie- og forbrugerministeriet Workshop, Øresund Food Network, 11. september 2008, 3F Mad på Arbejde Hvorfor beskæftige sig med sundere

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 December 2008 National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 Sundhedsstyrelsen præsenterede i 2003 "Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt". Siden da har styrelsen arbejdet med en lang række

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Succes med kuren? Tab dig sammen med andre

Succes med kuren? Tab dig sammen med andre Succes med kuren? Tab dig sammen med andre Hvorfor slanke dig alene, når du klarer dig bedre sammen med ligevægtige. BT guider dig gennem seks slankefællesskaber. Af Line Felholt, januar 2012 03 Få succes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere