Formanden har ordet. Af vælgerforeningsformand

Transkript

1 Formanden har ordet. Af vælgerforeningsformand Kirsten Birkekund Da jeg for et år siden sad og skrev indlæg til Kreds C nyt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig at så meget kunne ændres på blot et år. Vi røg ud af kommunalbestyrelsen. Vi fik ny partiformand. Vores folketingsmedlem, Mai Mercado, blev politisk ordføre. Blot for at nævne nogle af de helt store begivenheder i året der gik. En ting kan jeg forudse om det kommende år vi får valg. Ja man kan vel nærmest sige at valgkampen er skudt i gang se blot den netop vedtagne finanslov, som vel er det største bevis på at valgkampen er gået i gang. Kommunalvalget har jeg kommenteret før, så det vil jeg springe over nu. Men vores nye formand, vil jeg til gengæld gerne sige noget om. Jeg har i de sidste par år sagt, at skulle vi skifte formand, så ville jeg ønske, at det blev Søren Pape, der blev formand. Så her hos mig var glæden stor da jeg fik beskeden om, at Søren skulle være vores ny formand nu har jeg haft glæden af at være i selskab med Søren et par gange siden nyheden kom og jeg vil gerne tilføje jeg er stadig super glad. Han har et smittende humør og gå på mod man skal lede længe efter. Jeg håber at vi her i Faaborg-Midtfyn får glæde af Sørens besøg et par gange inden valget jeg gør i hvert fald hvad jeg kan for at trække Søren hertil. Nyheden om at Mai skulle være ny politisk ordføre for Det Konservative Folkeparti modtog jeg på stranden i Egypten og jeg er temmelig sikker på at de øvrige strand gæster et øjeblik troede eg var blevet total tosset jeg røg op af solsengen og dansede noget der aldrig er set før. Nej hvor blev jeg glad. Jeg sendte straks Mai et kæmpe kram via min mobil hvorefter jeg ringede til blomsterhandleren i Ringe og fik sendt en buket blomster til Mai Den aften blev der skålet igennem ved aftensmaden på vores hotel. Jeg håber selvfølgelig på, at det kommende valg vil give Det Konservative Folkeparti en stor fremgang men er også realistisk nok til at vide at en sådan fremgang ikke kommer af sig selv. Alle medlemmer af vores parti skal på banen hvis det skal lykkes at få fremgang. Intet bidrag, det være sig økonomisk som aktivt, er for lille. Når vi kommer nærmere valget vil jeg sende mails ud og bed om hjælp. Det kan være vi mangler at få delt pjecer ud, og bare det at sige ja til at dele pjecer ud er en hjælp. Så hold jer ikke tilbage hav pjecer til at ligge fremme på køkkenbordet del dem ud til familie, venner og naboer det kan tænkes at det er netop de 2 stemmer du har skaffet partiet der i sidste ende gør udfaldet. Har du energi til mere så meld dig under fanerne det ville jo være helt fantastik hvis vi kunne sende 2 fynske kandidater til borgen. Her i Faaborg-Midtfyn er der ikke gået valgkamp i kommunalbestyrelsen, snarere tværtimod. Det netop vedtagende budget er så absolut ikke særlig spiseligt for os. Nu vil den siddende kommunalbestyrelse jo sige at det altid er lettere at sidde udenfor og kritisere. Forsættes.. Vi har rigtig mange ældre borgere der er nervøse og usikre for den fremtid FaaborgMidtfyn kommune stiller i udsigt! Det kan vi ikke være bekendt.nu vil den siddende kommunalbestyrelse jo sige at det altid er lettere at sidde udenfor og kritisere. Det er fuldstændig korrekt men jeg vil dog komme med det postulat, at det er ikke er og aldrig bliver konservativt politik at hæve grundskylden, eller andre skatter for den sags skyld. Ligeledes vil jeg påstå at gamle madpakker heller aldrig vil være spiselige for konservative. Forsættes.

2 Forsat. Jeg ved,at de madpakker er sunde, veltilberedte ovs men det ændrer ikke ved at den menneskelige kontakt vore ældre borgere i dag har ved at der kommer en og smører maden vil forsvinde og det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt. Madpakkediskussionen er en undvigelse for at tale om det der er vigtigt! Nemlig den måde vi kommunalt sætter værdi på vores ældre borgere. Det er en diskussion der er værd at tage men den er der ingen der ønsker! Eller er der? Vi har rigtig mange ældre borgere der er nervøse og usikre for den fremtid FaaborgMidtfyn kommune stiller i udsigt! Det kan vi ikke være bekendt Om vi ville have stemt for budgettet hvis vi havde siddet i kommunalbestyrelsen, kan jeg selvfølgelig ikke vide, men jeg ved hvad jeg ville ønske. Et af vores nye medlemmer, Andreas Møller, sad ved bordet da der skulle afgives stemme for eller imod budgettet og jeg vil da gerne dele en hemmelighed med alle læsere af dette indlæg det er jeg faktisk stolt af. Jeg er super stolt af at Andreas, allerede inden han meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti, tilkende gav at disse punktet ikke var foreneligt med hans værdiopfattelse. Det gjorde for mig det meget lettere ved at sige velkommen til Andreas for det viste mig at hans holdninger til mennesker er konservativ uden Andreas overhoved kendte vores partis nye slogan efterlevede han det nemlig.. Bestyrelsen. Vi siger mennesker først.. Formand: Kirsten Birkelund Mail: birkelund5750@gmail.com Telefon: Næstformand: Michael Jungfeldt Kasser: Karl Kisholt Sekretær: Gustav Berner Medlem: Helle Fribo Medlem: Lis Grüner Medlem: Lars Elmerdahl Mail: michael@jungfeldt.dk Mail: karl.kisholt@gmail.com Mail: gustav@holstenshuus.dk Mail: hfribo@sol.dk Mail: lisgruner@hotmail.com Mail: le@elmerdahl.dk Folketingsmedlem: Mai Mercado Mail: mai.mercado@ft.dk KU Formand: Julie Svejdal Suppleant: Peter Eduard Mail julie.svejdal@hotmail.com Mail: peter.eduard@gmail.com

3 Lad os sammen sætte mennesker først er efterhånden derude, hvor vi statsliggjort næstekærligheden og fremmedgjort den gode gerning. Faktisk er den statslige kontrol og myndighedernes generelle mistillid til danskernes er en alvorlig trussel mod det homogene og tillidsfulde samfund, som vores forældre har slidt og slæbt for at bygge op. Et samfund vi ellers burde være stolte af. Af Formand Søren Pape Nedtællingen er i gang. Folketingsvalget kommer inden for et år. Så vi har travlt. Når vi når frem til valgdagen, skal alle danskere vide, at mennesker til enhver tid kommer før systemet. At en stemme på Det Konservative Folkeparti er en stemme på et mere menneskeligt samfund. Alt for ofte ser vi eksempler på absurde afgørelser, hvor borgerne tilsidesættes til fordel for systemet. Hvor helt almindelige mennesker bliver ofre for systemets magtarrogance. Tag nu eksempelvis Anna Solveig Rosengreen, der bor på en lille gård ud til Limfjorden i Vesthimmerlands Kommune. Som økologisk landmand efterstræber hun at behandle naturen godt. Alligevel har et lille højbed med gulerødder i hendes køkkenhave udviklet sig til en årelang kamp med myndighederne, som kræver det fjernet omgående. To udsendte embedsmænd fra hovedstaden har konkluderet, at højbedet udgør en vidtgående terrænændring tæt på kysten. Eller ægteparret Marianne og Gert Johansson på Langeland, der kom for skade at plante to æbletræer i deres have uden øje for, at den lå inden for standbeskyttelseszonen. Så Naturstyrelsen kræver træerne væk. Det seneste år har vi stået sammen om to succesfulde valg. Kommunalvalget sidste efterår og Europaparlamentsvalget i foråret. Mange dage og nætter med ophængning af plakater og uddelingsaktioner med tusindvis af pjecer har synliggjort vores parti. Nu skal vi til det igen. Ganske vist er valget endnu ikke udskrevet, men reelt er valgkampen allerede i gang. Og jeg har brug for jer alle sammen. Vi skal vise danskerne en ny kurs. Borgerne skal spille hovedrollen i deres eget liv og myndighederne igen indtager statistrollerne. Sådan er det langtfra i dag. Velfærdssamfundet har vænnet os til, at staten tager sig af alt. Vel at mærke på systemets betingelser. Efterhånden bestemmer staten, hvad vi skal spise, hvor vi må ryge og hvornår vores børn skal lave lektier. Ja, vi Også erhvervsdrivende løber ofte panden mod muren. Der er masser af eksempler på, at lovningen blander sig i detailspørgsmål og forhindre udvikling i landområderne. Vi skal beskytte vores kyster og landområder. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal ikke blokere alle muligheder for at skabe vækst og udvikling. Det er tiltrængt med en ny planlov. Slut med flere lapperier. Lad os begynde helt forfra med det udgangspunkt, at vi sætter mennesker først. Det skal være slut med systemtyranniet. Almindelige mennesker skal ganske enkelt kunne leve et liv i fred uden utidig indblanding fra staten. Det er dit, mit og vores familiernes liv. Ikke myndighedernes og systemet. Kort sagt skal den sunde fornuft genindføres. Den opgave løses bedst med input fra danskerne selv. Derfor opfordrer jeg alle, der føler sig hånet, trampet på og latterliggjort af tåbelige regler og afgørelser om at stå frem og fortælle deres historie. Beretninger fra virkeligheden hvor den sunde fornuft er forduftet.

4 Vi i lever i et gennemreguleret land, og det er godt at være borger her. Men vi har bevæget os ud på en glidebane. Og lad os nu være ærlige. Vi har selv siddet i regeringen og været medansvarlige for regler, som har sat systemet før mennesker. Love og regler, som vi sikkert synes var fornuftige på det tidspunkt, men som vi burde have holdt os fra. I 2009 besluttede VK-regeringen, at virksomheder ikke længere kan få refunderet deres advokatudgifter, selv om de uretmæssigt er blevet anklaget af Skat og er endt med at vinde sagen ved en domstol. Set i dag var det en forkert beslutning. Den ret skal ikke underkendes. Derfor er Det Konservative Folkepartis modsat mod tvungne lektiecafeer meget vigtig og helt principiel, fordi det i bund og grund handler om familiernes ret til at tilrettelægge deres egen tid. Hvis politibetjenten, sosu-assistenten og sygeplejersken, der skal på aftenvagt, ønsker at være sammen med deres børn om eftermiddagen, skal de have den mulighed. Det er ikke noget, systemet skal bestemme. Det er mennesker først. Det er altid målet for Det Konservative Folkeparti. Det er staten, der har lavet en fejl. Det er staten, som uretmæssigt har slæbt dem i retten. Og det er staten, som har tabt sagen med et brag. Derfor er det naturligvis også staten, der skal betale advokatregningen. Det må aldrig være sådan, at det skal koste virksomheder eller borgerne penge at bevise deres uskyld. Vi var heller ikke gode nok til under VK at få sat en dæmper for den stigende kontrol af danskerne uden om domstolene. Alt for mange love giver myndighederne adgang til vores privatsfære uden en dommerkendelse. I Det Konservative Folkeparti hjælper vi dem, der har behov for hjælp. Vi sætter personlig frihed højt, men den går hånd i hånd med omsorgen for samfundets mest udsatte grupper. Vi kan ikke stiltiende se til, at flere og flere hjemløse sover på gaden. Den udvikling skal vendes. Der skal oprettes flere skæve boliger og to særlige akuthuse, hvor narkomisbrugere kan få øjeblikkelig behandling. Så hjælp til de svageste. Resten og det er da heldigvis langt de fleste af os er i stand til at klare os selv. Det er tid til, at vi borgere tager vores land tilbage. At vi politikere sætter os sammen og laver klare aftaler om, hvad der skal reguleres, og så holde os fra resten. Det er tid til at vise befolkningen tillid. Vi har en økonomisk politik, hvor pengene passer. Vi tager skrappe midler i brug over for de kriminelle og styrker politiet. Vi er optaget af vores børns skolegang, hvor der skal være ro til at lære og tid til at lege. Det er tid til at sætte mennesker først. Lad os komme i gang. Jeg håber I er med mig hele vejen. Hilsen Søren Og det skal vi. Men det er afgørende, at vi får lov til at beholde så meget som muligt af de penge, vi tjener. Jeg har aldrig forstået dem, der siger, at man giver skattelettelser. Skattelettelser handler tværtimod om, at vi lader mennesker beholder flere af deres egne penge. Penge de selv har tjent. Tænk engang at det i 2014 stadig er odiøst at tale om skattelettelser. Vi skoses ligefrem for at ville lade danskerne beholde lidt flere af deres egne penge i stedet for at bruge endnu flere penge på såkaldt mere velfærd. Det er som om, at man glemmer, at velfærd også er muligheden for at skabe sin egen tilværelse.

5 Vores ældre har ret til appetit på livet Debatten om vakuumpakket mad til vores ældre har raset de sidste par dage. Flere ernæringseksperter har dog sagt, at smagen er i orden. Flere ældre har endda manet kritikken af deres mad til jorden ved at rose selvsamme vakuumpakkede måltider. Men vi må alligevel ikke glemme, at ældre er særligt udsatte hvad angår lysten til mad. Ældre og syge mennesker spiser i forvejen for lidt. Derfor skal Faaborg-Midtfyn også skamme sig og det var en presset borgmester der tonede frem på skærmen og spagt forsvarede kommunen. Mange ældre er underernærede Maden er en forudsætning for, at ældre kan holde sig raske, og er en vigtig del af ældreplejen. I de senere år er der kommet fokus på, at underernæring i ældreplejen er meget almindeligt. Undersøgelser blandt ældre, både i hjemmeplejen og på plejehjem, viser, at hver femte person lider af underernæring og har et BMI på under 18,5. Normalt BMI blandt ældre bør ligge på Det er ikke helt ligegyldige tal. Faktisk er de ret alarmerende. Madduften skal tilbage i køkkenet Det har så meget at sige i forhold til småt spisende ældre, at hvis de får noget med god smag, får de lyst til at spise mere. Når de spiser mere, får de det også fysisk meget bedre og et større overskud i hverdagen og det kan ikke underkendes. Det har en rigtig stor betydning, at man kan dufte maden, og jeg ved fra både plejehjem og hospicer, at det giver øget appetit, hvis de ældre får hele madoplevelsen med. Det gør man ikke, hvis den ligger duftløs stablet i pakker. Derfor bør Faaborg-Midtfyn kommune skamme sig over at tilbyde ældremad på så ufølsom en facon, hvor det hele handler om effektiviseringer og stordriftsfordele frem for at der er nogle politikere der kærer sig om de ældre i kommunen. Af Mai Mercado Politisk ordføre for Det Konservative Folkeparti Anretning og servering er lige så vigtigt Derfor er det afsindig vigtigt, at den mad ældre får er i orden og smager af noget. Men lige så vigtigt er det, at maden serveres og anrettes på en appetitlig måde. Især for de småt spisende ældre. Det holder simpelthen ikke, at kommunerne læsser vakuumpakket mad til en hel uge af hos landets ældre. At man i nogle kommuner overlader det hele til den ældre - også de prædemente som bor for sig selv - og læsser små vakuumpakker af en gang om ugen og siger 'så ses vi igen om en uge', det har jeg det rigtig skidt over. Desuden kan jeg frygte, at mange ældre vil åbne flere pakker ad gangen, hvilket forringer holdbarheden markant. Fokus skal i langt højere grad end det er tilfældet i dag være på at give den ældre en god smagsoplevelse. Det indebærer ikke kun, at maden skal smage godt. Den skal også serveres med et smil og anrettes appetitligt. Jeg synes selv, at mad smager bedre, hvis det ser indbydende ud. Sådan tror jeg, at vi alle har det.

6 En spændende tid. "Det har været spændende at være formand for Det konservative Folkeparti gennem tre og et halvt år fra foråret 2011 til efteråret nogen gange næsten for spændende. Jeg så opgaven sådan, at efter konstant tilbagegang gennem næsten 30 år - med enkelte afvigelser - var det at opnå ny, og samtidig stabil, fremgang en opgave, der ville tage tid. Der var ingen lette eller hurtige løsninger. Derfor lagde vi en langsigtet strategi for at skabe grundlaget for ny fremgang. Vi ville på de indre organisatoriske linjer udvikle en mere moderne og handlekraftig organisation gennem nye vedtægter og derefter sætte en udvikling i gang i organisationen for at gøre det mere attraktivt at være medlem og få flere og mere aktive medlemmer af partiet. Det fik vi gennemført og projektet med at udvikle organisationen er i fuld gang. Vi ville udvikle et klart politisk grundlag gennem et politisk kompas for folketingsgruppen og et nyt partiprogram. Det blev også realiseret. Og efterfølgende vedtog vi et særligt europapolitisk program. Endelig skulle vi udvikle det mest ambitiøse og professionelle talentudviklingsprogram for politikere, der er set i noget parti i Danmark, og det er også i gang. Meningsmålingerne faldt yderligere efter sidste valg, hvor vi NÅR VERDEN BLIVER MINDRE A Signe Werlander At rejse er at leve; sådan skrev H.C Andersen i 1844, og det er et citat der hænger ved i folks bevidsthed den dag i dag. Skal man tage H.C. Andersen og citatet på ordet, kan man roligt sige at jeg har levet det sidste år fuldt ud. På nuværende tidspunkt har jeg sammenlagt været i Danmark i kun 3 måneder. Som mange af jer muligvis ved, har jeg boet og læst i New Zealand i et halvt år, fra februar til august. Dette var som en del af min kandidatuddannelse i Statskundskab. Men ikke nok med det, så rejste jeg landede helt nede på 4,9 pct. af stemmerne, så vi på et tidspunkt var nede omkring 3 pct. og ubehageligt tæt på spærregrænsen. Det har vi trods alt fået vendt, så vi inden sommeren lå på ca. 5,5 pct. Med en opadgående tendens. Men vores ambition er langt større end det. Hen over sommeren har vi så gennemført et generationsskifte i ledelsen, hvor Søren blev valgt til ny formand efter mig på landsrådet her i efteråret. Det skulle gerne være den fornyelse, der for alvor kan rykke os op i tilslutning Selv vil jeg fortsat være med på holdet i folketingsgruppen. Jeg varetager opgaverne som ordfører for henholdsvis udenrigs- europaog kulturpolitik og ser frem til den kommende valgkamp, hvor vi alle skal kæmpe for at vinde langt større tilslutning, end vi har nu." Bedste hilsener Lars Barfoed til Japan i hele september, efter at have været genforenet med venner og familie i Danmark i blot en måned. Min tur til Japan var med det formål at jeg, sammen med en anden ung mand i politik (Lasse på 19 år fra Nordfyns kommunalbestyrelse) skulle afholde seminarer for politikere og politisk interesseret om, hvorfor unge mennesker og kvinder skal og bør inkluderes i politik. Det er mine oplevelser og erfaringer fra både New Zealand og Japan som jeg her ønsker at dele med jer. Først og fremmeste er der ingen tvivl om at begge lande er vidt forskellige, jeg var der med vidt forskellige formål, og derfor blev mine oplevelser selvsagt også forskellige. Måske det i virkeligheden kan summes op i den pointe at jeg i dag sidder med en vished om, at jeg vil tilbage til New Zealand, og at jeg IKKE vil tilbage til Japan. Men hvorfor så det? Før jeg skulle af sted til Japan må jeg ærligt indrømme at jeg ikke kendt meget til landet og dets historie. Jeg vidste at de har været involveret i en masse krige, måtte se sig slået af USA i 2. Verdenskrig, og at USA derefter pålagde landet at indføre demokrati. Derefter har landet rejst sig til den kæmpe økonomi som det er i dag. Ja, det lyder da som en succeshistorie, så hvorfor skulle jeg dertil og fortælle om unge og kvinder i politik, spurgte jeg mig selv? Forsættes

7 Det gik imidlertid hurtigt op for mig, da vi først kom til landet og mødte befolkningen. Eller rettere sagt, mødte de voksne mænd. For sådan var det. Kvinderne er ikke inkluderet i politik, og ikke nok med det så får de fleste kun lav uddannelse med efterfølgende lave stillinger, primært fordi de forventes at gå hjemme fra de er gift og til deres sidste barn går i skole. For de unges vedkomne kan det pointeres at man i Japan stadig har et system hvor hierarkier og autoriteter har stor betydning, og at man ikke i uddannelsessystemet bliver dannet og trænet i holdninger og selvstændig tænkning. På den baggrund kan man vel godt sige at jeg var en kombination af det man ikke bød velkommen i japansk politik; idet at jeg er både er kvinde OG ung, hørte jeg ikke til iblandt dem. Selvfølgelig provokerede det mig, også så meget at jeg nogle gange prøvede at forlade et møde eller et oplæg med hamrende hjerte, røde kinder og et temperament der var ved at eksplodere. Et af mine primære budskaber til japanerne var, at de er nødt til at starte med at danne de unge mennesker i skolerne, og ikke kun lære dem udenadslære og facit. Tit hørte jeg argumentet med at det ikke er muligt at inkludere unge i politik i Japan, fordi de ganske enkelt er for umodne; men det er der vel kun én grund til svarede jeg så. Uddannelse! Når jeg siger at jeg ikke vil tilbage til landet, skal det ikke forstås som om at jeg ikke kunne lide min tid dernede, for det kunne jeg. At rejse rundt i et land der er så anderledes fra det danske lærte mig enormt meget om mig selv. Jeg er fascineret af deres kultur, og synes deres historie er spændende, men mest af alt fik det mig til at være endnu mere stolt af den danske kultur. Jeg er glad og taknemlig for at jeg fik muligheden for at besøge Japan, og jeg vil selvfølgelig også anbefale andre at besøge landet, for det ér super fascinerende og på mange måder meget langt fra Skandinavien. Men at besøge landet to gange, det er for mig at tage skridtet for langt. Det er derimod en helt anden snak med New Zealand. Jeg kan slet ikke vente til at jeg økonomisk kan forsvare at købe flybillet og tage af sted igen. Det land er for alvor kommet under huden på mig. Selvfølgelig har det betydning at jeg boede der, havde min hverdag der, og nu også har en omgangskreds. Men landets natur og folk er ganske enkelt ikke noget jeg kan få nok af. Befolkningens gæstfrihed og måde at være afslappet på omkring hinanden var for mig meget unik, og jeg lærte for alvor at slappe af imens at jeg var der. Jeg drømmer stadig om naturoplevelser fra New Zealand om natten, og savner at gå op opdagelse i deres landskaber. Hvis I ser billeder fra New Zealand, så er det med stor sandsynlighed også sådan virkeligheden ser ud, helt uden fotoredigering. Jeg tror på at den smukkeste og mest storslået natur findes på New Zealand. Samtidig er landet enormt multikulturelt og der er folk af alle slags, alle venner med hinanden på kryds og tværs. Nu fremstiller jeg det selvfølgelig også meget rosenrødt, som en afspejling af, at jeg synes det hele er fantastisk. Men når det så er sagt, så fik de politiske systemer og deres velfærdsstat mig samtidig også til blive endnu gladere for det danske system, præcis som jeg også oplevede det i Japan. Det danske system er ikke perfekt, men det er stadig bedre end det i New Zealand. Danskere har langt flere muligheder og rettigheder, og efter at have boet i et land hvor nogle af de goder vi har i Danmark, ikke eksisterer, kan jeg godt skamme mig lidt over hvordan nogle ting i Danmark bliver taget for givet. Vi bor i et fantastisk land, hvor vi har et system der giver en høj grad af sikkerhed. Måske vi har det så godt, at vi ikke kan se skoven for bare træer? Igen; jeg siger ikke at vores velfærdsstat er perfekt, der er selvfølgelig en masse ting, jeg som borgerlig, gerne så var anderledes, men, ved at rejse og leve i andre lander har jeg lært at sætte mere pris på mit eget hjemland. Græsset er jo ikke nødvendigvis grønnere på den anden side. Når det så er sagt, betyder det ikke, at jeg er færdig med at rejse. Tværtimod. På nuværende tidspunkt har jeg 3 måneder tilbage i Danmark, og så begynder mit nye eventyr. Jeg er blevet ansat i en praktikstilling på den danske ambassade i Warszawa i deres forsvarsafdeling, hvilket betyder at jeg kan se frem til at bo i Warszawa i et halvt år. Som jeg skriver i overskriften, så oplever jeg at verden bliver mindre jo mere jeg rejser, og jeg kan slet ikke få nok af det. Jeg ved at i Danmark, det er herfra min verden går, men det er ikke der, min verden stopper. På længere sigt er det uden tvivl her i Danmark at jeg skal slå mig ned og bo. Men lige nu, imens jeg bare er mig selv og ung, så kribler det i mig for at opleve den store verden, som i virkeligheden ikke virker så stor og skræmmende nu, hvor jeg først er kommet derud.

8 Nr. 1 April 2014 Generalforsamling Den Konservative Vælgerforening Faaborg-Midtfyn Onsdag d. 14. januar 2015 kl i Kværndrup Forsamlingshus Dagsorden: Valg af dirigent Beretning om foreningens virke i det forløbende år Godkendelse af revideret regnskab Beretning fra folketinget Mai Macardo Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår Indkommende forslag Valg af formand Valg af næstformand Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer Valg af 2 suppleanter for bestyrelsesmedlemmer Valg af 2 revisorer Valg af suppleant for revisor Ændring af vedtægter Politisk drøftelse Evt. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Det konservative Folkepartis vælgerforening i Faaborg-Midtfyn