INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR"

Transkript

1 INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR

2 Velkommen Med udgivelsen, Madleg inspiration til børns maddannelse og måltidskultur, håber vi at bidrage til, at det store maddannelsesarbejde der allerede foregår i de danske daginstitutioner af målrettede og bevidste ledere og medarbejdere i køkken og stue, kan få endnu mere vind i sejlene. Hæftet indeholder: Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur 3 Måltidspædagogik hver eneste dag 4 Hvilken viden har vi nu? 5 Maddannelse 6 Maddannelsesblomsten 7.Ideer til det konkrete arbejde med maddannelse: Mad, måltider og håndværk 8 Mad, måltider og sprog 10 Mad, måltider, lyst og mod 12 Mad, måltider og sanser 14 Mad, måltider dig og de andre 16 Mad, måltider og kulturel mangfoldighed 18 Mad, måltider og beslutningskompetencer 20 Mad, måltider og ressourcer 22 Koblingen til de Pædagogiske Læreplaner 24 Vi løfter i flok samarbejde og arbejdsglæde 26 Sæt fælles mål for måltider 28 Børn må gerne være med i køkkenet 29 Henvisninger 30 Madleg Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur Måltidspartnerskabet prøveudgave 2015 Oplag: 400stk. ISBN: Manuskribt Ellen Ravn Habekost, Projektleder i Center for Mad Krop og Læring og lektor ved Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt Bidragydere Claus Egeris, Måltidspartnerskabet Sekretariat Dorthe Ploug Hansen, Madkulturen Ellen Ravn Habekost, University College Lillebælt Erik Kristiansen, FOA Karen Leth, Kost- og Ernæringsforbundet Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer Sara Månsson, Fødevarestyrelsen Susan Rønholt Vasegaard, Landbrug & Fødevarer Vibeke Jørgensen, Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune Grafisk tilrettelæggelse Glad Design Illustrationer Glad Design Trykkeri Eks Skolens Trykkeri Udgivet af Måltidspartnerskabet i samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune og Madkulturen Kan rekvireres hos University College Lillebælt Forskning og Udvikling Mad Krop og Læring Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling. Vejlevej Jelling Direkte: Måltidspartnerskabets Sekretariat Stationsparken 31, 2600 Glostrup Direkte: INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR Med inspirationskataloget Madleg inspiration til børns maddannelse og måltidskultur ønsker Måltidspartnerskabet at bidrage til at giske arbejde. Hermed finder arbejdet med mad og måltider i såvel om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædago- videreudvikle en mad- og måltidskultur i vores daginstitutioner, der et sundheds- som et dannelsesperspektiv vej ind i Pædagoguddannelsen. med fokus på trivsel, sundhed og dannelse, bidrager til at børnene udvikler madmod, kompetencer og glæde ved at spise og indgå i Inspirationskataloget er et resultat af Måltidspartnerskabets projekt måltidsfællesskaber. Mad og måltider i daginstitutioner, der overordnet set arbejder for Mad og måltidsvaner dannes og udvikles i samspillet mellem at øge integration af mad og måltider i den generelle pædagogiske mennesker, blandt andet i det fælles rum omkring måltidet. Netop dannelsestænkning og bidrage til en professionalisering af både det derfor er det væsentligt, at daginstitutioner udvikler mad- og måltidspædagogikken, så den retter sig mod børnenes trivsel og dantiderne. Det er Måltidspartnerskabets håb at kunne inspirere med et pædagogiske- og det køkkenfaglige personale, når det gælder målnelse. Det er afgørende for succes, at indsatserne går hånd i hånd katalog over konkrete idéer og forslag til at samarbejde om måltider hele vejen fra institutionernes køkkenmedarbejdere og pædagoger og dannelse af børnenes madkultur mellem disse to faggrupper. til bord og børnemaver. Måltidspartnerskabets vision er at gøre det nemt at spise sundere Den pædagogiske arena omkring mad og måltider kan udnyttes måltider. Partnerskabet arbejder for at øge ligheden i sundhed i hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved Danmark. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de små børn og få at indskrive maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. skabt forandringer så tidligt som muligt. Inspirationsmaterialet skal Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den give ideer til, hvordan måltiderne, maden og tilberedningen af denne generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne kan iscenesættes i landets daginstitutioner så ALLE børn rummes. arbejder med. Arbejdet med sund mad og rigtig ernæring skal beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring måltiderne, nemlig God læselyst at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, Måltidspartnerskabet modet og viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Materialet er udarbejdet på grundlag af både teoretisk kildemateriale, viden indhentet fra det Vidensgrundlag og kilder Nærværende publikation er aktualiseret af indhold i bekendtgørelsen i den fyn og Vejle Kommune. Tak for både køkkenfaglige og pædagogfaglige bidrag. Også tak for daglige arbejde med mad og måltider i en række daginstitutioner i København, Faaborg-Midt- nye Pædagoguddannelse, som i første inspiration fra de institutioner, der deltog i Måltidspartnerskabets workshop. praktik indeholder et vidensmål, som Endvidere er der hentet inspiration fra Børneboxen, udgivet af Fødevarestyrelsen samt forskellige øvrige materialer. omhandler Såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige Vi har ligeledes fået tilladelse til at inddrage enkelte endnu ikke publicerede forskningsdata betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Den teoretiske inspiration er hovedsageligt hentet i Maddannelse, madmod og madglæde. fra FRIDA-projektet. Det tilhørende færdighedsmål er Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? udarbejdet for formuleret således: At anvende viden Fødevarestyrelsen (2013) af Sidse Schoubye Andersen og Lotte Holm. 2 3

3 MÅLTIDSPÆDAGOGIK HVER ENESTE DAG Mad og måltider er en fantastisk læringsarena. Hver eneste dag udgør vuggestuer og børnehaver rammer om børns daglige mad og måltider. Det er oplagt at udnytte denne pædagogiske arena omkring mad og måltider i daginstitutioner hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved for eksempel at arbejde med maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. Børnene kan lære sociale kompetencer, udvikle deres kropslige funktioner og bevægelser, blive kulturelt stimulerede, få indblik Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn i natur og naturfænomener samt udvide deres sproglige kunnen udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen. Daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på igennem dialogen om mad og i forbindelse med tilberedningen og indtagelsen af måltidet. Således vil arbejdet med sund mad en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. og rigtig ernæring beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring maden og måltiderne. Vi vil forhåbentligt se, at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, modet og Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den generelle pædagogiske dannel- trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles sesindsats, som daginstitutionerne arbejder med og som udføres frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og af både pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere. læring kan udfolde sig. Dagtilbudsloven giver mulighed for, at alle daginstitutioner tilbyder et sundt frokostmåltid, som en del af dagtilbudsydelsen. I Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rol- langt de fleste kommuner er det forældregruppen, der beslutter, om der skal serveres fælles frokost. lemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad Selvom forældrene evt fravælger den fælles frokostordning og - og måltidsvaner. børnene medbringer madpakker, er det stadigt relevant at arbejde med maden og måltidet i pædagogisk sammenhæng. Hvilken viden har vi nu? På baggrund af den opsamlede viden vil vi i det følgende beskrive, hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutionerne og hvilke gavnlige effekter man kan opnå via måltider i daginstitutioner ud over sunde kroppe. Vigtige temaer er: Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise Gode bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære Betydningen af de fysiske rammer Måltidets sociale betydning Maddannelse Mere om de enkelte temaer: Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. De iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran og vær bevidste om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen og tydelig ledelse. Dette betyder, at børnene får vakt nysgerrighed og reflekterer samtidigt med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. De skal tages med på råd og føle, at de har reel indflydelse på måltidet Dette kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, på den anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker. Gode bordmanerer i en legende, lystfyldt atmosfære På den ene side kan det handle om forventninger om, Madordninger i daginstitutioner skal efterleve Fødevarestyrelsens anbefalinger om alderssvarende, sund, varieret og ernæringsrigtig kost, samt de Nordiske Næringsstofanbefalinger for at børnene kan spise sig mætte samt følge energiindhold og -fordeling. at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet På den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere og dette hjælper til at børnene bevarer et lystfuldt forhold til maden og måltidet. Fokus på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at måltidet foregår i en legende, lystfyldt atmosfære. Betydningen af de fysiske rammer Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem Det er en fordel at måltidet tilberedes lokalt. På denne måde kan der arbejdes med sammenhænge og måltidet kan starte længe før man sidder ved bordet. Børnene kan være med til indkøb, tilberedning, de kender dem der laver maden og de dejlige dufte spredes i institutionen Det er en fordel at spise i et andet rum end der, hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde Det er vigtigt at medarbejderne kan blive siddende og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele indenfor rækkevidde Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus både på børnenes medbestemmelse og samtidigt underbygge fællesskabet Måltidets sociale betydning Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fælleskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur etc. Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag 4 5

4 MADDANNELSE Forskellige forskere, udviklere og praktikere arbejder med maddannelsesbegrebet. Udgangspunktet er en tilgang til maddannelse som: En livlang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til mad og måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation omkring maden. Formålet er, at vi kan tilgå mad og måltider på en kompetent, kritisk, reflekteret og bevidst måde. På baggrund af eksisterende viden om mad, måltider, måltidspædagogik og maddannelse har vi i Måltidspartnerskabet udarbejdet forslag til indhold og pædagogiske tilgange i arbejdet med maddannelse. Maddannelsen er beskrevet i 8 delelementer, men skal ses i et helhedsperspektiv. Maddannelsens elementer illustreres i nedenstående Maddannelsesblomst. Som det fremgår af Maddannelsesblomsten handler elementerne om mangfoldig virksomhed, oplevelser og erfaringer ved at eksperimentere, øve, reflektere og lære i det perspektiv at lære at tage stilling og handle. Litteraturstudierne af de pædagogiske tilgange og erfaringer viser, at børnenes aktive deltagelse og samspil med hinanden og medarbejdere og det, at aktiviteterne er sammenhængende og meningsgivende, er afgørende for resultaterne af det pædagogiske arbejde med mad og måltider. Inspiration til de daglige pædagogiske aktiviteter med mad og måltider Med Maddannelsesblomsten håber vi både at inspirere til de konkrete daglige aktiviteter og til mad- og måltidspædagogiske overvejelser, alt sammen i lyset af de Pædagogiske læreplaner. I det følgende afsnit præsenterer vi, en række forslag til aktiviteter i maddannelsen ordnet efter elementerne i maddannelsesblomsten. Vores hensigt er at inspirere arbejdet med de 6 læreplanstemaer, ved hjælp af de forskellige elementer i maddannelsen. På siderne 28 og 29 er indsat et skema til inspiration med arbejdet med Maddannelse i de 6 Læreplanstemaer. Brug alle de legende organiseringsformer I kender fra andre sammenhænge. Funktionslege, rollelege, konstruktionslege, regellege, huskelege, imitationslege og løbelege, orienteringslege, huskelege, imitationslege. Brug også alle de gode erfaringer I har med forskellige måder at organisere på enkeltvis, sammen to og to eller i små eller store grupper. Brug også kendte elskede lege som ramme for aktiviteterne sådan, at børnene bliver aktive, og nysgerrigt oplever, reflekterer og lærer. MADDANNELSESBLOMSTEN Ellen Ravn Habekost Eksperimentere, øve og lære at: skrælle rive snitte piske veje af smøre pille vaske skrubbe og skure Skabe indsigt og forståelse: jord til bord råvarekendskab dyrehold undgå madspild grøntsagsdyrkning Tage stilling og handle: vælge mad tage beslutninger håndværk ressourcer beslutningskompetence Opleve kulturel mangfoldighed i: retter og måltider højtider traditioner tilberedningsmetoder borddækning sprog Maddannelse kulturel mangfoldighed Sprogliggøre og tænke over: råvarer (hvordan ser de ud) anretning konsistens oplevelser læreprocesser lyst og mod sanser dig og de andre Oplevelser og erfaringer med: næring og velvære dække bord værtsskab spise sammen vente på tur hygiejne og omtanke Mangfoldige invitationer: madmod madglæde smagsindtryk Oplevelser og erfaringer med: smag duft syn føle høre bevægelsessanser 6 7

5 Her er der inspiration til mulige aktiviteter: MAD, MÅLTIDER OG HÅNDVÆRK Før måltidet Under måltidet Efter måltidet Når maden skal tilberedes:være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt, afveje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter, forme brød og boller, hakke, snitte, rive salat Når bordet skal dækkes: Hente service i køkkenet og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden i køkkenet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud i køkkenet og bede om mere. karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og ben ud af fisken. Rydde af bordet og sætte den brugte service i stakke og bestik ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje guld og måske være med til at vaske op. Hygiejne Husk at vaske hænder Børnene skal lære at vaske hænder grundigt: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Gode huskeregler Børnene skal også lære, at: De ikke må putte fingrene i mund, næse eller hår, mens de er i køkkenet.holde råvarer adskilte, fx råt kød eller æg fra tilberedt mad De ikke må smage på fx råt kød, dej og lignende Her gøres der erfaringer med og læres grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner, fx at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningen. Dette element handler om, at børnene gennem deltagelse i madlavningen og andre aktiviteter i sammenhæng med mad og måltider opnår kompetencer i f.eks. at skrælle, snitte, pille, rive og ælte eller røre i dejen, grøden eller farsen. De afprøver, øver og opnår motoriske mestringskompetencer som bidrager til selvværdet. Når børnene inddrages i madlavningen, enten på stuerne eller i køkkenet, får de gennem praktiske handlinger indsigt i, hvordan mad tilberedes og hvilke ingredienser, der kommer i. Dette er med til at give dem indsigt i sammenhænge og forskellige fødevarer. God hygiejne er også en grundlæggende færdighed. Kartoffelmelværsksted I kan selv let fremstille kartoffelmel. Kartoffelmel er stivelse udvasket med vand og ikke formalet. Det meste af kartoflen består af vand og de kartofler, der er bedst egnede til dette er sorter, der indeholder mest stivelse. Disse kartofler kan blive helt uldne i overfladen, når de koges. Disse er også meget velegnede til kartoffelmos. Begynd med at skrubbe kartoflerne grundigt. Riv dem for at få stivelsen til at komme frem. Denne tykke væske kalder vi rivsel. Hæld den væsken op i en si. Lad væsken dryppe fra og tryk/vrid klædet i en beholder. Dyp igen klumpen i vand og gentag nogle gange. Stivelseskornene vil nu ligge som hvidt slam på bunden af beholderen. Hæld forsigtigt vandet fra og tør slammet til mel. Eksperimenter med jævning ryst og rør I kan også eksperimentere med jævninger. F.eks. ved at jævne kødsovsen eller en god grøntsagssuppe med lidt hvedemel og frugt eller bærgrød med kartoffelmel. Kartoffelmeljævninger er også rigtig gode til asiatiske retter, hvor man gerne vil bibeholde farverne. Kartoffelmel bruges også til desserter, kager og i brød. Hvordan hæver dejen til brødet? rør, ælt og form Prøv forskellige bageteknikker og hævemetoder: hævning med gær, - koldt og varmt, - og hævning med surdej. Kig på og snak om processen undervejs og smag på resultatet. Et lille forsøg med gær I kan også prøve dette lille forsøg med vand og gær. I skal bruge 1 flaske med skruelåg og 1 ballon pr. barn, der deltager og mel, gær og vand. Fyld flasken halvt med lunken vand og kom en klump gær på størrelse med en ært og en spiseskefuld mel. Skru låget på og ryst godt. Skru låget af igen og sæt en ballon på toppen af hver flaske. Flasken stilles lunt og gæringsprocessen vil betyde at ballonen langsomt pustes op. Derfor er bollerne luftige, når der er gær i. Øvelse gør mester Der er rigtig mange muligheder for at inddrage børnene i aktiviteterne både før, under og efter måltider. Derved giver I dem muligheder for at øve sig i forskellige håndværksmæssige færdigheder. Børnene bliver selvhjulpne, selvstændige og selvværd og selvtillid vokser. Vi koger grød Kog grød af forskellige korn, kerner og gryn. Sæt korn og kerner i blød, inden kogningen, hvad sker der så? Prøv også med forskellige toppings, duft, smag og snak om dem. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får opgaver, der indebærer en begrænset hygiejnisk risiko, f.eks. at skære brød, kager, frugt eller grønsager. Lad børnene være med Børnene kan stort set være med til det hele. Arbejdet skal forberedes, tilpasses og deles op i overskuelige processer og alle børn kan ikke det samme. Flæk evt. grøntsager og frugter der skal snittes, så de kan ligge stabilt på skærebrædderne. Brug skarpe knive det er nemmest at arbejde med skarpe knive og resultatet bliver bedre. Tænk også på principper i den motoriske udvikling:.store bevægelser udvikles før små bevægelser. Røre, skrubbe og vaskeopgaver før snitte og skrælle Motorikken i arme og overkrop er lidt tidligere udviklet end i ben og fødder. Lad derfor evt. de mindste børn sidde på en stol, når de skal være med i køkkenet 8 9

6 MAD, MÅLTIDER OG SPROG Kong gullerod og frøken persillerod, så en porre der lå på en båre, den havde fået bankekød af en pebernød Den sandfærdige historie om Filippaæblet I gamle dage, omkring 1880, hører den unge pige Filippa i skolen om bestøvning af blomster og, at man kan så et æbletræ af kernerne i et æble. Filippa kender et træ i skoven, hvor æblerne smager godt. Hun tager nogle med hjem og sår kernener. 2 af kernerne spirer og planterne vokser sig store i moderens blomsterbed. Det ene lille træ bliver spist af en ko der forvilder sig ind i haven, mens det andet begynder at bære frugt. Det første år træet bærer frugt, bliver æblerne spist for tidligt. De er sure og smager ikke godt. Men så året efter bliver æblerne høstet på det rigtige tidspunkt. De er modne og smager fantastisk. Æblerne bliver opkaldt efter den unge pige og kommer til at hedde Filippa-æbler. Æblerne smager så dejligt, at de dygtigste æbleeksperter i landet giver dem priser og store berømmelser. Faktisk er de så gode, at der bliver sendt en kurv med æbler til kongen. Filippas far starter en planteskole, hvor han dyrker disse fantastiske æbler. Han skærer kviste fra det fantastiske træ og poder dem på andre æblestammer. På den måde får han flere og flere Filippa-træer, som kan sælges, så flere mennesker kan smage og spise disse fantastiske æbler. Måske har I også et Filippa æbletræ derhjemme, eller måske kender I nogen der har. Man siger, at træet som Filippa selv avlede frem af kerner fra det gode træ i skoven, endnu står i en have i Hundstrup på Fyn. Se det er en rigtig og sandfærdig historie. Måske I kunne lave et lille skuespil om Filippa. Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Her handler det om læring og bevidstgørelse ved hjælp af den sproglige anvendelse og refleksion over de forskellige råvarer, oplevelser og læreprocesser. Aktiviteter og oplevelser omkring maden og måltidet byder på mangfoldige anledninger til udvikling og nuancering af sprog og kendskab til forskellige symboler og tegn. Også ved at italesætte sanseindtryk og oplevelser udvikles børnenes sproglige kompetencer. Samtalen om f.eks. smagsnuancer bidrager til at forstå og anvende sproget nuanceret. Et nuanceret sprog gør at børnene kan kommunikere om at f.eks. broccoli er for bitter, at de gerne vil have lidt dressing på og dermed gerne vil spise det. Den magiske frugt og grønttaske I skal bruge en taske eller en kasse med forskellige grøntsager og frugter. Inviter evt. børnene til at tage frugt eller grønt med hjemmefra. På skift tager børnene en frugt eller en grøntsag op af tasken/ kassen, fortæller hvad den hedder, hvordan den smager, hvad den kan bruges til. Eller hvad I nu finder på. Bær Bingo Tag fotos af forskellige bær og lav jeres eget spil, så I kan spille Filippa, Ingrid Marie, Mutzu.. Æblerne har navne. Det har de allerfleste frugter, stenfrugter og bær man kan købe i Danmark. Smag på forskellige frugter og bær og snak om deres navne, hvordan de smager og ser ud. Ser ud Kigge på forskellige fødevarer, service, mønster på duge, Dimensioner, overflader, former Smager Fokusere på smag og konsistens Forskellige smage hvordan beskriver du smagen af. Fokusere på konsistenser og snakke om dem Føles Høres Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning, Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistenser Hvordan lyder det når vi knækker et råt æg, et kogt. Kan vi lave rytmer med skrubbekosten i kartoffelspanden? Dufter/lugter Dufter og lugter til forskellige fødevarer Hvordan I kan kende forskellige fødevarer på duften og beskrive dem. Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks bordplan Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor..)højre, venstre, navne på service Spisningen Sender rundt Hvordan vi spørger om mere, Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkner og Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, skylle af vaske, sæbe Bær-Bingo. Eksempler til inspiration til at understøtte sprogtilegnelse i forbindelse med mad og måltider 10 11

7 Når I vil præsentere: I kan bruge: I kan prøve og snakke om: Sødt Syrligt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, mælk, tørret frugt. Moden og umoden frugt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner Passer det at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater? Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær MAD, MÅLTIDER, LYST OG MOD Det er vigtigt at tilbyde mange invitationer til at smage og snakke om mad, både den man kender og den man ikke kender. I maddannelsestænkningen her undgår vi bevidst at tale om kræsenhed. Vi taler om madmod, madglæde og mangfoldige smagsindtryk gennem præsentation af mange forskellige fødevarer. Variation i mad og måltider er en vigtig faktor i forhold til, at børn vælger varierede fødevarer. Derfor er det vigtigt, at børnene får mange og alsidige oplevelser med mad og måltider og, at de inddrages i tilberedningen af maden. Der er udviklet forskellige metoder til arbejdet med madmod og madglæde. Sapere-metoden er en af dem. Denne metode understøtter denne tilgang og er en tilgang der prioriterer sanselighed og kropslighed højt. Der duftes, føles og smages på maden, ligesom den praktiske håndtering i forhold madlavningen er det. Børnene lærer grundsmagene for at kunne finde frem til sin individuelle velsmag og lærer at kunne sætte ord på følelser omkring mad, så de kan fortælle, hvad de smager og hvad, der er velsmag for dem, - og det modsatte. Sapere kommer af latin og betyder at smage og at kunne. Smageværksteder Præsenter de 5 grundsmage, sødt, syrligt, salt, bittert og umami i små værksteder og snak om dem. Salt Salt, spegepølse, bacon Smag på forskellige spegepølser. Smager de ens? Bittert Umami Fælles madmod Børnenes madmod hænger tæt samme med de voksnes madmod. Det er derfor vigtigt de voksne er bevidste om, hvordan de pædagogisk håndterer, hvis der er mad de ikke bryder sig så godt om. Alle kan ikke lide alt, men det er ikke hensigtsmæssigt at en hel stue ikke spiser fisk, fordi de voksne ikke kan lide det. Giv retterne spændende navne I nogle daginstitutioner er der gode erfaringer med at give retterne sjove og spændende navne for at højne madmodet. Grøn peber, mørk chokolade, ruccolasalat, rosenkål, radiser Fisk på tallerkenen Der er gode grunde til også at sætte fokus på madmod i forhold Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven til fisk. Fisk er en meget sund fødevare, men mange spiser ikke fisk. I kan tage på besøg hos fiskehandleren, se ham rense en fisk og røre ved dem. Kigge på fotografier, lære fiskenes navne og smage på forskellige tilberedninger er med til at give mod på at spise fisk. Eksperimenter med at lægge grøntsager eller frugter i koldt vand en halv times tid. Prøv at smage på vandet. Smag også på de udvandede frugter og grøntsager Smag på de forskellige fødevarer og snak om hvordan smagen føles inde i munden Man bliver modig, når man er med til det hele Der er rigtig mange erfaringer med, at børns madmod vokser, når de får lov at være med. Med til at bestemme menuen, være med til at købe ind, tilberede, dække bord og anrette og ikke mindst, stolt præsentere den for de andre Sto rk med Åkander GRissegrød på lægslim Kød i mørke 12 13

8 MAD, MÅLTIDER OG SANSER Her er der fokus på næring til alle sanser, om evnen til at reagere og reflektere på sanseindtryk. Gennem sansning skaffer vi information om omverdenen, bearbejder denne og skaber på ny. Når vi spiser er alle sanser i brug. Mad er ikke kun til maven. Lækker mad taler til alle sanser på en gang. Smag, duft, syns, høre og føleindtryk. Hvordan ser madvarerne og retterne ud? Hvordan høres lyden af en gulerod, der tygges, når man holder sig for ørerne og hvordan føles moden og umoden frugt inde i munden? Bevægelsessanserne er også i spil. Maden og måltiderne og aktiviteterne omkring disse, indeholder også mangfoldige invitationer til at bevægelsessanserne næres og grov og finmotorik udvikles. Lugtesansen Lugten/duften spiller en stor rolle for oplevelsen af mad. Lugtesansen er med til at nuancere smagsindtryk, - en stor del af evnerne til at smage er direkte forbundet med lugtesansen. Tænk bare på hvor lidt vi kan smage, når vi er forkølede. Duftememory Til dufte memory skal I bruge forskellige madvarer eller krydderier med tydelig duft. Fyld dem i små ikke gennemsigtige beholdere og bind et stykke stof, f.eks ostelærred over. Der skal være 2 af hver slags. Legen går ud på at dufte sig frem til, hvilke 2 beholdere, der hører sammen. I kan bruge mange forskellige dufte, men vælg nogle der afgiver tydelig duft: Nordiske fødevarer: kamille, fennikel, tørret løg, sennepsfrø Krydderier fra frememde lande: vanille, stjerneanis, peber, karry, ingefær Danske krydderurter: persille, timian, løvstikke, purløg, sødskærm Frugt: Æbler, meloner. Brug morteren Knus de krydderier I skal bruge i en morter. Se, duft, smag og snak også om dem. Synssansen Synssansen er en dominerende sans. Den står for ca. 80% af vore oplevelser. Derfor betyder det meget, hvordan maden ser ud, at den er lækker for øjnene at se på. Tænk i farver, uanset om det er et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. I kan evt. sigte efter at have 3 farver i et måltid. Farve o-løb I skal bruge en lille kvadratisk papkasse som terning. Farv alle sider med forskellige farver. Læg poster ud i form af frugt og grønt, som I ordner efter farve. Slå med terningen. Lav evt også et ark, hvor børnene kan krydse af, når de har været ved posten. Følesansen Mad kan føles forskelligt at røre ved og føles også forskelligt i munden. Mad har forskellig konsistens og dette kan også have betydning for, om vi bryder os om den eller ej. Vi kan føle varme og kulde, når vi spiser, - og nogle fødevarer snerper næsten munden sammen. Prøv også en kimsleg med frugt og grønt Pizzabageren En sanseleg, hvor vi forbinder berøring med de forskellige ingredienser i en pizza. Et barn ligger på gulvet og skal blive til en pizza (Lad børnene ligge på maven. Sansecellerne sidder tættest på forsiden). Et eller flere børn er bagere. De ælter først dejen, ruller den ud, smører tomatpuré på, lægger ost på, store stykker skinke, sætter pizzaen i ovnen, ved at trække i armene. Trækker den ud igen, når den er bagt. Høresansen Lyd hører også sammen med mad og måltider. Der kommer mange forskellige lyde, når vi tilbereder maden og når vi selv og andre spiser den. Brød med skorpe, forskellige sprøde frugter og grøntsager, nødder, ristet bacon, syltede asier og agurker, er mad der særligt giver lyde. Hvordan lyder det, når I spiser forskellige fødevarer, - prøv også at holde jer for ørerne. Bevægelsessanserne er også med Følesansen, muskel-ledsansen og balancesansen betegnes traditionelt som bevægelsessanser. Også disse sanser er der rig mulighed for at nære i forbindelse med aktiviteter i relation til mad og måltider. I sidste ende handler det om, at børnene bliver i stand til at samordne de forskellige sanseindtryk til videre brug. For eksempel er det at kunne hælde mælk op i kop uden at spilde en fin samordning mellem synssansen og muskel- ledsanserne. Når denne kompetence bliver automatiseret og sanserne er godt integrerede, kan børnene gøre det, uden at tænke nærmere over det. Dette har stor betydning for børnenes trivsel

9 MAD, MÅLTIDER DIG OG DE ANDRE Måltidet er en social begivenhed og derfor er samarbejde og de menneskelige relationer det sociale liv omkring maden og måltidet vigtigt at fokusere på. I FRIDA-projektet er undersøgt betydninger af at pædagoger og børn spiser sammen. Her viser det sig, at ved at dele et fælles måltid oplever børn og pædagoger en helt anden form for bordfællesskab, hvor man kan dele sine oplevelser og erfaringer, udfordre og støtte hinanden i forhold til at smage, udvikle og dele sine tidligere erfaringer med mad. Dette kan videreudvikles ved, at børnene får lov at tage del i måltidsplanlægningen og madlavningen og dermed udvikler ejerskab for deres måltider. I indledningen til dette materiale er beskrevet vigtigheden af, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse. Derfor er det også nødvendigt at spisningen og bordfællesskaberne iværksættes sådan, at børnene både nyder maden, sanser og lærer god bordskik. Aftaler om samvær ved bordet I mange sammenhænge bruger vi begrebet bordskik, som refererer til særlige skikke ved bordet. Selvom der formentlig findes nogle fælles opfattelser af god bordskik, så er der stadig stor forskel fra familie til familie og fra institution til institution. Derfor er det en god ide at skikke, der handler om samværet ved bordet er noget børn og voksne aftaler med hinanden, skriver ned og hænger op og kommunikerer ud til forældrene. Tag på udflugt Smør madder og pak dem ned i madkasser eller i madpapir og tag på udflugt. Det kan både være en skovtur og ned i det fjerneste hjørne af legepladsen. Når vi ikke spiser det samme Forskellig kultur, religion og måske allergi kan betyde, at ikke alle børn må spise det samme. Her må I aftale med forældre, hvad børnene må få at spise og hvordan I taler med børnene om det. Uanset hvad, er det vigtigt at I får drøftet, hvordan I arbejder med dette, så børnene med hver deres forskelligheder rummes på en god måde. Når der er børn fra mange kulturer, giver det også mange gode anledninger til at bruge dette aktivt i dagligdagen. Restaurant Indret sammen med børnene små restauranter med små borde buffeter til mad og drikke. Giv også børnene forskellige roller som gæster, kokke og tjenere. Mæthed og velvære Alle børn er ikke lige sultne eller madmodige, men de skal være mætte og føle sig godt tilpas. Hjælp dem med passende portioner, måske ad flere gange og snak med dem om mæthed. Hvad er mæthed og hvordan føles den? Fælles måltider skaber fællesskab Børn, der spiser sammen lærer også af hinanden. De fælles måltider kan også betyde flere gode venner på kryds og tværs i børnegrupperne. Det skaber samhørighed at spise sammen. Når rammerne er fælles og tydelige, er det nemmere for børn og voksne at agere og den dejlige mad kan nydes i fælleskab. Når I snakker om hvilke skikke, der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil og må. Det kan det være en ide at tale om: Skal maden op på en tallerken? Hvordan man gør, så alle kan få? Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen? Hvordan vi starter og slutter måltidet? Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes det er rart? Det kan være der gælder andre skikke, når I spiser ude ved bålet 16 17

10 MAD, MÅLTIDER OG KULTUREL MANGFOLDIGHED Her handler det om, at børnene inviteres til at udfolde sig varieret og møde mangfoldige mad og måltidskulturer. Maden og måltiderne er væsentlige kulturudtryk og er derfor med til at give et bredt spektrum til opfattelse af hele verden, sig selv og de mennesker vi færdes imellem. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, med fokus på processer og forskelligheder erhverver de sig viden, færdigheder og holdninger til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, vide og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse mm. Gæstekokke Der er ofte mange ressourcer at hente hos familier med anden etnisk baggrund end danske. Inviter dem til at være gæstekokke og lad dem overtage køkkenet for en dag. Lad dem lave den mad de holder af og kan lide og lad dem fortælle om den. Restauranter i den vide verden I kan også indrette restauranter, der serverer retter fra den vide verden. Dæk bord og indret og I kan bede køkkenet lave: Burgere fra USA, pandekager fra Mexico, spaghetti og pizza fra Italien, smørrebrød fra Danmark, eksotisk frugtsalat. Prøv også at sidde på gulvet som de gør i Kina. Indret med lave kasser som borde. Vikinger Læs, fortæl og snak om vikinger. Hvem var de, hvordan boede de, hvilken mad lavede de og hvilke råvarer brugte de? Her er det oplagt at lave bålmad. Prøv at lave kærnemælksost, lammegryde over bål, vikingegrød med bær, kogte hvedekerner med kød og urter Æbler fra Danmark Når æbler er i sæson kan I sikkert hente nogen mange steder. Find ud af hvad æblerne hedder, fotografer, tegn og smag på dem. Hvordan gemmer vi æbler i vores kultur? Hvordan gjorde vi i gamle dage. I kan prøve at lave juice/ æblesaft/æblemost, æblemarmelade, æblegele, æblesmør, chutney med æbler, tørrede æbleringe, æbleeddike, æblemos, æbleis, æblesirup, henkogte æbler eller æbler på frost. Luciafesten, Fastelavn, Sankt Hans, Halloween fester med traditioner Inddrag børnene i beslutninger om hvilke lege I skal lege, hvad I skal spise og selvfølgelig i tilberedningen af maden. Til Luciafesten kan I pynte deltagernes hoveder med hjemmelavede kranse af forskelligt materiale. I kan bage Luciabrød eller lussekatter, som de hedder på svensk Til Fastelavn kan I bage fastelavnsboller og pynte dem med glasur og forskellig pynt, lege bide til bolle og lave fastelavnsris. Prøv også at pynte risene med tørrede æbleringe. Sankt Hans er midsommerfesten. Bål, midsommer, båltaler, snobrød. I kan også lave en heksegryde en suppe på vilde urter, f.eks brændenældesuppe. Halloween en tradition der er kommet til Danmark i de senere år. Hyggelig uhygge, udklædning og uhyggelig mad. Og så er der jo også både Påsken og Julen, som fejres på forskellig vis rundt om i verden. Undersøg, prøv og snak

11 Kåltype Tilberedningsteknik Retter. Både traditionelle og udviklede af børn og voksne. Eksempler: Blomkål Rå, råmarineret, letkogt, kogt og blendet, ristet Salat, suppe, tilbehør Rødkål Rå og kogt Rødkålssalat og traditionel kogt rødkål. Eksperimenter med forskellige former for syre og sødme Spidskål Råt, dampet, lynstegt, blancheret, Dampede som tilbehør Hvidkål Rå, marineredt, lynstegt, stuvede, hakkede Kåldolmer, forårsruller, Grøntkål Kogt, råt, blancheret Grøntkålssuppe, salat og i wokretter Palmekål Kogt I supper og wok-retter MAD, MÅLTIDER OG BESLUTNINGSKOMPETENCER Det er målet, at børnene på sigt udvikler evne til at træffe bevidste valg på baggrund af oplysning og kritisk stillingtagen. Her er den åbne dialog om forskellige sansninger og oplevelser, der indeholdes i aktiviteterne omkring maden og måltiderne af ganske væsentlig betydning i forhold til at udvikle kritisk stillingtagen. Det er også væsentligt, at aktiviteterne tilrettelægges i en åben, deltagerorienteret og eksperimenterende form. Gæstekokken bestemmer Lad et eller flere børn gå med i køkkenet og lad dem være med til at beslutte, hvilke ingredienser der skal i kødsovsen, hvilke kerner der skal i brødet, osv. Lad dem også være med til at smage og smage til. Del jeres viden om tilsmagning med børnene og prøv noget forskelligt. Byg selv mad Nogle retter er velegnede til byg selv ; burgere, salater, rugbrødsmadder, grød med toppings, pizza og til fødselsdagsfesten er det også dejligt at bygge sin helt egen minilagkage med masser af forskellig frugt. Arranger de forskellige råvarer i små skåle og fyld op efterhånden. Så bliver det ved at se lækkert ud og flere børn prøver måske noget nyt. Tag selv bord En gang imellem kan I arrangere Ta selv bord i institutionen til frokost. I denne aktivitet er der mange muligheder for læring, socialt og motorisk, og ikke mindst at øve sig i at vælge mad - pålæg, brød, grøntsager osv. Aktiviteten giver også gode muligheder for at tale om, hvad man godt kan lide, hvad der mætter godt, hvor mange forskellige ting, man har lyst at smage og spise, hvordan man får mange farver på sin tallerken osv. Ta selv bordet kan arrangeres både i institutioner hvor børnene medbringer mad hjemmefra og i institutioner, hvor der er madordning. I kan eventuelt også prøve at arrangere formiddagsmad og eftermiddags mad, som ta selv bord. Hvordan smager æblerne? Der er mange velsmagende æblesorter at vælge imellem i Danmark, som kan ses, smages, duftes og røres. Find mindst 2 forskellige sorter til denne aktivitet, som børn og voksne kan lave i fællesskab. Snak om æblet - det byder på mange begreber: skal, frugtkød, kærnehus, æblekerne, æblefrø, blomst, farve, glat/ru, æblebåd. Prøv at smage, er der en favorit? Hvor mange slags kål kender vi og hvordan kan vi tilberede dem? Find viden om hvilke slags kål vi har i Danmark, eller i andre lande. Snak om hvad der gror i haverne derhjemme, i kolonihaverne, på de store marker I måske besøger, find reklameaviserne frem og klip ud, tag billeder osv. Der findes også kinakål, glaskål og broccoli. Prøv og snak om forskellige måder at tilberede kål, hak, snit, riv, pil og snak om de forskellige smage og konsistenser og de retter der kommer ud af det. Kålmønstre I kan også få kendskab til de forskellige kål veda t skære dem over på tværs. Kig på de flotte mønstre, fotografer dem, tegn dem. Hvilken en skal vi vælge næste gang til salaten? Madkvalitet Når børn laver mad og smager på forskellige fødevarer er der også gode anledninger til at tale med børnene om madens gode kvalitet. Salaten skal være sprød og flot grøn, guleroden skal være saftig og spændstig, fisken skal lugte af vand og frugten frisk og dufte godt. Ugens sæson frugt eller grøntsag Børnene og de voksne vælger en eller flere af de grøntsager, der er i sæson, kigger på dem, rører ved dem, smager, snakker om dem og beslutter hvilken ret/hvilke retter, der skal laves

12 grøntsager krydderurter blomster Frugtbuske/træer Indendørs i potter, bakker og kukker Hele året Så rucola og spis kimplanten. Prøv også med sennep og radise karse Citrontræ Indendørs i potter, bakker og kukker Forår Tomater, salatagurk, Peberplante Basilikum, persille, purløg Grene fra frugttræer vi kigger på blomsterne MAD, MÅLTIDER OG RESSOURCER mælk Så til senere udplantning Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden Squach (forskellige slags), porre, tomater, agurk,majs, salat Bønner,ærter, gulerødder, rødbeder Basilikum Flerårige planter Jordskokker, rabarber Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv Tagetes,(lakrids og appelsin dufter) tallerkensmækker, solsikke Dild, persille Hør, mamelukærmer Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling Dahlia. Tages op og gemmes år efter år-kig på spirer Stikkelsbær, solbær, ribs,hindbæær Hvordan vi lægge, spor ud til at skabe forståelse for råvarernes vej fra jord til bord, bæredygtig fødevareproduktion og forståelse for pris og kvalitet. Forskellige undersøgelser og forskning viser, at haven er et oplagt læringsrum, at bruge i denne forbindelse. I haven er der forskellige muligheder for at lære gennem hands-on- erfaringer. Børnene synes det er et motiverende læringsrum. Dette betyder, at børnene husker det, de lærer i haven og kan bruge det i andre sammenhænge. Læring om jord til bord i gennem havedyrkning og gårdbesøg i forhold til førskolebørn er søgt dokumenteret og der konkluderes, at børnenes direkte involvering resulterer i et stort råvarekendskab. Det samme viser evalueringen af Haver til Maver. Det grundlæggende er, at børnene er med i haven, de oplever og undres og opdager mangfoldigheden der. Sammen med de voksne oplever de bæredygtige aktiviteter, de lægger møg og vinterdække på bedene så regnorme og andet småkravl har det godt og jorden bliver gødet. Nu begynder børnene at se og måske forstå sammenhænge derude, for så senere at kunne medvirke, påvirke og tage medansvar for bæredygtig udvikling. Vi bruger det hele Prøv at se hvor mange rettet, I kan få ud af en hel kylling. Suppe, tarteletter, salat med kylling. Tidlige kartofler i mælkekartoner Når det bliver forår kan kartofler med spirer sættes i jord i tomme mælkekartoner. For at dræne jorden kan I skære en lille ridse i hver side af bunden. Sæt kartoflerne i sydvendte vindueskarme. Når kartoflerne har vokset sig store, og jorden er lun, kan de sættes ud i et bed. Kartoffelspirevæddeløb Læg nogle kartofler i en kasse (gerne en skotøjsæske med låg) lav nogle små huller, så der kan trænge lys ind og sæt dem lunt. Hvilken kartoffel sender mon først lange spirer ud gennem hullet? Det tager et stykke tid, men til gengæld er der noget at snakke om, hver dag. Tage på gårdbesøg Lav aftaler med nærliggende gårde om at komme på besøg og Høstfest Hold høstfest og brug enten råvarer som I selv har dyrket, køb dem eller lad børn og forældre bidrage med noget derhjemmefra.. At gøre erfaringer med dyrkning Uanset om institutionens udendørs rammer er asfalt og stenbro eller den ligger ude på landet med jordtilligende, så er der mange forskelige muligheder for at gøre sig erfaringer med grøntsagsdyrkning og grøntsagernes vej til bordet og tilbage til jorden igen. I ovenstående skema er der forskellige udvalgte eksempler på forskellige dyrkningsmuligheder. I kan også selv så og avle frugttræer Har I lyst til at prøve at så æblekerner og avle et nyt frugttræ kan I prøve det. Æblekerner spirer kun, hvis de har været udsat for kulde i ca. 3 måneder. Prøv at lægge kerner i fugtigt grus i en beholder i køleskabet. Efter 3 måneder begynder de at spire. Herefter plantes de i potter og hvis de sættes lunt og I passer godt på dem, bliver de store allerede det første år. se forskellige dyr. Se hvor mælken, æg, kød osv. kommer fra

13 KOBLINGEN TIL DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Med disse 8 maddannelseselementer håber vi at have bredt begrebet ud, sådan det kan bidrage til inspiration til arbejdet med mad og måltider i forhold til dannelse og sundhed. Maddannelseselementerne skal naturligvis kobles til de Pædagogiske læreplaner. Her er givet få eksempler, så I kan evt benytte skemaet nedenfor i denne sammenhæng. Læreplanstema/ dannelse Mad, måltider og håndværk Mad, læring og sprog Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Betegne teknikkerne Krop og bevægelse Øve forskellig motorik Naturen og naturfænomener Forsøg med gær og hævning Kulturelle udtryksformer og værdier Mad,måltider, lyst og mod At turde smage noget nyt Mad, måltider og sanser Hvad kan jeg godt lide? Mad,måltider dig og de andre Sende rundt Mad, måltider og kulturel mangfoldighed Mad, måltider og beslutningskompetencer Mad, måltider og ressourcer 24 25

14 Pædagogfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Køkkenfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere med hver deres faglighed planlægger, arbejder sammen om det praktiske og følger op på aktiviteterne i forbindelse med mad og måltider. Eksempler: Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i fællesskab Køkkenfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når pædagogfaglige medarbejdere selv planlægger, gennemfører og efterbehandler måltiderne, uden på nogen måde at inddrage de køkkenfaglige medarbejdere. VI LØFTER I FLOK SAMARBEJDE OG ARBEJDSGLÆDE MELLEM STUE, KØKKEN OG FORÆLDRENE Vi har tidligere beskrevet betydninger af, at børnene er aktive deltagere i forbindelse med både selve madlavningen og de aktiviteter, der er forbundet hermed. Samtidigt har det stor betydning, hvordan de voksne i daginstitutionen agerer og samarbejder. I denne her sammenhæng tænker vi særligt på, hvordan de pædagogfaglige og de køkkenfaglige medarbejdere samarbejder og understøtter hinandens arbejde med den fælles hensigt, at børnene får dejlig mad og bliver mætte i rare omgivelser samtidig med, at de lærer og udvikler sig Samarbejdet mellem forskellige medarbejdergrupper er forskelligt fra sted til sted og er afhængige af flere forhold. Derfor er det vigtigt, der bygges bro mellem børnenes hjem og institutionen i relation til mad og måltider. I kan: Informere ved hjælp af billeder og små film, der viser aktiviteter med mad og måltidet Brug billeder af dagens menu, så er der noget at tale om. Giv opskrifter med hjem. Blive inspirerede af retter som forældrene foreslår Pædagogfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når det er aftalt at børn deltager i madlavningen og hvordan Når servering og præsentation af maden er aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er med på stuerne Når køkkenfaglige medarbejdere selvstændigt planlægger hvilken mad der skal serveres, beslutter serveringen I ovenstående skema vil vi vise forskellige måder at samarbejdede og inddrage hinanden Når maden kommer fra centrale køkkener og måltidet kan betegnes som bespisning uden pædagogiske elementer Samarbejdet med forældrene har også stor betydning for, hvordan børn agerer i forhold til mad og måltider, og hvordan de udvikler kompetencer i denne sammenhæng. Forældrene er ikke tilstede,når der serveres frokost i daginstitutionen og ved ikke helt, hvad der foregår og hvor selvhjulpne, deres børn bliver

15 SÆT FÆLLES MÅL FOR MÅLTIDER Når vi vil arbejde bredere og også mere langsigtet mod bedre og sundere mad og måltider i daginstitutionerne, så er det vigtigt, at alle arbejder sammen om de samme mål. Derfor er det en god ide at formulere en mad- og måltidspolitik, som alle har ejerskab til. Både køkkenmedarbejdere, forældre, ledelse, pædagoger og medhjælpere. Der er mange fordele ved at have en mad- og måltidspolitik. Her vil vi særligt nævne 3: Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider. Dette skaber fælles afsæt og retning for pædagoger og medarbejdere i køkkenet. Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår, når de er væk hjemmefra Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvordan kommer man i gang? Et bredt ejerskab er udgangspunktet for vellykkede resultater af arbejdet med at skabe og anvende mad- og måltidspolitikker. Derfor er det vigtigt, at I fra starten inddrager repræsentanter fra ledelse, forældrebestyrelse, køkkenfaglige medarbejdere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og andre, der kan være med til at bidrage, både til udformning og forankring af politikken. Når der skal formuleres en mad- og måltidspolitik kan der tages afsæt i følgende 4 trin: Saml en arbejdsgruppe og start med at skrive de aktiviteter I allerede har og er godt tilfredse med Formuler politikken. Det kan handle om: - Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? - Hvem har ansvaret for at iværksætte og udføre de forskellige aktiviteter - Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? - Hvordan skal de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer være for måltiderne - Hvordan arbejder vi med læring og dannelse Afprøv og sæt efterhånden hele politikken i gang. Det er vigtigt at alle er med. Hold fast, drøft og juster. En mad og måltidspolitik skal både vise retning og være dynamisk. Beslut f. eks at drøfte den 4 gange om året på pædagogiske møder. Vær også opmærksomme på, at jo mere jordnær og konkret mad- og måltidspolitikken er, jo lettere er det at handle efter. Børn må gerne være med i køkkenet Der er en række betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med hygiejnen, når man vælger at inddrage børn i madlavningen. Børn kan inddrages i madlavningen under forudsætning af, at: Der tilberedes mad til en mindre og relativt lukket personkreds, fx til børnehavens egne børn. Børn og personaler, der har været syge inden for de seneste dage med fx virus, kan ikke deltage i madlavningen. Inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete tilfælde. Blandt andet skal der være så meget plads i køkkenet, at man kan holde ferske råvarer, fx råt kød og æg og spiseklar mad adskilt, selv om der er flere om at lave maden. Børnene bliver instrueret i hygiejnen under tilberedning af mad. Personalet sikrer, at maden fremstilles på en hygiejnisk forsvarlig måde. Børnene opfylder de samme krav til personlig hygiejne som personalet. (Fødevarestyrelsen, 2015) 28 29

16 HENVISNINGER: Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1 71). København. Projekt FRIDA (Frokostordninger i daginstitutioner), Aalborg Universitet København, Institut for planlægning indeholder 3 ph.d projekter, som er under udarbejdelse aau.dk/om+frida/ Andet materiale til inspiration Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. Munksgaard Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2.udgave. Munksgaard. Wilhelmsen,B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen barnehagen som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis: Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner 30

17 Måltidspartnerskabet ISBN

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet

INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER Måltidspartnerskabet Måltidspartnerskabet byder velkommen...3 - Forord...3 - Læsevejledning...3 Maddannelsesblomsten...4 Aktuel viden...6 - Maddannelse...6 - Sociale rammer

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Fælles måltider mere end mætte maver

Fælles måltider mere end mætte maver Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven

Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Generelt Gennem den mad vi serverer, vores kost- og måltidspolitik og det daglige arbejde i Rosenhaven vil vi gerne: Give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Maddag 2016 det fælles måltid

Maddag 2016 det fælles måltid Maddag 2016 det fælles måltid Opskrifter til maddagen Forældrenes Landsforening MADDAG 2016 - OPSKRIFTER FOA 3 Maddag 2016 Opskrifter til maddagen Menu: Suppe på butternutsquash med gulerod og ingefær

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.

Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt

Læs mere

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt.

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt. Frokostmåltidet er i Daginstitutionen Tved ét af de tidspunkter, hvor den faste gruppe samles, og er sig selv. Det er her, børn og voksne samles efter at have været i gang i hele huset om formiddagen.

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere