INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR"

Transkript

1 INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR

2 Velkommen Med udgivelsen, Madleg inspiration til børns maddannelse og måltidskultur, håber vi at bidrage til, at det store maddannelsesarbejde der allerede foregår i de danske daginstitutioner af målrettede og bevidste ledere og medarbejdere i køkken og stue, kan få endnu mere vind i sejlene. Hæftet indeholder: Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur 3 Måltidspædagogik hver eneste dag 4 Hvilken viden har vi nu? 5 Maddannelse 6 Maddannelsesblomsten 7.Ideer til det konkrete arbejde med maddannelse: Mad, måltider og håndværk 8 Mad, måltider og sprog 10 Mad, måltider, lyst og mod 12 Mad, måltider og sanser 14 Mad, måltider dig og de andre 16 Mad, måltider og kulturel mangfoldighed 18 Mad, måltider og beslutningskompetencer 20 Mad, måltider og ressourcer 22 Koblingen til de Pædagogiske Læreplaner 24 Vi løfter i flok samarbejde og arbejdsglæde 26 Sæt fælles mål for måltider 28 Børn må gerne være med i køkkenet 29 Henvisninger 30 Madleg Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur Måltidspartnerskabet prøveudgave 2015 Oplag: 400stk. ISBN: Manuskribt Ellen Ravn Habekost, Projektleder i Center for Mad Krop og Læring og lektor ved Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt Bidragydere Claus Egeris, Måltidspartnerskabet Sekretariat Dorthe Ploug Hansen, Madkulturen Ellen Ravn Habekost, University College Lillebælt Erik Kristiansen, FOA Karen Leth, Kost- og Ernæringsforbundet Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer Sara Månsson, Fødevarestyrelsen Susan Rønholt Vasegaard, Landbrug & Fødevarer Vibeke Jørgensen, Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune Grafisk tilrettelæggelse Glad Design Illustrationer Glad Design Trykkeri Eks Skolens Trykkeri Udgivet af Måltidspartnerskabet i samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune og Madkulturen Kan rekvireres hos University College Lillebælt Forskning og Udvikling Mad Krop og Læring Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling. Vejlevej Jelling Direkte: Måltidspartnerskabets Sekretariat Stationsparken 31, 2600 Glostrup Direkte: INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR Med inspirationskataloget Madleg inspiration til børns maddannelse og måltidskultur ønsker Måltidspartnerskabet at bidrage til at giske arbejde. Hermed finder arbejdet med mad og måltider i såvel om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædago- videreudvikle en mad- og måltidskultur i vores daginstitutioner, der et sundheds- som et dannelsesperspektiv vej ind i Pædagoguddannelsen. med fokus på trivsel, sundhed og dannelse, bidrager til at børnene udvikler madmod, kompetencer og glæde ved at spise og indgå i Inspirationskataloget er et resultat af Måltidspartnerskabets projekt måltidsfællesskaber. Mad og måltider i daginstitutioner, der overordnet set arbejder for Mad og måltidsvaner dannes og udvikles i samspillet mellem at øge integration af mad og måltider i den generelle pædagogiske mennesker, blandt andet i det fælles rum omkring måltidet. Netop dannelsestænkning og bidrage til en professionalisering af både det derfor er det væsentligt, at daginstitutioner udvikler mad- og måltidspædagogikken, så den retter sig mod børnenes trivsel og dantiderne. Det er Måltidspartnerskabets håb at kunne inspirere med et pædagogiske- og det køkkenfaglige personale, når det gælder målnelse. Det er afgørende for succes, at indsatserne går hånd i hånd katalog over konkrete idéer og forslag til at samarbejde om måltider hele vejen fra institutionernes køkkenmedarbejdere og pædagoger og dannelse af børnenes madkultur mellem disse to faggrupper. til bord og børnemaver. Måltidspartnerskabets vision er at gøre det nemt at spise sundere Den pædagogiske arena omkring mad og måltider kan udnyttes måltider. Partnerskabet arbejder for at øge ligheden i sundhed i hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved Danmark. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de små børn og få at indskrive maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. skabt forandringer så tidligt som muligt. Inspirationsmaterialet skal Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den give ideer til, hvordan måltiderne, maden og tilberedningen af denne generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne kan iscenesættes i landets daginstitutioner så ALLE børn rummes. arbejder med. Arbejdet med sund mad og rigtig ernæring skal beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring måltiderne, nemlig God læselyst at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, Måltidspartnerskabet modet og viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Materialet er udarbejdet på grundlag af både teoretisk kildemateriale, viden indhentet fra det Vidensgrundlag og kilder Nærværende publikation er aktualiseret af indhold i bekendtgørelsen i den fyn og Vejle Kommune. Tak for både køkkenfaglige og pædagogfaglige bidrag. Også tak for daglige arbejde med mad og måltider i en række daginstitutioner i København, Faaborg-Midt- nye Pædagoguddannelse, som i første inspiration fra de institutioner, der deltog i Måltidspartnerskabets workshop. praktik indeholder et vidensmål, som Endvidere er der hentet inspiration fra Børneboxen, udgivet af Fødevarestyrelsen samt forskellige øvrige materialer. omhandler Såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige Vi har ligeledes fået tilladelse til at inddrage enkelte endnu ikke publicerede forskningsdata betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Den teoretiske inspiration er hovedsageligt hentet i Maddannelse, madmod og madglæde. fra FRIDA-projektet. Det tilhørende færdighedsmål er Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? udarbejdet for formuleret således: At anvende viden Fødevarestyrelsen (2013) af Sidse Schoubye Andersen og Lotte Holm. 2 3

3 MÅLTIDSPÆDAGOGIK HVER ENESTE DAG Mad og måltider er en fantastisk læringsarena. Hver eneste dag udgør vuggestuer og børnehaver rammer om børns daglige mad og måltider. Det er oplagt at udnytte denne pædagogiske arena omkring mad og måltider i daginstitutioner hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved for eksempel at arbejde med maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. Børnene kan lære sociale kompetencer, udvikle deres kropslige funktioner og bevægelser, blive kulturelt stimulerede, få indblik Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn i natur og naturfænomener samt udvide deres sproglige kunnen udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen. Daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på igennem dialogen om mad og i forbindelse med tilberedningen og indtagelsen af måltidet. Således vil arbejdet med sund mad en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. og rigtig ernæring beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring maden og måltiderne. Vi vil forhåbentligt se, at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, modet og Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den generelle pædagogiske dannel- trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles sesindsats, som daginstitutionerne arbejder med og som udføres frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og af både pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere. læring kan udfolde sig. Dagtilbudsloven giver mulighed for, at alle daginstitutioner tilbyder et sundt frokostmåltid, som en del af dagtilbudsydelsen. I Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rol- langt de fleste kommuner er det forældregruppen, der beslutter, om der skal serveres fælles frokost. lemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad Selvom forældrene evt fravælger den fælles frokostordning og - og måltidsvaner. børnene medbringer madpakker, er det stadigt relevant at arbejde med maden og måltidet i pædagogisk sammenhæng. Hvilken viden har vi nu? På baggrund af den opsamlede viden vil vi i det følgende beskrive, hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutionerne og hvilke gavnlige effekter man kan opnå via måltider i daginstitutioner ud over sunde kroppe. Vigtige temaer er: Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise Gode bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære Betydningen af de fysiske rammer Måltidets sociale betydning Maddannelse Mere om de enkelte temaer: Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. De iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran og vær bevidste om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen og tydelig ledelse. Dette betyder, at børnene får vakt nysgerrighed og reflekterer samtidigt med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. De skal tages med på råd og føle, at de har reel indflydelse på måltidet Dette kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, på den anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker. Gode bordmanerer i en legende, lystfyldt atmosfære På den ene side kan det handle om forventninger om, Madordninger i daginstitutioner skal efterleve Fødevarestyrelsens anbefalinger om alderssvarende, sund, varieret og ernæringsrigtig kost, samt de Nordiske Næringsstofanbefalinger for at børnene kan spise sig mætte samt følge energiindhold og -fordeling. at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet På den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere og dette hjælper til at børnene bevarer et lystfuldt forhold til maden og måltidet. Fokus på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at måltidet foregår i en legende, lystfyldt atmosfære. Betydningen af de fysiske rammer Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem Det er en fordel at måltidet tilberedes lokalt. På denne måde kan der arbejdes med sammenhænge og måltidet kan starte længe før man sidder ved bordet. Børnene kan være med til indkøb, tilberedning, de kender dem der laver maden og de dejlige dufte spredes i institutionen Det er en fordel at spise i et andet rum end der, hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde Det er vigtigt at medarbejderne kan blive siddende og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele indenfor rækkevidde Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus både på børnenes medbestemmelse og samtidigt underbygge fællesskabet Måltidets sociale betydning Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fælleskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur etc. Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag 4 5

4 MADDANNELSE Forskellige forskere, udviklere og praktikere arbejder med maddannelsesbegrebet. Udgangspunktet er en tilgang til maddannelse som: En livlang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til mad og måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation omkring maden. Formålet er, at vi kan tilgå mad og måltider på en kompetent, kritisk, reflekteret og bevidst måde. På baggrund af eksisterende viden om mad, måltider, måltidspædagogik og maddannelse har vi i Måltidspartnerskabet udarbejdet forslag til indhold og pædagogiske tilgange i arbejdet med maddannelse. Maddannelsen er beskrevet i 8 delelementer, men skal ses i et helhedsperspektiv. Maddannelsens elementer illustreres i nedenstående Maddannelsesblomst. Som det fremgår af Maddannelsesblomsten handler elementerne om mangfoldig virksomhed, oplevelser og erfaringer ved at eksperimentere, øve, reflektere og lære i det perspektiv at lære at tage stilling og handle. Litteraturstudierne af de pædagogiske tilgange og erfaringer viser, at børnenes aktive deltagelse og samspil med hinanden og medarbejdere og det, at aktiviteterne er sammenhængende og meningsgivende, er afgørende for resultaterne af det pædagogiske arbejde med mad og måltider. Inspiration til de daglige pædagogiske aktiviteter med mad og måltider Med Maddannelsesblomsten håber vi både at inspirere til de konkrete daglige aktiviteter og til mad- og måltidspædagogiske overvejelser, alt sammen i lyset af de Pædagogiske læreplaner. I det følgende afsnit præsenterer vi, en række forslag til aktiviteter i maddannelsen ordnet efter elementerne i maddannelsesblomsten. Vores hensigt er at inspirere arbejdet med de 6 læreplanstemaer, ved hjælp af de forskellige elementer i maddannelsen. På siderne 28 og 29 er indsat et skema til inspiration med arbejdet med Maddannelse i de 6 Læreplanstemaer. Brug alle de legende organiseringsformer I kender fra andre sammenhænge. Funktionslege, rollelege, konstruktionslege, regellege, huskelege, imitationslege og løbelege, orienteringslege, huskelege, imitationslege. Brug også alle de gode erfaringer I har med forskellige måder at organisere på enkeltvis, sammen to og to eller i små eller store grupper. Brug også kendte elskede lege som ramme for aktiviteterne sådan, at børnene bliver aktive, og nysgerrigt oplever, reflekterer og lærer. MADDANNELSESBLOMSTEN Ellen Ravn Habekost Eksperimentere, øve og lære at: skrælle rive snitte piske veje af smøre pille vaske skrubbe og skure Skabe indsigt og forståelse: jord til bord råvarekendskab dyrehold undgå madspild grøntsagsdyrkning Tage stilling og handle: vælge mad tage beslutninger håndværk ressourcer beslutningskompetence Opleve kulturel mangfoldighed i: retter og måltider højtider traditioner tilberedningsmetoder borddækning sprog Maddannelse kulturel mangfoldighed Sprogliggøre og tænke over: råvarer (hvordan ser de ud) anretning konsistens oplevelser læreprocesser lyst og mod sanser dig og de andre Oplevelser og erfaringer med: næring og velvære dække bord værtsskab spise sammen vente på tur hygiejne og omtanke Mangfoldige invitationer: madmod madglæde smagsindtryk Oplevelser og erfaringer med: smag duft syn føle høre bevægelsessanser 6 7

5 Her er der inspiration til mulige aktiviteter: MAD, MÅLTIDER OG HÅNDVÆRK Før måltidet Under måltidet Efter måltidet Når maden skal tilberedes:være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt, afveje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter, forme brød og boller, hakke, snitte, rive salat Når bordet skal dækkes: Hente service i køkkenet og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden i køkkenet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud i køkkenet og bede om mere. karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og ben ud af fisken. Rydde af bordet og sætte den brugte service i stakke og bestik ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje guld og måske være med til at vaske op. Hygiejne Husk at vaske hænder Børnene skal lære at vaske hænder grundigt: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Gode huskeregler Børnene skal også lære, at: De ikke må putte fingrene i mund, næse eller hår, mens de er i køkkenet.holde råvarer adskilte, fx råt kød eller æg fra tilberedt mad De ikke må smage på fx råt kød, dej og lignende Her gøres der erfaringer med og læres grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner, fx at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningen. Dette element handler om, at børnene gennem deltagelse i madlavningen og andre aktiviteter i sammenhæng med mad og måltider opnår kompetencer i f.eks. at skrælle, snitte, pille, rive og ælte eller røre i dejen, grøden eller farsen. De afprøver, øver og opnår motoriske mestringskompetencer som bidrager til selvværdet. Når børnene inddrages i madlavningen, enten på stuerne eller i køkkenet, får de gennem praktiske handlinger indsigt i, hvordan mad tilberedes og hvilke ingredienser, der kommer i. Dette er med til at give dem indsigt i sammenhænge og forskellige fødevarer. God hygiejne er også en grundlæggende færdighed. Kartoffelmelværsksted I kan selv let fremstille kartoffelmel. Kartoffelmel er stivelse udvasket med vand og ikke formalet. Det meste af kartoflen består af vand og de kartofler, der er bedst egnede til dette er sorter, der indeholder mest stivelse. Disse kartofler kan blive helt uldne i overfladen, når de koges. Disse er også meget velegnede til kartoffelmos. Begynd med at skrubbe kartoflerne grundigt. Riv dem for at få stivelsen til at komme frem. Denne tykke væske kalder vi rivsel. Hæld den væsken op i en si. Lad væsken dryppe fra og tryk/vrid klædet i en beholder. Dyp igen klumpen i vand og gentag nogle gange. Stivelseskornene vil nu ligge som hvidt slam på bunden af beholderen. Hæld forsigtigt vandet fra og tør slammet til mel. Eksperimenter med jævning ryst og rør I kan også eksperimentere med jævninger. F.eks. ved at jævne kødsovsen eller en god grøntsagssuppe med lidt hvedemel og frugt eller bærgrød med kartoffelmel. Kartoffelmeljævninger er også rigtig gode til asiatiske retter, hvor man gerne vil bibeholde farverne. Kartoffelmel bruges også til desserter, kager og i brød. Hvordan hæver dejen til brødet? rør, ælt og form Prøv forskellige bageteknikker og hævemetoder: hævning med gær, - koldt og varmt, - og hævning med surdej. Kig på og snak om processen undervejs og smag på resultatet. Et lille forsøg med gær I kan også prøve dette lille forsøg med vand og gær. I skal bruge 1 flaske med skruelåg og 1 ballon pr. barn, der deltager og mel, gær og vand. Fyld flasken halvt med lunken vand og kom en klump gær på størrelse med en ært og en spiseskefuld mel. Skru låget på og ryst godt. Skru låget af igen og sæt en ballon på toppen af hver flaske. Flasken stilles lunt og gæringsprocessen vil betyde at ballonen langsomt pustes op. Derfor er bollerne luftige, når der er gær i. Øvelse gør mester Der er rigtig mange muligheder for at inddrage børnene i aktiviteterne både før, under og efter måltider. Derved giver I dem muligheder for at øve sig i forskellige håndværksmæssige færdigheder. Børnene bliver selvhjulpne, selvstændige og selvværd og selvtillid vokser. Vi koger grød Kog grød af forskellige korn, kerner og gryn. Sæt korn og kerner i blød, inden kogningen, hvad sker der så? Prøv også med forskellige toppings, duft, smag og snak om dem. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får opgaver, der indebærer en begrænset hygiejnisk risiko, f.eks. at skære brød, kager, frugt eller grønsager. Lad børnene være med Børnene kan stort set være med til det hele. Arbejdet skal forberedes, tilpasses og deles op i overskuelige processer og alle børn kan ikke det samme. Flæk evt. grøntsager og frugter der skal snittes, så de kan ligge stabilt på skærebrædderne. Brug skarpe knive det er nemmest at arbejde med skarpe knive og resultatet bliver bedre. Tænk også på principper i den motoriske udvikling:.store bevægelser udvikles før små bevægelser. Røre, skrubbe og vaskeopgaver før snitte og skrælle Motorikken i arme og overkrop er lidt tidligere udviklet end i ben og fødder. Lad derfor evt. de mindste børn sidde på en stol, når de skal være med i køkkenet 8 9

6 MAD, MÅLTIDER OG SPROG Kong gullerod og frøken persillerod, så en porre der lå på en båre, den havde fået bankekød af en pebernød Den sandfærdige historie om Filippaæblet I gamle dage, omkring 1880, hører den unge pige Filippa i skolen om bestøvning af blomster og, at man kan så et æbletræ af kernerne i et æble. Filippa kender et træ i skoven, hvor æblerne smager godt. Hun tager nogle med hjem og sår kernener. 2 af kernerne spirer og planterne vokser sig store i moderens blomsterbed. Det ene lille træ bliver spist af en ko der forvilder sig ind i haven, mens det andet begynder at bære frugt. Det første år træet bærer frugt, bliver æblerne spist for tidligt. De er sure og smager ikke godt. Men så året efter bliver æblerne høstet på det rigtige tidspunkt. De er modne og smager fantastisk. Æblerne bliver opkaldt efter den unge pige og kommer til at hedde Filippa-æbler. Æblerne smager så dejligt, at de dygtigste æbleeksperter i landet giver dem priser og store berømmelser. Faktisk er de så gode, at der bliver sendt en kurv med æbler til kongen. Filippas far starter en planteskole, hvor han dyrker disse fantastiske æbler. Han skærer kviste fra det fantastiske træ og poder dem på andre æblestammer. På den måde får han flere og flere Filippa-træer, som kan sælges, så flere mennesker kan smage og spise disse fantastiske æbler. Måske har I også et Filippa æbletræ derhjemme, eller måske kender I nogen der har. Man siger, at træet som Filippa selv avlede frem af kerner fra det gode træ i skoven, endnu står i en have i Hundstrup på Fyn. Se det er en rigtig og sandfærdig historie. Måske I kunne lave et lille skuespil om Filippa. Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Her handler det om læring og bevidstgørelse ved hjælp af den sproglige anvendelse og refleksion over de forskellige råvarer, oplevelser og læreprocesser. Aktiviteter og oplevelser omkring maden og måltidet byder på mangfoldige anledninger til udvikling og nuancering af sprog og kendskab til forskellige symboler og tegn. Også ved at italesætte sanseindtryk og oplevelser udvikles børnenes sproglige kompetencer. Samtalen om f.eks. smagsnuancer bidrager til at forstå og anvende sproget nuanceret. Et nuanceret sprog gør at børnene kan kommunikere om at f.eks. broccoli er for bitter, at de gerne vil have lidt dressing på og dermed gerne vil spise det. Den magiske frugt og grønttaske I skal bruge en taske eller en kasse med forskellige grøntsager og frugter. Inviter evt. børnene til at tage frugt eller grønt med hjemmefra. På skift tager børnene en frugt eller en grøntsag op af tasken/ kassen, fortæller hvad den hedder, hvordan den smager, hvad den kan bruges til. Eller hvad I nu finder på. Bær Bingo Tag fotos af forskellige bær og lav jeres eget spil, så I kan spille Filippa, Ingrid Marie, Mutzu.. Æblerne har navne. Det har de allerfleste frugter, stenfrugter og bær man kan købe i Danmark. Smag på forskellige frugter og bær og snak om deres navne, hvordan de smager og ser ud. Ser ud Kigge på forskellige fødevarer, service, mønster på duge, Dimensioner, overflader, former Smager Fokusere på smag og konsistens Forskellige smage hvordan beskriver du smagen af. Fokusere på konsistenser og snakke om dem Føles Høres Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning, Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistenser Hvordan lyder det når vi knækker et råt æg, et kogt. Kan vi lave rytmer med skrubbekosten i kartoffelspanden? Dufter/lugter Dufter og lugter til forskellige fødevarer Hvordan I kan kende forskellige fødevarer på duften og beskrive dem. Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks bordplan Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor..)højre, venstre, navne på service Spisningen Sender rundt Hvordan vi spørger om mere, Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkner og Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, skylle af vaske, sæbe Bær-Bingo. Eksempler til inspiration til at understøtte sprogtilegnelse i forbindelse med mad og måltider 10 11

7 Når I vil præsentere: I kan bruge: I kan prøve og snakke om: Sødt Syrligt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, mælk, tørret frugt. Moden og umoden frugt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner Passer det at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater? Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær MAD, MÅLTIDER, LYST OG MOD Det er vigtigt at tilbyde mange invitationer til at smage og snakke om mad, både den man kender og den man ikke kender. I maddannelsestænkningen her undgår vi bevidst at tale om kræsenhed. Vi taler om madmod, madglæde og mangfoldige smagsindtryk gennem præsentation af mange forskellige fødevarer. Variation i mad og måltider er en vigtig faktor i forhold til, at børn vælger varierede fødevarer. Derfor er det vigtigt, at børnene får mange og alsidige oplevelser med mad og måltider og, at de inddrages i tilberedningen af maden. Der er udviklet forskellige metoder til arbejdet med madmod og madglæde. Sapere-metoden er en af dem. Denne metode understøtter denne tilgang og er en tilgang der prioriterer sanselighed og kropslighed højt. Der duftes, føles og smages på maden, ligesom den praktiske håndtering i forhold madlavningen er det. Børnene lærer grundsmagene for at kunne finde frem til sin individuelle velsmag og lærer at kunne sætte ord på følelser omkring mad, så de kan fortælle, hvad de smager og hvad, der er velsmag for dem, - og det modsatte. Sapere kommer af latin og betyder at smage og at kunne. Smageværksteder Præsenter de 5 grundsmage, sødt, syrligt, salt, bittert og umami i små værksteder og snak om dem. Salt Salt, spegepølse, bacon Smag på forskellige spegepølser. Smager de ens? Bittert Umami Fælles madmod Børnenes madmod hænger tæt samme med de voksnes madmod. Det er derfor vigtigt de voksne er bevidste om, hvordan de pædagogisk håndterer, hvis der er mad de ikke bryder sig så godt om. Alle kan ikke lide alt, men det er ikke hensigtsmæssigt at en hel stue ikke spiser fisk, fordi de voksne ikke kan lide det. Giv retterne spændende navne I nogle daginstitutioner er der gode erfaringer med at give retterne sjove og spændende navne for at højne madmodet. Grøn peber, mørk chokolade, ruccolasalat, rosenkål, radiser Fisk på tallerkenen Der er gode grunde til også at sætte fokus på madmod i forhold Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven til fisk. Fisk er en meget sund fødevare, men mange spiser ikke fisk. I kan tage på besøg hos fiskehandleren, se ham rense en fisk og røre ved dem. Kigge på fotografier, lære fiskenes navne og smage på forskellige tilberedninger er med til at give mod på at spise fisk. Eksperimenter med at lægge grøntsager eller frugter i koldt vand en halv times tid. Prøv at smage på vandet. Smag også på de udvandede frugter og grøntsager Smag på de forskellige fødevarer og snak om hvordan smagen føles inde i munden Man bliver modig, når man er med til det hele Der er rigtig mange erfaringer med, at børns madmod vokser, når de får lov at være med. Med til at bestemme menuen, være med til at købe ind, tilberede, dække bord og anrette og ikke mindst, stolt præsentere den for de andre Sto rk med Åkander GRissegrød på lægslim Kød i mørke 12 13

8 MAD, MÅLTIDER OG SANSER Her er der fokus på næring til alle sanser, om evnen til at reagere og reflektere på sanseindtryk. Gennem sansning skaffer vi information om omverdenen, bearbejder denne og skaber på ny. Når vi spiser er alle sanser i brug. Mad er ikke kun til maven. Lækker mad taler til alle sanser på en gang. Smag, duft, syns, høre og føleindtryk. Hvordan ser madvarerne og retterne ud? Hvordan høres lyden af en gulerod, der tygges, når man holder sig for ørerne og hvordan føles moden og umoden frugt inde i munden? Bevægelsessanserne er også i spil. Maden og måltiderne og aktiviteterne omkring disse, indeholder også mangfoldige invitationer til at bevægelsessanserne næres og grov og finmotorik udvikles. Lugtesansen Lugten/duften spiller en stor rolle for oplevelsen af mad. Lugtesansen er med til at nuancere smagsindtryk, - en stor del af evnerne til at smage er direkte forbundet med lugtesansen. Tænk bare på hvor lidt vi kan smage, når vi er forkølede. Duftememory Til dufte memory skal I bruge forskellige madvarer eller krydderier med tydelig duft. Fyld dem i små ikke gennemsigtige beholdere og bind et stykke stof, f.eks ostelærred over. Der skal være 2 af hver slags. Legen går ud på at dufte sig frem til, hvilke 2 beholdere, der hører sammen. I kan bruge mange forskellige dufte, men vælg nogle der afgiver tydelig duft: Nordiske fødevarer: kamille, fennikel, tørret løg, sennepsfrø Krydderier fra frememde lande: vanille, stjerneanis, peber, karry, ingefær Danske krydderurter: persille, timian, løvstikke, purløg, sødskærm Frugt: Æbler, meloner. Brug morteren Knus de krydderier I skal bruge i en morter. Se, duft, smag og snak også om dem. Synssansen Synssansen er en dominerende sans. Den står for ca. 80% af vore oplevelser. Derfor betyder det meget, hvordan maden ser ud, at den er lækker for øjnene at se på. Tænk i farver, uanset om det er et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. I kan evt. sigte efter at have 3 farver i et måltid. Farve o-løb I skal bruge en lille kvadratisk papkasse som terning. Farv alle sider med forskellige farver. Læg poster ud i form af frugt og grønt, som I ordner efter farve. Slå med terningen. Lav evt også et ark, hvor børnene kan krydse af, når de har været ved posten. Følesansen Mad kan føles forskelligt at røre ved og føles også forskelligt i munden. Mad har forskellig konsistens og dette kan også have betydning for, om vi bryder os om den eller ej. Vi kan føle varme og kulde, når vi spiser, - og nogle fødevarer snerper næsten munden sammen. Prøv også en kimsleg med frugt og grønt Pizzabageren En sanseleg, hvor vi forbinder berøring med de forskellige ingredienser i en pizza. Et barn ligger på gulvet og skal blive til en pizza (Lad børnene ligge på maven. Sansecellerne sidder tættest på forsiden). Et eller flere børn er bagere. De ælter først dejen, ruller den ud, smører tomatpuré på, lægger ost på, store stykker skinke, sætter pizzaen i ovnen, ved at trække i armene. Trækker den ud igen, når den er bagt. Høresansen Lyd hører også sammen med mad og måltider. Der kommer mange forskellige lyde, når vi tilbereder maden og når vi selv og andre spiser den. Brød med skorpe, forskellige sprøde frugter og grøntsager, nødder, ristet bacon, syltede asier og agurker, er mad der særligt giver lyde. Hvordan lyder det, når I spiser forskellige fødevarer, - prøv også at holde jer for ørerne. Bevægelsessanserne er også med Følesansen, muskel-ledsansen og balancesansen betegnes traditionelt som bevægelsessanser. Også disse sanser er der rig mulighed for at nære i forbindelse med aktiviteter i relation til mad og måltider. I sidste ende handler det om, at børnene bliver i stand til at samordne de forskellige sanseindtryk til videre brug. For eksempel er det at kunne hælde mælk op i kop uden at spilde en fin samordning mellem synssansen og muskel- ledsanserne. Når denne kompetence bliver automatiseret og sanserne er godt integrerede, kan børnene gøre det, uden at tænke nærmere over det. Dette har stor betydning for børnenes trivsel

9 MAD, MÅLTIDER DIG OG DE ANDRE Måltidet er en social begivenhed og derfor er samarbejde og de menneskelige relationer det sociale liv omkring maden og måltidet vigtigt at fokusere på. I FRIDA-projektet er undersøgt betydninger af at pædagoger og børn spiser sammen. Her viser det sig, at ved at dele et fælles måltid oplever børn og pædagoger en helt anden form for bordfællesskab, hvor man kan dele sine oplevelser og erfaringer, udfordre og støtte hinanden i forhold til at smage, udvikle og dele sine tidligere erfaringer med mad. Dette kan videreudvikles ved, at børnene får lov at tage del i måltidsplanlægningen og madlavningen og dermed udvikler ejerskab for deres måltider. I indledningen til dette materiale er beskrevet vigtigheden af, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse. Derfor er det også nødvendigt at spisningen og bordfællesskaberne iværksættes sådan, at børnene både nyder maden, sanser og lærer god bordskik. Aftaler om samvær ved bordet I mange sammenhænge bruger vi begrebet bordskik, som refererer til særlige skikke ved bordet. Selvom der formentlig findes nogle fælles opfattelser af god bordskik, så er der stadig stor forskel fra familie til familie og fra institution til institution. Derfor er det en god ide at skikke, der handler om samværet ved bordet er noget børn og voksne aftaler med hinanden, skriver ned og hænger op og kommunikerer ud til forældrene. Tag på udflugt Smør madder og pak dem ned i madkasser eller i madpapir og tag på udflugt. Det kan både være en skovtur og ned i det fjerneste hjørne af legepladsen. Når vi ikke spiser det samme Forskellig kultur, religion og måske allergi kan betyde, at ikke alle børn må spise det samme. Her må I aftale med forældre, hvad børnene må få at spise og hvordan I taler med børnene om det. Uanset hvad, er det vigtigt at I får drøftet, hvordan I arbejder med dette, så børnene med hver deres forskelligheder rummes på en god måde. Når der er børn fra mange kulturer, giver det også mange gode anledninger til at bruge dette aktivt i dagligdagen. Restaurant Indret sammen med børnene små restauranter med små borde buffeter til mad og drikke. Giv også børnene forskellige roller som gæster, kokke og tjenere. Mæthed og velvære Alle børn er ikke lige sultne eller madmodige, men de skal være mætte og føle sig godt tilpas. Hjælp dem med passende portioner, måske ad flere gange og snak med dem om mæthed. Hvad er mæthed og hvordan føles den? Fælles måltider skaber fællesskab Børn, der spiser sammen lærer også af hinanden. De fælles måltider kan også betyde flere gode venner på kryds og tværs i børnegrupperne. Det skaber samhørighed at spise sammen. Når rammerne er fælles og tydelige, er det nemmere for børn og voksne at agere og den dejlige mad kan nydes i fælleskab. Når I snakker om hvilke skikke, der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil og må. Det kan det være en ide at tale om: Skal maden op på en tallerken? Hvordan man gør, så alle kan få? Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen? Hvordan vi starter og slutter måltidet? Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes det er rart? Det kan være der gælder andre skikke, når I spiser ude ved bålet 16 17

10 MAD, MÅLTIDER OG KULTUREL MANGFOLDIGHED Her handler det om, at børnene inviteres til at udfolde sig varieret og møde mangfoldige mad og måltidskulturer. Maden og måltiderne er væsentlige kulturudtryk og er derfor med til at give et bredt spektrum til opfattelse af hele verden, sig selv og de mennesker vi færdes imellem. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, med fokus på processer og forskelligheder erhverver de sig viden, færdigheder og holdninger til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, vide og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse mm. Gæstekokke Der er ofte mange ressourcer at hente hos familier med anden etnisk baggrund end danske. Inviter dem til at være gæstekokke og lad dem overtage køkkenet for en dag. Lad dem lave den mad de holder af og kan lide og lad dem fortælle om den. Restauranter i den vide verden I kan også indrette restauranter, der serverer retter fra den vide verden. Dæk bord og indret og I kan bede køkkenet lave: Burgere fra USA, pandekager fra Mexico, spaghetti og pizza fra Italien, smørrebrød fra Danmark, eksotisk frugtsalat. Prøv også at sidde på gulvet som de gør i Kina. Indret med lave kasser som borde. Vikinger Læs, fortæl og snak om vikinger. Hvem var de, hvordan boede de, hvilken mad lavede de og hvilke råvarer brugte de? Her er det oplagt at lave bålmad. Prøv at lave kærnemælksost, lammegryde over bål, vikingegrød med bær, kogte hvedekerner med kød og urter Æbler fra Danmark Når æbler er i sæson kan I sikkert hente nogen mange steder. Find ud af hvad æblerne hedder, fotografer, tegn og smag på dem. Hvordan gemmer vi æbler i vores kultur? Hvordan gjorde vi i gamle dage. I kan prøve at lave juice/ æblesaft/æblemost, æblemarmelade, æblegele, æblesmør, chutney med æbler, tørrede æbleringe, æbleeddike, æblemos, æbleis, æblesirup, henkogte æbler eller æbler på frost. Luciafesten, Fastelavn, Sankt Hans, Halloween fester med traditioner Inddrag børnene i beslutninger om hvilke lege I skal lege, hvad I skal spise og selvfølgelig i tilberedningen af maden. Til Luciafesten kan I pynte deltagernes hoveder med hjemmelavede kranse af forskelligt materiale. I kan bage Luciabrød eller lussekatter, som de hedder på svensk Til Fastelavn kan I bage fastelavnsboller og pynte dem med glasur og forskellig pynt, lege bide til bolle og lave fastelavnsris. Prøv også at pynte risene med tørrede æbleringe. Sankt Hans er midsommerfesten. Bål, midsommer, båltaler, snobrød. I kan også lave en heksegryde en suppe på vilde urter, f.eks brændenældesuppe. Halloween en tradition der er kommet til Danmark i de senere år. Hyggelig uhygge, udklædning og uhyggelig mad. Og så er der jo også både Påsken og Julen, som fejres på forskellig vis rundt om i verden. Undersøg, prøv og snak

11 Kåltype Tilberedningsteknik Retter. Både traditionelle og udviklede af børn og voksne. Eksempler: Blomkål Rå, råmarineret, letkogt, kogt og blendet, ristet Salat, suppe, tilbehør Rødkål Rå og kogt Rødkålssalat og traditionel kogt rødkål. Eksperimenter med forskellige former for syre og sødme Spidskål Råt, dampet, lynstegt, blancheret, Dampede som tilbehør Hvidkål Rå, marineredt, lynstegt, stuvede, hakkede Kåldolmer, forårsruller, Grøntkål Kogt, råt, blancheret Grøntkålssuppe, salat og i wokretter Palmekål Kogt I supper og wok-retter MAD, MÅLTIDER OG BESLUTNINGSKOMPETENCER Det er målet, at børnene på sigt udvikler evne til at træffe bevidste valg på baggrund af oplysning og kritisk stillingtagen. Her er den åbne dialog om forskellige sansninger og oplevelser, der indeholdes i aktiviteterne omkring maden og måltiderne af ganske væsentlig betydning i forhold til at udvikle kritisk stillingtagen. Det er også væsentligt, at aktiviteterne tilrettelægges i en åben, deltagerorienteret og eksperimenterende form. Gæstekokken bestemmer Lad et eller flere børn gå med i køkkenet og lad dem være med til at beslutte, hvilke ingredienser der skal i kødsovsen, hvilke kerner der skal i brødet, osv. Lad dem også være med til at smage og smage til. Del jeres viden om tilsmagning med børnene og prøv noget forskelligt. Byg selv mad Nogle retter er velegnede til byg selv ; burgere, salater, rugbrødsmadder, grød med toppings, pizza og til fødselsdagsfesten er det også dejligt at bygge sin helt egen minilagkage med masser af forskellig frugt. Arranger de forskellige råvarer i små skåle og fyld op efterhånden. Så bliver det ved at se lækkert ud og flere børn prøver måske noget nyt. Tag selv bord En gang imellem kan I arrangere Ta selv bord i institutionen til frokost. I denne aktivitet er der mange muligheder for læring, socialt og motorisk, og ikke mindst at øve sig i at vælge mad - pålæg, brød, grøntsager osv. Aktiviteten giver også gode muligheder for at tale om, hvad man godt kan lide, hvad der mætter godt, hvor mange forskellige ting, man har lyst at smage og spise, hvordan man får mange farver på sin tallerken osv. Ta selv bordet kan arrangeres både i institutioner hvor børnene medbringer mad hjemmefra og i institutioner, hvor der er madordning. I kan eventuelt også prøve at arrangere formiddagsmad og eftermiddags mad, som ta selv bord. Hvordan smager æblerne? Der er mange velsmagende æblesorter at vælge imellem i Danmark, som kan ses, smages, duftes og røres. Find mindst 2 forskellige sorter til denne aktivitet, som børn og voksne kan lave i fællesskab. Snak om æblet - det byder på mange begreber: skal, frugtkød, kærnehus, æblekerne, æblefrø, blomst, farve, glat/ru, æblebåd. Prøv at smage, er der en favorit? Hvor mange slags kål kender vi og hvordan kan vi tilberede dem? Find viden om hvilke slags kål vi har i Danmark, eller i andre lande. Snak om hvad der gror i haverne derhjemme, i kolonihaverne, på de store marker I måske besøger, find reklameaviserne frem og klip ud, tag billeder osv. Der findes også kinakål, glaskål og broccoli. Prøv og snak om forskellige måder at tilberede kål, hak, snit, riv, pil og snak om de forskellige smage og konsistenser og de retter der kommer ud af det. Kålmønstre I kan også få kendskab til de forskellige kål veda t skære dem over på tværs. Kig på de flotte mønstre, fotografer dem, tegn dem. Hvilken en skal vi vælge næste gang til salaten? Madkvalitet Når børn laver mad og smager på forskellige fødevarer er der også gode anledninger til at tale med børnene om madens gode kvalitet. Salaten skal være sprød og flot grøn, guleroden skal være saftig og spændstig, fisken skal lugte af vand og frugten frisk og dufte godt. Ugens sæson frugt eller grøntsag Børnene og de voksne vælger en eller flere af de grøntsager, der er i sæson, kigger på dem, rører ved dem, smager, snakker om dem og beslutter hvilken ret/hvilke retter, der skal laves

12 grøntsager krydderurter blomster Frugtbuske/træer Indendørs i potter, bakker og kukker Hele året Så rucola og spis kimplanten. Prøv også med sennep og radise karse Citrontræ Indendørs i potter, bakker og kukker Forår Tomater, salatagurk, Peberplante Basilikum, persille, purløg Grene fra frugttræer vi kigger på blomsterne MAD, MÅLTIDER OG RESSOURCER mælk Så til senere udplantning Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden Squach (forskellige slags), porre, tomater, agurk,majs, salat Bønner,ærter, gulerødder, rødbeder Basilikum Flerårige planter Jordskokker, rabarber Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv Tagetes,(lakrids og appelsin dufter) tallerkensmækker, solsikke Dild, persille Hør, mamelukærmer Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling Dahlia. Tages op og gemmes år efter år-kig på spirer Stikkelsbær, solbær, ribs,hindbæær Hvordan vi lægge, spor ud til at skabe forståelse for råvarernes vej fra jord til bord, bæredygtig fødevareproduktion og forståelse for pris og kvalitet. Forskellige undersøgelser og forskning viser, at haven er et oplagt læringsrum, at bruge i denne forbindelse. I haven er der forskellige muligheder for at lære gennem hands-on- erfaringer. Børnene synes det er et motiverende læringsrum. Dette betyder, at børnene husker det, de lærer i haven og kan bruge det i andre sammenhænge. Læring om jord til bord i gennem havedyrkning og gårdbesøg i forhold til førskolebørn er søgt dokumenteret og der konkluderes, at børnenes direkte involvering resulterer i et stort råvarekendskab. Det samme viser evalueringen af Haver til Maver. Det grundlæggende er, at børnene er med i haven, de oplever og undres og opdager mangfoldigheden der. Sammen med de voksne oplever de bæredygtige aktiviteter, de lægger møg og vinterdække på bedene så regnorme og andet småkravl har det godt og jorden bliver gødet. Nu begynder børnene at se og måske forstå sammenhænge derude, for så senere at kunne medvirke, påvirke og tage medansvar for bæredygtig udvikling. Vi bruger det hele Prøv at se hvor mange rettet, I kan få ud af en hel kylling. Suppe, tarteletter, salat med kylling. Tidlige kartofler i mælkekartoner Når det bliver forår kan kartofler med spirer sættes i jord i tomme mælkekartoner. For at dræne jorden kan I skære en lille ridse i hver side af bunden. Sæt kartoflerne i sydvendte vindueskarme. Når kartoflerne har vokset sig store, og jorden er lun, kan de sættes ud i et bed. Kartoffelspirevæddeløb Læg nogle kartofler i en kasse (gerne en skotøjsæske med låg) lav nogle små huller, så der kan trænge lys ind og sæt dem lunt. Hvilken kartoffel sender mon først lange spirer ud gennem hullet? Det tager et stykke tid, men til gengæld er der noget at snakke om, hver dag. Tage på gårdbesøg Lav aftaler med nærliggende gårde om at komme på besøg og Høstfest Hold høstfest og brug enten råvarer som I selv har dyrket, køb dem eller lad børn og forældre bidrage med noget derhjemmefra.. At gøre erfaringer med dyrkning Uanset om institutionens udendørs rammer er asfalt og stenbro eller den ligger ude på landet med jordtilligende, så er der mange forskelige muligheder for at gøre sig erfaringer med grøntsagsdyrkning og grøntsagernes vej til bordet og tilbage til jorden igen. I ovenstående skema er der forskellige udvalgte eksempler på forskellige dyrkningsmuligheder. I kan også selv så og avle frugttræer Har I lyst til at prøve at så æblekerner og avle et nyt frugttræ kan I prøve det. Æblekerner spirer kun, hvis de har været udsat for kulde i ca. 3 måneder. Prøv at lægge kerner i fugtigt grus i en beholder i køleskabet. Efter 3 måneder begynder de at spire. Herefter plantes de i potter og hvis de sættes lunt og I passer godt på dem, bliver de store allerede det første år. se forskellige dyr. Se hvor mælken, æg, kød osv. kommer fra

13 KOBLINGEN TIL DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Med disse 8 maddannelseselementer håber vi at have bredt begrebet ud, sådan det kan bidrage til inspiration til arbejdet med mad og måltider i forhold til dannelse og sundhed. Maddannelseselementerne skal naturligvis kobles til de Pædagogiske læreplaner. Her er givet få eksempler, så I kan evt benytte skemaet nedenfor i denne sammenhæng. Læreplanstema/ dannelse Mad, måltider og håndværk Mad, læring og sprog Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Betegne teknikkerne Krop og bevægelse Øve forskellig motorik Naturen og naturfænomener Forsøg med gær og hævning Kulturelle udtryksformer og værdier Mad,måltider, lyst og mod At turde smage noget nyt Mad, måltider og sanser Hvad kan jeg godt lide? Mad,måltider dig og de andre Sende rundt Mad, måltider og kulturel mangfoldighed Mad, måltider og beslutningskompetencer Mad, måltider og ressourcer 24 25

14 Pædagogfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Køkkenfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere med hver deres faglighed planlægger, arbejder sammen om det praktiske og følger op på aktiviteterne i forbindelse med mad og måltider. Eksempler: Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i fællesskab Køkkenfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når pædagogfaglige medarbejdere selv planlægger, gennemfører og efterbehandler måltiderne, uden på nogen måde at inddrage de køkkenfaglige medarbejdere. VI LØFTER I FLOK SAMARBEJDE OG ARBEJDSGLÆDE MELLEM STUE, KØKKEN OG FORÆLDRENE Vi har tidligere beskrevet betydninger af, at børnene er aktive deltagere i forbindelse med både selve madlavningen og de aktiviteter, der er forbundet hermed. Samtidigt har det stor betydning, hvordan de voksne i daginstitutionen agerer og samarbejder. I denne her sammenhæng tænker vi særligt på, hvordan de pædagogfaglige og de køkkenfaglige medarbejdere samarbejder og understøtter hinandens arbejde med den fælles hensigt, at børnene får dejlig mad og bliver mætte i rare omgivelser samtidig med, at de lærer og udvikler sig Samarbejdet mellem forskellige medarbejdergrupper er forskelligt fra sted til sted og er afhængige af flere forhold. Derfor er det vigtigt, der bygges bro mellem børnenes hjem og institutionen i relation til mad og måltider. I kan: Informere ved hjælp af billeder og små film, der viser aktiviteter med mad og måltidet Brug billeder af dagens menu, så er der noget at tale om. Giv opskrifter med hjem. Blive inspirerede af retter som forældrene foreslår Pædagogfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når det er aftalt at børn deltager i madlavningen og hvordan Når servering og præsentation af maden er aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er med på stuerne Når køkkenfaglige medarbejdere selvstændigt planlægger hvilken mad der skal serveres, beslutter serveringen I ovenstående skema vil vi vise forskellige måder at samarbejdede og inddrage hinanden Når maden kommer fra centrale køkkener og måltidet kan betegnes som bespisning uden pædagogiske elementer Samarbejdet med forældrene har også stor betydning for, hvordan børn agerer i forhold til mad og måltider, og hvordan de udvikler kompetencer i denne sammenhæng. Forældrene er ikke tilstede,når der serveres frokost i daginstitutionen og ved ikke helt, hvad der foregår og hvor selvhjulpne, deres børn bliver

15 SÆT FÆLLES MÅL FOR MÅLTIDER Når vi vil arbejde bredere og også mere langsigtet mod bedre og sundere mad og måltider i daginstitutionerne, så er det vigtigt, at alle arbejder sammen om de samme mål. Derfor er det en god ide at formulere en mad- og måltidspolitik, som alle har ejerskab til. Både køkkenmedarbejdere, forældre, ledelse, pædagoger og medhjælpere. Der er mange fordele ved at have en mad- og måltidspolitik. Her vil vi særligt nævne 3: Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider. Dette skaber fælles afsæt og retning for pædagoger og medarbejdere i køkkenet. Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår, når de er væk hjemmefra Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvordan kommer man i gang? Et bredt ejerskab er udgangspunktet for vellykkede resultater af arbejdet med at skabe og anvende mad- og måltidspolitikker. Derfor er det vigtigt, at I fra starten inddrager repræsentanter fra ledelse, forældrebestyrelse, køkkenfaglige medarbejdere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og andre, der kan være med til at bidrage, både til udformning og forankring af politikken. Når der skal formuleres en mad- og måltidspolitik kan der tages afsæt i følgende 4 trin: Saml en arbejdsgruppe og start med at skrive de aktiviteter I allerede har og er godt tilfredse med Formuler politikken. Det kan handle om: - Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? - Hvem har ansvaret for at iværksætte og udføre de forskellige aktiviteter - Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? - Hvordan skal de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer være for måltiderne - Hvordan arbejder vi med læring og dannelse Afprøv og sæt efterhånden hele politikken i gang. Det er vigtigt at alle er med. Hold fast, drøft og juster. En mad og måltidspolitik skal både vise retning og være dynamisk. Beslut f. eks at drøfte den 4 gange om året på pædagogiske møder. Vær også opmærksomme på, at jo mere jordnær og konkret mad- og måltidspolitikken er, jo lettere er det at handle efter. Børn må gerne være med i køkkenet Der er en række betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med hygiejnen, når man vælger at inddrage børn i madlavningen. Børn kan inddrages i madlavningen under forudsætning af, at: Der tilberedes mad til en mindre og relativt lukket personkreds, fx til børnehavens egne børn. Børn og personaler, der har været syge inden for de seneste dage med fx virus, kan ikke deltage i madlavningen. Inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete tilfælde. Blandt andet skal der være så meget plads i køkkenet, at man kan holde ferske råvarer, fx råt kød og æg og spiseklar mad adskilt, selv om der er flere om at lave maden. Børnene bliver instrueret i hygiejnen under tilberedning af mad. Personalet sikrer, at maden fremstilles på en hygiejnisk forsvarlig måde. Børnene opfylder de samme krav til personlig hygiejne som personalet. (Fødevarestyrelsen, 2015) 28 29

16 HENVISNINGER: Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1 71). København. Projekt FRIDA (Frokostordninger i daginstitutioner), Aalborg Universitet København, Institut for planlægning indeholder 3 ph.d projekter, som er under udarbejdelse aau.dk/om+frida/ Andet materiale til inspiration Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. Munksgaard Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2.udgave. Munksgaard. Wilhelmsen,B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen barnehagen som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis: Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner 30

17 Måltidspartnerskabet ISBN

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere