Praktikstedsbeskrivelse For Døgninstitutionen C. Knaps Minde. (version )

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse For Døgninstitutionen C. Knaps Minde (version ) 1

2 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Fakta om Døgninstitutionen C. Knaps Minde Institutionens navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Fax: Mail: Leder: Hjemmeside: Afdelinger: Adresse: Telefon: Mail: Afdelingsleder: Adresse: Telefon: Mail: Afdelingsleder: Døgninstitutionen C. Knaps Minde Aldersrovej Silkeborg Lykke Kolby Stengaard Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej Aldersrovej Silkeborg Stedfortræder Jesper Deleuran Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Højen Højstrupvej Silkeborg Kirsten Nonbo Åbningstider: Døgninstitution Beskrivelse af praktikstedet 2

3 Aldersgruppe for institutionens brugere: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: 0-6 årige Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur- og/eller udviklingsprojekt Rådgivning, støtte og behandling Andet Hjemkommune: 3

4 Institutionens ejerforhold: Regional Kommunal Selvejende Døgninstitutionen C. Knaps Minde er en del af Familiesektionen i Silkeborg Kommunes Anbringelsesenhed, som også omfatter familieplejeområdet. Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Døgninstitution for anbragte børn og unge. 4

5 Almene oplysninger om Døgninstitutionen C. Knaps Minde Institutionstype / foranstaltning Døgninstitution for anbragte børn og unge Afdelinger: Antal børn / unge Antal voksne Antal børn / unge Antal voksne Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej 9 normerede pladser 9 Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Højen 8 normerede pladser 9 Ansatte Socialpædagoger, pædagogiske medhjælpere, og andet teknisk administrativt personale Praktikvejlederens kvalifikationer, hvis én eller flere besidder kvalifikationen Pædagoguddannelse Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser 5

6 Vejledernes navne: Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej: Marlene Thestrup Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Højen: Heidi Ringgaard og Henriette Vammen Kontaktpersoner for praktikuddannelsen: Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej: Jesper Deleuran Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Højen: Kirsten Nonbo Lovgrundlag: Servicelovens 66, nr. 5 og 67 6

7 Karakteristik af brugergruppen Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej: Afdelingen kan modtage børn og unge i alderen år som i en kortere eller længere periode har brug for at bo uden for eget hjem. Børnene eller de unge kan have psykosociale problematikker, kognitive samt emotionelle problemer. Børnene eller de unge kan have behov for en pædagogisk observation til brug for det videre udredningsarbejde, men kan også anbringes i afdelingen akut og eller af sociale årsager. Anbringelserne vil hovedsagelig være af kortere varighed, maksimalt ét år. Da de anbragte børn og unge primært er fra Silkeborg Kommune fortsætter de så vidt muligt, i de skoler, daginstitutioner og fritidstilbud, hvor de oprindeligt var tilknyttet. Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Højen: Afdelingen kan modtage børn og unge i alderen år som i en kortere eller længere periode har brug for at bo uden for eget hjem. Børnene eller de unge kan have psykosociale problematikker, kognitive, emotionelle problemer samt eventuelle misbrugsproblematikker. Børnene eller de unge kan have behov for en pædagogisk observation til brug for det videre udredningsarbejde, men kan også anbringes i afdelingen af sociale årsager eller i et forløb af behandlingsmæssig karakter. Anbringelserne vil typisk være længerevarende, ud over ét år. Da de anbragte børn og unge primært er fra Silkeborg Kommune fortsætter de så vidt muligt, i de skoler, daginstitutioner og fritidstilbud, hvor de oprindeligt var tilknyttet. Arbejdsmetoder Afdelingernes personale yder omsorg og opmærksomhed, således at barnet eller den unge i en vanskelig situation kan udvikle sig så optimalt som muligt. De basale vilkår for en tryg og udviklende barn- eller ungdom etableres. Barnet eller den unge mødes med anerkendelse, nærværd, ansvarlighed og troværdighed, hvor det end måtte befinde sig udviklingsmæssigt. De vanskeligheder barnet eller den unge har, vil danne grundlag for, hvordan vi 7

8 tilrettelægger det daglige pædagogiske udviklings og omsorgsarbejde. Det pædagogiske arbejde tager altid sit udgangspunkt i det individuelle. Der gives støtte til at fastholde fokus på barnets / den unges ressourcer og hjælp til at kunne forandre det uhensigtsmæssige. Der arbejdes med at give barnet eller den unge en realistisk forståelse af egen situation og der gives hjælp til at fastholde relationer til forældre, søskende og andre vigtige personer i barnets eller den unges netværk. Disse inviteres en gang imellem på besøg, som man ville gøre i en familie. Dette indarbejdes i behandlingsplanen. Hverdagen er struktureret omkring en række faste aktiviteter. Alle måltider indtages i fællesskab og der udarbejdes et skema for hvert enkelt barns aktiviteter gennem ugen. Herunder planlægges deltagelse i fritidsaktiviteter, der ud over afdelingens, som kan bestå af fodbold, håndboldt, gymnastik, cykling eller anden aktivitet i et eksternt fællesskab. Den eksterne aktivitet prioriteres højt da det er vigtigt at de anbragte børn har aktiviteter i fritiden, uden for institutionens ramme, hvis dette er muligt, hvor de har mulighed for at danne kontakt og relationer til jævnaldrende. Alle børn og unge tilknyttes et kontaktteam bestående af to pædagoger for at sikre kontinuitet og en bæredygtig relation. På baggrund af kommunens handleplan tilrettelægges den pædagogiske indsats. Der udarbejdes en individuel pædagogisk behandlingsplan der skematisk fortæller, hvilke mål der pædagogisk er sat for arbejdet med det enkelte barn eller ung. Det skitseres hvilke vanskeligheder barnet eller den unge har og på hvilken måde, der søges arbejdet med dette. Behandlingsplanen evalueres og justeres ca. hver tredje måned eller oftere, hvis dette findes nødvendigt. Den pædagogiske Behandlingsplan søges udarbejdet på alle børn og unge inden 14 dage efter anbringelsen. Der lægges stor vægt på et tæt forældresamarbejde. Formålet er at sikre en tæt og bæredygtig kontakt mellem barn, ung og forældre. Forældremyndighedsindehaver inddrages i det omfang det er muligt i planlægningen omkring deres eget barn. Senest 14 dage efter anbringelsen afholdes første møde med forældrene. Kontaktteamet (én pædagog) og en leder deltager. Mødet må meget gerne være i forældrenes hjem. Dette for at vi hurtigst muligt kan få en fornemmelse af, hvad barnet eller den unge kommer fra. Mødet er et præsentationsmøde, hvor dagligdagen på afdelingen og forældrenes version af opvæksten og baggrunden for anbringelsen er naturlige emner. Forældrene kan her fortælle om deres barn eller ung, om særlige vaner etc. Det er også på dette møde at graden af forældrenes lyst til medinddragelse aftales. Efterfølgende afholdes der ca. hver 6. uge et kaffe møde med forældrene på 8

9 institutionen. Minimum én pædagog fra kontaktteamet deltager. Mødet er et gensidigt informationsforum. Disse møder aftales hurtigst muligt efter anbringelsen, lige som de almindelige opfølgningsmøder, hvor forvaltningen (myndigheden) også deltager, planlægges. I forhold til information i øvrigt, ringer kontaktpædagogen fast til forældrene. Minimum / standarden er én gang ugentligt, men andet kan aftales, hvis det er hensigtsmæssigt. Kontaktteamet sikre, at der bliver ringet, også ved sygdom, hvor opgaven kan overdrages til en kollega. Forældre inviteres til fødselsdage og andre relevante arrangementer. Afdelingen er børnene og de unges hjem for en periode af deres liv og de har derfor mulighed for at have en aktiv indflydelse på dagligdagen. Dette praktiseres gennem daglig dialog mellem de enkelte børn og unge samt ved afholdelse af børnemøder hver 14. dag, hvor alle børn og unge deltager. Herudover inddrages barnet eller den unge, ud fra den enkeltes forudsætninger, i egen situation. Dette sker ved strukturerede samtaler minimum hver 14. dag. Skolesøgende børn og unge modtager et undervisningstilbud, primært i folkeskolen. Tilbuddet vil eventuelt være tilpasset og planlagt i samarbejde med PPR i Silkeborg Kommune. Det er et krav, at alle indskrevne børn og unge modtager et undervisningstilbud eller har et arbejde. Fritiden planlægges i samarbejde med det enkelte barn eller den enkelte unge ud fra dennes ønsker og realistiske muligheder. Vi forsøger gennem motivation, opmuntring og ledsagelse, at få barnet eller den unge til at følge et forløb. Det er ønskeligt at alle større børn og unge deltager i en fritidsaktivitet uden for institutionens rammer i lokalområdet. I ferier, helligdage og weekends kan der gøres brug af vores eksterne koloni, Krægpøt, i nærheden af Hanstholm. Det er naturligt at større børn og unge transportere sig selv eller benytter offentlig transport. Dette vurderes altid individuelt. I påkommende tilfælde og i et beskedent omfang, er der mulighed for at blive transporteret i afdelingens bus eller i vores personbil. Som udgangspunkt henter og bringer forældre selv deres børn eller unge i forbindelse med weekends eller ferier. Dette aftales individuelt med forældrene. Udslusning forsøges altid etableret så lempeligt som muligt for den enkelte. institutionen har kun mulighed for, at etablerer deciderede udskrivningsforløb i samarbejde med anbringende myndighed. Dette forsøges oftest aftalt ved 9

10 indskrivning. Døgninstitutionen C. Knaps Mindes pædagogik er funderet i KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Vi har dog en eklektisk tilgang og vælger andre metoder, hvis det i det konkrete tilfælde giver mening. Som institution under Silkeborg Kommune praktiserer vi møder efter Inddrag Nu modellen, Familierådslagning, med videre. Tværprofessionelt samarbejde Institutionen samarbejder med alle relevante eksterne samarbejdspartnere. Det kan være lærere på eksterne skoler, foreninger, læger, psykologer, familierådgivere og børnepsykiatere. Den studerendes arbejdsforhold Det må forventes, at den studerende, når det vurderes forsvarligt, skal arbejde alene. Øvrige forhold Alle som er tilknyttet Døgninstitutionen C. Knaps Minde skal være i besiddelse af en ren straffe- og børneattest. Ligeledes er alle omfattet af tavshedspligt. 10

11 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige kompetencemål for 1. praktikperiode jævnfør bilag 7 Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: a) indgå i Døgninstitutionen C. Knaps Mindes daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis f) demonstrere personlig indsigt om Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? 11

12 egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jævnfør bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder: a) Døgninstitutionen C. Knaps Mindes pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Døgninstitutionen C. Knaps Mindes målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på Døgninstitutionen C. Knaps Minde: F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder for 1. praktikperiode, jævnfør bilag 7 1. praktikperiode - Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på Døgninstitutionen C. Knaps Minde: F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet 12

13 den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Døgninstitutionen C. Knaps Minde som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan? At den studerende besidder verbale og skriftlige egenskaber Er afklaret på egen opvækst Kan tage eget ansvar og træffe egne beslutninger Kan agere selvstændigt Kan bede om hjælp Kan være tydelig i sin fremtoning Kan være loyal overfor praksis og trufne beslutninger Har kørerkort Den studerende deltager i interne og eksterne møder, personalemøder, eventuel supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Den studerende deltager i julefest, sommerfest, samt eventuelle kolonier på op til 7 døgns varighed. Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage. 13

14 Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende er relevante emner: Ida Schwartz; Socialpædagogik og anbragte børn Jesper Juul og Helle Jensen; Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed. Kari Killen: Omsorgssvigt er alles ansvar. Esben Jerlang: Barnets udvikling. Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at egne mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare eventuel usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i forbindelse med vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at den studerende skal møde før eller senere på dagen. 14

15 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jævnfør bilag 7 Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? Centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. praktikperiode, jævnfør bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 15

16 2. praktikperiode - Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder på Døgninstitutionen C. Knaps Minde: F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? 16

17 Døgninstitutionen C. Knaps Minde som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? At den studerende besidder verbale og skriftlige egenskaber Er afklaret på egen opvækst Kan tage eget ansvar og træffe egne beslutninger Kan agere selvstændigt Kan bede om hjælp Kan være tydelig i sin fremtoning Kan være loyal overfor praksis og trufne beslutninger Har kørerkort Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan? Den studerende deltager i interne og eksterne møder, personalemøder, eventuel supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Den studerende deltager i julefest, sommerfest, samt eventuelle kolonier på op til 7 døgns varighed. Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage. Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende er relevante emner: Ida Schwartz; Socialpædagogik og anbragte børn Jesper Juul og Helle Jensen; Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed. Kari Killen: Omsorgssvigt er alles ansvar. 17

18 Esben Jerlang: Barnets udvikling. Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at egne mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare eventuel usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i forbindelse med vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at den studerende skal møde før eller senere på dagen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 18

19 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilket specialiseringsområde findes på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? (nævnt i prioriteret rækkefølge) 1 Sundhed, krop og bevægelse 2 Værksted, natur og teknik 3 Udtryk, musik og drama 19

20 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan: a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? Den studerende er initiativrig i forhold til fornyelse af tiltag som institutionen kan profitere af fremtidigt. Dette kan være dagligdags tiltag til helt nye pædagogiske tiltag (som institutionen ikke tidligere har anvendt eller haft kendskab til). Institutionen er ansvarlig for, at det tidsmæssige rum, samt interessen herfor er til rådighed for udvikling af dette. Den studerende skal kunne tage ansvar for, samt beherske den pædagogiske praksis på institutionen. Dette vejledes der kontinuerligt om. Den studerende får information om brugernes individuelle behov, samt målrettede tilgang / indsats, og redskaber / metoder til at imødekomme målgruppens behov. Det forventes, at den studerende tager initiativ, er forberedt ud fra relevant litteratur, og praktikbeskrivelsen generelt. Herudover kan oplysninger søges via vejleder og institutionens ledelse. Redegørelse for kobling af teori og praksis diskuteres ved vejledning, samt ved eventuel undervisning med øvrig personale og lignende. Herudover beskrives dette i den studerendes praktikdokument. 20

21 d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Grundet forskelligheden i målgruppen, herunder forskellige behov og metodiske tilgange, skal den studerende hele tiden reflektere over praksis, samt hvilke videnskabsteoretiske og metodiske færdigheder, der anvendes hos den enkelte bruger. Reflektionerne diskuteres ved vejledning og i den daglige praksis. Den studerende får et realistisk billede af, egen professionsidentitet gennem diskussion i vejledningstimerne, samt gennem praksis, hvor den studerende forventes at blive mere bevidst om hvilke faglige og personlige kompetencer denne indeholder. Den studerende, er ansvarlig for, at skabe en holdning til egen professionsidentitet gennem praktikforløbet. Kompetence målene vil blive tematiseret og indgå i vejledning mellem den studerende og afdelingen. Der vil I nogle henseende finde undervisning sted frem for vejledning. Den studerende skal kunne argumentere for, hvad det er der har gjort at vedkommende ønsker at komme i praktik på C. Knaps Minde, herunder argumenterer for, hvad det er, der ligger til grund for, at det er mennesker med sociale problemer, som er valgt i forbindelse med specialisering. Forholder sig til den gældende lovgivning og andre politiske tiltag. For eksempel Barnets Reform fra september Institutionen forventer at: Den studerende sætter sig ind i institutionens arbejds- og værdigrundlag samt menneskesyn. 21

22 Sætter sig ind i den pædagogiske dagligdag gennem funktionsbeskrivelser, deltagelse i hverdagens rutiner og praksis, samt gør sig bekendt med sine ansvarsområder. Indgår i afdelingens daglige arbejde på en positiv, engageret, aktiv og ikke mindst nysgerrig måde. Tager initiativer og del i det daglige praktiske og pædagogiske arbejde. Er inviterende i forhold til børnene, for derved at skabe en positiv og respektfuld kontakt til børnegruppen samt det enkelte barn. Sætter sig ind i børnenes individuelle problematikker, blandt andet ved at læse dagbøger og statusrapporter. Bruger sine kollegaer som sparringspartnere samt forholder sig reflekterende og kritisk. Kender og anvender tavshedspligten. Er i stand til at omsætte vejledning i praksis. Læringsmålene er hele tiden genstand for vejledning. Det vil foregå systematisk i vejledningstimerne eller reflektorisk i mødet mellem børnene eller de unge og den studerende. 22

23 Faglige kompetencemål for specialiseringen jævnfør bilag 8 Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan: a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Den studerende anvender allerede opnået viden gennem 1. og 2. praktikperiode. Herudover anvender den studerende ny viden og indsigt som opnås gennem litteratur, refleksioner over praksis, vejledning og sparring med institutionens medarbejdere. Indsigt i, hvilke ressourcer og forudsætninger den enkelte bruger har, for at kunne agere i sit liv. Ligeledes skal den studerende kunne anvende metoder til at motivere og udvikle brugernes kompetencer. Den studerende skal arbejde med at skabe sig et overblik over realistiske handlemuligheder, med blik på, at der kan være forskel på teori / forskning med videre og den praktiske virkelighed. Når mulighederne kan tilgodeses ud fra teori og praksis, forventes det, at den studerende kan koble disse. Den forventes, at den studerende har forståelse for, og lever op til samme krav som øvrige medarbejdere i forhold til C. Knaps Mindes etik og forståelser i arbejdet med brugerne. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktik- 23

24 periode, jævnfør bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode - Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Det er karakteristisk for institutionen, at der arbejdes med: Konflikstrategier / løsning, grænsesætning, kravsituationer, personlig hygiejne, daglige gøremål, sociale kompetencer (imellem børnene), omsorg, opdragelse, forældresamarbejde, samarbejde tværfagligt, krisebearbejdning / håndtering, modtagelse af børn, udslusning, dannelsesperspektivet. Der arbejdes især med dokumentation af den pædagogiske tilgang, opgaveløsning og status. Herudover arbejdes der med iagttagelse og sagsarbejde, herunder arbejde med børn, tidligere omsorgspersoner, forældre og pårørende. Da tilgangen til arbejdet på Døgninstitutionen C. Knaps Minde er særligt tilrettelagt, ud fra barnets / den unges specifikke ressourcer, vanskeligheder, behov og historik, arbejdes der ikke generelt ud fra centrale faglige kernebegreber. I stedet arbejdes der udfra en eklektisk tilgang, hvor det centrale er, anvendelse af forskellige behandlingsmetoder afhængig af de specifikke behov i det enkelte tilfælde. Både Døgninstitutionen C. Knaps Minde, samt arbejdet med de anbragte børn generelt nationalt og internationalt, har gennemgået en professionsmæssig historisk og kulturel udvikling, som har haft betydning for tilgangen til området i 24

25 dag. Denne udvikling er både sammenhængene med den samfundsmæssige moderniseringsproces, men har også udviklet sig indenfor egen profession i forbindelse med fagets vidensudvikling. e) Professionsbevidsthed og identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. På Døgninstitutionen C. Knaps Minde arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet, gennem dialog, diskussioner og refleksioner i det daglige arbejde, samt i sammenhænge hvor personalet deltager i møder, kurser, foredrag temadage med videre. Det pædagogiske personale på Døgninstitutionen C. Knaps Minde har et tæt og dagligt samarbejde med de anbragte børn og unges eksterne øvrige professionelle kontakter. Ofte er disse: daginstitutionspædagoger, lærere, socialrådgivere, familierådgivere, psykologer, lærere, læger. Døgninstitutionen C. Knaps Minde samarbejder med disse for at skabe en helhedsorienteret forståelse af barnets / den unges ressourcer, vanskeligheder og behov. Dette opnås i højere grad, når de forskellige faglige bidrag samles. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Den studerende skal: Besidde verbale og skriftlige egenskaber. Være afklaret på egen opvækst. Tage eget ansvar og træffe egen beslutninger. Kunne agere selvstændigt Kunne bede om hjælp Være tydelig i sin fremtoning Være loyal overfor praksis og trufne 25

26 beslutninger Have kørerkort Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i ind- og eksterne møder, personalemøder, evt. supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Julefest, sommerfest, samt evt. kolonier på op til 7 døgns varighed. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage. Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende danner kernen: - Ida Schwartz, Socialpædagogik og anbragte børn. - Jesper Juul og Helle Jensen, Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed. - Kari Killen: Omsorgssvigt er alles ansvar. - Esben Jerlang: Barnets udvikling. - Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP 26

27 Organisering af praktikvejledning: (Hvordan og hvornår gives der vejledning?) Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at vedkommendes mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare evt. usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at den studerende skal møde før eller senere på dagen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 27

28 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JÆVNFØR BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Vi anser et hvert barn / ung som unikt, med potentialer og muligheder for at forandre på egen livssituation. Vores pædagogiske mål er, at guide barnet til at kunne mestre eget liv. Dette sker med et særligt fokus på at styrke den indre styring og impuls. Vi tror grundlæggende på at mennesker udvikler sig i mødet med andre, og vi, ved vores sprog og fremtoning i mødet, kan påvirke, forandre og være med til at på virke en forandring. Vores mål er at barnet inkluderes i samfundet med de muligheder den enkelte har, frem for at barnet ekskluderes på baggrund af det som barnet ikke mestre. På institutionen arbejdes der med, hvordan udvikling skabes, samt hvordan negativ udvikling og trivsel bør håndteres hos det enkelte barn, med dennes særlige historik. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Det er generelt gældende for de anbragte børn, at deres livsbetingelser, i forskellig grad, har været påvirket eller truet inden anbringelsen. 28

29 Der arbejdes med det enkelte barn, og dennes specifikke livsbetingelser i forhold til at udvikle konstruktive strategier for trivsel. Der er rettet en speciel opmærksomhed på, hvordan børn påvirkes af positive og negative livsbetingelser / (mis)trivsel i samfundet. Ud fra denne viden, arbejdes der individuelt med det enkelte barn og dennes særlige vilkår. Der sættes også et særligt fokus på hvorledes barnet og den unge udvikler sin egen identitet via gruppens identitet. Vi har gode erfaringer med at bruge gruppen og hvilke roller man tager på sig i gruppesammenhænge. Målet er, at barnet og den unge finder sine egne veje at gå i gruppesammenhængen, herunder, at barnet / den unge får mulighed for at kunne knytte sig til andre og indgå i sociale relationer. Institutionen møder ofte børn der, i forskelligt omfang og type har været udsat for omsorgssvigt. Inklusion og eksklusion. Vi ser barnet som en del af det omgivende samfund. Mødet mellem mennesker sker i vid udstrækning igennem udøvelse af roller. Ofte har børnene / de unge fået tildelt en offerrolle. Offerrollen der har medført eksklusion i de sociale sammenhænge som barnet færdes. Vi samarbejder med barnets skole, barnet klassekammerater og deres 29

30 forældre. Vi superviserer lærerteams for derved at give dem en øget indsigt i samspillet omkring det anbragte barn. Vi samarbejder med de lokale idrætsklubber eller foreninger som vores børn frekventere. Vores mål er at åbne døre for de børn vi har ansvaret for i kortere eller længere perioder. Vi tror på, at ved at styrke barnet selvværd og erkendelse af, at jeg er god nok i mødet med andre i særlig grad er medvirkende til at udvikle barnet og den unges mulighed for siden, ved eget initiativ, at kunne indtage arenaen uden at blive ekskluderet. Børn og unge som anbringes på Døgninstitutionen C. Knaps Minde, er ofte tilknytningsforstyrret i forskellig grad, og dermed ofte har et svært samspil med samfundet. Der arbejdes på, at de anbragte børn, med deres forskellige forudsætninger og vilkår, øves i, at kunne agere i de sammenhænge de befinder sig i, på og udenfor institutionen. Omsorg, magt og relationsdannelse. Er 3 centrale begreber hos på Døgninstitutionen C. Knaps Minde. Omsorg gives hos os ved anerkendelse og nærvær. Magt kan misbruges når den kommer i anvendelse som udtryk for den voksnes afmagt. 30

31 I mødet opstår relationen. Relationen er altid til stede, det er hos os, de ansattes ansvar at den udvikles / udforskes. Vi tror på at det er relationen der kommer til at være den bærende konstruktion for den udvikling og den vej barnet og den unge vil træde. Opsøgende arbejde og interventionsformer. Opsøgende arbejde og interventionsformer er ikke vores opgave. (udover selvfølgelig at intervenere med de børn, der visiteres til institutionen) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Der er mange muligheder for aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. I den sammenhæng ses ofte en motiveret børnegruppe. Både hvad angår indendørs og ude aktiviteter. Vi søger i vid udstrækning at fastholde barnet eller den unge i det foreningsliv vedkommende har tilknytning til ved anbringelsen. Er der ikke et sådant, anvender vi vores netværk til at finde et sted i det lokale foreningsliv hvor barnet den unge kan indgå i ligeværdige forhold. Vores sigte er, at vores børn får særlige gode evner inden for enkelte eller sammenlignelige aktiviteter. Vores mål er, ved at deltage i aktiviteter, at barnet / den unge oplever succes derigennem også får ændret sin status i andre sammenhænge. Vi bruger meget tid på at koble mestringsstrategier fra en aktivitet til at kunne mestre en anden udfordring i anden aktivitet. 31

32 Brugerinddragelse og rettigheder. Vi afholder børnemøder / husmøder (demokratisk træning) og stræber mod at møde børnene med respekt. Forældrekontakt og samarbejde med eksterne fagpersoner foregår kontinuerligt. Vi læser dagens nyheder ved bordet, vi ser nyheder i TV. Vi forholder os til hændelser og begivenheder i vores nærmiljø og på landsplan samt globalt. Vi søger derigennem at opdrage institutionens børn og unge til at kunne indtræde i et demokrati, samt lærer dem hvordan de kan benytte de muligheder man som boger, har i et sådant. Ved debatter om bordet om dette og hint medvirker vi til at pege på hvordan man kan skabe forandring, individuelt eller som gruppe. Vi besøger folketinget. Vi hjælper dem i søgen på en forståelse for hvem det er der har bestemt at de er anbragt. Målet hermed er, at vi ikke udvikler en dem og os kultur. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Barnets reform Misbrug og psykiske lidelser. Vi kan møde misbrug og psykiske lidelser især i forældregruppen. Det kan også forekomme hos børnene/de unge som bor på institutionen. 32

33 Vores første udgangspunkt er da at finde ud hvilken betydning det har for vores relation. Vi afdækker og folder problematikken ud. Når vi bliver klogere på problemstillingen arbejder vi med hvilken tilgang der kræves og forventes af det pædagogiske personale. I disse situationer, udarbejdes en handleplan sammen med anbringende kommune og forældrene / tidligere omsorgspersoner. Truede familier, sorg og krise. Vi møder regelmæssigt truede familier. Det er generelt gældende, at børn som anbringes på institutionen er i sorg over tabet af deres vante omgivelser og omsorgspersoner. Vi arbejder målrettet med at hjælpe barnet og familien med at bearbejde denne krise. I den sammenhæng har vi, under hele forløbet, et tæt samarbejde med forældrene og / eller tidligere omsorgspersoner og netværk. Vi har særligt fokus på at fjerne skyld og offer roller fra barnet. 33