Kan citizen science give os ny viden om danskernes fiskeindtag?
|
|
- Peter Andreasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL Kan citizen science give os ny viden om danskernes fiskeindtag? Citizen science er en ny type forskning, hvor befolkningen inddrages aktivt og bidrager til at afdække videnskabelige spørgsmål. I forsknings- og formidlingsprojekt FiSK (Fisk, børn, Sundhed og Kognition) undersøger ernæringsforskere fra Københavns Universitet sammen med fire danske akvarier om citizen science-metoden kan bruges til at afdække danskernes fiskespisevaner. Siden februar 2017 har mere end danske akvariegæster indtastet deres fiskespisevaner i en landsdækkende udstilling om fisk og sundhed. Men hvad viser resultaterne? Og kan denne metode overhovedet bruges til at lave kostundersøgelser? Af Stine Vuholm, cand. scient, ph.d. studerende, og Camilla T. Damsgaard, lektor, ph.d. Begge fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, vuholm@nexs.ku.dk Fra citizen science til data om danskernes fiskeindtag Som en del af projektet FiSK har vi undersøgt befolkningens fiskespisevaner ved brug af citizen science-metoden. Overordnet er citizen science kendetegnet ved aktivt at involvere en stor del af befolkningen, som ikke har en specifik videnskabelig baggrund. Befolkningen hjælper forskere med at indsamle, kategorisere eller analysere store mængder data. I projektet FiSK er dette sket ved, at de besøgende på fire danske akvarier; Kattegatcentret, Den Blå Planet, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Nordsøen Ocenarium har besvaret spørgsmål om deres fiskeindtag i et elektronisk indtastningsmodul. Disse indtastningsmoduler har været opstillet som en del af en landsdækkende udstilling om fisk og sundhed. Er FiSK citizen science-deltagerne repræsentative for den generelle danske befolkning? I forhold til den generelle danske befolkning er der i vores undersøgelse en lille overrepræsentation af piger og kvinder samt af børn, måske fordi det er dem, der har haft størst interesse i at bruge modulet. Det store antal børn (50 % af besvarelserne) giver dog et godt grundlag for at karakterisere børnenes fiskevaner. Selvom alle samfundslag er med i vores undersøgelse, er der en overrepræsentation af voksne med længere videregående uddannelser i forhold til den generelle befolkning. Dette fænomen ses også i de nationale kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet (1), dog i mindre grad. Da fiskeindtaget stiger med uddannelsens længde (2), er der derfor en risiko for at vi overestimerer fiskeindtaget en smule. Til gengæld er alle danske landsdele godt repræsenteret i vores undersøgelse, hvilket giver god mulighed for at se på regionale forskelle. Hvad er citizen science? Citizen science kan på dansk kaldes borgervidenskab. Et citizen science-projekt er kendetegnet ved at det: n Aktivt involverer et stort antal borgere som ikke har en specifik videnskabelig baggrund. n Borgerne bidrager med at indsamle, kategorisere eller analysere data. n Både forskerne men også de involverede borgere drager fordel af at deltage. n Har til formål at gøre videnskabelige opdagelser, at verificere videnskabelige hypoteser eller indsamle data som kan benyttes til et videnskabeligt formål. n Resulterer i offentligt tilgængelige forskningsresultater der er publiceret i tidsskrifter med gratis adgang. Kilde: European Citizen Science Association. Ti principper for Citizen Science - Borgervidenskab. San Diego,
2 Flere børn end voksne opfylder anbefalingerne men også flere børn der næsten ikke spiser fisk Vi har i citizen science-modulet spurgt akvariegæsterne, hvor hyppigt de spiser fisk som pålæg og som varm mad. Vores data viser, at 17 % af børnene og 11 % af de voksne opfylder Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise fisk mindst to gange om ugen til hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I de seneste opgørelser af Danskernes Kostvaner fra DTU Fødevareinstituttet (1) blev fiskeindtaget opgjort i gram i stedet for hyppighed, og generelt var fiskeindtaget her højere hos voksne end hos børn. DTU s og vores data er ikke som sådan i modstrid, men illustrerer, at børn spiser fisk i mindre portioner end voksne - så selv med lige hyppigt indtag af fisk vil børnene ende på et lavere indtag i gram. Vores citizen science-resultater viser desuden at hele 14 % af børnene næsten aldrig spiser fisk (dvs. højst én gang om måneden), mens andelen blandt de voksne er 9 %. Overordnet set viser vores data, ligesom DTU Fødevareinstituttets, at det er en relativt lille andel af befolkningen, der spiser fisk efter anbefalingerne. De unge voksne og de travle småbørnsforældre har sværest ved at opfylde anbefalingerne Hvis vi ser nærmere på sammenhængen mellem alder og fiskeindtag viser der sig en U-formet tendens; Andelen som opfylder anbefalingerne falder gradvist indtil 18-års alderen og stiger igen efter 45-årsalderen (Figur 1). Mindre end 9 % af de voksne mellem 18 og 45 år opfylder anbefalingen. Dette er i tråd med de nationale kostundersøgelser, som viser en stigning i fiskeindtaget gennem voksenalderen (1). Ser vi på, hvem der næsten aldrig spiser fisk, så er det især aldersgrupperne fra 6 til 25 år, hvor denne andel er hele 14 %, hvorimod det i andre aldersgrupper er mindre end 8 %. Dette antyder, at de større børn og de unge er en vigtig målgruppe for interventioner, der har til formål at øge fiskeindtaget. Jo kortere uddannelse desto flere spiser næsten aldrig fisk Vi finder, at andelen af voksne som opfylder anbefalingen er nogenlunde ens for alle uddannelsesniveauer, mens andelen som næsten aldrig spiser fisk er større jo kortere uddannelse. Blandt voksne med grundskole eller studentereksamen er der hele 13 % som næsten aldrig spiser fisk, mens det blandt voksne med lang videregående uddannelse kun er 4 % (Figur 2). En tilsvarende social ulighed i fiskeindtaget ses også i de nationale kostundersøgelser (2). Udover forskelle i viden og tradition gætter vi på, at fiskens noget høje pris også spiller ind. Københavnerne spiser oftere fisk end Vest- og Midtjyderne Et vigtigt fokus i FiSK citizen science er at se på regionale forskelle i fiskeindtaget. Her finder vi at andelen som opfylder fiskeanbefalingen er højest (15-17 %) i København og omegn, Syd- og Sønderjylland samt Nordjylland, mens andelen er lavere i Vestjylland ( %) og Midtjylland (12 %). Samtidig er det også i København, at færrest angiver, at de næsten aldrig spiser fisk (9 %) og i Midtjylland, at flest angiver dette (14 %). Vi vurderer dog, at disse regionale forskelle delvis skyldes forskelle i landsdelenes uddannelsesfordeling, idet forskellene mellem landsdelene udjævnes, når vi justerer analyserne for uddannelse. København og omegn er den landsdel, hvor flest personer procentvis har en lang videregående uddannelse og hvor færrest har erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse (3). Fiskefavoritterne er fiskefilet, laks og makrel i tomat Blandt 39 % af børnene er fiskefilet den fiskeret, de oftest spiser som varm mad, mens kun halvt så mange børn oftest får laks (20 %). Blandt de voksne er laks den hyppigst spiste fiskeret (38 %). Når vi ser på fiskepålæg, er det Hvor mange når det anbefalede fiskeindtag ifht. alder? 40 Procent Aldersgruppe (år) Figur 1 Diagram med aldersfordeling af, hvor mange procent af børn og voksne i FiSK citizen science som opfylder fiskeanbefalingen (dvs. spiser fisk mere end 4 gange om ugen), når man ser på deres rapporterede indtag af både fiskepålæg og fisk som varm mad den seneste måned. 8
3 Hvad er FiSK? Forsknings- og formidlingsprojektet FiSK (Fisk, børn, Sundhed og Kognition) er et utraditionelt samarbejdsprojekt mellem Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og de fire akvarier: Kattegatcentret, Den Blå Planet, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Nordsøen Ocenarium. Projektet løber fra og er støttet af Nordea-fonden. Formålet med FiSK er at undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og kognitive funktion samt give danske familier viden om og oplevelser med fisk og sundhed på en sjov, utraditionel, involverende og nuanceret måde. I forskningsdelen undersøger ernæringsforskerne (Camilla t. Damsgaard, Stine Vuholm, Professor, ph.d. Lotte Lauritzen og ph.d. studerende Marie Nygaard Teisen) effekten af fed fisk på børns sundhed og kognitive funktion. Forskerne leverer desuden forskningsbaseret viden om fisks betydning for kroppen og vores sundhed til formidlerne på akvarierne. Formidlingsdelen er landsdækkende og foregår på de fire akvarier samt rundt om i landet. En utraditionel, interaktiv udstilling Det Levende Køkken på de fire akvarier, giver børn og voksne viden om og motivation for at spise fisk gennem leg, berøring og gamification. Akvarierne afholder desuden hands-on aktiviteter (f.eks. sildedissektion og -saltning, Fra bund til mund, tilberedning af laksepakker på grill, fisketeater m.m.) og formidler sammen med forskerne ved events som Food Festival, Naturvidenskabsfestival, Big Bang og Folkemødet. Læs mere om FiSK på: og 9
4 ARTIKEL Hvorfor har vi en fiskeanbefaling? Fødevarestyrelsen anbefaler Spis mere fisk altså at vi spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg (5). I alt skal vi gerne have 350 gram fisk om ugen, hvoraf cirka 200 gram skal være fed fisk. De fede fisk er f.eks. laks, sild, makrel og ørred. Vi anbefales at spise fisk pga. følgende: n Fisk og især fede fisk er de primære fødevarekilder til langkædet omega-3 fedtsyre og D-vitamin, og er desuden rig på selen og jod. n Observationsstudier viser at risikoen for hjertekarsygdomme er lavere hos personer der spiser fisk flere gange om ugen sammenlignet med personer der sjældent spiser fisk. makrel i tomat som både børn (33 %) og voksne (28 %) hyppigst spiser. Dog kan vi se, at dåsemakrellens popularitet falder op gennem voksenalderen, og at kun 14 % af de voksne over 55 år har angivet den som det fiskepålæg, de oftest spiser. Andenpladsen for det hyppigst spiste fiskepålæg er fiskefrikadeller blandt børnene (21 %), mens det blandt de voksne er røget laks og ørred (19 %). Hvad er det bedste og det værste ved at spise fisk? Hele 56 % af de børn og voksne som har deltaget i FiSK citizen science har svaret, at det bedste ved at spise fisk er, at det smager godt, mens 20 % synes, at det er, at fisk er sundt. De samme kvaliteter er også i en tidligere sociologisk undersøgelse blevet fremhævet som de to vigtigste motivationsfaktorer for at spise fisk (4). Hele 41 % af børnene har svaret, at fiskeben er det værste ved at spise fisk. Dette er også et problem for 33 % af de voksne, sammen med fiskens høje pris (30 %), hvilket ligeledes er i tråd med den tidligere sociologiske undersøgelse (4). I vores undersøgelse har 24 % af børnene svaret, at det værste ved fisk er smagen eller lugten og denne barriere er især fremtrædende hos de børn og voksne, som i vores undersøgelse næsten aldrig spiser fisk. Vi ved fra tidligere forskningsprojekter, at man kan arbejde med disse barrierer ved at tage børnene med i køkkenet, lade dem røre ved og arbejde med råvarerne og hjælpe dem til et sprog i relation til smagen og lugten. Hvad kan FiSK citizen science bidrage med i forhold til de nationale kostundersøgelser? En fordel ved Citizen science-metoden er at den har givet os næsten dobbelt så mange besvarelser som i de nationale kostundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet og arbejdsbyrden for både deltagere og forskere er langt mindre. Dog kan vi med denne metode ikke gardere os mod eventuelle dobbeltbesvarelser eller fjolle-besvarelser. Til forskel fra de nationale kostundersøgelser, som anvender 7-dages kostregistrering, så er FiSK citizen science baseret på et fødevarefrekvensskema (FFQ). Da fisk i mange familier ikke spises hver uge, er vores undersøgelse særlig velegnet til at karakterisere dem, der har et lavt fiskeindtag og adskille dem fra personer, der stort set aldrig spiser fisk. Til gengæld kan vi ikke estimere fiskeindtaget i gram, men kun i hyppighed. Med hyppigheden for fiskeindtaget har vi dog stadig mulighed for at sammenligne indtaget i forhold til anbefalingen Spis fisk mindst to gange om ugen til hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Overordnet mener vi ikke, at citizen science-metoden kan erstatte de nationale kostundersøgelser, men supplere dem. Procent 15 5 Hvor mange spiser næsten aldrig fisk ifht. uddannelse? Figur 2 Diagram over, hvor mange procent af de voksne i FiSK citizen science som inden for hver uddannelsesgruppe næsten aldrig spiser fisk (dvs.højst én gang om måneden), når man ser på deres rapporterede indtag af både fiskepålæg og fisk som varm mad den seneste måned. Kort uddannelse er 2-3 år, mellemlang uddannelse er 3-4 år og lang uddannelse er over 4 år. 0 Grundskole/ studenter Erhvervsfaglig/ kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse
5 Hvordan er FiSK citizen science-data opgjort? I alt har.827 danskere og akvariebesøgende fra andre lande indtastet data til FiSK citizen science siden udstillingen åbnede i februar Vores analyser er baseret på indtastninger fra de i alt dansk-boende personer i alderen 1-95 år som har besvaret alle spørgsmålene i modulet. Referencer 1. Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Sørensen MR, Biltoft-Jensen AP, et al. Danskernes kostvaner Hovedresultater. 1. edition. Søborg, Denmark: DTU Fødevareinstituttet, Groth MV, Christensen LM, Knudsen VK, Sørensen MR, Fagt S, Ege M, et al. Sociale forskelle - Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner. 1. edition. Søborg, Denmark: DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Statistik. Befolkningens højst fuldførte uddannelse [Internet] (tilgængelig på: dk/da/statistik/emner/uddannelse-og-viden/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse). 4. Verbeke W & Vackier I. Individual determinants of fish consumption : application of the theory of planned behaviour. Appetite 2005; 44: Fødevarestyrelsen. Alt om Kost [Internet] (tilgængelig på: 6. Danmarks Statistik. Statistikbanken [Internet] (tilgængelig på: Deltagerne blev spurgt om følgende: n Er du en pige/kvinde eller dreng/mand? n Hvor gammel er du? n Hvilket land bor du i? n Hvilken kommune bor du i? (blev kun spurgt hvis man bor i Danmark) n Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? (blev kun spurgt hvis man er over 18 år) n Tænk på den seneste måned. Hvor ofte har du spist fiskepålæg eller fisk som kold mad? n Vælg det fiskepålæg som du oftest spiser. n Tænk på den seneste måned. Hvor ofte har du spist fisk som varm måltid eller til aftensmad? n Vælg den varme ret eller aftensmad med fisk som du oftest spiser. n Hvad synes du er det bedste ved at spise fisk? n Hvad synes du er det værste ved at spise fisk? Til at vurdere hvor repræsentative FiSK citizen science-deltagerne er, har vi sammenlignet deltagernes indtastede sociodemografiske karakteristika med tal fra Danmarks Statistik (6). 11
Citizen Science data til akvariernes formidling
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R I D R Æ T O G E R N Æ R I N G Citizen Science data til akvariernes formidling Intern vidensdeling for projekt FiSK Udarbejdet af Stine Vuholm
Læs mereDanske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan?
Danske børn spiser fisk men hvor meget, hvornår og hvordan? Heddie Mejborn, Seniorrådgiver hmej@food.dtu.dk Anja Biltoft-Jensen, Seniorforsker apbj@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDanskernes indtag af fisk er det godt nok? Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, DTU Fødevareinstituttet, sisfa@food.dtu.dk
Danskernes indtag af fisk er det godt nok? Sisse Fagt, Afdeling for ernæring,, sisfa@food.dtu.dk Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags 200-300 g fisk om ugen ~ 1-2 ugentlige fiskemåltider
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereKarakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen
Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereMænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013
Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereSeniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereBergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle
Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk
Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2
Læs mereHvad er FoodJam?...3 Formål med evalueringsrapporten...3 Metode...3. FoodJam-gæsterne...5 FoodJam-oplevelsens virkning...5
Evalueringsrapport. Hvad er FoodJam?...3 Formål med evalueringsrapporten...3 Metode...3 FoodJam-gæsterne...5 FoodJam-oplevelsens virkning...5 Hvem deltog på FoodJam 2018?...6 FoodJam har stor berøringsflade...7
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereMænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 27, 2016 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse Publication date: 2015
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDTU Fødevareinstituttet. Danske børns fiskeindtag. Heddie Mejborn, Karsten Kørup, Anja Biltoft-Jensen
DTU Fødevareinstituttet Danske børns fiskeindtag Heddie Mejborn, Karsten Kørup, Anja Biltoft-Jensen Danske børns fiskeindtag Heddie Mejborn, Karsten Kørup, Anja Biltoft-Jensen DTU Fødevareinstituttet
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 1 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereHandel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland
Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mere