Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser

Transkript

1 Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældrenes Landsforening FOLA FOA Fag og Arbejde Juni 2013

2 Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau Desuden har Susanne Pade og Kathrina Martinsen, Bureau 2000, medvirket. Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: Tlf.: Forældrenes Landsforening - FOLA Henvendelser: Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Tlf.: Copyright: Bureau 2000 EAN:

3 Indhold Forord Hovedresultater Metode og målgruppe Indflydelse Samtaler om det enkelte barn Tilfredshed Mad Ekstrabetaling og medvirken Forældreindflydelsens organisering Forældrenes indflydelse Det kommunale tilsyn Forældrenævn for hele kommunen Samtaler om det enkelte barn Tilfredshed med daginstitutionen Introduktion til bestyrelsesarbejde Mad Ekstrabetaling Forældrenes medvirken Metode Bilag 1. Kommentarer om indflydelse Bilag 2. Kommentarer om kvalitet

4 4

5 Forord Langt de fleste forældre slutter op om deres daginstitution. Det fremgår klart af denne undersøgelse, som bygger på en rundspørge til formændene for alle landets forældrebestyrelser. I en tid, hvor der tales meget om at fremme frivilligt arbejde, er det bemærkelsesværdigt, som det fremgår af undersøgelsen, at det store flertal af daginstitutioner alle i dag nyder godt af forældrenes arbejdskraft. Måske også ud over, hvad der er rimeligt, når man tager den høje forældrebetaling og børnefamiliernes travle hverdag i betragtning. Undersøgelsen viser også, at der overvejende er tilfredshed med det arbejde, de ansatte udfører med børnene. Derimod er der utilfredshed med personalenormeringen. Det kan ikke undre på baggrund af de forringelser børnene har været udsat for gennem de senere år. Når man ser på forældrenes engagement er det imidlertid slående, hvor mange steder, forældrene mangler reel indflydelse. Det gælder både i forhold til institution og kommune, og det gælder i forhold til eget barn, hvor man i de fleste institutioner må undvære regelmæssige samtaler med medarbejderne om éns eget barn. Det skal understreges, at forholdene, når det gælder indflydelse, er vidt forskellige fra institution til institution og fra kommune til kommune. Det er noget, der må rettes op på. Hvis vi vil styrke den læring og udvikling, der sker i daginstitutionerne, må det ske i et samarbejde mellem medarbejdere og forældre. Det er helt uforståeligt, at denne erkendelse ikke er slået bedre igennem. Undersøgelsen er resultat af et samarbejde mellem Forældrenes Landsforening - FOLA og FOA og er gennemført af Bureau Vi vil gerne takke de mange ledere og formænd, som har medvirket til en god undersøgelse gennem deres besvarelser og kommentarer. Dorthe Boe Danbjørg Næstformand Forældrenes Landsforening - FOLA Jakob Sølvhøj Formand pædagogisk sektor FOA - Fag og Arbejde 5

6 6

7 1. Hovedresultater 1.1. Metode og målgruppe Denne rapport er et led i den undersøgelse, Bureau 2000 udfører for FOA Fag og Arbejde og Forældrenes Landsforening FOLA omkring daginstitutionernes hverdag og kvalitet. Her er tidligere offentliggjort undersøgelsen Daginstitutionernes hverdag Denne delundersøgelse drejer sig om forældrenes indflydelse via forældrebestyrelserne og om forældrenes medvirken og eventuelle ekstrabetaling i forhold til aktiviteter i institutionens dagligdag. En anmodning om deltagelse i undersøgelsen er udsendt til ledere af områdeinstitutioner, lokale daginstitutioner, der er med i en områdeinstitution, og daginstitutioner, der er selvstændige enheder. Det bemærkes, at betegnelsen områdeinstitution også omfatter de klynger, man fx finder i Københavns kommune. Lederne har givet anmodningen om deltagelse videre til formanden for forældrebestyrelsen i den pågældende institution 1. Der er udsendt 3170 invitationer til kommunale og selvejende institutioner og indkommet 956 udfyldte spørgeskemaer, hvilket svarer til, at 30 pct. har svaret. Det er Bureau 2000s opfattelse, at undersøgelsen giver et pålideligt billede af forældrebestyrelsernes arbejde, sådan som dette vurderes af formændene. Når det gælder spørgsmål om holdninger og vurderinger, må det fra starten understreges, at man ikke med sikkerhed kan sige, om undersøgelsen ville give de samme resultater, hvis man spurgte de menige forældre. Alt andet lige kan man nok forvente, at formændene for forældrebestyrelserne i høj grad vil identificere sig med de institutioner, de føler sig medansvarlige for. Hertil kommer, at forældres udsagn om fx kvaliteten i deres børns liv har en særlig karakter og dermed ikke uden videre kan sammenlignes med andre undersøgelser af brugertilfredshed. Hvis man spørger en forbruger, om hun er tilfreds med sin støvsuger, vil det normalt ikke udløse det store følelsesregister at sige, at støvsugeren er dårlig. Det er støvsugerfabrikkens ansvar, og man kan bare købe en anden. Hvis man derimod spørger om, hvordan éns barn har det i hverdagen, vil ethvert forældresvar være præget af forældrenes håb om, at barnet har det godt, når man som ansvarlig forælder overlader det til andre. Derfor kan et udsagn om, at man fx er overvejende enig i, at der er god kvalitet, i virkeligheden godt afspejle en vis tvivl om, hvorvidt det er godt nok. 1 Eller til bestyrelsesformanden, hvis det er en selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen. 7

8 Det betyder ikke, at besvarelserne er værdiløse. De må blot ikke overfortolkes eller tages som udtryk for et absolut kvalitetsmål. Svarpersonerne fordeler sig således: - 22 pct. repræsenterer en forældrebestyrelse for en områdeinstitution - 30 pct. repræsenterer en forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i en områdeinstitution - 15 pct. repræsenterer en forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse - 4 pct. repræsenterer bestyrelsen for en selvejende institution, hvor forældrene har flertal i bestyrelsen - 29 pct. repræsenterer lokale forældreråd under en områdeinstitution 1.2. Indflydelse Figur 1 viser hvilken formel kompetence, forældrebestyrelserne har. Figur 1 Forældrebestyrelsens formelle kompetence Om der skal anvendes lønmidler på fastansatte hhv. vikar Om driftsmidler skal bruges til løn eller anden drift Om der skal ske overførsel af midler til næste år for at spare op til investering Om antal og placering af lukkedage Om åbningstider Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke Forældrenes formelle indflydelse varierer afhængig af institutionsform og -struktur. De fleste forældreråd i lokalinstitutioner under en områdeinstitution har begrænset formel indflydelse. 8

9 68 pct. af svarpersonerne oplyser, at forældrerepræsentanterne er med til ansættelsessamtaler, når der skal ansættes fast personale. Den endelige beslutning om ansættelse træffes dog de fleste steder af andre. Ser man på det kommunale tilsyn, er der omkring en tredjedel af svarpersonerne, der har oplevet, at der er blevet udarbejdet en tilsynsrapport, og at institutionen har fået den til drøftelse. Svarpersonerne er blevet bedt om deres vurdering af den faktiske indflydelse på en række enkeltområder og af, hvilken indflydelse, de oplever alt i alt. Dette fremgår af Figur 2. Figur 2 Vurderer bestyrelsesformanden, at bestyrelsen alt i alt har indflydelse? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Forældrebestyrelse for en klynge/område Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en klynge/område Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i beskedent omfang Nej I alt Omkring 300 svarpersoner har benyttet muligheden for at skrive supplerende kommentarer omkring forældreindflydelse. En del af disse gengives i Bilag 1. Disse kommentarer er med til at give et mere nuanceret billede af forældreindflydelsen. Det fremgår først og fremmest, at forældrerepræsentanternes oplevelse af at have indflydelse er meget forskellig. En del steder føler man sig sat helt uden for indflydelse af leder og/eller kommune. Andre steder oplever man et tæt samarbejde. Det fremgår også, at forældreindflydelsen er mindst i kommunale institutioner. Især områdeledelse vurderes af mange som et tilbageskridt i forhold til forældreindflydelse. 9

10 23 pct. af forældrebestyrelsesformændene har været på kurser i dette arbejde. Blandt de, der ikke har været på kursus, kunne 58 pct. godt tænke sig et sådant tilbud. Nogle steder har man et fælles forældrenævn eller lignende for forældrebestyrelserne i kommunen, men langt de fleste svarpersoner er enten er uvidende om, hvorvidt der er et fælles forældrenævn eller ved, at det ikke findes. 29 pct. ved, at der er en fælles repræsentation, men kun 12 pct. af alle svarpersoner vurderer, at det i høj grad eller i nogen grad har indflydelse. Eftersom det er formændene for de lokale forældrebestyrelser, der udtaler sig, må konklusionen blive, at forældrenævnene sjældent udøver en synlig indflydelse Samtaler om det enkelte barn Langt de fleste steder er der samtaler med forældrene om det enkelte barn, når de begynder i institutionen, og når det forlader institutionen igen. Men derudover er det kun et mindretal af institutionerne, der tilbyder regelmæssige forældresamtaler. Figur 3 belyser dette. Figur 3 Er der regelmæssige samtaler om det enkelte barn? Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution Hvert halve år eller hyppigere Ca. en gang om året Kun hvis der er behov Nej Det ses, at regelmæssige forældresamtaler er mindst udbredt i områdeinstitutioner. 10

11 1.4. Tilfredshed Som det fremgår af Figur 4 er de fleste svarpersoner enige eller meget enige i en række udsagn, der peger i retning af god kvalitet. Dette gælder dog ikke personalenormeringen, hvor de fleste er utilfredse. 125 svarpersoner har benyttet muligheden for at komme med uddybende kommentarer om, hvordan de oplever kvaliteten i daginstitutionen. I Bilag 2 er udvalgt 87 karakteristiske kommentarer. Mange kommentarer følger modellen: Personalet arbejder godt, men vilkårene er for dårlige. På alle parametre er der en tydelig tendens til, at forældrerepræsentanterne er mest negative over for kvaliteten i områdeinstitutioner og i de tilknyttede lokalinstitutioner. Figur 4 Bestyrelsesformændenes tilfredshed Helt enig Overvejende enig Der er tilstrækkelige personaleressourcer Personalet arbejder godt med de givne ressourcer Der er tilstrækkeligt varierede tilbud til børnene Der ydes en effektiv indsats i forhold til børn med Forældrene får en god forklaring på, hvordan de Der er en god og varm atmosfære Forældrene mødes med respekt Der er respekt for børnene Det er sjældent, at planlagte aktiviteter aflyses Alle børn får en personlig modtagelse om morgenen Der er rart og roligt når børnene hentes Man oplever ikke børn, der er uden for legen Børnene har let ved at finde en hyggekrog Institutionen har tilstrækkelig indendørs plads Der er en fri og åben diskussion med personalet om de

12 1.5. Mad 41 pct. af svarpersonerne oplyser, at institutionen sørger for frokost til børnene. Som det fremgår af Figur 5, er der stor forskel især på vuggestuer og børnehaver. Figur 5 90 Sørger institutionen for frokost til børnene? Pct Vuggestue Børnehave 0-6 år Også skolebørn Der er også stor forskel på, om institutionen sørger for mellemmåltider. I Figur 6 belyses det gennem yderpunkterne i den ene ende vuggestuer; i den anden ende børnehaver. 12

13 Figur 6 Mellemmåltider i vuggestuer og børnehaver Institutionen tilbyder morgenmad Institutionen tilbyder mellemmåltid om formiddagen Institutionen tilbyder mellemmåltid om eftermiddagen Forældrene betaler til fælleskasse til frugt, boller m.v Forældrene skiftes til at medbringe frugt, boller m.v. Børnene kan gå i køleskabet Børnene medbringer selv mad til mellemmåltider 3 47 Vuggestue Børnehave Det ses, at kun ca. 1/3 af børnehaverne tilbyder mellemmåltider om eftermiddagen. De fleste steder må forældrene selv sørge for dette Ekstrabetaling og medvirken Undersøgelsen sætter fokus på spørgsmålene, om forældrene skal betale ekstra for nogle ydelser, om de selv skal medbringe materialer, og om de opfordres til at levere arbejdskraft i forhold til institutionen. I forhold til direkte ekstrabetaling er dette ikke så udbredt. Der er dog 14 pct., som oplyser, at forældrene bliver bedt om ekstrabetaling i forbindelse med højtidsarrangementer. Når det gælder spørgsmålet om at medbringe materialer, er dette langt mere udbredt. I vuggestuerne skal 25 pct. selv medbringe bleer, og i børnehaverne oplyser et flertal, at forældrene skal have bleer med, hvis barnet ikke er renligt. 37 pct. oplyser, at forældrene selv skal have solcreme med 2. 2 Yderligere et antal oplyser, at børnene skal være smurt ind i solcreme af forældrene, når de kommer om morgenen. 13

14 Ser vi endelig på, om forældrene bidrager med arbejdskraft, viser Figur 7, at dette finder sted langt de fleste steder. Det gælder også i forhold til opgaver, som ville kunne være varetaget af håndværkere, fx udvendig vedligeholdelse. Figur 7 Ved hvilke opgaver bidrager forældrene med arbejdskraft? Pct. af svarpersoner 10 pct. af svarpersonerne oplyser, at man lader forældre arbejde som frivillige vikarer i forbindelse med pædagogiske dage, sygdom m.v. 14

15 2. Forældreindflydelsens organisering Ifølge dagtilbudsloven har forældrene ret til at få oprettet en forældrebestyrelse for hvert kommunalt dagtilbud. Hvis et dagtilbud er en områdeinstitution med flere lokale børnehuse/daginstitutioner, er der kun lovkrav om en forældrebestyrelse for det samlede dagtilbud. Mange steder har man alligevel fastsat retningslinjer for forældreråd i de enkelte lokalinstitutioner. Områdelederne oplyser, at - 36 pct. af de dagtilbud, der omfatter flere lokalinstitutioner, har lokale forældreråd med beslutningskompetence - 43 pct. har lokale forældreråd med rådgivende kompetence - 21 pct. har ingen lokale forældreråd. Har man selvejende daginstitutioner, er der to muligheder: - Hvis valgte forældrerepræsentanter udgør et flertal i bestyrelsen, behøver man ikke en forældrebestyrelse ved siden af - Hvis de valgte forældrerepræsentanter ikke har flertal, skal der ud over bestyrelsen være en forældrebestyrelse. Nogle ganske få selvejende institutioner er organiseret i områdeinstitutioner. Disse vil i det følgende blive behandlet sammen med kommunale områdeinstitutioner. 15

16 Figur 8 viser, hvilke forældrebestyrelser/bestyrelser/forældreråd, svarpersonerne repræsenterer. Figur 8 Hvem repræsenterer svarpersonerne? 4% 29% 22% 15% 30% Forældrebestyrelse for en klynge/område Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en klynge/område Ifølge dagtilbudsloven er det kommunen, der bestemmer, om personalerepræsentanterne i forældrebestyrelserne skal have stemmeret. Tabel 2.1. viser, hvem der har stemmeret i de forskellige typer af forældrerepræsentation. Tabel 2.1. Hvem har stemmeret? Kun forældrene Forældre og personale Forældre og andre Forældre, personale og andre I alt Pct. af svarpersoner Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i en områdeinstitution Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt

17 Tabellen viser, at det typiske er, at der er stemmeret til forældre- og personalerepræsentanter. Lidt overraskende er der en fjerdedel af områdeinstitutionerne, der angiver, at andre end forældre og personale har stemmeret. Dette er der næppe hjemmel til i kommunale dagtilbud. Så måske går man i praksis ikke så meget op i, hvem der har stemmeret og hvem der ikke har. Tabel 2.2. viser, hvor mange repræsentanter for de forskellige grupper, der er i gennemsnit i de forskellige typer af forældrebestyrelser m.v. Tabel 2.2. Gennemsnitligt antal repræsentanter i forskellige typer af forældrerepræsentation Forældrerep. Personalerep. Andre Uden Med Uden Med stemmerereret stemme- stemme- stemmeret Med stemmeret Uden stemmeret I alt Gennemsnitligt antal personer Forældrebestyrelse for en 6,1 0,7 2,4 0,7 0,4 0,3 10,6 områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke 5,4 1 1,9 0,5 0,1 0,1 9 er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både 5 0,8 1,2 0,6 0,6 0 8,2 bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med 4,6 0,5 1,7 0,4 0,9 0,1 8,2 forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en 5,9 1 1,7 0,5 0,2 0,1 9,4 områdeinstitution I alt 5,6 0,9 1,8 0,6 0,3 0,1 9,3 Det ses, at en typisk forældrebestyrelse har 5-6 forældrerepræsentanter og et par personalerepræsentanter. I 41 pct. af de institutioner, der ikke er med i en områdeinstitution, har man lokale vedtagelser om, at man søger at have alle stuer repræsenteret i forældrebestyrelsen, når denne sammensættes. Tilsvarende gælder 43 pct. af de lokale forældreråd, som virker under en samlet forældrebestyrelse for en områdeinstitution. Ser vi på de fælles forældrebestyrelser for områdeinstitutioner, har 74 pct. lokale vedtagelser om, at man søger at have alle de enkelte lokalinstitutioner/børnehuse repræsenteret i forældrebestyrelsen, når denne sammensættes. Som nævnt er der i de fleste dagtilbud, der er organiseret i områder, oprettet lokale forældreråd for de enkelte børnehuse/lokalinstitutioner. 17

18 Figur 9 viser, hvilken beslutningskompetence, disse lokale forældreråd har. Figur 9 Hvor har de lokale forældreråd beslutningskompetence? Pct. af svar Principper for det pædagogiske arbejde 31 Anvendelse af budgettet 19 Ansættelse af personale 26 Udarbejdelse, evaluering og opfølgning af læreplan 19 Organisering af eller tilvalg/fravalg af frokostmåltid 41 Det ses, at de lokale forældreråd som hovedregel har begrænset beslutningskompetence. 18

19 Figur 10 viser, hvilke aldersgrupper, forældrebestyrelsen repræsenterer. Det ses, at over halvdelen repræsenterer 0-6 års institutioner. Figur 10 Også andre aldersgrupper 8% Hvilke aldersgrupper repræsenterer forældrebestyrelsen? Rene vuggestuer 7% Rene børnehaver 26% 0-6 års institutioner 59% 19

20 3. Forældrenes indflydelse Ifølge dagtilbudsloven fastsætter forældrebestyrelsen principper for daginstitutionens arbejde herunder de pædagogiske principper - og en budgetramme. Forældrebestyrelsen har indstillingsret i forbindelse med ansættelse og forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Ud over denne minimumskompetence har kommunen mulighed for at lade forældrebestyrelserne være medbestemmende om en række andre forhold. Tabel viser, hvilken formel kompetence forældrenes repræsentanter har i de forskellige former for forældrebestyrelser m.v. Tabel 3.1. Forældrebestyrelser fordelt efter type og efter om de kan beslutte, om der skal anvendes lønmidler på fastansatte hhv. vikar Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Tabel 3.2. Forældrebestyrelser fordelt efter type og efter om de kan beslutte, om driftsmidler skal bruges til løn eller anden drift Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt

21 Tabel 3.3. Forældrebestyrelser fordelt efter type og efter om de kan beslutte, om der skal ske overførsel af midler til næste år for at spare op til investering Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Tabel 3.4. Forældrebestyrelser fordelt efter type og efter om de træffe beslutning om antal og placering af lukkedage Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt

22 Tabel 3.5. Forældrebestyrelser fordelt efter type og efter om de kan træffe beslutning om åbningstider Kan træffe beslutning Kan ikke træffe beslutning Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Det ses, at forældrenes formelle indflydelse som hovedregel er størst i de selvejende institutioner. De fleste forældreråd i lokalinstitutioner under en områdeinstitution har begrænset formel indflydelse. Der er desuden en betragtelig del, som ikke ved, om de har indflydelse på åbningstider. I de kommunale institutioner synes man de fleste steder ikke at have meget mere formel kompetence end minimumskompetencen. En undtagelse er spørgsmålet om daglig åbningstid, hvor omtrent halvdelen kan træffe beslutning 3. Figur 11 viser, hvilken indflydelse forældrerepræsentanterne har på ansættelse af fast personale 4. 3 Kritikere vil i den forbindelse sige, at netop dette spørgsmål er mindre egnet til beslutning i den enkelte institution, fordi forældre fra forskellige grupper på arbejdsmarkedet kan have forskellige interesser ligesom enlige og parfamilier. 4 8 pct. af svarpersonerne svarer ved ikke på spørgsmålet om indflydelse på ansættelse. De er taget fra i figuren. 22

23 Figur Hvilken indflydelse har forældrerepræsentanterne på ansættelser Pct. af svarpersoner Udvælger ansøgere Med til ansættelsessamtaleindstiller til ansættelse Beslutter ansættelse Det ses, at forældrerepræsentanterne typisk er med til ansættelsessamtaler, mens den endelige beslutning om ansættelse de fleste steder træffes af andre. I Tabel 3.6. er spørgsmålet om indflydelse på ansættelse sammenholdt med type af forældrerepræsentation. Tabel 3.6. Indflydelse på ansættelse af personale fordelt på type af forældrerepræsentation. Udvælger ansøgere Med til ansættelsessamtale Indstiller til ansættelse Beslutter ansættelse Pct. af svarpersoner, der har indflydelse her Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt

24 Det ses, at forældrenes formelle indflydelse på ansættelse er mindst i kommunale institutioner og i lokale forældreråd under en områdeinstitution. 22 pct. af svarpersonerne angiver, at de ingen indflydelse har på ansættelser. Tabel 3.7 viser, hvor hyppigt de pædagogiske principper drøftes i forældrebestyrelsen. Tabel 3.7. Forældrebestyrelser fordelt efter type og hvor hyppigt de pædagogiske principper drøftes Ca. en gang om året Ca. hvert andet år Hvert halve år eller hyppigere Sjældnere/ aldrig Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Ved ikke I alt Det ses, at et (lille) flertal har drøftelser af de pædagogiske principper hvert halve år eller hyppigere. 24

25 Figur 12 viser, hvordan forældrebestyrelsesformændene oplever samarbejdet. Figur 12 Vi får oplæg om de pædagogiske principper, som åbner for gode drøftelser og reel medindflydelse Vi får oplæg, der giver gode muligheder for at bedømme virkningerne for børnenes hverdag af de forskellige muligheder Vi har et værdigrundlag som forældrene har indflydelse på, som er synligt for alle forældre Vi får oplæg om anvendelse af budgettet, som åbner for gode drøftelser og reel forældreindflydelse Udmøntning af forældrebestyrelsens beslutninger sker med respekt for vor indflydelse Vurdering af samarbejde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Finder ikke sted Ved ikke Det ses, at langt de fleste forældrebestyrelsesformænd har en positiv oplevelse af samarbejdet og de oplæg, man får som regel fra lederen. 25

26 Figur 13 viser oplevelsen af indflydelse på den pædagogiske læreplan 5. Figur 13 Indflydelse på den pædagogiske læreplan 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Når læreplanen udarbejdes får vi oplæg om de forskellige muligheder for at påvirke indholdet Vi inddrages i evalueringen af læreplanen Vi er med til at følge op på de vedtagelser, der sker med hensyn til læreplanen Forældrene oplever en tydelig sammenhæng mellem hverdagens pædagogiske praksis og læreplanen Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Finder ikke sted Ved ikke Figuren viser, at oplevelsen af indflydelse er knap så stor, når det gælder den pædagogiske læreplan. Under halvdelen oplever fx, at de får mulighed for at påvirke indholdet i den pædagogiske læreplan ved, at de præsenteres for forskellige muligheder. Endelig sammenfatter Tabel 3.8 forældrenes bedømmelse. Her er bestyrelsesformændene blevet spurgt, om de alt i alt mener, at forældrene via bestyrelsen har indflydelse på institutionens arbejde. 5 Der er ikke den store forskel mellem de forskellige typer af forældreindflydelse i forhold til disse spørgsmål eller i forhold til oplevelse af indflydelse på læreplan. 26

27 Tabel 3.8. Forældrebestyrelser fordelt på type og spørgsmålet, om formanden vurderer, at man alt i alt har indflydelse på institutionens arbejde Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i beskedent omfang Nej I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Ved ikke Det ses, at vurderingen af indflydelse er klart højest i selvejende institutioner. I de kommunale institutioner er det kun godt en fjerdedel, der oplever, at de i høj grad har indflydelse. 280 svarpersoner har valgt at benytte muligheden for at skrive kommentarer om mulighederne for indflydelse. Knap halvdelen af disse gengives i Bilag 1. Kommentarerne peger i retning af, at der er meget stor forskel institutionerne imellem. Meget synes at afhænge af, hvilken indstilling til forældreindflydelse den enkelte leder har. Nogle steder synes forældrene slet ikke at have nogen indflydelse. Andre steder er der et tæt samspil med det pædagogiske personale. Mange af de mest kritiske kommentarer kommer fra institutioner med områdeledelse, hvor en del svarpersoner oplever, at alle vigtige beslutninger træffes i et parløb mellem leder og kommune. 27

28 4. Det kommunale tilsyn Ifølge dagtilbudsloven er det kommunen, der har ansvaret for at føre tilsyn med dagtilbuddene. Det hedder i loven: 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. I mange kommuner har man derfor pædagogiske konsulenter, der besøger institutionerne og efterfølgende udfærdiger en rapport om tilsynet. Det er naturligt, at forældrebestyrelserne får muligheder for at drøfte disse rapporter og give deres vurdering. Dette vil kunne give en god mulighed for dialog med kommunen om, hvordan man sikrer kvaliteten. Tabel 4.1 viser, om der er udarbejdet tilsynsrapporter for daginstitutionerne. Tabel 4.1. Daginstitutioner fordelt på spørgsmålet, om der er udarbejdet en kommunal tilsynsrapport Ja Nej Ved ikke I alt Pct. af svar Forældrebestyrelse for en områdeinstitution Forældrebestyrelse for en kommunal institution, der ikke er med i et område Forældrebestyrelse i en selvejende institution med både bestyrelse og forældrebestyrelse Selvejende institution med forældreflertal i bestyrelsen Lokalt forældreråd i en områdeinstitution I alt Det ses, at halvdelen af svarpersonerne mener, der er udarbejdet en kommunal tilsynsrapport. Men knap halvdelen svarer Ved ikke. Det er rimeligt at antage, at man for langt de fleste af disse institutioner enten ikke får udarbejdet en tilsynsrapport, eller i hvert fald ikke får den til drøftelse. Tabel 4.2 viser, hvad forældrebestyrelsesformændene svarer på spørgsmålet, om de faktisk får rapporten til drøftelse. Tabellen bygger alene på de svarpersoner, der har svaret, at der faktisk udarbejdes en tilsynsrapport. 28