Bacheloropgave for Edith Rasmussen 200f07065 med speciale i sundhedskommunikation Emne mænd og sundhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave for Edith Rasmussen 200f07065 med speciale i sundhedskommunikation Emne mænd og sundhed."

Transkript

1 Resume Multikomponente strategier må i spil for at nå mændene i forhold til de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer med arbejdspladsen som indsatsarena. Konferencen i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010 skal være en del af en netværkskommunikationsindsats, hvor formålet er, at diffusionsteorien skal udfoldes i praksis på arbejdspladsen. Temaet for Mænds Sundhedsuge og konferencen er mænd, krop og kost. Kommunikationsindsatsen er arrangeret ud fra målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden på arbejdspladsen. 3F er den faglige organisation og de tillidsvalgtes fagpolitiske ramme. PRECEDE modellen er anvendt til at identificere de ufaglærte mænds samlede sygdoms-, sundheds- og adfærdsproblemstillinger. Konferencen tager fat på nogle af de ufaglærte mænd sygdoms- og sundhedsproblemstillinger samt sundhedsadfærd, der kan arbejdes på at implementere på arbejdspladsen i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Ronkedormodellen giver et bud på, hvorfor mænd levere kortere end kvinder, samt hvorfor mænd er svære at sundhedskommunikere med. Mænd distancerer sig i forhold til sundhed og sygdom. Denne distancering forekommer både verbal, mental og social. Mændene skal nås ved konkrete handleanvisende tiltag, der er i overensstemmelse med deres ønske om at bevare egen autonomi. Egen empirisk undersøgelse viser, at de tillidsvalgte ønsker at være en aktiv del af at fremme sundheden for deres kolleger. Informanterne i egen empirisk undersøgelse ønsker at påtage sig opgaven med at fremme sundheden. En opgave, der kan forenes med deres kerneområder som tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, så længe det sker i samarbejde med ledelsen i den enkelte virksomhed. 1

2 Abstract Multi-component health strategies are required to reach men in order to enhance health promoting and disease preventing initiatives at work. In connection with Men s Health Week 2010, a self-organized conference, is going to be a part of a network communication effort, where its primary function is to unfold the diffusion theory in practice in the workplace. The theme of the Men s Health Week and the conference is Men, body and diet. The communication effort is organized based around the target group Unskilled male employee representatives life at work. 3F is the union and also the employee representatives politically setting. The PRECEDE model is applied to identify the unskilled men s total pathologically-, health- and behavioral problem areas. The conference addresses some of these problem areas that can be implemented at work in relation to the target group Unskilled men. The Ronkedormodel suggests, why men have a shorter life than women and why men are more difficult to communicate with regarding health issues. Men dissociate themselves from health and sickness. This disengagement is seen both in verbal-, mental- and social manners. Men only respond to actual promoting initiatives, which correspond with their self-managing requirements. The employee representatives want to be an active part of promoting health to their co-workers. The informants in my empirical study show commitment to the health promoting job. A job, that can be unified with their key area as being an employee representative as well as safety representative, as long as it is done in cooperation with the management in the specific company. 2

3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Metode Ronkedormodellen PRECEDE modellen Litteraturanalyse Begrebspræcisering Videnskabsteori Kvantitativ metode: positivisme kvalitativ metode Fænomenologi Fokusgruppeinterview F som organisation Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Kommunikationsafdelinger i 3F Sundhed som solidaritets projekt Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed Selskab for Mænds Sundhed Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand Sundhedsadfærd og risikofaktorer KRAM faktorerne Sundhedstjek på arbejdspladsen Egen empiriske undersøgelse Sammensætning af informanter interviewguides De tillidsvalgte på arbejdspladsen De tillidsvalgte nuværende kerneområder De tillidsvalgte som facilisator af sundheds tiltag på arbejdspladsen Fysisk aktivitet på arbejdspladserne

4 Kost på arbejdspladsen PRECEDE- modellen Model for mænds sundhedsproblemstillinger og sundhedsadfærd Ronkedormodellen Ronkedor Ronkedormodellen Distancering Autonomi og engagement Isolation og overreaktion Kommunikation til ufaglærte mænd Didaktiske overvejelser Konferencen den 17. juni Oplægsholderne Briefing af oplægsholdere Gitte Redders rolle Fagbevægelsen og ulighed i sundhed Mænd og kost Mænd og krop, erektile dysfunktioner Den kommunale vinkel Eget oplæg Erfaringer med mænd og deres madpakker Plenum, opsummering og afrunding af dagen Spredning af innovation Diskussion af anvendt teori og metoder Egen empiriske undersøgelse Ronkedormodellen sundhedsfremmende kommunikation på arbejdspladsen Processen i spredning af innovation i lyset af SMS Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag liste:

5 1. Indledning Sundheden er skævt fordelt kønnene imellem. Ulighed i sundhed har ligeledes sociale aspekter. Mænd har en forventet kortere levetid end kvinder, kønnet er afgørende, dernæst er det den socioøkonomiske placering, der er afgørende for mændenes forventede lavere levealder. Forskellen i levealderen inden for samme socioøkonomiske placering er mellem 4,5 år og 5 år til kvindernes fordel. 1, 2 Uge 24, er Mænds sundhedsuge (MS) i Danmark samt rundt omkring i verden under Mens Health Week (MHW). 3 I denne uge er det mændenes sundhedsproblemstillinger, der er i fokus. 3F arrangerer en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) 2010 Denne professionsbacheloropgave er en drejebog til, hvad en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) i 3F skal indeholde, samt hvilke kommunikative udfordringer der skal tages højde for i forhold til målgruppen. (bilag 1) 3F er Danmarks største fagforbund, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd. 3F har ligeledes den største andel af ufaglærte mænd i forbundet. Kommunikationsindsatsen er derfor rettet imod tillidsvalgte, hvor jeg tager udgangspunkt i ufaglærte mænd. Hvis mænd skal nås med forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, må de mødes der, hvor de færdes. Arbejdspladsen, som arenaspecifikt indsatsområde for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, er et optimalt udgangspunkt til at nå mænd fra målgruppen. 4, 5 Med afsæt i ovenstående vil jeg søge at identificerer: 1. Problemformulering. Hvilke kommunikative udfordringer skal der tages højde for i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010, i forhold til målgruppen de tillidsvalgte, ufaglærte mænd, hvor målet er, at de tillidsvalgte fremadrettet skal medvirke til at fremme de ufaglærte mænds sundhed. 1 Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 2 Kjøller, M. et al (sif)2007 s.55,56, Sundmand.dk Sundmand.dk Fødevareministeriet 2010 s.54,63 5

6 2. Læsevejledning Første del: Indledningsafsnit Indledning Problemformulering Læsevejledning Afgrænsnings afsnit er udeladt, der afgrænses løbende i opgaven. Anden del: Metode- og teoriafsnit Intro til Ronkedormodellen og PRECEDE-modellen Videnskabsteori, hovedvægt på kvalitativ undersøgelse Begrebspræcisering Tredje del: Undersøgelsesafsnit 1 Beskrivelse af 3F og præsentation af Selskab for Mænds Sundhed Analyse af målgruppen Egen empirisk undersøgelse PRECEDE modellen Ronkedormodellen Fjerde del: Undersøgelsesafsnit 2 Kommunikation til ufaglærte Didaktiske overvejelser Konferencen, oplægsholdere samt formål Femte del: Diskussionsafsnit Egen empirisk undersøgelse Ronkedormodellen Spredning af innovation Sjette del: Konklusionsafsnit Konklusion Syvende del: Perspektivering Perspektivering Fodnoter er valgt for at gøre opgaven mere læsevenlig. 6

7 3. Metode 3.1. Ronkedormodellen Simonsens Ronkedormodel 6 vil blive anvendt som forklaringsmodel til nogle af de opstillede problemstillinger, der peges på i PRECEDE-modellen, samt hvordan viden om mænds distancering kan bruges aktivt i forhold til at kommunikere til ufaglærte mænd. Endelig bliver modellen brugt til at skabe opmærksomhed hos de tillidsvalgte. der igennem får tillidsvalgte kendskab til at se på deres kollegaers ændrede adfærd før, under og efter kritisk sygdom. Simonsens ph.d. er resultatet af individuelle interviews med 13 mænd, der alle har en uddannelse og socioøkonomisk er placeret PRECEDE modellen PRECEDE modellen er en lille del af Intervention Mapping(IM). IM er et interventionsredskab, der er beregnet til reflekterende samtaler/diskussioner i planlægningsgruppen, for at denne gruppe bliver bevidstgjort om andre vinkler i problemstillingerne, end den eller de problemstillinger som var udgangspunktet. Konferencen kan blive en katalysator til igangsættelse af interventioner på arbejdspladsen. I opgaven her har jeg valgt at bruge PRECEDE modellen til at give et samlet overblik på de sundhedsproblemstillinger, målgruppen de ufaglærte mænd står i på arbejdspladsen. PRECEDE modellen er inddelt i fire trin. Hvert trin giver et overblik i stikordsform over problemstillingerne. 8 Med udgangspunkt i nogle af de samlede sundhedsproblemstillinger kan jeg tage fat på det, der kan øge fokus på årsagssammenhæng til livsstilssygdomme, hvor kost spiller en rolle samt pege på sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og erektile dysfunktioner. Mænd, krop og kost er temaet for konferencen Litteraturanalyse Jeg vil benytte udvalgte relevante rapporter, videnssynteser, artikler, pjecer, samt anden litteratur, der besvarer problemformulering samt belyser opstillede sundhedsproblemstillinger i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Egen empiri er to fokusgruppeinterviews. Mere om dem under afsnittet kvalitativ metode. Kommunikationsstrategien vil blive med fokus på mænd generelt og ufaglærte i særdeleshed. Kommunikationsstrategien vil have hovedvægt på kommunikative virkemidler samt abstraktionsniveauet af sundhedsfaglige termer målrettet ufaglærte mænd. 6 Simonsen, S.S s Simonsen, S.S s Bartholomew, K. L. et al 2006 s

8 4. Begrebspræcisering Begrebspræcisering vil løbende blive suppleret, hvor jeg finder det relevant. Begreber der er indenfor det sundhedskommunikative felt er benyttet direkte med henvisning til den litteratur begreberne er hentet fra. Tillidsvalgte er en fællesbetegnelse for tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og andre, der er valgt til et tillidshverv, f.eks. arbejdsmiljømedarbejder og medarbejderrepræsentant i A/S selskaber. 9 Fagbevægelsen er alle 17 fagforbund i Landsorganisationen LO. 10 Det er FIU der står som kursusudbyder for konferencen. FIU står for Fagbevægelsens Interne Uddannelse. 11 Sundhedsfremme er den salutogene tilgang til sundhed og sygdom Sundhedsfremme er at gøre noget ved rammerne, så en ønskværdig adfærd får gode betingelser. Det kan f.eks. være, at der er sund mad i kantinen, at der er motionsfaciliteter tilgængelig på arbejdspladsen eller i det nærmiljø, hvor man bor. 12 Sundhedsfremme handler om mulighedstænkning, om at øge menneskets følelse af sammenhæng, begribelighed, håndterbarhed samt meningsfuldhed. 13 Ifølge Antonovsky handler den salutogenetiske vinkel sundhedsfremme om at undersøge, hvorfor mennesker forbliver sunde. 14 Forebyggelse eller profylakse bygger på den patogenetiske vinkel, det vil sige at forhindre sygdomme og ulykker i at opstå. Det er risikotænkning, der er i højsæde. Dertil kommer den psykosociale forebyggelse. I forebyggelse skelnes der mellem primær-, sekundær- eller tertiærforebyggelse. 15 På arbejdspladsen er det først og fremmest det fysiske arbejdsmiljø, der er blevet taget hånd om ved f.eks afskærmning af maskiner og hjelme på byggepladser. Forebyggelseskommissionens bud på at forebygge dødsfald om året, samt forebygge ryger relaterede sygdomme er ved at lave begrænsninger for, hvor der må ryges samt sætte afgiften på tobak op til det dobbelte. 16 Dette er den primære forebyggelse. 9 3F I tal 2009 s.3 10 LO.dk 11 Faarbæk, P. H Terminologi s. 17,18 13 Jensen, T. K. og Johnsen, T. J. s. 6,7 14 Jensen, T. K. og Johnsen, T.J s. 84,85 15 Terminologi s Forebyggelseskommissionen 2009 s. 15 8

9 Sekundær forebyggelse er at opspore og begrænse sygdom samt risikofaktorer hurtigst muligt. Pilotprojektet Sundhedstjek på arbejdspladsen er et eksempel på sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse er den mest kliniske del af forebyggelsen, hvor det handler om at bremse sygdom samt hindre udvikling og forværring af kroniske lidelser, det gælder både fysiske og psykiske sygdomme Videnskabsteori For at danne et helhedsbillede af behovet for sundhedsfremmende tiltag er det nødvendigt at se mennesket som både natur og kultur. I nærværende opgave har jeg anvendt statistiske tal fra naturvidenskabelige videnskabsteoribaserede rapporter. Suppleret med egen og andres empiri under den kvalitative metode Den kvantitative metode er styret at den positivistiske filosofi, hvor den samfundsfaglige og humanistiske videnskabsteori er domineret af den kvalitative metode. I denne opgave er det er den fænomenologiske tilgang, der på baggrund af egen og andres kvalitative empiri, der danner et billede af målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden Kvantitativ metode: positivisme Positivisme er den filosofiske tilgang til kvantitativ metode. Positivismen er kendetegnet ved, at sandheden er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. Antagelser, som er uden belæg, fjernes, og dermed opnås en kerne af bevidst og sand viden. Al erkendelse, som sker gennem intuition, social kontekst, religiøse, historiske, politiske samt teoretiske spekulation anser positivismen som værdiløs og bliver derfor udelukket af undersøgelserne. 18, 19 Kvantitative undersøgelser er den naturvidenskabelige metode kvalitativ metode Hvor det i den kvantitative metode er objektive sandheder, der bliver målt på er det i den kvalitative metode subjektive sandheder, der bliver fortolket på. Hermeneutisk tolkning benyttes i den samfunds- og humanvidenskaberne Der benyttes hermeneutisk tolkning i egen empirisk undersøgelse. Jeg vil belyse udvalgte dialoger i det transskripterede materiale for derefter at gå i dialog med 17 Terminologi s Thuren, 1996, s Kvale, S. 2008, s. 70 9

10 teksten. 20 Ved hjælp af denne tolkningsmodus skaber jeg en forståelse for situationen ud fra situationens egen betingelser. 21 Egen empirisk undersøgelse, er to fokusgruppeinterviews med i alt 11 informanter. Egen empiri er suppleret med andres empiriske undersøgelser, hvor kvalitativ metode er brugt. Fælles for den kvalitative metode er samtalen eller interviewet, hvor det er den semistrukturedede livsverdensinterviews der her vil være i fokus Fænomenologi Fænomenologi er en analyse og beskrivelse af hverdagslivet, i denne opgave arbejdslivet. Hvor der ved hjælp af interpersonelle samtale opnås der ny viden om informanternes bevidste livsverden. For at opnå indsigt i informanternes livsverden er egne forudsætninger sat i parentes, dette for at opnå en så fordomsfri beskrivelse af det, der var usynligt for forskeren før undersøgelsen 23 Tilgangen til denne viden er fænomenologisk. Metoden i opgaven her udforsker informanternes livsverden på arbejdspladsen gennem interviews. Forud for interviewet forberedes en interviewguide med forskellige typer spørgsmål 24. Et interview er en asymetrisk samtale, hvor intervieweren styrer samtalen ud fra fastlagte temaer. Intervieweren kan opnå indsigt i informantens livsverden ved at stille åbne spørgsmål, hvorved der kan opstå en fortættet narrativ fortælling, som senere hen bruges i analysedelen. 25 Ved en kommunikationsstrategi til en specifik målgruppe er et fokusgruppeinterview med til at opnå forståelse for informanternes livsverden og dermed kan den egentlige kommunikationsindsats planlægges og tilrettelægges Fokusgruppeinterview Forud for fokusgruppeinterviews kan der være feltobservationer, hvor informanterne bliver observeret i det miljø, hvor livsverden undersøges. Der er forskellige positioner man kan observer fra. 26, 27 Dette vil ikke blive yderligere berørt, da det i nærværende opgave ikke blev praktiseret. Ved fokusgruppeinterviews søges der en fortættet fortælling informanterne mellem, hvor intervieweren styrer temaet for fortællingerne. 20 Kvale, S s Helder, J s. 63,64 22 Kvale, S. 2008, s Kvale, S s Kvale, S s Kvale, S s. 191, 197ff 26 Kristiansen, S. og Krogstrup, H. K s Kvale, S s

11 Der kan opstå uventede vinkler i fortællingerne som intervieweren følger op med uddybende spørgsmål disse kan være ud over den ramme som temaet for samtalen er sat i. Her vil en øvet interviewer hurtigt kunne styre samtalen ind på rette spor igen eller følge den nye mulighed, der er for at få en anden vinkel på informanternes livsverden. 28 (bilag 2,3) 6. 3F som organisation Konferencen bliver afholdt i 3F regi, 3f er ligeledes målgruppens fagpolitiske organisatoriske ramme. Jeg vil i det følgende beskrive 3F som organisation. Derefter Fagpolitisk Center for Arbejdsliv(FCA), der har sundhed som ansvarsområde. For afslutningsvis i denne del at beskrive Selskab for Mænds Sundhed(SMS), der er samarbejdspartner. 3F står for Fagligt Fælles Forbund. 3F er Danmarks største fagforening, 3F er en del af LO familien der består af 17 forskellige fagforeninger. 3F kalder sig selv for Danmarks stærkeste fagforening. 29, 30 3F er organisatorisk hierarkisk delt op: Forbundet, der i samarbejde med de fem regionale center har til opgave at sikre godt samarbejde mellem de 79 selvstændige lokaleafdelinger. Der er ca medlemmer i 3F, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd, som målgruppe er det en heterogen målgruppe. ca af medlemmerne er tillidsvalgte. 3F er delt ind i seks forskellige faggrupper. 31 Informanterne i egen empiriske undersøgelser er fra Industrigruppen og Transportgruppen Nedenfor ses en model der giver er overblik over organisationen som den stort set ser ud i dag Kvale, S s Medlemsudvikling Præsentation af 3F Danmarks stærkeste fagforening F i tal 32 Hansen. H

12 Figur nr. 1 Kilde: Konsulent Henrik Hansen FCA 6.1. Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Fagpolitisk Center for Arbejdsliv FCA (grøn boble) er den afdeling i Forbundshuset hvor jeg er tilknyttet. FCA er med til at forme de politikker der bliver kommunikeret til daglig ledelse i, samt ud af organisationen. Samtidig med at der også er fokus på medlemmerne. FCA s vision er at arbejde med at forbedre de politiske rammer for medlemmernes arbejdsliv. FCA har ti forskellige primære fagpolitiske områder. Min vejleder Peter Faarbæk er konsulent i FCA og har Sundhed og Sygefravær, Familie og Arbejdsliv samt det Rummelige Arbejdsmarked som ansvarsområder. 33 Det er FCA s opgave at klæde ledelsen på til medier og til det politiske system på alle niveauer. Derfor er udtalelser i diverse medier primært med reference til formand eller næstformand. Som jeg vurdere det, er det med i en strategi, der har til opgave at profilere 3F og få sat ansigter og navn på ledelsen. Og dermed få gjort 3F til en magtfaktor i mediebilledet såvel som at markerer sig på den politiske dagsorden. 3F kalder som sagt sig selv for Danmarks stærkeste fagforbund. 33 fca Fagpolitisk Center for Arbejdsliv s.3,6,8,10,15,22 12

13 6.2. Kommunikationsafdelinger i 3F 3F har to selvstændige kommunikationsafdelinger(i modellen den grå boble hvor kommunikationsafdelingerne slået sammen til en). En afdeling der kommunikerer med medlemmerne gennem Fagbladet, direkte til lokalafdelingerne og på nettet. Den anden kommunikationsafdeling er informationsafdelingen, denne afdeling har ansvaret for den udadrettede kommunikation til medier, gennem nyhedsbreve samt direkte til det strukturelle politiske system, i kommuner, regioner, folketinget og på EU niveau. 34 Der er en del af de ufaglærte der er ordblinde, hvilket gør at det kan være svært for dem at læse selv enkelte pjecer. Alle artiklerne på Fagbladet.dk kan høres oplæst på sitet Sundhed som solidaritets projekt 3F var i 2007 og 2008 fremme med kampagner, hvor ulighed var i fokus. Forbundsformanden Poul Erik Skov Christensen stod i spidsen af kampagnen om ulighed på sundhedsområdet det blev bl.a. til artiklen Ulighed dræber. 35 I artiklen peges der på en lang række sundhedsproblemstillinger den ufaglærte står i med udgangspunkt i rapporten Risikofaktorer for folkesundhed. 36 Ikke mindst peges der i artiklen på, hvad der bør gøres på det strukturelle plan samt hvilken rolle 3F kan spille. Forbundsformanden henviser i artiklen til, at ulighed i sundhed kan blive fagbevægelsens næste store solidaritets projekt. Denne antagelse står dog i skærende kontrast til, at det kun er 2% af medlemmerne i 3F der finder, at sundhed er et område 3F skal bruge ressourcer på Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed 3F har i de senere år indgået en række mere eller mindre forpligtende partnerskaber, dels for at øge fokus på ulighed i sundhed, men også for selv at være aktiv medspiller for at øge sundheden i forhold til medlemmerne. Samarbejdspartnere: Kræftens Bekæmpelse, Adipositasforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Selskab for Mænds Sundhed(SMS). Jeg har nu beskrevet målgruppens organisatoriske ramme, 3F samt nogle af FCA s arbejdsområder, samt de samarbejdspartnere som 3F har omkring sundhed. 34 Faarbæk, P. H Christensen, P. E. S. 2007, Ulighed dræber 36 Juel, K. Sørensen, S. & Brøndum-Ha.sen, H.(sif) Notat fundet på 3iF marts 2010, Medlemmerne, er i en undersøgelse blevet spurgt om hvilke områder 3F skal prioriterer højst? 13

14 6.5. Selskab for Mænds Sundhed Jeg vil nu kort præsentere organisationen bag MS, Selskab for Mænds Sundhed(SMS) SMS er et partnerskab i sig selv, med en række både faglige og sygdomsbekæmpende organisationer som støtter. Samt Sundhedsstyrelsen og det kommunale netværk Sund by Netværk(SBN). 38 Det er SMS der sætter det overordnede tema for Mænds Sundhedsuge(MS). Hvert år har sit eget tema. MS ligger hvert år i uge 24. Der er år for år kommet flere aktiviteter, fordelt på flere aktører i og omkring partnerskabet, i forbindelse med uge 24 der har mænd og sundhed i fokus Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge Mens Health Week, er SMS s officielle term. Mænds Sundhedsuge (MS) er den danske version af Mens Health Week(MHW). Jeg har valgt konsekvent at bruge den danske version Mænds Sundheds uge. De ufaglærte mænd kan bedre identificerer sig med basis-dansk, frem for engelsk. 39 Den kommunikation jeg har haft om MS samt i det kommunikationsmateriale, der er blevet udarbejdet af interne og eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med dette års konference i 3F, er Mænds Sundhedsuge blevet anvendt. I 2003 begyndte SMS deres aktiviteter i uge 24, der blev lavet en event på Rådhuspladsen i København. SMS fik mange i tale, men det var fortrinsvis turister 40. Strategien blev lagt om i 2004 til at møde mændene der hvor de færdes: på byggemarkeder, tankstationer, genbrugspladser samt arbejdspladsen. Baggrunden for SMS bunder i at der en kønslig ulighed. På en lang række punkter, 41 hvilket overordnet resulterer i, at mænds forventede levetid er 5 år kortere end kvinders. 42, 43, 44. Der er flere faktorer der spiller ind en af faktorerne er, at mænds opfattelse af egen sundhed er i uoverensstemmelse med realiteterne. 45 Figuren nedenfor en stereotyp gengivelse af mandens opfattelse af eget selvbillede. 38 Sundmand.dk den 8/ Andersen, K s.23,33 40 Madsen, S. Aa /3 Sundhedsstyrelsen. 41 Sundmand.dk Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 43 Kjøller, M. et al 2007 s.55,56, Vallgårda. S Ugeskrift for læger. 45 SUSY 2005 kap 2 14

15 Figur nr. 2 Kilde: 7. Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand. Jeg vil ved hjælp af empiriske undersøgelser analysere målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsstil samt sundhedstilstand Sundhedsadfærd og risikofaktorer Ufaglærte er socioøkonomisk placeret i gruppe I SUSY undersøgelsen 2005 er de ufaglærte, der er i arbejde, placeret i overordnede arbejdskategorier: Lønmodtager på grundniveau samt anden lønmodtager 47. I KRAM undersøgelsen er populationen inddelt i overordnede uddannelseskategorier, ufaglærte den del af befolkningen, der har under 10 års uddannelse. 48 Som det bliver fremlagt senere i PRECEDE modellen, er der mange sundhedsproblemstillinger, der er i spil i forhold til mænd. Områder der har med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre er med i PRECEDE modellen, men er udenfor konferencens tema og vil derfor være udeladt. Jeg vil dog påpege, at den sociale gradient spiller ind ved, at der er højere grad af nedslidning hos ufaglærte 46 Kruse, F s SUSY 2005 kap 3 s.4 48 KRAM 2009 s

16 end hos veluddannede. Denne nedslidning er både af fysisk og psykisk karakter. Nedslidning er skyld i førtidspensionering og dermed flere tabte gode leveår. 49 På baggrund af ophobning af risikofaktorerne i forhold til de ufaglærte mænd vil jeg nu inddrage KRAM faktorerne. Ophobningen af risikofaktorerne sættes direkte i forbindelse med årsagen til højere forekomst af de store livsstilssygdomme. 50 KRAM faktorerne vil jeg efterfølgende supplere med udsagn fra egen empiri i kost- og motionsafsnittet KRAM faktorerne Nedenstående data er med enkelte undtagelser hentet fra KRAM undersøgelsen 51. Mænd har generelt andre præferencer for mad end kvinder. Mændene vil have mad, de bliver mæt af, noget mad der signaler maskulinitet. 52 De veluddannede mænd har dog en tildens til at indtage sundere kost end de ufaglærte. De ufaglærte mænd spiser mindre frugt og grønt. Der spises mindre fisk, der bliver ikke sparret på fedtet og der drikkes sukkerholdige drikke, dog indtager dem med års uddannelse flere sukkerholdige drikke. Der er flere barrierer i spil i forhold til kost. Manglende ressourcer, hvor prisen på frugt grønt og fisk er det, der bliver nævnt først, dernæst manglende inspiration til at tilberede f.eks. fisk. 53 Rygning: Den sociale gradient ses tydeligst i antallet af storrygere. i SUSY undersøgelsen 2005 blev de ufaglærte mænd kun overgået af de ufaglærte kvinder i forhold til resten af befolkningen. 54 Ser man på de nye tal i KRAM er andelen af storrygere faldet, men nu har de ufaglærte mænd overhalet de ufaglærte kvinder. Et paradoks der er værd at fremhæve er at en storrygende ufaglært mand bruger flere penge på cigaretter end frugt og grønt. Baggrunden for dette paradoks synes, at være de psykosociale problemstillinger, der ligger uden for denne opgaves ramme. Alkohol: De ufaglærte mænd drikke mindre alkohol end de højt uddannede mænd. Her er det kulturen på arbejdspladsen der i fokus. Det er de færreste arbejdspladser, der tillader alkohol i arbejdstiden. I fritiden er, der en tildens til at de højt uddannede, drikker vin til maden på alle ugens dag. 49 Kjøller. M, et al 2007 s KRAM s. 51 KRAM 2009 s Fødevareministeriet 2010 s.54,62 53 Bjerg, A. og Andersen, K.T s SUSY 2005 kap 3 s.19 16

17 Motion: De ufaglærte mænd dyrker mindre motion i fritiden end de veluddannede mænd. Her er det tiden der bliver nævnt som barrierer først, dernæst tilgængelighed af fysisk aktivitet, på forskellige strukturelle niveauer. I temaet for konferencen er fysisk aktivitet af kroppen afgrænset til mænds bughule og bækkenbund. Erektile dysfunktioner er følgevirkningen af de store livsstilssygdomme, dysfunktionerne kan forebygges og genoprettes ved hjælp af træning at mændenes bækkenbund og bughule. I ovenstående KRAM faktorer har jeg set bort fra sammenhængen af graden af hegemonisk maskulinitet 55 og det indhold der kommer i indkøbskurven og dermed på bordet eller i madpakken. Jeg har nu med hjælp fra empirisk undersøgelse set på målgruppens livsstil og sundhedsadfærd ved hjælp af KRAM faktorerne Sundhedstjek på arbejdspladsen Jeg vil nu blive konkret på målgruppen de ufaglærte mænd i 3F. hvor jeg præsentere nogle resultater fra den empiriske undersøgelse sundhedstjek på arbejdspladsen, som 3F i samarbejde med Lægernes testcenter udførte i Nedenfor ses lagkagediagrammer der på baggrund af sundhedstjekkene, viser forskellen i mellem 3F er og resten af den danske befolkning. Sundhedstilstanden hos medlemmerne i 3F er generelt ringere end hos resten af den danske befolkning Simonsen,S. S s RAPPORT OM sundhedstjek 2009 s

18 Figur nr. 3 Kilde: Rapporten sundhedstjek s.13 I 2009 udførte 3F, Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen, hvor der blev foretaget sundhedstjek i 10 virksomheder rundt om i landet, 655 personer var igennem et sundhedstjek, hvor blodsukker, kolesterol, blodtryk, peakflow, højde, vægt og taljevidde blev målt. Ud fra de målte værdier havde 107 personer bekymrende værdier disse blev opfordret til at søge egen læge. 2/3 af de sundhedstjekkede var mænd. 57 Lungekapaciteten hos medlemmerne er nedsat, dette skyldes ikke kun rygning, men også arbejdsmiljømæssige faktorer. Sundhedstilstanden hos mændene i 3F er yderligere forringet i forhold til kvinderne i 3F. 75% af de sundhedstjekkede mænd havde forhøjet blodtryk Mod 45% af kvinderne 57 RAPPORT om sundhedstjek

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Mænd og sundhed. Sundhedssyn. Fakta om mænd. Konkrete erfaringer

Mænd og sundhed. Sundhedssyn. Fakta om mænd. Konkrete erfaringer Mænd og sundhed Sundhedssyn Fakta om mænd Konkrete erfaringer Sundhedssyn WHO 1948 En tilstand af fuldstændig fysik, psykisk og social velbefindende - og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. WHO 1986

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere