Bacheloropgave for Edith Rasmussen 200f07065 med speciale i sundhedskommunikation Emne mænd og sundhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave for Edith Rasmussen 200f07065 med speciale i sundhedskommunikation Emne mænd og sundhed."

Transkript

1 Resume Multikomponente strategier må i spil for at nå mændene i forhold til de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende initiativer med arbejdspladsen som indsatsarena. Konferencen i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010 skal være en del af en netværkskommunikationsindsats, hvor formålet er, at diffusionsteorien skal udfoldes i praksis på arbejdspladsen. Temaet for Mænds Sundhedsuge og konferencen er mænd, krop og kost. Kommunikationsindsatsen er arrangeret ud fra målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden på arbejdspladsen. 3F er den faglige organisation og de tillidsvalgtes fagpolitiske ramme. PRECEDE modellen er anvendt til at identificere de ufaglærte mænds samlede sygdoms-, sundheds- og adfærdsproblemstillinger. Konferencen tager fat på nogle af de ufaglærte mænd sygdoms- og sundhedsproblemstillinger samt sundhedsadfærd, der kan arbejdes på at implementere på arbejdspladsen i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Ronkedormodellen giver et bud på, hvorfor mænd levere kortere end kvinder, samt hvorfor mænd er svære at sundhedskommunikere med. Mænd distancerer sig i forhold til sundhed og sygdom. Denne distancering forekommer både verbal, mental og social. Mændene skal nås ved konkrete handleanvisende tiltag, der er i overensstemmelse med deres ønske om at bevare egen autonomi. Egen empirisk undersøgelse viser, at de tillidsvalgte ønsker at være en aktiv del af at fremme sundheden for deres kolleger. Informanterne i egen empirisk undersøgelse ønsker at påtage sig opgaven med at fremme sundheden. En opgave, der kan forenes med deres kerneområder som tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, så længe det sker i samarbejde med ledelsen i den enkelte virksomhed. 1

2 Abstract Multi-component health strategies are required to reach men in order to enhance health promoting and disease preventing initiatives at work. In connection with Men s Health Week 2010, a self-organized conference, is going to be a part of a network communication effort, where its primary function is to unfold the diffusion theory in practice in the workplace. The theme of the Men s Health Week and the conference is Men, body and diet. The communication effort is organized based around the target group Unskilled male employee representatives life at work. 3F is the union and also the employee representatives politically setting. The PRECEDE model is applied to identify the unskilled men s total pathologically-, health- and behavioral problem areas. The conference addresses some of these problem areas that can be implemented at work in relation to the target group Unskilled men. The Ronkedormodel suggests, why men have a shorter life than women and why men are more difficult to communicate with regarding health issues. Men dissociate themselves from health and sickness. This disengagement is seen both in verbal-, mental- and social manners. Men only respond to actual promoting initiatives, which correspond with their self-managing requirements. The employee representatives want to be an active part of promoting health to their co-workers. The informants in my empirical study show commitment to the health promoting job. A job, that can be unified with their key area as being an employee representative as well as safety representative, as long as it is done in cooperation with the management in the specific company. 2

3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Metode Ronkedormodellen PRECEDE modellen Litteraturanalyse Begrebspræcisering Videnskabsteori Kvantitativ metode: positivisme kvalitativ metode Fænomenologi Fokusgruppeinterview F som organisation Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Kommunikationsafdelinger i 3F Sundhed som solidaritets projekt Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed Selskab for Mænds Sundhed Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand Sundhedsadfærd og risikofaktorer KRAM faktorerne Sundhedstjek på arbejdspladsen Egen empiriske undersøgelse Sammensætning af informanter interviewguides De tillidsvalgte på arbejdspladsen De tillidsvalgte nuværende kerneområder De tillidsvalgte som facilisator af sundheds tiltag på arbejdspladsen Fysisk aktivitet på arbejdspladserne

4 Kost på arbejdspladsen PRECEDE- modellen Model for mænds sundhedsproblemstillinger og sundhedsadfærd Ronkedormodellen Ronkedor Ronkedormodellen Distancering Autonomi og engagement Isolation og overreaktion Kommunikation til ufaglærte mænd Didaktiske overvejelser Konferencen den 17. juni Oplægsholderne Briefing af oplægsholdere Gitte Redders rolle Fagbevægelsen og ulighed i sundhed Mænd og kost Mænd og krop, erektile dysfunktioner Den kommunale vinkel Eget oplæg Erfaringer med mænd og deres madpakker Plenum, opsummering og afrunding af dagen Spredning af innovation Diskussion af anvendt teori og metoder Egen empiriske undersøgelse Ronkedormodellen sundhedsfremmende kommunikation på arbejdspladsen Processen i spredning af innovation i lyset af SMS Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag liste:

5 1. Indledning Sundheden er skævt fordelt kønnene imellem. Ulighed i sundhed har ligeledes sociale aspekter. Mænd har en forventet kortere levetid end kvinder, kønnet er afgørende, dernæst er det den socioøkonomiske placering, der er afgørende for mændenes forventede lavere levealder. Forskellen i levealderen inden for samme socioøkonomiske placering er mellem 4,5 år og 5 år til kvindernes fordel. 1, 2 Uge 24, er Mænds sundhedsuge (MS) i Danmark samt rundt omkring i verden under Mens Health Week (MHW). 3 I denne uge er det mændenes sundhedsproblemstillinger, der er i fokus. 3F arrangerer en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) 2010 Denne professionsbacheloropgave er en drejebog til, hvad en konference i forbindelse med Mænds Sundhedsuge(MS) i 3F skal indeholde, samt hvilke kommunikative udfordringer der skal tages højde for i forhold til målgruppen. (bilag 1) 3F er Danmarks største fagforbund, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd. 3F har ligeledes den største andel af ufaglærte mænd i forbundet. Kommunikationsindsatsen er derfor rettet imod tillidsvalgte, hvor jeg tager udgangspunkt i ufaglærte mænd. Hvis mænd skal nås med forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, må de mødes der, hvor de færdes. Arbejdspladsen, som arenaspecifikt indsatsområde for det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, er et optimalt udgangspunkt til at nå mænd fra målgruppen. 4, 5 Med afsæt i ovenstående vil jeg søge at identificerer: 1. Problemformulering. Hvilke kommunikative udfordringer skal der tages højde for i forbindelse med Mænds Sundhedsuge 2010, i forhold til målgruppen de tillidsvalgte, ufaglærte mænd, hvor målet er, at de tillidsvalgte fremadrettet skal medvirke til at fremme de ufaglærte mænds sundhed. 1 Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 2 Kjøller, M. et al (sif)2007 s.55,56, Sundmand.dk Sundmand.dk Fødevareministeriet 2010 s.54,63 5

6 2. Læsevejledning Første del: Indledningsafsnit Indledning Problemformulering Læsevejledning Afgrænsnings afsnit er udeladt, der afgrænses løbende i opgaven. Anden del: Metode- og teoriafsnit Intro til Ronkedormodellen og PRECEDE-modellen Videnskabsteori, hovedvægt på kvalitativ undersøgelse Begrebspræcisering Tredje del: Undersøgelsesafsnit 1 Beskrivelse af 3F og præsentation af Selskab for Mænds Sundhed Analyse af målgruppen Egen empirisk undersøgelse PRECEDE modellen Ronkedormodellen Fjerde del: Undersøgelsesafsnit 2 Kommunikation til ufaglærte Didaktiske overvejelser Konferencen, oplægsholdere samt formål Femte del: Diskussionsafsnit Egen empirisk undersøgelse Ronkedormodellen Spredning af innovation Sjette del: Konklusionsafsnit Konklusion Syvende del: Perspektivering Perspektivering Fodnoter er valgt for at gøre opgaven mere læsevenlig. 6

7 3. Metode 3.1. Ronkedormodellen Simonsens Ronkedormodel 6 vil blive anvendt som forklaringsmodel til nogle af de opstillede problemstillinger, der peges på i PRECEDE-modellen, samt hvordan viden om mænds distancering kan bruges aktivt i forhold til at kommunikere til ufaglærte mænd. Endelig bliver modellen brugt til at skabe opmærksomhed hos de tillidsvalgte. der igennem får tillidsvalgte kendskab til at se på deres kollegaers ændrede adfærd før, under og efter kritisk sygdom. Simonsens ph.d. er resultatet af individuelle interviews med 13 mænd, der alle har en uddannelse og socioøkonomisk er placeret PRECEDE modellen PRECEDE modellen er en lille del af Intervention Mapping(IM). IM er et interventionsredskab, der er beregnet til reflekterende samtaler/diskussioner i planlægningsgruppen, for at denne gruppe bliver bevidstgjort om andre vinkler i problemstillingerne, end den eller de problemstillinger som var udgangspunktet. Konferencen kan blive en katalysator til igangsættelse af interventioner på arbejdspladsen. I opgaven her har jeg valgt at bruge PRECEDE modellen til at give et samlet overblik på de sundhedsproblemstillinger, målgruppen de ufaglærte mænd står i på arbejdspladsen. PRECEDE modellen er inddelt i fire trin. Hvert trin giver et overblik i stikordsform over problemstillingerne. 8 Med udgangspunkt i nogle af de samlede sundhedsproblemstillinger kan jeg tage fat på det, der kan øge fokus på årsagssammenhæng til livsstilssygdomme, hvor kost spiller en rolle samt pege på sammenhæng mellem uhensigtsmæssig livsstil og erektile dysfunktioner. Mænd, krop og kost er temaet for konferencen Litteraturanalyse Jeg vil benytte udvalgte relevante rapporter, videnssynteser, artikler, pjecer, samt anden litteratur, der besvarer problemformulering samt belyser opstillede sundhedsproblemstillinger i forhold til målgruppen ufaglærte mænd. Egen empiri er to fokusgruppeinterviews. Mere om dem under afsnittet kvalitativ metode. Kommunikationsstrategien vil blive med fokus på mænd generelt og ufaglærte i særdeleshed. Kommunikationsstrategien vil have hovedvægt på kommunikative virkemidler samt abstraktionsniveauet af sundhedsfaglige termer målrettet ufaglærte mænd. 6 Simonsen, S.S s Simonsen, S.S s Bartholomew, K. L. et al 2006 s

8 4. Begrebspræcisering Begrebspræcisering vil løbende blive suppleret, hvor jeg finder det relevant. Begreber der er indenfor det sundhedskommunikative felt er benyttet direkte med henvisning til den litteratur begreberne er hentet fra. Tillidsvalgte er en fællesbetegnelse for tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og andre, der er valgt til et tillidshverv, f.eks. arbejdsmiljømedarbejder og medarbejderrepræsentant i A/S selskaber. 9 Fagbevægelsen er alle 17 fagforbund i Landsorganisationen LO. 10 Det er FIU der står som kursusudbyder for konferencen. FIU står for Fagbevægelsens Interne Uddannelse. 11 Sundhedsfremme er den salutogene tilgang til sundhed og sygdom Sundhedsfremme er at gøre noget ved rammerne, så en ønskværdig adfærd får gode betingelser. Det kan f.eks. være, at der er sund mad i kantinen, at der er motionsfaciliteter tilgængelig på arbejdspladsen eller i det nærmiljø, hvor man bor. 12 Sundhedsfremme handler om mulighedstænkning, om at øge menneskets følelse af sammenhæng, begribelighed, håndterbarhed samt meningsfuldhed. 13 Ifølge Antonovsky handler den salutogenetiske vinkel sundhedsfremme om at undersøge, hvorfor mennesker forbliver sunde. 14 Forebyggelse eller profylakse bygger på den patogenetiske vinkel, det vil sige at forhindre sygdomme og ulykker i at opstå. Det er risikotænkning, der er i højsæde. Dertil kommer den psykosociale forebyggelse. I forebyggelse skelnes der mellem primær-, sekundær- eller tertiærforebyggelse. 15 På arbejdspladsen er det først og fremmest det fysiske arbejdsmiljø, der er blevet taget hånd om ved f.eks afskærmning af maskiner og hjelme på byggepladser. Forebyggelseskommissionens bud på at forebygge dødsfald om året, samt forebygge ryger relaterede sygdomme er ved at lave begrænsninger for, hvor der må ryges samt sætte afgiften på tobak op til det dobbelte. 16 Dette er den primære forebyggelse. 9 3F I tal 2009 s.3 10 LO.dk 11 Faarbæk, P. H Terminologi s. 17,18 13 Jensen, T. K. og Johnsen, T. J. s. 6,7 14 Jensen, T. K. og Johnsen, T.J s. 84,85 15 Terminologi s Forebyggelseskommissionen 2009 s. 15 8

9 Sekundær forebyggelse er at opspore og begrænse sygdom samt risikofaktorer hurtigst muligt. Pilotprojektet Sundhedstjek på arbejdspladsen er et eksempel på sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse er den mest kliniske del af forebyggelsen, hvor det handler om at bremse sygdom samt hindre udvikling og forværring af kroniske lidelser, det gælder både fysiske og psykiske sygdomme Videnskabsteori For at danne et helhedsbillede af behovet for sundhedsfremmende tiltag er det nødvendigt at se mennesket som både natur og kultur. I nærværende opgave har jeg anvendt statistiske tal fra naturvidenskabelige videnskabsteoribaserede rapporter. Suppleret med egen og andres empiri under den kvalitative metode Den kvantitative metode er styret at den positivistiske filosofi, hvor den samfundsfaglige og humanistiske videnskabsteori er domineret af den kvalitative metode. I denne opgave er det er den fænomenologiske tilgang, der på baggrund af egen og andres kvalitative empiri, der danner et billede af målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsverden Kvantitativ metode: positivisme Positivisme er den filosofiske tilgang til kvantitativ metode. Positivismen er kendetegnet ved, at sandheden er i overensstemmelse med den objektive virkelighed. Antagelser, som er uden belæg, fjernes, og dermed opnås en kerne af bevidst og sand viden. Al erkendelse, som sker gennem intuition, social kontekst, religiøse, historiske, politiske samt teoretiske spekulation anser positivismen som værdiløs og bliver derfor udelukket af undersøgelserne. 18, 19 Kvantitative undersøgelser er den naturvidenskabelige metode kvalitativ metode Hvor det i den kvantitative metode er objektive sandheder, der bliver målt på er det i den kvalitative metode subjektive sandheder, der bliver fortolket på. Hermeneutisk tolkning benyttes i den samfunds- og humanvidenskaberne Der benyttes hermeneutisk tolkning i egen empirisk undersøgelse. Jeg vil belyse udvalgte dialoger i det transskripterede materiale for derefter at gå i dialog med 17 Terminologi s Thuren, 1996, s Kvale, S. 2008, s. 70 9

10 teksten. 20 Ved hjælp af denne tolkningsmodus skaber jeg en forståelse for situationen ud fra situationens egen betingelser. 21 Egen empirisk undersøgelse, er to fokusgruppeinterviews med i alt 11 informanter. Egen empiri er suppleret med andres empiriske undersøgelser, hvor kvalitativ metode er brugt. Fælles for den kvalitative metode er samtalen eller interviewet, hvor det er den semistrukturedede livsverdensinterviews der her vil være i fokus Fænomenologi Fænomenologi er en analyse og beskrivelse af hverdagslivet, i denne opgave arbejdslivet. Hvor der ved hjælp af interpersonelle samtale opnås der ny viden om informanternes bevidste livsverden. For at opnå indsigt i informanternes livsverden er egne forudsætninger sat i parentes, dette for at opnå en så fordomsfri beskrivelse af det, der var usynligt for forskeren før undersøgelsen 23 Tilgangen til denne viden er fænomenologisk. Metoden i opgaven her udforsker informanternes livsverden på arbejdspladsen gennem interviews. Forud for interviewet forberedes en interviewguide med forskellige typer spørgsmål 24. Et interview er en asymetrisk samtale, hvor intervieweren styrer samtalen ud fra fastlagte temaer. Intervieweren kan opnå indsigt i informantens livsverden ved at stille åbne spørgsmål, hvorved der kan opstå en fortættet narrativ fortælling, som senere hen bruges i analysedelen. 25 Ved en kommunikationsstrategi til en specifik målgruppe er et fokusgruppeinterview med til at opnå forståelse for informanternes livsverden og dermed kan den egentlige kommunikationsindsats planlægges og tilrettelægges Fokusgruppeinterview Forud for fokusgruppeinterviews kan der være feltobservationer, hvor informanterne bliver observeret i det miljø, hvor livsverden undersøges. Der er forskellige positioner man kan observer fra. 26, 27 Dette vil ikke blive yderligere berørt, da det i nærværende opgave ikke blev praktiseret. Ved fokusgruppeinterviews søges der en fortættet fortælling informanterne mellem, hvor intervieweren styrer temaet for fortællingerne. 20 Kvale, S s Helder, J s. 63,64 22 Kvale, S. 2008, s Kvale, S s Kvale, S s Kvale, S s. 191, 197ff 26 Kristiansen, S. og Krogstrup, H. K s Kvale, S s

11 Der kan opstå uventede vinkler i fortællingerne som intervieweren følger op med uddybende spørgsmål disse kan være ud over den ramme som temaet for samtalen er sat i. Her vil en øvet interviewer hurtigt kunne styre samtalen ind på rette spor igen eller følge den nye mulighed, der er for at få en anden vinkel på informanternes livsverden. 28 (bilag 2,3) 6. 3F som organisation Konferencen bliver afholdt i 3F regi, 3f er ligeledes målgruppens fagpolitiske organisatoriske ramme. Jeg vil i det følgende beskrive 3F som organisation. Derefter Fagpolitisk Center for Arbejdsliv(FCA), der har sundhed som ansvarsområde. For afslutningsvis i denne del at beskrive Selskab for Mænds Sundhed(SMS), der er samarbejdspartner. 3F står for Fagligt Fælles Forbund. 3F er Danmarks største fagforening, 3F er en del af LO familien der består af 17 forskellige fagforeninger. 3F kalder sig selv for Danmarks stærkeste fagforening. 29, 30 3F er organisatorisk hierarkisk delt op: Forbundet, der i samarbejde med de fem regionale center har til opgave at sikre godt samarbejde mellem de 79 selvstændige lokaleafdelinger. Der er ca medlemmer i 3F, hvoraf 66 % af medlemmerne er mænd, som målgruppe er det en heterogen målgruppe. ca af medlemmerne er tillidsvalgte. 3F er delt ind i seks forskellige faggrupper. 31 Informanterne i egen empiriske undersøgelser er fra Industrigruppen og Transportgruppen Nedenfor ses en model der giver er overblik over organisationen som den stort set ser ud i dag Kvale, S s Medlemsudvikling Præsentation af 3F Danmarks stærkeste fagforening F i tal 32 Hansen. H

12 Figur nr. 1 Kilde: Konsulent Henrik Hansen FCA 6.1. Fagpolitisk Center for Arbejdsliv Fagpolitisk Center for Arbejdsliv FCA (grøn boble) er den afdeling i Forbundshuset hvor jeg er tilknyttet. FCA er med til at forme de politikker der bliver kommunikeret til daglig ledelse i, samt ud af organisationen. Samtidig med at der også er fokus på medlemmerne. FCA s vision er at arbejde med at forbedre de politiske rammer for medlemmernes arbejdsliv. FCA har ti forskellige primære fagpolitiske områder. Min vejleder Peter Faarbæk er konsulent i FCA og har Sundhed og Sygefravær, Familie og Arbejdsliv samt det Rummelige Arbejdsmarked som ansvarsområder. 33 Det er FCA s opgave at klæde ledelsen på til medier og til det politiske system på alle niveauer. Derfor er udtalelser i diverse medier primært med reference til formand eller næstformand. Som jeg vurdere det, er det med i en strategi, der har til opgave at profilere 3F og få sat ansigter og navn på ledelsen. Og dermed få gjort 3F til en magtfaktor i mediebilledet såvel som at markerer sig på den politiske dagsorden. 3F kalder som sagt sig selv for Danmarks stærkeste fagforbund. 33 fca Fagpolitisk Center for Arbejdsliv s.3,6,8,10,15,22 12

13 6.2. Kommunikationsafdelinger i 3F 3F har to selvstændige kommunikationsafdelinger(i modellen den grå boble hvor kommunikationsafdelingerne slået sammen til en). En afdeling der kommunikerer med medlemmerne gennem Fagbladet, direkte til lokalafdelingerne og på nettet. Den anden kommunikationsafdeling er informationsafdelingen, denne afdeling har ansvaret for den udadrettede kommunikation til medier, gennem nyhedsbreve samt direkte til det strukturelle politiske system, i kommuner, regioner, folketinget og på EU niveau. 34 Der er en del af de ufaglærte der er ordblinde, hvilket gør at det kan være svært for dem at læse selv enkelte pjecer. Alle artiklerne på Fagbladet.dk kan høres oplæst på sitet Sundhed som solidaritets projekt 3F var i 2007 og 2008 fremme med kampagner, hvor ulighed var i fokus. Forbundsformanden Poul Erik Skov Christensen stod i spidsen af kampagnen om ulighed på sundhedsområdet det blev bl.a. til artiklen Ulighed dræber. 35 I artiklen peges der på en lang række sundhedsproblemstillinger den ufaglærte står i med udgangspunkt i rapporten Risikofaktorer for folkesundhed. 36 Ikke mindst peges der i artiklen på, hvad der bør gøres på det strukturelle plan samt hvilken rolle 3F kan spille. Forbundsformanden henviser i artiklen til, at ulighed i sundhed kan blive fagbevægelsens næste store solidaritets projekt. Denne antagelse står dog i skærende kontrast til, at det kun er 2% af medlemmerne i 3F der finder, at sundhed er et område 3F skal bruge ressourcer på Fs samarbejdspartnere i forhold til sundhed 3F har i de senere år indgået en række mere eller mindre forpligtende partnerskaber, dels for at øge fokus på ulighed i sundhed, men også for selv at være aktiv medspiller for at øge sundheden i forhold til medlemmerne. Samarbejdspartnere: Kræftens Bekæmpelse, Adipositasforeningen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Selskab for Mænds Sundhed(SMS). Jeg har nu beskrevet målgruppens organisatoriske ramme, 3F samt nogle af FCA s arbejdsområder, samt de samarbejdspartnere som 3F har omkring sundhed. 34 Faarbæk, P. H Christensen, P. E. S. 2007, Ulighed dræber 36 Juel, K. Sørensen, S. & Brøndum-Ha.sen, H.(sif) Notat fundet på 3iF marts 2010, Medlemmerne, er i en undersøgelse blevet spurgt om hvilke områder 3F skal prioriterer højst? 13

14 6.5. Selskab for Mænds Sundhed Jeg vil nu kort præsentere organisationen bag MS, Selskab for Mænds Sundhed(SMS) SMS er et partnerskab i sig selv, med en række både faglige og sygdomsbekæmpende organisationer som støtter. Samt Sundhedsstyrelsen og det kommunale netværk Sund by Netværk(SBN). 38 Det er SMS der sætter det overordnede tema for Mænds Sundhedsuge(MS). Hvert år har sit eget tema. MS ligger hvert år i uge 24. Der er år for år kommet flere aktiviteter, fordelt på flere aktører i og omkring partnerskabet, i forbindelse med uge 24 der har mænd og sundhed i fokus Mens Health Week eller Mænds Sundhedsuge Mens Health Week, er SMS s officielle term. Mænds Sundhedsuge (MS) er den danske version af Mens Health Week(MHW). Jeg har valgt konsekvent at bruge den danske version Mænds Sundheds uge. De ufaglærte mænd kan bedre identificerer sig med basis-dansk, frem for engelsk. 39 Den kommunikation jeg har haft om MS samt i det kommunikationsmateriale, der er blevet udarbejdet af interne og eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med dette års konference i 3F, er Mænds Sundhedsuge blevet anvendt. I 2003 begyndte SMS deres aktiviteter i uge 24, der blev lavet en event på Rådhuspladsen i København. SMS fik mange i tale, men det var fortrinsvis turister 40. Strategien blev lagt om i 2004 til at møde mændene der hvor de færdes: på byggemarkeder, tankstationer, genbrugspladser samt arbejdspladsen. Baggrunden for SMS bunder i at der en kønslig ulighed. På en lang række punkter, 41 hvilket overordnet resulterer i, at mænds forventede levetid er 5 år kortere end kvinders. 42, 43, 44. Der er flere faktorer der spiller ind en af faktorerne er, at mænds opfattelse af egen sundhed er i uoverensstemmelse med realiteterne. 45 Figuren nedenfor en stereotyp gengivelse af mandens opfattelse af eget selvbillede. 38 Sundmand.dk den 8/ Andersen, K s.23,33 40 Madsen, S. Aa /3 Sundhedsstyrelsen. 41 Sundmand.dk Københavns Kommune 2006 s. 6, 7 43 Kjøller, M. et al 2007 s.55,56, Vallgårda. S Ugeskrift for læger. 45 SUSY 2005 kap 2 14

15 Figur nr. 2 Kilde: 7. Analyse af målgruppen de tillidsvalgtes sundhedstilstand. Jeg vil ved hjælp af empiriske undersøgelser analysere målgruppen de tillidsvalgte ufaglærte mænds livsstil samt sundhedstilstand Sundhedsadfærd og risikofaktorer Ufaglærte er socioøkonomisk placeret i gruppe I SUSY undersøgelsen 2005 er de ufaglærte, der er i arbejde, placeret i overordnede arbejdskategorier: Lønmodtager på grundniveau samt anden lønmodtager 47. I KRAM undersøgelsen er populationen inddelt i overordnede uddannelseskategorier, ufaglærte den del af befolkningen, der har under 10 års uddannelse. 48 Som det bliver fremlagt senere i PRECEDE modellen, er der mange sundhedsproblemstillinger, der er i spil i forhold til mænd. Områder der har med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre er med i PRECEDE modellen, men er udenfor konferencens tema og vil derfor være udeladt. Jeg vil dog påpege, at den sociale gradient spiller ind ved, at der er højere grad af nedslidning hos ufaglærte 46 Kruse, F s SUSY 2005 kap 3 s.4 48 KRAM 2009 s

16 end hos veluddannede. Denne nedslidning er både af fysisk og psykisk karakter. Nedslidning er skyld i førtidspensionering og dermed flere tabte gode leveår. 49 På baggrund af ophobning af risikofaktorerne i forhold til de ufaglærte mænd vil jeg nu inddrage KRAM faktorerne. Ophobningen af risikofaktorerne sættes direkte i forbindelse med årsagen til højere forekomst af de store livsstilssygdomme. 50 KRAM faktorerne vil jeg efterfølgende supplere med udsagn fra egen empiri i kost- og motionsafsnittet KRAM faktorerne Nedenstående data er med enkelte undtagelser hentet fra KRAM undersøgelsen 51. Mænd har generelt andre præferencer for mad end kvinder. Mændene vil have mad, de bliver mæt af, noget mad der signaler maskulinitet. 52 De veluddannede mænd har dog en tildens til at indtage sundere kost end de ufaglærte. De ufaglærte mænd spiser mindre frugt og grønt. Der spises mindre fisk, der bliver ikke sparret på fedtet og der drikkes sukkerholdige drikke, dog indtager dem med års uddannelse flere sukkerholdige drikke. Der er flere barrierer i spil i forhold til kost. Manglende ressourcer, hvor prisen på frugt grønt og fisk er det, der bliver nævnt først, dernæst manglende inspiration til at tilberede f.eks. fisk. 53 Rygning: Den sociale gradient ses tydeligst i antallet af storrygere. i SUSY undersøgelsen 2005 blev de ufaglærte mænd kun overgået af de ufaglærte kvinder i forhold til resten af befolkningen. 54 Ser man på de nye tal i KRAM er andelen af storrygere faldet, men nu har de ufaglærte mænd overhalet de ufaglærte kvinder. Et paradoks der er værd at fremhæve er at en storrygende ufaglært mand bruger flere penge på cigaretter end frugt og grønt. Baggrunden for dette paradoks synes, at være de psykosociale problemstillinger, der ligger uden for denne opgaves ramme. Alkohol: De ufaglærte mænd drikke mindre alkohol end de højt uddannede mænd. Her er det kulturen på arbejdspladsen der i fokus. Det er de færreste arbejdspladser, der tillader alkohol i arbejdstiden. I fritiden er, der en tildens til at de højt uddannede, drikker vin til maden på alle ugens dag. 49 Kjøller. M, et al 2007 s KRAM s. 51 KRAM 2009 s Fødevareministeriet 2010 s.54,62 53 Bjerg, A. og Andersen, K.T s SUSY 2005 kap 3 s.19 16

17 Motion: De ufaglærte mænd dyrker mindre motion i fritiden end de veluddannede mænd. Her er det tiden der bliver nævnt som barrierer først, dernæst tilgængelighed af fysisk aktivitet, på forskellige strukturelle niveauer. I temaet for konferencen er fysisk aktivitet af kroppen afgrænset til mænds bughule og bækkenbund. Erektile dysfunktioner er følgevirkningen af de store livsstilssygdomme, dysfunktionerne kan forebygges og genoprettes ved hjælp af træning at mændenes bækkenbund og bughule. I ovenstående KRAM faktorer har jeg set bort fra sammenhængen af graden af hegemonisk maskulinitet 55 og det indhold der kommer i indkøbskurven og dermed på bordet eller i madpakken. Jeg har nu med hjælp fra empirisk undersøgelse set på målgruppens livsstil og sundhedsadfærd ved hjælp af KRAM faktorerne Sundhedstjek på arbejdspladsen Jeg vil nu blive konkret på målgruppen de ufaglærte mænd i 3F. hvor jeg præsentere nogle resultater fra den empiriske undersøgelse sundhedstjek på arbejdspladsen, som 3F i samarbejde med Lægernes testcenter udførte i Nedenfor ses lagkagediagrammer der på baggrund af sundhedstjekkene, viser forskellen i mellem 3F er og resten af den danske befolkning. Sundhedstilstanden hos medlemmerne i 3F er generelt ringere end hos resten af den danske befolkning Simonsen,S. S s RAPPORT OM sundhedstjek 2009 s

18 Figur nr. 3 Kilde: Rapporten sundhedstjek s.13 I 2009 udførte 3F, Pilotprojekt om sundhedstjek på arbejdspladsen, hvor der blev foretaget sundhedstjek i 10 virksomheder rundt om i landet, 655 personer var igennem et sundhedstjek, hvor blodsukker, kolesterol, blodtryk, peakflow, højde, vægt og taljevidde blev målt. Ud fra de målte værdier havde 107 personer bekymrende værdier disse blev opfordret til at søge egen læge. 2/3 af de sundhedstjekkede var mænd. 57 Lungekapaciteten hos medlemmerne er nedsat, dette skyldes ikke kun rygning, men også arbejdsmiljømæssige faktorer. Sundhedstilstanden hos mændene i 3F er yderligere forringet i forhold til kvinderne i 3F. 75% af de sundhedstjekkede mænd havde forhøjet blodtryk Mod 45% af kvinderne 57 RAPPORT om sundhedstjek

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen Indholdsfortegnelse Selvskreven artikel 2 Argumenter for selvskreven artikel. 4 Portfolio... 6 Refleksion over læringsmål...... 6 One page 7 Bilag.... 8 - Poster Side 1 af 10 Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det?

Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det? Mænd og kommunikation om sundhed - hvor svært er det? Svend Aage Madsen Forskningsleder, Rigshospitalet Formand for Forum for Mænds Sundhed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme Opfattelsen

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Program Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/jane Korczak, Næstformand i 3F Mænds sundhed og fællesskaber? v/svend Aage Madsen, Formand for Forum For Mænds

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere