Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet... 3 Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport... 5 Faglige resultater... 7 Børnemiljøvurderinger... 7 Fysisk miljø... 7 Psykisk miljø... 8 Æstetisk miljø... 8 De pædagogiske læreplaner... 9 Beskrivelse af evalueringsværktøj... 9 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplan er i kommunens dagtilbud 15 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Plan for mål og rammer for sprogvurdering Sprogvurderinger Sprogstimulering af tosprogede børn jf. folkeskolelovens 4a Overgang til skole og fritidstilbud Skoleudsættelser Resurser Kapacitet Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Dagtilbudstyper Økonomi opgjort på årsbasis Personaleresurser og åbningstid Særlige indsatser og specialtilbud Fuldtidstakst for indeværende år Medarbejdere Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Sygefravær Ledelse Ledelsens uddannelsesniveau Lokale indsatser

3 Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Formål Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et aggregeret redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. 3

4 I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 4

5 Roskilde Kommunes kvalitetsrapport Roskilde Kommune, Børn og Kultur har besluttet at deltage aktivt med udvikling af denne kvalitetsrapport for 0-6 års området for at intensivere fokus på kerneydelsen den pædagogiske praksis - i kommunes dagtilbud. Det er en vision på børneområdet, at Roskilde Kommune ønsker at udvikle og sikre pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene. Vi vil være kendt for at sætte fokus på børnenes leg, læring og trivsel i dagtilbuddenes fællesskaber, og vi lægger vægt på, at dagtilbuddenes læringsmiljøer udvikles løbende. Kvalitetsrapporten ønskes benyttet til at opfylde vores vision på børneområdet. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere, forældrebestyrelser/råd og professionelle om dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten vil således bidrage til at fremme dialogen og synliggøre dagtilbuddenes resultater og daglige arbejde. Her udover skal rapporten danne grundlag for et styrket samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis for alle implicerede parter i dagtilbuddene. Roskilde Kommunes kvalitetsrapport er et dokument, som beskriver og belyser en sammenhængende helhed af dagtilbuddenes samlede kvaliteter og udviklingsmål. Rapporten samler således de enkelte dagtilbuds kvalitetsoplysninger, som i Roskilde Kommune beskrives i en Pædagogisk Udviklingsplan. Dagtilbuddenes pædagogiske udviklingsplan medvirker til at styrke den faglige bevidsthed og målretter hverdagens indhold for alle børn i dagtilbud. Udviklingsplanen indeholder det enkelte dagtilbuds værdier og principper, den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering. Den første udviklingsplan blev afleveret den 31. december 2009 og næste plan skal afleveres 2 år efter pr. 31. december Den pædagogiske læreplan skal dog fortsat evalueres og eventuelt justeres en gang årligt. Hvad viser kvalitetsrapporten De udviklingsmål som udledes i kvalitetsrapporten stemmer overens med de udviklingsmål, som de pædagogiske konsulenter har sammenfattet efter det lovpligtige tilsyn i dagtilbuddene. Både tilsyn og rapport har fokus på evaluering og pædagogisk dokumentation som de centrale udviklingsområder. Desuden er der fokus på en fortsat udvikling i at arbejde med børneperspektivet i den pædagogiske praksis. Med hensyn til dagtilbuddenes arbejde med inklusion er et tema for udvikling at identificere ekskluderende mekanismer i den pædagogiske praksis og miljø. 5

6 Metode Kvalitetsrapporten er udarbejdet på baggrund af de pædagogiske udviklingsplaner. Ud fra planerne er der udarbejdet sammendrag af dagtilbuddenes egne resultater samt lærings- og udviklingsmål vedrørende børnemiljøvurderinger og de pædagogiske læreplaner. Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige er beskrevet ud fra kommunens plan for mål og rammer for området samt resultater af tilbuddet. Alle faktuelle resurser om, kapacitet, dagtilbudstyper, økonomi, særlige indsatser, medarbejdere og uddannelse er udarbejdet på baggrund af kommunens eksisterende budgetog regnskabsmateriale for Perspektivering og udvikling af kvalitetsrapporten Ifølge økonomiaftalen for 2010 skal kommunerne fra 2011 hvert andet år offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Roskilde Kommune skal træffe beslutning om, hvordan fremtidig kvalitetsrapport skal udformes, herunder om denne rapport kan danne rammen for kommende kvalitetsrapport. Afgørende for denne beslutning er opfølgning og udvikling af kvalitetsrapporten med involverede parter i dagtilbuddene. Formålet med dialogen er at sætte kvalitetsrapporten i et lærings- og udviklingsperspektiv i forhold til justering og forbedring af kvaliteten i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten hænger sammen med andre initiativer i Børn og Kultur, fx kvalitetsrapporten på skoleområdet. Her beskrives bl.a. fokus på læsning, som kan hænge sammen med dagtilbuddenes fokus på sprogstimulationen og sprogvurderinger i dagtilbuddene. Dialog om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal drøftes i følgende fora: Politikerne og forældrebestyrelser, repræsentanter fra Børn og Kultur samt områdeledere/institutionsledere Børn og Kultur og lederne af Kommunes dagtilbud Professionelle og forældrebestyrelser/råd i de enkelte dagtilbud og evt. med samarbejdspartnere 6

7 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. Børnemiljøvurderinger 1 I dette afsnit er resultaterne af alle børnemiljøvurderinger i Roskilde Kommunes dagtilbud sammenfattet. Desuden ses dagtilbuddenes bud på hvad der generelt skal udvikles i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddene. Oplysningerne er hentet fra resultaterne af de enkelte dagtilbuds seneste børnemiljøvurderinger. I Roskilde Kommune har dagtilbuddene foretaget børnemiljøvurderinger i forhold til det enkelte dagtilbuds valg af overordnet læreplanstema. Det vil sige at dagtilbuddene har haft mulighed for selv at vælge fokus og undersøgelsesmetoder til deres børnemiljøvurderinger. Mangfoldigheden i dagtilbuddenes fokus og metodevalg afspejles i sammenfatningen. Dagtilbuddene har benyttet følgende metoder til at indfange børnenes oplevelser og opfattelser af deres hverdag: Tegninger, interviews, observationer, spørgeskema og optællingsskema udviklet af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), dialog og samtaler med børn, rollespil, fotos taget af børn og videooptagelser. Årstal for seneste børnemiljøvurdering: Fysisk miljø Resultat Mange dagtilbud har haft fokus på børnenes muligheder for fysisk aktivitet inde og ude. Et gennemgående træk i vurderingerne er, at børnene i kommunens dagtilbud ønsker mulighed for både fordybelse, og for at kunne lege vilde og pladskrævende lege. I vurderingerne er der fokus på dagtilbuddenes støjniveau, indretning af inde - og udearealer, valg af materialer og legeredskaber og medarbejdernes deltagelse i bevægelsesaktiviteter. Andre fokus for børnemiljøvurderinger har været: Hvor kan børnene særligt lide at være i dagtilbuddet? Hvor er det spændende for børnene at lege? Hvordan tilgodeser 1 Dagtilbudsloven 12 og 13. 7

8 Udvikling indretningen af garderoben de aktiviteter, som skal udfoldes der? Hvad er godt og hvad er dårligt i børnehaven? For at fremme børnenes behov for fordybelse peges på følgende udviklingspunkter i dagtilbuddene: Indretning af flere små rum med legemuligheder af forskellig karakter; materialer skal være i børnehøjde For at fremme børnenes muligheder for at kunne lege vilde og pladskrævende lege nævnes, at dagtilbuddene vil indrette særlige rum til fysisk udfoldelse. Her nævnes især at udearealerne skal indrettes, så de er spændende og giver inspiration til børnenes leg og pirrer deres nysgerrighed. Legepladsen skal i højere grad bruges som plads for børnenes aktiviteter. Dagtilbuddenes medarbejdere vil fortsat være rollemodeller for børnene i forhold til at planlægge og deltage i bevægelsesaktiviteter. Psykisk miljø Resultat Overordnet handler børnemiljøvurderingerne af dagtilbuddenes psykiske miljø om børnenes trivsel og relationerne mellem barn-barn og barn-voksen. Dagtilbuddene har undersøgt børnenes syn på forskellige temaer i relationsarbejdet fx drilleri og børnenes indbyrdes sprogbrug, børnenes muligheder for medbestemmelse, om børnene har venskaber og om skæld ud. Gennemgående træk i resultaterne er, at det er vigtigt for børnene i kommunens dagtilbud, at de har nogle gode venner i dagtilbuddet.. Desuden er det vigtigt, at de voksne hjælper børnene, taler med dem, og leger med dem. Udvikling Dagtilbuddene vil fortsat arbejde for, at alle børn har venner i dagtilbuddene. Konkret vil der være fokus på børnenes positive handlinger, på at sætte ord på børnenes følelser og vise dem respekt. De voksne vil være gode rollemodeller i forhold til sprogbrug og væremåde overfor hinanden og igangsætte lege, så alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber. Børnenes medbestemmelse skal styrkes ved at dagtilbuddene sørger for at lytte til børnenes perspektiver og inddrage dem mere i beslutninger. Et særligt opmærksomhedspunkt er, at dagtilbuddene søger at sikre at budskaberne i de voksnes kommunikation med børnene forstås af alle børn. Æstetisk miljø Resultat Dagtilbuddene har undersøgt børnenes oplevelser og syn på atmosfæren i dagtilbuddene. Herunder hvordan børnene trives, og hvordan de oplever dagtilbuddenes æstetiske udtryk generelt og i bestemte rum. Vurderingerne viser, at børnene har mange meninger, holdninger og ønsker til dagtilbuddenes indretning. Børnene vil gerne have, at dagtilbuddene er hyggelige og er indrettet, så de kan lege uforstyrret i mindre rum med hinanden på tværs af stueopdelinger. Udvikling Dagtilbuddene vil arbejde på at styrke traditioner og samarbejdet på tværs af dagtilbuddenes stueopdelinger, så børnenes kendskab til hinanden øges. Konkret 8

9 nævnes oprettelse af oplæsningsgrupper og en styrkelse af arbejdet med sang og musik. Mange dagtilbud har desuden fået konkrete forslag til ny indretning fx flere farver, flere ruminddelinger, andet inventar, oprydning og flere blomster. Generelt har dagtilbuddene fundet det spændende og udfordrende at arbejde med børneperspektivet. Spændende, - både fordi børnene har haft gode betragtninger og udtryk i forhold til dagtilbuddenes pædagogiske praksis og også, fordi børnene har haft nye konkrete ideer til fx indretning og aktiviteter. Det har været udfordrende at indfange børnenes oplevelser og opfattelser uden at påvirke børnenes svar. En særlig udfordring har været at undersøge børneperspektivet, når det gælder de mindste børn. De pædagogiske læreplaner 2 I Roskilde kommune er der ikke krav om, at dagtilbuddene skal benytte et bestemt evalueringsværktøj eller metode til evaluering af de pædagogiske læreplaner. Følgende er en række forskellige værktøjer, hvoraf de fleste dagtilbud benytter flere af disse metoder i deres evalueringsprocesser. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2009 Beskrivelse af evalueringsværktøj EVAL-modellen, Roskilde Kommunes evalueringsmodel Billeddokumentation Debat/refleksion i personalegruppen Fotodokumentation Udviklingsbeskrivelser Pædagogisk dokumentation Dagbøger Iagttagelser Historiefortællinger Handleplaner TRAS, Tidlig Registrering Af Sprogudvikling et pædagogisk redskab til arbejdet med børnenes sprogudvikling Systematisk arbejde med Kompetenceanalysen Årshjul Læringshistorier 2 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 9

10 Følgende er et samlet billede af evalueringsresultaterne af de enkelte læreplanstemaer. Det er meget forskelligt hvordan dagtilbuddene har evalueret deres pædagogiske læreplanstemaer, de fleste har evalueret læreplanstemaerne som en helhed. Alsidig personlig udvikling Evalueringsr esultat Udvikling Selvhjulpenhed: Børnene bliver mere selvhjulpne i forhold til de almindelige hverdagsgøremål såsom selv at tage tøj på, hælde op i deres eget glas mm. Egne grænser og behov: Genne dialog og samvær mellem børn og voksne lærer børnene at mærke efter og give udtryk for deres behov og grænser, dette kan ses ved at de kan sige til og fra. Børnene deltager i små og store projekter og arbejdsopgaver hvor de erfarer fremskridt i forhold til det de kan og her bliver de mødet med anerkendelse fra andre børn og voksne. Børnene lærer at bruge deres fantasi, fordybe sig, koncentrere sig og være nysgerrige. Have fokus på at indrette dagtilbuddenes rammer og rutiner således, det er muligt for børnene at udvikle deres selvhjulpenhed. Fokus på at inddrage børnene i planlægningen af dagtilbuddets hverdag. Sociale kompetencer Evalueringsr esultat Sociale relationer og fællesskaber: Både voksne og børn har fokus på de gode relationer. Dette kan man blandt andet se, når børnene inddeles i mindre grupper i forbindelse med lege og aktiviteter. Og når børnene selv søger hen i de grupper af venner, som de leger godt med. Børnene har gode venskaber. Børnene lærer at begå sig i forskellige sociale sammenhænge og ved, at der er forskellige normer for adfærd. Der er meget fokus på projekter, hvor der arbejdes med temaet: Fri for mobberi. Gennem de daglige samlinger lærer børnene om, det at være en del af et fællesskab. De lærer at lytte til hinanden, og selv at fortælle noget i en større forsamling. Børnene indgår i konfliktløsninger. 10

11 Udvikling Empati: Børnene hjælper hinanden i hverdagen, både med de daglige gøremål som at hente en voksen, hvis nogen er kede af det, selv trøste hinanden, hjælpe hinanden med tøjet. Børnene lærer at læse hinandens signaler og respektere hinandens grænser. Metoden Trin for trin hjælper børnene til at genkende egne og andres følelser og derigennem udvikle empati. Fortsat have fokus på arbejdet med inklusion. Sproglig udvikling Evalueringsr esultat Udvikling Børnene udvikler deres sprogforståelse og deres nonverbale kompetencer. Børnene føler glæde ved at bruge sproget både det almindelige talte sprog, sange, rim og remser mm. Børnene kommer til orde gennem dialog. Børnene støttes i deres nysgerrighed for tal og bogstaver, for eksempel ved at skrive og genkende deres eget og andres navne. Børnene lærer forskellige former for sproglige udtryk såsom talesprog, kropssprog, billedsprog, skriftsprog, tal og bogstaver. At medtænke arbejdet med sproget i indretningen af dagtilbuddenes læringsmiljøer. Krop og bevægelse Evalueringsr esultat Bevægelsespolitik: Arbejdet med bevægelsespolitikkerne har udmøntet sig i et større fokus på temaet krop og bevægelse. Herunder har forskellige tiltag haft stor succes for både børn og voksne: - Morgengymnastik. - Ugentlige løbedage. - Ugentlige bevægelsesaktiviteter. - Motionsdage. - Hviletider for de børn der ikke sover til middag. Der hviles i en halv time, hvor der bliver læst historie eller hørt stille musik mens børnene hviler sig med et tæppe eller en pude. Kropsbevidsthed: Børnene udvikler deres kropsbevidsthed igennem leg og bevægelse. Her kan voksne være gode rollemodeller ved at bevæge sig sammen med børnene. Børnene får erfaringer med hvad deres kroppe kan og ikke kan blive udfordret kropsligt. 11

12 Udvikling Det uformelle fokus på krop og bevægelse i hverdagen: Bevægelse sker både i det små, for eksempel når børnene lærer at bestige Trip-Trap stolen, og i det større når der eksempelvis leges fangeleg, skjul og andre udendørs lege. Børn viser interesse og lyst til at få indarbejdet gode og sunde vaner fra en tidlig alder. Langt de fleste børn er glade for at bevæge sig, og tager som oftest selv initiativ til forskellige former for bevægelse i løbet af dagen. At have fokus på at indrette dagtilbuddet, aktiviteter og det pædagogiske arbejde til at det er sjovt og naturligt at bevæge sig og at bruge sin krop. Mere inddragelse af børn i daglige gøremål, så de kan få brugt kroppen på forskellige måder. Arbejde med børnene i mindre grupper, så der er mere fokus på det enkelte barn. Naturen og naturfænomener Evalueringsr esultat Udvikling Kendskab og respekt for naturen: Børnene lærer om naturen ved at være ude i den både på legepladsen og på ture. Børnene lærer at blive gode til at passe på og respektere naturen. Børnene får kendskab til naturens materialer og dyr. Børnene lærer om naturen ved at have en plantekasse. Her står man selv for at beplante kasserne, og gennem planternes udvikling lærer børnene om planter og vækst Børnene lærer om årstiderne og ved hvad det betyder når årstiderne skifter Leg og sanser: Børnene skal have mulighed for at opleve naturen med alle deres sanser. Børnene ser naturen som et rum til forskellige lege og aktiviteter både de stille og vilde lege/aktiviteter. Børnene kan blive bedre til at drage omsorg for naturen. Mere fokus på udelivet. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsr esultat Ved at fejre højtider og fastholde traditioner lærer børnene både om dagtilbuddets kultur og traditioner, og om den danske kultur og traditioner. Børnene lærer at mangfoldighed er en kvalitet. Børnene lærer om de mange kulturelle udtryksformer som for eksempel drama, musik, dans, at tegne og male. Der inddrages de forskellige ressourcer, der er i huset både i forhold til børnegruppen, forældrene og personalegruppen. 12

13 Udvikling Den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik bygger på at der blandt andet skal arbejdes med rummelighed og inklusion i kommunens dagtilbud. Dagtilbuddene skal tilrettelægge læringsmiljøet sådan, at der til stadighed arbejdes i retning af at udvikle en inkluderende pædagogik således at alle børn skal opleve sig som en del af et fællesskab sammen med andre børn og voksne. I dagtilbuddenes pædagogiske udviklingsplan har dagtilbuddene beskrevet hvilke relevante overordnede metoder, aktiviteter og eventuelt mål, der opstilles og iværksættes i forhold til børn med særlige behov. Evaluerings resultat Udvikling Overordnet bygger den pædagogiske indsats i forhold til børn med særlige behov på: en anerkendende tilgang til det enkelte barn at der tages udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer, det vil sige hvad barnet er god til et samarbejde mellem dagtilbud og forældre en bevidsthed om at barnets omgivelser fx normer, regler og fysisk indretning i dagtilbuddene skal kunne fremme barnets muligheder for inklusion i fællesskaber at det er personalets ansvar at drage omsorg for at børnene får den hjælp de har behov for, således at de kan indgå i meningsfulde fællesskaber, herunder også søge hjælp ifølge Roskildemodellen (Roskildemodellen er en lokal model for hvad dagtilbuddene skal gøre hvis omsorgen svigter eller et barn har brug for særlig støtte) Et princip om at alle børn har ret til at deltage i hverdagens fællesskaber kræver, at dagtilbuddene løbende skal afveje dilemmaer mellem hensynet til det enkelte barn og fællesskabet. Herudover er det en kontinuerlig udfordring for dagtilbuddene, at identificere ekskluderende mekanismer i den pædagogiske praksis og i det pædagogiske miljø. 13

14 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings resultat Dagtilbuddene fremhæver følgende konkrete relevante overordnede metoder og aktiviteter i det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner: Arbejde i mindre grupper Have fokus på at gruppernes sammensætning af børn Sammensætte venskabsgrupper Skabe forudsigelighed i aktiviteter og indretning Anerkendelse af børns egne bidrag til at ændre deres position i fællesskabet Udvikling Dagtilbuddene mener: At arbejdet med systematiske iagttagelser af børnene og deres positioner er en vigtig metode at videreudvikle og udbrede At det er vigtigt at arbejde med inddragelse af barnets familie, hvis børn er i vanskeligheder At udvikle ideer og viden om hvordan man kan danne relevante fællesskaber, som inddrager børnene, og som får dem til at handle og danne relationer, er vigtigt 14

15 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplan er i kommunens dagtilbud Der arbejdes med mange forskellige evalueringsmetoder i Roskilde Kommune, lige fra de uformelle refleksioner til de mere strukturerede metoder, hvor man anvender faste modeller og skemaer for evalueringsprocesserne. For at dagtilbuddene i Roskilde Kommune kan fastholde og udnytte den viden, der genereres fra såvel uformelle som formelle evalueringsprocesser og benytte denne udviklingsorienteret, vil evaluering blive sat på dagsordenen i de kommende år. Mange af dagtilbuddene udarbejder deres evalueringer således, de er bagudrettet, altså en beskrivelse af årets aktiviteter og pædagogiske processer. Dette er godt som et billede på årets pædagogiske praksis. Næste skridt er at sætte endnu mere fokus på refleksionerne over, hvilken læring for både børn og voksne evalueringen har synliggjort. Generelt beskriver dagtilbuddene nogle udviklingsområder på baggrund af deres evalueringer, der ikke nødvendigvis kan knyttes til de enkelte temaer, men som er mere brede udviklingsområder både i forbindelse med de pædagogiske læreplaner og den pædagogiske praksis generelt: - At udvikle den pædagogiske bevidsthed og faglighed. - At synliggøre den pædagogiske praksis mere både for forældre og personale. - Der skal arbejdes mere med at lave løbende evalueringer både af mindre oplevelser såsom en tur eller en af de daglige rutiner som af større projektforløb og aktiviteter. - Fokus på udvikling af dokumentationsmetoder. - Synliggørelse af evalueringsresultater og metoder. - Formidling af hverdagen i form af forskellige dokumentationsformer. - Evaluering med fokus på barneperspektivet. - Mere fokus på de mål man sætter sig for evalueringen, fx: Hvordan arbejder vi med vores mål i hverdagens pædagogiske praksis? Og Hvordan opfylder vi vores mål? - Ved at arbejde med barneperspektivet og barnets potentialer kan man blive endnu dygtigere til at se på børnenes spor. - Fokus på evaluering generelt. - De voksne skal jævnligt forholde sig til, at børnene får de udfordringer og den støtte, som man gerne vil give dem, ifølge de mål der er beskrevet i de enkelte temaer i de pædagogiske læreplaner. - Som voksen skal man jævnligt forholde sig til sig egen praksis. 15

16 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 I Roskilde Kommune er helhedstænkning og tværfagligt samarbejde vigtige forudsætninger for en vellykket sprogvurderingsindsats. Derfor er der etableret klare aftaler om roller og opgaver i dagtilbuddene, PPR og Børn og Kultur, Daginstitutioner. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderi ngerne? Hvem udfører sprogvurderi ngerne? Hvordan tilbydes forældre sprogvurderi ng af deres barn? Beskrivelse af den sprogunderst øttende indsats? Ministeriets materiale til sprogvurdering af 3 årige samt tilhørende IT styresystem Til tosprogede børn anvendes TRAS I forbindelse med indførelse af sprogvurdering er der tilført følgende ressourcer til dagtilbudsområdet: Driftsmidler til den udvidede opgaveløsning Konsulentbistand til dagtilbuddenes arbejde med sprog og læringsmiljø Kurser vedr. sprogstimulering Opnormering med en talehørelærerstilling m.h.p. bistand til dagtilbuddene, koordinering, statistikopsamling, kursusafholdelse, børnerelaterede opgaver. Koordinator er organiseret under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Pædagoger udfører sprogvurderinger på børn, der er tilknyttet dagtilbuddet. I dagplejen udfører en dagplejeassistent sprogvurderingerne. Forældre til børn udenfor dagtilbud tilbydes en sprogvurdering af koordinatoren for 3 års sprogvurderingerne. Forældrene får tilbuddet af pædagogen, som samtidig udleverer en brochure med en nærmere beskrivelse af tilbuddet samt henvisning til, hvor de kan søge flere oplysninger. Denne brochure er udarbejdet af Roskilde Kommune. I dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner er det beskrevet uddybende, hvordan der arbejdes med temaet sprog i hverdagen. Generel indsats I dagtilbuddet vil personalet være opmærksom på sprogligt stimulerende aktiviteter. Personalet vil arbejde med temaet sprog som en del af den pædagogiske læreplans aktiviteter. 3 Dagtilbudsloven 11 16

17 Fokuseret indsats Forældre og pædagog samarbejder om at udarbejde en konkret og anvendelig handleplan for de sprogunderstøttende aktiviteter herunder plan for opfølgning samt revurdering. Pædagog kan evt. søge rådgivning hos den lokale talehørelærer, såfremt dette skønnes nødvendigt. Særlig indsats Når et barn placerer sig i særlig indsatsgruppe skal dagtilbuddet tilbyde et dialogmøde med deltagelse af forældre, dagtilbud og talehørelærer. På mødet aftales det videre forløb med talehørelæreren. Den særlige indsats kan desuden tilbydes gennem kommunens sproggrupper eller sprogcentre. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 15. januar 2010 Nedenstående tal er beregnet på baggrund af data fra IT styresystemet. Vi gør opmærksom på, at ikke alle kommunens dagtilbud havde implementeret styresystemet i deres dagligdag i 2009, hvorfor tallene vedr. indsatsgrupper og forældreafvisninger bør tages med forbehold. Sprogvurderinger Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Sprogvurderede tosprogede 3-årige, der er blevet anbefalet: Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Generel indsats 352 Ca. 31,8 % Fokuseret indsats 23 Ca. 2 % Særlig indsats 23 Ca. 2 % Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats Se skema for sprogstimulering af tosprogede børn Sprogvurdering Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Børn, der på baggrund af forældrenes ønske, ikke 119 Ca. 10,8 % er blevet sprogvurderet Antal 3-årige i alt (den samlede årgang)

18 Sprogstimulering af tosprogede børn jf. folkeskolelovens 4a Børn Procent/andel af kommunens 3-årige I dagtilbud 60 Ca.6 % Ikke i dagtilbud 3 Ca. 0,3 % Beskrivelse af kommunens organisering af 4a arbejdet: TRAS anvendes for Børnenes sprogvurdering fra 2½ år. Kommunen har 35 sprogansvarlige pædagoger fordelt på 20 dagtilbud. De er ansvarlige for TRAS vurderingerne og de målrettede sproglige indsatser. For de 2-5årige børn foregår en målrettet/fokuseret indsats i dagtilbuddene. Dagtilbuddene får ekstra midler-rygsækmidler. Kommunen har 2 sprogcentre til potentielle skolestartere der har behov for fokuseret sprogindsats. Kommunen har en særlig to-pladsordning for de tosprogede børn med særlige behov og specifikke vanskeligheder. Overgang til skole og fritidstilbud 4 For at børns overgang mellem dagtilbud, skole og fritidsordning skal være så ukompliceret og harmonisk som mulig er der besluttet en fælles kommunal model for overgangen. Den fælles model for overgangen skal sikre gode sammenhængende læringsforløb for alle børn og sikre at både barnet og familien oplever overgangen naturlig og tryg. Det kræver et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skoler, fritidsordninger og familierne. Den fælles model for overgangen danner den overordnede ramme for arbejdet med børns overgang. Overordnet indeholder modellen fire dele: 1. Årshjul med 11 fælles mål for overgangen. De fælles mål handler bl.a. om aktiviteter for børnene, informationsmøder for forældre og skoleindskrivning. 2. Ramme for lokale samarbejdsaftaler for det gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Den lokale samarbejdsaftale skal offentliggøres på skolens og dagtilbuddets hjemmeside. Evaluering af samarbejdet om børns overgange evalueres årligt i de lokale samarbejdsdistrikter 3. Beskrivelse af det enkelte barns kompetencer og potentialer som udarbejdes i samarbejde mellem dagtilbuddet og forældrene. Har barnet behov for særlig støtte kan relevante fagpersoner med kendskab til barnet inddrages for at viden om barnets 4 Dagtilbudsloven 7 stk

19 behov for særlig støtte følger barnet og sikre sammenhængende forløb for børn med særlige behov. Beskrivelsen af det enkelte barn sendes til skolen forud for overgangen til skolen og fritidsordningen. 4. Dagtilbud, skoler og fritidsordningers skal opnå et gensidigt kendskab til hinandens praksis for derigennem skabe en naturlig forlængelse mellem de forskellige tilbud og sikre at der er sammenhæng i udviklings- og læringsforløbene. Hvordan der arbejdes med gensidigt kendskab fremgår af den lokale samarbejdsaftale Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2010 Antal Procent Skoleudsættelser Drenge 62 9,5 Piger 26 5,0 I alt 88 7,5 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) Dækningsgrad (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje ,5 % årige i daginstitution ,5 % 1484 til vuggestuetakst 3-5 årige daginstitution til børnehavetakst ,4 % 3205 Antal pladser (Budgettal) Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Fra 1. september 2009 er kommunens 54 kommunale institutioner inddelt i 13 områder. Hvert område består af 3-6 afdelinger som tilsammen udgør en områdeinstitution. Hvert område ledes af 19

20 en områdeleder med det overordnede ansvar for drift og ledelse. Den daglige ledelse i en afdeling varetages af en pædagogisk leder. Et område har en fælles forældrebestyrelse og fælles økonomi. Dagplejen indgår ikke i områdeledelsesstrukturen. Kommunens 17 selvejende institutioner arbejder på at organiseres sig i tre forskellige typer af samarbejde. Dagtilbudstyper 5 Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Private institutioner Puljeordninger Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 20

21 Økonomi opgjort på årsbasis Bruttodriftsudgift er 6 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Kommunal dagpleje Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver i alt for de tre inst. typer i alt for de tre inst. typer Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje i alt for de tre inst. typer Opgøres ikke særskilt, en del af puljeordninger Opgøres ikke særskilt, er en del af puljeordninger Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud: Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: max. 1 år 6 Samtlige bruttodriftsudgifter inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 21

22 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 7 opgjort i fuldtidspladser pr. pædagogisk medarbejder 8 * Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 9 Vuggestue 3,1 53,4 9 Børnehave 6,2 53,4 9 Integrerede daginstitutioner 3,1 for vuggestuebørn 6,2 for bh. børn 53,4 9 Kommunal dagpleje 2, Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. *) Der tildeles et fast grundbeløb og et variabelt beløb pr. barn i vuggestue og integrerede institutioners vuggestuebørn (12*2.250 kr. i grundtildeling) og en budgetmæssig normering på 6,0 børn pr. personale i åbningstiden (53,4 timer om ugen). Der tildeles et fast grundbeløb og et variabelt beløb pr. barn i børnehave og integrerede institutioners børnehavebørn (12*1.125 kr. i grundtildeling) og en budgetmæssig normering på 12,0 børn pr. personale i åbningstiden (53,4 timer pr. uge). I både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner tildeles ressourcerne som 54 % pædagogassistenttimer og 46 % pædagogmedhjælpertimer. Lønsummen beregnes som gennemsnitsløn for pædagoger hhv. pædagogmedhjælpere. I 2009 er anvendt en gennemsnitsløn for pædagoger på , og for pædagogmedhjælpere på Hvilket giver en tildeling pr. personale på , hvoraf 1,5 % går i en fælles pulje til aflønning af praktikanter. Antal fuldtidsbørn pr. pædagogisk medarbejder er beregnet således: budgettildeling pr. medarbejder / budgettildeling pr. barn. Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 17,9 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 9 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 22

23 Fuldtidstakst 10 for indeværende år Kroner pr. år Dagpleje ,3 % Forældrebetalingsandelen 11 opgjort i procent af beregningsgrundlaget årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost ,9 % ,9 % ,9 % ,9 % ,0 % ,2 % ,0 % ,2 % Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. 10 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 11 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 % og med frokost max. 30 % 12 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

24 Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 13 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger % 18 2 % % 16 2 % Opgøres ikke Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Opgøres ikke Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 15 fuldtidsstillinger ,5 % 13 Elever tæller som ikke uddannet personale. 14 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 15 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 24

25 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau 16 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere ): % Opgøres ikke % Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Lokale indsatser Kommunens dagtilbudspolitik blev vedtaget af byrådet i Dagtilbudspolitikken gælder for alle dagtilbud i Roskilde Kommune. I 2008 og 2009 har de to temaer, sunde kost- og bevægelsesvaner og udvikling af børne- og læringsmiljøet været i fokus. I det nedenstående kan ses, hvad der i hovedtræk er sket indenfor de 2 temaer. 16 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 25

26 Implementeringen er sket ud fra de 3 delmål, at: alle dagtilbud skal have en lokal kostpolitik alle dagtilbud skal have en lokal bevægelsespolitik alle dagtilbud skal have udarbejdet en pædagogisk udviklingsplan I forhold til 1. delmål, så har næsten alle daginstitutioner i 2008 udarbejdet kostpolitikker. Som gennemgående tendens vælger institutionerne, at arbejde med at minimere sukker i børnenes kost samt fremme børnenes viden om sund og nærende mad. I forbindelse hermed kommer mange dagtilbud med alternative forslag til afholdelse af børnefødselsdage uden sukker og har fastsat regler for, hvad man må medbringe i sin madpakke. Generelt er der blevet udarbejdet kostpolitikker, som kan danne ramme om institutionernes arbejde med sund kost. Kostpolitikkerne kan findes på kommunens hjemmeside. I forhold til det 2. delmål, så har næsten alle dagtilbud udarbejdet bevægelsespolitikker i I bevægelsespolitikker er de gennemgående tendenser, at hovedparten af daginstitutionerne finder det meget vigtigt, at personalet fremstår som gode rollemodeller og igangsættere og at børnene bliver opmuntret og opfordret til selvhjulpenhed og til at turde gøre tingene selv. Mange institutioner fokuserer ligeledes på behovet for god plads og en indretning, der er fleksibel i forhold til leg, dans og bevægelse. Bevægelsespolitikkerne kan findes på kommunens hjemmeside. I forhold til 3. og sidste delmål, at alle dagtilbud skulle udarbejde en pædagogisk udviklingsplan inden udgangen af 2009, så har forvaltningen iværksat en række aktiviteter, til at støtte op om dagtilbuddenes arbejde med de Pædagogiske udviklingsplaner. Blandt andet har forvaltningen siden efteråret 2008 udbudt kurser til institutionerne om arbejdet med udvikling af børne- og læringsmiljø og fokus på børns sociale kompetencer. Dagtilbuddene har udarbejdet Pædagogiske Udviklingsplaner hvoraf få har fået udsættelse for afleveringstidsfristen. Udviklingsplanerne lægges på dagtilbuddenes egne hjemmesider. 26