Fængselsfunktionæren 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 10"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 10 Dansk Fængselsforbund Oktober 2008

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Ny justitsminister vil sætte fokus på de ansatte 15 Fængselsbetjente i kamp mod terror 6 Salg af lejeboliger skaber uro 7 Spørg dog brugerne 18 Personalet reddede Irma fra butiksdøden 10 En ubrugelig pyntegenstand 12 Vi giver dem et tilbud, som det er svært at sige nej til 14 Ta med ud og fisk 15 Debat Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: På 24 timer får du råd til den bil, der passer dig Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsidebillede: Beboerne i lejeboligerne på Statsfængslet i Vridsløselille er frustrerede. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Velkommen til den nye minister LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Vi har fået en ny politisk chef. Brian Mikkelsen har overtaget styrepinden i Justitsministeriet efter Lene Espersen. Herfra skal der lyde et velkommen til. Jeg håber, at vi får et godt samarbejde fremover med den nye minister. På samme måde som vi gennem de seneste syv år har haft et godt samarbejde med Lene Espersen om Kriminalforsorgens udvikling. Jeg ved godt, at ministeren i første omgang får travlt med at få styr på en politireform, som i øjeblikket ligger kuldsejlet et sted i farvandet mellem begyndervanskeligheder og reformskandale. Men det til trods, så håber jeg, at ministeren også vil sætte fokus på Kriminalforsorgen. For jeg skal hilse at sige, at der er masser af ting at tage fat på. Det gælder især, hvis Kriminalforsorgen ønsker at måle sig med andre arbejdspladser i det danske samfund. Arbejdspladser, som har indført moderne ledelsesprincipper. Tag for eksempel Irma, som man kan læse om i Fængselsfunktionæren denne gang. Her har man en helt anden tilgang til medarbejderne, og hvad man lægger i god ledelse. I Irma praktiserer man tillidsbaseret ledelse, åben ledelse og ledelse med fokus på mennesker. Det vil være herligt, hvis ledelsen i Kriminalforsorgen på samme måde tog udgangspunkt i medarbejderne og lod dem udfolde sig. At kontrol og styring bliver erstattet af tillid og motivation. Jeg tror, at det vil kunne ændre vores arbejdsplads, så ledelsesformen vil skabe glæde, energi og fællesskab, frem for frustration, modvilje og konflikter. Der er et stykke vej igen, før Kriminalforsorgen kan måle sig med Irma. Men jeg mener, at det er et mål, som vi alle skal arbejde os frem mod. Herunder også vores minister. Derfor er det godt at se, at Brian Mikkelsen allerede udsender positive signaler. Han siger i et interview i denne udgave, at han vil sætte fokus på ansattes arbejdsmiljø og uddannelse i Kriminalforsorgen. Det er et godt signal at sende. Og det er et signal, vi vil holde ham op på. Vi vil forsøge at sikre, at der kommer handling bag ordene. Ministeren skal sørge for, at alle tager ansvar for at udvikle Kriminalforsorgen som arbejdsplads. Der skal satses benhårdt på personaleudvikling. Der skal være en kompetenceudviklingsplan for alle basismedarbejdere. Supervision bør rulles ud til alle institutioner. Sygefraværet skal ned. Alenearbejdet skal afskaffes. Blot for at nævne nogle konkrete punkter. Vores arbejdsfelt handler ikke om OLmedaljer og kulturkanoner. Det til trods, så håber jeg alligevel, at Brian Mikkelsen vil vise samme entusiasme for forholdene i landets fængsler og arresthuse, som han har gjort for sport og kultur i Danmark. Fængselsfunktionæren

4 Ny justitsminister vil sætte fokus på de ansatte Brian Mikkelsen har overtaget det politiske ansvar for Kriminalforsorgen efter Lene Espersen. Han lover at prioritere arbejdsmiljø og uddannelse i de kommende år. Jeg glæder mig meget til at lære Kriminalforsorgen nærmere at kende, lyder det fra Brian Mikkelsen (K), som fremover er øverste chef for Kriminalforsorgens cirka medarbejdere. Jeg har aftalt med William Rentzmann, at jeg i første omgang får lejlighed til at hilse på medarbejderne i direktoratet og i Vestre Fængsel, siger han. Brian Mikkelsen har i de sidste syv år beklædt kulturministerposten, men nu har han udskiftet sport og fritid med lov og ret. Du går fra kanon til Karnov, sagde Lene Espersen (K), da hun gav ham nøglerne til Justitsministeriet. For som hun understregede, så skal Brian Mikkelsen nu bruge kræfterne på Karnovs lovsamling, i stedet for at stå i spidsen for kulturkanoner om de bedste danske kunstværker. Lene Espersen har til gengæld overtaget Bendt Bendtsens post som økonomiog erhvervsminister og lederposten hos de Konservative. Hvad vil ministerskiftet så betyde for medarbejderne i Kriminalforsorgen? I hvilken retning skal Kriminalforsorgen udvikle sig som arbejdsplads? Brian Mikkelsen lover at sætte personalet højt på dagsordenen: Først og fremmest skal der ikke herske tvivl om, at det for mig som minister er vigtigt at være med til at sikre, at Kriminalforsorgen fortsat er en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde medarbejdere til den vigtige samfundsmæssige opgave, Kriminalforsorgen løser. Jeg vil derfor arbejde for, at der i Kriminalforsorgen fortsat er fokus på de ansatte, deres arbejdsmiljø og uddannelse samt indholdet i afsoningen, siger han. Påbud om dårligt arbejdsmiljø Den nye minister er opmærksom på, at Arbejdstilsynet har udstedt påbud til flere fængsler og arresthuse: Det er naturligvis beklageligt. Jeg ved dog, at Kriminalforsorgen arbejder målrettet med at løse de problemstillinger, der har ført til på påbuddene. Fremadrettet er det helt afgørende, at vores medarbejdere i Kriminalforsorgen oplever, at der er et godt arbejdsmiljø på de enkelte tjenestesteder, og at den enkelte medarbejder har det godt med at møde på arbejde. Det er derfor også vigtigt, at arbejdet med at udmønte de mange projekter, der udspringer af flerårsaftalen, kommer godt i gang, siger Brian Mikkelsen. Han henviser konkret til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen er gået i gang med at etablere særlige enheder, der skal arbejde med arbejdsmiljø og sygefravær. Desuden oplyser ministeren, at der skal sættes ind med mere supervision til de ansatte og initiativer til nedbringelse af de ansattes alenearbejde. Jeg håber derfor, at alle medarbejdere støtter op om de mange nye initiativer, der nu iværksættes. Arbejdsmiljø og trivsel er et fælles ansvar, siger Brian Mikkelsen. Nye medarbejdere og ny løn Ministeren er også blevet opmærksom på, at Kriminalforsorgen har alvorlige problemer med at tiltrække nye medarbejdere. Rekruttering af medarbejdere i en tid, hvor der alle steder er mangel på arbejdskraft, er en vanskelig opgave. Det er jeg sikker på, at både offentlige myndigheder og private virksomheder kan skrive under på, siger Brian Mikkelsen. Han understreger dog, at Kriminalforsorgen arbejder med rekruttering både kortsigtet og langsigtet: Den rekrutteringskampagne, der kører lige nu, skal sætte fokus på arbejdet som fængselsbetjent og gøre opmærksom på, at der søges Folk af den rette støbning. Når man taler om rekruttering på lang sigt, er kampagner ikke nok i sig selv. Kriminalforsorgen skal også kunne tilbyde gode lønforhold og et godt arbejdsmiljø, siger Brian Mikkelsen. Og han fortsætter: Om de lønmæssige forhold har Finansministeriet og OAO aftalt, at der til næste år skal indføres et nyt lønsystem for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Og for så vidt angår arbejdsmiljøet kommer der til at ske rigtigt meget i de kommende år, som opfølgning på den nye flerårsaftale. Tiltagene på begge områder vil efter min mening have en positiv indflydelse på vores muligheder for at skaffe nye medarbejdere til Kriminalforsorgen. Af Søren Gregersen Jeg vil arbejde for, at der i Kriminalforsorgen fortsat er fokus på de ansatte, deres arbejdsmiljø og uddannelse samt indholdet i afsoningen, siger justitsminister Brian Mikkelsen. Brian Mikkelsen - 42 år, uddannet i statskundskab Gift med cand.jur. Eliane Wexøe-Mikkelsen, 4 børn, hvoraf de to er fra hustrus første ægteskab Politisk karriere 2008 : Justitsminister : Kulturminister : Næstformand for den konservative Folketingsgruppe 1994 : Medlem af Folketinget 1990 : Kandidat i Holbæk-kredsen 4 Fængselsfunktionæren

5 Fængselsbetjente i kamp mod terror Potentielle terrorister skal opdages, inden de løslades fra landets fængsler. Kriminalforsorgens medarbejdere skal derfor være bedre til at spotte radikale fanger. Kriminalforsorgen begynder i 2009 et uddannelsesforløb for fængselsfunktionærer, så de bliver bedre rustet til at håndtere radikale indsatte. Det er nødvendigt efter de seneste års terrorrelaterede anholdelser, siger Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup: Vi er udmærket klar over, at vores institutioner kan være arnested for radikalisering. Derfor bliver vi nødt til at skærpe opmærksomheden mod konkrete personer og emnet generelt i fængsler og arresthuse. Han henviser til, at der i øjeblikket sidder indsatte i Kriminalforsorgen, der er dømt for at have forsøgt at begå terror. Det stiller krav til vores personale om i videst muligt omfang, at være i stand til at forhindre, at der opstår radikalisering blandt vores indsatte. Vi skal i hvert fald gøre alt for at være på forkant med udviklingen, siger Michael Gjørup. Det er et ansvar, som fængselsfunktionærerne godt kan løfte, mener han: Risikoadfærd er et felt, som fængselspersonalet kender og arbejder med i forvejen, blandt andet inden for personsikring og narkotikabekæmpelse i vores institutioner. Også Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund, synes umiddelbart, at det er en god idé. Det er personalet, som kender de indsatte bedst. Derfor medvirker vi gerne i dette samarbejde. Man skal dog Sikkerhedschef Michael Gjørup har tillid til, at fængselsfunktionærerne kan spille en aktiv rolle mod radikalisering: Risikoadfærd er et felt, som fængselspersonalet kender til og arbejder med i forvejen, siger han. sikre meget klare retningslinier for hvad, hvem og hvornår. Ellers kan medlemmerne komme i klemme i forhold til det tillidsforhold, som ligger i jobbet med at afkriminalisere de indsatte. Desuden er det fastsat i loven, at ansatte i Kriminalforsorgen ikke må medvirke til efterforskning i forbindelse med de sager, de indsatte er indsat for, siger Kim Østerbye. Videregive information til PET Ifølge PETs seneste årsrapport er det meningen, at de ansatte skal klædes på til at videregive relevant information til PET. Samarbejdet med Kriminalforsorgen er en del af PETs radikaliseringsforebyggende indsats, der blandt andet også omfatter dialog med imamer og andre repræsentanter for lokalmiljøer og trossamfund. Michael Gjørup mener ikke, at dette samarbejde vil øge risikoen ved jobbet: Nej, vi har en forpligtelse i forhold til sikkerheden i vores institutioner og generelt i samfundet, at der er fokus på, at vores indsatte ikke fremadrettet foretager sig noget kriminelt. Planen er, at samtlige ansatte i Kriminalforsorgen systematisk skal igennem et kursus- eller efteruddannelsesforløb. Michael Gjørup håber, at det første uddannelsesprogram kan være klar i starten af det nye år. Her skal fængselspersonalet lære at identificere radikaliseringsprocesserne, genkende radikalisatorer samt drøfte, hvilke modtræk der kan iværksættes. Det er et problematisk og svært emne, for vi ved, at man ikke bare kan slå op i en vejledning. Men vi ser også på de erfaringer, man har gjort sig i andre fængselsmiljøer i Europa, og prøver at få dem inkorporeret. I det spanske og det belgiske fængselsvæsen har man for eksempel set konkrete eksempler på radikaliseringsprocesser bag tremmerne, siger Michael Gjørup. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren

6 Salg af lejeboliger skaber uro Kriminalforsorgen vil sælge 150 lejeboliger, som i dag er lejet ud til fængselsfunktionærer. Beboerne er skeptiske over for fremtiden. Fængselsansatte ved en række danske fængsler bliver nu tvunget til at tage deres boligsituation op til overvejelse. Skal de se sig om efter noget nyt at bo i? Eller får de mulighed for at købe deres bolig? Svarene er uklare for beboerne, som hidtil har boet til leje i boligerne. I Statsfængslet i Vridsløselille er der særlig uro om den fremtidige boligsituation. Det er nemlig besluttet, at fængslet skal lukkes i Afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund Michael Kaj Jensen er en af de berørte beboere. Både han selv og de af hans kollegaer, der lejer deres bolig af Direktoratet for Kriminalforsorgen, synes situationen er frustrerende. Der er meget blandede meninger om det her. Jeg ved, at der er mange som gerne har villet købe i flere år, men situationen har ændret sig en hel del, efter det er kommet frem, at Vridsløselille bliver lukket i Hvad vil der så ske? Hvad nu hvis fængslet bliver ombygget til et kemisk værk? Det er helt klart en bremseklods. Det er ren galimatias at forvente, at nogle mennesker pludselig skal kaste penge efter noget, hvor de ikke ved, hvad de kommer til at bo ved siden af, siger Michael Kaj Jensen. Nu er det så ikke kun en arbejdsplads, der forsvinder, men også boligen. Jeg synes det er noget træls, at man ikke lige går ind og kigger på det en gang mere, siger han. I Statsfængslet i Vridsløselille og i Anstalten ved Herstedvester planlægger man at sælge i alt 15 dobbeltboliger. Men det er endnu uvist, hvad boligerne er vurderet til, ligesom salgsprisen endnu ikke er fastlagt. Folk er interesserede i at købe, men generelt lidt afventende. De tænker nok lad os nu lige se, hvad det bliver til. Men det er da frustrerende, at man ikke ved, om man har noget at bo i om nogle år, siger Michael Kaj Jensen. Lejeres skæbne afgøres inden nytår Kontorchef Jørgen Pedersen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser, at salget af Kriminalforsorgens lejeboliger er en del af en politisk aftale, og at boligsalget er overdraget til statens ejendomsselskab Freja. Jeg kan kun håbe og tro på, at Freja viser størst muligt hensyn til beboerne i det videre forløb, siger Jørgen Pedersen. Freja er endnu ikke færdige med at vurdere de lejeboliger, der skal sælges. Kriminalforsorgen oplyser, at der stadig mangler at blive besigtiget lejeboliger på Statsfængslet i Vridsløselille, Anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet på Kragskovhede. Michael Kaj Jensen er frustreret over sin boligsituation i Vridsløselille. Han ved ikke, om han får forkøbsret til sin lejebolig, når den bliver solgt. Et af de første steder, hvor Freja har været ude og vurdere er lejeboligerne ved Statsfængslet i Nyborg. Her har man en forventning om, at prisen vil blive afstemt efter boligernes stand. Om forholdene i Vridsløselille siger Michael Kaj Jensen: Tagene er ved at smuldre væk, så man har dækket til med presenninger. Man kan så spørge sig selv, om nogen vil købe en bolig i så dårlig stand? Jeg kunne forestille mig, at mange nok er urolige over det. Freja har oplyst til Kriminalforsorgen, at man vil gå i dialog med beboerne, så deres ønsker indgår i overvejelserne om ejendommenes fremtid. Det vil formentlig ske inden nytår, når alle ejendommene er blevet vurderet. Det har ikke været muligt at få en kommentar til artiklen fra Freja. Af Andreas Graae Beboerne i lejeboligerne på Statsfængslet i Vridsløselille er frustrerede. 6 Fængselsfunktionæren

7 Spørg dog brugerne Nyt brugerorienteret projekt inspireret fra erhvervslivet skal forbedre forholdet mellem indsatte og fængselsfunktionærer i Statsfængslet på Kragskovhede. Brugerne er eksperterne. Det er tanken bag et nyt projekt, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har søsat på statsfængslerne på Kragskovhede og i Nyborg. Det vil reelt sige dem, som til daglig færdes i fængslerne, både de indsatte og fængselsfunktionærerne. Projektet bygger på metoden brugerdreven innovation, som især er fremherskende i erhvervslivet. Men i stedet for profit på bundlinjen ønsker man i fængslerne at skabe bedre trivsel blandt de indsatte og ansatte. Ofte er man tilbøjelig til at komme med ændringerne ovenfra, siger souschef Peter Dexters fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Men hos os er det brugerne, der er eksperterne. Undersøgelser viser, at forholdet til de ansatte er afgørende for, hvordan indsatte oplever dagligdagen. Og sikkerhedsmæssigt er det et plus for de ansatte; jo bedre relationerne er, desto mere sikker bliver dagligdagen, siger han. Fokus på relationer på Kragskovhede Fængselsfunktionær Lars Andersen er en af de fem personer i udviklingsgruppen i Statsfængslet på Kragskovhede. Målet er at skabe en bedre arbejdsdag for de ansatte, og bedre afsoning for de indsatte og at komme nogle af de konflikter der opstår i dagligdagen i forkøbet, siger han. De indsatte og ansatte i Statsfængslet på Kragskovhede skal nu være trivselseksperter. De ved nemlig bedst, hvad der kan og skal gøres for at forbedre trivslen i fængslerne. Vi er ikke nået så langt endnu, men er blevet enige om, hvor vi skal lægge energien. Næste gang vi mødes, skal vi diskutere, hvilke områder ved kontaktpersonordningen, der kan gøres bedre. Blandt andet vil vi forsøge at få mindsket antallet af kontaktindsatte, så den enkelte får mere tid. Det er noget af et pres, når man har 7-8 kontaktpersoner, som man prøver at få en god kontakt med, siger han. Bedre kontakt og mere viden om den enkelte indsatte står altså højt på prioriteringslisten på Kragskovhede. Og det kan gavne gevaldigt på arbejdsmiljøet, mener Lars Andersen. De små ting og små konflikter hober sig jo op. Og så holder man ikke lang tid. Det er derfor et stort skridt på vejen, at personalet er med til at beslutte, hvad der kan betale sig at lave om, og hvad der er spild at lave om. Det er en ny måde at tænke på og en langt bedre metode end tidligere, siger han. Socialrådgiver på Kragskovhede, Annie Merethe Høngaard, er ligeledes positivt indstillet over for projektet: Når man både vil have en effekt på indsatte og ansatte, må man inddrage begge parter. Vi andre bliver samtidig kloge og får en masse værdifulde oplysninger ud af det, siger hun. Udfordringen er at sælge ideen Den største udfordring bliver ifølge Peter Dexters dialogen med den bredere gruppe, og især personalegruppen er afgørende: De skal kunne se ideen i det, så det ikke kun er den lille gruppe, det virker for. Det bliver ikke til noget, hvis ikke alle føler, det er noget der virker, siger han. Annie Merethe Høngaard mener også, at det kræver en del arbejde at få solgt ideen: Det er svært at få alle med, for der selvfølgelig forskel på folk, og det er ikke alle, som synes om det, siger hun. Hun mener dog, at der overvejende er taget godt imod projektet på afdelingen. Projektet har endnu ikke kastet konkrete resultater af sig på Kragskovhede: Først skal vi have nogle helt konkrete tiltag, vi kan afprøve. Så prøver vi det af i en måned eller to, taler om, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre. Så afprøver vi det igen og så har vi forhåbentlig noget til sidst, som virker, siger Peter Dexters. Et skema på væggen i Nyborg Statsfængslet i Nyborg - som er det andet sted, hvor projektet skal udbredes - er ikke nået lige så langt i processen som i Kragskovhede. Man har over sommeren haft et skema hængende, hvor indsatte og ansatte har kunnet skrive ideer ned, men tilsyneladende er projektet ikke nået så langt. Der er endnu ikke valgt et konkret projekt i Nyborg, men hele personalegruppen skal mødes den 6. oktober og blive enige om et område, man skal arbejde med, siger Peter Dexters. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

8 Personalet reddede Irma fra butiksdøden Sats på medarbejderne i Kriminalforsorgen. Det siger Alfred Josefsen, som har stået i spidsen for Irma, mens supermarkedskæden er gået fra fallittens rand til stor succes. Irma kan andet end at sælge kaffe og medisterpølser. Dagligvarekæden er også en god arbejdsplads, som år efter år får gode karakterer af sine medarbejdere. Flere gange er virksomheden blevet kåret til en af Danmark mest troværdige arbejdspladser. Det er ikke tilfældigt. Ledelsen arbejder nemlig fokuseret på, at medarbejderne føler sig trygge og motiverede. Administrerende direktør Alfred Josefsen har ét råd til Kriminalforsorgen: Skab maksimal tryghed for medarbejderne: Fængselsbetjente er løbende udsat for stress og farlige situationer i forhold til de indsatte. Derfor er det vigtigt, at ledelsen driver en åben arbejdsplads, hvor der er tryghed og forudsigelighed om alt andet på arbejdspladsen, siger han. Alfred Josefsen kom til Irma i 1999 på et tidspunkt, hvor virksomheden havde mange problemer. Stort underskud, personaleflugt og en kundegruppe, der blev ældre og ældre. Alt tydede på, at landets ældste supermarkedskæde snart var en saga blot. Men direktøren så flere styrker, som kunne redde butikskæden: For det første var kæden kendt og elsket af mange kunder, og for det andet havde vi en stab af medarbejdere med vilje og engagement. Det har været helt afgørende for vores succes, siger han. Hvis man tror på medarbejderne først, så kan man skabe en positiv stemning, som gør hverdagen knap så stressende, knap så nedslidende, siger Irmas direktør Alfred Josefsen. Josefsens ledelsesfilosofi tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder: Det skal være en god oplevelse at være ansat i Irma. Derfor skal medarbejderne opleve, at ledelsen er troværdig. Ledelsen skal have tillid til og respekt for hver medarbejder. Og medarbejderne skal være stolte og motiverede for at præge deres arbejdsopgaver. Et eksempel på denne filosofi er direktørens ugebrev: Jeg fører en åben ledelsesstil. I mit ugebrev er stilen uformel, humoristisk og uhøjtidelig. Målet er at bygge et organisatorisk selvværd op. At vi er gode nok. At vi for eksempel kunne vinde over ISO, siger han. Direktøren henviser til Supermarkedskæden ISO, som indtil for nylig kæmpede med Irma om de samme kunder i København. En kamp Irma vandt. ISO lukkede sidste år og er nu lagt ind under SuperBest. Lavt sygefravær Personalepolitikken har sat sine spor hos Irma. Det er for eksempel nemt at tiltrække og fastholde medarbejdere. Jeg forsøger at løsne noget glæde og energi ved at være ansat hos os. Måske derfor har vi ikke store sygefraværsproblemer, som jeg ved, der er i fængslerne. Og vi har heller ikke rekrutteringsproblemer. Ansøgerne ved, at vi har gode arbejdsforhold, siger Alfred Josefsen. Han går ind for en værdibaseret ledelse, men det skal bygge på konkrete værdier: Det skal være en åben proces om at skabe en god arbejdsplads. Når man taler om værdier, så skal det være håndgribeligt. Teori flytter ikke noget. Det bliver blot noget, som hænger på køleskabet uden effekt. Værdierne skal leve i hverdagen. Direktøren foreslår konkret, at Kriminalforsorgen indfører en værdi, som hedder medarbejderne først. Der findes sikkert mange regler i fængsler og arresthuse. Medarbejderne skal skrive rapporter og udføre en masse andre administrative ting. Sådan er det på mange arbejdspladser, men hvis den vigtigste værdi er medarbejderne, så vil andet rette sig efter det. Hvis man tror på medarbejderne først, så kan man skabe en positiv stemning, som gør hverdagen knap så stressende, knap så nedslidende, siger han. Gejst, lyst og energi Det handler i høj grad om at skabe resultater: Vi tror, at det understøtter vores forretning, hvis vores medarbejdere har gejst, lyst og energi. Det er noget som kunderne oplever, når de handler det tiltrækker flere kunder, siger Alfred Josefsen. 8 Fængselsfunktionæren

9 Alfred, du er velkommen hos os Han tror på, at motivationen først og fremmest kommer gennem indflydelse: Jo mere indflydelse en ansat har på sit arbejde, jo mere motiveret er han. Det er derfor ledelsens opgave at arbejde på en måde, som gør, at medarbejderne kan udfolde sig. Derved bliver det at lede ikke blot et spørgsmål om at lede og fordele arbejdet, men i højere grad om at lede på en måde, så medarbejderne har lyst til at følge lederen. Alfred Josefsen råder Kriminalforsorgen til at styrke sit ledelsesgrundlag i de kommende år. Det har været en usynlig og svag ledelse. Det er et kæmpeproblem. Ledelsen må tage det første skridt og erstatte kontrol og overvågning med tillid. Man skal skabe et synligt ledelsesgrundlag, hvor ledelsen har tillid til medarbejderne. Og medarbejderne har tillid til ledelsen, siger han og understreger, at det tager tid: Man skal nok afsætte 1-3 år. Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Næstældst i verden Irma åbnede i 1886 som en æggeforretning på Ravnsborggade i København. Kæden er den næstældste dagligvarekæde i verden kun overgået engelske Sainsbury. Der er i dag 75 butikker. De fleste på Sjælland, men kæden ekspanderer nu mod vest. I april 2008 åbnede to butikker i Århus og Odense. Selvom vi ikke sælger flåede tomater og hakkekød, så kan vi alligevel lære meget af Irma. Jeg hørte et meget inspirerende foredrag med Alfred Josefsen før sommerferien. I Irma praktiserer man tillidsbaseret ledelse, åben ledelse og ledelse med fokus på mennesker. Det vil være herligt, hvis ledelsen i Kriminalforsorgen på samme måde tog udgangspunkt i medarbejderne og lod dem udfolde sig. At kontrol og styring bliver erstattet af tillid og motivation. Jeg tror, at det vil kunne ændre vores arbejdsplads, så ledelsesformen vil skabe glæde, energi og fællesskab, frem for frustration, modvilje og konflikter. Af Søren Gregersen Eksempel på Alfred Josefsens ugebrev til medarbejderne: Kære Irma Hermed min respekt for de meget store resultater, som I har skabt i sidste uge. Det er meget imponerende. Jeg håber, at vores store succes i uge 43 vil give os yderligere kræfter og en positiv energi, som vi også kan bruge i de kommende uger. Nyd dagen! Masser af hilsener Alfred Fængselsfunktionæren

10 En ubrugelig pyntegenstand Det har været på alles læber det sidste års tid. Det nye slips. Selv om vi i Kriminalforsorgen så længe nogen kan huske har haft mulighed for at gå med slips, er der ikke mange der har benyttet sig af det. Det har oftest været helt nyansatte prøvebetjente, som har følt sig tvunget til at gå med slips de første tre til seks måneder. Efter de første bedømmelser er slipset så røget af igen. Nu er tiden en anden; nu skal vi alle bære slips. Det er der til gengæld mange, der er kede af. Det nye uniformscirkulære, der kom sidste år sammen med den nye uniform, påbyder alle uniformerede at bære slips i perioden 1. oktober 31. marts. Nogen vil kalde det slipsetvang. I perioden fra 1. april 30. september er det til gengæld frivilligt om man vil bære slips. Genstand for stor debat Det seneste uniformscirkulære udkom den 26. september 2007 og var genstand for stor debat. Først og fremmest i forbindelse med alle de nye uniformsgenstande. Men det der måske tiltrak sig størst opmærksomhed og som der blev talt meget om langt ude i alle afkroge af Kriminalforsorgen, var at der nu kom slipsetvang. Alene ordet slipsetvang. Prøv engang at sige ordet. Det ligger ikke godt i munden. Det lyder heller ikke særligt godt. Selv har jeg altid gået med slips i mine år i Kriminalforsorgen. Jeg gik med slipset fra første dag. Da de andre som jeg gik på hold med, smed slipset, sad mit fast. Det har det gjort lige siden. Rigtig mange kolleger påtalte det over for mig. At jeg gik med slips. Det var nærmest som om jeg var skruebrækker. Jeg måtte helt frem til min fastansættelse argumentere over for folk, hvorfor jeg gik med slips. De fleste sagde til mig, efter de første tre måneder som føl var overstået, at nu kan du godt lægge slipset fra dig, og du har fået en pæn bedømmelse, så læg bare det slips. Men jeg beholdt slipset på. Jeg bar ikke slips fordi jeg skulle, men fordi jeg havde valgt det. Med tiden accepterede mine kolleger at jeg gik med slips. Eller også bar de bare over med mig og syntes måske at jeg var lidt sær eller stædig. Hvem ved? Jeg fik i hvert fald lov til at gå med slips og være i fred uden at skulle forsvare mig selv. Personligt synes jeg faktisk at et slips hører sig til, til vores uniform. Men jeg kan godt forstå hvis folk ikke finder det behageligt at gå med, for det er en vanesag. Mange er bange for at blive hevet rundt i slipset i forbindelse med magtanvendelser. Selv har jeg aldrig haft problemer med slipset i forbindelse med magtanvendelser, og der har været en del. Der var dog lige en enkelt episode for en del år siden, hvor jeg lå i en bunke med nogle andre kolleger og kæmpede med at få ro på en indsat. Der var jeg ved at få slipset i klemme mellem arme og ben og kroppe. Til sidst måtte jeg selv flå slipset af. Jeg var hverken ved at blive kvalt eller noget og slipset gav nemt slip og gik op som det skulle. Ubrugelig pyntegenstand Nogle mener slipset er en ubrugelig pyntegenstand, der er til både gene og fare for personalet. Andre mener at det er både pænt og nødvendigt og at det hverken strammer eller er til ubehag eller fare. Uanset hvad, så skal vi alle vænne os til at gå med slips. Af Thomas H. Nielsen Uddrag af Cirkulære om uniformering af Kriminalforsorgens uniformerede personale (uniformscirkulæret): 19. Kriminalforsorgens slips med og uden uniformsmærke kan ved særlige lejligheder og efter godkendelse af direktoratet gives som gave. Det er ikke en betingelse, at modtageren er ansat i Kriminalforsorgen. Personer, der har modtaget et af Kriminalforsorgens slips i gave, kan anvende dette privat. 20. Der gælder følgende detaljerede påklædningsbestemmelser for de enkelte uniformsgenstande: 4) Slips: Slips kan bæres sammen med uniformsskjorte. I perioden 1. oktober til 30. april skal slips bæres. Slipset er forsynet med burrebånd, der skal være placeret i stykket rundt om halsen. Slipset skal bindes således, at spidsen af slipsets brede del når ca. til bukselinningen. 10 Fængselsfunktionæren

11 Hvad mener de ansatte om slipset? Fængselsfunktionæren har spurgt nogle ansatte fra forskellige tjenestesteder, hvad de mener om slipset. Interviewene er lavet ca. en måned før påbuddet trådte i kraft. Her er hvad de svarede: Jeg synes jeg føler mig kvalt med slips på. Det er den mest tåbelige idé der endnu er blevet påtvunget os, vi har klaret os fint indtil nu med valgfrihed. Men det er vel kun indtil den første fængselsbetjent bliver kvalt under en magtanvendelse ved at en indsat får fat i det tåbelige slips. Desuden bliver det da ikke lettere at ansætte nyt personale, når disse personer på forhånd ved at man skal gå med slips. - Peter Jakobsen, 38 år, Fængselsfunktionær Arresthuset i Århus, anciennitet år. Jeg går aldrig med slips. Jeg synes simpelthen ikke det passer til piger at gå med slips. Heller ikke selvom det hører til uniformen. Det er ubehageligt at have på, og det ser ikke pænt ud. Jeg synes bestemt ikke det er en god idé at tvinge folk til at gå med slips i 6 måneder. Det burde være frivilligt, lige som det er frivilligt om man vil gå med kort- eller langærmet skjorte. - Anna Karina Rej-Rosenqvist, 38 år, Fængselsfunktionær Arresthuset i Helsingør, anciennitet 12 år. Som leder må man nogle gange afvige fra sine egne holdninger og være loyal overfor trufne beslutninger. Hvis de trufne beslutninger ligger meget langt fra hvad du selv mener, således at du ikke føler at du kan være loyal, så må man handle på det. Andre sager hvor det er bagatelagtigt må man trække på skuldrene og "rette ind til højre". Det er den sidste metode jeg har valgt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget ked af slipsetvang. Personligt blev jeg tilbage i 1988 forsøgt kvalt af en indsat. Det har jeg efterfølgende fået bearbejdet, men det er en ting som stadig sidder i mig. Jeg kan ikke holde ud at have noget tætsiddende om halsen. Jeg må altså leve med at tørklæde, smykker og lignende, som kunne være rart at iklæde sig, ikke længere er en del af mit outfit. Derfor piner det mig noget, at jeg skal iklæde mig slips. - Lene Birk Søncksen, Arrestforvarer Arresthuset i Hillerød, anciennitet 24 år. Jeg er startet som fængselsfunktionær på prøve her den 1. april 2008, så alt dette er nyt for mig, altså firmapolitikken. Jeg har tidligere været ansat i forskellige sikkerhedsfirmaer, hvor vi stort set kørte efter samme normer. Det vil sige vi skulle bære slips efter samme regler som er ved at blive indført i Kriminalforsorgen. Jeg har intet imod slipseordningen. Men min personlige mening er, at når man går indenfor murene kan jeg ikke rigtig se hvorfor man skal bære slips, dog kan jeg godt se fornuften, når man bevæger sig uden for murene. De udleverede slips er ikke helt gennemtænkt. Herfra snakker jeg af erfaring fra mit tidligere erhverv som sikkerhedskonsulent. En velcrolukning er ikke optimal, da slipset kun fås i 2 modeller, et langt og et kort. Velcrolukningen sidder stort set aldrig i nakken og hvis en indsat drejer slipset den rigtige vej, er det lig med en kvælning. Så jeg vil klart anbefale et slips med en hægte, også kaldet børneslips. - Henrik Due Jakobsen, Fængselsfunktionær på prøve. Anstalten ved Herstedvester, anciennitet 7 måneder. Jeg går med slips fordi det er det eneste rigtige til uniformen, og vi ser væsentlig mere autoritære ud. Super. Endeligt med et uniformsreglement med lidt rygrad. Så skal systemet bare gøre sit, og blive ved med at håndhæve dette. - Jonas K. Nielsen, 33 år, Fængselsfunktionær Københavns Fængsler, anciennitet 10 år. Jeg har næsten altid gået med slips, da jeg ser det som en naturlig del af uniformen. Jeg er principielt imod al tvang som ikke er nødvendig, og har lidt svært ved at se argumentet om at det skaber større autoritet, da dette burde ligge andre steder end i slipset, ligesom det er svært for mig at forstå, at der kun skal være autoritet om vinteren. Jeg syntes at vi skal opfordre vores kollegaer til at bruge slipset. Ikke tvinge dem. - Bo Martin Rasmussen, 38 år, Afdelingsleder Statsfængslet i Vridsløselille, anciennitet år. Jeg syntes det er helt ok, med "slipsetvang". Jeg har altid brugt at gå meget med mit slips, blandt andet fordi det ser rigtigt pænt ud. Så "tvang skaber ikke nogen problemer for mit vedkommende, udover at jeg syntes, det gamle var bedre - det nye slips er for kraftigt. - Heidi Andersen, 47 år, Fængselsfunktionær Statsfængslet i Horserød, anciennitet år. Jeg går med slips til daglig, som en del af den "uniform" jeg har valgt - nemlig jakkesæt. Det har jeg også valgt fordi jeg relativt tit har møder med eksterne i og udenfor fængslet og jakkesæt med slips er den uniform som (mandlige) chefer på øverste niveau anvender. Det er en almen "opfattelse" at slips giver en autoritet. I øvrigt føler jeg mig godt tilpas med at gå med slips. - Peter Vesterheden, 54 år, Fængselsinspektør Københavns Fængsler, anciennitet år. Jeg har aldrig nogensinde gået med slips eller haft nogen intentioner om at gå med det. Men jeg må indrømme, at da vi fik vores nye uniform, som er meget pænere og bedre og langt mere officiel, fik jeg straks lyst til at gå med slips. Det så brandgodt ud på de kollegaer, der havde slips på. Det fuldendte ligesom uniformen, syntes jeg. Havde desværre ingen slips, så jeg måtte bestille et og vente lang tid på det kom. Endelig kom det og jeg har ikke haft det af siden da. Altså kun når jeg arbejder. Jeg syntes det er helt fint at man begynder at stille krav til sine medarbejdere om at de skal se ordentlige ud og hvis det indebærer slips, så er det på med slipset venner. En ordre er en ordre. Vi sender også et bedre signal, ved at vi er ens klædt, ser præsentable og autoritære ud. Det er jo ikke uniformen eller slipset der skaber folk, det er personen bag uniformen. Af egen erfaring kan jeg kun oplyse at det gør ikke ondt, det generer ikke og hæmmer mig ikke i mit arbejde, hverken når jeg har magtanvendelser eller visiterer. - Randi Andersen, 33 år, Fængselsfunktionær Arresthuset i Helsingør, anciennitet 12 år. Jeg har aldrig gået med slips og vil nødigt til det nu. Synes ikke slipset har nogen signalværdi INDENFOR murene, hvor vi jo har "dobbeltrollen". Endvidere er slipsenes åbnemekanisme i nakken ikke helt betryggende. Til gengæld synes jeg at slipset har stor signalværdi, når vi er UDENFOR murene og synes derfor at det ville være helt ok, at slips var obligatorisk ved enhver opgave udenfor; for eksempel på hospitalsvagter, i retten, på transporter og så videre. Det er ikke overfor fangerne, at vi skal vise autoritet det kan et slips ikke gøre men overfor omverdenen. - Gry Belinda Jacobsen, Fængselsfunktionær Anstalten ved Herstedvester, anciennitet 13 år. Jeg går med slips fordi det er en del af uniformen. Jeg oplever at uniformen er pænere med slips. Helt overordnet sætter jeg pris på at der udvises synligt lederskab og det kan kun ske ved pålæg. Eftersom vores forbundsformand har medvirket til sammensætning af den nye uniform har jeg ingen personlig modstand mod forandringen. Det er nu engang besluttet. Jeg mener at det er en god idé at vise at vi er en enhed. Hvad er det for signaler der sendes, enhed eller individualisme? Vi er ikke en flok individualister. Vi er en enhed og vi bærer selvfølgelig slips - især hvis det er pålagt. - Carsten Oldenburg Jensen, 38 år, Overvagtmester Arresthuset i Esbjerg, anciennitet 12 år. Fængselsfunktionæren

12 Vi giver dem et tilbud, som det er svært at sige nej til KRIS-Danmark har succes med at få indsatte væk fra den kriminelle løbebane. Også de hårde kriminelle. Fængselsfunktionæren har besøgt behandlingsstedet. I det københavnske nordvestkvarter, skråt over for Islamisk Trossamfund og blot et stenkast fra det nye Ungdomshus, holder institutionen Clean House og KRIS-Danmark til. I over ti år har huset under ledelse af Jan Tonny Hansen tilbudt både nuværende og tidligere indsatte undervisning og hjælp til at ændre deres kriminelle tankemønstre. Vi giver dem et tilbud, der er svært at sige nej til, siger Jan Tonny. Som en del af deres afsoning kan de få lov at bo og modtage undervisning her, indtil de kan begå sig i det almindelige samfund. I huset på Dortheavej bor 14 personer, som er i gang med behandlingsforløbet. De har undervisning hver dag fra klokken og skal gennem 28 opgaver for at gennemføre programmet. Det tager mellem tre og seks måneder alt efter motivation. Og motivationen er en vigtig faktor. Vi tager kun folk ind, som ønsker forandring og som er indstillet på at arbejde med deres problemer, siger Jan Tonny. Det er et krav fra direktoratet, at de møder op til undervisningen, og at de er 100 procent stoffri. Kan de ikke finde ud af det, ryger de lige lukt tilbage i fængslet, siger han. Amerikansk model Filosofien bag KRIS, som står for Kriminelles Revanche I Samfundet, stammer fra den amerikanske fængselspsykolog Glenn D. Walters. KRIS-Danmarks værested på Dortheavej i København huser 14 beboere. De følger daglig undervisning i at komme ud af de kriminelle tankemønstre. Grundtanken er, at man arbejder aktivt med at ændre de forskellige kriminelle tankemønstre. Vi får kriminelle ind, som er i forskellige faser der er de unge kriminelle, som er fascineret af det kriminelle miljø, der er de hærdede kriminelle og så de udbrændte. Ideen er, at de kan dele erfaringerne, og de unge kan lære af de ældre, siger Jan Tonny. Til at begynde med havde alle ansatte i KRIS-Danmark kriminel baggrund, men sådan er det ikke længere. Nu består personalet både af folk med baggrund i og uden for det kriminelle miljø. Vi ville gerne have andre indfaldsvinkler med også. Det er godt at have begge sider med. Men det er selvfølgelig vigtigt for os at blive ved med at have folk her, som er kommet ud på den anden side, så man kan se, at det kan lade sig gøre. Eksemplets magt er jo det stærkeste, siger Jan Tonny. 12 Fængselsfunktionæren

13 Jan Tonny Hansen, Projektkoordinator, KRIS-Danmark, stifter af Clean House Jeg har været i samtlige danske fængsler. Jeg bliver ikke mødt med samme skepsis som tidligere. Der er mange fængsler, hvor fængselsfunktionærerne er dygtige til at dele deres viden om de indsatte, siger fængselskonsulent Theis Hansen fra KRIS- Danmark. Og det er der åbenbart andre, der også har fundet ud af. I begyndelsen fik organisationen kun kr. fra satspuljer, men nu har KRIS-Danmark kæmpet sig op til et budget på omkring 9 mio. kr. Desuden bliver kendskabet til KRIS-Danmarks arbejde udbredt gennem undervisning af for eksempel fængselsfunktionærer ved kursuscentrene i Birkerød og i Lunde på Fyn. At få kendskab til den kriminelle tankegang er jo en forudsætning for at forstå, hvad man arbejder med, siger Jan Tonny. Yoga og fredagsudflugter Der hersker en rolig og hjemlig atmosfære i Clean Houses fælles opholdsstue, hvor der er frokostordning hver dag. Der er desuden bordfodbold, bordtennis, computerlokale, styrketræning og sågar, mulighed for yoga, hvor man kan meditere lidt over sin kriminelle livsstil. Nikolaj Ragar Nordstjerne fører tilsyn med værestedet: Her kommer både de kriminelle, som er i behandling hos KRIS- Danmark, og så folk fra gaden, som trænger til et sted at være. Kravet er bare, at man er stoffri og ikke laver noget kriminelt. På den måde slår vi to fluer med ét smæk. Det er de helt simple sociale ting, folk skal lære her. Såsom at spise normal, sund mad, gøre rent og så videre, siger han. Overraskende nok har der i al den tid, værestedet har eksisteret, ikke været en eneste voldelig episode. Det oplyser fængselskonsulent Theis Hansen: Vi gør umådelig meget ud af, at KRIS skal være et sted for alle. Vi tolererer hverken vold eller racisme. Det er jo idéen med stedet her at det skal være helt anderledes end fængslet, siger han. En markant effekt Og KRIS-Danmarks arbejde med de kriminelle lader til at virke. Godt halvdelen af de, som har gennemført programmet, lever nu en almindelig, ikke-kriminelt tilværelse. De er brudt ud af det kriminelle tankemønster. Vi har jo fulde huse, siger Theis Hansen. tidligere havde vi måske 50 om året, men nu har vi mellem 150 og 170. Ventelister er blevet dagligdag. Hvis vi havde pengene til det, ville vi gerne åbne flere afdelinger. Vores nye afdeling i Horsens er for eksempel en stor succes. Vi ville meget gerne åbne en mere på Fyn, siger han. Af Andreas Graae Jan Tonny har en kriminal løbebane bag sig. Han har rundet Københavns Fængsler 26 gange og har sammenlagt tilbragt år i fængslet. Det var alt lige fra småtyverier til hash og narkohandel. Det blev jo en vane ligesom med cigaretter, siger han. Han har været ædru og clean både fra stoffer og kriminalitet i 14 år. I 1997 stiftede Jan Tonny Clean House. Han er nu projektkoordinator på KRIS- Danmark og Clean House i København. Motivationen til Jan Tonnys valg om at ændre livsstil bunder i en dramatisk episode en nat i Vester Fængsel: Jeg havde lige sagt godnat til min storebror om aftenen han sad i nabocellen ved siden af. Næste morgen da jeg vågnede, havde han hængt sig. Begravelsen i håndjern fik mig til at tænke over min egen situation, og jeg begyndte at bede om hjælp. Der gik et halvt år, men så blev jeg fløjet til behandling i Nordjylland. Nu er mit liv vendt 180 grader jeg lever et helt almindeligt liv med familie og børn. Jeg slår græs og klipper hæk ligesom helt almindelige mennesker. I starten var det lidt mærkeligt for Jan Tonny at vende tilbage til fængslerne og være på den anden side af tremmerne: Det var da lidt underligt i starten. Jeg tror specielt de ansatte på fængslerne skulle vende sig til det. De var lidt tilbageholdende, når de lige pludselig skulle til at arbejde sammen med et ansigt, som de før havde forbundet med kriminalitet. Men det ændrede sig hurtigt, og nu har vi et fint samarbejde kørende og sludrer hyggeligt med fængselsfunktionærerne. Det er helt klart et klap på skulderen til os, men også til dem. Fængselsfunktionæren

14 Ta med ud og fisk Nogen sol og få byger grader. Let til frisk vind fra vestlige retninger. Sådan lød vejrudsigten søndag den 22. juni, hvor værkmestre fra Sdr. Omme Statsfængsel, med deres mænd, koner, børn og sågar børnebørn, havde sat hinanden stævne ved Fiskesøen i Filskov. Formiddagen bød på nogle heftige byger og skyet vejr, men da klokken blev klarede det op og solen begyndte at skinne, og det var netop det tidspunkt vi skulle mødes. Dagen var programsat sådan at vi skulle starte med at drikke vores medbragte kaffe i det grønne, men da folk fandt ud af at der var præmie til den først fangede fisk, gik alle til makronerne og kaffen blev udskudt. Efter ca. 45 min. blev den første fisk halet i land, og folk fik blod på tanden, og derefter gik der ikke lang tid før den næste kom på land. Både børn og voksne hyggede sig og fiskede på livet løs. Nogle voksne havde meget travlt med at filtre snøre ud på børnenes stænger, mens andre tog sig en blunder i den medbragte fiskestol. Kl var det så tid til at de som havde fanget fisk, kunne få dem vejet, da der var indkøbt pokaler samt præmier. Der var præmie til den først fangede fisk, pokal til den største damefisk, pokal til største herrefisk, pokal til største børnefisk samt præmie til den mindste fisk. De blev uddelt således: Præmien for første fangede fisk, gik til Niels Winther med en ørred på 1,28 kg. og først fangede børnefisk gik til Niels Terkelsen for en ørred på 300 gram. Pokalen for største herrefisk gik til Christian Egeskov for en regnbueørred på 2,20 kg og pokalen for største damefisk gik til AnneMarie Winther for en regnbueørred på 2,40 kg. Pokalen for største børnefisk gik til AnneMette Johnsen for en kildeørred på 1,12 kg. Præmie for mindste fisk gik til Sofie Terkelsen for en lille fisk på 220 gram, men hun fangede til gengæld 3 fisk og havde stor tålmodighed. Tillykke til vinderne. Kl var grillen klar, og der var trængsel om pladserne. Vi grillede vores medbragte mad og hyggede os i det opstillede telt. Der blev fortalt nogle fiskehistorier og de blev bedre om bedre som tiden gik. Kl var det tid til at sige tak for i dag, da det jo var arbejdsdag næste dag, men de der ville måtte fiske videre, og det var der nogle der benyttede sig af. Alt i alt en hyggelig søndag. Af værkmester AnneMarie Winther, Statsfængslet ved Sdr. Omme. 14 Fængselsfunktionæren

15 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 20. oktober 2008 Ansættelse af nye kolleger Af fængselsfunktionær Mogens Lind, Københavns Fængsler. Jeg kørte i går til en alvorlig sag for mig og min økonomi. Som gammel tjenestemand har man jo set lyset, angående ens økonomiske formåen. Turen gik til tandlægen, da det var observeret at en visdomstand havde været skyld i at den og to andre tænder stod til reparation. En sød ung dame gav mig en Metro Express, som jeg sad og studerede mens jeg ventede. Tandlægen blev overrasket, da jeg sad og lo. Hun spurgte hvorfor jeg var glad? Jeg svarede: Jeg har om ca. 8-9 måneders tid været på en af verdens bedste arbejdspladser i 40 år, uden at vide hvor godt jeg har det. Det står i avisen under en annonce om Folk af den rette støbning. Hvem er forfatteren til den annonce? Vi tilbyder En kompetencegivende uddannelse? Har jeg aldrig oplevet. Thi, når økonomien er dårlig, kan man ikke få det man skal bruge, projekter bliver nedlagt og kommer man med et godt oplæg, så er man uforskammet En varieret hverdag? Ja, på grund af at meget går i fisk. Et ansvarsfuldt og udviklingsorienteret job? Tja, vi har tre chefer på Københavns Fængsler, der ligger en linje ud til folk, der så ændrer dagligdagen for medarbejderne og de indsatte, uden at have undersøgt om hvordan ændringerne rammer. Fleksibilitet, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdstid? Tja, en ønskeliste der kan ændres efter strukturen i huset. Plads til privatliv? Det er da et godt spørgsmål om dette er korrekt; jeg har altid følt at det måske gælder for nogle og ikke andre. Trygge og gode ansættelsesforhold? Det er ikke det indtryk jeg har fra de yngre kollegaer. Løn under uddannelse samt pensionsordning på 15 %? Det er korrekt, men hvorfor nævnes lønnens størrelse og udbyttet af pensionen (f.eks. efter 40 års tjeneste) ikke? Enestående arbejdsmiljø og godt kammeratskab blandt kollegaerne? Jeg er flyttet ud på Vestegnen, hvor jeg i Rødovre Centret jævnligt møder førtidspensionerede kollegaer. Noget af det de forbander, er arbejdsmiljø og dårligt kammeratskab blandt kollegaer. De mener, at det er den måde huset bliver ledet på, samt arbejdsmiljøet og kollegaerne, de psykisk er gået ned på. Aldrig oplevelser med de indsatte. Ud fra denne annonce og egne oplevelser begynder jeg at forstå, hvorfor at unge kollegaer forlader en arbejdsplads, der efter min mening kunne have været en god arbejdsplads. Efter annoncen og de nye kolleger er startet, kommer chokket og så finder de andre græsgange. Man behøver ikke at ansætte psykologer eller andre oppe på ledelsesgangen for at finde ud af problemet. Brug hellere disse penge til det uniformerede personale, så vi ikke kører træt i dette job. Lad være med at interessere jer for om man har en eller to knapper åbne i uniformskjorten. Lad være med slipsetvangen; thi at gå rundt med en madvogn, deltage i magtanvendelser eller tage imod store kasser og kufferter, så er slipset i vejen. Jeg går privat meget med slips; bruger det ikke i haven, men til diverse mødeaktiviteter jeg går til, har jeg noget der hedder en slipsenål, til at holde slipset på plads. Hvad hjælper det at gå med maduddeling med handsker og tang, når slipset hænger ned i sovsen? Og så at slipset skal hænge 1 cm. over bukselinningen, pjat! Nogle af os kan ikke se den linje. Fængselsfunktionæren

16 Afs. ID-Nr Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28A st. th Valby På 24 timer får du råd til den bil, der passer dig Rummelig stationcar eller lækker cabriolet? I Fængselsforbundsbank tilbyder vi et meget fordelagtigt billån til alle medlemmer af Dansk Fængselsforbund. Du får: Hurtig og professionel betjening Svar inden for max. 24 timer Kun 20% i udbetaling på både nye og brugte biler Mulighed for at søge om lånet på nettet Fængselsforbundsbank (Lån & Spar Bank A/S), København, cvr I Fængselsforbundsbank har vi gjort det så nemt, fordi vi kun har travlt med én ting: Dig. Vi lader andre om de store forkromede erhvervsspekulationer. Vi er nemlig en bank kun for private. Læs mere om billånet på eller ring til os på , så sætter vi fokus på dig. bedst til private Fængselsbundsbank

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Formandens side Af Christian Stounberg

Formandens side Af Christian Stounberg Formandens side Af Christian Stounberg Kære medlem Du sidder nu med 2007 udgaven af det grønne blad i hånden og det er mit lod at give bladet og aktiviteterne i og omkring Vejle Jagtforening et par ord

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet

Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet 3/2016 Sjælland & Øerne Tema om din indflydelse på jobbet Henriks kommentar Grib indflydelsen og skru op for fællesskabet Hvad kan gøre hverdagen bedre og mere tryg for vores medlemmer? Det spørgsmål stiller

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud beliggende i : UANMELDT TILSYN DEN: 18.09.2013 Bofællesskabet Lægårdvej og opholdsstedet Fyrtårnet SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere