Af Per Nørgård. Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Per Nørgård. Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm"

Transkript

1 O M S I B E L I U S - M E D S Æ R L I G T H E N B L I K PÅ C A R L N I E L S E N ( O M S I B E L I U S S Y M F O N I N R. 5 I S Æ R ) ( ) Af Per Nørgård Jeg mener man kan fremhæve tre særlige gåder der især er forbundet med Sibelius: den store, næsten grelle kvalitetsforskel mellem hans storværker og de mindre, salonagtige stykker. Desuden den lange kompositoriske tavshed i Sibelius 30 sidste år (mellem hans 60. og 90. år) - i perioden Endelig tonesprogets særpræg, helt isoleret i samtiden et særpræg man kan belyse udfra monotoniens synsvinkel, helt fra tidlige værker som Rakastava til de sene symfonier. Her om kvalitetssvælget og 30-års-tavsheden og forhåbentlig derigennem samtidig gå dybere ind i det væsentligste i Sibelius musik og dens originalitet : Det er for de fleste komponister en nødvendighed at spænde af, både intellektuelt og emotionel, efter store og krævende opgaver - og fordybe sig eller divertere sig med små forløb. Naturligvis er kompositionen af et lille forløb ikke identisk med intellektuel afspænding. Anton Weberns minutkorte satser er beviset på det modsatte: komponerede over lange tidsrum og fyldte med stoflig sammenhæng. Men også uden intellektuel, teknisk koncentration kan et lille stykke jo besidde en stor følelsesmæssig styrke eller udtryk enkle, ægte lyriske fornemmelser, således som Chopins Preludier vidner om, eller Carl Nielsens Sange. Netop Carl Nielsens sange er værd at hæfte sig ved i den forbindelse. Som Sibelius jævnaldrende og med-nordiske komponistkollega stod Carl Nielsen i en kulturel situation der var stærkt beslægtet med Sibelius. Begge oplevede de modernismens gennembrud med Debussy, Stravinskij og Schönberg, mellem Og begge havde allerede etableret deres musikalske verdensbillede ved at være modne komponister på 35 år ved århundredets begyndelse. Som enhver musikalsk dansker véd reagerede Carl Nielsen allerede tidligt mod den svulstige romantik, som han opfattede den og vendte sig især mod Wagner, såvel mod hans urene æstetik, som især hans melodik. Nielsens anti-romantiserende, rene musikalske indstilling udfoldede derfor en streng enkelhed i melodik, harmonik og instrumentation som muliggjorde den fornyelse af den danske sang, som blev en af hans største bedrifter. Anderledes med Sibelius. Nok reagerede Sibelius imod noget i samtiden, jf. hans bemærkning om sin 4. Symfoni: en protest mod dagens måde at komponere på. En anden udtalelse af Sibelius vidner også herom, sagt til en berlinsk forlægger: her komponerer man cocktails i alle mulige kulører, mens jeg kommer med det rene friske kildevand!. Det er dog tydeligvis to forskellige måder Carl Nielsen og Sibelius reagerer på: Nielsen går ind for en ny enkelhed i musiken, en ren absolut-musikalsk og jævnt-menneskelig tone mens Sibelius især vender sig imod, ikke det svulstige, hjerneforstyrrede, men imod det udvendige - cirkusset hos Strauss og Mahler. Sibelius åndelige drivkraft er inderliggørelsen, grænsende til mystikken, heraf det suggestive, mediumistiske, heraf monotonien. Fornyelsen er derfor ikke noget problem, den kommer af sig selv, eller rettere den tilsyneladende fornyelse, for er ikke den nye Sibelius - fra 4. Symfoni og fremefter - simpelthen den rene Sibelius, befriet for udvendighederne og konventionerne fra nationalromantikkens mestre Tjaikovskij og Dvorak? Herom kunne netop Rakastava vidne, dette dybt personlige værk (oprindeligt for mandskor, siden i version for strygere), som daterer sig fra allerede Og herom kan paradoksalt nok salonstykkerne vidne! For de er strøet over hele Sibelius kompositions-periode, fra 1890 op til 1930, og de viser ingen udvikling. Der er smukke ting imellem, f. eks. de tre Sonatiner for klaver, nogle af sangene, Humoreskerne for 1

2 violin og orkester. Men resten synes at være af samme, lidt ufriske tone - hvad enten de daterer sig fra 1900 eller I sammenligning med f.eks. Dans fra Suite Champetre er de ofte overbærende omtalte Valse triste og Finlandia jo sublime mesterværker. Hvordan er dét dog muligt for komponisten til 5., 6., og 7. Symfoni. Og tilmed komponeret i samme periode? Sammenholder man Sibelius situation, hans tids- og stedsmiljø, med hans særlige psyke, bliver et sådant stykkes stilistiske ufriskhed og indholdsmæssige banalitet imidlertid helt forståelig. Modernismen var jo først og fremmest en rejsning mod det gamle dur/moll-systems overmodenhed, dets associations-overlæssede udtryk, med en parallelt med Nielsens indsats næsten barbarisk naturkraft, som væltede overleverede former, overleverede melodiske og harmoniske vendinger over ende. For dette har Sibelius åbenbart intet behov følt. Hans fra romantiken overtagede grundmateriale var fuldt tilfredsstillende for ham. Dette er den lære vi kan drage af iagttagelsen af Sibelius samlede værk, og en lære der afviger diametralt fra Carl Nielsen og modernisterne. Hvis en menneskelig personlighed arbejder med et materiale, selv det mest elementære, f.eks. byggeklodser eller tændstikker, så vil resultatet bære præg af denne personlighed. Når Sibelius arbejder med et udlevet, et slappet tonesprog som romantikens harmoniske og melodiske klicheer, så vil derfor alle resultaterne heraf bære præg af Sibelius. Også et af hans salonstykker kan om end med nogen smerte genkendes som Sibelius; men det bliver af den grund ikke noget mesterværk. Et lignende forhold gør sig gældende hos andre komponister: Stravinskij pålægger sig i Pulcinella komponistens Pergolesis tonesprog, men klangen bliver dog stravinskijsk! Og med Sibelius helt modsatte fortegn båndlægger avantgardisten Boulez sig i Structures, i kampen for et nyt tonesprog, et helt aritmetisk forudbestemtheds-princip, der umuliggør ret mange personlige dispositioner undervejs i værket. Og alligevel lyder værket som Boulez ( men jeg synes dog ikke det er noget godt værk ). På samme måde lyder alle Sibelius værker som Sibelius - men mange af dem er dårlige værker. Jeg tror at der sker følgende forud for kompositionen af et mesterværk som 4., 5., 6. eller 7. Symfoni: Sibelius er i skabende tilstand mere lader sig ikke sig herom i denne forbindelse og forestillingen om et værk, en symfoni, konkretiserer sig stadig mere; detaljer træder ud af uklarhedens dis, hvor de til at begynde med holdt sig tilbage til fordel for helheden. Billedet af symfoniens enkelte dele, fokuserer sig stadig skarpere. Under denne proces og her er jeg ved det centrale underkastes det grundlæggende materiale, i dette tilfælde det senromantiske tonesprog, en dybtgående forarbejdning. Med visionens kompromisløse intensitet forvandles det slappe, struktur-forfaldne tonesprog til at være bærer af originale, nyskabte slags sammenhæng. Resultatet af denne langvarige lutringsproces bliver da éngangs-værker som netop 4., 5., 6. eller 7. Symfoni, hvorom Sibelius har sagt at de er komponeret i sin helhed i sindet før en eneste node er skrevet på papiret. Men herved bliver det klart at man må regne med flere kompositions-lag hos Sibelius: i storværkerne fuldbyrdes forvandlingen af det forbrugte materiale til spændt intensitetsgennemglødende helheder, i venstrehåndsarbejderne forbliver det forbrugte materiale i sin slapheds-tilstand og kun den føromtalte Sibelius-aura når at præge det overfladisk. For nu, for klarhedens skyld, at forenkle det sammenfattet: Modernisterne i samtiden - Bartok, Stravinskij og i denne forbindelse Carl Nielsen arbejder konstant med at udvide deres tonesprog permanent, deres musik ændrer sig fra år til år hen imod en anden, en friskere stil end senromantikens. Derfor nyder selv deres mindste værker godt af det. Sibelius føler ingen konstant reaktion mod det senromantiske tonesprog, men forvandler det til enestående, originale slags struk- 2

3 tursammenhæng i sine geniale storværker; han er storformens mester. De små former yder måske for lidt modstand og tonesprogets relative ufriskhed giver af og til dødsstødet til salonværkerne (i modsætning til f.eks. friskheden i en Schubert-vals). Men hvordan ytrer nu en sådan forvandlingsproces sig i de store værker? Ja, man kan jo nøjes med at sige: lyt selv! Når vi taler og skriver om musik må vi imidlertid fortsætte ad den sproglige klargørings vej og forsøge at tilnærme os en beskrivelse. Det fremgår af det forudgående at nogen fællesbeskrivelse af samtlige symfonier ikke er mulig: hver af dem har sin vision og dermed sin individuelle lutringsproces. Jeg skal her koncentrere opmærksomheden om kun eet storværk: 5. Symfoni i Es-dur, opus 82 komponeret fra 1914 til I de sidste 9 takter af symfonien, de berømte sluttakter, som ligesom voldeligt bremser hele forløbet, bemærker man at fem midterste af disse Bdur-akkorder var placeret fuldstændig tids-symmetrisk (jf. Eks. 1) Akkorderne har følgende pauser imellem sig: 2 slag, 5 slag, 6 slag, 6 slag, 5 slag, 2 slag (eller: ). Denne tydeligt hørbare symmetri af tidsmæssig og akkordmæssig art, er ikke noget særtilfælde i denne 5. Symfoni. Hele symfonien er baseret på symmetrier af denne art, både med hensyn til tonehøjder og tonernes indbyrdes tidsafstand. Førstesatsen indleder øjeblikkeligt med at fastslå dette princip: hornet spiller en opadgående kvart, derpå en heltone og igen en opad gående kvart ( jf. Eks. 2) Udfra bastonen i hornene (tonen As) intonerer fløjter og oboer derpå kvinten over, og fortsætter med en heltone og en kvint (jf. Eks. 3) og videre udfra bastonen i fagotten (tonen g) spiller klarinetter og fløjter kvinten over, derpå en halvtone og endnu en kvint (jf. Eks. 4). Nu skal De ikke blive bange! Jeg skal nok lade være fortsætte på denne måde resten af symmetrien, undskyld symfonien, igennem. Dette tilhører en nærsynet detailstudium med partituret ved hånden. Men en sådan gennemgang er mulig, det er dét der er det afgørende; hele symfonien er spækket med symmetrier af den art. Hvad betyder nu denne mærkelige teknik? Og har den været Sibelius bevidst? - vil man måske spørge. Hvortil der er at svare: at dette er helt uvæsentligt. Hvorvidt Sibelius har opfattet sin tematik i 5. Symfoni som gammeldags motivbehandling, eller han har erkendt et helt nyt princip i sin kompositionsmåde dette er underordnet for sagen, eftersom det er en kendsgerning at bevidst/ubevidst, konstruktion/inspiration danner en ubrydelig linie lige fra den hørlige beregning og til komponistens senere, ægte overraskelse over at få forelagt motivsammenhæng han ikke var klar over i sit eget værk. Mennesket kan mere end det véd, og dette gælder sandsynligvis også Sibelius, måske mere end nogen anden komponist i dette århundrede. Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 3

4 Det afgørende ved symmetri-princippet i 5. Symfoni er, at det ér der. Og det er kun dér og ikke i de andre symfonier, som hver for sig har deres egen, helt for lejligheden skabte opbygnings- og struktureringsteknik. Det der er fælles for alle de senere Sibeliussymfonier er, udover monotonien, en særlig celle-spaltnings-teknik, som kan sammenlignes med ordlegen trække bogstaver fra og lægge til (Divan-Diva-Div-Di-Div-Diva-Divan, Liva-Liv-Li-Liv-Liva, Sivan-Siva-Siv-Si etc.), en forvandlingsteknik som er overordnet symmetri-princippet i 5. Symfoni (eftersom symmetrimønstrenes forvandling, som demonstreret med nodeeksemplerne før, kun er én måde blandt mange indenfor celle- eller rettere motiv-spaltningens store område). Sammenfattet kan man altså om det tekniske sige: at Sibelius afbalancerer monotonien, eller med andre ord énheds-princippet, med den konstante fornyelse, således som vi ser det i 5. Symfoni, hvor énheden er udtrykt i den konstante symmetri-opretholdelse og variationen i symmetrimønstrenes (eller udtrykt traditionelt: motivernes) konstante ændringer undervejs. Der er altså intet tema i den 5. Symfoni, eller: symmetri-princippet er temaet. Og det kommer lige så originalt til udtryk i det først præsenterede motiv som i det tiende. Man kan sammenligne det med de Jung ske arketyper, som kun kommer til syne i en række ligeberettigede varianter. Modellen forbliver et evigt tilsløret abstraktum. Ligeså lidt der er et hovedtema og tema-behandling i 5. Symfoni, lige så absurd er det som mange Sibelius-forfattere gør det at påtvinge den en såkaldt sonate-form, eller rondo-form eller andet klassisk arvegods. For er Sibelius konservativ hvad den tilgrundliggende tonemasse angår, så er han i allerhøjeste grad fornyer hvad motivteknik og storformal udvikling angår. I storformens originalitet overgår han efter min mening enhver anden komponist aktiv mellem 1900 og 1925, og bagrunden har jeg forsøgt at klargøre: Sibelius ofrede materiale-fornyelsen for at vie sine stærkeste skabende kræfter til helhedsvisioner af poetisk-musikalsk art. Prisen blev dyr: hvor den geniale ikke løftede værket, forblev det ubehjælpeligt vingestækket af det gamle belastede tonesprog. Det synes som om Sibelius selv stadig stærkere har erkendt dette skæbnesvangre krav til sig selv: enten uforlignelig eller vulgær. I hvert fald siger han i 1935 til Karl Ekman: Det er igennem årene blevet stadig sværere for mig at komponere, men det har glædet mig at opdage hvorledes jeg får stadig lettere ved at kassere. Den utrolige tavshed fra Järvenpää som Sibelius sidste 30 år er blevet kaldt, er måske ikke så vanskelig at forstå: Sibelius havde ikke, som alle andre komponister i tiden (som Bartok, Nielsen, Schönberg), de mindre kompositioner som kunne føre op til, og forberede, de store krævende værker. Han havde ingen trappe at gå op af til sine symfonier. Og det blev med årene stadig sværere at springe Men det blev altså lettere at kassere Noter Skriftlig version af radioforedrags-manuskript til DR-udsendelse om Sibelius, med indslag og præsentation af grammofonindspilninger af Sibelius-værker (hele satser eller dele af satser), fra midten af 1960erne. De i teksten nævnte værker giver en antydning af hvilke værker/satser/afsnit, der klingende har indgået i udsendelsen. Det har ikke været muligt at angive præcise satsdele eller indspilninger, da DR-båndene, så vidt vides, ikke længere eksisterer. Nørgård har i forbindelse med denne skriftlige, sprogligt reviderede version af manuskriptet (2007/2011) lavet nodeeksempler til teksten, hvor det syntes nødvendigt at supplere den manglende klingende musik. Dateringen af manuskript og DR-udsendelsen er uklar, men 1965 anslås. Ikke tidligere publiceret. Sidste del, i en let revideret form, trykt 2004 i Edition Wilhelm Hansens magasin Notations (under titlen Klassikeren. Per Nørgård tager os med på en tur i Sibelius musikalske univers). 4

5 Til orientering: Nørgårds yderligere artikler om Sibelius omfatter (udover udsagn om komponisten i erindringer om ungdommen og mødet med Sibelius musik) flg.: Sibelius og Danmark, 1965 (tidsskriftet Suomen musiikin vuosikirja , Helsinki: Otava, 1965 in Danish, with English summary). Om Sibelius og Carl Nielsens femte symfonier, 1965 (DMT Årgang 40, 1965 nr. 4 (maj), ) Nørgård-Sibelius-korrespondancen og En eftertanke 43 år efter, 1997 (DMT nr. 1 side og 14-16). Desuden: fem DR-radioudsendelser af Per Nørgård om Sibelius, udfra pladeindspilninger, mellem ca Foreligger som radioforedrags-manuskripter, bearbejdet til skriftlige versioner af Nørgård (2007/2011), med titlerne Problemer med Sibelius, (anslået), Sibelius sidste symfoni, december 1965, Om Sibelius med særlig henblik på Carl Nielsen, 1965 (anslået), Sibelius samlede symfonier på plade. Hyldest til (den senere) Karajan, Finsk musiks blomstring: Kullervo!, 1971 (anslået), 5

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Af Maud M. Foot (redigeret og oversat af Niels Brønsted) Fra»The Theosophist«, januar 1921 Oversættelse i Teosofia, december 1985

Af Maud M. Foot (redigeret og oversat af Niels Brønsted) Fra»The Theosophist«, januar 1921 Oversættelse i Teosofia, december 1985 MUSIK OG TEOSOFI Af Maud M. Foot (redigeret og oversat af Niels Brønsted) Fra»The Theosophist«, januar 1921 Oversættelse i Teosofia, december 1985 Musik er en af de skønneste ting i verden, teosofi en

Læs mere

MÅNEN - dit indre barn?

MÅNEN - dit indre barn? 1 MÅNEN - dit indre barn? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 MÅNEN - dit indre barn? Af Kenneth Sørensen Den udviklingsorienterede astrologi betragter Månens placering i horoskopet, som et symbol

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen Evaluering DA 2013-14 Dansk Karin Tychsen Undervisningen har fulgt årsplanen. Begge årgange har været med i bogstavindlæringen og alle er godt i gang med både at læse og skrive. De bøger eleverne læser,

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 SOUL BODY FUSION Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 Velkommen til dig, der skal være med til Soul Body Fusion de 5 tirsdage i marts. Jeg har lavet denne manual så du sammen med den tilhørerende

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden

Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden Skolemateriale ZAPPA på Teater Vestvolden TEATER Dette skolemateriale består af korte artikler, skrevet af nogle af de medvirkende bag Teater Vestvoldens og Maskens forestilling Zappa. Artiklerne fortæller

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere