15 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 15 / juni 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 15 / 03.-05. juni 2009"

Transkript

1 Årsdag MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 15 / juni 2009 ÅRSDAG I GLOBALANCE S TEGN INNOVATIONENS HEMMELIGHEDER VIRKSOMHEDERNE ER KLIMA-KLAR > SIDE 03, 04 og 05 > SIDE > SIDE 09 Virksomheder overser offentlig guldgrube Det offentlige køber hvert år for en kvart billion kroner varer og tjenester. Alligevel har alt for få virksomheder det nødvendige fokus på det stærkt voksende offentlige marked Af Jesper Brønnum Finanskrisen har ikke sat nogen bremse på den offentlige sektor. Tværtimod. Det offentlige køber hvert år varer og tjenesteydelser for 274 milliarder kroner. Tallet ventes at vokse til det dobbelte i løbet af år på grund af befolkningens aldersudvikling og flere velfærdsforpligtelser over for borgerne. Man kan ikke indgå aftaler på kryds og tværs, og handle lidt i porten. Alt skal kunne tåle dagens lys. Udviklingsdirektør Jørgen Christian Juul, Reklamebureauet Os På trods af det enorme og voksende marked er mange private virksomheder tilbageholdende med at byde ind på det offentlige marked: I fremtiden vil det offentlige marked udgøre to tredjedele af det professionelle marked. Men virksomhederne bruger 90 % af energien på det traditionelle B2B-marked og kun 10 % på det offentlige, vurderer Claus Nordahl-Petersen. Han er administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Institut for Business to Government. Claus Nordahl-Petersen understreger, at der er markante forskelle på at handle med det offentlige og med private virksomheder: Virksomheder, der skal sælge til det offentlige, skal igennem en erkendelsesproces. De skal bruge de ressourcer, som det offentlige marked fortjener. De skal forstå markedet og indrette deres prispolitik, produkter, markedsføring og salgsteknik efter Sådan kommer du ind i varmen det. Det er IKKE business as usual, påpeger han. Afgørende papirnusseri For offentlige kunder er det ekstremt vigtigt med tryghed, vurderer udviklingsdirektør Jørgen Christian Juul fra Reklamebureauet Os. Bureauet rådgiver virksomheder, der ønsker at Administrerende direktør Claus Nordahl-Petersen, rådgivningsvirksomheden Institut for Business to Government, giver følgende gode råd om, hvordan man bliver leverandør til det offentlige: > En dedikeret og strategisk b2g-indsats skal forankres i topledelsen. > Afsæt ressourcer til opgaven. > Følg med i de løbende udbud af varer og opgaver, men vær opmærksom på at ikke alle indkøb kommer i udbud. > Tag udgangspunkt i den offentlige sektors behov. > Indhent viden om sektoren. > Målret din produktudvikling mod den offentlige sektor og dennes behov. > Den offentlige sektor har innovationsbehovet - du har innovationskraften. > Hav tålmodighed - beslutningsprocesser tager længere tid. > Udlandet venter. Med en målrettet b2g-strategi kan danske virksomheder også gøre sig gældende på offentlige markeder uden for Danmarks grænser. Kilde: Claus Nordahl-Petersen og Dagbladet Børsen. Det offentlige køber hvert år varer og tjenesteydelser for 274 milliarder kroner. Tallet ventes at vokse til det dobbelte i løbet af år på grund af befolkningens aldersudvikling og flere velfærdsforpligtelser over for borgerne. fokusere på det offentlige marked: Tryghed er ekstrem vigtigt for det offentlige. Indkøberne - og deres chefer - er ikke på samme måde som private eksperter i den vare, de skal købe. Derfor er det vigtigt for indkøberen, at han eller hun kan stole 100 % på oplysningerne. Der er tale om en meget grundig købsproces. Alt skal dokumenteres og foregå åbent og ærligt, struktureret og professionelt, siger Jørgen Chr. Juul og fortsætter: Man kan ikke indgå aftaler på kryds og tværs, og handle lidt i porten. Der er ikke noget med bummelum, han er mægtig flink, ham kan jeg godt lide at handle med. Alt skal kunne tåle dagens lys. Alle aftaler skal være klar til offentliggørelse i det sekund, kontrakten er skrevet under. Læs mere om det offentlige som kunde på side 2.

2 DANSK ERHVERV leder juni 2009 S 2 Leverandører skal kende den offentlige virkelighed Stem på søndag Af Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Valget til Europa-Parlamentet på søndag er et af de vigtigste af sin art nogensinde. For Danmark, for danskerne og for danske virksomheder. For Danmark, fordi Europa-Parlamentet er en lovgivende forsamling, der har fået indflydelse på stadig flere dele af EU s lovgivning. Da EU-lovgivning er forpligtende for Danmark, er parlamentet særdeles vigtigt for Danmark. For danskerne, fordi Europa-Parlamentet er den eneste folkevalgte EU-institution. Den politiske magtfordeling i parlamentet afspejler direkte de europæiske vælgeres vilje, og dermed er en stemme på søndag den direkte vej til demokratisk medindflydelse. For danske virksomheder, fordi Europa-Parlamentets indflydelse på erhvervslovgivningen er steget støt gennem en del år. Når og hvis den strandede Lissabon-traktat bliver vedtaget, får parlamentet lovgivende indflydelse på endnu flere af de politikområder, der berører alle europæiske virksomheder. Dertil kommer, at valget finder sted på et særdeles kritisk tidspunkt for EUlandene. Europas økonomi er i dyb krise, og flere lande er begyndt at flirte med protektionisme i den tro, at det vil beskytte - eller ligefrem redde - de nationale virksomheder, der for tiden er mest i knæ. Det er en farlig og forkert vej, som Europa ikke må lade sig friste af. Derfor er der brug for et Europa-Parlament, der står vagt om det indre marked, der sikrer den frie og uhindrede bevægelighed for arbejdskraft, serviceydelser, varer og kapital. Det er og bliver en af de fundamentale dele af det europæiske samarbejde, og vi kan ikke tillade, at det sættes over styr. Vores forventning til de 13 danske politikere, der vælges på søndag, er derfor, at de - uanset deres politiske ståsted - arbejder målrettet for at beskytte det indre marked. Der mangler således ikke årsager til at gå hen og sætte sit kryds på søndag. God valgdag! UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 layout og tryk: Schultz Grafisk Udgives 30 gange årligt Oplag: ISNN: Titel: Dansk Erhverv (Kbh.) Den offentlige sektor er afhængig af et godt samarbejde med private virksomheder, som hvert år leverer varer og tjenesteydelser for over en kvart billion kroner Af Jesper Brønnum Samarbejde med den offentlige sektor kan være den direkte vej ud af finanskrisen for mange virksomheder. Men skal virksomhederne have fingre i nogle af de cirka 275 milliarder offentlige indkøbskroner, kræver det fokus og viden om den offentlige sektor: Det er nødvendigt med kendskab til den politiske virkelighed i den offentlige sektor. Der er mange forskellige krav til de private leverandører. Det er krav, der handler om andet og mere end pris: Har virksomheden en klimapolitik? Hvordan med den etniske mangfoldighed, og er man CSR-certificeret? Men det handler også om at kende og forstå beslutningsprocesserne ude i for eksempel kommunerne, påpeger markedsdirektør Rikke Hvilshøj, Dansk Erhverv. Når vi bruger skatteborgernes penge, skal det kunne tåle at komme på Ekstra Bladets forside. Michael Schrøder, kommunaldirektør, Furesø Kommune Nej tak, det er for vanskeligt Servicedirektør Marianne Evers, Region Sjælland, bekræfter, at virksomhedernes kendskab til den offentlige kunde kan være afgørende: Mange virksomheder er gode til at sætte sig ind i den offentlige virkelighed og har godt styr på formkravene. Det kan være en udfordring at opfylde den lange række af lovkrav til kvalitet, dokumentation og kontrol. Disse krav er anderledes konkrete end hos de private, siger hun og understreger, at kravene er stærkt stigende i de kommende år. Blandt andet med indførelsen af Den danske Kvalitetsmodel, DDKM, i hele sundhedsvæsenet. Vi oplever virksomheder, der kommer med for billige tilbud. Når vi så spørger ind til, om de har taget højde for alle kravene, ender nogle med alligevel at sige: Nej tak, det er for vanskeligt, vi er ikke gearet til samarbejde med det offentlige, fortæller Marianne Evers. Åbenhed og troværdighed er afgørende I den nordsjællandske Furesø Kommune lægger kommunaldirektør Michael Schrøder vægt på åbenhed om økonomien og troværdige aftaler, når han indgår samarbejde med private virksomheder: Der skal være åbenhed om økonomien. Vi har selv total åbenhed om kommunens økonomi - det er jo skatteydernes penge. For eksempel skal vi vide, hvad virksomhedens dækningsbidrag er, hvis en privat virksomhed løser en udviklingsopgave for os. Der må ikke snydes på vægten i sådan nogle forhold. Så har vi et problem, påpeger Michael Schrøder. Han understreger, at det er vigtigt med overensstemmelse mellem virksomhedernes holdninger og handlinger: Virksomhederne skal respektere det offentliges værdigrundlag og etiske principper. Når vi bruger skatteborgernes penge, skal det kunne tåle at komme på Ekstra Bladets forside. Godt samarbejde skal intensiveres Mange af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har et meget tæt samarbejde med den offentlige sektor. Markedsdirektør Rikke Hvilshøj anbefaler, at samarbejdet intensiveres i de kommende år: Det offentlige kan kun løse sine opgaver tilfredsstillende, hvis man i højere grad benytter sig af private leverandører. Private kan på mange områder levere en bedre service til en konkurrencedygtig pris, siger hun. offentlige indkøb

3 DANSK ERHVERV årsdag juni 2009 Årsdag 2009 S3 Engang sad de i folketinget sammen, og nu mødtes de igen på Årsdagen. Jens Rohde er Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, og forhenværende integrationsminister Rikke Hvilshøj er markedsdirektør i Dansk Erhverv. (Foto: Kaj Bonne). Dansk Erhvervs Årsdag blev som tidligere år holdt i Bella Center, København. (Foto: Kaj Bonne). Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen rundede Årsdagen af som sidste gæstetaler. (Foto: Det udenlandske diplomatiske korps i Danmark var også inviteret til Årsdagen. (Foto: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov faldt for den miljøvenlige bil, der står parkeret uden for Bella Center op til klimatopmødet i december. Måske bliver det Lars Løkkes næste ministerbil? (Foto: De to politiske modstandere, Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen, fortsatte deres dyst fra 90 erne. (Foto: Mere om Dansk Erhvervs Årsdag 2009 på side 4-5

4 DANSK ERHVERV årsdag juni 2009 S 4 Globaliseringen Under overskriften GLOBALANCE - en ny global balance - satte Dansk Erhverv på sin Årsdag 2009 i Bella Center, København, sammen med omkring tilmeldte gæster fokus på de muligheder og udfordringer, dansk erhvervsliv møder i en verden, hvor de traditionelle økonomiske kraftcentre rykkes fra Vesten til Kina og Asien Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, tager imod statsminister Lars Løkke Rasmussen. (Foto: EU er stadig et af Uffe Ellemann-Jensens yndlingsdebatemner. (Foto: Cirka havde tilmeldt sig Årsdagen. (Foto: Kaj Bonne). Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, og direktør Kim Munch Lendal, Dansk Erhverv. (Foto: Kaj Bonne). Af Kristian Kongensgaard Det var hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen eller tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der stjal billedet på Dansk Erhvervs Årsdag. Det var bogstaveligt talt den 19- årige Kristoffer Milling. Han blev student i fjor og har endnu ikke påbegyndt en uddannelse men går efter planen i gang efter sommerferien. Kristoffer var den gennemgående figur i en række film, hvor han på løbehjul var på rundtur til fem af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Han spurgte ind til topchefernes vurderinger af, om der også var fordele for deres virksomheder ved den aktuelle finansielle og økonomiske krise: Hvilken krise, spurgte JYSK s bestyrelsesformand, Lars Larsen, om med sit brede velkendte vestjyske smil og svarede: Der viser sig altid nye muligheder i krisetider, og som det gælder om at udnytte, så man er klar, når konjunkturerne igen vender. Vi har hidtil åbnet nye butikker om året, og sætter nu antallet op til det dobbelte. Blandt andet fordi det på grund af krisen er blevet billigere at leje eller købe butikker på attraktive adresser og at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Vi har hidtil ansat omkring 80 nye elever om året og vil nu ansætte det dobbelte. Som leder af en verdensomspændende koncern medgav Lars Larsen, at globaliseringen har mange facetter: Da vi i sin tid etablerede os i Polen, skulle vi lære at sælge en dyne for 15 kr. og alligevel tjene på den, hvor vi i Danmark solgte dynen for 99 kr., gav han som eksempel. Men hvad nu, hvis kineserne kommer og sælger dynen for 10 kr., spurgte Kristoffer. Så må vi finde én, der kan producere dynen til en pris, så vi kan sælge den for 8 kr., lød det fra en af globaliseringens danske mestre. Vi skal sætte os på de mest værdiskabende led Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, lagde i sin velkomsttale vægt på, at Danmark bliver en førende, innovativ vidennation: Det er her vores styrkeposition ligger. Vi skal tjene vore penge ved at producere, anvende og handle med viden. Vores viden og evne til at skabe relationer mellem mennesker globalt skal give os kompetencer til at udvikle nye løsninger, services, processer og produkter, hvor vi sætter os på de mest værdiskabende led i kæden. Årsdagen var også statsminister Lars Løkke Rasmussens første møde med en bredere kreds af danske erhvervsfolk. Han roste Dansk Erhvervs globale udsyn frem for at forfalde til protektionisme og føjede til: Min opgave er i samarbejde med jer at føre Danmark igennem krisen med færrest mulige skrammer. Det opnår vi ikke ved at lukke og slukke for den globale dynamik. Forretnings- og brandingguruen Martin Roll rejser km om året i 40 lande i jagten på de rigtige forretningsstrategier. I sit indspark om Danmarks fremtidige styrker på Hvilken krise, spurgte Lars Larsen, JYSK, sin gæst, Kristoffer Milling. (DVD-klip).

5 DANSK ERHVERV årsdag juni 2009 S 5 løber derudaf Kristoffer Milling på sin rundtur til en række af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. (DVD-klip). et globalt marked undrede han sig: Alle medlemmer af regeringens Globaliseringsråd var alle bosat i Danmark, og virksomhedernes bestyrelser er meget danske. Det kan godt være, at vi i Vesten fortsat er foran asiaterne. Men en væsentlig faktor er ved at indhente os, påpegede Martin Roll: Da jeg i sin tid uddannede mig på IN- SEAD, skulle ingen af mine asiatiske studiekolleger tilbage til deres hjemland. Men disse havskildpadder, som man kalder dem, er nu på vej tilbage i stort tal. Den globale konkurrence skærpes, men der er fortsat mange muligheder. Vi skal finde vore nicher og specialkompetencer, og Danmark er en upoleret diamant. Som en firlænget fynsk gård Professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School, gav nogle meget humoristiske bud på Den danske selvforståelse i et globalt perspektiv : Vi danskere holder altid vores globale fortid som vikinger i baghånden: Sådan var vi vist engang, men det er vi ikke mere. I dag er vort forhold til udlændinge som en firlænget fynsk gård: Herlig og lukket. Vi tager gerne imod gæster, for definitionen på dem er, at de rejser igen. Vi tror på, at alle andre i verden vil være lige som os, når bare de får tænkt sig om. Selv om skyerne i øjeblikket trækker sammen over den globale økonomi, må vi ikke lade os gribe af den negative stemning, lød det fra administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk: Det, vi først og fremmest skal frygte, er frygten selv. Det siger jeg ikke for at bagatellisere krisen og dem, den har ramt. Men jeg tror på, at vi kommer igennem krisen, og at danske virksomheder har helt særlige muligheder, sagde han. Danmark står ikke alene med de udfordringer, der følger med en mere globaliseret verden. Om få dage er der valg til Europa-Parlamentet, og Dansk Erhverv satte derfor på sin Årsdag både nye og erfarne EU-kræfter stævne til en debat om EU s rolle i en global verden. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og Europa-Parlamentskandidat Jens Rohde, Venstre, tørnede sammen med de nuværende socialdemokratiske Europaparlamentarikere, henholdsvis forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Dan Jørgensen. Innovation og kreativitet uden unødig papirarbejde Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen rundede dagens gæstetalerliste af med både højtflyvende visioner og praktisk jordbundethed: Vi skal vinde på evnen til at kombinere godt købmandskab med innovation og kreativitet. Selv om den finansielle krise fylder meget i regeringens arbejde i øjeblikket, så ændrer det ikke på, at jeg fortsat har stort fokus på de muligheder og udfordringer, som globaliseringen skaber for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder skal bruge deres tid på det, de er bedst til - nemlig at drive virksomhed og ikke på unødig papirarbejde. Kristoffers rundtur til en række af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder gav svar på mange af globaliseringens spørgsmål. Der var dog ét svar, der forsvandt i løbehjulets slipstrøm: Nemlig hvilken uddannelse Kristoffer vil i gang med efter sommerferien. Om det mon bliver til en karriere inden for handel, rådgivning, transport, service eller oplevelsesvirksomhed. Men det kan man jo selv filosofere nærmere over. Læs meget mere om Årsdagen, se DVD erne med Kristoffer og andre web-tv-indslag og endnu flere billeder fra begivenheden på: Historieprofessor Uffe Østergaard underholdt blandt andet med den del af globaliseringen, der igennem 400 års velplanlagte militære nederlag forandrede stormagten Danmark til en lilleputstat. (Foto: Kaj Bonne). Bella Centers administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen, HORESTA s nye formand Jens Zimmer Christensen, og Lars Krobæk, formand for regeringens Udbudsråd. (Foto: Kaj Bonne). Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, forsvarsminister Søren Gade, og ordstyrer Clement Kjersgaard. (Foto: Kaj Bonne). Årsdagens EU-debattører, henholdsvis Jens Rohde og Uffe Ellemann-Jensen, samt Poul Nyrup Rasmussen og Dan Jørgensen på hver sin side af ordstyreren Clement Kjersgaard. (Foto: Kaj Bonne).

6 DANSK ERHVERV interview juni 2009 S 6 Lemuel Lasher: Vi har svært ved at forestille os, at dumme brugere kan være gode innovatører. (Foto: Kaj Bonne). Innovation handler om at fjerne alt det overflødige En af hemmelighederne ved brugerdreven innovation handler ifølge Lemuel Lasher om respekt for kunderne Af Dorthe Holm-Sørensen Vi har svært ved at forestille os, at dumme brugere kan være gode innovatører. Ordene lyser op på en powerpointpræsentation sammen med billeder af sovende, lade og dovne mennesker, der absolut ikke ser alt for intelligente ud. Sammen giver billede og tekst anledning til en del trækken på smilebåndene blandt de mange fremmødte på DESINOVA-konferencen i København om brugerdreven innovation. Lemuel Lasher er hovedtaler på konferencen, og fordi han kender sine virkemidler, lader han billedet stå et øjeblik. Han smiler også selv, og hans varme øjne lyser med en glød. Men så bliver han mere alvorlig: En af hemmelighederne ved brugerdreven innovation er, at vi holder op med at kalde dem brugere. På engelsk er ordet bruger og ordet for narkoman/(mis-)bruger det samme. De er ikke narkomaner eller brugere. De er kunder, påpeger Lemuel Lasher og fortsætter: Hvis vi ser vore kunder som dumme og dovne, tager vi grueligt fejl. For det er dem, der har ekspertisen: De bruger jo produktet. De kender alle fejlene. De har frem for alt motivationen for at løse problemerne, for

7 DANSK ERHVERV interview juni 2009 S 7 det er dem, problemet rammer. Derfor er dialog med kunderne om produktet guld værd for en virksomhed, understreger Lemuel Lasher. Han ved, hvad han taler om. I 20 år har han arbejdet med innovation i CSC - Computer Science Corporation, som i dag har ansatte fordelt på 800 kontorer verden over. Hvis vi ser vore kunder som dumme og dovne, tager vi grueligt fejl. For det er dem, der har ekspertisen: De bruger jo produktet. De kender alle fejlene. De har frem for alt motivationen for at løse problemerne, for det er dem, problemet rammer. Derfor er dialog med kunderne om produktet guld værd for en virksomhed. Lemuel Lasher Giv medarbejderne frie hænder Som global chef for innovation i så stort et firma er det vigtigt hele tiden at være et par skridt foran. Men det er ikke altid vigtigst at være først: Det er altid fristende at prøve at forudsige fremtiden. Men hvis man gør det, er man ikke produktiv, siger Lemuel Lasher og uddyber: Det, vi gør hos CSC, er, at når vi ser noget helt unikt, noterer vi os det. Vi har nemlig ofte set, at det, der er anderledes i dag, bliver morgendagens måde at gøre tingene på. Som eksempel forklarer Mr. Lasher om et stort anerkendt computerfirma. Det fandt for fire år siden på den tossede idé at give virksomhedens medarbejdere penge til udstyr, når de skulle have ny hardware. Så kunne de selv vælge, om de ville have en pc eller en mac, hvilket mærke de ville have og hvilken software: Selvfølgelig var der nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger og ting, medarbejderne ikke måtte bruge pengene på. Men ellers stod det dem frit for, fortæller Mr. Lasher og fortsætter: For fire år siden var det meget unikt. Alle andre gik i retning af at standardisere alting, fordi det ofte er nemmere og billigere. Men det ville de unge medarbejdere ikke finde sig i, og det så denne virksomhed og løste problemet. Nu kan vi se, at flere bruger det i dag, fordi det giver tilfredse medarbejdere. Men er det innovation, kan man Lemuel Lashers blå bog > Født den 23. oktober 1951 i USA. > : Baldwin C`Wallace College, Berea, Ohio. > : Friedrich Wilhelms University i Bonn, hvor han læste tysk litteratur og filosofi. > : Arbejdede blandt andet på psykiatrisk hospital og i banker. Har selv startet tre forskellige innovative virksomheder, hvoraf de to er gået ned. > Er i dag adjunkt professor på Innovation på Tananka Business School, Imperial College i London. > Har de seneste 20 år været ansat af CSC - Computer Science Corporation og har her arbejdet med innovation. > I dag er han Group President for GBS - Global Business Solutions og chef for al innovation i CSC, der beskæftiger mennesker på 800 kontorer i forskellige lande over hele verden. spørge. Ja, ifølge Lemuel Lashers definition på innovation er det. For innovation er ikke kun produktudvikling: Innovation er den kreative måde, hvorpå man ved brug af sin ekspertise på et givent område og strengt disciplineret løser et problem. Innovation siden 1500-tallet Innovation er ikke noget nyt, pointerer Lemuel Lasher og giver et eksempel fra det 16. århundrede: Michelangelos skulptur af David. På skærmen viser Lemuel Lasher den velkendte figur fra Firenze: Dette er ikke realisme, siger han, igen med masser af glød, varme og humor i øjnene. Som en anden stand-up komiker begynder han sin talestrøm: David var lille - det var Goliath, der var stor. Michelangelo fremstillede David seks meter høj, og selv om manden var på vej i krig, har han intet tøj på. Ingen drager nøgne i krig for at møde deres fjende. Humoren afløses igen af alvor: Mange kunstnere har skulptureret David mere naturtro. Men det er Michelangelos skulptur, vi husker og kender, siger Lemuel Lasher. Michelangelo skulle angiveligt have sagt: Jeg forestillede mig David i stenen, og så fjernede jeg alt det, der ikke var David. Det er også noget af det, innovation handler om: Fjern alt det overflødige, mener Lasher. Innovationens paradokser Det svære ved innovation er, at der er så mange indbyggede paradokser, siger Lemuel Lasher: Lemuel Lasher var hovedtaler ved DESI- NOVA-konferencen om brugerdreven innovation i Dansk Erhvervs Børsbygning. En bygning han både beundrede højlydt og viste sig at vide en del om. (Foto: Kaj Bonne). portræt Det meste innovation slår fejl. Virksomheder, der ikke er innovative, dør, står der nu på skærmen. Det virker som en dyster profeti om, at uanset, hvad man gør, ender det galt. Men helt så galt behøver det ikke at gå. Ifølge Lemuel Lasher giver dårlig ledelse dårlige virksomheder. God ledelse giver gode virksomheder, men kvæler innovation. Fremragende ledelse giver gode virksomheder med innovation. Det er et svært landskab at navigere i, for innovatører har faktisk bedst af at blive ladt i fred. Mr. Lasher giver et eksempel med fotosyntesen: Uanset hvor godt et frø du har, så vil det kun spire og gro, hvis det får både vand, lys, CO2 og ilt. Sådan virker fotosyntese, og det er et meget godt billede på innovation. For uanset hvor dygtige entreprenører eller innovatører vi har i virksomhederne, så skal de have gode vækstbetingelser for at udvikle sig. Der findes ikke dårlige frø. Det hele handler om betingelser, påpeger Lemuel Lasher. Danmarks dårlige betingelser Lemuel Lasher mener, at den største hindring for dansk innovation er vort skattesystem: Hvis innovation skal blomstre, skal entreprenørerne have frihed, opnå anerkendelse og belønnes, siger han og tilføjer: I Danmark er der en tendens til at beskatte det hele og så bagefter give lidt tilbage. Det gør, at danske innovatører forlader Danmark, for det er sjovere eller kan bedre betale sig at være innovativ i andre lande. Jeg ved godt, at det ikke er politisk korrekt, dette her. Men jeg tror på, at de frie markedskræfter er den eneste vej til velstand. Alt for meget regulering slår innovation ihjel. Det gælder politisk - på landsplan - men også ude i den enkelte virksomhed. Den bedste måde at pleje sine innovatører på er ved at lade dem være i fred.

8 DANSK ERHVERV POLITIK juni 2009 S 8 Vi skal udnytte klimapotentialet Regeringens Erhvervsklimastrategi er lige på trapperne. Dansk Erhverv har deltaget og anbefaler en ambitiøs strategi med fokus på det samlede erhvervsliv Af Kathrine Læsøe Engberg Klimaudfordringerne går på tværs af landegrænser, og samarbejdet om at løse udfordringerne er i stigende grad blevet globalt. Internationale topledere har for nylig meldt sig klar til at tage del i arbejdet, og det er nu mere sandsynligt, at der opnås en international klimaaftale i København til december i år. Det er i den kontekst, vi skal læse og forstå den kommende danske klimastrategi: Vi skal bruge klimadagsordenen offensivt til at skabe grundlag for vækst i hele erhvervslivet og dermed på tværs af sektorer og brancher. Klimaindsatsen skal gælde bredt og ikke bare for de klimavirksomheder, der på nuværende tidspunkt på udmærket vis har udviklet en dansk eksportprofil med energiteknologiske produkter, siger direktør Kim Munch Lendal, Dansk Erhverv, og fortsætter: Det er positivt, at vi har spidskompetencer på de områder, og dem skal vi holde fast ved. Men hvis vi fortsat skal være med i front på klimaområdet, bliver vi også nødt til at tænke i en bredere dagsorden. Vi har gennem hele processen omkring erhvervsklimastrategien anbefalet, at der kommer bredde i indsatsen, så den involverer det samlede erhvervsliv, borgerne og det offentlige. Vi skal være en nation af klimavidende mennesker, og det fordrer, at vi tænker bredt. Vi skal være en nation af klimavidende mennesker, og det fordrer, at vi tænker bredt. Kim Munch Lendal, direktør, Dansk Erhverv Fælles kvotesystemer Den kommende erhvervsklimastra- Det er nu mere sandsynligt, at der opnås en international klimaaftale i København til december i år, mener Dansk Erhverv. tegi er en oplagt mulighed for at sætte fokus på de områder, som fremover skal tegne Danmarks styrker inden for klimaområdet. Vi skal nuancere den traditionelle tænkning med fokus på eksport af fysiske varer. Det skal ske ved at opbygge et parallelt indsatsområde, hvor vi sikrer, at klimaudfordringen indtænkes strategisk i forretningsmodellen på tværs af brancher - herunder rådgivning, handel og turisme. Samtidig er det vigtigt at sikre ens rammevilkår og betingelser for erhvervslivet. En af de store udfordringer bliver at sørge for, at grønne afgifter ikke skævvrider konkurrencen. Det gælder såvel på tværs af landegrænser, hvor vi skal søge at få etableret fælles kvotesystemer, som nationalt for at sikre, at enkelte brancher ikke bliver belastet hårdere af den samme klimabelastning. Det er vigtigt, at den grønne vækstbølge, vi ser i alle vore brancher, får mulighed for at udfolde sig. Der er allerede mange initiativer blandt serviceerhvervene, som vi med fordel kan høste erfaringer af. Erfaringerne kan anvendes eller tilpasses andre brancher eller udvikles til nye forretningsmodeller. Derfor er den viden, vi kan samle nationalt såvel som globalt, vigtig for udviklingen af fremtidige erhvervspotentialer på klimaområdet. Bredden i klimaindsatsen vil være med til at understøtte vækst i erhvervslivet og samfundet samt bygge videre på de danske traditioner og styrkepositioner, vi allerede har på klimaområdet, pointerer Kim Munch Lendal. Læs mere om gode råd, vejledning og seneste analyser på: Tyskland og USA understøtter dansk økonomi I en tid, hvor stort set alle økonomiske nyheder synes at have negativt fortegn, er der alligevel enkelte positive overraskelser med stor betydning for dansk økonomi Af Jens Brendstrup Cheføkonom Dansk Erhverv Den økonomiske og finansielle krise har spredt sig med stor hastighed som ringe i vandet på verdensmarkederne. Ingen lande går ram forbi. Der opleves fald i bruttonationalproduktet, stigende ledighed, stigende offentlige underskud etc. verden over. Hvordan det vil gå for dansk økonomi de næste måneder og år afhænger primært af privatforbruget herhjemme og vores eksport. Der er gjort meget for at stimulere det danske privatforbrug, og tiltagene begynder at virke. Men dansk eksport kan ikke i samme grad påvirkes direkte. Den bestemmes i høj grad af den krisehåndtering, som foregår i vore samhandelslande. Eksporten faldt med 14,5 % Som en lille åben økonomi er Danmark meget afhængig af udviklingen hos vore største samhandelspartnere. I de fem største samhandelslande er der ligesom i Danmark iværksat betydelige stimuluspakker for at understøtte forbruget. Til trods for det forventer Dansk Erhverv, at den samlede eksport i 2009 vil falde med 5,5 %. Der er allerede sket en hård opbremsning i dansk eksport - i perioden fra december 2008 til februar 2009 er eksporten faldet med 14,5 %. Samtidig er dansk eksport ramt af faldende valutakurser på flere af de største eksportmarkeder, hvilket har forringet konkurrenceevnen. Danmarks største eksportmarkeder er Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og USA i nævnte rækkefølge, og det er først og fremmest eksporten til Sverige, Storbritannien og Norge, som er faldet. Det skyldes i høj grad et betydeligt fald i valutakurser, mens eksporten til Tyskland og USA har klaret sig bedre. Medicin og vindteknologi redder USA-eksporten Det er netop eksporten til Tyskland og USA, som også fremadrettet forventes at holde hånden under en stærkt faldende dansk eksport. I 2009 forventes et fald i eksporten til Tyskland og USA på henholdsvis 2,4 % og 1,8 %. For Sverige, Storbritannien og Norge forventes fald på henholdsvis 10,5 %, 7,4 % og 4,0 %. For Tysklands vedkommende er det især forbrugerne, som hjælper os. Tyske forbrugere har prøvet lidt af hvert og ikke oplevet det samme opsving som for eksempel danskerne. Tyskerne har været vant til en haltende økonomi og høj ledighed, hvorfor de ikke er så tilbøjelige til at ændre deres forbrug på grund af den nuværende situation. For USA s vedkommende er det eksportsammensætningen, som gør, at vi ikke oplever et større fald. Dansk vareeksport til USA er præget af relativt konjunkturresistente produkter som medicinalvarer og produkter relateret til vindenergi. Sidstnævnte er netop et område, hvor USA vil investere stort de kommende år. Der er i denne tid mange negativt ladede nyheder, men dog også enkelte lysere tendenser som afhjælper, at bunden bliver slået helt ud under dansk eksport. analyse

9 DANSK ERHVERV POLITIK juni 2009 S 9 Virksomhederne er klima-klar klima Klima er allerede på virksomhedernes dagsordener, men de ønsker sig mere viden og klare mål Af Kathrine Læsøe Engberg Klima er ikke kun i politikernes tanker. Ude i virksomhederne har man dagligt fokus på miljørigtige løsninger. Et eksempel er transportfirmaet ANCOTRANS, som er Danmarks største transportør af skibscontainere til og fra havnene i Danmark, Nordtyskland og Sverige. Dermed tilhører firmaet et af de erhverv, som udleder mest CO2. Det har ansporet virksomhedsejer Anne Kathrine Steenbjerge til at gøre en aktiv indsats. Derfor har ANCOTRANS udarbejdet en fokuseret miljøstrategi - målet er at være markedets mest miljøvenlige containertransporter. Miljøarbejdet har ført til, at virksomheden har reduceret sit CO2-forbrug pr. kørte kilometer fra 0,960 kg i 2007 til 0,930 kg CO2/km i 2008: Vi vil gerne opføre os korrekt og proaktivt i forhold til den verden, vi lever i. Transporterhvervet er en del af problemet, og derfor skal vi også være en del af løsningen. I øjeblikket er vores miljøprofil for vore kunder mere nice to have end need to have. Men jeg er sikker på, at det i fremtiden vil blive et krav, forklarer Anne Kathrine Steenbjerge. Derfor har virksomheden også sat sig ambitiøse mål for for eksempel skal alle chauffører på kursus i ECO driving. Det går ud på at køre med omtanke. Inden længe kan AN- COTRANS tilbyde sine kunder CO2- målinger/transport: Det kan faktisk godt betale sig for os at tænke miljørigtigt. Èn af vore største udgifter er jo netop brændstof, som samtidig er den største miljøsynder. Derfor går økonomi og miljø hånd i hånd. Men jeg kunne godt ønske mig, at der bliver opstillet helt klare krav, som vi skal opfylde, siger Anne Kathrine Steenbjerge. Jeg kunne i dén grad godt ønske mig et sted, hvor al viden var samlet. Det har været utroligt svært at starte fra bunden. Birgit Samsøe Iversen, HR og Finance Controller, RS Components Virksomhedsejer Anne Kathrine Steenbjerge, ANCOTRANS: Økonomi og miljø går hånd i hånd. Men jeg kunne godt ønske mig, at der bliver opstillet helt klare krav, som vi skal opfylde. Alle medarbejdere er inddraget i projektet Hos RS Components, som har til huse i Københavns Nordvest-kvarter, er en ansvarlig klimapolitik også et punkt på dagsordenen. Virksomheden, der har specialiseret sig i at levere komponenter til alle tænkelige formål og er Europas førende distributør af industriprodukter og elektronikkomponenter, har derfor sat sig et klart mål om at blive miljøcertificeret i slutningen af 2010: Det er et vigtigt mål for os. Flere kunder har spurgt til vores miljøprofil, og så er der jo bestemt en besparelse på bundlinjen, når vi slukker vore computerskærme, slukker lyset og i det hele taget vælger miljørigtige løsninger i hverdagen, fortæller Birgit Samsøe Iversen. Hun er HR og Finance Controller og forklarer, at virksomheden har inddraget alle medarbejdere i miljøprojektet, og at der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne. Gruppen har udarbejdet en klima- og miljøpolitik for RS Components, og hver medarbejder har i den forbindelse et ansvarsområde. På den måde sikrer virksomheden sig, at klima- og miljøløsninger ikke bare bliver glemt, selv om krisen kradser. Men det har været et stort arbejde at se virksomhedens rutiner efter i sømmene, og her efterlyser Birgit Samsøe Iversen mere viden: Jeg kunne i dén grad godt ønske mig et sted, hvor al viden var samlet. Det har været utroligt svært at starte fra bunden. Derfor er en hjemmeside på nettet, hvor alle oplysninger, idéer, forskning og viden om klima er samlet, en rigtig god løsning. På den måde kan man navigere og finde ny inspiration, siger Birgit Samsøe Iversen. En grøn bevidsthed Hos IT-virksomheden Flexcontrol Direktør Christian Johnstad-Møller, Flexcontrol, fik tidligere på året overrakt den grønne IT-pris 2009 af videnskabsminister Helge Sander. A/S tænkte man i klimabaner allerede i 2003, hvor man begyndte at levere intelligente energistyringssystemer til feriehuse og feriecentre. I dag er virksomheden den største leverandør på markedet og vinder af den grønne IT-pris Det kan godt betale sig for kunderne at tænke i energistyringssystemer, forklarer direktør Christian Johnstad-Møller, Flexcontrol Industri A/S, der hører under Flexcontrol A/S: Vort system House Control sidder i Lalandia i Billund i alle 761 ferieboliger, og de sparer årligt 1,1 million kroner. Vi kan mærke, at markedet i løbet af det sidste år er begyndt at modnes, og at eksempelvis også offentlige institutioner begynder at have fokus på området. Men incitamentet er stadig kroner og ører, hvilket er naturligt. Alligevel kunne jeg godt tænke mig, at der spredte sig en mere grøn bevidsthed i det hele taget. Det kan godt være lidt frustrerende, at folk tænker meget kortsigtet. Når nu vi kan se, at løsningen vil kunne betale sig hjem på halvandet til tre år. Men det er måske finanskrisen, der sætter sine spor, slutter Christian Johnstad-Møller.

10 DANSK ERHVERV EU juni 2009 S 10 Erhvervslivets mand Venstre-kandidaten Hans Jørgen Dalum, der tillige er formand for foreningen Ejerlederne, er ikke i tvivl: Bliver han valgt til Europa- Parlamentet, så vil han være erhvervslivets røst Af Kim Østrøm Jeg er den eneste erhvervsmand, der stiller op til Europa-Parlamentsvalget. Desværre, for det er helt afgørende, at dansk erhvervsliv er repræsenteret. Jeg har valgt at gå ind i denne kampagne med hud og hår og har derfor ikke noget driftsansvar i min virksomhed for tiden. For man kan ikke på samme tid drive forretning og være helhjertet kandidat til Europa-Parlamentet, slår Hans Jørgen Dalum fast. Han har tre mærkesager, som afspejler hans interesse for erhvervslivets vilkår i EU - og for EU som en størrelse, der påvirker os alle sammen: > Erhvervspolitik generelt - herunder fiskeri- og landbrugspolitik. > Uddannelse, forskning og innovation. > EU påvirker os alle. Om det første punkt siger Hans Jørgen Dalum: Vi står over for en stor udfordring med at sikre det indre marked. Lige nu oplever vi, at flere medlemslande forsøger sig med at indføre en ny generation af tekniske handelshindringer i form af særregler oven på de af EU fastlagte minimumsstandarder. Dén tendens skal bekæmpes, for det underminerer selve meningen med det indre marked. Derfor vil jeg arbejde i de udvalg, der har mest betydning for erhvervslivet. Europa-Parlamentskandidat Hans Jørgen Dalum regner med at deltage i cirka 200 EUmøder, før kampagnen slutter på valgdagen den 7. juni. Jeg har valgt at gå ind i denne kampagne med hud og hår og har derfor ikke noget driftsansvar i min virksomhed for tiden. Hans Jørgen Dalum 30 dagligstuemøder Dertil kommer, at EU efter Dalums mening skal satse mere på forskning, uddannelse og innovation - både af hensyn til de europæiske virksomheder og Europas langsigtede velstand: I dag er der en række områder inden for forskning og uddannelse, hvor EU står stærkt i forhold til Indien og Kina. Vi skal styrke disse områder, og nok så vigtigt skal vi gøre mere for at styrke de kommercielle muligheder af forskningen og udviklingen. Virksomhederne skal med andre ord tænkes med, når forskningen tilrettelægges. Endelig er det Dalums kæphest at gøre det mere klart for danskerne, at EU vedrører os alle: Det er en vigtig opgave at få endnu flere danskere til at åbne øjenene for den betydning, EU har for vores allesammens dagligdag. På de cirka 30 dagligstuemøder, jeg har holdt i løbet af kampagnen, synes jeg, det er lykkedes at nå et lille stykke ad vejen. Men der er lang vej endnu. Derfor vil jeg - hvis jeg bliver valgt - hver uge udsende et nyhedsbrev med informationer om, hvad EU betyder for den almindelige borger. Europas udfordringer 2009 byder på vagtskifte i to af EU s vigtige institutioner. Den uafklarede situation om EU s traktatgrundlag gør processen besværlig Af Kim Østrøm På søndag går Europas vælgere til stemmeurnerne og sammensætter det nye Europa-Parlament. Senere følger udnævnelsen af en ny Europa- Kommission. Det sker på baggrund af dels den værste økonomiske krise i mange år og dels et uafklaret traktatgrundlag for EU. Sidstnævnte bliver tidligst afklaret, når Irland til efteråret forventes igen at skulle stemme om Lissabon-traktaten. Europa-Parlamentet får mere magt Europa-Parlamentets indflydelse på den lovgivning, der har betydning for de europæiske virksomheder, er steget støt de seneste 15 år. Med Lissabon-traktaten vil parlamentet få endnu større indflydelse på de beslutninger, der har afgørende betydning for erhvervslivets konkurrencevilkår: Europa har mere end nogensinde brug for en koordineret indsats for at tackle den økonomiske og finansielle krise. De nye medlemmer af Europa- Parlamentet kan spille en afgørende rolle via de centrale udvalg i parlamentet. Dér kan de arbejde for europæiske løsninger frem for nationale løsninger, der peger hver sin vej, svækker flertallet og i stedet resulterer i protektionisme, siger EU-chef Anne Marie Damgaard, Dansk Erhverv. Jeg hælder generelt til, at EU s lovgivning skal reguleres mere stramt end i dag. Christel Schaldemose Mere stram regulering Også det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, der genopstiller ved dette valg, ser den finansielle og økonomiske krise som den største udfordring for det nyvalgte Europa-Parlament: Det nye Europa- Parlaments opgaver Det nye Europa-Parlament skal blandt andet vedtage konkret lovgivning på følgende områder: > EU s klimamål > Miljø > Affald > CO2-udslip i bygninger > Mærkningsregler for fødevarer > Transport > Forbrugerpolitik > Patientrettigheder > Overvågning af implementeringen af et indre marked for tjenesteydelser > Det åbne EU-postmarked. Parlamentet er allerede nu involveret i den proces, der handler om at regulere kapitalfonde og andre finansielle institutioner. Målet er at indføre krav om større åbenhed fra de finansielle aktører. Det er en opgave, som det nyvalgte parlament kommer til at arbejde videre med. Faktisk ser hun den aktuelle krise som en anledning til at øge reguleringen i EU s indre marked: Jeg hælder generelt til, at EU s lovgivning skal reguleres mere stramt Christel Schaldemose er i dag medlem af Europa-Parlamentets udvalg for Det Indre Marked & Forbrugerbeskyttelse. end i dag. Vi har behov for fælles regler på flere områder, og det kan finanskrisen forhåbentlig bane vej for. Når vi skal have det indre marked til at fungere i 27 lande med forskellige kulturer og regler, giver regulering gennem flest mulige fælles regler det mest effektive og retfærdige indre marked. Det er nok ét af de områder, hvor den socialdemokratiske EU-politik adskiller sig fra den borgerlige, påpeger Christel Schaldemose. Hun er i dag medlem af Europa-Parlamentets udvalg for Det Indre Marked & Forbrugerbeskyttelse og vil - hvis hun bliver genvalgt - fortsætte sit arbejde i dette udvalg.

11 DANSK ERHVERV sundhed juni 2009 S 11 Meld jer til! Landsdækkende konkurrence skal fremme sundheden på danske arbejdspladser Nu starter Danmarks største sundhedsinitiativ for private og offentlige virksomheder. Danmarks Sundeste Virksomhed er en landsdækkende kampagne og konkurrence, der skal sætte sundhed højere på dagsordenen i alle landets regioner, og Dansk Erhverv er medarrangør. Baggrunden for initiativet er den positive, at mange virksomheder allerede har igangsat sundhedsfremmende mål og tilbud, men også den negative, at medarbejderne ofte ikke er klar over det Danmarks største sundhedskampagne og -konkurrence for private og offentlige virksomheder, kaldet Danmarks Sundeste Virksomhed 2009 er allerede i fuld gang. Det er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Sundhedsdoktor, Danica Pension, Berlingske Tidende samt Sundheds- og Forebyggelsesministeriet. Endvidere støtter HK og Comwell projektet. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen bakker officielt op om initiativet. I løbet af året vil kampagnen besøge alle landets regioner og udpege re- gionale vindere. Kampagnen slutter med, at sundheds- og forebyggelsesminister Jacob Axel Nielsen kårer Danmarks Sundeste Virksomheder tirsdag den 24. november Samtlige deltagere modtager en rapport om virksomhedens status på områder som mad, motion, behandlingsordninger, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelser viser entydigt, at sundere medarbejdere bliver gladere og mere produktive. Blandt andet fordi de får et lavere sygefravær. Vi har derfor i år valgt at gøre Danmarks Sundeste Virksomhed til en landsdækkende sundhedskampagne og ikke blot en enkeltstående sundhedsevent. Sundhed betaler sig, men det kommer ikke af sig selv. Kampagnen skal hjælpe virksomhederne til at få sundhed øverst på dagsordenen, siger Stinne Cecilie Hjorth, der er chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv. Konkurrence uden tabere Virksomheder, som ikke vinder, får alligevel en værdifuld gevinst med fra konkurrencen. Udover en forhåbentlig sundere virksomhed til fordel for både arbejdsglæde og bundlinje, modtager samtlige deltagere en rapport om virksomhedens status på områder som mad, motion, behandlingsordninger, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø. Rapporten indeholder desuden konkrete forslag til ændringer og tiltag, som kan forbedre sundheden hos de ansatte. Samtidig giver den anonyme benchmarking mulighed for at vurdere virksomheden i forhold til branche og region. Dagligvaregrossisten SuperGros var i 2008 en af prisvinderne i konkurrencen om at være Danmarks Sundeste Virksomhed. SuperGros vandt i kategorien Mest Kreative Sundhedstiltag, og virksomhedens HR-kommunikationschef Jens Romundstad får her et par spørgsmål af konferencieren Jesper Steinmetz, mens sundhedsminister Jakob Axel Nielsen lytter. (Foto: Kaj Bonne). konkurrence DANMARKS SUNDESTE VIRKSOMHED Danmarks Sundeste Virksomhed 2009 Alle små og store, private såvel som offentlige virksomheder inden for alle brancher kan deltage. Danmarks Sundeste Virksomhed tager på sundhedsturné i alle landets regioner. Sundhedsturnéen foregår i uge 34 og 35, det vil sige i sidste halvdel af august måned, på Comwell hoteller. Før kåringen af de endelige vindere udpeges en vindervirksomhed i hver region. Sundheds- og forebyggelsesminister Jacob Axel Nielsen kårer vinderne i konkurrencens fire kategorier på en stor sundhedskonference i Dansk Erhvervs Børsbygning tirsdag den 24. november De deltagende virksomheder konkurrerer i fire kategorier: > Danmarks Sundeste Virksomhed. > Nyeste og Mest Kreative Sundhedstiltag. > Danmarks Sundeste Frokostordning. > Danmarks Sundeste Ildsjæl. Konkurrencen blev holdt for første gang i Prisen som Danmarks Sundeste Virksomhed gik til Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder. SuperGros i Vejle modtog prisen Mest Kreative Sundhedstiltag. ATP vandt Sundeste Frokostordning. HR-direktør Jan Gerding, Robert Bosch, blev kåret som Danmarks Sundeste Ildsjæl. Medarbejdere kræver flere ressourcer til sundhed Mange virksomheder gør allerede en del på sundhedsområdet. Men ofte har medarbejderne ikke kendskab til tilbuddene. Resultaterne fra en undersøgelse blandt cirka medarbejdere og ledere, der deltog sidste år i konkurrencen, viser eksempelvis, at 68 % af de adspurgte virksomheder jævnligt holder temamøder om håndtering af stress for at forbedre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Men kun 40 % af medarbejderne har kendskab til tilbuddet, og sundhedsindsatsen får dermed ikke den ønskede effekt. Samtidig mener kun 50 % af medarbejderne, at deres arbejdsgiver afsætter nok ressourcer til at fremme sundheden. Det er nogle af disse barrierer, som deltagelsen i Danmarks Sundeste Virksomhed skal nedbryde: En sundhedspolitik gør ikke hele arbejdet. Det afgørende er en dedikeret indsats fra virksomhedens ledelse, der stiller de rette redskaber til rådighed, som kan motivere medarbejderne. Viden, nytænkning og kommunikation er nøgleord for at lykkes med sundhedsarbejdet, påpeger administrerende direktør Rune Bech, Sundhedsdoktor.

12 DANSK ERHVERV globale talenter juni 2009 S 12 Globale talenter holder skattedebatten i kog Når diskussionen falder på, hvordan Danmark kan udvikle en talentstrategi i verdensklasse, begynder parterne gerne med højtflyvende og bredt formulerede visioner. Men ret hurtigt lander diskussionen ved det danske skattetryk. Det var ingen undtagelse, da Ugebrevet Mandag Morgen, rådgivningsvirksomheden Heidrick & Struggles samt Dansk Erhverv for nylig inviterede til et såkaldt internationalt talentsymposium Af Kristian Kongensgaard Ifølge Managing Partner Michael Vad, Heidrick & Struggles, står Danmark over for tre udfordringer for at kunne opnå den nødvendige talentmasse: > Befolkningens sammensætning skævvrides: Andelen af ældre bliver større. > Der bruges færre penge på uddannelse. Fra offline til online virksomhed med succes Torsdag den 11. juni 2009 klokken 9-12 Børsen, Slotsholmsgade, København K Danskerne e-handler for 10 millioner kroner hvert år - hvordan får jeres virksomhed integeret e-handel, så I kan få udbytte af internettets muligheder? Deltag i FDIHs seminar og få gode råd og inspiration til morgendagens udfordringer! Deltag på seminaret og få indblik i: -Nye muligheder for salg og markedsføring online -Sådan håndteres multi-channel strategien -Sådan udnyttes online kanalen, når man også har fysiske butikker Kom og mød: -Brødrene Dahl og hør hvordan de gjorde deres offline forretning til en succesfuld e-business og få konkrete tips til online forretningen -EDC og Sticks n Sushi samt få konkrete samt strategiske tips og tricks Se hele programmet og tilmeld dig på Pris: 1000kr. ekskl. moms Gratis for FDIH medlemmer FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel Børsen 1217 København K Tlf > Skattetrykket og manglende integration på arbejdspladsen holder udlændinge væk. Professor Peter Lorange, IMD, fremhævede evnen til at tænke nyt i sit indlæg om, hvordan danske virksomheder kommer på verdens talentkort: Vi skal ikke have mere af det samme, og vi skal gøre tingene mere simple og ikke mere komplicerede. Han understregede også, at en virksomhed ikke kun skal tænke på sine kunder og medarbejdere, men at andre eksterne parter er mere vigtige i dag end nogensinde. Det gælder eksempelvis både leverandører og fagforeninger. Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School, fokuserede blandt andet på de studerendes vilkår: Studenterlivet er den bedste integrationsfaktor, der findes. Desværre er en af barriererne i Danmark, at vi ikke er gearet til at skaffe tilstrækkeligt med boliger til udenlandske studerende. Det er ærgerligt, for især i EU vil de studerendes mobilitet vokse drastisk i fremtiden. Hvad angår undervisningen sagde han: Undervisningsinstitutioner med merkantile uddannelser skal følge godt med i, hvad der foregår i Kina og Indien. USA spiller ikke længere en suveræn rolle. Mere fleksibel skatteordning Per Wold-Olsen, formand for Lundbeck A/S og GN Store Nord A/S, har selv rejst rundt i verden: Det er hårdt at flytte rundt, og det er lige så hårdt at komme hjem. Men det er nødvendigt for at få en international karriere. Mange tilrettelægger deres karriere i Danmark efter forskerskatteordningen, der giver dem en lav skat de første tre år. Derefter rejser de desværre hjem, og derfor bør denne skatteordning være mere fleksibel. Administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg A/S, var ikke i tvivl om, hvad man som virksomhedsleder skulle gøre for at tiltrække talenter: Vær dig selv. Jeg har set mange forsøge at efterligne andre, og det er aldrig gået godt. Amerikaneren Bill Allen, leder af Mærsk Lines HR-aktiviteter, har boet i 17 lande og nu i Danmark i en årrække: Jeg elsker Danmark. Men det er ikke kun vigtigt at fokusere på mig, Per Wold-Olsen, formand for Lundbeck A/S og GN Store Nord A/S: Forskerskatteordningen bør være mere fleksibel. (Foto: Kaj Bonne). Professor Peter Lorange, IMD: Vi skal gøre tingene mere simple og ikke mere komplicerede. (Foto: Kaj Bonne) men også på hvad min familie har behov for, påpegede han. Bill Allen roste Danmark for evnen til at skabe en værditilvækst økonomi : Man tager en idé eller en råvare og gør den til noget specielt. For eksempel ved at lave plastik om til legoklodser. Hvad kan vi gøre for dig? Direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv, introducerede netværket Expat in Denmark, og pegede blandt andet på følgende væsentlige forudsætninger for at tiltrække globale talenter: "Det er af afgørende betydning, at rammerne - lige fra skattelovgivning til muligheden for at børnene kan gå i internationale skoler - er attraktive. De skal gå hånd i hånd med de en-

13 DANSK ERHVERV globale talenter juni 2009 S 13 Expat i spidsen for Expat in Denmark Englænderen Craig Till, der er 35 år, er ansat som sekretariatschef for netværket Expat in Denmark, som varetages af Dansk Erhverv, Finansrådet og Copenhagen Post for Økonomi- og Erhvervsministeriet Bill Allen, leder af Mærsk Lines HR-aktiviteter: Hvad kan vi gøre for dig, Lene Espersen? (Foto: Kaj Bonne). kelte virksomheders ledelsesstrategier. Det må på ingen måde undervurderes eller negligeres." Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen medgav, at Danmark ikke er særlig kendt, og at det derfor kan være svært at tiltrække globale talenter: Men de udlændinge, der kender os, er ofte meget tilfredse med at være her. Jeg tror, at vi især skal brande os på bløde værdier som miljø, flere internationale skoler, hurtigere myndighedsbehandling, velfærd og lav kriminalitet. Hun undgik dog ikke at tage stilling til kritikken af det danske skattetryk: Vi er på rette vej med skattelettelser, der snart træder i kraft. Samtidig er nogle af vore nabolande ved at hæve skatterne. Man bør imidlertid ikke betragte skattetrykket særskilt, men sammen med velfærden betragte det som en pakke at bosætte sig i Danmark. Bill Allen havde også ladet sig inspirere af sin barndoms præsident Kennedy, der kom med den berømte sætning: Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Allen spurgte Lene Espersen: Det er nemt for os at sidde her og stille krav til dig som minister. Men hvad kan vi som repræsentanter for virksomheder gøre for dig for at tiltrække flere globale talenter? I kan for eksempel gøre bestyrelserne mere internationale ved at tage flere udenlandske eksperter ind. Det vil der komme endnu flere gode idéer ud af, svarede ministeren. Af Kristian Kongensgaard Craig Till ved, hvad han taler om i sit nye job som sekretariatschef for Expat in Denmark. Det er netværket, der har til opgave at få højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til at føle sig hjemme, så de bliver i Danmark i en længere periode. Han er nemlig selv en expat, født og opvokset i Storbritannien. Her studerede Craig Till statskundskab og kom i den forbindelse til København som udvekslingsstudent i 1994 under EU s såkaldte Erasmusprogram. Hjemme i England igen arbejdede han en årrække for et internationalt konsulentfirma men bibeholdt en tæt kontakt til danskere. Det resulterede i, at Craig Till flyttede tilbage for at arbejde for Rambøll Management. Senere gik turen til Bruxelles som chefkonsulent på Region Syd s EUkontor, og han har været konsulent for Europa-Kommissionen på en række projekter i Central- og Østeuropa. Det var også i Bruxelles, han mødte sin danske kone og flyttede i 2007 tilbage til København. Med sin nære tilknytning til Danmark og danskere er det således ingen overraskelse, at Craig Till taler flydende dansk. Han Expat in Denmark har sammenlagt boet 6 år i Danmark og kom til Expat in Denmark fra en stilling som specialkonsulent i Patent- og Varemærkestyrelsens internationale projektenhed. Expat in Denmark skal være landsdækkende Expat in Denmark har blandt andet ansvaret for at få skabt regionale og lokale netværk til gavn for både de virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, den enkelte arbejdstager og den medfølgende familie. En af de første opgaver, Craig Till vil kaste sig over, er derfor at sikre, at netværket forankres i resten af landet. Det har i opstartsfasen været meget københavnertungt. Virksomheder i og uden for København kan derfor forvente at blive kontaktet. Om sit nye job siger Craig Till: Danmark har meget at byde på for udenlandske medarbejdere. Men det er fortsat nødvendigt at gøre noget for at fastholde dem. I den tid, jeg har arbejdet i Danmark, er danske arbejdspladser utvivlsomt blevet mere globaliserede. Det er ofte kvalificerede udenlandske medarbejdere, der dækker det voksende behov på det danske arbejdsmarked. Trods det oplever virksomheder fortsat > Netværket er gratis og åbent for alle. Ikke kun expats men alle danskere, virksomheder og andre interesserede. > Formelt blev netværket lanceret i oktober 2008 og har nu over medlemmer. > Det eneste, man skal gøre for at blive medlem, er at registrere sig på: > Netværket er et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Erhverv, The Copenhagen Post og Finansrådet. > Expat in Denmark indgår i regeringens Handlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmark. > Der er afsat 4,5 millioner kr. til at etablere og drive netværket. > Expat in Denmarks hovedopgaver er at organisere faglige og sociale events, hjælpe med at løse praktiske problemer samt tilbyde et forum - både online og gennem netværksevents - hvor expats og virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer. Craig Till er ny sekretariatschef for Danmarks første officielle nationale netværk for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. (Foto: Kaj Bonne). problemer med at rekruttere og fastholde udenlandske medarbejdere, og det kan Danmark blive bedre til. Oprettelsen af Expat in Denmark er et stort skridt i den rigtige retning. Men alt for ofte forlader disse expats Danmark efter kort tid. Det har for det meste sociale såvel som arbejdsmæssige og økonomiske årsager. Derfor er det lige så afgørende, at vi styrker deres sociale integration, som det er at skabe det rette arbejdsmæssige miljø. Kloge hoveder og erfarne hænder fra udlandet Chefkonsulent Marie Louise Løvengreen Rasmussen, Dansk Erhverv, der var med til at etablere Expat in Denmark, påpeger, at vi er nødt til at tænke fremadrettet: Ellers undgår vi ikke at blive låst fast i en lavvækst-fælde, hvor store årgange går på pension, og små årgange overtager arbejdsmarkedet. Danmark har brug for kloge hoveder og erfarne hænder fra udlandet og mest af alt brug for, at de bliver i landet i en længere periode. Som man kan læse andet sted i dette blad, er kampen om det globale talent i fuld gang - og her kræves koordinerede strategier, siger hun og fortsætter: Evner vi ikke at gøre det attraktivt at bo og arbejde i Danmark for udlændinge, risikerer vi nemlig, at danske virksomheder alene af den årsag må flytte enten hele eller dele af virksomheden til udlandet for dér at få adgang til den specialiserede arbejdskraft, de har brug for.

14 DANSK ERHVERV erhvervsjura juni 2009 S 14 Få konkret viden om effektiv markedsføring FDIH seminar om nyhedsbreve den 3. september i København! Pas på Dansk Internet Register! At skabe kontakt med kunderne er alfa og omega for salg - offline som online. Nyhedsbrevet er en effektiv metode, hvis det bruges rigtigt. Deltag i FDIHs seminar og få gode råd og inspiration til at skabe effektfulde nyhedsbreve. Vil du have have konkret viden om effektiv markedsføring? Så sæt kryds i kalenderen den 3. september fra kl og mød aktører, der har konverteret nyhedsbreve til salgsucces. Det Hamburg-baserede firma DAD Deutcher Adressdienst GmbH huserer igen i Danmark under navnet Dansk Internet Register, og Dansk Erhverv advarer mod virksomheden På seminaret vil du få indsigt i: -Opbygning af permission databaser -Segmentering og markedsføring -Individualiseret kommunikation -Fastholdelse af kunderelationer Se hele programmet og tilmeld dig på Pris: 1000kr. ekskl. moms Gratis for FDIH medlemmer FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel Børsen 1217 København K Tlf Vi stiller skarpt på fokusgrupper Dansk Erhverv - Teknik sætter fokus på REACH, der er EU s kemikalielove, og de konkrete problemstillinger, som opleves i virksomhederne Af Torben E. Hoffmann Rosenstock Mange virksomheder har dagligt problemer med at håndtere de udfordringer, der følger af EU s REACH-regulering af kemikalier. Under ledelse af miljøchef Mette Herget sætter Dansk Erhverv - Teknik derfor nu fokus på REACH og de konkrete problemstillinger, som opleves i virksomhederne. Er du en importør eller en producent, der eksporterer ved hjælp af (ene)forhandlere, og er konkurrenceklausuler, parallelimport og reklamationshåndtering nogle af de områder, der volder besvær? Har du lyst til at drøfte fordele og ulemper ved minimums-omsætningsklausuler, lovvalg og værneting? Så er der mulighed for at komme med i en fokusgruppe, hvor Dansk Erhvervs erhvervsjuridiske fagchef, advokat Sven Petersen, stiller skarpt på eneforhandler/importørkontrakter. Kom og få en snak med en af vore specialister, der efter en gennemgang af det relevante fagemne retter fokus på de problemer, som du og de andre deltagere oplever med REACH-reguleringen. Der er plads til 15 deltagere i hver fokusgruppe, som vælges efter førsttil-mølle-princippet. Når fokusgrupperne er fyldt op, bliver der meldt en mødedato ud. Det forventes, at første fokusgruppemøde kan holdes medio juni Tilmelding > For mere information om fokusgrupperne: Af Claus Møller Olsen Siden 2006 har danske erhvervsdrivende oplevet at modtage uanmodede henvendelser fra Dansk Internet Register. Firmaet fremstår umiddelbart som værende et mere eller mindre officielt register over det danske erhvervsliv. Af henvendelserne fremgår, at den erhvervsdrivende allerede er optaget i registret, hvilket som udgangspunkt er gratis. Men firmaet vil gerne have supplerende informationer eller korrektioner med henblik på at gøre registret endnu mere informativt og nyttigt. Firmaet er imidlertid et tysk GmbH, svarende til et dansk anpartsselskab. Det har iværksat identiske tiltag i blandt andet Belgien - Belgish Internet Register, i Schweiz - Internetregister der Schweiz, i Norge - Norsk Internett Register samt i både USA og Canada, foruden selvfølgelig i Tyskland - Deutches Internet Register. Afkræves kr. om året De erhvervsdrivende, der af den ene eller anden grund har givet supplerende oplysninger eller har korrigeret oplysningerne om sig selv ved hjælp af det fremsendte rettelsesblad pr. fax eller ved brug af den medfølgende svarkuvert, er efterfølgende blevet mødt med fakturaer på 958 euro, svarende til cirka kr. Det er nemlig kun den såkaldte basisregistrering, der ifølge brevet er gratis. Oplysningerne i denne basisregistrering skulle den erhvervsdrivende selv kunne redigere online - ligeledes gratis. Men vælger den erhvervsdrivende i stedet for at indsende de redigerede oplysninger ved brug af rettelsesbladet, indebærer det derimod en egentlig ordreafgivelse. Den koster herefter den erhvervsdrivende kr. om året i de næste 3 år - uden at der i øvrigt er no- gen forskel i de informationer, der er tilgængelige på hjemmesiden, og uden at den erhvervsdrivende reelt får noget for sine penge. Registrets informationer adskiller sig ikke fra de oplysninger, der allerede er tilgængelig via De Gule Sider eller Eniro. Registrets informationer adskiller sig i øvrigt ikke fra de oplysninger, der allerede er tilgængelig via for eksempel De Gule Sider eller Eniro. Registret er således overflødigt i bedste fald. Dansk Erhverv advarer mod at reagere på henvendelser fra firmaet - uanset hvor mange, man modtager. Skulle man alligevel blive mødt med en falsk faktura, kan man med fordel anmelde det ulovlige forhold til politiet. Sådan ser en henvendelse fra Dansk Internet Register ud.

15 DANSK ERHVERV fakta juni 2009 S 15 MF_ann_tryk.pdf 17/08/06 10:11:48 C M Y CM MY CY CMY K Pas på kunderne når medarbejderne smutter > Konkurrence- og kundeklausuler - og andre klausuler i ansættelsen > 1. udgave, april 2009 > 68 sider Af Kristian Kongensgaard UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER Pas på virksomhedens kunder og forretningshemmeligheder, når medarbejderen ikke længere er medarbejder men konkurrent. Sørg for at ansættelsesaftaler indeholder de relevante klausuler og afgrænsninger. Sådan lyder det overordnede råd i DA Forlags nye bog om konkurrence- og kundeklausuler samt andre klausuler. Bogen giver et overblik over de forskellige erhvervsbegrænsende klausuler, som arbejdsgiveren kan benytte i ansættelsesforhold for at værne sin virksomhed i forhold til eksempelvis opfindelser, viden, kunder og produkter. De erhvervsbegrænsende klausuler i denne sammenhæng er: > Konkurrenceklausuler > Kundeklausuler > Jobklausuler > Uddannelsesklausuler. Der findes desuden indskrænkninger for den ansatte i den almindelige loyalitetsforpligtelse og markedsføringsloven. Nogle af klausulerne er reguleret af den ansættelsesretlige lovgivning, og andre er alene omfattet af aftaleloven. Herudover gælder nogle af reglerne kun for funktionærer, hvor andre gælder for alle lønmodtagere. Retningslinierne i bogen er derfor vejledende. Virksomheder, der har brug for konkret vejledning, opfordres til at rette henvendelse til deres arbejdsgiverorganisation. Bogen omhandler også de regler, der siden den 1. juli 2008 har været gældende om arbejdsgiveres brug af jobklausuler. Det vil sige aftaler, der begrænser muligheden for at rekruttere en anden virksomheds medarbejdere. Loven gælder for både funktionærer og andre lønmodtagere. Bogen om konkurrence- og kundeklausuler er forfattet af chefkonsulent Lise Bardenfleth, Dansk Arbejdsgiverforening. nyhed fra da forlag Konkurrence- og kundeklausuler - og andre klausuler i ansættelsen Bogen Konkurrence- og kundeklausuler koster kr. 80,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Den kan bestilles hos Hotline på: > Telefon: eller via: > morgenmøde Morgenmøder om importørkontrakter Århus > Torsdag den 11. juni 2009, kl > Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus. København K > Tirsdag den 16. juni 2009, kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade. Mange af Dansk Erhvervs medlemmer importerer og videresælger i eget navn og i egen regning. På dette morgenmøde vil du få indblik i de væsentligste regler, der gælder for den type eneforhandleraftaler samt en gennemgang af relevant retspraksis og gode råd om: > Omsætnings- og konkurrenceklausuler > Opsigelser > Erstatning > Parallelimport > Reklamationshåndtering > Garantispørgsmål. Målgruppe Importører samt danske producenter, der eksporterer ved hjælp af (ene)forhandlere. Instruktør Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv. Tilmelding > Pris > Gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. > Kr. 550,- for ikke-medlemmer. medlemsmøde Ledelse i krisetider Dansk Erhverv - Teknik inviterer til medlemsmøde med fokus på salg og motivation i krisetider > Onsdag den 17. juni 2009 > Kl > Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K De daglige erhvervsnyheder kan efterhånden få selv de mest sejlivede optimister til at miste modet. De usikre tider har allerede medført tusinder af afskedigelser, og flere er i vente. Den massive nyhedsstrøm om manglende ordrer forstærker mange lederes og medarbejderes bekymring. Kriseledelse handler om psykologi. Når en krise opstår, er der stor fare for, at vi ganske enkelt taber humøret og får sort syn på alt. Som leder er det din opgave at bevare fremdriften og skabe den nødvendige tryghed og energi blandt dine medarbejdere, siger medlemsmødets foredragsholder, administrerende direktør Kim Tange fra rådgivningsvirksomheden Connectia. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: > Sidste frist er onsdag den 10. juni 2009.

16 DANSK ERHVERV klumme juni 2009 Af Linda Overgaard Erhvervsredaktør Berlingske Business DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr Er Facebook og Twitter kun pjat? For ikke længe siden cirkulerede der store mængder powerpoints med underholdende tekster og tegninger fra mailboks til mailboks. Den trafik er gudskelov taget af og afløst af opdateringer på Facebook og andre sociale medier. For mange ledere er det dog et irritationsmoment, at de ansatte hyppigt har Facebook slået op på skærmen for at følge med i, hvad både nære og fjerne netværk bedriver for tiden. I nogle virksomheder er der da også direkte adgang forbudt til Facebook, men så drastisk et skridt kan nu ikke anbefales. Der er nemlig også spændende muligheder i de sociale netværk, som har taget ikke mindst danskerne med storm. For eksempel er det ganske let at opbygge et community omkring en virksomhed eller et produkt på Facebook og dermed bruge netværket til markedsføring. Risikoen for smædekampagner og organiseret kritik er godt nok også til stede. Men så gælder det jo netop om, at nogen inden for virksomheden opsnapper kritikken i tide. Facebook - og i øvrigt det mere professionelt orienterede netværk LinkedIn - er også et interessant værktøj til rekruttering. Faktisk er det skræmmende effektivt, fordi de få ord i medlemsprofilerne afslører mere end mange sirligt formulerede ansøgninger. Selv om man ikke selv er ven med en person på Facebook, kan man lynhurtigt få indblik i hans netværk. Facebook er blevet en sand blockbuster, og visse målgrupper kvidrer også lystigt på Twitter i form af korte statements på pc og mobil. Langt mere avancerede sociale netværk er sikkert på vej. Selve idéen er da også fantastisk og kan faktisk kun fanges og forstås rigtigt, hvis man selv prøver. Så hvis du ikke allerede er i gang med sociale netværk på internettet, bør du gå i gang i dag for at udforske mulighederne. Facebook og Twitter er nemlig meget, meget mere end pjat - selv om netværkene sandelig også kan bruges til det. på vej til københavn Mængden af klimakonferencer belaster miljøet. (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk

Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk spring ud i det Hegedüs Creative Consulting ApS www.bhcc.dk Virksomhedsudvikling med kundens drøm og bundlinje i fokus! Bianca Hegedüs - ejer. Baggrund: En international designer baggrund med mere end

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

F R E M T I D V I H O L D E R O P D AT E R E T I G

F R E M T I D V I H O L D E R O P D AT E R E T I G F R E M T I VISION: et førende trendinstitut i Skandinavien u får en ambitiøs og stærkt vidende samarbejdspartner Ønsker du at blive løbende opdateret på nu tidens og fremtidens trends? Tegn et medlemskab

Læs mere

Tilmeld 4 og. betal for 3!

Tilmeld 4 og. betal for 3! HR- DAGEN 2012 22. maj 2012 Teknologisk Institut Taastrup Sponseret af: Tilmeld 4 og betal for 3! og mange andre Programoversigt 08:30 Indtjekning med morgenbuffet 09:00 Velkomst 09:10 HR frem mod 2020

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Få den nyeste viden om metoder og strategier, som virksomheder kan anvende i forhold til den globale fremtid. Sted: T&O Stelectric, Langelandsvej

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand. eller. Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor

Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand. eller. Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand eller Sådan ville Mærsk lede den offentlige sektor Niels Lunde, FSD, årsmøde, 29. oktober 2012 Disposition 1. Indledning 2. Den globale udfordring til

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3

2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3 2010 08.11.-14.11.2010 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr. 38 08.11-14.11.2010 grafik 3 Udenlandske læger vælger Danmark fra Efter EU s udvidelse i 2004 strømmede

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere