Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt."

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt. Paa de fleste Steder falder Grunden noget sandig. Rugaards Skove har tilforn været store og overflødige, men siden de bleve bortsolgte, ere de meget formindskede. Af Strandfisk falder i dette Amt skiøn Forraad for dem, som boe ved Havet. Udi dette Amt ligger det Grevskab Gyldensteen, og den Kiøbstæd Bogense. Dette Amt bestaaer ikkun af et eeneste Herred, som er F. Skoubye-Herred. Skoubye-Herred indbefatter eet Kiøbstædsogn og 11 Landsbye-Kirkesogne, hvilke ere: 1) Bogense-Kiøbstædsogn; 2) Skoubye-Sogn; 3) Vigerslev-Sogn; 4) Veflinge Sogn; 5) Æilbye-Sogn; 6) Meelbye-Sogn; 7) Syndersøe-Sogn; 8) Guldbierg-Sogn;

2 280 Om Kongeriget Danmark 9) Sandager-Sogn; 10) Særslev-Sogn; 11) Haarslev-Sogn; og 12) Oure-Sogn eller Orte-Sogn. Vi merke nu hvert Sogn især: 1) Bogense-Kiøbstædsogn. Bogense eller Bovense, en Søekiøbstæd, beliggende 3 Mile fra Odense mod Nordvest, 3 Mile fra Middelfart, 10 Mile fra Svendborg, 7 Mile fra Faaborg og 4 Mile fra Assens, ved en Fiord, kaldet Bogense-Fiord, som løber ind fra det store Belt, og giør vel en sikker Havn, men kun for smaa, Fartøier, da Vandet ei er dybt nok. Egnen, hvori denne Kiøbstæd ligger, kaldes Nørre-Sletten eller Sletting, som den gemene Mand har siden kaldet Bogense-Kiøbing. Byens Kirke, St. Nikolai kaldet, er en Korskirke og ligger ved Stranden; den er bygt Aar 1406, har en smuk Altertavle og Prædikestoel. Byens latinske Skole blev afskaffet Aar Raadhuset har et Taarn med Klokke, og er en Levning af St. Annæ-Kloster. De Reisende, som ville forkorte deres Vei til Jylland, lade sig fra denne Bye ved en Transportbaad oversætte til Klakring ved Palstgaard i Jylland, som er næsten to Mile, hvorved spares en Omvei af 9 Mile. Saadan en Transportbaad koster om Sommeren een Rigsdaler, og om Vinteren to Daler. Byens Næring er Avling og Handling med Korn og Fedevahre, Dynevaar og hiemmegiort Tøi, hvoraf en Mængde her i Egnen forfærdiges, og udføres til Norge og Kiøbenhavn. Byens Marker bestaaer af 81 Gaardseiere og nogle Jorder og Engbund, og er frugtbart Kornland. Man avler ogsaa en stor Mængde dansk Kommen, saa og gule Rødder, som formedelst deres gode Smag føres vidt omkring, og kaldes Bogense-Rosiner. Ved Byen falder skiønt Strandfiskerie, meest Torsk og Flyndre, som fanges med Kroge. Byen er forsynet med got ferske Vand, som løber fra en Kilde ved Overmølle, og er ledet igiennem Byen ved en dertil gravet Bek Byens Fartøier ligge i Vinterhavn ved Langedyb, hvilken Havn var at ønske, at den blev sat i Stand. Byens Øvrighed er en Byefoged og Byeskriver, af hvilke Retten holdes om Tirsdagen. Posten gaaer her fra Byen til Odense om Onsdagmorgen og kommer igien Torsdagaften; atter gaaer den herfra om Løvedagmiddag og kommer igien Mandagmiddag. Markedet holdes hver Torsdag i Fasten med Heste og Kiøbmandsvahre; men den 17. Julii med Kramvahre, saa og den 5, Septbr, og Qvægmarket den 22. Oktober.

3 Om Kongeriget Danmark 281 Ved Byen ligge disse Øer: Stegøe; lille Stegøe; Fogensøe, en Fierdingvei lang og en halv Fierdingvei breed. Nok to Holme, nemlig store Galøe og lille Galøe. Æbløe, er en Øe, beliggende en Miil fra Byen, og beboes af en Gaardmand og en Huusmand; og paa samme Øe er Skov og Eng. Denne Øe, tilligemed de to Holme Langholm og Lindholm, have tilforn hørt til Byen, men nu ei længere. 2) Skoubye-Sogn er Annexet til Bogense-Kiøbstædkirke. Dertil hører Kirkebyen Skoubye, som har 14 Gaarde, 18 Huse; Ællegaard og Brandholt iberegnet. Æskildstrupbye, har 7 Gaarde, 10 Huse. Kierbye, har 12 Gaarde, 19 Huse. Tofte, har 10 Gaarde, 3 Huse. Skaarup, har 3 Gaarde. Herridslevbye, har 13 Gaarde, 2 Boel, 13 Huse. Harridslev eller Harridslevgaard, en Herregaard, hvis frie Hartkorns-Taxt er 92 Tdr. 3 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 1 Td. 2 Skpr. 3 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 20 Tdr. Ved Gaarden ere Fiskedamme, som har sit Udspring fra en deilig Kilde paa Reerslevmark, hvorfra Vandet driver tvende Gaarden tilhørende Vandmøller, og ved Kousten ledes forbi Friskou igiennem Bogensemark. Samme Kildevand holdes for det beste ferske Vand i Fyhns Land. Under Herregaarden ligger 3 Huse, nemlig: Fredskou, Hestehaven og Hornskou. Ikke langt fra Skoubyekirke er en stor hedensk Begravelse i Kattebiergmark. 3) Vigerslev-Sogn; hvis Kirke er en Korskirke med Taarn, og kaldes ogsaa Vierslevkirke. Til dette Sogn hører Vigerslevbye; Margaards-Vandmølle; Ruebye; Lundsgaard og Søehuset; Rødskougaarde; Farstrup; Vierslev; Aagaarde; Moredgaarde; Strygerhuset; Moredvandmølle; Mourødbye; Ælverodsgaard; Smørvraad; Taagerød, paa hvis Byemark er en Kilde, som besøges St. Hansaften; store Traun; lille Traun; Amagerbye; Amagerskou; Sverupgaard; Sveruphuse; Sverupmølle; store Himmelstrup; Ulstrupgaard; Blesbierg; Munkehuus; Kiellebye; Hauløke, et Boel; Rønrøg, et Boel; Hiulskou; Sialdevad, et Boel; Nyekiøbing; Haugsted; Bydsmølle; Rødvadsmølle; Limkilde; Nellemose; Tverskoubye; Tverskoumølle; Katsegnehuse. Ved Landeveien til Odense ere nogle Steder, kaldet: Kom igien; Havgaard; Margaard, en anseelig Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 44 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 7 Skpr. 1 Fkr., Mølleskyld 8 Tdr.

4 282 Om Kongeriget Danmark Langesøe, en skiøn Herregaard, beliggende ved den Søe Langesøe; dens frie Hovedgaards-Taxt er 25 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 3 Tdr. 1 Skp. 1 Alb. Ved Gaarden er et got Stutterie, frugtbar Eiendom, got Fiskerie, i Særdeleshed af Karper i Søer og Damme. Skovene ere anseelige, med en Dyrehauge til Raa- og Daadyr. Godset bestaaer af 360 Tdr. Hartkorn, hvorpaa boer 72 Gaardmand, 2 Møllere og 62 Huusmænd. Til Gaarden er Birke-Ret, som holdes om Torsdagen. Ved Gaarden er anlagt et Teglværk. 4) Vøvlinge-Sogn er Annexet til Vigerslevkirke. Dertil hører Vøvlingebye, hvori er et Hospital for 4 Lemmer. Pølsgaard; Vedebye; Hedeboerne; Tevringe; Sadserup; Fuglebierglund; Kiøbeskou; Hestehaugen; Skaderød; Høved; Nyegaarde, paa Bøvlingeheede; Skoumøllen; Dyrebekhuse, Vedeleergaard; Siældenglad; lille Kiøbeskou; Trollisdal; Bangsgaard; Græverhuus; Ænemærket; Ælvedgaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 52 Tdr. 5 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 2 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. Ved Gaarden er et Teglværk og en Vandmølle. Rugaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 56 Tdr, 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 8 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb.. Mølleskyld 3 Tdr. Ved denne Gaard har tilforn været anseelige store Skove, men de ere nu ilde forhuggede og ødelagte, efterat det kongelige Ryttergods ved Auction Aar 1764 blev bortsolgt. En af Eierne solgte Godset fra Gaarden, og Gaarden med noget Hartkorn Aar Til den øvrige Jord blev bygt en Gaard ved en Busk, kaldet Ventetorn, imellem Odense og Middelfart, hvor det kongelige Herskab skifter Vogne, naar Høistsamme reiser igiennem Fyhn, og blev samme Gaard kaldet Ventelykkegaard. Ved Rugaard er en Vandmølle. 5) Æilbye-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Æilbye, Kiellebye og Æilbyelunde. 6) Meelbye-Sogn er Annexet til Æilbyekirke. Dertil hører Meelbye, Jullerupbye, Branstrup, Bekkegaarde. 7) Søndersøe-Sogn. Dertil hører Søndersøebye, Ørridslev, Veedbye, Segerup, Dalumgaard eller Dallundgaard, en skøn Herregaard med ypperligt Fiskerie, Skov og Bøndergods; dens frie Hovedgaards-Taxt er 53 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 2 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld

5 Om Kongeriget Danmark Td. 2 Skpr. Ved Gaarden er den store Dallunds-Søe, som er 1240 Alen lang og 558 Alen breed, hvori fanges adskillige Slags ferske Fiske. Ved Søndersøebye findes paa Marken sex Høie med Kiempebegravelser. Udi dette Sogn er et Hospital. 8) Guldbierg-Sogn, hvis Kirke ligger ude paa Marken paa en Bakke. Dertil hører Kaalhaugebye, som foruden Præstegaarden har 4 Gaarde, 1 Boel 3 Huse. Nordskou, har 3 Gaarde, 1 Boel. Revendrupbye, har 3 Gaarde, 1 Huus. Paa Revendrupbye-Mark er en Sundhedskilde, kaldet Snouskilde, som besøges St. Hansaften. Paa samme Mark ere to hedenske Begravelser, og en stor Steen med to Jernkiler. Smidstrupbye, som har foruden Degneboligen 4 Gaarde, 2 Huse. 9) Sandager-Sogn er Annexet til Guldbiergkirke. Til Sandagerkirke, som ogsaa ligger ude paa Marken, hører: Nørre-Æsterbølle, som har 13 Gaarde, 5 Boel og 11 Huse. Bøgelunde var en liden Bye, som nu er afbrudt. Sandager, en god Herregaard af høi Alder, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 40 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr., Skovskyld 1 Td. 2 Skpr. 3 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 8 Tdr. Gyldensteen, en prægtig Herregaard med Graver omkring, saa brede som en Søe; og er tillige den grevelige Residenz, thi Gaarden er med mere Gods, Aar 1720 erigeret til et Grevskab. Gaarden hedte fordum Ænggaard, men er nu Hovedgaarden i Lehngrevskabet Gyldensteen og et ypperligt Herresæde. Gaardens Hovedgaards- Taxt er 47 Tdr, 3 Fkr., Skovskyld 3 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb. Under Grevskabet er henlagt Øregaard, hvis frie Hartkorn er 53 Tdr. 3 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 18 Tdr. 1 Fkr. 2 Alb.; saa og Uggerslevgaard, med Hovedgaards-Taxt 53 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr., Skovskyld 1 Fkr. 1 Alb. Desforuden er Grevskabets frie eller privilegerede Bøndergods 292 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr., Frihedsgods 200 Tdr. 10) Særslev-Sogn; hvis Kirke er bygt af store fiirkantede Kampesteen, og i det høie Taarns Brandmuur paa Gavlen sidder en 24 Punds Kanonkugle indmuret. Baade Kirken og Præstegaarden ligger imellem Særslev- og Hammeløvbyer. Strax ved Kirken er Møekilde, som næsten er tilstoppet. Præstegaarden har tilforn ligget i Hammerslev; men da den Aar 1654

6 284 Om Kongeriget Danmark afbrændte, blev den forflyttet til Særslev. Til dette Sogn hører Særslevbye, som har 8 Gaarde. Kaasterslev, har 7 Gaarde og 4 Boel. Moderupbye, har 7 Gaarde. Moderupgaard. Svenstrup, har 5 Gaarde. Slagstrup, har 3 Gaarde. Askebye har 7 Gaarde. Hemmersløv, har 8 Gaarde. Sønder-Terbølle, har 6 Gaarde. Makerup, har 9 Gaarde, Toderup, har 5 Gaarde. Udi Særslevbye holdes Herredstinget. 11) Haarslev-Sogn; hvis Kirke er fordum kaldet Hottersleben, af den danske Konge Hotter. Til Sognet hører Haarslevbye, som har 18 Gaarde, 25 Huse. Nu er Præstegaarden opbygt ved Haarslevkirke, da den før laae i Faarsbølle, hvor den afbrændte Aar Ved Haarslevbye er en dyb Dal, hvor tilforn har været en Bek, som giorde baade Sogneskiel og Amtskiel. De øvrige Byer ere: Faarebølle, har 4 Gaarde, 2 Huse. Lykkesborg, een Gaard. Store Labøel, een Gaard. Lille Labøel, een Gaard. Labøel-Sam, een Gaard. Viernebye, har 8 Gaarde, eet Huus. een Gaard. Lykkegaard, een Gaard. Gambye, har 13 Gaarde, 8 Huse. Skousgaarde, har 7 Gaarde, eet Huus. Nyemark, har 3 Gaarde, 2 Huse. Hindevad, har 3 Gaarde, 6 Huse. Rønnemosegaard, een Gaard. Lille Rønnemose, een Gaard. Nellerød, een Gaard. Nellerødhuus, eet Huus. Store Paddesøe, een Gaard, 2 Huse. Lille Paddesøe, een Gaard. Leerbek, een Gaard. Laage, een Gaard, eet Huus. Skræderhuset, een Gaard. Muusbierg, een Gaard. Brisak, een Gaard, Stradsborg, een Gaard. Hessenkassel, eet Huus. Biørnsboe, een Gaard. Diget, to Gaarde. Æilskoubye, har 13 Gaarde, 13 Huse. Aagaardemølle, eet Huus Rakkelbroe, eet Huus. Lykersborg, har tilforn været et adeligt Herresæde, men er nu en Bondegaard. 12) Oure-Sogn eller Orte-Sogn er Annex til Brenderup-Kirke i Vends Herred. Dertil hører Orte- eller Ourebye; Skaastrup; Hugergaarde; Ørbeksbye; Øregaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards Taxt er 53 Tdr. 3 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 18 Tdr. 1 Fkr. 2 Alb. Den kaldes ogsaa Gabelslykke; men nu er Gaard og Gods lagt under Grevskabet Gyldensteen, Øregaardsmølle og Pikhuset. Dette Sogn blev Aar 1620 annekteret til Brenderup-Sogn. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 71

Om Kongeriget Danmark 71 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

134 Om Kongeriget Danmark

134 Om Kongeriget Danmark 134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Matr Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are

Matr Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are Matr. 1664 Øxendrup Sogn Kongl. May:ts Andpart tiender haafuer Welb: Handrich Lange i feste 2½ pund Rug 3½ pund Biug 30 skpr Are Kirchens Andpart tiender som giør wis Rigtighed for hoess Kirchens forsuar

Læs mere

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt. 127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Ko. May Andpart tiende Welbiurd. Christen Scheel haffre giffuen der aff til Odense hospitall

Ko. May Andpart tiende Welbiurd. Christen Scheel haffre giffuen der aff til Odense hospitall Matr. 1664 Herrested Sogn Ko. May Andpart tiende Welbiurd. Christen Scheel haffre giffuen der aff til Odense hospitall Kirchens Andpart haffur Welbem:te dend goed Mand til och er ligge wed Kongl. Mayts.

Læs mere

SWL. ffioidfiusgade / ca. 65 Malerier. R. Nielsen, Boldhusgade Nr. 1. (Telefon 1016). Mandagen den 2den Februar 1891, JW 7. Kl. 11 3.

SWL. ffioidfiusgade / ca. 65 Malerier. R. Nielsen, Boldhusgade Nr. 1. (Telefon 1016). Mandagen den 2den Februar 1891, JW 7. Kl. 11 3. SWL JW 7. Mandagen den 2den Februar 1891, Form. Kl. I I, bliver ved Auktion i ffioidfiusgade / bortsolgt efter Hr. Overretssagførør Em il S ch jø ttz s Rekvisition paa Grund af Likvidation en Samling af

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Cykelruter på Nordøen

Cykelruter på Nordøen Cykelruter på Nordøen Cykeltur på Nordøen Starter turen i Tranebjerg, køres nordpå mod Onsbjerg. Lige efter Tranebjerg på venstre hånd ligger Kongehøjen med et bronzerelief af Frederik VII, sat af samsinger

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Auction i boet efter gaardmand Niels Hansen Sønderøxe

Auction i boet efter gaardmand Niels Hansen Sønderøxe Foto vedr. betaling af regning for bekendtgørelse i Aalborg Stifttidende Auction i boet efter gaardmand Niels Hansen Sønderøxe Aar 1850 den 15. April blev en auctionret holden paa herredskontoret paa Skerpinggaard

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt.

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Degnene paa Mors. A. Nørre Herred. 2. FLADE-DRAABY. 6. Jørgen Pedersen Bierring. Degn 1767-98. Det er ofte vanskeligt at faa Rede paa, hvor Degnens Hjemsted har

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Degne og skoleholdere i Snedsted Af lærer ESPER LØNBORG, Snedsted

Degne og skoleholdere i Snedsted Af lærer ESPER LØNBORG, Snedsted Degne og skoleholdere i Snedsted Af lærer ESPER LØNBORG, Snedsted For de fleste mennesker er ordet degn synonymt med lærer. Det er dog kun delvis rigtigt, thi degneembeder kendes helt tilbage til middelalderen,

Læs mere

THURØ I FORTID OG NUTID

THURØ I FORTID OG NUTID THURØ I FORTID OG NUTID HISTORISKE OG STATISTISKE OPLYSNINGER OM ØEN THURØ SAMLET EFTER TRYKTE OG UTRYKTE KILDER I ANLEDNING AF HUN DREDAARSFESTEN FOR ØENS OVERGANG TIL SELVEJE AF T. M. MICHELSEN x SVENDBORG

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

De gamle fynske Gaarde

De gamle fynske Gaarde De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere