Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S"

Transkript

1 Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 Status for varebiler og partikelfiltre 8 Skift fra diesel til benzin 11 Downsizing 11 SUMMARY AND CONCLUSIONS 13 1 PROBLEMSTILLING REGULERING AF EMISSIONER FRA VAREBILER OG TAXAER 15 2 BESKATNING AF VAREBILER OG TAXAER REGISTRERINGSAFGIFT VÆGTAFGIFT/EJERAFGIFT/GRØN AFGIFT MOMS OG EKSTRABESKATNING VED ANVENDELSE AF VAREBIL TIL PRIVATKØRSEL OVERSIGT OVER BESKATNING AF VAREBILER 19 3 REGULERING OG INDFØRELSE AF MILJØZONER 22 4 HOLDNING I ERHVERVET TIL KØB OG BRUG AF VAREBILER OG TIL PARTIKELEMISSIONER BAGGRUND OG FORMÅL MED INTERVIEWUNDERSØGELSE OVERSIGT OVER RESULTATERNE FRA INTERVIEWENE Varebiler Taxier Interview med filterproducenter 29 5 POTENTIALER FOR REDUKTION AF PARTIKEL- EMISSIONER BESKRIVELSE AF SCENARIERNE BESKRIVELSE AF FORUDSÆTNINGERNE I SCENARIERNE Periode for indsatsen er 2004 til Hele landet Miljøzone i København 35 6 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER OPGØRELSE OG VÆRDISÆTNING AF EMISSIONER VÆRDISÆTNING AF OMKOSTNINGER VED SCENARIERNE DE ØKONOMISKE ANALYSER RENTABILITET AF PARTIKELFILTER FOR ÉN ENKELT BIL EFTER EURO GRÆNSEVÆRDI VURDERING AF PARTIKLERNES BETYDNING FOR DØDSFALD DE ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER 43 7 VURDERINGER FOR HELE LANDET I REDUKTION AF EMISSIONERNE HELE LANDET 45 3

4 7.2 SAMFUNDSØKONOMI FOR HELE LANDET ANTAL SPAREDE DØDSFALD HELE LANDET DE ERHVERVSMÆSSIGE KONSEKVENSER 53 8 VURDERINGER FOR KØBENHAVN I REDUKTION AF EMISSIONER KØBENHAVN SAMFUNDSØKONOMI I MILJØZONEN I KØBENHAVN ANTAL SPAREDE DØDSFALD PÅ GRUND AF MILJØZONEN I KØBENHAVN ERHVERVSØKONOMI VED MILJØZONE I KØBENHAVN 62 9 KONKLUSIONER INDLEDNING REGULERING AF VAREBILERS OG TAXIERS PARTIKEL- EMISSIONER RESULTATER AF INTERVIEWUNDERSØGELSEN MILJØMÆSSIGE OG SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING Sundhedseffekter og priser Scenarierne for Emissioner og samfundsøkonomi i 2012 hele landet Emissioner og samfundsøkonomi i 2012 miljøzone i København BEHOV FOR STØRRE VIDEN 73 LITTERATURLISTE 75 Bilag A EU grænseværdierne for personbiler, varebiler og lastbiler Bilag B Interviewundersøgelsen Bilag C Interviewramme 4

5 Forord Der er stigende opmærksomhed om partikelforurening fra dieselkøretøjer. Fokus har hidtil primært været på at reducere partikler fra lastbiler. I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling: Fælles Fremtid udvikling i balance fra 2002 fremhæves, at især luftforureningen med små partikler giver problemer i byerne. Regeringen vil derfor overveje, hvordan markedsorienterede instrumenter kan anvendes til at fremme salget af dieselvarebiler og personbiler med partikelfiltre. Trafikministeriet har i sommeren 2003 udarbejdet en partikelredegørelse om partikelemissionerne fra lastbiler. I følge partikelredegørelsen står varebilerne for den største del af partikelemissionen fra udstødning fra dieselbiler. For at skabe et første overordnet overblik over fordele og ulemper ved forskellige strategier til at reducere partikelemissionerne fra varebiler og taxier og de overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser heraf, har Miljøstyrelsen fået gennemført dette projekt. Projektet er gennemført af konsulentfirmaet TetraPlan af Johan Nielsen, Tim Gustav Weibel og Michael Henriques. Der har desuden været nedsat en følgegruppe til projektet med følgende deltagere: Birthe Busch Thomsen, Københavns Kommune, Miljøkontrollen Annette Kayser, Københavns Kommune, Vej og Park Niels Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Joel Nielsen, Skatteministeriet Ulrik Lopdrup, Trafikministeriet Bo Ekmann, Vejdirektoratet Lisbeth Strandmark, Miljøstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen Christian Lange Fogh, Miljøstyrelsen Pia Berring, Miljøstyrelsen (formand) 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Formål med undersøgelsen Dette projekt har til formål at belyse overordnede fordele og ulemper ved forskellige strategier til at reducere partikelemissionerne fra varebiler og taxier og de overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Som baggrund for denne vurdering beskrives EU s regulering af partikelemissioner fra varebiler og taxier, mulighederne for at påvirke emissionerne via særlige krav i miljøzoner samt de danske afgiftsregler for varebiler og taxier, idet de influerer på valg af køretøj. Der er desuden gennemført en interviewundersøgelse for at belyse, hvad der bestemmer virksomhedernes strategier for at anskaffe og bruge varebiler og taxier og deres holdninger til partikelemissioner. Der er i interviewundersøgelsen fokuseret på forholdene i bytrafikken. Der er desuden gennemført interviews med nogle producenter af partikelfiltre. Resultaterne af interviewundersøgelsen er indgået i tilrettelæggelsen af scenarierne, der er opstillet for at belyse de forskellige strategier. Der er endvidere gennemført en overordnet analyse af væsentlige fordele og ulemper for miljø, sundhed, virksomhedsøkonomi og samfundsøkonomi ved forskellige strategier til at begrænse partikelemissionen fra varebiler og taxa henholdsvis i hele landet og i en miljøzone i København. Udvikling i EURO grænseværdier Krav til emissioner fra køretøjer af en række stoffer, bl.a. partikler og NO x, reguleres via EURO grænseværdier. Der er over tiden sket en væsentlig skærpelse af EURO grænseværdierne for partikelemissioner. De ældre biler er væsentlige mere forurenende end de nye. Denne skærpelse fortsætter med EURO IV grænseværdierne. En regulering overfor de ældre biler, f.eks. via krav om partikelfilter, vil mindske den årlige forurening målt i masse fra disse væsentligt mere end en regulering af de nyere biler. Det er dog usikkert, om mængden af fine og ultrafine partikler falder lige så meget som partikelmassen ved skærpelse af grænseværdierne for partikelmassen. Der ventes stadig at gå flere år, før man kan måle og regulere antallet af fine og ultrafine partikler, som ville være en bedre indikator for de sundhedsmæssige effekter. Beskatning af biler Beskatningen af de enkelte biltyper og modeller har stor betydning for, hvilket køretøj den enkelte bruger køber. Beskatningen består først og fremmest af en registreringsafgift, en årlig afgift og en afgift på brændstof. Registreringsafgiften for varebiler under kg er på 95% af prisen over en bundgrænse, mens den som hovedregel er på 30% for varebiler over kg. Det betyder, at prisforskellen på varebiler over og under kg er langt mindre, end den ville have været ved et ensartet afgiftsniveau. Der købes derfor ret få små varebiler i Danmark. En del bilmodeller opvejes i Danmark, 7

8 så de kommer over kg totalvægt, og skal betale den lave registreringsafgiftssats. Taxier betaler 20% registreringsafgift af prisen over bundgrænsen, dvs. meget lavere afgift end personbiler. Taxier er desuden begunstiget af reglerne for frikørsel, som betyder, at de kan videresælges som personbiler uden at betale ekstra afgift efter 2-3 år. Taxierne udskiftes derfor normalt efter 2-3 år. De analyserede scenarier Der er opstillet en række scenarier for at belyse konsekvenserne af forskellige strategier for at reducere partikelemissionerne. Der er skelnet mellem scenarier for varebiler og taxier i hele landet, og for biler der kører i en miljøzone i København. Effekterne af at montere partikelfilter er vurderet. Da der på grund af EUregler ikke kan stilles krav om partikelfilter på alle biler i hele landet, er der for hele landet dog kun set på effekterne af at fremme montering af partikelfilter på nye varebiler. Effekten af at nye biler anvender benzin i stedet for diesel og af downsizing af nye varebiler er også belyst. Der er desuden vurderet en basissituation i 2003 og et forecast, dvs. en situation, hvor der ikke er foretaget nogen nye tiltag, som ikke allerede er besluttet. Status for varebiler og partikelfiltre Dieseldrevne varebiler (MPV og stationcars), der er magen til personbiler med partikelfiltre og som har samme motor, forventes også at kunne leveres monteret med partikelfiltre. På trods af at der ikke på nuværende tidspunkt er krav om partikelfiltre på personbiler, er de første personbiler med fabriksmonteret filtre kommet på markedet i Danmark fra Peugeot/Citroën. Desuden kan et betydeligt antal af de europæiske bilfabrikker tilbyde dieselpersonbiler med partikelfilter. Disse importeres dog ikke nødvendigvis som standard til Danmark. Det er dog næppe sandsynligt, at partikelfiltre bliver standardudstyr på alle modeller i Danmark. Der er flere producenter af partikelfiltre i Danmark og de har mange erfaringer med at eftermontere filtre på varebiler og lastbiler. Erfaringen med filtre er, at filtrene kan bruges til stort set alle varebiler. Bilerne må blot ikke være meget dårligt vedligeholdte, og det valgte filter skal passe til biltype og kørselsmønster. Producenterne angiver, at filtrene vil fjerne mindst 80% af partikerne for alle partikelstørrelser. To forskellige samfundsøkonomiske vurderinger Der gennemføres to forskellige samfundsøkonomiske analyser: For det første en partiel samfundsøkonomisk analyse for året 2012 og for det andet en analyse af konsekvenserne af at sætte filter på én enkelt ny bil. Der er opstillet to forskellige prisniveauer for montering og service af filtre: Et centralt skøn over priserne i dag og et fremtidigt skøn over priserne i en situation, når filterteknologien er mere udbredt. Analysen for 2012 viser de samfundsøkonomiske benefits og cost i 2012, når udviklingen i bilpark, trafik og emissionsnormer er fremskrevet. Den 8

9 illustrerer samfundsøkonomien for det enkelte år, men vil ikke illustrere den samlede samfundsøkonomi af et givent tiltag set over flere år. Den anden analyse for én enkelt bil viser, om det samfundsøkonomiske kan betale sig at sætte partikelfilter på én ny bil, afhængig af bilens EURO grænseværdi. Forudsætninger for beregningerne I de her gennemførte beregninger er anvendt EU s anbefalede priser for PM 2,5 opgjort som masse. Viser det sig på et senere tidspunkt, at de fine og ultrafine partikler har en større sundhedsfare end denne opgørelse antyder, eller at de fine og ultrafine partikler ikke reduceres lige så meget som partikelmassen ved overgang fra den ene til den næste EURO grænseværdi, vil beregningerne blive påvirket, så en reduktion af partikelemissionerne bliver mere samfundsøkonomisk rentabel. Er reduktionen i de fine og ultrafine partikler mindre, vil benefits ved at montere partikelfilter være større. Det ligger ikke inde for rammerne af dette projekt, at foreslå konkrete virkemidler til at realisere de forskellige strategier. Det betyder, at eventuelle administrative omkostninger, provenuændringer og ændringer i skatteforvridningstabet ikke er medregnet. Når man foreslår konkrete initiativer til at realisere strategierne, skal der suppleres med vurderinger og eventuelle beregninger af dette. De overordnede konklusioner kan for 2012 sammenfattes i tabel 1, som omfatter alle tiltag, og for den enkelte bil i tabel 2, som omfatter montering af partikelfiltre. Tabel 1 Oversigt over samfundsøkonomien i scenarierne 2012 Hele landet København Samfunds Scenario Samfunds Scenario - Økonomi - økonomi Varebiler Varebiler Filter nye biler Filter alle biler - Centralt skøn Negativ - Centralt skøn Negativ - Fremtidigt Negativ Positiv skøn - Fremtidigt skøn Benzin nye Positiv Positiv varebiler Benzin nye varebiler Nye varebiler Downsizing - Nye varebiler Downsizing - Taxier Taxier Filter alle taxier Filter alle taxier - Centralt skøn Negativ - Centralt skøn Positiv - Fremtidigt skøn Negativ - Fremtidigt skøn Positiv Filter nye taxier Filter nye taxier - Centralt skøn Negativ - Centralt skøn Positiv - Fremtidigt skøn Negativ - Fremtidigt skøn Positiv Benzin nye taxier Negativ Benzin nye taxier Positiv 9

10 Tabel 2 Er det samfundsøkonomisk rentabelt at montere partikelfilter på én ny bil, som kører i miljøzonen i København? Centralt skøn over omkostninger Fremtidigt skøn over omkostninger EURO III varebil Nej Ja EURO IV varebil Nej Nej EURO III taxi Ja Ja EURO IV taxi Nej Ja Partikelfiltre Med de forventede fremtidige priser er der et lille samfundsøkonomisk overskud i 2012 ved at montere partikelfiltre på varebilerne i København. Derimod kan det ikke betale sig at sætte partikelfilter på varebilerne med de forudsatte nuværende priser på filtre. Vurderingen er foretaget ud fra omkostningerne og benefits i året Det kan forventes, at priserne, der er forudsat for partikelfiltre i fremtiden, kan indfinde sig forholdsvis hurtigt, når der komme flere erfaringer med filtre. I beregningerne er ikke taget hensyn til, at benefits ved partikelfiltre er højere i årene før 2012, idet mængden af EURO I, II og III biler er større i årene før Desuden er kun taget hensyn til udgifterne til at montere og eventuelt udskifte partikelfiltre i Der er således ikke taget hensyn til omkostningerne ved at montere filtre på alle de varebiler, der er i Hvis varebilerne på et tidspunkt i fremtiden kan monteres med fabriksmonterede filtre til de priser, der er forudsat for taxier, bliver samfundsøkonomien bedre. Ses på den enkelte bil er det rentabelt at montere partikelfilter på EURO III varebiler, der kører i København, med det prisniveau, der er forudsat i fremtiden. Det er derimod ikke samfundsøkonomisk rentabelt at montere filtre på EURO III og IV varebiler i miljøzonen med de nuværende priser. De nyindregistrerede biler vil være omfattet af EURO III indtil 2006 for personbiler (taxier) og små varebiler og 2007 for større varebiler, hvor de erstattes af EURO IV biler. I forhold til taxier kan det ud fra beregningerne for 2012 betale sig at sætte partikelfilter på de taxier, som kører i København. Det vil formentlig af hensyn til erhvervet være mest hensigtsmæssigt kun at stille krav til nye taxier, da man derved undgår at påføre eksisterende taxier omkostninger og da betydningen for luftforureningen ved kun at stille krav til nye taxier vil være meget lille, da taxier udskiftes i løbet af 3 år. Ses på den enkelte bil er det med de nuværende priser rentabelt at installere filtre på EURO III taxier, der kører i miljøzonen i København. Med de fremtidige priser på filtre er det rentabelt at installere filter både på EURO III og EURO IV taxier. Analysen viser, at besluttes det at fremme partikelfilter på varebiler og taxier, er det hensigtsmæssigt at gøre det hurtigt, idet EURO II og III biler har en væsentlig større partikelemission end EURO IV biler. Det kan ikke betale sig samfundsøkonomiske at montere filter på varebiler og taxier, der kører i hele landet, hverken med de priser, der er i det centrale skøn eller når priserne for partikelfiltre i det fremtidige skøn har indfundet sig. Medvirkende hertil er, at den pris, der er sat på partikelemissioner fra EU s 10

11 side, er væsentlige lavere (omkring fire gange) for hele landet som gennemsnit end i Københavnsområdet. Skift fra diesel til benzin Et skift fra diesel til benzin kan ud fra beregningen for 2012 samfundsøkonomisk betale sig for varebiler i hele landet og i Hovedstaden, og for taxier i Hovedstaden. Imidlertid kan det ikke betale sig for varebilejere og taxivognmændene at skifte til benzin ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel, da brændstofafgifterne medfører, at diesel er væsentlig billigere end benzin. I de samfundsøkonomiske beregninger er produktionsprisen på brændstof inkl. den internationale nettofaktorafgift anvendt som beregningsgrundlag, dvs. brændstofafgiften indgår ikke i beregningerne. Downsizing I scenariet med downsizing af varebiler er kun vurderet en del af effekterne i de samfundsøkonomiske vurderinger, nemlig at emissionerne falder, og det er selvsagt samfundsøkonomisk positivt. Det er ikke vurderet, hvor meget billigere de mindre biler vil være, da det er meget vanskeligt at vurdere. Det er heller ikke vurderet, hvilke omkostninger der vil være for erhvervslivet ved at anvende mindre biler. Nogle virksomheder vil udelukkende have driftsbesparelser, andre vil skulle køre ekstra og nogle kan opleve en komfortnedgang. Men det er ikke muligt at sætte økonomi på disse forhold indenfor rammerne af dette projekt. Af interviewene fremgår det, at flere varebilejere finder, at den danske varebilpark er for stor, og at der dermed er et potentiale for at downsize varebiler. Betydning for antal dødsfald Antallet af dødsfald vil falde skønsmæssig med omkring 24 personer i 2012, hvis alle varebiler, der kører i miljøzonen i København, udstyres med partikelfilter, og med skønsmæssig 6 personer i 2012, hvis taxierne udstyres med partikelfilter. Antallet af dødsfald vil falde med skønsmæssig omkring 50 personer i 2012, hvis nye varebiler over hele landet udstyres med partikelfilter og 60 personer, hvis de nye varebiler overgår til benzin. Antallet af dødsfald vil falde med 8-10 personer i 2012, hvis scenarierne for taxier for hele landet gennemføres. De erhvervsøkonomiske konsekvenser Montering af partikelfiltre på varebiler og taxier vil mindske miljøbelastningen fra kørslen. Det kan have en stor betydning for virksomhedernes image. Imidlertid tyder interviewundersøgelsen på, at hverken kunderne i almindelighed eller de offentlige kunder, lægger særlig stor vægt på miljøbelastningen fra transporten i forbindelse med udbud og køb af ydelser. For taxierne kan kravet om partikelfilter gøres udgiftsneutralt for erhvervet, hvis taksterne øges, idet taksterne er centralt fastsatte og ens for alle. Analysen viser også, at et skift til benzin samfundsøkonomisk kan betale sig for varebiler både i hele landet og i Hovedstaden, og for taxier i Hovedstaden. Imidlertid kan det ikke betale sig for varebilejere og taxivognmænd at skifte ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel, da brændstofafgifterne medfører, at diesel er væsentlig billigere end benzin at bruge. Samtidig betragter både 11

12 varebilejere og taxivognmænd dieselbiler som teknisk bedre og som mere miljøvenlige end benzinbiler på grund af lavere C0 2 emissioner. Interviewundersøgelsen Der er foretaget interviews med de ansvarlige for bilparken i otte virksomheder, der ejer eller bruger varebiler, med to taxivognmænd og med tre filterproducenter. Alle varebilsfirmaerne har mere end 7 varebiler. Det afgørende ved valg af varebil er virksomhedens behov, herunder størrelse af varerum og chaufførens komfort. Men blandt de biler, der kan opfylde behovet, vælges i høj grad efter de samlede udgifter til bilen, herunder bilens købspris og brugtvognspris samt efter sædvane. De fleste af de interviewede opfatter deres virksomhed som meget miljøvenlig og finder, at når de anvender relativt nye biler, så kan de ikke gøre mere for miljøet. Yderligere krav må opfyldes ved at stille krav til bilproducenterne. Afgiftsomlægninger, hvor biler under kg betaler lidt lavere afgift end nu, vil ikke får ret mange til at købe mindre varebiler. Næsten alle de interviewede synes, at det er vigtigt at tage hensyn til miljøet, og de fleste finder det i orden, at der stilles krav om at nedbringe partikelforureningen. Men én spørger, om sundhedsfarerne ved partikler er tilstrækkeligt dokumenteret til, at det er rimeligt at pålægge virksomhederne så store udgifter til partikelfiltre. Mange af virksomhedernes kunder lægger stor vægt på, at miljøpåvirkningen fra selve det leverede produkt (rengøringsmidler, affaldsbortskaffelse mv.) er lille. Men de interviewede siger samstemmende, at miljøvenlig transport ikke spiller en stor rolle i kundernes heller ikke i kommunernes - kriterier ved køb af transportydelser. Det vigtigste ved valg af bilmodel til taxikørsel er, at bilen opfylder lovgivningens krav og at chaufføren kan køre i bilen 8-10 timer dagligt uden problemer. Bilen skal desuden være holdbar og der skal være en god service på bilen døgnet rundt. Gode biler er også afgørende for at tiltrække gode chauffører. Det betyder, at Mercedes er det foretrukne mærke, også selvom de er væsentlig dyrere end de fleste andre bilmærker. De interviewede opfatter sig som miljøvenlige og synes, at de tager maksimalt hensyn til miljøet, fordi de skifter til nye biler hvert 2-3 år. Men derudover spiller forureningen fra taxierne ikke nogen rolle for de interviewede eller for chaufførerne. Kunderne stiller ikke krav til miljøpåvirkningen fra transporten. Heller ikke kommunerne. De interviewede vognmænd er ikke afvisende overfor krav om partikelfilter i miljøzonen i København, men ordningen skal omfatte alle, og taksterne for taxierne skal sættes tilsvarende op eller der skal indføres andre tiltag som øger indtjeningen, f.eks. at taxierne må benytte busbanerne. 12

13 Summary and conclusions This project, Reduction of particle emissions from light duty vehicles and from taxies, analyses different strategies to reduce the particle emission, their effect for particle emissions, and the resulting cost for the society and for the companies. The project describes the EU regulation of emissions, the possibilities of reducing the emissions via special requirements in environmental zones and the Danish taxation of light duty vehicles. Further, the project includes interviews with owners of light duty vehicles and taxies and also with Danish producers of particle filters. The strategies analysed in the scenarios include: Promotion of particle filters Shift from diesel to gasoline and Downsizing The effects for particle emissions and for mortality are described. Further, the costs and benefits for the society and the cost for the companies are evaluated. The effects of the scenarios are analysed, both for initiatives implemented at a national level and for implementation in an environmental zone in the municipality of Copenhagen. The main results are that the socioeconomic benefits in the year 2012 are greater than the costs, if taxis and light duty vehicles have filters installed and if they are driving in the Copenhagen area. For light duty vehicles it is only profitable, if the prices of the filters fall to the price level that is expected in the future in the study. Further, the analysis shows that for light duty vehicles and taxies driving all over the country, the socioeconomic benefits achieved by installing particle filters are too small to cover the costs. The analysis shows that it is also profitable socio-economically to change from diesel to petrol for light duty vehicles and for taxies (except taxies driving nationally). The analysis is based on the producer prices including the general net tax level, while the specific taxes are not included. From the point of view of the companies it is not profitable to change to petrol, because of the tax on petrol. The study does not analyse specific instruments to implement the scenarios. When specific instruments are proposed, one must consider whether it is necessary to supplement the results in this report with additional analysis. 13

14 1 Problemstilling Der er stigende opmærksomhed om partikelforurening fra dieselkøretøjer. I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling: Fælles Fremtid udvikling i balance fra 2002 fremhæves, at især luftforureningen med små partikler giver problemer i byerne. Regeringen vil derfor overveje, hvordan partikelfiltre på lastbiler og busser kan fremmes og hvordan markedsorienterede instrumenter kan anvendes til at fremme salget af dieselvarebiler og personbiler med partikelfiltre. Ifølge Partikelredegørelsen fra Trafikministeriet 2003 står varebilerne for den største del af partikelemissionen fra udstødning fra dieselbiler. Desuden fremhæves, at Færdselsloven giver de enkelte kommuner mulighed for at styrke den lokale indsats for et bedre bymiljø, herunder mulighed for efter godkendelse fra Justitsministeriet at gennemføre forsøg med miljøzoner. Trafikministeriet har i sommeren 2003 udarbejdet en partikelredegørelse om partikelemissionerne fra lastbiler. Der er endvidere i forbindelse med forslag til finanslov 2004 afsat 15 mio kr årligt i støtte til montering af partikelfiltre i 2004 og Det forventes, at støtten primært vil gå til montering af filtre på lastvogne (primo 2004). Dette projekt har til formål at belyse overordnede fordele og ulemper ved forskellige strategier til at reducere partikelemissionerne fra varebiler og taxier og de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Som baggrund for denne vurdering beskrives først EU s regulering af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Desuden beskrives mulighederne for at påvirke emissionerne via særlige krav i miljøzoner samt de danske afgiftsregler for varebiler og taxier, idet de influerer på valg af køretøj. Som led i projektet er desuden gennemført en interviewundersøgelse for at belyse, hvad der bestemmer virksomhedernes strategier for at anskaffe og bruge varebiler og taxier og deres holdninger til partikelmissioner. Der er i interviewundersøgelsen fokuseret på forholdene i bytrafikken. Der er endvidere gennemført interview med nogle producenter af partikelfiltre. Resultaterne af interviewene har indgået i tilrettelæggelsen af scenarierne. Som en sidste del af projektet er gennemført en overordnet analyse af væsentlige fordele og ulemper for miljø, sundhed, virksomhedsøkonomi og samfundsøkonomi ved forskellige strategier til at begrænse partikelemissionen fra varebiler og taxa henholdsvis i hele landet og for en miljøzone i København. Det ligger ikke inde for rammerne af dette projekt, at foreslå konkrete virkemidler til at realisere de forskellige strategier. Det betyder, at eventuelle administrative omkostninger, provenuændringer og ændringer i skatteforvridningstabet ikke er medregnet. Når man foreslår konkrete initiativer til at realisere strategierne, skal der suppleres med vurderinger og eventuelle beregninger af dette. 14

15 1.1 Regulering af emissioner fra varebiler og taxaer Der er historisk sket et stort fald i emissionerne fra det enkelte køretøj. Dieselbilerne kører væsentligt længere end benzinbiler og udleder dermed væsentlig mindre CO 2 end en tilsvarende benzinbil. Udledningen af partikler og af kvælstofoxider (NO x ) er dog større fra dieselbiler. Krav til emissioner fra køretøjer af en række stoffer, bl.a. partikel- og NO x emissioner, reguleres via EURO normer. Der er forskellige grænseværdier for diesel- og benzinbiler. Benzinbilerne har efter de gældende grænseværdier på nuværende tidspunkt i modsætning til dieselbiler ikke nogen regulering af partikelemissionerne, idet traditionelle benzinbiler ikke har nogen væsentlig udledning af partikler, når det er massen af partikler, der måles. Det kan ikke udelukkes, at benzinbiler giver anledning til udledning af fine og ultrafine partikler, men bidraget skønnes at være væsentligt mindre end dieselbilernes. Der ventes stadig at gå flere år, før man kan måle og regulere antallet af partikler, som ville være en bedre indikator for de sundhedsmæssige effekter. EURO grænseværdierne fremgår af bilag 1, og er for partikler vist i nedenstående tabel. Tabel 1.1 EURO normer. Grænseværdier for partikler, dieselbiler Personbil og små Mindre varebil ( Større varebil (over Tunge Køretøjer varebiler (under kg) kg) kg) g/km g/kwh EURO 1 0,14 0,19 0,25 0,36/0,61 EURO 2 0,08/0,10 0,12/0,14 0,17/0,20 0,15/0,25 EURO 3 0,05 0,07 0,10 0,10/013 EURO 4 0,025 0,04 0,06 0,02 EURO ,02 Kilde: Bilag 1, EURO normer, med alle grænseværdier og årstal for ikrafttræden angivet. Der er over tiden sket en skærpelse af EURO grænseværdierne for partikelemissionerne. De ældre biler er således væsentlige mere forurenende end de nye. CO 2 emissioner, som er en anden vigtig parameter i bilernes forurening, er ikke reguleret via EURO normerne. Men der er indgået en aftale med bilindustrien at øge den gennemsnitlige energieffektivitet og dermed reducere CO 2 emissionerne pr km fra personbiler. Da dieselbiler har en væsentlig bedre brændstoføkonomi end benzinbiler har det, sammen med blandt andet afgiftsstrukturen, betydet, at der er sket et skift fra benzin- mod dieselbiler. De varebiler (MPV og stationcars), der er magen til personbiler med filtre og har samme motor, vil hyppigt også at kunne købes med partikelfiltre. På trods af at der ikke på nuværende tidspunkt er krav om partikelfiltre på personbiler, har der været personbiler med fabriksmonteret filtre på markedet i Danmark fra Peugeot/Citroën i en årrække. Desuden kan et betydeligt antal 15

16 16 af de europæiske bilfabrikker tilbyde dieselpersonbiler med partikelfilter. Disse importeres dog ikke nødvendigvis som standard til Danmark. Da fabrikkerne generelt ikke har sammenlignelige modeller med og uden filtre, er det ikke muligt at sige, hvad merprisen ved fabriksmonteret filter er. Det forventes, at mange af de øvrige bilfabrikker snart vil præsentere personbiler med partikelfiltre. Det er dog næppe sandsynligt, at partikelfiltre bliver standardudstyr på alle modeller.

17 2 Beskatning af varebiler og taxaer Formålet med dette afsnit er at beskrive beskatningen af varebiler og taxier, da den har stor betydning for varebilejernes og taxivognmændenes valg af mærke, type, størrelse af motor og brændstofforbrug, og dermed for forureningen fra køretøjerne. Afgifterne er sammensat af en række forskellige dele: En registreringsafgift, en årlig afgift og en afgift på benzin/diesel. I det følgende beskrives afgiftsforholdene for varebiler og taxier. Afgifterne for personbiler og lastvogne beskrives også kort, idet de har betydning for valg mellem varebil og de øvrige biltyper. Kilderne er primært Skatteministeriets webside og Omlægning af registreringsafgiften, Skatteministeriet Satserne for 2003 er angivet, idet der er set bort fra tillæg/fradrag for sikkerhedsudstyr. 2.1 Registreringsafgift Varebiler Køretøjer under kg og visse køretøjer kg totalvægt De køretøjer mellem 2 og kg som skal betale afgiften nedenfor er køretøjer der ikke som hovedformål er indrettet til godstransport. Det vil i praksis sige biler, der findes i samme udgave som personbil, først og fremmest stationcars. 0 kr af de første kr i 2003 (ændret til pr 1/1 2004) og 95% af resten af prisen. Andre køretøjer mellem 2 og kg totalvægt, dvs. typiske varebiler og små lastvogne 0 kr af første kr og 30 % af resten af prisen. For køretøjer over kg totalvægt kan afgiften dog maksimalt udgøre kr. Beskatningen af varebiler er således væsentlig lavere, hvis bilens totalvægt er over kg. Det betyder i praksis, at de fleste varebiler er over denne grænse, og at en række varebilmodeller opvejes, så der kun skal betales den lave afgift. Taxier 0% af første kr og 20% af resten af prisen. Afgørende for økonomien i taxikørsel er, at vognene kan frikøres, dvs. at de kan omregistreres fra erhvervsmæssig taxikørsel til privat anvendelse uden at der skal betales tillægsafgift af køretøjet. Taxier betragtes som frikørte, såfremt de kørt i mindst 3 år og har kørt mindst km, eller har kørt i mindst 2 år og kørt mindst km. 17

18 Personbiler 105% af de første kr i 2003 (ændret til kr pr 1/1 2004) og 180% af resten af prisen. Derudover betales moms af prisen. Lastbiler over kg totalvægt Der betales ikke registreringsafgift af lastbiler med en totalvægt på 4 tons og derover. 2.2 Vægtafgift/ejerafgift/grøn afgift Varebiler En lille varebil med en totalvægt på mellem og kg, der kører på diesel, betaler kr i vægtafgift og 710 kr i udligningsafgift, dvs. i alt 2520 kr årligt. For en større dieselvarebil (2.500 og kg) betales kr i vægtafgift og 1010 kr i udligningsafgift, dvs. i alt kr årligt. Efter de gældende regler gives der et fradrag i vægtafgiften for varebiler, der opfylder EURO4-grænseværdien før tid. Fradraget er på 100 kr. for varebiler under kg, 200 kr. for varebiler mellem og kg, 350 kr. for varebiler mellem og kg og 450 kr. for varebiler mellem og kg. Fradraget bortfalder, når EURO4-grænseværdierne bliver obligatoriske. Taxier Taxier er fritaget fra vægtafgift/grøn ejerafgift, men betaler en udligningsafgift ved kørsel på dieselbrændstof. For taxier, der er indregistreret efter Lov om grøn ejerafgift, betales en udligningsafgift på det dobbelte af udligningsafgiften for personbiler. For en Taxi, der kører 15,9 km/l, er udligningsafgiften f.eks kr årligt. Personbiler For nye personbiler indregistreret efter 1. juli 1997 betales grøn ejerafgift, bestemt ud fra bilens energiforbrug og om den bruger diesel eller benzin. Biler indregistreret før denne dato betaler vægtafgift. Den grønne ejerafgift varierer kraftigt efter energiforbrug. For personbiler, der bruger benzin, fra 520 kr pr. år, for personbiler der kører mindst 20 km/l til kr for biler, der kører under 4.5 km/l. For dieselbiler er afgiften 160 kr pr. år for biler, der kører mere end 32,1 km/l, mens den for biler med et energiforbrug svarende til under 5.1 km/l er kr. Der er desuden fastsat en såkaldt udligningsafgift for person- og varebiler, der betaler vægtafgift. Den udligner afgiftsforskellen mellem benzin og diesel. 2.3 Moms og ekstrabeskatning ved anvendelse af varebil til privatkørsel Moms Momsen af varebiler, der anvendes af erhvervsvirksomheder, kan modregnes i øvrige moms (afløftes). Varebiler, der alene anvendes til erhvervskørsel er ikke pålagt moms af salgsprisen, mens varebiler der anvendes til privat kørsel eller til blandet kørsel, er pålagt moms. Tillægsafgift ved privat benyttelse 18

19 Registreringsa fgift Bundgrænse Procent af Rest Årlig afgift Benzinkøretøjer Diesel- Køretøjer Frikørsel af taxier 2) Tillægsafgift ved privat benyttelse Varebiler pålægges desuden en tillægsafgift, hvis de anvendes til privat kørsel. Anvendes køretøjet udelukkende til privat brug (hvor der også er betalt moms af bilen), forøges vægtafgiften med 900 kr pr. år, såfremt der er tale om køretøjer på under kg totalvægt og med kr pr. år (over kg). Den meget store forskel i afgiften afhængig af vægtklasse er bl.a. udtryk for de tilsvarende forskelle i registreringsafgift, der for private gør det attraktivt at anvende relativ store (tunge) biler på gule plader til privatkørsel. Hvis bilen anvendes til blandet privat og erhvervskørsel, udgør afgiften 50 % af ovennævnte beløb. 2.4 Oversigt over beskatning af varebiler Tabel 2,1 Oversigt over registreringsafgift og årlig beskatning af varebiler sammenlignet med personbiler og lastbiler (afgifter 2003) Varebil under kg + visse andre 1) Varebiler og små lastbiler kg Taxier Personbil Lastbil over kg 0 kr af første kr 95% af resten Vægtafgift: bil f.eks kg kr kr + udlignings afgift 710 kr 0 kr af første kr 30% af resten Vægtafgift: bil f.eks kg kr kr + udligningsafgift 890 kr 900 kr kr 0 kr af første kr 105% af første kr 20% af resten 180% af resten Betaler ikke årlig afgift Betaler udligningsafgift (det dobbelte af afgiften for personbiler) Mindst 2 år og kørt km Mindst 3 år og kørt km Grøn ejerafgift afhængig af benzinforbrug Grøn ejerafgift og udligningsaf gift afhængig af dieselforbrug Ingen afgift Vægtafgift Anm. Nogle af afgiftsgrænserne er ændret pr 1/ ) Køretøjer mellem 2 og kg, der ikke som hovedformål er indrettet til godstransport, den såkaldte stationcar regel. 2) Betyder, at taxien kan omregistreres til privatkørsel uden registreringsafgift 19

20 På grund af de meget forskellige beskatningsregler for forskellige biltyper, kan der for den enkelte bruger være store forskel på de økonomiske konsekvenser af valg af modeller, der anvender henholdsvis benzin og diesel og ved valg af indregistrering på henholdsvis hvide og gule plader. Registreringsafgiften betyder, at varebiler under kg totalvægt bliver relativt dyrere i køb end større varebiler, set i forhold til et ensartet afgiftsniveau. Virksomhederne i Danmark køber derfor generelt tungere varebiler. I den efterfølgende tabel gives tre eksempler på driftsudgiften til henholdsvis en benzin- og dieselbil. Der er tale om personbiltyper, som også fås som varebiler. De giver et eksempel på størrelser, der vil kunne op- eller downsizes imellem. Benzin- og dieselbilerne er ikke helt identiske i forhold til motorstørrelse. Tabel 2.2 Eksempel på udgift til person og varebiler biler, hvor benzin og dieselmodellen kan substituere hinanden (afgifter 2003) Model Brændstof Citroën C8 2,0i 16V Citroën C8 2,2 HDI Citroën Xsara Picasso 1,8i 16V Citroën Xsara Picasso 2,0 HDI Citroën Belingo 1,6i 16V Citroën Belingo 2,0 HDI Brændstof udgift ved km Grøn Ejerafgift for personbiler Udgift brændstof og grøn ejerafgift Skønnet vægtafgift og udlignings -afgift Skønnet udgift brændstof, vægtafgift og udlign. Afgift 1) Personbil Varebil Km/l Kr Kr Kr kr kr Benzin Vægt , Diesel ,5 Benzin 13,0 Diesel 18,2 Benzin 13,5 Diesel 17, Vægt Udlign Vægt Vægt Udlign Vægt Vægt Udlign ) Brændstofforbrug og vægt skønnet ud fra personbilmodellen Anm: Forudsat at benzin- og dieselmodellen motormæssigt svarer nogenlunde til hinanden og beregningsteknisk, at person- og varebilen kører lige langt på literen. Kilde: Færdselsstyrelsen: Hvor langt på literen 2003 samt Omlægning af registreringsafgiften, Skatteministeriet Varebiler 20

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. marts 2009 af transportministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 205 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0035 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\7737\Dokumenter\7737.fm 21-4-9 13:21 k7 KFR Lovforslag nr. L 2 Folketinget 28-9 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0035 Den 20. marts 2009 Udkast Forslag til Lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov nr. 1337 af 19. december 2008

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Link til lovbekendtgørelsen mv. i Retsinformation (åbner i nyt vindue) Se også Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.4

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Center for Grøn Transport Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Den 25. august 2009 blev der indført energi- og miljøkrav til taxier jf. bekendtgørelse

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. Energikrav [km/l] Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780268 Fax 7262 6790 pda@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven

Læs mere

Assens Kommunes. bilpolitik

Assens Kommunes. bilpolitik Assens Kommunes bilpolitik Assens Kommunes bilpolitik 1. Indledning og grundlag for bilpolitikken Assens Kommune benytter en større mængde køretøjer i forbindelse med levering af service og indsatser til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere