Innovation af social praksis i samspil med borgerne. Broer til borgerinddragelse,
|
|
- Pernille Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Innovation af social praksis i samspil med borgerne Om organisatoriske rammer, professionelle paradokser og co-production, når borgeren står i centrum for egen sag. Broer til borgerinddragelse, Linda Lundgaard Andersen, Professor, phd Center for Socialt Entreprenørskab Roskilde Universitet lla@ruc.dk
2 Indhold Tegne et landskab for tidens fokus på (social) velfærdsinnovation Trække tråde bagud og fremad: styringsparadigmer og hvordan de forandrer sig og dog gentager sig Belyse det aktuelle fokus på velfærdsinnovation gennem et patchwork af borgerinddragelse, samskabelse, social innovation og socialt entreprenørskab - definitioner og eksempler Skitsere potentialer, paradokser, udfordringer og faldgruber 2
3 Forskellige stemmer om udviklinger og retninger Ole Pass, oktober 2013 Nu skal borgerne inddrage sagsbehandlerne og anerkendes som eksperter i eget liv. Det er budskabet fra formand Ole Pass på social- og beskæftigelseschefernes årsmøde i København. Socialcheferne erkender, at socialkrisen skal tages alvorligt og kritiserer de seneste reformer. Efter i mange år, med rette at have arbejdet hårdt for at inddrage borgerne er tiden moden til at ændre kurs 180 grader og i stedet udvikle metoder til, hvorledes borgerne bedst inddrager os, når de har et problem eller en opgave, de ønsker løst. Vi skal gøre os tilgængelige fysisk, men frem for alt også mentalt og for alvor acceptere borgeren som eksperten og herren i eget liv. 3
4 Johs Berthelsen, formand Frivillig Forum: Hvilken kærlig kommune, november 2013 Her skal ikke siges et ondt ord om den nye trend på ældreområdet, rehabilitering. Under de rette realistiske betingelser er dette et udmærket koncept. Men det er dybt krænkende, når kommunen hævder, at man dermed også er blevet leverandør af kærlighed og frihed til borgerne. Vi er her vidne til en kontraktliggørelse af svage borgere, som under kommunens nåde, hvis de accepterer at være selvhjulpne trods alder og handicaps, får bevilget deres frihed. [ ] Svaghed bliver hermed et implicit begreb og ikke et åbent begreb. Det er ikke noget vi taler om, for selvfølgelig kan vi alle rehabiliteres til at blive stærke selvfungerende mennesker, og selvfølgelig kan vi alle komme i arbejde, hvis vi bare tager os sammen. 4
5 Og selvfølgelig står vi overfor fællesskabets og den kærlige kommunes dom, hvis vi ikke er stærke. Så skal den kærlige kommune have lov til at overvåge os, straffe os og hjælpe os tilbage på den fælles vej mod succes og skønhed, som det hedder i Aarhus. [ ] Konceptet Kærlig Kommune er et skræmmende udtryk for, hvordan de toneangivende kræfter i det danske samfund i form af embedsmænd og politikere i staten, kommunerne, erhvervslivets interesseorganisationer og fonde, Mandag Morgen og Frivilligrådet forsøger at indskrive en ulighedsskabende økonomisk politik i et idealiseret og forskruet skønmaleri. Et skønmaleri, som ser stort på samfundets hidtidige spilfordeling af de demokratiske kræfter mellem det offentlige, markedet og civilsamfundet. Nu hedder det samskabelse og vi sidder alle i samme båd, men hvor sejler vi hen. 5
6 "Dette arbejde har gjort en stor forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde særlige evner, men det var svært for mig at finde en måde at anvende dem på. Dette arbejde har været godt for mit selvværd." Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE 6
7 Hvorfor er social innovation nødvendigt? Et omskifteligt moderne samfund: videns- og informationssamfund Global og lokal konkurrencesituation med fokus på menneskelige ressourcer Velfærdsstat under pres: økonomiens dominans? Hårdnakkede sociale og dermed samfundsmæssige - problemer som er vanskelige at løse Nye partnerskaber og nye tværfaglige samarbejder Nye opfattelser af brugere/borgere/professionelle med empowerment, aktiv deltagelse og medskabelse Nye professionelle, nye kvalifikationer - måske skabelse af nye professions-profiler og nyt faglige fundament 7
8 Det innovative Danmark Den danske andelsbevægelse Sygekasserne Selvejende institutioner Forsøgs- og udviklingstraditionen 8
9 Styringsparadigmer Praksisformer Professionelle Selvforvaltning, rammestyring og decentralisering Moderniseringsprogrammer Forsøgs og udviklingskultur - særlig dansk innovationspraksis Rammestyring Konkurrence og salg Markedsgørelse Arbejdspladsdemokrati Følgeevalueringer 1000 blomster blomstrer Forandring og udvikling Nye samarbejdsformer Fra forsøg til best practice Fagprofessionel Hjælp til selvhjælp Bruger og personale demokrati Kontrakt-faglighed Nye konstellationer Eksperimentkultur Ad hoc og projektkultur Professioner i udvikling men stadig fagprofessioner Socialt entreprenørskab Social innovation Sociale virksomheder Partnerskaber Co-production Kontrakt-aftaler Dokumentation Ligeværd Netværksarbejder Multiple fagligheder og tværfagligt samarbejde Social innovation 9
10 Sociale virksomheder Eksempler Hus Forbi, som skaffer hjemløse en indtægtskilde Baisikeli, sætter cykler i stand med hjælp fra ledige Specialisterne, som skaber job til mennesker med autisme Roskilde Festival med kulturelle aktiviteter og et stort netværk af frivillige med socialt overskudsformål Allehånde et cateringfirma med døve kokke og køkkenmedhjælpere Cafe Kaffegal med økologisk cafe, frivillige og psykisk sårbare borgere som ansatte Place de Bleu med indvandrere og flygtninge som designer og syr 10 ROSKILDE UNIVERSITET
11 Socialt entreprenørskab Skabelsen af en social værdi integration, højnelse af institutionel kapacitet, social kapital, empowerment, boligsocial indsats, fattigdomsbekæmpelse ved hjælp af innovation ny tilgang til det sociale problem med det civile samfund som privilegeret deltager frivillige foreninger og NGO er som (ofte) har en økonomisk betydning for deltagerne, lokalsamfundet, samfundet Lundgaard Andersen og Hulgård
12 Eksempel-katalog Allehånde er et cateringfirma, der leverer mad af høj kvalitet til frokostordninger, konferencer og møder. De prioriterer at ansætte og uddanne unge døve til en fremtid inden for den gastronomiske verden. Allehåndes eksistensberettigelse er det gode måltid - men de vil også kunne fortælle en historie om socialt ansvar og mennesker med døvhed, som med Allehånde får nye muligheder. Igennem hele mit arbejdsliv har jeg altid præsteret bedst, når hjertet er med det er der masser af muligheder for med socialøkonomisk virksomhed. Henrik Riber, Allehånde Køkken Allehånde er med til at forme min fremtid. Her kan jeg få en uddannelse og arbejdsmuligheder på en måde, som ellers ikke findes. Og så har vi det godt sammen jeg får lov til en masse. Magnus Madsen, kokkeelev i Allehånde Køkken 12
13 Muhabet Muhabet er et værested for psykisk syge og traumatiserede flygtninge og indvandrere, hvor de kan komme og være en del af et fællesskab og få opmærksomhed, aner Muhabet er et supplement til det offentlige system. Vi tilbyder ikke medicinsk behandling, men vi giver de psykisk syge indvandrere et sted, hvor de kan dulme deres ensomhed og genfinde respekten for sig selv, Najib Hadar, stifter af Muhabet Samarbejdet med virksomhederne er også en måde at skabe opmærksomhed omkring psykiske syge indvandrere. Samtidig er det et pust ude virkeligheden, når slagteren kommer med kød. At de lokale forretninger har lyst til at samarbejde med os, får desuden gæsterne til at føle sig som en del af samfundet. Når maven er mæt, synger hovedet. Gæst 13
14 Baisekeli Baisikeli sender brugte danske kvalitetcykler til Afrika hvor de skal renoveres, sælges og hvor overskuddet danner grundlaget for udviklingen af en bæredygtig cykelindstri i Afrika. Baisikeli er et moderne udviklingsprojekt, der tager afsæt i en forretningsfilosofi som socialøkonomi. I stedet for at betragte profit som et helligt mål og kunder som noget, der skal kapres, ser vi vores kunder som et led i en bæredygtig proces, der forbedrer levestandarden for alle involverede parter. Én af fordelene for Baisikeli ved at være en socialøkonomisk virksomhed er, at store virksomheder har engageret sig i projektet fra første øjeblik. Vores historie giver dem inspiration og ny energi. Deres engagement har givet os netværk samt tilført vores virksomhed nye elementer, der i sidste ende betyder en større social effekt Henrik Smedgaard Mordensen og Niels Bonefeld 14
15 Specialisterne IT-virksomheden SPECIALISTERNE er igennem mere end fire år blevet kendt som det første firma i verden, der anvender autismens karaktertræk positivt til løsning af værdifulde opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår. "Der er en enorm social effekt på vore medarbejdere, som for første gang bliver kendt for hvad de er gode til. De får en løn, så de kan få et liv med lejlighed, bil mv. Det smitter også af på deres forældre, som for første gang ikke behøver kæmpe på deres børns vegne." Thorkil Sonne, stifter af SPECIALISTERNE "Dette arbejde har gjort en stor forskel for mig. Jeg har altid vidst, at jeg havde særlige evner, men det var svært for mig at finde en måde at anvende dem på. Dette arbejde har været godt for mit selvværd." Torben Sørensen, medarbejder, SPECIALISTERNE 15
16 Tv-glad TV-Glad - verdens første TV-station for udviklingshæmmede. De fleste udviklingshæmmede kan ikke læse og skrive, men via TV- Glad kan udviklingshæmmede komme til orde og være i dialog med hinanden og omverdenen. At kunne ytre sig om hverdagen og fortælle historier er afgørende for selverkendelse og identitet. Det er vigtigt at udviklingshæmmede får mod til at sige deres mening og skabe kontakt til mennesker udenfor deres eget miljø. TV-Glad, verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede, er en virksomhed i Danmark med ca. 130 medarbejdere fordelt på 6 TV-Glad afdelinger i Danmark. TV-Glad producerer og sender 1/2 times tv hver dag. 16
17 Entreprenørskab Fransk: at gøre noget en person som er aktiv, som får noget fra hånden Social forandring et ændringsperspektiv change agent Forfølgelsen af mulighed / opportunity uden for de ressourcer man har kontrol over Turde løbe en risiko Entreprenør-organisationen fokuserer på muligheder, ikke ressourcer Richard Swedberg, Stockholm University; James Austin, Harvard Busniness School 17
18 Lærings- og kompetenceprofil Etablerer ligeværdige og aktivt deltagende arenaer Et lærings- og erfaringsmættet miljø fokuseret på aktivitet og skabelse at gøre noget Trinvis læring i samspil med fuldt ejerskab Ledelse som er motiverende, skaber medindflydelse, er netværksorienteret og rollemodeller Positioner under transformation: fra udsat til med-ejerskab fra ideer til realiseringer af produkter og produktion fra passivitet til aktiv medskabende fra klassisk professionel til co-production 18
19 Social innovation Social Innovation referer til nye strategier, begreber, ideer og organisationer som opfylder sociale behov fra arbejdsliv og dets betingelser til uddannelse til community work og sundhed som udvider og styrker det civile samfund
20 Forståelser af innovation inkrementel og radikal innovation connected difference Theory åben innovation Inkrementel innovation = Små forbedringer som ikke ændrer ved produktionsmåder Radikal innovation = etablerer en anden og mere gennemgribende produktionsmåde og system 3 dimensioner 1/ nye initiativer og handlemåder ved at udvikle nye kombinationer af eksisterende praksiselementer 2/ radikale nyskabelser som går på tværs af sektorer og etableres i tværfaglige samarbejder 3/skabe sociale sammenhænge mellem tidligere isolerede mennesker og grupper, som kan gøre en markant forskel og samtidig evner fortsat at skabe fornyelse Åben innovation er bruger-orienteret demokratisk innovation, hvor brugerne defineres som (for)brugere enkeltvis eller i grupper eller virksomheder som (for)bruger produktet eller serviceydelsen. Åbne innovationsprocesser har et demokratisk overskud: er bottom-up åben distribueret innovation kritisk udfordrende den dominerende sociale arbejdsdeling og magtstrukturer. Schumpeter, 2001 Geoff Mulgan, 2007 Eric Von Hippel,
21 Co-production i velfærdsydelser Praksis og forskning har i for høj grad ignoreret, hvordan offentlige ansatte og deres rutiner øver direkte indflydelse på borgernes daglige liv Nødvendigt og vigtigt at belyse borgeres muligheder for at have indflydelse og påvirke beslutninger samt belyse det civile samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for borgernes interesser Coproduction betyder = samskabelse som er et ligeværdigt samarbejde om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsydelser altså en samlet kæde eller cirkelbevægelse som kan gentages uendeligt Viktor Pestoff 21
22 Glasloft og NPG Der er et glas loft for borgerdeltagelse og borgerinddragelse I offentlig service som begrænser borgernes rolle til at være passive, kravstillende og utilfredse men kan omvendt ikke beslutte eller tage medansvar for at tilrettelægge og udføre offentlige politikker Matcher New Public Governance, som kan oversættes til dansk med offentlige styringsredskaber - et styringsredskab baseret på tæt samarbejde mellem forvaltninger, interessenter og borgere. Afløser tidligere styringsredskaber fra 1980 erne primært fokuseret på kvaliteten i de offentlige ydelser pga problemer med at indfri formål og forventninger til offentlige serviceydelser - særligt hårdnakkede problemkomplekser som de offentlige tilbud ikke har været i stand til at udbedre 22
23 NPG er de måder hvorpå interessenter -- forskellige borgergrupper, professionelle, offentlige myndigheder, private virksomheder -- spiller sammen for at få indflydelse på resultaterne af de offentlige politikker Ideelt set bør public governance udvikles til en god ledelsespraksis ( good governance ) ved at den offentlige styring og ledelse gennemføres som forhandlingsprocesser, hvor alle interessenter (de førnævnte grupperinger) indenfor et politisk reguleret område forhandler om formål, udbytte og ledelsesmåder og som herefter regelmæssigt evalueres af de involverede partnere. Bovaird & Löffler,
24 Organisering af coproduction 3 slags organiseringsmåder: Offentligt organiseret Frivilligt/civilsamfundsorgansiseret Og et mix af disse co-production er et mix af aktiviteter med offentlige velfærdsydere og borgere som bidrager til at levere offentlige ydelser. Den første gruppe involveres som professionelle or stabile producers, mens borger production baseres på frivillige indsatser af individuelle eller grupper for at øge kvalitet og/eller kvantitet af den service de forbruger 24
25 Konklusioner og udfordringer Top-down må ikke dominere bottom-up skab rammer for men tag ikke over et balanceret samspil Risikovillighed: dæmpe urealistiske succeskriterier Det tager mindst 10 år at opnå tilstrækkelige modningsprocesser i interorganisatoriske netværk (Seemann, 1996) Bevæge sig væk fra forsøgstankegangen, giv tid, mere end 3 år og skab en eksperimenterende borgerligeværd, evaluerings- og entreprenørskabskultur Partnerskaber i stedet for NPM og økonomifiksering coproduction nye demokratiske og medskabende styringsformer Udvikle og støtte nye organiserings- og virksomhedstyper og samarbejdsformer i hybrider eller med ressource-mix
26 Referencer Hulgård, L (2008) Sociale entreprenører en kritisk indføring. Hans Reitzels Forlag Mulgan, Geoff (2007) Social Innovation. Skull Centre for Social Entrepreneurship, Said Business School, Oxford. Working Paper Austin, J., Howard, S. & Wei-Skillern, J. (2003) Social Entrepreneurship and Commercial Entrepreneurship: Same, Different, or Both? Working Paper 28. Social Enterprise Series, Division of Research. Harvard Business School. Lundgaard Andersen, L., Hulgård, L., & Bisballe, L. (2008). Socialt entreprenørskab i Danmark: et aktuelt signalement. I Lundgaard Andersen, L., & Hulgård, L. (red.). Socialt entreprenørskab - et aktuelt signalement: CSE årsrapport 2008 (s. 7-26). Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Hulgård, Lars og Andersen Lundgaard, Linda (2012) Socialt entreprenørskab velfærdsafvikling eller arenaer for solidaritet? I Dansk Sociologi, 4/23. København: Dansk Sociologforening, s Andersen, Linda Lundgaard (2012). Læringsarenaer i menneskearbejdet. Forførende retorik, ambivalente aktører og neoliberal nøjsomhed. I Social Kritik, nr.131, p
27 Hulgård, Lars & Andersen og Linda Lundgaard (2009). Socialt entreprenørskab i Danmark status CSE Publications 06:09. Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet. 33 p. Andersen, Lundgaard L (2011) Frivillighed og social innovation i sundhedsfremmeaktiviteter i Sundhedsfremme i samfunds- og hverdagslivsperspektiv, Betina Dybbroe, Birgit Land, Steen Baagøe Nielsen (red.) København: Akademisk Forlag, s Andersen, Lundgaard L., Fæster, M. & Rosenberg (2010) På vej mod nye horisonter. Tidsskriftet Vera, s Lundgaard Andersen, L., Hulgård, L. (2010) Socialt entreprenørskab - fyrtårne og kuldsejlede projekter I Socialt entreprenørskab.(red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s Hulgård, Lars, Lundgaard Andersen, Linda (2010) Socialt entreprenørskab i tal og tale: Danmark anno I: Socialt entreprenørskab. (red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s
Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi
Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereFrivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.
Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber Masterclass: Fokus på konsulentrollen Linda Lundgaard, phd, professor 6.september 2017 I denne masterclass sætter vi fokus på konsulentrollen, som belyses
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereVærdiskabelse i et regionalt perspektiv
Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling
Læs mereHvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra
Læs mereDen socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst
Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi
Læs mereSocialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk
Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereDet socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder
Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSamskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereog den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse
kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereog den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse
kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereROSKILDE UNIVERSITETSCENTER
Hvordan (og hvorfor) kan civilsamfundets organisationer - fx i form af socialøkonomiske virksomheder medvirke til at udvikle fremtidens velfærdssamfund? Lise Bisballe liseb@ruc.dk Center for Socialt Entreprenørskab
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereSamskabelse og partnerskaber
Samskabelse og partnerskaber Hjerteforeningen 8. april 2016 Hans Stavnsager Seniorkonsulent Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereSocial Innovation og socialt entreprenørskab
Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen
Læs mereDECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn
EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: 13.45 STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde
Læs mereSker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen
Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereSamskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab
Samskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet Fokus på innovation Siden Schumpeter har innovation været
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereHelle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereHvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?
Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereRum for den frivillige indsats
Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs merePerspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereSociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012
Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mereMeningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereForeningsudvikling. - fra pioner til moden organisation. Frivillighedens Vidensdøgn 2019
Foreningsudvikling - fra pioner til moden organisation v/ Tine Jerris og Berit Yding Sørensen, HOME-START Familiekontakt Frivillighedens Vidensdøgn 2019 HOME-START Familiekontakt - frivillig støtte til
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereMission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereSociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber
Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereDigitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje
Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde
Læs mereKurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet
Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereSocialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Brancheorganisation under Kooperationen
Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Brancheorganisation under Kooperationen Formåls paragraf for brancheforeningen Brancheforeningen fungerer som forum for virksomhederne, hvor de kan udveksle erfaring
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereVærdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.
Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om børn og forældre. Netværksmøde Odense den 13. november 2012
Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre Netværksmøde Odense den 13. november 2012 Indhold Nye helheder i indsatserne Udvikling af læringsmiljøer som samskabende proces Forældre: Roller og deltagelsesmuligheder
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereFra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing
Fra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Storkøbenhavn, 2. Oktober, 2017 Det klassiske bureaukrati Da den offentlige sektor voksede i 60 erne var
Læs mere