Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud. Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud. Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7."

Transkript

1 januar 2013 nr 42 Medlemsblad for Enhedslisten Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7.

2 indhold Dette nummer Problematiske PET s10-11 Palæstina s12-13 Europas venstrefløj mobiliserer s14-15 Trampolinhuset s18 Kammerherrens nye klæder s19 Hvad skal vi med et principprogram? s20 COP18: nul handling + s16-17 Erkendelsen af den menneskeskabte globale opvarmning er efterhånden udbredt. Desværre kunne verdens ledere heller ikke denne gang enes om at gøre noget ved problemerne, da de mødtes til klimatopmøde i Qatar. + Tema: Arbejdsløshed s står for døren, og tusinder af arbejdsløse begynder at miste deres dagpenge. Enhedslisten kalder til kamp for tryghed og arbejde. + Folkeskolereformen s timers ugentlig skolegang til de største elever og mere tavletid til lærerne. Det er nogle af de centrale elementer i regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Faste artikler Portræt: Karen Henriksen s3 Nyt fra Hovedbestyrelsen s21 Debat s22-28 Kalender s29-31 Kammeratlig hilsen s32 Arne Herløv Petersen Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 7. januar kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Maibritt Kerner Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Se fremad Det har været et godt år for Enhedslisten. Hvis nogen for to år siden havde nævnt, at Enhedslisten ville have støtte fra 10 procent af befolkningen i 2012, var de blevet mødt med et overbærende smil. Vi er som parti blevet meget mere interessant. Jeg tror, vi kan vende os til det, men vi må samtidig tage vores socialistiske projekt alvorligt. Et projekt, vi skal arbejde med og formulere i vores program. Abstrakte tekster, abstrakt solidaritet, abstrakt velfærd og abstrakte massebevægelser gør dog ingen socialisme. Forandringens mulighed ligger i at kunne gribe det konkrete. Vi har et fantastisk parti, som nærmer sig de medlemmer og 100 afdelinger. Vi har en folketingsgruppe, som hver eneste dag bringer vigtige politiske spørgsmål helt i front. Konkrete uenigheder om, hvad der er det vigtigste og rigtigste skridt f.eks. i forhold til en finanslov, har ikke gjort os handlingslammet. Vi har mange afdelinger, som vælger at gå på gaden for at komme ud med vores budskab om, at vi vil have et retfærdigt dagpengesy- 2 Rød+Grøn januar 2013 stem, og at kampen for en holdbar løsning ikke stopper. Fire, fem eller syv års dagpenge er ikke kernen i Enhedslistens politik, vi er langt mere radikale. Grundlæggende er det Enhedslistens holdning, at ingen skal kunne miste deres forsørgelse. Lige nu er mange afdelinger i gang med at forberede det kommende kommunale og regionale valg. Det bliver rigtig spændende. Enhedslistens afdelinger har en god tradition for selv at bestemme, hvad der er god politik indenfor afdelingens geografi, men måske kan vi bruge partiet til at udveksle ideer om, hvad der er god praksis. Selvom vi ikke har mange repræsentationer rund omkring, så har vi dog allerede en del erfaringer. Måske kan vi blive enige om nogle nyttige guidelines for god stil, også på kommunal og regional plan. Jeg tror, vi vil komme til at se tilbage på 2012 som et godt år. Og jeg vil opfordre alle medlemmer til at gøre 2013 til et fantastisk år for Enhedslisten. Det er blevet sjovere at være socialist i Danmark. I ønskes alle et godt nytår look forward.»fire, fem eller syv års dagpenge er ikke kernen i Enhedslistens politik, vi er langt mere radikale. Grundlæggende er det Enhedslistens holdning, at ingen skal kunne miste deres forsørgelse.«bruno Jerup Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Jeg har altid haft noget med retfærdighed, fortæller Karen Henriksen. Foto: Maibritt Kerner Nogen skal tage initiativet Oplevelserne fra rejserne til Palæstina sidder i hende, og virker som drivkraft i arbejdet for palæstinensernes selvstændighed. Karen Henriksen omsætter erfaringerne til løbesedler, udstillinger og debatter, der gør det let for andre også at være aktivister. Janus Noack, Rød+Grøn Første gang jeg var i Palæstina og Israel var kort tid efter massakren i Jenin. Vi var dernede med en gruppe fra kvindebevægelsen, og vi talte med mange, der var præget af disse overgreb. Noget, der gjorde særligt indtryk på mig, var historierne om børn, der ikke forstod, hvad soldaterne råbte til dem og derfor blev skudt ned midt i deres leg. Disse oplevelser har jeg stadig i mig. Selv efter seks rejser mere til Palæstina er der stadigt oplevelser, der kan forfærde mig men også engagere mig, siger Karen Henriksen. Karen er 73 år, medlem af Enhedslisten og praktiker, siger hun selv. De praktiske og organisatoriske evner bruger hun bl.a. i Human Rights March, Palæstina initiativet og Enhedslistens Palæstina-udvalg. Fra hjem med klaver til kommunistparti Karen voksede op i et såkaldt pænt hjem med klaver. Men på lærerseminariet mødte hun en ung kommunist, der senere blev hendes mand. Jeg har altid haft noget med retfærdighed, fortæller hun. Dengang var jeg ikke partipolitisk, men jeg kom jo til at kende DPK og kom med i kampagnen mod atomvåben, hvor vi var drevet af en reel frygt for krig og atomvåben. Senere var jeg med i Vietnam-arbejdet og var med fra VS dannelse, men fra EF-afstemningen i 72 blev jeg medlem af DKP. Gør det let og konkret Nu er det i høj grad Palæstina, der fylder i hjertet og de praktiske gøremål i Karens aktivistliv. Og hun har sammen med andre samlet værdifuld viden: Det er min erfaring, at arbejdet er helt afhængigt af, at vi er et godt team, der samler alle de forskellige kompetencer. Der er brug for nogen, der tager initiativet. Selv om der er mange, der støtter Palæstinas sag rundt om i landet, så har det vist sig, at folk godt kan have lidt svært ved at komme i gang, ikke mindst fordi der er mange andre vigtige ting, man må engagere sig i. Så vi har haft succes med at lave færdige aktionspakker, som var lige til at gå til. En af aktionspakkerne var en model af Vestbredden, som var på turné til pladser og torve i hele landet. Her kunne forbipasserende se, hvad bosættelserne betyder for palæstinensernes dagligdag og for udsigten til en varig fredelig løsning. Andre aktionspakker har været færdige løbesedler, ark til underskriftindsamlinger og baggrundspapir med informationer, der gør aktivister klar til at argumentere og debattere på gader og stræder. Men det er vigtigt at give plads til, at andre kan skabe deres egne aktiviteter, understreger Karen: Det er for eksempel utroligt positivt, at de unge har samlet sig i Palæstinensisk Ungdom. De kan være rigtigt stolte den demonstration, som de arrangerede mod angrebet på Gaza (den 22. november, red.). Rød+Grøn januar

4 Arbejdsløshed Der er brug for tryghed og arbejde Efter finanslovens midlertidige løsning til dem, der falder ud af dagpengesystemet, skal Enhedslistens job- og dagpengekampagne Ret til tryghed ret til arbejde op i højeste gear. Rød+Grøn har mødt tovholder Jakob Sølvhøj til en snak om kampagnen. Simon Halskov, Rød+Grøn Hvordan har medlemmerne har reageret på, at kampagnen Ret til tryghed ret til arbejde nu intensiveres? Jeg synes, de har reageret positivt. Det er jo åbenlyst, at vandene deles i forhold til finanslovsaftalen, men min fornemmelse er, at uanset om man synes, det var rigtigt eller forkert at indgå den, så er vi enige om, at der skal handles nu. Når det her blad udkommer, begynder de første mennesker at falde ud af dagpengesystemet, og det vil sige, at virkeligheden pludselig rykker meget tæt på, og behovet for handling bliver indlysende. Hvad kommer der til at ske i kampagnen? Vi har lavet en handlingsplan for det næste halve år, med en meget bred vifte af aktiviteter. Vi laver en stor arbejdsløshedshøring på Christiansborg, nogle planlægger frokostordninger for arbejdsløse. Og så er der initiativet Solidaritet eller frit fald, hvor hundredvis af aktivister for nyligt fyldte landets jobcentre. Desuden forventer vi, at folketingsgruppen vil tage en række initiativer på Christiansborg i løbet af foråret, og samtidig vil vi opfordre medlemmerne til at engagere sig i faglige aktiviteter. Er det ikke utopisk at tro, at regeringen kan presses til at forbedre det dagpengesystem, de så gerne vil forringe? Det synes jeg ikke. Men det bliver svært, for vi har en regering, der insisterer på, at de forringelser, som VKO og de radikale fik gennemført, skal stå ved magt. Indtil nu har regeringen kunnet sige: Vi har taget initiativer, og akutjobplanen kommer til at virke. Nu melder virkeligheden sig, når tusinder af mennesker falder ud af dagpengesystemet allerede i januar, og så tror jeg, presset bliver meget, meget stort. Hvis vi alle sammen heriblandt fagbevægelsen lægger alle kræfter i den her sag, så kan vi presse nogle resultater igennem. Men det bliver svært. Hvorfor ikke fokusere på at styrke kontanthjælpsmodtagernes rettigheder og vilkår, så man forstærker det sidste sikkerhedsnet? Vi skal begge dele. Nu kommer der snart politiske forhandlinger om en kontanthjælpsreform, og der skal vi selvfølgelig markere os og bl.a. slås for at få afskaffet ungeydelsen. Men samtidig må vi kæmpe for at undgå, at den helt særlige arbejdsløshedsforsikring, vi har haft i 100 år, ikke går i opløsning. Vi skal begge dele. Selvfølgelig skal vi også hjælpe dem, der er stødt ud af systemet, med at få job- og uddannelsesmuligheder og et bedre genoptjeningssystem, så de med kortere arbejdsperioder kan komme ind i dagpengesystemet igen, hvis de ikke får varigt arbejde. Der er meget fokus på dagpengene. Skulle man ikke

5 fokusere mindst lige så meget på at presse regeringen til at lave nogle initiativer, der skaber beskæftigelse? Jo, det tror jeg vi skal. Men det er klart, at dagpengedagsordenen trænger sig på, både fordi det er en social katastrofe for de folk, der mister dagpengene, men også fordi angrebet på dagpengesystemet bruges til at trykke lønniveauet og forringe overenskomsterne. Derfor handler det ikke kun om dagpenge, det handler om hele den måde, vi har organiseret vores arbejdsmarked på. Men når det er sagt, er vi jo nødt til at skabe jobs, for ellers skaber vi jo bare cirkulation og rører rundt i gryden. Så hele dagsordenen med at skaffe grønne jobs og velfærdsjobs skal vi have løftet så højt op, vi kan. Hvad kan man gøre for at hjælpe til med kampagnen? For det første er det utroligt vigtigt, at vi kommer ud og diskuterer med andre, f.eks. ved at engagere sig i fagforeningen eller den lokale arbejdsløshedsbevægelse. Derudover skal man gribe knoglen og ringe til sin kontaktperson og høre, hvilke aktiviteter lokalafdelingen har gang i. De, der kan finde tiden, skal prøve både at lægge nogle kræfter partimæssigt, men altså også prøve at skabe bevægelse sammen med andre. Læs mere om kampagnen på enhedslisten.dk/tema/tryghed. Jakob Sølvhøj og Ronni Larsen fra Enhedslisten foran Jobcentret på Musvågevej i København, i forbindelse med initiativet Solidaritet eller frit fald. Foto: Maibritt Kerner Jysk temadag giver blod på tanden En frostklar lørdag samledes medlemmer fra ti jyske afdelinger i Aarhus til en temadag om den fortsatte kamp for ret til tryghed og arbejde. Peter Hegner Bonfils, byrådskandidat for Enhedslisten i Aarhus Et halvt hundrede mennesker var mødt op til temadagen i Aarhus, og nogle meget vellykkede aktioner på jobcentre landet over dagen inden sørgede for ekstra godt humør og gav blod på tanden til flere aktioner. Nikolaj Villumsen og Ulrik Kohl indledte dagen med oplæg om henholdsvis den politiske situation efter finansloven og om, hvordan kampagneplanen er skruet sammen. Efterfølgende var der plenumdiskussion, der gik over i gruppearbejde, hvor der dels blev erfaringsudvekslet og forberedt aktion og uddeling, der blev udført samme dag. Det handler om mennesker Arbejdsløshedssituationen er slem mange steder i Jylland, og udover den klemme, de arbejdsløse er i, så oplever de beskæftigede også et øget pres fra arbejdsgivere. Desværre er der ikke udsigt til, at situationen forbedres. Derfor er det vores fælles opgave at forvandle frustration til handling og rådvildhed til organisering. Og alene det at få sat ansigt på kammerater og få talt sammen gav mod på mere, som en udtrykte det. Målet er selvfølgelig, at folk skal have ret til arbejde eller tryghed i form dagpenge. Mere præcist bliver opgaven at presse regeringen frem mod de møder og eventuelle forhandlinger, folketingsgruppen skal have med regeringen inden 1. juli. Hvis det skal lykkes at skabe tryghed for de arbejdsløse, skal regeringen sættes under et stigende krydspres, der kulminerer i maj-juni. Det er vores opgave at presse dem som parti, men vi skal også sætte vores ressourcer ind på at skabe bevægelse. Fælles mål forskellige opgaver For at skabe det nødvendige pres, skal forskellige dele af partiet udføre forskellige opgaver. Fokus på dagen var selvfølgelig afdelingernes rolle, men nok så vigtig var det, at der blev opnået en fælles forståelse af opgavefordelingen mellem afdelinger, hovedbestyrelse, kommunalrødder, kandidater og folketingsgruppe. Hver del af partiet skal spille sin rolle, samtidig med at vi har fælles mål, timing og retning på vores arbejde. Gennem udadvendt partiarbejde og en indsats i fagbevægelse, elev- og studenterbevægelse og bevægelser som Solidaritet eller frit fald og Aarhus arbejdsløshedsnetværk, skal afdelingerne levere deres del af presset på regeringen. Som støtte til arbejdet er der en kampagnehåndbog, og der er desuden oprettet en Facebook-side, hvor erfaringer, nyheder og ideer kan deles. Fra vinter mod vår Kampagnen skal kulminere inden mødet med regeringen inden juli, men nok så vigtigt står det nu klart, at der skal være en række højdepunkter frem mod sommeren. Til februar-marts vil der blive en fælles aktionsdag med forårsfrokoster for de arbejdsløse, og 1. maj vil selvsagt være en oplagt lejlighed til markeringer og fremstød, der kan presse regeringen. Temadagen i Aarhus gav et godt afsæt for arbejdet, og som en deltager udtrykte det under afrundingen, så gav fællesskabet mod på at lave mere. Nok er udfordringen med at presse regeringen stor, men når vi løfter i flok, så er vi stærke så nu er det bare at give los og få opbygget presset. Temadagen i det jyske gav vished om en fælles vilje, målsætning og tro på et taktfast stigende pres på regeringen. Rød+Grøn januar

6 Arbejdsløshed Solidaritet eller frit fald Nystiftet græsrodsinitiativ vil kæmpe for solidarisk beskæftigelsespolitik. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Den første fredag i december var der mere end almindeligt fyldt på jobcenteret i Københavns nordvestkvarter. Mere end hundrede arbejdsløse og sympatisører deltog i en happening under slagordet: Jobcentret er fyldt hvor er jobbene? Samme parole fyldte det femten meter lange banner, som blev holdt oppe af aktionens deltagere. Ikke arbejdsløses skyld Happeningen var arrangeret af det nystiftede græsrodsinitiativ, Solidaritet eller frit fald, der ønsker en mere solidarisk beskæftigelsespolitik. Aktionen skete i protest over manglen på jobs og forringelser af forholdene for dagpengemodtagere. I aktionsgrundlaget skriver gruppen blandet andet: Politikerne lader de arbejdsløse betale for krisen, selvom det ikke er deres skyld, at der er arbejdsløshed. Regeringen må tage fat på arbejdet, droppe de luftige lappeløsninger og lave reelle forbedringer for de ledige. Der skal investeres i nye grønne job, i bedre velfærd og andet, der skaber værdi for os alle sammen og sikrer jobs. Indtil da er der brug for en længere dagpengeperiode, så ingen falder ud, og der er brug for en kortere optjeningsperiode for at blive berettiget til dagpenge. Hvor er jobbene? De mange fremmødte på jobcentret fik serveret hjemmebag og kaffe. Aktivisterne havde desuden medbragt en kurv med julestjerner, marcipan, gløgg og chokolade til de ansatte på jobcentret, for at understrege, at det var politikerne, de ønskede at råbe op. Her er lidt godt til jer, I går en travl tid i møde, sagde en aktionsdeltager imens hun overrakte kurven til den smilende kvinde de har sparet op til gennem mange bag disken. år som medlem af en A-kasse, Finn Sørensen fra Enhedslisten så siger regeringen: Nej, nej, det stillede sig op på en stol og holdt vigtigste er jo, at de kommer i arbejde. en kort tale til de mange fremmødte. Jamen så skaf dem dog et job, tordnede Finn. Der er over danskere, Herefter spillede det samfunds- der aktivt søger et job uden at kritiske og satiriske popband kunne finde et. Når vi siger til regeringen, Fransk Dolkeparti blandt andet dedre at de er nødt til at ænres nummer Jobcenter Viborg, der dagpengereglerne, så folk i handler om en arbejdsløs, der bliver det mindste kan få den tryghed, forelsket i sin sagsbehandler. Der blev overrakt blomster til de ansatte på jobcentret. 6 Rød+Grøn januar 2013

7 Jobcentret er fyldt hvor er jobbene?, stod der på det lange banner, aktivisterne havde taget med til jobcentret. Fotos: R+G Ledige udnyttes som billig arbejdskraft Efter happeningen gik 45 af aktionsdeltagerne i samlet flok hen i et nærliggende lokale, hvor der blev diskuteret fremtidsprojekter og hyggesnakket over en øl eller en kop kaffe. Landsdækkende netværk Det var ikke kun i København, de arbejdsløse demonstrerede denne fredag. Jobcenter Aarhus fik samtidig besøg af omkring 40 arbejdsløse med pebernødder, skilte og taler. Mindre aktioner fandt sted ved jobcentre i Odense, Aalborg og Frederikshavn Efterfølgende har initiativet besluttet at arrangere et landsdækkende stormøde i København lørdag den 26. januar. Man regner med at skaffe rejserefusion og håber at se folk fra hele landet. Målsætningen er 100 deltagere, og ambitionen er, at dette møde skal lægge rammerne for den fremtidige kamp og udenomsparlamentariske pres på regeringen. Følg med på facebook.com/solidaritetellerfritfald. Mange arbejdsgivere udnytter chancen for at få gratis arbejdskraft via løntilskud og praktik, hvor de ledige hverken får løn, feriepenge eller genoptjener dagpengeret. Desuden bliver mange ikke inkluderet i arbejdspladsens fællesskab, da de kun er i virksomheden en kort periode. Søren Bruun Jensen, Enhedslisten Aalborg Det er set i f.eks. vognmandsbranchen, at nogle arbejdsgivere konstant har virksomhedspraktikanter til at køre lastbiler og derved sparer en del lønudgifter, da den ledige kun får dagpenge under forløbet, betalt af A-kasser. Denne uheldige tendens har betydet, at reelle jobs forsvinder fra arbejdsmarkedet, da praktikanten overtager en funktion, som burde udfyldes af en overenskomstberettiget arbejder. Man kan måske godt forstå, hvorfor arbejdsgivere klapper i hænderne over disse praktikker, da der er mange penge at spare på lønninger i forhold til en egentlig fastansættelse. Jobcentre tjener på praktik Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at dagpengemodtagere var i løntilskud eller praktik i en privat virksomhed sidste år, mens personer var på tilsvarende ordninger i det offentlige. I følge ugebrevet A4 har to ud af tre medlemmer hos Dansk Metal oplevet, at arbejdsgiverne misbruger praktikordninger på det groveste, og kun et fåtal af de ledige får rent faktisk en fastansættelse efter endt praktik. Ord- Hjælper hinanden på Kofoeds Skole I en årrække har Kofoeds Skole i Aalborg hjulpet hjemløse og udsatte. I det sidste år har de tilknyttet en del ressourcestærke ledige, som f.eks. skolelærere og bibliotekarer. Dermed kommer to grupper af ledige i kontakt med hinanden gennem forskellige aktiviteter. De ressourcestærke får vedligeholdt deres kompetencer ved f.eks. at undervise, og de dårligst stillede arbejdsløse, der ellers ikke har adgang til uddannelse, kan f.eks. modtage engelskundervisning. Normalt er de fleste af Kofoeds Skoles aktiviteter drevet af 30 frivillige og blot to aktivitetsmedarbejdere. Dermed skubber virksomhedspraktikanterne på Kofoeds Skole ikke nogen fastansatte ud af arbejdsmarkedet. Til gengæld hjælper de nogle af samfundets svageste grupper og får et meningsfuldt praktikophold i et integrerende miljø. ningen er simpelthen for lukrativ for både arbejdsgiverne og jobcentrene, der også tjener på at have den ledige ude i virksomhedspraktik, lyder kritikken fra Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal. Hele systemet er jo indrettet, så jobcentrene bliver tilskyndet til at sende de ledige i praktik. Jobcentrene får nemlig flere penge refunderet fra staten, når arbejdsløse kommer i virksomhedspraktik, forklarer han. Samme arbejde den halve løn Mange virksomheder vælger at hente velkvalificerede ledige ind under løntilskudsordningen, hvor de arbejder til halv pris af en forhandlet løn, altså langt under den overenskomstberettigede mindsteløn som en akademiker f.eks. får. Desuden bidrager løntilskudsarbejdet ikke til genoptjeningen af dagpengeretten. Nogle ledige i løntilskud oplever at være omgivet af fastansatte på en arbejdsplads i et halvt år, hvor personen i løntilskud udfører præcist samme arbejde som de fastansatte, har samme uddannelsesmæssige baggrund, men tjener under halvdelen af den løn, de andre får. Dette sker på trods af kravet om merbeskæftigelse som betyder, at mennesker i løntilskud skal have en ekstraordinær funktion og dermed ikke må udfylde huller efter ansatte, der er sparet væk. Desuden skal arbejdsløse i løntilskud stadig melde sig ledig og søge jobs hver uge, hvormed de fastholdes i det traditionelle aktiveringscirkus. Rød+Grøn januar

8 Folkeskole Reform truer lærere og elever Regeringens forslag til reform af folkeskolen, Gør en god skole bedre vil ikke gøre skolen bedre. Sådan vurderer i hvert fald Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, der forholder sig særdeles kritisk overfor regeringens forslag. Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver Kernen i regeringens forslag er at gøre skoledagen længere og mere sammenhængende, og det sker ved, at børnene fremover skal være på skolen i mindst hhv. 30 timer om ugen (0.-3. klasse), 35 timer om ugen(4.-6. klasse) og 37 timer om ugen(7.-9. klasse). En femtedel af den ekstra skoletid skal bruges på at øge antallet af undervisningstimer, så eleverne som minimum får et antal undervisningstimer svarende til det vejledende timetal. Resten af tiden skal bruges til såkaldte aktivitetstimer, der lægges midt på dagen og varetages af f.eks. lærere og pædagoger. Timerne skal bruges til bevægelse men kan også bruges til udflugter, værkstedsundervisning eller anden varieret og kreativ aktivitet. Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn ser regeringens udspil som en klar centralisering af folkeskolen og mener ikke, at man fra Christiansborg skal bestemme, hvordan den enkelte skole skal indrettes i forhold til længde og sammenhæng med fritidstilbud. Vi anerkender, at der findes både gode og mindre gode eksempler på heldagsskoler, men en god skole og SFO-ordning kan kun laves, når lærere, pædagoger, elever og forældre har indflydelse. Derfor er vi ikke enige i den centralisering, som regeringen lægger op til, siger han. Aktivitetstimer bekymrer Enhedslisten er glade for, at antallet af undervisningstimer forøges Skolereformen på godt og ondt Gode forslag: Flere undervisningstimer, mere undervisning i de praktiske/musiske fag, efteruddannelse af lærerne, valgfag fra 7. klasse, lektiecafeer og bevægelse. Dårlige forslag: Den centralistiske beslutning om en længere skoledag indrettet som heldagsskole, hvor lærerne skal finansiere reformen. Herudover bl.a. også, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate allerede i 8. klasse, at Undervisnings-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsundervisningen (UEA) ikke sikres som et fag med faste timer i skolen og at der kommunalt kan dispenseres med reglerne om sammensætningen af skolebestyrelserne. Centrale mangler: Loft over klassekvotienten på maks. 22 elever, afskaffelse af nationale test og standardiserede elevplaner, efteruddannelse indenfor området elever med særlige behov, tolærerordninger med to uddannede lærere, gratis modersmålsundervisning, sikring af undervisningsmiljøet og forbedringer af elev-, forældre- og medarbejderdemokratiet. men er ikke enig i, at skoledagen forlænges ud over, hvad de ekstra undervisningstimer medfører. Især er folkeskoleordføreren bekymret for de såkaldte aktivitetstimer, som nu skal placeres midt i skoledagen. For her er der hverken faglige mål, regler for holddannelse, grænser for antal elever per lærer/voksen eller afsat tid til at forberede aktiviteterne. Jeg frygter, at timerne vil være formålsløse og ender med, at hele mellemtrinnet spiller rundbold i to timer, siger Lars Dohn, der på den anden side heller ikke forstår, hvorfor regeringen ønsker at isolere spændende og varieret undervisning, som f.eks. tværfaglige forløb, udflugter og værkstedsundervisning til disse aktivitetstimer frem for at sikre, at al undervisning er spændende og varierende. Børnenes frie tid trues Også Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Rosa Lund forholder sig kritisk til regeringens udspil. Regeringen tager børnene som gidsler i deres rosenrøde forestilling om helhedsskolen, siger hun og vurderer, at den meget lange skoledag vil gå ud over børnenes frie leg og udvikling. Samtidig kan den sammenhængende skoledag gøre dagen svær for de børn, der har brug for tydelige skift og brug for at indgå i forskellige sociale relationer. 8 Rød+Grøn januar 2013

9 Enhedslisten inviterede i december til en debat om folkeskolereformen. Fotos: Rune Møller Stahl Hvis Enhedslisten bestemte Ville vi skabe gode rammer for folkeskolen, udvise tillid til lærerne og give mere indflydelse til lærere såvel som elever og forældre. Helt konkret vil vi øge undervisningstimetallet, sænke loftet over klassekvotienten, sikre undervisningsmiljøet, efteruddanne lærerne i deres fag og i forhold til børn med særlige behov, rydde op i det bureaukratiske helvede og fjerne standardiserede elevplaner og nationale test, demokratisere skolen og give lærerne lov til at være lærere. På den måde sikrer vi den allerbedste undervisning til hvert enkelt barn. Vi er bekymrede for, at det hele kommer til at handle om faglig læring og skole, og at det sker på bekostning af børnenes tid til fri leg og til selv at bestemme, hvad de vil lave, siger Rosa Lund. Desuden er hun stærkt bekymret for, hvilke konsekvenser reformen vil få for SFO er, fritidshjem og fritidsklubber herunder institutionernes og det pædagogiske personales eksistensberettigelse. Reform finansieres af lærerne Hvad mere overraskende er, så skal den længere skoledag finansieres af folkeskolelærerne, som skal bruge flere timer end hidtil foran katederet. Hvor de ekstra timer til undervisning skal komme fra er endnu uvist. Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn blev direkte chokeret, da han hørte, at en Socialdemokratisk ledet regering vil blande sig lærernes overenskomstaftale. Det er vores klare holdning, at regeringen skal holde fingrene væk fra overenskomstaftalen og selv finde finansieringen til reformen, siger han og påpeger, at S og SF før folketingsvalget 2011 ville hente 2 mia. kr. fra bankerne til at styrke folkeskolen. Lars Dohn frygter desuden, at det her blot er begyndelsen på en lang række angreb på offentligt ansatte og forringelser af kvaliteten i den offentlige sektor. Hvad angår folkeskolen er han ikke i tvivl om, at hvis lærerne skal bruge flere timer på undervisning, så vil det gå ud over andre af deres opgaver, f.eks. forældresamtalerne, rettelserne af elevernes opgaver, lejrturene og forberedelse af undervisningen. Det vil uden tvivl forringe kvaliteten af den undervisning, som eleverne modtager. Og hvad nytter flere timer, hvis timerne er dårligere, spørger Lars Dohn. Hvad så nu? Enhedslisten vil bidrage med kritik og alternativer til regeringens folkeskolereform, men der Enhedslistens Lærernetværk er ingen tvivl om, at reelle forandringer kræver bred folkelig opbakning. Der er behov for stærke markeringer fra folkeskolelærere, forældre, elever, fra det pædagogiske personale og ikke mindst fra fagbevægelsen der må stå sammen og kæmpe imod de mange angreb. Internt i Enhedslisten må reformen såvel som angrebet på lærernes arbejdstid have vores opmærksomhed. Vi må stille spørgsmålstegn ved regeringens forslag, forholde os kritisk og bakke op om folkeskolens venner. Lad os være dem, der starter debatterne, lokalpolitisk og i medierne, såvel som til hverdag over køkkenbordet, på arbejdspladsen og på vej ind og ud af skolegården og SFO en. Det vil gøre en god skole bedre. opfordrer alle partiets lærere, som endnu ikke er i kontakt med lærernetværket, til at skrive til og blive registreret, så de kan inddrages i partiets aktiviteter i forbindelse med folkeskolereformen. Rød+Grøn januar

10 Retspolitik»Sagen om Morten Storm viser, at PETs civile agenter arbejder i et juridisk gråzoneområde, som vi har behov for at få reguleret.«pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører. Enhedslisten vil have mere kontrol med PET Siden 2001 er PET s beføjelser blevet øget gentagne gange. Samtidig er der stort set ingen kontrol med efterretningstjenesten, som dermed kan foregå en række vidtgående indgreb overfor borgerne uden at stå til ansvar. Enhedslisten kræver mere kontrol med og åbenhed i PET. PET Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en landsdækkende sikkerhedstjeneste som blev oprettet i PET har ifølge dem selv til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund, såvel i Danmark som trusler rettet mod danskere og danske interesser i udlandet. Simon Halskov, Rød+Grøn En politiker, der ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt på grund af en SMS. En civil agent, som hjalp CIA med at finde og myrde en mand uden rettergang. Systematiske personregistreringer, som på mistænkelig vis makuleres. Det skorter ikke på eksempler på, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) bruger sine vide magtbeføjelser til lyssky foretagender. PET er den myndighed i Danmark, som har allerflest magtbeføjelser og kan foretage allermest vidtgående indgreb overfor borgerne. Det gælder f.eks. i forhold til overvågning, brug af civile agenter, registreringer, fortæller Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. PET har altid været en magtfuld myndighed. Men efter terrorangrebet 11. september 2001, og den efterfølgende voldsomme fokus på terrorisme, har PET fået udvidet deres beføjelser flere gange, siger Pernille Skipper. Deres sager bliver ført i hemmelighed, og dem, der er på anklagebænken, kan ikke nødvendigvis kan se alt det materiale, der ligger til grund for den dom, 10 Rød+Grøn januar 2013 de får. Vi har at gøre med en myndighed, der har utrolig stor magt og kan foretage meget ekstreme indgreb overfor borgerne men som stort set ikke kontrolleres for, om de overholder de regler, de trods alt er underlagt sikkerhedsgodkendelser Et eksempel på den mystik, der omgærder PETs arbejde, var Henrik Sass Larsens udeblevne sikkerhedsgodkendelse, som betød, at Thorning ikke udnævnte ham til minister. Sagen illustrerer, at PET har ekstremt meget magt over den enkelte borger, mener Pernille Skipper. Henrik Sass Larsen er jo ikke den eneste, der har været gennem en sikkerhedsgodkendelse. Det har ganske almindelige borgere. Sådan en sikkerhedsgodkendelse skal man f.eks. have, hvis man skal arbejde i lufthavnen eller gøre rent på den lokale politistation, forklarer Pernille Skipper, som jævnligt ser, at PET afviser ganske almindelige mennesker. Hvis ens søn er blevet dømt for noget kriminelt, kan man ikke få jobbet i politiets HR-afdeling. Og de mennesker, der ikke får den Der eksisterer i dag ikke et egentligt lovgrundlag for PETs virke. Retsgrundlaget er i dag en instruks, som justitsministeren har udstedt, og som kan ændres af en til hver tid siddende Justitsminister uden Folketingets opbakning. sikkerhedsgodkendelse, får ikke at vide, hvorfor de ikke kan få den, og de har ikke noget sted at klage. Sådan er det også, hvis man får afslag på statsborgerskab, fordi PET vurderer, at en person er til fare for staten. Det er suverænt PETs afgørelse, forklarer Pernille Skipper. Ulovlig registrering af venstrefløjen Udover de mange sikkerhedsgodkendelser har PET på egen hånd registreret mange mennesker i deres hemmelige arkiv. I koldkrigsårene var tusindvis af mennesker registreret i PETs arkiver ( personer i 1985) ikke mindst personer med tilknytning til venstrefløjen. I 90 erne begyndte arkivet dog at svinde voldsomt ind, da PET valgte at makulere størstedelen af registreringerne. PETs omfattende registreringsarbejde og efterfølgende makulering fik i 1999 Folketinget til at nedsætte en PET-kommission, der skulle undersøge PETs arbejde. Efter ti år kunne kommissionen offentliggøre en rapport, der konkluderede, at kun en begrænset del af de tilbageværende registreringer var ulovlige. Til gengæld oplyste den tidligere justitsminister Bjørn Westh sidste år, at han i 90 erne havde givet PET besked på at slette en lang række ulovlige registreringer af personer på venstrefløjen inden PETkommissionen gik i gang med sit arbejde. Efterretningstjenesten havde tilsyneladende besluttet sig for, at mennesker på venstrefløjen var en trussel for samfundet, uanset om de brød loven eller ej. Samtidig må man sige, at makuleringssagen viser, at PET har været vidende om, at de snart ville blive afsløret i at registrere mennesker ulovligt, og så var det med

11 Foto: Maibritt Kerner at få makuleret de sager, som kunne bevise, at de havde brudt loven, siger Pernille Skipper. Civile agenter Også i udlandet opererer Danmarks efterretningstjeneste flittigt, blandt andet ved hjælp af civile agenter, som f.eks. bruges til at infiltrere terrormistænkte miljøer. Mens Politiet er underlagt regler for, hvordan de må bruge Det mener Enhedslisten deres civile agenter, er agenterne ikke underlagt nogen lovgivning, når de arbejder for PET, hvormed de har mulighed for at gøre ting, som retsplejeloven ellers ikke tillader. Et nyligt eksempel herpå er sagen om den civile agent Morten Storm, der efter eget udsagn hjalp CIA med at finde og dræbe den terrormistænkte yemenitiskamerikanske mand Anwar al-awlaki i et droneangreb. Enhedslisten ønsker et uafhængigt tilsyn med PET, i lighed med det system, man har i Norge. Tilsynets medlemmer skal udpeges af Folketinget, og det skal egenhændigt have mulighed for at tage sager op, have adgang til PETs systemer og have mulighed for at afhøre betjente og agenter. Desuden skal tilsynet kunne få indsigt i operationelle beslutninger, registreringer, sikkerhedsgodkendelser og øvrige arbejdsgange i PET. Ydermere skal det have mulighed for at behandle klager fra borgerne, f.eks. på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser, eller hvis borgere mener, at de uretmæssigt er blevet overvåget eller registreret. Siden har Jyllands-Posten afsløret hemmelige lydoptagelser af Morten Storm, der sammen med sin føringsofficer planlægger, hvordan man på samme vis kunne spore og dræbe al-qaeda lederen Abu Basir. Alt tyder dermed på, at PET systematisk har medvirket til at henrette mistænkte uden rettergang. Det hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, at man ikke forsøger at fange forbryderne og stille dem for en domstol, men bare slår dem ihjel med et dronemissil. Sagen om Morten Storm viser, at PETs civile agenter arbejder i et juridisk gråzoneområde, som vi har behov for at få reguleret sammen med mange andre af PETs beføjelser, siger Pernille Skipper. Efterlyser kontrol og åbenhed De mange eksempler på PETs tvivlsomme foretagender får Pernille Skipper til at efterlyse en mere kontrolleret og gennemsigtig efterretningstjeneste. Først og fremmest skal der være et uafhængigt tilsyn med PET. Det er nok urealistisk at tro, at vi kan få alt at vide, men vi kan have et uafhængigt tilsyn, som har adgang til at kigge PET efter i sømmene og f.eks. behandle klager over sikkerhedsgodkendelser. På den måde kan vi få at vide, om tingene er foregået, som de skal, og have et uafhængigt organ som betrygger os ved at holde PET i ørerne, forklarer Pernille Skipper. Hun mener samtidig, at man uden at overdrive kan sige, at Danmark er at sammenligne med en bananrepublik, når det kommer til kontrollen med landets efterretningstjeneste. Der findes ikke noget andet demokratisk samfund, som har så lidt kontrol med deres efterretningstjenester. Selv FBI og CIA bliver kontrolleret mere end PET. Det fungerer i alle andre demokratiske lande, så selvfølgelig kan det også fungere i Danmark. Rød+Grøn januar

12 Palæstina Palæstina-sympatisører samles på Christiansborgs Slotsplads efter Israels angreb på Gaza. Foto: R+G Palæstina-støtte kom for sent I november stemte 138 FN-lande for at opgradere Palæstina til ikke-medlemsstat med observatørstatus. Det var et skridt i den rigtige retning men det var for lille og kom for sent. Tiden er ved at rinde ud for en to-statsløsning. Det mener Enhedslisten Enhedslisten fastholder, at Danmark skal anerkende Palæstina som en ligeværdig stat, og at EU afslutter alle favorable samarbejds- og samhandelsaftaler med Israel, indtil landet lever op til menneskerrettighedskonventionerne og løfter blokaden mod Gaza. Emil Birk, Enhedslisten Nørrebro Blågård Derudover strammes skruen de lovede lempelser af blokaden mod Gaza er ikke trådt i kraft: fle- Palæstina har fyldt meget i de re civile er blevet skudt på deres Den massive opbakning til Pa- har været meget ukritiske over- danske medier på det sidste marker nær muren, og 30 fisker- læstina er et tydeligt signal til Is- for Israel. Europa har alt for læn- først det israelske angreb på både er blevet konfiskeret, efter rael og USA om, at den hidtidige ge svigtet palæstinenserne ved Gaza og bagefter dramaet i FN, de sejlede ud i en nyåbnet fiske- kurs med skinforhandlinger, der ikke at agere overfor Israels bo- hvor Palæstina blev opgraderet. rizone udfor Gazas kyst. Om be- kun har medført flere bosættel- sættelsespolitik og systematiske 138 lande (heriblandt Danmark) vægelsesfriheden for mennesker ser og konfiskeringer af palæsti- undergravelse af levevilkårene stemte for, 9 imod, mens 41 und- og varer bliver lettet virker meget nensisk ejendom, er uholdbar. på Vestbredden og Gaza. lod at stemme. usandsynligt. På længere sigt giver FN-med- EU s autoreaktion har været at nye bosættelser De israelske myndigheder har givet den ekstremistiske bosæt- lemskabet adgang til en række af FN s organisationer, den Inter- sende flere penge til det Palæstinensiske Selvstyre og derved Ramallah var stadig euforisk, terbevægelse friere tøjler, hvil- nationale Domstol (ICJ) og den In- gjort en uholdbar og umenneske- da Israels hurtige og forventede ket har ført til nye husbesættel- ternationale Straffedomstol (ICC). lig situation tålbar. I praksis har modtræk kom. Mindre end 24 ti- ser i Øst-Jerusalem og hærværk Dermed kan Palæstina trække Is- EU betalt for Israels besættelse mer efter FN-afstemningen, be- og overfald på civile palæstinen- rael ind i de retssale, som krigsfor- og de forpligtelser, der følger med. kendtgjorde Netanyahus højre- sere på Vestbredden. bryderne fra ex-jugoslavien blev Imens har Israel brugt tiden til at regering opførslen af nye bosættelsesenheder ud for Øst- Jerusalem, hvilket i praksis vil En sejr blandt mange nederlag dømt i. Endelig støtte fra EU ændre realiteterne på jorden, således at en to-statsløsning nu virker ude syne. skære Vestbredden over i to dele. På trods af de israelske reaktio- En anden opmuntrende udvik- Man kan kun håbe, at EU nu vil Samtidig indefrøs Israel 600 mio ner, som vi endnu ikke har set det ling er, at et flertal af EU-lande- træde ud af USA s skygge og føre kr. af de importafgifter, som op- fulde omfang af, er opgraderin- ne stemte for opgraderingen el- en selvstændig Mellemøst-poli- kræves på de palæstninensiske gen en lille sejr blandt mange ne- ler stemte blankt, herunder Tysk- tik, der tilgodeser palæstinenser- myndigheders vegne. derlag. land og England, der traditionelt nes ret til en stat. 12 Rød+Grøn januar 2013

13 Riv murene ned og lad lyset slippe ind Lole Møller fra Enhedslisten har besøgt tre palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Her skaber Kanafani-fondens vuggestuer, klubber, biblioteker og institutioner for handicappede små lys i mørket. Lole Møller, Rød+Grøn Tør du rejse til Libanon lige nu, lyder det bekymret fra gode venner. Bekymringen smitter og vokser til uro, da adskillige mennesker dagen før afrejsen omkommer ved et attentat lige i hjertet af Beirut. Ved et lignende bilbombeattentat blev den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani for fyrre år siden dræbt af israelske agenter. Og besøget går netop til en række af de børneinstitutioner, som Ghassan Kanafanis kulturfond har oprettet i de palæstinensiske flygtningelejre. Overalt prydes væggene af børnenes kunstværker. Fra eventyr til børneinstitutioner Det var Ghassans hustru, Anni Kanafani, der som dynamisk og drivende kraft oprettede den første børnehave i Siden er det blevet til seks børnehaver, to specialcentre for udviklingshæmmede, tre børnebiblioteker og flere klubber og kunstværksteder, der tilsammen daglig kan modtage børn og unge. Ghassan Kanafani forfattede flere eventyr, bl.a. historien om Den lille lanterne. Den handler om en prinsesse, som kun kan blive dronning, hvis hun henter solen ind i paladset. Prinsessen beordrer derfor muren og portene omkring paladset revet ned, så landets borgere i tusindvis kan komme ind og oplyse slottet med hver deres lille lanterne. Der er brug for alle de små lys i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, hvor leveforholdene er elendige og udsigtsløse. De hundredetusinder i flygtningelejrene har siden 1948 været berøvet deres fremtidshåb. Internationale hjælpeorganisationer er til stede i flygtningelejrene med lindring og støtte, men i varieret omfang. Hjælpeorganisationerne er, i modsætning til flygtningelejrenes beboere, på Foto: Lole Møller I centrene styrkes børnenes sociale kompetencer, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at udforske omverden stimuleres. gennemrejse til nye katastrofeområder. Trøstesløse flygtningelejre Vi skal besøge tre af fondens centre. Først af sted til Burj Baraneh en flygtningelejr med indbyggere. Vi bliver ført gennem snævre, mørke gyder, hvor et utal af elektriske ledninger i ét virvar snor sig mellem hinanden. Indimellem dukker små brødudsalg op alle med Coca-Cola som en iøjefaldende varegruppe. Så af sted til Mar Elias, der spøgefuldt kaldes for flygtningelejrenes Hilton med kun beboere. Her er gyderne knap så snævre, et solstrejf finder vej sammen med enkelte træer og buske. Endelig går rejsen sydpå til den store flygtningelejr Ain El Helweh i Sidon med (!) indbyggere. Den er bevogtet af libanesisk militær. Adgang til lejren kræver særlig tilladelse og medbragt pas. Bussen bevæger sig langsomt et par meter ad gangen igennem hovedgadens brogede liv, hvor der handles med alt fra kunstfærdige konditorvarer til nyslagtede lam. Besøgene i centrene står i stærk kontrast til de trøstesløse omgivelser. Vi mødes af et engageret personale, der står for aktiviteter som leg, billedkunst, musik, sang og drama. Der lægges vægt på børnenes sociale og kreative udvikling. Integration og pædagogik i slummen På centret i Ain El Helweh formår man på helt forbløffende vis at integrere børn og unge med synshandicap og forskellige former for fysiske og psykiske handicap med andre børn og unge. Overalt prydes væggene af børnenes kunstværker. Børnene forberedes også på overgangen til skolen. Som herhjemme mødes centrene med krav fra forældrerne om, at børnene skal afleveres grydeklare til skolen. De skal kunne læse, skrive og regne og have stiftet bekendtskab med flere fremmedsprog. I centrene holder man fast i, at det i lige så høj grad gælder om at styrke børnenes sociale kompetencer, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at udforske omverden stimuleres. Læs mere på Rød+Grøn januar

14 Europapolitik Europas græsrødder rejser sig Flere tusinde græsrødder fra hele Europa var i begyndelsen af november samlet i Firenze for at diskutere og koordinere fælles aktioner i kampen for et andet Europa. Det mundede ud i en ambitiøs aktionsplan, der tegner et forår fyldt med protester. Tobias Clausen, Rød+Grøn Mere end 4000 græsrødder fra 28 europæiske lande var i begyndelsen af november samlet i Firenze. I fire dage skulle de diskutere og koordinere fælles aktioner og protester imod de nedskæringer, der lige nu finder sted over hele Europa. Initiativet er inspireret af European Social Forum, der før har dannet ramme for mobilisering af græsrødder på europæisk plan. Formålet med samlingen i Firenze var dog, i langt højere grad end tidligere, orienteret mod konkret aktion. Udgangspunktet var derfor at planlægge og koordinere fælles 14 Rød+Grøn januar 2013 europæiske kampagner og protester. Mødet i Firenze fandt sted kort før den største koordinerede aktion på europæisk plan i årtier. Den 14. november var der indkaldt til generalstrejker og demonstrationer på tværs af en række lande, og flere millioner europæere gik samtidig på gaden i protest imod den førte nedskæringspolitik. Netop sådanne koordinerede protester på tværs af landegrænser var det, man i Firenze ønskede flere af i den kommende tid. Til protest i Bruxelles gader På baggrund af over 100 møder og mange strategiske diskussioner i løbet af de fire dage, samlingen i Firenze varede, blev mange nye netværk etableret, og de første skridt i planlægningen af fælles europæiske protester og kampagner blev taget. Under overskriften Vores demokrati i stedet for deres nedskæringer blev der således på sidste dag besluttet en række fælles initiativer i løbet af det kommende forår. Det primære fokus er en fælles aktionsdag d. 23 marts 2013, hvor man vil forsøge at mobilisere den europæiske fagbevægelse og de europæiske græsrødder til en kæmpe demonstration i Bruxelles gader. Demonstrationen vil finde sted samtidig med et planlagt EU-topmøde, hvor regeringslederne højst sandsynligt vil prøve at tage yderligere skridt i retning af dannelsen af en egentlig finansunion i EU. En finansunion, som vil tvinge landene til at føre en endnu strammere økonomisk politik, der unægtelig vil føre til yderligere nedskæringer og arbejdsløshed. I en række europæiske lande arbejdes der nu på at mobilisere til demonstrationen. Også i Danmark arbejdes der på at sende busser af sted. Protester på europæisk niveau Enhedslisten var også repræsenteret ved mødet i Firenze. Omkring ti medlemmer havde sammen med en større delegation fra SUF taget turen til Italien. Selvom der deltog folk fra mange forskellige bevægelser, var der en klar opfattelse af en fælles opgave. På nogle områder var der tydeligvis forskellige holdninger til, hvilken strategi man skulle bruge, men der var på tværs af landegrænser og bevægelser samtidig en helt klar og fælles forståelse af, at det er på tide, der tages konkrete initiativer imod den førte nedskæringspolitik, forklarer Mads Barbesgaard, der deltog i Firenze som del af Enhedslistens delegation. Og skal kampen mod nedskæringspolitikken lykkedes, er det

15 Søren Søndergaard og resten af GUE/NGL diskuterer og forbereder aktionerne i Firenze. Foto: GUE-NGL Europas venstrefløj mødtes i København Et halvt hundrede deltagere fra European Lefts 38 partier holdt i november styrelsesmøde i København. deltagerne fra den nylige Middelhavskonference i Palermo mellem den arabiske og europæiske venstrefløj vil mødes. nødvendigt med fælles europæisk front, lyder det. Der er i mange landes bevægelser kommet en erkendelse af behovet for at løfte protesterne mod nedskæringer til et europæisk niveau. Der er behov for gensidig solidaritet og en koordineret indsats, der overskrider de nationale grænser, hvis kampen mod nedskæringspolitikken skal lykkedes. De første skridt i den retning er taget i Firenze, mener Mads Barbesgaard. Planen er, at de mange fælles aktioner skal kulminere et såkaldt Alter Summit et alternativt topmøde i Grækenland i sommeren Her er det tanken, at man skal forsøge at samle de mange sociale bevægelsers modstand omkring et minimumsprogram med fælles krav. Allerede nu er der tale om et meget bredt initiativ med bred støtte fra store dele af den europæiske fagbevægelse og en række af de aktive og store sociale bevægelser. Kampen er først lige begyndt! Inger V. Johansen, EuropaPolitisk Udvalg Det var et spændende møde, hvor der blev samlet op på de mange aktiviteter, der foregår deltagelse i Firenze , store demonstrationer og protester over det meste af Sydeuropa. Enhedslisten må noget beskæmmet konstatere, at mens Europæiske aktionsdatoer i januar: Action Against Finanziarization of life and commons (actions against banks) der i de fleste europæiske lande var generalstrejke og protester den 14. november, skete der intet i Danmark. Det planlægges nu at fortsætte mobiliseringen efter Firenze med AlterSummit, hvor den næste store event bliver i Athen til juni. Ligeledes planlægges deltagelse i World Social Forum i Tunesien i slutningen af marts, hvor også 8. marts: European action affirming women emancipation against austerity and debt 23. marts: Fælles europæisk aktionsdag. Stor demonstration i Bruxelles marts: World Social Forum i Tunis, Tunesien Maj: Blockupy i Frankfurt, Tyskland 7-9. juni: Alter Summit i Athen, Grækenland Juni: G8 Counter Summit i Storbritannien Du kan læse mere om Alter Summit på Hold jer ude af euroen Der blev også afholdt et velbesøgt offentligt møde i forbindelse med styrelsesmødet, hvor mange medlemmer af Enhedslisten deltog. Her kunne de diskutere med Pierre Laurent (formand for European Left og PCF, det franske KP), Maite Mola, fra det spanske KP og næstforkvinde, samt Yiannis Bournous fra SYRIZA, Grækenland. På et af de mange spørgsmål vedr. de sydeuropæiske venstrepartiers holdning til og medlemskab af eurofællesskabet, sagde Yiannis Bournos, at mens SY- RIZA ikke anbefaler Grækenland at forlade det, synes han absolut, at Danmark skal afholde sig fra at melde sig ind. Enhedslisten har været observatør i European Left siden 2005 og været medlem siden Enhedslistens medlemmer af European Lefts styrelse er Inger V. Johansen, Nikolaj Villumsen og Christine Lundgaard. Med i forberedelserne af mødet var Marianne Victor, international sekretær, og Eva Enoksen, EU-sekretær. Rød+Grøn januar

16 Klima Txt Heller ikke ved dette klimatopmøde blev der fundet penge til de helt nødvendige klimatiltag i ulandene. Foto: theverb.org COP18: Nul handling Selv om advarslerne om global opvarmning stiger kraftigt, fortoner 2-graders målet sig i tågerne. Klimatopmødet i Qatar gjorde ikke tågen tyndere. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver hos Enhedslisten Det er nu næsten 40 år siden, jeg første gang hørte en bekymret forsker snakke om opvarmningen af jordens atmosfære. Der gik dog næsten 20 år, før Rio-topmødet i 1992 slog fast, at der var behov for en mere bæredygtig udvikling. I 1997 kom Kyoto-aftalen, som stadig er omdrejningspunkt for de internationale forhandlinger om klimaindsatsen. På Enhedslistens hjemmeside lagde vi dengang en film, som viste, hvorledes Danmarkskortet ville se ud med forskellige vandstandsstigninger, og vi blev på linje med miljøorganisationer anklaget for at føre skrækkampagner. Pilen peger på 4 grader Men lige siden er CO₂-indholdet i atmosfæren vokset år for år og svarer nu til en temperaturstigning på 1,3 grader. Oceanernes 16 Rød+Grøn december 2012 træghed forsinker imidlertid effekten, så det, vi ser nu, svarer kun til en opvarmning på 0,8 C. Effekterne er blevet stadigt tydeligere, og for hver gang, der kommer rapporter baseret på ny viden, så kommer vi hele tiden tættere på vore skrækscenarier. Selv Verdensbanken advarer nu om 4 graders stigning i 2100 også efter løfterne om nye tiltag og tilføjer, at konsekvenserne er så store, at der ingen sikkerhed er for, at tilpasning til en 4 grader varmere verden er mulig. COP18 træder vande Kyoto-aftalen var på mange måder en katastrofe, blandt andet fordi den markedsgjorde klimaindsatsen med et CO₂-kvotesystem, der aldrig har virket, og indførte en masse smuthuller for opgørelse af CO₂-udslip. Fly og skibe blev friholdt, og ingen af de store lande var med i aftalen. Endvidere flyttede den nationale klimakamp mellem NGO er og nationale regeringer til drøftelser ved de bonede gulve i EU. Lige siden har årlige klimatopmøder (COP-møder) søgt at reparere på manglerne stort set uden held. På det netop afholdte COP18 i Qatar, gik det som tidligere stort set kun procesdiskussion, meget lidt om konkrete indsatser og mål. Kyoto-protokollen blev forlænget til 2020, men de lande, der er omfattet af Kyoto-protokollen, står kun for 15 procent af det samlede udslip. Der trædes vande mens de stiger. CO₂-råderummet forsvinder I skåltalerne tales om, at den globale gennemsnitstemperatur højst må stige 2 grader. Passerer vi denne grænse, siger forskerne, går det hele agurk, fordi effekten bliver selvforstærkende. Men politisk handling udebliver. Atmosfæren kan rumme ca. 700 mia. tons CO₂ yderligere, før vi passerer 2 graders stigning. Aktuelt udledes 32 mia. tons årligt, og tallet stiger. Om år er råderummet brugt. Den globale temperaturstigning kan holdes under 2 grader, hvis verdenssamfundet fra næste år løbende kan reducere udslippet med 4 procent årligt. Det er dog helt urealistisk. Derfor peger man på, at udledningen skal toppe inden for få år og så reduceres. Problemet er bare, at jo flere år der går, desto større krav er der til reduktionens størrelse. Vendes kurven først i 2020, skal reduktionen øges til 6,5 procent årligt hvilket kun kan lade sig gøre, hvis der sker markante politiske gennembrud. Verdens højeste klimamål Den danske andel i restpuljen er ca. 550 mio. tons eller 100 tons til hver af os, hvis den fordeles ligeligt mellem verdens borgere. Da den danske udledning er 10 tons årligt pr. borger, er vores andel af råderummet således brugt om 10 år, hvis ikke det reduceres. Med energiaftalen med dens mangler og problemer til trods er søsat den mest ambitiøse klimamålsætning blandt verdens industrialiserede lande. Det redder ikke verden, da det danske bidrag er forsvindende lille. Men suppleret med den kommende klimaaftale og klimalov er skabt et grundlag for, at vi kan vise andre lande, at man kan omstille et industrielt samfund, og at ulande kan opbygges uden fossile brændsler.

17 Til kamp mod fossil dobbeltmoral Danmark er international klimaduks, men leverer samtidig fossile brændstoffer til verdensmarkedet. Denne dobbeltrolle skal udfordres. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver hos Enhedslisten Udlandet opfatter Danmark som frontløber i klimakampen. Vi har en aktiv miljøbevægelse. Enhedslisten har udviklet en klar klimapolitik og fik før valget regeringspartierne til at forpligte sig på en politik, hvis mål blev udmøntet i energiaftalen. Kommende punkter på dagsordnen bliver en klimaaftale omkring transport og landbrug og en egentlig klimalov, som også forpligter kommende regeringer. Medaljens bagside Denne samlede indsats viser verdenssamfundet og ikke mindst verdens miljøorganisationer, at industrialiserede samfund faktisk kan omstilles, og at mere velfærd i ulande ikke nødvendigvis kræver øget forbrug af fossile brændsler. Men det er kun den ene side af medaljen. Danmark hører nemlig til en af de nye skurke, der leverer mere fossilt brændsel til verdensmarkedet, end vi selv bruger. På den måde er vi med til at fastholde et fossilt energisystem globalt set. Vi blæser, men har mel i munden. Det gælder også herhjemme, når der løbende gives tilladelser til udbygning af oliefelter. Enhedslisten er det eneste parti, der konsekvent stemmer nej. Skifergas, det nye sorte guld Senest er der kommet fokus på skifergas som en ny kilde til fossile brændsler. VK-regeringen gav i 2010 tilladelse til efterforskningsboringer i Nordjylland og Nordsjælland, og den nuværende regering er positivt stemt, såfremt udvinding kan ske miljømæssigt forsvarligt. Boringerne skal afdække potentialet. Muligvis gemmer der sig ti gange større ressourcer end den danske naturgas, og udfordringen er, om vi kan lade en sådan guldgrube ligge. Rød støtte til grøn omstilling Den første af flere delaftaler i finanslovens grønne pakke er nu på plads. Med samlet 450 mio. kr. implementeres vugge-til-vugge-princippet og mindskelse af det økologiske fodaftryk i erhvervspolitikken. Sigtet er at skabe nye grønne jobs via grøn omstilling. I næste nummer af Rød+Grøn præsenteres denne og øvrige delaftaler. Læs mere på enhedslisten.dk. Udvindingen af skifergas har ført til voldsomme protester i USA, da teknikken indebærer, at skiferlagene sprænges i stykker for at frigive gassen. En blanding af vand, sand og kemikalier pumpes under højt tryk ned i undergrunden, så de naturlige frakturer og revner udvides, og gassen lettere kan pumpes op. Metoden er voldsom og særligt farlig for grundvandet. Skifergas overflødigt Man kan spørge sig selv, hvorfor gassen overhovedet skal op med vores ambitiøse klimapolitik er den jo overflødig! Svaret er naturligvis, at der er penge i skidtet. Så længe gas efterspørges internationalt, kan vi lige så godt levere og tjene på det, synes regeringens dobbeltmoralske logik at være. Heldigvis kan vi på dét punkt udnytte, at andre lande er mere progressive. Flere europæiske lande har allerede forbudt udvinding af skifergas af miljøhensyn, og Enhedslisten har nu et beslutningsforslag på vej, hvor miljøargumentet suppleres med 2-graders-målet. Hvis Danmark skal bidrage positivt til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, kan vi ikke samtidig tilføre verdensmarkedet flere fossile brændsler. Forhåbentlig vil det så kimen til en bredere dansk modstand mod udvinding af skifergas. For at udvinde skifergas skal skiferlagene sprænges i stykker ved hjælp af vand, sand og kemikalier. Foto: Wessex Archaeology Rød+Grøn december

18 Kultur Når en trædesten ikke er nok I Trampolinhuset mødes asylansøgere og danskere på lige vilkår over en yogatime, et sykursus eller en kurdisk gryderet. Kulturhuset blev etableret i 2010 af over hundrede asylansøgere og aktivister som reaktion mod regeringens asylpolitik. Men huset løber snart tør for penge. Anne Burlund, Rød+Grøn En af vores asylsøgere havde hørt tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj sige, at integration er at give folk en trædesten, så de selv kan træde ind i samfundet. Men på niende år i asylcenter Kongelunden, tænkte han, at vi har brug for mere end en trædesten vi har brug for en trampolin, så asylsøgere kan få en flyvende start, fortæller Morten Goll, der er daglig leder af Trampolinhuset i København. Trampolinhuset er et brugerdrevet kulturhus, hvor asylsøgere og danskere kan mødes på lige vilkår. Formålet er at give asylsøgerne mulighed for skabe en identitet og opbygge og udvikle relationer til det danske samfund. Denne onsdag aften emmer huset da også af varme og overskud. Fra sofakroge og caféborde kan man høre livlig snak på alverdens sprog, og fra køkkenet siver en liflig duft af krydret gryderet. I asylcentrene bliver man fattig, isoleret og handlingslammet. Vi kan ikke gøre folk rige, men vi kan bryde isolationen ved at etablere et rum, hvor man kan føle sig tryg og anerkendt for den, man er og mødes og tale sammen i gensidig respekt, forklarer Morten Goll, der var en af initiativtagerne til Trampolinhuset. Potentiale til noget større Huset bliver brugt af 40 forskellige nationaliteter og har over 350 besøgende hver uge. Programmet er tæt pakket og byder på forskellige aktiviteter og workshops, herunder yoga, syning, kurdisk og madlavning. En tredjedel af brugerne er danskere. Og det er helt afgørende, da formålet er kulturmøde og dialog. Det handler ikke om velgørenhed, og danskerne kommer ikke for at hjælpe nogen. I stedet skaber vi et program, der er interessant for alle, fortæller Morten Goll, inden vi bliver afbrudt af en tidligere asylansøger fra Balkan, 70 asylsøgere i praktik, men ifølge Morten Goll er behovet langt større. Vi vil gerne udvide huset, for der er potentiale til noget meget større. Der ligger 200 kvadratmeter inde ved siden af, men vi mangler penge til huslejen og til at ansætte flere folk, siger Morten Goll, der drømmer om at lave der engageret spørger, om han må socialøkonomiske virksomheder spille harmonika. Asylsøgerne kan komme i praktik i huset ved at hjælpe med praktiske for asylsøgerne. Akut pengenød ting eller lede en af husets mange workshops. Der er lige nu Regeringen har sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance ind- Mere end 40 forskellige nationaliteter benytter Trampolinhuset på Nørrebro i København. 18 Rød+Grøn januar 2013

19 Trampolinhusets program er tætpakket med forskellige aktiviteter og workshops til de mere end 350 ugentlige besøgende. Kammerherre Fritz Schur ude og flyve med SAS. Fotocollage: R+G Fotos: Anne Burlund Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas G. Svaneborg: Kammerherrens nye klæder. Fritz Schur Manden og myterne. Jyllandspostens forlag, 267 sider, 350 kr. Kammerherrens nye klæder gået en aftale om, at asylansøgere fremover skal kunne arbejde uden for centrene. Det kræver dog, at vi klæder dem ordentligt på. Vi vil gerne udvide vores køkken og ansætte en kok, så asylsøgerne kan få hygiejnebeviser og eksempelvis finde job på en café, forklarer Morten Goll, der mener, at den kommende lov ikke bare skal være en rettighed, men også en reel mulighed. Regeringen har afsat to gange fem millioner kroner til projekter, der giver asylsøgere medbestemmelse og skaber inklusion. Nogle af midlerne vil formentlig tilfalde Trampolinhuset, men til den tid er det måske for sent, da husets midler kun rækker frem til juni. Da vi endnu ikke får penge fra staten, er vi helt afhængige af private fonde og midler. Derfor bliver vi nødt til at finde en mere permanent økonomisk løsning. Vi har netop etableret en PBS-ordning, hvor private kan støtte os med et fast beløb hver måned, forklarer Morten Goll. Læs mere på eller facebook.dk/trampolinhuset. Som bestyrelsesformand i SAS spillede han for nyligt hård hund i flyselskabets dramatiske lønforhandlinger, som tvang de ansatte til at gå markant ned i løn. I en ny bog kan man få indblik i de mere ukendte sider af Venstre-mæcenen Fritz Schurs magtfulde tilværelse. Boganmeldelse Mikael Hertoft, Rød+Grøn Både partiet Venstre og kongehuset har nydt godt endda meget godt af Fritz Schurs gavmildhed og gæstfrihed. Fritz Schur har været en slags kassemester for Anders Fogh Rasmussen, både ved selv donere mange penge og ved at arrangere indsamlingsmøder, hvor erhvervslivet kunne samle store beløb ind til Venstre. Det har boostet partiets valgkasse i afgørende situationer, og Venstre har kvitteret ved at gøre Fritz Schur til formand for en stribe af Danmarks største selskaber heriblandt SAS, Dong, Post Danmark og Klasselotteriet. Som formand for disse store statslige koncerner er det også lykkedes Fritz Schur at få noget at skulle have sagt i Dansk Industri. Det er værd at bemærke, at Fritz Schur efter regeringsskiftet har fået lov til at beholde sine magtpositioner fra VKO-regeringens tid. Hvor kommer pengene fra? Det er et spørgsmål, som den nyudgivne portrætbog om Fritz Schur, Kammerherrens nye Klæder, rejser, men ikke selv kan svare på. I år efter at Fritz Schur forlader handelsskolen og stifter Fritz Schur Dagligvarer, er han ude af offentlighedens søgelys. Bogens tre dygtige forfattere dokumenterer, at han næppe har været enormt rig i disse år. Men det er i denne periode, han har tjent sine penge og spørgsmålet er så: hvordan, på hvad og hvor meget? Beskatningen har i hvert fald været minimal, takket være en myriade af selskabskonstruktioner, hvilket ikke forhindrer et nært venskab med tidligere departementschef i skatteministeriet Peter Loft. Karriere som selskabsløve I 1989 bliver Fritz Schur landsformand for Round Table i Danmark, som er en del af et omfattende europæisk netværk af industriledere og forretningsmænd. Fritz Schur udfolder fra firserne og frem en omfattende og velplanlagt selskabelighed, og fra 1993 bliver den sat i værk omkring slottet Christiansholm i Gentofte, lige overfor Bakken. Her kommer de rige, de kendte og de borgerlige og et par socialdemokrater med. Hele opsætningen koster millioner om året, komplet med tjenere og sikkerhedsvagter, og Dronningens ankomst er det naturlige midtpunkt, ved de største fester. For os, der kun læser om kongehuset, når vi er til frisøren, er det sjovt at læse om, hvordan Fritz Schurs gæstfrihed og gavmildhed fører ham til et nært venskab med Margrethe og ikke mindst Henrik. Vidste du f.eks., at den nyudnævnte kammerherre har en rød uniform, som han skal bære ved officielle lejligheder, men at han ikke længere har en gylden nøgle til de indre gemakker? Absolut en interessant bog. Rød+Grøn januar

20 Principprogram Hvad skal vi med et principprogram? Sidste årsmøde igangsatte en diskussion af Enhedslistens principprogram, som ikke er blevet ændret i snart ti år. Men hvad er formålet med programmet egentlig? Rød+Grøn har talt Signe Færch, Per Clausen og Mikael Hertoft, som alle er medlemmer af Hovedbestyrelsens programgruppe. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Programmet skal forklare, hvad vi gerne vil opnå, og hvordan vi vil opnå det. Det skal indeholde en analyse af de alvorlige problemer i samfundet finanskrisen, den økonomiske krise, de sociale problemer. Og så er det vigtigt, at programmet forholder sig til Enhedslistens rolle i de samfundsforandringer, som vi ønsker, siger Mikael Hertoft og suppleres af Signe Færch: Jeg synes også, at programmet kunne begejstre og minde os om, hvorfor vi laver politik, og hvorfor vi arbejder for en anden verden. Det handler om at få nogle visioner skrevet ned på en måde, som giver gejst og lyst til at lave noget i Enhedslisten. Programmet skulle jo gerne pege på nogle langsigtede mål, som har forbindelse til det, vi gør i virkeligheden her og nu. Der er ingen grund til at have en beskrivelse af, hvordan det hele skal se ud i en fjern fremtid, hvis det ikke betyder noget her og nu, mener Per Clausen. Programmet har samlet støv Enhedslistens principprogram blev sidst revideret i Signe, Per og Mikael havde ikke læst programmet i årevis, før de kom med i skrivegruppen. I det hele taget har vi nok forsømt at diskutere de lidt mere overordnede ting i Enhedslisten. Det er vigtigt, at man faktisk forsøger at diskutere nogle ting, som er lidt mere langsigtede. Det synes jeg ikke, vi har brugt ret meget tid på, siger Per. Og så skal programmet selvfølgelig følge med, når verden ændrer sig. Vi står i en situation, hvor kapitalismen og neoliberalismen har en anden status, end da programmet blev skrevet. Desuden er programdiskussionen en skidegod mulighed for at få diskuteret politik med de nye medlemmer. Jeg synes virkelig, det er en vigtig prioritet, at de også bliver inddraget, mener Signe og bakkes op af Mikael: Det er et klart mindretal af medlemmerne i dag, som har været med i skabelsen af programmet. Det synes jeg faktisk også er et selvstændigt argument for at lave det en gang til. En fælles forståelse Per Clausen var blandt dem, der skrev Enhedslistens nuværende principprogram. Ifølge ham kan en god programdiskussion være vigtig for et parti, fordi den skaber en fælles forståelse af verden. Det er en proces, der skal køres igennem en gang i mellem, for el- 20 Rød+Grøn måned 2012

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen

Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen Tak fra Anni og Laila Kanafani for overrækkelsen af Gerda Prisen - Deres Højhed Prinsesse Alexandra - Formand for Menighedernes Daginstitutioner Anne Reiter, - Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp,

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk

Hvidovre rød og grøn. Stem på Enhedslisten. hvidovre.enhedslisten.dk Hvidovre rød og grøn Stem på Enhedslisten hvidovre.enhedslisten.dk Enhedslisten det vil vi Enhedslistens politik er at fremme fællesskaber og lighed på alle områder i kommunen. Vi tror på, at det skaber

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere