Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud. Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud. Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7."

Transkript

1 januar 2013 nr 42 Medlemsblad for Enhedslisten Dagpengekrise i 2013: Tusindvis falder ud Jakob Sølvhøj og Enhedslisten kalder til kamp for retten til tryghed og arbejde. Side 4-7.

2 indhold Dette nummer Problematiske PET s10-11 Palæstina s12-13 Europas venstrefløj mobiliserer s14-15 Trampolinhuset s18 Kammerherrens nye klæder s19 Hvad skal vi med et principprogram? s20 COP18: nul handling + s16-17 Erkendelsen af den menneskeskabte globale opvarmning er efterhånden udbredt. Desværre kunne verdens ledere heller ikke denne gang enes om at gøre noget ved problemerne, da de mødtes til klimatopmøde i Qatar. + Tema: Arbejdsløshed s står for døren, og tusinder af arbejdsløse begynder at miste deres dagpenge. Enhedslisten kalder til kamp for tryghed og arbejde. + Folkeskolereformen s timers ugentlig skolegang til de største elever og mere tavletid til lærerne. Det er nogle af de centrale elementer i regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Faste artikler Portræt: Karen Henriksen s3 Nyt fra Hovedbestyrelsen s21 Debat s22-28 Kalender s29-31 Kammeratlig hilsen s32 Arne Herløv Petersen Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 7. januar kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Maibritt Kerner Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Se fremad Det har været et godt år for Enhedslisten. Hvis nogen for to år siden havde nævnt, at Enhedslisten ville have støtte fra 10 procent af befolkningen i 2012, var de blevet mødt med et overbærende smil. Vi er som parti blevet meget mere interessant. Jeg tror, vi kan vende os til det, men vi må samtidig tage vores socialistiske projekt alvorligt. Et projekt, vi skal arbejde med og formulere i vores program. Abstrakte tekster, abstrakt solidaritet, abstrakt velfærd og abstrakte massebevægelser gør dog ingen socialisme. Forandringens mulighed ligger i at kunne gribe det konkrete. Vi har et fantastisk parti, som nærmer sig de medlemmer og 100 afdelinger. Vi har en folketingsgruppe, som hver eneste dag bringer vigtige politiske spørgsmål helt i front. Konkrete uenigheder om, hvad der er det vigtigste og rigtigste skridt f.eks. i forhold til en finanslov, har ikke gjort os handlingslammet. Vi har mange afdelinger, som vælger at gå på gaden for at komme ud med vores budskab om, at vi vil have et retfærdigt dagpengesy- 2 Rød+Grøn januar 2013 stem, og at kampen for en holdbar løsning ikke stopper. Fire, fem eller syv års dagpenge er ikke kernen i Enhedslistens politik, vi er langt mere radikale. Grundlæggende er det Enhedslistens holdning, at ingen skal kunne miste deres forsørgelse. Lige nu er mange afdelinger i gang med at forberede det kommende kommunale og regionale valg. Det bliver rigtig spændende. Enhedslistens afdelinger har en god tradition for selv at bestemme, hvad der er god politik indenfor afdelingens geografi, men måske kan vi bruge partiet til at udveksle ideer om, hvad der er god praksis. Selvom vi ikke har mange repræsentationer rund omkring, så har vi dog allerede en del erfaringer. Måske kan vi blive enige om nogle nyttige guidelines for god stil, også på kommunal og regional plan. Jeg tror, vi vil komme til at se tilbage på 2012 som et godt år. Og jeg vil opfordre alle medlemmer til at gøre 2013 til et fantastisk år for Enhedslisten. Det er blevet sjovere at være socialist i Danmark. I ønskes alle et godt nytår look forward.»fire, fem eller syv års dagpenge er ikke kernen i Enhedslistens politik, vi er langt mere radikale. Grundlæggende er det Enhedslistens holdning, at ingen skal kunne miste deres forsørgelse.«bruno Jerup Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Jeg har altid haft noget med retfærdighed, fortæller Karen Henriksen. Foto: Maibritt Kerner Nogen skal tage initiativet Oplevelserne fra rejserne til Palæstina sidder i hende, og virker som drivkraft i arbejdet for palæstinensernes selvstændighed. Karen Henriksen omsætter erfaringerne til løbesedler, udstillinger og debatter, der gør det let for andre også at være aktivister. Janus Noack, Rød+Grøn Første gang jeg var i Palæstina og Israel var kort tid efter massakren i Jenin. Vi var dernede med en gruppe fra kvindebevægelsen, og vi talte med mange, der var præget af disse overgreb. Noget, der gjorde særligt indtryk på mig, var historierne om børn, der ikke forstod, hvad soldaterne råbte til dem og derfor blev skudt ned midt i deres leg. Disse oplevelser har jeg stadig i mig. Selv efter seks rejser mere til Palæstina er der stadigt oplevelser, der kan forfærde mig men også engagere mig, siger Karen Henriksen. Karen er 73 år, medlem af Enhedslisten og praktiker, siger hun selv. De praktiske og organisatoriske evner bruger hun bl.a. i Human Rights March, Palæstina initiativet og Enhedslistens Palæstina-udvalg. Fra hjem med klaver til kommunistparti Karen voksede op i et såkaldt pænt hjem med klaver. Men på lærerseminariet mødte hun en ung kommunist, der senere blev hendes mand. Jeg har altid haft noget med retfærdighed, fortæller hun. Dengang var jeg ikke partipolitisk, men jeg kom jo til at kende DPK og kom med i kampagnen mod atomvåben, hvor vi var drevet af en reel frygt for krig og atomvåben. Senere var jeg med i Vietnam-arbejdet og var med fra VS dannelse, men fra EF-afstemningen i 72 blev jeg medlem af DKP. Gør det let og konkret Nu er det i høj grad Palæstina, der fylder i hjertet og de praktiske gøremål i Karens aktivistliv. Og hun har sammen med andre samlet værdifuld viden: Det er min erfaring, at arbejdet er helt afhængigt af, at vi er et godt team, der samler alle de forskellige kompetencer. Der er brug for nogen, der tager initiativet. Selv om der er mange, der støtter Palæstinas sag rundt om i landet, så har det vist sig, at folk godt kan have lidt svært ved at komme i gang, ikke mindst fordi der er mange andre vigtige ting, man må engagere sig i. Så vi har haft succes med at lave færdige aktionspakker, som var lige til at gå til. En af aktionspakkerne var en model af Vestbredden, som var på turné til pladser og torve i hele landet. Her kunne forbipasserende se, hvad bosættelserne betyder for palæstinensernes dagligdag og for udsigten til en varig fredelig løsning. Andre aktionspakker har været færdige løbesedler, ark til underskriftindsamlinger og baggrundspapir med informationer, der gør aktivister klar til at argumentere og debattere på gader og stræder. Men det er vigtigt at give plads til, at andre kan skabe deres egne aktiviteter, understreger Karen: Det er for eksempel utroligt positivt, at de unge har samlet sig i Palæstinensisk Ungdom. De kan være rigtigt stolte den demonstration, som de arrangerede mod angrebet på Gaza (den 22. november, red.). Rød+Grøn januar

4 Arbejdsløshed Der er brug for tryghed og arbejde Efter finanslovens midlertidige løsning til dem, der falder ud af dagpengesystemet, skal Enhedslistens job- og dagpengekampagne Ret til tryghed ret til arbejde op i højeste gear. Rød+Grøn har mødt tovholder Jakob Sølvhøj til en snak om kampagnen. Simon Halskov, Rød+Grøn Hvordan har medlemmerne har reageret på, at kampagnen Ret til tryghed ret til arbejde nu intensiveres? Jeg synes, de har reageret positivt. Det er jo åbenlyst, at vandene deles i forhold til finanslovsaftalen, men min fornemmelse er, at uanset om man synes, det var rigtigt eller forkert at indgå den, så er vi enige om, at der skal handles nu. Når det her blad udkommer, begynder de første mennesker at falde ud af dagpengesystemet, og det vil sige, at virkeligheden pludselig rykker meget tæt på, og behovet for handling bliver indlysende. Hvad kommer der til at ske i kampagnen? Vi har lavet en handlingsplan for det næste halve år, med en meget bred vifte af aktiviteter. Vi laver en stor arbejdsløshedshøring på Christiansborg, nogle planlægger frokostordninger for arbejdsløse. Og så er der initiativet Solidaritet eller frit fald, hvor hundredvis af aktivister for nyligt fyldte landets jobcentre. Desuden forventer vi, at folketingsgruppen vil tage en række initiativer på Christiansborg i løbet af foråret, og samtidig vil vi opfordre medlemmerne til at engagere sig i faglige aktiviteter. Er det ikke utopisk at tro, at regeringen kan presses til at forbedre det dagpengesystem, de så gerne vil forringe? Det synes jeg ikke. Men det bliver svært, for vi har en regering, der insisterer på, at de forringelser, som VKO og de radikale fik gennemført, skal stå ved magt. Indtil nu har regeringen kunnet sige: Vi har taget initiativer, og akutjobplanen kommer til at virke. Nu melder virkeligheden sig, når tusinder af mennesker falder ud af dagpengesystemet allerede i januar, og så tror jeg, presset bliver meget, meget stort. Hvis vi alle sammen heriblandt fagbevægelsen lægger alle kræfter i den her sag, så kan vi presse nogle resultater igennem. Men det bliver svært. Hvorfor ikke fokusere på at styrke kontanthjælpsmodtagernes rettigheder og vilkår, så man forstærker det sidste sikkerhedsnet? Vi skal begge dele. Nu kommer der snart politiske forhandlinger om en kontanthjælpsreform, og der skal vi selvfølgelig markere os og bl.a. slås for at få afskaffet ungeydelsen. Men samtidig må vi kæmpe for at undgå, at den helt særlige arbejdsløshedsforsikring, vi har haft i 100 år, ikke går i opløsning. Vi skal begge dele. Selvfølgelig skal vi også hjælpe dem, der er stødt ud af systemet, med at få job- og uddannelsesmuligheder og et bedre genoptjeningssystem, så de med kortere arbejdsperioder kan komme ind i dagpengesystemet igen, hvis de ikke får varigt arbejde. Der er meget fokus på dagpengene. Skulle man ikke

5 fokusere mindst lige så meget på at presse regeringen til at lave nogle initiativer, der skaber beskæftigelse? Jo, det tror jeg vi skal. Men det er klart, at dagpengedagsordenen trænger sig på, både fordi det er en social katastrofe for de folk, der mister dagpengene, men også fordi angrebet på dagpengesystemet bruges til at trykke lønniveauet og forringe overenskomsterne. Derfor handler det ikke kun om dagpenge, det handler om hele den måde, vi har organiseret vores arbejdsmarked på. Men når det er sagt, er vi jo nødt til at skabe jobs, for ellers skaber vi jo bare cirkulation og rører rundt i gryden. Så hele dagsordenen med at skaffe grønne jobs og velfærdsjobs skal vi have løftet så højt op, vi kan. Hvad kan man gøre for at hjælpe til med kampagnen? For det første er det utroligt vigtigt, at vi kommer ud og diskuterer med andre, f.eks. ved at engagere sig i fagforeningen eller den lokale arbejdsløshedsbevægelse. Derudover skal man gribe knoglen og ringe til sin kontaktperson og høre, hvilke aktiviteter lokalafdelingen har gang i. De, der kan finde tiden, skal prøve både at lægge nogle kræfter partimæssigt, men altså også prøve at skabe bevægelse sammen med andre. Læs mere om kampagnen på enhedslisten.dk/tema/tryghed. Jakob Sølvhøj og Ronni Larsen fra Enhedslisten foran Jobcentret på Musvågevej i København, i forbindelse med initiativet Solidaritet eller frit fald. Foto: Maibritt Kerner Jysk temadag giver blod på tanden En frostklar lørdag samledes medlemmer fra ti jyske afdelinger i Aarhus til en temadag om den fortsatte kamp for ret til tryghed og arbejde. Peter Hegner Bonfils, byrådskandidat for Enhedslisten i Aarhus Et halvt hundrede mennesker var mødt op til temadagen i Aarhus, og nogle meget vellykkede aktioner på jobcentre landet over dagen inden sørgede for ekstra godt humør og gav blod på tanden til flere aktioner. Nikolaj Villumsen og Ulrik Kohl indledte dagen med oplæg om henholdsvis den politiske situation efter finansloven og om, hvordan kampagneplanen er skruet sammen. Efterfølgende var der plenumdiskussion, der gik over i gruppearbejde, hvor der dels blev erfaringsudvekslet og forberedt aktion og uddeling, der blev udført samme dag. Det handler om mennesker Arbejdsløshedssituationen er slem mange steder i Jylland, og udover den klemme, de arbejdsløse er i, så oplever de beskæftigede også et øget pres fra arbejdsgivere. Desværre er der ikke udsigt til, at situationen forbedres. Derfor er det vores fælles opgave at forvandle frustration til handling og rådvildhed til organisering. Og alene det at få sat ansigt på kammerater og få talt sammen gav mod på mere, som en udtrykte det. Målet er selvfølgelig, at folk skal have ret til arbejde eller tryghed i form dagpenge. Mere præcist bliver opgaven at presse regeringen frem mod de møder og eventuelle forhandlinger, folketingsgruppen skal have med regeringen inden 1. juli. Hvis det skal lykkes at skabe tryghed for de arbejdsløse, skal regeringen sættes under et stigende krydspres, der kulminerer i maj-juni. Det er vores opgave at presse dem som parti, men vi skal også sætte vores ressourcer ind på at skabe bevægelse. Fælles mål forskellige opgaver For at skabe det nødvendige pres, skal forskellige dele af partiet udføre forskellige opgaver. Fokus på dagen var selvfølgelig afdelingernes rolle, men nok så vigtig var det, at der blev opnået en fælles forståelse af opgavefordelingen mellem afdelinger, hovedbestyrelse, kommunalrødder, kandidater og folketingsgruppe. Hver del af partiet skal spille sin rolle, samtidig med at vi har fælles mål, timing og retning på vores arbejde. Gennem udadvendt partiarbejde og en indsats i fagbevægelse, elev- og studenterbevægelse og bevægelser som Solidaritet eller frit fald og Aarhus arbejdsløshedsnetværk, skal afdelingerne levere deres del af presset på regeringen. Som støtte til arbejdet er der en kampagnehåndbog, og der er desuden oprettet en Facebook-side, hvor erfaringer, nyheder og ideer kan deles. Fra vinter mod vår Kampagnen skal kulminere inden mødet med regeringen inden juli, men nok så vigtigt står det nu klart, at der skal være en række højdepunkter frem mod sommeren. Til februar-marts vil der blive en fælles aktionsdag med forårsfrokoster for de arbejdsløse, og 1. maj vil selvsagt være en oplagt lejlighed til markeringer og fremstød, der kan presse regeringen. Temadagen i Aarhus gav et godt afsæt for arbejdet, og som en deltager udtrykte det under afrundingen, så gav fællesskabet mod på at lave mere. Nok er udfordringen med at presse regeringen stor, men når vi løfter i flok, så er vi stærke så nu er det bare at give los og få opbygget presset. Temadagen i det jyske gav vished om en fælles vilje, målsætning og tro på et taktfast stigende pres på regeringen. Rød+Grøn januar

6 Arbejdsløshed Solidaritet eller frit fald Nystiftet græsrodsinitiativ vil kæmpe for solidarisk beskæftigelsespolitik. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Den første fredag i december var der mere end almindeligt fyldt på jobcenteret i Københavns nordvestkvarter. Mere end hundrede arbejdsløse og sympatisører deltog i en happening under slagordet: Jobcentret er fyldt hvor er jobbene? Samme parole fyldte det femten meter lange banner, som blev holdt oppe af aktionens deltagere. Ikke arbejdsløses skyld Happeningen var arrangeret af det nystiftede græsrodsinitiativ, Solidaritet eller frit fald, der ønsker en mere solidarisk beskæftigelsespolitik. Aktionen skete i protest over manglen på jobs og forringelser af forholdene for dagpengemodtagere. I aktionsgrundlaget skriver gruppen blandet andet: Politikerne lader de arbejdsløse betale for krisen, selvom det ikke er deres skyld, at der er arbejdsløshed. Regeringen må tage fat på arbejdet, droppe de luftige lappeløsninger og lave reelle forbedringer for de ledige. Der skal investeres i nye grønne job, i bedre velfærd og andet, der skaber værdi for os alle sammen og sikrer jobs. Indtil da er der brug for en længere dagpengeperiode, så ingen falder ud, og der er brug for en kortere optjeningsperiode for at blive berettiget til dagpenge. Hvor er jobbene? De mange fremmødte på jobcentret fik serveret hjemmebag og kaffe. Aktivisterne havde desuden medbragt en kurv med julestjerner, marcipan, gløgg og chokolade til de ansatte på jobcentret, for at understrege, at det var politikerne, de ønskede at råbe op. Her er lidt godt til jer, I går en travl tid i møde, sagde en aktionsdeltager imens hun overrakte kurven til den smilende kvinde de har sparet op til gennem mange bag disken. år som medlem af en A-kasse, Finn Sørensen fra Enhedslisten så siger regeringen: Nej, nej, det stillede sig op på en stol og holdt vigtigste er jo, at de kommer i arbejde. en kort tale til de mange fremmødte. Jamen så skaf dem dog et job, tordnede Finn. Der er over danskere, Herefter spillede det samfunds- der aktivt søger et job uden at kritiske og satiriske popband kunne finde et. Når vi siger til regeringen, Fransk Dolkeparti blandt andet dedre at de er nødt til at ænres nummer Jobcenter Viborg, der dagpengereglerne, så folk i handler om en arbejdsløs, der bliver det mindste kan få den tryghed, forelsket i sin sagsbehandler. Der blev overrakt blomster til de ansatte på jobcentret. 6 Rød+Grøn januar 2013

7 Jobcentret er fyldt hvor er jobbene?, stod der på det lange banner, aktivisterne havde taget med til jobcentret. Fotos: R+G Ledige udnyttes som billig arbejdskraft Efter happeningen gik 45 af aktionsdeltagerne i samlet flok hen i et nærliggende lokale, hvor der blev diskuteret fremtidsprojekter og hyggesnakket over en øl eller en kop kaffe. Landsdækkende netværk Det var ikke kun i København, de arbejdsløse demonstrerede denne fredag. Jobcenter Aarhus fik samtidig besøg af omkring 40 arbejdsløse med pebernødder, skilte og taler. Mindre aktioner fandt sted ved jobcentre i Odense, Aalborg og Frederikshavn Efterfølgende har initiativet besluttet at arrangere et landsdækkende stormøde i København lørdag den 26. januar. Man regner med at skaffe rejserefusion og håber at se folk fra hele landet. Målsætningen er 100 deltagere, og ambitionen er, at dette møde skal lægge rammerne for den fremtidige kamp og udenomsparlamentariske pres på regeringen. Følg med på facebook.com/solidaritetellerfritfald. Mange arbejdsgivere udnytter chancen for at få gratis arbejdskraft via løntilskud og praktik, hvor de ledige hverken får løn, feriepenge eller genoptjener dagpengeret. Desuden bliver mange ikke inkluderet i arbejdspladsens fællesskab, da de kun er i virksomheden en kort periode. Søren Bruun Jensen, Enhedslisten Aalborg Det er set i f.eks. vognmandsbranchen, at nogle arbejdsgivere konstant har virksomhedspraktikanter til at køre lastbiler og derved sparer en del lønudgifter, da den ledige kun får dagpenge under forløbet, betalt af A-kasser. Denne uheldige tendens har betydet, at reelle jobs forsvinder fra arbejdsmarkedet, da praktikanten overtager en funktion, som burde udfyldes af en overenskomstberettiget arbejder. Man kan måske godt forstå, hvorfor arbejdsgivere klapper i hænderne over disse praktikker, da der er mange penge at spare på lønninger i forhold til en egentlig fastansættelse. Jobcentre tjener på praktik Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at dagpengemodtagere var i løntilskud eller praktik i en privat virksomhed sidste år, mens personer var på tilsvarende ordninger i det offentlige. I følge ugebrevet A4 har to ud af tre medlemmer hos Dansk Metal oplevet, at arbejdsgiverne misbruger praktikordninger på det groveste, og kun et fåtal af de ledige får rent faktisk en fastansættelse efter endt praktik. Ord- Hjælper hinanden på Kofoeds Skole I en årrække har Kofoeds Skole i Aalborg hjulpet hjemløse og udsatte. I det sidste år har de tilknyttet en del ressourcestærke ledige, som f.eks. skolelærere og bibliotekarer. Dermed kommer to grupper af ledige i kontakt med hinanden gennem forskellige aktiviteter. De ressourcestærke får vedligeholdt deres kompetencer ved f.eks. at undervise, og de dårligst stillede arbejdsløse, der ellers ikke har adgang til uddannelse, kan f.eks. modtage engelskundervisning. Normalt er de fleste af Kofoeds Skoles aktiviteter drevet af 30 frivillige og blot to aktivitetsmedarbejdere. Dermed skubber virksomhedspraktikanterne på Kofoeds Skole ikke nogen fastansatte ud af arbejdsmarkedet. Til gengæld hjælper de nogle af samfundets svageste grupper og får et meningsfuldt praktikophold i et integrerende miljø. ningen er simpelthen for lukrativ for både arbejdsgiverne og jobcentrene, der også tjener på at have den ledige ude i virksomhedspraktik, lyder kritikken fra Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal. Hele systemet er jo indrettet, så jobcentrene bliver tilskyndet til at sende de ledige i praktik. Jobcentrene får nemlig flere penge refunderet fra staten, når arbejdsløse kommer i virksomhedspraktik, forklarer han. Samme arbejde den halve løn Mange virksomheder vælger at hente velkvalificerede ledige ind under løntilskudsordningen, hvor de arbejder til halv pris af en forhandlet løn, altså langt under den overenskomstberettigede mindsteløn som en akademiker f.eks. får. Desuden bidrager løntilskudsarbejdet ikke til genoptjeningen af dagpengeretten. Nogle ledige i løntilskud oplever at være omgivet af fastansatte på en arbejdsplads i et halvt år, hvor personen i løntilskud udfører præcist samme arbejde som de fastansatte, har samme uddannelsesmæssige baggrund, men tjener under halvdelen af den løn, de andre får. Dette sker på trods af kravet om merbeskæftigelse som betyder, at mennesker i løntilskud skal have en ekstraordinær funktion og dermed ikke må udfylde huller efter ansatte, der er sparet væk. Desuden skal arbejdsløse i løntilskud stadig melde sig ledig og søge jobs hver uge, hvormed de fastholdes i det traditionelle aktiveringscirkus. Rød+Grøn januar

8 Folkeskole Reform truer lærere og elever Regeringens forslag til reform af folkeskolen, Gør en god skole bedre vil ikke gøre skolen bedre. Sådan vurderer i hvert fald Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, der forholder sig særdeles kritisk overfor regeringens forslag. Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver Kernen i regeringens forslag er at gøre skoledagen længere og mere sammenhængende, og det sker ved, at børnene fremover skal være på skolen i mindst hhv. 30 timer om ugen (0.-3. klasse), 35 timer om ugen(4.-6. klasse) og 37 timer om ugen(7.-9. klasse). En femtedel af den ekstra skoletid skal bruges på at øge antallet af undervisningstimer, så eleverne som minimum får et antal undervisningstimer svarende til det vejledende timetal. Resten af tiden skal bruges til såkaldte aktivitetstimer, der lægges midt på dagen og varetages af f.eks. lærere og pædagoger. Timerne skal bruges til bevægelse men kan også bruges til udflugter, værkstedsundervisning eller anden varieret og kreativ aktivitet. Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn ser regeringens udspil som en klar centralisering af folkeskolen og mener ikke, at man fra Christiansborg skal bestemme, hvordan den enkelte skole skal indrettes i forhold til længde og sammenhæng med fritidstilbud. Vi anerkender, at der findes både gode og mindre gode eksempler på heldagsskoler, men en god skole og SFO-ordning kan kun laves, når lærere, pædagoger, elever og forældre har indflydelse. Derfor er vi ikke enige i den centralisering, som regeringen lægger op til, siger han. Aktivitetstimer bekymrer Enhedslisten er glade for, at antallet af undervisningstimer forøges Skolereformen på godt og ondt Gode forslag: Flere undervisningstimer, mere undervisning i de praktiske/musiske fag, efteruddannelse af lærerne, valgfag fra 7. klasse, lektiecafeer og bevægelse. Dårlige forslag: Den centralistiske beslutning om en længere skoledag indrettet som heldagsskole, hvor lærerne skal finansiere reformen. Herudover bl.a. også, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate allerede i 8. klasse, at Undervisnings-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsundervisningen (UEA) ikke sikres som et fag med faste timer i skolen og at der kommunalt kan dispenseres med reglerne om sammensætningen af skolebestyrelserne. Centrale mangler: Loft over klassekvotienten på maks. 22 elever, afskaffelse af nationale test og standardiserede elevplaner, efteruddannelse indenfor området elever med særlige behov, tolærerordninger med to uddannede lærere, gratis modersmålsundervisning, sikring af undervisningsmiljøet og forbedringer af elev-, forældre- og medarbejderdemokratiet. men er ikke enig i, at skoledagen forlænges ud over, hvad de ekstra undervisningstimer medfører. Især er folkeskoleordføreren bekymret for de såkaldte aktivitetstimer, som nu skal placeres midt i skoledagen. For her er der hverken faglige mål, regler for holddannelse, grænser for antal elever per lærer/voksen eller afsat tid til at forberede aktiviteterne. Jeg frygter, at timerne vil være formålsløse og ender med, at hele mellemtrinnet spiller rundbold i to timer, siger Lars Dohn, der på den anden side heller ikke forstår, hvorfor regeringen ønsker at isolere spændende og varieret undervisning, som f.eks. tværfaglige forløb, udflugter og værkstedsundervisning til disse aktivitetstimer frem for at sikre, at al undervisning er spændende og varierende. Børnenes frie tid trues Også Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Rosa Lund forholder sig kritisk til regeringens udspil. Regeringen tager børnene som gidsler i deres rosenrøde forestilling om helhedsskolen, siger hun og vurderer, at den meget lange skoledag vil gå ud over børnenes frie leg og udvikling. Samtidig kan den sammenhængende skoledag gøre dagen svær for de børn, der har brug for tydelige skift og brug for at indgå i forskellige sociale relationer. 8 Rød+Grøn januar 2013

9 Enhedslisten inviterede i december til en debat om folkeskolereformen. Fotos: Rune Møller Stahl Hvis Enhedslisten bestemte Ville vi skabe gode rammer for folkeskolen, udvise tillid til lærerne og give mere indflydelse til lærere såvel som elever og forældre. Helt konkret vil vi øge undervisningstimetallet, sænke loftet over klassekvotienten, sikre undervisningsmiljøet, efteruddanne lærerne i deres fag og i forhold til børn med særlige behov, rydde op i det bureaukratiske helvede og fjerne standardiserede elevplaner og nationale test, demokratisere skolen og give lærerne lov til at være lærere. På den måde sikrer vi den allerbedste undervisning til hvert enkelt barn. Vi er bekymrede for, at det hele kommer til at handle om faglig læring og skole, og at det sker på bekostning af børnenes tid til fri leg og til selv at bestemme, hvad de vil lave, siger Rosa Lund. Desuden er hun stærkt bekymret for, hvilke konsekvenser reformen vil få for SFO er, fritidshjem og fritidsklubber herunder institutionernes og det pædagogiske personales eksistensberettigelse. Reform finansieres af lærerne Hvad mere overraskende er, så skal den længere skoledag finansieres af folkeskolelærerne, som skal bruge flere timer end hidtil foran katederet. Hvor de ekstra timer til undervisning skal komme fra er endnu uvist. Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn blev direkte chokeret, da han hørte, at en Socialdemokratisk ledet regering vil blande sig lærernes overenskomstaftale. Det er vores klare holdning, at regeringen skal holde fingrene væk fra overenskomstaftalen og selv finde finansieringen til reformen, siger han og påpeger, at S og SF før folketingsvalget 2011 ville hente 2 mia. kr. fra bankerne til at styrke folkeskolen. Lars Dohn frygter desuden, at det her blot er begyndelsen på en lang række angreb på offentligt ansatte og forringelser af kvaliteten i den offentlige sektor. Hvad angår folkeskolen er han ikke i tvivl om, at hvis lærerne skal bruge flere timer på undervisning, så vil det gå ud over andre af deres opgaver, f.eks. forældresamtalerne, rettelserne af elevernes opgaver, lejrturene og forberedelse af undervisningen. Det vil uden tvivl forringe kvaliteten af den undervisning, som eleverne modtager. Og hvad nytter flere timer, hvis timerne er dårligere, spørger Lars Dohn. Hvad så nu? Enhedslisten vil bidrage med kritik og alternativer til regeringens folkeskolereform, men der Enhedslistens Lærernetværk er ingen tvivl om, at reelle forandringer kræver bred folkelig opbakning. Der er behov for stærke markeringer fra folkeskolelærere, forældre, elever, fra det pædagogiske personale og ikke mindst fra fagbevægelsen der må stå sammen og kæmpe imod de mange angreb. Internt i Enhedslisten må reformen såvel som angrebet på lærernes arbejdstid have vores opmærksomhed. Vi må stille spørgsmålstegn ved regeringens forslag, forholde os kritisk og bakke op om folkeskolens venner. Lad os være dem, der starter debatterne, lokalpolitisk og i medierne, såvel som til hverdag over køkkenbordet, på arbejdspladsen og på vej ind og ud af skolegården og SFO en. Det vil gøre en god skole bedre. opfordrer alle partiets lærere, som endnu ikke er i kontakt med lærernetværket, til at skrive til og blive registreret, så de kan inddrages i partiets aktiviteter i forbindelse med folkeskolereformen. Rød+Grøn januar

10 Retspolitik»Sagen om Morten Storm viser, at PETs civile agenter arbejder i et juridisk gråzoneområde, som vi har behov for at få reguleret.«pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører. Enhedslisten vil have mere kontrol med PET Siden 2001 er PET s beføjelser blevet øget gentagne gange. Samtidig er der stort set ingen kontrol med efterretningstjenesten, som dermed kan foregå en række vidtgående indgreb overfor borgerne uden at stå til ansvar. Enhedslisten kræver mere kontrol med og åbenhed i PET. PET Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en landsdækkende sikkerhedstjeneste som blev oprettet i PET har ifølge dem selv til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund, såvel i Danmark som trusler rettet mod danskere og danske interesser i udlandet. Simon Halskov, Rød+Grøn En politiker, der ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt på grund af en SMS. En civil agent, som hjalp CIA med at finde og myrde en mand uden rettergang. Systematiske personregistreringer, som på mistænkelig vis makuleres. Det skorter ikke på eksempler på, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) bruger sine vide magtbeføjelser til lyssky foretagender. PET er den myndighed i Danmark, som har allerflest magtbeføjelser og kan foretage allermest vidtgående indgreb overfor borgerne. Det gælder f.eks. i forhold til overvågning, brug af civile agenter, registreringer, fortæller Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. PET har altid været en magtfuld myndighed. Men efter terrorangrebet 11. september 2001, og den efterfølgende voldsomme fokus på terrorisme, har PET fået udvidet deres beføjelser flere gange, siger Pernille Skipper. Deres sager bliver ført i hemmelighed, og dem, der er på anklagebænken, kan ikke nødvendigvis kan se alt det materiale, der ligger til grund for den dom, 10 Rød+Grøn januar 2013 de får. Vi har at gøre med en myndighed, der har utrolig stor magt og kan foretage meget ekstreme indgreb overfor borgerne men som stort set ikke kontrolleres for, om de overholder de regler, de trods alt er underlagt sikkerhedsgodkendelser Et eksempel på den mystik, der omgærder PETs arbejde, var Henrik Sass Larsens udeblevne sikkerhedsgodkendelse, som betød, at Thorning ikke udnævnte ham til minister. Sagen illustrerer, at PET har ekstremt meget magt over den enkelte borger, mener Pernille Skipper. Henrik Sass Larsen er jo ikke den eneste, der har været gennem en sikkerhedsgodkendelse. Det har ganske almindelige borgere. Sådan en sikkerhedsgodkendelse skal man f.eks. have, hvis man skal arbejde i lufthavnen eller gøre rent på den lokale politistation, forklarer Pernille Skipper, som jævnligt ser, at PET afviser ganske almindelige mennesker. Hvis ens søn er blevet dømt for noget kriminelt, kan man ikke få jobbet i politiets HR-afdeling. Og de mennesker, der ikke får den Der eksisterer i dag ikke et egentligt lovgrundlag for PETs virke. Retsgrundlaget er i dag en instruks, som justitsministeren har udstedt, og som kan ændres af en til hver tid siddende Justitsminister uden Folketingets opbakning. sikkerhedsgodkendelse, får ikke at vide, hvorfor de ikke kan få den, og de har ikke noget sted at klage. Sådan er det også, hvis man får afslag på statsborgerskab, fordi PET vurderer, at en person er til fare for staten. Det er suverænt PETs afgørelse, forklarer Pernille Skipper. Ulovlig registrering af venstrefløjen Udover de mange sikkerhedsgodkendelser har PET på egen hånd registreret mange mennesker i deres hemmelige arkiv. I koldkrigsårene var tusindvis af mennesker registreret i PETs arkiver ( personer i 1985) ikke mindst personer med tilknytning til venstrefløjen. I 90 erne begyndte arkivet dog at svinde voldsomt ind, da PET valgte at makulere størstedelen af registreringerne. PETs omfattende registreringsarbejde og efterfølgende makulering fik i 1999 Folketinget til at nedsætte en PET-kommission, der skulle undersøge PETs arbejde. Efter ti år kunne kommissionen offentliggøre en rapport, der konkluderede, at kun en begrænset del af de tilbageværende registreringer var ulovlige. Til gengæld oplyste den tidligere justitsminister Bjørn Westh sidste år, at han i 90 erne havde givet PET besked på at slette en lang række ulovlige registreringer af personer på venstrefløjen inden PETkommissionen gik i gang med sit arbejde. Efterretningstjenesten havde tilsyneladende besluttet sig for, at mennesker på venstrefløjen var en trussel for samfundet, uanset om de brød loven eller ej. Samtidig må man sige, at makuleringssagen viser, at PET har været vidende om, at de snart ville blive afsløret i at registrere mennesker ulovligt, og så var det med

11 Foto: Maibritt Kerner at få makuleret de sager, som kunne bevise, at de havde brudt loven, siger Pernille Skipper. Civile agenter Også i udlandet opererer Danmarks efterretningstjeneste flittigt, blandt andet ved hjælp af civile agenter, som f.eks. bruges til at infiltrere terrormistænkte miljøer. Mens Politiet er underlagt regler for, hvordan de må bruge Det mener Enhedslisten deres civile agenter, er agenterne ikke underlagt nogen lovgivning, når de arbejder for PET, hvormed de har mulighed for at gøre ting, som retsplejeloven ellers ikke tillader. Et nyligt eksempel herpå er sagen om den civile agent Morten Storm, der efter eget udsagn hjalp CIA med at finde og dræbe den terrormistænkte yemenitiskamerikanske mand Anwar al-awlaki i et droneangreb. Enhedslisten ønsker et uafhængigt tilsyn med PET, i lighed med det system, man har i Norge. Tilsynets medlemmer skal udpeges af Folketinget, og det skal egenhændigt have mulighed for at tage sager op, have adgang til PETs systemer og have mulighed for at afhøre betjente og agenter. Desuden skal tilsynet kunne få indsigt i operationelle beslutninger, registreringer, sikkerhedsgodkendelser og øvrige arbejdsgange i PET. Ydermere skal det have mulighed for at behandle klager fra borgerne, f.eks. på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser, eller hvis borgere mener, at de uretmæssigt er blevet overvåget eller registreret. Siden har Jyllands-Posten afsløret hemmelige lydoptagelser af Morten Storm, der sammen med sin føringsofficer planlægger, hvordan man på samme vis kunne spore og dræbe al-qaeda lederen Abu Basir. Alt tyder dermed på, at PET systematisk har medvirket til at henrette mistænkte uden rettergang. Det hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, at man ikke forsøger at fange forbryderne og stille dem for en domstol, men bare slår dem ihjel med et dronemissil. Sagen om Morten Storm viser, at PETs civile agenter arbejder i et juridisk gråzoneområde, som vi har behov for at få reguleret sammen med mange andre af PETs beføjelser, siger Pernille Skipper. Efterlyser kontrol og åbenhed De mange eksempler på PETs tvivlsomme foretagender får Pernille Skipper til at efterlyse en mere kontrolleret og gennemsigtig efterretningstjeneste. Først og fremmest skal der være et uafhængigt tilsyn med PET. Det er nok urealistisk at tro, at vi kan få alt at vide, men vi kan have et uafhængigt tilsyn, som har adgang til at kigge PET efter i sømmene og f.eks. behandle klager over sikkerhedsgodkendelser. På den måde kan vi få at vide, om tingene er foregået, som de skal, og have et uafhængigt organ som betrygger os ved at holde PET i ørerne, forklarer Pernille Skipper. Hun mener samtidig, at man uden at overdrive kan sige, at Danmark er at sammenligne med en bananrepublik, når det kommer til kontrollen med landets efterretningstjeneste. Der findes ikke noget andet demokratisk samfund, som har så lidt kontrol med deres efterretningstjenester. Selv FBI og CIA bliver kontrolleret mere end PET. Det fungerer i alle andre demokratiske lande, så selvfølgelig kan det også fungere i Danmark. Rød+Grøn januar

12 Palæstina Palæstina-sympatisører samles på Christiansborgs Slotsplads efter Israels angreb på Gaza. Foto: R+G Palæstina-støtte kom for sent I november stemte 138 FN-lande for at opgradere Palæstina til ikke-medlemsstat med observatørstatus. Det var et skridt i den rigtige retning men det var for lille og kom for sent. Tiden er ved at rinde ud for en to-statsløsning. Det mener Enhedslisten Enhedslisten fastholder, at Danmark skal anerkende Palæstina som en ligeværdig stat, og at EU afslutter alle favorable samarbejds- og samhandelsaftaler med Israel, indtil landet lever op til menneskerrettighedskonventionerne og løfter blokaden mod Gaza. Emil Birk, Enhedslisten Nørrebro Blågård Derudover strammes skruen de lovede lempelser af blokaden mod Gaza er ikke trådt i kraft: fle- Palæstina har fyldt meget i de re civile er blevet skudt på deres Den massive opbakning til Pa- har været meget ukritiske over- danske medier på det sidste marker nær muren, og 30 fisker- læstina er et tydeligt signal til Is- for Israel. Europa har alt for læn- først det israelske angreb på både er blevet konfiskeret, efter rael og USA om, at den hidtidige ge svigtet palæstinenserne ved Gaza og bagefter dramaet i FN, de sejlede ud i en nyåbnet fiske- kurs med skinforhandlinger, der ikke at agere overfor Israels bo- hvor Palæstina blev opgraderet. rizone udfor Gazas kyst. Om be- kun har medført flere bosættel- sættelsespolitik og systematiske 138 lande (heriblandt Danmark) vægelsesfriheden for mennesker ser og konfiskeringer af palæsti- undergravelse af levevilkårene stemte for, 9 imod, mens 41 und- og varer bliver lettet virker meget nensisk ejendom, er uholdbar. på Vestbredden og Gaza. lod at stemme. usandsynligt. På længere sigt giver FN-med- EU s autoreaktion har været at nye bosættelser De israelske myndigheder har givet den ekstremistiske bosæt- lemskabet adgang til en række af FN s organisationer, den Inter- sende flere penge til det Palæstinensiske Selvstyre og derved Ramallah var stadig euforisk, terbevægelse friere tøjler, hvil- nationale Domstol (ICJ) og den In- gjort en uholdbar og umenneske- da Israels hurtige og forventede ket har ført til nye husbesættel- ternationale Straffedomstol (ICC). lig situation tålbar. I praksis har modtræk kom. Mindre end 24 ti- ser i Øst-Jerusalem og hærværk Dermed kan Palæstina trække Is- EU betalt for Israels besættelse mer efter FN-afstemningen, be- og overfald på civile palæstinen- rael ind i de retssale, som krigsfor- og de forpligtelser, der følger med. kendtgjorde Netanyahus højre- sere på Vestbredden. bryderne fra ex-jugoslavien blev Imens har Israel brugt tiden til at regering opførslen af nye bosættelsesenheder ud for Øst- Jerusalem, hvilket i praksis vil En sejr blandt mange nederlag dømt i. Endelig støtte fra EU ændre realiteterne på jorden, således at en to-statsløsning nu virker ude syne. skære Vestbredden over i to dele. På trods af de israelske reaktio- En anden opmuntrende udvik- Man kan kun håbe, at EU nu vil Samtidig indefrøs Israel 600 mio ner, som vi endnu ikke har set det ling er, at et flertal af EU-lande- træde ud af USA s skygge og føre kr. af de importafgifter, som op- fulde omfang af, er opgraderin- ne stemte for opgraderingen el- en selvstændig Mellemøst-poli- kræves på de palæstninensiske gen en lille sejr blandt mange ne- ler stemte blankt, herunder Tysk- tik, der tilgodeser palæstinenser- myndigheders vegne. derlag. land og England, der traditionelt nes ret til en stat. 12 Rød+Grøn januar 2013

13 Riv murene ned og lad lyset slippe ind Lole Møller fra Enhedslisten har besøgt tre palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Her skaber Kanafani-fondens vuggestuer, klubber, biblioteker og institutioner for handicappede små lys i mørket. Lole Møller, Rød+Grøn Tør du rejse til Libanon lige nu, lyder det bekymret fra gode venner. Bekymringen smitter og vokser til uro, da adskillige mennesker dagen før afrejsen omkommer ved et attentat lige i hjertet af Beirut. Ved et lignende bilbombeattentat blev den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafani for fyrre år siden dræbt af israelske agenter. Og besøget går netop til en række af de børneinstitutioner, som Ghassan Kanafanis kulturfond har oprettet i de palæstinensiske flygtningelejre. Overalt prydes væggene af børnenes kunstværker. Fra eventyr til børneinstitutioner Det var Ghassans hustru, Anni Kanafani, der som dynamisk og drivende kraft oprettede den første børnehave i Siden er det blevet til seks børnehaver, to specialcentre for udviklingshæmmede, tre børnebiblioteker og flere klubber og kunstværksteder, der tilsammen daglig kan modtage børn og unge. Ghassan Kanafani forfattede flere eventyr, bl.a. historien om Den lille lanterne. Den handler om en prinsesse, som kun kan blive dronning, hvis hun henter solen ind i paladset. Prinsessen beordrer derfor muren og portene omkring paladset revet ned, så landets borgere i tusindvis kan komme ind og oplyse slottet med hver deres lille lanterne. Der er brug for alle de små lys i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, hvor leveforholdene er elendige og udsigtsløse. De hundredetusinder i flygtningelejrene har siden 1948 været berøvet deres fremtidshåb. Internationale hjælpeorganisationer er til stede i flygtningelejrene med lindring og støtte, men i varieret omfang. Hjælpeorganisationerne er, i modsætning til flygtningelejrenes beboere, på Foto: Lole Møller I centrene styrkes børnenes sociale kompetencer, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at udforske omverden stimuleres. gennemrejse til nye katastrofeområder. Trøstesløse flygtningelejre Vi skal besøge tre af fondens centre. Først af sted til Burj Baraneh en flygtningelejr med indbyggere. Vi bliver ført gennem snævre, mørke gyder, hvor et utal af elektriske ledninger i ét virvar snor sig mellem hinanden. Indimellem dukker små brødudsalg op alle med Coca-Cola som en iøjefaldende varegruppe. Så af sted til Mar Elias, der spøgefuldt kaldes for flygtningelejrenes Hilton med kun beboere. Her er gyderne knap så snævre, et solstrejf finder vej sammen med enkelte træer og buske. Endelig går rejsen sydpå til den store flygtningelejr Ain El Helweh i Sidon med (!) indbyggere. Den er bevogtet af libanesisk militær. Adgang til lejren kræver særlig tilladelse og medbragt pas. Bussen bevæger sig langsomt et par meter ad gangen igennem hovedgadens brogede liv, hvor der handles med alt fra kunstfærdige konditorvarer til nyslagtede lam. Besøgene i centrene står i stærk kontrast til de trøstesløse omgivelser. Vi mødes af et engageret personale, der står for aktiviteter som leg, billedkunst, musik, sang og drama. Der lægges vægt på børnenes sociale og kreative udvikling. Integration og pædagogik i slummen På centret i Ain El Helweh formår man på helt forbløffende vis at integrere børn og unge med synshandicap og forskellige former for fysiske og psykiske handicap med andre børn og unge. Overalt prydes væggene af børnenes kunstværker. Børnene forberedes også på overgangen til skolen. Som herhjemme mødes centrene med krav fra forældrerne om, at børnene skal afleveres grydeklare til skolen. De skal kunne læse, skrive og regne og have stiftet bekendtskab med flere fremmedsprog. I centrene holder man fast i, at det i lige så høj grad gælder om at styrke børnenes sociale kompetencer, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at udforske omverden stimuleres. Læs mere på Rød+Grøn januar

14 Europapolitik Europas græsrødder rejser sig Flere tusinde græsrødder fra hele Europa var i begyndelsen af november samlet i Firenze for at diskutere og koordinere fælles aktioner i kampen for et andet Europa. Det mundede ud i en ambitiøs aktionsplan, der tegner et forår fyldt med protester. Tobias Clausen, Rød+Grøn Mere end 4000 græsrødder fra 28 europæiske lande var i begyndelsen af november samlet i Firenze. I fire dage skulle de diskutere og koordinere fælles aktioner og protester imod de nedskæringer, der lige nu finder sted over hele Europa. Initiativet er inspireret af European Social Forum, der før har dannet ramme for mobilisering af græsrødder på europæisk plan. Formålet med samlingen i Firenze var dog, i langt højere grad end tidligere, orienteret mod konkret aktion. Udgangspunktet var derfor at planlægge og koordinere fælles 14 Rød+Grøn januar 2013 europæiske kampagner og protester. Mødet i Firenze fandt sted kort før den største koordinerede aktion på europæisk plan i årtier. Den 14. november var der indkaldt til generalstrejker og demonstrationer på tværs af en række lande, og flere millioner europæere gik samtidig på gaden i protest imod den førte nedskæringspolitik. Netop sådanne koordinerede protester på tværs af landegrænser var det, man i Firenze ønskede flere af i den kommende tid. Til protest i Bruxelles gader På baggrund af over 100 møder og mange strategiske diskussioner i løbet af de fire dage, samlingen i Firenze varede, blev mange nye netværk etableret, og de første skridt i planlægningen af fælles europæiske protester og kampagner blev taget. Under overskriften Vores demokrati i stedet for deres nedskæringer blev der således på sidste dag besluttet en række fælles initiativer i løbet af det kommende forår. Det primære fokus er en fælles aktionsdag d. 23 marts 2013, hvor man vil forsøge at mobilisere den europæiske fagbevægelse og de europæiske græsrødder til en kæmpe demonstration i Bruxelles gader. Demonstrationen vil finde sted samtidig med et planlagt EU-topmøde, hvor regeringslederne højst sandsynligt vil prøve at tage yderligere skridt i retning af dannelsen af en egentlig finansunion i EU. En finansunion, som vil tvinge landene til at føre en endnu strammere økonomisk politik, der unægtelig vil føre til yderligere nedskæringer og arbejdsløshed. I en række europæiske lande arbejdes der nu på at mobilisere til demonstrationen. Også i Danmark arbejdes der på at sende busser af sted. Protester på europæisk niveau Enhedslisten var også repræsenteret ved mødet i Firenze. Omkring ti medlemmer havde sammen med en større delegation fra SUF taget turen til Italien. Selvom der deltog folk fra mange forskellige bevægelser, var der en klar opfattelse af en fælles opgave. På nogle områder var der tydeligvis forskellige holdninger til, hvilken strategi man skulle bruge, men der var på tværs af landegrænser og bevægelser samtidig en helt klar og fælles forståelse af, at det er på tide, der tages konkrete initiativer imod den førte nedskæringspolitik, forklarer Mads Barbesgaard, der deltog i Firenze som del af Enhedslistens delegation. Og skal kampen mod nedskæringspolitikken lykkedes, er det

15 Søren Søndergaard og resten af GUE/NGL diskuterer og forbereder aktionerne i Firenze. Foto: GUE-NGL Europas venstrefløj mødtes i København Et halvt hundrede deltagere fra European Lefts 38 partier holdt i november styrelsesmøde i København. deltagerne fra den nylige Middelhavskonference i Palermo mellem den arabiske og europæiske venstrefløj vil mødes. nødvendigt med fælles europæisk front, lyder det. Der er i mange landes bevægelser kommet en erkendelse af behovet for at løfte protesterne mod nedskæringer til et europæisk niveau. Der er behov for gensidig solidaritet og en koordineret indsats, der overskrider de nationale grænser, hvis kampen mod nedskæringspolitikken skal lykkedes. De første skridt i den retning er taget i Firenze, mener Mads Barbesgaard. Planen er, at de mange fælles aktioner skal kulminere et såkaldt Alter Summit et alternativt topmøde i Grækenland i sommeren Her er det tanken, at man skal forsøge at samle de mange sociale bevægelsers modstand omkring et minimumsprogram med fælles krav. Allerede nu er der tale om et meget bredt initiativ med bred støtte fra store dele af den europæiske fagbevægelse og en række af de aktive og store sociale bevægelser. Kampen er først lige begyndt! Inger V. Johansen, EuropaPolitisk Udvalg Det var et spændende møde, hvor der blev samlet op på de mange aktiviteter, der foregår deltagelse i Firenze , store demonstrationer og protester over det meste af Sydeuropa. Enhedslisten må noget beskæmmet konstatere, at mens Europæiske aktionsdatoer i januar: Action Against Finanziarization of life and commons (actions against banks) der i de fleste europæiske lande var generalstrejke og protester den 14. november, skete der intet i Danmark. Det planlægges nu at fortsætte mobiliseringen efter Firenze med AlterSummit, hvor den næste store event bliver i Athen til juni. Ligeledes planlægges deltagelse i World Social Forum i Tunesien i slutningen af marts, hvor også 8. marts: European action affirming women emancipation against austerity and debt 23. marts: Fælles europæisk aktionsdag. Stor demonstration i Bruxelles marts: World Social Forum i Tunis, Tunesien Maj: Blockupy i Frankfurt, Tyskland 7-9. juni: Alter Summit i Athen, Grækenland Juni: G8 Counter Summit i Storbritannien Du kan læse mere om Alter Summit på Hold jer ude af euroen Der blev også afholdt et velbesøgt offentligt møde i forbindelse med styrelsesmødet, hvor mange medlemmer af Enhedslisten deltog. Her kunne de diskutere med Pierre Laurent (formand for European Left og PCF, det franske KP), Maite Mola, fra det spanske KP og næstforkvinde, samt Yiannis Bournous fra SYRIZA, Grækenland. På et af de mange spørgsmål vedr. de sydeuropæiske venstrepartiers holdning til og medlemskab af eurofællesskabet, sagde Yiannis Bournos, at mens SY- RIZA ikke anbefaler Grækenland at forlade det, synes han absolut, at Danmark skal afholde sig fra at melde sig ind. Enhedslisten har været observatør i European Left siden 2005 og været medlem siden Enhedslistens medlemmer af European Lefts styrelse er Inger V. Johansen, Nikolaj Villumsen og Christine Lundgaard. Med i forberedelserne af mødet var Marianne Victor, international sekretær, og Eva Enoksen, EU-sekretær. Rød+Grøn januar

16 Klima Txt Heller ikke ved dette klimatopmøde blev der fundet penge til de helt nødvendige klimatiltag i ulandene. Foto: theverb.org COP18: Nul handling Selv om advarslerne om global opvarmning stiger kraftigt, fortoner 2-graders målet sig i tågerne. Klimatopmødet i Qatar gjorde ikke tågen tyndere. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver hos Enhedslisten Det er nu næsten 40 år siden, jeg første gang hørte en bekymret forsker snakke om opvarmningen af jordens atmosfære. Der gik dog næsten 20 år, før Rio-topmødet i 1992 slog fast, at der var behov for en mere bæredygtig udvikling. I 1997 kom Kyoto-aftalen, som stadig er omdrejningspunkt for de internationale forhandlinger om klimaindsatsen. På Enhedslistens hjemmeside lagde vi dengang en film, som viste, hvorledes Danmarkskortet ville se ud med forskellige vandstandsstigninger, og vi blev på linje med miljøorganisationer anklaget for at føre skrækkampagner. Pilen peger på 4 grader Men lige siden er CO₂-indholdet i atmosfæren vokset år for år og svarer nu til en temperaturstigning på 1,3 grader. Oceanernes 16 Rød+Grøn december 2012 træghed forsinker imidlertid effekten, så det, vi ser nu, svarer kun til en opvarmning på 0,8 C. Effekterne er blevet stadigt tydeligere, og for hver gang, der kommer rapporter baseret på ny viden, så kommer vi hele tiden tættere på vore skrækscenarier. Selv Verdensbanken advarer nu om 4 graders stigning i 2100 også efter løfterne om nye tiltag og tilføjer, at konsekvenserne er så store, at der ingen sikkerhed er for, at tilpasning til en 4 grader varmere verden er mulig. COP18 træder vande Kyoto-aftalen var på mange måder en katastrofe, blandt andet fordi den markedsgjorde klimaindsatsen med et CO₂-kvotesystem, der aldrig har virket, og indførte en masse smuthuller for opgørelse af CO₂-udslip. Fly og skibe blev friholdt, og ingen af de store lande var med i aftalen. Endvidere flyttede den nationale klimakamp mellem NGO er og nationale regeringer til drøftelser ved de bonede gulve i EU. Lige siden har årlige klimatopmøder (COP-møder) søgt at reparere på manglerne stort set uden held. På det netop afholdte COP18 i Qatar, gik det som tidligere stort set kun procesdiskussion, meget lidt om konkrete indsatser og mål. Kyoto-protokollen blev forlænget til 2020, men de lande, der er omfattet af Kyoto-protokollen, står kun for 15 procent af det samlede udslip. Der trædes vande mens de stiger. CO₂-råderummet forsvinder I skåltalerne tales om, at den globale gennemsnitstemperatur højst må stige 2 grader. Passerer vi denne grænse, siger forskerne, går det hele agurk, fordi effekten bliver selvforstærkende. Men politisk handling udebliver. Atmosfæren kan rumme ca. 700 mia. tons CO₂ yderligere, før vi passerer 2 graders stigning. Aktuelt udledes 32 mia. tons årligt, og tallet stiger. Om år er råderummet brugt. Den globale temperaturstigning kan holdes under 2 grader, hvis verdenssamfundet fra næste år løbende kan reducere udslippet med 4 procent årligt. Det er dog helt urealistisk. Derfor peger man på, at udledningen skal toppe inden for få år og så reduceres. Problemet er bare, at jo flere år der går, desto større krav er der til reduktionens størrelse. Vendes kurven først i 2020, skal reduktionen øges til 6,5 procent årligt hvilket kun kan lade sig gøre, hvis der sker markante politiske gennembrud. Verdens højeste klimamål Den danske andel i restpuljen er ca. 550 mio. tons eller 100 tons til hver af os, hvis den fordeles ligeligt mellem verdens borgere. Da den danske udledning er 10 tons årligt pr. borger, er vores andel af råderummet således brugt om 10 år, hvis ikke det reduceres. Med energiaftalen med dens mangler og problemer til trods er søsat den mest ambitiøse klimamålsætning blandt verdens industrialiserede lande. Det redder ikke verden, da det danske bidrag er forsvindende lille. Men suppleret med den kommende klimaaftale og klimalov er skabt et grundlag for, at vi kan vise andre lande, at man kan omstille et industrielt samfund, og at ulande kan opbygges uden fossile brændsler.

17 Til kamp mod fossil dobbeltmoral Danmark er international klimaduks, men leverer samtidig fossile brændstoffer til verdensmarkedet. Denne dobbeltrolle skal udfordres. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver hos Enhedslisten Udlandet opfatter Danmark som frontløber i klimakampen. Vi har en aktiv miljøbevægelse. Enhedslisten har udviklet en klar klimapolitik og fik før valget regeringspartierne til at forpligte sig på en politik, hvis mål blev udmøntet i energiaftalen. Kommende punkter på dagsordnen bliver en klimaaftale omkring transport og landbrug og en egentlig klimalov, som også forpligter kommende regeringer. Medaljens bagside Denne samlede indsats viser verdenssamfundet og ikke mindst verdens miljøorganisationer, at industrialiserede samfund faktisk kan omstilles, og at mere velfærd i ulande ikke nødvendigvis kræver øget forbrug af fossile brændsler. Men det er kun den ene side af medaljen. Danmark hører nemlig til en af de nye skurke, der leverer mere fossilt brændsel til verdensmarkedet, end vi selv bruger. På den måde er vi med til at fastholde et fossilt energisystem globalt set. Vi blæser, men har mel i munden. Det gælder også herhjemme, når der løbende gives tilladelser til udbygning af oliefelter. Enhedslisten er det eneste parti, der konsekvent stemmer nej. Skifergas, det nye sorte guld Senest er der kommet fokus på skifergas som en ny kilde til fossile brændsler. VK-regeringen gav i 2010 tilladelse til efterforskningsboringer i Nordjylland og Nordsjælland, og den nuværende regering er positivt stemt, såfremt udvinding kan ske miljømæssigt forsvarligt. Boringerne skal afdække potentialet. Muligvis gemmer der sig ti gange større ressourcer end den danske naturgas, og udfordringen er, om vi kan lade en sådan guldgrube ligge. Rød støtte til grøn omstilling Den første af flere delaftaler i finanslovens grønne pakke er nu på plads. Med samlet 450 mio. kr. implementeres vugge-til-vugge-princippet og mindskelse af det økologiske fodaftryk i erhvervspolitikken. Sigtet er at skabe nye grønne jobs via grøn omstilling. I næste nummer af Rød+Grøn præsenteres denne og øvrige delaftaler. Læs mere på enhedslisten.dk. Udvindingen af skifergas har ført til voldsomme protester i USA, da teknikken indebærer, at skiferlagene sprænges i stykker for at frigive gassen. En blanding af vand, sand og kemikalier pumpes under højt tryk ned i undergrunden, så de naturlige frakturer og revner udvides, og gassen lettere kan pumpes op. Metoden er voldsom og særligt farlig for grundvandet. Skifergas overflødigt Man kan spørge sig selv, hvorfor gassen overhovedet skal op med vores ambitiøse klimapolitik er den jo overflødig! Svaret er naturligvis, at der er penge i skidtet. Så længe gas efterspørges internationalt, kan vi lige så godt levere og tjene på det, synes regeringens dobbeltmoralske logik at være. Heldigvis kan vi på dét punkt udnytte, at andre lande er mere progressive. Flere europæiske lande har allerede forbudt udvinding af skifergas af miljøhensyn, og Enhedslisten har nu et beslutningsforslag på vej, hvor miljøargumentet suppleres med 2-graders-målet. Hvis Danmark skal bidrage positivt til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, kan vi ikke samtidig tilføre verdensmarkedet flere fossile brændsler. Forhåbentlig vil det så kimen til en bredere dansk modstand mod udvinding af skifergas. For at udvinde skifergas skal skiferlagene sprænges i stykker ved hjælp af vand, sand og kemikalier. Foto: Wessex Archaeology Rød+Grøn december

18 Kultur Når en trædesten ikke er nok I Trampolinhuset mødes asylansøgere og danskere på lige vilkår over en yogatime, et sykursus eller en kurdisk gryderet. Kulturhuset blev etableret i 2010 af over hundrede asylansøgere og aktivister som reaktion mod regeringens asylpolitik. Men huset løber snart tør for penge. Anne Burlund, Rød+Grøn En af vores asylsøgere havde hørt tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj sige, at integration er at give folk en trædesten, så de selv kan træde ind i samfundet. Men på niende år i asylcenter Kongelunden, tænkte han, at vi har brug for mere end en trædesten vi har brug for en trampolin, så asylsøgere kan få en flyvende start, fortæller Morten Goll, der er daglig leder af Trampolinhuset i København. Trampolinhuset er et brugerdrevet kulturhus, hvor asylsøgere og danskere kan mødes på lige vilkår. Formålet er at give asylsøgerne mulighed for skabe en identitet og opbygge og udvikle relationer til det danske samfund. Denne onsdag aften emmer huset da også af varme og overskud. Fra sofakroge og caféborde kan man høre livlig snak på alverdens sprog, og fra køkkenet siver en liflig duft af krydret gryderet. I asylcentrene bliver man fattig, isoleret og handlingslammet. Vi kan ikke gøre folk rige, men vi kan bryde isolationen ved at etablere et rum, hvor man kan føle sig tryg og anerkendt for den, man er og mødes og tale sammen i gensidig respekt, forklarer Morten Goll, der var en af initiativtagerne til Trampolinhuset. Potentiale til noget større Huset bliver brugt af 40 forskellige nationaliteter og har over 350 besøgende hver uge. Programmet er tæt pakket og byder på forskellige aktiviteter og workshops, herunder yoga, syning, kurdisk og madlavning. En tredjedel af brugerne er danskere. Og det er helt afgørende, da formålet er kulturmøde og dialog. Det handler ikke om velgørenhed, og danskerne kommer ikke for at hjælpe nogen. I stedet skaber vi et program, der er interessant for alle, fortæller Morten Goll, inden vi bliver afbrudt af en tidligere asylansøger fra Balkan, 70 asylsøgere i praktik, men ifølge Morten Goll er behovet langt større. Vi vil gerne udvide huset, for der er potentiale til noget meget større. Der ligger 200 kvadratmeter inde ved siden af, men vi mangler penge til huslejen og til at ansætte flere folk, siger Morten Goll, der drømmer om at lave der engageret spørger, om han må socialøkonomiske virksomheder spille harmonika. Asylsøgerne kan komme i praktik i huset ved at hjælpe med praktiske for asylsøgerne. Akut pengenød ting eller lede en af husets mange workshops. Der er lige nu Regeringen har sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance ind- Mere end 40 forskellige nationaliteter benytter Trampolinhuset på Nørrebro i København. 18 Rød+Grøn januar 2013

19 Trampolinhusets program er tætpakket med forskellige aktiviteter og workshops til de mere end 350 ugentlige besøgende. Kammerherre Fritz Schur ude og flyve med SAS. Fotocollage: R+G Fotos: Anne Burlund Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas G. Svaneborg: Kammerherrens nye klæder. Fritz Schur Manden og myterne. Jyllandspostens forlag, 267 sider, 350 kr. Kammerherrens nye klæder gået en aftale om, at asylansøgere fremover skal kunne arbejde uden for centrene. Det kræver dog, at vi klæder dem ordentligt på. Vi vil gerne udvide vores køkken og ansætte en kok, så asylsøgerne kan få hygiejnebeviser og eksempelvis finde job på en café, forklarer Morten Goll, der mener, at den kommende lov ikke bare skal være en rettighed, men også en reel mulighed. Regeringen har afsat to gange fem millioner kroner til projekter, der giver asylsøgere medbestemmelse og skaber inklusion. Nogle af midlerne vil formentlig tilfalde Trampolinhuset, men til den tid er det måske for sent, da husets midler kun rækker frem til juni. Da vi endnu ikke får penge fra staten, er vi helt afhængige af private fonde og midler. Derfor bliver vi nødt til at finde en mere permanent økonomisk løsning. Vi har netop etableret en PBS-ordning, hvor private kan støtte os med et fast beløb hver måned, forklarer Morten Goll. Læs mere på eller facebook.dk/trampolinhuset. Som bestyrelsesformand i SAS spillede han for nyligt hård hund i flyselskabets dramatiske lønforhandlinger, som tvang de ansatte til at gå markant ned i løn. I en ny bog kan man få indblik i de mere ukendte sider af Venstre-mæcenen Fritz Schurs magtfulde tilværelse. Boganmeldelse Mikael Hertoft, Rød+Grøn Både partiet Venstre og kongehuset har nydt godt endda meget godt af Fritz Schurs gavmildhed og gæstfrihed. Fritz Schur har været en slags kassemester for Anders Fogh Rasmussen, både ved selv donere mange penge og ved at arrangere indsamlingsmøder, hvor erhvervslivet kunne samle store beløb ind til Venstre. Det har boostet partiets valgkasse i afgørende situationer, og Venstre har kvitteret ved at gøre Fritz Schur til formand for en stribe af Danmarks største selskaber heriblandt SAS, Dong, Post Danmark og Klasselotteriet. Som formand for disse store statslige koncerner er det også lykkedes Fritz Schur at få noget at skulle have sagt i Dansk Industri. Det er værd at bemærke, at Fritz Schur efter regeringsskiftet har fået lov til at beholde sine magtpositioner fra VKO-regeringens tid. Hvor kommer pengene fra? Det er et spørgsmål, som den nyudgivne portrætbog om Fritz Schur, Kammerherrens nye Klæder, rejser, men ikke selv kan svare på. I år efter at Fritz Schur forlader handelsskolen og stifter Fritz Schur Dagligvarer, er han ude af offentlighedens søgelys. Bogens tre dygtige forfattere dokumenterer, at han næppe har været enormt rig i disse år. Men det er i denne periode, han har tjent sine penge og spørgsmålet er så: hvordan, på hvad og hvor meget? Beskatningen har i hvert fald været minimal, takket være en myriade af selskabskonstruktioner, hvilket ikke forhindrer et nært venskab med tidligere departementschef i skatteministeriet Peter Loft. Karriere som selskabsløve I 1989 bliver Fritz Schur landsformand for Round Table i Danmark, som er en del af et omfattende europæisk netværk af industriledere og forretningsmænd. Fritz Schur udfolder fra firserne og frem en omfattende og velplanlagt selskabelighed, og fra 1993 bliver den sat i værk omkring slottet Christiansholm i Gentofte, lige overfor Bakken. Her kommer de rige, de kendte og de borgerlige og et par socialdemokrater med. Hele opsætningen koster millioner om året, komplet med tjenere og sikkerhedsvagter, og Dronningens ankomst er det naturlige midtpunkt, ved de største fester. For os, der kun læser om kongehuset, når vi er til frisøren, er det sjovt at læse om, hvordan Fritz Schurs gæstfrihed og gavmildhed fører ham til et nært venskab med Margrethe og ikke mindst Henrik. Vidste du f.eks., at den nyudnævnte kammerherre har en rød uniform, som han skal bære ved officielle lejligheder, men at han ikke længere har en gylden nøgle til de indre gemakker? Absolut en interessant bog. Rød+Grøn januar

20 Principprogram Hvad skal vi med et principprogram? Sidste årsmøde igangsatte en diskussion af Enhedslistens principprogram, som ikke er blevet ændret i snart ti år. Men hvad er formålet med programmet egentlig? Rød+Grøn har talt Signe Færch, Per Clausen og Mikael Hertoft, som alle er medlemmer af Hovedbestyrelsens programgruppe. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Programmet skal forklare, hvad vi gerne vil opnå, og hvordan vi vil opnå det. Det skal indeholde en analyse af de alvorlige problemer i samfundet finanskrisen, den økonomiske krise, de sociale problemer. Og så er det vigtigt, at programmet forholder sig til Enhedslistens rolle i de samfundsforandringer, som vi ønsker, siger Mikael Hertoft og suppleres af Signe Færch: Jeg synes også, at programmet kunne begejstre og minde os om, hvorfor vi laver politik, og hvorfor vi arbejder for en anden verden. Det handler om at få nogle visioner skrevet ned på en måde, som giver gejst og lyst til at lave noget i Enhedslisten. Programmet skulle jo gerne pege på nogle langsigtede mål, som har forbindelse til det, vi gør i virkeligheden her og nu. Der er ingen grund til at have en beskrivelse af, hvordan det hele skal se ud i en fjern fremtid, hvis det ikke betyder noget her og nu, mener Per Clausen. Programmet har samlet støv Enhedslistens principprogram blev sidst revideret i Signe, Per og Mikael havde ikke læst programmet i årevis, før de kom med i skrivegruppen. I det hele taget har vi nok forsømt at diskutere de lidt mere overordnede ting i Enhedslisten. Det er vigtigt, at man faktisk forsøger at diskutere nogle ting, som er lidt mere langsigtede. Det synes jeg ikke, vi har brugt ret meget tid på, siger Per. Og så skal programmet selvfølgelig følge med, når verden ændrer sig. Vi står i en situation, hvor kapitalismen og neoliberalismen har en anden status, end da programmet blev skrevet. Desuden er programdiskussionen en skidegod mulighed for at få diskuteret politik med de nye medlemmer. Jeg synes virkelig, det er en vigtig prioritet, at de også bliver inddraget, mener Signe og bakkes op af Mikael: Det er et klart mindretal af medlemmerne i dag, som har været med i skabelsen af programmet. Det synes jeg faktisk også er et selvstændigt argument for at lave det en gang til. En fælles forståelse Per Clausen var blandt dem, der skrev Enhedslistens nuværende principprogram. Ifølge ham kan en god programdiskussion være vigtig for et parti, fordi den skaber en fælles forståelse af verden. Det er en proces, der skal køres igennem en gang i mellem, for el- 20 Rød+Grøn måned 2012

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale den 1. januar 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. For tre måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. Og som

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere