BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING"

Transkript

1 BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

2 INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION BEVÆGELSESHANDICAP SYNSHANDICAP HØREHANDICAP ASTMA OG ALLERGI LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP KOGNITIVE HANDICAP PSYKISK SYGDOM

3 INTRODUKTION Ligebehandling af mennesker med handicap forudsætter, at: 1. Samfundet indrettes tilgængeligt, både fysisk, kommunikativt, socialt og holdningsmæssigt. 2. Mennesker med handicap har mulighed for at få individuel kompensation for den nedsatte funktionsevne. Eksempler: En person med en hjerneskade vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når de ansatte i de kommunale institutioner har en inkluderende holdning og adfærd, hvor de møder personen med ligeværdighed og respekt, og når personens behov for individuel handicapkompensation, f.eks. i form af en støtteperson, er dækket. En person, der har et bevægelseshandicap, vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når omgivelser og bygninger er fysisk tilgængelige, og personen er kompenseret ved hjælp af de hjælpemidler, personen har brug for, f.eks. en kørestol. En person med et synshandicap vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når der er ledelinier og lydanlæg ved fodgængerovergange, og når personen er kompenseret for den nedsatte funktionsevne, f.eks. med en blindestok, førerhund eller ledsager. Forudsætningen for, at mennesker med handicap kan deltage, afhænger derfor af, at kommunen arbejder bevidst med at skabe fysisk, kommunikativ, social og holdningsmæssig tilgængelighed i de tilbud og services, som kommunen tilbyder borgerne i almindelighed og samtidig imødekommer de behov for individuel kompensation, som den enkelte person med handicap har behov for. 2 3

4 Individuel handicapkompensation Regler om individuel handicapkompensation findes mange forskellige steder i lovgivningen. For at afgrænse, hvem der har mulighed for at opnå hjælp og støtte, anvendes i lovgivningen oftest begrebet personer med nedsat funktionsevne, mens der meget sjældent henvises til en specifik diagnose, ligesom der ikke findes en liste over, hvem der kan få specifikke ydelser. Det er behovet og ikke diagnosen, der afgør graden og arten af kompensation. Den relevante myndighed skal derfor foretage en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde for at tildele den rette hjælp. Kommunen har inden for rammerne af lovgivningen mulighed for selv at definere sit serviceniveau. Den enkelte kommune har derfor et vist råderum til selv at fastlægge det kompensationsniveau og de tilbud, der stilles til rådighed for kommunens borgere. Det betyder, at ydelser og tilbud kan variere fra kommune til kommune. Mainstreaming Ordet mainstream betyder hovedstrøm på dansk og henviser til, at noget bliver en del af det almindelige. I Projekt Mainstreaming af handicapområdet henviser begrebet til en bevidst strategi, hvor man fra starten af i en hvilken som helst beslutningsproces indarbejder og indtænker de behov, mennesker med handicap har for fysisk, kommunikativ, social og holdningsmæssig tilgængelighed. Mainstreaming understøtter det handicappolitiske princip om sektoransvar, som indebærer, at hver sektor eller myndighed er ansvarlig for, at ligebehandlingen af mennesker med handicap bliver gennemført inden for myndighedens ansvarsområde. Princippet betyder, at enhver aktør er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for befolkningen som helhed, også er tilgængelige for mennesker med handicap. I det følgende kan du læse en kort introduktion til de behov, forskellige handicapgrupper har. Introduktionen fortæller i kort form om de forskellige handicapgruppers nedsatte funktionsevne, hvilke muligheder der er i lovgivningen for individuel handicapkompensation, og hvilke tiltag der bør være opfyldt, for at de forskellige handicapgrupper kan deltage og gøre brug af de kommunale tilbud i almindelighed. Mennesker med bevægelseshandicap har nedsat funktionsevne i muskler og/eller led i arme, ben eller krop. Et bevægelseshandicap kan bestå i, at man er ganghandicappet på grund af nedsat funktionsevne i ben og krop. Et bevægelseshandicap kan også bestå i nedsat funktionsevne i arme og hænder. Nogle personer med bevægelseshandicap anvender kørestol. En kørestol kan være manuel eller eldreven. Personer, som sidder i kørestol, har nedsat rækkevidde, og øjenhøjden er lavere. Det har betydning for placeringen af de ting, man skal se og betjene med hænderne. Andre personer med bevægelseshandicap kan klare sig uden kørestol, men anvender f.eks. rollator. 4 5

5 Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder mangler de finmotoriske evner til at håndtere og koordinere bevægelserne, hvilket har konsekvenser for deres evne til f.eks. at åbne tunge døre, trykke på kontakter og knapper, bære bagage eller at række op eller ned for at nå ting. Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder vil ofte anvende forskellige former for hjælpemidler, f.eks. specialdesignet tastatur eller mus til pc-brug, hjælpemidler til brug i hjemmet eller på arbejdspladsen m.v. BEVÆGELSESHANDICAP Et bevægelseshandicap kan opstå som følge af en sygdom eller ulykke eller som en aldersbetinget tilstand. Nogle mennesker med bevægelseshandicap oplever også smerter, hvilket yderligere nedsætter deres funktionsevne. Individuel handicapkompensation Den individuelle handicapkompensation til mennesker med bevægelseshandicap kan bestå i hjælpemidler, der gør hverdagen lettere, f.eks. i hjemmet og på arbejdspladsen, særlig boligindretning og dækning af merudgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne. Der kan også tildeles personlig hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje, ledsagerordning eller hjælperordning. Kommunen har også ansvaret for at tilbyde genoptræning, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, revalidering, fleksjob, førtidspension, skånejob m.v. Mainstreaming Manglende fysisk tilgængelighed til bygninger, transportmidler, veje og stier er selvsagt et stort problem for mange mennesker med bevægelseshandicap. Men også indretningen af bygninger kan give problemer, f.eks. døre, der er svære at åbne, forkert placering af kontakter og knapper m.m. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber bedre tilgængelighed både til udearealer, i bygninger og til transportmidler. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Kommunen bør bestræbe sig på at skabe fysisk tilgængelighed både ude og inde. I udearealer såsom naturstier, veje, fortove, pladser, parkeringspladser bør der være niveaufri adgang og fast og skridsikker belægning. Der bør ligeledes være handicapparkeringspladser. Inden døre bør der ligeledes være niveaufri adgang og fast og skridsikker belægning. Er der niveauforskel, bør der være ramper eller elevator. Bygninger bør være forsynet med handicaptoilet og brede døre. Inventar i bygningen bør placeres i passende højde, så det kan betjenes fra en kørestol. Døre og knapper bør være lette at betjene. Trapper bør have gelændere. Byggelovgivningen fastsætter en række krav til tilgængeligheden for handicappede. Men for at opnå reel tilgængelighed bør det tilstræbes, at kommunen anvender de standarder og vejledninger, der i øvrigt eksisterer for tilgængelighed. Det gælder DS 3028 Tilgængelighed for alle, DS-Håndbog 105: Udearealer for alle og Vejdirektoratets: Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. Læs mere om fysisk tilgængelighed i DS 3028 Tilgængelighed for alle på Læs mere om fysisk tilgængelighed i DS-Håndbog 105: Udearealer for alle på Læs mere om fysisk tilgængelighed i Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed på Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på 6 7

6 Information og formidling Mennesker med nedsat funktionsevne i arme og/eller hænder kan ikke anvende mus i forbindelse med brug af computer. Det er derfor vigtigt, at kommunens hjemmeside er tilgængelig, det indebærer, at den er konstrueret på en måde, der gør det muligt at manøvrere rundt på hjemmesiden uden brug af mus. I stedet bruges tastaturet eller andre former for hjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør planlægge sociale og kulturelle arrangementer m.v., så de er fysisk tilgængelige, således at mennesker med bevægelseshandicap kan deltage. På samme måde bør politikformuleringsprocesser planlægges således, at de er fysisk tilgængelige for alle. Læs mere om planlægning af arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i værktøjet til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed Når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med et bevægelseshandicap, skal man tage hensyn til den enkelte borgers behov. Sidder borgeren f.eks. i kørestol, skal man være opmærksom på at tale direkte og i øjenhøjde med vedkommende. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med bevægelses-handicap i Guiden Det gode møde på 8 9

7 SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde og svagsynede. Svagsynethed eller blindhed kan enten være medfødt eller opstå pludseligt eller gradvist senere i livet. Langt de fleste af de personer, som er blinde eller svagsynede, har erhvervet deres synsnedsættelse som unge eller voksne. Hovedparten er over 65 år. Mange mennesker med synshandicap benytter hjælpemidler, når de færdes, i form af en førerhund eller en mobilitystok til at orientere sig med. Nogle vil også have en ledsager med. Stigende trafik er årsag til, at personer med synshandicap oplever en øget utryghed, når de færdes i trafikken, fordi der mangler ledelinjer, og mange fodgængerfelter ikke har lydsignaler. Mennesker med synshandicap oplever også, at der er manglende tilgængelighed til information, fordi megen information formidles via skrift og på utilgængelige hjemmesider. Mange blinde og svagsynede bruger internettet til at søge information, men støder ofte på problemer med at få teksten læst op. Mennesker med døvblindhed er omtalt under kategorien mennesker med hørehandicap. Individuel handicapkompensation Den individuelle handicapkompensationen til mennesker med synshandicap kan f.eks. bestå i hjælpemidler, der letter hverdagen i hjemmet og på arbejdspladsen, dækning af merudgifter, der er forbundet med synshandicappet, ledsagelse til aktiviteter, hjemmehjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Mainstreaming De synsmæssige vanskeligheder kan betyde, at mennesker med synshandicap begrænses i at deltage i aktiviteter og adgangen til informationer på lige fod med andre. Det skyldes, at vores samfund i det hele taget er indrettet efter, at de fleste mennesker kan se og dermed orientere sig i omgivelserne og læse skriftlige informationer. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber tilgængelighed til information og de fysiske omgivelser. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Mennesker med synshandicap har behov for en enkel og logisk opbygning af miljøer både ude, det vil sige på fortove, pladser, stier m.v. og inde i bygninger. Man kan ved hjælp af materialevariationer skabe følbare og synlige markeringer, f.eks. ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der både taktilt og visuelt adskiller sig fra den øvrige belægning. På udearealer gælder det f.eks. ved lyskryds, fortove m.v. Ved lyskryds og fodgængerfelter bør der også være lydsignal. Inde i bygningerne gælder det f.eks. ved trapper og ramper, ved indgangsdøre og elevatorer. Der bør også være håndlister ved trapper og ramper. Skilte og betjeningsknapper bør vær tilføjet taktil information

8 Brug af kontrastfarver og god belysning inden døre øger også tilgængeligheden for svagsynede. Tilgængelighed til offentlig transport er afgørende for, at mennesker med synshandicap kan bevæge sig rundt og dermed deltage i samfundslivet. Det er afgørende, at kommunens hjemmeside er designet og testet for tilgængeligheden for handicappede, og at der informeres om kommunens tilbud, f.eks. via en lydavis, lokalradio m.v. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Dansk Blindesamfund har udgivet en række hæfter om tilgængelighed for blinde og svagsynede. Læs mere om tilgængelighed i hæfterne Tilgængelighed i detaljen på Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Alt visuelt og skriftligt materiale bør suppleres med elektronisk materiale eller lydfiler. Materialet kan også være tilgængeligt i punktskrift. Tilgængeligheden til information via lydmediet gør det muligt for mennesker, som er blinde eller svagsynede, at søge informationer om kommunen. Informationer om de kommunale bygningers indretning og deres tilbud bør også være tilgængelige på selve stedet. Nummersystemer i f.eks. borgerservice eller på bibliotekerne bør være designet, så nummeret gengives som lyd/auditivt. Information om og i den offentlige transport bør være tilgængelig via lyd. Skriftligt materiale, som informerer om steder eller er beregnet til at tage med hjem, bør være udgivet i tilgængelige formater, såsom punktskrift, elektronisk eller som lydfil

9 Deltagelse og inddragelse Mennesker med synshandicap bør kunne deltage i kommunens kulturelle og sociale arrangementer på lige fod med andre. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør ligeledes indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med synshandicap kan deltage. F.eks. bør borgermøder, dialogmøder m.v. planlægges fysisk og kommunikativt tilgængeligt også for blinde og svagsynede. Skriftligt materiale bør være tilgængeligt i punktskrift, elektronisk eller som lydfil. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med synshandicap. F.eks. skal man, når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med synshandicap, være opmærksom på, om man har personens opmærksomhed og tale direkte til personen. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med synshandicap i Guiden Det gode møde på HØREHANDICAP Gruppen af hørehandicappede dækker både gruppen af døve, døvblevne og hørehæmmede. Kendetegnende for gruppen er, at de har et kommunikationshandicap. Døve defineres som mennesker, der er født døve, eller som har mistet hørelsen helt eller delvist i en tidlig alder. Døves første sprog er tegnsprog, og dansk er et fremmedsprog, hvilket betyder, at en stor del af gruppen kan have sproglige problemer med det danske sprog, såvel tale- som skriftsprog. Døve kommunikerer ved hjælp af tegnsprog og mundaflæsning. Tegnsprog er et fuldgyldigt sprog med sin egen selvstændige grammatik og opbygning. Døvblevne er mennesker, der har mistet hørelsen helt eller delvist i en sen alder. Da hørelsen først er mistet, efter at personen har gennemgået en normal sprogudvikling, vil talesproget oftest være bevaret. For at forbedre kommunikationen benytter døvblevne tegnstøttet kommunikation (TSK) og/eller mund-håndsystem (MHS), der letter mundaflæsningen og dermed taleopfattelsen. Hørehæmmede er mennesker, der har et lille eller moderat høretab og derfor ofte anvender høreapparat. Hørehæmmede er den største og bredeste gruppe af hørehandicappede. Sprogudviklingen afhænger af graden af høretab og tidspunktet for høretabets indtræden. CI-opererede: Cochlear Implant (CI) er et avanceret høreapparat, som gennem indopererede elektroder og elektriske impulser giver meget svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd dog uden at opnå en normal hørelse. Man kan ikke på forhånd forudse, hvilket udbytte CI-opererede vil få, men en del af de opererede udvikler en så god hørelse, at den kan bruges til talesproglig udvikling. CI-opererede vil under alle omstændigheder, som andre hørehandicappede, have særlige behov i forhold til kommunikation

10 Endelig kan nævnes mennesker med døvblindhed, som har en kombineret syns- og hørenedsættelse. Døvblindhed medfører varierende behov for, at aktiviteter og hjælpeforanstaltninger tilpasses individuelt. Individuel handicapkompensation Handicapkompensation kan f.eks. bestå i støtte til hjælpemidler, herunder til høreapparater og andre hjælpemidler, som kan lette kommunikationen. Kommunen kan dække de merudgifter, der følger af at leve som døv eller hørehæmmet. Personer med behov for høreapparat kan enten få gratis høreapparat via de offentlige høreklinikker eller modtage offentligt tilskud til at købe et høreapparat via en privat høreapparatforhandler. Personer med behov for tolkebistand har ret til tolkning i forbindelse med erhverv, uddannelse, sundhedsydelser og retshjælp. De offentlige myndigheder har pligt til at yde vederlagsfri tolkebistand til døvblinde, døve, døvblevne og hørehæmmede, både når myndigheden henvender sig til den hørehandicappede, og når den hørehandicappede henvender sig til myndigheden. Mennesker med et hørehandicap kan i øvrigt søge om tolkebistand via det sociale tolkeprojekt til aktiviteter, som ikke dækkes af de områder, hvor der allerede er offentlig betalt tolkebistand. For mennesker med døvblindhed kræves særlig tilrettelagt og tilpassede hjælpeforanstaltninger med særlig fokus på kommunikation, adgang til information og nyheder samt orientering i omgivelserne. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde kontaktpersoner til personer, som er døvblinde. Mainstreaming De kommunikationsmæssige vanskeligheder kan betyde, at mennesker, der har et hørehandicap, begrænses i at deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Der kan f.eks. være begrænsninger i forhold til uddannelse, arbejds-, social- og kulturliv. Det skyldes, at den mest almindelige kommunikationsform er den talesproglige, og at vores samfund i det hele taget er indrettet efter, at de fleste mennesker kan høre. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber tilgængelighed for mennesker med hørehandicap og tilbyder tolkning til de personer med hørehandicap, som har behov for det. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Sørg for god og hensigtsmæssig belysning, da god belysning understøtter muligheden for at mundaflæse. Sørg for god akustik, afskærmning af baggrundsstøj og gode visuelle orienteringsmuligheder (f.eks. via skiltning). Lydsignaler bør suppleres med visuelle signaler. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for, at der er installeret teleslyngeanlæg og/eller FM-systemer i mødelokaler og undervisningssituationer, hvor lyden opfanges af en mikrofon

11 Sørg for, at der tilbydes tegnsprogs-, TSK- og/eller skrivetolkning ved offentlige arrangementer og møder, f.eks. kulturelle arrangementer og borgermøder. Sørg for, at informationer formidles via forskellige medier, så informationer, der gives mundtligt, også gives på skrift eller på anden måde formidles visuelt. Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med hørehandicap og sikre tolke i de situationer, hvor den pågældende borger har brug for det. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med hørehandicap i Guiden Det gode møde på På kommunens hjemmeside vil borgere med hørehandicap ikke kunne høre lydfiler med information eller lyden tilknyttet videoer. Derfor bør indholdet - den information, der præsenteres - i lydfiler og videoer være tilgængelig i en tekstudgave, hvor indholdet er gengivet. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Sociale og kulturelle arrangementer bør planlægges således, at den fysiske og kommunikative tilgængelighed er i orden. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør ligeledes indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med hørehandicap kan deltage. F.eks. bør borgermøder m.v. planlægges, så de også er tilgængelige for mennesker med hørehandicap. Elektroniske borgerpaneler er også en mulighed. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på

12 ASTMA OG ALLERGI Astma er en lungesygdom, der giver hoste, åndenød og vejrtrækningsproblemer. Astma kan være arvelig eller skyldes allergi. Hos de fleste er astma kronisk. Astmaanfald kan forebygges ved at undgå de stoffer, der irriterer luftvejene, f.eks. tobaksrøg og parfume eller de stoffer, der er allergifremkaldende. Astma kan behandles med medicin. Allergi er en reaktion på stoffer (allergener), der findes i omgivelserne. Allergener kan f.eks. være husstøvmider, pollen eller kæledyr med pels, som påvirker luftvejene. En anden form for allergi opstår, når kroppen kommer i kontakt med et bestemt stof, også kaldet kontaktallergi. Kontaktallergi kan f.eks. opstå ved kontakt med nikkel, parfume, konserveringsstoffer og planter. Den vigtigste form for behandling af allergi er at undgå at komme i kontakt med de stoffer, man ikke kan tåle. Visse former for allergi kan også behandles med medicin. En tredje type allergi er knyttet til fødevarer, også kaldet fødevareallergi. Det kan være helt almindelige fødevarer som mælk, nødder, skaldyr, bestemte frugter eller grøntsager, som forårsager den allergiske reaktion. Fødevareallergi kan alene behandles ved at undgå at spise de fødevarer, man er overfølsom over for. Personer, som har astma eller allergi, kan opleve, at de begrænses i deres muligheder for at deltage i samfundslivet, fordi de reagerer på stoffer i omgivelserne. Det kan være, hvis der er dårlig udluftning i de offentlige bygninger, luften er fyldt med parfume eller allergener fra planter eller dyr

13 For personer med allergi er det afgørende, at omgivelserne indrettes, så de ikke udsættes for allergifremkaldende stoffer, og at de kan få oplysninger om, hvilke fødevarer der serveres, og hvad de indeholder m.v. Individuel handicapkompensation Allergi og astma behandles bedst, ved at man undgår de stoffer, man ikke kan tåle. Nogle former for allergi kan behandles medicinsk. Kommunen kan dække nødvendige merudgifter til personer med astma og allergi. Tilskud kan f.eks. gives til køb af medicin, behandling, indretning af bolig, hjælpemidler, diætkost m.m. som følger af sygdommen. Mainstreaming Kommunerne har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. En del af det sundhedsfremmende arbejde bør fokuseres på at undgå, at borgere og medarbejdere udvikler allergi og astma i de kommunale institutioner som daginstitutioner, skoler, SFO er, kulturinstitutioner, rådhuset, biblioteker og andre offentlige bygninger, hvor borgerne og de offentligt ansatte færdes. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Sørg for at bygningsmaterialer er allergivenlige. Sørg for effektiv udluftning og god ventilation, at temperaturen ligger mellem grader, og at temperaturen er stabil/jævn. Tæpper og allergifremkaldende planter bør undgås. Sørg for grundig, daglig rengøring med uparfumerede og allergitestede rengøringsmidler. Brug håndsæbe uden parfume og undgå duftblokke. Undgå dyr (pelsdyr) indendørs (gør en undtagelse for blinde, der bruger førerhund). Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at vælge en trykkeproces i forbindelse med trykning af skriftligt materiale, der ikke fremkalder allergi på grund af lugt eller kontaktallergi ved berøring. Deltagelse og inddragelse Det er vigtigt, at sociale og kulturelle arrangementer planlægges, således at der tages hensyn til borgere med astma eller allergi. For fødevareallergikere er det afgørende at kunne få oplyst, hvad maden indeholder, og kunne bestille særlig kost uden de allergifremkaldende stoffer. Når kommunen tilbyder f.eks. skolebørn eller ansatte en frokostordning/kantineordning, bør kommunen stille krav til leverandøren om at tilbyde elever/ansatte med særlige kostbehov de samme muligheder som andre. Børn i daginstitutioner, SFO, klub m.v. bør tilbydes sund kost, og der bør tages individuelle hensyn til børn med fødevareallergi. Sørg også for at planlægge arrangementer, således at mennesker med astma og allergi kan deltage. F.eks. bør borgermøder, dialogmøder m.v. afholdes steder fri for allergener og med mulighed for at undgå bestemte fødevarer. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed Når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med astma eller allergi, bør man undgå at bruge parfume, bære pels eller andre allergener

14 LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP Et læsehandicap er en sproglig funktionsnedsættelse, som betyder, at man har problemer med at omsætte bogstaver til sproglyde, så de danner ord og mening. Der er flere former for læsehandicap, bl.a. ordblindhed og læsesvaghed. Læsevanskeligheder kan også medføre vanskeligheder med at skrive og stave. Mennesker med læsevanskeligheder har problemer med at tilegne sig skriftligt informationsmateriale. Flere og flere mennesker oplever problemer med læsning i takt med, at kravene til læsefærdigheder stiger i samfundet. Flere informationer formidles i dag på skrift til borgerne, og borgerne forventes i stigende omfang at gøre brug af selvbetjeningsløsninger på nettet frem for at rette en personlig henvendelse til kommunen. Borgere, der har dansk som andetsprog, kan ligeledes have læseog skrivevanskeligheder. Individuel handicapkompensation Kommunen har ansvaret for folkeskolelovens bestemmelser om børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Kommunen kan selv tilbyde undervisning til børn og unge med læsevanskeligheder, men kan også henvise til en anden kommune. Specialundervisningen for voksne forvaltes af kommunerne og - for nogle specialiserede tilbud - af regionerne. Undervisningen foregår på specialskoler, hos oplysningsforbund og private initiativtagere. Undervisningen for ordblinde tilbydes af voksenuddannelsescentrene VUC. Nogle mennesker med læsehandicap anvender it-hjælpemidler, som hjælper brugeren med at få tekster læst op, eller som støtter, når man skal skrive en tekst

15 Mainstreaming Læsehandicap er et handicap, der er blevet mere udpræget som følge af de stigende samfundsmæssige krav til læsefærdigheder. Mennesker, som tidligere ikke havde problemer med at deltage i samfundslivet på trods af læsevanskeligheder, kan i dag opleve at være læsehandicappede på grund af de stigende krav til læsefærdighederne. Det er derfor af afgørende betydning, at kommunen formidler skriftlige informationer via alternative medier. Det er også afgørende, at borgerne kan rette personlig henvendelse til kommunen og få en personlig betjening. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed til bygninger og omgivelser Brug en enkel og tydelig skiltning med billeder og symboler, som gør det nemt at orientere sig i og uden for bygninger, på gader og stier. Brug oversigtskort over indretning ved offentlige bygninger. Et oversigtkort kan være stationært, men kan også udarbejdes som et kort, man tager med sig rundt i bygningen. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at tilbyde informationer via forskellige medier: Skriftligt, elektronisk eller via lydfiler. Skriftligt materiale bør være logisk opbygget og skrevet i et enkelt og letforståeligt sprog. Tekster kan understøttes af illustrationer, fotos, tegninger m.v. Skriftligt materiale bør endvidere tilbydes på lyd, såsom bånd, cd og digitale lydfiler. Vær sikker på, at kommunens hjemmeside og undersider er designet, så de er tilgængelige for handicappede, herunder at teksten kan læses op elektronisk. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Det er vigtigt, at sociale og kulturelle arrangementer planlægges således, at også borgere med læse- og skrivehandicap kan opnå det fulde udbytte af arrangementet. Vær særligt opmærksom på at gøre informationsmateriale enkelt og letforståeligt. Sørg ligeledes for at indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med læse- og skrivehandicap kan deltage. Det kan f.eks. være borgermøder, dialogmøder, fokusgruppemøder, idé- eller fremtidsværksteder, som giver mulighed for at formulere sig mundtligt. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med læse- og skrivevanskeligheder. Det er f.eks. vigtigt at være opmærksom på at formidle information på forskellige måder og via forskellige former for medier, når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med et 26 27

16 læse- og skrivehandicap. Det er ligeledes vigtigt at udvise tålmodighed og være opmærksom på, om den anden forstår informationen. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med læseog skrivehandicap i Guiden Det gode møde på KOGNITIVE HANDICAP Et kognitivt handicap kan indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsvanskeligheder såvel som problemer med at udtrykke sig sprogligt og bearbejde sansemæssige indtryk. Blandt de persongrupper, som har et kognitivt handicap, vil nogle have medfødte kognitive vanskeligheder, andre pludseligt opståede eller progredierende kognitive handicap. Mennesker med udviklingshæmning, autisme, Aspergers syndrom, ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) indebærer medfødt nedsat kognitiv funktionsevne, ligesom mennesker med spastisk lammelse kan have en medfødt kognitiv funktionsnedsættelse. Årsagen til psykisk udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser kan f.eks. være kromosomfejl, skader opstået i fostertilstanden eller under fødslen. At være psykisk udviklingshæmmet betyder, at den personlige udvikling går langsommere, og at man på nogle områder ikke når så langt i sin udvikling som andre. Mennesker med udviklingshandicap har som andre behov for at udvikle sig motorisk, sprogligt og socialt. Autisme, Aspergers syndrom og ADHD er udviklingsforstyrrelser, som bl.a. kan påvirke evnen til at kommunikere socialt og have socialt samspil med andre. Andre mennesker erhverver en kognitiv funktionsnedsættelse som følge af en hjerneskade. Hjerneskaden kan f.eks. opstå ved en ulykke eller sygdom, og personkredsen omfatter bl.a. afatikere, epileptikere og demente. Mennesker, som lever med en hjerneskade, kan f.eks. have svært ved at overskue situationer og planlægge hverdagen, eller der kan være hukommelsesproblemer. Der kan også være vanskeligheder med at udtrykke sig (ekspressiv afasi), med at forstå det talte sprog (impressiv afasi), problemer med at læse, skrive og regne eller en tendens til at blive træt meget hurtigt

17 Mennesker, som er psykisk udviklingshæmmede eller har en hjerneskade, vil derfor ofte have vanskeligheder i forhold til at forstå, opfatte og fortolke indtryk. Vanskelighederne kan også bestå i problemer med at huske, planlægge og orientere sig såvel som at kommunikere. Individuel handicapkompensation Det er kommunens opgave at sikre kompensation til mennesker med kognitive handicap. Mennesker, som har et kognitivt handicap, er ikke nogen homogen gruppe. Deres funktionsniveau spænder fra personer, der har behov for meget personlig assistance, til mennesker, der har et meget lille kompensationsbehov. Kompensationen kan f.eks. bestå i personlig og praktisk hjælp, social- og specialpædagogisk bistand, specialundervisning, ledsagelse, træning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud m.v. Nogle mennesker med kognitive handicap anvender tekniske hjælpemidler, f.eks. pc med talesyntese, der læser tekster fra internettet op. Andre hjælpemidler kan være berøringsfølsomme skærme eller systemer og særlige programmer, der visuelt guider brugeren i brug af computeren. Andre hjælpemidler kan f.eks. være navigationsudstyr som GPS, der bistår brugeren i at orientere sig i omgivelserne. Mainstreaming Kommunen har et ansvar for at skabe social og holdningsmæssig tilgængelighed, så mennesker med et kognitivt handicap kan deltage i de kommunale aktiviteter og tilbud. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Skab genkendelige omgivelser, der er lette at orientere sig i. Bygninger og udearealer bør indrettes enkelt og logisk. Gør brug af materialeskift og farver, der kan benyttes til orientering. Brug en enkel og tydelig skiltning med billeder og piktogrammer til at lette forståelsen. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Mennesker med kognitive handicap bør have adgang til informationer på lige vilkår med andre borgere. Sørg derfor for, at skriftlige materialer også udgives i en letlæst version, og at informationer til borgerne formidles via lyd, såsom bånd, cd og digitale lydfiler. Sørg også for, at informationer når ud til mennesker med kognitive handicap, f.eks. på aktivitets- og beskæftigelsessteder og bosteder. Vær sikker på, at kommunens hjemmeside og undersider er tilgængelige for borgere med kognitive handicap. F.eks. bør hjemmesiden være let læselig, have en konsistent og logisk opbygning samt et enkelt design og navigationsstruktur. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør igennem en opsøgende strategi sikre, at mennesker med kognitive handicap og deres organisationer inddrages og høres og derved sikres mulighed for at deltage i kommunale initiativer og tiltag. Inddragelse bør ske både i forhold til de tiltag og initiativer, som direkte er målrettet gruppen af kognitivt handicappede, men også mere generelt, bør mennesker med et kognitivt handicap inddrages på lige vilkår med andre. Her kan det være relevant, at kommunen udvikler metoder for inddragelse, som imødekommer gruppens behov. For eksempel kan en ledsager eller støtteperson støtte mennesker med kognitive handicap i at deltage i forskellige aktiviteter

18 Kommunen bør ligeledes sikre sig, at borgere med kognitive handicap så vidt muligt kan deltage i kommunens sociale og kulturelle arrangementer. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Social tilgængelighed Kommunen kan informere om kognitivt handicap og herigennem skabe større indsigt og viden blandt de ansatte i kommunen om, hvordan de kommunikerer med mennesker, som har et kognitivt handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på at formidle information på forskellige måder og forklare problemstillinger ved at bruge forskellige sansekanaler. Desuden skal man være opmærksom på at kommunikere på en enkel måde, at signalere ro og overblik og udvise tålmodighed. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med kognitive handicap i Guiden Det gode møde på PSYKISK SYGDOM Psykisk sygdom kan opstå af flere grunde, herunder af biologiske, psykologiske og sociale årsager. Mennesker, som har en psykisk sygdom, kan have problemer med at klare sig socialt og praktisk i kortere eller længere perioder og kan derfor få brug for individuel handicapkompensation og behandling. Nogle vil derfor modtage behandling, social støtte, praktisk bistand eller andre former for kompensation for at kunne fungere i hverdagen. Andre lever et hverdagsliv uden kontakt til behandlersystemet og de socialfaglige tilbud. Individuel handicapkompensation Det er kommunens opgave at sikre kompensation til mennesker med psykisk sygdom via diverse sociale tilbud og støtteordninger, mens regionerne varetager den sundhedsfaglige behandling såsom medicinering og terapi. Kompensation til personer med psykisk sygdom kan bl.a. bestå i væresteds- og aktivitetstilbud, botilbud, aktiverings- og arbejdstilbud, omsorgs- rådgivnings- og vejledningstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordninger og bostøtteordninger. Kompensation til mennesker med psykisk sygdom kan indgå som en del af behandlingen på lige fod med den biologiske og terapeutiske behandlingsdel. Mainstreaming Kommunen har et ansvar for at skabe social og holdningsmæssig tilgængelighed for mennesker med psykisk sygdom. Kommunen bør desuden målrettet arbejde for, at de tilbud, kommunen stiller til rådighed i almindelighed, er åbne over for, at mennesker med psykisk sygdom kan deltage

19 Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Indtænke psykisk syge borgeres behov i forhold til bygningers indretning og ruminddeling, hvilket skal give god plads og mulighed for tilbagetrækning fra andre. Farver og materialevalg bør skabe genkendelighed og overblik. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at informationer til borgerne også når ud til væresteder, bosteder m.v. for psykisk syge. En af følgerne af at leve med en psykisk sygdom kan være, at man ikke deltager i sociale og kulturelle aktiviteter i kommunen, men primært holder sig for sig selv. Konsekvensen vil ofte være, at man ikke selv opsøger informationer om kommunens forskellige tilbud og de aktiviteter, der foregår i lokalmiljøet. Mennesker med psykisk sygdom bør have adgang til information på lige vilkår med andre borgere. Derfor kan kommunen igennem en målrettet informationsstrategi sikre, at informationer når ud til de steder, hvor nogle af de borgere, som har en psykisk sygdom, opholder sig, f.eks. på væresteder, aktivitetssteder, bosteder og via det regionale behandlingssystem for psykisk syge. At skabe rummelighed handler om at møde andre mennesker med ligeværd og respekt og acceptere en lidt anderledes adfærd. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør igennem en opsøgende strategi sikre sig, at personer med psykisk sygdom såvel som deres organisation inddrages og høres. Vær derfor opsøgende, og spørg mennesker med psykisk sygdom og deres organisationer til råds. Inddragelse bør ske både i forhold til de tiltag og initiativer, som direkte er målrettet gruppen af psykisk syge, men også mere generelt, hvor mennesker med psykisk sygdom inddrages som borgere på lige vilkår med andre. Her kan det være relevant, at kommunen udvikler metoder for inddragelse, som imødekommer psykisk syges behov. Som eksempel kan nævnes, at nogle mennesker med psykisk sygdom har behov for en kontaktperson, som støtter dem i at deltage i forskellige aktiviteter. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør tage højde for, at borgere med psykisk sygdom så vidt muligt kan deltage i sociale og kulturelle arrangementer. God tilgængelighed handler her om at skabe rummelighed og plads til mennesker, der eventuelt opfører sig lidt anderledes end flertallet

20 Social tilgængelighed Kommunen bør informere om psykisk sygdom til medarbejderne, som møder borgerne ansigt til ansigt, og herigennem skabe større indsigt og forståelse for psykisk sygdom. Det er afgørende, at de ansatte i kommunen i f.eks. borgerservice, jobcentre, på biblioteker, museer, sports- og fritidsklubber m.v., som møder borgerne ansigt til ansigt, har indsigt i og forståelse for psykisk sygdom og møder mennesker med psykisk sygdom på en fordomsfri og respektfuld måde. Man bør være særligt opmærksom på at være åben, lyttende, tålmodig, rummelig og nærværende. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med psykisk sygdom i Guiden Det gode møde på dk. Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede Tekst: Inge Storgaard Bonfils / Layout: Designbolaget Folderen kan hentes på og 36

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Tilgængelighed til valg

Tilgængelighed til valg Tilgængelighed til valg FOR PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE HVORDAN KOMMUNERNE SIKRER TILGÆNGELIGHED TIL VALG OG FOLKEAFSTEMNINGER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE Tilgængelighed til valg Dette

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale Din kontakt med det offentlige starter på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 1. Synshandicap 6 Svagsynethed 6 Kompenserende hjælpemidler

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet

Ikke høre, ikke se. Af Jesper Dammeyer m.fl. Sansehandicappet Sansehandicappet Af Jesper Dammeyer m.fl. Ikke høre, ikke se Personer med sansehandicap illustrerer på hver deres måde, hvordan tabet influerer på personens udvikling ved at påvirke den sproglige, den

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB

GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB GUIDEN / BAGGRUNDSVIDEN OM TILGÆNGELIG WEB VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET ARBEJDSPROCESSEN MOD TILGÆNGELIG WEB Introduktion

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER

Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER Vejledende retningslinjer for KONTAKT- PERSONER 2012 Døvblindekonsulenterne 2 Indledning...4 Definition på døvblindhed... 4 Den nordiske definition om døvblindhed... 4 Formål med kontaktpersonordningen

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Specialpædagogisk støtte

Specialpædagogisk støtte Pædagogisk konsulent Jens Erik Kajhøj Undervisningsministeriet. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk - Administrativt Center Kontor for SPS og Handicap Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser Indledning Nørrebjergskolen er en specialskole for børn med særlige behov. På skolen ser vi det som vores opgave at møde eleverne med positive forventninger

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve

Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Center for Døve Når du skal bruge tolk i sundhedssektoren Tegnsprogstolk fra i sundhedssektoren Værd at vide, når du skal bestille tolk: har tolke ansat ved tolkeadministrationerne i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere