BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING"

Transkript

1 BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL INDIVIDUEL KOMPENSATION OG MAINSTREAMING VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE

2 INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION BEVÆGELSESHANDICAP SYNSHANDICAP HØREHANDICAP ASTMA OG ALLERGI LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP KOGNITIVE HANDICAP PSYKISK SYGDOM

3 INTRODUKTION Ligebehandling af mennesker med handicap forudsætter, at: 1. Samfundet indrettes tilgængeligt, både fysisk, kommunikativt, socialt og holdningsmæssigt. 2. Mennesker med handicap har mulighed for at få individuel kompensation for den nedsatte funktionsevne. Eksempler: En person med en hjerneskade vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når de ansatte i de kommunale institutioner har en inkluderende holdning og adfærd, hvor de møder personen med ligeværdighed og respekt, og når personens behov for individuel handicapkompensation, f.eks. i form af en støtteperson, er dækket. En person, der har et bevægelseshandicap, vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når omgivelser og bygninger er fysisk tilgængelige, og personen er kompenseret ved hjælp af de hjælpemidler, personen har brug for, f.eks. en kørestol. En person med et synshandicap vil f.eks. først kunne udøve sin ret til deltagelse, når der er ledelinier og lydanlæg ved fodgængerovergange, og når personen er kompenseret for den nedsatte funktionsevne, f.eks. med en blindestok, førerhund eller ledsager. Forudsætningen for, at mennesker med handicap kan deltage, afhænger derfor af, at kommunen arbejder bevidst med at skabe fysisk, kommunikativ, social og holdningsmæssig tilgængelighed i de tilbud og services, som kommunen tilbyder borgerne i almindelighed og samtidig imødekommer de behov for individuel kompensation, som den enkelte person med handicap har behov for. 2 3

4 Individuel handicapkompensation Regler om individuel handicapkompensation findes mange forskellige steder i lovgivningen. For at afgrænse, hvem der har mulighed for at opnå hjælp og støtte, anvendes i lovgivningen oftest begrebet personer med nedsat funktionsevne, mens der meget sjældent henvises til en specifik diagnose, ligesom der ikke findes en liste over, hvem der kan få specifikke ydelser. Det er behovet og ikke diagnosen, der afgør graden og arten af kompensation. Den relevante myndighed skal derfor foretage en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde for at tildele den rette hjælp. Kommunen har inden for rammerne af lovgivningen mulighed for selv at definere sit serviceniveau. Den enkelte kommune har derfor et vist råderum til selv at fastlægge det kompensationsniveau og de tilbud, der stilles til rådighed for kommunens borgere. Det betyder, at ydelser og tilbud kan variere fra kommune til kommune. Mainstreaming Ordet mainstream betyder hovedstrøm på dansk og henviser til, at noget bliver en del af det almindelige. I Projekt Mainstreaming af handicapområdet henviser begrebet til en bevidst strategi, hvor man fra starten af i en hvilken som helst beslutningsproces indarbejder og indtænker de behov, mennesker med handicap har for fysisk, kommunikativ, social og holdningsmæssig tilgængelighed. Mainstreaming understøtter det handicappolitiske princip om sektoransvar, som indebærer, at hver sektor eller myndighed er ansvarlig for, at ligebehandlingen af mennesker med handicap bliver gennemført inden for myndighedens ansvarsområde. Princippet betyder, at enhver aktør er forpligtet til at sørge for, at de ydelser og tilbud, de stiller til rådighed for befolkningen som helhed, også er tilgængelige for mennesker med handicap. I det følgende kan du læse en kort introduktion til de behov, forskellige handicapgrupper har. Introduktionen fortæller i kort form om de forskellige handicapgruppers nedsatte funktionsevne, hvilke muligheder der er i lovgivningen for individuel handicapkompensation, og hvilke tiltag der bør være opfyldt, for at de forskellige handicapgrupper kan deltage og gøre brug af de kommunale tilbud i almindelighed. Mennesker med bevægelseshandicap har nedsat funktionsevne i muskler og/eller led i arme, ben eller krop. Et bevægelseshandicap kan bestå i, at man er ganghandicappet på grund af nedsat funktionsevne i ben og krop. Et bevægelseshandicap kan også bestå i nedsat funktionsevne i arme og hænder. Nogle personer med bevægelseshandicap anvender kørestol. En kørestol kan være manuel eller eldreven. Personer, som sidder i kørestol, har nedsat rækkevidde, og øjenhøjden er lavere. Det har betydning for placeringen af de ting, man skal se og betjene med hænderne. Andre personer med bevægelseshandicap kan klare sig uden kørestol, men anvender f.eks. rollator. 4 5

5 Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder mangler de finmotoriske evner til at håndtere og koordinere bevægelserne, hvilket har konsekvenser for deres evne til f.eks. at åbne tunge døre, trykke på kontakter og knapper, bære bagage eller at række op eller ned for at nå ting. Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder vil ofte anvende forskellige former for hjælpemidler, f.eks. specialdesignet tastatur eller mus til pc-brug, hjælpemidler til brug i hjemmet eller på arbejdspladsen m.v. BEVÆGELSESHANDICAP Et bevægelseshandicap kan opstå som følge af en sygdom eller ulykke eller som en aldersbetinget tilstand. Nogle mennesker med bevægelseshandicap oplever også smerter, hvilket yderligere nedsætter deres funktionsevne. Individuel handicapkompensation Den individuelle handicapkompensation til mennesker med bevægelseshandicap kan bestå i hjælpemidler, der gør hverdagen lettere, f.eks. i hjemmet og på arbejdspladsen, særlig boligindretning og dækning af merudgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne. Der kan også tildeles personlig hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje, ledsagerordning eller hjælperordning. Kommunen har også ansvaret for at tilbyde genoptræning, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, revalidering, fleksjob, førtidspension, skånejob m.v. Mainstreaming Manglende fysisk tilgængelighed til bygninger, transportmidler, veje og stier er selvsagt et stort problem for mange mennesker med bevægelseshandicap. Men også indretningen af bygninger kan give problemer, f.eks. døre, der er svære at åbne, forkert placering af kontakter og knapper m.m. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber bedre tilgængelighed både til udearealer, i bygninger og til transportmidler. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Kommunen bør bestræbe sig på at skabe fysisk tilgængelighed både ude og inde. I udearealer såsom naturstier, veje, fortove, pladser, parkeringspladser bør der være niveaufri adgang og fast og skridsikker belægning. Der bør ligeledes være handicapparkeringspladser. Inden døre bør der ligeledes være niveaufri adgang og fast og skridsikker belægning. Er der niveauforskel, bør der være ramper eller elevator. Bygninger bør være forsynet med handicaptoilet og brede døre. Inventar i bygningen bør placeres i passende højde, så det kan betjenes fra en kørestol. Døre og knapper bør være lette at betjene. Trapper bør have gelændere. Byggelovgivningen fastsætter en række krav til tilgængeligheden for handicappede. Men for at opnå reel tilgængelighed bør det tilstræbes, at kommunen anvender de standarder og vejledninger, der i øvrigt eksisterer for tilgængelighed. Det gælder DS 3028 Tilgængelighed for alle, DS-Håndbog 105: Udearealer for alle og Vejdirektoratets: Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. Læs mere om fysisk tilgængelighed i DS 3028 Tilgængelighed for alle på Læs mere om fysisk tilgængelighed i DS-Håndbog 105: Udearealer for alle på Læs mere om fysisk tilgængelighed i Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed på Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på 6 7

6 Information og formidling Mennesker med nedsat funktionsevne i arme og/eller hænder kan ikke anvende mus i forbindelse med brug af computer. Det er derfor vigtigt, at kommunens hjemmeside er tilgængelig, det indebærer, at den er konstrueret på en måde, der gør det muligt at manøvrere rundt på hjemmesiden uden brug af mus. I stedet bruges tastaturet eller andre former for hjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør planlægge sociale og kulturelle arrangementer m.v., så de er fysisk tilgængelige, således at mennesker med bevægelseshandicap kan deltage. På samme måde bør politikformuleringsprocesser planlægges således, at de er fysisk tilgængelige for alle. Læs mere om planlægning af arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i værktøjet til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed Når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med et bevægelseshandicap, skal man tage hensyn til den enkelte borgers behov. Sidder borgeren f.eks. i kørestol, skal man være opmærksom på at tale direkte og i øjenhøjde med vedkommende. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med bevægelses-handicap i Guiden Det gode møde på 8 9

7 SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde og svagsynede. Svagsynethed eller blindhed kan enten være medfødt eller opstå pludseligt eller gradvist senere i livet. Langt de fleste af de personer, som er blinde eller svagsynede, har erhvervet deres synsnedsættelse som unge eller voksne. Hovedparten er over 65 år. Mange mennesker med synshandicap benytter hjælpemidler, når de færdes, i form af en førerhund eller en mobilitystok til at orientere sig med. Nogle vil også have en ledsager med. Stigende trafik er årsag til, at personer med synshandicap oplever en øget utryghed, når de færdes i trafikken, fordi der mangler ledelinjer, og mange fodgængerfelter ikke har lydsignaler. Mennesker med synshandicap oplever også, at der er manglende tilgængelighed til information, fordi megen information formidles via skrift og på utilgængelige hjemmesider. Mange blinde og svagsynede bruger internettet til at søge information, men støder ofte på problemer med at få teksten læst op. Mennesker med døvblindhed er omtalt under kategorien mennesker med hørehandicap. Individuel handicapkompensation Den individuelle handicapkompensationen til mennesker med synshandicap kan f.eks. bestå i hjælpemidler, der letter hverdagen i hjemmet og på arbejdspladsen, dækning af merudgifter, der er forbundet med synshandicappet, ledsagelse til aktiviteter, hjemmehjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Mainstreaming De synsmæssige vanskeligheder kan betyde, at mennesker med synshandicap begrænses i at deltage i aktiviteter og adgangen til informationer på lige fod med andre. Det skyldes, at vores samfund i det hele taget er indrettet efter, at de fleste mennesker kan se og dermed orientere sig i omgivelserne og læse skriftlige informationer. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber tilgængelighed til information og de fysiske omgivelser. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Mennesker med synshandicap har behov for en enkel og logisk opbygning af miljøer både ude, det vil sige på fortove, pladser, stier m.v. og inde i bygninger. Man kan ved hjælp af materialevariationer skabe følbare og synlige markeringer, f.eks. ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der både taktilt og visuelt adskiller sig fra den øvrige belægning. På udearealer gælder det f.eks. ved lyskryds, fortove m.v. Ved lyskryds og fodgængerfelter bør der også være lydsignal. Inde i bygningerne gælder det f.eks. ved trapper og ramper, ved indgangsdøre og elevatorer. Der bør også være håndlister ved trapper og ramper. Skilte og betjeningsknapper bør vær tilføjet taktil information

8 Brug af kontrastfarver og god belysning inden døre øger også tilgængeligheden for svagsynede. Tilgængelighed til offentlig transport er afgørende for, at mennesker med synshandicap kan bevæge sig rundt og dermed deltage i samfundslivet. Det er afgørende, at kommunens hjemmeside er designet og testet for tilgængeligheden for handicappede, og at der informeres om kommunens tilbud, f.eks. via en lydavis, lokalradio m.v. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Dansk Blindesamfund har udgivet en række hæfter om tilgængelighed for blinde og svagsynede. Læs mere om tilgængelighed i hæfterne Tilgængelighed i detaljen på Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Alt visuelt og skriftligt materiale bør suppleres med elektronisk materiale eller lydfiler. Materialet kan også være tilgængeligt i punktskrift. Tilgængeligheden til information via lydmediet gør det muligt for mennesker, som er blinde eller svagsynede, at søge informationer om kommunen. Informationer om de kommunale bygningers indretning og deres tilbud bør også være tilgængelige på selve stedet. Nummersystemer i f.eks. borgerservice eller på bibliotekerne bør være designet, så nummeret gengives som lyd/auditivt. Information om og i den offentlige transport bør være tilgængelig via lyd. Skriftligt materiale, som informerer om steder eller er beregnet til at tage med hjem, bør være udgivet i tilgængelige formater, såsom punktskrift, elektronisk eller som lydfil

9 Deltagelse og inddragelse Mennesker med synshandicap bør kunne deltage i kommunens kulturelle og sociale arrangementer på lige fod med andre. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør ligeledes indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med synshandicap kan deltage. F.eks. bør borgermøder, dialogmøder m.v. planlægges fysisk og kommunikativt tilgængeligt også for blinde og svagsynede. Skriftligt materiale bør være tilgængeligt i punktskrift, elektronisk eller som lydfil. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med synshandicap. F.eks. skal man, når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med synshandicap, være opmærksom på, om man har personens opmærksomhed og tale direkte til personen. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med synshandicap i Guiden Det gode møde på HØREHANDICAP Gruppen af hørehandicappede dækker både gruppen af døve, døvblevne og hørehæmmede. Kendetegnende for gruppen er, at de har et kommunikationshandicap. Døve defineres som mennesker, der er født døve, eller som har mistet hørelsen helt eller delvist i en tidlig alder. Døves første sprog er tegnsprog, og dansk er et fremmedsprog, hvilket betyder, at en stor del af gruppen kan have sproglige problemer med det danske sprog, såvel tale- som skriftsprog. Døve kommunikerer ved hjælp af tegnsprog og mundaflæsning. Tegnsprog er et fuldgyldigt sprog med sin egen selvstændige grammatik og opbygning. Døvblevne er mennesker, der har mistet hørelsen helt eller delvist i en sen alder. Da hørelsen først er mistet, efter at personen har gennemgået en normal sprogudvikling, vil talesproget oftest være bevaret. For at forbedre kommunikationen benytter døvblevne tegnstøttet kommunikation (TSK) og/eller mund-håndsystem (MHS), der letter mundaflæsningen og dermed taleopfattelsen. Hørehæmmede er mennesker, der har et lille eller moderat høretab og derfor ofte anvender høreapparat. Hørehæmmede er den største og bredeste gruppe af hørehandicappede. Sprogudviklingen afhænger af graden af høretab og tidspunktet for høretabets indtræden. CI-opererede: Cochlear Implant (CI) er et avanceret høreapparat, som gennem indopererede elektroder og elektriske impulser giver meget svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd dog uden at opnå en normal hørelse. Man kan ikke på forhånd forudse, hvilket udbytte CI-opererede vil få, men en del af de opererede udvikler en så god hørelse, at den kan bruges til talesproglig udvikling. CI-opererede vil under alle omstændigheder, som andre hørehandicappede, have særlige behov i forhold til kommunikation

10 Endelig kan nævnes mennesker med døvblindhed, som har en kombineret syns- og hørenedsættelse. Døvblindhed medfører varierende behov for, at aktiviteter og hjælpeforanstaltninger tilpasses individuelt. Individuel handicapkompensation Handicapkompensation kan f.eks. bestå i støtte til hjælpemidler, herunder til høreapparater og andre hjælpemidler, som kan lette kommunikationen. Kommunen kan dække de merudgifter, der følger af at leve som døv eller hørehæmmet. Personer med behov for høreapparat kan enten få gratis høreapparat via de offentlige høreklinikker eller modtage offentligt tilskud til at købe et høreapparat via en privat høreapparatforhandler. Personer med behov for tolkebistand har ret til tolkning i forbindelse med erhverv, uddannelse, sundhedsydelser og retshjælp. De offentlige myndigheder har pligt til at yde vederlagsfri tolkebistand til døvblinde, døve, døvblevne og hørehæmmede, både når myndigheden henvender sig til den hørehandicappede, og når den hørehandicappede henvender sig til myndigheden. Mennesker med et hørehandicap kan i øvrigt søge om tolkebistand via det sociale tolkeprojekt til aktiviteter, som ikke dækkes af de områder, hvor der allerede er offentlig betalt tolkebistand. For mennesker med døvblindhed kræves særlig tilrettelagt og tilpassede hjælpeforanstaltninger med særlig fokus på kommunikation, adgang til information og nyheder samt orientering i omgivelserne. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde kontaktpersoner til personer, som er døvblinde. Mainstreaming De kommunikationsmæssige vanskeligheder kan betyde, at mennesker, der har et hørehandicap, begrænses i at deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Der kan f.eks. være begrænsninger i forhold til uddannelse, arbejds-, social- og kulturliv. Det skyldes, at den mest almindelige kommunikationsform er den talesproglige, og at vores samfund i det hele taget er indrettet efter, at de fleste mennesker kan høre. Det er derfor afgørende, at kommunen skaber tilgængelighed for mennesker med hørehandicap og tilbyder tolkning til de personer med hørehandicap, som har behov for det. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Sørg for god og hensigtsmæssig belysning, da god belysning understøtter muligheden for at mundaflæse. Sørg for god akustik, afskærmning af baggrundsstøj og gode visuelle orienteringsmuligheder (f.eks. via skiltning). Lydsignaler bør suppleres med visuelle signaler. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for, at der er installeret teleslyngeanlæg og/eller FM-systemer i mødelokaler og undervisningssituationer, hvor lyden opfanges af en mikrofon

11 Sørg for, at der tilbydes tegnsprogs-, TSK- og/eller skrivetolkning ved offentlige arrangementer og møder, f.eks. kulturelle arrangementer og borgermøder. Sørg for, at informationer formidles via forskellige medier, så informationer, der gives mundtligt, også gives på skrift eller på anden måde formidles visuelt. Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med hørehandicap og sikre tolke i de situationer, hvor den pågældende borger har brug for det. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med hørehandicap i Guiden Det gode møde på På kommunens hjemmeside vil borgere med hørehandicap ikke kunne høre lydfiler med information eller lyden tilknyttet videoer. Derfor bør indholdet - den information, der præsenteres - i lydfiler og videoer være tilgængelig i en tekstudgave, hvor indholdet er gengivet. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Sociale og kulturelle arrangementer bør planlægges således, at den fysiske og kommunikative tilgængelighed er i orden. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør ligeledes indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med hørehandicap kan deltage. F.eks. bør borgermøder m.v. planlægges, så de også er tilgængelige for mennesker med hørehandicap. Elektroniske borgerpaneler er også en mulighed. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på

12 ASTMA OG ALLERGI Astma er en lungesygdom, der giver hoste, åndenød og vejrtrækningsproblemer. Astma kan være arvelig eller skyldes allergi. Hos de fleste er astma kronisk. Astmaanfald kan forebygges ved at undgå de stoffer, der irriterer luftvejene, f.eks. tobaksrøg og parfume eller de stoffer, der er allergifremkaldende. Astma kan behandles med medicin. Allergi er en reaktion på stoffer (allergener), der findes i omgivelserne. Allergener kan f.eks. være husstøvmider, pollen eller kæledyr med pels, som påvirker luftvejene. En anden form for allergi opstår, når kroppen kommer i kontakt med et bestemt stof, også kaldet kontaktallergi. Kontaktallergi kan f.eks. opstå ved kontakt med nikkel, parfume, konserveringsstoffer og planter. Den vigtigste form for behandling af allergi er at undgå at komme i kontakt med de stoffer, man ikke kan tåle. Visse former for allergi kan også behandles med medicin. En tredje type allergi er knyttet til fødevarer, også kaldet fødevareallergi. Det kan være helt almindelige fødevarer som mælk, nødder, skaldyr, bestemte frugter eller grøntsager, som forårsager den allergiske reaktion. Fødevareallergi kan alene behandles ved at undgå at spise de fødevarer, man er overfølsom over for. Personer, som har astma eller allergi, kan opleve, at de begrænses i deres muligheder for at deltage i samfundslivet, fordi de reagerer på stoffer i omgivelserne. Det kan være, hvis der er dårlig udluftning i de offentlige bygninger, luften er fyldt med parfume eller allergener fra planter eller dyr

13 For personer med allergi er det afgørende, at omgivelserne indrettes, så de ikke udsættes for allergifremkaldende stoffer, og at de kan få oplysninger om, hvilke fødevarer der serveres, og hvad de indeholder m.v. Individuel handicapkompensation Allergi og astma behandles bedst, ved at man undgår de stoffer, man ikke kan tåle. Nogle former for allergi kan behandles medicinsk. Kommunen kan dække nødvendige merudgifter til personer med astma og allergi. Tilskud kan f.eks. gives til køb af medicin, behandling, indretning af bolig, hjælpemidler, diætkost m.m. som følger af sygdommen. Mainstreaming Kommunerne har ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. En del af det sundhedsfremmende arbejde bør fokuseres på at undgå, at borgere og medarbejdere udvikler allergi og astma i de kommunale institutioner som daginstitutioner, skoler, SFO er, kulturinstitutioner, rådhuset, biblioteker og andre offentlige bygninger, hvor borgerne og de offentligt ansatte færdes. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Sørg for at bygningsmaterialer er allergivenlige. Sørg for effektiv udluftning og god ventilation, at temperaturen ligger mellem grader, og at temperaturen er stabil/jævn. Tæpper og allergifremkaldende planter bør undgås. Sørg for grundig, daglig rengøring med uparfumerede og allergitestede rengøringsmidler. Brug håndsæbe uden parfume og undgå duftblokke. Undgå dyr (pelsdyr) indendørs (gør en undtagelse for blinde, der bruger førerhund). Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at vælge en trykkeproces i forbindelse med trykning af skriftligt materiale, der ikke fremkalder allergi på grund af lugt eller kontaktallergi ved berøring. Deltagelse og inddragelse Det er vigtigt, at sociale og kulturelle arrangementer planlægges, således at der tages hensyn til borgere med astma eller allergi. For fødevareallergikere er det afgørende at kunne få oplyst, hvad maden indeholder, og kunne bestille særlig kost uden de allergifremkaldende stoffer. Når kommunen tilbyder f.eks. skolebørn eller ansatte en frokostordning/kantineordning, bør kommunen stille krav til leverandøren om at tilbyde elever/ansatte med særlige kostbehov de samme muligheder som andre. Børn i daginstitutioner, SFO, klub m.v. bør tilbydes sund kost, og der bør tages individuelle hensyn til børn med fødevareallergi. Sørg også for at planlægge arrangementer, således at mennesker med astma og allergi kan deltage. F.eks. bør borgermøder, dialogmøder m.v. afholdes steder fri for allergener og med mulighed for at undgå bestemte fødevarer. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed Når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med astma eller allergi, bør man undgå at bruge parfume, bære pels eller andre allergener

14 LÆSE- OG SKRIVEHANDICAP Et læsehandicap er en sproglig funktionsnedsættelse, som betyder, at man har problemer med at omsætte bogstaver til sproglyde, så de danner ord og mening. Der er flere former for læsehandicap, bl.a. ordblindhed og læsesvaghed. Læsevanskeligheder kan også medføre vanskeligheder med at skrive og stave. Mennesker med læsevanskeligheder har problemer med at tilegne sig skriftligt informationsmateriale. Flere og flere mennesker oplever problemer med læsning i takt med, at kravene til læsefærdigheder stiger i samfundet. Flere informationer formidles i dag på skrift til borgerne, og borgerne forventes i stigende omfang at gøre brug af selvbetjeningsløsninger på nettet frem for at rette en personlig henvendelse til kommunen. Borgere, der har dansk som andetsprog, kan ligeledes have læseog skrivevanskeligheder. Individuel handicapkompensation Kommunen har ansvaret for folkeskolelovens bestemmelser om børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Kommunen kan selv tilbyde undervisning til børn og unge med læsevanskeligheder, men kan også henvise til en anden kommune. Specialundervisningen for voksne forvaltes af kommunerne og - for nogle specialiserede tilbud - af regionerne. Undervisningen foregår på specialskoler, hos oplysningsforbund og private initiativtagere. Undervisningen for ordblinde tilbydes af voksenuddannelsescentrene VUC. Nogle mennesker med læsehandicap anvender it-hjælpemidler, som hjælper brugeren med at få tekster læst op, eller som støtter, når man skal skrive en tekst

15 Mainstreaming Læsehandicap er et handicap, der er blevet mere udpræget som følge af de stigende samfundsmæssige krav til læsefærdigheder. Mennesker, som tidligere ikke havde problemer med at deltage i samfundslivet på trods af læsevanskeligheder, kan i dag opleve at være læsehandicappede på grund af de stigende krav til læsefærdighederne. Det er derfor af afgørende betydning, at kommunen formidler skriftlige informationer via alternative medier. Det er også afgørende, at borgerne kan rette personlig henvendelse til kommunen og få en personlig betjening. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed til bygninger og omgivelser Brug en enkel og tydelig skiltning med billeder og symboler, som gør det nemt at orientere sig i og uden for bygninger, på gader og stier. Brug oversigtskort over indretning ved offentlige bygninger. Et oversigtkort kan være stationært, men kan også udarbejdes som et kort, man tager med sig rundt i bygningen. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at tilbyde informationer via forskellige medier: Skriftligt, elektronisk eller via lydfiler. Skriftligt materiale bør være logisk opbygget og skrevet i et enkelt og letforståeligt sprog. Tekster kan understøttes af illustrationer, fotos, tegninger m.v. Skriftligt materiale bør endvidere tilbydes på lyd, såsom bånd, cd og digitale lydfiler. Vær sikker på, at kommunens hjemmeside og undersider er designet, så de er tilgængelige for handicappede, herunder at teksten kan læses op elektronisk. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Det er vigtigt, at sociale og kulturelle arrangementer planlægges således, at også borgere med læse- og skrivehandicap kan opnå det fulde udbytte af arrangementet. Vær særligt opmærksom på at gøre informationsmateriale enkelt og letforståeligt. Sørg ligeledes for at indtænke demokratiske deltagelsesmetoder, således at mennesker med læse- og skrivehandicap kan deltage. Det kan f.eks. være borgermøder, dialogmøder, fokusgruppemøder, idé- eller fremtidsværksteder, som giver mulighed for at formulere sig mundtligt. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Social tilgængelighed De ansatte i kommunen, som møder borgerne ansigt til ansigt, bør have viden om god kommunikation med mennesker med læse- og skrivevanskeligheder. Det er f.eks. vigtigt at være opmærksom på at formidle information på forskellige måder og via forskellige former for medier, når man kommunikerer ansigt til ansigt med en borger med et 26 27

16 læse- og skrivehandicap. Det er ligeledes vigtigt at udvise tålmodighed og være opmærksom på, om den anden forstår informationen. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med læseog skrivehandicap i Guiden Det gode møde på KOGNITIVE HANDICAP Et kognitivt handicap kan indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsvanskeligheder såvel som problemer med at udtrykke sig sprogligt og bearbejde sansemæssige indtryk. Blandt de persongrupper, som har et kognitivt handicap, vil nogle have medfødte kognitive vanskeligheder, andre pludseligt opståede eller progredierende kognitive handicap. Mennesker med udviklingshæmning, autisme, Aspergers syndrom, ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) indebærer medfødt nedsat kognitiv funktionsevne, ligesom mennesker med spastisk lammelse kan have en medfødt kognitiv funktionsnedsættelse. Årsagen til psykisk udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser kan f.eks. være kromosomfejl, skader opstået i fostertilstanden eller under fødslen. At være psykisk udviklingshæmmet betyder, at den personlige udvikling går langsommere, og at man på nogle områder ikke når så langt i sin udvikling som andre. Mennesker med udviklingshandicap har som andre behov for at udvikle sig motorisk, sprogligt og socialt. Autisme, Aspergers syndrom og ADHD er udviklingsforstyrrelser, som bl.a. kan påvirke evnen til at kommunikere socialt og have socialt samspil med andre. Andre mennesker erhverver en kognitiv funktionsnedsættelse som følge af en hjerneskade. Hjerneskaden kan f.eks. opstå ved en ulykke eller sygdom, og personkredsen omfatter bl.a. afatikere, epileptikere og demente. Mennesker, som lever med en hjerneskade, kan f.eks. have svært ved at overskue situationer og planlægge hverdagen, eller der kan være hukommelsesproblemer. Der kan også være vanskeligheder med at udtrykke sig (ekspressiv afasi), med at forstå det talte sprog (impressiv afasi), problemer med at læse, skrive og regne eller en tendens til at blive træt meget hurtigt

17 Mennesker, som er psykisk udviklingshæmmede eller har en hjerneskade, vil derfor ofte have vanskeligheder i forhold til at forstå, opfatte og fortolke indtryk. Vanskelighederne kan også bestå i problemer med at huske, planlægge og orientere sig såvel som at kommunikere. Individuel handicapkompensation Det er kommunens opgave at sikre kompensation til mennesker med kognitive handicap. Mennesker, som har et kognitivt handicap, er ikke nogen homogen gruppe. Deres funktionsniveau spænder fra personer, der har behov for meget personlig assistance, til mennesker, der har et meget lille kompensationsbehov. Kompensationen kan f.eks. bestå i personlig og praktisk hjælp, social- og specialpædagogisk bistand, specialundervisning, ledsagelse, træning, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud, botilbud m.v. Nogle mennesker med kognitive handicap anvender tekniske hjælpemidler, f.eks. pc med talesyntese, der læser tekster fra internettet op. Andre hjælpemidler kan være berøringsfølsomme skærme eller systemer og særlige programmer, der visuelt guider brugeren i brug af computeren. Andre hjælpemidler kan f.eks. være navigationsudstyr som GPS, der bistår brugeren i at orientere sig i omgivelserne. Mainstreaming Kommunen har et ansvar for at skabe social og holdningsmæssig tilgængelighed, så mennesker med et kognitivt handicap kan deltage i de kommunale aktiviteter og tilbud. Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Skab genkendelige omgivelser, der er lette at orientere sig i. Bygninger og udearealer bør indrettes enkelt og logisk. Gør brug af materialeskift og farver, der kan benyttes til orientering. Brug en enkel og tydelig skiltning med billeder og piktogrammer til at lette forståelsen. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Mennesker med kognitive handicap bør have adgang til informationer på lige vilkår med andre borgere. Sørg derfor for, at skriftlige materialer også udgives i en letlæst version, og at informationer til borgerne formidles via lyd, såsom bånd, cd og digitale lydfiler. Sørg også for, at informationer når ud til mennesker med kognitive handicap, f.eks. på aktivitets- og beskæftigelsessteder og bosteder. Vær sikker på, at kommunens hjemmeside og undersider er tilgængelige for borgere med kognitive handicap. F.eks. bør hjemmesiden være let læselig, have en konsistent og logisk opbygning samt et enkelt design og navigationsstruktur. Læs mere om tilgængelighed til hjemmesider i værktøjet til tilgængelig web på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør igennem en opsøgende strategi sikre, at mennesker med kognitive handicap og deres organisationer inddrages og høres og derved sikres mulighed for at deltage i kommunale initiativer og tiltag. Inddragelse bør ske både i forhold til de tiltag og initiativer, som direkte er målrettet gruppen af kognitivt handicappede, men også mere generelt, bør mennesker med et kognitivt handicap inddrages på lige vilkår med andre. Her kan det være relevant, at kommunen udvikler metoder for inddragelse, som imødekommer gruppens behov. For eksempel kan en ledsager eller støtteperson støtte mennesker med kognitive handicap i at deltage i forskellige aktiviteter

18 Kommunen bør ligeledes sikre sig, at borgere med kognitive handicap så vidt muligt kan deltage i kommunens sociale og kulturelle arrangementer. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Social tilgængelighed Kommunen kan informere om kognitivt handicap og herigennem skabe større indsigt og viden blandt de ansatte i kommunen om, hvordan de kommunikerer med mennesker, som har et kognitivt handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på at formidle information på forskellige måder og forklare problemstillinger ved at bruge forskellige sansekanaler. Desuden skal man være opmærksom på at kommunikere på en enkel måde, at signalere ro og overblik og udvise tålmodighed. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med kognitive handicap i Guiden Det gode møde på PSYKISK SYGDOM Psykisk sygdom kan opstå af flere grunde, herunder af biologiske, psykologiske og sociale årsager. Mennesker, som har en psykisk sygdom, kan have problemer med at klare sig socialt og praktisk i kortere eller længere perioder og kan derfor få brug for individuel handicapkompensation og behandling. Nogle vil derfor modtage behandling, social støtte, praktisk bistand eller andre former for kompensation for at kunne fungere i hverdagen. Andre lever et hverdagsliv uden kontakt til behandlersystemet og de socialfaglige tilbud. Individuel handicapkompensation Det er kommunens opgave at sikre kompensation til mennesker med psykisk sygdom via diverse sociale tilbud og støtteordninger, mens regionerne varetager den sundhedsfaglige behandling såsom medicinering og terapi. Kompensation til personer med psykisk sygdom kan bl.a. bestå i væresteds- og aktivitetstilbud, botilbud, aktiverings- og arbejdstilbud, omsorgs- rådgivnings- og vejledningstilbud, tilbud om støtte- og kontaktpersonordninger og bostøtteordninger. Kompensation til mennesker med psykisk sygdom kan indgå som en del af behandlingen på lige fod med den biologiske og terapeutiske behandlingsdel. Mainstreaming Kommunen har et ansvar for at skabe social og holdningsmæssig tilgængelighed for mennesker med psykisk sygdom. Kommunen bør desuden målrettet arbejde for, at de tilbud, kommunen stiller til rådighed i almindelighed, er åbne over for, at mennesker med psykisk sygdom kan deltage

19 Generelt bør kommunen være opmærksom på følgende forhold: Fysisk tilgængelighed Indtænke psykisk syge borgeres behov i forhold til bygningers indretning og ruminddeling, hvilket skal give god plads og mulighed for tilbagetrækning fra andre. Farver og materialevalg bør skabe genkendelighed og overblik. Læs mere om fysisk tilgængelighed i værktøjet til fysisk tilgængelighed på Information og formidling Sørg for at informationer til borgerne også når ud til væresteder, bosteder m.v. for psykisk syge. En af følgerne af at leve med en psykisk sygdom kan være, at man ikke deltager i sociale og kulturelle aktiviteter i kommunen, men primært holder sig for sig selv. Konsekvensen vil ofte være, at man ikke selv opsøger informationer om kommunens forskellige tilbud og de aktiviteter, der foregår i lokalmiljøet. Mennesker med psykisk sygdom bør have adgang til information på lige vilkår med andre borgere. Derfor kan kommunen igennem en målrettet informationsstrategi sikre, at informationer når ud til de steder, hvor nogle af de borgere, som har en psykisk sygdom, opholder sig, f.eks. på væresteder, aktivitetssteder, bosteder og via det regionale behandlingssystem for psykisk syge. At skabe rummelighed handler om at møde andre mennesker med ligeværd og respekt og acceptere en lidt anderledes adfærd. Læs mere om planlægning af tilgængelige arrangementer i værktøjet til planlægning af arrangementer for alle på Kommunen bør igennem en opsøgende strategi sikre sig, at personer med psykisk sygdom såvel som deres organisation inddrages og høres. Vær derfor opsøgende, og spørg mennesker med psykisk sygdom og deres organisationer til råds. Inddragelse bør ske både i forhold til de tiltag og initiativer, som direkte er målrettet gruppen af psykisk syge, men også mere generelt, hvor mennesker med psykisk sygdom inddrages som borgere på lige vilkår med andre. Her kan det være relevant, at kommunen udvikler metoder for inddragelse, som imødekommer psykisk syges behov. Som eksempel kan nævnes, at nogle mennesker med psykisk sygdom har behov for en kontaktperson, som støtter dem i at deltage i forskellige aktiviteter. Læs mere om metoder for inddragelse af borgere med handicap i Guiden til politikformuleringsprocesser på Deltagelse og inddragelse Kommunen bør tage højde for, at borgere med psykisk sygdom så vidt muligt kan deltage i sociale og kulturelle arrangementer. God tilgængelighed handler her om at skabe rummelighed og plads til mennesker, der eventuelt opfører sig lidt anderledes end flertallet

20 Social tilgængelighed Kommunen bør informere om psykisk sygdom til medarbejderne, som møder borgerne ansigt til ansigt, og herigennem skabe større indsigt og forståelse for psykisk sygdom. Det er afgørende, at de ansatte i kommunen i f.eks. borgerservice, jobcentre, på biblioteker, museer, sports- og fritidsklubber m.v., som møder borgerne ansigt til ansigt, har indsigt i og forståelse for psykisk sygdom og møder mennesker med psykisk sygdom på en fordomsfri og respektfuld måde. Man bør være særligt opmærksom på at være åben, lyttende, tålmodig, rummelig og nærværende. Læs mere om ansigt-til-ansigt kommunikation med borgere med psykisk sygdom i Guiden Det gode møde på dk. Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede Tekst: Inge Storgaard Bonfils / Layout: Designbolaget Folderen kan hentes på og 36

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

OVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER

OVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER OVERSIGT / KOMPENSATIONSMULIGHEDER FOR DE FORSKELLIGE HANDICAPGRUPPER VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION BEVÆGELSESHANDICAP

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

TJEKLISTEN / HVOR FINDER JEG TYPISK HANDICAPASPEKTET I EN SAG

TJEKLISTEN / HVOR FINDER JEG TYPISK HANDICAPASPEKTET I EN SAG TJEKLISTEN / HVOR FINDER JEG TYPISK HANDICAPASPEKTET I EN SAG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE Forberedelse af sagsmaterialet til de politiske udvalg Når du forbereder

Læs mere

GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER

GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER VÆRKTØJET TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET GUIDENS FORMÅL INTRODUKTION Hvad er et

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER

GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER GUIDEN / TIL DEMOKRATISKE DELTAGELSESMETODER VÆRKTØJET TIL POLITIKFORMULERINGSPROCESSER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION GODE RÅD OM INDDRAGELSE

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Guiden Det gode møde

Guiden Det gode møde Guiden Det gode møde Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af Handicappede 2. del Oversigt over indholdet Kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV PLANLÆGNING / AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

DET GODE MØDE. - gode råd om kommunikation med handicappede. Center for Ligebehandling af Handicappede

DET GODE MØDE. - gode råd om kommunikation med handicappede. Center for Ligebehandling af Handicappede DET GODE MØDE - gode råd om kommunikation med handicappede Center for Ligebehandling af Handicappede Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Spørgeskema. Tilgængelighed til Folkebibliotekerne

Spørgeskema. Tilgængelighed til Folkebibliotekerne Spørgeskema Tilgængelighed til Folkebibliotekerne Bibliotekets navn og adresse: Kommune : Angiv venligst om biblioteket er et (sæt kryds): Centralbibliotek Kommunebibliotek / hovedbibliotek Filial Spørgeskema

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Skema over sammenhæng mellem ydelser, tilbud, paragraffer og kontoplansnumre

Skema over sammenhæng mellem ydelser, tilbud, paragraffer og kontoplansnumre Skema over sammenhæng mellem ydelser, tilbud, paragraffer og kontoplansnumre Ydelse Ydelse underbegreber Tilbud Paragraf Kontoplansnummer Kommentar Notation aktivitets- og samværsydelse 104 (aktivitets-

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 10 Artikler 48 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse (fortsat) Generel definition: se ydelse ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013

HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013 HANDICAP POLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE AUGUST 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Guldborgsund kommunes handicappolitik Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 5 Side 6 Bilag: Forord Tilblivelsesproces Handicappolitikkens

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006.

Læs mere

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale

DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale Din kontakt med det offentlige starter på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 1. Synshandicap 6 Svagsynethed 6 Kompenserende hjælpemidler

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik i Syddjurs Kommune Vedtaget i Syddjurs Byråd den 19. december 2013 Side 1 af 11 1. INDLEDNING... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Overordnede mål:... 4 1.3 Generelle mål:... 4 1.4 Indsatsområder... 4 2. MÅLSÆTNINGER... 4 2.1 Det tekniske

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af:

Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke kommuner skal

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Lige muligheder for alle

Lige muligheder for alle 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 1 Lige muligheder for alle Dragør Kommunes handicap- og psykiatripolitik Læs mere på www.dragoer.dk 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 2 Lige muligheder

Læs mere

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne

Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne Ydelsesbeskrivelse for undervisning - voksne Ydelsesbeskrivelse Undervisning for voksne med døvblindhed Ydelsens formål Målgruppe Metoder og tilgange Lov om specialundervisning for voksne Personer med

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Tilgængelighed til valg

Tilgængelighed til valg Tilgængelighed til valg FOR PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE HVORDAN KOMMUNERNE SIKRER TILGÆNGELIGHED TIL VALG OG FOLKEAFSTEMNINGER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE Tilgængelighed til valg Dette

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum

Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum En beskrivelse af det døvblindespecifikke ud fra FN s Handicap Konventions Kapitel 3, som omhandler de generelle principper. Special tilbud Partnerkompetence Værdighedsrum

Læs mere

Bilagsmateriale til rapport. om tilgængelighed til folkebiblioteker.

Bilagsmateriale til rapport. om tilgængelighed til folkebiblioteker. Bilagsmateriale til rapport om tilgængelighed til folkebiblioteker. 1 Bilagstabeller. Kapitel 2. Svarprocent. Bilagstabel 2.1. Spørgeskemabesvarelser fordelt på bibliotekstype. Antal Procent Procentbasis

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Cochlear Implant. Høreafdelingen

Cochlear Implant. Høreafdelingen Cochlear Implant Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 COCHLEAR IMPLANT Hvem kan have glæde af Cochlear Implant? CI kan være et alternativ til traditionel høreapparatbehandling, når hørelsen er blevet

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere og personale i kommunerne og på regionens institutioner. Centrets indsatsområder omfatter kompenserende

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008

Nyborg Kommune. Handicappolitik. Godkendt den 26.02.2008 Nyborg Kommune Handicappolitik Godkendt den 26.02.2008 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Handicappolitikkens gyldighedsområde... 3 Øget opmærksomhed... 3 Overordnet målsætning.... 4 Familieliv

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere