Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv. Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv. Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management"

Transkript

1 Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv En undersøgelse udarbejdet af Ane Kolstrup, Vibeke Tornhøj Christensen og Ane Gudmand Persson i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management Marts 2005

2

3 Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv En undersøgelse udarbejdet af Ane Kolstrup, Vibeke Tornhøj Christensen og Ane Gudmand Persson i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management Marts 2005 Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. Indledning Begrebet globalisering Tre analyse-dimensioner to teoretiske perspektiver Det globales betydning Dimension 1: Det transnationales betydning (International konvergens) Det nationales betydning Dimension 2: Den nationale forankrings betydning (National virksomhedsimperialisme) Dimension 3: Det lokales betydning (Lokal tilpasning) Den internationale virksomhed De tre virksomhedstyper Metodiske refleksioner og indsamling af data Udvælgelse af respondenter Indsamling af data Ingeniørerne som undersøgelsens genstandsfelt Rapportens opbygning De tre virksomhedstypers karakteristika De mange internationale virksomheder Størrelse og geografisk placering Løn og goder Ingeniørkarakteristika Mange barnløse mandlige ingeniører Fremherskende tendenser for de danske, danske internationale og udenlandske internationale virksomheder Fællesskabsfølelsen En fælles korpsånd Fællesskabet mellem medarbejderne Opsummerende om fællesskabsfølelsen Traditionelle og moderne organisationsformer Kapitlets opbygning Begrebet organisationsform Hovedtræk i de traditionelle versus moderne organisationsformer De tre analyse-dimensioner set i relation til organisationsformen Oplevelser af organisationsformen som moderne eller traditionel? Præstationsmål og belønningsformer Opsummering om præstationsmål og belønningsformer Fleksibilitet & Arbejdstid et grænseløst arbejde? Opsummering om fleksibilitet og arbejdstid Arbejdets karakter Faktoren Et udviklende arbejde Faktoren Kompetenceudvikling Teamarbejde Indeks for det moderne arbejde De afgørende parametre for graden af moderne arbejde Opsummering om arbejdets karakter 90

6 Tilfredshed med arbejdet Ledelsesformen i de tre virksomhedstyper Faktoren Inddragende ledelse Indekset for moderne ledelse De afgørende parametre for graden af moderne ledelse Opsummering om ledelsesformen Tilfredshed med ledelsen Delkonklusion: Globaliseringens betydning for virksomhedernes organisationsform Formelle indflydelseskanaler Kapitlets opbygning Begrebet formel indflydelse set i forhold til uformel indflydelse De nationalt forankrede rammer for formelle indflydelseskanaler Rammerne for formel indflydelse i en dansk kontekst De udenlandske internationale virksomheder fokus på udvalgte regioner Rammerne for formel indflydelse i en nordisk kontekst Rammerne for formel indflydelse i en amerikansk kontekst Udenlandske internationale virksomheders spillerum i Danmark de juridiske rammer De tre analyse-dimensioner set i relation til de formelle indflydelseskanaler Kollektive aftaler Faglige klubber Tillidsrepræsentanten Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Medarbejderrepræsentanter i virksomhedsbestyrelsen Fagligt arbejde på internationalt plan De afgørende parametre for graden af formelle indflydelseskanaler Delkonklusion: Globaliseringens betydning for udbredelsen af formelle indflydelseskanaler Ingeniørernes holdninger til globaliseringen Ingeniørstandens fremtid i en globaliseret verden Den enkelte ingeniørs fremtid i en globaliseret verden Opsummerende om ingeniørernes holdninger til globaliseringen Konklusion Forskelle og ligheder mellem virksomhedstyperne baggrundsoplysninger Perspektivering Anvendt litteratur 199 Bilag 1: Følgebrev til respondenterne Bilag 2: Spørgeskema

7 1. Forord Globaliseringsspørgsmålet har længe præget medierne og den offentlige debat. Men for forfatterne til denne undersøgelse har debatten for længe været ensidigt fokuseret på konsekvenserne af globaliseringen i form af trussels- eller mulighedsscenarier forbundet med begreber som outsourcing, udflagning, udflytning osv. Globaliseringens betydning anskues fra en anden vinkel i denne rapport. Fokus er ikke outsourcing og eventuelle tab af arbejdspladser i Danmark, men derimod globaliseringens betydning for kvaliteten i arbejdet for den brede medarbejderskare, som er ansat i internationale virksomheder en medarbejderskare, der antages at blive endnu større i takt med den stigende internationalisering af virksomheder. Med denne undersøgelse er det håbet, at debatten således kan brede sig videre til også at handle om rammerne for og oplevelsen af den enkelte medarbejders arbejdsliv i en globaliseret verden. Undersøgelsen er udarbejdet af undertegnede som led i en afhandling ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management. Vi vil her benytte lejligheden til at takke IDA for deres engagement i projektet og den økonomiske opbakning, der i det hele taget har gjort undersøgelsen mulig; samt Rambøll Management for den faglige støtte og sparring, der flere gange i processen har været med til at skærpe undersøgelsens fokus og pointer. Samtidig vil vi sende en stor tak til de flere end 2000 ingeniører, der har viet tid til at deltage i den omfattende spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for hele rapporten; uden Jer havde undersøgelsen ikke været en realitet. Også varm tak til medlemmer og tidligere medlemmer af IDAs Arbejdsmarkedsudvalg for vigtige input til undersøgelsens indhold og omdrejningspunkter. Ligeledes tak til de faglige sparringspartnere fra Socialforskningsinstituttet, FAOS, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København og det danske erhvervsliv, der har vist deres interesse for undersøgelsens fremdrift og på forskellig vis støttet os i tilblivelsen heraf. Rapporten henvender sig til et bredt publikum med interesse for globaliseringens betydning for danskernes arbejdsliv det være sig den enkelte medarbejder, repræsentanter fra erhvervslivet og faglige organisationer, konsulenter og forskere, der også har en mere teoretisk interesse i, hvordan det til tider noget diffuse begreb om globalisering kan operationaliseres og anvendes i en konkret empirisk kontekst. Ane Kolstrup Vibeke Tornhøj Christensen Ane Gudmand Persson København, marts

8 2. Indledning Denne rapport tager udgangspunkt i det forhold, at et stigende antal danske ingeniører i kraft af globaliseringen opnår ansættelse i internationale virksomheder. Med det lokale arbejdsliv som omdrejningspunkt er hensigten at belyse, hvilke udfordringer og muligheder ingeniørerne i den sammenhæng stilles overfor. Med globaliseringen forstås først og fremmest den stigende internationalisering af virksomheder, og den internationale virksomhed anskues som et omdrejningspunkt i globaliseringsprocessen 1. Den internationale virksomhed har udviklet en fleksibilitet og dynamik, som underbygger forestillingen om globaliseringen som en proces, der overskrider tidslige og rumlige grænser, og som øger bevidstheden om verden som et hele, i forståelsen ét operativt felt 2. Globaliseringsdebatten har længe været centreret om outsourcing, som én dimension af de effekter, globalisering kan have for det danske arbejdsmarked. Med denne undersøgelse ønsker vi at bidrage med et andet perspektiv, der ikke måler kvantiteten af nye og tabte jobs, men som derimod fokuserer på de mulige kvalitative ændringer af arbejdslivet. For at belyse dette spørgsmål er rapporten bygget op som en komparativ analyse af de danske ingeniørers beskrivelser af deres arbejdsforhold i tre virksomhedstyper beliggende i Danmark. De tre virksomhedstyper udgøres af udenlandske internationale virksomheder, danske internationale virksomheder og danske virksomheder. De tre virksomhedstyper er defineret ud fra hovedsædets placering og om de har afdelinger, datterselskaber eller lign. i flere lande. Vi har konstrueret tre teoretisk forankrede analyse-dimensioner i tilgangen til globaliseringen. Hver især udgør de værktøjer til at belyse den betydning, globaliseringen kan have for det lokale arbejdsliv. Analyse-dimension 1; det transnationales betydning bygger på en fordring om, at mere interaktion leder til mere integration og heraf øget homogenisering af de internationale virksomheder. Dvs. de internationale virksomheders identitet konvergerer, og den indvirkning, de har på det lokale arbejdsliv, skyldes alene det forhold, at de er internationale. 2 1 Især fra 1990 erne accelererede internationaliseringen inden for produktion, distribution og ledelse af både vare- og serviceproduktion. Denne proces omfattede tre gensidigt sammenhængende aspekter: vækst i de direkte udlandsinvesteringer, de multinationale selskabers afgørende rolle som producenter i den globale økonomi samt oprettelsen af internationale produktionsnetværk (Castells 2003). Det er denne stigning og intensiveringen af internationalisering, med den internationale virksomhed som omdrejningspunkt, vi i udgangspunktet forstår som globalisering. 2 James Rosenau sætter følgende ord på den internationale virksomheds centrale placering i globaliseringsprocessen: Going global has been far easier for firms than for governments, parliaments, trade unions or universities, which are not sufficiently flexible institutions ready to adapt easily or quickly to changing conditions. Without this strategic capability multinationals have found themselves as the only real global players at the global level (Rosenau 1997:444).

9 Analyse-dimension 2; den nationale forankrings betydning bygger på en fordring om, at øget interaktion leder til øget forskellighed i det land, som de internationale virksomheder opererer i. De internationale virksomheder har fortsat en stærk national forankring, dvs. at produktions- og erhvervssystemerne i de lande, hvor de internationale virksomheder har hovedsæde, fortsat forsyner dem med en bestemt tilgang og grundindstilling, som virksomhederne overfører til deres aktiviteter i udlandet. Med det perspektiv for øje påvirkes det lokale arbejdsliv, fordi de internationale virksomheder stadig er nationalt baserede, selvom de opererer på en global arena og har afdelinger i flere lande. Analyse-dimension 3; det lokales betydning henviser til, at den nationale kultur i de lande, hvor de internationale virksomheder har afdelinger, datterselskaber eller filialer, bliver bestemmende for kulturen i disse afdelinger. Dette kan både skyldes, at de udenlandske internationale virksomheder bliver tvunget til at tilpasse sig de lokale vilkår og sædvaner, men det kan ligeledes skyldes, at de internationale virksomheder selv ønsker denne tilpasning og måske netop slår sig ned i det pågældende land, fordi der her hersker en bestemt kultur eller særligt attraktive arbejdsvilkår. I Figur 2.1 vises en model over den struktur, som rapportens analyse er bygget op om. De to cirkler, som de tre virksomhedstyper er indrammet i, illustrerer spændingsfeltet mellem de tre analyse-dimensioner. Enten kan de to typer internationale virksomheder gruppere sig sammen og adskille sig fra de danske virksomheder (analyse-dimension 1), eller de to typer danske virksomheder kan gruppere sig sammen og adskille sig fra de udenlandske internationale virksomheder (analysedimension 2). Endelig kan cirklerne ophæves, således at der ikke er forskelle mellem de tre virksomhedstyper (analyse-dimension 3). Felterne organisationsformer og formelle indflydelseskanaler er de primære aspekter inden for det lokale arbejdsliv, som vi vil belyse gennem de tre analysedimensioner. Vi vil i rapporten også undersøge fællesskabsfølelsen i de tre virksomhedstyper og ingeniørernes holdninger til globaliseringen. Disse analyser vil imidlertid ikke tage direkte afsæt i de tre analyse-dimensioner, idet man ikke kan tale om en lokal tilpasning i forhold til disse to emner. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de to teoretiske perspektiver, som præsenteres senere i dette kapitel. 3

10 Figur 2.1. Analysemodel Globalisering Udenlandske internationale Danske internationale Danske Organisationsformer Formelle indflydelseskanaler Følgende vil vi beskrive analysemodellen nøjere ved at afrunde begrebet globalisering samt de tre analyse-dimensioner. Derefter defineres forståelsen af den internationale virksomhed, og der opstilles refleksioner om den anvendte metode i undersøgelsen. Sluttelig følger en gennemgang af rapportens opbygning, hvor det vil blive uddybet, hvordan vi konkret undersøger sammenhængene mellem de tre virksomhedstyper og ingeniørernes lokale arbejdsliv. 2.1 Begrebet globalisering I samfundsdebatten er fænomenet globalisering i høj grad blevet et buzzword, der er omgærdet af common-sense noget alle har en idé om, hvad er. Dette på trods af, at udtrykket globalisering først i 1980 erne så dagens lys i forbindelse med, at amerikanske managementlærebøger begyndte at inkludere referencer til begrebet (Mills & Hartfield 1999). Med ordene It has come from nowhere to be almost everywhere (Giddens 2000:25) pinpointer Giddens fænomenets nylige opkomst og hurtige udbredelse, fra at være et sjældent udtryk i den akademiske litteratur til at være en del af hverdagssproget. 4 Globalisering er imidlertid ikke et veldefineret og entydigt begreb. Først og fremmest kan man sige, at fænomenet står i spændingsfeltet mellem den konkrete og den forestillede globalisering. Globalisering er konkret, når et amerikansk firma flytter dets produktion til Kina, når en virksomheds udviklingsafdeling opererer på tværs af landegrænser eller når chefen i den danske afdeling er tysker. Men globalisering er også en diskurs, hvis indhold i høj grad beror på ordets kraft (Holden & Iversen 2001). Begrebet får betydning gennem forståelsen og italesættelsen af det, samt de diskussioner af dets betydning, som synes at være så omsiggribende i øjeblikket.

11 Uanset i hvilket omfang globalisering refererer til en reel samfundsmæssig forandring eller et forestillet fænomen, kan vi konstatere, at utallige handlinger udføres i globaliseringens navn og alene derfor, er der grund til at tage globaliseringen alvorligt. Abstrakt set kan globalisering forstås som en proces (eller et sæt af processer), som udtrykker transformationen i den rumlige organisering af sociale relationer og transaktioner i forhold til disses udstrækning, intensivering, hastighed og sammenpresning. En transformation, der genererer transkontinentale eller interregionale flows af netværk bestående af aktivitet, interaktion og udøvelsen af magt. (Vores oversættelse fra Held, McGrew, Perraton & Goldblatt 1999:16). Analytisk bevæger globaliseringen sig inden for flere forskellige sfærer. Oftest optræder dimensionerne kulturel, social, politisk og økonomisk globalisering, men også dimensioner som fx økologisk, teknologisk eller militær globalisering er bragt på bane (www.policy.dk/art1.htm). I praksis er alle disse dimensioner dog gensidigt forbundne, idet globalisering netop er kendetegnet ved at være et fænomen, der karakteriseres ved kompleks forbundethed (Thomilson 1999). Når vi benytter globaliseringsbegrebet i denne rapport, refereres til den økonomiske og kulturelle globaliseringsproces. Den økonomiske globalisering i betydningen øget internationalisering og liberalisering af handels- og kapitalmarkeder, der er de internationale virksomheders vækstgrundlag, og som igen betyder, at de internationale virksomheder i tiltagende grad anskues som globaliseringens dominerende aktører (Kristensen & Zeitlin 2005). Således viste FN s World Investment Report 2002, at der på verdensplan var internationale virksomheder, der tilsammen havde udenlandske afdelinger rundt om på kloden. I 2001 var der ca. 54 millioner lønmodtagere ansat i de forskellige internationale virksomheder, hvilket var mere end en fordobling i forhold til det tilsvarende tal for 1990, der lød på 24 millioner. Denne tendens afspejles også i Danmark, og kommer i Københavnsområdet eksempelvis til udtryk ved, at der i 2003 er ikke mindre end udenlandsk ejede virksomheder, hvilket svarer til en stigning på 21 procent i forhold til Og på det mere overordnede økonomiske niveau, så tegner de udenlandske investeringer i Danmark sig for mere end en tredobling sammenlignet med begyndelsen af 1990 erne (Copenhagen Monitor 2003, Beskæftigelsesministeriet, december 2004). Det er i globaliseringen udtrykt ved den tiltagende internationalisering af virksomheder, der får os til at rejse spørgsmålet om, hvilken indvirkning denne proces har på det lokale arbejdsliv. Når virksomhederne i stigende grad opererer på tværs af landegrænser kan det få betydning for den måde virksomhedernes indrettes på og dermed for medarbejdernes arbejdsliv. Vi tager dermed ligeledes udgangspunkt i globaliseringen forstået ud fra et kulturelt perspektiv, idet vi undersøger globalise- 5

12 ringens betydning for arbejdslivet i den enkelte virksomhed afhængigt af dens transnationalitet samt nationale forankring. Man kan således sige, at den økonomiske globaliseringsproces er denne undersøgelses præmis, mens den kulturelle globalisering er undersøgelsens genstand. 2.2 Tre analyse-dimensioner to teoretiske perspektiver De tre analyse-dimensioner, vi benytter, relaterer sig til to forskellige måder at anskue globaliseringens konsekvenser på. Hvor det ene teoretiske perspektiv indrammer analyse-dimension 1, så omfatter det andet teoretiske perspektiv analysedimension 2 og 3. Ud fra det første teoretiske perspektiv kan globaliseringen anskues med en hyperglobalistisk optik, hvor den ekstreme udlægning er, at nationalstaten er blevet en nostalgisk fiktion i en global og hermed grænseløs verden. Dette indbefatter, at de internationale virksomheder konvergerer i handlemønstre og opererer løsrevet fra de lande, de har hovedsæde i (se fx Reich 1991, Ohmae 1995, Strange 1996, Hoogwelt 1997, Falk 1997, Cerny 1996, Scholte 1996, Weiss 1998, Clark 1997, Clark 1999). Ud fra det andet teoretiske perspektiv kan globaliseringen anskues med en mere skeptisk optik, hvor de internationale virksomheder ikke antages at være mere globale, end at deres nationale forankring stadig influerer på deres karakter, dvs. at de er nationalt baserede virksomheder af global udstrækning (se fx Smith 1990, Ruigrok & Tulder 1995, Thompson & Allen 1997, Kleinknecht & Wengel 1998, Maskell 1998, Hofstede 1999, Hirst & Thompson 2001). I nedenstående Figur 2.2 er de tre analyse-dimensioner illustreret. Som det fremgår i figurens titel, er analyse-dimensionerne idealtypiske, dvs. de begrebsliggør en rig og kaotisk virkelighed, som dermed tildeles en bestemt mening. Analyse-dimensionerne er brugbare til den opsplitning af virkeligheden, som finder sted i en undersøgelse som denne og som er nødvendig for at kunne spore sig ind på, i hvilket omfang globaliseringen har betydning for det lokale arbejdsliv. Kontinuumet, illustreret ved pilen i figuren, belyser omfanget af globaliseringens betydning. Jo længere mod toppen, des større betydning har globaliseringen for det lokale arbejdsliv. Linjen må dog ikke anskues, som et kontinuum over det nationales betydning det er derimod dette forhold, som de to tilknyttede teoretiske perspektiver illustrerer. Analysedimension 1 (tilknyttet det teoretiske perspektiv 1) tildeler det globale betydning for globaliseringens konsekvenser, mens analyse-dimension 2 og 3 (tilknyttet det teoretiske perspektiv 2) tildeler det nationale lige stor betydning blot på to forskellige må- 6

13 der, der begge har konsekvenser for globaliseringens forandringspotentialer eller manglen på samme 3. Figur 2.2. De tre idealtypiske analyse-dimensioner på et kontinuum over globaliseringens betydning Dimension 1: Det transnationale (International konvergens) Teoretisk perspektiv 1: Det globales betydning Globaliseringens betydning Dimension 2: Den nationale forankring (National virksomhedsimperialisme) Teoretisk perspektiv 2: Det nationales betydning Dimension 3: Det lokale (Lokal tilpasning) Analyse-dimensionerne er idealtypisk konstrueret og kan dermed fremstå noget fastlåste. Dermed er de ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende, men kan være udtryk for sideløbende processer af forskellig styrke. I det følgende vil vi med dette forbehold in mente søge at indkredse, hvilken analyse-dimension der synes at have størst forklaringskraft i forhold til ingeniørernes arbejdsliv. Det er her vigtigt at understrege, at uanset hvilken af de tre analyse-dimensioner, der viser sig at have forklaringskraft i forhold til de undersøgte parametre inden for det lokale arbejdsliv, er det en grundlæggende præmis, at globaliseringen i sig selv har udøvet indflydelse og fortsat vil udøve indflydelse på arbejdslivet i Danmark og i verden. Spørgsmålet ligger blot i, i hvilket omfang og hvilken form denne indflydelse og dette forandringspotentiale gør sig gældende. I det følgende vil vi redegøre mere uddybende for de to teoretiske perspektiver og de tre analyse-dimensioner. 3 I analyse-dimension 2 er virksomhedens nationale forankring, dvs. det land hvor virksomheden har hovedsæde, stærkere end værtslandets nationalitet. I analyse-dimension 3, det lokale, er værtslandets nationalitet stærkere end den internationale virksomheds nationale forankring eller transnationale karakter. Derfor kan man ikke i denne sammenhæng rangordne det nationales betydning. 7

14 2.2.1 Det globales betydning Dimension 1: Det transnationales betydning (International konvergens) Analyse-dimension 1 om det transnationales betydning henviser til, at det er dét forhold, at virksomhederne er internationale, som har betydning for ændringer i det lokale arbejdsliv. Dette udspringer af forestillingen om, at virksomhederne i takt med, at de bevæger sig ind på det globale marked, ensretter deres forestilling om, hvordan en virksomhed skal indrettes for at kunne skabe profit. Forskerne Rugman & Hodgetts taler om, at der i takt med internationalisering af virksomhederne sker en udjævning af nationale forskelle i virksomhederne i retning af mere centralisering. Årsagen ligger i en udbredt opfattelse i det internationale erhvervsliv om, at centraliserede beslutningsprocesser er forbundet med en bedre profit end de mere decentrale beslutningsprocesser. Derfor vil også lande som de skandinaviske, der ellers beskrives som præget af humanistic manufacturing med høj grad af fokus på kvaliteten i arbejdslivet, blive mere centraliserede, når de entrerer den globale arena (Rugman & Hodgetts 2000). De internationale virksomheder antages således at operere ud fra ægte globale koder, hvilket betyder, at de konvergerer i handlemønstre, den tiltakende internasjonaliseringen vil føre til framtidig konvergens, i den forstand at nasjonale regimer som har vært forskjellig, vil nærme seg hverandre og vi vil få et arbeidsliv som ser mer likt ut på tvers av landegrenser (Skorstad 2002:290). Den ekstreme udlægning af dette perspektiv indbefatter, at verden og markedet med globaliseringen bliver éndimensionelle. Økonomien afnationaliseres gennem etableringen af netværk af produktion, handel og finansielle transaktioner (Ohmae 2001, Held et al. 1999). Disse internationale produktionsnetværk 4 antages at leve et liv for sig selv, i den betydning, at de netværk, som de multinationale selskaber har dannet, overskrider nationale grænser, identiteter og interesser; as a whole, beyond the control of governments, financial institutions and specific business groups regardless of their size and wealth (Castells 2000:59). Selvom nationalstaten stadig kan observeres som en faktisk enhed, har den usynlige hånd som Adam Smith talte om, nået en styrke og et omfang, som betyder, at de økonomiske aktiviteter definerer og former de rammer, som alle eksisterende institutioner, herunder nationalstaten, opererer inden for (Ohmae 1995). Af den grund tales om den kartografiske illusion (op.cit:20). Nationalstaten antages at blive en dysfunktionel og unaturlig enhed i forsøget på at begrebsliggøre organiseringen af den økonomiske aktivitet. Globaliseringen bidrager således aktivt til at underminere lokaliserede kompetencer af hidtidig stor betydning for virksomheders 8 4 De internationale produktionsnetværk består af en kompleks global interaktion mellem forskellige virksomhedsnetværk. Netværkstesen bygger på antagelsen om, at den globale produktion af varer og tjenester i stigende grad ikke udføres af multinationale selskaber, men af internationale produktionsnetværk, hvori de multinationale selskaber udgør en væsentlig komponent, om end en komponent, der ikke kan fungere uden resten af netværket. Også små og mellemstore selskaber har dannet samarbejdsnetværk og dermed sat sig selv i stand til at tage konkurrencen op inden for det globaliserede produktionssystem (Castells 2003).

15 konkurrenceevne i mange regioner og nationer, hvilket også er blevet betegnet som internationaliseringens dramatiske effekt (Maskell 1998:28). Hovedforandringen ved opkomsten af disse selvregulerende internationale produktionsnetværk antages at bestå i overgangen fra vertikale bureaukratier til horisontale virksomheder og netværk. Den horisontale virksomhed er et dynamisk og strategisk planlagt netværk af selvprogrammerende, selvstyrende enheder baseret på decentralisering, medindflydelse og koordinering (Castells 2003). I henhold til denne logik mister arbejdskraften sin kollektive identitet, og bliver i stigende grad individualiseret i sin indsats, sine arbejdsbetingelser, sine interesser og projekter. Under netværkssamfundets betingelser er kapitalen globalt koordineret, mens arbejdskraften er individualiseret (Castells 2003). Det skal pointeres, at der inden for det her præsenterede perspektiv kan identificeres en normativ divergens mellem på den ene side neoliberalisterne, der imødekommer den individuelle autonomis triumf og markedsprincippets dominans over statsmagten. Og på den anden side de radikale eller neo-marxisterne for hvem globaliseringen repræsenterer en undertrykkende global kapitalismes magt (Held et al. 1999). Vi vil ikke gå nærmere ind på denne normative skelnen, men blot benytte det skitserede perspektiv, som en analyse-dimension, der henviser til, at de internationale virksomheder opererer på et niveau hinsides nationalstaten. Og det er selve det forhold, at de er internationale virksomheder med vægt på globale og ikke nationale strategier, der er afgørende for forandringer af vilkårene for arbejdslivet Det nationales betydning Antagelsen om, at det i stedet er de internationale virksomheders nationale forankring, der har afgørende betydning for ændringer af lokale arbejdsbetingelser, adskiller sig fra det ovennævnte perspektiv. Ideen om, at de internationale virksomheder opererer ud fra ensartede globale koder menes at bero på en reduktionistisk og mono-kausal logik (Thomilson 1999). Hvad der på overfladen kan se ud til at være en global markedsorienteret konvergensproces dækker rent faktisk, ifølge det teoretiske perspektiv om det nationales betydning, over virksomheder og koncerner, der er dybt rodfæstede i specifikke regionale og nationale miljøer. Påstanden er altså, at de forskellige globaliseringsprocesser langt fra undergraver nationalstaten, men tværtimod i mange henseender forøger vigtigheden heraf. I det omfang, der findes en global økonomi, menes den at være organiseret oligopolitisk 5 og absolut ikke i overensstemmelse med de krav, som opstilles i modellen for fuldkommen konkurrence (Hirst & Thompson 2001). Og der er empiriske såvel som teoretiske grunde til at mene, at virksomheders konkurrenceevne i stigende grad stimuleres af deres nære omgivelser (Maskell 2003). Dette andet teoretiske perspektiv om det nationales betydning i globaliseringsprocessen udgør rammen for de to øvrige analyse-dimensioner, som på forskellig vis har 5 Begrebet henviser til forståelsen af markedet som domineret af et mindre antal aktører. 9

16 til hensigt at belyse, hvordan det nationale i takt med en stigende globalisering, har betydning for det lokale arbejdsliv Dimension 2: Den nationale forankrings betydning (National virksomhedsimperialisme) Analyse-dimension 2 om den nationale forankrings betydning henviser til, at det er det land virksomheden har hovedsæde i, som har betydning for hele virksomhedens handlemønstre og karakter (Flemming & Søborg 2003). Det er dette forhold, som blandt andre Kanopaske & Ivancevich har identificeret med observationer fra Renault-koncernen: Managers prefer to direct, reward, appraise, team-build, and perform activities in global settings similar to the way, they carry out these roles at home. Using familiar approach is easier, faster, and more comfortable than attempting to understand the global setting, rituals, customs, attitudes, values, and expectations. (Kanopaske og Ivancevich 2004: 44). Med begrebet virksomhedsimperialisme søger vi at indfange dette forhold, at virksomhederne viderefører deres måde at gøre tingene på i hjemlandet til deres afdelinger, datterselskaber og filialer i andre lande, som fx når et amerikansk datterselskab i Danmark ledes efter amerikanske ledelsesprincipper. På sigt vil dette med flere og flere internationale virksomheder potentielt kunne ændre virksomhedsforhold verden over, idet forholdene i de store internationale virksomheder vil brede sig og fortrænge værtslandenes nationale særtræk Dimension 3: Det lokales betydning (Lokal tilpasning) Den tredje analyse-dimension om det lokales betydning henviser til, at det er de lande, som den internationale virksomhed har filialer, datterselskaber og afdelinger i, som har betydning for det lokale arbejdsliv. Dette kan være grundet i to forskellige forhold. For det første kan det nationale spille en så stærk rolle, at kulturen og de traditioner, som ellers måtte være i de lande, hvor de internationale virksomheder har hovedsæde, bliver overlejret af de lokale nationale forhold. Den hollandske samfundsforsker Geert Hofstede var en af de første til specifikt at undersøge den lokale nationale konteksts betydning for relationer og omgang i virksomhedsregi. I bogen Culture s Consequences fra 1984 fremlægger Hofstede sine undersøgelser af forskelle i tankemåder og social handlen i en international virksomhed (IBM) baseret i 40 forskellige lande. Hovedkonklusionen var, at alle afdelingerne var kulturbundne i de lande, hvor de hver især var placeret (Hofstede 1984). Hofstede mente altså empirisk at kunne identificere systematiske forskelle mellem de forskellige IBM-afdelinger, alt efter hvilket land de var placeret i, og dette ligger i forlængelse af det her præsenterede perspektiv, hvor internationale virksomheder præges af forskelle, som betinges af de dybt forankrede socioøkonomiske og institutionelle træk i de underliggende kulturer i de forskellige lande, som virksomheden har afdelinger, filialer og datterselskaber i. 10 Hvorvidt de af Hofstede identificerede forskelle beror på en form for tvang og overlejring eller, om det er bevidste valg fra virksomhedernes side, er dog op til debat. Det kan dermed på den anden side også tænkes, at de internationale virksomheder

17 vælger at oprette en afdeling i det pågældende land netop grundet den kultur og de arbejdsforhold og arbejdsvilkår, som er at finde her. Dermed sker den lokale tilpasning ikke nødvendigvis af tvang, men kan ligeledes være udtryk for, at virksomheder vælger at slå sig ned i fx Danmark, fordi forholdene her er attraktive og medarbejderne har en bestemt indgangsvinkel til deres arbejde og arbejdsgangene. Således tilpasser virksomhedsafdelingerne sig af lyst og ud fra en bevidst strategi. Uanset om ensretningen sker af lyst eller nødvendighed er slutresultatet imidlertid det samme en lokal tilpasning. I nedenstående Figur 2.1 er det illustreret, hvordan de tre dimensioner benyttes som analytiske værktøjer til undersøgelsen af forskelle og ligheder mellem de tre virksomhedstyper og dermed for at afdække, hvilken betydning globaliseringen har for det lokale arbejdsliv. Figur 2.3. Operationalisering af de tre analyse-dimensioner Globalisering Dimension 1 Dimension 2 Dimension 3 Dansk Dansk international Udenlandsk international Dansk Dansk international Udenlandsk international Dansk Dansk international Udenlandsk international Som det fremgår af figuren ovenfor vil analyse-dimension 1 have forklaringskraft, såfremt det gennem den videre analyse viser sig, at de to internationale virksomhedstyper er ens og samtidig forskellige fra de danske virksomheder. Viser det sig derimod, at de to danske virksomhedstyper er ens og forskellige fra de udenlandske internationale virksomheder, så synes analyse-dimension 2 at have forklaringskraft. Mens analyse-dimension 3 har forklaringskraft, såfremt det viser sig, at der ikke er nogen forskelle at identificere de tre virksomhedstyper imellem. 2.3 Den internationale virksomhed Inden vi beskriver de tre virksomhedstyper mere uddybende, vil vi her redegøre for undersøgelsens centrale begreb den internationale virksomhed. En international virksomhed kan som en samlet betegnelse defineres som en koncern, der ejer og leder økonomiske enheder i mindst to lande. Oftest indbefatter dette, at ejere og 11

18 ledelse har direkte udenlandske investeringer i form af økonomiske enheder i adskillige lande. Sådanne direkte investeringer betyder en udbredelse af ledelsesmæssig kontrol på tværs af nationale grænser (Gilpin 1987). Virksomheder, der opererer i forskellige lande, er blevet tildelt forskellige navne, herunder multinationale, internationale, globale og transnationale virksomheder. Disse forskellige betegnelser henviser til de træk, som virksomheden domineres af, men i praksis kan de være svære at adskille. Hirst og Thompson (2001) har defineret disse fire typer virksomheder således: - Multinationale virksomheder; bygger på en stærk lokal tilstedeværelse baseret på en følsomhed og tilpasningsdygtighed over for de nationale forskelle. - Internationale virksomheder; udnytter moderselskabets viden og kapaciteter i forbindelse med en verdensomspændende udbredelse og tilpasning. - Globale virksomheder; skaffer sig omkostningsrelaterede konkurrencefordele på basis af centraliserede operationer i global målestok. - Transnationale virksomheder; spreder deres aktiviteter ud i relativt uafhængige og specialiserede enheder, der tilstræber en global konkurrencedygtighed på basis af multinational fleksibilitet og verdensomspændende vidensudvikling og læring. Definitionen af de forskellige begreber og navne varierer dog meget fra teoretiker til teoretiker og fra anvendelsesøjemed, hvorfor det ikke er muligt at opstille en tilbundsgående redegørelse for begreberne her. Da vi ikke ønsker på forhånd at foretage en normativ eller indholdsmæssig udfyldning af begrebet, men i stedet netop vil undersøge, hvad der karakteriserer de afdelinger, som er oprettet på tværs af landegrænser, har vi behov for en så neutral kategori, som muligt. Vi vælger derfor i denne rapport at benytte betegnelsen en international virksomhed. Vores anvendelse af begrebet international sigter dog i princippet mod at rumme samtlige af de ovennævnte definitioner. Der er imidlertid nuancer i brugen af betegnelsen international virksomhed, som er retningsgivende for analysen. Jævnfør undersøgelsens to teoretiske perspektiver og de tre ovennævnte analyse-dimensioner kan den internationale virksomhed anskues som henholdsvis den internationale ekstraterritoriale virksomhed (dimension 1) og som den internationale nationalt påvirkede virksomhed (dimension 2 og 3). 2.4 De tre virksomhedstyper Alt dette betyder, at når vi i det efterfølgende anvender betegnelsen internationale virksomheder, sigter denne betegnelse udelukkende mod en definition af disse som virksomheder med afdelinger, filialer eller datterselskaber i andre lande end det land, hvor virksomhedens hovedsæde er placeret. Ikke-internationale virksomheder har udelukkende afdelinger i et enkelt land i dette tilfælde i Danmark. Den yderligere opdeling af de internationale virksomheder mellem danske internationale og udenlandske internationale virksomheder tager udgangspunkt i, hvilket land virksomhedens hovedsæde er placeret i og ikke i dens ejerskab. 12

19 En international virksomhed kan godt have et dansk hovedsæde men et udenlandsk ejerskab, hvis holdingselskabet fx er placeret i Schweiz. Nogle virksomheder har endog meget komplicerede ejerforhold. I en virksomhed som fx TDC, har hovedaktionærerne ATP, Capital Group og Franklin hver over 5 procent af aktiekapitalen, mens selskabet selv ejer næsten 10 procent. Alligevel vil en sådan virksomhed i nærværende undersøgelse blive kategoriseret som en dansk international virksomhed, fordi hovedsædet ligger i Danmark. Vi opererer altså med en antagelse om, at det er virksomhedens hovedsæde, som er afgørende for virksomhedens identitet, struktur og strategier. Denne definition er mest entydig og klar, når der er tale om en virksomhed, som etablerer filialer, afdelinger eller datterselskaber i et andet land. I de tilfælde, hvor den internationale virksomhed er resultatet af et opkøb af en allerede eksisterende virksomhed eller en fusion mellem to virksomheder, kan billedet dog sløres noget, fordi det oprindelige hovedsæde muligvis stadig kan spille en afgørende rolle 6. Det, som kaldes oligopolistiske virksomheder, dvs. de koncerner som har både ejerskab, ledelse, produktion og salgsaktiviteter spredt ud over adskillige nationale jurisdiktioner, antager vi altså også har vis ledetråd i deres hovedsæde. Imidlertid er der i vores skelnen mellem nationalt baserede internationale virksomheder et blødt punkt, fordi der i praksis kan være tale om flydende overgange. Formentlig vil problematikken dog optræde i et så begrænset omfang, at det ikke vil have nogen særlig betydning for analyserne. Sammenfattende opererer vi således med en overordnet antagelse om, at det først og fremmest er den internationale virksomheds hovedsæde, der kan påvirke kulturen nedad i virksomheden også selvom ejerskab og hovedsæde ikke nødvendigvis følges ad. 2.5 Metodiske refleksioner og indsamling af data Som grundlag for den empiriske undersøgelse af globaliseringens betydning for de danske ingeniører, har vi valgt at foretage en spørgeskemaundersøgelse. Det er gennem et spørgeskema muligt at nå ud til en bred skare af ingeniører samt at stile mod en repræsentativ kortlægning af de undersøgte fænomener. Dette skyldes, at spørgsmålene i modsætning til den kvalitative metode er lukkede og strukturerede, dvs. at respondenterne gives et antal ens svarmuligheder, som gør disse klassificerbare og sammenlignelige (Olsen 1998). Desuden giver den efterfølgende statistiske analyse mulighed for at finde skjulte sammenhænge, som ikke er umiddelbart tilgængelige for det blotte øje. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse er derfor et yderst interessant analyseredskab. 6 TDC kan igen nævnes som eksempel. I 1998 blev statens aktiemajoritet i TDC reduceret og videresolgt til det nuværende amerikanske teleselskab CBS som indtil for nylig har ejet den ledende aktiepost på 42 procent. Denne andel af aktiekapitalen var ikke, som i dag, fordelt ud på passive investorer, og ejerskab og hovedsæde gik i dette tilfælde hånd i hånd. Men i hvilket omfang det amerikanske hovedsæde i perioden rent faktisk også ændrede TDC s rutiner og strategier i så relativ en kort periode (fra ) kan diskuteres. 13

20 Den kvalitative metode spiller dog også en rolle i undersøgelsen. Som inspirationskilde til konstruktionen af spørgeskemaet er der således foretaget en række eksplorative interview med medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget i IDA (som det var sammensat i 2004) samt interview med Peer Hull Kristensen, professor på Handelshøjskolen i København og Finn Kjærsdam, dekan på Aalborg Universitet. Efter gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen har vi desuden interviewet afdelingschef i TDC s afdeling for Koncern HR Henrik Christiansen og administrerende direktør i IBM Danmark Lars Mikkelgaard-Jensen. Formålet med disse kvalitative interview var at opnå et indblik i, hvilke tendenser der er på spil i forhold til globaliseringens betydning for ingeniørernes lokale arbejdsliv fra de mennesker, der teoretisk eller i praksis har situationen tæt inde på livet. Det er også disse personer, som i rapportens løb, lægger stemme til interviewcitater, der fungerer som illustration af de emner og problemstillinger, som er taget op. 7 For at sikre, at spørgeskemaet rummede de væsentligste elementer til belysning af globaliseringens betydning for ingeniørernes arbejdsliv og var forståeligt formuleret, blev det først sendt ud til en pilotundersøgelse, hvor de personer, som også har deltaget i de eksplorative interview gav feedback. Derudover har vi undervejs i forløbet løbende haft faglig sparring med relevante kilder både i henhold til det faglige indhold af spørgeskemaet, og ligeledes i forhold til de mere statistiske overvejelser med hensyn til kategoriseringer, svarmuligheder og andet, der kan spille ind for den sluttelige grad af validitet og reliabilitet 8 Vi har ligeledes med relevante personer drøftet, hvilke statistiske analysemetoder der var bedst anvendelige i forhold til vores analyse Udvælgelse af respondenter Vi havde mange grundige overvejelser i forbindelse med indsamling af data samt kontakt til relevante ingeniører. Det blev sluttelig valgt at anvende IDAs medlemsregister i udvælgelsen af de ingeniører, der deltager i undersøgelsen. Da IDA ligger inde med navn, adresse, telefonnummer samt adresse på deres medlemmer, gav det os en umiddelbar mulighed for kontakt, som ikke ville kunne opnås på anden måde. Den enkelte ingeniørs uddannelse og arbejdsstilling er ligeledes registreret i IDAs medlemsregister, hvorfor dette gav mulighed for en meget præcis udvælgelse af ingeniørerne, hvor vores opstillede deltagelseskriterier kunne indfries. Ingeniørerne blev udvalgt ud fra nedenstående kriterier Det skal bemærkes, at interviewcitaterne ikke fungerer forklarende eller underbyggende for analysen. Deres eksplorative karakter samt meget begrænsede repræsentativitet betyder, at de udelukkende benyttes som illustrationer. 8 Begrebet validitet henviser til en gyldighed af de dragne konklusioner og overensstemmelsen mellem den teoretisk definerede variabel og de empiriske målinger af denne, mens begrebet reliabilitet henviser til målingernes pålidelighed og fraværet af tilfældige målefejl (Mastekaasaa 1998).

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Danmark som produktionsland Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Ny forskningsrapport Publikationen er frit tilgængelig på Kraks Fond Byforskning http://kraksfondbyforskning.dk/

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003

Medarbejdertilfredshed 2003 Medarbejdertilfredshed 2003 Rapporten er baseret på 77 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 78%. Medarbejdertilfredshed 2003 Side 1 Introduktion Om undersøgelsen Konklusion Side 2 Introduktion

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Finanstilsynet Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Oktober 2001 Indhold Side 1. Formål... 1 2. Om undersøgelsen... 2 2.1 Population... 2 2.2 Spørgeskema... 2 2.3 Dataindsamlingsmetode... 2 2.4 Stikprøver

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere