Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv. Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv. Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management"

Transkript

1 Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv En undersøgelse udarbejdet af Ane Kolstrup, Vibeke Tornhøj Christensen og Ane Gudmand Persson i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management Marts 2005

2

3 Ingeniørforeningen i Danmark og Rambøll Management Globaliseringens betydning for de danske ingeniørers arbejdsliv En undersøgelse udarbejdet af Ane Kolstrup, Vibeke Tornhøj Christensen og Ane Gudmand Persson i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management Marts 2005 Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Telefon

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. Indledning Begrebet globalisering Tre analyse-dimensioner to teoretiske perspektiver Det globales betydning Dimension 1: Det transnationales betydning (International konvergens) Det nationales betydning Dimension 2: Den nationale forankrings betydning (National virksomhedsimperialisme) Dimension 3: Det lokales betydning (Lokal tilpasning) Den internationale virksomhed De tre virksomhedstyper Metodiske refleksioner og indsamling af data Udvælgelse af respondenter Indsamling af data Ingeniørerne som undersøgelsens genstandsfelt Rapportens opbygning De tre virksomhedstypers karakteristika De mange internationale virksomheder Størrelse og geografisk placering Løn og goder Ingeniørkarakteristika Mange barnløse mandlige ingeniører Fremherskende tendenser for de danske, danske internationale og udenlandske internationale virksomheder Fællesskabsfølelsen En fælles korpsånd Fællesskabet mellem medarbejderne Opsummerende om fællesskabsfølelsen Traditionelle og moderne organisationsformer Kapitlets opbygning Begrebet organisationsform Hovedtræk i de traditionelle versus moderne organisationsformer De tre analyse-dimensioner set i relation til organisationsformen Oplevelser af organisationsformen som moderne eller traditionel? Præstationsmål og belønningsformer Opsummering om præstationsmål og belønningsformer Fleksibilitet & Arbejdstid et grænseløst arbejde? Opsummering om fleksibilitet og arbejdstid Arbejdets karakter Faktoren Et udviklende arbejde Faktoren Kompetenceudvikling Teamarbejde Indeks for det moderne arbejde De afgørende parametre for graden af moderne arbejde Opsummering om arbejdets karakter 90

6 Tilfredshed med arbejdet Ledelsesformen i de tre virksomhedstyper Faktoren Inddragende ledelse Indekset for moderne ledelse De afgørende parametre for graden af moderne ledelse Opsummering om ledelsesformen Tilfredshed med ledelsen Delkonklusion: Globaliseringens betydning for virksomhedernes organisationsform Formelle indflydelseskanaler Kapitlets opbygning Begrebet formel indflydelse set i forhold til uformel indflydelse De nationalt forankrede rammer for formelle indflydelseskanaler Rammerne for formel indflydelse i en dansk kontekst De udenlandske internationale virksomheder fokus på udvalgte regioner Rammerne for formel indflydelse i en nordisk kontekst Rammerne for formel indflydelse i en amerikansk kontekst Udenlandske internationale virksomheders spillerum i Danmark de juridiske rammer De tre analyse-dimensioner set i relation til de formelle indflydelseskanaler Kollektive aftaler Faglige klubber Tillidsrepræsentanten Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Medarbejderrepræsentanter i virksomhedsbestyrelsen Fagligt arbejde på internationalt plan De afgørende parametre for graden af formelle indflydelseskanaler Delkonklusion: Globaliseringens betydning for udbredelsen af formelle indflydelseskanaler Ingeniørernes holdninger til globaliseringen Ingeniørstandens fremtid i en globaliseret verden Den enkelte ingeniørs fremtid i en globaliseret verden Opsummerende om ingeniørernes holdninger til globaliseringen Konklusion Forskelle og ligheder mellem virksomhedstyperne baggrundsoplysninger Perspektivering Anvendt litteratur 199 Bilag 1: Følgebrev til respondenterne Bilag 2: Spørgeskema

7 1. Forord Globaliseringsspørgsmålet har længe præget medierne og den offentlige debat. Men for forfatterne til denne undersøgelse har debatten for længe været ensidigt fokuseret på konsekvenserne af globaliseringen i form af trussels- eller mulighedsscenarier forbundet med begreber som outsourcing, udflagning, udflytning osv. Globaliseringens betydning anskues fra en anden vinkel i denne rapport. Fokus er ikke outsourcing og eventuelle tab af arbejdspladser i Danmark, men derimod globaliseringens betydning for kvaliteten i arbejdet for den brede medarbejderskare, som er ansat i internationale virksomheder en medarbejderskare, der antages at blive endnu større i takt med den stigende internationalisering af virksomheder. Med denne undersøgelse er det håbet, at debatten således kan brede sig videre til også at handle om rammerne for og oplevelsen af den enkelte medarbejders arbejdsliv i en globaliseret verden. Undersøgelsen er udarbejdet af undertegnede som led i en afhandling ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Rambøll Management. Vi vil her benytte lejligheden til at takke IDA for deres engagement i projektet og den økonomiske opbakning, der i det hele taget har gjort undersøgelsen mulig; samt Rambøll Management for den faglige støtte og sparring, der flere gange i processen har været med til at skærpe undersøgelsens fokus og pointer. Samtidig vil vi sende en stor tak til de flere end 2000 ingeniører, der har viet tid til at deltage i den omfattende spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for hele rapporten; uden Jer havde undersøgelsen ikke været en realitet. Også varm tak til medlemmer og tidligere medlemmer af IDAs Arbejdsmarkedsudvalg for vigtige input til undersøgelsens indhold og omdrejningspunkter. Ligeledes tak til de faglige sparringspartnere fra Socialforskningsinstituttet, FAOS, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København og det danske erhvervsliv, der har vist deres interesse for undersøgelsens fremdrift og på forskellig vis støttet os i tilblivelsen heraf. Rapporten henvender sig til et bredt publikum med interesse for globaliseringens betydning for danskernes arbejdsliv det være sig den enkelte medarbejder, repræsentanter fra erhvervslivet og faglige organisationer, konsulenter og forskere, der også har en mere teoretisk interesse i, hvordan det til tider noget diffuse begreb om globalisering kan operationaliseres og anvendes i en konkret empirisk kontekst. Ane Kolstrup Vibeke Tornhøj Christensen Ane Gudmand Persson København, marts

8 2. Indledning Denne rapport tager udgangspunkt i det forhold, at et stigende antal danske ingeniører i kraft af globaliseringen opnår ansættelse i internationale virksomheder. Med det lokale arbejdsliv som omdrejningspunkt er hensigten at belyse, hvilke udfordringer og muligheder ingeniørerne i den sammenhæng stilles overfor. Med globaliseringen forstås først og fremmest den stigende internationalisering af virksomheder, og den internationale virksomhed anskues som et omdrejningspunkt i globaliseringsprocessen 1. Den internationale virksomhed har udviklet en fleksibilitet og dynamik, som underbygger forestillingen om globaliseringen som en proces, der overskrider tidslige og rumlige grænser, og som øger bevidstheden om verden som et hele, i forståelsen ét operativt felt 2. Globaliseringsdebatten har længe været centreret om outsourcing, som én dimension af de effekter, globalisering kan have for det danske arbejdsmarked. Med denne undersøgelse ønsker vi at bidrage med et andet perspektiv, der ikke måler kvantiteten af nye og tabte jobs, men som derimod fokuserer på de mulige kvalitative ændringer af arbejdslivet. For at belyse dette spørgsmål er rapporten bygget op som en komparativ analyse af de danske ingeniørers beskrivelser af deres arbejdsforhold i tre virksomhedstyper beliggende i Danmark. De tre virksomhedstyper udgøres af udenlandske internationale virksomheder, danske internationale virksomheder og danske virksomheder. De tre virksomhedstyper er defineret ud fra hovedsædets placering og om de har afdelinger, datterselskaber eller lign. i flere lande. Vi har konstrueret tre teoretisk forankrede analyse-dimensioner i tilgangen til globaliseringen. Hver især udgør de værktøjer til at belyse den betydning, globaliseringen kan have for det lokale arbejdsliv. Analyse-dimension 1; det transnationales betydning bygger på en fordring om, at mere interaktion leder til mere integration og heraf øget homogenisering af de internationale virksomheder. Dvs. de internationale virksomheders identitet konvergerer, og den indvirkning, de har på det lokale arbejdsliv, skyldes alene det forhold, at de er internationale. 2 1 Især fra 1990 erne accelererede internationaliseringen inden for produktion, distribution og ledelse af både vare- og serviceproduktion. Denne proces omfattede tre gensidigt sammenhængende aspekter: vækst i de direkte udlandsinvesteringer, de multinationale selskabers afgørende rolle som producenter i den globale økonomi samt oprettelsen af internationale produktionsnetværk (Castells 2003). Det er denne stigning og intensiveringen af internationalisering, med den internationale virksomhed som omdrejningspunkt, vi i udgangspunktet forstår som globalisering. 2 James Rosenau sætter følgende ord på den internationale virksomheds centrale placering i globaliseringsprocessen: Going global has been far easier for firms than for governments, parliaments, trade unions or universities, which are not sufficiently flexible institutions ready to adapt easily or quickly to changing conditions. Without this strategic capability multinationals have found themselves as the only real global players at the global level (Rosenau 1997:444).

9 Analyse-dimension 2; den nationale forankrings betydning bygger på en fordring om, at øget interaktion leder til øget forskellighed i det land, som de internationale virksomheder opererer i. De internationale virksomheder har fortsat en stærk national forankring, dvs. at produktions- og erhvervssystemerne i de lande, hvor de internationale virksomheder har hovedsæde, fortsat forsyner dem med en bestemt tilgang og grundindstilling, som virksomhederne overfører til deres aktiviteter i udlandet. Med det perspektiv for øje påvirkes det lokale arbejdsliv, fordi de internationale virksomheder stadig er nationalt baserede, selvom de opererer på en global arena og har afdelinger i flere lande. Analyse-dimension 3; det lokales betydning henviser til, at den nationale kultur i de lande, hvor de internationale virksomheder har afdelinger, datterselskaber eller filialer, bliver bestemmende for kulturen i disse afdelinger. Dette kan både skyldes, at de udenlandske internationale virksomheder bliver tvunget til at tilpasse sig de lokale vilkår og sædvaner, men det kan ligeledes skyldes, at de internationale virksomheder selv ønsker denne tilpasning og måske netop slår sig ned i det pågældende land, fordi der her hersker en bestemt kultur eller særligt attraktive arbejdsvilkår. I Figur 2.1 vises en model over den struktur, som rapportens analyse er bygget op om. De to cirkler, som de tre virksomhedstyper er indrammet i, illustrerer spændingsfeltet mellem de tre analyse-dimensioner. Enten kan de to typer internationale virksomheder gruppere sig sammen og adskille sig fra de danske virksomheder (analyse-dimension 1), eller de to typer danske virksomheder kan gruppere sig sammen og adskille sig fra de udenlandske internationale virksomheder (analysedimension 2). Endelig kan cirklerne ophæves, således at der ikke er forskelle mellem de tre virksomhedstyper (analyse-dimension 3). Felterne organisationsformer og formelle indflydelseskanaler er de primære aspekter inden for det lokale arbejdsliv, som vi vil belyse gennem de tre analysedimensioner. Vi vil i rapporten også undersøge fællesskabsfølelsen i de tre virksomhedstyper og ingeniørernes holdninger til globaliseringen. Disse analyser vil imidlertid ikke tage direkte afsæt i de tre analyse-dimensioner, idet man ikke kan tale om en lokal tilpasning i forhold til disse to emner. I stedet vil analyserne tage udgangspunkt i de to teoretiske perspektiver, som præsenteres senere i dette kapitel. 3

10 Figur 2.1. Analysemodel Globalisering Udenlandske internationale Danske internationale Danske Organisationsformer Formelle indflydelseskanaler Følgende vil vi beskrive analysemodellen nøjere ved at afrunde begrebet globalisering samt de tre analyse-dimensioner. Derefter defineres forståelsen af den internationale virksomhed, og der opstilles refleksioner om den anvendte metode i undersøgelsen. Sluttelig følger en gennemgang af rapportens opbygning, hvor det vil blive uddybet, hvordan vi konkret undersøger sammenhængene mellem de tre virksomhedstyper og ingeniørernes lokale arbejdsliv. 2.1 Begrebet globalisering I samfundsdebatten er fænomenet globalisering i høj grad blevet et buzzword, der er omgærdet af common-sense noget alle har en idé om, hvad er. Dette på trods af, at udtrykket globalisering først i 1980 erne så dagens lys i forbindelse med, at amerikanske managementlærebøger begyndte at inkludere referencer til begrebet (Mills & Hartfield 1999). Med ordene It has come from nowhere to be almost everywhere (Giddens 2000:25) pinpointer Giddens fænomenets nylige opkomst og hurtige udbredelse, fra at være et sjældent udtryk i den akademiske litteratur til at være en del af hverdagssproget. 4 Globalisering er imidlertid ikke et veldefineret og entydigt begreb. Først og fremmest kan man sige, at fænomenet står i spændingsfeltet mellem den konkrete og den forestillede globalisering. Globalisering er konkret, når et amerikansk firma flytter dets produktion til Kina, når en virksomheds udviklingsafdeling opererer på tværs af landegrænser eller når chefen i den danske afdeling er tysker. Men globalisering er også en diskurs, hvis indhold i høj grad beror på ordets kraft (Holden & Iversen 2001). Begrebet får betydning gennem forståelsen og italesættelsen af det, samt de diskussioner af dets betydning, som synes at være så omsiggribende i øjeblikket.

11 Uanset i hvilket omfang globalisering refererer til en reel samfundsmæssig forandring eller et forestillet fænomen, kan vi konstatere, at utallige handlinger udføres i globaliseringens navn og alene derfor, er der grund til at tage globaliseringen alvorligt. Abstrakt set kan globalisering forstås som en proces (eller et sæt af processer), som udtrykker transformationen i den rumlige organisering af sociale relationer og transaktioner i forhold til disses udstrækning, intensivering, hastighed og sammenpresning. En transformation, der genererer transkontinentale eller interregionale flows af netværk bestående af aktivitet, interaktion og udøvelsen af magt. (Vores oversættelse fra Held, McGrew, Perraton & Goldblatt 1999:16). Analytisk bevæger globaliseringen sig inden for flere forskellige sfærer. Oftest optræder dimensionerne kulturel, social, politisk og økonomisk globalisering, men også dimensioner som fx økologisk, teknologisk eller militær globalisering er bragt på bane (www.policy.dk/art1.htm). I praksis er alle disse dimensioner dog gensidigt forbundne, idet globalisering netop er kendetegnet ved at være et fænomen, der karakteriseres ved kompleks forbundethed (Thomilson 1999). Når vi benytter globaliseringsbegrebet i denne rapport, refereres til den økonomiske og kulturelle globaliseringsproces. Den økonomiske globalisering i betydningen øget internationalisering og liberalisering af handels- og kapitalmarkeder, der er de internationale virksomheders vækstgrundlag, og som igen betyder, at de internationale virksomheder i tiltagende grad anskues som globaliseringens dominerende aktører (Kristensen & Zeitlin 2005). Således viste FN s World Investment Report 2002, at der på verdensplan var internationale virksomheder, der tilsammen havde udenlandske afdelinger rundt om på kloden. I 2001 var der ca. 54 millioner lønmodtagere ansat i de forskellige internationale virksomheder, hvilket var mere end en fordobling i forhold til det tilsvarende tal for 1990, der lød på 24 millioner. Denne tendens afspejles også i Danmark, og kommer i Københavnsområdet eksempelvis til udtryk ved, at der i 2003 er ikke mindre end udenlandsk ejede virksomheder, hvilket svarer til en stigning på 21 procent i forhold til Og på det mere overordnede økonomiske niveau, så tegner de udenlandske investeringer i Danmark sig for mere end en tredobling sammenlignet med begyndelsen af 1990 erne (Copenhagen Monitor 2003, Beskæftigelsesministeriet, december 2004). Det er i globaliseringen udtrykt ved den tiltagende internationalisering af virksomheder, der får os til at rejse spørgsmålet om, hvilken indvirkning denne proces har på det lokale arbejdsliv. Når virksomhederne i stigende grad opererer på tværs af landegrænser kan det få betydning for den måde virksomhedernes indrettes på og dermed for medarbejdernes arbejdsliv. Vi tager dermed ligeledes udgangspunkt i globaliseringen forstået ud fra et kulturelt perspektiv, idet vi undersøger globalise- 5

12 ringens betydning for arbejdslivet i den enkelte virksomhed afhængigt af dens transnationalitet samt nationale forankring. Man kan således sige, at den økonomiske globaliseringsproces er denne undersøgelses præmis, mens den kulturelle globalisering er undersøgelsens genstand. 2.2 Tre analyse-dimensioner to teoretiske perspektiver De tre analyse-dimensioner, vi benytter, relaterer sig til to forskellige måder at anskue globaliseringens konsekvenser på. Hvor det ene teoretiske perspektiv indrammer analyse-dimension 1, så omfatter det andet teoretiske perspektiv analysedimension 2 og 3. Ud fra det første teoretiske perspektiv kan globaliseringen anskues med en hyperglobalistisk optik, hvor den ekstreme udlægning er, at nationalstaten er blevet en nostalgisk fiktion i en global og hermed grænseløs verden. Dette indbefatter, at de internationale virksomheder konvergerer i handlemønstre og opererer løsrevet fra de lande, de har hovedsæde i (se fx Reich 1991, Ohmae 1995, Strange 1996, Hoogwelt 1997, Falk 1997, Cerny 1996, Scholte 1996, Weiss 1998, Clark 1997, Clark 1999). Ud fra det andet teoretiske perspektiv kan globaliseringen anskues med en mere skeptisk optik, hvor de internationale virksomheder ikke antages at være mere globale, end at deres nationale forankring stadig influerer på deres karakter, dvs. at de er nationalt baserede virksomheder af global udstrækning (se fx Smith 1990, Ruigrok & Tulder 1995, Thompson & Allen 1997, Kleinknecht & Wengel 1998, Maskell 1998, Hofstede 1999, Hirst & Thompson 2001). I nedenstående Figur 2.2 er de tre analyse-dimensioner illustreret. Som det fremgår i figurens titel, er analyse-dimensionerne idealtypiske, dvs. de begrebsliggør en rig og kaotisk virkelighed, som dermed tildeles en bestemt mening. Analyse-dimensionerne er brugbare til den opsplitning af virkeligheden, som finder sted i en undersøgelse som denne og som er nødvendig for at kunne spore sig ind på, i hvilket omfang globaliseringen har betydning for det lokale arbejdsliv. Kontinuumet, illustreret ved pilen i figuren, belyser omfanget af globaliseringens betydning. Jo længere mod toppen, des større betydning har globaliseringen for det lokale arbejdsliv. Linjen må dog ikke anskues, som et kontinuum over det nationales betydning det er derimod dette forhold, som de to tilknyttede teoretiske perspektiver illustrerer. Analysedimension 1 (tilknyttet det teoretiske perspektiv 1) tildeler det globale betydning for globaliseringens konsekvenser, mens analyse-dimension 2 og 3 (tilknyttet det teoretiske perspektiv 2) tildeler det nationale lige stor betydning blot på to forskellige må- 6

13 der, der begge har konsekvenser for globaliseringens forandringspotentialer eller manglen på samme 3. Figur 2.2. De tre idealtypiske analyse-dimensioner på et kontinuum over globaliseringens betydning Dimension 1: Det transnationale (International konvergens) Teoretisk perspektiv 1: Det globales betydning Globaliseringens betydning Dimension 2: Den nationale forankring (National virksomhedsimperialisme) Teoretisk perspektiv 2: Det nationales betydning Dimension 3: Det lokale (Lokal tilpasning) Analyse-dimensionerne er idealtypisk konstrueret og kan dermed fremstå noget fastlåste. Dermed er de ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende, men kan være udtryk for sideløbende processer af forskellig styrke. I det følgende vil vi med dette forbehold in mente søge at indkredse, hvilken analyse-dimension der synes at have størst forklaringskraft i forhold til ingeniørernes arbejdsliv. Det er her vigtigt at understrege, at uanset hvilken af de tre analyse-dimensioner, der viser sig at have forklaringskraft i forhold til de undersøgte parametre inden for det lokale arbejdsliv, er det en grundlæggende præmis, at globaliseringen i sig selv har udøvet indflydelse og fortsat vil udøve indflydelse på arbejdslivet i Danmark og i verden. Spørgsmålet ligger blot i, i hvilket omfang og hvilken form denne indflydelse og dette forandringspotentiale gør sig gældende. I det følgende vil vi redegøre mere uddybende for de to teoretiske perspektiver og de tre analyse-dimensioner. 3 I analyse-dimension 2 er virksomhedens nationale forankring, dvs. det land hvor virksomheden har hovedsæde, stærkere end værtslandets nationalitet. I analyse-dimension 3, det lokale, er værtslandets nationalitet stærkere end den internationale virksomheds nationale forankring eller transnationale karakter. Derfor kan man ikke i denne sammenhæng rangordne det nationales betydning. 7

14 2.2.1 Det globales betydning Dimension 1: Det transnationales betydning (International konvergens) Analyse-dimension 1 om det transnationales betydning henviser til, at det er dét forhold, at virksomhederne er internationale, som har betydning for ændringer i det lokale arbejdsliv. Dette udspringer af forestillingen om, at virksomhederne i takt med, at de bevæger sig ind på det globale marked, ensretter deres forestilling om, hvordan en virksomhed skal indrettes for at kunne skabe profit. Forskerne Rugman & Hodgetts taler om, at der i takt med internationalisering af virksomhederne sker en udjævning af nationale forskelle i virksomhederne i retning af mere centralisering. Årsagen ligger i en udbredt opfattelse i det internationale erhvervsliv om, at centraliserede beslutningsprocesser er forbundet med en bedre profit end de mere decentrale beslutningsprocesser. Derfor vil også lande som de skandinaviske, der ellers beskrives som præget af humanistic manufacturing med høj grad af fokus på kvaliteten i arbejdslivet, blive mere centraliserede, når de entrerer den globale arena (Rugman & Hodgetts 2000). De internationale virksomheder antages således at operere ud fra ægte globale koder, hvilket betyder, at de konvergerer i handlemønstre, den tiltakende internasjonaliseringen vil føre til framtidig konvergens, i den forstand at nasjonale regimer som har vært forskjellig, vil nærme seg hverandre og vi vil få et arbeidsliv som ser mer likt ut på tvers av landegrenser (Skorstad 2002:290). Den ekstreme udlægning af dette perspektiv indbefatter, at verden og markedet med globaliseringen bliver éndimensionelle. Økonomien afnationaliseres gennem etableringen af netværk af produktion, handel og finansielle transaktioner (Ohmae 2001, Held et al. 1999). Disse internationale produktionsnetværk 4 antages at leve et liv for sig selv, i den betydning, at de netværk, som de multinationale selskaber har dannet, overskrider nationale grænser, identiteter og interesser; as a whole, beyond the control of governments, financial institutions and specific business groups regardless of their size and wealth (Castells 2000:59). Selvom nationalstaten stadig kan observeres som en faktisk enhed, har den usynlige hånd som Adam Smith talte om, nået en styrke og et omfang, som betyder, at de økonomiske aktiviteter definerer og former de rammer, som alle eksisterende institutioner, herunder nationalstaten, opererer inden for (Ohmae 1995). Af den grund tales om den kartografiske illusion (op.cit:20). Nationalstaten antages at blive en dysfunktionel og unaturlig enhed i forsøget på at begrebsliggøre organiseringen af den økonomiske aktivitet. Globaliseringen bidrager således aktivt til at underminere lokaliserede kompetencer af hidtidig stor betydning for virksomheders 8 4 De internationale produktionsnetværk består af en kompleks global interaktion mellem forskellige virksomhedsnetværk. Netværkstesen bygger på antagelsen om, at den globale produktion af varer og tjenester i stigende grad ikke udføres af multinationale selskaber, men af internationale produktionsnetværk, hvori de multinationale selskaber udgør en væsentlig komponent, om end en komponent, der ikke kan fungere uden resten af netværket. Også små og mellemstore selskaber har dannet samarbejdsnetværk og dermed sat sig selv i stand til at tage konkurrencen op inden for det globaliserede produktionssystem (Castells 2003).

15 konkurrenceevne i mange regioner og nationer, hvilket også er blevet betegnet som internationaliseringens dramatiske effekt (Maskell 1998:28). Hovedforandringen ved opkomsten af disse selvregulerende internationale produktionsnetværk antages at bestå i overgangen fra vertikale bureaukratier til horisontale virksomheder og netværk. Den horisontale virksomhed er et dynamisk og strategisk planlagt netværk af selvprogrammerende, selvstyrende enheder baseret på decentralisering, medindflydelse og koordinering (Castells 2003). I henhold til denne logik mister arbejdskraften sin kollektive identitet, og bliver i stigende grad individualiseret i sin indsats, sine arbejdsbetingelser, sine interesser og projekter. Under netværkssamfundets betingelser er kapitalen globalt koordineret, mens arbejdskraften er individualiseret (Castells 2003). Det skal pointeres, at der inden for det her præsenterede perspektiv kan identificeres en normativ divergens mellem på den ene side neoliberalisterne, der imødekommer den individuelle autonomis triumf og markedsprincippets dominans over statsmagten. Og på den anden side de radikale eller neo-marxisterne for hvem globaliseringen repræsenterer en undertrykkende global kapitalismes magt (Held et al. 1999). Vi vil ikke gå nærmere ind på denne normative skelnen, men blot benytte det skitserede perspektiv, som en analyse-dimension, der henviser til, at de internationale virksomheder opererer på et niveau hinsides nationalstaten. Og det er selve det forhold, at de er internationale virksomheder med vægt på globale og ikke nationale strategier, der er afgørende for forandringer af vilkårene for arbejdslivet Det nationales betydning Antagelsen om, at det i stedet er de internationale virksomheders nationale forankring, der har afgørende betydning for ændringer af lokale arbejdsbetingelser, adskiller sig fra det ovennævnte perspektiv. Ideen om, at de internationale virksomheder opererer ud fra ensartede globale koder menes at bero på en reduktionistisk og mono-kausal logik (Thomilson 1999). Hvad der på overfladen kan se ud til at være en global markedsorienteret konvergensproces dækker rent faktisk, ifølge det teoretiske perspektiv om det nationales betydning, over virksomheder og koncerner, der er dybt rodfæstede i specifikke regionale og nationale miljøer. Påstanden er altså, at de forskellige globaliseringsprocesser langt fra undergraver nationalstaten, men tværtimod i mange henseender forøger vigtigheden heraf. I det omfang, der findes en global økonomi, menes den at være organiseret oligopolitisk 5 og absolut ikke i overensstemmelse med de krav, som opstilles i modellen for fuldkommen konkurrence (Hirst & Thompson 2001). Og der er empiriske såvel som teoretiske grunde til at mene, at virksomheders konkurrenceevne i stigende grad stimuleres af deres nære omgivelser (Maskell 2003). Dette andet teoretiske perspektiv om det nationales betydning i globaliseringsprocessen udgør rammen for de to øvrige analyse-dimensioner, som på forskellig vis har 5 Begrebet henviser til forståelsen af markedet som domineret af et mindre antal aktører. 9

16 til hensigt at belyse, hvordan det nationale i takt med en stigende globalisering, har betydning for det lokale arbejdsliv Dimension 2: Den nationale forankrings betydning (National virksomhedsimperialisme) Analyse-dimension 2 om den nationale forankrings betydning henviser til, at det er det land virksomheden har hovedsæde i, som har betydning for hele virksomhedens handlemønstre og karakter (Flemming & Søborg 2003). Det er dette forhold, som blandt andre Kanopaske & Ivancevich har identificeret med observationer fra Renault-koncernen: Managers prefer to direct, reward, appraise, team-build, and perform activities in global settings similar to the way, they carry out these roles at home. Using familiar approach is easier, faster, and more comfortable than attempting to understand the global setting, rituals, customs, attitudes, values, and expectations. (Kanopaske og Ivancevich 2004: 44). Med begrebet virksomhedsimperialisme søger vi at indfange dette forhold, at virksomhederne viderefører deres måde at gøre tingene på i hjemlandet til deres afdelinger, datterselskaber og filialer i andre lande, som fx når et amerikansk datterselskab i Danmark ledes efter amerikanske ledelsesprincipper. På sigt vil dette med flere og flere internationale virksomheder potentielt kunne ændre virksomhedsforhold verden over, idet forholdene i de store internationale virksomheder vil brede sig og fortrænge værtslandenes nationale særtræk Dimension 3: Det lokales betydning (Lokal tilpasning) Den tredje analyse-dimension om det lokales betydning henviser til, at det er de lande, som den internationale virksomhed har filialer, datterselskaber og afdelinger i, som har betydning for det lokale arbejdsliv. Dette kan være grundet i to forskellige forhold. For det første kan det nationale spille en så stærk rolle, at kulturen og de traditioner, som ellers måtte være i de lande, hvor de internationale virksomheder har hovedsæde, bliver overlejret af de lokale nationale forhold. Den hollandske samfundsforsker Geert Hofstede var en af de første til specifikt at undersøge den lokale nationale konteksts betydning for relationer og omgang i virksomhedsregi. I bogen Culture s Consequences fra 1984 fremlægger Hofstede sine undersøgelser af forskelle i tankemåder og social handlen i en international virksomhed (IBM) baseret i 40 forskellige lande. Hovedkonklusionen var, at alle afdelingerne var kulturbundne i de lande, hvor de hver især var placeret (Hofstede 1984). Hofstede mente altså empirisk at kunne identificere systematiske forskelle mellem de forskellige IBM-afdelinger, alt efter hvilket land de var placeret i, og dette ligger i forlængelse af det her præsenterede perspektiv, hvor internationale virksomheder præges af forskelle, som betinges af de dybt forankrede socioøkonomiske og institutionelle træk i de underliggende kulturer i de forskellige lande, som virksomheden har afdelinger, filialer og datterselskaber i. 10 Hvorvidt de af Hofstede identificerede forskelle beror på en form for tvang og overlejring eller, om det er bevidste valg fra virksomhedernes side, er dog op til debat. Det kan dermed på den anden side også tænkes, at de internationale virksomheder

17 vælger at oprette en afdeling i det pågældende land netop grundet den kultur og de arbejdsforhold og arbejdsvilkår, som er at finde her. Dermed sker den lokale tilpasning ikke nødvendigvis af tvang, men kan ligeledes være udtryk for, at virksomheder vælger at slå sig ned i fx Danmark, fordi forholdene her er attraktive og medarbejderne har en bestemt indgangsvinkel til deres arbejde og arbejdsgangene. Således tilpasser virksomhedsafdelingerne sig af lyst og ud fra en bevidst strategi. Uanset om ensretningen sker af lyst eller nødvendighed er slutresultatet imidlertid det samme en lokal tilpasning. I nedenstående Figur 2.1 er det illustreret, hvordan de tre dimensioner benyttes som analytiske værktøjer til undersøgelsen af forskelle og ligheder mellem de tre virksomhedstyper og dermed for at afdække, hvilken betydning globaliseringen har for det lokale arbejdsliv. Figur 2.3. Operationalisering af de tre analyse-dimensioner Globalisering Dimension 1 Dimension 2 Dimension 3 Dansk Dansk international Udenlandsk international Dansk Dansk international Udenlandsk international Dansk Dansk international Udenlandsk international Som det fremgår af figuren ovenfor vil analyse-dimension 1 have forklaringskraft, såfremt det gennem den videre analyse viser sig, at de to internationale virksomhedstyper er ens og samtidig forskellige fra de danske virksomheder. Viser det sig derimod, at de to danske virksomhedstyper er ens og forskellige fra de udenlandske internationale virksomheder, så synes analyse-dimension 2 at have forklaringskraft. Mens analyse-dimension 3 har forklaringskraft, såfremt det viser sig, at der ikke er nogen forskelle at identificere de tre virksomhedstyper imellem. 2.3 Den internationale virksomhed Inden vi beskriver de tre virksomhedstyper mere uddybende, vil vi her redegøre for undersøgelsens centrale begreb den internationale virksomhed. En international virksomhed kan som en samlet betegnelse defineres som en koncern, der ejer og leder økonomiske enheder i mindst to lande. Oftest indbefatter dette, at ejere og 11

18 ledelse har direkte udenlandske investeringer i form af økonomiske enheder i adskillige lande. Sådanne direkte investeringer betyder en udbredelse af ledelsesmæssig kontrol på tværs af nationale grænser (Gilpin 1987). Virksomheder, der opererer i forskellige lande, er blevet tildelt forskellige navne, herunder multinationale, internationale, globale og transnationale virksomheder. Disse forskellige betegnelser henviser til de træk, som virksomheden domineres af, men i praksis kan de være svære at adskille. Hirst og Thompson (2001) har defineret disse fire typer virksomheder således: - Multinationale virksomheder; bygger på en stærk lokal tilstedeværelse baseret på en følsomhed og tilpasningsdygtighed over for de nationale forskelle. - Internationale virksomheder; udnytter moderselskabets viden og kapaciteter i forbindelse med en verdensomspændende udbredelse og tilpasning. - Globale virksomheder; skaffer sig omkostningsrelaterede konkurrencefordele på basis af centraliserede operationer i global målestok. - Transnationale virksomheder; spreder deres aktiviteter ud i relativt uafhængige og specialiserede enheder, der tilstræber en global konkurrencedygtighed på basis af multinational fleksibilitet og verdensomspændende vidensudvikling og læring. Definitionen af de forskellige begreber og navne varierer dog meget fra teoretiker til teoretiker og fra anvendelsesøjemed, hvorfor det ikke er muligt at opstille en tilbundsgående redegørelse for begreberne her. Da vi ikke ønsker på forhånd at foretage en normativ eller indholdsmæssig udfyldning af begrebet, men i stedet netop vil undersøge, hvad der karakteriserer de afdelinger, som er oprettet på tværs af landegrænser, har vi behov for en så neutral kategori, som muligt. Vi vælger derfor i denne rapport at benytte betegnelsen en international virksomhed. Vores anvendelse af begrebet international sigter dog i princippet mod at rumme samtlige af de ovennævnte definitioner. Der er imidlertid nuancer i brugen af betegnelsen international virksomhed, som er retningsgivende for analysen. Jævnfør undersøgelsens to teoretiske perspektiver og de tre ovennævnte analyse-dimensioner kan den internationale virksomhed anskues som henholdsvis den internationale ekstraterritoriale virksomhed (dimension 1) og som den internationale nationalt påvirkede virksomhed (dimension 2 og 3). 2.4 De tre virksomhedstyper Alt dette betyder, at når vi i det efterfølgende anvender betegnelsen internationale virksomheder, sigter denne betegnelse udelukkende mod en definition af disse som virksomheder med afdelinger, filialer eller datterselskaber i andre lande end det land, hvor virksomhedens hovedsæde er placeret. Ikke-internationale virksomheder har udelukkende afdelinger i et enkelt land i dette tilfælde i Danmark. Den yderligere opdeling af de internationale virksomheder mellem danske internationale og udenlandske internationale virksomheder tager udgangspunkt i, hvilket land virksomhedens hovedsæde er placeret i og ikke i dens ejerskab. 12

19 En international virksomhed kan godt have et dansk hovedsæde men et udenlandsk ejerskab, hvis holdingselskabet fx er placeret i Schweiz. Nogle virksomheder har endog meget komplicerede ejerforhold. I en virksomhed som fx TDC, har hovedaktionærerne ATP, Capital Group og Franklin hver over 5 procent af aktiekapitalen, mens selskabet selv ejer næsten 10 procent. Alligevel vil en sådan virksomhed i nærværende undersøgelse blive kategoriseret som en dansk international virksomhed, fordi hovedsædet ligger i Danmark. Vi opererer altså med en antagelse om, at det er virksomhedens hovedsæde, som er afgørende for virksomhedens identitet, struktur og strategier. Denne definition er mest entydig og klar, når der er tale om en virksomhed, som etablerer filialer, afdelinger eller datterselskaber i et andet land. I de tilfælde, hvor den internationale virksomhed er resultatet af et opkøb af en allerede eksisterende virksomhed eller en fusion mellem to virksomheder, kan billedet dog sløres noget, fordi det oprindelige hovedsæde muligvis stadig kan spille en afgørende rolle 6. Det, som kaldes oligopolistiske virksomheder, dvs. de koncerner som har både ejerskab, ledelse, produktion og salgsaktiviteter spredt ud over adskillige nationale jurisdiktioner, antager vi altså også har vis ledetråd i deres hovedsæde. Imidlertid er der i vores skelnen mellem nationalt baserede internationale virksomheder et blødt punkt, fordi der i praksis kan være tale om flydende overgange. Formentlig vil problematikken dog optræde i et så begrænset omfang, at det ikke vil have nogen særlig betydning for analyserne. Sammenfattende opererer vi således med en overordnet antagelse om, at det først og fremmest er den internationale virksomheds hovedsæde, der kan påvirke kulturen nedad i virksomheden også selvom ejerskab og hovedsæde ikke nødvendigvis følges ad. 2.5 Metodiske refleksioner og indsamling af data Som grundlag for den empiriske undersøgelse af globaliseringens betydning for de danske ingeniører, har vi valgt at foretage en spørgeskemaundersøgelse. Det er gennem et spørgeskema muligt at nå ud til en bred skare af ingeniører samt at stile mod en repræsentativ kortlægning af de undersøgte fænomener. Dette skyldes, at spørgsmålene i modsætning til den kvalitative metode er lukkede og strukturerede, dvs. at respondenterne gives et antal ens svarmuligheder, som gør disse klassificerbare og sammenlignelige (Olsen 1998). Desuden giver den efterfølgende statistiske analyse mulighed for at finde skjulte sammenhænge, som ikke er umiddelbart tilgængelige for det blotte øje. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse er derfor et yderst interessant analyseredskab. 6 TDC kan igen nævnes som eksempel. I 1998 blev statens aktiemajoritet i TDC reduceret og videresolgt til det nuværende amerikanske teleselskab CBS som indtil for nylig har ejet den ledende aktiepost på 42 procent. Denne andel af aktiekapitalen var ikke, som i dag, fordelt ud på passive investorer, og ejerskab og hovedsæde gik i dette tilfælde hånd i hånd. Men i hvilket omfang det amerikanske hovedsæde i perioden rent faktisk også ændrede TDC s rutiner og strategier i så relativ en kort periode (fra ) kan diskuteres. 13

20 Den kvalitative metode spiller dog også en rolle i undersøgelsen. Som inspirationskilde til konstruktionen af spørgeskemaet er der således foretaget en række eksplorative interview med medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget i IDA (som det var sammensat i 2004) samt interview med Peer Hull Kristensen, professor på Handelshøjskolen i København og Finn Kjærsdam, dekan på Aalborg Universitet. Efter gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen har vi desuden interviewet afdelingschef i TDC s afdeling for Koncern HR Henrik Christiansen og administrerende direktør i IBM Danmark Lars Mikkelgaard-Jensen. Formålet med disse kvalitative interview var at opnå et indblik i, hvilke tendenser der er på spil i forhold til globaliseringens betydning for ingeniørernes lokale arbejdsliv fra de mennesker, der teoretisk eller i praksis har situationen tæt inde på livet. Det er også disse personer, som i rapportens løb, lægger stemme til interviewcitater, der fungerer som illustration af de emner og problemstillinger, som er taget op. 7 For at sikre, at spørgeskemaet rummede de væsentligste elementer til belysning af globaliseringens betydning for ingeniørernes arbejdsliv og var forståeligt formuleret, blev det først sendt ud til en pilotundersøgelse, hvor de personer, som også har deltaget i de eksplorative interview gav feedback. Derudover har vi undervejs i forløbet løbende haft faglig sparring med relevante kilder både i henhold til det faglige indhold af spørgeskemaet, og ligeledes i forhold til de mere statistiske overvejelser med hensyn til kategoriseringer, svarmuligheder og andet, der kan spille ind for den sluttelige grad af validitet og reliabilitet 8 Vi har ligeledes med relevante personer drøftet, hvilke statistiske analysemetoder der var bedst anvendelige i forhold til vores analyse Udvælgelse af respondenter Vi havde mange grundige overvejelser i forbindelse med indsamling af data samt kontakt til relevante ingeniører. Det blev sluttelig valgt at anvende IDAs medlemsregister i udvælgelsen af de ingeniører, der deltager i undersøgelsen. Da IDA ligger inde med navn, adresse, telefonnummer samt adresse på deres medlemmer, gav det os en umiddelbar mulighed for kontakt, som ikke ville kunne opnås på anden måde. Den enkelte ingeniørs uddannelse og arbejdsstilling er ligeledes registreret i IDAs medlemsregister, hvorfor dette gav mulighed for en meget præcis udvælgelse af ingeniørerne, hvor vores opstillede deltagelseskriterier kunne indfries. Ingeniørerne blev udvalgt ud fra nedenstående kriterier Det skal bemærkes, at interviewcitaterne ikke fungerer forklarende eller underbyggende for analysen. Deres eksplorative karakter samt meget begrænsede repræsentativitet betyder, at de udelukkende benyttes som illustrationer. 8 Begrebet validitet henviser til en gyldighed af de dragne konklusioner og overensstemmelsen mellem den teoretisk definerede variabel og de empiriske målinger af denne, mens begrebet reliabilitet henviser til målingernes pålidelighed og fraværet af tilfældige målefejl (Mastekaasaa 1998).

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere