BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELETS HOLDNINGER TIL VISION 2020 ANDEN UNDERSØGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELETS HOLDNINGER TIL VISION 2020 ANDEN UNDERSØGELSE"

Transkript

1 Side 1 Ballerup Kommune November 2007 Borgerpanelet om: Vision 2020 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET BORGERPANELETS HOLDNINGER TIL VISION 2020 ANDEN UNDERSØGELSE Udarbejdet af Promonitor Den 14. november 2007

2 Side 2 Indhold Fakta om undersøgelsen...3 Om indholdet i undersøgelsen...4 Borgerpanelets enighed med de stillede forslag....5 Borgerpanelets kommentarer til område Borgerpanelets kommentarer til område Borgerpanelets kommentarer til område Borgerpanelets kommentarer til område Åbne kommentarer til hvert af de enkelte forslag Øvrige, generelle kommentarer fra svarpersonerne Kryds: svar fordelt på køn, alder, boligområder og børn Svarpersonernes baggrund

3 Side 3 Fakta om undersøgelsen Udført af: Promonitor Antal deltagere: 686 Antal inviterede: Besvarelsesprocent : 49 % Udførelsestidspunkt: november 2007 Metode: Elektronisk borgerpanel Dato: 14. november 2007 Undersøgelsen er udsendt som en panelundersøgelse via til Ballerup Kommunes Borgerpanel. Panelets sammensætning kan ses i bilagsmaterialet. Undersøgelsen indeholder primært en række åbne, kvalitative svar, hvorpå der så vidt muligt er foretaget en kategorisering. Endvidere indgår der krydstabeller, der viser besvarelser opdelt på enkeltområder efter svarpersonernes alder, køn, bopæl og andre baggrundsvariable. Disse krydstabeller tjener til uddybende dokumentation i undersøgelsen, hvis man ønsker at studere forskelle i svarene mellem de forskellige grupper i undersøgelsen. Fortolkningen af de lukkende besvarelser i form af figurer og procentangivelser, skal tolkes i det lys, at svarprocenten er lavere end normalt ønskeligt, i det 62 % af Borgerpanelets deltagere ikke har valgt ikke at besvare den foreliggende undersøgelse. Figurer og tabeller i rapporten har så vidt muligt derfor fået anført målingens usikkerhed, som er det interval indenfor hvilket svaret er 95% sikkert.

4 Side 4 Om indholdet i undersøgelsen Spørgsmålene i undersøgelsen er opbygget om 4 områder, som indgår i Ballerup Kommunes Vision 2020 strategiforslag: 1. Grøn puls sund puls 2. Samarbejde der satser 3. Viden der vil frem 4. Kultur der samler Hvert område er som nedenfor vist, uddybet for svarpersonerne. Til hvert område knytter sig nogle forslag, som svarpersonerne har kunne fremsætte kommentarer, ideer og synspunkter om. Disse forslag indgår i rapporten. Desuden er svarpersonerne blevet spurgt om deres grad af enighed med de stillede forslag, som indgår i de 4 områder. De 4 områder er beskrevet som følger: Område 1: Grøn puls sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Område 2: Samarbejde der satser. Ballerup har tradition for at inddrage borgerne i kommunens udvikling. Derfor er der basis for nye former for netværk i fremtidens Ballerup. I år 2020 skal Ballerup være kendt som en by med utraditionelle netværk og samarbejder. Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Område 4: Kultur der samler. Ballerup har tradition for mange kulturtilbud. Kultur skal udfordre og samle os. Kultur skal indgå som en synlig del af hverdagen. Både med udgangspunkt i hvad den enkelte kan skabe, og hvad vi kan skabe sammen. Det handler som sjælen i Ballerup.

5 Side 5 Borgerpanelets enighed med de stillede forslag. Borgerpanelet er blevet spurgt om, hvilke af de stillede forslag de er enig, uenig i og hvilke de neutrale overfor. Det samlede resultat kan ses i figur 1, der viser andelen af enige hhv. uenige i de stillede forslag. Dermed ses i overbliksform, hvilke forslag der umiddelbart har størst, hhv. mindst opbakning hos Borgerpanelet. Alle forslag har flere tilhængere end modstandere. FIGUR 1: Andelen af enige hhv. uenige i de stillede forslag i Vision Hvilke af disse forslag er du enig i? Sunde måltider i skoler og institutioner Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer Styrke dannelsen af foreninger og netværk Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov Pladser og torve der indbyder til motion Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uenig Enig

6 Side 6 Borgerpanelets enighed med forslagene i Vision 2020 oplægget. FIGUR 2 : Oversigt over svarpersonernes enighed i de anførte forslag: Tallene i parentes viser antallet af svarpersoner. Den tynde søjle viser målingen med 95% sikkerhed. 1. Sunde måltider i skoler og institutioner 2. Pladser og torve der indbyder til motion 3. Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister 4. Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer

7 Side 7 5. Styrke dannelsen af foreninger og netværk 6. Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov 7. Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup 8. Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet

8 Side 8 9. Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning 10. Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel 11. Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København 12. Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd

9 Side Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv

10 Side 10 Tabel 1: Oversigt over svarpersonernes enighed i de anførte forslag: 1. Sunde måltider i skoler og institutioner Antal Procent Usikkerhed Uenig 27 5,1% ±1,9% Neutral 37 6,9% ±2,2% Enig ,1% ±2,9% Ved ikke 10 1,9% ±1,2% I alt ,0% 2. Pladser og torve der indbyder til motion Antal Procent Usikkerhed Uenig ,0% ±3,3% Neutral ,8% ±4,0% Enig ,5% ±4,2% Ved ikke 20 3,8% ±1,6% I alt ,0% 3. Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister Antal Procent Usikkerhed Uenig ,9% ±3,5% Neutral ,2% ±4,1% Enig ,0% ±4,1% Ved ikke 31 5,8% ±2,0% I alt ,0% 4. Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer Antal Procent Usikkerhed Uenig 34 6,4% ±2,1% Neutral ,4% ±3,4% Enig ,2% ±3,9% Ved ikke 21 4,0% ±1,7% I alt ,0% 5. Styrke dannelsen af foreninger og netværk Antal Procent Usikkerhed Uenig 22 4,2% ±1,7% Neutral ,0% ±3,8% Enig ,7% ±4,1% Ved ikke 22 4,2% ±1,7% I alt ,0%

11 Side Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov Antal Procent Usikkerhed Uenig 35 6,6% ±2,1% Neutral ,3% ±4,1% Enig ,9% ±4,3% Ved ikke 54 10,2% ±2,6% I alt ,0% 7. Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup Antal Procent Usikkerhed Uenig 19 3,6% ±1,6% Neutral ,0% ±3,9% Enig ,6% ±4,2% Ved ikke 31 5,8% ±2,0% I alt ,0% 8. Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet Antal Procent Usikkerhed Uenig 9 1,7% ±1,1% Neutral 46 8,7% ±2,4% Enig ,0% ±3,0% Ved ikke 19 3,6% ±1,6% I alt ,0% 9. Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning Antal Procent Usikkerhed Uenig 23 4,3% ±1,7% Neutral ,4% ±3,9% Enig ,5% ±4,2% Ved ikke 52 9,8% ±2,5% I alt ,0% 10. Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel Antal Procent Usikkerhed Uenig 89 16,8% ±3,2% Neutral ,4% ±3,8% Enig ,8% ±4,3% Ved ikke 27 5,1% ±1,9% I alt ,0%

12 Side Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København Antal Procent Usikkerhed Uenig 68 12,8% ±2,8% Neutral ,9% ±3,9% Enig ,6% ±4,3% Ved ikke 30 5,7% ±2,0% I alt ,0% 12. Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd Antal Procent Usikkerhed Uenig 52 9,8% ±2,5% Neutral ,6% ±3,9% Enig ,7% ±4,2% Ved ikke 26 4,9% ±1,8% I alt ,0% 13. Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv Antal Procent Usikkerhed Uenig 28 5,3% ±1,9% Neutral ,3% ±3,8% Enig ,5% ±4,1% Ved ikke 21 4,0% ±1,7% I alt ,0%

13 Side 13 Borgerpanelets kommentarer til område 1. Område 1: Grøn puls - sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Hvordan sørger vi for, at vores børn får sunde måltider i skolerne, og hvad skal maden bestå af? Kantine-/madordning Børnene skal have mad i skolerne. Det skal være sundt men mad for børn Forældrebetaling - Sund mad på en indbydende måde 1 stk varm måltid i skolen,børnene skal kunne vælge mellem eks 2 forskellige kødtyper, maden kunne laves i et storkøkken i kommunen, og varmes på skolerne, dernæst skulle der udleveres 1 stk frugt til hvert barn.der er mange børn der ikke får ernæringsrigtig heller ikke med mad, tag og brug erfaringerne fra Sverige. 1)Mulighed for at købe sund mad2)velsmagende- ikke nødvendigsvis økologisk adgang til kantine med sunde varer,grønt,frugt,grovbrød,mælk til rimelige priser Al maden skal være økologisk - gerne frembragt i samarbejde med Grantoftegård. Og så skal den selvfølgelig være sund. Væk med cola, kakao og kiks! Alle forældre skal kunne abbonere på en madordning til deres børn.kommunen skal sikre det bedste tilbud fra en leverandør. Maden skal bestå af lidt sundt ( grønt) samt lidt spændende mand som børnene også kan lide. Det må være muligt at få en ekspert på området til dette. alle skoler skal have kantiner med ernæringsrigtig mad ansæt en kok/køkkenass. lad børnene fra hvert klassetrin deltage på skift med at lave mad, sælge den osv... der er meget læring i det, det gør de allerede på Værebro skole, med stor succes... salat, sund buffet... Ansæt nogle uddannede personer med forstand på ernæringsrigtig kost til at beslutte hvilke sunde måltider der skal tilbydes. Ansætter en "madmor"lækkert grønt som er skåret ud sunde retter præsenteret så børn kan lide det. At der bliver lavet økologisk mad til dem hver dag på skolerne og i daginstitutionerne. At der er en kantine, hvor børnene for et rimeligt beløb kan købe sund mad, dvs. fedtfattigt pålæg på rugbrød (ikke boller), frugt og grønt. at der er kantiner i alle skoler og det ikke kun er en til at bestyrer dette AT DER ER SERVERING PÅ SKOLERNE - DELS GRØN MEN OGSÅ FRUGT At få lavet de kantiner der bliver lovet år efter år. at man ikke er for "frelst" i udvalget.indrag eleverne i valg af hvad de vil spise.maden skal være økonomisk tiltrækkende."det er den ikke nu - ingen af de store elever gide at spise 123 skolemad!!! Bespisning i skolen Betale hvad det koster at have en god køkkenleder. Maden skal bestå af brød, grønt, fisk og kød. betaler for det, sørger for at det er friskt, økologist og sundt Bruger betaling som i Dagplejen.Varmt mad med grønt. brugerbetaling for et sundt, solidt og kreativt (mesterkokken behøves) middagsmåltid som spare tid for forældre som ikke skal smøre madpakken... Brugerbetaling, privat firma

14 Side 14 Børnene skal ikke selv have penge med, forældrebetalt måned for måned, så børnene ikke bare smutter i bageren for pengene. Og sådan at de ved, at de hver dag får et måltid mad, der er betalt og så skal kosten selvfølgelig være sund og menuen kan børnene så ellers selv bestemme i samarbejde med kantinen, så de tages med på råd om hvad de kan lide, eks.. ved at elevrådet udpeger to-tre elever til et kantineudvalg. Børnene skal tilbydes mad i skolen, som er tilberedt på de enkelte skoler. Måltidet skal bestå af en sund og ernæringsrig kostsammensætning. Maden skal så vidt muligt bestå af økologiske råvarer. Caféer på skolerne med grøn og sund madevt ledet af børnene selv. De skal have mad i skolen. Veltillavet og appetitvækkende og sund. De skal have mulighed for at købe et sundt måltid til frokost og evt ti-mad. Det skal betales og bestilles hjemmefra over nettet, så forældrene har indflydelse på hvad børnene spiser og så børnene ikke skal have penge med i skole. Maden skal uddeles til klasserne så børnene ikke bruger et helt frikvarter til at stå i kø isteden for at rører sig. Metoden fungerer i Glostrup. Maden skal være let at spise evt sandwish med grønsager. Der skal ikke være mulighed for at købe kage eller endet usundt som det er idag. De skal have tilbudt mad fra kantine i alle skoler. Et valg mellem en kold og en varm ret der er ernæringsrigtig, men tidsvarende og indbydende. Det må der være nogle gode kokke, der kan byde ind på. Det skal ikke være et set up med elever der varmer pizza slices og cowboy toast. Med hensyn til betaling, mener jeg, at der fra de offentlige midler kunne ansættes prof. køkkenpersonale i begrænset omfang så disse i samarbejde med større elever i turnus kunne servere maden. Råvarerudgift kan betales af forældre, lige som man betaler til fritidshjem og børnehave. Op til 20 DKK pr. dag. de skal tilbydes mad leveret fra kommunen - det samme mener jeg med børnehaver. Delvis forældrebetaling og delvis støtte fra kommunen. Det skal bestå af økologi, grønt, fisk og kød. Den skal selvfølgelig bestå af lige dele velsmagende kød og grønt og først og fremmest være indbydende. Gerne varm mad. Ingen Cola og søde drikke. Der bliver tid til at spise maden, d.v.s. man bliver sidende ca. 25 min og forlader ikke lokalet før tiden. Vores børn mangler ro i livet. Maden skal være variet, frugt, grønt, der findes mange spændende menuer til børn. De mindre børn skal ikke have maden blandet for meget sammen, de store børn kan man sagtens lave nogle af de retter de køber i fast food butikker, bare noget sundere. 7. klasserne skal blive på skolen og spise. Det der med at forlade skolen og gå ned i Netto og købe sandkage ell. lign. holder ikke. Måske kunne det være en god ide og starte ud med noget morgenmad da rigtig mange af de større børn kommer uden at have fået noget mad. Det behøver absolut ikke være rugbrød. Der bør oprettes et eller flere centralkøkkener, hvorfra hovedmåltider bringes ud. I vuggestuer og børnehaver skal der være ressourcer, så personalet kan lave mindre måltider sammen med børnene, så de også lærer om korrekt ernæring. Der bør oprettes skolekantiner, som tilbyder sund mad. Økologisk Der bør være kantiner på skolerne- man må kun sælge sund og økologisk mad Der er ingen tvivl om, at det som så meget andet, er et spørgsmål om proritering. Men jeg mener, at det må være til alles bedste, at sørge for at vores børn for ordentlig kost. Der bør fortsat være mulighed for at børnene kan købe mad i skolen. Der skal tænkes nyt, så de ældste elever ikke vælger pizzaria el bager fremfor kantine. Muligvis åbent på forskellige tidspunkter. Jeg mener også at det bør overvejes, at have køkkenassistenter/økonomaer ansat og mulighed for at tilberede maden på stedet. 123skolemad er ikke superkvalitet og billederne lever ikke op til forventningerne. Mad er også et spørgsmål om æstetik. Maden skal selvfølgelig være sund, nærende og afvekslende.

15 Side 15 der er mad i skolen, som alle elever får. Og det er sund kost, dvs. lidt kød, lidt kartofler/pasta/ris og masser af grønt Der kunne evt. indføres "skolemad". Den skal være lækker og SUND og det bør ikke være muligt, at købe/få usunde ting på skoleområdet - udover til skolefester eller lignende. Vi må indse, at fedme i fremtiden vil koste samfundet dyrt. Hvis man er vandt til at drikke vand eller mælk, så går det jo heller ikken noget, at man til fest nyder sodavand, slik etc. Det er meget vigtigt at fokusere på kosten (og motion fremover). Der må gerne være en vis brugerbetaling, men børn til forældre som ikke magter det økonomisk skal have samme rettigheder til sund mad. Maden skal være varieret, velsmagende og fortrinsvis økologisk. Man skal lave maden med børnene og for børnene. De forskellige klasser kunne hjhælpe køkkenpersonalet med at lave maden, så de også bliver klogere på mad i alle dens afskygninger. Hele skolen skulle klappe af den enkelte klasse, når de havde overstået deres uge. Der oprettes kantine på alle skoler hvor udbudet af mad styres af et "grønt" udvalg Der serveres fast skolemad som man praktisere i Norg og verige. Maden skal selvfølge være sundhedsrigtig. Der skal en madordning hvor feks en økonoma sammensætter maden, og det ska ikke være storkøkkenmad som mange institutioner kan præstere - det er spild af penge - det er der alligevel ingen der gider spise. det skal være den enkelte kantine på skolen der skal stå for driften, og have ansvaret Der skal etableres kantiner som laver sund, økologisk mad, bruger betaling med støtte fra komunen. Der skal oplysning, undervisning og erfaring til. Dvs det skal ind i timerne og det skal tilbydes på skolerne. Jeg går ind for kantineordning, men kun hvis det er sund og god mad og ikke afhængig af indkomst (dvs gratis når skolepengene er betalt) Der skal oprettes madordninger som sikre at alle børn får den optimale kost.kosten skal varieres så den opfylder de behov som gælder for de individuelle aldersgrupper Der skal tilbydes billig og sund skolemad. I stedet for pizzaslices kan udbydes rugbrødsmadsbar tag 3 for 5 kr... Der skal tilbydes et sundt (gerne økologisk) måltid mad til et rimeligt beløb. Mere usunde fødevarer skal ikke forbydes, men skal gøres økonomisk mindre attraktivt. Der skal være en kantine med en rigtig kostplan. udbuddet skal være tiltalende for ungerne - ikke kedeligt og u-appellerende. Ungerne må selv foreslå retter og opskrifter. der skal være hjemmekundskab på alle klassetrin. Der skal være et billigt sundt alternativ i kantinerne på skolerne. Og der skal ansættes en økonoma til at administrere dette. Der skal være kantine tilbud på alle skoler. Maden skal være fedtfattig og fiberrig, lavet af gode friske råvarer gerne økologiske så indholdet af vitaminer og mineraler er stort. Samtidig skal maden være varieret, indeholde grønt og være indbydende og let at spise for børnene. Og være økonomisk tilgængelig, dvs. max. kr. 20 pr. dag skolemad er et fint tilbud, men desværre er der mange praktiske problemer omkring håndteringen vedr. bestilling, tilstrækkelig med indkøb, tilberedning og servering der ikke fungerer helt optimalt. Der skal være madordning på skolen KUN med tilbud om sund mad - frugt og grønt sandwich salater o.l. Der skal være skolemad som skal finansieres ved en solidarisk ordning. Alle børn skal have et måltid varmt mad hver dag Der skal være tilbud om groft & grønt. Det skal se lækker ud og være billigt. Der skal ikke være usunde tilbud såsom pølser og sodavand.

16 Side 16 Det er blot at træffe den nemme politiske beslutning om at børnene skal have maden tilberedt i skolen. Ernæringsuddannet personale, som brænder for deres fagområde skal tilberede maden, som primært skal bestå af kød/fisk/grønt og frugt. Maden skal være nem at spise, ej forberedt dagen før. Ej fastfood-lignende - men ungerne må gerne se at nogen er igang det meste af formiddagen. Lad lugtesanserne lege. Jeg kommer gerne ind på det jeg mener i detaljer. Det er en ballance mellem flere hensyn. Et hensyn kan være evt. svineri ifm typen af mad, herunder rengøring. et andet hensyn er at maden skal være på den ene side sund og på den anden side nem at indtage således at eleverne kan medbringe maden hvor de trives. Maden skal også være populær i tiden. Kunne maden så også være delt i 3 grupper grøn,gul og rød ift. hvor meget det feder. Det er vigtigt at få lavet gode madordninger, hvor der ligges vægt på at servere sund mad. Dette gælder fra de helt små, til de helt store Det er vigtigt kun at tillade sunde tilbud i skolerne som passer til tallerkenmodellen. Altså ikke pommesfrites og lign. For alt i verden skal vi undgå at komme til at ligne England. Det skal ikke være muligt at kunne købe usunde ting, så som sodavand og slik, i skolen. Der skal serveres sund og inspirerende mad i skolen så børnene bliver glade for at spise det. Det skal kommunen sørge for evt. med tilskud fra forældre der har råd, og det være økologisk sund mad Det skal være et "obligatorisk" TILBUD.Kunne bestå af et pose med en brød-grovbolle, frugt (måske også grønt) samt kød (pålæg) en karton mælk eller jouice. Vigtigst er serveringen i pose for at gøre det nemt at "tilberede", modtage og spise. Det skal være til en rimelig pris, det skal være til at spise nemt evt. tage med i hånden. En blanding af brød, grønt, postejer og pølser, dertil mælk. Det vil være en fordel kantiner med sund mad på skolerne Det ville være godt hvis mad kunne bestilles og købes på skolen. Ernæringsrigtig kost med udgangspunkt i Ernæringsrådets anbefalinger. Børnene bør de første år ikke have mulighed for at besøge kiosker/bagere i frikvarterer. En fællesspiseordning (brugerbetalt)med mad, som bygger på inspiration fra eksempelvis Hjerteforeningen. En god, pris-rimelig kantine burde kunne hjælpe. Man må (måske kun) kunne købe nogenlunde ordentlig mad. f.x. gode sandwich osv. En lun frokost serveret i en skolekantine. Maden bør bestå af salat, en lun ret (f.eks. frikadeller med kartofler) og mælk.betalling bør være månedsvis, så penge ikke indgår i kantinen. en morgenmadsordning fra kl evt i sfoén + en god kantineordning med en varm ret samt sundhedsrigtige "madder"- helst på basis af rugbrød, hvilket kræver plads til at man kan sidde ned og spise sin mad - evt skal spisepausen i skolerne forlænges til 1 time.dertil mælk. En uddannet laver maden i skolekøkkenet.grovboller og grønt,fedtfri pålæg Energi rigtig kost, måske skal den inkludere morgenmad og to måltider (et formiddag og eftermiddag). Tænker at forældre ikke har tid til dette vigtig punkt, derfor skal de betale sig fra det i form at en skolemad-betaling. Et måltid varm mad og frisk frugt. Et storkøkken i kommunen leverer økologisk mad til skolerne. Forældrene betaler efter indkomst, dvs de fattige får maden gratis og de rige betaler mest. et varieret udbud af økologiskmad, gerne fremstillet af en økonoma i samarbejde med børnene. Etablering af kantineordninger til rimelige priser. Tilbud bør omfatte groft brød med pålæg og/eller en lun ret. Etablering af kantiner ell. lign. med bredt udvalg af sunde retter. Ellers køleskabe til madpakkerne og giv forældre og ungerne indflydelse på forholdene.

17 Side 17 Evnt kan børnene købe mad på skolen, men det er op til forældrene om de vil bestemme maden sammensætning, derved kommer vi vegetarer og fremennisk med så forældrene kan selv lave maden og skolen skal have en sammensætning som børnene kan købe, derved bliver alle børn ligestillet Find et alternativ til skolemad som laver knapt så eksotiske varianter over sund mad. Mange børn er ikke glade for f.eks. krydrede retter. find inspiration i andre kommuner, hvor det fungerer. Vil I bruge recourcer på det, kan kommunen jo selv bestemme hvilken mad der skal serveres. Der skal være kontrol med hvad der sælges i boder, automater etc. For det første skal der være kantiner på alle skoler, og der skal stilles garanti for at de er åbne hver-evig-eneste-skoledag, således at man som forældre kan regne med ordningen og ikke nødvendigvis skal lave en reserve-madpakke.for det andet skal maden ikke være pap-mad og i det hele taget leve op til det materiale der udsendes omkring maden.for det tredie er det vigtigt at servere noget børne er vant til og så søge at lave disse tilbud spændende og sunde. Og så som en 'ekstra' menu tilbyde noget nyt og anderledes.man bør tilstræbe mad med højt fiberindhold, lavt sukker- og saltindhold.man kunne også tilbyde f.eks. frugt og morgen-boller til alle elever, da det er almindeligt kendt at mange elever (særligt i de ældste klasser) ikke får morgenmad.man kunne også 'sælge' vand i flasker for hvad der svare til panten - og når eleven så aflevere flasken kunne dette udløse et stykke frugt eller en bolle. Forældrebetalt madordning, med krav om max 5 % fedt i maden. Forældrebetalte kantiner. Abonnementsordning som betaltes for et kvartal af gangen. Ingen krav om økologi fordi det gør det for dyrt. Forældrene har en vigtig at løfte. Der skal satses på ressourcestærke forældre, der sikre at engen børn får enfornuftig madpakke. Det gode eksempel skal smitte af til hele forældrekredsen. Ressourcesvage forældre skal støttes i opgaven. Forældrene kan betale for en madordning med varm mad/lune retter hver dag Forældrene skal selv betale for maden, fordi, ellers risikerer man, at børnene smider maden i skraldespanden.der skal være kantiner på skolerne. Disse kantiner skal være rene og indbydende. Frokost i skolen bør være obligatorisk, faktisk bør man starter allerede i vuggestuen og videre i børnehaven. Betales af forældrene f.eks. månedsvis. Prisen skal kun dække selve madvarerne, så den holdes lav. Kvalifiseret personale på alle skoler. Eleverne selv hjælpe til. Skiftende mellem kold og varm mad. Et par retter at vælge i mellem, dog bestilling forud af hensyn til logistik. Ernæringsrigtig kost som er børnevenlig og sundhedsmæssigt forsvarlig. Frokostordning med varieret kost. Det behøver ikek være super sundt. Fælles kantine hvor man sidder klasse for klasse og får serverete dagens ret med grønt som er friske grøntasger ikke kogte Først af alt må det på en eller anden måde involvere penge. Penge som forældrene skal betale (går jeg ud fra).da man må formode, at forældrene i forvejen betaler for de madvarer de laver madpakker af, må beløbet antages at skulle være ca. det samme. Herefter må løsningen være, at der indrettes et "udsalg" hvor eleverne "køber" deres mad og drikke.jeg ser dog nogle faktorer der kan hæmme målsætningen. For det første skal dette udsalg bemandes at aflønnet personale (løn). Herefter skal der produceres både god og billig mad (ikke nødvendigvis to faktorer der kan bringes sammen). Sidst, men ikke mindst, skal eleverne motiveres til at forblive på skolen i pauserne og at købe og fortære maden der. Først skal der jo oprettes kantiner på alle kommunens skoler - og det kan ikke gå hurtigt nok Gerne forældrebetalt varm mad. Økologi er et must Giv børnene mad i skolerne, gerne både morgenmad og frokost. Lær dem om gode madvaner, og inspirer dem til at spise sundt.maden skal være varieret, som foreskrifterne for sund mad. Lad dem også smage såvel gamle danske retter som andre landes mad.

18 Side 18 Giver alle børn i skoler og institutioner et sundt måltid mad hver dag. God og billig kantine med frugt, grøntsager og brød. Og så en lille lun ret. God, billig madordning - med sund kost. Gode kantiner med sund og nærende mad på alle skoler - naturligvis gerne med offentlig tilskud :- )Udliciter kantinerne til flere meget forskellige virksomheder, der kan turnere rundt på skolerne på skift i løbet af skoleåret for på den måde at sikre løbende afveksling i det mad der tilbydes. Gode kantiner med sunde tilbud.sunde tilbud i fritids- og ungsdomsklubber. gode og indbydende skolekantiner. Den skal først og fremmest være lækker og indbydende. og selvfølgelig sund og mættende. Også gerne små frugtboder ude i afdelingerne som har åbent i frikvarterne og som evt bestyres af klasserne. Grønnekantiner i skolerne. Gratis el. evt. spisebilletter, afbalanceret efter kommunens økonomi.grovboller, små rugbrød, agurkestave, gulerødder, fiskefrikadeller, makrelguf m.v. have kantiner og billig mad og ingen slik Helst økologisk mad, både mulighed for kold og varm mad og salater Helt bestemt: Maden betales af forældrene, ikke skatteborgerne.maden skal bestå af sunde retter, og snacs skal være sunde. Der drikkes vand til. Hvis Ballerup kommune ønsker at alle børn skal have sund mad i skolen, bliver kommunen nød til at tilbyde mad i skolerne...jeg mener dog at mad i vuggestuerne er lige så vigtigt. Hvordan er udfordringen! Og ikke mindst finasieringen! Jeg har ikke svaret, men kunne man tænke sig et centralt kommunekøkken som både kan leverer til skoler, plejehjem, ældre i eget hjem mm.maden til børnene skal bestå af en masse grøntsager (mange børn fortrækker nogle der er rå og knaser), moderate mængder kød og fisk, kartofler der enkelte dage kan erstattes af ris/pasta/bulgur mm.,en ikke for fed sovs, groft rugbrød men ikke noget med såkalde grovboller eller hvidt brød. Maden skal anrettes seperat, forstået på den måde at det ikke skal være blandet sammen, men på en måde så kartofler kan vælges med eller uden sovs, og der f.eks. kan tilvælges agurkestave men fravælges peberfrugt. I første omgang vil det være en fordel at få etableret kantinefaciliteter på alle skolerne, dernæst kan maden måske i en periode leveres udefra, og efterfølgende vil det være muligt at inddrage børnene fra et vist alderstrin i fremstillingen af maden. Indføere skolemadpakker igen valgmuligheder. (salater - grovboller - evt. 2 slags Indfør skolemad - et godt varmt, økologisk måltid kl med tilhørende økologisk saft. Energi til hjerne og muskler og dermed bedre indlæring. (kobles med højst 22 elever pr. klasse og tolærer systemer i dansk og matematik) Indføre madordninger/kantiner i skolerne. Indføre skolemad, evt. kantinedrift.alm. sund og nærende mad suppleret med et stykke frugt Indfører gode og billige madordninger. Grønt, sund og varieret Indgå aftaler med lokale smørrebrødsforretninger, pizzariaer, og i samarbejde med disse skabe sunde og gode tilbud. ALTID adgang til nedkølet drikkevand (til erstatning for sukkerholdige drikke). Nem adgang til portionspakket morgenmad (mulighed for automat café med forudbetalt kort til frugt, let morgenmad, og frokost) - forskudte spisepauser, så rekreationspladsen udnyttes mest effektiv. Indret kantine med varm økologisk mad i skolerne suppleret med frugt. Jeg forestiller mig to metoder: Enten etablere man skolekøkkener, hvor eleverne (fra et vist klassetrin) evt. inddrages i den daglige madlavning og hjælper til - alternativt centrale køkkener, som distribuere til skolerne - i stil med mad til de ældre. Maden skal være mættende, varierende og rig på naturlig energi og fibre/proteiner. Det kan være en ide at lade barnet vælge mellem tre forskellige typer af mad, for at tilgode se forskellige kulturer.

19 Side 19 Jeg mener at alle børn i skolerne skulle hav mad på skolen, og det kunne eks. bestå af en stor sandwich bolle med lækkert pålæg. Det kunne måske bestå af delvis bruger betaling, men jeg er sikker på at man også godt kan få fødevare virksomheder til at spytte i kassen, mod at få lov til at reklamere lidt, hvilket jeg ikke ser noget galt i. Jeg mener at der burde være mulighed for at købe sund mad billigt, på enhver skole.altså noget med delvis forældrebetaling, og et tilskud fra det offentlige. Jeg mener ikke det er muligt at hverdag give børnene mad som er sundt nok når vi taler om store mængder, jeg ville blive ked af at det var et krav oppefra at alle skoler skal have en madordning. Erfaring fra eget job på en skole viser at maden ikke altid falder i børnenes smag eller forældrenes sunde krav derfor er en kantine et godt alternativ såfremt man har den rette i køkkenet. Jeg synes at den nuværende ordning med kantinemad til rimelige priser er et godt supplement til "madpakken".maden skal være varieret indenfor kød, fisk, fjerkræ, frugt, grønt og brød. Jeg synes, at det bør være en ordning, hvor forældrene betaler et månedligt beløb, og hvor der hver dag så er 2-3 ting at vælge imellem. Det kunne være en lun ret, brød med 2-3 slags pålæg og noget grønt tilbehør. Man kunne eventuelt bruge hjemkundskabtimerne som hjælp hertil. Jeg synes, det skal være brugerbetaling = vi forældre betaler gerne ekstra for at vores børn kan få sund mad i skolen. Forældre vil gerne "slippe" for at smøre madpakker. Jeg syntes det er fint med den kantine ordning der er på Østerhøjskolen, de har god mad og så er det vel op til os som forældre at sørge for at de spiser sundt. Jeg vil gerne være med til sevl af finansere at mine børn for en madordning i skolen, jeg går normalt ikke índ for bruger betaling, men jeg ser snart ingen anden udvej, som dagens Danmark ser ud!! kantine ordninger med børnene som med-arbejdere med support fra kostvejledereog det sunde skal være prisvenligt og det usunde skal være dyrt for at støtte det sunde. Kantineforhold - inspirerende mad. Der findes masser af mennesker, der har lavet eksperimenter med dette. Farver, masser af frugt og grønt og groft brød. Mad der appellerer - hjemmelavet pizza, groft brød med sundt pålæg, sjov præsentation. kantineforholdene på de enkelte skoler skal være opdateret. Maden skal være varieret og hovedsagelig grøn Kantineordning er et must - og det skal være varieret og med grønt/frugt inkluderet - det skal ikke koste ekstra,,, Kantineordning med rimelig priser.sund, men "børne/ungeemad"lækkert brød, pålæg, grønt (frugt, gulerod, agurk osv), pasta, kartofler Kantine-ordning, hvor man kan bestille hjemme fra over internet, så børnene ikke skal bruge begge frikvarterer på at stå i kø. Samtidig emne(r) i løbet af skoleårene om sund kost, hvor forældrene også bliver inddraget på forskellig vis. Kantineordninger på skoler, økologisk, sund mad, fedtfattig. Kantiner på alle folkeskoler - vi venter stadig på Måløv Skole... Kantiner på alle skoler med sund kost. Frugtordninger - fx at der tilbydes frugt i klassen som frit kan spises, evt. mod forældrebetaling/brugerbetaling Kantiner på skoler som på alle andre arbejdspladser med flere hundrede ansatte burde være en selvfølge.og så burde det ikke være så svært for en ernæringsekspert at foreslå mad, der egner sig til børn, -både sundhedsmæssigt og på anden måde. kommunen kan lave et stort "skole-køkken" der har til opgave at lave frokost og mad generelt til kommunens skolers børn. Maden skal bestå af hvad komunens diætister anbefaler, først om fremmest grøn og varieret kost. Vi er heldige at have en af danmarks mest erfarne diætister boende i kommunen, Lisbeth Flyr.

20 Side 20 KOMMUNEN SKAL BETALE ARBEJDSKRAFTEN I EN SKOLEKANTINE, OG FORÆLDRENE SKAL BETALE DEN ØKOLOGISKE MAD FRA GRANTOFTEGÅRD, DER TILBYDES. Kvalitetskontrol af kantinemaden. Det skal altid smage lækkert og være af god kvalitet. Lad de store klasser drive en salgsbod, hvor man til en rimelig penge kan købe havd de unge vil have, men selvfølgelig med den besked at de skal fokusere på sund mad.jeg vil give dem ansvar så de både køber ind og selv driver den. Lav kantiner, der IKKE serverer pizzaslices og marsbar. Sælg nødder/rosiner som guffeposer, der er tilladt i timerne. Råkost og agurkehaps er altid et hit. Ris og nudler med kylling fx. Lav madordning/kantine på alle skoler. Maden skal bestå af økologiske og vegetariske retter. Frisk frugt og grønt.så kan alle uanset religion deltage, uden at ikke muslimer skal have halalslagtet kød. Der skal selvfølgelig IKKE være slik, is sodavand, cacaomælk eller lign. Lave en kantine/køkken på hver skole, hvor børnene på skift selv er med til at planlægge menuen, lave maden og sælge den. Maden skal vel kunne "proppes" i kostpyramiden, men samtidig være spændende. Måske kunne de klasser, der har hjemkundskab være bannerfører i køkkenet. Så kommer alle igennem et forløb og får ansvar og kan give sin mening til kende. Mad i kantine, prisen afstemt alles råderum. Gerne økologisk mad. mad i kantiner med god frisk frugt, sprøde grønsager, fedtfattigt kød og groft brød.kantinen skal være åben hver dag, så man kan regne med den og det skal være muligt at bestille hjemmefra over PC, hvorfra betalingen også forgår pr. ugebasis.man kan "ansætte" de store elever (8. klasse), således at de kan tjene penge til deres 9. klasserejse. Ledelsen af dette må foregå ved en fast voksen person, der ansættes til at bestyre kantinen. Denne person må fastansættes på et timeantal, der gør det muligt at leve af det, men der skal være et back-up system, således at kantinen ikke lukker fordi den voksne person ikke er der. evt kan man have en "flyver", som kan tage rundt på de forskellige skoler i Ballerup ved sygdom/kursus mv. Mad serveret på skolen. Masser af grøntsager Maden bør bestå af proteiner og grønsager + frugt.ikke kulhydrater. Den bør være økologisk.et beløb på ca. 20 kr. pr dag er rimeligt. Maden laves og serveres på skolerne - Grønt - Frugt - Neutral kød og fiskalle trosretninger tilgodeses i vores multietniske kommune Maden skal være frisk og veltillavet - ikke noget med tørre mikrobølgeovns opvarmet tørre pastaskruer med tynd kødsauce på. Prisen må gerne følge derefter. Maden skal være økologisk. Maden skal tilberedes på stedet evt med skiftende hjælp fra eleverne. Altså i stedet for at have husgerning som fag, skal eleverne være med til at sørge for at alle får mad. Madordning (evt. mod brugerbetaling) madordning i skolerne, eller hjælp til forældre til at lave sunde madpakker. Maden skal bestå af alle dele fra kostpyramiden. MAdordninger på alle skoler til små priser. Fuldkorn, grønt, frugt, fedtfattigt. Madordninger på skolerne, og med kantiner med sundt mad. ingen slik og sadavandsautomater Mad-ordninger på skolerne. Sund og spændende mad. Det skal være noget man får lyst til at spise. Man kunne starte med at dele frugt og grønt ud, evt. sælge det til billige priser i institutioner og skoler Mange forældre har madordning på deres arbejdspladser. God sund nærende kost i et varmt måltid i efterår - vinterperioden og gerne noget lettere sund mad om foråret - sommeren.

21 Side 21 Masser af økologisk frugt og grønt. Måske kunne Grantoftegård levere råvarerne. Tilberedning af mad kunne foregå på Grantoftegård eller et andet beskæftigelsesprojekt, prisen på maden ville blive billigere og samtidigt ville en gruppe mennesker blive beskæftiget, helst mennesker med behov for socialpædagogiske behov eller lignende massiv sundhedskampgne og sætte strnge krav til leverandøre af madordning at det skal være sundt, til en meget fornuftig pris eller gratis. Med kantiner og ansat personale og økologiske varer mulighed for at tilmelde sig skolemad der laves på skolerne af friske råvare Måske en genidførelse af en skolemadsordning under en eller anden form. En blanding af sunde spiser tilsat noget andet som opfattes usundt men serveres i en sund form. Obligatorisk varm mad ordning, baseret på økologiske råvarer Offentlig skolemad. Fuldkornsbrød (helst mørkt) + frugt + grøntsager opret kantiner på alle skoler og ansæt personale, der er uddannet til at lave sund økologisk mad, som børn og unge kan lide, lad måltiderne være gratis og undlad at have sødt, fedt og usundt som alternativ. Maden skal være i forhold til alm. vejledning om børn og unge - kost og sundhed evt. kostpyramiden oprette skolekantiner som serverer sund, økologisk mad gratis eller billigt, gerne mulighed for et let måltid om morgenen i første pause. Politikerne skal sikre at børnene får serveret mad på skolerne. Energirigtig og sund mad. Det kan gøres for en overkommerlig pris, hvis det er dygtige og kompetente folk der får opgaven. Det fungerer i vuggerstuerne og det skal følges op hele vejen til endt folkeskole. Det må være i alles interesse, især når vi ser på det energiindtag mange elever har om dagen, sammen med den mindskede fysiske aktivitet. Prioritering - dvs ikke nye kantstene på vejene Lautrup, men delvis finansiering af madordning - husk i øvrigt børnehaverne. Maden skal naturligvis være økologisk i så høj grad som mulig, uden at blive fanatisk. Prioritering (økonomisk) til tilstrækkelig ressourcer til skolekøkkener, samt aktiv dialog med skolebestyrelserne omkring implementering og drift. På samme måde som medarbejdere i firmaet, med primært brugerbetaling og har kan sund leverandør vælges. På samme måde som skolemælks-ordningen fungerer, ville jeg gerne betale et fast beløb hver måned for at mit barn hver dag fik en smurt madpakke på skolen, lavet ud fra en menu-liste som forældrene og børnene selv kunne krydse af på - allerhelst en online-menu, hvor familierne med et password hver weekend kunne logge sig ind og sammen løbende vælge mellem f.eks. ugens 3-4 forskellige madpakketilbud. Eksempel: "vi vælger Mandag madpakke 1, tirsdag madpakke 3, onsdag madpakke 2, torsdag madpakke 1, fredag madpakke 3"Madpakketilbudene skulle indeholde sundt pålæg, groft brød, frisk frugt/grønt. Her skulle selvfølgelig også være madtilbud til børn, som har allergi eller af religiøse/ideologiske årsager ikke må få bestemte fødevarer Salat, grønsager, fedtfattig kost til rimelige priser Samme ordning som fungerer i vuggestue, en ansat køkkendame, som evt. i samarbejde med nogle elever står for maden. Man kunne evt. ændre madlavningstimerne til at være en slags kantinearbejde, som så kunne gå på skift mellem klasserne. Så børnene blev inddraget i ernæringsrigtig kost og hygiejne. Samme system som skolemælksordningen: Valgmuligheder og nogen brugerbetaling. Vibeke Manniche og andre kloge folk kan sammensætte valgmulighederne. sjov, sund, spændende og overraskende mad som den 123skolemad serverer. Mine børn er vilde med det. Skolekantiner med rammer for udvalget af mad.gerne økologi som krav.gratis eller meget billigt så alle kan få sund mad.

22 Side 22 skolekantiner med uddannet ernæringsassistenter.måltidet skal hovedsalig bestå af groft brød og grønt som tilbehør til kød, fisk og fjerkjær skolekantiner,cafemiljøer, hvor unge selv kan varme nuddelsuppe, drikke te og lign. Skolemad nu, det vigtige er børnene og kvaliteten af maden. Dette er IKKE direkte afhængig af økologi, da økologiske løsninger inden for det offentlige ofte betyder en forringelse i kvaliteten af maden. Da der ikke er penge til den rigtigte kvalitet madvarer and den rigtige kvalitet tilberedning. De sidste bliver for fordelt i denne sammenhæng. Skolemad, med lige brugerbetaling. Frugt, grønt Skolemaden skal være yderst rimelig i pris. Maden skal bestå at frugt, grønt, gode mættende boller og magert pålæg.samt ikke mindst - det skal se inbydende ud! skolemadsordninger eller madpakke-abonnement / skolekantiner.almindelig sund mad / sunde sandwiches o.lign Skolerne skal stå for den sunde mad, og man skal kunne spise sig mæt for 20 kr Skolerne skal tilbyde forældrene at levere maden på skolen, mod betaling. Maden skal bestå af Økologiske varer samt frugt og grønt. Skolerne skal tilbyde maden i deres kantiner, hvor der så skal tilberedes frisk mad dagligt. Maden skal tilberedes med så lavt fedtindhold som muligt, og en masse grøntsager. Man skal forsøge og lave maden så tidssvarende som muligt, så den ligner den mad de unge køber og keder i forevejen - bare på den sunde måde. starte med at lavene fælles "madplan" for hele kommunens institutioner, fra vuggestue til klub.så børnene fra starten af bliver vænnet til sund mad. Dt skal være et fast firma som leverer maden ud fra nogle retningslinier fastsat af kommunen - evt. fra et kostråd, bestående af fagpersoner, elever og lærer. Stiller krav til leverandørerne af kantinemad. Der skal fokuseres på sunde retter, som mætter. Sund mad i kantinerne, som i øvrigt skal være på alle skoler (også Måløv!). Maden skal bestå at nogle lækre salatblandinger og andre former for mad med sunde ingredienser. Sund madordning sund økologisk kost. men det er nok dyrt at etablere køkken allesteder, så måske ku man lave maden et sted og bringe ud,jeg tror dog det vil gå ud over kvaliteten, men jeg synes det er vigtigt da kosten er så utrolig vigtig. Det er værd at bruge penge på. Sunde måltider er forældrenes ansvar. Hvis man mener at skolemaden skal kunne dække behovet for sunde måltider skal maden for det første være billigere, mere indbydende og ikke mindst produceret "lokalt". Forsøget med 123skolemad er ikke faldet i god jord hos mange børn, da maden smager af plastik, er for dyr og tit ikke er varm (ved de varme retter). Sunde måltider skal bestå af en masse grøntsager, frugt og bær samt fuldkornsprodukter (ris & pasta & brød) og ernæringsrigtigt proteiner som æg, magert kød, fisk eller nødder. Det kunne sagtens være kold frokost - f.eks. madpakker. Som forældre ved man hvad der er i de madpakker, man giver sine børn med, så hvis det skal fungere er det vigtigt at man kan stole på at det virkeligt er SUNDE måltider der bliver serveret i skolerne og ikke bare "pseudo-sund" med hvidt brød, hvide ris eller lignende. Og hvis det er muligt økonomisk er det selvfølgeligt bedst med økologiske produkter - men hellere god kvalitet i sammensætningen af måltiderne frem for økologi. Man kunne måske lave en ordning hvor man kunne vælge mellem to forskellige måltider pr. dag og så bestille f.eks. for 2/4 uger af gangen. En frivillig ordning, hvor de der gerne vil være med kunne bestille måltider de dage de havde lyst. Sundt mad til børnene i skolerne, må finanseres delvist med forældrebetaling og kommunen.maden kunne bestå af friske grøntsager, pasta, kartofler, evt. kød, frisk frugt osv.

23 Side 23 Svaret er "Professionelle og veldrevne kantiner". Min oplevelse er, at der skal en professionel håndtering af kantinen til. 1,2,3 skolemad (tror jeg de hedder) er gode og laver god og betalbar mad - men konceptet strander desværre på, at skoleren ikke har råd eller nedprioriterer at ansætte en professionel og stabil arbejdskraft, som kan drive det som en ordentlig facilitet i skolen. Det skal ikke være op til en flok sjette-klasses elever at stå bag disken, mens en deltids ansat eller en ansat på jobtilskud skal stå for driften.jeg mener at de fleste forældre er yderst villige til at betale det der skal betales for at få det til at løbe rundt! Sørge for at der er mad i institutionerne, det være sig vuggestue børnehave, skoler og fritidsordninger. Sørger for at børnene har mulighed for tilgang til ordentlig kantineforhold, der serverer sund og ordentlig kost til børnene til rimelige priser Tilbud om frisk frugt og grovboller til kostpris på skoler, fritidshjem m.v. Nul salg af sodavand - tilbyd let adgang til vand i stedet tilbud om sund skolemad og oplysning om sund mad på en måde der interesserer og motiverer børnene Tilbyde billig sund mad Tilbyde mad i skolerne.kunne man få børnene til at deltage i madlavningen(de større klasser)kunne de lære både om ernæring, storkøkken,madlavning og betydningen at maden er lækker at se på og smager godt.desuden betyder det også noget at det sted man spiser sin mad er indbydende. Tilbyde varieret og sund mad til en billig penge. Indrette pæne kantiner Tilbyder et nemt koncept der giver børnene valgmulighed mellem et par sunde frokostretter Tilbyder frokostordninger man kan tilmelde sine børn til for f.eks kr om måneden.fisk, grøntsager, kød, mælkeprodukter, ris, pasta, kartofler, brød + frugtkurve i klasserne.smagssammensat efter alder samt det kostbehov der er på de forskellige alderstrin. En dreng i 9.klasse på 70 kg spiser ikke det samme som en pige i børnahaveklassen på 25 kg. Tilbyder gratis frugt i skoletiden. Tilbyder grøn salat, rugbrød og fedtfattig ost samt fisk til en overkommelige pris for alle. Tilskud og opbakning til skole-mad-ordninger. Information til kantinepersonale om sund mad. Indførelse af økologiske produkter. Information til børnene om sund levestil - projekter, der involverer børnene, så de forstår konsekvenserne. Uddeling af mad - fællesspisning på skoler Undgå at sælge slik og "sukker" vand i skolerne. Mulighed for sundhedsanbefalet mad. Varm mad midt på dagen. vi skal holde os til råd og vejledning fra Sundhedsstyrelsen om minimal fedt og sukker, mere fibre mere frugt og grønt osv. varm mad og frugt ved at der er et beder, sunder og billiger madtilbud i skolernes kantine Ved at evt. at søge statslige midler til folkelig sundhed, hvis sådanne findes. Maden skal være sund og børnevenlig uden formeget fedt og sukker. ved at forældrene bnetaler hvad det koster og med personale udgifter tilbygning og invetar Ved at have kantine på skolen. Evt. en ordning med kan tilmelde sig for 1 mdr. eller mere. Både varm og kold mad, mange firmaer levere sund mad til skolerne. ved at indføre fælles spisetider, evt til mellem måltider også.forslag : brød og salater, frikadeller og kylling. Mulighed for månedlig betaling til klippekort, Ved at lade skolerne stå for måltiderne. Mange forældre giver bare penge med og så er det bageren eller pizzariaet og drikkevarene bliver sodavand ved at lave maden til dem på skolerne, og maden skal være varieret kost med rugbrød og frugt eller varm mad ved at ofre penge på en madmor i hver skole der laver sund og børnevenlig økololisk mad

24 Side 24 Ved at sørge for at den står klar via brugerbetaling. Ved at tilbyde at der kan blive serveret god økologisk mad på FORÆLDRENES regning (jeg har selv 2 skolebørn). Selvfølgelig kan kommunen tilbyde måltidet for værdigt trængende forældre. ved at tilbyde børnene frisk mælk, eller kildevand, frugt og grønt som er lige til at spise. ved at tilbyde mad på skolerne sund varieret mad. Maden skal bestå af det man typisk vil finde i en "normal "madpakke. Grove brødtyper,kødpålæg ost frugt og grønt med mælk til el indeholdende mejeriprodukter som feks yougurt. Børnevenligt mad som er hyggeligt at spise kunne også være en sund minipizza et pølsehorn el en figenstang. Ved politisk at beslutte at alle børn kan få et tilbud om havregrød eller lignende om morgenen (økologisk)og et velsmagende, varieret frokosttilbud primært bestående af økologiske grøntsager og brød. Mange forældre vil være villige til at betale for en sådan madordning, men der skal være mulighed for at hjælpe de familier, som p.g.a. økonomien ville fravælge tilbuddet. Vi er allerede godt på vej. Her tænker jeg på frugtordning og mulighed for at købe sund mad i skolen Vi etablerer et reelt tilbud om madordning i skolerne - ikke som nu med kantineordning hvor barnet skal stå i kø, vælge bredt med mulighed for at der bliver udsolgt og håndtere kontanter.i stedet etableres en mulighed hvor forældrene betaler på uge- eller månedsplan for et varieret udbud af "dagens ret" med salatbar og brød til tilberedt i større (billigere) potioner ala systemet i Sverige.Maden bør være sund og varieret med megen frugt, grønt og fibre og ugentlig fisk. Der bør forefindes alternativer for vegetarer, allergikerer og elever med andre (religiøse) restriktioner på kosten (tilmeldes så udbud og efterspørgsel matcher). Vi indfører tvungen kantineordning i folkeskolerne og serverer sunde retter a la skolemad gør idag. Bare uden de lange køer og udsolgt mad. Vi kan f.eks. starte med en kantine... (Måløv Skole) Vi kan kun sørge for det ved at tilbyde mad i skolen, enten gratis, eller til en pris der er konkurrencedygtig med at handle ind og lave madpakke selv (2007-kr, max kroner egenbetaling)maden skal bestå varm mad der er fiberrig og fedtfattig (groft brød, grøntsager som "alle" kan lide, fuldkorns produkter ved f.eks. pasta.)maden skal have samme kvalitet på alle skoler, så indkøbet skal sikres centralt i kommunen, men helst fremstilles på de enkelte skoler. Vi skal have et velfungerende skolekøkken med økologisk kød og grønsager Vi sørger for madorning hvor maden laves på skolen af uddannet personale. Børnene undervises i sundhed fra de er helt små, sådan at de tager den viden med hjem. Via skat eller evt. brugerbetalingkun sunde ting Økologisk mad til en rimelig pris - med kommunalt tilskud Økologisk mad.kantiner der ikke tager et helt fritkvarter at stå i kø, for at handle. dvs. mange til at sælge.billige priser.en ordentlig plan, der virker, hvis der er sygdom eller ferie for kantinepersonalet, så kantinen altid har åbent.undervisning i sund mad, kost plan osv. så børnene for en bedre forståelse for, at det er vigtigt at spise rigtigt.mad der smager af noget, og ikke skamkogt og udvandet.mad der ser lækkert ud - øjet bliver fristet før man får lyst til at sætte tænderne i maden.løbende evaluering af mad tilbud. Børnene skal involveres, og skal kunne se at deres evalueringer tages alvorligt. Gratis bespisning Afskaffe børnechecks og giv børnene mad og relevant beklædning at der stilles gratis mad tilrådighed, sundt mad, som er spændende for børn

25 Side 25 Betal det over skatten lige som i Sverige. Maden skal selvf. være varieret. Et skolekøkken på hver (større) skole ville være bedst. Hvis børnene selv måtte være med og lave maden (fx 4-6 børn ad gangen fra kl , hjælper i køkkenet og ser hvordan det går til.) ville det blive ekstra interessant for dem, og de ville nok påskønne maden mere.med mad tænker jeg her på et varmt måltid, men gerne brød og frugt ved siden af. betalt skolemad Buffet med div. grønt og pasta.skal betales m. skatten, der godt må sættes lidt i vejret! Der skal være en kantineordning - med "gratis" mad... herigennem kan vi styre, at vores unger får et fornuftig måltid til frokost. Der skal være fast mad i skolen - alle er pr. definition med - finaciering via skatten. Mange børn får kun penge med og køber dårlig mad.vi ved alle mere eller mindre hvad sund mad er... der skal være gratis mad i kantinen,sund mad,og så skal store børn ikke kunne forlade skolen i pauserne og gå i brugsen og købe cola og fast food. Et "grønt" signal til omverdenen og en god investering i fremtidens borgere ville være at servere et økologisk måltid til børn og gamle på alle institutionerne, og det skal ikke afhænge af forældrebetaling. Brug Grantoftegårds gode råvarer og lav mad med masser af grønt og fantasi. Giv dem gratis morgenmad! Maden skal være økologisk, og børnene skal spise samlet så det bliver socialt. Der skal være gratis sund mad i vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, gymnasier og lign. Øvre grænse er 20 år. Betalingen skal ske som direkte udgift for alle voksne, som separat post på skattebilletten. Vi har ikke selv børn, men vil vil gerne være med til at betale børnenes mad Det vigtigste er at finde nogle gode kantinepassere med et godt syn på sund mad, dvs. der går op i at servere masser af grønt og ikke slik og guf der sikkert er lettere at sælge men usundt. Helt optimalt burde mad i skolen være gratis/betalt over skatten, men det har nok lange udsigter. frokost betalt over skatten, bestående af økologiske varer - som opfylder en balanceret sund og fedtfattig kost Gratis eller meget billig mad skolemads menu er en god begyndelse. gratis kantine, frugt, grønt, sund kost generelt Gratis mad og grønt og groft Gratis mad på skolerne eller så billig at alle har råd til at købe måltiderne, hvilket vil sige max. 10 kr. for frokost Gratis mad til alle børn i skoler og daginstitutioner. Kosten skal være sund og varieret. Ikke nødvendigvis økologisk hvis det er for dyrt. Det vigtige er at alle får sund og varieret kost. gratis mad til alle skolebørn.tilbudet skal tage udgangspunkt i kostpyramiden gratis mad til skolebørn, meget frugt og grønt. Gerne økologisk Gratis mad, eller næsten. Sund og nærende kost med meget lidt fedt. Gratis mad. Det er godt for det sociale sammenhold og for appetitten at spise sammen og spise det samme.differentieret mad: Maden for store og små skal ikke være det samme. 123-skolemad er mest for de store, mens mange små ofte er mere interesserede i noget mere simpelt mad. Tomatsuppe, sund snack (gulerødder, agurker, cherrytomater), simple rugbrødsmadder. Til de små skal tingene være mere adskilt, dvs. ikke gryderetter eller alt for smart mad. gratis mad. Primært bestå af økologiske varer. Blandet udbud,så der er noget for enhver smag.optimalt forhold mellem indhold af fedt/kulhydrat og protein. meget grønt -ingen sukkerholdige læskedrikke Gratis madordning i skolen med sund, fedtfattig grøn kost. eller som minimum mulighed for sund mad i kantinen. har hørt om eksempler på børn der køber to riskager og en risifrutti i kantinen, det kan ingen leve af.

26 Side 26 gratis og sund mad Gratis skolemad.lun frokostret Gratis økologisk skolemad Gratis,velsmagende og økologisk frokost. gratis/billig mad, som er sund og økologisk. irriterende at så mange børn får lov at være kræsne Groft brød - salat og lidt fisk eller kød. De får for meget lyst brød og tomme kalorier. Hvis de skal stå i kø halvdelen af spisefrikvarteret for at bestille/afhente kan de ikke nå at spise ordentligt. Så spisefrikvarteret skal udvides - alle elever betaler over skat/skolepenge - så alle får mad, uanset om forældrerne synes de har råd. Hvis man skal sikre alle børn sund mad, er der kun en vej - at alle børn får maden. Så længe det er madsalg, som tilfældet er nu, er der dels nogle familier, der ikke har de 150 kr pr uge pr barn, som den nuværende mad koster. Min familie har ikke råd til at alle børn skal spise på skolen hver dag. Det var tidligere noget der max skete en gang om ugen. Efter sommerferien gider min datter dog ikke købe maden, fordi hun siger, at den er blevet dårligere. Det er derfor vigtigt, at uanset hvad man vælger, så skal maden ikke blot være sund men også lækkert anrettet + smage godt. Den nuværende mad virker på reklamerne ikke alt for sund - og når så børnene heller ikke mener, at den er lækker - så er det helt håbløst. Kantineordning på alle skoler - gerne gratis men evt. med egenbetaling på max. 200 kr. pr. elev pr. måned.desuden er det absolut essentielt, at der kun er ernæringsmæssigt "fordvarlige" produkter i kantinens udvalg.evt. kunne eleverne inddrages i driften af kantinen - både på frivillig basis og som led i hjemkundskabsundervisningen eller i projektuger m.m. Lad maden være gratis som i Finland - ordentlig kost er en vigtig forudsætning for læring. Betales via skatten Mad laves i skolen til børnene, og skal være gratis til alle. Maden skal være sund og varierende. Mad skal tilbydes børnene GRATIS i daginstitutioner og skoler, og bestå af vel-tilbredt mad. Det er vigtigt at maden appelerer til børnene - altså - det er vigtigere at de har lyst til at spise det - og faktisk gør det - istedet for at købe junk-food. En skinke sandwich kan være ok og ihvertfald bedre en et wienerbrød. Man behøver altså ikke satse på at det skal være MEGET sundt!! (selleribøffer etc.) For så spiser børnene det ikke - og så er intet opnået. Vælg mad som appelerer til børnene - det kan sagtens være sundt! Maden skal være gratis og være i rigelig mængde. Vi skal sikre at maden også kan tiltrække eleverne fra 7. klasse og op. Udgiften skal dækkes af kommunen, der via skatten skal have dækket denne udgift. Maden skal være økologisk og gratis for institutions- og skolebørn Serverer gratis varmt måltid til frokost hver dag tilbyder gratis sund mad til alle børn Ved at give dem gratis, sund frokost. Vi har eksperter, der kan vejlede i, hvad maden skal bestå af. ved at gøre det gratis (eller en lille sum penge månedligt), maden skal bestå af økologiske, fedtfattige produkter. Ved at tilbyde gratis bespisning så er det op til kommunen at sørge for at det er sundt. Vi betaler vores børns skolemad over skatten. Børnene skal have mulighed for forskellige valg, der iblandt salat, grøntsager og varm mad Økologisk sund mad - gratis Forældre ansvar Borgerne har en individuet opfattelse af, hvad der er sundt og ikke sundt. Det er iøvrigt ikke en kommunal opgave at bespise sine borgere - den glæde skal borgerne have for dem selv

27 Side 27 De skal have det med hjemme fra Det er forældernes ansvar ikke en komunal opgave. Madpakker bedre end det jeg ser fra 123 skolemad Det er forældreansvar - oplysning til forældre Det er forældrenes ansvar. Det er forældrenes ansvar. Kommunen kan involvere sig med rådgivning, integreret i skolens daglige rytme Det er forældrenes opgave, det er vigtigere, at vores ældre bliver behandlet ordentligt Det er forældrenes opgave, ikke skolens Det er og bliver forældrenes ansvar! Det er overordnet set forældres ansvar at deres børn får en sund kost, men det vil sevfølgelig være dejligt, hvis børnene af og til kan købe en sund og mættende frokost. Godt med fibre og grønt er mit bud. Det ideelle ville selvfølgelig være at tilbyde børnene gratis sund mad som selvfølgelig følger de anbefalinger som ligger. Men da dette næppe er økonomisk muligt er det bedste anternativ at børn og forældre undervises i vigtigheden af sund mad og hvad en sådan består af. det må forælder selv klarer det må være et forældreansvar at smøre en sund maadpakke-jeg mener ikke at skolen skal sørge for mad.det skal forældrene Det skal forældrene selv sørge for. Det er trods alt forældrene der har det overordnet ansvar for deres børn. Den opgave skal kommunerne eller andre institutioner ikke overtage Dette er ikke en kommunal opgave, men et forældreansvar. Man kunne hjælpe forældrene ved at sørge for informationsmateriale om, hvordan de selv klarer opgaven bedre En ide kunne være at lade børnenes forældrene få mulighed for at tale med en diatist omkring kostenssammensætning samt få eksempler på hvorledes en normal daglig kost bør sammensættes samt et indblik og forståelse for hvilke kalorier der er i de forskellige dele samt vigtigheden af af få en varieret kost fordelt på flere måltider om dagen. Samtidig bør der lægges op til gode vaner, som f. eks. at det er tilladt at levne, at sige nej tak et "noget godt" uden at man dermed skal opfattes som sur, m.v.. Dette vil medførerer tyndere og mere sunde børn og voksne. samtidig vil det forbedre familiernes økonomi. Sund mad behøves nødvendigvis ikke at være dyr. (Har selv tabt >20 kilo på denne måde på et år) Forældre bør lære og have tid til at børnene spiser groft brød, frugt og grøntsager Forældre kan BETALE sig fra madpakker. Madpakkerne skal ikke være "GRATIS" da det er forældrenes ANSVAR at deres barn får et fornuftig måltid mad. Forældre kan selv give deres børn sund mad med hjemmefra Forældre laver sunde madpakker.evt. kantine betales særskilt. Gerne meget grønt. Forældre og børn skal være bevidste om sunhed og har selv et ansvar for dette. Derudover bør der alene tilbydes sund mad på skolen. Forældrene skal lære at give deres børn en sund madpakke med, hvis de ikke allerede gør det Forældrene skal stadig være dem der laver madpakken, men kommunen skal udsende en pjece via skolerne om, hvad sund mad er og hvad det gør for barnet. Men jeg synes at der daglig skulle være frugt til alle klasser, f.eks. æbler den ene dag og noget andet den næste dag. Det vil sige, at skolen/kommunen sørger for, at alle børn får et stykke frugt om dagen. Først og fremmest skal forældrene forstå at det er deres ansvar at børnene får noget sundt at spise. Får forældrene til at forstå det er vigtigt med en sund start på dagen samt sund mad med.

28 Side 28 Husk at det er forældrenes børn og ikke kommunens eller pædagogernes! Vær kloge pædagoger og vær med til at præge forældrenes ansvar overfor deres "egne" børn Informere forældrene om, hvad en sund madpakke er, og lærer børnene hvad en sund madpakke er, og hvad det betyder, hvis ikke man spiser sundt. Køleskab i hvert klasselokale, så madpakke kan opbevares koldt. Jeg mener at det er forældrenes ansvar, jo mere ansvar man tager væk fra familien, des mindre har familierne at være sammen om, jeg mener at det er vigtigt at alle familier har noget særligt sammen Jeg mener det er forældrenes opgave at sørge for børnene får sund mad. Skolens kantiner kan tilbyde køb af sund mad. Lær børn at lave ernæringsrigtige madpakker. Opprioriter husgerning - LÆR børn at lave mad og om fornuftig ernæring. Lærer forældrene at det er deres ansvar, når de har valgt at anskaffe sig børn, det må aldrig blive samfundets opgave, slaveriet er jo afskaffet hvor slaveejeren havde en personlig interesse og et ansvar for at folket var i god stand! Måske kunne det være en ide, at få børnene mere på banen allerede fra børnehaveklassen. Lære at lave godt brød, rugbrød m.v. lære at lave sundt pålæg. Børn i børnehaveklassealderen er lette af påvirke til at ændre vaner. Så måske at de kunne lære deres forældre om sund kost. Sund mad er en familieopgave og ikke en opgave som kommunen skal løse. Rådgivning til elever og forældre Stil krav til forældrene mht. madpakke. Alle har køleskab, så det kan klares om aftenen. Rugbrød, leverpostej og agurk har alle råd til. Sunde produkter, men det er absolut forældrene der skal lære børnene at spise sundt Undervise forældre og børn om sunde mad vaner. Brochure med hjem undervisning i timerne. Ved at forældrene deltager aktivt med input. Fokus på fedtfattig kost og mad med fibre. Ved at give dem en god madpakke med hjemmefra. Mad fra skoleordninger bliver aldrig populært blandt børnene, og de vil derfor købe sig til usund mad i stedet. ved at have flere oplysningskampagner om sund mad der retter sig til forældrenen og der er regler i skolerne især for de mindre årgange om hvilken mad man må medbringe i skolen.maden skal bestå af div grønsager,frugt,groft brød og andet sundt og nærende Ved at motivere forældrede til sunde vaner. Det er ikke skolen opgave at affodre børnene. Ved at motivere forældrene til at give børnene ordentlig og fedtfattig mad med i skole. Andet Ved at præge forældrene og hjælpe de forældre der ikke selv har mulighed.undervisningen i skolerne kan indeholde fag om ernæring/levetid/værdier.oplyse om situationen for kommende generationer vi vores børn ikke beskæftiger sig med sund levevis. via oplysnig, men hvorfor er det et kommuneproblem det er vel en ansvasfuld forældreopgave og sørge for at sit barn får den rigtige kost Alle sodavandsautomater skal droppes, der skal være tilgang til frisk vand alm. sund kost bolle med salat og pålæg brug PROFESSIONELLE ERNÆRINGSKONSULENTER Børn må gerne være involveret i hele processen. Dvs. planlægning, økonomi, indkøb madlavning, servering etc.

29 Side 29 Der skal kun udbydes sund mad. Jeg mener at der især skal sættes ind i de små klasser og børnehave for allerede der at påvirke. Jeg tror det vil skabe grunden for sundere kost. 7-klasser får man nok aldrig til at spise sundt - men måske vender de tilbage til sundere kostvaner senere, hvis det har været normel hele deres barndom. Det er en politisk prioritering om børnene får sund mad i skolerne.hvis de får står ernæringsekperter i kø for at sammen sætte den rigtige mad Det er et godt spørgsmål. Måske gøre maden mere up too date. De unge gider ikke spise sovs og kartofler. Det går kun hvis kommunen yder tilskud.og gør skolebspisningen obligatorisk, det er en politisk beslutning Det har jeg ikke forstand på Det må være et samarbejde mellem forældre og kommunen. Enten mere fast håndhævede retningslinier for madpakker (retningslinierne findes; men de håndtahæves ikke) - alternativt en skolemadsordning, omend der er et omkostningsaspekt, som formentlig ikke hænger sammen enten oplysning til/ i samarbejde med forældre fra skole til hjem, eller mad ordninger der udbyder sund mad til rimelige priser. Enten ved at lade forældre selv sørge for at deres børn for ordentlig mad med. Dernæst at børn i 0-klasse får besked fra deres lærer at de ikke må handle i kantinen som det sker i dag.maden skal bestå af alt andet end pizza stykker og denne type af mad. Et sundt måltid består af sund mad, der er vitaminrigt og smager godt. Problemet er at børn er vant til bestemt mad, som måske ikke er sundt. Det er derfor nødvendigt at gå langsomt frem og ændre måltiderne langsomt til det mere sunde. Ellers vil man opleve at børnene køber mad hos den nærmeste butik (slik, cola, kager, chios, o.s.v.) Fedtfattigt, sundt, nærende og økologisk mad. Varieret med mad-temaer eller kulturelle oplevelser fx. Asiatisk, mexikansk, årstider m.m Find skoler/institutioner der allerede køre med sådanne ordninger og kopier og efterfølgende tilpas den til Ballerup. den skal bestå af noget børnene kan lide - lad dem lagve en konkurrence om det lækreste sundeste mad og ta der fra. For det første sørge for, at medbragt mad ikke kun er sund men også frisk og spændende, så børnene ikke så let fristes til alternativer.dette kan lyde lettere sagt end gjort, men det er lykkedes for mig gennem to børns opvækst.for det andet sørge for, at maden i skolens kantine opfylder samme betingelser, så der også kan fås afveksling den vej.i dag er det simpelt hen ikke godt nok.de fleste både børn og voksne er så forvænte til at få mad, som man kan lide, at man ikke tager sig til takke med hvad som helst. Det skal gerne friste. for vuggestuebørn skal ansættes økologisk økonoma. for børnehavebørn skal forældre selv sørge for mad hjemmefra med sund frokost. Forbyd alt salg af slik og kage i skolens kantiner. Ind med mere grønt og frugt. Tving eleverne til at spise eget medbragt eller grønt fra kantinen og sørg for at eleverne ikke forlader skolens område for at købe usund mad fra nærmeste pizzaria. Forsøge at få børnene til at påvirke deres forældre ved løbende at informere børnene om sund kost (særligt at sukkerindtagelse bør begrænses). Herudover kunne det overvejes at tilbyde gratis frugt til alle børn i Ballerup. (6.000 tusinde børn à 200 stk. frugt årligt à 3,- kr. = 4 mio. kr.) Forudsætningen for disse tiltag kræver at ophævelse af skatten og en ny regering bestående af andre partier. Maden skal indeholde frugt og grønt samt fisk. Fri mad, grønsager og gode råvarer Friske råvarer, gøntsager,økologisk kød,eventuelt i samråd med kostvejleder.

30 Side 30 fuldkornsboller med fedsfattig pålæg og grønt, varm mad som fuldkornspasta med sovs og grønt og andre gryderetter med fx. ris ( fuldkorns ris, brune ris. altså sund mad som mange ernæringsteupeuter anbefaler.hvordan vi sørger for det? der må sættes penge af på budgettet og det må opprioteres Først er det et spørgsmål om det overhovedet er en kommunal opgave at servere mad i skolerne. Hvis man mener det, og har råd til det, så bør maden være både sund og indbydende - økologisk mad er ikke nødvendigvis det bedste, men kan naturligvis også indgå. Der er utvivlsomt diætister som kan sætte menuerne sammen. Gennem påvirkning i undervisningen. Giv dem god tid til at spise - sammen med de voksne. Lær dem at spise varieret. Mest mulig økologi. Lad dem deltage i tilberedning og/eller udlevering af sund mad = ikke kedelig mad skolemad er på det rette spor. Gode madpakker og et supplerende tilbud på skolen Gode madpakker og evt en frugt/grønt ordning gode og sunde råvarer.der er tilberedt således at ungerne kan genkende dem og "tør" smage dem Gode sunde råvare.varieret efter årstidens tilgængelige grønsager mm. godt grønt, nemt at gå til samt godt brød, og mælkeprodukter ex. ost groft brød - frugt - sundt pålæg grønt og groft + mælk grønt og groft mad. men også lidt lækkert sundt snacks - måske et par gange om ugen, på den måde undgår vi måske besøg i Netto efter slik og chips. Gør maden så billig ex. halv pris af omkostningspris (gratis mad værdsættes ikke som noget man selv er med til at betale for) Gør maden udelukkende økologisk. Intet salg af fastfood i gængs forstand. Hjemmelavede madpakker eller et godt konkurrencedygtigt, kommercielt alternativ med et udvalg fastlagt af kostkyndige sammen med børnene. Hold "sund mad" aktiviteter med børn og forældre. sørg for at det er den moderne mad, der samles om. Altså er det pizza og burger og pasta der er "hot" så lær at lave den sunde udgave. alternativt den sunde madordning på skolen. Hvis ikke forældrene selv skal sørge for nogle sunde madpakker, så skal kantinerne på skolerne sørge for at der er masser af økologisk frugt og grønt, måske skåret i mindre stykker, som man kan tage med som tilbehør til en f.eks. god grovbolle/rugbrød med pålæg. Der må selvfølgeligt også gerne være mulighed for at køb lasagne, frikadeller og lign. som børn kan lide. Man kan f.eks. sætte et par frikadeller på spyd, sammen med nogle tomater og agurker. Ingen mening. Institutionen kommeten prøvede at få det op og stå, men det ville man jo reelt ikke bakke op om, så det er vel mest tom snak? integreret undervisning i kost + ernæring + kroppens funktion + fordøjelse + præstationsevne + indlæringsevner. Alt dette kombineres med et velfungerende proffessionelt skolekøkken, hvor alle elever deltager - på skift - i små grupper. En slags "intern skolepraktik" hvor alle prøver - under kyndig + faglig vejledning - at være "føl" i skolekantineordningen. Dette give læring på højeste niveau - og kan give afsmitning i børnenes hjemlige spise- og madlavningsvaner (også hos de forældre som ikke har denne viden/praksis/kundskab!!).

31 Side 31 Ja, enten søger vi selv for at give dem en ordentlig madpakke med eller også skal vi lave sunde kantineordninger. Hvis der bliver satset på kantineordninger er det for mig meget vigtigt at der kun findes sund mad i kantinen, altså ingen boller, kager, slik, franskbrød, pølser, pomfritter og lignende. Det skal være rugbrød med sund mager pålæg, grøntsager i form af rå gulerøder, agurk, tomater, salater osv. Det kan evt. være en varm ret, men så er det vitigt at der hele tiden bliver holdt øje med at den også er sund. Jeg synes ofte at varme kantineretter kan blive for fede eller grøntsagerne bliver for overkogte, så de dels smager dårligt og dels ikke har så mange vitaminer. I synes måske at jeg går i lidt rigelig detaljer, men jeg kan godt frygte at det ender med lidt halvdårlig kantinemad, så en god madpakke vil være bedre for børnene. Jeg mener, at man generelt skal gøre meget mere for at undgå sukker i maden - det kom således bag på mig, at der er sukker i det meste af det brød, vi spiser til daglig. Derfor - mere groft rugbrød. Og det er ikke kun skolernes ansvar at give børnene det - vi som forældre bør jo vænne børnene til at få sunde spisevaner allerede hjemmefra. Dernæst skal der være mulighed for at få frugt og grønt hver dag. Sørg for, at de kantiner, der benyttes, er rare og rene at være i. Da jeg for ½ års tid siden blev vist rundt i Egebjergskolen, var der ret ulækkert i kantinen. Jeg har da ikke tænkt mig at give slip på den mad, som jeg vælger og giver mine børn med. Jeg synes, at alle sodavandsautomater skal fjernes fra skolens område. Skolwkøkkenet skal bruges til at fremstille gulerodsbrød og sunde salater. Eleverne skal spise deres egne frembringelser og der skal etableres frugtbod med 6 sunde om dagen. Slik skal erstattes af frugt, frugt og atter frugt. Skolen kunne sagtens selv fremstille sunde burgerboller/pitabrød med frisklavet salat og råkost. Jeg syntes bare at man kan kigge på nogle af de skoler der godt kan finde ud af det, som Ballerup ny skole, og lære af hvad de har gjort. Jeg tror maden skal være grønt og spændende ellers vil de ikke spise det. Kan kun sikres ved ansættelse af en dygtig økonoma. Lad børnene selv tilberede maden i skolen, som en del af undervisning i matematik, fysik kemi, biologi, samfundsforståelse, dansk osv. Lær børnene, hvad der er sundt. Giv mulighed for at købe sund mad på skolen. Udelad sodavand og lign. fra sortimentet. Maden skal bestå af "nem" frokost - grovbolle med ost/kød, salat osv. Råkost i forskellig udgave, Smørrebrød, ostestænger, frugt. Glem alt om traditionel "kantine-mad" med lune retter i en plastbakke. Det er for dyrt og for besværligt.maden må ikke være dyr i forhold til at smøre en madpakke. Få en bedre aftale med Arla - deres mælk til børn er FOR dyr. Og få et kølerum til mælk på ALLE skoler. Der er intet så ulækkert som lunkent mælk og børnene vil helt sikkert ikke drikke det. Maden skal bestå af groft brød, fedtfattigt pålæg og frugt. Det skal ikke være for specielt for så bliver det kasseret af børnene Maden skal være økologisk, varieret og være en del af den samlede "skolepakke" Man kan få en ordning med nogen udefra, hvor børnene/forældrene bestiller sunde madpakker, der så leveres friske til skolen. Sådanne ordninger behøver ikke koste meget og bruges bl.a. på Frederiksberg med succes. Man kan kun have den fulde indflydelse, hvis forældre ved hvad der er sundt og måske stadig kun hvis man tilbyder mad til alle Mors egen madpakke eller brugerbetalt madordning i skolen. Måske skal man undgå helsefanatik (eks. nul-sukkerpolitik), så ikke man risikerer at skræmme dem væk, som det er vigtigst at lokke til fornuftige spisevaner. Noget sundt de har LYST til at spise. Det må nogle kreative madeksperter vide... Oplyse om hvad sund mad er og hvad usund mad er! Primært frugt/grønt og sekunddært groft brød fedtfattigt pålæg fisk o.a Rugbrød, grøntsager, sund mad (suppe/kartoffelmos/salater). Økologi. Sakl være efter gældende kostråd. Absolut ikke nødvendigvis økologisk!

32 Side 32 salat og frugt sandwits med grøn salat tomater og argurk selvfølgelig skal maden være økologisk, og sund. og der skal være at bredt udvalg, både for "kristene" og muslimer. Skal bestå af, frugt-grønt, kødpålæg, ost godt brød. Sodavandsmaskiner skal ikke være på nogen som helst inst. Det skal være billigt og sundt, ikke fastfood for det får børnene nok af til dagligt. Det burde også være et must, at der er køleskabe i alle klasser til medbragte madpakker. Spændende salater og frugter + sundt brød/boller + magert kød Spørg eksperter og bearbejd forældrene med gode råd hver uge (ikke betalt mad fra kommunen) spørger børnene, da de ofte selv ved hvad de har behov for. Stop salg af sodavand og cola + slik, i stedet sælg eller giv vand og fruft + grøntsager Sund mad med meget frugt og grønt Sund mad, som de er med til at lave selv, lidt ekstra tid i skole sparer på SFO, om en lærer kan have 2 klasser Sund og god mad tilberedt af gode madvarer, og der bør ikke skeles til, om maden nu er forenelig med fx religion - altså god dansk mad. Sund og varierende mad - børnene skal spørges Sunde fornuftige råvarer, fedt og sukkerfattigt sunde måltider opnås ved at børnene er "sultne" og maden er indbydende og lavet af økologiske råstoffer. Sørge for at der altid er penge til formålet. Lære de unge om hvor vigtigt det er at spise sundt.maden skal folk der ved noget om kost være med til at sammensætte sørge for dygtige rådgivere. men? er svært for i 2012 er det sunde i dag usundt Tager centralt ansvar for form og indhold således at alle får adgang til sund mad. Understøtter økonomisk så alternativet, chips og wienerbrød, bliver et tilskud og ikke hovedmåltidet. Det kan ikkke undgås at børn spiser usundt, men minimeres. tilføre skolerne flere penge som skal øremærkes til mad som skal bestå af frugt grønsager og lidt kød. Udbuddet af mad i skoleboderne skal være sundt - det er det ikke altid nu!førende erneringseksperter ved, hvad maden skal bestå af! Uddanner pædagoer i vuggestuer om konsekvenser ved hhv. sund og usund kort. Det vi oplever i egen børnehave er at der er behov for holdnings- og adfærdsændringer både hos personale og forældre. I kommunalt regi er det nok mest realistisk at påvirke personalet. Mht. den konkrete kort bør man i udgangspunktet følge de kostvejledninger, som gives fra sundhedstyrelsen (eller hvad den nu hedder). Varieret kost, og med skelen til kostpyramiden. Varieret udvalg i kantine-ordninger til rimelige priser ved (eks) mere dyrkning af økologiske varer. Kommunen burde her går foran i denne proces og selv være med til at trække læsset (Pederstrup?) Ved at børnene selv er med til. at lave maden, samt gøre brug af en "kendt" mad-peson som kok Ved at give dem ordentlig mad med hjemmefra, samt via skole/forældresamarbejdet sørge for at kantinerne har et lødigt udbud. Ved at gøre det som et tema i timerne,hvor viktigtdet er at spise det rigtigr Ved at tale anerkendende om den mad, de har med hjemmefra og alene fremhæve positive eksempler. Varieret kost"ja", økologisk "ikke nødvendigvis" Ved ikke, hvordan, men maden skal bestå af helst danske frugter og grøntsager Ved selv at skulle give børnene mad med, kan forældrene selv styre, at børnene får sund mad. Men hvis madpakken er på vej ud, må det være noget med ikke for lyst brød uden fibre, gerne økologisk langt hen ad vejen (dog med rimelige priser). Vi har et ansvar der.jeg har ikke en opskrift for det.

33 Side 33 Vi må til lommerne. Sund fiberholdig skolekost vi servere maden som vores mødre gjore, sunde råvare økologi Økologi Økologi Økologisk kost. Indbydende frugt og grønt. økologisk mad til beredt med fantasi økologisk og grønt Økologisk og grønt mad økologisk og sund mad Økologisk og tiltalende for børn Økologisk vegetar mad. Økologisk, gratis kost burde være selvfølgeligt i folkeskolen. Det er en opgave for forældrene som de derfor må tage ansvar for. det er ikke en kommunal opgave. Bl.a. Frugt og sundt rugbrød Da forældrene sikkert også skal have varm mad, skal skolemaden fx bestå af smørrebrød(friskt og lækkertbelagt)+ god grovbolle tilberedt som sandwich. Lad være at byde børnene mad I ikke selv vil spise De sunde måltider kan/skal være delvist bruger betalt. Og skal ikke bestå at den mad der kan købes i dag, for hvor sundt er det lige risengrød er. Børn vender sig hurtig til at der bliver serveret andet en hurtigmad. Der findes andre der er bedre til at fortælle hvad et skolemåltid skal indholde og ikke indholde Evt. nogle indbydende grovbrøds sandwiches med masser af grønt. Fedtfattigt mad. Fjern al usund mad i skolerne. Sørge for der er adgang til frugt og grønt

34 Side 34 Område 1: Grøn puls - sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Hvordan kan vi indrette byens pladser og torve, så de indbyder til motion og fysisk aktivitet? Indbydende/grønne omgivelser sætter redskaber op og en periode med instrukstører ved at lave små "indhegninger" med hæk og plads i midten, eventuelt mulighed for at der kan stå en "dirigent" Adskille den gennemgående trafik fra de som opholder sig på pladsen. Aktiviteter der forholdsvis billigt kan bygges ind i omgivelserne. F.eks. butikken Stadium har en 100 meter løbebane i selve butikken. En labyrint eller aktivitetsbane hvor man skal over/under, hoppe over osv. At det er indbydende at går på pladserne og gaderne. At der er lyst og rent. Indbydenden bænke. Bare det at pladser og torve er hyggelige med bænke og træer og buske, gør, at man BEVÆGER sig hen i mod dem. bedre pausepladser-spænde affaldsspande belægningen skal være plane og rene, ikke som på skovlunde torv hvor der er store forskydninger som man kan falde over Bevar og udbyg legepladser.offentlig belysning og udendørs gymnastik redskaber Bibeholde grønne områder og ikke forfalde til at bebygge arealer,bare fordi der kan komme penge i kommunekassen ved salg af dem. Bilfri,fodgængervenlig,flere o verdækkede gangarealer og flere muligheder for anvendelse af cykel Byg spændende legepladser - ikke præfabrikerede. Opstil skilte med vejvisere der indbyder til forskellige gå/vandre/cykleture af forskellig længde rundt i kommunen eller videre omkring. Bænke, blomster, hyggelig atmosfære... så får man lyst til at gå en tur til byen Børn er aktive, hvis der er noget at klatre i. gerne inspirerende natur, eller kunstværker magen til det foran bibliloteket. Det med vandet er meget inspirerende. Cykelstier, stier og fortove bør fremstå velplejede og indbydende. Riste til regnvand bør vende så cykelhjul ikke kommer i klemme. fortove, bør være jævne og uden højdeforskelle som man snubler over og der bør fejes jævnligt, på disse steder så de indbyder til at blive benyttet. Sikkerheden er også vigtig, så man kan færdes trygt og sikkert. Da dagens Danmark desværre præges af hærværk er det nok begrænset hvad der kan indrettes. En form for Kondi-cykel kunne opsættes sammne med bænke. Spændende og velduftende blomsterkummer, så man bliver nysgerrig og må gå rundt. De skal indbyde til lege/spil f.eks. mulighed for at klatre De skal tage sig godt ud, så der også er rigelig motion for øjnene, men ellers velegnede til fx Tai Chi Chuan/Qi Gong - noget som især er sundt for den modne del af befolkningen. De skal være indbydende De skal være inspirerende til leg for børn og udfordrende. De skal være lyse og venlige og gerne være med springvand men det bliver svært at få nogen til at motionere på torvene De skal være store grønne og åbne Den er svær, det kan jo ikke nytte noget, at jeg synes, at de skal være hyggeligt med bænke og borde.jeg har svært ved at forestille mig, at fysisk aktivitet kan foregå andre steder end i parker, det eneste kunne være en petanque-bane. Den skuptur foran Ballerup biblotek er jo fantastisk, så flere af den slags kunst man gerne må lege på, det er da en god idé, ellers synes jeg Borgmesterens forslag i hams Blog og fitnessredskaber i parkerne lyder som en sjov og inspirerende idé.

35 Side 35 Der er ingen legepladser eller pladser til børn i Ballerup C. Den eneste legeplads beliggende ved Parkskolen/bag Rådhuset er nu nedlagt. Bymidten har ikke børnetække. Jeg mener, der bør være en stor central legeplads, der har muligheder for både små og store. Isskøjtebanen på Kirketorvet for et par år siden benyttede børnene (og de barnlige sjæle) sig i Ballerup C rigtig meget af.om sommeren kunne man en aften lave motionsaften - ligesom halloween-aften i aften. Der kunne opstilles bordtennis, bordfodbold etc. Der er vel ikke kulturel tradition for at voksne i DK benyter torve og pladser til motion og fysisk aktivitet, som fx i Kina.Men et godt eksempel for børnene er stenkunsten foran biblioteket på gågaden - den kan ikngen børn gå forbi uden at klatre på den op og ned igen - mange gange. Der kan males baner på pladserne & evt. opsættes scateboard ramper Der kan opstilles forskellige "legeredskaber" som f.eks. klatrevæg, ballancebom og lign. Der kan opstilles legepladser som også motivere de voksne til at være aktive med deres børn. Der bør som i København være opstillet Ballerup cykler(by cukler). Ligeledes kunne Hareskoven mulivis inddrages som en del af fysiske aktiviteter Der kan være mange flere legeredskaber rundt omkring. Gerne trampoliner.cykler. Der kunne forsøge med en form for integretion af legeredskaber på pladser og torve, samt workout redskaber skabt på en kunsterisk måde, så f.eks. en almindelig bænk kan benyttes til "bænkpres" så den er justerbar. Der kunne laves sjove "kondi" stier ala "jorden er giftig", så man skal klatre lidt rundt og gå armgang, lave scatebord baner til "ungerne" og boulebaner til "de voksne". Husk masser af papirkurve, så pladser og torve stadigvæk kan se pæne ud. der kunne være ismaner om vinteren -skateboter/rulleskøjt ramper m.m. Der må ikke være biler, små stier evt med bænke, buske og små træer. Der må være rig mulighed for at indrette steder således at der kan være fysisk aktivitet. Dette er vel årsagen til BASKETBALLS store fremgang verden over. Men det vil være et stærkere våben at inderette idrætsanlæg således at aktiviter ophold her for alle vil blive øget. Kombination at tingene ordenligte cafeer des lige er får få til at holde "GANG I BYEN" Der skal selvfølgeligt være hyggeligt og tænkes mere på rekreation og samvær end på handel, hvilket forudsætter bænke og borde, nok papirkurve, der tømmes ofte, og køn beplantning. Der skal være bænke og borde. Det indbyder til afslapning og hygge imellem aktiviteterne. Der kunne være petange baner, små fodboldbaner, et par basketball net. Og så skal fliserne ligge helt plane, så der ikke sker ulykker. Der skal være nok med grønne arealer, som man kan spille bold på eller hvad man nu finder atraktivt. Der skal være plads til cykler, barnevogne osv. og gerne kunst der duer til at klatre i - som der ved biblioteket i gågaden Der skal være separate områder til leg og spil, med attraktive indretning Der skla være god plads, og masser af grønt. Græs ER sjovere at spille på end brosten og astfalt. (Renovering at motionsruten i skoven) Det er vigtigt at der er velholdte legepladsen, der indbyder til leg og udfoldelse hos de mindste, evt ville det være en god ide men områder hvor forældre, børn og øvrige voksne kan bruge deres fritid på aktiviteter sammen med deres børn, venner osv. F.eks. i form af pladsen til pentaqe Det er vigtigt med stier - gerne, så man kan bruge den til rulleskøjteløb, alm. løb, skateboard, ture med hunden m.m. Der bør gøres mere ved at adskille cykelstier/knallerter så også børn kan udfolde sig. Det en god idé med den skøjtebane, der laves i Centrumgaden om vinteren. Bevar de grønne områder, så det fortsætter med at indbyde til gåture, løbeture m.m. Jeg ved ikke, om det allerede eksisterer - men kunne man forestille sig en lukket bane, hvor byens unge (især drenge) kunne få lidt afløb for deres fartglæde under ordnede forhold? Det er vist mest for børnene, men små legepladser hvor de kan boltre sig. Som ved bibliotekets indgang mod Centrumgade. Det falder måske ikke helt ind under dette punkt, men en god legeplads for børn. Det synes jeg ikke rigtig findes i kommunen. Det store grønne område mellem ballerup handelsskole og centret kan laves til en stor naturlegeplads med mulighed også for boldspil og andet, gør det spændende Det vil være en fordel at sikre god rulleskøjtebelægning så mange steder som muligt

36 Side 36 En plads med en labyrint med forskellige former for opgaveren "cykel-skole" en trappe ned til en underjordisk motionssti eller et område med f.eks ribber m.m Et rigtig godt eksempel på sådan en løsning er pladsen foran biblioteket i Ballerup - børn, næsten uanset alder, elsker at klatre på denne skulptur. Små anderledes legepladser med bænke eller forhøjninger til at sidde på gerne i træ - det er ikke så koldt som stem om vinteren. et tema pr. plads. F.eks basketkurve et sted, klatretårn et andet, balancebomme el. lign mm. evt lade byens sportsklubber "adoptere" et torv eller en plads med det formål at indrette pladsen med aktiviteter, der fremmer interessen for sporten samt ansætte en "igangsætter" der er aktiv på torvet/pladsen. Evt. afmærke ruter i belægningssten.hyggelig belysning. Også i grønne områder. Evt. udformes som 'forhindringsbane' F.eks. legepladser og rulleskøjtebaner. f.eks. Skovlunde ved at fjerne den skov der er plantet og få flere blomster i faver på torvet, gøre det indbydende og ikke så det ligner torvet i en betonforstad F.eks.på en lignende måde som skulpturen foran biblioteket i gågaden. Kunst som indbyder til udforskning. Feks. med ting som man kan travle på, lege på og med. både til store og små. Figurer/statuer/kunst børnene kan lege forsvareligt på. Så det både pynter og kan bruges til leg. Fjerne al bustrafik Fjerne brosten og ujævnt underlag Fleksible offentlige rum, der kan opfylde forskellige behov henover hele døgnet: Handelsplads/fodboldbane, parkeringsplads/amfiteater etc. Inddrag de aktive skatere, hockeyspillere, basketballspillere etc. i konkret dialog med arkitekter og planlæggere om indretningen af det offentlige rum. flere bænke Flere legepladser/skulpturer som den i gågaden foran biblioteket. Betingelse at trafik og opholdspladser er adskilt. Vigtigt at man føler sig tryg og at der ikke hænger truende 2.gere omkring som det er tilfældet foran banegården. For det første skal de være kendt i byen...placering mv. og så vil passende arrangementer på pladserne...med forskelligartede temaer, hvor det gerne må være forskellige målgrupper. for eksempel med nogle gode stativer hvor man kan foretage strækøvelser, hæve sig i armene, samt nogle trapper i forskellige højder. Forbyde parkering påpldaserne, så folk tvinges til at gå forbyder biler fra frederiksundsvej og til ballerup boulevard Forskellelige faste legeredskaber:f.eks. klatrestativer Forskellige faste redskaber Forskellige skulpturer/kunst, som børnene må klatre på - som ved Ballerup bibliotek. Fx.petanquebaner. Nærliggende kiosk/butik kunne evt. udleje kugler, sundhedsstande/telte på udvalgte dage m. motionsoplysning og prøvemuligheder af fx. motionscykler. Legeredskaber/- baner til børn. Først og fremmest få de uheldige elementer væk fra byens pladser og torve. Dernæst etablere de nødvendige faciliteter. Give plads både til børn og voksne sammen. Gode legepladser for børn, blomsterudsmykninger og anden dekoration langs gågader og torve, så folk får lyst til at gå længere ture. Godt spørgsmål. Jeg har engang set et langt bredt fortov i Spanien, hvor der med passende mellemrum stod motionsredskaber udført i sten - men jeg så dem ikke i brug. Grønne legepladser. Grønt, grønt, grønt... Og så ikke færdigbyggede ting man kan bruge, men noget som kan laves om og bygges så det udfordrer fantasien. Der er dog sikkert et problem med hærværk, det kræver at folk ved hvordan man skal opføre sig og hvordan man opdrager børn (sætter sunde grænser) Gør dem åbne med plads til fx boldspil og lignenede gøre som kineserne, lad det være almindeligt at man kan dyrke motion på gaderne og i parkerne

37 Side 37 Har set at de i Tyrkiet (Alanya) har opsat sjove motions redskaber, som folk så kunne bruge, hvilket de også gjorde.det var måske en sjov ide Henvise til de grønne områder, samt vores dejlige skove Hold dem rene og skift bænke ud med en feltbane så sidder der heller ingen drukmåse. Hvad med at sætte nogle basket kurve op eller små hockeymål og så indramme pladsen lidt med mindre hegn? Jeg så i Hanoi, Vietnam at man havde malet badmintonbaner op på nogle meget brede fortorve, der satte man så net op tidligt om morgenen og så stod folk og spillede badminton der - billig måde at spille på og dejligt at kunne spille ude når vejret tillader det. Man kunne også sætte nogle klatrevægge op, med et godt faldunderlag. Hvad med nogle gode legepladser til børn - der får de også brændt en masse krudt af? Hvad med nogle smarte legepladser, hvor børnene ikke kan lade være med at hoppe og være aktive (fx hvor elektronik giver lyde eller ligendne). Hvis man ikke igefrem vil lave en rulleskøjtebane, så ved jeg ikke hvad man skal. I Kina er der opstillet motionsmaskiner i mange parker, det er da en meget sjov ide.og så drop dog alle de rulletrapper. I lighed med en plads jeg har set i Sundby på Amager, hvor der er lavet redskaber på pladsen til styrketræning olign Indbyde til børns leg - iagttag fx figuren uden for biblioteket. Den bliver brugt. Leg med bolde i forb. m. street basket/fodbold Indbydende og attrakive rammer. Initiativer jævnligt, med leder der på stedet kan motivere og aktiverer folk til motion og fysisk aktivitet. Alt bør være i spil indenfor de tilstedeværende fysiske rammer. Indbyggede motionsruter i byrummet med redskaber. indret forskellige motionsfunktioner som også indbyder til fysisk aktivitet Indret områderne i flere niveauer,gør det interessant at bevæge sig rundt på pladser og torve.. husk bænke og handicap stier. Indret overdækkede fitness-centre rundt om i byen Jeg forestiller mig gå-arealer i midten, omkranset af cykel-adgangsveje, og derudenom parkerings muligheder. Aætså, de forskellige trafik-enheder adskildt. Jeg går mere ind for hyggelige pladser.eventuelt med legeområder til børnefammilier. Jeg har lagt mærke til at der f.eks. i Skovlunde bypark i sommerhalvåret ofte står græs i frø i det meste af parken. Det er et STORT problem når man er græs allergiker!! Jeg kommer der meget sjældent! Jeg har tit tænk på det og man kunne eksempelvis sætte nogle 'ripper' ol. op så man lige kan gå hen og lave eksempelvis armhævninger eller kodlbøtter Jeg tror mere på pladser og torve som kulturelle samlingssteder.til gengæld kan man tænke mere i sammenhængende stisystemer og foreslå gå- og løberuter af forskellig længde.pladser og torve kan godt integreres med muligheder til rulleskøjte, skateboard, kunstcykel m.v., som de unge kan benytte som en del af kulturen omkring pladserne. Jeg tænker brugbar kunst - kunst der kan lege på. Kig f.eks. på kunsten unden for Ballerup Bibliotek, hvor børn elsker at lege. Kajakpolo på søen på Søndergaard. Basketball baner.flere mountainbike ruter i skove/grønne områder.løberuter på tværs af kommunen ligesom Albertslund Klatrestativer, hinkeruder, sten eller træstolper i forskellige højder og små oplevelsesstier. Klatretræer - løb-om-kap baner - etc integreret på en sjov/pæn måde. husk bænke til dem der gerne vil sidde... klatretræer og klatrevægge Klatrevæg på torvet med instruktør til rådighed på faste tider... Bycykler ved stationerne efter KBH-modellen. Tilbud om friskis i det fri: Klatrevæg som ved DGI-byen. Klatreskulpturer som ved biblioteket. kridt baner op til det og sæt mål/net opsæt maskiner op med brugsanvisninger, lav aftaler med idrætsklubber om at bruge/ vise brugen af de forskellige redskaber og baner kunne man have en petanqe-bane, klatrevæg, skøjtebane Lav dem åbne og venlige.

38 Side 38 Lav flere løbe og cykelruter markeret og med kort på internettet, så man kan tilrettelægge en rute der passer til ens løbe/cykellængde. Lav forhindringsbaner, der kan tiltrække børn. gerne nogle baner/stier til rulleskøjteløb og skateboard. Lave aktivitetsområder såsom skateboard, rulleskøjtområder og lignende Lave skulpturer og sten som indbyder til at røre ved dem og evt. hoppe op og ned på og fra dem. Lave små oaser, og kombiner mulighederne for at opholde sig og lave aktiviteter - f.eks. store skak spil, flere fortovscafeer eller borde/bænke, petanque baner og lignende Laver gode cykelstier Lege plads for børn og voksne, med kustnerisk udførte torve, inspiration til alle Legepladser mange flere legepladser for store og små mennesker, klatretræer. Der er efterhånden ikke en eneste offentlig legeplads tilbage i kommunen, jo man kan gå nogle lange ture, men vi er nogle voksne der savner og lege med vores børn, da vi selv var børn eller teenager mødtes vi til på legepladsen, den kultur er død i 2007.Vi voksne har afskaffet rammerne til legekultur i denne kommune. Legepladser og kondibaner Legepladser til børnene - væk med bilos og støj - labyrinter - om sommeren ku' man f.eks. arrangere fredagsdans, som i Fælledparken med gratis danselektioner i forskellige stilarter, og efterfølgende dans og hygge. Om vinteren måske skøjtebaner Legepladser, aktivitetsting etc. Evt. opsyn. Legepladser, sjove /anderledes legerum, a la musik"ruten" i tivoli, karuseller legeredskaber - labyrinter - hinkeruder - gerne skulpturelle ala vand/rutche/klatre skulpturen foran Ballerup Bibliotek. Lys og luft, og solide brugskunsværker lignene den ved biblioteket som børnene bruger som rutchebane. Fortsæt med skøjtebanen om vinteren. Lys om aftenen og ikke for mange steder man kan gemme sig. Flere offentlige toiletter - der er jo egentlig kun biblioteket og centret i Ballerup. Lægge fliser, som indbyder til leg, såsom hinkeruder, forskellige mønstre at hoppe på. Sætte nogle gode skulpturer op, som kan kravles på. Man kan lave små forhindringer, som betyder at børn, unge og voksne skal besvæge sig op, rundt om, eller pringer for at komme igennem. men husk også at ikke alle kan være med her, fc gangsbesværede og kørestole, samt blinde skal have fri passage og ledelinier. man kan lave steder hvor der er god asfalt så det er muligt at rulle på rulleskøjter el stå på løbehjul. Synes torvene er hyggelige som de er. Man kunne jo starte med at få lidt flere legepladser op også i villakvaterene og klatre aktiviteter i skovene. Masser af plads - god vejbelægning - give muligheder Med grønne planter og ikke for symetriske. Det er vigtigt at der er bænke eller andre steder man kan sidde og slappe af Med gynger, klatreskulpturer, sjove sten at gå/hoppe på med klatre ting og sager. ex skulpture som kan klatres på med legeredskaber med mulighed af motionsstier Med nogle stor flotte plakater hvor der står op til flere forskellige aktiviteter de steder hvor de findes i kommunen. Mere grønt i stedet for sten og jern på torvene. Lad det blive til hvilerum for byens borgere. montere basketballnet, lodrette murflader til walltennis, scaterfaciliteter, mm. Ide: se på det som hedder "bemandede legepladser" - f.eks. som i Skydebabegade/Vesterbro Motion og fysisk aktivitet hører næppe hjemme på torve og pladser, men der bør være muligheder for at bruge pladserne ved særlige lejligheder, og det vil formentlig betyde, at bænke og beplantninger skal placeres med omtanke. Motionsstier, udvide forhindringsbanen i Hareskoven, Beplantning, Mulighed for boldspil mm.

39 Side 39 Muligheden vil være bedre hvis der er opstillet redskaber ikke kun legeredskabe, måske redskaber lig motionscentrene. Men det kræver også betjening. mur/springvandet ved biblioteket er et godt eksempel - lav 'kunst' man kan løbe, lege og klatre på. Indlæg hinkeruder i fortovet og læg 'løberuter' i form af tal i kantstenene. måske med bore og bænke natur-legeredskaber, der samtidig pynter Nogle gode legeredskaber, ligesom ved biblioteket hvor mine unger altid skal rutche på den skulptur udenfor. Områder med klatrevæg, basketnet, rulleskøjteramper mm. opspille nogle udedøres ting som man kan dyrke motion på som en leg lige som de har gjort i tyrkiet der har de opstille motions maskiner der kan tåle at så uden for i alt slags vejr Opstil bycykelpladser. Opstil f.eks. sjove legeredskaber til alle aldersgrupper, marker motionsruter af forskellige længder til brug for gå- eller løbeture (ved ikke om det findes andre steder, men det findes mig bekendt ikke i Måløv) opstil skateboardramper Klatrevæge oa jeg ved det ikke men noget der appelerer til fysisk udfoldelse Opstille klatre-"legetøj" til børnene og håbe at der også er nogle voksne der får lyst til prøve. Opstille kondicykler, motionsredskaber Opsæt legeredskaber som kan anvendes af både børn og voksne opsæt motions-relaterede redskaber som er nemme at bruge. Jeg så det i Tyrkiet her i foråret - og de blev brugt flittigt. Det hele afhænger af valget af redskabstyper Opsæt udfordringer, utraditionelle legeting for både store og små Opsætning af udendørs gymnastikredskaber Opsætte legeredskaber og motionscykler. Lave legepladser. Overdækkede 'øer' på byens pladser. Indret pladserne med overdimensionerede brikker til skak. mølle/dam, soduko m.v. som man kan sidde på eller flytte rundt på som del af spil. Store aktivitetspladser til både børn og voksne, hvor folk kommer i stedet for at nedlægge legeplads i damgårdsparken. Klatrevæg til børn og voksne (se blot på hvordan skulpturen foran biblioteket bliver brugt). Petanquebaner, brætspil stor størrelse, Naturlegepladser som i Østerhøj, UG til den. Bålpladser, bænke, borde, grøn be-plantning pladsen mellem murene i egebjerg bør belægges med asfalt og der kan dyrkes foskellige former for motion/sport Pladser kunst som må bruges Pladserne skal være fremkommelige for alle. Pædagogiske klatreredskaber og anlæg af petanque-baner. på broen foran biblioteket - det er et godt eksempel. Lav kunst der må klatres på og som appellerer til ungerne og deres forældre. Lad børnene være med til at tegne. giv masser af plads rundt om i byen med fodboldbaner og basketbaner og tennisbaner og gode naturlegepladser. På nogle af pladserne kunne der opstille ting der gør at voksne får lyst til at prøve noget. På visse pladser kan der etableres baner til rulleskøjter og skateboard. Mange pladser har forsynes med is til skøjteløb om vinteren. Redskaber op. Mange fimarer reklamer med redskaber i natur træ, som ikke er impreneret eller behandlet på anden måde. Der kan sagtes stå forskellige redskaber på torve rundt i byen, således at det er en naturlig del at bevæge sig. Desuden kunne kommunen udgive en folder om forskellige løb/gå ruter, med forskellige antal kilometer. robuste legepladser? Belægningen kunne evt. være store "spilleplader" eller hinkeruder eller lign.. Rådhuspladsen er indrette godt lige nu med masser af plads til at cykle efter rådhusets lukketid. Man kunne også lave hinkeruder, 'lagkager' og andre mønstre i belægningen, som opfordrer børnene til leg. Se på naturlegepladsen i Digterparken. Sikre god beplantning, bænke og om sommeren blomsterkrukker o lignanlægge fx boulebanerplacere avis- og andre kiosker, som tiltrækker publikum på en naturlig måde

40 Side 40 Skabe rum for skøjteløb om vinteren. Planlægge løberuter ad Ballerups mange grønne stier. Præparere skiløjper om vinteren på eller ved siden af samme grønne stier samt i skovområder. Sikre information om istykkelse og sikkerhed ved Ballerups søer. skak,kuglespil og lign. rammes ind af siddepladser og grønt miljø. Det er at afgørende at den efterfølgende vedligehold medtænkes. skakspil med stor briker i jordhøjde,firkantede cirkler hvor man skal ramme de forskellige farver eller forretningens logoer,ting der skal passe sammen i armhøjde fra stang til stang.ringspil.bochie spil. Skal samtidig indbyde til både motion og afslapning - bænke/borde, der indbyder til samvær, og skulpturudformede motionsredskaber, der indbyder til brug når man passerer/opholder sig på pladser og torve - "motionsstier", der tematisk fører brugeren fra een plads/torv til en anden. Mulighed for at registrere motionsresultater på pladserne og derved iagtage forbedringer af ens fysiske form. Skate baner/rulleskøjte/klatre /gerne med Åben afskærmning til bænke og siddearealer Skateboard-ramper, legepladser skater milijø, forhindringsbane i skoven Skulpturen ved bibliotektet er et rigtig godt eksempel. Skulpturer man må bruge til at gemme sig i eller klatre rundt på, i. Skulpturer og lignende som man kan klatre på, skateboard-baner og lignende som er underholdende at se i brug og sikker er sjove for dem der kan, basket-ballurve og andet som appelere til at dumpe forbi og lege. Chai-chi arrangementer hvor man kan komme og være med. skulpturer og uforudsigelige elementer (stolper, sten, murer, klodses ol.) der opfordrer til bevægelse fx i form af klatring og anden leg. Ting der kan bruges til parkour, men måske på et plan hvor alle kan være med. Skøjtebane, Legeplads ved Ishus. Skøjtebanen på centrumgaden om vinteren er i hvert fald en rigtig god idé. SMÅSTIER OG STEN SOM FORHINDERINGER Som fx foran biblioteket... det frister hver gang jeg går forbi. Som I tidligere har gjort, skøjtebane på gågaden foran ikirken. alternativt indrette de enkelte pladser for ret aldersgruppe, enten små børn med legeredskaber, eller de unge med plads for fulleskøjter, eller voksne med boldspil etc. Spændende skulpturer der kan bruges som klatrer redskaber, til alm. leg og som bænke. Start med at gøre ""byen"" æstetiske lækker og grøn. Stil nogle ting op man skal være aktive i for at få det til at fungere, det må gerne være konkurrence betinget, det skal være rullende opstillinger, så det med jævne mellemrum skiftes ud. Store naturlegepladser forskellige steder i kommunen. F.eks. på den gamle flyveplads v. Skovlunde Sæt fx to eller flere bænke sammen så folk kan se hinanden og komme i kontakt.sørg for at der er plads til de cykler vi kommer på.hele sommeren kunne der efter spisetid være sommerdans, fællessang mv. Brug de forskellige foreninger, som på skift indbyder til dans, rulleskøjteløb, byvandring, sanglege, basketball osv.det ville give liv i byen og sikkert efterhånden blive brugt meget hvis alle ved, at der fx hver tirsdag og torsdag aften sker et eller andet.man får måske prøvet noget nyt som kunne inspirere til at melde sig fast til en aktivitet. Sæt nogle få brugbare legeredskaber som såvel børn som voksne kan benytte sig af Sørg for at de øldrikkende ikke overtager de steder hvor det er meningen at børnene skal lege. Sørg for at der er aktiviteter i byrummet som lægger op til leg. Så de fremstår hyggelige Så der er bænke, beplantede bede, og klatrestativer og aktivitetsbure til børn uden at det skæmmer bybilledet. Ta' Centrumgaden som eksempel fra BC til kirken er der ikke nogen reel legeplads til børn, og jeg tror vi skal starte med børnene i forhold til motion, som må vi ældre lære af dem. Tag ved lære af pladsen foran biblioteket. Lav klatrevægge, klatresten, motionsbaner, skøjte- og glidebaner Tager en tur til Kina, som har det mest inspirerende parker, det er mit bedste bud. Tid er en mangelvare i dag. Så motion skal kunne kombineres med andre nødvendige aktiviteter. F.x. indkøb

41 Side 41 Ting, man kan balancere på - flade sten, der kan hoppes på, stativer, man kan klatre på. Ting/skulpturer man kan klatre på (f.eks. ligesom den skulptur der står i Centrumgade ved biblioteket) og små forhindringsbaner. Hvor man kombinerer det visuelle højt og tænker det sammen med bevægelse. Der kan være både ting der kræver forudgående planlægning f.eks. petang-baner, hvor man selv medbringer bolde og så ting man kan benytte spontant uden andre redskaber. Det vil være vigtigt at samarbejde med f.eks. ergoterapeuter og fysioterapeuter, der ved en masse om bevægelse og kroppen. tror det bliver svært - net til street basket måske.. Træer, oplyst ved aftentide, åbne, men også bænke Tænke pladser og torve ind i en større helhed hvor byen er bundet sammen af motionsruter Uanset hvilken indretning man vælger er det vigtigt at skifte udseende hele tiden, så der kan opleves nyt. Kan gøres ved at bytte indretning mellem kommunens pladser. Ved at anlægge en grusbane ca.4x15m.hvor der kan spilles Petanque.Og andetaktivitet i form af spil,socialtsamvær.m.m. ved at fortsætte med at opstille kunst som er en glæde for øjet, men som børn også må lege på Ved at gøre det let og svært! Bedstemor skal kunne gå / kravle lidt op, men skal kunne gemme sig, og man skal kunne jagte hinanden - så bliver det naturligt ved at gøre mere opmærksom på pilemarkerede motionsruter, og ved evt. at sætte træstammer op med påskriften: "10 armstrækkere op og ned", "gå på line", etc. Ved at gøre pladserne indbydende og se på hvordan andre gør andre steder. Men frem for alt sørger for at der er pænt ryddet, det er vitalt. Ved at have plads og derved mulighed for et varieret anlæg hvor man kan motionere på flere niveauer, gå, løbe, kravle, hoppe osv. ved at holde dem rene, sætte papirkurve op og opfordre folk- evt. gennem dagspressen-til at BRUGE dem Ved at indrette små indhegnede områder, hvor der kan være forskellige vejrbestandige redskaber ved at op sætte ting til børn de kan kravle i have palkatter hvor man kan lave fyssisk aktivitet Ved at placere nogle motionsredskaber disse steder Ved at sørge for at de er gangvenlige, altså uden huller eller sten stikker op, så man lettere falder. Ved feks. at sætte trampoliner op i jordhøjde, så ingen får faldskader Ved målrettet opbygning og information. ved OPSTILLING AF GEDIGNE MOTIONSREDSKABER, DER INDBYDER TIL KONKURRENCE Vi har gågaden og en lille plads ved Ballerup Kirke. Opstil bænke/borde, så indbyggerne kan sidde hyggeligt og samtale. Motion og fysiks aktivitet foregår i Fitness centre i hele kommunen. Vi kunne oprette trafiksikre og smukke løberuter i kommunen. Det ville være godt med et kommunalt initiativ til at få etableret løbeklubber, så man har nogen at løbe sammen med. Vi skal forsat sikre at den igangværende ombygning af kommunens parker m.m, således at der fremover er en række sjove lege- og idrætsfaciliteter. vi skal indrette dem brugbart så det er dejligt at gå hjemme fra og til pladsen og torvet ikke så man kan løbe rundt på pladsen. Vi skal trækkes der til som at nå nordpolen og ikke bare det der vand på torvet foran kirken Vil f.eks. skulpturer man må klatre på, hoppe ned fra eller lignende. Åbne og lyse med grøn beplantning og med bænke åbne og med grønt præg Åbne, grønne områder, siddepladser og borde Iværksæt aktiviteter Jeg tror ikke, at folk har lyst til at stå og dyrke motion på byens pladser. Jeg tror i stedet, at vores foreninger kunne arrangere flere åbne løb og motionsture (cykelture, motionsløb o.s.v.). Sjov ide Vi mangler et træningscenter ved centrumgaden. 2 faste løbedage om ugen på 5 og 10 km.ikke noget stort med numre osv, bare frivillig motion. Det kan ha start og mål på en af pladserne/torve.lav de 2 ruter på kommunens hjemmeside, med start, slut punkt og tidspunkt. Så kan man selv printe ud, og der er ingen der står for det.

42 Side 42 Aktiveteter på pladserne! arealer hvor der evt. kan dyrkes fælles motion, gymnatisk, badminton ol. Bycykler som i København.Lav en årlig Ballerup motions-walk, der går fra plads til plads i Ballerup. Byens pladser og torve skulle være bilfri og kunne bruges som en slags mødested for løbehold, stavgang, cykling, gymnastikhold osv. hvor der så møder en træner/holdleder op til en form for fælles træning, som er delvist brugerbetalt. Det vil et ganske stort projekt. Jeg vil dog sige, at vi sidste år deltog i Ballerup motionsløbet - også for at støtte de lokale initiativer - men ruten med start fra gågade er bare helt utrolig uinspirerende. Kan forstå ruten var ændret i år. Generelt synes jeg I skal bruge ressourcer på at arrangere nogle attraktive aktiviteter i de grønne områder, i Superarenaen osv. fremfor at indrette pladser og torve til dette formål. Først og fremmest skal vi få folk til at leve i området. I dag er der for mange der kun bor i lokalområdet. Vi skal få andel i de aktiviteter folk kører til "byen" efter. har op levet i Sverige, at der om aftenen kommer en instruktør med musik, og så går man i gang med gynmastik. Nøjagtig som man ser i Kina om morgenen Kommunen kunne sætte lege igang, der binder generationer sammen. Måske kunne man indbyfde til dans om aftenen for de unge forskellige steder i byen. Konkurrencer, orienteringsløb og skattejagter, evt sat igang af forskellige foreninger. Legepladser i form af kondi -oplevelsesbaner. Se hvad de gør i forlystelsesparker: LEGOLAND, experimentariet, BonBon land osv Lige som de dyrker Tai Chi i Kina eller var det Japan på off. pladser, lige så vel kunne man invitere lærere/undervisere til at komme på forskellige tidspunkter på hverdage og i week-ender. De kunne henvende sig til forskellige grupper hver gang såsom pensionister, gravide, børn, unge, drenge, piger osv. og lave øvelser, der matchede "segmentet". Ellers skulle der måske være fysdiske ting, man kunne motionere med på stedet? Man kunne også lave vandrings- og løbeture på forskellig længde fra plads til plads i hele byen. Spå kunne man få set hele byen på sine ture. De kan spænde fra 1 km til et marathon men med primær vægt på 3-10 km. Der kunne på torvet/pladsen være et kort, der beskrev hvad man passerede på sin tur. med steder hvor man kan sidde og hvor der sker nogle aktivteter cafe teater m.m. Samarbejde og planlægge med de lokale handlende og deres foreninger - man får næppe folk til at komme for at motionere ved hjælp af indretningen men pga. nysgerrighed i et spændende handelsmiljø skab aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper børn, unge ældre på de samme pladser Skabe cafemiljø og sørger for "liv i gaden" fx. med optræden af lokale og mere kendte kunstnere Som i Kina, der er mulighed for motion ved pladser og torve. Tilbud til alle om motionscykler,trampoliner etc. TIlbyd bistand og penge til lokale foreninger mv., så de opnår ejerskab til indretningen. Ved at lave skøjtebane om vinteren. Dårlig ide Ved at sætte ting/figurer op, der indbyder til at kravle på, løbe rundt om m.v. Endvidere kunne man arrangere fællesgymnastil e.lign. på byens torve f.eks. hver søndag formiddag. Fysisk aktivitet og motion skal udfoldes i dedikerede opgivelser som f.eks. portscentre og -klubber. Byens pladser og torve skal indbyde til rekreation og et lille hvil i dagligdagen Hvis der skal motion på torve, skal de være rimelig store, men grønne, men ellers synes jeg ikke torve skal være til motion, det skal være steder, hvor man skal kunne nyde springvand, blomster, cafeer. vi har sportshallerne til dette Aktiviteten på byens pladser er domineret af øldrikkende bumser, så der er nok ikke her, men kan øge aktiviteten

43 Side 43 Byens pladser og torve er ikke velegnet til at dyrke motion, det er derimod decentrale sportspladser som kommunen paradoksalt nok nedlægger i disse år, Det er et apardoks at flere sportspladser er overdraget til alm. boligafdelinger, så de har overtaget den daglige pasning af idrætspladser. Man burde udvige mulighederne på de decentrale pladser så de kan bruges til flere forskellige sportsaktiviteter. Der kan være basketplader med små asfalt pladser ved foden af hver. Der burde opsættes sparkevægge til fodboldtræning. Jeg er sikker på at kvikke hoveder i idrætslivet kan komme med mange flere iderer. byens pladser og torve skal IKKE indrettes til motion -det kan man gøre andre steder Byens pladser og torve skal ikke nødvendigvis indbyde til fysisk aktivitet. Der skal måske snarere være flere bænke, blomsterkummer og ikke mindst affaldsspande! De pladser og torve jeg har oplevet i kommunen er for små til at ændre til at de indbyder til motion og fysisk aktivitet. (eller også er jeg bare ikke en af dem der ville føle mig naturligt tilpas med at motionere/udfolde mig fysisk på byens pladser og torve) Den er svær. Jeg synes, at byens pladser og tove skal indbyde til hygge og samvær og ikke nødvendigvis motion og fysisk aktivitet. Det skulle da lige være på fransk maner, at kunne tage et spil bochia eller lignende. Der skal ikke specielt indbydes til motion, det er rigeligt at man oversvømmes af stønnere andre steder. Der skal ikke være plads motion på torvet. Pladser og torve skal være hyggelige og indbydende til at gøre ophold. Som små oaser hvor man mødes, eller puster ud, eller hvor der er plads til små jule-/loppe-/børne-markeder.skovene omkring byen kan indrettes med nye løberuter, skovlegepladser o.l. Det bliver svært at få folk til at dyrke motion på offentlige pladser og torve, tror jeg. Men kondistier i de grønne områder må meget gerne krydres med diverse opstillinger til fysisk udfoldelse - både for børn og voksne. Det bør nok være sådan, at man kan sidde og nyde vejret og menneskerne uden at blive forstyrret af sportsaktiviteter på torvene. Det bør pladser og torve ikke bruges til. Derimod burde der være friere adgang til sportspladserne - i "gamle dage" havde fodboldklubber ikke banerne alle dage, så de store børn kunne gå derhen og sparke bold på de træningsfri aftner. Det er en utop - det er lang bedre at satse penge på de forsømte idrætsfaciliteter Det er ikke meningen med disse. det er ikke mieningen det skal være på pladser og torve, lad der være gratis motionscentre istedet, hvis ballerup kommune vil have fysiske borgere Det er vel ikke der motionen skal foregå, men ude i alle vores dejlige grønne områder Det er vigtigere de indbyder til ro og samvær. De fysiske udfoldelser kan man udøve andre steder det mener jeg ikke man skal Det mener jeg ikke, at de skal indbyde til. Pladser og torve skal være byens åndehuller, hvor man kan fjerne sig lidt fra byens larm, travlhed, uro, stress og jag. Motion og fysisk aktivitet skal ligge i naturen som f.eks. parker og skove Det skal byens torve og pladser ikke bruges til. De skal være borgernes "åndehuller" Det skal der ikke være, idrætsanlæg og haller skal bruges til dette Det skal vel ikke foregå der, men i vores herlige natur det skal vi ikke, brug land og skov Det synes jeg ikke de skal. De skal indbyde til at barslende mødre har lyst til at sætte sig og drikke kaffe eller de unge sætter sig og snakker i solen efter skoletid. Lad være med at presse tingene til noget de ikke er! Det synes jeg nu ikke de skal. det skal være rekreative områder. Det tror jeg ikke amn skal bruge penge og energi på. De vill ikke blive brugt i forhold til den investering man laver. det tror jeg ikke er realistisk. motion foregår på større plads eller på cykelstier, så jeg så hellere, at man bygger nogle flere haller. Det tror jeg ikke man kan Det tror jeg ikke pladser og torve er egnede til. Der bør satses på gode idrætsfaciliteter.

44 Side 44 Det ved jeg kanske simpelthen ikke..måske ikke særligt velegnet..måske mere udbygge plænen ved Baltoppen.. Er det en målsætning for pladser og torve? Det var ikke der jeg selv ville dyrke motion - snarere slappe af efter indkøb, o. lign. Et torv eller en plads vil ikke indbyde til motion, nok mere til afslapning og hygge, så det er nok den vej man skal tænke istedet Fjern de mærkværdige "kunstneriske skulpturer." Motion og fysisk udfoldelse foregår i naturen. Derfor: Lad være med at ødelægge mere natur med nyt byggeri. Flere og velholdte legepladser. Torve og pladser egner sig vel ikke til voksen motion?? glem det. Torve og pladser er til sociale formål. Ha - hvem kan forestille sig at ligge og kæmpe med armbøjninger foran kirken - eller løbe rundt i cirkler i centeret. Det er da de færreste, der ønsker at udøve deres motion midt i byen. Folk løber i stisystemer eller i grønne områder. Det er her man kan opstille div. redskaber feks til udstrækning efter løb - da ikke i centrum af byen. Hvad er der egentligt galt med at sidde og nyde udsigten? Det kan jo ligefrem være afstressende!de færreste bor der jo, og skal derfor bevæge sig derhen for at sidde og nyde udsigten.det behøver jo ikke at være et offentligt mantra at vi alle skal bevæge os småløbende rundt hele tiden. Skulle der gøres noget effektivt, så skulle byplanlægningen tilgodese arbejdspladser inden for cykelafstand. Hvorfor kun pladser og torve? Hvad med de eksisterende legepladser, der får lov at forfalde eller bliver sløjfet? Gode vaner skal ind tidligt. Man kunne også lave aktivitetsbaner i skoven. hvorfor lige der? og hvorfor nægter kommunen at udlåne sportshaller til voksne der vil spille fodbold og andre indendørs aktiviteter? det hænger ikke sammen med ideen om en sund kommune. Hvorfor skal de indbyde til det? Kommunen råder over en fantastisk omgivende natur (bl.a. Hareskoven) som egner sig langt bedre til formålet. Ikke en god ide. De der får for lidt motion vil slet ikke gøre det i det offentlige rum. Ingen forslag. Mener ikke det er der at den fysiske aktivitet skal foregå. Jeg kan ikke få øje på eksisterende pladser/torve der kan bruges til det. Damgårdaparken kan gøres mere atraktiv. Kondistien i Hareskoven dur ikke mere - er det Ballerup Kommune? Jeg mener at byens torve skal være "hygge/hvile" steder Jeg mener ikke at vore torve skal indrettes til aktivitets pladser, vi har rigelige andre muligheder.men man kan hjælpe dem der driver disse aktiviteter. Jeg mener ikke det er på pladser og torve i byen folk vil motionere. De vil hellere have nogle gode løbestier,cykelstier, forhindringsstier og om vinteren skispor til langrend. Dette i tæt nærhed af byen så man ikke behøver bil for at komme dertil. Jeg mener ikke, at pladser og torve skal indbyde til motion og fysisk aktiviteter. Jeg mener jo ikke nødvendigvis at pladser og torve skal bruges til motion. Det har vi anlæg og natur til. jeg mener vi skal bruge/annoncere de faciliteter til idræt/motion vi allerede har.er deikke folk kendte må vi lave agitation så folk bruger de Eksist. anlæg.torve og pladser skal være smukke at opholde sig på. Jeg synes slet ikke om ideen.jeg mener at byens pladser og torve bør være fristeder/åndehuller hvor man kan få fred i sindet, slappe af, sidde og få en kop kaffe i fred og ro. Jeg syntes ikke, at pladser og torve indbyder til motion og fysisk aktivitet, da jeg mener det er til udtilling Jeg tror ikke borgerne ønsker at benytte offentlige steder til at dyrke motion!!! hvis man absolut vil ud i det offentlige rum så kunne man måske indrette de grønne områder med forskellige klatre ting. Jeg tror ikke man motionerer på torve og pladser, men gode legepladser, der indbyder til at bruge sig selv (ligesom ved Ballerup bibliotek). Jeg tror ikke så meget på at folk vil motionere på byens pladser og torve. jeg så hellere, man brugte nogle flere midler til at afhjælpe manglende faciliteter i byens sportsklubber etc. Jeg ved ikke om det lige apselut skal være byens pladser, Vad med parkerne og det grønne område ved ballerup centret. eller kunne man som ved biblioteket lave stensætninger til børn og unge, De voksne køre vel selv til et motioncenter eller går en tur rundt i bydelen.

45 Side 45 motion hører ikke til på pladser og torve flyt den slags til natur og idrætsanlæg, og sørg for at pladserne er til ro og fordybelse og ikke til rygning og øldrikning Motion skal IKKE foregå på byens torve, de skal være til afslapning og se på folkelivet. motion må foregå et andet sted Måske ikke lige byens pladser når vi taler motion - der er masser af udenomsplads skov og eng med stier hvor der kan motioneres. Måske skal torve og off. pladser ikke anvendes til disse formål. Byens parker og grønne områder skal. Mega fitness med instruktør, hvor kommunen invitere byens borgere til mega fælles fitnes el. gymnastik. (ser I Jönkjöbing i Sverige). Henvender sig til alle aldre og målgrupper. Nej, det synes jeg ikke. Det hører sig til i naturen. Pladserne skal være til cafeer og scener for få et aktivt byliv. Pladser og torve bør efter min mening være rolige rum, ikke motionssteder. Lav istedet motionsstier i parker og grønne områder. Pladser og torve indbyder vel mere til cafe og hygge. Der skal cykelstier, skove, løberuter. Pladser og torve med megen målrettet trafik, som f.eks. Skovlunde Torv, skal ikke indbyde til motion og fysisk aktivitet, men på pladser, torve med mere "ro" kan der indtænkes baner til løb, stavgang, hurtig gang og rulleskøjter ved siden af, hvor allm trafik færdes. Pladser og torve skal være til hyggeligt samvær, informativt samvær. Motion og fysisk aktivitet hører til ude i naturen. Med mindre vi taler om Tai-Chi kulturen. Dette ville være fint omkring springvandet på Gågaden. skal de bruges til det? Skal de da det?? er det der man skal motionere? Skal de det. Skal vi til at ligne Kina. Andet Torvene og pladser skal være hyggelige og ikke have noget med sport at gøre Skal vi da det? Øhh - skal de det? Boldspil er vel bedste mulighed. Kalde eksisterende klubledere til møde, og opfordre interessenter for ikke repræsenterede grene(p.g.a. manglende faciliteter) med, så der er en bred repræsentation. spørg folk der kender til dette i arbejdet med byens rum sørge for dygtige rådgivere Turde/have råd til at afsætte store områder der indbyder til gå og løbeture på mere end 5 minutter inden man er ude af området igen. dte vil også mindske antallet af køreture til søndermarken, frederiksberg have osv Undgå for en hver pris at øldrikkere ta'r over Boder/forretninger omkring Brug morskab Dertil hører gerne også musik, som for eks. i Kina, men så klager befolkningen Det er vigtigt at haller og skoler optræder indbydende dvs. er lyse, venlige og ikke mindst rengjorte i forhold til fritidsbrugerne. Det har jeg ikke forstand på det må landskabsarkitekter og idræts folk kunne fortælle os et godt spørgsmål, hvad skal det og må koste?? fx. plakatsøjler som fortrinsvis er til at reklamere for idrætten og grønne områder Godt spørgsmål. Er det nødvendigt? Hvis der er tale om befæstigede arealer har jeg følgende kommentar: Vi handler ind stort set hver dag og derved møder vi hinanden. Det skal derfor være muligt at komme af med bilen hvor der er mange specialforretninger, for at kunne gå fx op og ned af gågaden. I skovlunde er der i det nye center monteret tag så regnen ikke stopper schoppingturen og i Ballerup er der Centeret, hvor det kunne overvejes at lægge tag over gågaden. I Måløv ej at forglemme kære Borgmester, er der en lille gågade mod stationen, hvor det også ville kunne skabe et nyt liv i forretningerne. Ingen kommentarer Ingen mening.

46 Side 46 Ja muligvis, har ikke nogen gode ideer jamen skal målgruppen ikke defineres først Jeg synes at Skovlunde torv foran stationen byder på fine facaliteter, bla. a. petan og skating, der skal også være lidt for fantasien Jeg ved ikke hvilken fysisk aktivitet man havde tænkt sig på byens torve? Skal de det? tydelige ruter og km afmærkninger i vores nærområder.

47 Side 47 Område 1: Grøn puls - sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Hvordan kan vi opnå en stærk motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister om sommeren? Generelle forslag flere faciliteter som alle kan bruge åben haller for alle Flotte, store haller- moderne idrætsparker, svønnehaller uden/indedørs Måske i skulle starte med at gøre tiltrækkende for de borger der bor i kommunen. Åbne tilbud i kommunens haller o.lign. med "sjov" motion. Tiltrække store idræts-begivenheder til SuperArena. Vise det i turistinformationer, lægge det ud på nettet. Allerførst skal I give borgerne deres by tilbage. Der er alt for meget trafik i Ballerup, alt for store veje og alt for stor fokus på, at indrette byen på bilernes præmisser i stedet for borgerne. Jeg gør hver dag to kilometer fra Vestbuen i Ballerup Syd til Ballerup SAtation. Trafikstøjen er altdominerende hele vejen. Den skal helt væk eller reduceres væsentligt, hvis man som turist skal have lyst til at gå rundt i Ballerup. Jeg går selv med høreværn af samme årsag - men det er ikke en gang nok. Nej hastigheden skal ned i hele kommunen - gerne til 40 km i timen. Alt andet end golfbaner! Anoncere Arrangementer At der er gode idrætsfaciliteter og steder hvor idrætsudøvere kan overnatte. Bedre hotelfaciliteter Bruge profilskabende sportsgrene (små elitære grupper) der er specifikt tilrettet et snævert publikum, hvilket også kan være spændende for borgerne i BAllerup Bør det ikke være vigtigere at vi tænker på Ballerups borgere først frem for turister. Både konkurrence- og fornøjelsesdrevne arrangementer er et must, og så gerne med kendte mennesker der 'billedeligt' kan stå for aktiviteter Den er svær. Turister kommer for at slappe af, og opleve. Ikke svede tran. Den mener jeg er tabt, eller også skal der vendes helt rundt, man kan kun skabe en motions- og idrætsprofil, ved at have noget at tilbyde til at dyrke det i, og her er det ikke nok med et fodboldstadion og en "udstillingshal". Der er et stisystem i Ballerup, så det er da let nokat lave nogle kønne ruter som kan ligge på biblioteket der er trafik nok så undlad dette Der skal ikke tiltrækkes turister, men besøgende deltagere i fritids, sport og kultur arrangementer Der skal være et bred udvalg af motionscentre hvor det er MEGET billigt at komme for den almene befolkning hvilket vilgøre at man via mund til mund metoden vil få spredt rygtet om at her er der store og billige muligheder Der skal være gode og prisbillige overnatningsmuligheder kombineret med idrætstilbud for voksne. (Golf, tennis m.v.) der skal være storb åbenhed i alle klubber og idrætsorganisationer, så det er muligt også at dyrke idræt selvom man bare bor 14 dage i Ballerup Designe en motionsferie, der både byder på naturoplevelser, motionslege, underholdende lege, oplevelser i lokalsamfundet, gerne med historisk islæt, kombinere offentlig gode legepladser for børn og unge med guidede ture og arrangementer vedr. naturen/naturvejleder Det bliver svært - pga. Ballerup mangler vandområder. Dog kan man anlægge en kombineret campingplads/vandrehjem, hvor der er adgang til mange idrætsfaciliteter - båd eudendørs og indendørs Det er for sent- Der er ikke rum for nye store idrætsparker. Støt op om idræts- og motionskluber. Og det skal være for ALLE aldersklasser. MEGET mere motion i skolerne.

48 Side 48 Det forekommer, at fokus pt. er meget på eliten. F.eks. har vi en fin konkurrencesvømmehal og en stor cykelarena, men meget lidt der indbyder familier til at dyrke motion sammen. Som småbørnsfamilie må vi f.eks. tage til Værløse eller Albertlund, hvis vi vil i svømmehallen. Pederstrup tiltrækker allerede mange ude fra. En naturlegeplads/forhindringsbane her kunne være en start. Større løbsarrangementer og lignende, som strækker sig over flere dage, kan også tiltrække mange. Det handler jo om, at faciliteterne er til rådighed - uden at kapaciteten bliver så stor, at det bliver et helvede for lokalbefolkningen at være i sit eget område.løbe ruter og moutainbike ruter i gode omgivelser - bruge cykelbanen - badminton, tennis og squashbaner, muligheder for vandsport svømning, kano/kajak og surf/ski.alternative sportfaciliteter, der ikke er dyre kunne være rulleskøjtebane og skateboardbaner. Det kan gøres ved at afholde store stævner som tiltrækker mange mennesker - det kan være både på motions og elite niveau. Det kan være der skal laved noget i idrætsbyen, som ikke betinger medlemsskab af en klub Det skal gøres gennem gode idrætsfaciliteter, et friluftsbad/badeland og løbende udbygning af eksisterende anlæg Det skal gøres sjovt at dyrke motion samtidg med at der er mulighed for en bred vifte af kulturaktiviter som igen inddrager folk hvis de har lyst. Det tror jeg bliver en svær opgave, med mindre der laves endnu en golfbane... Dette kan kun ske ved 1. klasses tilbud og sportsarrangementer og anlæg som har høj standard. Derudover skal der være mulighed for wellness og personlig pleje. Dette lyder som noget der kunne være et stort projekt. Under alle omstændigheder er det spændende. En stærk idrætsprofil starter man med at lave, allerede hos de mindste borgere i kommunen. Alle skole klasser SKAL have mindst 4 timers idræt om ugen. ALLE instituioner skal forpligtes til at lave idræt, og skolelærer og pædagoger skal være et forbilled.når hele byen syder af idræt på forskellige måder, samt alle de anlæg kommunen har, lige fra golfbane, cykelbane, fodboldanlæg og mange idrætshaller, skal vi promovere at i Ballerup har du/i mulighed for at dyrke alt den idræt. Bl.a. kan de bo på hotel lige op ad idrætsanlægene osv. En stærk motions- og idrætsprofil handler først og fremmest om borgerne.skab bedre, helst optimale, rammer (haltimer, banetimder, etc) for de foreninger m.fl., der satser på bredden, ikke på eliten. Der er foreninger, som kunne få langt flere igang med idræt og motion, hvis flere timer, især haltimer i de for arbejdende familier attraktive timer på hverdage. Flere gode løberuter og cykelruterhvor er mmarguritte ruten gennem Ballerup Flere motions- og sportsarrangementer (altså ikke kun nødvendigvis for professionelle sportsudøvere). Flere og større grønne områder nær bymidte. Disse områder, hvor man kan gå eller løbe en tur om aftenen, formindskes desværre i disse år. Flere sportsanlæg og specielt flere haller, så det ikke kun er udendøraktiviteterne det er muligt at promovere Flere store arrangementer, gerne internationale Fortsætte i det spor, som er sat med hensyn til idræt. Etablere et samarbejde med Zleep og idrætsforeningerne og udlej idrætsfaciliteterne til træningsophold Bryd evt træningsmuligheder ned til et tilbud til enkeltpersoner og se at få omtale i aviser mm. fremtræde som grøn kommune Først og fremmest ved at have en samlet omtale af alle de faciliteter som vi har i Ballerup. En søgning på "turist i Ballerup","Ballerup" giver ingen svar, og en søgning på "Idræt i Ballerup" giver link til kommunens hjemmeside, som iøvrigt er fin, men der mangler en samlet beskrivelse af hvad man kan lave og hvor man kan overnatte. få sponsorerne i idrætsforeningerne til at focusere på breddeidræt og få idrætsforeningerne til at komme med ideer Give information om hvilke muligheder byen har, f.eks svømmehal m.v Gode cykelstier - idrætfaciliteter Gode faciliteter for idrætsudøvere, måske lavn entrepris for benyttelse af faciliteterne. Gode overnatnings muligheder, gode forbindelser til andre "turistmål" udenfor eget område

49 Side 49 Gør noget mere ud af at promovere idrætstiltag i kommunen. Reklamér noget mere for vores haller og idrætsfaciliteter. Gøre mere ud af vore stisystemer der forbinder idræts- og kultirhuse Have idrætsfaciliteter der er store nok. Olgas Have var en gevaldig fejltagelse, nu er der ikke plads til at udvide de idrætsfaciliteter der allerede er. f.eks. en bedre svømmehal Have nogle spændende konkurrencer måske. Og superareanen findes jo allerede. Hold cykelstierne og motionsruterne vedlige og udbyg med billige, men seværdige oplevelser på ruterne. De er unikt med de muligheder vi har for at bevæge os på kryds og tværs ad stisystemer. Brug de billige løsninger som løftestang for de ting, der ikke er og ikke kan blive rentable: Superarena, atletik og fodboldstadion mv. Hvis målet ligefrem er at tiltrække turister, så skal der satses radikalt på bedre og nye faciliteter i form af idrætsanlæg og lign. i et omfang der kan konkurrere med alle andre i umiddelbar nærhed. Hvorfor nøjes med sommeren?skaf de faciliteter der kan lokke eliten til, så kommer de besøgende af sig selv.arenaen er et glimrende eksempel. Der er blevet opført et attraktivt center for cykelsporten - og den bliver brugt af eliten. Husk også at afsætte plads og mulighed for senere udvidelser. Indrage de lokale idrætsklubber, som ofte ligger stille i sommeren. Men faciliteterne skal være tip top - ikke noget med en ulækker svømmehal som East Kildbride badet. Desuden skal der være mulighed for at bo i nærheden af aktiviteten til en pris børnefamilier kan betale. Investere i anlæg der kan bruges til at arrangere mesterskaber. Og sørge billige overnatnings- og spisemuligheder, f.eks. vandrerhjem. Jeg har i mange år ment, at vi skulle have et badeland - det er nu for sent, da Egedal har snuppet ideen. Men hvad med en idé som evt. La Santa Sport, hvor man kombinerer overnatning og alle mulige sports aktiviteter. Jeg tror på en efterspørgsel i den stil. Især hvis der er mulighed for noget tropisk vandland eller lign. Jeg synes, man skal arbejde på at øge kommunens motions-og idrætsprofil, men for kommunens borgere ikke for at profilere sig udadtil og tiltrække turister. Den dyre satsning på Superarenaen er en klar fejlinvestering. Kig først grundigt på Ballerup ""by"". Kommunen skal ikke gøre arbejdet, men overlad det til idrætsforeningerne og sørg for at støtte dem økonomisk. Kurser i motion for turister bla. Lave løb eller anden underholdning der vedr. motion Lave montion og idræt til en attraktion ligesom Bonbonland. Lave sports aktiviteter som er gratis for borgerne ( tænker på gladsaxe som for alle forældre som er tilknyttet skoler eller inst. har mulighed for eks, sejle kano en eller 2 ugentlige dage via sejlklubben ved Bagsværd sø.) en aktiv fam.aktivitet som er gratis men attraktiv. Laver motions Events lækre faciliteter med ordentlige åbningstider og nærværende voksne som vil sætte dagsordnen for, hvordan man opfører sig. Vi mangler noget wellnes i svømmehallen, dampbad (i stil med Værløse svømmehal) Lækre faciliteter og reklame :-) man kunne jo starte med at gøre de eksisterende klubber gode og give spiller ordenlige vilkår at spille under og så focusere på at udvikle de unges talenter. mange gode faciliteter (baner haller osv.)omklædningsfaciliteter osv. kraftig stimulering (belønning)af klubbernes ledere/trænere til at tage træner kurser. tilskud til drift af foreninger så det bliver billigt at være aktiv. Markedsføring, da vi har utroligt mange muligheder indenfor næsten alle sportsgrene. I samarbejde med det nye hotel? Forlænget weekend til særpris. med annoncer i adre byers brochurer men skal starte med at forbedre den offentlige transport til idræts stederne. men måske er det ikke lige på idræten Ballerup skal søge sin opmærksomhed. Ville det ikke være bedre hvis ballerup er den store mangfoldig by. Mere information omkring vores sportshaller mere pr

50 Side 50 motionsstier m.oplevelser Måske kunne der laves noget i forhold til Arenaen. Det skal være sjovt, udviklende, forskellig artet, udfordrende på flere planer, hvordan man lige gør det ved jeg ikke Måske med bedre faciliteter ude omkring Måske ved en kraftig satsning på idrætten, hvor foreningerne kunne tage aktivt del i turistlivet og tilbyde aktiviteter. Men det kræver støtte til idrætten. Nedlæg alle traditionelle idrætsanlæg, som findes overalt i landet, de er jo uinteressante. Nu tænker jeg mere på borgerne i Ballerup men der skal være gode idrætsfaciliteter og det synes jeg faktisk allerede der er mange steder, men det kan selvfølgelig altid blive bedre. ordenligt off. trafik Promovere breden i stedet for eliten, noget for almindelige mennesker. Petanque/boule hedder det vist nok er populært hos mange. Handikapidræt er også en mulighed. Ballerup lege kunne være en begivenhed med sigte på breden kunne vække opsigt. reklame og fornuft prisniveau Reklamere for idrætsanlægene, især for Superarenaen Reklamere om vores Idrætsby ved stadion Sjove aktivitetstilbud -hvor du blot skal møde op. Informere i turistblade Sjovt nok befinder jeg mig lige nu i Beijing på et to-måneders ophold, og ser masser af pladser, hvor der står faste motionsapparater som Beijingborgerne bruger intensivt. Ellers er sport og idræt ikke lige mig. Men jeg ser gerne flere muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter udenfor klublivet. Såsom badminton og lignende. skilte bedre og mere oplysning om begivenheder også for andre en de indviet personer i klubberne skøn natur som ovenstående, feks med hoteller eller herberger i nærheden Sportsområderne i kommunen skal have nogle gode åbningstider, og for alle, samt have sportskonsulenter der kan rådgive og hjælpe folk igang Start med styrke den i skolen, vedligeholden den gennem hele skoletiden og ikke kun de første 2 år. Få en meget mere målrettet idrætsundervisning. Den er en KATASTROFE Store idrætsbegivenheder til byen. Styrke klubberne. Udnytte skoven/det åbne landskab struktureret. Videreføre det godt arbejde omkring Siemens Arena. Støt alle golfklubber i komunen med økonomiske midler støt foreningslivet støt stævner og store idrætsarrangementer støtte til foreningerne til at arrangere sommerkamps af alle mulige arter - samarbejde med idrætsforbund om annoncering Tilbyd nogle motionsarrangementer i lighed med trim men på flere områder. her kan byens idrætsanlæg bruges Traditionsrige Events. Alle kender Erimitage løbet, men vi har ikke et Brand her. Underligt nok så handler det oftes om at have et sted at stille bilen når man skal motionere, så nok p-pladser er et 'naturligt' krav. Det er selvfølgelig også vigtigt at der er plads til at turisterne evt. kan overnatte og at det er spændende at vælge Ballerup. Understøtte den brede idræt, ikke banecykling!!! Ved afholdelse af forskellige idræts arrangementer i samarbejde med de forskellige idrætsklubber i kommunen.afholdelse af div. motionist arrangementer som f.eks. løb og cykelture ad naturskønne ruter i området. Ved at arbejde sammen med andre kommuner inden for alt sport og motion. ved at arrangere forskellige motions-eventer og spændende idræts begivenheder Ved at give borgerne nogle bedre cykelstier, og ved at reklamere bedre for vores fine idrætsanlæg Ved at gøre det attraktivt for byens borgere. ved at have overnatningsmuligheder og nem transportmulighed. ved at have til talende grønne områder gode idræt facilitter Ved at lave forskellige idrætskonkurrencer, stævner m.v.

51 Side 51 Ved at lave færre parkeringspladser foran top danmark hallen :-( Ved at lave nogle gode cykelruter og gang- og løbestier igennem grønne områder Ved at profilere kommunens fritidsaktiviteter mere, og prøve at hente større sportsnavne/stævner hertil. Ved at reklamere om vores tilbud og arbejde på at vi kan blive kendt indenfor de områder vi er stærke. ved at satse på ikke at lukke vores idrætanlæg i ferieperioden Ved at tilbyde turister forskellige gratismåde at motionere på, ved at idrætsforeningerne kan deltage. Ved at udnytte de fysiske aktivitetsmuligheder på kommunens idrætspladser - primært arealerne omkring Arenaen, som selvfølgelig også skal udnyttes. Ved målrettet markedsføring - når faciliteterne står til rådighed. Ved åben idrætspolitik og ikke hemmelighedskræmmeri med gamle ledere. Vi har i Ballerup ikke forstået at samle sporten i en stor klub, dette gør at vi ikke er at finde på topplan i de storer sportsgrene. Vi skal i vid udstrækning få så mange stævner som muligt til Ballerup kommune. Omtale af sådanne arrangementer i ugeaviserne og gratisaviserne. Vi skal lave store internationale arrangementer, med andre idrætsorganisationer Via events, happenings, og arrngementer i og omkring Ballerup Arena, og andre passende steder. Vores idrætsanlæg skal udbygges og nærme sig verdensplan. Dette sammen med at vi skal kunne tilbyde professionel rådgivning. Være vært for alle mulige stævner Yderligere udvikling af ballerup idrætsby Konkrete forslag atraktive sportsfaciliteter, bla. udbygning af svømmehallen med børnefaciliteter og badeland. bedre pronomering af det vi allerede har. Bedre kendskab til motionsmuligheder. Godt med de gratis motionsruter i kommunen. Evt. arrangement i samarbejde med rygskolen, hvor der er udendørs motionstime i parken bag rådhuset eller lign. Flere motionsruter i Ballerup Godt spørgsmål - jeg kan ikke se mange andre muligheder end golf til at tiltrække turister - det skulle lige være gode aktiviteter i Super Areanaen. Gratis tennisbaner (det har set praktiseret i USA), friluftsbade og gode legepladser jeg mener kommunen har et fantastisk anlæg ved super arena'en og omkring det område. måske skulle dele heraf blot friskes en smule op Jeg tror vi skal satse på motionsarrangementer og ikke eliten, og da vi ikke har badestrande, så mener jeg en stor **** campingplads kunne være en vej frem. lave noget mere i Ballerup Super arena MERE Ballerup Marathon, Ballerup Cykel Folkeræs. TÆNK STORT STÆKT NATIONALT, vi kan hvis vi vil. Reklamer meget for Pederstrup. Lav en børnevenlig forhindringsbane der. Større mulighed for at købe mad og frugt, i forbindelse dermed Skateboardbane? Tilbyd borgerne billig styrketræning Trække flere store arrangementer til Super Arenaen..f.eks badminton Danish Open og måske EM/DM Ved at arrangerer sommeridrætsskoler for hele familien. Vi skal have en multiarena, Golfbane, i kæmpe badeland, et feriecenter som e i stil med div. badeland som findes rundt omkring i såvel indland som udland. Vi mangler et spændende aktivitetscenter som kan kombinere fysisk aktivitet med indlæring(viden om) som f.eks. eksperimentariet, vi bør tiltrække nogle af statens musseer

52 Side 52 Jeg ved ikke om jeg synes det er en god idé at tiltrække turister. Jeg synes hellere man skal bruge pengene på de lokale idrætsudøvere. F.eks. har man sparet en "gang" fra Gl. Måløv hal til ny Måløvhal væk. Det gør at vi der spiller badminton ikke kan lave større arrangementer der indbefatter begge haller. Man kan ikke bede spillere der er varme om at gå ud i kulden for at gå over i en anden hal. Man har flyttet muligheden for et ordentligt klublokale i GL. Måløvhal for at give plads til en fritter/klub. Ikke fordi der ikke skal være plads til børnene, men man må ikke lade det gå ud over det sociale liv i klubberne. Det er trods alt kun de eksisterende klubber der kan gøre noget ved kommunens image på det sportslige område. Se ovenstående. Arranger fælles arrangementer. Lav tennisbaner og minigolf baner, det er altid et heat om sommeren. Skøjtehal ville også være alletiders, det savnes meget af mange, og kan også trække turister til om vinteren. 1. Ved at markere gang/løbestier i naturområderne (f.eks. vestskoven, i samarbejde med nabokommunerne). 2. Gøre transport til og fra naturområderne lettere (inddrage dem i den offentlige trafik)3. Oprette et indendørs/udendørs "center" med motionsmuligheder - både i den lette ende og den mere udholdende ende - det kunen eksempelvis ligge i området ved Super Arenaen (og øge letheden med at komme dertil) Afhold motionsløb som både tiltrækker kommunens borgere og folk udefra - f.eks. marathon løb, eller Ballerup Olympiske lege... Afholde små løb som idrætsforeningerne og orienteringsklubber kunne stå for. Anlægge lysløjper i Harreskoven til langrend om vinteren (stærk profil, dog vinter). Anvend eksisterende idrætsfaciliteter aktivt på samme måde som fx East Kilbride badet er åbent for offentligheden. Der kan fx sagtens etableres "idrætsland" i Ballerup Idrætspark arrangere en aktivitetsuge med idraætsforeningerne i kommunen, evt med støtte fra erhvervslivet. feks. med en fredagsfest for unge under 16 i arenaenhvor alle klubber kan vise hvad de kan byde på. og hvor der også er et sodavandsdiskotek... Arrangere motionsløb i både by- og naturområder. Satse på en badmintonskole eller lign. Arrangere store stævner som Vildbjerg Cup (fodbold), DGI stævner, m.m.tilbyde pakker som kombinerer storby ture til København med sportsoplevelser i Ballerup. Arrangerer motionsløb, stafetløb, mosecykling, og mulighed for at komme og prøve at cykle eller løbe i Superarenaen samt alt muligt andet. Og så skal det profileres stærkt i turist blade, internettet, foldere på hoteller mm. (tag på sports ferie i Ballerup)Måske skulle man se på hvad campingpladserne tilbyder af sportsunderholdning, som vil kunne bruges i Ballerup, og også hente inspiration fra udenlandske ferie sportssteder. Ballerup savner i meget høj grad en ordentlig svømmehal. Det må være første prioritet. Ballerup Superarena incl. omkringliggende muligheder er oplagte tilbud. Det kan være orienteringsløb til forskellige aldersgrupper, kanoture med bål og måske noget fra historien, hvor Ballerup også kunne komme på landkortet, som Trelleborg eller en afdeling af Pederstrup.Sportsaktiviteterne ligger nok lige til højrebenet. Det er som resten kun en spørgsmål om at få sponsorer og tilskud fra kommunekassen. Bedre svømme/badefaciliteter.. Folk vil bade om sommeren. OGSÅ os lokale... Kondistier eller løberuter i vores smukke naturområder. benytte sig af google earth - hvor man kan ligge link ind med informationer om atraktive profiler i kommunen Billigere entre til svømmehal for eks. Derudover kunne vi jo have en campingplads og markerede cykelruter rundt i kommunen og skoven. Bl.a. ved at afholde stævner for store breddeidrætter Boldbaner der er til at komme til. Skater baner?, rulleskøjte baner Bruge Arenaen til store idrætsarrangementer i samspil med boldbanerne rundt omkring Arenaen. Bruge Wonderful Copenhagen til at reklamere for idrætsaktiviteter, der kunne lægges i f.eks. Skovlunde Bypark, Harrestrup Ådal og Ballerup Super Arena. Byg Danmarks fedeste svømmehal da vi ikke har hav omkring os men skov så lav bedre motionsstier og reklamer med dem i tv

53 Side 53 Dels ved at udnytte og markedsføre de faciliteter der allerede er i kommunen - samt eventuel udbyggelse heraf.eksempler: svømmehal, cykelarena, skovene.der skal slås på oplevelser og udfordringer for hele familien - gerne ude i naturen. Et eksempel man ser overalt i Frankrig er "forhindringsbaner i trætoppene". Der er både lette versioner for de små børn og sværere og højere versioner for "store" børn. Der bør være mulighed for at svømme i et stort, tidssvarende svømmecenter også med et bedre og større babybassin. Herudover kunne der arrangeres motionsløb; familieløb, kvindeløb, mandeløb, børneløb (kunne have et velgørende formål globalt el som støtte til foreningslivet) - bedre oplysning om hvor vi kan låne badmintonbaner, etablering/mulighed for skøjtebane v idrætsparken. Opsyn med basketbaner, fodboldbaner, skatebaner (man kunne skele til de overvågede legepladser i Kbh.)Og så kunne man sørge for at de eksisterende løberuter bkev gjort sikre - dvs fylde op med grus så man ikke løber i mudder og gøre det hele lidt mere plant. Ved Harrestrup er det ikke muligt at løbe rundt om Svanesøen uden at vrikke om. Det fordrer ikke en god løbetur. Man kunne også sørge for at cykelstier som det første mandag morgen, blev rengjort for grene og knuste flasker - så kunne vi, med rette, kalde os en god cykelby! Der kan afholdes flere store stævner og andre begivenheder i Ballerup Arenaen. Der kunne indrettes løbebaner, Boulebaner, fodboldbanker, der skulle kunne benyttes af alle uden over være i en klub, så turisterne kunne dyrke motion i deres ferie. Det kunne kombineres med et hotel eller noget camping, så vi kunne tilbyde en slags idrætsferie. Det er ikke vigtigt for os! Men lav flere udfordrende baner/aktivieter i vores lækre skove/parker m.m. forhindringsbaner, canopy walks etc. Det er pineligt at Ballerup ikke har en ordentlig idrætshal. Det er rigtig at der er Ballerup SuperArena, men hvis man fx. spiller håndbold, så skal man til Skovlunde for at finde en hal der er velegnet til formålet. Det er for ringe. Det forekommer mig ikke at være en relevant kommunal opgave; bolden må ligge hos de relevante foreninger. Alternativt kan vi bygge en motorbane i Formel-1-klassen - den vil primært anvendes om sommeren og et F-1-løb trækker let tilskuere... Det oplagte svar er jo golfbaner og golf hoteller men det vil jeg ikke have. Jeg tror ikke vi skal tiltrække turister på sport. Vi skal hellere satse på miljø og grønne områder. Fx mere naturvejledning og interessante lærerige og hyggelige gåture i skoven. Det ville være oplagt med en camping plads i nærheden af idrætsbyen. En ordentlig svømmehal, som føles lækker og ren at komme til. Varmtvandsbassin, vellness og kombineret med motionslokale En svømmehal hvor taget kan fjernes om sommeren - i det hele taget savner jeg en god svømmehal i Ballerup kommune. Et attraktivt Ballerup løb. Et sted som svømmehallen ville være et godt sted at starte. Det er umoderne og utidssvarende Etablere et "Lasanta Sport" i Ballerup, evt. i og omkring Areanaen. F.eks motionsbanen i lille hareskov er nedslidt. Flere steder er redskaberne defekte og andre steder helt grønne og glatte. Hvis vi skal tiltrække turister kunne det være fint med en motionsbane i skoven i god stand, gearet til mange besøgende og noget vi kunne være stolte af og prale med på internettet. f.eks softball i skovlunde - der mangler international bane Fastholde de grønne områder og forbedrede muligheder for at dyrke motion og idræt i førnævnt - området omkring Dalsgaards Eremitage nedover til Svanesøen er i perioder ufremkommelig medmindre man er iført gummistøvler. Fek.s ved at renovere den stærkt forældede svømmehal og lave wellnesstilbud. Flere motionsstier i Hareskoven og Vestskoven flere underholdende områder i skoven - fx som Hillerød natur-legeplads. Squashbaner forskellige løb og udendørs idrætsarrangementer. fx et "ballerupløbet" - på 10,15 20 eller 30 km. med præmier. eller andre konkurrencer. FÆLLES ARARNGEMENTER I BALLERUP IDRÆTSPARK MED OVERNATNING, SVØMNING INDEN- OG UDENDØRS MULIGHEDER SAMT LEJE AF CYKLER TIL STIER OG VEJEOMRÅDER I OMRÅDET OMKRING SVANESØEN M.M. få tiltrukket eller selv arrangere nogle motionsløb og/eller motionsarrangementer og

54 Side 54 sportsstævner. giv idrætsklubberne gode betingelser, sørg for NOK haltid. kontroller at klubberne udnytter den tildelte haltid, og giv den videre til andre klubber det der ikke udnyttes. Giv klubberne adgang til gode klubfaciliteter. skaf store sportsbegivenheder til byen. opret idrætsefterskole eller idrætshøjskole. Giv alle klassetrin minimum 2 timers idræt om ugen. Giv alle klasser i indskolingen "skovtur" på skemaet hver uge. beløn klubber som inviterer ikke-medlemmer til idræts events af den ene eller anden slags. Give Vestskoven og Harreskoven noget mere PR. Bruge Siemens arenaen noget mere til større events gode cykelstier og gå ruter i skoven,legerum i skoven i naturstil - det mangler i stor stil... måske et sted man kan bade undervejs? Gode cykelstier, udendørs tennisbaner, fodbold- og håndboldbaner. Gode og spændende vandrestier. Der er allerede en del af dem. Gode sportshaller, svømmehaller med mange faciliteter kunne være svar på dette, men jeg tror, at der skal andre ting til, så som en hyggelig og "varm" by. Dette betyder, at der godt må være nogle grønne pletter tilbage i byen. Gode vandrestier med et godt madsted undervejs Gratis motionsarrangementer, som Trims løb i skoven, stavgang mv. offentliggøres i lokalpressen i fast rubrik og i særskilte foldere på biblioteket. Grønne områder, prioritere cykelstier. Sportsanlæg, der kan rumme stævner og tilsvarende overnatningsmuligheder til en passende, lav betaling Gør siemens arena ikke det? Man kunne måske overveje at bygge svømmehallen om så vi kunne få en mere børnevenlig svømmehal med babybassin 37 grader varmt vand til både de ældre, handicappede og de nyfødte Gøre det attraktivt for idrætsforeningerne at invitere idrætsforeninger fra andre byer/lande til at deltage i turneringer/stævner eller blot fælles træning. Skabe muligheder for fælles overnatninger for gæster, på skoler, teltplads (med bad/toiletforhold) o.lgn. Have rammerne for både professionelle sportsarrangementer i stor skala og græsrods-sportsarrangementer.men det skal ikke være betalt og drevet af kommunen - det skal liciteres og drives af private organisationer/firmaer evt. underlagt kommunal kontrol eller forvaltning. holde fx svømmehallen åben. Stå for arrangementer som korte tri stævner mv. hvor alsidighed er et element. Hvad med en lokal Marguritte-rute evt. flere med oplyst km antal, så man kunne vælge f.eks. 2, 5, 10 km, gerne med beskrivelse af specielt interessante steder og med spredte bænke til trætte ben? hved at afholde noget alatik I Berlin har de en dag om ugen hvor der er bilfrie store veje, og stimer af rulleskøjtebrugere kan køre på vejen. Der er flere tusinde ad gangen. Det er en helt fantastisk oplevelse at se og sikkert også at deltage. Noget lignende kunne vi have. Vi kunne gøre meget mere for idrætten som hedder Parcour. Det handler om at bevæge sig i løb og spring. Der er nogle få grupper i Ballerup KOmmune som øver denne sport og er meget seriøse. Der kunne bygges forhindringer af forskellige udformninger, som de unge og mindre unge kunne forcere. Dette er en temmelig omspændende idræt. Den stammer fra Frankrig og er meget atletisk og smuk bevægelsesform. Samtidig er den powerfull. Idrætshøjskole, tennisbaner, foboldskoler, internet (klubber/erhverv/kommune) i samarbejde Idrætsklubberne og kommunen skal arrangere turneringer og idrætsevents. Idrætsprofiler, store internationale arrangementer i Super Arenaen, vil gøre Ballerup kendt ud i verden. Jeg er egentlig ligeglad med turister. Jeg vil gerne se flere slanke beboere i Ballerup. SØrg for flere idrætstimer, søg for bonus ordninger til lægerne, (x-antal kr. pr. kilo fedt der forsvinder fra deres patienter). Motion i arbejdstiden. Ordentlig forhold for cyklister, så det bliver rart at cykle. Jeg var til softice-løb i Gudhjem i sommers - hvorfor ikke chokoladeløbet, silicon valley løbet eller noget andet, der siger 'ballerup'. Gør noget ved motionsstien i skoven - den er hamrende kedelig og hvad med en permanent skattejagt med ikoner ridset i træer som samleobjekter. Kan ske via sportsforeninger, som afholder weekendstævner mm.

55 Side 55 klatrevægge i gågaden, arranger et eller andet i gågaden fx. omdanne ballerup city til ridderby eller sådan noget for en weekend. Det er jo altid svært at suge turister og det er jo meget begrænset med seværdigheder her i ballerup. Ellers skulle vi satse på at blive kendt som kunstby, køb nogle sports skulpturer og overså gågaden med dem. Og fjern shawarma bixen fra gågaden, den tiltrække ubehageligt klientel. kombinere de åbne pladser med at motinskluberne og idrætten laver aktiviter på pladserne Kælkebakke i vestskoven (om vinteren) motionscykel- og løbestier a la Kringelstien og mulighed for at lade hunde gå frit (omend underkontrol). Lad os lave en unik vision vedrørende udnyttelse af den gamle flyveplads:giv området et fremtidigt vingesus lig det, man gør i Dubai. Motion og idræt bør være en del af en international vision for indretning af den gamle flyveplads. Vi må have skabt en vision for hele det område, de skaber genlyd ud over landegrænserne Lav div. motionsarrangementer, gerne med et velgørende formål oveni... F.eks. løb 5-10 km hvor noget af deltagerbetalingen går til konkrete tiltag i kommunen. F.eks. i samarbejde m. Kræftens bekæmpelse. Lav et "motionshus" for børn og unge, hvor der kan prøves/testes en masse. Lav stævner eller ligningde hvor man betaler for at deltage enten en eller flere dage. Tai Chi, Yoga, Dans... Lave en vandpark, hvor der er mulighed for at leje vandcykler, spise noget godt mad ved en terrasse tæt på vandet ved vandcyklerne, få nogle fugle til at bo der ved at lave redesteder, lave forhindringsbaner langs vandet i rustikke træredskaber med tove, som man skal balancere/kravle i, nogle tovbaner over vandet - I ved de der tømmerflåder, man trækker med 2 tove. Det er for familier/motion. Idrætsmæssigt skal der flere kroner til kommunens klubbrugere = flere haller med mulighed for mere spilletid, så spillerne ikke skal stuves sammen i én hal. På Rosenlundskolen skulle det være muligt for at benytte KDAS gynmastikhal til ALLE. Hellere glæde borgere fremfor turisterne, som nok hellere vil i en stor skov eller blive inde i København og byens tilbud. lave et godt badeland, svømmehal med varmvandsbassin i 120 dybde, og en camping plads eller huse der kan udlejes lave et tilbud til familier F.eks fire dage med fire forskellige idrætstilbud - prøv at løbe orienteringsløb-svøm/aqvagymnastik-pilates/yoga- en dag i et motionscenter. bo på hotel og få lækker mad og en tur i Tivoli. Lave outdoor arrangementer. Ugentlig aerobic dag i en park, arrangere cykelture og motionsløb gerne flere pr. sæson. Arrangere familiedage med udendørs aktiviteter. Lave et friluftsbad. lidt bedre cykel/gåruter, fx. ved at lave gang/cykeltuneller under frederikssundsvej flere steder. LØbestier med god beslysning i kønne områder. Lav et årligt "Skovlunde-motionsløbet". Vandaktiviteter for børn i sommmerferien. Man kan åbne alle sportsbaner og svømme faciliteter om sommeren og lave "sommer idræt" for alle. Gerne børn og bedsteforældre på en slags gymnastikhøjskole/aktivitet. Det kunne så også være åbent for "turister" uden for kommunen. Man kunne lave en pakke løsning, med hotelophold og ved en eller anden fast pris, har man så adgang til svømmehal, badminton-, fodbold- og tennisbaner, man kan måske lave noget i retning af La Santa sport, hvor man starter dagen med fællles aerobic og så kan man fortsætte med de aktiviteter man nu har lyst til, inkl. gode løbe ture i skoven Man kunne lave noget kursus/seminar med fokus på forskellige emner eks. forskellige danseformer, ældre-idtæt, boldspil etc.dette kunne være en uge hver månede hele året, hvor aktiviteterne er tilpasset årstiden. Dog er det vigtigt at der er en kombination af ude- og indedørs aktiviteter. Mange ruter til både vandring, løb og cykling. Turruter med beskrivelse på nettet.

56 Side 56 Medvirke til planlægning af og markedsføre en masse fælles arrangementer som laves af de lokale klubber og foreninger. Helt konkret kan der jo bydes ind på at være vært for den årlige Cykel Turist Uge hvor Dansk Cyklist Forbund (der har en Ballerup afdeling) vil være oplagt som den arrangerende forening.ellers kan det være mange forskellige temaer. Måske vil BAK have lyst til at lave en atletikuge for hele familien, Triton byde på leg i vandet for alle aldre, BG og Folkedanserne tage et landsstævne til byen...vigtigts tror jeg det er, at det er klubberne som får lov at lave det som de har lyst til og ekspertise indenfor. Jeg har før været frivillig hjælper til bla. AIT rally (internatioanal cykelturisuge)for ca deltagere og der er MEGET at tage højde for. Så hvis det er kommunens ønske at få arrangementer af den størrelse til byen, skal kommunen også stille med en god klat hjælp - realistisk set måske en fuldtidsprojektmedarbejder til at være tovholder (og den stregne fastholdende indpisker når klubben løber tør for energi midt i det hele). Derudover måske en pose penge til at frikøbe en ildsjæl fra den lokale klub fra sit ordinære job i en periode (Jeg ved ikke hvor mange timer der er realistisk, men måske 1 dag om ugen i starten af planlægningsfase, accelrerende til en fuldstidsstilling lige op til arrangementet.)desuden vil det være en stor hjælp for den arrangerende klub, hvis kommunen kan stille med deres medarbejdere til den tunge og kedelige del som f.eks. rengøring af bade- og toiletfaciliteter.men muligheden for store idræts- turist- arrangementer i Ballerup er fuldt realistisk. Der er mig bekendt rigeligt med badefaciliteter i idrætsbyen, store haller til fællesområder, en festivalplads der kan laves til teltplads, stor parkeringsplads til autocampere (som der kommer mange af hvis der f.eks. inviteres franske cyklister), og til og med et hotel til de deltagere der gerne vil betale ekstra for ikke at ligge på en græsmark. Mere fokus på svømmehallen, superarenaen og station Mere folkelig idrætsaktiviteter - a'la Ballerup løbet. Kunne udvides med cykel, rulleskøjter, vandreture m.m. Motions triathlon - idrætsuge med triathlon som afslutning. Undervisning i sund livsstil. mulighed for overnatning i forbindelse med sportslige arrangementer, gratis benyttelse af motionscentre ved booking af ferie i Ballerup Måske et koncept som La Santa sport. noget spa og weelness Ny svømmehal, evt. badesø (Albertslund)i Måløvområdet. Hytter til leje, mulighed for telte. Motionsstier m. forhindringer. Afmærkede travestier, løberuter. Opret evt. en motionshjemmeside, så alle hurtigt og overskueligt kan se hvilket aktiviteter kommunen tilbyder og hvilke naturområder som er et besøg værd - lav en motionsprofil af områderne, kategori 1 - let tilgængeligt område... kategori 5 - kuperet, udfordrende og aktivt!!! Oprette en højskole som i Oure oprette flere motions og idrætstilbud som ikke lige findes andre steder. Oprette/henvise til nogle sikre løberuter 5/10 km Ordentlige og inspirende idrætsanlæg. East Kilbride badet er kedeligt, ulækkert og for dyrt.adgang til sportshaller, hvor der være fri adgang til forskellige boldspil incl. tennis og badminton. det skal være let for kvinder ar dyre selvforsvar. organiser div. tilbud i Harestrup Ådalen ved indretning til motionerende fritid sommer stævne med unge og gamle fra andre lande på kumunens idræts anlægog aktiviter om aftenen Sportscollege med mulighed for at tilmelde sig forskellige sportsgrene af f.eks. 1 uges varigehed sammen med overnatningsmuligheder. Overvej et udendørs spændende svømmeanlæg med samtidigt rekreativt område. Et friluftsbad med flere bassintyper samtidig med legepladser og andre motionsmuligheder. Evt. mulighed for en slags triatlon tilknyttet! Stor, sjov vandrutshebane i East Kilbride. Annoncere i lokalaviserne om gå- og løbehold, som man bare kan møde op til uden tilmelding. Der bør være mange forskellige tidspunkter, så det kan passes ind i hverdagen også. stort friluftsbadkajakroning, dejlige vandrestier, stavgangshold Svømmehallen bør være åben, også i sommerferien.mulighed for nemt at kunne booke div. boldspilbaner mm."kom og vær med" arrangementer med instruktører. Vi har jo masser af faciliteter samt pladser, hvor der evt. kan danses udendørs. Svømmehallen skal der reklameres for. Atlektikbane m.m. Sørg for at svømmehallen er åbent, arbejd på at bussen får holdeplads ude ved skoven, så vi ikke skal gå flere kilometer, lav sommercamps for børn, organiser vandreevents

57 Side 57 så det er nemt at komme frem og tilbage fra eks stadionet ofentligt transport dette er ikke nemt idag... og for turister et sted hvor de kan overnatte eks. Camping. så der nemmere kan holdes stævner mm. så skulle man lave noget, der ligner et højskoleophold i idrætsbyen, hvor man i løbet af en uge, kan stifte bekendtskab med flere idrætsgrene. T'ja, der er jo ikke de store bademuligheder, så måske igen noget a'la ovenstående. Få frisket mere op om svømmehallen. Nu I ikke kunne lade "arenaen" være, så måske udnytte den mere. Jeg kan ikke helt se sammenhængen mellem turister om sommeren og motion. Menes der, at turisterne skal være aktive?? Ellers skal man vel søge om sportsarrangementer, der kan tiltrække turister. træningsmuligheder i idrætsområdet for turister ved overnatning på zzzlep-hotellet Turister? vi har ikke engang et turistkontor? Skulle turister tiltrækkes af motion så er det skoven og de øvrige grønne arealer der skal satses på. Lad være med at bygge P-pladser, byg dem istedet under jorden så der er plads til grønt og andre former for anlæg over jorden.der mangler vist et skate-board og rulleskøjteanlæg. tydeligere cykelruter måske Tænk som Lalandia eller Tivoli: Der skal være mange forskellige tilbud. Det skal være let at vælge til eller fra. Der skal være et sted, hvor man kan overnatte. Der skal også være wellness tilbud og kulturrelle tilbud - eller i det mindste en omtale af, hvor hurtigt man er inde i københavn. Udbyg stadion så der kommer et par indendørs hal i samme bygning med gode tilskuer pladser - hvor voksne også må spille fodbold indendørs - således at alle kommunes idrætsforeninger har et sted hvor der kan holdes ordentlige stævner. udbygning af eksisterende svømmehal til badeland med rutsjebane og spabade Udendørs sportsanlæg Udnyt vores mange grønne områder med markede vandrestier, flere kondistier i skoven, vandidræt i svømmehallerne, sommerture arrangeret af TRIM Udnytte vores engagement i Ballerup Super Arena. Den har størrelsen til afholdelse af mesterskaber i visse sportsgrene. Ellers skulle det måske være landstævner inden for idrætsgrene, hvor vi selv er med helt fremme. Udvide faciliteterne ved Arenaen, udvide svømmehalen, reklamere Udvide golffaciliteterne og sørge for overnatningsmuligheder Ved at bruge arenaen noget mere end den bliver brugt i dag. Fx ved at lave turneringer eller børne sport traf. Eller et sommer motions tama for overvægtige børn, hvilke Ballerup ikke er for gode til at deltage aktivt i. Ved at lave idrætsophold med gratis adgang til svømmehal, idrætshal, tennisbaner o.l. Ved at profilere os med de forhåndenværende rammer. Ballerup Super Arene er en enestående mulighed. Ved atinvitere forskellige idrætklubber fra andre steder i landet, og lave en multi Ballerup cup i arenaen, og overnatningen kunne finde sted på byens skoler. Ved opdyrkning af motionsstier (gang & løb) i smukke grønne områder - og dem har vi jo, sats mere på eliten (det er dem der lægges mærke til) - økonomisk støtte på kommunalt plan er nok svært men bør forsøges.. ved tydeligt markerede motionsruter med der til hørende natur, bænke og udsigter. Vores cykelrutenet kunne udbygges, da cykelturisme vil blive mere udbredt. Lave et udendørs svømmebassin. Være åbne f.eks. ved at invitere vore kinesiske venner til at lære os om gymnastik på pladser. Invitere og arangere cykelture på vores fortræffelige stier. Hvis Fredrikssundsvejen fortsætter med den umenskelige trafik så i det mindste få anlagt en tunnel under f.eks.fra Rådhussiden til Skovvejen så cyklende gående og løbende kan komme sikkert over og samtidigt ikke sinke den bilende trafik. Åbne dørene for nye.gøre opmærksom på ballerups oaser.evt lave en guide over steder man kan dyrke forskellige former for motion (gratis) Andet Åbning af diverse haller - svømmehaller mv. Vi mangler helt klart en badesø (Søndergaard?) eller friluftsbad.mål op i Måløv Naturpark, der bliver vedligeholdt

58 Side 58 Der skal noger ekstraordinært til for at tiltrække turister til en forstadskommune i et lille land. Fokus må blive at få etableret Ballerup kommune som landets centrum for een publikumvenlig sportsgren - men er det en kommunal opgave? Også et meget ambitiøst projekt. Jeg mener fokus bør være at tiltrække Ballerup Kommunes borgere - og de omliggende kommuer. Måske bør en stærk motions- og idrætsprofil være midlet til at tiltrække nye borgere som holde af denne livsstil. Jeg tror desværre aldrig Ballerup bliver den store turistmagnet med mindre vi trække et meget stort sports- eller kultur arrangement til kommunen. Se ovenfor. Kan udvides til planlagte ture i skovene omkring Ballerup. synes det er irrelevant Aner det ikke Ballerup kan ikke tiltrække turister. København kan tiltrække turister. Hvis vi er heldige kan vi få folk til at bo i Ballerup og tage på sigthseeing andre steder. Jeg ved godt nok ikke lige hvor de turister skulle bo. Hotellerne her er af den uinspirerede type, jeg aldrig selv ville vælge at bo på - ikke som turist - måske som forretningsrejsende.folk vælger da efter min overbevisning heller ikke feriested efter motionsprofil - men efter priser og "sights" og den slags. Motion kan man få alle steder. Det bliver nok lidt svært uden vand!måske en god idrætshøjskole. Det har jeg ikke forstand på det tror jeg hellre ik vi kan Det tror jeg ikke man kan Det ved jeg ikke, De kommer vel for at besøge deres venner eller familie. Det virker helt lamt dette spørgsmål. Hvordan skulle motion og idrætsprofil tiltrække bare en turist. Vi har jo ikke skisportssteder. De kan få lov at fiske lidt. Det ønsker vi ikke. er det vigtigt er ikke noget absolut must, der er her tale om borgermesterens kæphæst Forstår ikke målet - hvorfor kæde det at tiltrække turister sammen med motion og idræt? Hvad skal vi bruge det til?(hvilke turister kommer på grund af en motions- og idrætsprofil?) Hvem har bestemt at det skal være en idrætsprofil??? Hvorfor pokker skal vi profilere os som idrætskommune. Sats på noget mere "nært" Hvorfor skal vi tænke på turister, tænk hellere på kommunens egne hvorfor skulle vi det?? Ikke muligt i stor skala, selvfølgeligt kan der afholdes stævner mv., men goftturisme o.lign ville være spild af penge at forsøge Ingen forslag, da jeg ikke mener at Ballerup bør fører sig frem som en turistby. Ingen mening. Ingen motionsturister vil til Ballerup. De vil hellere på idræftshøjskole på sydfyn. Jamen skal vi da det? HVorfor lige en motions- og idrætsprofil... hvorfor ikke bare en aktivitetsprofil?skøjtebaner, kælketure, svømmeture er sunde aktiviteter; men ikke nødvendigvis idræt. Jeg går ikke ind for at ballerup skal være turistmål. det medfører ofte unødig forurening. Jeg synes ikke at Ballerup Kommune skal bruge energi på at blive en turistmagnet. Men skal bruge de faciliteter som vi har til at tiltrække store arrangementer, som så kan virke inspirerende på Ballerupborgerne. Jeg synes, det er positivt med en stærkere motions- og idrætsprofile i forhold til borgerne, men jeg forstår ikke hvorfor man vil gøre det for at trække turister til? Jeg tror ikke Ballerup Kommune bliver en turistmagnet. Samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i grænseområderne mellem Jonstrup Vang og Hareskoven og så kommunens arealer kunne udbygges. jeg tror ikke der er turister hverken sommer eller vinter Lad være at blande forskellige ting sammen. Når turister kommer, er det vel næppe for at motionere. Pas, det ved jeg ikke lige rigtig...

59 Side 59 Se ovenfor. Vi har så mange gode grønne rum som kan profileres med lidt indretnng". Se ovenstående Se ovenstående, og vær forberedt på at uden et mindre budget ændrer det ikke noget. se tidligere svar Skal Ballerup kommune bruge ressuerser til det? NEJ Skal vi da det? Skal vi da det? Skal vi da det? Skal vi ikke. Skal vi overhovedet tiltrække turister om sommeren? spild af penge Tror ikke man kan trække turister til Ballerup. turister bliver da ikke tiltrukket af motion Turister til Ballerup!!! Måske lige en kende optimistisk. Men skoven og de grønne områder må da være et plus der kan bruges. tåbeligt foreslag Ved ikke - vores by er for lille til det vil vi det?

60 Side 60 Område 1: Grøn puls - sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Hvordan kan vi få private husstande til at blive mere bevidste om at bekæmpe klimaforandringer? Mere oplysning Flere oplysningskampagner v/information og oplysning samt vejledning. Alt starter med enkelt individet og familien. Oplysning og uddannelse på en kreativ og læsevenlig måde. Ansæt en kommunal energikonsulent, som kan besøge husstande og fortælle om muligheder for at være mere miljøbevidste i hjemmet. At der er mulighed for at sortere affald og der i annoncer og reklamer bliver gjort opmærksom på hvordan man i det daglige selv kan medvirke til at undgå CO2 udslip. At tage cyklen til små ture er en vigtig ting at få kommunikeret ud.. Bevis at det gør en forskel om de sorterer affald eller ej. Hvis vi sorterer og det bliver smidt sammen og brændt alligevel, nytter det jo ikke noget.evt. konkurrencer om fx hvem der kan bruge mindst energi på en måned/et år? Eller formindske det mest muligt indenfor et givet tidsrum. Hovedpræmie: solceller på taget? Bla. igennem tv reklamer Blive ved med at gøre opmærksom på konsekvenserne hvis vi ikke gør noget. Samt ved at gøre de grønne alternativer illigst. Blive ved med at oplyse om de nemme steder man kan starte med at spare, og komme med skræmmeeksempler på, hvor der allerede er sket klimaforandringer, som betyder meget for mennesker, der bor disse steder. Blive ved med information brochurer ind af døren Der bliver gjort meget i forhold til oplysniger i medierne, men oplysning i skolen helt fra de små klasser hvad klimaforandringer er. Børnene kan måske så forklare forældrene hvorfor de ikke skal køres i skole men sagtens selv kan gå, de kan jo starte med at få skridttællere på så de kan konkurere lidt med hinanden Der er i forvejen meget oplysning om det emne, men måske mere oplysning om det på fremmede sprog, eller måske konkurrencer om at gøre det bedst i forskellige områder i kommunen Det er en generel holdningsændring, der skal til. Denne holdningsændring tager LANG tid. Begynd gerne allerede nu... Det er nok vigtigt at "det offentlige" og private firmaer og institutioner m.v. går foran som gode eksempler f.eks bør alle fimaer butikker m.m. slukke lyset om natten. Den kommende julebelysning burde neddæmpes overalt -tydeliggør at politikerne tager det alvorligt med foranstaltninger der ses i gadebilledet. Det er svært, men oplysning om hvad den enkelte borger kan gøre er vejen frem. Oplysningskampagner om enkelte emner, som folk nemt kan adoptere som vaner, f.eks. miljørigtigt indkøb, og grøn affaldssortering. Det er vist ikke muligt på kommunalt plan. Men man må jo prøve i en vis udstrækning at få kommunikeret gode forslag ud til borgerne ved arrangementer om forskellige temaer. Det rammer især børnene, så intensiver oplysningen i skolerne så tager børnene det med hjem til familierne. en pjece om forbrug og konsekvens pr. dag, pr. måned, pr. år - f.eks bruger en skole elektricitet for kr. pr. dag og udleder 4 mill liter CO2. Skriv hvad det samlede elforbrug pr. person udgør pr. dag, omregn til kg kul, omregn til l CO2. Hvad bliver det pr. år pr person, hvad bliver det for samtlige borgere i kommunen, hvilke konsekvenser får alene Ballerups forbrug på global opvarmning

61 Side 61 Enkle forklaringerenkle råd, som selv børn kan forstå Et bidrag kan være at indformere om hvor meget ufuldstændige forbrændinger som sker ved de forskelige opvarmningsformer vi bruger, og sætte grænser for hvad man skal.hvad hjælper det at folk ikke må ryge, hvis der forurenes på anden vis.(ofte i uvidenhed) Et langt sejt træk - information, information. Hvis vi får folk til at leve i lokalområdet kan vi måske også bruge kulturrelle klimaarangementer. et link fra hjemmesiden med gode råd om( HVAD DU KAN GØRE ) og så promote dette link Flere hænder, flere kampagner... Ansæt kampagnemedarbejdere der har til mål at gøre dette mere synligt i hverdagen. Flere naturvejledere, grønne guider, miljørådgivere. Focusområde for Ballerupbladet, interviews om "gode" historier Foregå borgerne med godt eksempel og offentliggøre kommunens initiativer på området. Fortælle mere om det Gennem information med henblik på holdningsbearbejdelse Gennem oplysning og kontrol gi en enkelt og simpel brugsanvisning give konkrete eksempler på hvordan man kan spare i hverdagen Give meddelelse om, at det nytter at spare på energi, give gratis rente og afdragsfrie lån til solenergi gør det lettere for os borgere via vores hverdag at ku gøre en forskel i det vi går og gør, sende brochurer rundt Gør os opmærksom på, hvilke muligheder vi har. Vi kan jo godt hver især finde ude af på alle div. hjemmesider, hvor vi kan spare hvad, men kom med nogle husstandeksempler = hvis man har et hus fra 1960 på 130 m2, fyrer med gas og har gamle stikkontakter, gammel hulmusisolering m.m., hvilke tiltag kan der gøre lige for dem! Det gælder både udgifterne til det nye, skattefradrag. Gøre meget ud af og undervise om det i skole, jeg tror børn kunne ændre meget der hjemme hvis de vidste noget mere om det. Hold informationsmøder (efter arbejdstid) om hvad den enkelte husstand selv kan gøre. Husomdelte pjecer med det samme budskab sendes rundt Husstandsomdelte brochurer med oplysninger om de væsentlige besparelsesområdet. Samme oplysninger kunne ligge på hjemmesiden i Ballerup kommune. Husstandsomdelte foldere om sparepærer, spare på vandet udbygge S-tog - evt. Metro til Ballerup fra Vanløse. Hvad betyder det at et brusebad kun tager 5 min. og ikke 10.Hvad betyder det at spare på lyset/el.skole/kommune/instituioner skal også gå foran her, således at børn og unge finder det naturligt at spare. Hved materiale, der er skrevet så alle forstår det. Hvis det offentlige går foran og viser et godt eksempel.der kunne nævnes (og bliver nævnt)mange eksempler på, at dette ikke er tilfældet, men ingen hører efter. I Æskebjerggård hvor jeg er i bestyrelsen omdeler vi til alle husstandene information og tips om hvordan de kan spare på energien. Ligeledes hvor meget det betyder i penge. Det er en ide at gøre det til alle husstande i Ballerup. I skolerne bør der også være oplysningskampagner, evt. laves emneuge om klimaforandringer/forurening info info om muligheder, tilbud om at lære mere om det,en økonomisk gulerod information Information Information - Det må og skal ikke være en skramme kampagne, men en konstruktiv og velformuleret information, som taler til selv den mindre skolet person. Dette kan ske via en pjece og måske nogle plakater.

62 Side 62 Information - på godt og ondt Information, samt et område på ballerups hjemmeside hvor folk kan beskrive deres hverdag i et spørgeskema hvorefter der stilles forslag til ændringer som vil medvirke til at bekæmpe klimaforandringerne Information enten pr. post, lokalavis eller nettet. Information gennem husstandsomdelte reklamer, info i lokalaviserne + på kommunens hjemmeside. Information hvor man kan se hvordan man selv påvirker klimaet. Prøv at se denne hjemmeside: afgifter! Det er alvorlig ment, for frivillighedens vej hjælper ikke (nok), det er vi for dovne og magelige til (inklusiv mig selv) Information i blade, brochure, husomdelt info Information ind af postkassen, lokalaviser m.m. information med både følelser og fakta i en passende blanding og en overskuelig mængde i de enkelte artikler. For tiden er artikler enten følelsesladede eller meget faktuelle. konkurrencer om hvilken husstand der har reduceret forurening mest, hven der bruger flest forskellige foranstaltninger. konkurrencegrupper meget gerne i lokalområderne. Information og hjælp til at spare. Fokus på økonomien Information og kommunen bør gå forrest Information og mulighed for at sortere affald tæt på din bopæl - evt. motiveres man af konkurrencer. INFORMATION og OPLYSNING om årsagerne først og fremmest. Selv er jeg ikke klar over hvad jeg selv kan gøre, ud over at spare på mit energiforbrug information om enrgi og hvordan vi kan passe på vores miljø Information om hvad der er med til klimaforandringer. Information om hvad man kan gøre som familie uden at det belaster hverdagen. Information om, hvad den enkelte kan gøre i sin hverdag information på en spiselig måde Information til den enkelte husstand om konsekvenserne af energiforbruget. Information v.h.a. lokalaviserne. Information via grundejerforeninger mv. Information! Information! Send et indbydende brev ud til borgerne. Information, hvor som helst og når som helst. Ligesom kommunen skal gå foran. Information, information og information, ikke store værk, men let forståelige materialer. Information, kampagner i skolerne, på arbejdspladser m.v. Kunne f.eks. udskrive konkurrencer for virksomhederne om mindre strømforbrug m.v. Information. information. Lav hjemmesider, gågadereklamer, lokalfjernsyn Informations kampange - evt. tilskud til forbedringer informationsfolder, som viser hvordan vi kan spare på el,gas, kompostere grønt/i haven m.v. Informationskampagner der retter sig mod hvordan man for et bedre miljø personligt. Penge er (desværre) den mest motiverende faktor - mest at spare penge, eller få ekstra penge Informér om Elsparefondens "Klub 1000" Informere om betydningen.forklare hvad hver enkelt kan gøre i hverdagen. Informere om hvilke tiltag i en privat husstand, der kan hjælpe. (Vi mangler konkret viden)

63 Side 63 Informere om, at selv de mindste ting vi gør i hjemmet med henblik på at spare på vandet, rengøringsmidler o.s.v., er med til at begrænse energiforbruget og dermed bekæmpe klimaforandringer. Informere om, hvordan man i hverdagen kan sænke sig elforbrug m.m. Jeg mangler oplysninger i form af pjecer, jeg mener samtidig at der skal focus på socialtboligbyggeri, hvor folk kan gå i timelange bad eks.unden det har nogen form for økonomisk miljømæssig betydning for dem, vi andre tænker på vores forbrug, da vi skal afregne ved kasse 1. Jeg synes kommunen skulle lave en husomdelt folder, som dem vi får ang. renovering, som udstikker nogle retningslinier som man opfordre borgerne til at følge, der er mange som ikke er klar over hvad de kan gøre i hverdagen for at bekæmpe klimaforandringerne, og mange af de ting man kan gøre er ikke noget der vender op og ned på den velkendte hverdag. Kampagne for at bruge offentlige transportmidler og bliver energibevidst. Sluk for alle el.apparater når de ikke bruges. Kampagne, kampagne, kampagne, brug de 2 lokal aviser meget mere. Kampagne, oplysning om at spare på Vand, el, gas mm. Kampagner - fx solenergi, affaldssortering, offentlig transport. Kampanger hvor folk kan opnå noget ved at gøre det. komme med konkrete forslag til hvordan den enkelte kan gøre en forskel Kommunen kan foregå med et godt eksempel. Fortæl hvad der gøres i kommunale institutioner som almindelige mennesker også kan gøre derhjemme. Konkrete forslag som f.eks. kunne kommunikeres til børnene i skolerne. Lav arrangementer rund tomkring, hvor man går rundt og ser på eksempler på miljøforbedringer. lav en folder som beskriver hvad vi kan for at begrænse co2 udslippet og skriv gerne hvor meget co2 vi udslipper mindre ved at f.eks slå græs med en håndskubber.. det skal nok drejer sig om hverdags ting - noget vi her og nu kan forholde os til. Lige som landet har co2 puljer, kan borgerne i ballerup kommune også få en co2 pulje og hvis man laver tiltag som kan formindske udslippet, kunne man evt. få en co2 pris for et godt initiativ eller forslag Lav en IT-portal for byens borgere med gode tips om forskellige måder at skåne miljøet på. Her kunne også være et debatforum, hvor borgerne kan udveksle erfaringer, viden og sparetips Lav en konkurrence om f.eks. el-besparelse, mindre vandforbrug, noget som alle kan se nytte af med det samme... også børnene Lav en masse spændende/flotte plakater/gratis postkort med korte budskaber - sæt dem op på skoler og institutioner og lad folk få dem med hjem. F:eks du sparer xx kg co2 ved at bruge tørrestativ i stedet for tørretumbler Lav et "sparebarometer" a la det KBH Kommune havde/har ved Palads Teatret (vand), evt. kombineret med et må/"præmie". Når målet nås er der fest i byen eller lign. Indsats på skolerne i undervisningen (børn er gode til at undervise deres forældre). Man må reklamere mere for borgerne om muligheder for at sparre på vand og el i hjemmet. med annoncer og præmiering af besparelser Mere fokus på hvad den enkelte borger kan bidrage med i det store hele - og hvad Ballerup som kommune kan bidrage med. Inddrage skolerne - f.eks. ved at opsætte mål/konkurrencer for hvrodan vi kan nå nogle vigtige mål Mere information om bl.a. brug af brændeovne mere information om vand, og bedre og billigere offentlig transport og mere i samme skuffe Mere komunal information.

64 Side 64 mere og bedre information og måske belønning i form af nedsættelse af afgifter f. eks. vedr. afskaffelse af affald mere oplysning Mere oplysning Mere oplysning. Flere kampagner. Evt. konkurrencer, der sætter fokus. Man kan også lade klimaforandringer være en del af skolernes flexuger, så fokus også kommer fra børnene. Mere oplysninger om spareråd i aviser Måske med en god, information om problemet, og så ved selv at vise sig som det gode eksempel offentligt informationsmateriale og målrettet indsats - se evt. Albertslund. Skab økonomiske incitamenter. Omdele folder med råd og vejledning samt velopstillede mål. opl.om kompostering,afbrænding i pejsen,adgang til offentlig transport og gode gå og cyklestier Oplyse hvordan man spare. Oplyse om, hvor der kan spares på co2 udledningen, uden at det betyder det helt store forandringer for familiens livsførelse.stille krav til hvilke opvarmningsformer, der er tilladt i kommunen. Oplysning oplysning Oplysning oplysning oplysning Oplysning Oplysning oplysning oplysning - ikke mindst af børnene oplysning - info om tiltag og "barometer" for udvikling oplysning - oplysning - oplysning evt. dokumentation, hvad det betyder for den enkelte husstand at spare! Oplysning både i hjemmet og i skolerne. Giv børnene opgaver i skolerne Oplysning -forslag igen og igen i lokalavisen. Affaldssortering Oplysning og evt. tilskud til fx. solfangere, regnvandstoiletter osv. Oplysning og information om hvad man som husstand selv kan gøre! oplysning og nogle tilbud, der gør det billigere for husstanden at mindske affald og energiforbrug oplysning og temaer i samarbejde med grundejerforeninger og boligforeninger oplysning om besparelser ved Co2 udslip Oplysning om tiltag der nedsætter co2 forureningen Oplysning om, hvilke konkrete produkter, der er i orden at bruge samt kort, klar info om, hvor de købes lokalt. oplysning oplysning oplysning oplysning oplysning oplysning ovs.så det bliver i vores bevisthed Oplysning på en let forståelig måde, boligområder/foreninger skal gå i front oplysning, arrangementer Oplysning, og ikke skræmmekampagner da de har en tendens til at virke modsat. Oplysning, oplysning og oplysning. OPLYSNING, OPLYSNING, OPLYSNING.bedre offentlig transpoet, gerne GRATIS! Oplysning,oplysning og oplysning oplysning. Bedre mulighed for afhentning af sorteret affald mm.

65 Side 65 Oplysning. Gode vaner skal starte i barndommen. Insatsområde "Lev energi og miljø rigtigt" i kommunens daginstitutioner, skoler og andre fritidsordninger. I privatehusstande kunne der tænkes en belønning, for at være en bevidstog skånsom borger. Oplysning. Kompensation for tiltag der hjælper. Oplysning.Gode cykelstier,få Movia og DSB til at overholde køreplanerne og sæt prisen ned på offentlig trafik. Få folk til at køre flere i samme bil. En rask voksnen kan sagtens kørte km på cykel.giv tilskud til isolering af vinduer og solenergi anlæg. Byg mindre huse, det er ingen naturlov om, vi absolut skal have store "slotte", for at have en god bolig. Små rum er billig at varme op. Oplysningskampagner + præmiere "årets sparehusstand" (som f.eks. "årets idtrætspris") Oplysningskampagner med håndgribelige beviser på, at det faktisk hjælper selv i det små. Måske skal man begynde at kigge ud over de sædvanlige sluk for standby knappen og tag mobilladeren ud af stikket råd. Er der andet man kan gøre. Kan man eksempelvis i bykvartererne opnå gevinst med solenergi?måske små konkurrencer i besparelser på vand og strøm kan være en mulighed. Jeg kan se hvordan der hjemme hos os er gået sport i at bruge mindre strøm end resten af familien. Man kan gøre det for enkelte husstande, men også for hele bykvarterer - for at få alle med. Oplysningskampagner. Omdeling af informationsmateriale, der ligger vægt på hvad den enkelte husstand kan gøre i hverdagen. Oplysningskampagner. Tilskud til fx. strømspareskinner. Oprette fælleskørselsordninger i kommunen. Ordentlig oplysning, oplysning og oplysning! Orientere noget mere om hvad den enkelte husstand kan gøre. lave infomøder i nærområdet. Orientering - evt. gennem skolder orientering om fordele ved besparelser Pjecer, hjemmesiden, Grønt sekretariat, bibliotekkerne, skolernes undervisning Selvfølgelig ved at informere. Men også ved at kommunen selv er miljøbevidst i det daglige. Der må en overordnet plan til, for at den enkelte kan gøre noget og have noget at se op til. Jeg tror at borgerne gerne vil være med, hvis der er muligheder. skriv nogle oplysningsforholdere der er baseret på data indsamlet i det område de bor i. Fx. kunne det lyde; hvis alle på DIN vej stoppede med at bruge roundup, ville du være med til at spare ½ million om året på rensning af grundvandet, køb istedet en <produkt> der er miljøvenlig." så bør kommunen naturligvis sørge for at der kan indgåes gratis afhentning af farlige kemikalier ude hos folk, det findes sikkert allerede, men skal så kommunikeres til folk. Desuden kunne man arrangere kommunale rabatter på de "rigtige" produkter, evt. kunne man sælge det rigtige via kommunens hjemmeside, eller bare anvise." Små OBS i Ballerup Bladet med konkrete eksempler, hvor meget man kan spare,hvis... Sæt fokus på problemet hos børnene. De skal nok opdrage forældrene. Gør opmærksom på tiltag, som gøres på kommunalt plan. Det inspirerer og fjerner "mit er bare en dråbe i havet"- undskyldningen. Sæt fokus på ressourcespild der er ved den 'køb-og-smid-væk' kultur, der hersker i dagens Danmark. Støt og styrk genbrugstanken. Hvad med en byttecentral, hvor brugbare ting kan afleveres og andet tages med, så man ikke henvises til kontaineren på genbrugscentralen, når genbrugsbutikken ikke vil modtage (fordi alt for mange kasserer alt for meget). sørge for PR om området uddele gratis el-spareskinner, kampagner i skolerne - learning by doing...og inddrage eleverne i udskiftning af pærer, slukning af lyset, låne el-målere osv uddele informationsmateriale / kampagner el. konkurrencer via skolerne - kommunens bedste sparer' + udbygge cykelveje i kommunen - mere lige / direkte - f.eks. Måløv - Lautrup linie har en del muller..

66 Side 66 Ved at give dem gode værktøjer til at forstå på hvilken måde de kan gøre den lille forskel. Ved at give præcis information om, hvad hustandene kan gøre og hvilken virkning det har. ved at oplyse helt præsist hvor og hvornår vi kan bekæmpe klimaforandringer. Ved at udsende materialer ang. emnet til husstandene. Ved at vi får mulighed for, at vide hvordan vi pt. påvirker klimaforandringerne ved vores forbrug. Sammen med information (evt. anbefaling)om hvad der kan gøres bedre og hvilken pris det har. Måske skulle der være et økonomisk insitiament til at gøre noget for at mindske påvirkningen af forandringerne i klimaet. Ved information til borgerne om hvordan der kan spares penge, det må være guleroden. Jeg tror faktisk at folk gerne vil spare, men hvis de oven i købet kan se en økonomisk fordel gør det jo ikke noget. Ved information! Ved kampagner og arrangementer.få bestyrelser og gårdmænd i boligforeninger, til at gå ind i oplysningen om bevarelse af vores klima. Ved løbende information og ikke kun "afskrækkelse" ved oplysning om emnet Via information & holdningsbearbejning. Afgift/tilskud støtte til grøn energi ex solvarme og isolering. Tilskud til grønne foranstatninger (jordvarme, energipærer, A-mærkede køle/fryseskabe, højere parkeringsafgifter på mere forurenende biler Ægte, let mulighed for affaldssortering. Præmier energibesparelser - f.eks. borgere der nedsætter vand eller elforbruget med en vis procentdel. Afgifter på energiforbrug. Den største effekt opnås ved en landsdækkende kampagne og øgede grønne afgifter. Dette er som udgangspunkt ikke et kommunalt anliggende. Desværre tror jeg det bliver nemmest hvis folk kan rammes på pengepungen!men ideologisk set vil jeg ønske det kan gøres af mere frivillig og engaret vej... Det mener jeg, vi gør allerede. Men det kan undertiden virke ret håbløst, når politikerne ikke tør sætte grænser for diverse udslip, Co2 m.m. af hensyn til økonomien og af hensyn til, hvordan andre lande forholder sig. Gør det sunde billigere og det usunde dyrere - og så start nu. Det er svært at lægge skylden på de private, når man selv er storforbruger. Gør mere ved at informere om forureningskilder. Ex. pejse, biler, diverse elinstallationer. En bonus til dem, der gør mest? Fx nedsat grundskyld? Eller lavere renovationsafgift til dem, der er gode til at sortere til storskrald/genbrug?informations-kampagner i de lokale aviser og med husstandsomdelte foldere. Energitilskud til solfangere, jordvarme, fælles indsatse i boligforeninger m.v. For ange er det desværre nok et spørgsmål om at blive ramt på pengepungen' Få sat prisen ned på økologien og prisen op på det tradiotionelle og usunde. Giv en belønning i skatten give tilskud til/sænke prisen på de "rigtige" løsninger el-spare/freon m.m. Gøde det økonomisk atraktivt, gulerod og ikke pisk Hæve energiafgifterne betydeligt. Lovgive om obligatoriske energiforbedringer f.eks. efterisolering. Vi har selv nedbragt vores naturgasforbrug fra til 850 m3 pr. år for et hus på 155 m2 fra 1970 Igennem økonomiske belønninger, når man opfylder diverse målsætninger, der er fastlagt under hensyntagen til boligform, alder og antal medlemmer af hustanden. jeg ved ikke om det er kommunen - men der kunne værer en slags præmie for de der er gode til at sotere deres affald,ved el/gas/olie målere se på om der bruges mere energi end det svare det antal end der bor på bopælen. kildesortering og kommunalt tilskud til etablering af solfangeranlæg etc.

67 Side 67 lavere priser på lavt forbrug - højere priser på højt forbrug Lægge skat på miljøforbrug i stedet for på arbejde! nedsætte prisen på materialerne der fremme bruge af miljø beviste produkter Præmier for laveste vand og el-forbrug pr person i kommunen pyh den var svær.som enkel person er det en svær opgave har ikke nogen løsning..et bud ku være lavere skat og højere grønne afgifter Rabat på kommuneskatten, hvis man ikke bruger så meget energi. Tilskud/Afdragsordninger til sol-/jordvarme og vindenergi Tja, vil man for alvor ha' opmærksomhed på klimaforandringen, er der nok ingen anden udvej end at beskatte forbruget på CO2 osv. Ellers kunne man udvikle en "skræmme"-kampagne a la dén der står på cigaretpakkerne. Billedet af en ødelagt by med teksten: er det din by i 2050? vil måske få nogen til at tænke over vores situation... Ved at give tilskud til foranstaltninger der nedsætter engergiforbrug, som ændrer adfærden ved at gøre det dyrere ikke at vælge grøn energi, ved automatisk at bruge gørn energi i nybyggeri, fx solceller etc. Ved at ramme dem på pengepungen. Øge afgifterne på affald og vand og energi og spar på indkøbs overflådigheden Økonomiske incitamenter Økonomiske incitamenter - eksempelvis som i vores kvarter, hvor kommunen tilbød et, synes vi, attraktivt tilskud til solvarme. Lignende kunne tilbydes på jordvarme etc. Men men men, det gør det jo ikke alene. Et stort problem er for mig at se, at en betydelig andel af betalingen for anvendelse af energi består af faste afgifter. Det betyder, at selvom man sparer, så rammer afgiften lige hårdt, og procentvis hårdere, end hvis man ikke sparede, det er incitamentsdræbende. Med andre ord, så nytter det ikke, hvis man gennemfører incitamenter et sted og fastholder eller forhøjer afgifterne andet steds, således at summen for forbrugeren er konstant. I sidste ende drejer det sig måske også om at reducere skatter og afgifter gennem effektiviseringer af det offentlige system, men det er et helt andet spørgsmål. Konkret tiltag Ved at gøre det let at vælge det rigtige valg.ved evt. at belønne husstande der vælger at tage hensyn til vores jord.og endelig ved at oplyse, oplyse og oplyse om at selv lidt også er en hjælp. Der køres forsøg nogle steder med forskellige el-priser forskellige tidspunkter på døgnet. Det ville være godt at prøve. En anden mulighed er at låne el-målere ud til folk, så de kan blive klar over hvor meget el forskellige apparater bruger. Kommunen skal foregå med et godt eksempel og informere om hvad I gør. Det er sværere som individ at skubbe tanken om at gøre en forskel, fra sig når kommunen på vores fællsvegne går forrest. Lav nogen temaaftener om emnet. Lad være med at udsende materiale, ingen gider/har til til at læse det oprette grundejerforeninger der hvor der ikke er nogen og lade dem hjælpe til med informationerne. 1) Opstil en stor kommunal vindmølle i parken bag rådhuset - en mølle der kunne forsyne rådhuset med el? Et vartegn. Opsæt solceller på alle sydvendte tagflader på rådhuset. Et eksempel til efterlevelse? 3) Fortsæt med at sikre de gode kollektive forbindelser i hele kommunen. 4)De steder, hvor cykelstier kunne udbygges, bør de udbygges. Affaldssortering, økonomisk incitament til miljøvenlige løsninger, gode cykelstier, der bliver ryddet om vinteren Affaldssortering??Spare på strøm, vand og varme??? '-affaldssortering-ved at vise at kommunen går ind for at man skal være bevidste om at bekæmpe klimaforandringerne

68 Side 68 At skabe bevisthed om den slags ting er ikke en kommunal opgave. Den kommunale opgave består i at gøre det nemt og billigt for sine borgere at bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringerne. F.eks. ved at sørge for effektive storskraldsordninger og adgang til fjernvarme. Aviscontainer i private husholdninger bør tømmes hver måned, samt indsamling af batterier med 14 dages afhentningen Bedre affaldsordninger, så det bliver LET at komme af med ALT! Bedre busforbindelser fra stationen til Lautrupparkens arbejdspladser. billigere alternativ energi - solfangere, vindenergi eksempelvis Bruge bilen mindre, anvende energisparepærer, ved at lave kampagner. De kan vel næppe bekæmpe klimaforandringer - men blive mere energibeviste i stedet.og så skal man gøre "grøn" energi billigere, samt bruge det i kommunen og "reklamere" for det. At Kommunen prøver at stanse et energifrås projekt som Kildedal Park. Dels ved bestandig at agitere for "korrekt" adfærd og dels ved at gøre det tillokkende at anvende off. transport, benytte genbrugsstationen, spare på ressourcerne etc. Man kunne f.eks. køre en kampagne hvor folk kunne bytte - et antal af - deres normale elpærer til sparepærer på genbrugsstationen. man kunne også forsøge at få forretningslivet til at foregå med et godt eksempel ved f.eks. at slukke/dæmpe natbelysningen i forretninger og ved virksomheder. Der kunne tilbydes fjernvarme fra Vestforbrændingen, og alle nybyggede hus, skal være forsynet med fjervarme, jordvarme og solvarme og så friholde etableringen for skat. Det bliver svært. Man kan eventulet forsøge med cykelkampagner, Det bør laves en cykelvej fra Ballerup til København centrum. Det drejer sig jo om nedsættelse af CO-2. Derfor skal der anlægges langt flere cykelstier også i bykernen. Mange steder er det svært at begå sig som cyklist. Det er stadig sådan at bilismen har 1. prioritet, og det er selvfølgelig forkert. Luk bykernen helt for biler. Lav cykelstier der er niveauforskudt i forhold til vejene o.s.v. Jeg er selv både fodgænger, cyklist og bilist, og det er de fleste af os vel. Det handler om mange områder, f.eks. opvarmning (man kunne forbyde brændeovne) hvor det er fjernvarme- eller gasselskaberne, elforbrug, affaldshåndtering. Der skal også tænkes på hvad man køber og emballagerne. Transport er også et vigtigt område, både den kollektive trafik og den biltrafikken bør have bedre vilkår, f.eks. er Frederikssundsvej helt overbelastet i myldretiden. Eks.vide noget mere om brændeovne, vise eksempler på hvor meget vand der bliver brugt og hvad det kunne gavne istedet for. Lave cykeldage- grøn by!! f.eks ved at sortere affald mere og sraffe de husstande økonomisk som ikke gør det F.eks. affald - vi sorterer og alt blandes på skraldevognene flere indsamlinger af genbrugsaffald, så det ikke kun er hver 6. uge få flere til at bruge kroppen, som transport middel vha et godt netværk af cykelstier, som jeg nu langt hen af vejen synes vi har. Dog er det irriterende at man feks i Lautrup ved registerstien f.ex. tydeligvis prioriterer at det er bilerne der har forkørselsret, selvom det strider mod den normale højre vigepligt.evt etablere udstillinger, hvor man kan se alternative energi former som sol og vind. Er det noget den enekelte kan etablere? hvad vil det koste? mv. få instaleret filtre på skorstene til brændeovne. Gennem grundejerforeningerne. Konkurrencer mellem grundejerforeningerne om hvem der kan % vis nedskære forbruget. Give gode muligheder for at man kan installere energibesparende udstyr og for at man kan renovere gamle bygninger, udskifte vinduer m.m.give mulighed for, at husstande og boligblokke i Ballerup kan koble sig på vedvarende energi, f.eks. lokal vindmøllepark e.lign.fortsat gøre det nemt at sortere forskellige typer affald og nemt at få afleveret brugt udstyr til genbrug. Måske også flere muligheder for at "klunse" gode ting, som andre smider til genbrug.

69 Side 69 Grønne regnskaber til boligområder grønt affalt,gå i steden for at køre i bil tage cyklen gør det nemmere at komme af med dåser, som er købt i tyskland gør det nemmere at sortere affald og komme af med det. beløn husstande som nedsætte energiforbrug. uddel en el-forbrug-tæller til hver hustand. giv hver husstand en vand-forbrugmåler. giv ungerne en ordentlig undervisning på emnet - tema uge i skolen hvert år. tema uge i Ballerup hvert år. gøre mere ud af affalds sortering og beholde storskraldsordning hvor man sortere sit affald. Gå foran med eksempelvis at sortere affald og ikke bare brænde alt det sorterede affald af sammen med alt mulig andet. Hvis man kan sætte et "strømregnskab" op for hvormeget man kan spare ved at f.eks., slukke standby lamper, slukke lys i de rum man ikke opholder sig i, nedsænke temperaturen i huset om natten, indrette boligen efter hvor lyset er, udregne hvor meget "forurening" man sparer ved at tørre tøj udenfor, ved at lade bilen stå og tage cyklen, ved at udnytte solcelle-energi, hvis alle disse ting tages seriøst - så tror jeg på at folk får øjnene op. Ethvert nyt hus burde indeholde meget mere solcelle-varme, tagudformningen burde måske også kunne rumme muligheder..., ja jeg kunne komme på flere forslag hvis det skulle være. I år har man brugt stokken, i form af grønne afgifter. Tiden må være moden til guleroden! Det skal være en "jeg har lyst til at spare på energien, så jeg både sparer miljøet og min penge", fremfor "jeg er nødt til at spare, for ellers render stat og kommune med mine penge og kalder det grønne afgifter".kommunen skal udnytte de muligheder der eksisterer i loven, for at kræve nybyggeri som nul-energihuse og stille energikrav til renoveringer. Evt, tilskud til solvarmeanlæg, lavenergiruder, o. lign. Når el-selskaber bliver klar med time-afregning af el, skal kommunen støtte udskiftningen af gamle el-målere - der er enormt potentiale i at gøre det rentabelt at bruge strøm til opvask, tøjvask og -tørring om natten, hvor der er overskud af el. Indgå et samarbejde med producenter om at borgerne kan købe pillefyr, elspareskinner, jordvarmeanlæg, solcelleanlæg, solfangeranlæg, m.v, billigere. Dette samles i et katalog som sendes ud sammen med indformationer om klimaforandringerne. Eks kommunen sætter sig et specifikt mål for dens nedbringelse af Co2 - vores mål. PS. Kommunen skal gå forrest med at bygge co2 neutrale huse(det skal alt byggeri være der bygges i Ballerup). Indhent rigtig gode tilbud på energispareting - f.eks. elspareskinner, sparepærer, og udnyt den formodede store mængdekøbsrabat til at sælgé sådanne produkter billigt til byens borgere. Ja ved at sætte containere om til dåser, lige som man har til glad. Ikke mange tager deres dåser med i supermarkede, for står besvær da de tit og ofte bliver spyttet ud af maskinen igen. Ud over det kunne man lave en lille "har du husket" bog, som kan indeholde fx sluk for tv'et og ikke på sandbye, eller har du slukket for vandet når du børstertænder. Jeg mener ikke at problemet ligger hos de enkelte husstande, men mere hos de større virksomheder. Et af de steder som private kunne påvirke var den kollektive trafik. Men det kræver at trafikken bliver stabil og billig. Begge dele er et stort problem idag Jeg tror det ikke mennesker har den største betydning for klimaforandringer, men der skulle satses mere på at undgå forurening. Her kunne et forbud mod brændeovne være en rigtig god ting. Så kunne man også gå en tur om vinteren uden at lugte som en storbrand når man kommer hjem. kommunen må aktivt gå ind og præge byggeriet. Der må stilles krav til alt nybyggeri også det private. solceller, vindmøller, isolering osv.

70 Side 70 Kommunen skal selv gå foran og lave energisvage løsninger og samtidig lave beregninger på, hvor meget den enkelte familie samtidig kan spare.det vil nok fremme ideen, hvis det samtidig bliver "trendy" at foretage energibesparende ændringer i boligen. konkurrencer om de mest energibesparende husstande Køre kampagne om at indføre lav energi pærer..evt.købe stort ind i.f.m med kommunens egen indkøb og tilbyde til kost pris...?? Lav en "brædeovnspatrulie" der kommer og besøger husstande, hvor der tydeligvis "brændes forkert", og det stinker i haverne omkring. Skorstensfejeren gør ikke noget ved det! Lav en skarp energivision: Gør Ballerup Kommune til et energiområde, der undgår at benytte fossile energikilder - alene vedvarende energi lav konkurrencer mellem boligforeninger og grundejerforeninger om de bedste tiltag for bevidst adfærd. lave en konkurrence om at begrænse forbrugeret mest muligt Lave vej konkurrencer. hver vej kæmper imod andre veje - og så kan man vinde noget beplantning til vejen.sætte bemandet informations stande op i Ballerups centre - ud og mød borgerne. man kan måske begynde at sorterer affaldet som man gør i sverige Man kunne evt gøre det til lovpligtigt ikke have varme på i sommeråret, bilfrie søndage?? Myter fra andre kommuner vejer tungt for manglende engagement. Vælg få og meget begrænsede områder/emner der kan implementeres...lette at håndtere og holde på sporet. Og især husk løbende at følge op og tilbagemelde på emner / projekter og især nytteværdien af de opgaver der er at igang. Nemmere affalds sortering (godt nu). Oplysning. Offentlig trafik skal være billigere og MEGET MEGET mere velfungerende for at få folk til at lade bilen stå. Opdeling af affald. opdelt affalds container ved hver husstand, solfanger og vindmølle ved hver husstand billigt Private husstande kan ikke bekæmpe ret meget, knaap nok den såkaldte dræbersnegl. Men der kan holdes fast i konseptet med en fornuftig affaldsordning en opfordring til ikke at fyre forkert i brændeoven og en opmuntrende hånd til ikke for meget CO2 udslip i det hele taget. Private hustande påvirker klimaet via deres energiforbrug til opvarmning og transport. El: Få nogle ideer fra elsparefonden eller fra "1 ton mindre CO2" til en kampagne. Transport: Slå på at det er sundere at tage cyklen end bilen til småture i området. Lav en ordning med delebiler. Prøv at overbevise dem om at det ikke er klimaet der skifter, som det altid har gjort,(der var jo engang istid i Ballerup - og det var jo næppe mennesker der fik isen til at smelte? og overbevis folk om at det betyder meget for hele verdens klima hvis vi slukker vågeblusset i fjernsynet) Påvirke folk i retning af større brug af egen-kompostering af det grønne "affald". Det vil i det mindste spare transport.brug af en udvidet sorteringsordning af husholdningaffaldet. Fx få plast med på banen. Evt. genoptagelse af forsøget med egentligt madaffald til "gasning" el. lign. Skabe en bedre infrastruktur i den kollektive trafik. Her er Skovlunde ikke den nemmeste by i landet at komme til og fra. Iøvrigt, så synes jeg, at man godt kunne operere med en form for minibusser i stedet for kæmpe store busser med 1-2 passagerer i...!!!! slukke for varmen og lufte ud ofte,brug elsparepærer, samtslukke i de rum man ikke opholder sig i, spare på vandet ikke lade vanhanen løbe. Sortere affald. Sortering af affald. Støtte til øko-toilet o.l.

71 Side 71 spare og vand og el spare på energi, købe økologisk, bruge offentlig transport Sparekonkurrencer (lavest strøm/vadndforbrug pr familiemedlem), infoaftener på lossepladser, Vestforbrænding. Sparekonkurrencer mellem firmaer - mellem skoler - mellem klasser. Det hænger de fleste ud af halsen med informationsbrochurer. Måske også slå på besparelser. Antallet af Netto'er i Ballerup indikerer, at Ballerupborgerne er mere optaget af at spare end af kvalitet. sparekonkurrencer, mediedækning. Spareplaner for el og varme. Lad bilen stå og brug den kollektive transport. start med affalds sortering.og så skal der høje grønne afgifter. Start med at huske at tømme avisbeholderen! Stil dog gratis sorteringsskraldespande til rådighed istedet for at det som nu koster penge støtte op om nationale cykelkampagner, lav et "gør det selv" eksperimentarium, hvor der kan hentes gode ideer til bygningsændringer Sæt et mål og send det frem sammen med vore miljø og affaldsordning Forklar hvad det gør at være miljø bevidts Tag igen trafikken, som er den største synder og tænk så på, at DR fra 2009 gør det umuligt at se analog TV. Mit gamle fjernsyn bruger 64 W i timen. Jeg skal ikke have en fladskærm, der bruger det dobbelte, tredobbelte eller firedobbelte i energiforbrug. Når de teknologiske fremskridt ikke er miljøbevidste, hvordan skal vi almindelige mennesker på blive det. Men ok - prøv med en almindelig oplysningskampagne - og giv så os borgere lyst til at gå rundt i vores kommune... Det kræver at trafikstrømmen på alle de mange og alt for store veje blive reduceret væsentligt. Vi ønsker at bevæge os i fred og ro og ikke i støj og møj. Tilbud om energieftersyn og nogle eksempler på besparelser i foldere. Bedre indsamlingsordninger af div. affald, og lade kommunen gå foran med et godt eksempel bla. indkøb af grøn el.afhentningsordning af ting til genbrug ved bopælen. Tilbud om energikonsulenter, affaldskonsulenter og vandsparekonsulenter Tilbyde beholdere til affaldssortering så skridtet til effektiv affaldssortering er kortere. tilbyde klimarigtig energi til byens beboere. Udbygge offentlig transport, fx ved at indrette busbaner på alle veje med mere end en kørebane hver vej. Udskriv en konkurrence i at begrænse energiforbruget mest muligt. udvide genbrugstanken - vi har f.eks ikke plads nok i vores papirkontainer til alle de reklamer og gratisaviser vi modtager - hyppigere tømninger var ønskeligt - ellers en super genbrugskommune Ved at facilitere opdeling af affald yderligere i kompost, glas, brændbart osv. Ved at opfordre til at anvende vedvarende energi, mindske brugen af og sikre miljørigtig afbrænding i pejs og brændeovn, opdeling af affald efter miljømæssige kriterier, spareråd omkring varme, el og vand samt bilkørsel. Køre på cykel og gå, så kombineres både motion og mindre CO2 udslip. Ved at give bedre muligheder for kildesortering af affaldet. Det er demoraliserende at se det affald man har sorteret til storskrand blive smidt i et og samme hul på lastvognen. ved at opfordre alle til bruge sparepære, samt slukke for apparater der ikke er ibrug. Ved en gulerod i form af affaldssortering der ikke nødvendigvis behøver at afbrændes og samtidig være foregangakommune med hensyn til alternativ energi - vindkraft Ved grønne tiltag og generelt være så miljøbevidst som muligt. Et godt sted er ved byggetilladelse. ved lov bestemme at en hustand kun må have 1 bil Andet

72 Side 72 Vi har en unik genbrugsordning. Den fortjerner endnu mere fokus. Vi kan også i mange tilfælde tage cyklen i stedet for bilen, det gør vi selv og i kommunen har vi et fantastisk cykelstisytem. Vi skal have langt bedre affaldssortering. Det skal være let at komme af med og sortere affaldet i hverdagen. Der skal ydes tilskud til miljørigtig energiløsninger. Dr kunne oprettes, fælles jordvarme anlæg som deles af flere paraceller, fælles vindenergianlæg etc.m Her kan byyklen også bidrage Pengepungen, humor, uddannelse, betale for sit affald! at kommunen til stadighed er en synlig grøn kommune og at miljøtemaerne tages op. i vores lille grundejerforeneing er miljøet ofte på dagsordenen i dagligdagen på vores, over hækken, snakke, og det ofte på baggrund af noget kommenen har startet. bo og leve "grønt" Denne eopgave bør varetages fra central statslig hold Der har gennem millioner af år været klimaforandringer. De kan ikke bekæmpes! Det behøver kumunen ikke at gøre noget for Det er en opgave for regeringen Det er for bredt formuleret efter min mening.der er himmelvid forskel på de private husstandes energiforbrug, -krav og -vaner. Mange rige husstande er nærmest ligeglade med forbruget mens knap så rige husstande tænker mere over forbruget. Herudover synes det være en stor mundfuld at skulle bekæmpe klimaforandringer. Måske kan man være en lille bitte brik i et mål der hedder at man hver især bør være med til at dæmpe de faktorer der er medvirkende til de klimaforandringer vi efter alt at dømme står over for. Det er naivt at tro at Ballerup kan klare det alene Det er statens opgave. Kommunen skal selvfølgelig som andre virksomheder gøre hvad de kan for at sætte forbrug ned. Det synes jeg måske ikke er en kommunal opgave. Det tror jeg mange af os i forvejen er bevidste om - og helt ærligt, vi bliver ikke specielt meget belønnet for at spare på energi m.m. (ikke mindst fordi de faste afgifter er en så forholdsvis høj del af den samlede regning) Det ved jeg godt nok ikke :-() Dette er desværre et anlæggende som ikke kan klares ved at bevidstgøre de private hustande. Dette kræver ændringer på international plan. Er de ikke allerede bevidste? det er en pligt for alle i kommunen. Er det en kommunal opgave? Er fuldstændigt uvæsentligt Er ikke private hustandes opgave Et godt bud ville være at øge muligheden for at kunne sortere ved husstanden. At samle til bunke for derefter at køre til genbrugspladsen er for omstændeligt. Giv bogerne mulighed for flere spande, nogle til plastik, dåser osv, udover de eksisterende tilbud med haveaffald og aviser. Klimaforandringer er som helhed et globalt problem, og omend tanken om græsrodsarbejde i kommunerne er tiltalende, er der meget andet, der er langt vigtigere at bruge krudt på. Lad landspolitikerne om det. Fortsætte den grønne linie Gør det relevant for den enkelte. Synliggør betydningen. Gør det til en økonomisk gevinst. gør noget ved alle dem med brændovne, det er tilsynelanden alt hvad der kan brændes som nogle fyrer op med Gøre det nemt at være grøn, og få nogle rollemodeller. Hvad tænkes der på? Er det affald/vandforbrug/udstødning fra biler?hvis det er udstødning fra biler der tænkes på, så må der udvikles noget pris/konkurrencedygtigt biobrændsel. Hvis jeg vidste det var jeg stillet op til valget... undskyld joken, godt spørgsmål.

73 Side 73 Igen mener jeg I skyder langt over mål (med mindre dette er en markedsføringskampagne mere end en reel spørgeundersøgelse). Det ligger som min. i et statslig regi, at initiere en sådan kampagne. Man kunne sog sætte fokus på områder, hvor vi også kan se effekten lokalt, dvs. kampagner med fokus på: 'Lad være med at smide affald i skoven og langs vejen', 'saml op efter din hund' osv. Jeg er ikke med på Al GOre hysteriet og nægter at lade mig diktere af populær videnskab. Jeg tror ikke den enkelte husstand kan biddrage meget til den samlet klimaforandring. Her kan man derimod biddrage til en "grøn kommune", som er med til at præge den danske debat om klimaforandringer. jeg tror ikke på regler og påbud, tal til folks sunde fornuft. Jeg vidste ikke at det var de private hustande der skulle bekæmpe klimaforandringer Klimaforandringerne er der for at blive. Sådan har det været i millioner af år. Under istiden var Ballerup dækket af en meget tyk iskappe. Spørg blot naturguiden. Lokal opgave? Tendenstiøst spørgsmål som kræver afklaring af begreberne. Man er vel efterhånden meget bevidst, men føler, at man bliver straffet. Når man sparer på f.eks. el, ja så stiger afgifterne, for der skal det samme beløb ind i kassen. Måske, men ikke uden en grad af styring Start med sig selv Starter med jer selv. Synliggøre konsekvenserne der hvor vi påvirker klimaet - måske med en POSITIV kampagne - så man gøres opmærksom på hvor godt det er at man bruger den kollektive trafik - hvor godt det er at man husker at slukke lyset osv... (plakater- klæbemærkater) - give mulighed for at registrere det forbrug der påvirker klimaforandringer. Transport er altafgørende. Tænk om nogen havde mod til at tage beslutninger om transportpolitik uden at skelne til stemmetal. Beløn det bæredygtige! Ved at gøre det atraktivt for dem, ikke med tvang, men med gulerod VED AT KOMMUNEN "GÅR FORREST" Ved at kommunen selv er forgangsbillede, og masser af information, samt messer, festivaller osv. Ved at opfordre til et simpelt liv, uden det enorme forbrug og de lange rejser. Slå mere på det nære. Ved bl.a. at kommunen går forrest. Det er for eks. helt tåbeligt at der går folk rundt med store motorredskaber som blæser bladene sammen. Hvis bladene absolut skal fjernes, hvad så med at bruge en kost? ved det ikke Ved fx at "oversætte" de globale problemer til Ballerupmålestok. Eksempelvis: Hvor meget CO2 udleder vi samlet, hvad betyder det Vejret har altid været meget foranderligt - hvorfor dog puste til den amerikanske bekymringsindustri. økonomiske incitamenter, hvis kommunen overhovedet har mulighed for det. det er det eneste der rigtgit virker. Og så skal rådhuset of kommunens andre bygninger og personale naturligvis gå foran. Aner det ikke. Gøre det attraktivt at tage cykel/offentlige transport i stedet for bilen. Idag virker det som om det går den anden vej. Lære at spare på strømmen Ved at anvise konkrete måder og navnlig hvis der kan lægges en besvarelse ind for den enkelte. ved at bekæmpe det der forurener mest. Det er svært, at tage alvorligt, at man skal have sparepære, men godt må starte bilen for at køre 500m ned til bageren

74 Side 74 Område 1: Grøn puls - sund puls. Ballerup er en grøn kommune. I 2020 skal rekreative områder være en vigtig del af Ballerups image. Sammen kan vi nå vores mål om at blive de bedste i landet til sundhed. Hvilke opgaver synes du vores bygartner skal tage fat på i 2008? Mere alm. vedligholdelse Fortovene Der skal bekæmpes BJØRNEKLO med alle til rådighed stående midler! Især har jeg bemærked bjørneklo i Skovlunde syd, men også ved Pederstrup. Det er en skændsel. flere skraldespande, bænke og blomster Fortorve og cykelstier skal have en overhæling som har været forsømt i mange år. Fjern ukrudt på fortorve og cykelstier. Grundejer der ikke sørge for at klippe bevoksningen skal have brev herom med frist og gartneren skal inddrages i arbejdet hvis ikke grundejerne gør noget inden for tidfristen. Belægningen skal ordnes på div. fortorve. mere pleje af grønne områder. rette fortov og cykelstier i første omgang bør buske i egebjergområdet klippes regelmæssigt - der går år imellem. græsset børn klippes regelmæssigt. der spares for meget. Alle områder - der ser herrens ud mange steder i kommune i bedene langs cykelstier og fortovene. almindelig oprydning af gader og stræder - hyppig renholdelse Ansætte flere til at passe de grønne områder At der bliver luge ukrudt i alle de bede, hvor det ikke er blevet gjort. at få klippet alle buske og hække ordentlig ned ved fortorve og cykelstier. Gerne flere træer. at få organiseret skraldet væk fra gader og stræder - så vil planterne også tage sig bedre ud. At få samlet papir og andet affald der bare er smidt i budskads og på vejene. Derefter at få stillet ny og flere offentlige affaldsspande op. Flere skilte om at hundeejere skal fjerne hundelorten. at gøre stræder og pladser hyggelige samt gøre rent så der ikke flyder affaldps også på de mindre kendte steder.. At lære hele Natursektionen at beskære træer og buske pænt på de steder, hvor der er mange mennesker. Det giver et dårligt indtryk at se nogle eller flotte buske blive beskåret med en motorsav lige og ned som en mur, hvor der er bare grene forneden men foroven stritter der friske grene med grønne blade (se ved Skovlunde Bibl) fremfor at man beskærer på de rigtige tidspunkter på året, således at det bliver pænt at se på hele året. Stierne i Skovlunde Erimitage trænger også til at få en KÆRLIG hånd. Ballerup har generelt nogle pæne grønne områder, der bare skal holdes vedlige. Basale opgaver som klipning af træer og hække ved fælles færdselsårer (fortove bl. a. Frederikssundsvej og Hold-An vej) bedre generel pasning så de ikke indbyder er affaldsbortskaffelse - sådan som de gør nu. Og få så de bjørneklo væk! Det er et meget dårligt signal Bedre opsamling af affald i grønne områder mm. Det er utåleligt at der gentagne gange 'klippes græs' gennem henkastede stakke af reklameaviser bedre vedligeholdelse af grønne områder, herunder fortove og cykelstier bedre vedligeholdelse i bymidte-ved ballerup center og tunneler omkring bymidte Bekæmpe ukrudt, vedligeholde områder og evt. nye tiltag. Bekæmpelse af bjørneklo og hvid pastinak Bekæmpelse af bjørneklo. bekæmpelse af bjørnekloen bibeholde de grønneområder. Blomsterbedene, ophæng og andre arrangementer er pragtfulde, men hvad med at give en ekstra hånd med til at bekæmpe ukrudtet! blot passe sit arb. og få et bonus for det arb der bliver gjort. Bygartneren må i endnu højere grad gå foran med et godt eksempel og fjerne ukrudt fra bede og beplantninger uden brug af gift. Hakning, afbrænding etc.

75 Side 75 Bygartneren skal være bedre til at holde vejsidder rene og pæne. Disse er meget forsømte. F.eks. Præstevænget her står ukrudtet højt fra Vestbuen til Bydammen. På de offentlige arealer. cykelstierne/fortovene mangler klart at blive rettet op De arealer vi alle møde hver dag, f.eks. langs vores store veje og de mindre med for den sag skyld De gør allerede et godt job. Jeg syntes det aller vigtiste er, at holde gader og stier rene De offentlige veje, stier og lign. skal være pæne. Der er alt for mange steder, hvor buske og lign. gror helt ud på fortovet. De skal vedligeholde de arealer der er i kommunen Den han ikke nåede i Jeg bor lige ud til Måløv Naturpark og der er indimellem for meget "natur" og for lidt "park". Hækkene i Måløv blev også kun klippet en gang i år og har i perioder set frygteligt ud. Pludselig så alt meget forfaldent ud og jeg talte med naboerne og vi syntes alle, at Måløv så meget forsømt og sølle ud. Der er flere steder i kommunen der trænger til en gang oprydning. Involver gerne borgerne i dette arbejde. Langs Vestbuen ligger der alt for meget skidt og flyder. Lav en kampagne, gerne med skolerne som medvirkende. Måske kan vi hjælpe hinanden med at huske på at tage ansvar for vores eget affald, så ikke det ligger og flyder rundt omkring. Der er rigtig meget bevoksning, der trænger til at blive beskåret, for at give sikre bare rimelige oversigtsforhold for trafikken. Det vil gavne trafiksikkerheden meget Der hvor der er brug for det, der er sikkert et sted eller to Det er vigtigt at ALLE område er pæne og rene, når noget er pænt, rent og smukt at se på, opfordre det til at man ikke selv sviner til. Ligger der papir, plas eller flasker og flyder opfordre det ikke i samme grad til at smidde det man har i hånden i den næste skraldespand.nok, synlige og ikke overfyldte skraldespande - der er pæne og rene. En fortsat og forbedret vedligeholdelse af de grønne områder, så folk nyder at færdes i dem. Det er gået nedad de sidste år. En vedvarende renholdelse af de eksisterende anlæg. Fjern alle Bjørneklør. Fjern skrald. Fjerne bjørneklo og 'dræber'-snegle, fjerne ukrudt alle de steder hvor det er ved at få overtaget. Hvis man bruger brænder skal planterne vist kun lige varmes ellers skyder de bare endnu mere.jeg oplever at åndehullerne fjernes, bevar dem og byg lidt højere i stedet. Fjerne bjørneklæøer. Han kan invitere noget skotsk højlandskvæg til at begynde med. Så kunne jeg godt tænke mig at de mange naturområder ikke bliver så friseret som de nogen gange er: levende hegn stynes, græs slåes. Lad trimningen bliver mere diskret. Fjerne graffitti og affald Fjerne ukrudt/bjørneklo og ligeledes al det affald som mange miljøsvin smider. Sørge for at beplantninger forbliver pæne og ikke vokser op til hele vildnis fjernelse af ukrudt (af arbejdsledige) For at signalere at vor by er god at være i bør områderne langs indfaldsvejene holdes i langt bedre stand. Nedlæg den kedelige spærring i midten langs Frederikssundsvej som det er sket ved Skovlunde Byvej. For nogle år tilbage brugte man en del kræfter på de mange søer i kommunen. Det har mange haft gavn af i de sidste år, men nu begynder det at trænge til en opfølgning. Der kan også bruges nogle kræfter på de mange græsrabbater og midterrabbatter vi har, de ser jævnt hen over året noget forsømte ud. forbedre vores grøne områder sørger for at de ikke stå og forfalder for meget men at de skal holde det vedlige når de først har fået gjort det pænt Fortsætte med at vedligeholde de grønne områder omhyggeligt. -Kommunalbestyrelsen skal bidrage med at opprioritere vedligeholdelse frem for nye projekter. Fælde "døde" træer Først en ros til arbejdet der gøres. Det jeg håber er at der ikke skæres mere ned.(vi har set det)det kunne hjælpe hvis der blev sat minimumsregler for hvad private må rode.(her tænkes på især hvor længe privat ikke ordner hos sig)så er der bekæmbelse af skadedyr og vækster her synes jeg der må gøres en særlig indsats.(kommunen bør gå forrest her)

76 Side 76 Først og fremmest rengøring af de grønne områder, der er affald overalt. få klippet hække og træer ved stierne og holde stierne rene i de grønne områder og holde væksten nede ved søerne Han bør klart kigge på at vedligeholde vandafledningerne, de små å agtige vandløb. Desuden er der mange steder hvor buskads og krat er vokset over menneske højde og vælter ud over stier og fortorve, sådanne bør fjernes og nyt beplantes. Der mangler generelt beplantning omkring stationen, som virker gold og død og endnu værre om aftenen, ny belægning og beplantning burde kunne gøre meget, evt. i samarbejde med banedanmark. Han skal gøre de tilbageværende naturområder og pladser så skønne, at kommunen ikke pludselig finder på, at den vil bygge på dem. Og så skal der tages mere hånd om ukrudtsbekæmpelse på fortove og pladser og skrides ind overfor de borgere, der ikke holder fortovet fri for ukrudt. HAn skal sørge for at der ikke er hjørner i kommunen der bliver glemt Han skal sørge for, at de de små øer af beplantning, som findes rundt om i kommunen, tager sig godt ud og ikke, som tilfældet desværre er idag, er forurenet med både ukrudt og bortkastede genstande, såsom øl/vand-dåser og flasker - primært alt det, der ikke er pant på. Har vi en bygartner? Han skal sørger for, at de planter m.v. der allerede er, de vedligeholdes, og så skal der plantes hovr det er muligt. Holde arealerne. Hækkene bliver først klippet i august ved Måløv hallen - det ser ikke pænt ud. holde buskadser og hække nede, så der er ordentligt trafikalt udsyn. fx ved netto-udkørslen i Egebjerg og alle pletbuskadserne langs skovvej. Dødsensfarligt. Holde de grønne områder ved lige så byen fremtræder indbydende Holde fællesarealer rene og pæne. Jeg bor op til en offentlig sti. Siden foråret har jeg kunne se ukrudtet blive højere og højere indtil det dækkede skiltene. det ansporer til ligegyldighed fra andre. så er vi tilbage ved det gode eksempel.. Holde kommunale områder ordentligt beskæring af træer buske o.a. ggrøn beplantning desuden slå offentlige områder beplantet med græs oftere en det gøres p.t. Jeg er helt sikker på at vores ansigt udadtil er det afgørende, når nye borgere eller gamle skal flytte. Gartneren må derfor gerne komme rund og gerne helt rundt i kommunen og fælde og beskærer træer og buske. Dernæst i den kommende sommer at bruge ekstra ressourcer på at holde græsset nede. Der er ikk eet kønt syn at se kommunens græsarealer om sommeren, der spares for meget. jeg synes først og fremmest at de skal sørge for at rydde ordentlig op efter sig, når de trimmer og fælder. Af hensyn til os cyklister. Jeg syntes bare at han skal overholde de rammer der allerede ligger så kommunen kan se bare nogenlunde ud.det er så kedeligt at se at der ikke bliver klippet græs-hække-luget ukrudt etc Jeg ved ikke om det er gartneren, først skal ukrudten væk, det står sløjt til. Lidt mere beskæring af buske, især ved cykelstier og fortove. Måske han skulle omskoles og så ud lægge nogen fortov om? Det trænger der slemt til mange steder. Måske ikke bare at være bygartner men gartner for hele kommunen. Der hvor jeg bor er området meget grønt, nogle steder endda ved at springe i ufremkommelig skov (selv maskinslåede stier er forsvundet) Natur-legeredskaberne i Måløv Bypark trænger gevaldigt til en opfriskning. Stort set alt det udstyr, der var sat op i parken fra start af til aktiviteter, er rådnet væk, fjernet, eller i dårlig stand. Rigtig ærgerligt, for det er sådanne muligheder, der gør det attraktivt for f.eks. børnefamilier at bruge parken regelmæssigt. Oprydning af affald Opsamling af affald langs veje, cykelstier og fortove - og opstilling af flere skraldespande. opstamme træerne på harrestrupvej /ved kirkegården det er farlig udsigt for cykler når de skal krydse vejen ps skovlunde hører vel også med Optimér vedligholdelse af de grønne områder samt påse at borgerne overholder vedlighold af egne fortove og hække. Pas "buskadset" på stien mellem Grønnemarken og indgangen til Ballerup Centret - den er helt groet til. Plant Træer mellem Holdan-vej og "bagsiden" af centrumgaden (ved parkeringen til Superbest m.m.) - det stykke er en skamplet på byen..

77 Side 77 pleje af de grønne områder som dette år har lignet nogle brakmarker flere steder. Bekæmpelsen af bjørneklo har været mangelfuld, visse steder hvor det er sket blandt andet på håbets vej har man fjernet nogle planter men ladet planter der faktisk var på vej til at gå i blomst lige ved siden af blive stående. Ren driftsvedligeholdelse, indtil visionen for den gamle flyveplads kan træde i kraft Rengøring af hele Ballerup - byen ligner en svinesti renholdelse af rabatter Renholdelse af rabatter m.v., plante flere træer hvor muligt. Rydde op i rabatterne og sørge for ny beplatning. For en del år siden var der sået markblomster i dem. Det er nu overgået af ukrudt. Stadig sørge for at opsætte blomsterarrangementer rundt om i byen. Det er vældig pænt om sommeren. Mange rabatter og bede langs vejene er ikke pænt vedligeholdt. rydde op i vores vandløb for plastik, cykler og indkøbsvogne mv. Rydde op! ryde op, tynde ud, gøre arbejdet bedre. Sikre bedre oversigt ved mange cykelstikrydsninger; anlægge motionssti; plante æbleplantager" (se fx Værløse)" Sikre gode oversigtsforhold langs kommunens veje, så højresving kan ske uden fare for andre trafikanter, i særdeleshed cyklister. Sikre, at bjørnekløer bekæmpes mere effektivt, sørge for udsyn på cykelstier slå græs,udskifte de planter der har det dårligt start med at rykke op på stier og langs vejene - mangler MEGET Sørge for at de grønne pletter som er der nu bliver passet og plejet, så byen fremstår smukt. Derudover synes jeg at man skal indpasse forskellige former for kunst, så Ballerup Kommune bliver en spændende by af gå rundt i. Derudover skal man gøre vores fælles parker mere levende, måske ikke en gartneropgave, men der er ikke noget ved "døde parker" hvor intet sker, men sørge for at måske især Damgårdsparken bliver mere levende. Sommerkoncerter m.v. på professionelt plan. sørge for at der er klippet langs fortove og stier til schankthans rette fortovende op lave huller i vores stisystemer samt feje cykelstierne ved 5.00 hver morgen ( glasskår ) Sørge for at der er rent og velholdt, på offenlige pladser. Sørge for at stiskiltningen er i top og vedligeholdt, udskifte ødelagte træer, etablerer motionsredskaber i byparkerne. Sørge for bedre udsyn for trafikanter. Alt for mange steder er hæk eller træer i vejen for udsynet UKRUDTET - midterrabatten Hold-anvej, Fr.sundsvej fra Jonstrupvej og videre mod Måløv Ukrudtet alle gader se ud i dårlig forfald Ukrudtet skal fjernes også mellem fortovene. Ukrudtsbekæmpelse - især de allergifremkaldende planter. Ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsrydning. Børnehaver er invaderet af tidsler og brændenæller - men så lærer ungerne da, hvad de skal holde sig fra. Det hele ser slidt og trist ud, når ukrudten står højt mellem fortorvenes fliser. Jo længere man kommer væk fra rådhuset, jo værre er det. Til gengæld kan man måske spare lidt på saltet, som allerede den 23. september blev spredt på stierne i rigelige mængder - selv om jeg ikke kan se behovet (?) vedligeholdelse af offentlige områder Vejene i Balleup er mange steder ikke særligt charmerende. Måske nogle flere smukke træer ellerbuske langs vejene. Af sikkerhedshensynes ville det også være godt at få fjernet ukruft i rabatten langs Ballerupbyvej, særligt mellem Hold-an vej og Ring-4 står der ud over vejen sidst på sommeren.jeg har ikke lige nogle gode forslag, men af sikkerhedshensyn. Vi bor jo i en pæn grøn kommune. Men vedligeholdelse af det eksisterende er vigtig. Blomster og træer er alfa og omega. være mere opmærksom på bekæring mange steder på cykelstier for man grene i hovedet når man cykler Nye generelle tiltag

78 Side Gøre de kæmpe og ucharmerende veje til smukke, rare, mindre volsomme, æstetiske lækre grønne områder, med vejtræer og flotte blomsteropsatser(det vil ligeledes kunne trække folk til om sommeren. Eks. Bergens gartnere i Norge. 2. Alle de ucharmerende og æstetiske og arkitektoniske forladte områdere som eks.vis. rundt om centret, eller stationen. udskriv en ordentlig grøn og arkitekt konkurrence for disse områder. At få de grønne områder tilbage til byområderne. Der bliver jo længere og længere ud til de grønne områder for os der boer i bycentrene. Og vi bliver absolut ikke yngre med tiden. Men kommunen kan jo slevfølgelig stille transport til rådighed for de der til den ikke kan transportere sig selv. At plante træer i midterrabatterne på de brede veje. At skabe en sammenhæng i Ballerup centrum med træer, alleer, mere grønt i stedet for sten og jern på torvene. Ballerup skal være endnu skønnere, sansehaver for børn, bekæmp grimhed med skønhed og glad natur. Sjove og overraskende indfald, ikke planteskoleagtigt. Beplantning af læbælter til støjafskærmning mod den kommende motorvej mod Frederikssund. De gør det jo meget godt; men plantning af træer - også store solitærtræer - vil eftertiden takke os for. de kunne evt lave en labyrint, det elsker børn og så gøre den lidt sjov. Der bør gøres meget mere ved Bjørnekloen. De vokser vildt overalt.ellers synes jeg generelt, at Ballerup har gode og brugbare grønne områder, som det er vigtigt at bevare. Måske skulle man holde lidt igen med byggeriet/industrien. Det er vist meget godt, den fordeling, der er allerede. Vi behøver ikke have store industrier i alle områder af Ballerup. Det er dejligt, når der vokser høje træer i bybilledet. De bidrager både til et behageligt klima og pynter på facaderne. Blomsterkummer burde til gengæld afskaffes ved lov. Et sted i Sverige har man satset meget på igennem mange år, at forskønne byen med oaser med masser af blomster og grønt. Det ville være rart, hvis Ballerup også kunne gøre noget lignende, men for at man kan nyde det så skal I først og fremmest fjerne det alt overskyggende problem forurening og støj fra alt for mange biler og busser på kommunens vejnet. etablering af sikre og pæne gå- løbestier, hvor man kan være sikre på ikke at blive kørt ned af en knallert eller cykel Fjerne alt det brune flis, som ukrudtet alligevel vokser op igennem. Vores kommune skal være grøn og ikke brun.masser af forårs- og sommerblomster i alle rabatter.karakterfulde træer, fx er rødtjørnene i midterrabatten på Hold-an vej en fryd at se på.frugttræer, hvor det ikke gør noget, at der ligger nedfalden frugt. Det bliver sikkert også taget med hjem at dem, der ikke har have.der kan også ligeså godt plantes bærbuske, som borgerne kan have glæde af.dette gælder især plejehjemmene. Hvorfor ikke plante bærbuske og frugttræer, som kan give vores gamle glæder og erindringer. Haven ved Lindehaven er håbløs. Vi besøger vores forældre om aftenen, men bænkene er ikke placeret, hvor der er aftensol. Selv på en varm sommeraften er ældre personer kuldskære.på et møde på plejehjemmet anførte jeg dette men fik det flabede svar, at "vi kan jo ikke flytte verdenshjørnerne". Det beder jeg heller ikke om, men man kan jo godt flytte bænke.sæt bænke sammen, så man kan sidde flere, eventuelt lange buede, så man får følelsen af at sidde i et rum. Jeg savner også noget med bordplads, så vi kan drikke kaffe eller spise ude.vores plejehjemsbeboere kommer sjældent ud, og vi bør gøre det nemt og rart for pårørende at bruge haven. Flere alletræer. Mange flere steder. Ballerup kan blive endnu grønnere. Flere blomster alle steder i kommunen, og ikke kun ballerup centralt. Flere blomster i græsplæner, bede, midterrabatter, vejkryds osv. Flere blomster i området Flere blomster og færre bjørneklorer Flere blomster ved vejenes midterrabbater...det så flot og indbydende ud på Sicilien flere forårsblomster ved de større veje - vi er mange, der ser dem hver dag... flere grønne områder med off. toiletter - vand osv flere grønne ruter i skoven, flere natur"torve"i byen Flere kummer med blomster og grønt samt flere grønne områder Flere træer i bybilledet Flere træer i bybilledet - vej rabatter og midterrabatter.

79 Side 79 Flere træer og så ellers pleje de områder vi allerede har bedre Flere træer, mange grønne områder Flere træer, men lige så vigtigt MEGET MERE oprydning af affald. Der er meget svinet mange steder, og det er flovt. flere vejtræer - flere træer og så lidt flere træer Fortsætte de gode takter som f.eks. de vilde blomster i rabatterne. fælle alle birketræer, da utrolig mange lider af allergi overfor birk. Plante buske og træer med frugt, så folk selv kan plukke frugt. De vil også give motion Generelt savner jeg et mere grønt udtryk i kommunen. vel har vi fine grønne "udenomsarealer", men selve bykernen er unægtelig temmelig grå og trist. Hvis man kunne etablere permanente beplantninger med træer, buske og blomster i gågaden, på banepladsen, ved centret osv. ville det på sigt give et markant løft til byens ansigt. grusstier til bedre belægninger, plane Grøn profil, må nødvendigvis betyde at der ikke bruges pesticider og gødning. Så hvis disse bruges, må indsatsen starte med en plan for at gører sig fri af dem. Grønne oaser, hvor folk naturligt får lyst til at opholde sig Grønne område ved skoler og institutioner - glem Rådhus og andre prestige bygninger. Grønne rammer om pladser og torve. grønt og blomster i hele kumunen kig på Rødovre Gøre de grønne anlæg indbydende Gøre de grønne områder mere interesante at bruge til motion og gåtuer, og opleve noget nyt. Husk at der skal være steder at sætte sig og nyde udsigten og få et hvil. her tænker jeg på folk med handecap. og kørestole. Gøre de offentlige områder mere imødekommen, så man kan "lege" på områderne, så de ikke kun er "pæne" områder. gøre de stier i området omkring Ballerup indbyden og spændende af bruge for hele familien gøre det hyggeligt de steder hvor mange færdes fx omkring legepladser indbydende gader og stræder, mere oprydning og fjernelse af graffiti. Flere cykelstativer rund omkring eks. posthus, centret. Lidt mere pynt i byen det hele skal vel ikke koncentrere sig om rådhuset. mere synlighed Indfaldsveje og gennemfartveje i Ballerup skal signalere GRØN og VELPLEJET kommune - Ved blomster- staudebede - gerne arrangeret med niveauforskudte bede. - Skiltning forbindes med beplantninger. Indrette aktivitetsområder for foreninger jf pkt 2 og 3.Alvorligt fat i Bjørneklo, hække ved gadehjørner og ud over fortove. Ja der er jo nok at se til, sådan som der er blevet sparet på matrialegården. Så ansæt nogle flere gartnere og fyr nogen i administrationen på rådhuset. Så kan gartnerene få ryttet op. Ballerup ligner en grøn ukrudts svinesti om sommeren. Jeg er ikke sikker på hvad bygartneren laver normalt, men jeg kunne foreslå at der blev lavet nogle bede (let hævede) rundt om pladsen for enden af centrumgaden, så der er en fiktiv linie der danner et midterareal - her kan der også opsættes bede med småtræer / buske og blomster. Jeg ved ikke hvad de laver, men det kunne måske være en ide at forny de blomsterarrangementer der er i år. Lave "stærke" beplantninger der nærmest passer sig selv, men som samtidig er pænt. Lave beplantning op ad støjværnene. Så sparer vi penge til alle de ituslåede ruder!!! lave blomster til bedene når man færdes rundt i kommunen lave små blomsterkummer med bænke og skraldespande, hyggekroge uden chaucer sten, de er ubrugelige for handicappede, gerne handicap venlig ting. legepladser og naturpladser Legepladserne i institutionerne kunne godt trænge til en omgang

80 Side 80 Man kunne måske lave et samarbejde med nogle skolebørn om beplantning af offentlige områder. Det kunnegive byens børn en følelse af medansvar for det fysiske nærmiljø, hvis de kunne være med til at skabe og passe dejlige grønne områder. Samtidig kunne de lære om planter, natur og om hvordan det egentlig kommer sig at en by kommer til at se ud som den gør. Hvor bestemmes hvad, og hvem udfører arbejdet? Man kunne måske prøve med blomsterkummer på de store veje. Jeg har set det andre steder og det er pænt. Et stort problem er desværre omfattende hærværk. Se blot på vore støjskærme langs Ballerup Boulevard. mange små synlige projekter fremfor store delvis skjulte Mere grønt! Mere grønt på det offentlige pladser. Mulighed foe en mindre motionssti/tur i centrum! Nogle flotte blomsterstande ved indkørslerne til Ballerup ville pynte. Oprette sti systemer til gående og cyklende, der hænger hele kommunen sammen og det skal vel og mærket være sti systemer hvor der ikke er biler i nærheden og som er natur-flotte. Stierne kunne samtidig bruges som motions-ruter Optimering af cykelstier palmer eller storetræer med lys på ved de store veje i ballerup udsmykning med blomster og springvand på ved/de store befærdede veje, så der er noget smykt for de der passere, hvilket er mange mennesker dagligt. Ligeledes er det vigtigt, at der ikke ligger papir og affald og flyder i byen og på de grønne arealer Plant nogle træer Plant træer og få naturen ind som en central del af bykernen. Plante buske/træer på vestbuen. igen etablere smukke kummer på kirketorvet og gågade Plante endnu mere grøne og farverige planter. Måske tænke mere utraditionelt. plante flere træer og buske, gerne med spiselige afgrøder. Plante flere træer. Plante frugtræer, som kommunens indbyggere må tage af. Plante frugttræer og bær-buske på offentlige steder plante grønt de mange steder langs vejeog stier hvor der er bart. Plante nogle flere træer og buske Plante smukke træer alle de steder der er mulighed for det. Meget gerne vidt forskellige sorter, så jeg får en oplevelse alene i det at se på træer i kommunen. plante træer Planter flere træer. På torve og pladser, må der meget gerne opstilles flere blomster i store krukker og lign. Rensning af søer er et issue, som jeg ikke ved om bygartneren tager sig af.færre blomster og mere fokus på pleje af naturen. Skab "vildere" arealer. lad være med at slå græs på de store engarealer. Skabe et net af motionsruter, der kan genkendes uden brug af kort eller lignende skal sammen med teknik og miljø arbejde på at få en atraktiv bymidte både bygningsmæssigt og frodigt/grønt.husk penge til vedligehold. Det kniber nemlig nu. skolegårdene trænger til et løft - flere træer - mere grønt sammen med mulighederne for leg og sport. Støj, støjværn Større indsats overfor bjørneklo Synes at det er dejligt med pynt til højtider.at blomster/ trææer afspejer dette er rart og smukt så generelt mere af det som feks de smukke blomsterkummer ved rådhuset hele sommeren sætte flere blomsterkummer på steder hvor folk kommer og hvor de ikke bliver udsadt for hervæk SØRGE FOR AT VANDLØB/ÅER I PARKERNE ER ÅBNES OG TILGÆNGELIGE Sørge for beplantning i alle dele af kommunen og ikke kun på gågaden i Ballerup. torve og parker

81 Side 81 Træer burde være et stort aktiv i vores by. Træer er med til at opretholde iltniveauet på den rigtige side. Frugttræer kunne pynte i bybilledet. Så ville der være noget ved at tage med til torvet - der kunne jo falde et æble af...jeg synes der skulle være en mere varieret grøn udsmukning her i vores kommune. Der findes buske som blomstrer betydeligt længere, krydderurter som rosmarin, kan blive buskhøje,hvis de står de rigtige steder. Se blot den nye kirkegård i Måløv, der er pyntet med krydderurter. Det er en fantastisk oplevelse at gå der, når fugten og varmen får fat i planterne og duften af urterne spreder sig langsomt. Det er en sanselig oplevelse. Ukrudt og bjørnrklo skal væk. Plant noget pænt i de jordbede, der ligger mange steder i byen. Det vil se pænere ud, end de mange blomsterkurve der i disse år stilles op. Undgå kemikalier, så sommerblomster, og blomstrende buske og træer. Konkrete tiltag vurdere hvordan byen kan gøre smukkere. hvor er der grønne områder, der ikke er æstetiske?hvad med skolernes og børneinstitutionernees grønne områder? Kan børnene plante sammen med gartneren? Åh, det ville være rart, hvis han blot sørgede for at hensmidte cykler blev bortfragtet - og ikke bare smidt længere ind i hækkene, når der blev slået græs (eksempelvis på arealet mellem Vestbuen og stien der løber langs den gamle højspændingslinie). Flere smukke "vilde arealer mellem kørebanerne som på Hold-An Vej og på Vestbuen vil pynte. At gøre vores folkeskolearealer langt kønnere at se på. Blomster i "gågaderne", blomster ved torve og veje Der kunne godt renoveres omkring Svanesøen med sti hele vejen rundt og der kunne laves aktiviteter i skole regi med fiskeri og botanik omkring søen Flere muligheder for at benytte og nyde de mange grønne områder, bla. kunne Sømosen anvendes mere aktivt. Flere træet på "Åndernes plads". Mere grønt omkring rådhuset, skoler, gader og veje. mere grønt ved pladsen ved kirken små grønne åndehuller, der må ske noget drastisk i Centrumgaden Arealerne over for Ballerup Bycenter, mod Nord. Stå med ryggen til centret og kig ud over busterminalerne mod en meget kedelig parkeringsplads. At vores grønne striber langs bla. Frederikssundsvej tager sig pænt ud, så vores komune viser et pænt ansigt udad til Baltorpvej, for det er da den mest kedelige og grimme vej i hele kommunen. Beplantning med farvestrålende blomster i bede der adskiller vejbaner(roser som i gamle dage)samt langs f.eks Lundebjerggårdsvej langs skolens areal og hold det grønne ved lige. Det sidste er vokset op til halvt op at kastanietræerne. Bjørneklo - Kildedal området Bl.a. området ved Sydbuen burde have et løft Blomsterbeplantning langs Fr.sundsvej,med årstidens løgblomster. Gerne i forskellige billeder. Evt. en "Smiley"Også gerne beplantning af motionsruter, jvf. ovenstående. damgårds parken Damgårdsparken trænger i den grad til et løft, så den kan blive et attraktivt åndehul med blomster, bænke legeredskaber, motionsredskaber, café el.lign. i sommerhalvåret. Aktivitetsmuligheder er der nok af, det er bare om at komme i gang. Tilsvarende kunne man finde arealer bag nysøvangkvarteret og måske også i arealerne ude omkring superarenaen Der må gerne være flere blomster arrangementer ned ad gågaden, der står nogle rigtigt flotte ned ved pladsen foran Nordea lige nu. Det er skønt med alle de blomsterarrangementer og med vilde blomster i midterrabatterne, det skal han endelig blive ved med. De to blomsterkrukker/fade, der er placeret ved Egebjers byport på Nordbuen er dog lidt uheldigt placeret, idet de spærrer for udsynet, når man er i bil. Det er svvært da jeg ikke ved hvilke opgaver han er ansvarlig for. Generelt synes jeg ar landskabsplejen er udmærket, men fx i Skovlundeområdet er der flere steder oversvømmelser på gangstier - det kunne være rart hvis man rettede opmærksomheden også på dette område.

82 Side 82 Driftssikre stier der ikke kan stå under vand Egebjerg - der er få blomster og en trist skole... Foretage en omfattende plantning af træer i kommunen og ikke mindst i bymidten. Og så naturligvis passe dem. I mange år er der mere eller mindre uden grund fældet træer mange steder uden at foretage nyplantning. Forbedre synet af den rædsomme plads foran Rådhuset ved at plante buske eller hække omkring parkeringsområderne. Plante "rigtige" træer på pladsen udover de underlige strittende vækster der nu er plantet. forskønnelse af rekreative områder (eks sømosen hvor jeg selv bor) Forskønnelse af stationspladsen v. Skovlunde St. Plante træer langs de store færdselsåre samt gøre noget ved midterrabatten på Skovlunde Byvej, således at biler ikke kan krydse rabatten og dermed gøre den til et mudderhul. Første og fremmest, så bør kommunen og de omkringliggende kommuner gøre en aktiv indsats for at stække de uheldige elementer, som dagligt ødelægger bygartnerens arbejder. Af prioriteter kan nævnes: Færdiggørelse af Søndergårdsarealet i henhold til de oprindelige byplaner. Udbygge lokalkulturelle og landsbyagtige byliv i Måløv, herunder renovere stationsbygningen, som jo er en ganske flot gammel bygning. Få gjort Skovlunde Bypark færdig Få Rådshuspladsen til ikke at ligne en nedlagt planteskole med snor lige rækker af kedelige planter! GØr damgårdsparken atraktiv for andre end dem der kommer for at spille fodbold. Legeplads til børnene, sidde/spise områder til alle. Gøre Ballerup Boulevard og Frederikssundsvejen mere attraktiv at færdes på og ved. Der skal være meget mere grønt langs disse veje- og gerne stedse grønt, da de er deprimerende om vinteren. Gøre Damgårdsparken mere tiltalende med lidt blomster og bede, samt andre ligende steder f.eks. Vestskoven. Gøre gågaden mere attraktiv, så vi kan lokke nogle mere attraktive forretninger derned. Gøre gågader, torve og åbne pladser pænere mht. blomsterudsmykning, beplantning. gøre mosen bag grantofteskolen mere kendt og populær. Han skal bedre forholdene omkring Sømosen, så stier ikke svømmer over. Hvad med Måløv naturpark? Kunne godt friskes op. ja den er ikke svær. tag et kik i måløv og omegn og lad ham starte der med at forskønne området grønt jeg mener at et sted som Skolunde bypark bør friskes lidt op, og måske integreres endu mere i lokal området, istedet for at spærre det inde blandt trær Jeg ved ikke hvad der trænger mest - men jeg ved at grusstien forbi svanesøen trænger til at blive repareret og få fyldt mudderhuller op med andet end vand! Jeg ved ikke så meget, men for mig lokalt, kunne stien til måløv skole virkelig godt fortjene nogle timers arbedje, der er ret svært at gå på gang stien for buskas der vokser ud over... Kirkepladsen i øjeblikket er et godt eksempel herpå klippe/vedligeholde beplantning fx på parkeringspladsen ved Irma i skovlundecenteret, den del der ligger langs med blokhaven. Den ser altid forfærdelig ud, og beplantningen hænger ud over fortorvet så man ike kan komme forb itil fods Løbestier (med god afmærkning)på "Flyvepladsen" i Skovlunde. Flere træer (gerne frugttræer) i samme område og masser af kornblomster. Mere grønt ved Rådhuset Måløv. Feks området ved Måløv skole. Parken ved Måløv bibliotek Noget pænt at se på omkring ballerup centeret? Nogle flere træer på vestbuen (det kunne være pænt at vejen kunne ligne en alle, den vej ligesom Holdanvej er byens grimmeste, der står godt nok påskeliljer og "tulipaner der hurtigt bliver brune af bilrøg. Nordbuen, Hold An vej, Centrumgaden, Ballerup Boulevard, Frederikssundsvej, Ring 4Disse områder indeholder ingen egentlig naturværdi; men ser heller ikke pæne ud.

83 Side 83 Omdanne Hold-an vej til en sammenhængende flot allé - lige fra frederikssundsvej til boulevarden - med træer og buske. Det er en vej, som ALLE bruger og den er ikke lige køn alle steder fx. ved Super Best. Tjek om ikke nogle af de mange lyskryds kan omdannes til rundkørsler og give en mere flydende trafik. En lille bagtanke er, at flere træer og buske gerne skulle tage noget af trafikstøjen for os der bor tæt på, da jeg selv bor ved vandtårnet på Linde Allé. Områderne omkring de store trafikprunkter trænger til en opstraming. Tror at hastigheden sænkes hvis man får en fornemmelse af at her er noget kønt at kigge på... og værne om Parken bag rådhuset. Parken i skovlunde, det er et dejligt sted at opholde sig men der mangler en størrer legeplads til børnene. Plant en park oven på ruinen af fritidsklubben på Baltorpvej (over for centret). Den er en skændsel for byen. Pæne og ordnelige grønne områder OGSÅ i Skovlunde og ikke kun i Ballerup -læs- Egebjerg. redde rhododendronen i parken Reetablering af Skovlunde Naturpark, som er blevet ødelagt gennem uforståelige fældninger. Nedlæggelse af uudnyttede nyttehaver i Skovlunde Naturpark.Opsætning/plantning af blomter i byrummet. Rette fliser på Skovlunde Stationsplads. Sørge for at området omkring den nye pergola, der kommer i Skovlunde Bypark gøres attraktivt. Øvrige arealer i Byparken vedligeholdes på en sådan måde, at de samtidig gøres egnede til flere former for motion - ikke alt det høje græs. rydde buske og andet ukrudt ved børnehavnen på Søbyvej, for det er meget dårligt vedligeholdt. Sikre sig at der ikke køre biler på stierne ved Harrestrup å. At folk som udvider deres grunde i det sydlige Skovlunde for et påbud om at stoppe Skovlunde bypark Skovvej... beplantning beskæres, så gående og handicappet lettere kan færdes frit. Området ved Ballerup station. Skære rødder som ødelægger stierne i skovlunde bypark. Fjerne bjørneklo i Skovlunde naturpark. Som man engang gjorde på Skovlunde flyveplads - opsætte tavler med oplysninger om plantevækster, kornsorter m.m. så en tur i det grønne samtidig kan blive en videnstur for v oksne og deres børn f.eks. Når folk får et forhold til deres natur passer de bedre på den så der er en dobbelt gevinst. Mange i lokalområdet var kede af dengang man fjernede denne skiltning. Stationspladsen Store naturlegepladser forskellige steder i kommunen. F.eks. på den gamle flyveplads v. Skovlunde Syntes han holder byen rimelig pæn.måske skulle parken bag rådhuset gøres mere attraktiv sørge for nogle flere blomster også her hvor vi bor i chokoladekryset. Udbedre gangvejen rundt om Sømosen, som tit er et mudderbad Udtynding af beplantning i Egebjergområdet Uuuuha!!!!! Oprydning i naturområderne. I området nord for Lundegården er der stadig ikke blevet ryddet op efter den sidste store storm i januar Og til trods for den meget våde sommer, så er vores små søer ved at gro til. De trænger til oprensning. Besøge og vejlede i form af kampanger hvad borgerne kan plante m.m. i egne skel mod offentlige arealer, måske med tilskud. Blomster - masser af blomster. Det foskønner meget med de blomsterkummer, der står rundt omkring, og gartnerne er gode til at vælge blomster der holder sig flote længe. bygge parkeringspladser? :) De gør allerede et stort arbejde - da vi har en flot og ren by. Der ser generelt pænt ud i kommunen. Det er svært at pege på noget bestemt Det har jeg ikke forstand på Det ved jeg ikke det ved jeg ikke Det ved jeg ikke..men jeg er træt af alle hundelortene Det virker ok som det er.

84 Side 84 Faktisk synes jeg jo at jeg bor i et skønt område i Måløv med adgang til pæne områder. Møllemosen, Hareskoven (Villa Blide), Østerhøjområdet. FULD FART FREM SOM NU funker fint Han gør et fint arbejde allerede. Bare lad ham fortsætte med det. Han skal fortsætte det gode arbejde med at holde vores by så fin og naturlig Har de for lidt arbejde? Har han ikke nok at lave allerede? Her melder jeg pas.. - da jeg ikke ved nok om deres arbejde. Hold an vej.. den lige kong Voldmers R.. Ikke noget specielt - der er generelt pænt i kommunen. Ingen idéer. Der er mange flotte steder allerede. Ingen udover de sædvanlige. Nok mere skulle vi sørge for ordentlige veje, cykel- og gåstier uden større huller m.m. Intet specielt, syntes vi har mange grønne områder. Kan godt lide de store rosenbuske ved midterrabatten der er flere steder. Jamen skal der tages fat på noget nyt?jeg synes der gøres et glimrende stykke arbejde med at holde byens grønne rum. Jeg har ikke umiddelbart specielle forslag, alt i alt synes jeg der er nydeligt i kommunen. Når tingene er plantet og på plads er vedligeholdelsen vigtig så det gode indtryk bevares. Jeg har ingen viden der Jeg synes at det ville være fint hvis man gkorde sig umage for at få fat i dem der laver hærværk, så kunne de følge bygartnerne og hjælpe med at udbedre skaderne, som de selv har lavet. Jeg synes der er flot mange steder. Jeg synes egentlig at de grønne områder vi har tilbage er flot passet. Kender ikke opgaverne der løses i dag, så det er svært at sige Mere vildt grsæ (ukrudt) i vejrabatterne. Til glæde for dyr. '-mindst muligt arbejde i naturområderne" ex. langs Harrestrup Å. Fokus på handelsområder, indfaldsveje. Naturen kalder sig fint uden gartner (Gartner kan dog bruges til at minimere uønsket planter (bjørneklo mv)" Synes han klarer det fint. Ved ikke, men kig på Herlev Kommunes blomsterbeplantning på pladser og gader. Vedligeholdelsen i Ballerup er fin, vi har en ren kommune. Fortsæt med det, men ukrudtsbekæmpelsen ved vej/ fortov bør revurderes. Det er mange steder ikke godt nok. Ukrudtsbekæmpelse kan ikke brændes væk.

85 Side 85 Borgerpanelets kommentarer til område 2. Område 2: Samarbejde der satser. Ballerup har tradition for at inddrage borgerne i kommunens udvikling. Derfor er der basis for nye former for netværk i fremtidens Ballerup. I år 2020 skal Ballerup være kendt som en by med utraditionelle netværk og samarbejder. Hvad kan vi gøre for at styrke dannelsen af foreninger og netværk? Oplysning / netværk Fortælle om succes historier Indvige folk i fordelene ved foreningerne Man skulle have kæmpet mere for at fastholde den gamle musikfestival ved at lytte til græsrødderne og støtte der hvor der var den største mangel. Man formåede ikke at fortælle omverdenen at der blev holdt disse festivaller. Generelt et punkt hvor vi skal blive bedre for at tiltrække flere. Hvilket vil forstærke netværk og fællesskab. mere information og tovholdere der bliver ved med at hjælpe deltagere til at holde ved projektet/foreningen opsøgende arbejde i bolig og grundejerforeninger som selv har lidt af sport fodbold, petang o.l Annoncer. annoncering Arrangere "mød Ballerups lokale foreninger" på centrale steder i byen Bedre information, evt. tilskud og lokaler der er tidssvarende. Belyse hvilke muligheder der er evt. ved at sende ud til husstandene. bevar ballerup bladet og sørg for gode lokaler Bl.a. give info om, hvad Ballerup kommune kan støtte og bidrage med ved etablering disse...gerne på BK's hjemmeside og med jævne mellemrum info i lokalaviserne sammen med arrangementer, hvor etablerede foreninger og netværk kunne komme og på sigt være mentorer for nye f og n. Blive ved med at informere om det. bringe artikler i Ballerupbladet som vi allerede gør det giver lyst til også selv at prøve Brug idriftsforeninger og vær åbne for nye initiativer og ikke som i sin tid med Nateravnene hvor det nærmest fra kommunens og politiet side blev betragtet som unødvendigt. Bygge på lokalområdets i forvejen skabte fællesskab/kendskab til personer i umiddelbar nærhed. Disse "bekendtskaber" kunne evt. danne basis for fælles løsning af opgaver, alt fra fælles renligholdelse af kommunen til bedsteforældre-pasnings-ordninger til læsegrupper til... De fleste tager tilbud fra foreninger m.v. som varer, man betaler for og kan stille krav til. Det er et langt sejt træk, at dreje bevidstheden om, at ingenting kommer af sig selv, og at vi alle må bidrage til de fælles glæder. Der bør skabes aktiviter som øger netværk mellem virksomheder og borgere, og dermed skaber bedre lokal forståelse for både borgere og virksomheder og deres indbyrdes afhængighed af hinanden. Ligeledes bør kommunen mere åbent stille lokaliteter etc. til rådighed for div. foreninger. Kommunen skal være meget mere synlig i hverdagen. Der er allerede mange foreninger i Ballerup, og mener ikke nødvendigvis at der er brug for flere. Evt. nye foreninger bør komme fra borgerne. Kommune kunne evt. have udarbejde en folder med svar på de 10 oftest spurgte spørgsmål der er ved dannelse af en forening. Det er op til de forskellige boligforeninger. og grundejerforeninger, om de vil tilmelled den kummunale netværk. For mit vedkommende er jeg meget potetiv til et sådan netværk. det havde været en god ide hvis vi alle havde få bynet det kunne ske ved at samle de foreninger der har fælles interesser. og holde møder med dem. Det var måske et område for hjemmeplejen og skolerne at være forbindelsesled mellem mellem kommunens og idrætsforeningernes tilbud og de ældre og børnene, selvom det er svært at forestille sig, at der kan gøres mere, end der bliver gjort i Ballerup,

86 Side 86 Dette borgerpanel er et glimrende eksempel. Det måtte gerne udbredes fra skoleledelse til elever osv. En elektronisk - lystavle i Idrætsbyenmed oversigt over dagens aktiviteter(som hotel og kursus ejdendom) En gang om året udsende en lille foder der angiver foreningens navn, formål,sted,kontaktmulighedder o.l.hvis det er for dyrt så få en side i Ballerupbladet en gang om året på rette tid så folf kan tilmelde sig. Evt holde en foreningernes dag i Arenaen. Flere kampagner - opfordringer. Flere udbud af aktiviteter for de allermindste i komunnen, da de 2-6 altid vil have deres forældre med til disse tilbud og der derfor er en størrer mulighed for i en tidlig alder at skaffe sig kontakt mellem forældre Foreninger skal være mere synlige Foreningerne kan få lov til jævnligt at annoncere i lokalaviserne på kommunens regning. Udgive pjece fx én gang årligt om, hvilke foreninger her findes. Foreningsportal til eks. bestilling af lokaler. Se: Føromtalte IT-portal... kunne også fungere som et sted hvor forskellige lokale foreninger og netværk kunne reklamere for deres aktiviteter, søge nye medlemmer og kommunikere pr. mail eller chatrooms Få lagt fibernet eller lignende ud i div. områder hvor det endnu mangler, således at alle der måtte ønske det kunne komme på nettet og derved få mange oplysninger om aktiviteter i kommunen Giv mulighed for at reklamere for og søge tilsluting til forskellige ideer til foreninger og netværk via kommunens hjemmeside for at afdække interesser før igangsætning. Kunne sikkert få mange sjove tiltag ud af busken. god optale /reklame måske også en gratis prøveperiode gøre det nemmere at komme i kontakt med folk der har samme interesser, evt. vha. internettet. gøre foreningerne mere synlige gøre mere opmærksom på alle de klubber og foreninger som eksistere Gøre mere opmærksom på at de eksisterer gennem den lokale presse. De kunne f.eks. lave en præsentation af sig selv hvert efterår, og på den måde vække lysten hos andre til at deltage. Holde nogle informationsaftener f.eks. om kommunens hjemmeside, hvor man kan møde folkene bag det man ser på skærmen. Husomdele en liste med eksisterende foreninger, jeg er sikke rpå at der allerede er de foreninger der skal til og hvis ikke så kommer de nok af den vej. I dag gælder det først og fremmest om at få skabt netværk. Der er ikke nødvendigvis mødepligt, fast kontingent og absolut ingen bestyrelse (ingen skal vælges til formand). Vi kan så håbe at netværket med tiden får behov for at være mere struktureret. Et netværk er for mig en gruppe personer med en fælles interesseområde som de gerne lejlighedsvis mødes om.kommunen bør også give foreningsstøtte til netværksgrupper ellers dør de meget hurtigt igen. igen bruge hjemmesiden til at foreninger under Ballerup kommune har ensite...til at publicere sig selv Indviter, lyt og uddeleger kompetance. Information Information omkring fordelene samt output. Information ud til borgerne, økonomi til oprettelse og igangsættelse. At der sidder aktive personer som støtte og selvfølgelig skal det være ildsjæle. information, information, information Information.!! Hvilke netværk?? og hvilke foreninger? Evt en oversigt på kommunens hjemmeside Informationsmøder Informere bredt om mulighederne, styrke de eksisterende foreninger, Informere omkring muligheden. Jeg er ret sikker på at vi skal styrke brugen af Internet også på forenings plan, og derfor kan det være at man skal starte med at oprette en 'hjælpe' gruppe til at få foreninger igang med brugen af Internet

87 Side 87 Jeg som har boet i byen i mange år, og som er født og opvokset i byen har jeg lidt kendskab til sportsforeninger. Andre foreninger og netværk, aner jeg intet om. Kommunen har intet ansvar for min manglende viden, men hvis I ønsker, at få større foreninger / netværk, så må der information til. Jeg tænker ikke der skal dannes nye foreninger men hellere nye netværk, der gør at de aktive fastholdes. Tænk over hvor mange aktive voksne der er mistet ved at deres børn er ud af BFO og skole. Jeg ved ikke om der allerede, er det men en konsulent, der kan rådgive nye foreninger og en klar oversigt over støttemuligheder Kommunen kan være igangsætter for diverse netværk. Annoncer netværksdage, hvor deltagerne kan finde hinanden eller sættes sammen efter interesser. Lav en brochure om hvordan man kommer igang og få den udbredt på biblioteker og andre offentlige (møde)steder. lav en liste over alle foreninger og netværk på kommunens hjemmeside, og lav så et forum, hvor hvert netværk eller forening så kan gratis få et kommunikationsrør til og fra borgere Link til foreninger på BK's hjemmeside', og henvisning til eventuelle patíentforeninger links via kommunes hjemmeside mere oplysning om mulighederne mere åbenhed og tale sammen Mulighed for at beskrive dagligdag og aktiviteter i foreningen. Hvis vi selv skal gøre det, skal vi betale dyr annonceplads i lokalaviserne, og det har de færreste foreninger råd til. Måske lidt mere oplysning om hvilke tilbud der rent faktisk er. Og større aktivitet for at engarere folk. F.eks. en dag hvert kvartal med åbent hus for nye medlemmer. Måske oprette en instans som kan vejlede i oprettelsen af foreninger? Eller en tilskudsordning, som yder et tilskud når en nystiftet forening kommer over et bestemt medlemstal? Måske tilbyde plads til nogle af dem på kommunens hjemmeside (og eventuelt også hjælp/kursus til udarbejdelse af hjemmesider). Omdele et blad med alle de foreninger der findes i kommunen. En samlet let læselig oversigt vil få mange til at opdage tilbudene der findes. Giv tilskud så det bliver billigere at deltage i foreningslivet. Opfordre automatisk fx. borgere som går på pension via brev om mulighederne. Opfordre til det i skoler og lokalsamfund. Yde økonomisk tilskud. Opfordring til beboer- og grundejerforeninger. Oplys om mulighederne, nedpriorter rygning forbudt Oplyse hvilke klubhuse kommunen stiller til rådighed og formulere nogle simple retningslinier. oplysning Oplysning og synliggørelse af eksisterende foreninger og netværk. Efter at have boet i kommunen i 3½ år, aner jeg stort set ikke, hvad der er! Oplysning i skolerne og foreningerne om værdien af at være sammen i et fællesskab. Oplysning samt et rigtigt elektronisk bynet hvor alle kan mødes, finde alt og alle inde for komunen. inkl erverv Oplysning, oplysning, oplysning. Oplysninger i lokalområderne Opret et sted på kommunens hjemmeside, hvor man kan efterlyse folk med samme interesser. Fx. Hvem vil spille oldgirls fodbold i SKovlunde? Komtakt... Oprette et bynet - som er mere interaktivt end eksisterende website. Arbejde på tværs i eksisterende foreninger, hvor det er muligt. Dvs. skabe - synlige - rum for networking Pr fra balk. Referere i endnu højere grad fra lokale foreninger og netværk. Saml referater og aktivitetskalendere fra lokale netværk centralt, så flere kan få adgang til informationerne fra disse netværk og også hente inspiration til egne aktiviteter. Reklamere for muligheder. Måske mulighed for lokaler. Reklamere i Ballerup bladet

88 Side 88 Send en folder ud: "Så nemt er det" med en opskrift på hvordan man danner en forening eller et netværk (vedtægter osv), eksempler på foreninger, mulighed for at søge tilskud. sende skrivelser ud eller bruge lokal aviser til at fortælle mere om hvad der sker og hvor Skabe viden om mulige fysiske rammer til benyttelse. Skabe web fora for dette formål, samt konsulenter til at vejlede Skanderborg har arbjedet med brugerdrevet innovation på nettet. Måske ligger der en god ide der. Læs om det på skriv om det i aviser ol. Vis noget i tv Synliggøre flere af succeshistorierne, så andre får løst til at være en del af det fællesskab synligøre hvordan man kan gøre brug af de forskkelige foreninger og netværker. hvordan k man evt kan få råd og vejledning hvis man går og tænker på et godt projekt Sørge for at de har et sted hvor de kan være med deres aktiviteter sørge for at foreninger ikke gemmer sig således at man hved hvad deer foregår at programmet bliver kendt for alle Sørge for at komme ud i hvert lille bitte hjørne af kommunen med oplysninger Udbredelse via nettet og information omkring hvad de har at byde på, nemt ved at oprette nye og at der er lokaler til det. Udsendelse af en folder, som fortæller om foreninger og netværk udvidelse af ballerups hjemmeside med mulighed for chat rum og foreningshjemmesider. Evt. tilbud til foreninger om at få hjemmesideplads, så ikke de skal ud og finde webprogrammører selv. Ved at indbyde på flotte hjemmesider under Ballerup.dk være mere synlige i hvad i kan bidrage med til foreningerne Være mere udadvendt over for de foreninger der eksistere, det er her vi får de nye ledere og iværksættere. åbenthed Økonomisk / materielt Give støtte i form af lokaler og it til igangsættere. Desuden ville det hjælpe med kontaktpersoner på kommunens hjemmeside. Netværk dannes, når der er en god bærende idé at netværke omkring. Kommunen skal være lydhør over for ideer og hjælpe med at løse eventuelle startproblemer og evt. med et økonomisk startspark. Det er mit indtryk, at kommunen på fremragende vis hjælper foreninger med lokaler og faciliteter endvider sparer borgmesteren heller ikke på opbakning ved at aflægge foreninger besøg Lad kommunens folk besøge hver forening/netværk 2 gange om året. 1½ t. pr. besøg er nok. Det vil med stor sandsynlighed afdække mange spørgsmål og muligheder.giv f.eks. 10 t. starthjælpe til nye foreninger til f.eks. at oprette en simpel hjemmeside AT der er lokaler til rådighed for foreninger. Evt. rådgivning At der er lokaler til rådighed, så foreninger kan lave de aktiveteter der har med motion at gøre Bedre belønning af frivilligt arbejde bedre tilskud Bedre økonomisk støtte til foreninger og netværkkommunal tilbud om administrativ støtte til foreningerne Billig kontigent. Billig og tjecket leje af lokaler. Bruge lidt midler på klubhuse, spejdernes i Måløv kunne trænge til en bevilling Der bør kigges på de aktivitetstilskud der gives de forskellilge foreninger. Et eksempel, som jeg selv har stort kenskab til er svømning. her får man aktivitetstilskud efter stævnetid i vandet. Dvs. ca. 2 minutter pr løb. mens træningsindsatsen ved svømning er ca. 20 timer om ugen! til sammenligning, så får fodbold tilskud efter en 90 minutter kamp, hvor træningtiden er ca. 5 timer om ugen. Hvor tror I børn og unge tilbringer mest tid? Det er en meget uretfærdig måde at fordele midlerne på. Det er nemlig ikke de foreninger der har den største aktivitet, der får det største tilskun. Jeg ved som tidligere bestyrelsesmedlem i en forening, at det er meget svært at få tingene til at hænge sammen, når der ikke er økonomisk grundlag herfor.

89 Side 89 Der skal skabes de nødvendige fysiske rammer for at huse foreninger, medvirke med en vis økonomisk støtte, stille konsultativ assistance til rådighed samt tilse at der er den fornødne teknologi til stede.herefter er det op til hver enkelt hvorvidt man ønsker at være med. Det er en betingelse for dannelse af nye foreninger, at de kan operere på et fornuftigt økonomisk grundlag. Her kan kommunen hjælpe ved at stille de fysiske rammer ( baner og lokaler ) til rådighed og evt. tilbyde en "fødselshjælper" som kender kommunens idrætspolitik og gennem hvilke kanaler de forskellige kontakter går igennem. Det er svært at skaffe frivillige. Kunne man forestille sig en form for "løn" / belønning / fradrag? Det skal være let og måske kunne man tilbyde en eller anden form for 'starthjælp'. et godt medborgerhus hvor det er muligt at låne GODE og GRATIS mødelokaler - flere steder i byen. tilbyd facilitering (af en proffessionel) til de første møder i en ny forening/netværk. tilbud "møde-servering" til små priser. Et medborgerhus f.eks. G/F Klanparken har intet fælleslokale - skal vi låne noget skal vi til Hedemagleparken - for langt væk - det hæmmer foreningslivet Facilitere ved at stille lokaler til rådighed. Ved at tage initiativer til at samle folk engageret inden for relevante områder fx i en workshop for at derigennem at få drøfte vigtige spørgsmål og fungere som 'sekretariat', så deltagerne bagefter fastholdes som netværk og dialogforum Flere ØREMÆRKEDE tilskud til fx arrangementer eller rejser for ungdomshold, så foreningerne fremstår mere attraktive. Frivillig arbejdskraft rækker kun et stykke af vejen. For at få folk til at være aktive i en forening som træner el.olign. skulle der måske indføres en form for løn. Foreninger kræver som ofte noget bestyrelse og administration. Et foreningsekretariat ku' være en god ide.hjælp til kasserer-arbejde, hjemmeside og andre lettere opgaver. Tiden er en knap ressource hos rigtig mange, derfor er det ofte det meget vigtige og centrale i foreninger og netværk, der har dårlige vilkår.etablering af en netværks-cafe, hvor borgerne kan møde i forskellige grupper. Foreninger skal have rådighed over lokaler, det er godt nu men kan nok blive bedre, så flere vil gå ind i foreningsarbejde. Fælleshuse i villakvarterer Fælleshuse uden brugerbetaling.fremme aktiviteter for aldersgruppen år. Freme IT-brugen og medvirke til oprettelse af IT-relaterede netvæk (Blogs m.m.) Give dem lokalemuligheder. Udvide Medborgerhuset. Give dem muligheder for et sted at være, uden det koster en formue. Give dem ordentlige samværslokaliteter - der hvor de er! Give gode lokaler m.m til en rimlig pris,og så skal man ikke bebygge et sportsanlæg med beboelse. Give mulighed for at leje eller låne lokaler til en lav (eller ingen) betaling. Jeg er selv formand for en landsdækkend eforening, men har opgivet at holde møder osv her i kommunen, da betalongen er for høj give mulighed for at leje lokaler og anlæøg til minnimal betaling. give mulighederne/rammerne og tilskud til innovative unge menneskers netværk. Give rammer hvori de kan udfolde sig Give steder hvor folk/foreninger kan mødes, evt lave arangementer hvor folk kan mødes og danne netværk. give større tilskud Give tilskud til aftenskoler Give tilskud til fattige børns deltagelse i aktiviteter. Gode faciliteter for foreningerne Gode og prisbillige klublokaler. Meget gerne med egne lokaler til hver klub. Det giver en bedre ansvarsfølelse for lokalet og giver mulighed for eget særpræg. Gode rammer. Inviter indenfor i rare lokaler og byd på en bid brød, så de frivillige føler sig værdsat. Få folk til at føle sig hørt. Gøre det let tilgængeligt at leje/låne lokaler.

90 Side 90 Hver bydel skal have etableret en netværksgruppe med mulighed for at søge fonde o.l til økonomisk balast for arrangere fest og farver i bydelen Kommunal opbakning er stedse nødvendig. Nogle foreninger har aldrig fået én øre i tilskud. Kommunen kan vel hjælpe med at sikre nødvendig information om og tilbyde starthjælp, men ingen kan tvinge borgere ind i foreninger eller netværk Kræftens Bekæmpelse (selv har jeg benyttet deres hjælp for at komme i selvhjælpsgruppe). Værksteder hvor man kan mødes. Lokaler til gratis udlån for borgerne, hvis de f.eks. vil danne en male/tegne gruppe eller andet kreativt.gratis motionshold for førtidspensionister og hjemmegående i øvrigt. Mulighed for at mødes i dagtimerne, hvor andre er på arbejde.evt. madklubber for børnefamilier i Medborgerhuset. Lokaler? Hjælp til opstart? Man yder de lovmæssige tilskud også til lokalkomiteerne for de store landsforeninger: KB, diabetikerne og Hjerteforeningen- der er flere. Det skal bare gå til lokale aktiviteter, ikke til uddeling fra moderforeningerne. Mere haltid.evt bygge flere haller. Måske med en økonomisk håndsrækning, I har lige taget penge fra mange foreninger. nem adgang til bookning af lokaler,netværk vil nok opstå i.f.b. med sundhedsprojekter, som lyder rigtig spændende Oprette et foreningernes hus penge pulje, find venner klubber problemet som foreningslivet har levet med i årtier; er næsten uløseligt - der er nok kun aflønnede ledere tilbage evt. ved indførelse af en form for skattefradrag i forhold til aftjente timer"" Prøv at genoplive SØF og giv nogle driftstilskud til at få virksomheden igang, både i form af penge og konsulentsparring Putte flere penge i foreningerne, og have focus på produktet her tænker jeg socialtsamværd frem for beskrivelse af processen Saml alle sportschefer i klubben og giv dem økonomiske midler Se at få bygget det fælleshus i Østerhøj som I har lovet!!!!! Se foregående om bane- og hal-timer Sekretariat, der tilbyder administrativ støtte, f.eks. ved oprettelse, til vedligeholdese af hjemmeside eller andet sekretariatsfunktiuon der støtter med praktiske / administrative opgaver Set nye sundhedshus bør være samlingssted Sikre gode lokaler, evt. samlet i fælles bygninger. Ofte anvendes skolers lokaler, men det vil fremme interessen og sammenholdet, hvis man har sit eget sted Sikre, at foreninger er mindre lukkede. At man kan gå ind og ud efter behov. Stille lokaler til rådighed for flere små foreninger og netværk. Stil skoler og kommunale lokaler til rådighed gratis. Gerne med netadgang. Skabe gode faciliteter til dem. Skabe rammerne mht lokaler Stille gode faciliteter til rådighed, og lade være med at true med at fjerne dem - hvert andet år... stille lokaler til rådighed stille lokaler til rådighed Stille lokaler til rådighed og måske tilbyde hjælp i opstartsfasen i form af nogle "foreningskonsulenter" Stille lokaler til rådighed, evt. hjælp til det praktiske - en inspirator, der kan rydde sten af vejen Stille lokaler tilrådighed og evt. tilskud. men ikke så længe skattestoppet er der. Stille lokaliteter (gerne "primitive") til rådighed. Lette adgangen for annoncering. Stille lokaliteter til rådighed (det sker nok allerede).informere om mulighederne jævnligt (f.eks. i ballerup bladet og/eller lokalavisen). Større tilskud

91 Side 91 Større tilskud og mere PR (oplysning) Støtte det lokale foreningslivs adgang til nødvendige faciliteter. Støtte, støtte og støtte (ikke bare penge!). Mange drives af frivillige som har en sag - men det er ikke det samme som kæmpe overskud til at holde liv i en forening - når man møder modstand. Støtte... både økonomisk men også praktisk. Sørge for at administrative krav ved "opstart" af noget nyt ikke kvæler initiativrige borgere.hjælpe-panel bestående af erfarne borgere som evt kan kontaktes. Sørg for at betingelserne er tilstede. Gamle nedslidte faciliter og meget stramme økonomiske betingelser motivere ikke frivillge. Sørge for at stille ressourcer til rådighed, f.eks. i form af lokaler, økonomisk tilskud. Definere nogle netværk som interesserede kan melde sig til, f.eks. Sund Ballerup sørge for gode mugligheder mugligheder for lokaler Sørge for lokaliteter til brug for foreninger. tilbyd et digitaliseret platform. Etabler kommunalt kompetencecenter som kan styrke processen. Tilbyde gratis mødefaciliteter. Lave en hjemmeside hvor alle foreninger og netværk i kommunen kan annoncere gratis. Tilbyde kurser i netværksdannelse og administration af foreninger Tilbyde lån af lokaler på skoler etc. på favorbale vilkår. Tilskudsordning, gratis lokalebrug Understøtte de eksisterende klubber, så de har de fornødne facilitere/ træningstider.tilbyde uforpligtende kom-og-vær med aktivitere både hvor hele familien kan være med og mere målrettet til hhv. børn og voksne.måske kunne det introduceres, når børnene starter i skole.klubberne kunne måske tænke kreativt,når børnene er til sport, kunne forældrene også dyrke sporten i et tilstødende lokale el. lign. eller de kan aktiveres mens de venter, til gavn for klubberne (en kop kaffe og en stak foreningsblade der skal foldes el. lign). Undlade at fratage os vores nøglelokaler eller true med dette med få års mellemrum da det dræner foreningerne for de frivillige kræfter. Genindføre overnatningstilskud også uden for Danmarks grænser, da de nuværende regler praktisk taget har gjort det økonomisk umuligt at tilbude vores medlemmer internationelle oplevelser.bibeholde den gode støtte til kursus for frivillige i kommunens foreninger. Ved at give dem så meget hjælp, som muligt, så de ikke bare siger det er alt for hårdt at komme igang Ved at stille lokaler til rådighed og evt. kurser i at dane netværk ved at stille resurce-personer til rådighed for at oprette dette Ved at tilbyde opbakning og supervision i opstarten, evt med en "køreplan" på nettet, for hvordan man kommer igang. Vi bør have et fælleshus/borgerhus med en leder samt hjælp af frivillige, således at foreningerne indbyrdes kan få et netværk. Øge muligheden for at stille lokaler til rådighed for foreninger og netværk. Evt. økonomisk tilskud. Økonomisk støtte til grupper der normalt ikke deltager i organiseret netværk, f.eks. unge indvandrere, handicappede, pensionister, misbrugere etc. Økonomisk støtte til handicapnetværk.styrkelse af lokale netværk, uafhængige af foreningerne. Åbne skolernes og andre lokaler for udlån, så de kan anvendes på græsrodsnivaeu. Andet Mere hjælp til mindre foreninger, og ikke kun til de store. En dag bliver de små jo store. Prøv at styrke de små men effektive foreninger, der allerede findes - ikke bare dem der råber højest. Ansæt en konsulent - eller køb extern konsulenthjælp - der kan være "fødselshjælper i denne proces. Nogle kommuner har ansat en foreningskonsulent, som hjælpler nuværende og fremtiude foreninger i at overleve/komme igang. At der er nærmere kontakt mellem brugerne, foreningerne og kommunen, og ikke de lange foretningsgange som der er i dag. AT SYSTEMET IKKE ER FOR BERUKRATISK MED REGLER OG INDBERETNINGSMÅDER

92 Side 92 Den mangeårige socialistiske dominans i Ballerup har desværre medført, at de borgere der går ind for private initiativer m.v. har givet op over for den centrale styring og passe sig selv. Der er for mange i forvejen - lad os da få lidt privatliv Der skal være et meget bedre samarbejde mellem kommunen og foreningerne Det er de unge der skal motiveres til dannelse af foregninger. Derfor må der tages udgangspunkt i deres behov, f.eks. til musik, alternativ sport (skateboard o.lign.) og kunst (såsom graffiti). Det er godt nok, som det ser ud nu. Det er vanskeligt sige. Det har noget med tiden at gøre og hvordan befolkningens interesser hele tiden skifter. Det er muligt at nogle af de administrative opgaver som f.eks. kassereropgaver kunne støttes. det er vel ok i ball kommune så vidt jeg ved Det har jeg ikke forstand på Det kræver en holdningsændring fra egoisme til et sammenhold og det er ikke just det der ligger i tiden, det kommer om en generation eller mere hvor der ikke er den højkonjuktur som er på nuværende tidspunkt Det kræver ildsjæle. Blive disse personer støttet nok og får de anerkendelse? Skæres der i tilskud og vedligeholdelse eller det modsatte? Det skal være geografisk og transportmæssigt nemt at komme til. Evt sørge for ekstra transportmuligheder? Det skal ikke være for højrøvet - men for den almindelige borger Det ved jeg ikke. Foreninger udover stramaj og pettigrørsfletning kan kræve brug af eksisterende lokaler, med øget slid. HAr ikke været tolereret for f.eks. skatere. Se Farums De har tillid. Mvh formand for klubben, som ikke kunne være i Ballerup kommune. foreningsdanmark er ude af trit med nutiden. Det er vigtigt at prioritere og ikke for enhver pris holde liv i alt. Forsæt med at skabe rammerne. Befolkningen skal selv udfylde disse. man må overlade noget til den frie vilje. Fortsætte den gode kommunale politik. Fortsætte det gode arbejde Frivilligt arbejder er altid sværet at skabe, det skal komme naturligt.ballerup gymnastikforening gør allerede noget af det rigtige, at de lader de årige blive hjælpetrænere og uddanner dem. Giv dem gode vilkår Giv god hjælp til at komme igennem bureaukratiet og til at søge fondsmidler mv. give dem gode betingelser: nedskrive regler og lignende i en hjælpepakke f.eks. hvordan laver man regler/vedtægter. Kommunen kunne også stille en økonomisk rådgiver til rådighed. Foreninger kunne samles på en webportal, hvor hver forening har 5 sider. give dem gode vilkår. Give opbakning også til religiøse foreninger, i stedet for, som det flere gange har været tilfældet, modarbejde disse, fordi man har fundet et smuthul i en vejledning, der giver mulighed for at udelukke "gudsdyrkelse" fra støtte. Der er brug for disse foreninger og netværk i lige så høj grad som alle andre, og det klæder ikke kommunen så bevidst at modarbejde en enkelt type forening, hvis man gerne vil have foreningstilbud til alle kommunens borgere. Give plads til minoritets-foreninger. Gode aktiviteter ligesom sommerferie aktiviteter, hvorman kan prøve forskellige aktiviteter. Godt spørgsmål, jeg har aldrig været foreningsmenneske. jeg har ingen ideer. gøre det nemmere at oprette foreninger og låne lokaler Gøre det nemmere at være "administrerende direktør" ved at lade professionelle overtage papirarbejdet, så "ildsjælene" får mere tid til at inspirere. Gøre det nemmere at være en forening. have kontaktpersoner i kommunen der kan hjælpe igang, være tovholder på hvordan det går, og der har kendskab til hvilke netværk der kan bruges hiv fat i bestyrelserne for boligselskaberne.

93 Side 93 Holde de socialdemokratiske fingre af fadet, så borgerene ikke føler sig spændt op på "propaganda-vognen" for at profilere borgmesteren! Hvis der ikke er nogen reele indflydelse men bare er en gang politikergøgl, så glem det. Giv forlk et ansvar så skal der nok ske noget. hvis der var noget der lagde op til at jeg kunne gøre det sammen med mine børn og mand.noget vi kunne gøer som familie. Det er ikke så meget tid man har i hverdagen, så den man har syntes jeg skal bruges sammen med børnene, men det kunne være fantastisk hvis vi kunne gå til noget allesammen... I 2020 er det sikkert ikke utraditionelt at have andre tværgående samarbejder, end vi har nu, da der hele tiden sker udvikling. Men jeg så gerne, at flere private virksomheder kom ind over vore skolebørns undervisning, således at alle fik muligheden for at se alle slags erhverv i funktion. I Egebjerg består næsten al netværk af ældre borgere og foreningernes temaer er derefter. Der mangler vist en ung ildsjæl. Kan man købe sig til en sådan? I skal måske tænke på, at det er de ældre, som er de største brugere af foreninger m.v. I har måske tendens til at fokusere for meget på de unge. Ikke kommunal opgave Indkalde til møder med gode ideer og lade personer der kender til det oplyse om fordele og ulemper Ingen kommentarer. Jeg lever som et frit menneske og har ikke lyst til at blive opfordret eller presset ind i foreninger eller netværk. Ingen mening. Ingenting, det er en opgave for foreningerne interessante emner Intet, det høre ikke til i fremtiden. Jeg aner ikke hvad der skal til. Er selv kasserer i en grundejerforening, og det er næsten umuligt at lokke folk til at deltage i fællesskabet. Jeg syntes der er mange foreninger i Ballerup, der er næsten alt. Kan indgå i et projekt om visionen for den gamle flyveplads, som vil kunne samle alle kræfter i kommunen Koble det sammen med andre aktiviteter konkurencer om de bedste ideer,mere opsyn ved stationen som altid er belemret med knallert kører og unge mennesker der ikke er blege for at chikaner folk. Lad kommunen stå for møder i idrætsfoeningerne hvor det præciseres at forældrene skal skrue ned for forventningerne f.esk. med udlandsrejser og forventet kørsel til f.eks kampe. De må selv være med hvis en forening skal fungereog have et netværk at arbejde med Lade de forskellige foreninger samles for at oprette et netværk, men det skal være med foskellige foreninger. E.eks. skak, fodbold, bridge og lignende. Lade foreningerne bestemme initiativer. Lave eks. hjælp til selvhjælpsgrupper for svagelige/mindre svagelige så de kommer hinanden ved. Man skal vel ikke oprette foreninger for alt, mange kunne vel slå sig samme og derved fremstå stærkere. Et ordentligt centralt beliggende kulturhus. med et foreningshus med en ansat tovholder, der er idemand også Når en kommune deltager i et projekt, vil den i kraft af sin autoritet spille førsteviolin. Fravær af en myndighedsinstitution vil give næring til borgerne til at etablere foreninger og netværk Personlig agitation overfor potentielle medvirkende På netop dette punkt tror jeg ikke der er kommuner som er meget bedre end Ballerup - jeg har svært ved at komme med foreslag her.. Samarbejde med dem der allerede er. sats bl.a. på boligområderne - boligforeningerne og netværk mellem børnefamilier Skabe en fælles idrætsklub på eliteniveau og ansætte lønnede trænere. Ballerup og Skovlunde fodboldklubber bør på eliteniveau kun få et samlet tilskud, så der tvinges til samarbedje. Jeg er ikke selv opvokset i kommunen og har derfor ikke en særlig klubfølelse for nogen af de to klubber.

94 Side 94 skal der være flere eller skal de bare være mere aktive. Først og fremmest drejer det sig om at skabe overskud i børnefamilierne, så forældre har lyst til at være aktive efter fyraften og spisetid; og ikke bare slappe af foran fjerneren eller PCen SKAL vi da det? Skal vi da det? Skal vi have flere foreninger? Skolelukninger og bygning af motorveje engagerer folk, men der er forhåbentlig også andre metoder :-) Som "indvandrer" kan det være svært at blive integreret. Jeg tænker derfor at vores multi kulturelle tilbud har brug for at få mere fokus. Som minimum fjern enhver form for bureaukrati i forvaltningen samt forøget støtte til lidt bredere interesseområder end bare de foreninger der råber højest eller er de bedste lobbyister. Start med lave et overordnet netværk, der kan være rådgivende for foreninger o.a. der ønsker en aktivitet op at stå. Et sted man kan henvende sig til med spørgsmål. Den anden del er netværk af mennesker, der er villige til at give en hånd med i et givet projekt. Stille ekspertise til rådighed. Støtte gode initiativer. Styrk fællesskaber som fx TRIM, der er både socialt og motion, og hvor netværket dannes til at blive hevet over i andre aktiviteter. Arbejd på at give plads til workshops, der kan trække folk til. Jeg tror ikke løsningen er store messer i Arenaen. Det er underholdning men ikke netværk. Støt forenigerne og svar foreningerne når de henvender sig til kommunen Sørge for at eventuelle dårligt gående eller mennesker med andet handicap får mulighed for at deltage i disse netværk. Sørge for at samarbejdet de mange frivillige tages alvorligt. Der skal lyttes, og givne løfter skal holdes. Sørge for en bedre sammenhæng i de foreninger der allerede er. Hvor er Ballerup Gymnastik forening når skolerne laver gymnastik, hvor er de gode pladser i haller mm til fodbold drenge som kun får lov at træne 4 gange før jul fordi Arenaen er udlejet til andet... Sørge for, at de eksisterende byområder ikke opdeles yderligere. Jeg bor selv i Eskebjerg, hvor jeg synes der er tendens til ghettodannelse; bebyggelsen skaber foreninger der konkurrerer med byens øvrige foreninger; dette skaber ghetto, giver højere husleje, mens de gamle" foreninger ikke får medlemmerne." Sørge for, at der ikke er så mange skemaer, der skal udfyldes. Det kan være en hel ørken at komme igennem Sørge for, at der sidder medarbejderne på rådhuset som har lyst til det de laver, det giver en mere positiv oplevelse ved henvendelse. (telefon-personlig henvendelse) Sørge for, at infrastrukturen mellem Ballerup Kommune og København fungere bedre, så folk kan komme hjem i tide og dyrke foreningslivet. Jeg tror viljen er til stede, men tiden og herunder rejsetiden er en belastende faktor. Tendensen lige nu er at alle har nok i sig selv, så jeg tror at det er svært at få folk til at engagere sig yderligere. Tættere samspil med erhvervslivet! Legoaktivitet overfor 5-6 klasser er et godt eksempel. Ved at bruge eksterne kompetancer som f.eks. de er vandt til at få folk til at netværke og se om der er synagier; hvis det skal være længere varende netværk, kunne det være der ligger i ballerup, og som også er vandt til at få folk til at bygge relationer Ved at tilbyde sportsforeninger mere vil kommunen spille en mere aktiv rolle, og kunne tilbyde borgere flere muligheder. Ved ikke - man skal vel have et formål for at oprette en forening eller et netværk. Dannelsen skal vel ikke være formålet i sig selv. Ved ikke til hvilken nytte ved til stadighed at indbyde til konferencer

95 Side 95 vi har især brug for aktive folk i sportsforeningerne, men mange forældre har meget travlt. Måske kan kommunen styrke netværket mellem pensionister og de frivillige sports/idrætsforeninger - vi kan godt bruge nogle aktive seniorer,som har tid og lyst til at gøre en frivillig indsats fx. for deres børnebørn. Vi har masser af foreninger. Jeg tror ikke, at der er specifikt behov for at danne flere foreninger. Kommunen har iøvrigt en meget foreningsvenlig tilskudpolitik, hvilket jeg ved, fordi jeg selv er aktiv i foreningslivet. Vi mangler et netværk for englige mødre. Hvad nytter det med en masse aktiviteter som fx sport, når man kun kan deltage hvis man har bil (for at blive kørt) eller man er nødt til at være med til kampe i weekender hvor man ellers skulle have besøgt den anden forældre. Der er en MEGET tydelig satsning på kernefamilien - hvor er eneforsøgerfamilien henne????? Vær der hvor borgerne har deres interesser. Styrk frivilligt arbejde omkring skolen - vil også sikre social skævhed. Målret indsatsen mod de grupper der traditionelt har svært ved at "opdage" det frivillige arbejde. Vær meget klar i formulering af/forventningsafstemning omkring konkrete mål og rammer for de opgaver/udfordringer kommunen vil have borgere/foreninger/netværk til at bidrage til.sæt noget på spil, så stærke borgere/aktører har et ordentligt incitament for at engagere sig og bidrage konstruktivt.sørg for god projektledelse fra kommunens side, så initiativer eller processer ikke taber momentum og de involverede ildsjæle ikke mister gnisten. Der bør være flere aktivitetmuligheder i dagtimerne IT til alle husstande og nødvendig efteruddannelse Jeg synes at vi allerede har mange foreninger i kommunen, men kunne nok styrke arbejdet med at få borgere, som ikke har været medlem af en forening, til at få en frititidsaktivitet. Også gerne i høj grad styrke børnene i deres deltagelse i fritidslivet. Måske lønnede ledere og trænere- nu er det som oftets frivliige. Mere reklamer for klubberne.

96 Side 96 Område 2: Samarbejde der satser. Ballerup har tradition for at inddrage borgerne i kommunens udvikling. Derfor er der basis for nye former for netværk i fremtidens Ballerup. I år 2020 skal Ballerup være kendt som en by med utraditionelle netværk og samarbejder. Hvad er efter din mening en god bedsteforældreordning, som forældre kan bruge, når de har brug for det? Vikariat på børns sygedage omsorg og pleje til syge børn, hyggedage med raske børn At bedsteforældre har mulighed for at tage barns første sygedag, at det ikke er beskattet at være hjælpende bedste forælder. De ældre kan give vores børn meget vi ikke selv kan og selvom man hele tiden taler om at børnene er for længe i institution og vi har så travlt hvorfor så ikke belønne de mennesker der kan noget ingen andre kan give vores børn - tiden til at være ældre og unge sammen At bedsteforældre, der stadig er på arbejdsmarkedet, kan få fri til at passe børnebørn, samt at de evt barrierer, der er geografisk, økonomisk og strukturelt, der forhindrer at bedsteforældre hjælper deres børn med børnebørnene mindskes med støtte fra kommunen i det omfang det er muligt. Vi har alle brug for hinanden. at bedsteforældrene kan hente børnene efter institution/børnehave, passe børnene når de er syge, så forældrene kan bidrage på arbejdsmarkedet At de kunne hjælpe børnefamilierne, når børnene er syge, eller passe børnene når instituionerne har lukkedage. At der bliver givet mulighed for at den 'rigtige' og erhvervsaktive bedstemor kan holde fri og være til hjælp. Jeg ville aldrig selv bruge en fremmed bedstemor. At finde en løsning på pasningsproblemer for børnefamilier med syge børn - ved godt at syge børn har det bedst hos deres forældre eller bedsteforældre, men dels arbejder de fleste bedsteforældre i dag (og det skal vi jo helst blive ved med til vi er noget ældre..) og dels er det meget belastende for forældre at de må "melde fra" i forhold til jobbet igen og igen pga syge børn. Bedre hygiejne i institutioner kan sikkert begrænse de små børns sygdomsperioder. At man kan ringe når man på 3. dag har barn syg, men det næsten er overstået som kan passe ens barn en ½ dag så man kan passe sit arbejde uden for meget fravær. at passe børnebørn,og når de er syge bedste forældre er nu om dage længere på arbejdsmarked, hvad med en "barnebarns første sygedag" Bedsteforældre arbejder nu om stunder. Hvis de kan holde "barnebarn syg dag" - så er der da mlighed for at man kan hjælpe sine børn. Bedsteforældre er idag på arbejdsmarket, så der burde være barn syg dage til bedsteforældre til aflastning af forældrene, evnt med kommunalt støtte. Børnepasning v. sygdom, uden at "Olderne" skal betale skat af de kr. 25 i timen de får. Der kunne indføres bedsteforældreomsorgsdage og 1.sygedag for bedsteforældre. der kunne ses på en senior ordning, da mange bedsteforældre stadig er erhvervsaktive, og måske ansat i Ballerup kommune. Det er OK, men flere arbejdsgiverbetalte barnssygedage er også nødvendige En god ordning er vel en ordning som hovedsagelig tager hensyn til forældrenes behov. D.v.s. hvis et barn bliver syg, skal hjælpen være fremme inden for en time. En ordning hvor de stressede unge forældre har mulighed for at blive aflastet, hver tænkes ved barns sygdom, afhentning i fritidsordning, ro i dagligdagen. Fælles hygge. En ordning hvor man kan trække på bedsteforældre ved børn's sygdom - og når forældre skal på kursus og konference. Måske nogle familier også har behov for alm. aflastning i hverdagen - altså at børnene nogen gange kan blive hentet lidt tidligt fra institution. En telefonlinie til krisetilfælde; sygdom o.l.

97 Side 97 Et "korps" af "bedster", der står klar, når børnene er syge. Der skal være mulighed for at blive tilknyttet nogle faste voksne, så børnene er trygge ved at blive passet (de er jo lidt mere pyldrede, når de er syge). Forældrene skal have mulighed for at tage direkte kontakt til "bedsterne", så de ikke skal igennem et besværligt system, når de har akut behov for hjælp til pasning. Lige nu fungerer det i flere kommuner med hjælp til pasning af syge børn, men jeg kunne sagten se ordningen udvidet til også at omfatte hentning på almindelige hverdage, så børnene får nogle kortere dage i institution og forældrene slipper for at hænge i en tynd tråd hver dag for at hente inden lukketid. Et central sted, hvor man kan ringe efter assistance når børnene bliver syge et korps af bedsteforældre som man kan ringe til når der er brug for det, fx ved barnets sygdom eller bare en fridag. Forældre skal have et netværk som de kan ringe til i forbindelse med sygdom og andet Forældre til syge børn kan evt. få hjælp til pasning Hjælpe og passe når de er syge og ellers hjælpe når de har brug for det. Hvis det er pasning af syge børn - så skal forældrene kunne blive hjemme. Mulighed for pasning af langtidssyge børn (mere end 2-3 dage) Muligheden få passning til syge børn med meget kort varsel evt. også i løbet af dagen.måske en knytning mellem en gruppe bedsteforældre og familier via en netværks-gruppe ku' være god. Emnet ku' være lektie hjælp. når bedsteforældre kan passe de syge børn så forældrene kan passe deres arbejde, og evt. aflaste i ferier når børnene har en meget land ferie i forhold til forældrene når børn er syge om man ikke kan finde pasningsmuligheder, men også en ordning der kan skaffe kontakt mellem en ældre uden børnebørn og et barn uden bedsteforældre, da jeg mener det er yderst vigtigt at have kontakt til en bedsteforældre, dette lærer evt også børn at have mere respekt for de ældre i samfundet pasning af sygebørn? Til pasning af syge børn, hvor man kan ringe samme morgen, og til en favorabel time pris få passet sit barn. Til børnepasning generelt, også aftner og weekends, til favorable priser. Udbygge ordninger a la Røde kors' pasning af syge børn. Ved barnets sygedage Tilbyde ældre økonomisk fordel At overføre dagplejebetalingen for den pågældende dag til bedsteforældrene der er jo nogle ordninger,men de skal jo nu betale skat af de små beløb som de modtager? Det er en god idé, da mange unge forældre kommer i knibe når børn er syge, men det er urimeligt med at trække halvdelen i skat Det handler vel primært om pleje-støtte, og måske muligheder for tre-generationer under samme tag. en form for "aflønning" som suppl. til FP - evt. ved skattefradrag En god bedsteforældreordning må være en god ordning, når børnene og forældrene føler sig trykke, og børnepasserne ikke skal være bange for, at de bliver beskatte, så det ikke kan betale sig, at passe andres børn. En gruppe personer, der har overskud og tid til at stå til rådighed. Og så synes jeg iøvrigt nok at den øvrige befolkning kan akceptere, at ordningen honoreres med et lille beløb, der ikke skal betales skat af. Jeg tror, at der er mange ældre, der godt kan bruge lidt ekstra. En kontaktklub, unge forældre kan henvende sig til, for en mindre betaling kunne få hentet børn, passet børn - uden betaling af skat for bedsteforældrene. En ordning hvor "bedsteforældre" også kan modtage et vederlag for deres ydelser, uden at det skal påvirke deres indkomst iøvrigt. Et vederlag der kan dække de omkostninger bedsteforældrene vil have, og som dermed kan forsøde både bedsteforældre og "børnebørns" samvær - råd til "lørdagsslik" eller anden aktivitet. Frivillig hjælp er godt, men bliver bedre, hvis man ikke har udgifter i forbindelse med sin deltagelse i frivilligt arbejde. Jeg mener,... betal transport og lign. GIV BEDSTEFORÆLDRENE SKATTEFRI PASNINGBELØNNING Glimrende, hvis lønnen ikke er skattepligtig med mindre man kommer over et vis beløb, specielt ved børns sygdom.

98 Side 98 gratis for børnefamilierne, kommunen betaler "bedsteforældrene" en lille løn, som de ikke skal betale skat af og der skal ikke trækkes i pension eller på anden måde, ændre i deres økonomiske forhold ja da selv bedsteforældre i dag arbejder ude, så er det vel at man lader åbningstiden og prisen på vuggestuer og børnehaver hhv udvide og falde Kendte bedster - lidt løn til dem på efterløn som gider være stabile. Kommunen kunne tilbyde "bedsteforældrene" et kontant vederlag per time de passer andres børn f.eks. Kørselsfradrag v/fast børnepasning mens forældrene venter på institution og ved sygdom. Lad de ældre selv bestemme hvordan de vil lønnes løn til bedsteforældre der laver børnepasning eller et aktivitets center hvor de ken hygge sig med børnebørn Man kunne måske forstille sig at i stedet for at betale en fast månedlig institution gebyr, så kunne man betale for de dage man bruger institutionen. Det ville også motivere folk til at melde når de ikke kommer f.eks. i skoleferiene. Nu er de fleste "bedsteforældre" jo på arbejdsmarkedet, men det kunne være fint, hvis man som småbørnsfamilie kunne finde en "reserve bedste" og så kunne honorerer hende lidt for hendes indsats - skattefrit. Altså med fradrag på selvangivelsen. når det er billigt for folældre og besteforældre ikke bliver beskattet af deres udgifter for at tage derhen skattefri reserve bedsteforældre Ville tiltrække flere, hvis de små indtægter var uden skat. God som den er Den der lige er oprettet. Den er god Den ordning der er p.t. er vel ok det alle tiders jeg kender ordningen og synes det er et godt tilbud som det er. Andet Orningen er rigtig god (tro jeg) men har ikke kendskab til den ellers Ordning koordineret og støttet af kommunen. at børn og voksne tager det alvorligt og ikke skuffer børnene At de kan have det sjovt med en bedsteforælder, når de har lyst At den er fleksibel At den er synlig, nem at bruge, velordnet, sikker og hurtig at få fat i. At der er en samlet koordinator for ordningen At der er et frivilligt korps af reserve bedsteforældre, der kunne træde til i pressede situationer. At der er nogle bedsteforældre i nærheden, der kan træde til i nødssituationer. Der skal ikke være penge indblandet. At det ikke bliver i private hjem... tillid og erfaring er alt afgørende At ens barn kan blive passet hvor det er mest hensigtsmæssigt for en selv f.eks. i ens eget hjem at etablere en personkæde hvor man kender 1-3 pensionister der kan ringes til hvis ens bar skal hentes i f.eks institution At få bedstforældre er knyttet til den enkelte familie, så man er tryg ved hinanden.bedsteforældrene skal ikke kun bruges, når børnene er syge, men også når det kan være til glæde for bedsteforældrene. F.eks. kunne de hente børnene fra børnehave 1 eftermiddag hver 14 dag el. lign. at kommunen har koordineret ordningen så ingen er bange for at tilmelde sig den At man kan "bestille" en passer - både planlagt og akut. At man kan få passet, hentet, bragt sine bør i situationer hvor man har behov for det. At man kan være sikker på at det er den/de samme der kommer hjem til en. F.eks. en primær og en/to sekundære "bedsteforældre".

99 Side 99 At man kan åbne op for vores plejehjem. Hvor der er kan være områder at børnene/ældre kan passe/underholde hinannen, og de kan lære af hinannen vedr. gamle dage og alt det nye at børn laver idag. (i skal tænke visioner) så går der ikke så meget viden tabt. At man kendte de bedsteforældre der deltager i ordningen, f.eks. ved at der holdes "klub aftner". at sørge for at borgerne kommer hinanden ved i dagligdagen, så de naturligt kan støtte op omkring børn / forækdre ved behov. At være på talefod med deres børns bedsteforældre bare jeg vidste det - er lige blevet bedste, men har i takt med de nye familier der er flyttet ind omkring os tilbudt min assistance - indtil nu uden held - de unge mennesker er meget svære at komme i kontakt med Bedsteforældre som er godkendt af kommunen og at det er ment at få den samme ud. Prisen er vigtig. Bedsteforældrene skal screenes nøje af kommunen, så man ikke risikere at skulle overlade sine børn til en, der er upålidelig. Der skal være mulighed for indkaldelse med kort varsel. Man skal så vidt muligt have tilknyttet én bedste, så der bliver kontinuitet for barnet. Også gerne nogle bedstefædre. Bedsteforældreorlov til biologiske bedsteforældre (virker selvfølgelig kun lokalt). Ellers kunne man have to-tre 'bedsteforældre' knyttet til en dagsinstitution, så børn og voksne kender hinanden Bedsteforæøldres ret til bedsteforældre omsorgsdage f.eks. 5 dage om året Beklager, men jeg kunne ikke drømme om at lade "tilfældige" pensionister passe min børn. Børnene skal kende dem der kommer i huset Da de unge nu har meget travlt er vi som bedsteforældre gode til at træde til ved sygdom og lign. da vi har vores børnebørn boende i ballerup er det let for os, men der kan være familier der ikke er så heldige, de kan have brug for nogle fremmede (bedsteforældre) som kan træde til. Dan en Bedste-gruppe, som besøger børnenes institutioner først. Derefter kan børnene tages med på nogle ture og forældre og personale har mulighed for at lære Bedste-gruppen at kende. De samme "bedsteforældre" hver gang. Den "mormorordning", man i sin tid lancerede var da udmærket (Tovgaards forslag). Samme el. tilsvarende vil være sundst for børn, der trænger til at være sammen med voksne (ældre). Den bedste ordning er en ordning der ikke er brug for. Forældre skal selv have mulighed for at være hjemme med deres syge børn og der skal ikke være lukkedage i inst. som kræver, at forældre så får passet deres børn et andet sted. Hvis det er et spørgsmål om, at give børn der ikke selv har bedsteforældre mulighed for at etablere relationer over aldersgrænser er det fint, men pasningsordning fordi vores institutioner ikke er i orden er ikke det de skal bruges til. Den eneklte institution bør have en række 'bedsteforældre' tilknytte der deltager i et vist omfang i dagligdagen, udflugter mv, så de kender børnene, og kan så bruges til pasning i det omfang det er nødvendigt. Den ordning er ikke god, eftersom at ikke mange vil lukke andre ind i deres liv og hjem. Den skal være tilstrækkelig omfattende. Den skal være åben. Den skal være kvalificeret. Den, der er (eller har været?) var ok, men bedsteforældre er ikke hvad de har været... Der måtte gerne være en forening af ældre, man kunne trække på, hvis behovet meldte sig. Lige nu er det overalt i landet enormt svært for familier uden bedsteforældre, at finde 'ledige' bedsteforældre og omvendt. Så hvis I kunne etablere et forum af en slags, hvor de kunne finde hinanden ville det sikkert blive en succes. det bedste vil være de samme bedsteforældre. Næstbedste et Bedsteforældrested familien kan ringe til når de er i knibe. Her haves liste over mulige bedsteforældre der så kontaktes. kræver at en/nogle afsætter tid til det organisatoriske Det er at ens mor eller far (pensionister) har helbred til at passe ens børn. Det er en god ide, men jeg har ikke hørt om at der skulle være mulighed for det. Så lidt mere information hvis muligheden eksisterer. Så ville jeg være interesseret. Det er en ordning hvor der er så lidt indblanding fra det offentlige som muligt, når ordningen er oppe at stå, ikke for mange regler og slet ikke skat af evt. beløb, jeg ville nu helst at det skulle være på frivilighedens bassis (som bsøgsvenner), men det er nok ikke muligt.

100 Side 100 Det er en ordning som er billig for børnefamilierne der i forvejen er presset med at få det hele til at løbe rundt. 1. Hvad med en for unge der gerne vil babysitte.2. at der måske kunne være tale om hjælp til lettere rengøring(vasketøj).3. At man kan der er nok bedsteforældre der vil passe.4. at man kan vælge dem igen, der fungerede bedst i forhold til ens familie. Det er et svært område og for os handler det om tillid og det kan være svært at organisere. Vi har ikke brugt den løsning endnu Det er vel at have et par reserve bedsteforældre tilknyttet, som gerne vil det er vel at kunne træde til, når forældre skal på arbejde, men det kan ofte være svært, når man selv har et arbejde. Det er vigtigt at det ikke bliver en form for gratis børnepasning der træder istedet for kommunenes pligt til at passe børn ifht lukkedage etc. Det skal være en ligeværdig ordning hvor børn-forældre og frivillige bedsteforældre alle får noget ud af samværet.et fælles mødested/legestue vil være en god ide selvom det nok vil koste lidt for kommunen. Det har jeg ikke forstand på Det har jeg ingen erfaringer med Det kan man ikke. Forældrene skal passe deres børn når de bliver syge. Bedsteforældre skal hjælpe deres børn med at udfylde forældrerollen. Det kræver at børnene kender "bedsteforældrene" på fast basis det kræver nok små grupper pr lokalområde, så børn og voksne kender hiannden - fælles arrangementer det kunne da være dejligt hvis de kunne hente børn engang imellem og fik et god forhold til børnene så de også kunne passe dem en aften, men jeg ved intet om hvordan det foregår nu, eller om vi overhovedet har en ordning. Det må ikke være et middel til at reducere omkostningerne til daginstitutionerne.som et supplement, ja i begrænset omfang, i forbindelse med eksempelvis fritidsaktiviter. Bare ikke børnene bliver kørt endnu længere væk fra forældrekontakt. Det primære må være, at de tilknyttede bedsteforældre har ren straffeattest, og ingen pædofil lignende verserende sager.at der er en koordinator, man ringer og booker hos.at bedsteforældrene er ikkerygere. Det skal være lysten og ikke pengene. Giv hellere et weekendophold og alt skal være skattefrit det ved jeg ikke Det vedkommer ikke kommunen at blande sig i familiernes interne forhold. Mangler man en 'bedste' til aflastning, kan man eksempelvis annoncere efter en. Dette klares godt i privat regie. egnethedsvurderede 'bedsteforældre', samt annonceret formidlingscenter Eller man kan bruge nogle af "os" førtidspensionister! En "paniklinie" man kan ringe til, når de sædvanlige backups ikke kan hjælpe. en børnepasningsordning, både til aften hvor det er planlagt, og til hverdag, hvor det kan være barn syg En der er synlig - og som er dokumenteret virker. En eller anden form for officiel register, hvor man kan komme i tale med bedsteforældre, som man evt. gerne ville bruge. En fast tilknyttet bedsteforældre, en forening der udelukkende fungere på barnets og familiens præmisser. Og ikke er en gang lappeløsningsmakværk der skal dække over dårlige normeringer og alt for store børneinstitutioner, hvor børnene bliver syge på krop og sjæl af for lidt omsorg/opmærksomhed og bakteriebombardement af alt for mange snotnæser på for lidt plads. En forening, hvor kommunen eller myndighederne certificerer og godkender "bedsteforældrerne" En frivillig aftale baseret på fælles glæde En gensidig ordning (som kunne gøre det hele gratis) hvor forældre inviterer bedsteforældren til f.eks. højtider. En god bedsteforældreordning kunne være, at man lærte nogle bedsteforældre at kende, som man fik tillid til, og som man så kunne trække på, hvis man havde behov for barnepasning en halv eller hel dag.

101 Side 101 En god netværksgruppe. F.eks. holde møder med forældre og bedsteforældre grupper. Hvem er det forældrene inviterer ind i deres hjem og ikke mindst hvem overlader de deres børn til. En god ordning er at man kan få hjælp både om dagen, aften og i weekenderne til f.eks. børnepasning uden at børnene er syge en man kan ringe efter på centralt nummer, som f.eks. vikarbureau En ordning der er fleksibel og kan tilpasses til den enkeltes behov. En ordning hvor der kan tilbydes lektiehjælp for svage elever. En ordning hvor det er den (eller nogle få andre) der kommer hver gang. Og at det ikke koster meget. En ordning hvor man kan få pasning til sit sygebarn med kort varsel, gerne samme dag, men i hvertfald dagen efter man ringer. Der skal også helst være en vis stabilitet af "bedsteforældrene" så der ikke kommer en vildt fremmed til ens barn. Der kunne fx. være tilsluttet nogle bedstemte "bedsteforældre" til en en daginstitution. Så kunne "bedsteforældrene" evt. besøge daginstitutionen engang imellem så børnene kendte dem. En ordning som først og fremmest bygger på fælles interesser. Det bliver nok nødvendigt med et Forum, hvor parterne kan finde hinanden. Dernæst tror jeg, det vil gå af sig selv med individuelle aftaler. Et forum er nødvendigt. En ordning, der er tilgængelig for de forældre, som ikke har bedsteforældre, der kan trækkes på ved lukkedage i institutionerne - og ved lettere sygdom. En som har nogle kvalificerede ældre, som har erfaring med små børn, der skal passes når de er syge, når mor og far skal væk nogle timer. Det skal kunne at "booke" disse, med få timers varsel - og gerne med mulighed for at læse passernes profil på nettet - og så skal det være billigt/gratis med støtte fra kommunen En som har samme 'bedsteforælder' gennem længere tid, som er frivillig for begge parter. En, hvor der er fælles skovture, fælles arrangementer der gør, at børn og "bedsteforældre" kender hinanden. En, hvor der etableres kontakt før udrykningsbehov indtræffer En, hvor det er muligt at etablere et personligt, længerevarende forhold til barnets "egen/egne" bedsteforælder/bedsteforældre. engagerede og kærlige mennesker som er til rådighed og har den "rette indstilling" og indlevelsesevne Er der en sådan ordning? En god ide vil være at sørge for at der kan skabes kontakt mellem bruger og yder og at dette tilbud annonceres bredt, ordningen skal være uden udgift for yder og skal af hensyn til transport være i nærområdet. et mindre beløb for hjælpen skal være i orden. bedsteforældrene skal have mulighed for supervission Et netværk af midaldrene/ældre borgere, som vil være med til at skabe en lettere hverdag for travle børnefamilier. Børnefamilier som ikke lige har samme netværk lige ved hånden til daglig. Evt. en database med mulighed for at kontakte bedsteforædre i allernærmeste lokalområde som så tilknyttes enkelte familier. Findes det? Hvem vil have deres børn passet af folk de ikke kender? Så svaret må være, at det skal være en person man kender. Fint, hvis evt, udgifter som forældre betaler til eks. busbilletter ikke skal beskattes. fisk foreløbig er der ikke mange Forstår ikke spørgsmålet forstår ikke spørgsmålet-hvad er en besteforældreordning?? forældre der er intreserret i børn kommer ud på egnsmuseet, lære dem om Ballerups fortid og høre om hvad de ønsker af fremtiden, hjælp til aflastnig under sygdom,nogen som kan træde til når det brænder på. Forældre skal være trygge ved "bedsteforældrene" og omvendt. D.v.s. det kræver et kendskab til hinanden, som måske kan dyrkes gennem børnenes daginstitutioner. "Bedsteforældrene" skulle altså knyttes til bestemte institutioner. Frivillig aftale mellem bedsteforældre og forældre. Fælleshuse i villakvarterer

102 Side 102 Gode plejemuligheder. har jeg ingen mening om. Her er det nok rigtigt med noget for noget.hvad det skal være er op til hvor stort kommunens ønske er til at få ordningen. Her vil det også være en god ide hvis der er tilgængeligt materiale over alle de "bedsteforældre" som er interesserede i at blive "bedsteforældre" for et barn. Så bliver det lettere at tage kontakt og lære hinanden at kende inden man laver aftale mellem en "bedsteforældre" og en familie. hhælp til pasning af børn men de skal have ren straffeattest og have fået et par kurser i samarb. hotline hvis man ikke selv har det via familien Hvis familien kommer hinnannen ved. Men i dag passer mange hvær deres egen og tænker ikke på den hjælp de kunne få, og selv give igen bagefter. Fol har nok i deres egne ting. og tænger ikke på andet en det må det offenlige tage sig af. Hvis man f.eks.selv kan vælge sin bedsteforældre-familie til denne ordning, det kan være en nabo, en de har tillid til, som kender børnene og som børnene er trygge ved. En vild fremmed person, er ikke altid lige sagen når vore unger er syge. Så vil de ikke efterlades med mennesker de ikke er trygge ved. Hvis man kunne finde sine "bedsteforældre" i nærområdet f.eks. Hvis man kunne få et tilsagn om at det (så vidt muligt) var samme person man kunne trække på. Det ville gøre børnene mere trygge ved "reservebedste" Hvis nettet var udbygget kunne man have en "tilkaldeliste" på reservebedsteforældre. Lade "bedsterne" få en skilling for arbejdet uden at blive beskattet/straffet ved en evt. modretning i pensionydelse Hvor man kan ringe til efter en "bedste", som børnene kender. Man kunne lave I min familie har vi som forældre nedprioriteret eget ego af hensyn til børnene og selv taget os af dem. Hvis man som forældre ikke har tid til sine børn, hvorfor har man så fået dem. I mine øjne er det bestemt ikke en kommunal opgave at hjælpe forældre med at undlade at tage sig af deres børn. Kommunen varetager opgaven med (mod betaling) at passe børn i arbejdstiden. Men i fritiden skal børnene ikke passes, de skal meget hellere lave noget sammen med deres far og/eller mor. Igen kig på ordningen i Sverige, hvor man ringer til kommunen, og der kommer en dame ud til ens hjem og passer børnene, jeg har ikke net værk, og kunne godt tænke mig en lokalt område dame som jeg viste hvem var at hun kunne passe mine børn når de var syge. Vi kender jo alle vores sundhedsplejerske, vore bedsteforældre kunne vi jo lærer og kende på samme måde. Igen vil jeg foreslå førnævnte IT-portal som et mødested/kontaktforum for aktive bedsteforældre og ophængte børnefamilier Information om ordningen, at det er samme personer man er tilknyttet, således at børnene får til tillidsforhold til "bedsteforældrene" fremfor et "pasninsgforhold" Ingen holdning Ingen mening. intet bud Jeg er ikke tilhænger af al den snak der for tiden er om bedsteforældreordninger. Jeg er transportør for mine børnebørn til alle de sportaktiveter de deltager i,og er også klar ved sygdom m.m. jeg foretrække bedre børne institutioner. Bedsteforældre er noget man har eller ikke har, det er ikke noget man kan låne Jeg har en bedsteforælder, der lige er gået på efterløn. så jeg har ikke prøvet det andet. Jeg har ikke brug for den, men er måske en god ide for andre. Lad erfaringerne visse det. Jeg mener at besteforældres pasning af børn er et privat familieanliggende. Jeg mener at det er de enkelte familier der skal tage ansvaret for det, det er ikke et offentlig anliggende Jeg mener, vores institutioner skal have resurserne til at dække behovet for børnepasning - ikke bedsteforældreordninger.

103 Side 103 Jeg synes slet ikke at en bedsteforældreordning er en god ting. Jeg vil ikke selv bruge den, for jeg mener, at syge børn skal passes af deres forældre. Det er det som syge børn har behov for - ikke at blive passet af en eller anden gammel dame, de ikke kender, og som ikke kender dem. Så vidt jeg ved er der ikke særlige krav til disse reserve-bedster?? Som erfaring med børn og den slags. Syge børn er jo ikke de nemmeste at passe. Jeg syntes at den er helt fantastisk, jeg ved bare ikke noget om den sådan rigtig, hvem må benytte den, og hvor skal dem der må benytte den henvende sig osv. jeg tror der er mange bedsteforældre der sidder og gerne vil være med så det kræver måske lidt oplysning derom Jeg tror utrygheden omkring misbrug af børn er for stor en barriere til at jeg turde benytte mig af ordningen. jeg ved ikke hvad det er. Jeg ville aldrig selv være bruger af en bedsteforældreordning, har svært ved at kommentere spørgsmålet. Jeg ville personlig kun gøre brug af det, hvis mine børn følte sig trygge ved personen. Derfor skulle der være mulighed for at barnet og den ældre kunne stifte bekendskab allerede ved vuggestuestart. På den måde kunne det også blive et mere personligt bekendskab, hvor hjælpen forhåbentligt kunne gå begge veje. Kan ikke besvare. Kender ikke nogen, så det ved jeg ikke Kendskab til de pågældende bedsteforældre - troværdighed og sikkerhed. Kommunen er nu ved at nedbringe antallet af lukkedage i institutionerne og det bliver en lettelse for os forældre. Let tilgængelig - kan kunne tilkaldes vha et enkelt opkald et nemt telefonnummer. Lyder fornuftigt Man skal tænke på, at bedsteforældre til den til fortsat vil være arbejdsaktive op til en høj alder, så ordningen vil blive begrænset. Jeg forventer selv at have være arbejdsaktiv indtil da - vil være 64 i Mine børn vl på daværende tidspunkt ikke længere have behov for bedsteforældreordning. Mere seniorordning, det er vigtigt at kunne hjælpe når der er alle disse tåbelige lukkedage i daginstutionerne. mulighed for tilmelding på Rådhuset samt booking, jeg ved flere som har mulighed for, at passe børn en enkelt dag eller to om ugen MULIGHED FOR WEEKENDPASNING na Nej, den eksisterer ikke og kommer ikke til det, da bedsteforældrene generelt er lang tid på arbejdsmarkedet. Den offentlige pasningsordninge skal løse disse problemer. Nogen der kan hjælpe med det praktiske som børnefamilier ikke har så meget tid til.vaske tøj og rengøring og passe børn. Men ikke passe syge børn, for de har bedst af at være sammen med deres forældre. Nogle gode stabile kvinder, der kan aflaste travle forældre. Give dem et sted de kan mødes med og uden de børn de har med at gøre. Dette kan også være med til at nedsætte børns negative sociale arv. Nogle reservebedsteforældre som der kan trækkes på i div. situationer Når alt andet kikser, vil det være godt at kunne falde tilbage på bedsteforældrene, men man skal også være bevidste om, hvad denne gruppe kan klare. Når man kender hinanden gennem længere tid - f.eks. har en spiseklub/ordning over længere tid Ohhh vi vil gerne have en god besteforældre ordning men det skal være kommunal styret så der bliver checket pedofeli sager. ok, skal benyttes i det omfang det er muligt Ordningen skulle så vidt jeg er orienteret være rigtig god. Problemet er mangel på "bedsteforældre". Vi har små børn og er ikke indmeldt i ordningen, men kunne rigtig godt tænke os, at det var et tilbud. Evt. kunne man også bruge unge piger. Som travl små-børns familie har man brug for hjælp ifbm syge børn og eftermiddagen. Så hvis man gennem ordningen kunne formidle kontakt, få nogle "hjælpere" og gerne et par faste, som kunne hjælpe til.

104 Side 104 pas, det ved jeg ikke lige noget om Pasning af sygebørn, eller pasning om aften hvis mor og far skal noget. Uden at det koster en bundegård Pasning samt hentning af børn. Passe børnebørn Personlig holdning: Kun egne bedsteforældre er gode nok, så jeg er ikke den rigtige at spørge. Problemet med den nuværende bedsteforældreordning er, at det ikek er en fast "besse", der er tilknyttet hver familie, og mange børn (og forældre) vil være mere Rigtig god ide, men vi vil ikke selv gøre brug af den. Rserveforældre, som der kan ringes til, når du har barn sygt, og ingen bedsteforældre har hverken i nærheden eller i live Seniorboliger, SENIORBOLIGER, S E N I O B O L I G E R!At anvende bedsteforældre og andre familiemedlemmer aktivt, kræver jo næsten at de bor i nærheden. Sikre en høj kvalitet af medvirkende bedsteforældre. Kommunen skal interviewe/godkende. Skal være godt lønnet med tilskud fra kommunen for at tiltrække rigtige personer. Som det er nu, med " bedsteforældre" der er villige til at hjælpe og samtidig ikke skal flås i skat for den ekstra ydelse. Der er for nærværende mange bedsteforældre der er arbejdsramt. Det er også det regering vil at de ældre skal være på arbejdsmarkedet længere tilkaldeordning evt med tilskud til pensionister Tjahtryghed for forældre og "bedsteforældre" Tåbelig ide. Jeg ville nødig aflevere mit syge barn til en fremmed - bedre at give mulighed for at kunne flexe mere på arbejdspladsen. Kommunen kan gå forrest via de kommunalt ansatte. (Er ikke ansat i Ballerup Kommune selv) ved ikke - men det betyder nok meget at forældrene kender og har tillid til "bedsteforældren" Venlige og solide, ærlige, trofaste voksne, der gider at tage sig af børn. Vi er selv backinggroup for vore børnebørn. Vi har allerede en bedsteforældreordningoplysning skal ud til forældrene eventuelt ved et fællesmøde for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af ordningen. Vi har vores egne bedsteforældre og har ikke brug for kommunens, men synes at det er en god ordning for forældre, der ikke har egne bedsteforældre Vi har været tilknyttet en. Det vigtigste er, at den virker og at der er nogenlunde sikkerhed for, at man kan få sine børn passet. Det er jo svært at planlægge, hvornår ens små børn skal passes af en fremmed. Vi bruger det ikke mere, da jeg har været ude for ikke at kunne få fat i ordningen - og hvis det lod sig gøre, at der ikke var en bedsteforældre, der kunne påtage sig ordningen. Så måske skulle det gøres mere økonomisk attraktivt. Vi kunne faktisk godt bruge en ordning, og det skulle være nogle som vi og vores børn var trygge ved og som boede i nærheden. Vi skulle kunne ringe efter dem når eks. ungene var syge eller når der var brug for vokenstid til teater m.m. Vi købte for egne midler et lokalt pensionistpar når der var behov. Skab interesserede uden de store penge, og brug så lidt økonomi på at screene kandidater. Vi stoler ikke på mennesker vi ikke kender godt og har ikke tid til at lære nye mennesker at kende. (vi bliver hjemme) :-( Vores forældre passer børnene når de er syge, og vi ikke selv kan være hjemme. Værerum til dette og ikke øldrikkerværesteder - Lav en digitaliseret løsning med ældre personer som 'arbejder' i specifikke områder Ældre melder sig ligesom besøgsvenneordningen

105 Side 105 Borgerpanelets kommentarer til område 3. Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Hvad skal der til, for at få flere ansatte der arbejder i de lokale erhvervsvirksomheder, til at flytte til Ballerup? Bedre / billigere bolig Gode landlige billige almnyttige boliger. Information om kommunale tilbud. Byggeri af billige boliger til alm. mennesker efter mønster for Ritt Bjerregaards København. At det bliver mindre dyrt at bo i Ballerup. At husleje samt huspriserne blev mere attraktive. Offentlige ansatte har ikke mere råd til at købe bolig i Ballerup. Udbygning af de trafikale forhold. Busser og tog til tiden. Aflastning af Ring 4. At skatten og grundskylden ikke stiger. Atraktive boliger til rimelige priser Attraktive boliger til rimelige priser.sportforeninger (som er blevet mere synlige. Mere reklame ud af til om vores gågade og center Attraktive boligområder. Overvej om vi mon ikke er ved at "overbebygge" kommunen. Der er markant mindre "luft" i kommunen. Ballerup er den 2. dyreste kommune i Danmark. Det giver stof til eftertanke, for der er ingen, der ved deres fornufts fulde fem vil flytte til en kommune, der både er dyr at bo i og hvor husene koster en bondegård - hvilket de gør i kraft af den korte afstand til København og mange andre arbejdspladser. Man kan vende det om og sige, at mange af dem, der bor i Ballerup, vælger at arbejde andre steder! Bedre bolig og institions forhold. Bedre boliger med mere luft omkring. Byggeri bør ikke være mere end max 2 etager. Flere og bedre institutioner. Mere puls i byen. Et kulturhus. evt. en skøjtehal og en wellnes afd. i svømmehallen. bedre boligforhold - især for de unge. ballerups boligformidling er for indelukket og når endelig unge spørger om bolig - måske en større bolig pga. familieudvidelse får man besked: i står bagerst i køen - der er 4 års ventetid - HVAD ER DET FOR ET SVAR?? bilig bolig, mindre kø på frederiksunds vej, Toms krydset og Lautrup parken Billige boliger Billige boliger Billige boliger billige boliger og lav skat Billige boliger, god trafikal offentlig infrastruktur Billige huslejer Billige og tilgængelige lejeboliger af god standard billigere boliger Billigere boliger Billigere boliger i offentlig regi Billigere boliger i stil med de udlejningshuse kommunen ejer i forvejen Billigere boliger og højere beskatning på ejerboligerne. Billigere boliger og nemmere at få en bolig Billigere boliger til førstegangskøbere Billigere boliger. billigere huse..

106 Side 106 Billigere husleje Billigere husleje, lavere skat, forbedring af kommunens institutionerbymiljø og underholdning om aftenen Billigere huslejer, gode daginstitutioner uden ventelister, gode forhold for alle aldersgrupper, åbenhed og interesse overfor borgerne og deres behov Billigere huspriser billigere huspriser og en afklaring om Frederiksundsvej billigere nyere boliger Boliger Boliger der er til at betale. og at de får indflydelse på deres hverdag. samt slå på at de ikke skal holde i kø på veje og stationer mm. Boliger med "lav" husleje boliger nok i passende type og kvalitet. gode forhold for børnefamilier f.eks. ingen lukkedage, rimelige priser. markedsføring af komm som en reakreativ mulighed boliger som matcher målgruppen boliger til en pris der er til at betale boliger til en rimelig prisbørnepasningsprisen skal ned (vi er en dyr kommune sammenlignet med mange andre) Boliger til rimelige priser, pasningsgaranti til børn Boliger ville være et godt bud :-)Rækkehuse eller 2-3 etagers huse med individuelle og fællesarealer og ingen indvendige trapper. De skal også være til at betale!desuden skal de vel vide at der er en mulighed for at bo her? Opslag og information til virksomhederne! Boliger, der er til at betale Boliger.. boligere Boligpriserne ned, og øget tilgængelighed. Mange opgiver når de hører om ventelister. bygge boliger som et flertal har råd til at betale bygge flere attraktive huse (læs: billigere, mere miljøvenlige), gøre det nemmere at bruge offentlig transport i lokalområdet. Bygge flere boliger, sørge for at hjælpe med oplysning om kommunens kultur og sociale tilbud. Dem der arbejder i de store virksomheder i kommunen ønsker at bo i et område med parcelhuse og ikke en lejlighedsghetto med et dårligt ry. Skatten er for høj. Det er dyrt at eje i Ballerup, og det er umuligt iflg. Kommunen at blive skrevet op til leje når man ikke allerede bor her. Så det er jeres egen skyld. Jeg kender flere som bor i andre kommuner, fordi de ikke kan komme ind i Ballerup. Det er for dyrt at bo i lejede lejlighed og der er for meget socialeboligbyggeri. Det er selvfølgelig en forudsætning, at der er ledige lejligheder og atraktive byggegrunde. Skatten skal holdes i et fornuftigt leje og der skal være et godt udbud af børneinstitutioner. Et blomstrende idrætsliv med tilhørende faciliteter er også et stort plus. Det er ligeledes vigtigt, at kommunen vedbliver at udbygge de grønne områder. Det skal jo være til at få en bolig. Det skal være nemt at få en bolig der er til at betale. F.eks lejligheder til som Ritt forsøger i Københavns kommune og så give f.eks. hver anden som arbejder i Ballerup fortrinsret. Et bredere udvalg af boligtilbud Fler billige boliger,skoler, institutioner,arbejdspladser, Flere almennyttige boliger f.eks. Altså boliger som folk med offentlige erhverv kan betale. Flere almennyttige boliger. Det er dyrt at bo ogsåi Ballerup. flere andelsboliger Flere billigere ejer boliger. Et andet image end en kommune med mange endelige forsørger der bor til lege omkring stationen. Der skal nok føres en mere "Centrum Demokratisk" politik i stedet for en klassisk "Social Demokratisk" altså vise at man også sætter pris på husejerne og ikke "kun" har gode hensigter med det sociale arbejde. Velfungerene familier bliver ikke ved med at være det hvis det er altid er dem der skal give plads.

107 Side 107 Flere blandede boligområder. Hvem vil frivilligt vælge at bo i en STOR almen bebyggelse - hvis man har råd til at købe en andels/ejerbolig. Skab flere bykvarterer som Egebjerg og Østerhøj. Flere boliger (gerne leje) til rimelige huslejer flere boliger? Flere boliger, gode pasningstilbud, trafikalt netværk opgraderes. Flere boliger, og bedre kollektiv transport Flere boliger/boligområder Flere lejeboliger til billig huslejer flere lejeboliger, gode skoler og børneinstitutioner For det første skal der jo være boliger til dem, og boliger der er til at betale.for det andet skal man have let ved at komme ind i kommunen, altså mindre burukrati, og en mere effektiv sag behandling Fornuftige boligtilbud, her både social boligbyggeri og ejerboliger. Og helt sikkert en afklaring af, hvor den forventede motervej kommer til at gå. Fornuftige priser på boliger både ejer og lejer. Lavere skat og et højt instituions- og skole niveau. Først og fremmest et attraktivt boligmiljø og et højt kommunalt serviceniveau. D.v.s. dels en massiv indsats for at gøre de eksisterende boligområder attraktive at bo i og dels ved at fokusere på at fremtidig boligbyggeri opfylder de krav, ansatte i kommunens virksomheder har til deres bolig. Serviceniveauet er ikke så ringe endda som det er, men man kunne godt promovere kommunen bedre ved f.eks. gennem - fiktive - eksempler, hvor folks transportomkostninger, tidsforbrug etc. indgår, at "påvise" at det godt kan betale sig st bo tæt ved arbejde. Gode betalbare boliger, adgang til idræt osv gode billige boliger gode billige lejligheder, og nogle goder, fx rabat ordninger ved at støtte det lokale handelsliv Gode boliger - Gode boliger / børneinstitutioner, lav skatteprocent, ingen parkcar ordninger ved boligblokke. gode boliger og trakfikforhold (motorvej uden om ballerup) Gode boliger, og grønt miljø. Billige boliger. Gode boligforhold med attraktive boliger både som parcelhuse og måske især gode lejligheder til en fornuftig pris. Gode botilbud. De fleste borgere, der arbejde i de videnstunge virksomheder vil gerne have deres egen bolig. Jeg mener der mangler ejerlejligheder i Ballerup. Gode huse og lejligheder i grønne områder, og så skal der ikke bygges over alt eller givbes tilladelse til virksomheder, når det belaster området voldsom trafikalt. Gør mere opmærksom på at der rent faktisk er massere af sociale boligbyggerier med lejeboliger til fornuftige priser Gøre huslejen mere attraktiv Her kommer penge igen ind i billedet. Det er dyrt at bo i Ballerup. huspriser /leje mål huspriser ned - standarter op - interesante fritidstilbud - pæne og betryggende forhold - gode og billige institutionspladser til alle Hvor svært kan det være: Attraktive boliger for målgruppen!! - og god lokal infrastruktur. Det skal være muligt NEMT at komme til erhvervsområderne med kollektiv trafik, der ikke sidder fast i endeløse bilkøer - Blandede boligområder, med leje, ejerboliger - og med mulighed for at unge enlige også integreres i disse boformer (savner lige pt. noget sådant på Søndergårdsarealet)- Kunne fx. være en "ungdomsvilla" indretet til beboelse for fx 5 unge, med fællesfaciliteter til vask rengøring og ophold. Mulighed for fælles/og individuel madlavning. Een beboer "ansættes" med viceværtfunktion. Informationsmøder om konkrete boligtilbud samt fritidstilbud Jeg kender Lyngby, fordi jeg studerede der. Der kunne jeg godt tænke mig at bo igen. Hvorfor har vi ikke flere atraktive studieboliger, så nogle også kunne få den oplevelse af Ballerup? Skal man have mere etablere folk til at flytte, skal der også være attraktive tilbud til ægtefællene og børnene. Skolelukninger, manglende renovering og generelle nedskæringer hjælper bestemt ikke. I den forbindelse kommer kulturelle tilbud nok i anden række for de fleste.

108 Side 108 Jeg tror faktisk, der er rigti mange, der gene ville bo her. Men det er umuligt at få en lejlighed i Ballerup og helt umuligt at få en der kan betales af unge mennesker i etableringsfasen. Husene i den attraktive ende af Ballerup er dyre.i Egebjerggaard, der er meget attraktiv, skal man passe på at manglende vedligehold og for mange beboere med få ressourcer vil gøre det mindre attraktivt at bo der. Skatten og heri trykket fra udligningsordningen er et problem. Jeg tror såmænd der er mange der gerne ville bo i Ballerup Kommune - hvis de havde råd til at købe hus eller hvis der var lejlighed ledig... Jeg ville umiddelbart sige at der skulle bygges pæne og betal-bare boliger. Man har forsøgt sig med arealerne Østerhøj Syd og Søndergardsarealet, men alt dette er rimeligt dyrt at bo i. Trafikalt skal der styrkes i den offentlig kollektiv trafik. Langt bedre cykelstier, da de er alt for slidte. Det kan ballerup kommune ikke være bekendt at byde. Vi er mange der cykler op til 20 km dagligt - det er ringe det vi cykler på. Konvertere lejeboliger til ejer-/andelsboliger. Lavere boligpriser- flere fritidstilbud(koncerter, teater og sportsbegivenheder) Lavere boligpriser vil nok hjælpe en del, hvordan man så klare det. Lavere huspriser tror jeg vil hjælpe på familierne.de yngre tror jeg vil have mere caféliv som i København - men den gruppe tror jeg ikke bliver lokket til Ballerup, til det ligger vi for tæt på København. Lavere huspriser... lavere huspriser? lækre boliger, et gå-i-byen liv med cafe og mulighed for de unge og ældre at komme ud og danse.i øjeblikket tager man langt hen af vejen til KBH for dette.skolerne skal være kendte for at have et højt fagligt niveau samtidigt med at man satser på at børnene får rørt sig min. 1 time hver dag. Det skal være kendt at man er hurtig til at se de børn, der har specielle problemer og give dem de særlige støttetiltag, de skal have, herunder at flytte dem til specialklasser, hvis det er nødvendigt. Gribe ind med sociale foranstaltninger, hvis det er der problemet er og for en hver pris undgå at "rumme dem" når det i sig selv bliver målet. Mange flere rækkehuse med godt miljø, lyst og åbent, og ikke som de triste kasser som vi desværre har for mange af.hvis man foreksempel flytter TEC Ballerup Telegrafvej 9 til Lautrupparken, har man et temmeligt stort område, hvor det ville være oplagt, at bygge rækkehuse. mere almen bolig byggeri Mere attraktive boligområder til en fornuftig pris Mindre socialt boligbyggeri - flere villaområder - billigere huspriser mulighed for at få en bolig Mulighed for at få en lejlighed eller købe et hus til en god pris Mulighed for at leje sig ind i huse, ejet af kommunen. Mulighed for betalbare ejerboliger mulighed for en bolig Måske flere boliger Nedlæg kolonihaverne og udnyt områderne til ny bebyggelse. Gerne ældreboliger, så vi gamle kan flytte fra vore store huse. Nedsatte boligpriser Nye boliger som unge familier (fra København)har råd til, evt. andelsbyggerier Opnåelig huspriser, grønne områder et rigt tilbud i fritiden samt en "sikker" by Ordentlige seniorboliger Primært billigere boliger, sekundært bedre transport - her ville særskilte busbaner hjælpe - det ville jo så være hurtigt at tage den lokale bus til arbejde. priser der er til at betale for huse og lejligheder, priser der er til at betale for instutioner Priser på boliger skal være til at betale, nye som gamle. Der skal være mulighed for børnepasning tæt på ens hjem/arbejde rimelige boligpriser og en mere rimelig kommunal beskatning. Sikkert flere boliger. skat og boligudgifter skal ned

109 Side 109 Større og billigere lejligheder Sørge for at der er nok boliger, der er til at betale. Sørge for, at der er boliger i alle størrelser Så gode tilbud som muligt på alle områder, og boligpriser der passer til økonomien. Tilbud om bolig (leje), pladsgaranti, gode skoler - dette var med til at vi i sin tid valgte Ballerup. Tilbyde boliger Tilbyde et bredt udvalg af div. boformer i samme område Transport Øgning af den offentlige trafik uden for arbejdstiden (I efterårsferien var der eksempelvis 20 minuttters drift på toget mod københavn hele døgnet).- En orientering enten mod københavn eller roskilde (københavn er mest ligefor)- En attraktiv husleje i lejligheder (både de der står og de der skal bygges)- Gratis offentlig transport i kommunen kombineret med en øgning af yderområderne" (Jeg ved Nibe kunne gøre det, så det er muligt hvis der er økonomi til det)" Bedre busforbindelser - transit fra stationerne i området til erhvervsområdet. fortsat forbedring af institutionerne, velholdte skoler og god normering af begge dele. Bedre infrastruktur mht. vejnettet. Der er nærmest trafikprop omkring Frederikssundsvej, Ballerup Boulevard og til dels Baltorpvej. Bedre ofenlig forbindelser, og så hjælsomhed med at tage en anden ansat med til toget, bus. Bedre offentlig trafik. Bedre veje, bedre parkeringsforhold Bedre til- og frakørsel fra virksomhederne, en motorvej syd om Ballerup så der ikke bliver så meget gennemgående trafik, det giver bedre vejforhold for alle Bedre trafikforhold, evt. den tidligere diskuteret højbane til Laudrup. bedre transportmuligheder til og fra Bedre tværgående trafikforbindelser. Og jeg tænker ikke på 6 sporede motorveje, men ordentlig kollektiv trafik. Hvor let er det at komme fra f eks Køge Bugt-området til Lautrup-området med kollektiv trafik. Gør een aktiv indsats for at blive tilkoblet en eventuelt kommende letbanesystem Det er et stort spørgsmål. Det er selvfølgelig infrastrukturen, der afgør om folk vil bo her. Og en kæmpe opgave at tilfredsstille alles behov for boområdets struktur. Dejlig natur tilfredsstiller ikke den inkarnerede byboer og omvendt. Men nok af kulturelle tilbud er vel en af vejene. Flere nedskæringer i den kollektive trafik og dårligere forhold for billisterne.bedre økonomi i Ballerup kommune, så man kan sænke skatten eller gode daginstitutioner. Fornuftig offentlig transport, børnepasning, indkøbsmuligheder, boliger. God infrastruktur, både ordentlige kollektive og individuelle transportmuligheder.gode faciliter for børn - børneinstitutioner/skoler/fritidstilbud.sports- og kulturfaciliter.ordentlige ældre- og handicap ordninger - Hjemmepleje/bofælleskaber/beskyttede boliger/plejehjem/hjælpemidler mm.god borgerservice på kommunen.indkøbsmuligheder gode transport - det gælder både den kollegtive trafik men også til og afkørsels muligheder. der skal også ses på cykelstier især i industriområderne, hvor der er meget tugnt trafik, der er slemme til at overse en lille cykelist Gør det attraktivt at bruge cyklen til arbejde. Det går den forkerte vej med fremkommeligheden for cyklister. For eksempel fremmer nye skilte med?cyklist stå af og træk? bestemt ikke fremkommeligheden Et andet eksempel at du aldrig har, kunne cykle til Malmparken station fra det store?lautrup? industri område, uden at køre en omvej eller trække cyklen de sidste 200m! Hvis de bor i Ballerup, kan de cykle på arbejde, så slipper de for at sidde i kø gennem hele Ballerup - man sparer en masse transport tid. Igen har transport stor betydning. Gør det til et plus at være lokal. Brug pisk og gulerod overfor virksomheder og ansatte. Mindre støj og bedre trafikforhold, herunder cykelstier væk de trafikerede kryds. mindre trafik støj formynderi muligheder for lokaltrafik på tværs af kommune. Perfekte:ParkeringspladserTransportfunktionerIndkøbsmulighederHøje normer for værdier Trafikproblemerne skal løses. Få bedre kvalitet i daginstitutioner og ikke have steder som eksempelvis Skotteparken hvor alt sejler og der bibeholdes dårlig ledelse i årevis. Synliggøre de gode steder som Egebjerg / Egebjergskolen/fritidsordinger. Skabe et vinderimage/identitet og ikke

110 Side 110 et vestegnsimage. Social service 1 - Daginstitutioner, der holder åbent til kl Daginstitutioner uden lukkedage!3 - Daginstitutioner med landets bedste bemandingsprocent.4 - Madordning i daginstitutioner og skoler.5 - landets bedste toiletforhold for skoleelever.6 - kommunalpolitikere, som ikke smider borgernes penge ud på meningsløse "venskabsby"-projekter og "studie"-rejser! At Ballerup bliver kendt som alletiders børnekommune, ikke kun i politik - men i handling attraktive nærmiljøer med alle faciliteter Attraktive skole og institutioner, hvilket meget få er i dag. (Prøv at tage ud og kig på det gamle inventar). Ballerup skal (igen) være en god børnekommune med ordentlig normering i børnehaverne. Det lokker borgere til. Bedre børneinstitutioner med mere personale, samt nedsættelse af betalingen for institutionspladser bedre børnepasnings muligheder hvor man ikke stuver 180 børn sammen et sted. Goder for børnefamiler trækker altid, så sæt alle skoler og fritidsordninger istand og lad være med at lave dem så store, det vil helt sikkert trække, det er ihvertilfald det jeg hører hos mine venner. Bedre forhold i børneinstitutioner. Mere personale. Mere stabilt personale. Bedre institutioner, normering, modernisering, pladsforhold ude og inde til børnene. MIndre institutions enheder så forældrene ikke oplever at deres "prinsesse" drukner i mængden. Attraktive boliger til en fornuftig pris. Gode forhold for hele familiens fritidsliv. Bedre institutionsforhold for småbørns familier Bedre pasningstilbud til børn. Der er for få hænder til børnene. Flere "ældre-bo-fællesskab" integreret med unge. De kan hjælpe hinanden i hverdagen. Bedre skoler og institutionstilbud. En bedre unge politik med ungdomskoletilbud, væresteder m.v. Bedre skoler, institutioner. Mere plads i disse institutioner Bedre snerydning for bedre lokaltransport (bl.a. cykelstier og villaveje). Bedre sportshaller, bedre daginstitutioner (renovering), der er rigelig med pædagoger, de skal bare uddannes i at lave noget med børnene og ikke blot beklage sig som de gør i dag. Bevare de grønne områder og de grønne kiler. Bl.a forbedre forholde på daginstitutioner og skoler, så det tiltrækker børnefamilier De kan se såvel økonomiske såvel som personlige fordele. Kommunen skal have en sublim pasningsordning som støtter den enkelte borgers aktuelle behov, kommunen skal tilbyde og hjælpe med at skabe pasningsordninger for interessede virksomheder, hvorved arbejdskraften "tvinges" på en positiv måde til at bo i kommunen. Der skal skabes muligheder for ekstraordinær fritidsaktiviteter, altså ting som udskiller sig væsentlig fra andre. Der skal markedsføres langt mere for Ballerup, som kommunen der er tættest på centrum, men også tættest på naturen - inden for en radius af 10 km. har man rådhuspladsen og tivoli, eller mark, eng og skov. En kommune som satser på hele familien " mens du arbejder passer vi dine børn og de gamle" Når i har fri, sikre vi at i alle i fællesskab har rammer som sikre aktivitet, livskvaliet og mulighed for at dyrke sammenholdet med andre såvel som med familien Den type ansatte der er i de primære typer virksomheder, tror jeg efterspørger:atraktive bolig og rekreative områder, men de har samtidig stor fokus på deres børnderfor vil gode skoler og uddannelsesinstitutioner være ekstremt vigtige Der skal være et mere spændende forretningsliv! Hvad laver man i Ballerup efter kl. 18???? Flere cafeer, et teater. Det er nok skatten primært, men det er nok også en ide om, deres børne har større udvilings/uddannelsesmuligheder, hvis man bor i andre kommuner (læs kommuner med beboere i en højere indtægtsklasse). En meget bedre modtagelse i jeres borgerservice. Så man føler man ikke er til besvær men er velkommen. Og det skal ikke ske på bekostning af dem der allerede er borger i kommunen. en skinnebus fra Malmparken til Lautrupparken. gode og tilstrækkelige børneinstitutioner. reklamekampagne og informationskampagne. invitation til åbent hus. skab og reklamer for et godt fritids / idrætsmiljø. Gode biblioteker og kulturtilbud. gode folkeskoler.

111 Side 111 Et meget aktivt kultur- og idrætsliv, rigtig gode daginstitutioner i spændende indrettede huse og gode skoletilbud. Økologisk velsmagende mad i daginstitutioner og skoler. Et stærkt sportsliv, mange kulturelle muligheder Flere kulturelle tilbud. Flere spisesteder. flere og bedre institutioner - en mere synlig profil i hovenstadsområdet. Vi mangler trækplastret i form af kulturelle institutioner eller traditioner, som er kendte. fokusere på det vigtigeste BØRNENE OG DERES FORHOLD I INST. HVIS DE ER ATTAKTIVE= GODE PÆD. NORMERINGER GOD STRESS POLITIK, GOD FYSISKE FORHOLD.. PÅ SKOLERNE OG I INST. SÅ TRÆKKER DET FOLK TIL KOMMUNEN. jeg TROR IKKE EN SKULPTU PÅ HVERT ET GADEHJØRNE TRÆKKER FAMILIER TIL KOMMUNEN. Forbedre kommunens image. Bygge bedre boligområder,tage hånd om alle grønne områder, gør dem smukke. Forbedre skolerne mht. bøger og it udstyr. God normering i skoler og daginstitutioner. forbedre skolerne, børnehaver, vuggestuer og fritids ordninger, ikke som at lukke 10 i Måløv vor børnene fik lov til at bruge deres kræfter der findes sikkert flere nedskæringer som har været forkerte. i lyder nogen gange som regeringen vi sløfjer en hel masse ting og bagefter gir i halvdelen tilbage Forbedring af forhold i dagpleje/vuggestue, børnehaver, skoler, BFO, bygger, klubber og i den anden ende plejehjem. Lad være med at gøre alt i Ballerup, lad flere ting komme Måløv og Skovlunde til gode. Fortæl dem om de bestræbelser kommunen gør fx vedr børnepasning, skoler, fortælle via foldere hvad der rør sig i byen året rundt hvad muligheder der er med sport natur og musikudfolderser Først og fremmest gode skoler og børneinstitutioner. Det er nok helt ærligt også lidt et problem at Ballerup har så meget socialt boligbyggeri. Det er for mig godt at have en god blandet befolkning, så vores børn kan vokse op og opleve det blandede samfund (ikke kun de rige som nord for Købenahvn og ikke kun de "fatige" som sydvest for københavn. Ballerup har lidt af hvert, men vejer måske lidt for tungt i den "lave ende" af uddannelses/indkomstskale. Det tror jeg afskrækker mange. Hvis der kan gøres noget ved det tror jeg det kan hjælpe. Generelt set er det den anden vej rundt: Man flytter til en kommune sætter børnene i verden og får så lyst til at få et arbejde nærmere. Når først børnene er i skole er løbet kørt. God børnekommune. Grøn kommune. God offentlig service. Reklame for Pederstrup gode børneinstitioner og skoler gode børnepasningsmuligheder, tæt på natur, ændre Ballerups image som lavstatus Gode forhold i børnehaver og skoler. En motorvej uden om Ballerup.En mindre skræmmende trækprocent og grundskyldspromille.en interessant by-kerne, man kan ikke komme uden om at gågaden er lidt kedelig. Gode forhold i instituioner og skoler. Vi benytter Egebjerg, og det synes jeg, er nedslidt. Gode inst., skoler, huspriser, skatte procent, generel god borgerservice. Gode pasningsmuligheder for deres børn og gode skoleforhold. Ikke så svært. Tænkt ikke penge;men organisation og gode ledere (forandringsledelse) Gode skoler med en differentieret profil fx mere idræt, bedre bygninger. Gode skoler, gode børneinstituationer, gode sportsfaciliteter, gode indkøbsmuligheder, gode transportfaciliteter - også til Lautrupparken... Gøre de ansatte opmærksom på, at Ballerup er en god kommune at bo i når man har børn. At man er tæt på København og tæt på motorvejsnettet, hvis man skal væk fra byen. Hold fast i de grønne områder og skab ordentlige børne-, unge og skoleforhold. Handlemulighederne skal være varierede og vi skal have et cafeliv. Jeg tager altid væk fra Ballerup for at gå på cafe. Husene er jo meget dyre, så...tilgængelig natur,fritidsinteresser, transport, både vejnet og offentlig I skal starte med at gøre byen attraktiv. Genskab det landsbyagtige, væk med det storbysagtige og genskab den fred og ro, der er nødvendig hvis almindelige mennesker skal kunne trives og skal kunne lide at bruge byen.

112 Side 112 Image - Image" og "Image". Ballerup har ikke meget strand og hav, men skov og natur, gode veje, den letteste forbindelse ad motorvejsnettet mod nord, syd, øst og vest. God infrastruktur. God børnekommune - og god ældre- og handicapkommune - "Kommunen med den rigtige profil" Information direkte på arbejdspladserne om fordelen ved at bo i Ballerup, de mange tilbud til børn og unge, naturen, og ikke mindst - kort transporttid til arbejde - de vil kunne cykle!! Institution, skoler, grønne områder, kollektiv trafik til virksomhederne, billige lejeboliger. Jeg arbejder selv i et privat firma i Ballerup Kommune, og valgte selv at flytte hertil på grund af et godt ry mht. daginstitutioner og skoler, og grønne områder. Så bliv ved med at holde den høje standard! kendskab til de meget dejlige grønne områder og skoven, gode skoler og daginstitutioner, god offentlig service, sjove og overraskende events, der ikke er kommercielle, som giver kendkab og gør stolt. Kulturtibuddene skal udbygges. Børnefaciliterne optimere. Lokale oplevelser Markant bedre institutionsforhold. Integrerede institutioner og BFO lyder mere af besparelser end af forbedringer. mere levende gågade/byliv, cafeer, teater mm. Ballerup er "død" efter kl. 17:30. måske en mindre betaling af børneinstitutioner Natur, sportsfaciliteter, gode og fleksible passningsforhold for børn og flere restauranter og cafeer ordentlige forhold i kommunens institutioner. Lokal pladsgaranti Ordentlige institutioner (for alle alders grupper), attraktiv kommune der gider gøre noget for dem der spytter i kommunekassen og ikke kun for dem der tager penge op af den. BAllerup er nedslidte inst. og skoler med dårligt ry. Skovbørnehaver som de har i byen er der ikke herude. Der er ikke nok samarbejde mellem erhversliv og kommune i.f.t. at gøre noget for børnefamilierne. Dårlige åbningstider i institutionerne. Dårlige åbningstider på bibl. (som stort set kun har åbnet når børnefamilierne er på abejde) Ordentlige muligheder for skole og pasningsordning... og så skal kommuneskatten ned. Pæne torve, pladser, indkøbscentre. Godt ry inden for institutioner og skole Pænere kvarter med mere grønt og ikke en masse huse lige klods op og ned af hinanden. Da der ikke er meget fritid til havepasning for småbørnsfamilier, så ville det være godt med mange store grønne plæner/arealer med fælles aktiviteter. Skatteprocenten er heller ikke uvæsentlig!!!! Satsning på kultur, skole og miljø Skoler og institutioner skal have et bedre ry, lige som skatten nok burde sænkes Tilbage til det høje serviceniveau i daginstitutioner Tilbud om mad i børnehavenen langt mere klar internetprofil af de tilbud kommunen har til børnefamilierne. Når man flytter til Ballerup er det med til at være afgørende, hvorvidt det man kan tilbyde sine børn er bedst i den ene eller den anden kommune. Vi flyttede hertil i 2002, fordi der var fokus på børnene og pasningsordning. Jeg er ikke sikker på, at vi havde valgt Ballerup, hvis vi havde vidst, at der ville ske alle de sammenlægninger, lukninger m.m. indenfor børne/skoleområdet. Så derfor er det vigtigt at give plads til børnefamilierne. Det gælder jo flere veje. Hvad med os, der arbejder i København. Jeg kunne da ikke tænke mig at flytte til byen. Vi ville da være ret lukkede, hvis vi alle arbejdede og boede her i Ballerup. Men det ville spare på bilerne. Vi flyttede i sin tid til Ballerup p.gr. den gode natur og skoven samt den børnepolitiken. Så en god børnepolitik vil gøre det atraktivt for børnefamilier at flytte til kommunen Være god ved børnene, så kommer børnefamilierne gerne. Lige nu virker det som om man går den anden vej. Andet aner det ikke - bor og arbejder selv i kommunen Ansætte os der allerede bor her, men nej det gør man ikke Arbejde for at skabe en "vi kultur" se os som en slags moderne by i provensen - kig på Frederiksberg de kan det der. At fjerne nogen af selv samme erhversvirksomheder.

113 Side 113 At vore almene byggeri bliver forskønnet, at der bliver endnu mere grønt, hvor vi færdes, at vi får sund mad i vore institutioner samt skoler, at ballerup deler materiale ud på virksomhederne med alle vore fordele, såd et synliggøres. At Ballerup måske deler et spørgeskema ud, hvor disse medarbejdere skal krydse af, hvad der er godt og skidt ved ballerup, og om der er fordomme, så vi forhåbentligt kan få dem afkræftet, eller prøve at arbejde med det, hvis der er noget om snakken. At være lidt kræsen, at satse lidt mere på kvalitet atraktive boligområder med mulighed for god transport til arbejdspladsen, Et bedre bymiljø, hvor man omdanner centrumgaden til en indkøbsgade uden gennemskæring af veje. Der skal også skabes en cafe/resturantområde f.eks. omkring torvet ud for kirken, så det ikke er banker der findes i første række, da hele området bliver øde, når de er lukket. Flere cafér :-)Jeg tror ikke på at de, som arbejder her og bor andre steder vil flytte til Ballerup, når vores skoler lukker og er i forfald, bliver beskåret økonomisk og bliver mere centraliseret fra kommunens hånd. For det første skal skatteprocenten sættes ned. Ballerup er p.t. den næste dyreste kommune i Danmark Gør noget ved byen - den har ingen tiltrækningskraft på unge mennesker.der skal være liv i byen, med cafeer og interessante butikker. En gade i kbh. har gjort det til et speciale at tiltrække de kreative butikker. Mere fokus på alle de tilbud der er til borgere i ballerup kommune og specielt de grønne områder. Attraktive institutioner, nem offentlig transport, en skatteprocent der afspejler serviceniveauet. Et livligt forenings- og sportliv. Ballerup skal være mere livlig end byen er i dag. Attraktivt bymiljø.skovlunde har mange kvaliteter, men indkøbscentret er nedslidt og der er ingen bymidte, hvor man mødes. Ballerup er et rigtigt godt sted at bo og det skal der slåes på. MEN den naturlige bykerne er ret kedelig og nærmest ikke eksisterende i forhold til gamle byer med naturlig bykerne. en gågade med center i den ene ende tæller ikke nok her.hele indre by bør nytænkes. Ballerup er udadtil lidt kedelig - desværre. Se bare på Ballerup centeret -kedeligt. _Hvis vi virkelig vil tiltrække folk udefra skal der lægges en strategi: Vi skal have flere specialforretninger herud også ind i Ballerup centeret. Steder med lækre cafeer hvor man kan købe sund mad. I øjeblikket findes næsten kun burgerbarer, pølsevogne pizzaresturanter. Vi skal "oppe" vores børnepasning. Som det er nu flygter personalet fra de kæmpe Børnehuse man har skabt og lokalerne er nedslidte. Ligeså på skolerne.travle mennesker ønsker gode skoler og velfungerende institutioner der kan stimulere deres børn medens forældrene arbejder. Da det typisk er de højtuddannede og dermed højtlønnede, der arbejder her og bor i andre kommuner, er vort høje skattetryk en klar barriere. de flytter jo allerede hertil, men lavere skat, ingen risiko for en statsvej pludslig via frederikssundsvejen, men et ordentlig løfte om en ordentlig omfartsvej bagom ballerup kommune og bedre mulighed for børnepasning i lægere tidsrum om dagen De skal bare åbne øjnene. Evt. kan man arrangere en "tour" i Ballerup for at vise at vi har det hele tæt på. De videnstunge virksomheder kræver specialister. Kommunens skatte / afgiftspolitik (ejendom / grundskyld) er nok ikke i disse personers interesse.man må som politikker prioriterer om man vil have personer som vil laver skatter / afgifter (og dermed lave sin sociale profil om) eller bevare den sociale profil og "nøjes" med at side givinsten ved disse virksomheder. Der er 2 sider i denne sag. I skriver, at vi skal trække flere borger til kommunen, men der er også den mulighed at borger i Ballerup bliver ansat i de virksomheder, som ligger i kommunen. For at trække nye borger til, så må I vurdere om skatten er for høj. Det næste er at finde ud af, hvorfor virksomhederne beliggende i Ballerup ikke ansætter folk, som bor i kommunen. Her kunne I lave 2 spørgeskemaer, et til de ansatte og et til ledelsen i virksomhederne Der skal en holdningsændring til. Mange opfatter Ballerup som en del af Vestegnen, som er kendt for mange indvandrere. Ballerup er ikke rigtig en storby og ikke rigtig billig med boliger og ikke landlig nok. Der skal satses på 1 image. Desværre nok i første omgang PENGE og derefter PENGE. Skatten er nok for høj ti at 'man' vil overveje en flytning.

114 Side 114 Det bliver dyrt, og med det hak i tuden vi lige har fået fra den afgående regering (forhåbentlig) ved kommune sammenlægningen, bliver det svært. Det er skoler, fritidsaktiviteter, biblioteker, sikre skoleveje, og sidst men ikke mindst prisen for at bo i Ballerup. Det er individuelt, man flytter ikke bare efter Job (venner, Familie Økonomi/skat mm er vel de drivende elementer) Det er jo svært. De fleste vil have en villa og dem kan vi ikke blive ved med at skaffe plads til, uden at gøre det uattraktivt at bo her :-/ Måske man hellere skulle arbejde på en letbane af en art, fra Malmparken og op igennem Lautrupparken? Måske også fra Bagsværd-siden af. Det har vi næppe plads til - vi vil beholde de grønne områder! Det kommer helt af sig selv, når folk er trætte af at pendle hertil langvejs fra Det må man spørge om på virksomhederne. Direkte markedsføring af Ballerup i virksomhederne. Oplysning om institutionspriser og andre relevante vilkår. Drop det, det styres i høj grad af forhold der ligger udenfor kommunens rækkevidde. En højbane til lautrup området En lav skat En lavere skat og måske en lidt mere atraktiv bymidte, den hænger jo slet ikke sammen. Gågaden er jo nærmest en apediks til centret en lavere skatteprocent En økonomisk mere attraktiv kommune. Som jeg har nævnt tidligere, så er mange med en politisk overbevisning til højre for midten "skræmt" af venstrefløjens enevælde i Ballerup Kommune. Det er svært for at mange, at se hvad de får for de flere skattekroner, som betales i Ballerup kommune sammenlignet med andre kommuner, og jeg må desværre give dem ret. Det er lidt svært at forstå, at Ballerup Kommune sparer på skole-/fritidsordninger og skoler når vi betaler ganske høje skatter. Med andre ord og kort fortalt skal der en bedre balance i den kommunale magtfordelingen til. Et sjovt spørgsmål, for jeg er selv tilflytter men har overhovede ingen mulighed for at få noget at bo i, i kommunen. Lige ud over noget dyrt privat leje. Hvis man henvender sig på boligkontoret og søger bolig eller rykker for det får man svaret, "hvorfor flyttede du til kommunen" eller "du kan ikke som ny flytter få bolig før om mange år, vi tager gamle Ballerup borger først" Skal lige siges at jeg har boet her i nu 4 år, så jeg syntes det er lidt trist at vi nu må søge udenbys da kommunen åbenbart ikke vil det anderledes. Et ændring af Ballerups image - vise, at Ballerup indeholder mange forskellige befolkningsgruppergør centrum-gaden mere spændende Flere private villaer. Ballerups virksomheder har primært funktionærer som ikke vil bo almen nyttigt. Derfor bosætter de sig i Smørum. Mindre betonsocialiseme. Absolut socialdemokratisk flertal er nok til at afskrække ansatte i virksomhederne til at flytte til Ballerup. flere, og mere attraktive boligområder, i stil med søndergaards området. og etablering og FLERE institutioner til børn og unge, sørger for, at der er skoler nok Få erhvervsvirksomhederne til at engagere sig lokalt. Knyt dem til aktiviteter og arrangementer som mere end bare sponsorer Få skatten ned Giv dem en folder der viser og fortæller om det gode ved at bo netop her.(sørg for at virksomhedderne har en folder til de ansatte.) Gode billige udlejnings miljøer og godt attraktivt tilbud til firmaer og ansatte om sport, aviser fra hjemlandet hvis medarbejderen er fremmed...nedsætte farten på en del veje så Ballerup forekommer roligballerup Boulevard fra MC Donald til motorvejen ned på 50 fra overgangsbroen til Hold-an vej 40 km. Ved alle skoler 40 km. i times Hele Hold-an vej ned på 40 i timen TAK gøre noget for dem! -ring gerne på ; jeg over vejer at flytte 2 virksomheder fra ballerup Har vi nrug for flere- Jeg synes ikke vi har brug for flere virksomheder. henvende sig til de store virksomheder og lave reklame for områdets kvaliteter,medbringende konkrete muligheder for at få en bolig -i forskellige prisklasser. Hvorfor skal de dog absolut det??? Image! Tænk på f.eks. Værløse image ift vot i Ballerup!

115 Side 115 Jamen skal de absolut flytte til Ballerup?Hvis man ønsker flere borgere i kommunen er man nødt til at bygge flere boliger. Flere boliger betyder færre grønne områder. Færre grønne områder betyder at kommunens ønske om at være grøn lider skibbrud.man kan ej heller trække hverken de ansatte eller erhvervsvirksomhederne rundt ved næsen og på bedste Sovjet-maner deportere mennesker hen hvor man vil.det eneste kommunen kan gøre er at dæmpe/vedligeholde et lavt skattetryk og bevare et højt serviceniveau. Er det muligt? Jeg aner ikke, om der på de lokale erhversvirksomheder bliver uddelt Ballerup Bladet samt Kig og Lyt for at gøre dem opmærksom på, hvor mange aktiviteter der foregår i kommunen. De medarbejder jeg kender til, skynder sig om eftermiddagen hjem uden at skænke en tanke, om der foregår noget, der kunne friste dem og deres familier. Vi har så utrolig mange skove og grønne områder, økologisk landbrug etc.etc.men de ansatte skal have kendskab til det Jeg bor her jo allerede, så det kan kun de som endnu ikke bor her svare på. Jeg er bange for at lavere skat er en af de parametre der mangler at blive skruet på for alvor. Et egentligt effektivitetsprojekt til nedbringelse af kommunale omkostninger uden kvalitetsforringelse kunne være vejen at gå. Jeg er en af dem der arbejder udenfor Ballerup, hvilket er fint for mig. Tænker at det tilsvarende er fint får dem der arbejder i Ballerup og har valgt at bo et andet sted.hvad er hensigten med ønsket om at bo og arbejde i samme kommune? Jeg går det allerede selv. Men det kræver bla. flere boligere og så mindster vi grønne områder og det er der efterhånden ikke så meget af mere, så det synes ikke umiddelbart er en god ide. Jeg har selv boet i kommunen siden 1963, nu skal jeg til at arbejde i Næstved i en periode hvorfor jeg overvejer at flytte for en periode, hvorefter jeg gerne vil tilbage til min hjemstavn... Men, det er umuligt hvis ikke man vil købe, man kan ikke blive stående på opnoteringslisten på kommunen hvis man først er fraflyttet. Dette indebærer at mange såvel unge som gamle ikke har mulighed for at komme tilbage til Ballerup. Og lejere er nødvendigvis ikke de ringeste at få ind, da de ikke har de store rentefradrag og dermed er gode skatteborgere. Jeg synes faktisk allerede at Ballerup er et MEGET attraktivt sted at bo! Jeg tror allerede at vi har en profil som tiltrækker børnefamilier. Byen er jo en typisk forstadskommune, så vi har svært ved adskille os fra de øvrige omegnskommuner, men er det ogås så vigtigt at udbygge kommunen? Jeg tror ikke det er noget man kan få folk til. Jeg tror mange ønske at bo et andet sted end de arbejde. Så man adskiller privatliv og arbejdsliv. Billigere skat, bedre skoler og daginstitutioner,begræns dansk supermarkeds butikker. Billigere skat. Billigere skat. Bedre lokaltrakik.busser og toge skal køre oftere. Ødelæg ikke al naturen for at bygge huse. ja først og fremmest skal der være en direkte økonomisk gevinst ved det. og så skal der være plads til også at erhvervsvirksomhederne kan flytte til ballerup, der må udbygges i lautrupparken med erhverv og i industrikvartererne generelt. Kvalitet i børnepasning. Det vil være en fordel for medarbejdere med børn at bo tæt på deres arbejde. Men med den pasning mine børn bliver udsat for for øjeblikket, kan jeg ikke anbefale nogen af tilflytte. Jeg kan ikke vurdere om den elendige pasning skyldes dårlig normering eller uengageret personale. Faktum er at min yngste søn på 2 over to måneder efter sommerferien i starten af hver uge fik sår på numsen, fordi hans lortebleer ikke blev skiftet. Jeg kunne bekæmpe det over weekenden, og næste mandag var det galt igen. Jeg måtte påtale det flere gange. Den sidste uge tid har han kun lugtet af tis, fordi bleen heller ikke er blevet skiftet i timevis. Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke skal have flere børn.økonomisk mulighed for at købe egen bolig i Ballerup eller korte ventetider på almen bolig. Hvis det ikke opfyldes, har de fleste jo ikke mulighed for at tilflytte Ballerup.Ballerup har ry for at være kedelig forstad - og jeg synes godt nok det er svært at foreslå noget, der kan gøres ved det. Det er jo klassisk 60'er - 70'er soveby. Det er altså ikke ophidsende. Jeg bor her selv primært pga transporten til KBH + jeg havde råd til det. Kæmp for lavere skat på arbejde og højere grønne afgifter. Med stigende oliepriser vil nærhed til arbejdsplads være en god ide. Gør op med transportfradraget og tanken om, at vi skal belønnes for at være enormt mobile på arbejdsmarkedet. LAV SKAT OG GODE SERVICEORDNINGER Lav skat, gode institutionsforhold og gode trafikforhold.

116 Side 116 Laver Ejendomsskatter. Laver SKAT lavere beskatning. Bedre boliger, hvor ballerupstekniske afdeling, hjælper borgerne der bor i hus, mht. godkendelse af tegninger, indput til forbedringer og ikke optræde som en klods om benet, på dem der ønsker at følge loven, men også ønsker at forbedre huset. Hvis der ikke samarbejdes i en god ånd, og boligejeren opgiver, så opnåes der ikke forbedringer. Fredning af boligområderne for gennemkørende trafik. lavere ejendomsskat Lavere ejendomsskat og billige boliger! Lavere ejendomsskatter Lavere kommune- og ejendomsskatter. Lavere kommuneskat bedre forhold for vores store børn. Lavere kommuneskat og flere udstykninger til ejerboliger. Imagekampagne; med fokus på de værdier der er i Ballerup, som f.eks. natur. Lavere kommuneskat! Lavere kommuneskat, flere boliger i en rimelig pris, bedre offentlig transport i yderområderne Lavere kommuneskatter statskatterne er omfattet af skatteloftet lavere skat lavere skat Lavere skat + sænkning af grundskylden. På den måde vil det blive muligt for familier med almindelige indtægter at bosætte sig i Ballerup uden at arbejde så meget at de ikke har råd til at få børn. Lavere skat og billigere boliger. Lavere skat og grundskyld. Lavere skat, bedre daginstitutioner, bedre indkøbsmuligheder, bedre kollektiv transport Lavere skat, forbedringer i kollektiv trafik med flere afgange/busser især omkring Måløv. Billigere ejendomspriser Lavere skat, vi er en af de aller dyreste kommuner og bedre vejforhold, f.eks. se at få lavet Frederikssund motorvejen færdig, så vores by ikke skalbelastes af alle dem der bare skal igennem Lavere skat. Attraktive boligområder. PR for kommunen. Arrangementer i naturen, omkring historiske steder, attraktioner, sport mv. der skærper opmærksomheden om Ballerup som en spændende og attraktiv kommune. Lavere skat. Ballerup kommune skal markedsføre sig langt mere overfor de der arbejde i kommunen. Lavere skat. Pæne skoler med gode lærere. Pasningsgaranti for mindre børn. Lavere skat.lavere grundskylde.gode instituioner.gode skoler.uddannelses til de unge.gode ældreomsorg. Lavere skatbilligere boliger '-lavere skat-fleksibel børnepasning. (lukke kl om fredagen!!!kan man det i et moderne samfund. lavere skatte%. God offentlig transport. Et andet navn - i Ballerup kan man da ikke bo?? det hører man. Hvad med Skovdal??? Lavere skatteprocent lavere skatteprocent Lavere skatteprocent. Lavere skatter - billigere boliger lavere skatter hjælper nok! mere fokus på de personer som ikke bor her (spørgeskemaer), måske også bedre lokale offentlige transportmuligheder Man kunne måske præmiere erhvervsvirksomheder, der ansætter lokale borgere. Mange, som har oplevet Parkskolens lukning, har svært ved at lyde overbevisende om, at Ballerup er en god kommune. Mange har overvejet at flytte ud af kommunen. Mangfoldighed. Giv folk hvad de vil have af foreksempel attraktive institutioner. Vi skal kunne tilbyde noget man ikke kan få andre steder. Man skal spørge folk hvad de mangler her.

117 Side 117 Mindre skat og bedre service, og servicen fra det kommunale skal effektiviseret, således at det foregå lige som i det private. Mindre socialt pladderballe - lad tingene koste hvad de koster Nedsætte dækningsafgifterne for virksomheder, da Ballerup ligger i toppen her Nedsætte skatten, så vi ikke er dyrest i landet. Nedsættelse af grundskat og personskat til de laveste i landet. Alt andet er ligegyldigt. Nogle gode boliger, en kommune der sker noget i, hvor kreativiteten får lov at blomstre, en tryg kommune en kommune hvor man gør noget for ungdommen så det bliver en aktiv ungdom der syntes de har et medansvar, reklamer lidt mere for musik Nyt omdømme. Er der ghettodannelser i Ballerup? Ofte skal der 2 til den beslutning. Som før sagt er det ansigtet udaftil.det har været MEGET utilfredshed hos tilflytterne (nybyggerne i de nybebyggede områder) om at der ikke var de lovede institutioner og skoleforhold. Det kommer som en hovsaløsning og det er ikke godt nok, når de taler med andre der er ved at flytte. Og hvor skal de ansattes spouses så bo? Oplysningskampagner omkring hvad Ballerup kan tilbyde sine borgere, omkring, bolig, borger service, institutioner, transport osv. Distribueres til alle virksomheder i Ballerup, f.eks. "Vil du bo 5 min. fra din arbejdsplads, så bosæt dig i Ballerup" opsøgende arbejde med fritidstilbud i virksomhederne / prioritering på ventelister til institutioner mm Reducer antallet af de hårdest belastede sociale tilfælde, og dermed øge den positive snobeffekt, som passer til den funktionærtype, som findes i kommunens it, medico og øvrige high tech virksomheder. Øvrige rammer som natur m.v. er på plads. Reklame og bedre vilkår for børn. reklamere lidt mere for de skønne områder vi har tæt på - Hareskoven, Svanesøen, trafik"knudepunkt" hvad angår offentlig trafik - nede ved stationen går et utal af busser og mange tog i timen til kbh centrum Reklamere noget mere for de goder der er i Ballerup Ren og venlig by Riv det sociale boligbyggeri (Hedegården, Grantoften m.m.) ned og byg noget attraktivt Road pricing (ikke at jeg forventer et kommunalt initiativ). Et bedre image for Ballerup (dyr "fattigrøvskommune"). Samarbejde med kommunens virksomheder. Sikre at medarbejderne i erhversvirksomhederne kender de attraktive forhold der er i Ballerup - Lobbyisme hos virksomhederne - fokus på trafik Skatten måske? Skatten skal ned - kort og godt. Folk vælger i dag meget bevidst kommune ud fra skatten. Derefter kommer så de tilbud kommune yder for skattekronerne. I Ballerup er der tradition for, at der er en hel del borgere på overførselsindkomster. Det vil andre ikke være med til at betale. Senest omtalt i medierne medio oktober Det er et område Ballerup Kommune burde gøre noget ved. De erhvervsaktive stærke borgere fravælger derfor Ballerup. Skatten skal ned, de mindre kønne sociale boligområder skal forskønnes og nogle bør måske endda nedrives for at give plads til nytænkning. Skatten skal ned. Bedre trafikregulering, ringveje rundt om byen, vi bor i en meget trafikkeret by. smukkere boligområder. Ballerup er ikke for køn. Der er blevet bygget meget grimt og skæmmende. Social empati hos de ansatte og ønske om at være idragyder til en socialt profileret kommune - Ballerup er en social og dynamisk kommune der skal ville kunne og stadig kan rumme forskelligheder. Spørg dem! Os der bor her synes jo det er et godt sted at bo - specielt når man er børnefamilie Stop for skattestigninger, bedre pasningsordninger uden konstante nye besparrelser og fortsat god service på en række andre kommunale opgaver. Sænke ejendomskatten!

118 Side 118 Sætte kommuneskatten lidt ned - vi er en af landets dyreste kommuner... Og passe på med ikke at bygge på hver eneste grønne spot, der er i kommunen - det ender jo med, at der ikke er andre grønne områder end Byparken tilbage, med den hastighed, der bliver bygget nu... sætte skatten ned Tja, jeg savner mange ting fra Frederiksberg/København. Listen ville blive lang, hvis jeg skulle remse det op... Tjaaaa... lavere skat... det kunne ihvertfald være medvirkende til at hindre mig i at flytte herfra!en attraktiv by og ikke bare en kedelig Centrumgade uden aften/natteliv Umiddelbart klinger Balleup ikke så hipt. Det er for gammeldags her. Ikke nogle "rigtige" cafeer, fitness centre, anderledes butikker etc. En rigtig forstandby, som man kan finde mange steder. Her mangler charme, som der f.eks. er i Roskilde. En dejlig by med en rigtig skøn gågade, med ugetlige torvedage. Centret i BAllerup er ufedt, tiltrækker en masse "kedelige" mennesker og så er de spisesteder der findes i ballerup, næsten kun omkring/i centret, som er fyldte med røg, øldrikkere, friture og rigtig kedelig mad!! Ved at fortælle dem om hvordan der er i Ballerup. Formentlig er der meget få af dem der bruger Ballerup til indkøb eller andet. Oftest kender ansatte ikke til det område hvor de arbejder. Her er både forskellige boliger, mange institutioner og faciliteter. Endelig ligger Ballerup utroligt centralt, kun 25 km til København, til Hillerød, til Roskilde eller til Køge. Ved at markedsføre Ballerup som et hyggeligt sted at bo med masser af gode faciliteter - og kort til arbejde, hvis man vælger at bosætte sig her. De mange villa og parcelhuskvarterer kan godt virke lidt tillukkede, og de almenyttige boligselskaber kan trods byfornyelse og friske farver stadig godt virke lidt kedelige.man bør tænke over, hvordan byen fremstår som mere åben og ikke bare er en samling veje man kører ad morgen og eftermiddag til og fra arbejde. Ved ikke. Ved ikke. Bor og arbejder selv i Ballerup. Vi har det meste... Vi har et for højt skattetryk Vi skal finde ud af hvad det er der holder på folk i deres nærmiljø. Hvorfor har Ballerup kommune så mange borgere der kører ud af kommunen for at arbejde. Og mange dem der arbejder uden for kommunen er sikkert også de samme som kun bor/sover i kommunen. Vidensmedarbejdere er ofte højt lønnet. De fravælger naturligt en kommune der er højt beskattet Vise dem på alle måder, at Ballerup er meget mere end Frederikssundsvej og de store boligblokke (natur, gode skoler og institutioner, biblioteker, Baltoppen m.m..) Væsentlig lavere skat - bedre boliger.

119 Side 119 Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Hvad er de bedste oplevelser i Ballerup, som vi kan markedsføre kommunen på, for at få flere til at flytte hertil? Alfabetisk - alle svar 1 - Daginstitutioner, der holder åbent til kl Daginstitutioner uden lukkedage!3 - Daginstitutioner med landets bedste bemandingsprocent.4 - Madordning i daginstitutioner og skoler.5 - landets bedste toiletforhold for skoleelever.6 - kommunalpolitikere, som ikke smider borgernes penge ud på meningsløse "venskabsby"-projekter og "studie"-rejser! Aktiv kommune, gode sociale ordninger, grøn kommune. Alle de muligheder der er i kommunen, for at leve et "helt" liv. Arbejdsliv, privatliv, socialtliv, sport, kultur, arrangementer, events, koncerter, etc. Alle de tilbud der er til alle aldre. Fritid for børnene og de voksne. Tandlæge for pensionisterne og ældrevenlige boliger Alloker flere penge til børnepasningsområdet - og få Ballerup til at være en meget børne-venlig kommune. Arbejdspladser Arenaen, Baltoppen,grønne områder, gode indkøbsmuligheder,mange forskellige arangmenter for børn og voksne. Arrangementer omkring SuperArenaen. Mere omtale af de tilgrænsende skove. At Ballerup er fremtidens kommune. At der (endnu) er grønne områder og en dejlig skov. At der er et stærkt kulturelt engagement i kommunen og gode idrætsfaciliteter, som jeg mener her er. Disse aktiviteter skal plejes og holdes ved lige. At der ikke er langt til naturen, indkøbsmuligheder, idræt, kultur og lign. At det er DK bedste kommune at være ung i at få børn i at være barn og blive gammel i. Har næsten alle sportsfaciliteter og fritidsmuligheder for alle aldersgrpper. Fedt At det er en kommune med mange aktiviteter at kommunen rummer det hele.natur by idræt underholdning gode indkøbsmuligheder gode offentlige trafikforbindelser. at naturen er så tæt på. Der er kort til byen (på trods af de ikke-eksisterende p-pladser v s-toget). Måske bliver institutionsområdet godt igen i 2020, med flere pædagoger, renere, mere plads, medarbejder der bliver i mere end 2 mdr. At vi både bor i byen og på landet i samme kommune. At vi forholdsvis hurtigt kan være ude på landet med marker m.m.at vi har forholdsvis kort til skovenat vi kan være på Kongens Nytorv i løbet af 30 minutter med S-tog og metro At vores børn har det godt. At der gøres noget for integrationen, så nydanskere ikke får lov til at være passive danskere på overførselsindkomster. Attraktivt byggeri og mange, høje træer i byområdet Baghuset, Baltoppen, Musikfestivallerne fra før de blev komercielle. Ballerup Arena skal synliggøre sig selv mere. Mere synliggørelse af vore idrætsfaciliteter (golf, svømning, indendørs fodbold m.m.) Ballerup er en "storby" i omegnen af København. Vi har det hele svømmehal, idrætsanlæg, butikker, centre, masser af kollektiv trafik, sikre cykelstier, gode veje og boliger i alle prisklasser. Endvidere ligger vi kun 25 min. fra Rådhuspladsen. Ballerup er en dejlig by, meget grøn, mange aktiviteter. Ballerup er en grim by, mange steder, MEN vi har den flotteste natur rundt om hjørnet, det er mange ikke klar over, fordi man nok mest tænker på Hedeparken og al industrien, når man tænker på Ballerup. Jeg ved dog ikke hvor, der skal være flere nye boliger, det er synd at de sidste af vores grønne oaser bliver omdannet til beboelses kvarterer, det er jo trods alt derfor at mange af

120 Side 120 os er flytter hertil. Ballerup er en ren og aktiv kommune med mange idrætsaktiviteter og faciliteter Ballerup er en smuk kommune, med en storslået natur i form af skoven og alle søerne. Der er mange godt tilbud til børn og et efterhånden temmelig stort butikscenter. Ballerup er vel stadig en by vi kan være stolt af på trods af nedskæringer på skole- og socialområdet. Altså det brede udbud af institutioner, sport og kultur, grønne område, og måske nok en lidt høj skatteprocent med se alt det vi får for pengene. altså synliggørelse i endnu højere grad. Ballerup festival, store sportsbegivenheder - en styrkelse af kulturlivet. En markedsføring af Ballerup som et logistisk knudepunkt. Fra Ballerup kan man stort set nå alle dele af Centrum og storkøbenhavn og omkringliggende kommuner på 30 minutter. Med belastningen på motorvejene, er det trafikalt et kæmpe plus. Ballerup har rigtig mange spændende boligområder der vil kunne tiltrække nye borgere, hvis de kendte til det. Ballerup kommune skal tilbage på danmarkskortet som een af det bedste skolekommuner - det er vi desværre ikke mere. Ballerup prioterer børn, unge, gamle og handicappede højt. Gode rekreative områder. Baltopen, superarenaen og masser af arbejds pladser. samt at komunen tænker grønt. Baltoppen - Borgerdage med aktiviteter (lad foreningerne blomstre!) Bedre forhold for børn Bevidsthed om, at der er tale om en velordnet og rimelig sikker kommune - placeringen er jo i forvejen perfekt med nem tilgang til både vejene til byen (København) og især motorvejsnettet i snart alle retninger. bibliotekerne. koncert. Baltoppen. projekter for børn Biblioteket (hvor jeg selv arbejder), naturen, kulturliv fx Baltoppen billige miljøvenlige huse/lejligheder med solfangere/-celler på tagene, grøn energi til opvarmning etc. Bjarnes pøser!! Nej jeg ved det ikke. Blandede boligområder.mange grønne områder.spændende aktiviteter - Ballerup festival/kræmmermarked/halloween i Måløv mm. Byen der summer af borgeraktiviteter Børn og unge sektoren. Dagpleje, børnehave, skoler. Ballerup skal være stedet hvor man godt vil flytte til for at få børn og lade sine børn vokse op.(se også min besvarelse om god og sund mad i skolen) Børne og ungdoms fordele, Inst, skoler unge aktiviteter. Børnefestival. børneinstitioner, skoler og gode idtrætfaciliteter Da kommunen er socialdemokratiskog derved har et stort hjerte for det sociale er der mange der ikke vil bo her, samtidig er der også mange der vil bo på landet i fred og ro Da vi flyttede til for 4 år siden, var vi meget begejstrede for forholdene for børnene - det er desværre gået ned ad bakke siden, men der er trods alt stadig rimelige forhold for børnene. Den megen natur omkring Ballerup er også vigtig, synes jeg. Og hvis vi vitterlig bliver sund kommune er det vel også et godt salgsargument. de gode mugliheder for transport, god beligenhed DE GRØNNE OMRÅDER De grønne områder de grønne områder (som skal videreudvikles), de nemme transportmuligheder (når frederikssundmotorvejen er færdig), fokus på de meget små afstande mellem arbejde/skole/indkøb/bolig som ballerup kan tilbyde De grønne områder, der endnu er tilbage. De grønne områder, en "børneby", kultur, De mange grønne områder

121 Side 121 De mange muligheder for børn & unge. De nære grønne områder. let adgang til S-tog. Dejlig natur - men svær at finde - naturen altså. Flere famileboliger o.100m2. Den dejlige natur. du er langt fra storbyens larm, men alligevel tæt på den -når du vil besøge den. Den grønne kile, skoven, Egebjerg, kunsten (bare ikke ved Rådhuset, der er sterilt, klodset og umanerligt grimt). Den lave skat Den meget posetive markedsføring af erhvervslivet fra kommunens side. den socialeprofil både for unge og gamle. Den utrolig god fritidsklub vi har i Fridrætten, de gøre virkelig meget for børnene og for at holde dem sunde Der er desværre ingen! For få år siden kunne jeg have peget på bynære grønne områder, men i dag skal man fx fra Måløv helt ud i Jonstrupvang for at møde et rigtigt grønt område. Naturparken er desværre indskrænket til hundeluftersti. Der er en helt klar nr. 1: Ballerups unikke trafikale placering, som er meget hensigtsmæssigt, næsten uanset hvor man skifter arbejdsplads til i Storkøbenhavn der er ikke rigtig det vilde, da det vi en gang havde, nemlig grønne områder, er smuldret ind til ingenting, grundet nybyggeri. Der er jo en del dejlige, grønne områder i kommunen, som jeg kunne tænke mig at en del efterspørger plus at borgerne stadig bor tæt på vores hovedstaden. Der er jo meget godt; infrastrukturen kan dog forbedres, bl.a. busdriften. Der er masser man kan gå til og deltage i Desværre flytter mange til Ballerup kommune, hvis de har brug for kommunens attraktive ordninger for folk, som har brug for tilskud eller særlige ordninger. Det er godt nok, men kommunen kan ikke overleve på "svage" alene. I må tænke i indkomster også... Det er en social kommune man kommer hinanden mere ved Det er ikke een ting men mange, nogle ser efter børnepasningsforhold, skoler, sport, frie områder, indkøbsmuligheder og skatteprocenter, så det gælder om at være så åben og informativ som muligt. Det er ikke oplevelser - men en godt fungerende kommune for alle aldersgrupper - dog halter det meget med tilbud til de unge borgere i kommunen. Det er naturen, gode forhold med boliger og faciliteter på alle områder og placeringen. Det er netop problemet. Ballerup har aldrig været god til at markere at byen rummer noget særligt! Jeg synes, at Ballerup har noget af det hele! Det er nok primært de grønne områder, men vi bør også prøve med andre ting, måske indendørs skianlæg eller andet Det er nødvendigt at genskabe kommunens gamle brand som grøn, og god for børn og ældre. Det er rekreative områder, børnepasning på højt niveau og gode skoler med f.eks. madordning. Det er vel i virkeligheden de store åbne arealer, som giver et indtryk af at man er på landet.igen - hvis man samtidig vil have flere mennesker til at flytte til kommunen - ja så forsvinder stadig flere af de selv samme områder pga. nybyggeri.jeg mener ikke de to ting er forenelige. Det kommunale kerneydelser som børnepasning, vedligeholdte skoler og veje så man hurtigt kan komme ud af boliområdet og på arbejde. Det sammen som ovenstående Det skal man være socialdemokrat for at fortælle Det skal være noget med pasningsgaranti for alle børn, fornuftige skoler og tilbud om mange fritidsaktiviteter. Det ved jeg faktisk ikke... Som det er nu er det nok de grønne områder der er i kommunen (de skal så være pæne) Det ved jeg ikke - jeg kan ærligt talt ikke se at Ballerup har noget specielt. Det, at vi ligger lige på grænsen imellem land og by. Grønne marker og skov på den ene side, byen på den anden. Pederstrup er et unik projekt og rart at besøge.

122 Side 122 Dette kan jeg ikke svar på, men jeg tror ikke kun på at der er et spørgsmål om oplevelser. Jeg tror, at de kriterier en familie bruger for deres valg af kommune er, at hjemmet skal ligge tæt på familie, gode pasningsmulighede, gode forhold for børnene, job og transport forbindelser. Dynamisk kommune, med plads til alle forskellige borgere Effektiv offentlig service i alle public relationsammenhænge, bilblioteker, medborgerhuse, væresteder, en "grøn" og ren kommune. En god børne og ungdomspolitik en god børne- ungdoms politik En grøn kommune med masser af plads til leg og fritidsaktiviteter for både børn og voksne. En kommune, der er lydhør overfor borgerne, samt har rigtig mange grønne oaser og kultur tilbud. En tæt kontakt mellem kommunen og borgerne. S-tog og 20 min. til Kbh.Tæt på skov og grønne områder. En dejlig handelsby med centre og gågader i passende størrelse. Erhvervsområdet ved Lautrupparken. De virkeligt gode forbindelser til motorvejene og hovedvejene. Let adgang til skovområder... men det er da vidst også alt i øjeblikket. Et bredt og godt kulturliv. Gode forhold for børnefamilier Et godt kulturliv, gode sportsklubber- og faciliteter. Et godt kulturliv, mange gode forretninger, tæt på naturoplevelser, rimelig transporttid til København Et højt serviceniveau for f.eks. børnefamilier og nærheden til københavn samt naturligvis kommunens kulturelle, idrætsmæssige og uddannelsesmæssige tilbud i øvrigt. Et rigt kulturliv samt nem adgang til grønne- samt skovområder. Et rigt sportsliv, foreningsliv, adgang til sportsfaciliteter. Et varieret underholdningsudbud (Baltoppen). Gode arrangementer i Ballerup Super Arena f.eks store sportsstævner. Fatholde og vedligeholde vores grønne o mråder. film og kultur Flere store begivenheder i Ballerup Arena (a la Forum) Fokus på de tilbud der er til børnefamilier - så noget med muligheden for skov, landbrug, og at institutionerne er meget projektorienterede. Fokus på familieliv. For os, der arbejder meget og har børn, er det at tingene fungerer, at der er tæt til indfalsveje og gode offentlige forbindelser samt gode cykelstier vigtigt.der er gode indkøbsmuligheder og gode muligheder for at løbe sig en tur i skovén.den idræt vi dyrker findes ikke i Ballerup på det plan vi ønsker, men der er mange muligheder. Foreningerne, festivaler.borgertorvet Frisk luft - store grønne arealer - og så undgå at nævne at omegenskommunerne planlægger at føre en motorvej tværs gennem kommunen - vi skal undlade at nævne at vi forvejen har Ballerup Boulevard. Frisk luft og medindflydelse.gode og mange sportsaktiviteter. En bedre svømmehal og billigere priser sammesteds. Først vil jeg sige, vi har den smukkeste natur herude,lad os bevare den som den er nu. Der er taget meget af den, for at bygge hamrende dyre huse, som folk ikke har tid til at bo i, for de har travlt med at tjene til huslejen. Når det er sagt, så har vi en helt fantastisk institutionspark. Et personale i daginsitutionerne, som vi alle kan være stolte af. Så helt klart, vore børn kunne ikke have et bedre liv i institutioner, end dem vi har her i kommunen. Vi har en storslået natur. Skov, mark og eng. Bedre findes bare ikke. Få styr på økonomien. Kommunen har gældsat sig. Herigennem lavere skatteprocent. god børne kommune så lad vær med at ødelægge det mere God børnepolitik, god kulturpolitik, på forkant med skoler, børns medindflydelse, en ordentlig ungpolitik, der ikke bare står på et stykke papir, men som også udmyntes i ahndlinger. tryghed og integration. en glad kommune. God børnepolitik, visionær byplanlægning, gode trafikale forhold - en cykeltunnel mere over eller under Frederikssundvej ville være et hit...

123 Side 123 god infrastruktur som løbende udbygges (forhåbentlig), et trafikknudepunkt. tæt på grønne områder både til bens og i bil. Tæt på skoven, tæt på golfbaner, tæt på ja næsten hva som helst. Men vi har ingen skøjtehal! God social kommune, hvor tingene fungerer. gode billige boliger og god børnepasning Gode boliger, gode fritidsfaciliteter, gode og spændende udendørsfaciliteter (skov/park). Billig kommuneskat/børnepasningsordninger gode børnehaver og grønne områder Gode børne-institutioner, gode skoler og gode muligheder for et aktivt fritidsliv. Men boligområdet er også meget vigtigt. Hyggelige villakvarterer, der har de førstnævnte goder, vil være et godt trækplaster. Ballerup midt er ikke længere attraktiv, da man nu kun kan få sine børn i en barakskole eller en ghettoskole, hvor deres skolegang måske nærmere bliver et socialt projekt.skovlunde Syd er et godt eksempel på et attraktivt villakvarter, bortset fra at husene er for dyre i forhold til deres tilstand.jeg har hørt, at nybyggeriet ved Super-arenaen generelt består af temmelig små boliger. Så kan man jo ikke forvente, at familier vil bosætte sig i dem. Gode daginstitutioner, glimrende ældrepleje. Kommunen er endvidere kendt for forbilledlig handicappolitik. Skolerne halter bagefter med hensyn til vedligeholdelse, hvilket måske også har noget med børneopdragelse (pas på tingene) at gøre. gode daginstitutioner, med ordenlige forhold for personalet, uden de skal dokumenterer sig selv ihjel, men bruge deres tid til at varetage børnenes interesser og behov - gode skoler med angagerede lærere og klasse kvocenter på 24 elever - ordenlige forhold for syge og handicappede, med den rette hjælp både personlig pleje, pasning, bosteder, undervisning osv. gode og menneskelige forhold på plejehjem for både beboere og personale. Gode daginstitutioner. Skove og grønne områder. Gode historier om et godt børne/ skoleliv i kommunen. Gode indkøbsmuligheder, grønne områder, masser af sport og fritidsaktiviteter - lad være med at skære ned på daginst. området som det er gjort. Jeg kender flere pædagoger som arbejder i Ballerup Kommune - det er blevet hæsligt siger de... Kommunens skoler er rent pædagogisk/udviklingsmæssigt 10 år bagud i hvert fald i forhold til Herlev Kommune. Her tænker jeg på fleksibel planlægning, læringsstile, læringsmiljøer, smartboards osv. Dette gælder i hvert fald for Måløv Skole. GODE INST /GODE SKOLER HVOR KOMMUNEN IKKE VIL HAVE FLERE END 22 I KLASSERNE. prioter BØRNENE OG LAD DET VÆRE SYNLIGT!!! Gode institutioner + skoler. Et rigt fritidsliv + gode kulturtilbud. gode muligheder for at benytte grønne områder. Og hvis man så kunne få s-tog til tiden tager det faktisk ikke så lang tid at komme ind til København hvor mange af os der bor i Ballerup kommune arbejder. Gode muligheder for transport til hele KBH-regionen. Jeg synes ikke, der er nogen ophidsende oplevelser i Ballerup. Gode skoler - det er super afgørende gode skoler og ældrepleje gode sociale tilbud for børn og unge,mange fritidstilbud, rummelighed (kan dog gøres bedre), gode tilbud til børn og unge + grønne boligkvarterer og områder Godt indkøbscenter.superarena, diverse aktiviteter m.m.bolignet (Internt internet) Godt liv for børn, mange fritidsaktivitetsmuligheder, dejlig samarbejdsvillig kommune. godt, stabilt kommunalt styre og god service Grantoftegård er et sted, der kan markedsføres bedre. Vores grønne områder og skove, stisystemer og flere s-togs-stationer GrantoftegårdPederstrupMasser af kultur, især noget som både forældre og børn kan være sammen om Grøn kommune grøn kommune grøn kommune - grønne områder indenfor rækkevide - Grøn Kommune. Grøn kommune/god fritidsby/billigere børnepasning

124 Side 124 Grøn kommunegode børneforholdsund kommune Grøn natur og ren luft,(for eks må biler der holder stille mere end 2 minutter stoppe motoren, der gør man i sverige ved at skilte med dette når biler kører ind i byen. Grønne omgivelser (Hareskoven og den grønne kile), rimelige priser på børneinstitutioner, og gode idrætsfaciliteter. Grønne områder og skov. Godt foreningsliv. Kulturoplevelser. grønne områder, gode butikscentre Grønne områder, gode indkøbsmuligheder, relativ god offentlig traffik og gode biblioteker. grønne områder, natur som er godt for børn Grønne områder, specielt i Måløv. Gode stisystemer til skoler mv. Gælder det kun om at få flere hertil? Kan de være her?? En af Ballerups fordele er jo de mange grønne områder. Handel i Gågaden Har boet i Ballerup i 5 år nu, og flyttede til kommunen bla. pga. Ballerups gode forhold på børne området. Må desværre indrømme, at det virker som om det er gået ned ad bakke siden. Har vi noget som andre ikke har, vi er en jævnt kedelig socialdemokratisk kommune med et rimeligt socialt system men uden visioner Hareskoven, idrætsanlæg og foreninger, gode skoler, god offentlig transport. Harreskoven.Balance mellem natur og kultur.lokalforeningernes mange gode tilbud (og gode forhold for disse) Helt klart en "Grøn" kommune med let adgang til skovene. Gode sports-og ungdomsforeninger. Ballerrup ligger stratetisk godt i forhold til hele Københavnerområdet. Her er god plads - nå nej, det er der jo så ikke, hvis flere flytter til. Hvad er realistisk, har kommunen regnet på det? Hvormange flere kan der være i kommunen, uden at alle skal bo ghetto-lignende betonblokke? Her kan jeg ikke finde noget Hvilke oplevelser? En lille biograf noget væk fra Ballerup bymidte?ballerup Superarena er OK, særligt når bydannelsen omkring den kommer til live med butikker og restauration.nem adgang til grønne områder (kan forbedres med sammenhængende stisystemer). Hvor skal de bo? Hvis vi skal stykke flere grønne områder forsvinder en af kommunens store attraktioner Idræt, gode institutioner, her er grønt, skoven, centret, biografen, teatret, landsbyerne, Lautrupgård, arbejdspladser, social ansvarlighed, tænker miljø Idræt, natur og vel endnu? gode institutioner for børn og ældre. idræt. ballerup kræmmerfestival. grønne områder. Idrætslivet. Igen sport - flere socilae boliger til en rimelig pris Ingen mening. insitioner til børnene - forskellige aktiviteter som vi har - adgangsmulighedern til de forskellige ting - biblioteket -centeret alt det som i dag findes Instutioner som fungerer og bla. madordninger på samme Intet af det, jeg har oplevet. - Jeg flytter tilbage så snart jeg kan. Jamen, nogle ødelægger man jo, ved at bebygge de naturskønne områder. Frederikssundsvej og Ballerup Boulevard bliver aldrig pæne. Men Tapeten kunne vel gøres mere almennyttigt og brugbar. Arenaen tror jeg ikke tiltrækker tilflyttere. Men muligheden for film og teater og bedre lokal offentlig transport kunne gøres bedre. Jeg har ingen "salgs tale" for alm eller højtuddannet, men for sociale tilfælde måske. Jeg synes Kommunen skulle tage at satse mere på børnefamilierne end på de ældre som nu er målet!!??? Vi har da ikke lyst til at bo i en kommune hvor der bliver skåret og skåret på daginstitutionerne for at der kan blive bygget om på plejehjemmene og flere ældreboliger! Jeg sætter pris på lokalt handelsliv, idrætsliv og biblioteker med tilhørende aktiviteter. Jeg tror ikke oplevelser får folk til at flytte til Ballerup. Men vi bør have en skatteprocent, der ikke overstiger gennemsnittet. Folk er følsomme overfor indkomstskat Kommer jo an på om man er single, børnefamilie eller pensionist.

125 Side 125 kommunen syntes god til at lytte og måske tage action hvis borgere ønsker at starte en forening Kommunens kulturtilbud, samt andre tilbud, hvis de kan måles og vejes bør man reklamere med at man er bedre end landsgennemsnittet. Kommunens socialpolitik og den oplevelse, at man f.eks. ikke går forgæves til kommunen, f.eks. til boliganvisningen i forbindelse med skilsmisse (jeg er íkke helt sikker på, at den holder mere, men den har gjort det i mange år) Kreativ anvendelse af den gamle flyveplads Kultur Kulturliv (sport) og i øvrigt alt andet end statuer, rådhuspladser og Ballerup Super Arena Landsbymentalitet lige midt i Storkøbenhavn! Laver SKAT Lavere grundskyld og personskatter vil tiltrække de højere indkomster lettere til billigere boliger Lidt landligt idyl - hvis vi altså passer på vores grønne fristeder. Pasninsgarantier. Gode tog og bus forbindelser. Lidt provokerende : riv højhusene ned og lav grønt miljø!!! Lokale kulturarrangementer er vigtige - fx. Ballerup Festival. Kunne udvides til gymnastikfestivaler. Føromtalte gymnastiktorvsarrangementer er også godt. Man flytter vel ikke pga. af oplevelser? dem kan man køre efter. Man flytter for en dagligdag som giver noget ekstra - og her afhænger det jo af målgruppen. Man kan nok ikke kalde det oplevelser, men jeg tænker de sociale forhold der er i Ballerup og borger inddragelsen. Mange grønne områder - tæt på både Byen (KBH) & Landet. Gode muligheder for at kunne involvere sig i lokalområdet. Mange grønne områder med lav bebyggelse Mange grønne områder, kuperet terræn, sikre boligområder med sikre veje. Mange motionsmuligheder, masser af grønne områder, sørg for at bibeholde skovlunde flyveplads som den er nu, den er guld værd for os. Mange virksomheder (arbejdspladser), gode institutioner og sportfaciliteter, skoven og tæt på den store by Mangler vi borgere? Har vi tomme boliger? Ønsker vi at bebygge kommunen endnu mere? Masser af arbejdspladser i nærheden. Tæt på København, men alligevel ude på landet. Musik, kultur Musik, kunst og folkelig kultur. Musiklivet. natur og kultur natur og kulturoplevelser - og "vi kulturtiltag" Natur og sportslivet Natur områder natur, idrætsfacilliteter Natur, sport og kommunalservice (institutioner m.v.). Natur. Ellers er det sløjt med oplevelser. Man skal måske nærmere se på at skabe nogle nye oplevelser. Naturen Naturen Naturen blandt andet nærheden til Vestskoven. Naturen er det der trækker mest. Nærhed til skov og mark. Naturen med de mange søer og skoven naturen og miljøet Naturen, biblioteker, kulturliv. Naturen, infrastruktur, mange arbejdspladser Naturen, koncerter i super arenaen, diskoteker og natteliv, cirkus 2-3 gange om året, biograf, teater, kulturliv ( nåh der skal nok gøres noget mere ved det!), indkøbsmuligheder, og nærheden

126 Side 126 ved KBH Naturen, stabilt kommunalt styre, høj service, fleksibilitet, medindflydelse Naturoplevelser i nærmiljøet, gode kollektive trafikforbindelser, svømmehal, foreninger Naturoplevelser, styrkelse af Baltoppen Naturoplevelser. Økologisk landbrug. Sport. Spændende blnding af boligformer, der muliggør kontakt med forskellige samfundsgrupper og mindsker fordomme. Aktiviteter for børn, unge og ældre, der ellers marginaliseres i samfundet. Nu er et jo ikke kommuneskatteprocenten...men soliditet i kommunens styring og så selvfølgelig kombinationen af gode industriområder (arbejdspladser ) sammen med de mange grønne områder. Nu har jeg boet her i 6 år, og jeg synes ikke rigtig har har haft nogle rigtig gode oplevelser i kommunen. Da jeg var gravid kunne jeg ikke finde noget fødselsforberedelse, så jeg tog til en anden kommune for at finde det. Der var ikke mange tilbud i barselstiden heller. Der var et kirkeligt tilbud en gang om månden og så var der babybio hvor det sendte teenage film. Det var ikke lig noget for mig. Jeg kan ikke finde nogle gode legepladser i kommunen. Det kunne måske være en ide at bygge en god stor legeplads evt. med noget dyrehold et sted i kommunen. I kan evt. lade jer inspirere af Madsby Parken i Fredericia. Jeg har forøvrigt været til høstmarkede i Pederstrup, det synes jeg var godt. nærdemokratibedre vilkår for børn i dagtilbud og BFO nærhed til naturen, nærhed til byen, gode rammer og faciliteter Nærhed til skov, aktivt musik- og foreningsmiljø, gode vilkår for børnefamilier nærheden til naturen, godt kultur-live Når vi nu ikke har har en musikfestival må det vel blive den foreningsdrevne kræmmerfestival eller måske aktiviteter på cykelbanen. ovenstående Ovenstående, men det har godt nok haltet meget på børneområdet i de sidste år!!!!!! pederstrup øko by Pederstrup. Gode daginstitutioner og skoler. Pedersturp, skoven og dens muligheder, hvis der kom nogle rum, a la legerum, overraskelsesrum, løberuter. Ballerup bør være en GRØN kommune, med skoven som udgangspunkt. Placeringen, at der er gjort meget de senere år for at forskønne Ballerup.Gode institutioner, Rsenknoppen burde være eksempel for hele kommunen inkl. skolerne. Pladsgaranti, gode skoler i nærmiljøet og gode motionsmuligheder. Tæt på by, skov og strand. Samme som forrige svar Sammenholdet i de små bydele - da Ballerup er en meget stor by. Sammenhængskraften. At solidaritet stadig er en defineret værdi og målsætning. se 1. se ovenfor se ovenfor Se ovennænt. Kommnen skal bruge meget mere energi på at markedsføre sig, der er jo faktisk allerede rigtig meget at byde på, som alt for få ved nok om. For folk udefra ( som jeg selv) er Ballerup bare endnu en forstadskommune, med de prædikater en sådan nu typisk har for udefrastående: getthoer, gennemkørsel, trafik, motorveje, kedelig boliblokke og triste villakvatere - og i dag alt for dyrt. Skal vi absolut være flere mennesker her. Kan de af os, der bor her rent faktisk lide at bo her? Jeg er ihvertfald en af dem, som har fået nok af et elendigt bystyre og elendige embedsmænd, der ikke har forstået hvad almindelige mennesker har behov for og efterspørger... Grønne oaser, fred og ro og lovlydighed. En køn og rolig by. Skatten er for høj i forhold til "benefits" - det skræmmer folk væk skatten, god borgerservice, muligheder for at handle og dyrke sport. Gode muligheder for at ku komme frem og tilbage med off transport Skole, institution, shopping, natur og sport - så udbyg svømmehallen og lav et vandland til alle aldre, det er noget der trækker. Skolen, Musikskolen og naturen.

127 Side 127 Skov - natur - landets bedste børneinstitutioner med holdninger til mad/økølogi/bæredygtighed/natur.prøv feks at pålægge ALLE institutioner at de skal være min en dag i naturen hver uge uanset vejret.byg feks toiletter i udkanten af skoven så alle kan være ude en hel dag. Skov og natur, gode udendørs fritidsaktiviteter eks. golf, ridning og mange sportsklubber. Skov, natur og foreningsliv. Skov, park, tæt på kbh Skoven og naturen. At man er tæt på hovedstaden, tæt på infrastraktur; motorvej og tog, men alligevel tæt på naturen og landet Skoven, landskabet, Pederstrup. Skoven, Pederstrup (økologi), Baltoppen, tæt på KBH og gode offentlige transportmuligheder. Skoven, rideskolen, håndbold, tennis, et godt indsted for de unge(hvor er det forresten?) Fungerer det? Ungdomsskoler med fredags fest/komsammen. Skoven. Tæt på byen. Det er nemt med toget. Skovlunde koncert. Den er allerede kendt i en stor del af Nordsjælland.Bærbare pcére til alle skoleelever. Smuk naturmange arbejdspladser Smukke naturområder. Iflg. gl. plejeplaner er der lovet anlægning af stier langs søer, marker m.v. i det smukke Østerhøjområde. Sociale tilbud. socialt aktiv og i mødekommende arrangementer - AOF tilbud, kræmmermarked, city by night; vide på nettet, uden at hjemmesiden ( reklamere for koncerner som i dag, da de færreste vil identificere sig med dem Som lærerstuderende med flere praktikker bag mig på nogle af kommunens skoler vil jeg gerne rose de utroligt dygtige lærere Ballerups skoler har. De opnår gode resultater, er meget fremme i skoene mht. at skabe gode læringsmiljøer og fortjener i høj grad at blive set og anerkendt for deres enorme indsats. Det samme gælder kommunens pædagoger og øvrige ansatte på daginstitutionerne. PAS GODT PÅ DEM!... De er hamrende dygtige, men også trætte!!! Sports og fritidstilbud, velfungerende skoler med max 20 elever i hver klasse. Boliger som kan betales Sportsbegivenheder i Arenaen. En kommune hvor der findes alle former for sportsgrene, integration af indvandrer er lykkedes, erhvervsvenlig. Spændende og samlende kulturtilbud. Større og billigere lejligheder, plads i børne institutioner. Billige og gode seniorboliger, gerne 3 værelser eller beskyttede boliger gerne 2 værelser Super godt erhvervs liv i bl.a Lautrupparken. Skov små søer. Altså natur som man ikke har så meget af på vestegnen. Super institutioner til børn, med lange åbningstider gratis økologisk mad, bedre skoler og fritidsordninger. Svømmehallen, grønne områder, gode sportsfaciliteter. Svømmehallen, superarenaen, ballerup centret, vestskoven osv. Sømosen og nærheden til København Sørge for at der er boliger som er til at betale. eller synes jeg at kommunen gør deres for at lokke folk herud. Sørge for at forbedre folkeskolerne. Tilbuddene er vist blevet færre? - sammenlign se fx Kig og Lyt for 8-10 år siden med i dag. '-tingene fungerer i Ballerup-Byområde, men alligevel tæt ved landområder Trafikalt knudepunkt. der er kort til alle steder. Godt handelsliv. Tryghed, en kommune med velfungerende mennesker uden sociale problemer. Grønne områder. Grøn profil med fokus på miljø. tæt på by men også tæt på vores smukke naturområder. Nærheden i boligområderne Tæt på by tæt på land... Tæt på byen og dog stadig næsten på landet. Kombinationen af at have København tæt på og samtidig have naturen lige udenfor døren er grunden til at jeg aldrig er flyttet væk herfra.gode forbindelser med offetlig transport i de fleste retninger (S-tog og S-busser).

128 Side 128 Tæt på både Kbh. og naturområder. Tæt på indkøb, tæt på København/Tåstrup, men større og flere grønne områder. Tæt på meget store grønne områder (Hareskoven, Vestskoven...) Tæt på natur Tæt på natur/skov, og hurtige trafikforbindelser (NÅR de fungerer!) Tæt på skov og natur Tæt til skoven, ikke langt fra storbyen et rigtig godt udgangspunkt. Så brug det dog. Unik natur Ved at fortælle, at Ballerup faktisk er en kommune der fungerer godt. Ved at fremvise alle de ny arb.pladser som vi allerede har fået Ved at sammenfatte det hele kort. I stil med at Ballerup er et "smørhul" placeringsmæssigt. Ring 4, Motorvej, Frederikssundsvej. Dvs let adgang/tilgang. Kulturen og især naturen. Ved det ikke rigtig, men noget der hiver folk til byen er ud over det store udbud af private virksomheder, sommerens krammer festival. Vi har familie der kommer helt fra jylland for at være med, måske det kan udviges lidt- med mere musik på storcene. Velfungerende socialdemokratisk kommune. Gode institutioner. Velrennomerede skoler VelfærdFlere golfbanergode pasningsordningersikre skoler Veludbyggede kommunale faciliteter - gode muligheder for beskæftigelse i det lokale erhvervsliv - relativ hurtig adgang til hovedstadens centrum. Lokale aktiviteter for alle aldersgrupper. Vestskoven er oplagt, kælkebakke (hvis den kommer) og skisporene i Jonstrup. Et stærkt foreningsliv og - tilsyneladende - en god integrationsindsats vi behøver ikke flere indbyggere :-) Vi er allerede flere end nødvendigt herude. Vi er en forholdsvis god børne kommune Vi er en grøn kommune Vi er tæt på Harreskoven, Vestskoven, har nogle gode vandreture muligheder, Pederstrup, Grantoftegård Vi er tæt på København, og tæt på naturen Vi er tæt på skov og by. Vi er social ansvarsbevidst kommune. Vi har brug for et MEGET bedre skolesyste, - vores lokalpolitikere har udhulet kommunenes folkeskoler. Vi har det hele... Vi har et bredt udbud af foreninger, kultur, tæt på storby og tæt på natur Vi har et godt forenningsliv, nogle dejlige omgivelser, vi er tæt på alt Vi har faktisk næsten alt naturen lige om hjørnet som vi bør værne om for ikke at ligne andre tilbyggede områder, erhvervsliv og sunde bolig miljøer trod der på Ballerup Boulevard klages over støj Vi har gode børneinstationer og mange arbejdspladser. Vi har gode forretningsforhold (Ballerup Centret), gode idrætsmuligheder og grønne områder. vi har naturområder overalt arenaen og alt sportsudøvelser det skal Vi har skoler og inst. indenfor rækkevidde uanset hvor man bor, vi har infrastruktur og indkøbsmuligheder. Der er ikke langt til hverken hovedstaden eller stranden. Vi har mange fritidstilbud til børn og unge, biograf, biblioteker, skoven i nærheden. Synes generelt der er mange bud. Vi har som kommune en meget stor vifte af natur, sport, gode parkeringsforhold, gode indkøbsmuligheder, adskillige forbindelser med bus eller tog til hovedstaden. Så lidt markedføring! vores børne og ældre politik, som i flere år har været virkelig god, men grundet de politiske beslutninger fra regeringens side desværre er blevet forringet. Vores dejlige museum i Pederstrup får for lidt opmærksomhed, det er jo et klenodie af rang! Vores fantasiske natur, skoven og søerne vores gode aktivbørnedag samt nogle af de gode ting der en gang imellem bliver lavet for børn bla. når istoppen kommer op om vinter, det er noget jeg ved at andre kommuner har søg hen til når vi har haft den

129 Side 129 Vores gode skolesystem, vores foreningsliv, vores musikskole. Måske vi kan få udvidet Baltoppen til at blive et større tilbud, et større kulturcenter. Vores mange grønne oaser Vores natur vores natur og tæt på hovedstaden Vores naturområder. Åbenhed i forvaltningen, samt medindflydelse i samfundet/de mange foreninger.

130 Side 130 Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Hvordan støtter vi bedst de årige, som falder ud af skolesystemet? Alfabetisk - alle svar årige, der falder ude for systemet skal reddes allerede fra vuggestue/børnehave-alderen. 2-lærer system + tidlig indsats for de "svage/udsatte" elever + gode fritidstilbud som OGSÅ DE UDSATTE ønsker at deltage i + hurtig opfølgning + øget focus på udsatte børn i daginstitutionerne (f. eks. giv pædagogerne psykologbistand (mht. sårbare/voldelige børn) og faglig supervision på deres arbejde (mhp. tidlig opsporing af udsatte børn) Aktiv konsekvenspædagogik Aktiver dem i kulturelle projekter i kommunen Aktivere dem på anden måde nogle år. Evt.i erhvervslivet som ungarbejdere.efterskoler er også et hit. Aktivering alternative støttetilbud/job eller praktikplads m. mulighed for lidt skolegang mv. alternative tilbud (militærlignende beskæftigelse) Alternative uddannelsestilbud. Netværk. Ansætter en ekspert (konsulent) på området, som tager sig af dem. Arbejder for at de er beskæftiget med noget. At de får en mentor At de kan få noget kreativt praktisk arbejde. Hvor man skal blander det praktiske og det teoretiske, men mest praktisk arbejde for de er skoletrætte. At der bliver holdt hånd i hanke med hvad der foretager sig. De skal hurtigst muligt ud i en form for arbejde/uddannelse og ikke have lov til at gå ledige. At der er praktikpladser og lærepladser til dem der ikke er så boglige. At give dem mulighed for at få en rigtig læreplads At samle dem op inden de gør det.at opleve skoleklasser i dag er som et fritidshjem med råben og skrigen, og ikke overraskende snubler mange i dette. at støtte op om at det er okay for en tid at være uden for skolesystemet, men have opsøgende arbejde om de selv magter at komme igang med arbejde el. skole. evt. lave ordninger hvor komunnen hjælper med at finde en arbejdsplads de kan arbejde på aå de der er skoletrætte kan få et indblik i den virkelige verden og evt. få interrese den vej til at gå i gang med en uddannelse. bedre erhvervsvejledning i skolen.det er deres pligt -ellers andre lærere bedre støtte fra ungdomsvejledere, de er ikke gode nok Bevare Lautrup bliver ved med at arbejde med dem endtil de kommer videre.nærmest en "mandsopdækning" det lønner sig senere også udgiftmæssigt. bruge Lautrup og udbygge den Coach ordning Dan en gruppe, der "holdes i hånden" af en kompetent vejleder. Dvs. en der sørger for at alle møder op, holder et ugentligt gruppemøde, hvor ALLE SKAL møde op. Lidt i stil med skoleskibet. De fleste af disse årige er jo allerede kendt af skolerne år før, hvorfor vælger kommunen at ignorere de henvendelser de får fra lærerene? hvorfor vælger kommunen at fjerne støtten til disse børn? De gør det udmærket på Lautrup. Håber de har ressourcer nok. De må have en vejleder der holder møder med både de unge og forældrene '-De må ikke falde ud af Skolesystemet-Have fat i forældrene-skabe faste fremtidsplaner med de uge sammen med deres forældre, skole mv.

131 Side 131 de skal gribes inden de falder ud af skolesystemet, færre elever i klasserne og nogle lærere som gider deres elever og tør tage fat i dem. Tør tale om problemerne. Ha en voksen som gider lytte til dem De skal ikke falde ud. Forældrene skal have støtte til at opdrage og vejlede og støtte deres børn.hvis de så alligevel falder ud, så kunne man forestille sig en mentor-ordning, noget meningsfyldt at give sig til (IKKE 'fritidstilbud' men noget hvor der er brug for dem)gode rollemodeller De skal nåes inden de bliver år... De skal spottes meget tidligere og tilbydes ekstra undervisning. Evt. skole der også tilbyder mindre krævende uddannelse hvor praktik indgår. De skal støttes lang tidligere i deres skoleforløb.de skal have hjælp så snart behovet opstår hvad enten behovet er af faglig eller social/adfærdsmæssig karakter.men skolernes mulighed for at hjælpe er for ringe - resourserne til specialundervisning og akt utilstrækkelige De skal tilbydes beskæftigelse De skal ved en mentorordning forsøges drejet tilbage til skolesystemet. En uddannelse er essentielt idag og især i fremtiden. der burde være resourser til at gribe ind- inden de falder ud af skolesystemet Der kunne dannes et korps af unge, der fik kursus i konfliktløsning, sparring, coaching og rådgivning mod at de gik ind i en opsøgende virksomhed a la Natteravnene Der skal mere støtte til hjemmet og forældrene. Som jeg oplever det, er det en lad holdning hos forældregruppen, som giver sig udslag i skolefrafald hos unge. Der skal nok være engagerede lærere der inden eleverne bliver år inspirerer de unge til at fortsætte i skolen eller tage en læreplads eller få et arbejde, Danmark kan jo ikke fungere hvis alle skal være studenter, læger og jordemødre. Men det er måske forældrene som skal gøres interesseret i deres børns fremtid - hvis muligt. Der skal være nogle gode ungdomsklubber. og flere aktiviteter til de unge der ikke er tiltalt af idrætsklubber. Det er ikke så godt at det eneste sted, som alle kender her i Skovlunde er "Skovpubben" Det drejer sig formentlig oftest om sociale ploblemer. Jeg syntes, at man skulle knytte disse unge sammen med en person, der kunne være fører for ham/hende (når forældrene ikke magter det) Det er et socialt problem og bliver svært at løse, for uanset hvor mange penge vi poster i dette, så eleminerer vi med garanti aldrig problemerne. Men vi er nødt til at have bedre social hjælp fra eksperter, ikke bare en kommunalt ansat medarbejder der sidder og lytter, men også kommer med konkrete råd og vejledninger. De må findes de mennesker. Det er for sent med støtte hvis de allerede er faldet ud af skolesystemet. Støtten skal komme meget før. Her spiller lærere og kammerater en stor rolle. Jeg mener, ligeledes at forældre har et stort ansvar. Er den unge faldet ud af systemet kunne det måske være en god ide at have en slags skole mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor boglig lærdom kombineres med fysisk aktivitet og praktik. Således at den unge kunne få en mulighed for at prøve forskellige tilbud inden de kommer videre i uddannelsessystemet. Der skulle være voksne mentorer som kunne hjælpe med lektier etc. Samme model kunne bruges til at hjælpe elever efter 9 kl. som ikke helt ved hvad de kunne tænke sig at lave efterfølgende. Det er forældrenes opgave. Det er nemt- Man sætter rammer for dem. Det skal have konsekvenser, hvis man skejer ud. Det er nødvendigt at se på årsagerne først, og forsøge at få løst de problemer der ligger til grund for at de forlader skolesystemet.men folkeskolen er desværre blevet en skole for de dygtigste elever og den har svært ved at rumme mindre dygtige børn. Disse børn trækker resultaterne ned i skolerne, så de pynter ikke i PISA-undersøgelserne. Så det er lærerne der svigter børnene til fordel for regeringens krav om en folkeskole der kan måle sig med resten af Europa Det gør man nok bedst ved at "fange" dem allerede i klassetrin. Det er der de skal støttes 100% i første omgang. Det har jeg ikke et kvalificeret bud på. Det kan ikke primært være kommunens opgave, men her kan rådgives sammen med undervisningssystemet vedrørende muligheder: Få dem sat i arbejde - og lad forældrene tage deres slæb med det Det kan vi ikke gøre alene, men sammen med UU Vestegnen, som vi betaler for denne opgave Det kræver resourcer, det vil sige personer, der kan tale med de unge i klubber eller skoler.

132 Side 132 Det lyder kynisk, men tag børnecheken fra dem - det virker. Det er ofte forældrene der har svigtet, når børn og unge falder ud af uddannelsessystemet. Der kunne evt. indføres en bonus til alle der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det må de selv svare på. Det må I nok spørge nogle faglærte om. det skal have konsekvens at droppe ud af skolen. de skal samles et sted og gøres mere primitivt for dem. de har det for godt idag når de dropper ud. send dem på boot camp eller lign. så skal de nok vågne op. Det starter gerne langt tidligere. Det er et symptom fra den tidlige ungdom. Vi ser nogle i 8 års alderen, som desværre nok allerede er begyndt at pjekke, komme sent hjem mv. Så tag fat i dem & forældrene tidligere... Det vil formentlig kræve "mandsopdækning" eller en meget tæt opfølgning så det altid vides hvad de laver og de kan få en eller anden form for uddannelse. Dette er et spørgsmål, som har flere indgangsvinkler. Hvad kan vi gøre for de årige, og hvad kan vi gøre for de yngre, som en dag er år - 1. jeg tror, at det er vigtigt, at man stiller krav til de unge, men samtidig skal de have opbygget deres tillid til dem selv og systemet. Fordi man ikke er boglig, kan man jo være god til at bruge hænderne. 2. Jeg mener, at det er vigtigt, at man giver børnene i de mindre klasser en introduktion til andre fag. I fremtiden har vi stadig brug for mekaniker, elektrikker osv. og det er vigtigt, at de børn, som har det svært bogligt kan få en succesoplevelse med det hændværksmæssige. Dette er forældrenes sag og ikke kommunens. Dybest set er det et forældre ansvar, at gi' børn gode værdier og normer helt fra små; men efterhånden er det blevet en opgaver for samfundet. Derfor må det være noget med at lærer og pædagoer får værktøjer til at gi' disse ting til børn fra de er små. Dygtige ungdomspædagoger kan nå langt. Under alle omstændigheder en tæt opfølgning fra voksne. døgninstitutioner i nærområdet,tæt opfølgning af deres dagligdag, samt støtte til familie. Efterskole En fast kontakt til en person der er ældre end dem selv. En person som de stoler på og kan snakke med. En mere "praktisk" skole, hvor de kan anvende deres ikke boglige evner, så de også kan opleve succes. Man kan jo godt "snige" det faglige ind, når de skal beregne, hvor stærkt deres knallers kan køre eller hvad en tændrør koster etc. en personlig coach til hver, da de fleste af de unge mangler en person som de kan betro sig til og de kan have respekt for. En røvfuld. Kontakt til dem, engageret medarbejder, der gider og kan noget. Han skal ikke være tidligere kriminel o.l., men skal have muligheder for at skaffe dem arbejde og lærepladser. erhvervspraktik Erhvervspraktik - alternativ uddannelse Et godt skolesystem med gode ledere og engagerede medarbejdere får ikke problemet i større omfang, med unge der ikke gider. Når de først ikke gider (falder ud) bliver det rigtig svært et tilbud a la ungdomsproblemer.dk Et varieret udbud af tilbud. Coach / vejleder teams der kan hjælpe den unge med en afklaring i forhold til egne ønsker, og mulighed for at få en familievejleder / rådgiver ind hvis der er familiære årsager. Støtte til de socialt svageste familier de rikke selv magter at støtte den unge, samt støtte til den unge.meningsfulde tilbud - ingen "dum i arbejde" tilbud Evt. en læreplads eller uddanelse. Familierne må lære selv at tage ansvar, måske nogle forældre kurser Fanger dem før. Der bliver ikke brugt nok resourcer på "problem" børnene før sent, og nogle gange for sent. Fanger dem inden det når dertil... Find dem inden de når den alder - og sæt ind med massiv og dyr hjælp, for det virker. Børne er en afspejling af forældrene - sørg for at arbejde med den ellers er det ofte spildte kræfter. Find dem tidligere i skoletiden og støt aktivt op om dem, så det ikke sker. Giv dem kontaktpersoner der kan hjælpe dem på den vej der passer til dem. finde ud af hvad der er interesse hos den unge

133 Side 133 finde ud af hvorfor de falder ud, og gribe fast der, men indtil da, give dem den hjælp de har brug for Flere erhverspladser/lad dem selv ønske hvad de kunne tænke sig. Flere normale lærertimer og færre elever i klasserne. Det handler om tid og overskud i klassen til de svageste elever.. ikke at fremmedgøre dem fra flertallet i klassen ved at tage dem ud af normalundervisningen for at give dem specielundervisning... det skal være sideløbende. Flere sportsaktivitetsmuligheder, og bedre uddannet personale til at motivere gruppen Flere tilbud om lektiecafe eventuelt i fælleshuse (også fælleshusene i villakvartererne) forebyggelse, opsøgende arbejde. Studievejledning og tæt samarbejde mellem lærer og forældre Forstærkning til at samle de unge op, før de når dertil Forældrene er nøglen til børnene, find børnene allerede i års alderen og gør noget hvor børn og forældre sammen løser problemerne. Fremskaffelse af lærepladser + back up-ordning + gode fritidstilbud efter ønsker. Fritidsordninger og sportsaktiviteter. Kontakt til unge voksne, som de unge selv kan identificere sig med. Følge dem, uden at jagte dem. Tage fat i dem, lige så straks der er optræk til at det er ved at gå galt. Det er ikke særlig god reklame med de unge der hænger ud på Banegårdspladsen og er provokerende og i store flokke. Det er et meget negativt billedet og det første man møder, når man står af toget. Følordninger på lokale arbejdspladser, der ledr efter arbejdskraft Få bedre lærer på skolerne. Laver et systemt, hvor de der ikke lever op til de krav man kan forvente, kan fyres og sørger for dygtige ledere alle steder i kommunen. Få dem i arbejde (evt med en mentor ordning) Få dem i praktik som føl med en rimelig løn (bonus hvis du passer praktikken) Få dem til at tro på sig selv. Dem der ikke vil, kan der evt. være en gulerodsordning for. Gøre de unge opmærksom på at det er hele deres fremtid der afgøres på dette tidspunkt. Der skal være nogle ordentlige grundpiller. Find problemerne der ligger bag, og vær med til at løse dem. Få dem ud på arbejdsmarkedet. Lidt godt manuelt/ufaglært arbejde så de finder ud af at de faktisk kan noget, så kan de jo altid fortryde, og begynde på en uddannelse før de er "for gamle". Hvis de ikke fortryder har de jo et arbejde, og så ender det godt nok alligevel. Få fat i deres forældre, lav mindre klasser, giv dem nogle tilbud, de kan bruge evt. i samarbejde med forældrene. (Jeg har ikke sat mig ind i, hvordan kommunen tackler problemet i dag). Få pædagogerne til at se realisttisk på tingene, samt den kommunale sociale indstilling skal være bedre, ikke kun et job. Gennem personlig støtte både psykologisk, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Skolesystemet har for længe været blinde for egen selvopfattelse/dannelsesbegreb, som kan være ude af trit med samfundsdynamikken. Mobning er symptom på snæversyn - det skal der gøres noget radikalt ved. Genopdragelse af umodne og uansvarlige forældre. Gi' dem en personlig rådgiver, der er til for den unge, men samtidig følge op på hjemmet om nødvendigt. Gi' dem nogle REELLE muligheder for en uddannelse og et job. Lige dele stille krav til dem og vise dem tillid! Giv dem en pause og lad dem prøve kræfter med et fuldtids-praktikophold i en virksomhed under en slags supervision af en mentor eller lign. Evt. kan man give dem et tilbud af kortere varighed på en erhvervsskole med afprøvning af forskellige fag. Giv dem en ældre mentor. Giv dem et alternativ som baseres på deres egne drømme. Hvis der er et mål for dem, kan der findes en fantastisk drivkraft i deres egen selvopholdelseskraft og livsglæde. Giv dem et værested, hvor de også kan få rådgivning. De hænger på stationen, hvor de er til gene for andre giv dem noget at bestille ( Arbejde ) Give dem nogle attraktive fritids- og arbejdstilbud, og rådgivning/behandling til de unge, der har behov for det

134 Side 134 give dem økonomisk støtte til efterskoleophold. det er godt at komme væk fra det sted, man har fået et uheldigt image Give den nogle muligheder i fritiden, samt "holde dem i hånden", når der er brug for det. Giver dem en bedre støtteundervisning, der er mange orblinde iblandt vores unge, Jeg er selv orblind og har taget aftenundervisning både i dansk og engels, men så blev prisen set op og man falder fra, grundet økonomien Giver dem en beskæftigelse med indhold og ad den vej "lister" lidt uddannelse ind i dem. Giver dem en engageret mentor som kan bygge sin støtte på egen erfaring. Se f.eks. Fryshusets virksomhed i Stockholm.Et bredt udbud af alternativ og mildere uddannelsesmuligheder (bl.a. som på Lautrup)Bedre uddannelse af lærerne i at se og håndtere mobning og andre overgreb og forståelse og støttemuligheder for udsatte unge. Giver dem et arbejde, så de kan se et formål med at de bør lære noget. Giver dem et relevant job eller en læreplads og en mentor til at hjælpe dem videre Giver dem mulighed for at komme ud i en slag ønskepraktik Giver dem nogle positive oplevelser som giver dem lyst til at få en uddannelse. Giver dem en slags mentor. Giver dem plads og tid. Tilbyder vejledning uden forpligtigelse. Respektere børn og unge. Ballerup Ny Skole er et glimrende exempel at følge. Giver mulighed for alternative muligheder og ikke bare de almindelig ungdomsuddannelser. fx. praktikophold God kontakt ml. forældre og skole. Gode alternativer - et års praktisk arbejde og så tilbage i systemet incl. lektiehjælp, opfølgning, assistance, hvis det bliver for svært Gode klubber, sport, væresteder, sikkerhed om aftenen, gode prøvemuligheder udi erhvervsarbejde. Støttemedarbejder. Gode ungdomsklubber med alternativ uddannelse Godt spørgsmål. Gid jeg havde svaret. Gøre undervisningen mere aktiv så de ikke dør af kedsomhed. vi skal være mere på forkant med de unge og ikke halte bagefter hele tiden. Hanker op i deres forældre og tvinger dem til at tage vare for deres børn har nogle uafhængige grupper af voskne mennesker, som ikke er deres forældre. Som har tid til at tale med dem, og så kan forsøge at guide/støtte dem til at tage det rigtige valg for at komme videre Her har ikke alene Ballerup et problemmen hele Danmark, der er alt for mange forældre der tror, at det er skolen der skal opdrage deres børn Hiver fat i dem allerede før de falder ud! Og måske tilbyder dem et alternativ som passer bedre til dem. Hjælp til selvhjælp Hjælpe-hjælpe Holde fast i dem - give dem optimisme - give dem krav de kan honorere. hvad skal jeg med mit liv seminar der udforsker egne resurser og drømme Hvis årige unge springer fra så skyldes det 50% forældrene og 50% deres venner. Så støt de svage forældre allerede i de små klasser. Hvis de årige falder ud af skolesystemet skal de motiveres til at arbejde i stedet. F.eks. skal de have forholdsvis beskedne offentlig økonomisk støtte - og samtidig en masiv rådgivning og aktiv iværksættelse. Herigennem kan de på en sund måde supplere den offentlige støtte. Den offentlige støtte skal være basis og absolut ikke beskæres hvis indtægten suppleres af arbejdsindkomst. hører hvad de gerne vil og lytter til deres ønsker og problemer. Hører på dem -hvad vil de. Og så skal vi tænke anderledes ikke kun i de almindelige uddannelsesretninger. have nogle gode unge studievejledere, der kan finde de unges kvaliteter I Herlev Kommune har man en såkaldt erhvervsklasse til de skoletrætte - det fungerer godt - ved ikke om denne mulighed allerede findes i Ballerup I hvertfald ikke med at isolere dem på en 'special' institution, men en ekstra individuel støtte til den unge så de nemmere har mulighed for at blive i det etablerede miljø.

135 Side 135 I sørger for at fange dem før de når så langt. Der er grunde til at børnene falder ud. Velmotiverede børn med stærke kompetencer har mod på at læse videre. Så vi må sørge for at sætte mængden af støtte til de svageste i folkeskolen op. Vi må hjælpe dem til at blive bedre til de områder de er svage i. Det er meget svært nu og som forældre har man ingen alternativer at ty til. Jeg savner som forældre sommerskoler, hvor de svageste på en god og pædagogisk måde kan nå at blive stærke på deres svage områder på. På den måde er jeg sikker på, de vil blive mere motiverede til at læse videre efter folkeskolen. Ikke alle behøver at gå i skole men det er vigtigt at de får en uddannelse - det kan jo bare være en gammeldags mesterlære Ikke at give kontanthjælp mv. Ikke noget med pladder - skrue bissen på, og give dem reelle muligheder for at komme væk fra dårligt selskab. Hvis de er udenfor "pædagogisk rækkevidde" - så give økonomiske incitamenter til at genoptage en uddannelse: Pisk: luk for pengekassen... Gulerod: forhøj tilskud, når uddannelse genoptages og gennemføres. Ikke ved kontakt med pædagoger o.lign.de unge bør få noget kontakt med en række rollemodeller, som forhåbentligt kan hjælpe de unge til at identificere nogle områder, de unge interesserer sig for Individuelt. Den enkelte skal forståes og derudfra målrettes. Det er jo ingen skam, ikke at være boglig orienteret, selvom det synes den generelle samfundsopfattelse i disse tider. Indser, at ikke alle kan tage en universitetsuddannelse. information og bedre/fast kontakt til forældrene samt deltagelse fra start. ingen kontanthjælp uden arbejdsydelse Ingen mening. Jamen de skal slet ikke falde ud - de skal samles op inden ved at støtte skolen. Jo senere man retter en "fejl" jo dyrere er det. Fik jeg nævnt at skolerne udsultes og servicen falder i disse år?? Jeg har ingen forslag, jeg har inden for idrætten arbejdet med samme problem i de sidste mange år og har ikke fundet de vise sten, andet end tilbud på tilbud, men der tabes satdig en del, idet vi også her er meget forskellige. jeg har selv en dreng der er blevet svigtet af både skole og ppr... så.. jeg mener absolut at det projekt brydehusvej, burde revideres kraftig, de unge bruger det til at finde ud af hvor det gode hash er... derudover bør skolen reagere langt hurtigere, når de unge kommer sporadisk, hvad der konkret kan gøres ved jeg ikke helt, men jeg ved at systemet ikke fungerer... ikke arbejder sammen... de arbejder som små enclaver... så jeg mner bestemt at systemet skal kigges efter i sømmene... jeg mener at hvis man opprioriterede, at hvis man fra de var helt små fik bedre normeinger indenfor børneområderet...lod være med at pålægge pædagoger og lærere flere og flere ting..samtidig med de skal være mere rummelige samtidig med at de bliver skåret ned... så ville de få mere en til en kontakt...også ville der,efter min mening, ikke være så mange 16-årige som faldt udenfor Jeg mener at unge der dropper ud, er unge der ikke er blevet fanget i et sikkerhedsnet i Skolesystemet. Det handler om at hver enkelt elev bliver set, hørt og talt til. AT ungerne mærker at her betyder det noget om vi kommer eller ej. Det har positiv påvirkning/konsekvens. At lektier ikke kun bliver rettede, men at de bliver rettede og kommenteret. Jeg oplever tit at unge gør sig umage med opgaver, og når de får den retur, er der ikke de store kommentarer, på trods at de har investeret timer i. Det er nok noget af det mest demoraliserende de kan opleve, og det er medvirkende til at de ikke er særligt motiverede til en ny opgave. Det har ikke nogen særlig konsekvens om du har lavet dine ting eller ej. Måske skulle karaktergivning starte betydelig tidligere, så de kan se hvor de selv står, så der kan rettes op i tide. At de unge bliver taget alvorligt. Jeg tror at fysiske tilbud, idræt og motion, kunne være n vej at gå. Kombineret med skolegang på bogligt svages præmisser. Konsekvens for deres handlinger Konsekvenser for deres og deres forældres handlinger, eller mangel på samme Kontaktperson til rådighed 24 timer i døgnet - daglig kontakt fra kontaktperson til den unge - vejledningsamtaler hos psykolog- Lad være med at vente med at støtte op om børn til de er år. Fang dem ved en 2-3 års alderen. Lautrupgård o.l.de unge skal også have muligheden for at flytte skole. Det er ikke altid eleven alene der er årsagen

136 Side 136 Lav en plan B som set i TV og mandsopdæk dem - de har sikkert ikke fået meget opbakning hjemmefra, eller de har rollemodeller, der ikke viser dem, at det kan betale sig at bruge hovedet til andet end at se tv og sidde på bodegaen og drikke øl. Lav en special skole. Få problembørn hurtigt ud af den normale skole så de ikke gøre skade på de andre børn og opret en special skole. Lærere og forældre er i dag magtesløse fordi du ikke kan "smide" dem ud. Lytte med ægte interesse på hvad de unge har lyst til som alternativ. Lytte med ægte interesse på deres forklaring om, hvorfor de ikke indgår som en del af skolesystemet. Tidlig indsats over for "svage" familier samt større opmærksomhed på ændringer i børnenes liv samt på små ændringer i deres adfærd. Lektiehjælp-café på skolen. Gode praktikpladser. Automatisk henvendelse fra studievejleder både i grupper og individuelt Lytte til hvad de har af interresser, motivering til uddannelse,hjælp til at komme videre i livet, et sted hvor man samler dem op som ikke kan finde ud af hvad vil,motivere dem med forskellige tilbud. Lærepladser og pause-pladser i virksomheder. Håndværksprægede 10-klasser og arrangementer for frustrerede forældre. Jeg savnede ofte hjælp og råd, da mine drenge var teenagere. Man må følge dem tæt til de er min.18. Evt en konsulentlign. funktion måske en slags udredning af behov, ønsker for den enkelte så man ikke bliver sat af. Mandsopdækning Massiv støtte til den ramte familie med en støtteperson af en art, som kan inspirere (IKKE pædagog) praktik i virksomheder med mulighed for fast stilling el læreplads med mentorordning med opholdssteder med vejledere Med tilbud og besøg hjemme Menthorordninger. Tæt opfølgende socialpædagogisk støtte til den enkelte mentor ordninger Mentor ordninger. mentorer, coatching Mentorordninger Mentor-ordninger har vist sig at hjælpe unge anden-generationsindvandrere, som ofte mangler et forbillede i omgangskredsen. Jeg tror, det er her, der skal satses.til de yngre: lektiehjælp, så hurtigt som muligt, så de ikke får for mange nederlag. Mentorordninger med gode rollemodeller. Måske hjælpe forældrene til at støtte deres børn.vurdere om det er skolesystemet/pædagogikken, der har et problem? mentorordninger, klare holdninger og krav til ordentlig adfærd og udgangspunktet. mentorordninger. Mentorordninger. Inddrage lokalt erhvervsliv i meget mere fleksible praktikordninger. Belønne/fremhæve de virksomheder, der gør en særlig indsats. Oprette en højskole for unge i Ballerup. Mere interessant og spændende undervisning mere opfølgning og hjælp og vejledening Mesterlære Mnetorordning, hvor der bliver forventet af dem at de skal op hver dag, at deres liv får et formål, så de skal noget de har lyst til og kan se en mening med. Bedre forælresamarbejde... måske målrettet indsats, hjælp dem der hjælper dem. Giv dem der arbejder med at samle de unge op mere fri tøjler og bedre arbejdsforhold. Stres fremmer ikke engagementet og engagement og tid er vigtigt for at samle dem op tror jeg. måske en form for efterskole Måske med et kommunalt skibsprojekt, a la "Fulton"?? Måske også med en "bedsteforældreordning". Når den aldersgruppe falder ud af skolesystemet har de brug for nogen der har TID til at lytte og inspirere. Giv også mulighed for reelt lønnet praktisk arbejde, der giver disse unge et indblik i erhvervslivets muligheder - og lad dem så vælge uddannelse udfra de erfaringer de får og de informationer vi kan give dem. En mere tæt kontakt end den eksisterende skolevejledning er nødvendig!!!!

137 Side 137 NETVÆRK OG ET STÆRKT SSP SAMARBEJDE nogle tilbud som kan fange deres interesser Ofte må man indrage foreldrene. Det er ofte i hjemmet der er problemer. TEC er jo et alternativ, som mange tager imod, og der får en uddannelse. Onkel/ storebrors-mentorordninger opdag dem inden de bliver trætte. giv dem tilbud om praktisk praktik. giv dem en skole for dem selv. engagerede lærere. SPØRG DEM. Opfølgning, opfølgning og opfølgning hele vejen op i systemet. oprette klasser/skoler, hvor undervisningen er få deres præmisser Oprettte flere samlingspunkter, da der er forskellige årsager, hvorfor de er droppet ud.hvis det er muligt, have kontakt med lokale håndværkere, således at de kan komme ud og arbejde som tømre, murere, smede og lign. erhverv, hvor de kan bruge deres kroppe og ikke skal sidde på skolebænken. Mesterlære tilbage. Opsøge dem på deres bopæl, få en snak og lav en handlingsplan for hvordan de kommer videre. Opfølgning + tæt kontakt er vigtig. Opsøgende arbejde fra kommunen, uden formynderi, men udfra hvad de unge har ønske om uddanelsesmæssigt. Personlig kontakt af en vejleder øjebliklig, få dage personlig mentor ordninger Personlige samtaler, hjælp til at finde elev-plads eller job. Mentor-ordning Prøve på at dæmpe forældrenes ambitioner for at deres børn absolut skal tage studentereksamen og følgende højere uddannelser, det er ingen skam ikke at være boglig, og man kan blive lykkelig foreksempel som håndværker eller ufaglært. På familiebasis SAMARBEJDE MED FORENINGER Samarbejde med forældrene. Samarbejde mellem kommune, forældre og skole. Færrer elever i klasserne så lærerne har mere tid pr. elev. samle dem op og støtte dem i en ung i arbejde på de forskellige arbejdsplader i kommunen Se næste spørgsmål. Selv 15-til 16-årige må have en mening om, hvad man kunne tænke sig at foretage uden for skolesystemet. Prøve at få en gensidig samtale i gang. send dem på skoleskib sende dem på anden form for uddannelse, håndværkere etc Sikre at de ikke falder ud af skolesystemet!! Hvis ikke de skal i skole skal de have et arbejde. Sikre dem erhvervspladser. Sikrer dem arbejdspladser/elevpladser.ikke alle behøver en universitetsgrad, men et job man er glad for betyder meget. Sikres ved at inddrage virksomheder og andre organistationer, som måske kan tilbyde dem mulighed for jobordninger, praktik og følelsen af et ansvar. Men også sætte dem i situationer hvor de tvinges til at tage stilling til de valg osv. som de har sat sig selv i. Skaber alternative uddannelsesmuligheder i samarbejde med SSP, netværk og kommunale såvel som private virksomheder. Skaffe dem en gammeldags mesterlære, hvor der kan ydes støtte til gennemførelse af den mere boglige del af uddannelsen. Skaffe dem lærepladser. Skaffe plads til dem som praktikanter i erhvervslivet, medlemsskab af en idræftsforening, sørge for akceptable bligforhold. Skolepsykologer!!!! Mange af dem der falder ud, tror jeg har det svært, og der mangler en stor indsats fra skolepsykologerne, men det er nok fordi de er overbebyrdede...der er lang ventetid på at få hjælp fra disse!!!der fejler Ballerup stort. Kender selv problemet fra nært hold. Skoleskibet Danmark skoletilbud svarende til Lautrupskolen

138 Side 138 Skolevejlederne og studievejlederne bør følge op på hvad de unge laver når de har forladt folkeskolen! Så er det let at hive fat i dem som er droppet ud af det de ellers var gået i gang med. Tage dem ind til samtale - og hjælpe dem på vej med nye ideer. Snak med deres forældre! Snak med om deres ønsker for fremtiden, få dem til at indse, at de har masse muligheder. Som forældre til 2 skolesøgende børn ved jeg, at det er en myte, at Ballerup har et ekstraordinært skolevæsen. Skolen er ikke bedre end den enkelte lærer - og her er engagementet stærtk svingende Som regel er der jo en dybereliggende årsag til, at unge dropper ud af skolen. Så måske skulle man bruge mere krudt på at motivere dem INDEN de bliver år... spændende ungdomsskoler start inden de falder ud! lav (8 +9+)10 kl center med fagintegreret undervisning, meget gerne med lærere med andre kvalifikationer end bare læreruddannelse - nogen der har erfaringer fra det virkelige liv - det er mere motiverendeend en lærer der kun har gået i skole og skole(gymnasium) og skole (seminarium). Start med at bearbejde deres forældre, det kan ikke gøres uden dem. start med at fyre gyrd,på rådgivningenhan ser helst,produktionskole med bistand Starter i de små klasser - giver mere tid til lærerne til skole/hjem samarbejde og lav nogle mindre klasser Stil krav. Ingen penge uden en indsats. Hellere have et gadefejerjob at stå op til end ingenting. Lediggang avler ligegyldighed. Og så har kedelige jobs det også med at motivere til at komme videre. Stille krav til dem om et evt arbejde, da de ofte er "læsetrætte" Større mandsopdækning af familien. Støtte klubber, som målretter sig mere mod unge individualister end teamplayere. SÅ kan de gøres til socialt tænkende individualister, og flere kan fjernes fra gaderne. Støtten skal ikke primært gives til dem der har forladt systemet, dem skal man hellere fange før det sker. Ved at give tilstrækkelige ressourcer til den almindelige undervisning, kan man undgå at unge forlader skolen uden at have et job. Sætter dem i en eller anden form for arbejde indtil de ved hvad de vil på længere sigt, så de ikke får tid til at begå hærværk og andre tåbeligheder. Sætter dem i lønnet erhvervspraktik. Sætter ind noget tidligere. begge mine børn går på den velrenomerede Rosenlundskole. hvis velrenomeret er lig uændret og betontankegang så er den MEGET velrenomeret Sætter ind over for deres opvækstvilkår før de bliver år. Og de svage skal have bedre/flere chancer for at få en god undervisning, når de ikke kan trives i en folkeskole. Sætter krav til dem tidligere. Lærere i folkeskolen skal gribe ind meget tidligere i stedet for at lade stå til... Har desværre set mange eks. på hvordan det ikke skal gøres... Sørge for at der et stykke arbejde de kan få Sørge for at der fines alternativer - værksteder m.m. til den aldersgruppe og de elever der er skoletrætte. Sørge for at have alternative, attraktive uddannelsesforløb klar til dem med det samme, så de synes det bliver spændende at uddanne sig. Sørge for at samle dem op tidligere. Og lytte til hvad de selv mener der skal til, for at hjælpe dem. Sørge for opfølgning på problemer fra en tidlig alder. Problemer opstår ikke akut i alderen Sørger for mesterlære tilbud til dem...tænker mest på de hårdkogte unge sørger for opfølgning af f.eks. en studievejleder, der jævnligt har kontakt til dem - man kunne også sende dem i arbejde på f.eks Grantoftegård, så de måske kan få en fornemmelse af hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Sørger for ungdomsboliger og støtter dem med god sport tage hånd om dem - ved oprimginger opsøgende arbejde - en slags mentor ordning tager hånd om dem sammen med forældre og sørger for at tingene bliver fulgt op - evt. med hjælp til forældre Tager kontakt til ALLE unge omkring 12 år. Samt finder nogle spændende fritidstilbud til de skoletrætte.

139 Side 139 Tidligere opfølgning via samtale med forældrene. Elervene falder jo ikke ud fra den ene dag til den anden, det er som regel et langt forløb og her skal både forældre og kommunen være lagt bedre til forbyggende arbejde. samtidg skal forældrene vide hvad der mulighede r er. Men igen det er forældrene der har ansvaret. tilbud af forskellig art med engagerede ledere: lærepladser, praktikpladser, væresteder - se hvad der optager de unge og tag udgangspunkt i det Tilbud i form af ungdomsklubber, hvor der er tilknyttet ungdomskonsulenter, så de altid kan søge råd og vejledning. Det skal virke som et fristed, hvor der ingen forpligtigelser er. Tilbud om alternativ skolegang i forhold til deres interesse. Tilbud om, og fastholdelse i en læreplads eller arbejde. Tilbyd at kommunen tager sig af dem laver en handleplan for dem der både indeholder arbejde, uddannelse samt fritidsaktiviteter tilbyde "en form for efterskole"? Tilbyde dem nogle flere kreative skole muligheder og derigennem tilsætte den faglige del. Lave flere dagtilbud/fritidstilbud når tiden på fritidshjemmet slutter Tilbyder dem lærepladser, i samarbejde med kommunens firmaer. Tilbyder dem nye ting - og motiverer tilbyder en ungdams kontrakt så de får et ansvar tæt opfølgning - ikke "slippe dem af syne" men mandsopdække til de er gået i gang med et uddannelsesforløb Tæt opfølgning, tilbud om div. praktikker, med opfølgning og evt. økonomiske sanktioner ved forsømmelse. Uddannelse og arbejde til alle. Evt Mentor ordning Udviklingssamtaler. Undervisning rettet mod erhvervslivet, så de forstår nyttet af at lære noget. Ungdomsklubarbejdet - idrætslivet - Lautrupgård Ungdomsklubber som fungerer. Lad de unge få et ekstra år i "Fritteren" så klubberne får et ældre publikum, kan hjælpe til at de IKKE dropper ud af skolesystemet. Ungdomsskole tilbud, produktionsskole tilbud, skolevejlederordningen er blevet markant dårligere i de senere år. Ungdomsskoler der specifikt hjælper de unge med praktik og job muligheder. Tilliden og troen skal vindes tilbage. Gruppe og indivduelle samtaler skal kobles til. Der er altid en god grund til udfald fra skolesystemet. Utilpassede unge skal kunne få skoletilbud kombineret med jobtilbud, således at de måske kunne "tilrettes" mod et kommende job Ved aktivitet og hele tiden være ved dem og give dem muligheder for at "arbejde" med hænderne - de er jo ikke boglige Ved allerede i års alderen at give børnene bedre klubmuligheder så de beholder deres netværk i lokalsamfundet istedet for at hænge løst rundt i byerne. Muligheden for at være sammen med det lokale netværk øger interessen for at blive og være noget "sammen" Ved at afdække hvorfor de faldt ud, og handle på det, rent forebyggende.mødes med de unge og giv dem nogle fornuftige tilbud og alternativer til at komme videre. Efterskole, højskole, arbejdspraktik, miliøforandring etc. Ved at forebygge frem for at helbrede! Ved allerede på et langt tidligere tidspunkt at sætte ind over for "problembørn", mens de stadig er børn og problemerne knap så store. Dvs. tilføre langt flere ressourcer til folkeskolerne i form af specialundervisning, psykologhjælp m.v. ved at følge dem op med muligheder og tilbud og ved at kræve noget af dem hvis de kræver noget af os. Ved at følge op på hvorfor, og have ressourcer til at sætte ind, hvor det er nødvendigt Ved at få lokaliseret dem tidligere! ved at give dem en slags mentor - altså en voksen person de stoler på og som vil hjælpe dem videre ved at give dem et alternativ; samle dem i grupper og diskutere hvad der vil få dem i gang igen Ved at give dem nogle tilbud som de ikke selv føler at de bliver presset til, spørge dem selv.

140 Side 140 Ved at give dem nogle tilbud som ikke er skolerelevante, og så håbe på devil gennemføre tilbudene. Ved at give dem tilbud om praktik af kortere varighed i forbindelse med deres skolegang ved at give dem/pålægge dem medansvar for opgaver, samt støtte og medfinansiere ved at give den dag tilbud som ikke er skole orienteret, men som de kan bruge i deres fremtid Ved at give rådgivning og støtte. Ikke som i dag, hvor de falder igennem - ingen støtte fra AF. De skal sende de unge til vejledere, så de kan finde en uddannelse de kan klare. I stedet sender de dem en tur på internettet og beder dem om at klare sig selv. Ved at gøre de unge aktive frivillige borgere. Måske et ungdomsråd i alle bydele, som så også mødes. Ved at gå ind i en dialog med dem. Tilbyde en mentorordning/personlig coach. Tilbyde "efterskoleophold", hvor de kan bo f.eks. 3 måneder og udføre praktisk arbejde.de er trætte af at høre på os forælder/lærere, de trænger til luft. ved at have råd til den nærvær det kræver at være der for dem, indrage forældre i den vigtighed det er for deres børn Ved at have voksne engagerede mennesker, der kan vejlede Ved at hjælpe dem i gang med et egentligt arbejde og se på de sociale problemer, der ofte er, herunder om de er ude i et misbrug af alkohol, hash eller andre stoffer.måske skal de væk hjemmefra og det skal der være mulighed for med en støtte kontaktperson tæt knyttet.de skal ikke i skole som sådan før motivationen er der, men opleve glæden ved at blive værdsat i et job og evt. hen ad vejen finde ud af at det kan betale sig at udvide sine boglige færdigheder Ved at hjælpe dem individuelt. Ikke to unge er ens. Allerhelst skal de svage elever opfanges op HJÆLPES længe inden de bliver år. ved at koble en voksen på de kan prøve at vejleden og støtte den unge i at finde ud af hvordan de kan kommede vide i deres liv og få en uddannelse Ved at lade være med at skære ned på skoleudgifterne. Ved at lave en mentorordning som kan støtte op omkring de unge i hverdagen. Ved at lave særlige skoler/klasser for denne specielle gruppe elever. Ved at oprette personlige rådgivere og tager fat i de unge som falder fra. Stiller krav til dem ved at samle dem op, møde dem på deres niveau, respekter dem og spørg hvad de vil, så svare de selv Ved at sikre at de ikke falder ud ved at skabe nye læringsmiljøer for de elever, som oplever folkeskolens som et nederlag, fx ved at kombinere praktisk arbejde med faglig læring. De unge vil sikkert gerne lærer noget - men de er trætte af folkeskolens læringsmiljø, med klasser, karakterer, skriftlige opgaver. Ved at stille krav til dem. Ved at sætte dem til at lave noget de kan finde ud, så de kan få nogle succesoplevelser at styrke selvtilliden på. Ved at sætte ind allerede inden problemmerne opstår i hjemmet ved at tilbyde dem en læreplads hvor det ikke kun er boglige fag der gælder, mange bliver skoletrætte, men kommer tilbage hvis de bare kan få en paus fra bøgerne og får lov til at bruge deres hænder Ved at tilbyde dem en personlig coach. Ved at tilbyde dem et meningsfuldt arbejde Ved at tilbyde dem lærerpladser, som de selv efterspørger med stærke ledere, som er klar til opgaven. Spørg ind til, hvad de vil, og prøv at efterkomme det indenfor rimelighedens grænser. Efterskole, idrætsskole, musikskole. Lykkes ingenting, så se om man kan få dem helt væk fra det miljø, som de færdes i, så de kan starte på en frisk med nye venner, lærere, pædagoger osv. Ved at tilbyde en lærerplads hvor der er meget praktik og med mulighed for hjælp til den teoretiske del af udd. Med en god mentor ordning, med forståelse af de unges problemer. Ved at tilbyde uddannelsesvejledning, så de finder den rette erhvervsuddannelse. Evt. give et kortere forløb på forskellige uddannelser/arbejdspladser, så de kan finde ud af, hvad de er gode til. Ved at vise dem at man tror på at der er en fremtid for dem, lytte til hvad de har lyst og via deres interesse få dem både fagligt og bogligt angageret. Ved at øge SSP samarbejdet

141 Side 141 Ved det ikke. Først og fremmest skal man sørge for at tage fat i familierne (oftest af anden etnisk herkomst) og lære de unge respekt for både systemet og sig selv. Ellers kan de ikke hjælpes Ved dygtige og intresserede medarbejder der kan "beskæftige" dem og opsøge dem hvor de er. (nogen der tør sætte grænser (give og tage)) Og helt sikkert en induviduel vurdering af hver enkelt person. Ved en mentorordning, hvis forældrene ikke magter opgaven, må private eller offentlige mentorer være på plads til at klare problemerne. Ved hurtigt at give tilbud i form af lærepladser og eller arbejde Ved ikke Ved ikke Ved ikke at focusere kun på den unge som et problem men tage hele de unges familie med i planlægning af hvad den unge har mulighed for osv Ved ikke blot at slippe dem, når de forlader skolesystemet. Kommunen burde langt mere aktivt tage del i deres videre færd ved f.eks. at tilbyde hjælp til at finde arbejde - gerne med et evt. senere uddannelsesmæssigt potentiale for øje -, bolig o.s.v.som det er i dag har man nærmest det indtryk at de unge havner i et vacuum i det øjeblik de vælger at forlade det etablerede uddannelsessystem. Det er ofte op til enkelte "ansvarlige" arbejdsgivere at give de unge en chance for at komme i gang med noget fornuftigt efter et, måske ikke helt vellykket skoleforløb, og det er lidt af en falliterklæring når man påtænker vigtigheden af at de unge får en fornuftig start på voksenlivet - ikke mindst arbejdsmæssigt. Ved opfølgning i hjemmet Ved på et tidligere tidspunkt lave nogle workshops/værksteder som ikke er i klubregi men i skoleregi, hvor man kan betale ti kroner per gang for at deltage, medieværksted, billedkunst, sang, teater,håndarbejde, sløjdværksted,cykelværksted, og så samle de forskellige steder på 2-3 forskellige skoler i kommunen. Så de unge fra et tidligt tidspunkt kan vælge et af de kreative fag som der udgår normalt i undervisningen, fra 7 klasse.jeg mener at man bremser børnenes kreative udvikling netop fra de er 14 år,det er heller ikke smart og gå i klub mere vi skal jo være så sociale i klubberne, uden at have øje for at nogle børn fordyber sig i de kreative fag og har nok af socialt i skolen, jeg har heller ikke brug for den sociale del når jeg maler, der er det processen og produktet der tæller.jeg tror også at det gør sig gældne for vores børn. Vejleder dem på en fornuftig måde og lytter til de unge. Vi bør på alle vore skoler have læsecafeer, hvor eleverne både kan få hjælp til lektielæsning m.m. og samtidig opleve at kunne være på et behageligt sted. Vi må finde mange og nye måder at vise dem på at vi godt kan bruge dem til noget... også selvom de måske ikke er så skoleegnede på dette stadie i deres udvikling. Nogle har måske brug for at gå i skole på andre måder... i små overskuelige enheder, hvor man ikke kun terper fagligt stof, men også lægger stor vægt på at arbejde med elevernes sociale og kommunikative kompetencer. Vi må lære at fokusere mere på hvad denne gruppe unge GODT kan, så de ikke får så mange nederlag. Giv dem muligheder for at opdage deres egne potentialer. Hermed mener jeg f.eks. at en ung som er faldet udenfor systemet og helt har opgivet at finde sin plads... måske har brug for at nogen opdager hvad de er gode til og anerkender hvad de interesserer sig for og har lyst til at prøve kræfter med. Sæt de nødvendige ressourcer af til at give disse børn gode oplevelser. Det vil helt sikkert tjene sig ind på lang sigt! Vi skal finde en alternaiv måde at undervise dem på og så skal vores erhvervsliv belønnes for at hjælpe med at få dem på ret køl igen ved at modtage belønning for at det lykkes.man må godt give dem et job i en periode og så sluse dem ud i skolelivet igen vi støtter dem dårligt som jeg ser det. Det der skal til er flere lærere og færre elever i klasserne, på den måde kan klasselærene nå at tage tiden med de svageste af eleverne (jeg var selv en af dem). De der falder helt igennem, kan så samles op af det netværk der kan fange unge mennesker der går igennem, og især SSP er vigtigt, da kriminalitet næsten altid spiller ind. Og kom så helt ud i klasserne tit med SSP, og advar om stoffer, tyveri, og fortæl om god skik og brug. Alle har brug for at være spejdere egentlig. Viden om deres liv, forebyggende sociale tiltag allerede fra sundhedsplejerske og børnehave. Det nytter noget at kende sine unge også selv om de er besværlige. De kan sikkert selv give mange svar. evt mentorordning, finde engagerede voksne, som er galde for unge og som kan være rollemodeller. Vær opsøgende og overhold de aftaler som der bliver indgået. Tilbud som produktionsskolen hvor der er økonomi i at møde til tiden etc.

142 Side 142 Være meget bevidste om at få sat resourcer af til "problembørn" allerede fra børnehaveklassen, løse problemerne, få sat fokus, ikke trække i langdrag. Støtte de svage familier. Være mere efter dem. Være mere opmærksomme / forebygge allerede i de mindste klasser. Udvide natteravnene så de unge ikke kommer ud i de evt. kriminelle løbebaner. Bedre skole-hjem samarbejde især ved de børn og unge som har faglige problemer (læsebesvær, indlæringsbesvær mm)

143 Side 143 Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Hvordan kan Ballerup lave Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning? afsætte ressourcer så lærere eller andre har tid til at hjælpe eleverne med at få praktikpladser Aftaler med virksomhederne. At eleverne har et bagland som støtter under forløbet. Mentorer. Aktiv information og samspil mellem kommunen og virksomhederne. Alle skal have en mulighed i f.eks og 9 klasse Ansæt en medarbejder som kan skal få deunge i erhvervs praktik. Ansætte supervejledere, som kan få fat i de unge, og skaffe praktikpladser også uden for kommunen Arbejd sammen med erhverslivet. Det er ikke mit indtryk at dette sker. Arbejde for at praktikanterne kan få plads hvor de ønsker. ballerup skal åbne sig mere op omkring dette. har intet sted set om mulighed for praktikpladser nogen steder!!!! bedre dialog med virksomheder og mentorordninger for eleverne. Bedre end det gamle Trehøjes?? - mon? Bedre samarbejde med erhvervsforeningerne beløn virksomheder der stiller pladser til rådighed. målret kampagne. mobiliser forældre generationen. spørg de unge. Beløn virksomhederne - ikke kontant med eks. ved eksponering på kommunens hjemmeside eller lign. Belønne de virksomheder, der tager erhvervspraktikanter. F.eks. lave en årlig konkurrence med en vandrepokal, og den vindende virksomhed for et billede af årets kunstner. Det kunne være et led i virksomhedernes sociale ansvar, betal firmaerne for at tage praktikanter Blive ved med at holde kontakt til de lokale firmaer og komme med tilbud både til frimaerne og de unge. Brug de virksomheder der ligger i Ballerup mere aktivt, få dem til at føle et ansvar for at hjælpe unge på vej Brug det større institioner som IHK eks til at hjælpe. Brug erhvervsvejlederne og få lokale firmaer med i arbejdet. Brug resurcer på folk der ved hvordan man får fat i de rigtige folk i de større firmaer (måske sælgertyper fremfor sagsbehandlere)ud over erhvervspraktikordninger kunne de også være med til at skaffe flex-job samt job til alle de svage uanset etnisk baggrund. Hvad enten man sælger chokolade eller skal etablerer gode forbindelser til praktikordninger kræver det at man er opsøgende og har en god produktviden, hvilket vil sige: Ansæt nogle ildsjæle der kan og vil opsøge virksomhedert og klæd dem på med alle de ordninger de kunne komme ud for at have mulighed for at etablerer. Brug virksomhederne meget mere aktivt. Invitér dem til at komme ud på skolerne. Undervisning i f.eks. naturfag kan med fordel laves i samarbejde med virksomhederne. Det vil helt sikkert være en styrke, at eleverne kan se, at der er nogle der bruger de forskellige færdigheder ude i den virkelige verden. Bør ikke være en ambition overhovedet. Desværre har jeg ikke lige nogen ideer, og da jeg ikke ved hvordan jeg gemmer dette spørgeskema,for at kunne svare senere, så må jeg melde fra på denne selvom den er hamrende vigtig. Det er en opgave for UU Vestegnen, nu da vi ikke længere har den kommunale Skole- og Ungdomsvejledning. Det er ikke lige mit kerneområde.

144 Side 144 Det er nogle meget stærke statements der benyttes - Ballerup kommune kunne starte med at tage udgangspunkt i behov, både fra erhvervslivet og fra de unge, og så etablere en forbindelse mellem de to grupper. De unge bør selv være drivkraften i det at finde og pleje en plads...både for sig selv og selvfølgelig også for kommende praktikanter. Projektarbejde i skolen med støtte fra skolen men også støtte fra de virksomheder der kan se interessen i at deltage i en sådan ordning. I dag brude virksomhederen være meget fokuseret på arbejdskraf, så udnyttelse af den situation er oplagt. Det er vigtigt at kommunikere til virksomheder, at uddannelse ikke er et offentligt anliggende, men derimod et fælles anliggende. Alle mennesker både i den offentlige og den private sektor har et fælles ansvar for at sikre, at der fortsat uddannes unge til at varetage samfundets opgaver både i det offentlige og i det private i fremtiden. Mange private firmaer skyder skylden på det offentlige, hvis ikke de kan få egnede kandidater, men de har også selv et ansvar for at uddanne dem. Og hvis ikke de kan få egnede kandidater, er det jo tydeligt, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok. Meget vigtigt at få dem til at forstå det!!!! Det har jeg ikke forstand på Det kan kun gøres ved et tæt og godt samarbejde med virksomhederne her. det kommer an på de erhvervsdrivende og håndværkerne - hvis de kun vil ansætte personer med 30års erfaring sker dér ikke mere Det kræver først og fremmest at de unge møder op og følger med, sådan at virksomheder ønsker at få besøg igen. Det samme som ovennævte det skal jeg tænkte over... Det skulle da vel ikke være så svært. Engager virksomhederne som fx Egebjerg, der har sponsorater af klasser. Tag på virksomhedsbesøg i små grupper hos de små lokale handlende, og inviter dem på besøg i skolerne. Dette skal drøftes med det lokale erhvervsliv og ikke med os. direkte opsøgende i forhold til alle former for erhverv i kommunen. Er det rigtigt at vi kommer til at mangel arbejdskraft, må faget sætte alt ind på at tiltrække arbejdskrafttil netop deres område.findes der ikke statestik? Har hørt at nogle hospitaler med succes gør det. Drop det Dyrk den En mulighed var at studievejlederne på de enkelte skoler lavede en praktikfortegnelse vha. alle forældres jobs. Det er jo ofte de samme virksomheder som modtager erhvervspraktikanter. På denne måde ville der være en stor mængde af erhvervsprktikpladser. Allerede når børnene starter i folkeskolen kunne disse optegnelser startes og det ville så være forældrene selv som skulle "melde" fra hvis deres arbejdsplads ikke længere var interesseret i at modtage erhvervspraktikanter. Listen over mulige pladser skulle så udleveres til eleverne 3 mdr. før praktikken og så kunne de vælge fra listen og selv skabe kontakt til stedet. engagere forældre kredse der arbejder iballerup og omegn til at lokke deres virksomheder. er vi ikke snart det i forvejen Erhvervspraktik for skoleelever har overlevet sig selv. Derimod skal der være praktik på videregående uddannelser. Erhvervspraktik har aldrig fungeret. det kræver mere end 14 dage at komme ind i en virksomhed. ET SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV, SKOLE OG IDRÆTSLIVET Finde ud af, hvad der er i det for virksomhederne flere elever i virksomhederne Flere praktikpladser i kommunale afdelinger og selskaber samt opfordring til de erhvervsdrivende. flere praktikpladser på lokale arbejdspladser. større støtte til praktikpladserne, mulighed for fastansættelse i lokalområdet. flere små men stærke virksomhedder Forbedre kuratorordnigen (i skolerne) + oplysningskampagne hos alle arbejdsgivere Forældre og børn skal selv skaffe praktikpladser til sig selv og hinanden gennem netværk mellem forældre og deres arbejdsplads følge den enkelte tæt i en mentorordtning

145 Side 145 Få de uge tidligere i erhvervspraktik og lad dem bruge deres hænder og hoved, i samarbejde med de lokale virksomhedder Få fat på det private erhvervsliv. Der må være nogle store organisationer, som har rummeligeden. få fat på virksomhederne og fortælle dem at det kunne være deres børn der stod og havde brug for en plads en dag.få de unge til at forstå at det er super vigtigt for dem at være på når de er på en virksomhed, for så får de også lyst til at få nye ind igen. få firmaerne interesseret Få firmaerne til at garantere x-antal praktikpladser Få flere virksomheder til at tage lokale unge.få egen organisation(skole, instituioner osv.) til at være praktiksteder.klare aftaler med alle og ikke en skrivelses ud. F.eks. belønning til dem der tager praktikanter? Få hjælp af jeres egne folk - dem der har kontakten til det lokale erhvervsliv - f.eks. jobcenteret og få dem til at lave en deal - når de skaffer en arbejdsgiver en medarbejder - så gir de én uges erhvervspraktik Få lavet nogle aftaler med så mange virksomheder beliggende i kommune som muligt. Disse virksomheder kunne være en rigtig god sparingspartner med kommunen. Få nogle aftaler på plads med de mange virksomheder, som findes i kommunen. Samtidig bør de unge motiveres via mulige målsætninger med deres praktikplads, for herigennem at motivere virksomhederne til også i fremtiden at tage imod friske og målrettede unge, som vil frem i livet, og ikke blot gå til "beskæftigelsesterapi" Få virksomhederne med på at det er en god ide med erhvervspraktik og ikke en klods om benet. Få virksomhederne med. Evt. ungdomspension hvor de unge fra andre kommuner kan bruge i praktikperioden. Få virksomhederne til at forstå at det er vigtigt for deres fremtid Få virksomhederne til at lave en ordning, så de ikke har en føelse af at der bliver trukket noget ned over dem, med ekstra arbejde mm. så der er hjælp at hente.. giv mere oplysning de muligheder der allerede er Giv plads til et stærkt netværk for mindre og mellemstore virksomheder. Gør det attraktivt at starte sådanne virksomheder i kommunen. give de unge løn for fremmøde give støtte til firmaer som optager erhvervspraktikanter God kontakt med erhvervsvirksomhederne Godt spørgsmål. gratis reklamer for virkomheden samt økonomisk tilskud. Virksomheden skal kunne se en lille præsentationsvideo af potentielle praktikanter Gør det attraktivt! - Mere fokus på de virksomheder som "gider" Gør det endnu mere attraktivt for virksomhederne at tage imod praktikanter. Men mange virksomheder her er jo socialt bevidste; det kan man jo også bruge for dem der ikke har fået enden ud af vognen endnu. De får ekstra hjælp (gratis!), og goodwill i lokalsamfundet. Hvad kan være bedre? gøre det aktaktivt for erhvervlivet at ta elever. Gøre det muligt for alle drenge med interesse for teknik/computer ind på WM-Data eller andre spændende virksomheder Gå i dialog med virksomhederne, hvad har de af forslag. Der bliver rift om fremtidens arbejdskraft ressourcer, så virksomhederne må ha en interesse i at markedsføre sig gennem erhvervspraktikordninger. Har ingen ideer. Har læst og hørt forskelligt om "jobbørs", hvorfor ikke prøve det samme med erhvervspraktiken? Hvis de unge under en sammenkomst af de forskellige erhversgrene fik en grundig forklaring hvad de enkelte jobs indeholder, vil det give dem en bedre forståelse. henvendelse til mange virksomheder Her kan jeg give et godt svar Her må kommunens mange erhvervsforetagender komme på banen og ikke mindst kommunen selv. Dette sammen med en tæt kontakt med praktikanterne og en evaluering af praktistederne.

146 Side 146 Her skal man nok inddrage erhvervslivet noget mere. Erhvervslivet skal ud på skolerne og møde eleverne. Udvide ideén med at erhvervslivet kan addoptere skoleklasser, eller måske enkelte elever. Både i folkeskolen og gymnasierne m.v. Hu? Hvad mener i med stærk? Hved firmaerne bliver tvunget til at tage praktikanter et vist antal pr. år Så de unge kommer ind for de fag de helst vil uddannes i, eller få en forsmag på hvad det kræver i de forskellige erhverv. hvis alle byens butikker og virksomheder samt institutoner og plejehjem tog imod pratikanter Hvis medarbejderne ikke er tidspresset, kan der bedre gives overskud til erhvervspraktik. Dem der skal i erhvervspraktik skal også være indstillet på det, og ikke umotiverede. Hårdt arbejde i samarbejde med erhvervsforening i Ballerup I samarbejde med erhvervslivet, der i øjeblikket må kunne se store fordele i at få fat på de unge som arbejdskraft på sigt, og profilere sig selv positivt i nærsamfundet. Ikke en kommunal opgave. Inddrage alle virksomheder i ordningen med mulighed for "præmie" o.l. Indgå faste aftaler med virksomhederne i kommunen. Ingen mening. intet umidelbart bud. Men i udgangspunktetmå det vel handle om at gøre det interssant for e lokale virksomheder at bidrage, igene f.eks netværksgrupper etc. Involvere kommunenes erhvervsliv Irrelevant hvorfor skulle vi dog det - det kan ikke være et mål i sig selv Ja, hvor svært kan det være - der er rigtig mange gode virksomheder som er interesserede i at få flere hænder i de kommende år Jeg arbejder selv som leder i en virksomhed i Ballerup, og vi har mig bekendt aldrig hørt fra kommunen om den slags, man vi ville være åbne. Så start med at kontakte virksomhederne og hør deres mening. Jeg har slet ingen viden om erhvervspratikordningen Jobkonsulenter på skolerne ved ikke nok om, hvad erhvervslivet har brug for Kan Ballerup det? Nå, ja, sæt stærkt ind med flere konsulenter. Udbyg Lautrup og pres erhvervslivet hårdere. Kan ikke besvare. Klarhed over hvad de unge ønsker, klarhed over hvad de lokale virksomheder har behov for kompetencer, samarbejde om at få tilstrækkeligt af attraktive praktikpladser på benene, et spændende katalog af pladser, tidsforskydning af praktikperioden, så pladserne kan udnyttes bedst muligt. Kommunalt samarbejde med ervhervslivet. Kommunen kan, måske via de personer på folkeskolerne, der har opgaven med at sende eleverne i praktik, skabe et netværk til virksomhederne i kommunen, så der altid er en liste med praktikpladser klar, når klasserne skal ud i praktik. Kommunen må på højt plan rette personlig henvendelse til alle de firmaer der har adresse i kommunen. Det er et projekt der skal "sælges" til firmaerne. Kan kommunen evt. hjælpe med at skaffe forbindelse til firmaerne, istedet for at masser af elever ringer til masser af firmaer - der måske allerede har taget en elev i erhvervspraktik. Kommunen skal aktivt have fat i hver enkelt erhvervsvirksomhed. Men ikke kun i kommunen men også uden for. Ikke alle fag er repræsenteret i Ballerup, og det er derfor vigtigt at der skabes et stærkt netværk også i Storkøbenhavn. Kommunen skal lave en ordning med erhverslivet.gøre opmærksom på vigitgheden af at tage praktikanter Kontakt årligt alle virksomhederne og lav skema over hvad de kan tilbyde. Derefter kan eleverne søge efter princippet først til møllen. Det vil være en stor hjælp for de unge mennesker at vide hvilke virksomheder der er interesserede i praktikanter og hvor de lige netop kan finde noget indenfor deres interesse. Kontakte de omkringliggende erhverv.gør det aktrativt for erhvervet at få en praktikant som evt. senere kan komme tilbage til erhvervet.

147 Side 147 Kontakter firmaerne i god tid f.eks. i 8-9 klasse, så eleverne allerede på daværende kommer ud i firmaerne som f-eks- picoliner Kun i samarbejde med alle de gode virksomheder vi har. de må kunne motiveres til at deltage Lad blot virksomhederne om det - kommunen kan kun bestemme over sine egne praktikpladser lad erhvervene om det selv Lade de unge prøve uddannelsesstederne, istedet for en tilfældig virksomhed Lav aftaler med de mange virksomheder vi har i kommunen. Her kunne borgmesteren gøre en indsats. Lav en attraktiv aftale med de mange erhvervsvirksomheder i kommunen. Attraktiv for både praktikanterne og virksomhederne Lav en piccoline bank, hvor de unge kan tilbyde deres færdigheder. Firmaerne har stort behov for deres hjelp. Derefter kommer mange i lære. Lav et netværk med erhvervslivet. Lav en score ala antal praktikanter divideret med antallet af ansatte i virksomheden. Giv virksomheder med en høj score noget gratis omtale og reklame. Lav mentor ordninger, undersøg hvad det er de unge gerne vil have og hvad det er erhverslivet gerne vil have og lav en plan herudfra. Lav opsøgende arbejde. Der er virksomheder nok i Kommunen og uddannelsesstederne skulle opsøge hver eneste virksomhed og aktivt arbejde for at virksomhederne vedkender sig det sociale ansvar. Virksomhederne skulle først og fremmest tage vore egne uddannnelsesinstitutioners elever i praktik og forpligte sig til det, ud fra ønsket om at tage medansvar for at bringe de praktiksøgende videre i deres uddannelse og kariere. Lave aftaler med en masse forskellige virksomheder. I mine børns tilfælde (18 og 20) har de kunnet vælge mellem meget få og meget lidt interessante praktikssteder. Lave mange forskellige tilbud, som er lærende Lavere skat lokale virksomheder burde være motiverede nu, hvor manglen på arbejdskraft er stor - kontakt lokale virksomheder, og bed dem committe sig til x antal pladser pr. år. Lægge på knæ hos de mange virksomheder der bor i kommunen. Lærer virksomhederne at det er nødvendigt også at rumme de nye Mere info til virksomheder om hvordan de kan bruge de svage så de bliver stærke til fordel for samfund og virksomhed. Mere kontakt med store og små virksomheder. mere pres på virksomhederne, for at få dem med på praktikordninger (evt via økonomiske belønninger) Mindske administrationstid, papirarbejdet? Motiver virksomhederne. Jeg arbejder i Lautrupparken og vi tager ikke praktikanter - vi har det ikke med i planerne, men det kunne godt lade sig gøre. Målrettede henvendelser til erhvervsvirksomhederne om fremtidig arbejdskraft. no idea Opfordre erhvervslivet til at være mere imødekommende. OPLYSNING! Oprette stillinger hvor medarbejdere får større samarbejde med det lokale erhvervsliv og fremhæver de virksomheder, som gør en aktiv indsats. Opsøge virksomheder - og formidle udbudet til praktiksøgere via nettet pas Pas præmiering af samarbejde med positiv omtale Reklamere overfor erhvervslivet, hvor vigtigt det er at sørge for kommende generationer, her igennem erhvervspraktik. At reklamere for hvorfor Ballerup har Danmarks stærkeste erhvervsæpraktikordning. En mentor kunne evt. følge den unge ud i praktikken. Samarbejde med de forskellige virksomheder. Samarbejde med de lokale virksomheder og gøre det atraktivt at have praktikanter samarbejde med erhvervet og (måske) bevise erfaringerne indtil nu Samarbejdet mellem skole og erhvervsliv fomaliseres.

148 Side 148 Sende de unge mennesker ud i firmaer og institutioner i MINDST 14 dage - 3/5 dage som det er nu nytter abselut ikke noget Simpelthen forlange at virksomhederne i forhold til deres størrelse tager praktikelever ind. skab mulighed for hurtig kommunikation til erhvervsvirksomhederne ved skematisk at kunne matche tilbud/muligheder og ønsker - og lave hurtige aftaler. Skabe en forening af erhverv som i øvrigt kan bruge kommunens faciliteter. Skabe tæt dialog med virksomhederne. Få det til at være trendy't at være med til at præge de unge i "den rigtige retning". Evt. belønne økonomisk eller med en reklame i lokalavisen. Det skal være smart - for alle - at tage de unge under sine vinger.. skrot præsentations og brobygnings -forløbene; ansæt 2-3 praktikkonsulenter, med opgave at finde praktikpladser á 2-4 uger (alternativt en dag om ugen i et par måneder)til alle elever i 8, 9 og 10 kl. inden for de fag de ønsker at prøve, Snakke med så mange firmaer, og finde ud af hvordan de kan give praktikpladser til folk Spørg firmaerne hvad de ønsker. spørg praktikanterne hvad de har af forventninger sørge for en fornuftig ordning ang. betaling til læremestre Sørge for at det bliver muligt for eleverne SELV at finde pladser og at skolen ikke skal bedømme om det er ok. Det må være op til eleven/forældrene slev, hvad de skal beskæftige sig med. Tage kontakt til de mange lokale virksomheder. De vil elske at profilere sig som værende aktive og hjælpe de unge. Det vil også medvirke til at skaffe noget af den arbejdskraft der mangler. Tal med skolepraktik ordningen, få forældrene med i skolen til at skaffe pladser. Tilskud og motivation Tilskud til frugtordning på de virksomheder, der tager praktikanter Tæt samarbejde med kommunens firmaer. Tæt,opsøgende kontakt med de lokale virksomheder. Tættere samarbejde med kommunens virksomheder og skoler. tættere samarbjede skole/uu og erhvervliv Udarbejde hvad den enkelte virksomhed reelt skal stå for vek praktik - forklare bedre hvad virksomheden skal bruge det til samt hvad barnet skal bruge perioden til. Mange er generelt ligeglade fordi det bare skal overståes. Uddanne erhvervspraktikanterne i at det er DEM som selv skal gøre arbejdet og er ansvarlig for at få et produktivt praktik forløb, som tjener virksomheden. Hvis man oplever, at de praktikanter man får ud, gerne vil arbejde og smøre ærmerne op, skal man nok tage flere ind. Uddannelsesinstitutioner og virksomheder går sammen om at tilbyde praktik, der viser hvad uddannelserne kan bruges til. Ikke bare en uge på et tilfældigt kontor Udvide det til i højere grad at omfatte private virksomheder i kommunen. udvidet samarbejde med arbejdspladserne.få hjemmeliv, fritid og arbejdstid til at danne et hele. Undervise de unge i kultur på arbejdspladser så man ikke skal bruge tid på det i praktikken, men selve faget. ved aktivt at gå i dialog med virksomheder og skole og elever ved at alle virksomheder støtter op om praktikken; alle skal tilbyde det, selvom det er ressourcekrævende at have praktikanter er de jo fremtiden! Ved at ansætte erhvervs- og uddannelses- vejledere der tager sig af at opsøge virksomhederne og skolerne. Ved at ansætte nogle som er uddannet inden for de private. Ved at ansætte stærke folk til at hjælpe byens unge med at skabe kontakter til kommunens erhvervsvirksomheder og til at hjælpe de unge praktikansøgere med at gøre sig synlige Ved at belønne virksomhederne, eksempel hurtigere sagsbehandling, service og man kunne tilbyde gartnerhjælp til virksomhederernes -ude-områder- Ved at committe det erhvervsliv, som er i Ballerup til at tage del i uddannelse af de unge Ved at erhverslivet i højrere grad bliver pålagt at tage lærlinge evt. ved først at have dem i erhvervspraktik, men samtidig er det også via skolen at de skal have et bedre fundament med. Det er meget ringe for nuværende

149 Side 149 ved at få erhvervsvirksomhederne til at gå mere aktivt ind for det, så det ikke primært er inden for det offentlige man kan få en plads Ved at få firmaerne til at modtage praktikanter, men det er ikke altid lige let at få tid til at aktivere en praktikant, evt. en eksta lønnet medarbejder til at tage sig af de unge, betalt af kummunen. Ved at få fortalt virksomhederne, at de er nød til at tage elever/lærlinge mv. ellers er der ingen færdig udlærte til dem. De må tage deres ansvar Ved at få virksomhederne til at indse, at de selv er nød til at tage deres tørn, for af få gode medarbejdere ved at gøre det synligt over for de private virksomheder at det kan betale sig at arbejde sammen med skolerne om hvad der er brug for i fremtidens virksomheder. Og give erhverv og skoler mulighed for at tale mere sammen om lønligheden i at der er erhverspraktik Ved at have en god kontakt hos de virksomheder, som allerede har adresse i kommunen. ved at have faste firmaer, der tager praktikanter ind Ved at have nogle engagerede iværksættere, der tager kontakten og ved at få nogle ambassadører i hvert firma ved at have nogle spændende steder at komme i praktik. Ved at høre virksomhederne hvilken slags uddanelse, de har brug for at de unge har. Alt for mange uddannelser er ikke erhvervsrettede, hvilket gør, at de unge ikke kan det, virksomhederne har brug for, når de kommer ud. Det gør det svært for virksomhederne at se, hvad de kan bruge de unge til - eller de skal bruge for meget krudt på at sætte de unge ind i arbejdsgangene - og så dropper virksomhederne det, fordi det er for besværligt. Ved at inddrage elever, lærere, forældre og virksomheder Ved at inddrage virksomhederne og få dem til at forstå at der er god reklame i at vælge nettop den eller den virksomhed som praktikplads. Evt. ved at stille krav til virksomhederne om hvad man forventer af en god praktikplads og så tilgengæld belønne dem for at tage erhvervspraktikanter. Belønningen skal forstås som f.eks. reklame via et gratis indlæg i f.eks Ballerup Bladet eller Lokalnyt. ved at indgå gode samarbejdsaftaler med div. private og offentlige arbejdspladser - evt. med tilskud Ved at indgå i en endnu tættere dialog med de mange lokale virksomheder. Jeg ved ikke, hvor opsøgende skolerne er i dag. Men jeg kan se på mit arbejde, hvor svært det er, at få en kontorelev. Jeg ved ikke, hvordan forholdene er indenfor de mere praktiske fag. Ved at indgå samarbejde med virksomhederne i kommunen evt. med konkretisering af muligheder efter end praktikordning Ved at indrage de mange elever fra handelsskoler, gymnasiet osv. i stærkt samarbejde med virksomhederne. Ved at kommunen laver aftaler med virksomhederne i området (Farum modellen) Ved at kommunens virksomheder er positive og oplever praktikanter som eventuelle kommende medarbejdere... giv dem meningsfyldt arbejde i praktikperioden. Ved at kontakte arbejdspladserne i nærområdet. Ved at lade nogle af de store virksomheder reklamere for sig selv og ved at love eventuelle fremtidige lærerpladser, og evt. være værtspar for en klasse Ved at lave en aftale mellem kommunen og erhverslivet. Ved at lokale virksomheder/institutioner giver de unge mulighed for at prøve kræfter - men forberedelsen heraf skal være velforberedt, så chancen for succes derigennem forbedres. Ved at motivere/engagere kommunens virksomheder og ved at støtte op omkring ordningen såvel praktisk som rådgivningsmæssigt. Det er vigtigt at det bliver så "nemt" som muligt for erhvervslivet at deltage, da det ofte er det besværlige og tidskrævende element der afholder virksomheder etc. fra at tage praktikanter. Ved at opfordre alle lokale virksomheder til at tage praktikanter. Ved at belønne dem, der tager flest. Ved at samarbejde med det lokale erhvervsliv om at få nogle praktikophold med kvalitet. Kommunen kunne superviser de enkelte virksomheder og udarbejde en praktikplan for hver virksomhed. Derudover bør den enkelte virksomhed ikke overbebyrdes med praktikanter, så gider medarbejderne tilsidst ikke engagere sig i praktikanterne.

150 Side 150 ved at skabe et godt samarbejde med lokale virksomheder ved at spørge virksomheder; har haft 1 virksomhed 2 år og 1 anden i 1 år i ballerup, men tror kun at vi har fået et lille postkort prøv og spørg virksomhederne hvad der kunne være interessant af personer for dem, så kunne de nok planlægge små projekter til formålet Ved at støtte/hjælpe de mange små virksomheder til at oprette praktikpladser Ved at sørge for, at virksomhederne er villige til at tage alle grupper med "ind i varmen" - altså både "rigtige" danskere og de, der er kommet udefra. Ved at tilbyde en netbaseret løsning, hvor praktikanter og virksomheder kan finde hinanden. Ved at tro på det og bruge de midler der skal til.(helst to gange,idet det kan elles blive dyrt) Planlægning på området bør være nøgleoret. Ved at tvinge de lokale virksomheder til at tage praktikanter. Ved at virksomhederne virkelig ønsker at bruge praktikanter. ved at værer i øjenhøjde med de unge og virksomhederne Ved det ikke Ved en bindende aftale med de erhvervsvirksomheder der er i kommunen. Ved et tæt samarbejder med lokale virksomheder. Ved hele tiden at have et godt samarbejde med erhvervslivet, hvor man begge veje, få indblik i hvad der sker. Men det vigtigeste er jo at det er de unge, der motiveres til selv at kontakte arbejdspladserne, når de gerne vil i praktik og de har gjort sig overvejelser om, hvorfor de mener en virksomhed skal afse tid til at tage praktikanter. Ved ikke - må vel være noget med dynamisk og personlig kontakt til erhvervslivet for at få dem til at tage praktikanter + sørge for personlig kontakt når problemer opstår. Ved målrettet at indgå samarbejder med kommunens virksomheder. Det knytter de unge til virksomhederne i kommunen og medvirker samtidig til at en større del af de unge bliver i kommunen, når de har fået job. Kommunen har så alsidig en virksomhedssammensætning, at der må være plads og muligheder for de fleste. Ved start i praktik opfølgning fra første dagen til kemien er på plads. Ved tidligt at samarbejde med større erhvervsvirksomheder i lokalområdet, der er i fælles interesse for skoler og firmaer. Vi har i tidens løb set eksempler på tæt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner med godt resultat. Dette arbejde skal der bruges en vedvarende arbejdsindsats for at bevare. Virksomhederne vil med garanti gå med i en praktik-/adoptionsordning, hvis uddannelsesinst. eller kommunens UU-ordning ville holde den ved lige. Dermed kunne spørgsmålet overover også gives svar på. Vi har mange virksomheder der må være interesseret i at få folk i praktik, især set med hensyn til at de siger at det er svært at skaffe arbejdskraft.hvad med at komme i dialog med virksomhederne det må kunne sætte noget i gang. Vi skal naturligvis satse på at have en ordning som brugerne er tilfredse med, men hvorfor er det vigtigt at det er Danmarks bedste? Via samarbejde med erhvervslivet. Virksomhederne er her? Virksomhederne må vel have en gulerod for at have praktikanter, så de kan se det giver mening Voksent engagement i de unge. Vore store virksomheder må i spil for at få fat i morgendagens arbejdskraft. Store sportsklubber laver kontrakter med årige. Hvorfor ikke starte ligeså? Vær mindre bureaukratisk Være kritiske overfor hvad det er de tilbyder de unge i praktikken og udd. vejlederne gør et bedre stykke arb. og i højere grad prøver at opfylde de unges ønsker. øhhh godt spørgsmål, man kunne snakke med virksomhederne og få dem til at lave nogle ordninger så eleverne kan komme på besøg i stimer, og så naturligvis udvid til mere end 1 uges praktik, måske det bør være fordelt på 2 gange praktik per skoleår (for 8. og 9. og 10. klasser), hvor den ene er den nuværende og den anden er et par dage på 1 af kommunens virksomheder der har tilmeldt sig ordningen.

151 Side 151 Område 3: Viden der vil frem. Ballerup har et videnstungt erhvervsliv og mange uddannelsesinstitutioner. Det kan bruges til noget i fremtiden. Men ikke mange af dem, som arbejder i Ballerup vælger at bo her. I år 2020 vil Ballerup være kendt for stærke bånd mellem borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Viden er fremtidens nøgleord. Hvordan kan Ballerup lave Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning? Alfabetisk - alle svar afsætte ressourcer så lærere eller andre har tid til at hjælpe eleverne med at få praktikpladser Aftaler med virksomhederne. At eleverne har et bagland som støtter under forløbet. Mentorer. Aktiv information og samspil mellem kommunen og virksomhederne. Alle skal have en mulighed i f.eks og 9 klasse Ansæt en medarbejder som kan skal få deunge i erhvervs praktik. Ansætte supervejledere, som kan få fat i de unge, og skaffe praktikpladser også uden for kommunen Arbejd sammen med erhverslivet. Det er ikke mit indtryk at dette sker. Arbejde for at praktikanterne kan få plads hvor de ønsker. ballerup skal åbne sig mere op omkring dette. har intet sted set om mulighed for praktikpladser nogen steder!!!! bedre dialog med virksomheder og mentorordninger for eleverne. Bedre end det gamle Trehøjes?? - mon? Bedre samarbejde med erhvervsforeningerne beløn virksomheder der stiller pladser til rådighed. målret kampagne. mobiliser forældre generationen. spørg de unge. Beløn virksomhederne - ikke kontant med eks. ved eksponering på kommunens hjemmeside eller lign. Belønne de virksomheder, der tager erhvervspraktikanter. F.eks. lave en årlig konkurrence med en vandrepokal, og den vindende virksomhed for et billede af årets kunstner. Det kunne være et led i virksomhedernes sociale ansvar, betal firmaerne for at tage praktikanter Blive ved med at holde kontakt til de lokale firmaer og komme med tilbud både til frimaerne og de unge. Brug de virksomheder der ligger i Ballerup mere aktivt, få dem til at føle et ansvar for at hjælpe unge på vej Brug det større institioner som IHK eks til at hjælpe. Brug erhvervsvejlederne og få lokale firmaer med i arbejdet. Brug resurcer på folk der ved hvordan man får fat i de rigtige folk i de større firmaer (måske sælgertyper fremfor sagsbehandlere)ud over erhvervspraktikordninger kunne de også være med til at skaffe flex-job samt job til alle de svage uanset etnisk baggrund. Hvad enten man sælger chokolade eller skal etablerer gode forbindelser til praktikordninger kræver det at man er opsøgende og har en god produktviden, hvilket vil sige: Ansæt nogle ildsjæle der kan og vil opsøge virksomhedert og klæd dem på med alle de ordninger de kunne komme ud for at have mulighed for at etablerer. Brug virksomhederne meget mere aktivt. Invitér dem til at komme ud på skolerne. Undervisning i f.eks. naturfag kan med fordel laves i samarbejde med virksomhederne. Det vil helt sikkert være en styrke, at eleverne kan se, at der er nogle der bruger de forskellige færdigheder ude i den virkelige verden. Bør ikke være en ambition overhovedet. Desværre har jeg ikke lige nogen ideer, og da jeg ikke ved hvordan jeg gemmer dette spørgeskema,for at kunne svare senere, så må jeg melde fra på denne selvom den er hamrende vigtig. Det er en opgave for UU Vestegnen, nu da vi ikke længere har den kommunale Skole- og Ungdomsvejledning. Det er ikke lige mit kerneområde.

152 Side 152 Det er nogle meget stærke statements der benyttes - Ballerup kommune kunne starte med at tage udgangspunkt i behov, både fra erhvervslivet og fra de unge, og så etablere en forbindelse mellem de to grupper. De unge bør selv være drivkraften i det at finde og pleje en plads...både for sig selv og selvfølgelig også for kommende praktikanter. Projektarbejde i skolen med støtte fra skolen men også støtte fra de virksomheder der kan se interessen i at deltage i en sådan ordning. I dag brude virksomhederen være meget fokuseret på arbejdskraf, så udnyttelse af den situation er oplagt. Det er vigtigt at kommunikere til virksomheder, at uddannelse ikke er et offentligt anliggende, men derimod et fælles anliggende. Alle mennesker både i den offentlige og den private sektor har et fælles ansvar for at sikre, at der fortsat uddannes unge til at varetage samfundets opgaver både i det offentlige og i det private i fremtiden. Mange private firmaer skyder skylden på det offentlige, hvis ikke de kan få egnede kandidater, men de har også selv et ansvar for at uddanne dem. Og hvis ikke de kan få egnede kandidater, er det jo tydeligt, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok. Meget vigtigt at få dem til at forstå det!!!! Det har jeg ikke forstand på Det kan kun gøres ved et tæt og godt samarbejde med virksomhederne her. det kommer an på de erhvervsdrivende og håndværkerne - hvis de kun vil ansætte personer med 30års erfaring sker dér ikke mere Det kræver først og fremmest at de unge møder op og følger med, sådan at virksomheder ønsker at få besøg igen. Det samme som ovennævte det skal jeg tænkte over... Det skulle da vel ikke være så svært. Engager virksomhederne som fx Egebjerg, der har sponsorater af klasser. Tag på virksomhedsbesøg i små grupper hos de små lokale handlende, og inviter dem på besøg i skolerne. Dette skal drøftes med det lokale erhvervsliv og ikke med os. direkte opsøgende i forhold til alle former for erhverv i kommunen. Er det rigtigt at vi kommer til at mangel arbejdskraft, må faget sætte alt ind på at tiltrække arbejdskrafttil netop deres område.findes der ikke statestik? Har hørt at nogle hospitaler med succes gør det. Drop det Dyrk den En mulighed var at studievejlederne på de enkelte skoler lavede en praktikfortegnelse vha. alle forældres jobs. Det er jo ofte de samme virksomheder som modtager erhvervspraktikanter. På denne måde ville der være en stor mængde af erhvervsprktikpladser. Allerede når børnene starter i folkeskolen kunne disse optegnelser startes og det ville så være forældrene selv som skulle "melde" fra hvis deres arbejdsplads ikke længere var interesseret i at modtage erhvervspraktikanter. Listen over mulige pladser skulle så udleveres til eleverne 3 mdr. før praktikken og så kunne de vælge fra listen og selv skabe kontakt til stedet. engagere forældre kredse der arbejder iballerup og omegn til at lokke deres virksomheder. er vi ikke snart det i forvejen Erhvervspraktik for skoleelever har overlevet sig selv. Derimod skal der være praktik på videregående uddannelser. Erhvervspraktik har aldrig fungeret. det kræver mere end 14 dage at komme ind i en virksomhed. ET SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV, SKOLE OG IDRÆTSLIVET Finde ud af, hvad der er i det for virksomhederne flere elever i virksomhederne Flere praktikpladser i kommunale afdelinger og selskaber samt opfordring til de erhvervsdrivende. flere praktikpladser på lokale arbejdspladser. større støtte til praktikpladserne, mulighed for fastansættelse i lokalområdet. flere små men stærke virksomhedder Forbedre kuratorordnigen (i skolerne) + oplysningskampagne hos alle arbejdsgivere Forældre og børn skal selv skaffe praktikpladser til sig selv og hinanden gennem netværk mellem forældre og deres arbejdsplads følge den enkelte tæt i en mentorordtning

153 Side 153 Få de uge tidligere i erhvervspraktik og lad dem bruge deres hænder og hoved, i samarbejde med de lokale virksomhedder Få fat på det private erhvervsliv. Der må være nogle store organisationer, som har rummeligeden. få fat på virksomhederne og fortælle dem at det kunne være deres børn der stod og havde brug for en plads en dag.få de unge til at forstå at det er super vigtigt for dem at være på når de er på en virksomhed, for så får de også lyst til at få nye ind igen. få firmaerne interesseret Få firmaerne til at garantere x-antal praktikpladser Få flere virksomheder til at tage lokale unge.få egen organisation(skole, instituioner osv.) til at være praktiksteder.klare aftaler med alle og ikke en skrivelses ud. F.eks. belønning til dem der tager praktikanter? Få hjælp af jeres egne folk - dem der har kontakten til det lokale erhvervsliv - f.eks. jobcenteret og få dem til at lave en deal - når de skaffer en arbejdsgiver en medarbejder - så gir de én uges erhvervspraktik Få lavet nogle aftaler med så mange virksomheder beliggende i kommune som muligt. Disse virksomheder kunne være en rigtig god sparingspartner med kommunen. Få nogle aftaler på plads med de mange virksomheder, som findes i kommunen. Samtidig bør de unge motiveres via mulige målsætninger med deres praktikplads, for herigennem at motivere virksomhederne til også i fremtiden at tage imod friske og målrettede unge, som vil frem i livet, og ikke blot gå til "beskæftigelsesterapi" Få virksomhederne med på at det er en god ide med erhvervspraktik og ikke en klods om benet. Få virksomhederne med. Evt. ungdomspension hvor de unge fra andre kommuner kan bruge i praktikperioden. Få virksomhederne til at forstå at det er vigtigt for deres fremtid Få virksomhederne til at lave en ordning, så de ikke har en føelse af at der bliver trukket noget ned over dem, med ekstra arbejde mm. så der er hjælp at hente.. giv mere oplysning de muligheder der allerede er Giv plads til et stærkt netværk for mindre og mellemstore virksomheder. Gør det attraktivt at starte sådanne virksomheder i kommunen. give de unge løn for fremmøde give støtte til firmaer som optager erhvervspraktikanter God kontakt med erhvervsvirksomhederne Godt spørgsmål. gratis reklamer for virkomheden samt økonomisk tilskud. Virksomheden skal kunne se en lille præsentationsvideo af potentielle praktikanter Gør det attraktivt! - Mere fokus på de virksomheder som "gider" Gør det endnu mere attraktivt for virksomhederne at tage imod praktikanter. Men mange virksomheder her er jo socialt bevidste; det kan man jo også bruge for dem der ikke har fået enden ud af vognen endnu. De får ekstra hjælp (gratis!), og goodwill i lokalsamfundet. Hvad kan være bedre? gøre det aktaktivt for erhvervlivet at ta elever. Gøre det muligt for alle drenge med interesse for teknik/computer ind på WM-Data eller andre spændende virksomheder Gå i dialog med virksomhederne, hvad har de af forslag. Der bliver rift om fremtidens arbejdskraft ressourcer, så virksomhederne må ha en interesse i at markedsføre sig gennem erhvervspraktikordninger. Har ingen ideer. Har læst og hørt forskelligt om "jobbørs", hvorfor ikke prøve det samme med erhvervspraktiken? Hvis de unge under en sammenkomst af de forskellige erhversgrene fik en grundig forklaring hvad de enkelte jobs indeholder, vil det give dem en bedre forståelse. henvendelse til mange virksomheder Her kan jeg give et godt svar Her må kommunens mange erhvervsforetagender komme på banen og ikke mindst kommunen selv. Dette sammen med en tæt kontakt med praktikanterne og en evaluering af praktistederne.

154 Side 154 Her skal man nok inddrage erhvervslivet noget mere. Erhvervslivet skal ud på skolerne og møde eleverne. Udvide ideén med at erhvervslivet kan addoptere skoleklasser, eller måske enkelte elever. Både i folkeskolen og gymnasierne m.v. Hu? Hvad mener i med stærk? Hved firmaerne bliver tvunget til at tage praktikanter et vist antal pr. år Så de unge kommer ind for de fag de helst vil uddannes i, eller få en forsmag på hvad det kræver i de forskellige erhverv. hvis alle byens butikker og virksomheder samt institutoner og plejehjem tog imod pratikanter Hvis medarbejderne ikke er tidspresset, kan der bedre gives overskud til erhvervspraktik. Dem der skal i erhvervspraktik skal også være indstillet på det, og ikke umotiverede. Hårdt arbejde i samarbejde med erhvervsforening i Ballerup I samarbejde med erhvervslivet, der i øjeblikket må kunne se store fordele i at få fat på de unge som arbejdskraft på sigt, og profilere sig selv positivt i nærsamfundet. Ikke en kommunal opgave. Inddrage alle virksomheder i ordningen med mulighed for "præmie" o.l. Indgå faste aftaler med virksomhederne i kommunen. Ingen mening. intet umidelbart bud. Men i udgangspunktetmå det vel handle om at gøre det interssant for e lokale virksomheder at bidrage, igene f.eks netværksgrupper etc. Involvere kommunenes erhvervsliv Irrelevant hvorfor skulle vi dog det - det kan ikke være et mål i sig selv Ja, hvor svært kan det være - der er rigtig mange gode virksomheder som er interesserede i at få flere hænder i de kommende år Jeg arbejder selv som leder i en virksomhed i Ballerup, og vi har mig bekendt aldrig hørt fra kommunen om den slags, man vi ville være åbne. Så start med at kontakte virksomhederne og hør deres mening. Jeg har slet ingen viden om erhvervspratikordningen Jobkonsulenter på skolerne ved ikke nok om, hvad erhvervslivet har brug for Kan Ballerup det? Nå, ja, sæt stærkt ind med flere konsulenter. Udbyg Lautrup og pres erhvervslivet hårdere. Kan ikke besvare. Klarhed over hvad de unge ønsker, klarhed over hvad de lokale virksomheder har behov for kompetencer, samarbejde om at få tilstrækkeligt af attraktive praktikpladser på benene, et spændende katalog af pladser, tidsforskydning af praktikperioden, så pladserne kan udnyttes bedst muligt. Kommunalt samarbejde med ervhervslivet. Kommunen kan, måske via de personer på folkeskolerne, der har opgaven med at sende eleverne i praktik, skabe et netværk til virksomhederne i kommunen, så der altid er en liste med praktikpladser klar, når klasserne skal ud i praktik. Kommunen må på højt plan rette personlig henvendelse til alle de firmaer der har adresse i kommunen. Det er et projekt der skal "sælges" til firmaerne. Kan kommunen evt. hjælpe med at skaffe forbindelse til firmaerne, istedet for at masser af elever ringer til masser af firmaer - der måske allerede har taget en elev i erhvervspraktik. Kommunen skal aktivt have fat i hver enkelt erhvervsvirksomhed. Men ikke kun i kommunen men også uden for. Ikke alle fag er repræsenteret i Ballerup, og det er derfor vigtigt at der skabes et stærkt netværk også i Storkøbenhavn. Kommunen skal lave en ordning med erhverslivet.gøre opmærksom på vigitgheden af at tage praktikanter Kontakt årligt alle virksomhederne og lav skema over hvad de kan tilbyde. Derefter kan eleverne søge efter princippet først til møllen. Det vil være en stor hjælp for de unge mennesker at vide hvilke virksomheder der er interesserede i praktikanter og hvor de lige netop kan finde noget indenfor deres interesse. Kontakte de omkringliggende erhverv.gør det aktrativt for erhvervet at få en praktikant som evt. senere kan komme tilbage til erhvervet.

155 Side 155 Kontakter firmaerne i god tid f.eks. i 8-9 klasse, så eleverne allerede på daværende kommer ud i firmaerne som f-eks- picoliner Kun i samarbejde med alle de gode virksomheder vi har. de må kunne motiveres til at deltage Lad blot virksomhederne om det - kommunen kan kun bestemme over sine egne praktikpladser lad erhvervene om det selv Lade de unge prøve uddannelsesstederne, istedet for en tilfældig virksomhed Lav aftaler med de mange virksomheder vi har i kommunen. Her kunne borgmesteren gøre en indsats. Lav en attraktiv aftale med de mange erhvervsvirksomheder i kommunen. Attraktiv for både praktikanterne og virksomhederne Lav en piccoline bank, hvor de unge kan tilbyde deres færdigheder. Firmaerne har stort behov for deres hjelp. Derefter kommer mange i lære. Lav et netværk med erhvervslivet. Lav en score ala antal praktikanter divideret med antallet af ansatte i virksomheden. Giv virksomheder med en høj score noget gratis omtale og reklame. Lav mentor ordninger, undersøg hvad det er de unge gerne vil have og hvad det er erhverslivet gerne vil have og lav en plan herudfra. Lav opsøgende arbejde. Der er virksomheder nok i Kommunen og uddannelsesstederne skulle opsøge hver eneste virksomhed og aktivt arbejde for at virksomhederne vedkender sig det sociale ansvar. Virksomhederne skulle først og fremmest tage vore egne uddannnelsesinstitutioners elever i praktik og forpligte sig til det, ud fra ønsket om at tage medansvar for at bringe de praktiksøgende videre i deres uddannelse og kariere. Lave aftaler med en masse forskellige virksomheder. I mine børns tilfælde (18 og 20) har de kunnet vælge mellem meget få og meget lidt interessante praktikssteder. Lave mange forskellige tilbud, som er lærende Lavere skat lokale virksomheder burde være motiverede nu, hvor manglen på arbejdskraft er stor - kontakt lokale virksomheder, og bed dem committe sig til x antal pladser pr. år. Lægge på knæ hos de mange virksomheder der bor i kommunen. Lærer virksomhederne at det er nødvendigt også at rumme de nye Mere info til virksomheder om hvordan de kan bruge de svage så de bliver stærke til fordel for samfund og virksomhed. Mere kontakt med store og små virksomheder. mere pres på virksomhederne, for at få dem med på praktikordninger (evt via økonomiske belønninger) Mindske administrationstid, papirarbejdet? Motiver virksomhederne. Jeg arbejder i Lautrupparken og vi tager ikke praktikanter - vi har det ikke med i planerne, men det kunne godt lade sig gøre. Målrettede henvendelser til erhvervsvirksomhederne om fremtidig arbejdskraft. no idea Opfordre erhvervslivet til at være mere imødekommende. OPLYSNING! Oprette stillinger hvor medarbejdere får større samarbejde med det lokale erhvervsliv og fremhæver de virksomheder, som gør en aktiv indsats. Opsøge virksomheder - og formidle udbudet til praktiksøgere via nettet pas Pas præmiering af samarbejde med positiv omtale Reklamere overfor erhvervslivet, hvor vigtigt det er at sørge for kommende generationer, her igennem erhvervspraktik. At reklamere for hvorfor Ballerup har Danmarks stærkeste erhvervsæpraktikordning. En mentor kunne evt. følge den unge ud i praktikken. Samarbejde med de forskellige virksomheder. Samarbejde med de lokale virksomheder og gøre det atraktivt at have praktikanter samarbejde med erhvervet og (måske) bevise erfaringerne indtil nu Samarbejdet mellem skole og erhvervsliv fomaliseres.

156 Side 156 Sende de unge mennesker ud i firmaer og institutioner i MINDST 14 dage - 3/5 dage som det er nu nytter abselut ikke noget Simpelthen forlange at virksomhederne i forhold til deres størrelse tager praktikelever ind. skab mulighed for hurtig kommunikation til erhvervsvirksomhederne ved skematisk at kunne matche tilbud/muligheder og ønsker - og lave hurtige aftaler. Skabe en forening af erhverv som i øvrigt kan bruge kommunens faciliteter. Skabe tæt dialog med virksomhederne. Få det til at være trendy't at være med til at præge de unge i "den rigtige retning". Evt. belønne økonomisk eller med en reklame i lokalavisen. Det skal være smart - for alle - at tage de unge under sine vinger.. skrot præsentations og brobygnings -forløbene; ansæt 2-3 praktikkonsulenter, med opgave at finde praktikpladser á 2-4 uger (alternativt en dag om ugen i et par måneder)til alle elever i 8, 9 og 10 kl. inden for de fag de ønsker at prøve, Snakke med så mange firmaer, og finde ud af hvordan de kan give praktikpladser til folk Spørg firmaerne hvad de ønsker. spørg praktikanterne hvad de har af forventninger sørge for en fornuftig ordning ang. betaling til læremestre Sørge for at det bliver muligt for eleverne SELV at finde pladser og at skolen ikke skal bedømme om det er ok. Det må være op til eleven/forældrene slev, hvad de skal beskæftige sig med. Tage kontakt til de mange lokale virksomheder. De vil elske at profilere sig som værende aktive og hjælpe de unge. Det vil også medvirke til at skaffe noget af den arbejdskraft der mangler. Tal med skolepraktik ordningen, få forældrene med i skolen til at skaffe pladser. Tilskud og motivation Tilskud til frugtordning på de virksomheder, der tager praktikanter Tæt samarbejde med kommunens firmaer. Tæt,opsøgende kontakt med de lokale virksomheder. Tættere samarbejde med kommunens virksomheder og skoler. tættere samarbjede skole/uu og erhvervliv Udarbejde hvad den enkelte virksomhed reelt skal stå for vek praktik - forklare bedre hvad virksomheden skal bruge det til samt hvad barnet skal bruge perioden til. Mange er generelt ligeglade fordi det bare skal overståes. Uddanne erhvervspraktikanterne i at det er DEM som selv skal gøre arbejdet og er ansvarlig for at få et produktivt praktik forløb, som tjener virksomheden. Hvis man oplever, at de praktikanter man får ud, gerne vil arbejde og smøre ærmerne op, skal man nok tage flere ind. Uddannelsesinstitutioner og virksomheder går sammen om at tilbyde praktik, der viser hvad uddannelserne kan bruges til. Ikke bare en uge på et tilfældigt kontor Udvide det til i højere grad at omfatte private virksomheder i kommunen. udvidet samarbejde med arbejdspladserne.få hjemmeliv, fritid og arbejdstid til at danne et hele. Undervise de unge i kultur på arbejdspladser så man ikke skal bruge tid på det i praktikken, men selve faget. ved aktivt at gå i dialog med virksomheder og skole og elever ved at alle virksomheder støtter op om praktikken; alle skal tilbyde det, selvom det er ressourcekrævende at have praktikanter er de jo fremtiden! Ved at ansætte erhvervs- og uddannelses- vejledere der tager sig af at opsøge virksomhederne og skolerne. Ved at ansætte nogle som er uddannet inden for de private. Ved at ansætte stærke folk til at hjælpe byens unge med at skabe kontakter til kommunens erhvervsvirksomheder og til at hjælpe de unge praktikansøgere med at gøre sig synlige Ved at belønne virksomhederne, eksempel hurtigere sagsbehandling, service og man kunne tilbyde gartnerhjælp til virksomhederernes -ude-områder- Ved at committe det erhvervsliv, som er i Ballerup til at tage del i uddannelse af de unge Ved at erhverslivet i højrere grad bliver pålagt at tage lærlinge evt. ved først at have dem i erhvervspraktik, men samtidig er det også via skolen at de skal have et bedre fundament med. Det er meget ringe for nuværende

157 Side 157 ved at få erhvervsvirksomhederne til at gå mere aktivt ind for det, så det ikke primært er inden for det offentlige man kan få en plads Ved at få firmaerne til at modtage praktikanter, men det er ikke altid lige let at få tid til at aktivere en praktikant, evt. en eksta lønnet medarbejder til at tage sig af de unge, betalt af kummunen. Ved at få fortalt virksomhederne, at de er nød til at tage elever/lærlinge mv. ellers er der ingen færdig udlærte til dem. De må tage deres ansvar Ved at få virksomhederne til at indse, at de selv er nød til at tage deres tørn, for af få gode medarbejdere ved at gøre det synligt over for de private virksomheder at det kan betale sig at arbejde sammen med skolerne om hvad der er brug for i fremtidens virksomheder. Og give erhverv og skoler mulighed for at tale mere sammen om lønligheden i at der er erhverspraktik Ved at have en god kontakt hos de virksomheder, som allerede har adresse i kommunen. ved at have faste firmaer, der tager praktikanter ind Ved at have nogle engagerede iværksættere, der tager kontakten og ved at få nogle ambassadører i hvert firma ved at have nogle spændende steder at komme i praktik. Ved at høre virksomhederne hvilken slags uddanelse, de har brug for at de unge har. Alt for mange uddannelser er ikke erhvervsrettede, hvilket gør, at de unge ikke kan det, virksomhederne har brug for, når de kommer ud. Det gør det svært for virksomhederne at se, hvad de kan bruge de unge til - eller de skal bruge for meget krudt på at sætte de unge ind i arbejdsgangene - og så dropper virksomhederne det, fordi det er for besværligt. Ved at inddrage elever, lærere, forældre og virksomheder Ved at inddrage virksomhederne og få dem til at forstå at der er god reklame i at vælge nettop den eller den virksomhed som praktikplads. Evt. ved at stille krav til virksomhederne om hvad man forventer af en god praktikplads og så tilgengæld belønne dem for at tage erhvervspraktikanter. Belønningen skal forstås som f.eks. reklame via et gratis indlæg i f.eks Ballerup Bladet eller Lokalnyt. ved at indgå gode samarbejdsaftaler med div. private og offentlige arbejdspladser - evt. med tilskud Ved at indgå i en endnu tættere dialog med de mange lokale virksomheder. Jeg ved ikke, hvor opsøgende skolerne er i dag. Men jeg kan se på mit arbejde, hvor svært det er, at få en kontorelev. Jeg ved ikke, hvordan forholdene er indenfor de mere praktiske fag. Ved at indgå samarbejde med virksomhederne i kommunen evt. med konkretisering af muligheder efter end praktikordning Ved at indrage de mange elever fra handelsskoler, gymnasiet osv. i stærkt samarbejde med virksomhederne. Ved at kommunen laver aftaler med virksomhederne i området (Farum modellen) Ved at kommunens virksomheder er positive og oplever praktikanter som eventuelle kommende medarbejdere... giv dem meningsfyldt arbejde i praktikperioden. Ved at kontakte arbejdspladserne i nærområdet. Ved at lade nogle af de store virksomheder reklamere for sig selv og ved at love eventuelle fremtidige lærerpladser, og evt. være værtspar for en klasse Ved at lave en aftale mellem kommunen og erhverslivet. Ved at lokale virksomheder/institutioner giver de unge mulighed for at prøve kræfter - men forberedelsen heraf skal være velforberedt, så chancen for succes derigennem forbedres. Ved at motivere/engagere kommunens virksomheder og ved at støtte op omkring ordningen såvel praktisk som rådgivningsmæssigt. Det er vigtigt at det bliver så "nemt" som muligt for erhvervslivet at deltage, da det ofte er det besværlige og tidskrævende element der afholder virksomheder etc. fra at tage praktikanter. Ved at opfordre alle lokale virksomheder til at tage praktikanter. Ved at belønne dem, der tager flest. Ved at samarbejde med det lokale erhvervsliv om at få nogle praktikophold med kvalitet. Kommunen kunne superviser de enkelte virksomheder og udarbejde en praktikplan for hver virksomhed. Derudover bør den enkelte virksomhed ikke overbebyrdes med praktikanter, så gider medarbejderne tilsidst ikke engagere sig i praktikanterne.

158 Side 158 ved at skabe et godt samarbejde med lokale virksomheder ved at spørge virksomheder; har haft 1 virksomhed 2 år og 1 anden i 1 år i ballerup, men tror kun at vi har fået et lille postkort prøv og spørg virksomhederne hvad der kunne være interessant af personer for dem, så kunne de nok planlægge små projekter til formålet Ved at støtte/hjælpe de mange små virksomheder til at oprette praktikpladser Ved at sørge for, at virksomhederne er villige til at tage alle grupper med "ind i varmen" - altså både "rigtige" danskere og de, der er kommet udefra. Ved at tilbyde en netbaseret løsning, hvor praktikanter og virksomheder kan finde hinanden. Ved at tro på det og bruge de midler der skal til.(helst to gange,idet det kan elles blive dyrt) Planlægning på området bør være nøgleoret. Ved at tvinge de lokale virksomheder til at tage praktikanter. Ved at virksomhederne virkelig ønsker at bruge praktikanter. ved at værer i øjenhøjde med de unge og virksomhederne Ved det ikke Ved en bindende aftale med de erhvervsvirksomheder der er i kommunen. Ved et tæt samarbejder med lokale virksomheder. Ved hele tiden at have et godt samarbejde med erhvervslivet, hvor man begge veje, få indblik i hvad der sker. Men det vigtigeste er jo at det er de unge, der motiveres til selv at kontakte arbejdspladserne, når de gerne vil i praktik og de har gjort sig overvejelser om, hvorfor de mener en virksomhed skal afse tid til at tage praktikanter. Ved ikke - må vel være noget med dynamisk og personlig kontakt til erhvervslivet for at få dem til at tage praktikanter + sørge for personlig kontakt når problemer opstår. Ved målrettet at indgå samarbejder med kommunens virksomheder. Det knytter de unge til virksomhederne i kommunen og medvirker samtidig til at en større del af de unge bliver i kommunen, når de har fået job. Kommunen har så alsidig en virksomhedssammensætning, at der må være plads og muligheder for de fleste. Ved start i praktik opfølgning fra første dagen til kemien er på plads. Ved tidligt at samarbejde med større erhvervsvirksomheder i lokalområdet, der er i fælles interesse for skoler og firmaer. Vi har i tidens løb set eksempler på tæt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner med godt resultat. Dette arbejde skal der bruges en vedvarende arbejdsindsats for at bevare. Virksomhederne vil med garanti gå med i en praktik-/adoptionsordning, hvis uddannelsesinst. eller kommunens UU-ordning ville holde den ved lige. Dermed kunne spørgsmålet overover også gives svar på. Vi har mange virksomheder der må være interesseret i at få folk i praktik, især set med hensyn til at de siger at det er svært at skaffe arbejdskraft.hvad med at komme i dialog med virksomhederne det må kunne sætte noget i gang. Vi skal naturligvis satse på at have en ordning som brugerne er tilfredse med, men hvorfor er det vigtigt at det er Danmarks bedste? Via samarbejde med erhvervslivet. Virksomhederne er her? Virksomhederne må vel have en gulerod for at have praktikanter, så de kan se det giver mening Voksent engagement i de unge. Vore store virksomheder må i spil for at få fat i morgendagens arbejdskraft. Store sportsklubber laver kontrakter med årige. Hvorfor ikke starte ligeså? Vær mindre bureaukratisk Være kritiske overfor hvad det er de tilbyder de unge i praktikken og udd. vejlederne gør et bedre stykke arb. og i højere grad prøver at opfylde de unges ønsker. øhhh godt spørgsmål, man kunne snakke med virksomhederne og få dem til at lave nogle ordninger så eleverne kan komme på besøg i stimer, og så naturligvis udvid til mere end 1 uges praktik, måske det bør være fordelt på 2 gange praktik per skoleår (for 8. og 9. og 10. klasser), hvor den ene er den nuværende og den anden er et par dage på 1 af kommunens virksomheder der har tilmeldt sig ordningen.

159 Side 159 Borgerpanelets kommentarer til område 4. Område 4: Kultur der samler. Ballerup har tradition for mange kulturtilbud. Kultur skal udfordre og samle os. Kultur skal indgå som en synlig del af hverdagen. Både med udgangspunkt i hvad den enkelte kan skabe, og hvad vi kan skabe sammen. Det handler som sjælen i Ballerup. Hvordan skal Ballerup Bymidte se ud, så den får sjæl og mennesker trives? Alfabetisk - alle svar Aner det ikke, men gør noget ved Skovlundes. Aner det ikke. Det, der er nu er jo bare et stort center. Det er da OK, men der mangler lidt specialbutikker - det hele skal ikke være supermarkeder. Ballance mellem hensynet til unge og ældre - tryghed, skønhed og funktionalisme! Ballerup bymidte er en gennemfartsvej omkranset af store parkeringspladser, så det ville betyde en omfattende og dyr tilbagerulning at gøre den attraktiv. Ballerup Bymidte lever kun, hvis vi får folk til at bruge de forretninger, som forsøger at overleve Centret. Der er ikke meget liv i Banker og second hand butikker. Ballerup Centret har drænet mujligheden for et godt handelsliv i Ballerup Bymidte. Ballerup har 3 bycentre og man får alrdig ballerup bymidte til at være et torv/rådhusplads som Varde, Køge, Roskilde eller Esbjerg. Opgiv tanken. Banegårdspladsen med busserne skal have flere aktiviteter og forretninger Bedre butikker med længere åbent. Bedre handelsmuligheder og parkeringsfaciliteter, således at "centret og gågaden er et belægningen i gågaden skal skiftes ud, så den er mere varieret og mindre 80'er agtig. Der skal sørges for at skumle kroge udarbejdes så de ikke er skumle, der må ikke være mørke gader og steder med graffiti, alt der kan gøre folk ræd eller bange skal væk. Beplantning og en lokal politistation i gågaden og flere små butikker, aviskiosker, slikbutik, osv. hvad med at tilbyde TOMS at få en salgs butik i gågaden??? Bevare og udbygge gågaden samt torvene. Det er meget vigtigt at Ballerup Centret ikke bliver synonym med ballerups byliv. Bilerne væk. Flere åbne pladser med vand og grønne planter. flere små specialbutikker og ikke flere store centre. BILFRI LØRDAGE bilfri! Åbne pladser, der ikke nødvendigvis skal se ud som en kommunal kunstsamling. Hygge og stemning og plads til at folk kan indtage rummet og være med til at præge det. Cafeer med udendørsarealer. Bilfri, udendørscafeer, blomster, marked i gågaden(ligesom syd på) eller andre udendørsarrangementer. Bl.a. udendørs servering. Det er blevet meget hyggeligt at sidde på kirketorvet. Det giver liv, at børnene kan lege på pladsen, men vi andre sidder på cafe. blomster og planter vigtigt. Udendørsrestaurationer er også vigtigt. Blomster, vand og bænke. Rene og tiltalende omgivelser. Blomster, vandkunst, musikarrangementer, kunstudstillinger, blød men rigelig belysning i de mørke timer. Mange beplantninger - en holdning til i hvor høj grad erhvervslivets individuelle forsøg på profilering skal påvirke det samlede bybillede (størrelse, lyseffekter, former, på skiltning og reklamer pålægges nogle begrænsninger) offentlig skiltning ensartes. Borde og bænke, blomsterkummer, træer Bring naturen til bymidten + cafeer, udendørs servering evt. mulighed for halv overdækning Buske og beplantning. Vandkunst/spejle. Forskellige kunstere til at udstille. bænke og siddepladser. Buspladsen skal flyttes over på Baltorpvej siden af Ballerup Centret. Så kan man få en flot åben plads foran centret. Butikker, restauranter, ingen grafiti, overvågning, kunst, lys, underholdning

160 Side 160 Byg ikke hver en plet til. Brug noget plads på luft, træer. Et lille udendørs spillested med mulighed for levende musik eksempelvis om lørdagen. Evt. foredrag el. lignende v. andre kulturpersonligheder. Tiltræk spændende butikker, evt. kunsthåndværkere. bymidten er fin Bymidten er hyggelig i dagtimerne med butikker og handlende.men om aftenen bliver både gågade og station noget mere øde, og er man lidt nervøst anlagt, kan man hurtigt føle sig utryg her.jeg har ikke noget umiddelbart bud på, hvordan man løserden situation. Bymidten skal være grøn og ordentligt vedligeholdt. Vedligeholdelse af bede er ikke kun beskæring men også fjernelse af ukrudt og affald samt efterbeplantning. Bymidten skal være mere sammenhængende så det ikke kun er centeret der dominere.der skal satses mere på forretningerne, nogle cafeer. der bør også jævnligt være musik og andre kulturelle arrangementer i bymidten Bænke træer, vand, lille anderledes legeplads. Cafeer og restauranter cafeer omkring biblioteket, kursusvirksomheder, musiksteder Cafeer, et lækkert cafe miljø, kreative butikker, markeder i weekenden så der er liv i gaden, makeder om aftenen. afhold en Ballerup festival som i Århus, så er man tvunget til at tænke i spændende tiltag der giver LIV. Caféer, kunst og trendy butikker cafemiljø/ med plads til de unge kan skate m.m. men det vigtigste er opsyn der kan sikre et roligt miljø Centeret er meget samlet, men hænger ikke så godt sammen med gågaden. Kan det åbens op på en eller anden måde, så det bliver et hele? Gågaden trænger til et lift med mere grønt og flere farver, flere blomster. De store blomsterkummer er godt, men der mangler cafeer i gågaden som har åbent om aftenen.mere aftenaktivitet, så man får lyst til at gå en tur derned. Mange udenbys borgere synes Ballerup er en "død" by, når forretningerne har lukket. deer skal være steder hvor der sker noget eks torvedage eller andet aktivt Den er da fin, som den er. Hvordan ser det ud i Måløv og Skovlunde? den er da ok bortset fra en elendig gågade. mere liv og sjæl i gåden ved at handelsstandsforeningen arbejder bedre Den er fin Den skal gøres mere grøn! Den skal i hvertfald ikke være kedelig og betonagtig. Der skal være åbent, venligt, lyst, måske mulighed for café, rulleskøjter, anden leg, ikke alt for meget støj. Den skal være grøn og mere sammenhængende, i dagt er det alt for opslittet i trafikholdeplads, center og gågade...et luftfoto viser det ret tydeligt. Den skal være livlig og arrangementfyldt. Der er allerede sket noget, med en cafe på kirketorvet, flere af den slags vil gøre livet på gågaden mere hyggelig. Der er fin trivsel, når forretningerne har åben, og det er fint nok Der mangler en lækker café, hvor man kan se ind ude fra og blive inspireret til at komme ind. En café med store vinduer hvor man kan sidde og studere de mennesker der går forbi. Der mangler en samlende helhed. Centret passer sig selv - Baltoppen ligger fjernt fra det hele - Centrumgaden er underligt ufærdig i enden op imod centret og derfor uden sammenhæng med det - Baghuset ligger gemt væk bag kirken - Hold-an vej skærer sig igennem det hele og opfordrer med vejforløb og hastigheder til komme hurtigst muligt ud af byen. Der mangler et torv en bymidte, der er hyggelig at færdes i. Der mangler steder med udendørsservering. Initiativet med udendørsservering ved tidligere bager Vinther er godt. Der skal ikke ændres noget! Der skal nok være nogle interessante butikker, nogle gode cafeér og så var det nok bedre for bymidte om biograf og kulturhus lå der.

161 Side 161 Der skal skabes bedre sammenhæng mellem Ballerup centret, stationen,busterminalen og gågaden.når man kommer midt fra stationsområdet ender fodgængerovergangen blindt,der bør være gennemgang videre gennem p pladsen af en bred sti med beplantning over til gågaden Der skal være "varme og liv", Der skal være flere grønne åndehuller, afskærmet fra den pulserende hverdag Der skal være flere speciel butikker, hvor er slagteren, fiskemanden etc...centret har en for stor rolle i bylivet. Der skal være flere spisesteder...se på Roskilde. Hvad med torvedage med salg af grønt fra f.eks. PEderstrup? der skal være forskellige kulturelle aktiviteter for alle aldre Der skal være grønt, periodevis arrangementer (som der også er) Der skal være langt flere aktiviteter i bymidten, f.eks. lørdag formiddag kunne der være et band der spillede ud for en cafe hvor der var opstillet borde og stole, men det kræver at der er langt flere butikker i gågaden som folk vil komme til for at handle. Som det er nu er gågaden meget død en lørdag formiddag. Der skal være lidt mere grønt, mere atmosfære. Der skal være rart og indbydende. Alt for mange af vore pladser ligner øde og vindomsuste bare områder. I mange tyske småbyer har man meget succes med at lave nogle gode og rare pladser der hænger sammen. Det kniber mere her. Måske kunne en studietur til nogle tyske byer være en mulighed. Der skal være liv også om aftenen.der skal være en ordentlig belysning i de mørke timer og grønne planter.der skal laves flere arrangementer i selve bymidten f.eks. i ferierne. Der skal være mere sammenhæng og ikke en bustravl gade, der skærer byen midt over. Der skal være noget at komme efter i mange af døgnets timer. Gågaden virker meget tom efter forretningernes lukketid. Der skal være plads, og hyggeligt, man skal føle sig hjemme når man er ude Der skal være rent og pænt. Derudover kan noget af kreativiten måske vises i form af mindre udendøres optræden fra musiksklen eller andet. Gerne 1 gang om ugen eller måneden, men bare i små bidder, som ikke kræver stor administration. Der skal åbnes op for udendørs cafeliv i sommerhalvåret og skøjtebane med tilhørende overdækket cafe med varm kakao i vinterhalvåret. Der skulle faktisk en byfornyelse til. Det er bedre idag end for 10 år siden. Vi må nok ikke have for store ambitioner, men stille og roligt køre videre af samme vej. Det er et godt spørgsmål, men er det kun i Ballerup Bymidte mennesker skal trives? (Skal folk fra Skovlunde og Målev tager hele vejen til Ballerup for at trives?) Det er et svært spørgsmål. men torv med motionsaktiviteter og gerne samling af de kulturelle aktiviteter så "du falder over dem" Det er hyggeligt med aktiviteter i bymidten som loppemarkeder, foreningsdag m.m. Der kunne være andre ligenende tilbud som erhvervsdag og kæledyrsudstilling m.m. det er svært Det er svært, når man er forstad (KBH er for tæt på) og Ballerup har jo ikke et rigtigt Centrum, men flere små steder Det her lyder en anelse snoppet, men vi var senest til Halloween i gågaden, hvor vi endnu engang snakkede om at forretningsliver mangler nogle kvalitetsforretning. Hvor er den gode slagter, bager, fiskehandler osv. Måske er det Ballerup Centret, som bør kigge eksempelvis til Rødovre (som bør være et sted vi kunne sammenligne med). Der her de formået at løfte niveauet, så meget at vi kører derned for at få kvalitet. Hvis omgivelserne er de rette vil disse forretninger også komme til Ballerup - og det giver atmosfære. Det må betragtes som en umulig opgave, når bymidten i dag er lig med Ballerup Center kolossen! Det må være op til politerkene og Kommmanalbestyrelsen. men husk de handecappede. Det skal gøres til en "rigtig" by, og ikke som nu, hvor der er centrumgaden og så Ballerup Centret og stationen, deler bymidten i 3 dele, og vej og trafik også deler det op. Hele området centrumgade, stationen, busholdeplads, posthus skal være én stor plads, hvor der er et gademiljø med butikker, cafe oa.

162 Side 162 Det skal være attraktivt at opholde sig i bymidten uden nødvendigvis at købe ind eller bruge arealerne som gennemgangssti Det synes jeg faktisk den har. Det syntes jeg da egenlig at den gør allerede, men hvis man sammeligner med Valby så kunne der godt være flere cafer og gode specialbutikker og måske noget for børnene hvor de kunne lege. Det tror jeg er rigtig svært da gågaden ligsom er delt i to på den ene led, og på tværs i tre (hvor man i den mellemste del oftes oplever cykler og indimellem knallerter kørende...)måske chikaner der hindre ulovlig kørsel og fremmer lysten til at sætte boder og café miljøer op - hvis man kan 'trække' butikkerne ud i gågaden og lave en sammenhængende gågade ville dette være et godt stykke af vejen. Det vil nok være svært eftersom man har fjernet de kulturelle tilbud fra centrum. Biograf, teater og cafeer/restauranter bør ligge sammen. Duftbeplantning, spisebeplantning, borde stole, gratis rent vand at drikke og jævnt underlag En blanding af hyggelige torve, grønne områder.miljø! En bymidte i stil med Værløse Bymidte i stedet for Ballerup Centret en gågade med brosten og en kirke i den ene ende? Mere kunst, andre forretningstyper En interessant by. Se Ballerup s hovedgade et kvarter efter forretningernes lukketid. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at der var sket et atomangreb. Alt er "dødt". En plads med træer rundt om. Stole og borde, som ikke er faldefærdige, men bliver vedligeholdt. Ikke kun et sted for dem, der er meget tørstige. er besvaret andet sted. Et aktivt handelsliv, med grønne oaser. Cafeer og udeservering. Et bedre forretningsliv vil være alfa og omega. Desværre er centret så kedeligt med så dårlige underholdningstilbud, at det ikke kan tiltrække. Et lyst og venligt miljø, som alle oplever som et trygt og rart sted at færdes, der rummer muligheder. ET oplagt samlingssted - f.eks. et stort torv, hvor der er cafeer, mulighed for scene osv. Men husk også at Ballerup Kommune ikke kun er Ballerup by ev. cafer Fastholde og udbygge noget af det "gamle" Ballerup, som giver sjæl og god stemning. Ikke mere beton og moderne billigt byggeri. Fjern bilerne fra gågaden permanent! Jeg fatter ikke den trafik af både person, varebiler og store lasbiler der i øjeblikket er at finde i "gågaden" alle døgnet 24 timer. Fjern parkeringsvagterne! flere aktiviteter i butiksbilledet.ballerup Center er et godt eksempel.baghuset et andet. Musikfestival også. Flere blomster og evt. et springvand eller noget kunst med vand. flere blomster om sommeren. Det er ikke et sted man har lyst til at sidde og hygge sig i. Flere blomster på gaderne. flere butikker cafeer og reasturanter flere caféer Flere cafeer med gågade servering. Flere caféer og bænke. Det hjælper ikke at bygge "Rådhuspladsen" om for mange millioner og sætte "mega kunst" op. flere caféer og samlingspunkter. Flere grønne og varierende områder Flere grønne pladser og udendørs cafeliv i sommerhalvåret Flere interessante forretnigner - delikatesse, slagter, gaveforretning. SuperBest er nærmest en skænsel for gågaden. Flere moderne cafe'er. Flere overdækkede områder og ingen bilerog så mangler vi et reelt centrum Flere rum til ophold Flere små butikker. Som noget nyt kunne disse små butikker være filialer at de store butikker, som åbenbart ikke kan undvære. Flere små torve med bænke så der er mulighed for at kunne sidde og slappe af og sludre

163 Side 163 flere små udedørs caffer, lave oaser som indbyder til "søndagspicnick" flere steder med små spisesteder og cafeer, forretninger, der ikke lukkeer kl Flere tilbud om aftenen. Der virker byen død. Det er endnu værre i Skovlunde. Flere træer og buske i Centrumgaden. Flere og bedre arrangementer med bænke i Centrumgaden og ved indkøbscentrene i Skovlunde. For de af os som ikke lige bor ved bymidten er dette ganske enkelt ikke prioriteret - det er ikke noget vi skal bruge flere penge på forretningerne skal have længere åbent - så kommer der liv Forskønne Ballerup Bymidte, herunder gågaden og området omkring Baltoppen. Fortorvscafeer, events, ugentligt markedsplads. Fortætning af bygningsmasse, overdækkede arealer, tilladelse til tuskhandelsområde, bid brød og en dram og med et par gademusikanter fra nogle af vore gode kor og musikskoler mv stiger temperaturen et par grader Fri åbningstid til forretninger flere små boder rundt omkring Først og fremmest skal børnene tilbage til bymidten. Dem fjernede man jo ved Parkskolens lukning. Nu har Ballerup C hverken vuggestue, børnehave, skole, fritter eller legeplads. Hvis der ikke er plads til børn, så gider mennesker med sjæl ikke opholde sig der. Få Superbest skiftet ud med en Superbrugsen og få en BR butik så børnefamilierne oså tiltrækkes af stedet. P.t. er bymidten mest for os halvgamle. Gadeliv, cafeliv og strøgstemning og ikke så steril. Måske en overdækket kolonnade ned midt gennem gågaden, blot 1-2 meter bred, så man kan gå i tørvejr. Gerne dekoreret af vores børn og unge. Et cykelspor kunne også skabe liv, for i dag kører jeg laaangt uden om. Ærgerligt egentlig. Skab oplevelser (kikkerttårne, lydposter, grinende skraldespande, lyskunst i gadebelysningen) God udsmykning med grøn beplantning udendørs cafeer. Gode farver er vigtige, kunst er vigtigt, lidt musik her og der. Arrangementer af enhver art, som gymnastik, kræmmermarked, udsalgsgae/aftener/nætter er gode. Der skal være noget interessant at kigge på, og folk skal have noget, de gerne vil købe impulsivt af mad eller tilbud, så kommer der mange. Arrangementer som skuespil, koncert eller teater til børn vil også få forældrene/bedsteforældrene til bymidten Grøn Grøn og inspirerende. grøn og let tilgængelig Grønne øer og bænke Grønt - vand - blomster grønt miljø Grønt og rislende vand er altid godt. Men det gør det nok ikke alene. Grønt og venligt om dagen.lys på om aftenen. Der hænger mange unge omkring Ballerup station i øjeblikket og det skaber utrykhed blandt mange borger. Grønt, grønt, grønt! Desværre har man allerede gjort ubodelig skade på bymidten, så derfor er det meget vigtigt at fokusere på genopretning og nye initiativer hvor det ikke er blot er de kortsigtede pekuniære interesser, der tilgodese, men hvor der satses langsigtet på at etablere en egentlig attraktiv bymidte, hvilket jeg faktisk ikke mener, vi har i dag. På længere sigt er det også nødvendigt at kigge på mulighederne for at skabe mere liv i bymidten på de tidspunkter, hvor almindelige forretninger ikke længere har åbent. som det er i dag er byen stort set død efter lukketid. Grønt, grønt, grønt. Tribuner. Cafe-arealer også udendørs i eftermiddagssolen. Musikarrangementer. Gågaden burde lave om så der var p-pladser ligesom i Tåstrup gammel by. Gågaden mere spøndende. Gågaden og centret skal hænge naturligt sammen Gågaden skal have et løft. Der er for meget "genbrugsbutik" over den. Handicaovenligt, ingen cykler i gågaden.udendørs cafeer,underholdnig, konkurencer,bedre kontrol med udstillede varer så det ikke ligner lodsepladser.ud og fange ugens borger. Har Ballerup en bymidte????

164 Side 164 Har Ballerup en bymidte? Det problem skal løses før at det er værd at kere sig om det spørgsmål, I stiller! Har meget lille betydning. Her menes vel hele Kommunen, og ikke den kære bymidte, som er borgmesterens kæphest. Spørg hver bydel om det, de kan bedst svare for sig selv. Hold an vej skal lukkes (skulle aldrig have været lavet) og så skal bymidten hjælpes endnu mere. Hvis folk kommer og handler eller går på café kommer de også til at kende byen. Centeret trækker for mange derhen - desværre for de dejlige forretninger i centrumgaden. Holde nogle flere torvedage Hvad er Ballerup Bymidte? Udbygning af arealet omkring kirken med småcafeer og udendørsservering om sommeren. Hvad gør, at man føler sig godt tilpas og har lyst til at være et sted? Hvad med at se på andre bymidter fx Skovlunde - Det makværk, som er lavet ved stationspladsen må stå til skræk og advarsel for enhver Hvad med at tænke på Måløv og Skovlunde og ikke altid kun på Ballerup.Saner noget af det gamle og opbyg en spændende bydel. Hvad med Skovlunde Bymidte?Og Måløv for den sags skyld?det er allerede nævnt under pladser og torv. Prøv at tænke på, hvorfor det er spændende at gå i Københavns centrum. Prøv også at se på mindre sydlandske byer. Mennesker mødes, hvis rammerne er til det. Så der skal arbejdes målrettet med byudviklingen, så restauranter, biografer, bowling, videobutikker, musiksteder, motionscentre m.v. samles. Nu ligger det alt for spredt. Det skal ikke kun se pænt ud, det skal også fungere. Hvis der kan laves tiltag, så småcafeer og lignende kan løbe rundt om aftenen og i weekenden, ville det hjælpe på tilstrømningen. Altså tilbud til alle aldre. Hvis der med bymidten menes Centrumgaden, så skulle der være flere udendørs serveringssteder, skiftende gade-kunstudstillinger (professionelle og amatører, også børn), forretninger og bibliotek med lange åbningstider (også om aftenen) Den kulturbutik, der har været snak om, skulle ligge i Centrumgaden eller på Banegårdspladsen. Hvis jeg kunne svare på det, stillede jeg op i kommunalpolitik Hvor er bymidten henne???jeg har boet i Ballerup i mange år, men aner rent faktisk ikke hvor bymidten er henne, så måske vi bare skulle starte med lokalavis markedsføring. Hvor er den bymidte? Hvis det er Cemtrumgaden, der tænkes på, skal der flere spændende forretninger og cafeer.½ Hvor er Skovlunde Bymidte. Den magler en masse sjæl. Den er gemt bag en eller anden form for noget som måske sklle have været grønt og knapt så højt! Hvorfor Ballerup, Skovlunde og Måløv er også en del af kommunen, og Skovlunde er utrolig kedelig, et "torv" med knækkede træer og meget ukrudt, et forfaldent butikscenter med tomme butikker. Byen er død når forretninger er lukket, undtaget omkring de 2 pubber. Hvorfor handler det kun om Ballerup Bymidte? Vi er mange i omegnen af Ballerup der ögså kunne tænke os at andre dele af kommunen blev "pyntet" og fik sjæl. I får ikke flere til at færdes i bymidten ved at ændre den. I glemmer Skovlunde og de andre byer i Kommunen! Ballerup er kedelig og vil altid være en by man bruger til indkøb eller passerer på vej til København! Skovlunde har derimod "sjæl" og det er nok fordi byen ikke er så stor og folk gennemgående bliver boende. Ikke mere beton. Ikke nødvendigvis med kunst. Det er for dumt at bruge penge på kunst. Træer og buske kan gøre det samme. Ikke så mange biler. ikke så strømlinet og kedelig. mere vild. giv de skæve eksistenser opholdssteder. kunst. natur. vand. Ingen biler Ingen biltrafik. Kun cykler og gående. Intet bud Ja - det er altså lidt svært når byen er mennesketom efter 8 og bygget for relativt nyligt. Men måske skal centrum ikke have sjæl.

165 Side 165 ja, det bliver en svær opgave. Blomster er godt, men ikke i "kommunale kummer". Fint med loppemarked i gågaden. Tiltrække seriøse butikker - ud med solcenteret Jeg begræder centrets centrale placering, som ikke levner plads til andet end butikker. Kan man trække nogle af kulturinstitutionerne til, lave en plads manhar lyst til at stoppe op og være på og hor der er noget se på. Jeg synes det er svært at udfolde ønmskerne i denne undersøgelse. Men der findes professionelle som kan lave sådanne planer. Jeg er ikke sikker på at en bymidte kan få 'sjæl' men man kan da sikre, at den er så 'brugervenlig' som mulig. Igen relevante arrangementer, hvor også foreninger og klubber kan optræde mv. Jeg kunne godt se Ballerup Musikskolen placeret i Bymidten midt i Reeh-miljøet og med årlige arrangementer såvel indendørs om udendørs, med f.eks. en friluftsscene. Og endnu en gang. Trafikstrømmen skal reduceres væsentligt og trafikstøj og trafikos skal væk fra bymidten. jeg mener der er pænt på vores torve Jeg synes allerede at bymidten har rigtigt meget sjæl, og jeg nyder at færdes der. Det er jo en balance mellem forretningsliv og rekreative udbud, der skaber en rar atmosfære. Jeg synes at det er lykkes meget godt. Jeg synes sådan set at gågaden er relativt pæn - men der er jo ingen mennesker. Alle køber ind i centeret. Og intet er så uinspirerende som et center. Jeg har tidligere boet i Roskilde og elskede det, fordi der er et "rigtigt" centrum. Dynamisk og fyldt med bytikker, mennesker. Marked med gode ting (fisk, grøntsager og den slags) om lørdagen - og i de kræmmerboder, som jeg har fået rigeligt er, og som er alle vegne (er det igen Ballerup-borgerne, der vil spare? Netto-syndromet) Jeg synes torvet ved kirken er noget forladt og trist, den plads kunne man virkelig få liv i ved fx. at have andre og mere indbydende butikker som den nye café liggende. Jeg ved at mange synes vi har en rigtig pæn bymidte - dette sagt at personer som ikke bor i Ballerup. Så jeg synes vi mangler liv. Mulighed for at side udenfor på en café, iskiosk og kigge på de forbipasserende. Jeg vil gerne have sjælen til Skovlunde Vi har brug for, at få lavet et sammenhængende område fra stationen, en fornyelse af centret og en ændring af Bybuen, så området vil kunne betragtes som en bymidte set under et. Jeg vil ikke blande mig i Ballerups Bymidte, som jeg dog ikke finder ser så slet ud endda, men min lokale Bymidte her i Skovlunde, kunne nok fortjene lidt mere opmærksomhed. kombination af kunst og grønne områder, liv i gaden med fx torvedage, gadehandel/gadeboder, underholdning Kringelkroge. Grønne pletter. Naturlige samlingspunkter. Kulturelle arrangementer, torvedage, cafeer, masser af sidepladser, masser af grønt. Biograf og loppemarked er f.eks. udenfor midten kulturlivet skal ha' et løft. gallerier tul udstillinger, cafer, restaurenter skal tiltrækkes så der kommer noget liv efter kl 18 Kunst og skøn beplantning Kvaliteten af forretningerne skal op i en helt anden klasse for overhovedet at tiltrække nogen. Cafeer med sund mad. Lav en konkurrence bl. havearkitekter mv til en hyggelig plads i stedet for denne store åbne plads. Lav overdækning i gågaden som i Værløsecenter. Bryd vinden. Lav pladser. lave nogle områder hvor folk kan sidde og dyrke brædtspil, eller anden form for social sammenkomst Lidt flere blomster, kunst og cafeer Ligge restriktioner på ejendomme og udnyttelsen af udenomsarealerne. Luk Hold-an vej, så folk skal bruge ring 4 i stedet, den afskærer bymidten fra det naturlige nærområde. Lukke for trafik på tværs af Centrumgaden, så den bliver en helhed. Masser af cafeliv lys, planter og evt. cafeer, så der kommer lidt liv i gågaden. Også efter normal lukketid. Læg hovedfærdselsårerne i tunnellerhvad med skovlunde????? man kunne lave en lækker udendørs legeplads for børn nede ved kirken med cafeer, blomster og gode butikker Megen lys fra lamperblomster hele året

166 Side 166 Meget grønt - skulptur - cafeer Meget mere grønt, bænke og borde. Petanquebaner i centrum osv. Men jeg ved godt der er/bliver et problem med øl-bøller. Meget mere lys i den mørke tid. Lege areal for de små helt op til 18 år hvor de unge vil hænge ud, bænke tilde ældre, så kommer resten... Lav en slikbutik, eller noget hvor man kan køber lidt "mundgodt" Mere cafeliv udendørs arrengementer. mere grønt Mere grønt - Rive bygningerne på broen ned og lave en artikektkonkurrence som også inkluderer grundene bagved. Ikke flere butikscentre men gode cafeer og madsteder og en Bio i midtbyen Mere grønt ( vedligeholdt) mere sjov kunst og gerne lidt mere vand Mere grønt i gadebilledet Mere grønt og blomster, og mindre tingeltangel fra butikkerne. Mere grønt og flere caféer Mere grønt, torvehandel, loppemarked cafemiljø og underholder Mere grønt. Flere steder uden trafik.omlægning af vej som skærer midt gennem gågaden. Mere grønt... Cafeer..Ordentlige forhold for cyklister Mere harmonisk bebyggelse. Gør en indsats for at forskønne de grimme bygninger fra 60 erne.gågaden er en rodet affære i den retning. Mere liv - sang og musik.flyt loppemarkeded til bymidten om sommeren. Mere liv og aftenen Mere liv også når butikkerne er lukkede...flere cafeer - flere aktiviteter (skak, petangue, gynger og karuseller) mere liv på gaden. Ballerup er uddødt når forretningerne lukker. Fortovsrestauranter burde gøre mere ud af det. Der er skabt en god begyndelse på kirketorvet, men det er ikke nok. Resten af gågaden ligger hen i stilheden.de unge havde den lørdag, hvor projektet blev indledt, en del udstillinger samt ideer, hvordan der kunne skabes mere liv. Kunne nogle af planerne skabes i samarbejde med de unge, selvfølgelig under kyndig vejledning, da det viser sig gang på gang, at ting man selv har skabt og "puklet" med ikke skal beskadiges eller ødelægges. Sådanne projekter vil give de unge et mål samt praktiske erfaringer. mere lys på gader og pladser om aftenen. torvepladser med mulighed for gadehandel fra lokale butikker. Mere politi og mindre kriminalitet Mere rund og grøn - mindre beton og asfalt Mere samling omkring gågaden.kulturnat og andre events i dette område. Mere spændende butikker. Hvor er slagteren, fiskemanden, ostehandleren, de små specialbutikker. Den nye cafe ved kirken, det er hyggeligt. mere synligt Politi og deltagelse af borgere vedr. renligholdelse. Må jeg vende tilbage om denne Måske lidt flere restuaranter/caféer, som folk kan sidde på om sommeren og få en drink. Det skaber liv! Nej, nu må I holde op. I har jo ødelagt bymidten for længe siden. Der er jo reelt ikke nogen bymidte, men en station med en busholdeplads. Nogle bænke borde som folk kunne stoppe op ved, samtidig med noget grønt Nogle flere cafeer. Nogle GODE Cafer så mennesker kan mødes en halv times tid over en kop kaffe. (God mad, drop fast food stilen) Nu må det være nok Ballerup Bymidte er bygget om så mange gange. Nu er det Måløvs tur Hr Borgmester Nybyggeri skal se ud i gammel stil. ok som idag Omdan Baltorpvej til gågade fra Holdanvej til udkørslen fra centrets parkeringsplads, og opfør butikker på begge sider af det nye strøg

167 Side 167 Området omkring gågaden skal bredes ud, så vi får et rigtigt bymiljø og så burde forbindelsen mellem gågaden og centret åbnes mere, idag virker det nærmest som om det bare er én butik man går ind i, når man går ind i centret fra gågaden opsøgende medarbejdere i stationsområdet i aftentimerne, så det føles mere trygt at færdes der. overdæk evt. gågaden med glas. overdæk gågaden.gøre områder hvor man kan opholde sig pæne. der blev lavet stavderbede for nogle år siden men er nu blevet sløjfet igen pga. økonomi.. men det var også dette der gjore kommunen speciel og hyggelig.. overdækkede fortove og cykling i midten Passe på i planlægningen at man ikke fokusere for meget på bestemte områder, da man byggede Centret flyttede man samtidg Ballerup's Centrum hertil, i dagligdagen besøger vi Centret hver gang, og kun når vi har god tid eller der er en aktivitet i gågaden vi vil se tager vi en gåtur igennem gaden. Placer nogle askebægre, så "synderne" kan komme af med deres skodder. Det ser ikke særlig pænt ud at de ligger og flyder nede på gågaden.lave udstillinger, events, informationer om kommunen (plakatsøjler). pladser med aktivitetsmuligheder eller rekreativeområder til fordybelse? Plant evt nogle japanske kirsebær træet ned ad gågaden. Der mangler lidt grønt. Ellers er bymidten da fin. Plant små hyggelige planter, lav små hyggelige bænke. Begræns Ballerup centret, der er snrt ikke en butik på Centrumsgaden i Ballerup. Provokativt kan jeg forslå først at fjerne alle forretninger, bibliotek og posthus. Hernæst at lukke alle parkeringspladser.nu er der plads til at boltre sig og danne et overflødighedshorn af parker og pladser med fine små cafeer osv.nej. Det er vist umuligt. Man må udnytte det man har, for hvem skulle ellers komme i Bymidten? Det er alene mennesker der skal købe ind eller med offentlig transport, som kommer til Bymidten. Qua den lidet attraktive offentlige transport der er til rådighed for borgere i kommunens ydre kvarterer, er det for mange, en nødvendighed at benytte bil for at komme til Bymidten.Om mennesker kan trives og stedet kan få en sjæl - ja, faktisk tvivler jeg på at det kan forenes med ønsket om et stærkt center. Pænere, mere spændende. Overdækning der kan fremme et udeliv ved aftentide. Fremme restauranter og cafér i bestemte områder. Spændene arkitektur, dristig formgivning og estetik. rammeren er god men der mangler lidt hygge.gågaden har et smukt kirketorv som næsten er helt bart ud over en forsvindende lille torvekone. Her kunne man godt fylde lidt ud.træer buske blomster eller kunst giver hygge rammerne er for så vidt i orden. det gælder om at fylde noget i dem - gadeteater- musikanter - gøgl osv. evt kombineres med idrætsforeningerne og deres brug af nye "baner" mm i bymidten. ren og pæn og grøn by, så vil mennesker trives. rent og mere lys efter 1800 Riv Ballerup Centret ned. riv det gyselige center ned og byg et åbent center ala skovlunde center eller værløses røde plads Samle den mere- der er meget dødt ved kirken Se på Værløse bymidte.en god central legeplads, spændende butikker se under gader og pladser... Sidegaderne til Gågaden skal inddrages i by miljøet og gågaden og centret forenes mere Skal være hyggelig med beplantning, bænk og cafe miljø. Skarp konkurrence med centret som har "vejret" med sig. Overdæk hovedgaden med glas (flytbart) og integrer med centeret. Herfra kan være udløbere til det fri SKROT de tåbelige dobbeltrettede cykelstier. De er farlige for cyklisterne. Gør noget ved de farlige kryds. Man kunne starte med krydset man skal ud i, når Rådhuset forlades. Det er LIVS-farligt. Vi er 2 i denne familie der skal være MEGET glade for velfungerende bremser på cyklerne. Skrot det meste af betonen. For guds skyld ikke flere MEGADYRE kunstværker-for så rejser vi herfra. Smid busserne ud. Ballerup har p.t. ingen sjæl, hvilket er et ENORMT minus. rav busterminalen ned og lav et grønt område ovenpå(?) Smuk beplantning, hyggelige små områder med bænke og borde, torvedage, underholdning

168 Side 168 smukke springvand, grønne planter, lidt for ungerne at lege på og udendørs cafe små grønne stilleoaser med behagelige bænke små hyggelige "in-steder" ville være rart - men priser på kaffe, te, vand og øl er desværre for høje Små hyggelige cafeer med lidt musik og til en rimelig pris Små og spændende butikker i gågaden. Som en oase med alskens tilbud. Se på nytorv og gammeltorv Sommer springvand børnene kan hoppe på og i.vinter skøjtebane med lys og børnenes egen kakao bollebar som kunne være hjulpet på vej med et projekt med pædagoger Spar lidt på kunsten, lidt mere grønt og udeservering i sommerperioden. Stærkt handelsliv, som tiltrækker lokalbefolkningen. Drop tvangstankerne om, at Ballerup bymidte er verdens navle i kommunen. I øvrigt er det skæmmende at se så mange drukmåse på gågaden, når man kommer der til nogle af de særlige handelseventer mv. Svær opgave, men sørg for pladser og torve er rene og gerne hyggeligt tilplantede, og med bænke. synes Ballerup Bymidte er velfungerende, men den del af gågaden der er en bro over skinnerne virker meget kedelig og deler centeret fra resten af gågaden. Synes den er meget fin i forvejen. Syntes den er ok hyggelig, måske fjerne alle de bumser der sidder oppe ved kirken. sørge for biler, knallerter ikke har mulighed for at køre i bymidten, mere musik o.l. om sommeren Så mange grønne områder som muligt. Så lidt betonagtigt byggeri som muligt Tag boger og menneske i centrum mere end arkitekt og kunstner. Til dette spørgsmål spurgte jeg mig selv, om hvad jeg falder for ved en by. Jeg elsker byer med historisk charme, men umiddelbart synes jeg, at man har gjort Ballerup Bymidte hyggelig, dog kunne nogle af husene godt være flottere. tillad mere brug af pladser og gågader og mange flere planter. Tiltrække flere spændende forretninger Torvdage/loppemarkeder. Mere cafeliv. Træer træer, blomster og smukkere bygninger udendøres cafe, hygge, synligt politi som man ved færdes i gaden så flere føler sig trygge Udendørs (evt. overdækket) marked et pat gang om ugen. Udover en masse spændende tilbud, der følger sæsonen, kunne der være hoppepuder til børnene, kendte kokke, der tilberedte mad med hjælp fra en storskærm, aktuelle foredragsholdere etc. udendørs serveringssteder Udvidede åbningstider i biblioteket, kan være med til at skabe mere trivsel i bymidten. Variation i typen af butikker, samtidig skal der være "noget grønt" samt gerne kunst. Flere cafeer vil også give mere liv i bymidten. Afholdelse af torvedage/festivaler i større grad end nu Ved at skabe aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper og lade den være en oase i byen og skabe andre oaser i byen ex. i Skovlunde. Idag er Ballerup bymidte uinteressant, da der ikke tænkes på tværs i kommunen. ved jeg ikke - er mere obs på at få Skovlunde til at være en hel by der ikke er skåret i store stykker af Frederiksundsvej og Ballerup boulevard... Vi skal i høj grad værne om butikslivet, så de små butikker overlever. Samtidig skal der være plads til et folkeliv på gaden, cafeer og lign. vi skal ikke bruge flere penge på at forskønne ballerups udseende Væk med pølse-og kebabvogne. Kræve at de forretningsdrivende holder vinduer og facader i en ensartethed. Få udlejet alle butikker og ensartede åbningstider. Være et godt rekreativt område åben, venlig og mere overvågning/politi Åbenhed, kulturelle tiltag, der ikke er kommercieller, cafeer, liv om aftenen, gøgl gadeteater, koncerter udendøres men ikkke kandis og svend Oles orkester. Kurtur må gerne være provokerende, malerskole på gader, forfatterarrangementer helt uventede steder, musik allevegne. En kulturel satsning. Åbne pladser, grønt, bænke, vand, lys og luft

169 Side 169 Område 4: Kultur der samler. Ballerup har tradition for mange kulturtilbud. Kultur skal udfordre og samle os. Kultur skal indgå som en synlig del af hverdagen. Både med udgangspunkt i hvad den enkelte kan skabe, og hvad vi kan skabe sammen. Det handler som sjælen i Ballerup. Hvordan laver vi kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København? Alfabetisk - alle svar Aftenaktiviteter... Computercafeer, musikcafeer, hygge-cafeer, flere mennesker i Ballerup bymidte om aftenen Arenaen er jo et godt udgangspunkt, men der er jo også andre steder i kommune, men det kræver nok en aktiv støtte - også økonomisk - tuil de såkaldte ildsjæle. arrangementer for de unge koncerter m.m. At biografen er hurtigere ude med de nye film og evt. laver flere kombinerede arrangementer. at de ansatte i klubber er engagerede, opsøgende og med på de unges ideer. Måske kan kommunen være bedre til at opsøge de unge, som ikke kommer i ungdomsklubber. men - ballerup skal ikke kunne det samme som Kbh - men tilbyde noget for de unge i nærmiljøet. At skabe muligheder/rum for at kunne spille/udøve 'amatør'musik, at kunne lytte til andre,der spiller musik, hvor der er mulighed for at købe sodavand, the og kaffe mv. At stille rum til rådighed for at kunne samles i fritiden omrking bobspil, pool o.lign, uden det nødvendigvis kræver pædagoger. Ballerup mangler et ungdomsdiskotek, som Club10 i Virum og Copa Cobana i Kbh. Baltoppen mangler et spisested. Fedt at tage i biffen, men der er bare ikke mulighed for at spise der. Biograffen er forældet - selv opholdsområdet. Baltoppen med flere biograf film, teaterklub og kunst klub Bedre kan de nok ikke blive. Men de kan blive tilstrækkeligt gode til, at man lige så godt kan blive i lokalområdet. Se forgående spørgsmål. Bedre lokaler Bedre sportshaller i centrum af Ballerup. (Balleruphallen) Benyt Baltoppen, koncerter, teater mm for det unge publikum Bevare tilskud til ungdomsskolen Bevare deres musical på Lautrup Billedskolen bør genoptages. Bortset fra nogle enkelte tilbud tror jeg desværre ikke der er hverken underlag eller økonomi i denne ambision. Brug Baltoppen og de andre muligheder til at lave kulturaftener. vær med i landets største kor-hør hvordan en opera laves-lav en talentkonkurence-et modeshow-totalteater etc Brug Baltoppen, musikskolen og ungdomsskolen. Foreninggslivet Bruge Baltoppen og nedlægge biografen Bruge lokale kreative kræfter, lokalt musik, teater, opvisninger fra idrætsforeninger etc. Vi kan ikke konkurrere med nattelivet i Kbh. alligevel Byg et selvstændigt, brugerstyret ungdomskulturhus med øvelokaler, scener, værksteder, café, folkekøkken etc. så de unge får unikke oplevelser gennem ægte engagement og udfoldelse af deres skaberkraft. Byg øvelokaler. Ballerup bør ha et kulturhus som tilbyder et variert program innen forskjellige musikgenre blandet med at lokale musik grupper. som eksempel bør lokale artister få spille oppvarmning til større artister. Cafeer, "in" butikker i gågaden, diskotek, Dannelses- og uddannelsesrejser Danse-,teater- og koncertarrangementer De skal både have tilbud, og også aktiveres. Koncerter, spillesteder og andet der tager sigte på den aldersgruppe. Deltagelse fra fritidsklubber, byggelegepladser og ungdomsklubber.bruge bl.a. Stenladen til ungdomsfester uden alkohol.skaterbaner/skaterramper. Den bliver også svær, ved det ikke

170 Side 170 Den bliver svær. den størsste kvalitet der er ved tilbuddet i KBH er mangfoldigheden - den kan vi ikke hamle op med! men sæt nogen ting igang der opfylder de unges ønsker - allerede fra de er år - så de bestemmer aktiviteterne i klubber mv. og sørg for økonomi så så tilbuddene ikke stopper efter et halvt år som pigeklubben på biblioteket! Der er en cykelbane, men kulturelt ved jeg det ikke Der kan ikke konkurreres med København hvad angår kommersiale kultur-tilbud. Så der må sattes på kollektivet. dette kan være gennem klub eller "skole" Der ligger vi for tæt på Købehavn til at kunne gøre det bedre. De unge vil altid søge hen, hvor der liv og Købehavn er altid attraktiv, fordi byen er større. Men unge-tilbud skal der laves mere af i klubregi. Giv mere tid til de Ungdomsklubber, som allerede eksistere og som har et godt personale til at håndtere de unge. Ellers skal der laves/dannes et hus, hvor der er musiktilbud til de unge (ikke Baltoppen-genre), kunst m.m. Se på Klauzdal i Herlev. Der mangler et diskotek for de årige.derudover har vi en musical, som er blevet noget udsultet, men ellers har været et fantastisk tilbud. der mangler tilbud i egebjergområdet!! der skal ske noget efter midnat evt. en kulturnat for unge musik e.l. Det bliver nok svært. Det bliver nok svært...men prøv at lade dem selv arbejde med den opgave...eget engagement og prestation vil klart være drivkraften. Det bliver svært at hamle op med, men kig på hvad Horsens, Århus m.fl. gør. Måske skal man tænke alternativt, istedet for at kopiere som nedsæt en tænketank. Noget med involvering af de unge. Det de går op idag er Computer så nogle fllere steder de kan være sammen om dette. og ellere musik hus ell. Det er for store ønsker, men at bruge fantasien og arbejde konstruktivt på nogle enkelte områder kunne være vejen. Det er ikke muligt. Det er ikke nemt, men et Ungdommens Musikhus (Mini Vega i Ballerup) det er jeg desværre ikke ung nok til at vide... Det er jo svært at konkurrere med København, men så skulle der slås lidt højere på tromme for de tilbud vi har i forvejen, og måske skulle man forsøge at matche det udbud der findes i København. Det er lidt naragtigt,hvis de unge vil have kulturtilbud skal de nok finde dem Det er nok at stile for højt og tro at de unge bliver her i omegnen, med alle de spændende museer, udstillinger og spillesteder der er inde i København Det er sgu' nok lidt svært. Det er slet ikke nødvendigt. Lad bare de unge drage til København efter kulturtilbud, det taber kommunen ikke noget på Det er svært, da de nok vil til byen Det gør vi ikke - vi kan ikke konkurrere med københavn.det vi gør er at give tilbud der er bedre fordi de er lokale. Vi skal udnytte vores muligheder og støtte foreninger der er synlige med tilbud til de unge.vi skal have muligheder for de unge så de kan foretage sig ting ude, med hinanden, som de ellers også kan hjemme, og vi skal i løbende dialog med de unge for at finde ud af hvilke typer tilbud der er behov for, og samtidigt ikke være bange for at lade et tilbud fortsætte selvom der måske er ringe tilslutning.- Vi skal oprette et kultur-råd for unge (15-28 eksempelvis) som kan give mulighederne. Det har jeg ikke forstand på det har vi ikke råd til - ellers involver lokale ungdomsorganisationer mere i valget af tilbud Det kan ikke lade sig gøre. København har det hele - incl større grundlag for smalle grupper. Det kan næppe lade sig gøre, men vi kan spørge de unge, hvordan Ballerup kan supplere. Det kan vi ikke Det kan vi ikke Det kan vi ikke og skal heller ikke, igen vi er så forskellige at så mange tilbud kan vi ikke producere, bliv ved som idag, med sekundære tilbud til de der ønsker/har behov. Det kan vi ikke, men vi kan satse mere på det lokale, hvor de unge møder deres kammerater.

171 Side 171 Det kan vi ikke. Det kan vi vist ikke. Det mener jeg er umuligt. Og vil man alligevel forsøge skal man målrette det meget specifikt og eventuelt kombinere det med praktiske oplevelser der knytter kulturen direkte til den unge. Det må de unge svare på. Det skal vist være billigt. Det tror jeg aldrig vil kunne lade sig gøre, København har en tiltrækningskraft i sig selv, så her tror jeg konkurrencen er for stor. Men det har jo vist sig, at hvis man kan formå at få mellemstore navne til byen, ja så er der også mange som møder op. Det tror jeg altså er umuligt. Måske skal vi bare sige kulturtilbud som familier og dem, som flytter herud fra københavn. Det tror jeg ikke at man kan. København lokker. Men måske relevante koncerter i Baltoppen?! Det tror jeg ikke man kan. Kommunen gør allerede meget, men når man er ung drages man af metropoler - så for mange unge er der kun Kbh. der tæller uanset hvad man gør. Det tror jeg vi bedst får, ved at spørge de unge selv. Det har for mange gange været forældrene, der er kommet. Lad os få de unge selv på banen, støttet af få voksne, for ikke at præge deres udformning af ønske. Det ved jeg intet om - jeg kender ikke tilbuddene i København Diskotek Diskoteker i nærmiljøerne - klub tilbud? En cafe. Der findes som sådan kun franzen og der kan man så drikke sin kaffe og kikke på en parkeringsplads. Trist Engagere dem i aktiviteterne. Er det ambitionen, og hvis ja, hvorfor? Er det prøvet med et spørgeskema til de unge? Få en annonce i avisen med spørgsmål. Den skal udfyldes og indsendes/afleveres. Kun de unge selv ved hvad de vil ha'! Er det svært at finde noget der er bedre? (Kender ikke Københavns tilbud) Er det virkelig nødvendigt? Bedre at supplere end at overbyde. Fra et økonomisk synspunkt må det vel også være bedre. Et musik sted (som tidl. Reehs Baghus)måske med vekslende disk. og levende musik. Et par koncerter i Skovlunde Bypark eller ved SuperArenaen. Flere arrangementer i Baltoppen for de unge. Et ungdomhus, som er kontrolleret, så det ikke bliver styret af de forkerte, så formålet falder på gulvet. Mange aktiviteter af alle slags og non alkohol og stoffer Et ungdomsdiskotek tror jeg ville få en del unge til at blive. Billig dage i biografen. Mere attraktiv svømmehal, hvor de unge kan have det sjovt. Cafe miljø. Et ungdomshus ville være fint, hvor de selv bestemmer indholdet. Et ungdomshus, hvor der er en bestyrelse af de unge selv - dog med tilsyn fra kommunen (vigtigt) det skal ikke være et hus som vi har kendt det fra København, hvor det kun var bestemte typer, der kunne bruge huset. Et ungdomshus for ALLE. Etablere et ungdomshus, hvor de har indflydelse og ikke mindst lære normer og værdier for at være socialt integreret og tage ansvar. Evt. en kunstskole eller lign. Fede koncerter. Ungdomsteater. Kunstudstillinger rettet mod unge.gode biograftilbud. Film, teater koncerter. finder et udvalg som tager pulsen på vores unge og finder ud af hvad det er de savner her i ballerup og hvorfor de søger mod københavn for at have det sjovt Flere koncerter med store kunstnere(når Randers kan, må Ballerup også kunne), diskotek, større biograf, skøjtebane, badeland. Mulighed for at indspille musik selv og lave film. Flere koncerter, men det vil også tiltrække udenbys unge, og vores unge syntes det er fint nok at tage til KBH Flere lokale musik- og dansemuligheder, som i Vognporten, men bredere/oftere. Så det var der de unge mødtes... Flere musikarrangementer ville være godt.

172 Side 172 Flere musikarrangementer. Flere musiksteder Flyt tivoli og bakken herud!!! Få noget godt musik herud, spørg de unge Får de et godt kulturudbud i København???????? Giv de unge et sted hvor de kan få et ejerskab af tilbuddet. GIV DEM ET STED AT VÆRE, MED EN FORNUFTIG VOKSEN ADMINISTRTION, men også så de føler at vi er glade for dem og også ønsker dem omkring os. Giv dem et ungdomshus eller to... eller tre. Et i hver bydel. Store og brede med delvis selvstyre. Giv dem indflydelse + penge (med regnsskabsansvar og evt. voksenstøtte) + stil krav om selvvirke + træn dem i at samarbejde om at kunne arrangere + flere seniorklubber Give et varieret udbud af oplevelser inkl. nye navne indefor musik og kultur - ikke kun de sikre valg Giver dem bedre cafe muligheder Giver dem et sted at være om aftenen så de ikke skal rende rundt på gaden Glem det i Ballerup godt spørgsmål gratis koncerter, flere arrangementer af, for & med de unge selv. Går ind i tværkommunale samarbejder - evt med temaer. Lader større virksomheder lave "kulturnatlignende" arangementer - hvor virksomheden får mulighed for at profilere sig - og der tilknyttes samvær med café eller disco lignende struktur. Her tror jeg, at man skal spørge de unge, og få dem med til at stable arrangementerne på benene. Her tror jeg, man skal erkende, at København er kulturbyen - Ballerup kan næppe få de unge til at hoppe rundt i andegården - Kan Ballerup magte en Rolling Stones koncert - nej vel hold endelig musik arrangementer for døren, de medfører kun en indtægt for spillestedet og en belastning for kommunen i form af vold og hærværk, det må være erfaret. Sats istedet for at tiltrække de dannede unge, med fx. en design eller kunstfestival for unge. holder de rigtige koncerter eller spørge dem hvad de kunne tænke sig. Hvad er bedre. Bare lav nogen som de har lyst til at brug. Lav et ungdomsråd som kan komme med de rigtige forslag Hvad får de i København? Hvad kan de få i københavn/her? Hvis det er bedre i København, så se, hvad de laver, --og gør det samme!!! hvis det er billigt og interessant Hvorfor er det vigtigt? Vi skal supplerer ikke konkurrerer Hvorfor skal vi konkurere med København? Dels kan vi aldrig vinde den konkurrence, og dels kan jeg ikke se meningen med den. Hvorfor skal vil det? Vi laver noget jævnt igen, det kan de bruge 6 dage om ugen, og den sidste dag kan de tage til københavn. Igen alt for ambitiøst. Så skal i hvert holdes det til ganske få, hvor manså satser på at stable noget ordentligt på benene. Inddrag de unge til en snak om det, de er meget drevne til at tale for sig.støt dem, når de vil etablere musik, sport arrangementer. Information Ingen by kan nok konkurrere med København så det må blive en anden vinkel, fx: "Her" kan de unge starte inden de tager til københavn. Involverer de unge i det Jeg synes egentlig det fungere rimeligt godt med udbuddet, men tag lige et ekstra kig på Baltoppen, synes i den er indbydende? Jeg tænker på at rammerne bør gøres mere attraktive. Jeg tror det er svært at få de unge til at få kulturinteresser, når de også skal dygtiggøre sig inden for erhvervslivet. Jeg tror ikke de skal være bedre. De er ok.

173 Side 173 Jeg ved af egen erfaring fra min 16 årige søn, at det er diskotekerne der trækker i København og i Skovlunde. Lav derfor et diskotek. Lav evt. arrangementer for kun unge mennesker mellem 15 og 25. Jeg ved ikke, hvor attraktivt der er i København. Skal vi konkurere, skal der vel være diskoteker, flere biografer, alt det der sport, som jeg tidligere har nævnt. Gør det sikkert at færdes i Ballerup. Kbhvn er svær at konkurrere med. Det er svært at matche landets hovedstad, og jeg tror mange ressourcer kan spildes i det forsøg. Kig på Frederiksberg!!!!!! Fritids- og ungdomsklubben Cassiopeia er et godt bud. Kig på Skovpubben - der skal være god musik og gang i den - gerne med kendte musikere. KLUBBER OG KLUBAFTENER Koncertarrangementer mv. for de unge - inddrag elevrådene på de ældste folkeskoleårgange og gym/ handelsskoler Koncerter i Ballerup Arena. Cafeliv. Ramper. Koncerter i Ballerup arenaen med jævne mellemrum. Koncerter. Tjek Horsens og Tivoli. Vi har en Arena. koncertter, træf af unge mennesker Kppiere Københavns kulturtilbud til de unge. Hvad med et hus til de unge. Kultur koster penge, så lad alle de gode kulturmedarbejdere få en dag med brainstorm om dette emne. Husk at give dem lov til at være "vilde" og husk at lytte til dem. Kulturtilbudene skal først og fremmest være nemme at komme til med offentlig transport.både Ungdomsskolen, Stenladen idrætsbyen har meget dårlige forbindelser med offentlig transport. Der skal være tilbud i alle dele af kommunen, både Måløv, Skovlunde og selve Ballerup.Det skal være sikkert at deltage i arrangementerne, dvs. opsyn.indholdet af kulturtilbudene skal de unge selv være med til at definere. København er landets hovedstad, og det er vel det der trækker. Discoteker og et "Hus" (som for eks. den gamle Ballerup Kro) vil nok være noget der kan få nogle unge til at blive. Men det er så spørgsmålet om det er noget resten af borgerne ønsker. København er Skandinaviens største by, den magneteffekt er det meningsløst at konkurrere med. find på noget andet unikt a'la Horsens! Lad dem selv bestemme/med måde Lad være med at tage 26 kr. for en sodavand i superarena.giv dem et ungdomshus lav en fest uge med koncertarrangementerog rigtige kunstnere Lav et diskotek der er værd at komme på. Lav gode musikarrengementer Lav tilbud for de, der er for unge til at tage ind til København. Det er alt for svært at konkurrere med storbyen, som i sig selv er tiltrækkende. Lav ungdomsfester med dans og musik. sodavandsfest lave busture i workshops til eks louisianna og lave aftale med de pågældne steder om en praktisk aktivitet i forbindelse med besøget.lave en eventcenter for de unge rapelling,overlevelsestaktik,kajak,roning Lave de samme tilbud, måske i samarbejde me nabokommunerne. lave nogle musikeaften hvor der bliver spilede forskelige musik arter Lyt til de umges ønsker i ungdomsklubber og i skoler. Lyt til de unge... vis interesse for hvad de interesserer sig for... støt f.eks. musikskolerne med flere penge, så det ikke koster en bondegård at gå til spil, sammenspil, dans, drama o.s.v... eller støt andre tilbud Man kan godt lave nogle lokale "hænge-ud" steder. Cafe, diskotek etc. Men jeg tror, at de bliver svært at hamle op med det store "frit valg" udbud, man oplever i København.Det vil kræve, at man laver nogle få steder, der kan være alt for alle. mange af de tilbud man ser i kbh er kombineret med andre ting så som mad, en tur i byen eller lign Med personligheder mere musik i Baghuset...

174 Side 174 mulighed for at gå på bar og større udvalg (som ikke er dér hvor de årige hænger ud), flere caféer. Busserne skal køre til længere ud på natten fredag/lørdag. Musik - dans - et værested - et ungdomshus Musik / koncerter der er tiltrækkende og til at betale. Musik og kuntur uge to gange om året. Hvor der kan gøres reklame for alt det der sker i byen. Musik og teater. musik uge, sportsuge,månedens bedste forslaf fra unge. måske en slags ungdomshus - ikke helt det som der lå på Jagtvej -men der skal heller ikke være så meget "kontrol" som jeg tror de unge føler der er i de ungdomsordninger der allerede findes i dag. måske kan I hente ideer på ungdomsproblemer.dk Nej i kbh får de et ungdomshus ;-)- jeg ved det ikke Not possible Nærhed, og identifikation Oplevelser i naturen!!! oplysning på internettet, med oplysning om tilbud af højere læreranstalter Opret ungdomshus, som de unge kan benytte uden særlig tilmelding osv. Lav discofester o.lign., som ikke foregår på de skumle værtshuse, der er i byen. Arranger ture med overnatning for unge - med fornuftigt indhold. Giv de unge mulighed for at skabe musik og teater mm. Flere amatørteatergrupper mm. Genindfør feriekolonier for de ældre elever i folkeskolerne!! Personligt tror jeg ikke det kan lade sig gøre - metropolen ligger så tæt på at den altid vil trække. PRIOTERE SPORT OG KREATIVE AKTIVITETER ( KLATRING VILDE TURE FOR DE UNGE..) Privatisering af biografen så der kommer initiativ og dynamik. samarbejder med kbh kommune samlingssted for unge mellem årsom et samarbejde mellem kulturer sjov fredag med soda disko for alleop til 15 en gang mdl. i gym. sale på skiftende skoler. forældre til opsynog måske en uniformeret vagt i døren.evt. bands fra ballerups ungdomsmiljø Skab frirum under ansvar. Det er sjældent de løsninger, der bare serveres, der fænger. Inddrag de unge og giv dem troen på at der kan skabes noget godt. Skal vi da det? Skaterparker, rulleskøjtebaner, skøjtehal. Skeler til København og laver noget tilsvarende for de unge. Sorry, can't do! spillesteder og et meger udviklet cafeliv. Spillestæder og gode lokaler Spørg de unge hvad de efterspørger Spørg de unge hvad de syntes. Spørg de unge hvad de vil have. Inddrag dem i processen. Spørg de unge og hav mod til at følge dem og respektere dem. Spørg de unge! Spørg de unge. Spørg de unge. Spørg de unge. Men et bud kunne være flere koncerter o lign. Spørg dem det handler om. Vær modig og skab traditioner. Brug nogen penge på det. Og hvem er de unge? find ud af det før i spørger.. spørg dem, indrag dem SPØRG DEM. lad dem selv planlægge spørg ungdomsrådet spørge de unge hvad de kunne tænke sig og hjælpe dem med hvordan. Stand Up - Stenladen! Sæt grænser.

175 Side 175 Sørge for at lave mange gode arrangementer i Ballerup Arenaen. Brug den nu vi har betalt SÅ mange penge for den. Sørger for at der er koncerter til de unge, mindst en gang om måneden eller andre arrangementer der tiltaler de unge i ungdomsklubber el. lign. Det skal ikke være for dyrt, men gerne under opsyn. sørger for at sikkerheden er i top, samt at udtrykke at der arbejdes på at arregementerne er stof frie Sørger for, at der er aktiviteter de kan benytte, når det er torsdag, fredag og lørdag aften, og de ikke kan få lov til at komme ind på diskotekerne, fordi de er for unge. Gøre det attraktivt at deltage i netværk og vise dem, at de skal passe på sig selv og hinanden Så hellere noget godt lokalt. Man skal ikke konkurrere med stor-byen. Så skal man tage tråden op efter det fallerede ungdomshus og lave noget alternativt musik i punk genren på Lautrupgaard. Tage kommunale initiativer der får borgerne med Tager eksempler fra København og giver dem et pift, så er vi bedre end dem. Tilbyde sports- musik- og uddannelsestilbud samt lokaliteter til at udføre ovennævnte i så vi ikke kommer i en situation hvor de unge kommer til at stå og mangle et ungdomshus. D.v.s. også gøre noget for dem der er droppet ud af uddannelsessystemet. Tilbyder koncerter og arrangementer som de gerne vil komme til. Sørger for steder lokalt hvor de kan hænge ud og accepterer at de måske ikke opfører sig på sammen måde som 'voksne' ville gøre et tilsvarende sted (mht. støj og snavs) Tilskud og billig leje af haller/pladser m.m. Tja jeg hører jo til dem der helst så unge aktive friluftsmennesker, som har lært at tage hensyn til andre mennesker. Min egen erfaring fra egne nu to voksne børn er, at de ikke har savnet noget i Ballerup og heller ikke i tide og utide er taget til Købehavn for at opleve, hvad de måtte savne i Ballerup. udbygge biografen Udnytte at vi er tæt på natur. Mere tryk på ting som Pederstrup. Udskrive konkurencer om aktiviteter Udstillinger der rammer, tiltrække erhver der tilbyder "underholdning" til unge Udvid ungdomsskolen, hjælp dem til at få fat på flere unge. Undgå vold og hærværk i gaderne. Ung og imødekommende café miljø på ex. biblioteket. Ungdomshus "ha ha" Ungdomshus i mere moderat udgave, cafe miljø, spillested med lidt "underground miljø. Musikhus som er lidt mere cool, for de unger tæller at det er ekstarordinært, utraditionelt, og det skaber såvel sammenhold som individualitet. Der skal tiltrækkes fede band som er inde i tiden. Der skal skabes regulære IN-steder som unge valfarter til også "helt" fra København. Ballerup skal vær IN, og signalere mere end bare vilje, men også egentlig handling som er rettet mod de unge. Ungdomshus med kulturelle tilbud af forskellig art Ungdomshus! Ungdomsklubber Ungdomsklubber med kreative/sportslige aktiviteter. Ved at foreningerne går sammen og laveret samlet kulturtilbud, i form af en udvidet folder. Ved at få opbygget et kulturhus, som både kan være musiksted, teater og natklub (en slags storkøbenhavns VEGA).. som alternativ til vores værtshuse, som er mildest talt primitive Ved at have fokus på de unge - engagere og involvere dem ved at have lige så mange og forskellige tilbud som er i københavn. Ved at lave fristeder, som ungdomsklubber og væresteder Ved at lave høringer på skolerne om hvad de unge kunne tænke sig. LAve andre tilbud end den nuværende musikskole. Den er alt for dyr. åbne musikværksteder, danseværksteder, sportsværksteder. Ved at lave lokale unge gruppe få et spillested. Ved at lave mere synlige klubordninger for de årige. Ved at lave nogen andre tilbud, end dem de kan få i København.

176 Side 176 Ved at lytte til hvad de syntes der mangler! Ved at skabe eb "vi kultur" som er vores Ved at skabe en ungdomsskole, der virkelig giver plads for de unge. Dvs. de skal have mulighed for at spille musik mv., danse og have det sjovt. Og der skal centralt i kommunen også laves et sted for de lidt ældre (18 og op til midt tyverne) - kunne evt. være Tapeten, hvor de med en ansvalig bestyrelse selv kunne holde justits. Disse væresteder skal kunne give noget til alle etniske grupper, dvs. danskere, tyrkere og alle andre. Ved at specialisere os indefor beste genrer, eller ved at holde et niveau som på Lautrugård. Biograf og teater kan vi ikke matche, men hvade vi noget udendørs a la Drive in Bio, og kunne vi bruge Arenaen til store opsætninger indefor mange genrer af store internationale navne såvel som danske, så vil vi have vores eksistensberettigelse. Ved at spørge om det de unge kunne ønske sig. Ved at spørgemålgruppen om deres ønsker. Ved at sørge for at der er en rigtig god ungdomsklub i lighed med den der er lukket på Baltorpvej. Mere agiteren og flere aktiviter i Vognporten. Ved at tilbyde dem et værested,hvor de selv er medbestemmende i høj grad. ved at åbne pakerne for konserter og andet. Ved f.eks at laave koncerter i Baltoppenmålrettet på andet end os midaldrende som jo er snotforkælede i den retning ligeledes med teater Hør de unge hvad de vil have. Ved ikke at efterligne hvad de kan få i København, men skabe egne tilbud. Inddrag helt almindelige unge og vær lydhør over for deres forslag. Ved ikke hvad de får i Kbh. Ved ikke, men det må være oplagt at spørge de unge, vhad de ønsker. Ved og skabe tilbud, der ikke kan sammelignes med Københavns tilbud, og ikke indgå i en konkurrence med dem. Det kunne være friluft aktiviteter med overlevelsesøvelser eller former for sport - stævner og konkurrencer. Vi får det IKKE ved at lukke hallerne om aftenen eller klubberne kl. 17. Vi kan bruge cykelarenaen til flere ungdomarregemeneter. Vi kan da starte med lignende arrangementer vi kan ikke konkurrere med København. Men vi kan inddrage de unge i hvad det er de ønsker, og vise dem tillid Vi kan nok ikke hamle op med det store udbud, der er af kultur i København, men det, der nok trækker de unge mest er musiklivet, så vi må have nogle små musiksteder. Vi kunne spørge dem, hvad de synes de kan få i København, som de ikke synes de kan finde i Ballerup. vi skal have gode aktive ungdomsklubber alle har råd til at gå i. vi skal ikke have et ungdomshus Vi skal ikke konkurerer med Kbh.Ballerup skal fokusere på det der tegner Ballerup,og tage udgangspunkt heri. Vi skal lave noget mere med computere og sammenhængen mellem computere, mobiler, ipod, mp3 osv. Vi skal lære at engagere vores børn fra de er små kan de tage ansvar for fælles skab tidligt kan de klare meget som voksne Være lidt opsøgende blandt de unge, de har måske ideerne. økonomisk støtte til foreninger

177 Side 177 Område 4: Kultur der samler. Ballerup har tradition for mange kulturtilbud. Kultur skal udfordre og samle os. Kultur skal indgå som en synlig del af hverdagen. Både med udgangspunkt i hvad den enkelte kan skabe, og hvad vi kan skabe sammen. Det handler som sjælen i Ballerup. Hvad skal være den årlige Ballerup begivenhed, der giver sammenhold i byen og genlyd over hele landet? Alfabetisk - alle svar 3 dages sportsbegivenhed for børn/unge. Dyst i forskellige sportsgrene og med musikunderholdning af et navn de unge ville synes var godt. Arbejd sammen med alle de mange kapitalstærke virksomheder der husere i kommunen og arranger så et 'professionelt arrangement i stil med 'kulturnatten'. Ballerup classic car racingeller en afdeling af DTC mesterskabet (gadeløb) Ballerup designfestival Ballerup festival Ballerup Festival Ballerup Festival - måske knapt så ambitiøst som det er nu. Mindre kunne gøre det. Ballerup festival - ta rundt og se på alle festivallerne og specielt byfesterne og ta det bedste fra dem og kryder der med Ballerup ånd og værdier. Ballerup Festival eller musikfest. Ballerup Festival i parken. Der skal bare findes den rette model med musik, kunst, sport osv... Ballerup Festival igen. Ballerup Festival med live musik og teater samt masser af øltelte. Ballerup Festival på den måde som det hele starte på d.v.s. med gratis adgang Ballerup Festival, Kræmmermarked, Ballerup festivalen - som i de gode gamle dage med gode bands 3 dage i træk. Ballerup festivallen (og den skal holdes folkelig og ikke være med dyre berømtheder) Ballerup festivallen, måske en kulturnat med aktiviteter der ikke er tilgængelig i dagligdagen. Ballerup fest-uge/fest-weekend Ballerup Julemarked 2008 Ballerup kan ikke lave noget, der giver genlyd over hele landet. Jeg er kræmmermarkedshader, så drop den ide. Og alt det her med at hver by skal have deres musikfestival er også blevet alt for meget. Der er ikke noget at sige til, at de ikke allesammen kan løbe rundt. Evt. udvidde store legedag med flere aktiviteter - også for de yngre børn. Lad det være intro til alle sportsforeningerne. ballerup kræmmerfestival, kan gøres større og flottere og markedsføres på lige fod med fx hillerød kræmmermarked Ballerup Kræmmerfestival. Ballerup Kræmmermarked er en god begivenhed, der bemærkes meget, især i kræmmerkredse. Ballerup kræmmermarked er faktisk rigtigt hyggeligt, man kunne måske prøve at få et eller to større navne til at komme og underholde, så folk har lyst til at køre til Ballerup for at se det og så stadig beholde de lidt mindre navne i de to telte. Ballerup legene Ballerup løbet. Ballerup Musik Fest - med en masse boder og arrangementer og motion Ballerup musik fest skal ha støtte og gøres størrer Ballerup musik og sportsfestival? Ballerup Musikfestival er et rigtig godt udgangspunkt, og kunne måske udvides til at være en kulturfestival - lidt i stil med Kulturnatten, hvor der langsomt tilføjes andre aktiviteter end musik. Ballerup musikskole lavede en jubilæumskoncert som var helt forrygende - det burde gentages hvert år. Ballerup OL, hvor forskellig bydele kæmper mod hinanden. Ballerup ugen. Forskellige temaer, men noget lidt anderledes,??

178 Side 178 Ballerup-aktiv-weekend... á la kulturnat om aftenen, cykel-motionsløb, orienteringsløb etc om dagen - og lidt musik Ballerupfestvalen Ballerupløbet, byfest o.s.v. Ballerupløbet, Skovlunde koncerten, Kræmmerfestival Behøver vi genlyd over hele landet? Vi skal vel lave aktiviteter for vores egen skyld, og ikke for at "prale" med det. Hvis der sker noget rigtig godt kan vi fortælle om det, men jeg synes det virker forkert at annoncere noget med brask og bram, som måske bliver en fuser.den nye Ballerup Musikfest var en succes og bør blive et fast kulturelt holdepunkt, som også foreningerne kan inddrages i. Bilfri by Brug det bedste fra den gamle-gamle Ballerup festival bygget op på frivillige arbejde, med amatørorkestre og gratis adgang. Byfest der involvere erhvervslivet. Byg noget sådant ind i visionen for den gamle flyveplads. Der er for meget andedam over dette spørgsmål - vi formår ikke at komme ud over Ballerup Kræmmer Festival Niveau og Musikfestival eller Skovlunde Koncerten - med mindre, vi pumper mange millioner ind i noget langt større bymidte fest- Byvandring, med diverse indslag. Børnekulturfestival Børnenes Festival - suppleret med en ungdomsfestival Danmark mangler en seriøs international BluesFestival den gamle byfest - med mange lokale aktiviteter og deltage af foreningslivet Den gode gamle festival. Den nye musikfest er et godt bud. Der er absolut ingen grund til at den skal give genlyd over hele landet, men den skal kunne samle og interessere byens befolkning. Der skal skabes et kæmpe brag. En festival, som skaber genlyd og som inddrager hele kommunen, såvel borger som ansatte. Skovlunde koncerten kunne være i udgangspunkt hvis ellers vejrguderne er med os. Vi kunne jo lave Danmarks første indendørs festival. Det handler om at være ekstraordinær det er der vel allerede i form af kræmmermarkedet i august, ellers lav en ballerup cup hvor det gælder om at lave den bedste amatør- fx bil/flyvemaskine/affaldscontainer eller hvad det nu måtte være. Og vinderne kåres med en skrot-præmie der år efter år udleveres til det dygtigste team. Det er ikke et must for vedkommende Det er utopi at tror at man kan fået Skovlunde, Ballerup og Måløv til at samle sig om en begivenhed. Man skulle måske mere gøre flere ting og så ikke skelne til hvordan man profilere sig som kommune. Husk den bedste reklame er mund til mund metoden. Sørg for at borgerne har det godt. Det har jeg ikke forstand på Det har jeg ingen anelse om.jeg synes kommunen er for sent ude.de store musikfestivaller er jo allerede skabt og der er sikkert ikke basis for at lave flere. Når der endvidere skal være sammenhold af interesse for hele landet, så må jeg melde pas. Det har vi i forvejen i Skovlunde Det kan da være fint med én eller anden kæmpe Ballerupbegivenhed. Men jeg tror mere på styrkelsen af det daglige kulturelle miljø. Superarenaen har nogle spektakulære begivenheder en gang i mellem (6-dagesløb, motorshow, koncerter). Tiltræk nogle flere af dem, så er vi godt dækket ind. Det kan jeg ikke svare på, jeg vil sige en stor sportsbegivenhed evt. sammen med nabokomunerne, andre vil have en musikfestival, den vil jeg også besøge, men ikke til de priser man vil forlange, så her har jeg ikke noget klart svar. Det kunne være en Ballerup koncert som er væsentlig større end Skovlundekoncerten. Kunne afholdes på Stadion eller i Damgårdsparken. Det omtale stævne i Harrestrup, hvor vi alle viser hinanden, hvad vi dur til.

179 Side 179 Det skal vist være noget helt unikt, for alle byer med respekt for sig selv har en eller form for festival ell.lign. Det skal være en byfest i den nye bymidten, hvor der kunne finde en historisk person eller begivenhed, der så kunne fejres. Det ved jeg ikke Det ved jeg ikke Det årlige kræmmermarked og koncerten i Skovlunde kunne måske opreklameres lidt mere. en aktivitetsdag hvor alle kan være med, under en eller anden form en anderledes kunst- eller sportsbegivenhed - fx hvor man som deltager "tvinges" til at møde/ komme i kontakt med andre borgere(unge, gamle, handicappede, indvandrer...)- og det så gælder om at præstere noget sammen En Balleup Festival, der skal udvikles i samarbejde med kultur- og sportsforeninger m.fl. En begivenhed samlet omkring byens centrum, med kulmination i week-enden.det kunne være en kultur nat/uge eller en begivenhed hvor man direkte aktiverede borgerne.veteranbilrally, motorløb, cykelløb og den slags spektakulære begivenheder En begivenhed som f.eks. Ølstykke open. En blanding af musik med internationale kunstnere (ikke Keld og Hilda som ved vores årlige kræmmermarked, samt mad og vin. En byfest i Super arena området (f.eks.) hvor der tillokkes danmarks-kendte bands i flere genrer, så der er noget for alle. En folkelig festival i tilbagevendende godt vejr, med lidt økonomisk støtte. '-En form for byfest for sammenhold i byen. Genlyd over hele landet? unødvendig,men et ungdomshus (svarende til 69) så er vi på forsiderne. Det ønsker jeg dog ikke En fælles cykeltur rund for at se på forskellige seværdigheder i Ballerup, eller evt. Sundhed på hjul, som jeg var stor tilhænger af en god ting er musikfestivalen med diverse boder og overdækket i tilfælde af regn En grinefestival. En idrætsfestival hvor flere sportsgrene mødes og hvor ikke øvede kan prøve petanque, dykning, golf, atletic, cykelløb etc. etc.. En international crossbane og en børne-teater-festival En kombination af Kræmmermarked og tidligere Ballerupfestival en kombination af sports og musikfestival - men med vægt på de ikke så medlemsstore sportsaktiviteter. En kulturfest a la de Kvinde- og Land og Folk-festivaler, der i sin tid blev afholdt i København. Med alskens underholdning og politiske debatter med lokalpolitikerne. Gratis parkering og ikke som kommerciel havnefest. En kulturfestival En kæmpe børne festival En kæmpe kulturfestival, som kombinere store sportsbegivenheder, festival og fest... Ballerup Festival, men større så der kommer flere til En KÆMPESTOR Idræts- og aktivitetsdag i især Ballerup Idrætspark, hvor atletikstadion, cykelhallen, fodboldbanerne (også stadion), indendørshallen og svømmehallen + alt det andet, samt anlæg i Skovlunde og Måløv er tilgængelig for alle kommunens borgere En musikfestival En musik-festivalpå tre dage, der ligger om vinteren - for det modne publikum. En samlet motionsdag for alle idrætsforeninger. en sensommerfest i området ved den gl flyveplads, hvor både erhvervsliv, foreninger og kommunen deltager samtidigt (foreningsliv/jobbørser/kommunale tilbud) - eller noget lignende i arenaen.eller..et stort multi-arrangement (jazzfestival, motionsarrangementer, tag pulsen på en virksomhed, sportsarr. o.m.a) det hele afholdes torsdag til søndag så der bliver plads til både arbejdsmæssige såvel som fritidsbaserede aktiviteter. En sensommerfestival - med mange slags musik + kunst + kultur + mad + film + div. oplevelser. Se på Århus festuge - dog i mindre skala. Sørg for at inddrage alle komunnens fritidsressourcer, så de får et medejerskab til det hele. Lad dem arbejde frivilligt -men også få overskudsdeling. Se på Roskildefestival--modellen.

180 Side 180 En slags festival, med kultur, sport o.a. En slags Roskildefestival i en ordentlig atmosfære, som tidligere nævnt En sportsuge. Både for bredde og elite. En spæende festival hvor borger indrages En stor idrætsbegivenhed i samarbejde med f.eks. Ball.Festival. En stor koncert med kendte navne. En stor musik begivenhed med en verdensberømt kunstner i arenaen (vinter) på Stadion (sommer) En stor musisk festival, hvor både danskere og etniske grupper arbejder sammen, med de forskeligheder der nu er. en sundhedsuge med vægt på kost og motion En super-skovdag, men engagement af alle, der bruger skoven (spejdere, orienteringløbere, cykelklubber, jægere, skovens folk, andre idrætsklubber, rideskolen osv.) En topsport begivenhed En tur i skoven??, med grill, orienteringsløb, underholdning - lidt a la ecco walkathon?? en uge hvor borgerne giver et nap alle steder i byen. foreks. hente ældre fra plejehjem og tage dem med rundt i byen, altså godhedens uge, med stor af slutning af alle i arenaen. Endelig IKKE det som vi har i dag. Det er for plat. Det kunne måske være noget med sport for alle. Konkurrencer Er det ikke Horsens der har sådan en middelalder fest en gang om året, jeg har aldrig været der men jeg syntes bare at have hørt om det, kunne man ikke lave noget i den stil. En byfest med et tema, som foregik over nogle dage. Eller noget som Århus festuge, bare i mindre målestok selvfølgelig:-) Er kommunen stærkt på lokalt musikliv, skal det være en musikfestival der foregår i alle 3 byer i kommunen. Et arrangement som Danacup har sat Hjørring på landkortet. Men musikfestivallen giver mere for det lokale sammenhold. Et bud kunne være en super hyggelig familiejul i december måned. Smuk oppyntning af byen og forretninger. Skøjtebane og snemaskine. Lys og festlig julemusik af levende musikere på torvene. Hestevognskørsel med bjældeklang. Nisser og sprællemænd og brune kager. IKKE sprut, druk og festestivitas. Men den nære familiejulehygge i smukke rammer. Et kultur arrangement under en eller anden form. Det kan sikkert blive svært for det må tilsyneladende ikke kost kommunen noget! et kultur og idræts døgn omkirng sct hans. Et sportsstævne hvor mange sportsgrene er repræsenterede. Et stort motionsløb Et stort musik og krammermarkede. Det er virkelig god reklame for byen. Det der er i dag, bliver mindre og mindre, og der er kun en dag hvor der kommer en stor stjerne og spiller. Lav en storcene og så reklamer for det i de store aviser og ugeblade. Et velarrangeret løb for børn og voksne. Alle skal med. Det kunne være et såkaldt "Helseløb" med mulighed for 2 km løb for de små og km for de garvede. Alle skal kunne være med. Man skal kunne gå med barnevogn hvis det er det man har lyst til osv. Der skal serveres frugt og grønt. Gode præmier. Man skal kunne måle sit BT samt fedtprocent evt også blodsukker og blodprocent. Evt. arrangere musik og dans i gågaden og på torvet. Det skal være så folk kan nyde forskellig slags musik ned ad gaden, og dansegulve skal skal der være. F. eks. når man i radio/tv fortæller, at Ballerup har den laveste skatteprocent.nå, --det er vist ønsketænkning. F.eks noget lig det netop afholdt morgenbord. Halloween-aften-arrangement. Hvor der er plads til alle, både små, store og dem i midten. Festival hvor mange institutioner og borger er med. Ikke bare et større kræmmermarked. Mere Musik, underholdning og rolig samvær festival måske man kunne lade den brede sig til en større del af byen og tænke lidt størrer Festival, musik sang og bægerklang Festuge a'la Århus, men noget andet Filmfestival. Teaterfestival. En kulturfestival man ikke ser andre steder i landet.

181 Side 181 flere dages musik /spisefestival. Flerekulturel/multikulturel byfest. Fokus på idræt og sundhed FRILUFTKONCERTER Fælles motion dag genindførelse af den årlige musikfestival som den var i 80erne og først i 90erne Genopliv Ballerup Musikfestival. Gøre mere ud af foreningens dag / øllets dag. (1. september) Gå/vandreturen kunne gøres til en institution - alternativt har vi jo Ballerup festivalen som fungerer fint. Halloween Halloween i Måløv Halloween i Måløv, der afholdes uden kommercielle interesser, ser ud til at kunne samle en hel bydel. Hvis den tradition kan udbredes til hele byen, så vil det garanteret give genlyd over hele landet. Har ingen ideer til dette. Har vi ikke Ballerup Kræmmerfestival, men sørg for at der går offentlige transporter derud fra Stationen Historiske arrangementer plejer at kalde folk til, så hvis man kan finde noget, som er sket i Ballerup for mange år siden, og som kunne være interessant for borgerne, men jeg tror, at det vil tage år, inden der bliver et sammenhold samt et genlyd over hele landet, hvis det overhovedet kan opnås. Horsens laver årligt en middelalderfest i hele bymidten...meget gennemført..måske i skulle undersøge det...det indvoldvere alle foreninger, skoler erhverv osv... Hvad med at lave en "Kulturnat" hvor alle store virksomhedder viser. Se hvad vi kan. Tilrettelæggelsen og måden skal tilrettelægges så det kan blive noget der kan gentages. Så her er noget at tænke over. hvad med atgenoptage fagenes fest i moderniseret udgave Hvad med en idrætsdag for alle! Med konkurrencer på mange niveauer og mange idrætsgrene. For enkeltpersoner og/eller familier. AFsluttende med en udendørs koncert! Hvad med en årlig byfest, hvor hele kommunens personale også er indblandet, og hvor der er konkurrencer om forskelligt kommunerelevant stof. Og hvor bemærkelsesværdige personer bliver fremhævet. Hvis man uddeler lidt præmier for "årets borger", "Bedste postbud" og andre titler og præmier som kan få folk til at melde sig, og hvor det bliver nævnt efterfølgende i lokalavisen. Det kan måske få folk til at snakke lidt mere sammen. Hvorfor skal vi have det, hvorfor ikke 12 så det er månedes; hvis vi er vandt til at gå ud gør vi det, hvis vi kun skal mødes en gang om året så glemmer vi det I gamle dage var det Ballerup festival men den blev for udenlandsk - men noget i den retning bare med lokal musik i parken I hvert fald ikke cykelløb. Det lyder helt fortidsagtigt når Ballerup "praler" af deres 6-dages løb. Det minder om en "pamper-begivenhed". Jeg synes det skal være centreret omkring noget med børn og velfærd, da det tilsyneladende er Ballerups stærkeste side (ikke at jeg selv har børn). i Sønderjylland samler en ringriderfest hele byen - et arrangement med underholdning, optog og konkurrencer er måske en ide. Idrætsbegivenhed idrætsdag hvor kommunalbestyrelsen er det ene hold og det andet hold er borgerne Idrætsuge Igen, det drejer sig ikke kun om Ballerup. Tænk på at kommunen består af 3 byer, der ikke har noget til fælles. Ingen. Jeg mener ikke at der er behov for store begivenheder der giver genlyd over hele landet. De begivenheder der er idag er fine. Interessere mig ikke. Intet bud p.t. Ja, den årlige affaldsindsamlingsdag kunne man da godt gøre noget stort ud af i Ballerup.

182 Side 182 Jamne hold da op. Jeg vil ikke bo i en by, der absolut skal profilere sig hele tiden. Jeg vil bo i eb by, hvor der er rart at være - og Ballerup er i dag ikke et rart sted at være!! Jeg mener ikke der skal være EN. Det er ikke en Ballerup kultur. Lad initiativerne spire og gro - så kommer der, som der er nu, Kræmmerfestival, Skovlundekoncert mv. Jeg mener ikke vi skal have en årlig begivenhed, men hellere en attraktion. F.eks. en bane som de unge kan køre på knallert o.lign. på - hvor de kan kører mere end 30 kilometer i timen.på en bane f.eks. på den gamle flyveplads. Jeg synes det er skønt at kommunen hvert år arranngerer den store børnefestival, oppe ved VUCskolens grønne areal. Det er en stor succes! Hvad med at lave noget tilsvarende for byens unge? Jeg synes det skal være en fælles aktivi dag, som både repræsenterer idræt og kultur m.v. Jeg synes stadig musikugen er et fantastisk tilbud - kræmmermarked er der også mange der holder af Jeg ved det ikke. For mig at se, sker der da en del. Hvorfor skal det absolut kunne "høres" over hele landet? Kombineret Musikfestival og kræmmermarked Koncert ala grøn koncert. Krammer festival'en Kræmmer og musikfestival er nok ikke vjen frem, Måske skulle man istedet se på om de grønneområder eller mange søer kan bruges til at promovere kommunen kræmmerfestivalen kræmmerfestivalen Kræmmerfestivalen er et fint udgangspunkt. Der skal bare noget sundhed + lokal musik indover Kræmmermarked Kræmmermarked Kræmmermarked - motionsløb kombineret med marked. Kræmmermarked i Skovlunde er en af de succeser vi har - og den trækker folk langvejs fra! ellers kunne et ud være en forstærket indsats på det Irske område - IRSK UGE - jeg tror jan Kiwi vil elske forslaget! Kræmmermarked og Byfest Kræmmermarked og cykelløb i superarenaen og så skal det enten være billigere i indgang for Ballerup borgerne eller helt gratis for disse. kræmmermarked virker meget godt allerede kræmmermarked, festival Kræmmermarkede- er jo en allerede eksisterende begivenhed -der er jo også musik festival m.m Kræmmermarkedet Kræmmermarkedet er fint, men skab pop op kulturtilbud forskellige steder i byen så vi føler det er vores by og ikke kun i Ballerup by. Kend din by/natur ture årlige gratis tilbud til borgerne. Kræmmermarkedet. Evt. en bred folkelig koncert - Skovlundekoncerten... Kræmmermærket Kultur nat er blevet populært En fest uge fra torsdag til søndag med mange kultur og oplevelses tilbud Kulturbegivenhed af en art. Kulturdage i Ballerup, hvor der er fokus på mere end musik og kræmmermarked kultur-nat Kulturnat - koncerter med store navne evt. i Superarenaen eller udendørs amfiteater Kulturuge - med masser af kulturtiltag alle vegne Kulturuge med uden- og indendørsarrangementer, fx. jazz og anden underholdning.endvidere mngler kunstudstillinger. kulturweekend i centrum kunne godt være noget med sport/motion/sund levevis Kunne være en stor koncert, men tvivler på det kan finansieres i Ballerup Kæmpe stort kaffe kage bord hvor vi selv bager kagerne. lad alle Ballerupborgere få mulighed for at lave et eller andet som de kunne have lyst til at stille op med. Ballerup borgeres event.

183 Side 183 Lad det være op til borgernes initiativ - Ballerup kommune har dækket rigelige underskud de senere år Lad os støtte den nye Musikfestival Lav "danmarks største kor" i Ballerup Arena lave byfest på flyveoladsen i stil med kræmmer market lave en blaning i bymidten hvor at man båder laver lidt som aktiv børnedag og lidt som aktiv musikdag Lavere skat lige som oktoberfesten i Tyskland Lokal temauge.egebjerg vinmagelaug holder foredrag og vinsmagning i det lokale fælleshus. Grundejerforeningen i Nysøvang inviterer på vandretur i Hjortespringkilen og serverer æbleskiver på bålpladsen. Grantoftegård holder åbent hus og rundvisning. Hedeparken arrangerer sportsdag med fodboldturnering i Top Danmark hallen, svømning i East kilbridehallen etc. forretningerne i bymidten arrangerer torvedag i Centrumgade. Skovlunde holder musikfestival i parken. Digterparken arrangerer koncert i Skovvejskirken. Højagerparken arrangerer cirkus, hoppeborg m.m. på fodboldbanenerne. grantoften arrangerer kæmpe loppemarked... fortsæt selv listen Luk for bil kørsel i det indre Ballerup en dag og lav den til gåendes dag med boder ect, Man kunne etablere en børne og unge festival med en stor talentkonkurrence lidt á la "hits for kids", hvor der kom mange fra andre byer til Ballerup, både som tilskuere og deltagere man kunne jo lave en kæmpe idrætsdag for børn og voksne som afsluttede med noget god musik. Man skal kravle før man går, stop drømmeriet. Mange jyske byer benytter Rockbands til formålet. Men et mere sammensat koncept med dybde fx. omkring CO2, grøn by, økologi og natur, hvor kendte navne trækkes til byen til foredrag og debat. Det var et 'smalt' forslag...byudviklingen i Egebjerg og Østervang og det nye Måløv i senere tid er også et spændende issue kombineret med den omgivende natur. Mht. sammenhold: Måske noget som inddrager alle byens skoler og daginstitutioner og evt. plejehjem. Hvor de alle er med til at bidrage med noget: Underholdning, kunst, musik, mad eller lignende. miljøfestival med kåring af konkurrencevindere - både private, institutioner og virksomheder Motionsdag. Musik & sang festival Musik festival. Musik og gøgl/store sport tuneringer med prof,og amatør/oplevelser i naturen. Musik og kultur festival, gerne med nogle kendte navne, også indenfor teater, musik, forfattere, miljø musikfestival Musikfestival Musikfestival med ungt indhold. Musikfestival og evt. en sportsbegivenhed. I gamle dage var der fagenest fest på stadion. musikfestival! hvis man kunne lave en festival på størrelse med Skanderborg med nyt alternativt musik evt. Musikfestival. Musikfestivald Musikfestivalen hvert 2. år er da udmærket. Men meget kan også laves fx. i Skovlunde Bypark. Musikfestivallen hvert andet år er fin. Mød din nabo dagen, ved tingsteder, bålpladser og lignende 'gammeldags' kom-hinanden-ved steder. Må jeg vende tilbage til denne Måløv har Halloween. Vi har aktiv børnedag, men begge ting er for børn. Stort sportsarrangement uden ved vores dejlige Arena Måske en Ballerup Byfest med musik og boder. Der er masser af plads i Mølleparken. Måske en byfest der fokusere på den folkelige idræt og benytter faciliteterne i Idrætsbyen måske en sportsdag hvor forskellige sportsgrene kan prøve andre sportsgrene måske større kræmmerfestival m/dans.

184 Side 184 nat åben Nedlæg kræmmermarkedet. Det er taberagtigt og giver os dårligt image. Lav en musikfestival istedet eller sats på teater tilbud Nedsættelse af kommuneskatten. Noget hvor der er arrangementer af forskellige slags til alle aldre. Noget med musik ihvert fald Nu har vi jo købt cykelhallen, så det må være 6-dages løbet. Nytårsaften. Alle mødes foran rådhuset og tæller ned til kl. 12. Herefter kæmpefestfyrværkeri under forsvarlige forhold. Evt. også musik og dans bagefter... Offentlig kåring af "årets????" hvor titlen er tilstrækkelig tåbelig til at give inspiration til sjove motiveringsindslag ovenstående Rigtig god ide, men jeg har p.t. ikke nogle konkrete forslag. Samle alle kulturaktiviteter på en eller flere dage Sammenhold kunne være godt, men hvorfor genlyd over hele landet. Seksdagesløb og gadecykelløb - især det sidste vil kok kræve samarbejde med de andre kommuner omkring. Seksdagsløb f.eks. i sammenhæng med musikfestival i byen og i bydelene eller andet stort arrangement i Ballerup Super Arena. SIF-koncerten! Skabe en ny idrætsdag/uge f.eks i samarbejde med Dansk Idræts Forbund Skaf et kendt navn til byen. Koncerter f.eks. Skovlundekoncerten. Intet når den til anklerne Sport eller koncert. Sport på alle niveauer. Ballerup olympiaden i ALLE sportsgrene Sportsstævner og musikfestivaller Starte Stop med "Ballerup Kræmmermarked" (der ligger i Skovlunde). Lav gerne en weekend samme stad hvert år med koncerter i kvalitet og lidt dyrere adgangsbillet. Uden ølsalg, for vi gider ikke se alle de "nørder" der hvert år tiltrækkes af kræmmerietog øllerne. Udbyg og støt konceptet fra Skovlunde koncerterne, men med flere og bedre bands. Stort musikarrangement inden- og udendørs, hvor vi bruger alle byens pladser og haller, og hvor der køres non stop i en forlænget week-end med busser og toge. Man skulle kun kunne bruge busser og toge, for at komme fra sted til sted, og parkering skulle ej være muligt på koncertstederne. Alt skulle være miljørigtigt og økologisk, og forskellige opfindelser indenfor alternativ energi, energibesparelse osv., skulle vises og demonstreres. Man kunne også have ekspert foredragsholdere danske som udenlandske med storskærme indenfor førnævnte områder. Stort sportsstævne i Superarenaen Styrkelse af det årlig marked i kommunen med udvidelse af forskelligearrangemnter som "damefrokosten" "kåring af den flotteste hat" "unge der vil synge" Susie og leo... birthe kjær...! Nej vel. Måske en idrætsfestival, hvor man inddrager spejdere, natur- og friluftslivvejledere, idrætsorganistioner, så der er en aktivitet ved hvert gadehjørne, hver lysning, skovsti... Synd at musikfestivallen blev nedlagt, men måske kunne man kombinere kræmmerfestivallen med en stort sportsarrangement Talentkonkurrence for unge musikere i Ballerup Arena. Teater og Musik event Test dig selv og din styrke for børn og voksne. Tidligere havde vi ballerup festivallen som desværre overlevede sig selv.man kan måske, ændre noget om kræmmerfestivallen så den bliver større og mere kulturel- dvs sige arrangementer for alle Tja - musikfestivallen var jo rigtig god engang - dengang der ikke var professionelle kunstnere med Va mæ den afskaffede Musikfestival?? Tilpas den nutiden. Det var faktisk en begivenhed, man kendte andetsteds.

185 Side 185 Vi bebæger os: en motions dag med løb, leg og bevægelse, gennem >>hele<< kommunen, så Ballerup ikke bare er en lille by men en stor kommune med Skovlunde og Måløv etc. Vi har allerede traditioner med byfestival og kræmmermarked og så er 6-dages løb i Ballerup Super Arene oplagt samt nye aktiviteter her. Vi havde en gang en festival, og nu er det et kræmmermarked der ligger lidt langt fra bymidten Vi havde engang en Festival. Vi skal have skruet op for Ballerup festival igen. virker også lidt søgt, hvis vi har en bymidte som er atraktiv på alle tider af året og døgnet, giver tingene sig selv. Være festlig og fornøjelig, kræver måske flere hoteller og i høj grad en campingplads. økologisk marked + sund livsstils"messe" i hele gågaden en sommerdag Åbent byråd der starter "Ballerup Kultur- og Idrætsuge" Årets motionsdag. Frederikssundsvej og Skovvej forbeholdes cyklister og andre bløde trafikanter, taxa'er, busser og handicapkøretøjer.åben virksomheds-dag, hvor virksomheder i kommunen holder åben hus, ala kulturnatten i KBH.Store spis sund dag afsluttende med et langbord på gågaden hvor man kunne indtage et middagsmåltid for 30 kr/pp.

186 Side 186 Område 4: Kultur der samler. Ballerup har tradition for mange kulturtilbud. Kultur skal udfordre og samle os. Kultur skal indgå som en synlig del af hverdagen. Både med udgangspunkt i hvad den enkelte kan skabe, og hvad vi kan skabe sammen. Det handler som sjælen i Ballerup. Hvordan giver vi børn i skoler og daginstitutioner kontakt med kunst og kulturliv? Alfabetisk - alle svar accepter det vilde fremfor "smukt" Afgjort.. den er ikke for spændende Afsat midler til årlige kunstbesøg, foredrag mv., musikoplevelser med personere som børne genkender fra deres hverdag, TV m.v., Afsæt midler til at institutionerne kan engagere professionelle kunstere til skemalagte, intensive projektforløb.byg et børnekulturhus, som kan tilbyde børn faciliteter, der ikke lugter af madpakke; som kan tiltrække de løse" unger Aktiver dem med selv at udføre det. Respekter dem i det de kommer med evt. brug kunstnere til vejledning medn kun vejledning. vejledning. Alle emnerne er kommenteret foran allerede Allerede nu har de en del.i mange fag komme de rundt blandet disse emner, men det kan helt sikkert være bedre. Allerede nu kommer børnehavebørnene i teater. udvid dette med flere tilbud - evt i form af at oplyse forældrene om gode kulturlivsarrangementer rettet mod børn specifikt. almen byggeri Alt skal ikke kun dreje sig om Ballerup - Hvad med de andre bydel. Skovlunde mangler i den grad sammenhæng i sin bymidte. altid godt at få samlet dem op og i gang med noget fornuftigt Ansæt arbejdsløse kunstnere i drama-, tegnings og malings-, skriveprojekter o.a. - og lad dem turnere rundt på skoler og institutioner til temeuger. Ansæt de medborgere med svag/nedsat erhvervsevne i skolekantinerne, her er et stort potentiale hos de hjemarbejdende etniske minoriteters kvinder/mødre Ansæt de mennesker det koster. Engagerede. Uddan personalet i daginstitutioner og skoler så de er klædt på til at møde kunst og kultur. Værksteder, samarbejder som hestestalden og bibliotekerne, der også prøver at nå børn i fritiden. Kulturskoler for børn og unge. Filmklubber, skab selv allevegne ansæt kunst personale Ansætter noget personale der brænder for det samme og giver dem tid til at udforske sammen med ungerne. Arrangementer på gågaden, ikke centret Arrangere ture til Kunstmuseer,efter forudgående indførsel i de emner der skal ses. Arrangerer det, selvfølgelig. at der er mere aktivtet i byen Bage en god en, vi behøver ikke det at kommunen skal være Danmarks bedste, bare den opfylder vores behov. Ballerup er ikke just en turist by! ballerup er ikke kina ballerup er som de fleste andre byher lidt dødt efter 18 Ballerup festivalen, den mangler. Ballerup kan ikke hamle op med københavn BALLERUP KOMMUNE BESTÅR AF FLERE BYER, SÅ DERFOR IKKE EN HØJ PRIORITET. ballerupcentret er kedeligt udenfor Ballerups egne borgere er vigtigere end turister! Det er hverdagen, der tæller. Ballerups image har et skært af "belastet" over sig, har jeg ladet mig fortælle. Vi har brug for noget marketing!

187 Side 187 Bare det er godt her. Dt behøves ikke være bedre end KBH Bare det ikke er vindmøller Bare tag og kom igang...marbækområdet indbyder til det. Bdre normering=flere ture=flere kulturtilbud. Bedre (bo)forhold til foreningslivet kan give foreningerne mere plads til skoler og daginstitutioner. Hvis foreningslivet i kommunen over en en kortere periode fik plads på skoleskemaet under en eller anden form.det behøver jo ikke nødvendigvis kun at være kunst og kulturfoeninger. Hvad med idræts og andre foeninger? Bedre affaldsordninger bedre hotelfaciliteter Bedre infrastruktur, især grøn (cykel og offentlig) bedre kollektiv trafik Bedre kommunikation med kommunen Bedre svømmehal - vi tager til andre kommuner med vores børn, da East kilbride er god for svømmere, men ikke for "legebørn" og små børn Benytter dagplejelovens muligheder om at korttidsansætte kunstnere, forfattere og sportsfolk istedet for så mange pædagoger som alligevel altid er syge her i Ballerup. Hvis de ikke er syge brokker de sig over normeringer så børnene aldrig oplever glade pædagoger. Beslutter, at det skal på dagsordnen. Besøg af kunstnere der fortæller om deres kunst besøg hos/af lokale kunstnere og lad skoler afholde en kulturuge hvert år Besøg på steder der har aktuelle udstillinger og anden performance. Besøge de steder med kultur evn. besøge kunsterne selv.. Betal transport og personale først. Betal udgifterne Bibeholdelse af kræmmermarked biblioteker, ture til København Bibliotekerne udvider deres aktiviteter Bibliotektet skal anvendes meget mere. Hvorfor er der ikke et lille lokalt i Egebjerg for os der ikke har børn i skolen? Der skal være flere tilbud på bibliotektet for unge familier så børnene lære det at kende. BLOT SKAF FLERE PÆD. I INST SÅ ER DER TID TIL AT DE KAN KOMME UD OG SE ALT DET KUNST DER ER I OMRÅDET. kunst SKABER GLÆDE MEN FØRST SKAL VI HAVE PÆD. SOM HAR OVERSKUD TIL AT KUNNE GIVE BØRNENE NOGET KVALITET. i PRESSER INST PÅ ALLE MÅDER DET SKABER IKKE OVERSKUD TIL AT ARB. MED KUNST -FÅ PRIOTERNE VENDT LIDT OM... ISTEDET FOR AT PUTTE FLERE KRAV NED OVER HOVEDET PÅ NOGLE LAVT LØNNET SOM FAKTIST GJORDE DET RET GODT FØR DE GIK NED MED STRESS... boboligselskaberne mere aktive Boot camps - effektivt bring børnene til kunsten - og/eller omvendt. Inddrag kunst/kultur mere i den direkte undervisning Bringer dem ud hvor det foregår Brochure der forklarer hvordan vi nemt kan bidrage med at bekæmpe klimaforandringer. Brug dog arenaen og skolerne Brug IT! brug jeres energi på noget der har en bedre chance Brug nu pengene på børn og ældre i stedet for på nye fliser Brug pengene bedre Brug pengene bedre Brug pengene bedre - hvad med at renovere skolerne - især toiletterne!!! Brug solingergien på tagene Bruge tid på ture og for de ældste fortælle om kunsten, hvordan den opstår m.m. Bruger faciliteterne som en aktiv del af undervisningen. Laver skolekomedie på en rigtig scene i Baltoppen eller lignende o.s.v.

188 Side 188 Busture til det ukendte for disse børn Bycykler glimrende ide fra borgmesteren Byg lokaler til det Bymidten er allerede hyggelig. Brug penge på noget mere fornuftigt bænke er fine bænke og bord Bør absolut ikke være nødvendigt. Bør høre med i opdragelsen af børnene/de unge. Bør prioriteres meget højt. bør være forældrenes ansvar Bør være naturligt Børnefestival Både godt fra et sundhedsmæssigt synspunkt og en enorm aflastning af forældre der i dag skal sørge for en sund og varieret madpakke. Et must! Både pisk og gulerod. Tag børnechecken fra dem og tilbyd evt. bones til dem der gennemfører. (evt. i form af billigbolig i kommunen efter endt uddannelse eller lign.) Campingplads CO2 frygten er vildt overdrevet. Daginstitutionerne er jo efterhånden så underbemandede, at pædagogerne ikke har ressourcerne til at tage rundt til kulturarrangementer i kommunen... Men det er vigtigt at de kulturelle institutioner bliver ved med at invitere til arrangementer - og gerne dem, der involverer børnene og ikke bare indbyder til passiv kigning. Jeg har altid holdt meget af Skovlunde Biblioteks arrangementer for børn - mere af det! Det er gratis og det er i weekenden, hvor vi arbejdende forældre også har tid til at tage afsted med børnene. De er for dyre på de skoler hvor der er en kantine ordning - giv tilskud så alle sikres en sundere kost de er forkedligt og triste De har jo ingen penge til den slags. De har ikke engang råd til at tage toget i min datters klasse, så udflugter betales af klassekassen (dvs forældrene). Det er da langt ude. Udflugter aflyses ofte i børneinstitutionerne pga den elendige normering. Vi tør aldrig fortælle ungerne at ture er arrangeret, for de bliver så skuffede, når det ikke bliver til noget. Så først må man sørge for budget til transport og personale. Derefter kan man diskutere den bedste formidling af kunst og kultur. Synes i øvrigt at min datter for en fremragende undervisning i billedkunst. Der er intet i vejen med lærernes faglige niveau - i hvert fald ikke de lærere jeg er stødt på på Hedegårdsskolen gennem de seneste tre år. de kunne jo komme på det/de galleri(er) og kunstværksteder som kommunen kunne etablere De mange tilbud om teaterforestillinger m.v. virker godt, børnebiograf-klub... De skal have en slags mentor De skal ud på ture,ud og rejse, se andre ting andre steder. Ikke sættes til at lave søgt "kunst", som bare er grimt (Damgårdsparken med ubestemmelige gipsklumper placeret overalt). De unge skal ud af skolen/institutionen og oplave kulturen og kunsten der hvor den nu findes. de vil gerne danse midt i byen Den integrerede kunst i vores kommune er allerede et super oplagt bud den kontakt må lærerne etablere som en del af undervisning - kan være i fag som dansk, billedkunst osv. Den slags har man idrætsanlæg til. Der eksisterer mange tibud med kunst i skole og nærmiljø samt adgang til kultur. Hold fast i det! DER ER ANDET SOM ER VIGTIGERE der er for lang sagsbehandligs tid til at man kan rede de ungen inde at det går for galt Der er rigeligt i forvejen. Det giver ikke økonomi til kommunen Der er super vigtigt at få børnene aktivt med i processen. Der foregår allerede mange gode tiltag - fx er der meget musik og teater initiv på rosenlundskolen Der kunne evt. reklameres for ordningen

189 Side 189 der kunne være besøg af kunstnere -maler/kunstskoler -evt. med efter følgende udstillinger der bliver offenliggjort i lokalpressen Der må udarbejdes tiltrækkende boligtilskud. Der skal gøres mere ud af billedkunst og musik undervisningen Der skal skabes "hygge" der skal så være mulighed for boligheder - måske en slags sær ordning - at store virksomheder har forret til X antal boliger Der skal være noget at vælge imellem Der aandre områder i kommunen, som trænger mere til en ansigtsløftning. Desværre tror jeg det er for sent. Men gør et forsøg det behøver ikke være varm mad Det bliver noget rod i bybilledet Det bliver svært - men HVIS der er noget som de selv føler noget for - så kan det komme. Se f.e.ks. erfaringer fra Måløv Seniorklub - som desværre blev lukket!! Det bliver svært. De er da ligeglade. det der er i skolerne nu er for kedligt og smager ikke af noget Det er de for det meste ret gode til. Men ressourceknaphed gør, at de må begrænse sig. Måske skulle der laves en pulje til styrkelsen af det, så det bliver attraktivt for lærere/pædagoger at dyrke det mere. Det er der behov for, og ikke bare til de unge ig indvandrerne. det er en del af uddannelsen i dag Det er et must. Folkesundheden starter i skolen. Det er forhåbentlig allerede en del af folkeskolen og institutionernes dagligdag. Det er det da i den institution jeg kender. Det er forældrenes ansvar det er forældrenes ansvar DET ER FORÆLDRENES SAG, OG IKKE SKATTEBORGERNES. Det er ikke bare en god ide - det er et must! Det er ikke det centrale for borgernes trivsel, men derimod at dagligdagen fungerer. Brug for guds skyld ikke for mange skattekroner på det. Det er ikke livsnødvendigt Det er kun folk jeg kender der skal passe mine børn. Men andre vil sikkert blive glad for ordningen det er lidt svært når der ikke kan vælges fjernvarme Det er nogle vældigt fine ambitioner, men jeg syntes ærligt talt at vores børn lever under så elendige forhold i skolerne og fritterne, så man skulle buge nogle penge på at forbedre forholdene, istedet for kunst og kultur. Det kan ikke være rigtigt at de skal mase 250 børn sammen i rum, der er for små til de 180 børn de allerede er på fritter Højen, toiletterne er så uhumske at ungerne ikke har lyst til at bruge dem, både på østerhøjskolen og fritteren, så er det da grotesk at bruge penge på kunst og kultur, når de basale ting ikke er i orden. Det er også en forældre opgave. Og der er idag meget samarbejde mellem institutioner og kunstner. det er pædagoer vel oplært til Det er vel noget de skal vælge frivilligt og ikke have presset ned over hoved Det er ærgerligt, at en 'grøn kommune' som Ballerup kan finde på at sætte telemaster op lige op ad en skole, på kanten af en grøn kile og tæt op af beboelse. Det er sgu et forkert signal at sende (på flere måder). Det må I sgu kunne gøre bedre! Det giver nemlig farverige børn! Det gør man ved at lade børn og unge se og komme i kontakt med kulturlivet. Og det er lige meget om det er et rockband, der øver, symfoniork. i funktion, udstillinger og kunstnerværksteder. Giv de unger oplevelser! Det koster måske penge go energi, men tænk det ind i institutions- og læreplaner. Det gøres bedst ved at lade kulturen (sport, teater, musik osv.) komme til skolerne og institutionerne, så der kan blive dialog. Det er langt nemmere at få når modtagerne er i kendte omgivelser.

190 Side 190 Det har de allerede. Det er vigtigere med mere voksenkontakt. Hvis den er for sparsom, lærer børnene ikke at forstå verden omkring sig.jeg har selv oplevet, da børnene var små, og har også hørt adskillige andre småbørnsforældre fortælle, at børnenes sprog primært udvikler sig i forældrenes ferier. Og med fem ugers ferie om året, bliver det til for lidt sprogudvikling i institutionsårene. Dette problem bliver så sendt videre til skolen. Jo ældre børnene bliver, før der bliver taget fat, jo mere ressourcekrævende bliver det. Det kan de da selv finde ud af. Det kan forældrene selv tage sig af det koster det koster det koster det koster det koster det koster det koster det koster det koster Det kunne måske kædes sammen med ovenstående begivenhed. Have et årligt kulturtilbud, som drager rundt til kommunens skoler og daginstitutioner. Det lyder urealistisk. Det må den enkelte familie selv finde ud af Det må ikke være for dyrt for forældre Det må man selv finde ud af det må være i virksomhedernes interesse. det må de finde ud af. det skal gøres Det skal indlægges i undervisningen - måske skal de ene temauge om året dreje sig om kunst og støtte af forskellige kunstnere. Det skal være brugerbetaling! Det skal være et godt sted for vores ældre medborgere Det skal være nemt og billigt for institutionerne at komme til det. Det syntes jeg ikke om. Det tror jeg ikke meget på Det tror jeg kan gøre en stor forskel i oplevelsen af at bo i en god kommune. Det ved jeg ikke Det vigtigste er i første omgang at det tiltrækker og fastholder de lokale, især børn og unge. Det vil spare på den store trafik derfor god ide Det ville da være dejligt med en bymidte, som man havde lyst til at opholde sig i, men jeg har ikke noget forslag til, hvordan den skulle se ud. Det ville give mere liv til byen Det ville også hjælpe der er langt fra centret og Baltoppen Det ville skabe grobund for flere tilflyttere Det ville være godt. Rart for forældre Dette burde som minimum være et krav Dette kunne også være en del af net-værker Dette skal ske ved at kommunen gør det nemt og billigt for indbyggerene at blive mere klimaneutrale. Drop denne Drop denne Drop denne Drop denne Du ændrer simpelthen koncentrationsniveauet med "godt brændstof" i maven duer ikke Dårlig ide.

191 Side 191 Dårligt - ingen armgang på torvet! Egentlig synes jeg det er et forældreansvar, på den anden side er det en kendsgerning at forældrene ikke altid påtager sig det ansvar. Ekskursioner. Ekskurtioner til kunststeder. Bedre uddannede folkeskole lærere, der kan motivere eleverne. En anelse meningsløst propaganda skader vel ikke! en god ide en god måde at få fat i alle der måske ikke er bogligt stærke En meget, meget stor nødvendighed. En naturlig ting vil vel være at nogen af tilbudene er i skoletiden, og så skal det ikke koste alt for meget En rigtig god idé En rigtig god idé, som kan få positiv indvirkning på næste forslag om flere ansatte til Ballerup en stor messe En tur i hestestalden, gåture hvor man snakker om den kunst man møder. En vigtig ting vil være at sluse børnene ind i idrætsklubberne og lære dem glæden ved at motionere. Engagerede lærere og pædagoger. Start med at skabe gode arbejdsbetingelser for disse to grupper så vil kreativiteten i forhold til kulturliv og kunst blomstre. Skiftende vikarer i en klasse, institution gavner ikke dette. Enig - Ballerup er ikke markedsført godt nok. Det er lav prestigeområde. Er besvaret på de forrige sider er det et nyt La Santa Sport i har tænkt jer? lyder lidt urealistisk er det et problem folk bor tæt i ballerup er det godt i KBH??? er det ikke at kyde gråspurve med kanoner Er det ikke et fåtal der har brug for det? Måske skulle man hellere invitere seniorer til jævnlige besøg i skoler og institutioner Er det ikke nok at vi "hænger på" Ballerup Arena? ikke mere "idrætsævl" - de færreste af kommunens borgere benytter sig i forvejen af det de ønsker. Lad os andre få pengene til noget andet mere fornuftigt som sund mad i daginstitutionerne og skolerne Er det realistisk at konkurrere med København. Jeg mener ikke at vi skal komkurrere med København, hvad vil det ikke kræve af ressourcer. Er det vigtigt? Hvad med at vende den om, så os der bor i byen kan få lov at arbejde her i stedet for at skulle pendle til København. Er det værd at konkurrere med hovedstaden? Det er en ulige kamp. Er et forældreansvar Er givet undervejs Er hjemmets opgave. Er ikke et forslag jeg ville lægge så meget vægt på, endsige bruge mange penge på. Er tiltrængt eskursioner til kunstmuseer og oplysninger om kultur aktiviteter Et forældreproblem Et godt eksempel på kultur til børn, var et "forsøg" i børnehave klassen for 2 år siden i Måløv skole. Børnehave-klasse lærene havde et samarbejde med Farum bibliotekom udstilling af børnenes værker. Derved oplevede børnene alle aspekter af "en udstilling". Vores datter snakker ofte stadig om denne oplevelse. Et huskunstner samarbejde Et projekt som godt må prioteres højt og hurtigt. Evnen til selv at kunne lave mad og sammensætte måltider ernæringsrigtig forsvinder. Nye generationer bliver rent ud sagt mad-analfabeter. F. eks. gennem udflugter. Familie støtte

192 Side 192 fang dem inden de falder ud. find ud af hvilke lærere der er bedst til denne gruppe. fiberrigt, betales via kommunen og lidt af forældre Fin ide Finansier kulturelle faciliteter åbne i dagtimerne og sæt dem på "skoleskemaet". Sørg aktivt for at institutioner bruger faciliteterne fint fint Fint fint - skabe endnu bedre skoler og profiler Ballerup på dette! fjerne slik og sodavend/tilbyde noget sundere Flere billedkunsttimer! Det er en skandale, at det slutter med 5. klasse. Og få et samarbejde op at køre med de små museer, der ligger i omegnen, så der er mulighed for at komme ind billigere, når man er barn under 18 og bor i Ballerup Kommune. Flere ekskursioner? Inviter evt. kunstnere ind i skolerne, og lad dem undervise børn i deres kreativitet. Få så vidt muligt også kunstnere til at udsmykke skolerne, og om muligt lad børnene bistå. flere lækre og ikke-dyre lejeboliger Flere motionsruter - evt cykelruter Flere musiske fag i skolerne. Fælles teateroplevelser. Flere penge skal der til for at få det igang. Flere personaler til bedre udflugter og tid til at bruge den kunst og kultur der allerede er i nærmiljøet. Flere resoucer til institutioner og skoler. Fællestilbud som arrangeres overordnet af kommunen flere ressourcer og penge til udflugter Flere udflugter - sæt også flere penge af til lejrskoler, hvor de kan dyrke disse emner mere intensivt. Flere udflugter til disse ting i deres skoletid. (Sæt penge af til det) Flere udflugter til kunst og kulturlivs institutioner. flere udflugter til museer og Kulturnatten og evt. kultur som et fag på skemaet Flexuger Flittig udstilling af kunst i det offentlige rum. Mobile udstillinger. Find emner der relaterer til forskellige aldersgrupper og kan indpasses i forskellige undervisnings emner. Dyr, liver og døden og meget andet. Kulturliv skal være gratis at benytte, for alle børn og unge i kommunens institutioner. flyt kulturen ud til skoler og daginstitutioner. Få kunstnerne til at åbne døren til deres værksteder focus på socialtboligbyggeri med eks vandmålere. Fokus på lokal effekt Fokusområde, øger indlæringen foldere Folk finder sammen hvis de har tid og lyst. for ambitiøst Forbedre forholdene for de nuværende, bl.a. mht. trusler om at fratage nøglelokaler og manglende tilskud til udlandsture - vis Ballerup som en kommune der tænker globalt forebyggelse af kriminalitet Forhåbentlig ikke gennem restriktioner og pisk, men gulerod og samarbejde. Forkert målgruppe forståelse for de udsatte unge. Forstår i virkeligheden ikke spørgsmålet forstår ikke hvad styrke har med praktik at gøre fortsat god kontakt mellem bibliotekerne og skolen fortælle børn om sundhed Forældre har selv et ansvar til at give sund mad til sine børn Forældreansvar

193 Side 193 Forældrene skal selv betale, så ok Forældrenes ansvar forældresansvar at brødføde deres børn ikke samfundes Fri omvisninger med en der har forstand på det enkelte område Friluftsbad!!! frivillige tlf rådgivninger/klubber frugt og grønt FÆLLES ARRANGEMENTER Fælleshuse i villakvarterer Først og fremmest skal de have plads. Tænk på at et godt arbejdsmiljø avler overskud til at andet. Få besøg af skuespillere, kunstnere osv.besøge de kulturelle tilbud, der findes. Få det på skemaet. hver klasse skal minimum fire gange om året på kultur-udflugt. kultur-temauge hvert år på alle skoler. Få en engageret lærer til at tage et par børn med på museum,en familie lignende udflugt. få kontakt med kunstnere inden for alle kunstarter der har lyst (og evne) til at undervise børn. lad dem stå for en del af undervisningen i tværs uger eller hvad de nu kaldes for tiden. lav udstillinger på bibliotekerne og lad det være et fag i skolen at besøge udstillingerne og museerne i KBH - der er masser af dem - selv en gang pr. måned gennem hele skolegangen vil ikke udtømme mulighederne. Få kunst og kulturliv ud på skolerne og institutionerne Få kunstnere til at fortælle om kunsten og lave værksteder få organisationerne med Få pædagogerne til at tage ud af huset og besøge div. museum. Forlang mere kreativitet i institutionerne i stedet for fri leg. Lade børnene udstille kort tid af gangen evt. i svømmehal, rådhus og bibliotek få tømt aviscontainer hver mdr. nu ender de i dagsrenovatioen får vi masser at vide om i forvejen Genlyden kan ikke lade sig gøre Gennem at fortsætte arbejdet med kulturkoordinatorer på skoler og daginstitutioner, huskunstnere, musiktilbud, forfatterbesøg - altså mere af det, der allerede foregår. Gennem en forstærket indsats gensidig besøg Gensidige besøg kulturforeninger, institutioner imellem. Gerne Gerne Ballerup Net i villakvarterer gerne brugerbetaling - ordningen er meget vigtig Gerne, men mit fokus er primært på indlæring og jeg møder klart flere uinspirerende lærer end det modsatte. herunder billedkunstlærer, så det kunne være et sted at starte giv dem et tilbud om at opleve kulturlivet hvor det udøves, som den gamle skolescene giv dem ordentlig undervisning og ikke lærer der kommer for sent hver dag gennem 36 år, så tager vi kulturen bagefter Giv dem tilbud om at komme ind og se gode film gratis samt en teaterordning som vi havde i gamle dage. Børn og unge skal vænne sig til at se gode film samt teater. Udflugter til museer vil også gavne Giv skoler og institutioner mulighed for at tage på ture Giv skolerne mulighed for at vise børn hvad der også kan være indhold i. lav mange teaterforestillinger til en billig pris, udstillinger 0sv Giv tilbud til institutioner og skoler, som de har råd til at deltage i. Give dem mulighed for at komme i teater og på museer samt få kunstere ud til børnene med workshops Give dem mulighed for i dagligdagen at bruge tid på information, besøg og evt. projekter. Give dem nogle oplevelser omkring kunst og kultur. Give dem penge øremærket til formålet. Give foreninger flere haller til indendørstræning

194 Side 194 Give kunstnere bedre mulighed for at boltrer sig i det offentlige rum. Give mulighed for udflugter til div. museer og udstillinger. Evt. lave nogle vandreudstillinger på institutionen med noget kunst som børnene kan forholde sig til Give skolerne ekstra bevillinger, som er øremærket til kulturoplevelser. Støtte kunstnere m.v., så de kan lave projekter i samarbejde med skoler/elever/institutioner. giver flere penge så der rent faktisk er budget til at tage på sådanne ture. måske lave en pulje til hver inst. som udelukkende går til disse ting Giver flere penge til at klasserne kan tage ud og besøge kunst og kultur. Og til kunst og kultur, så de kan besøge klasserne. Giver lærer mere tid og penge så de kan tage børnene ud på udflugter, og så hjælpe de svage elever der ikke får penge med hjemmefra. giver økonomi og personale til at man kan tage ud som skole eller institution og kigge på eller opleve kunst!!! Gives i form af ekstra timer på skemaet Glem nu Ballerup Bymidte. Lad os skabe et internationalt paradis på den gamle flyveplads område, hvor mennesker, begivenheder og oplevelser skaber respekt og samhørighed. Glæder mig til at se det. Skal nok melde mig når jeg selv når den alder..;o) God ide God ide god ide God ide god ide God ide God ide god ide god ide God idé God idé god ide - gode kulturvaner grundlægges i barndommen - dvs børnehaven og folkeskolen God ide - men er ikke noget man lige gør God ide! God ide! God ide! Men så bliver der vel sparet på alt andet end kommunalpolitikernes udlandsrejser! God ide! Men udenfor socialdemokratisk rækkevidde! god ide, God idé, hvis den inddrager de andre bydele God ide. God idé. God idé. Alt starter med den enkelte. God idé. Dumt at pendle. God initiativ for det trænger rigtig meget til det - fokuser på kvalitet Godt fokusområde. Godt for alle de indvandrede jyder. Godt for børnene og godt for Ballerup. Det ligger i udviklingen, at børn skal have en god ernæring Godt for lokalsamfundet. Godt for miljøet godt forslag som skal implementeres straks Godt slogan, men nok at slå for stort brød op gratis adgang til museer og seværdigheder og bedre mulighed for kollektiv trafik til kulturudbud ved evt. rabatkort specielt designet til dette Gratis klippekort til institutioner, så de kan komme på oplevelse. Samarb, med museer. Sam.arb med lokale kunstnere, evt. som konsulenter/lærere i en projektperiode Gratis måltider

195 Side 195 Gratis skolemad grøne områder gæstelærere i temaforløb Gør det Gør det MEGET let for dem Gør det økonomisk atraktivt at bosætte sig her. Gør kunst og kultur til en naturlig del af opholdet i nævnte institutioner Gør kunsten tilgængelig på alle niveauer: Lad børnene arbejde med kunstnere, send dem på museer og giv dem tid til at fordybe sig i kunst af enhver slags Gør mere reklame til boligforeninger gør noget Gør vi ikke. Spild af tid. Lad børnene lege i skoven i stedet for. gøre skolen lidt mere inspirerende for de unge, sådan at de synes det er mere spændende end de stoffer Ballerup flyder med... men hvordan, ja det ved jeg sgi ikke... gøre skolerne smukkere og lade dem bidrage selv med opførsel af musicals, kunst etc. Går på museer og andre steder Har du andre kommentarer til forslagene? - Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Pladser og torve der indbyder til motion - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Styrke dannelsen af foreninger og netværk - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Sunde måltider i skoler og institutioner - Skriv evt. kommentar: Har du andre kommentarer til forslagene? - Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd - Skriv evt. kommentar: Har ikke noget med motion at gøre Har ikke overblik over tilbudene i de to kommuner, hvem har det? Har jeg beskrevet under punkterne! Har jo svaret på de foregående sider Har svaret på alle disse ting har tidl. skrevet Haster Haster havd med betaling -og skolemælk -større elever fravælger i stor stil mælkeordningen hele hellere selv danne et netværk af egne medborgere i ens nærhed.

196 Side 196 Helt forfejlet idé Helt klart en høj prioritet Helt klart en høj prioritet. Helt nødvendig, hvis vi skal bekæmpe fedmen -bare gå en tur i Ballerup Centret her er for lidt plads til kommentarer Her kunne man godt lade ideer som borgerne har om opsættelse af ejne skrupturer vise frem Hjælp dem der har brug for hjælp, dem der ikke vil, har på en måde truffet egen beslutning Hjælp den før det er for sent Hmm. Hvad synes I selv... Kig på kommunens kunstindkøb og opstillinger rundt omkring i kommunen.hvorfor skal vi være kendt for byen med en dårlig smag!!nå - men I kunne inviterer kunstnere til at besøge daginstitutioner og skoler og lave events. I kan som nu fortsætte med at Ballerup Musikskole møder op og præsenterer og optræder, ligesom i kunne lade andre aktive i diverse ungdómsforeninger og sportsklubber møde op samme steds og med samme opgave. Hmm.. jeg synes at det er svært nok at få bolig i forvejen.. Hold de grønne områder hold op Hold op, Alle bydeles bymidte skal have sjæl og tvivsel ikke bare Ballerups bymidte, rådhuspladsen har i hvert fald mistet sin sjæl. Hurtig opfølgning hurtik personlig og direkte kontakt og hjælp Husk at tage fat i de unge før års alderen. Udbyg PPR Husk hyggen Husk lad de unge være med til at udforme det. Hvad er en plads med Sjæl, pjatteord Hvad med allerede i børnehaverne at få børnene i kontakt med nogle kunstnere, der kommer ud og laver kunst med børnene. Og det skal selvfølgelig foresætte i skolen. Så får de hårdt prøvede kunstnere også noget at lave:-) hvad med bedre forhold for svømning, varmtvandsbassin, til babysvømning??? Hvad med naturvidenskab, det er det vi skal leve af i fremtiden. hvad med Skovlunde?????? Hvad skal formålet være? Hvis børnen gider spise dette, så ok Hvis den skal etableres, så skal den klinge fra den ene ende af kommunen til den anden og også på kryds og tværs. hvis der bliver noget mere spænden og hyggeliger så bliver de unge her i byen Hvis det er et ungdomshus vi søger så nej tak - lav en filmklub - en mode klub - en mad klub - en... Hvis eruopa spiste vegetarisk var der mad nok til hele verdnens befolkning, tilstræb dette. Hvor er Skovlunde og Måløv? Kik nu lidt længere end Hold-An-vej! hvor mange foreninger skal der være i Danmark? Hvor skal de bo?? Og hvis de har børn, hvor skal de så gå i skole? børnehave, fritidsordning? hvordan kan man være uenig i noget af det. men en prioritering er vel nødvendig. Hvordan skel det finansieres? Hvorfor det??? Så vil der være lige så mange der flytter fra Ballerup til deres hjemkommuner. hvorfor gør de det??? Hvorfor kun Ballerup?? Hvorfor skal det være bedre, der kunne bare være noget de har lyst til at bruge. det er der ikke nu. Fuldstændig udørk for unge. har selv ung på 16 år. De bruger mest børnehaven, fordi mangler et frirum, til at dyrke kammeratskaber. De vil være mange sammen. Det er vigtigt. Hvorfor skal det være en idrætsprofil?? Hvorfor? hælp borgerne med at kunne sortere affaldet. Selv USA har bedre ordninger en DK generelt.

197 Side 197 Høj prioritet Høj prioritet Højt prioriteret. Håber det kan hjælpe til det stigende fede børn udsigt i I Måløv har der været et super projekt, som involverede skoler og institutioner og "ægte" kunstnere som i fællesskab skabte kunstværker rundt i Måløv. Idag forekommer maden mig IKKE attraktiv 123 skolemad er sikkert ok men hvad er der i maden. Hvorfor ikke bænke børnene som i Frankring det er langt bedre idrats dag konkurrenser Idræts profil eller ej, Ballerup bliver aldrig et turistmekka. Brug pengene på noget fornuftigt i stedet. Idrætsanlæg ok Igennem lærerne og pædagoerne. oplægget kan komme fra kommunen. Ikke en egnet opgave for skolerne Ikke en kommunal opgave Ikke en kommunal opgave. Brug kræfterne hvor der er større behov ikke faste kantiner med suplemang Ikke flere kommentarer ikke hvis det er for at spare på institutionerne Ikke kun disse, men gøre reklame for brug af de grønne områder ikke nødvændigt for kommunen ikke på bekostning af lokalbefolkningen ikke specielt nødvendigt ikke turister men deltagende gæster Indbyd kunstnere til at arbejde sammen med børnene. Sådan som det blev gjort ved indretningen af det nye distriktskontor på Kornvænget. Og så skal der selvfølgelig være en ordentlig normering i børnehaverne, så der er mulighed for at tage ud på tur. inddrage forældrene Inddrage lokale kunstere i temadage på skolerne / frittere. Indføre det i skemaet - så de selv kan udøve - og tage på ture til sådanne kulturbegivenheder Indfører kulturprojekter som Grantofteskolen gjorde ca Indføres snarest Indviter kunstnere o.l. på besøg i skolerne til foredrag information om mulighederne Informationsmøder i dagtiden Informerer dem bedre ingen giver for meget trafik Ingen spesiel mening. ingen støj niuav aller rede for højt ingen ynderlig kommentar Inspirer daginstitutioner og skoler til selv at være opsøgende og lov dem at betale for ½ af udgiften til kunst og kulturarrangementer - f.eks. maks og lad dem evt. kunne spare beløb op over op til 3 år Integrer de dele i undervisningen + få fritidsinstitutionerne til at understøtte folkeskolens indsats Inviter flere kunstnere på besøg, arranger workshops, gratis museumsbesøg, teaterture - start en kunstskole for børn på lige fod med musikskolen, hvor de kan udfolde sig kreativt i fritiden for en billig penge Inviter kunstnere m.m til skolerne.send eleverne til nogle af de mange udmærkede teaterforstillinger der opføres i Baltoppen invitere lokalområdets kunstere, kultur personer på besøg. evt afholde en kunst & kultur dag/uge på tværs af institutionerne.

198 Side 198 Invitere udøvende kunstnere til at komme og fortælle om deres kunst Inviterer kunstnere ud på skoler og daginstitutioner og inviterer børnene i teatret og på museer Inviterer lokale kunstenere til at lave temaer og workshops i lokalomårderne Inviterer udøvende kunstnere til skolen som en del af et undervisningsforløb. Involver skolebestyrelserne og skoleledelserne i dette Ja Ja Ja ja Ja - det bør alle jo deltage i - selv politikerne Ja det er OK Ja det er OK Ja det er OK. Ja få hjælp fra de mange dejlige lokale kunstnere vi har, til at inddrage børn i kunstens og kulturverdenen. JA- GLADSAXE MODEL ja ja Ja men det kan gå med økonomisk ballast Ja prøv nogle steder i de forskellige bykvarterer ja selvfølgelig Ja tak, jo hurtigere jo bedre! Ja, det er meget væsentlæigt - bl.a aforbygges "genemtræk" af befolkningen Ja, det vigtigt, den er noget kedelig og intet sigende Ja, meget væsentligt. Ja, men det forudsætter tryghed og kendskab til hinanden. Ja, men inddrag le lokale beboere i dettte arbejde Ja, men så skal boligudbuddets oogså passe til deres ønsker og økonomi Ja, oplysning - både over for børn/unge og forældrene ja,husk også skovlunde Ja. Men det koster altså. Kroner og vilje Jamen har børnene ikke allerede det? Jeg mindes da, at mine børn havde kunst på skolen samt at de blev slæbt rundt til både kunstmuseer, teatre, biografer, bibliotekerne osv. Herudover var de også særdeles aktive hvad angår selv at frembringe både kunst og kultur - som f.eks. teaterstykker, revyer mm.er det blevet så meget ringere i dag, at man må søge tilbage til tidligere tiders tilbud? Jamen, det gør man da ved at lade kunstnerne komme ind på skolerne og lave kunst sammen med eleverne. Lad børnene bruge alle tangenter og muligheder efter skoletid. Jeg Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår sammenhængen Jeg er med JEg har stadig ikke forstået det med at tiltrække turister på denne måde?? Jeg mener det må være en forældreopgave. Der er allerede biograf- og teaterture samt ture til kirker etc. Jeg mener også at forældrene har et kæmpe ansvar her og det skal de vide. Jeg synes allerede de er godt med. Der skal efterhånden være plads til så meget i skolerne, at der snart ikke er plads til alm. undervisning... samtidig alle disse test m.m. Jeg synes det er mere vigt at min egen bydels Bymidte bliver nydesignet med sjæl og trivsel Jeg synes det er poppet Jeg synes det er super at de bliver inviteret til teaterstykker o.lign. i institutionerne. Det skal da bare blive ved. Jeg synes ikke at BB skal være i særligt fokus. Alle 'bymidter' i Ballerup er lige vigtige. Også de lokale.

199 Side 199 jeg synes især vuggestuer og børnehaver skal have madordning i inst. Det er sværere at få det implementeret i skoler tror jeg, men evt lave en kantine der serverede fornuftig mad Jeg tror det bliver svært, men se had Ishøj har gjort - tæt på lystbådehavnen Jeg tror ikke at vi kan få turister på at give dem motionsmuligheder, medmindre vi er tilbøjelige til at give mange penge til det. Jeg tror ikke på det jeg ved ikke hvor stort behovet er jeg ved ikke om det er pladser og torve der skal give plads til øget aktiviteter Jeg ved ikke. Pederstrup er nok bedre til at tiltrække turister Jeg vil gerne spise morgenmad med mine børn og synes at frokostordninger hurtigt kan være for meget hvidt brød og youghurt Jeg vil ikke medvirke til at give borgmesteren en undskyldning for at have brugt for mange penge på Nedstyrtningsarenaen. Hvad med en skøjtebane! Jeg vil tro at det går godt allerede idag. Mere synlighed ønskes Joeh, det er bare ikke en kommunal opgave, synes jeg. Kan gøres i undervisningsforløb kan ikke helt se hvorfor der skal indbyde til motion. så blir det jo primært for de unge der vil hænge ud der tror jeg og det er sgu synd for alle de ældre som så ikke vil sidde der og nyde tovene Kig og lyt klubber bør pålægges kun at servere det usunde slik fx. 2 gange ugl., Knap så nødvendigt. Kom bare i gang. Kommunen skal stille faciliteterne til rådighed resten skal folk selv finde ud af - ellers er der ikke noget engagement. Kommunen skal ville bruge de penge det koster og ikke bare ride fra det ene projekt med statslige støttekroner til det næste. Give de dygtige ansatte gode vikar og tid til at skabe rammer så børn kan møde kunstnere og skabe selv. Ligesom man kan gå til håndbold, skal man kunne gå på forfatterskole, dramaskole og filmskole og billedskole. Børn skal have mulighed for kulturel skaben ikke bare i daginstitution og skole, men også i deres fritid. Sommerkoncerter i damgårdsparken Kommunen tage initiativ til samarbejde mellem de involverede. Koncentreret hjælp i de unge år kommer mange gange tilbage i sparet bistand og førtidspension! Koncerter i Arenaen. Kontakt med kunst er bestemt ikke et must. Kontakt med kulturliv kan arrangeres på mange meget vedkommende måder for de unge f.eks. lad dem være praktiske hjælpere for en teaterforenings forestilling, så de ser livet foran og bagved scenen.eller de kan hjælpe et museum med at opbygge en udstilling.eller de kan hjælpe et museum med at være sprogguider for udlændinge Krav til virksomhederne om at tage praktikanter ind hvert år. Kræmmermarkedet kunne faktisk være en god begivenhed at samles om Kræver en kæmpe mangfoldighed, hvis ikke det skal blive et gøglermarked Kultur kan man jo også få ved at besøge fx klassekamerater fra andre egne, se en danseforestilling, eller være med og lave mad. Kulturhus med en leder ansat. Kulturlæseplan for alle skoler. KUN SOM VALGFRIT kun unge gider hænge ud der, vi andre chopper. Lav nogle tilbud til os, noget at være sammen om. når det virker lav smart design. kun vuggestuer - måske børnehaver - skolebørn - forældre må selv tage ansvar nu når de har fået børn Kunne der laves en årlig kunstdag i skolerne i lighed med skolernes motionsdag.

200 Side 200 Kunst er nok kun interessant for de færreste børn i skolen. Kulturen skal kommen gennem holdninger, og her er vi igen tilbage ved den skæve sammensætning i kommunen. Kultur kommer af sig selv, hvis balancen er til stede. Kultur er ikke noget man køber, det er noget man skaber gennem fælles forståelse. Kunst må klatres på og røres ved, tegnemuren må der males på. Kunst og kultur er vigtigt men ikke afgørende, det er derimod at være gode mod hinanden og lære om livet Kunst, koncerter, (børne)teater, musikskole Kunst/kulturlivet skal også SELV være proaktive - de skal også bruge tis på at okmme ud der hvor børnnen er kunsten skal ud til de unge Kunstnere skal besøge og arbejde med børnene. Temaer i daginstitutioner og emneuger i skolerne. kunstnerordning, så skoleklasser kan lave projekter med professionel kunstner. kunstskoler selv for de helt små. Der skal laves mulighed for at børn og unge kan udfolde sig ud i kunst og litterartur. Ev. kunne bibliotekerne tilbyde kunstmaleraktiviteter med professionelle kunstmalere, selv for de helt unge børn - der er faktisk mange som har behov for at udfolde sig på denne måde, men ikke rigtig nogle tilbud. Der ska laves et børneteater hus som jævnligt oppføre stykker for kommunens børn og unge. Vi skal have et skuespillerhus/teater som kan tiltrække og lokke selv de helt store stykker og operaer til at optræde i Ballerup. København er svær at konkurrere med! Og hvorfor? København ligger trods alt kun en halv time med toget herfra. l gang om måneden udflugt med tog eller bus til forskellige museer, hvor man forinden har forberedt sig i timerne for at få så meget som muligt ud af at besøge historiske og kulturelle steder. Lad dem lave det selv. GERNE under vejledning af RIGTIGE kunstnere. De kan være meget inspirerende. Lad lokale kunstnere opsøge de unge Lad nogne kunstnere besøge skolerne og lad børnene blive inspiret af de arbejdende kunstnere lade børn være med til at udsmykke deres skoler, det giver dem også mere respekt for deres skole tror jeg. børnehaver og vuggestue skal have muligehed for at male og udstille måske på ballerup bibliotek. og lade dem komme ibaltoppen og se film og teater. små stykker og film til de små børn Lade dem prøve at gøre nogen ting selv, der er altid et hit Lader dem se de forskellige ting, og prøve kræfter med dem Lader kunstnere komme på besøg på skolerne, og fortaælle om hvad, hvordan og hvorfor. Lade dem følge med i tilblivelsen af kunst. langt bedre støtte i de små klasser,ville være et godt sted at starte. En god skolegang, gør at man ikke så nemt dropper ud. Det at ens fremmøde betyder noget, at det bliver værdsat og bemærket. At ens opgave bliver kommenteret hver gang det kommer tilbage. Så fornemmer de unge at det nytter at lave lektier. Dette er oplevet via mine egne børn. Lige præcist det, at opgaven bliver kommenteret har manglet katastrofalt igennem samtlige år. Lav arrangementer for skoleeleverne lav en billedskole som den der lukkede for et par år siden - gøre det gratis for alle eneforsørgere. Lav en skoleteaterordning lav evt. noget konde abne ved de områder hvor der bor mange en i skovlund en i ballerup en i måløv Lav flere besøg af musikskoleelever rundt på skolerne - giv bibliotekerne flere ressourcer til at lave arrangementer i skoletiden Lav nogle arrangementer som de unge interesserer sig for. Få de unge med i nogle udvalg og lad dem få medbestemmelse lave en form for mentor ordning- der holder de unge i hånden Laver billige ture rundt på teatre Laver flere udflugter fra de er helt små i lokalsamfundet. Legepladser der indbyder til hygge og samværd.istoppen eks Lidt a la Frankrig

201 Side 201 Lidt underligt at I kun skriver private husstande der skal gøre noget. Det er jo ikke ligefrem dem Ballerup "støtter mest" Tværtimod Ligegyldigt for beboer i byens udkant Ligeledes vigtigt. lyder flot lytte til personalet, og giver dem tid nok til dette Læg det i Skovlunde! lægger det ind i undervisningen uden og skære ned på ander fag. (udflugter) Læktiecafeer. Maden købes på skolen Maden skal laves i skolen/instituionen, og børnene skal måske inddrages i madlavningen. Mal Rådhuset. Det er byens øjebæ Man bør også se på hvor mange af ballerups borgere der rent faktisk arbejder ud af kommunen og hvorfor. man kan ikke tvinge børne til at spise nogeet de ikke gider bide i Man kan lave ekskursioner med elever til musser- udstillinger -koncerter - teater osv Man kunne få lokale kunster til og undervise på skoler, og de kunne så udstille samlet. Det kunne også gælde indenfor musik, hvor der kunne afholdes fælles koncerter i mindre målestok en Skovlunde koncerten. man kunne tage på musserum Man kunne tilbyde klasserne flere ture i teatret, biffen, til foredrag osv. Der måtte gerne være brugerbetaling i et vist omfang. Man kunne få kunstnere ud i institutionerne så de kunne optræde for en klasse eller afdeling eller hele skolen mod en vis brugerbetaling. Mange af forslagene er ret udvendige, det er vel trivsel og indhold der er vigtigt Mange flere børneteatergrupper og udvidelse af musikskolekonceptet. Min datter fik ikke plads, og måtte vente et helt år... Mange institutioner og virksomheder i Ballerup lægger vægt på kunst. En oplagt mulighed for at fortælle historier om kunst i hverdagen, om at opleve kunst ud fra den personlige vinkel - hvad siger det mig. mangler det fritidshus Marathon. med ekskursioner og konkurrencer med måde, der skal være boliger til os selv, kræver derfor flere boliger. med måde, ro og nydelse er også godt med skolekoncerter og besøg af kunstnere i undervisningstiden. Medet vigtigt meget gerne meget gerne trænger vi til Meget god ide meget mere af den slags. Meget nødvendigt Meget nødvendigt. Meget tiltrængt. Meget vigtig Meget vigtigt Meget vigtigt for indhold i livet Meget vigtigt, det er vores fremtid. Men ikke nødvendigvis økologisk MENER AT HAVE UDDYBET NOK Mener at sunde måltider som udgangspunkt er forældrenes ansvar. Meningsløst! Ballerup ligger ½ time med tog fra Kbh - hvorfor? mentor

202 Side 202 Mere information om mulighederne i byen mere opfølgning mere oplysning og evt.udstillinger? mere samarbejde med virksopmhederne Mindre anvendelse af bilen Motion høre ikke til på et tov. Motions turister HAHAHAHAHAHA dem er der vildt mange af HEHEH HEHEHEH H Musik og sang er vigtige faktorer og tilbuddene bør øges. Billedkunst er det sværere med for mindre børn. Dog er "kunstnerisk" selvudfoldelse naturligvis vigtig. musik,børn, idræt Musikfestival musserum mærkeligt forslag iforhold til mange andre man kunne komme med mærkværdigt Møder med jævne mellemrum for oplysning om ordningen. Må under ingen omstændigheder få social slagside - skal ikke være væsentligt dyrere end en madpakke Må være forældrenes ansvar. måske måske måske Måske en god ide. Måske en ordning i lig med den "gamle" husmoderafløserordning. nat åben Nedlægge nogle kolonihaver og opføre blandede boliger. Kolonihaverne står jo ubenyttede hen i lange perioder af året. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej... men spændende aktiviteter, der tiltrækker Nej INDEN! Nej tak - der er rigeligt - brug foreningerne nej tak - jeg vil gerne have lov til at gå i fred. Nej Ud i natures, hvis der da er noget tilbage af den til den tid. Nej! Lad dog være med at brænde penge af på det pjat (ligesom den latterligt dyre nye rådhusplads), når der bliver sparet i skoler, institutioner osv. Det er simpelthen for frækt over for borgerne. Jeg mener vist for øvrigt at borgmesteren stadig skylder et støjværn til beboerne langs Boulevarden? Nej! Vi har masser af ghrønne områder rundt om byen. Brug pengene på noget fornuftigt i stedet. Nej. Men til afslapning UDEN bajer. Neutral Neutral

203 Side 203 Noget med integration, fælles multikulturel begivenhed med optræden/underholdning, workshops, fællesaktiviteter, kendisser (Naser Khader, Abdul Petersen, ja så mange og så spændende navne som muligt) Nogle lærer er allerede rigtige gode til at give deres elever indsigt i kunst, hvis de selv har interessen. Men ellers få det mere ind i faget billedkunst. Nul behov. Ny svømmehal med nye spændende udformninger Nødvendigt at skolerne har økonomi til at tage på tur til forskellige aktiviteter Nøjes med en "god" ordning. når fedme er et stigende problem, så kunne man sætte præventivt ind via skolemad/børnehavemad. En mindre forældrebetaling ville være ok. Også meget fint, fordi foreninger kan løse opgaver som ikke varetages af det offentlige. Også sundt for de unge at lære om kunst og kreativitet. OK ok OK ok OK OK - husk at sætte flere penge af til lejrskoler!! ok, fx. et fælleskommunalt skibsprojekt. Ok, men ikke højt prioriteret Ok, øko. støtte nødvendig. Olympiade i Ballerup for danskere opføling opfør teater eller musicals eller lign. mellem murene i egebjerg. pladsen bliver ikke brugt til noget ud over SSP familie marked og P-pladser Oplevelsesstier med udfordringer som både voksne, samt store og små børn kan anvende. Banen kan tages på tid Oplysning om konkrete tiltag oplysning til foreninger oplysning til lærere og pædagoger Opret et billedværksted for unge kunstnere, som ligelede har en undervisnings funktion for skolerne og institutioner i Ballerup - det er deres husleje;) Opstiller skulpturer, der må klatres på i daginstitutionerne.afsætter penge til at børnene kan deltage i teaterforestillinger og andre kulturelle tilbud. Opsyn evt. af politi således at der ikke kommer mere (og gerne mindre) af unge der kører alt for stærkt med knallert på stisystemerne. pas pas Pas på det ikke bare bliver skulpturer, det bliver folk vrede over, det skal være noget borgerne kan bruge. pasning Pengespild - igen! piece med gode, nemme råd Pjat. Pjat. Klimaforandringer er ikke et faktum Positivt - minimerer pendling og CO2 og benzinforbrug. Primært forældre ansvar Pædagoger og lærere må fortælle om hvad kommunen har at tilbyde. Som hjælpemiddel kunne laves en bog - for børn, som fortæller om kunst og kulturliv i Ballerup Kommunes forskellige bydele. pædagoger/lærere skal have tid/økonomi og lyst til at bevæge sig ud af institutionen/skolen på

204 Side 204 PÅ ADSKILLIGE PUNKTER På dette og nedenstående spørgsmål, vil jeg vende tilbage hvis jeg kan. På ture i institutionerne. Rabatkort til elverne til brug ed køb af billetter til forestillinger, udstillinger, koncerter og biografture Rennover Eastkillbride Resurser til ture Rigtig god ide Rigtig god ide Rigtig god ide. Rigtig god idé. Håber det lykkes. Rigtig godt initiativ - for det halter Rigtigt fin ide. Samfundsopgave Samfundsopgave Samfundsopgave Samfundsopgave samme som ovenfor Sammenhold er nok nærmere noget man kan skaffe via skolerne - vi andre har nok med bare at få hverdagen til at hænge sammen (er mor i børnefamilie). Så lad ungerne få sammenholdet - og hold mig udenfor Sammenhold er vigtigt og kan skabes med få midler, genlyd er langt sværere at opnå. Sammenholod skabes bedst vha. medejerskab se at komme igang Se evt. Poul-Henning Kamps weblog på - han har mange gode input til dette emne. se ovenfor. Se tidligere kommentar Selvfølgelig seniorordninger er jo et stort behov - regeringen opfordre jo de ældre af arbejdsstyrken at blive på arbejdsmarkede - og mange af dem er jon bedsteforældre. separate områder servere SKAF GODE FORHOLD FOR PÆD. OG SMÅ KLASSER -VÆLG KVLITETS UNDERVISNING I STEDET FOR AT SKOLERNE SKRABER MANGE BØRN TIL SMÅ LOKALER OG UHØRT DÅRLIG KVALITET I UNDERVISNINGEN DET KOSTER NÅR i STÅR MED EN KÆMPE GRUPPE AF UNGE MED PROB. FORDI DER IKKE VAR RESURCER NOK I KLASSE UNDERVISNINGEN. Skal den absolut være Danmarks bedste? Kan den ikke bare være god? Skal der naturligvis være - forstår ikke, hvis der ikke er det i forvejen Skal financieres over skatten. Skal foregå fra hjemmet skal gøres skal ikke være gratis Skal kommunen bruge ressourcer på det? SKAL VI DET? skal være forældre betalt Skal være gratis og en naturlig del af dagens indhold Skal være lækker - og alle skal kunne være med. Man skal ikke også sælge slikagtige produkter, fordi man ikke som forælder har kontrol over om ungerne konkret køber det sunde eller det usunde skal være økologisk skatten ned Skatten ned og nedbring antallet af borgere på overførselsindkomster. skolerne har svigtet

205 Side 205 Skriv gode eksempler i lokalblade. slæb dem ind/hen hvor kulturen og kunsten trives. Smuk tanke, men det bliver et stort arbejde. Snak med de unge. Lær at tænke som dem som kan tiltrække turister er irrelevant. som kræmmerfestivallen som nu - gennem skoler og institutioners mulighed for at arrangere udstillinger og møder med kunstnere - og kontakt til de lokale biblioteker. som nu med excursioner og invitationer til teatergrupper til skolerne. Som også tiltrækker beboerne Som Skovlundeborger irriterer det mig at vores bydel ikke får samme opmærksomhed som Ballerup. Spild af penge - de unge tager alligevel til kbh. Spørg de unge Spørg lærer Lone Andersen på Rosenlundskolen, for hun er bare dødgod til det! Spørsmålet om folk vil bruge dette. start i børnehaven med at vise dem kunst og kultur. Start med er selv. Hvordan skal man kunne vække interessen for kunst for børn og unge, når man eksempelvis selv vælger den der store rædsel, som skæmmer rådhuspladsen? For ikke at glemme den der skarpe stålkasse ved Egebjergskolen/den tidligere børnehave Blæksprutten. Der skal gives mulighed for selv at forme og deltage. Er det ikke allerede gratis, så gør det gratis. Stik dem remedierne og lad dem prøve at lave kunst Styr forbruget. Stød dem ved at opsøge dem om hjælp Større bevillinger til kulturoplevelserne større byfest Støtte er ikke nok, en mild form for tvang og diciplin er nødvendig Støtten bør gives til skolerne. Deres forbedrede økonomi vil komme de mest udsatte tilgode, og virke præventivt. sunde sandwich, skåret frugt og grønt. supergod investering som er med til at bekæmpe fedme fra børnene er små supergodt! Hvis Ballerup går forrest kan det medvirke til flere menneskers kendskab til Ballerup og lyst til at flytte hertil. Supervigtigt Supplement ikke konkurrence. København er landets hovedstad, og skal også kulturelt forblive det. Pas på med at få storhedsvanvid. svaret Svært at fange så mange forskellig interesse grupper med en ting Svært at hamle op med københavn, Synlighed, synlighed, synlighed Sær ide som jeg ikke forstår Sæt fokus på aktiviteter Sørger for museumsbesøg og evt. besøg af kunstnere i skoler/daginstitutioner Så hold op med at sænke kvaliteten på daginstitutionsområdet! Ingen "lukkedage" - længere åbningstider - flere ansatte! Utopi i Ballerup, men det er, hvad der skal til! Så kan vi forhåbentlig slippe for en ungdomshus konflikt Tag børnene med på diveres museumer, få kendte kunstner, sportsstjerner og andre ud til børnene. Dette kan være et besøg på skolen, hvor børnene kan få lov til at udholde deres kreative og sportslige evner. tag cyklen og lad bilen stå Tag dem med ud og se kunst på museer - Tag dem med i teatret - eller sørg for at der kommer teatertrupper til kommunen og saml børnene om kring forestillingerne. Endvidere fortsæt med musikundervisning i skolerne

206 Side 206 Tag fat i dem før de "falder ud" Tag kontakt til et par lokale kunstnerer og besøg dem i atelie'et. Flere ekskursioner Tag på museer, udstillinger og særligt tilrettelagte koncerter samt inviter kunstnere ind i klasselokalerne. tager dem med på ture, fortæller om det i instutionerne, måske få nogle kunstner ud mellem børnene så de kunne fortælle om det at være kunstner og så kunne børnene selv prøve. ( men det kræver nok nogle flere penge og resurser til institionerne ) tager dem med på vores mange museer og kuturhuse istedet for at lade dem læse om dem Tager dem på flere udflugter. Tale med dem og deres forældre om hvad de ønsker om fremtiden og hjælpe dem igang. Teater for børn, arrangementer på biblioteket (højtlæsning eller lign.), evt. børnekulturdage Teaterforestillinger f.eks. på biblioteket. At børnene har det som fag i skolen + laver "kunst" i børneinstitutioner. Teaterture, biblioteksture, små projekter der involverer børnene, så de får prøvet selv. Telefonkæde frivilligordn. Temauger og udflugter Tid og budget til at tage dem med på museer m.m. Tid og ressourcer til personalet til at bruge de faciliteter der er i kommunen. Til at forberede børnene/eleverne, til at besøge og til at fordybe sig efterfølgende. Tid og råd til at pædagoger og lærer kan tage børnene med ud og opleve det. tidligere til byd dem et fast arbejde så de ikke smader flasker og laver ballade man bliver dejlig træt af at brødføde sig selv til grin Tilbud om dramaskole samt kunstskole om eftermiddagen, som man kan gå til lige som gymnastik. Samt kortere forløb for andre skolebørn, der ikke går der både om eftermiddagen og for hele klasser som et forløb i den alm. skolegang. Samt dagtilbud for daginstitutionerne af kortere varrighed. Tilbyder kunstnere at arbejde en dag i skolen Tildel tilstrækkelige personaleressourcer til disse formål og bidrag økonomisk til aktiviteterne. Tja - så kan borgmesteren komme i avisen? Tja min indre Rindalist finder jo spørgsmålet lidt farvet... Men BSO er jo en af de helt rigtige ting. Generelt skal børn ikke så meget "se" kunst og kultur men lave det - det giver kontakten tja, hvorfor? tja... Tjah- Tjo. det kunne være dejligt. Det bliver bare altsid så plat. sådan lidt skovlunde koncert agtigt med en sammenbalding af det midterste fra bookingfirmaet. Totalt uinteressant. Tjaa, er det ikke det skolelæren skal sørge for i dagtimerne og forældre i den resterende tid. Men det kræver selvfølgelig at der er noget de unge gider at se på. Få nogle ordenligte koncerter til byen mm. tror sgu ikk mange turister vil tage hertil pga idræt altså Turister bør ikke have 1. prioritet, så længe vi har andre udfordringer at slås med Turister til Ballerup, hmm! Måske ikke relevant, men gerne for kommunens egne borgere. Turisterne er da ligeglade. tving dem!!! hahaha Tving virksomhederne ud givelse af oversigt over diverse foreninger til samtelige husstande som for år tilbage mange ved ikke hvad der findes og hvad det koster at være medlem af disse ud i naturen og se på alt det kunst der er i Ballerup. snak kom det. få lokale kunstnere til at fortælle om hvad de laver og hvorfor. sørg for at der er musik og sang i hverdagen. også her må der findes lokale der kan inddrages. giv børnene mulighed på selv at have indflydelse. ud over de 0-3 årige mener jeg det skal være forældrene der sørger for sund mad Uden effekt - vi kan ikke konkurrere

207 Side 207 Udflugter fra disse til teatre-arrangementer, udstillinger og biblioteker. (Det kræver dog også pædagog-ressourcer) udflugter og ekskursioner.i daginstitutionerne kan børnene bagefter snakke, tegne, male e.l. om hvad de har lavet (ligesom med læreplanerne)skolerne kan (bør) lave tværfaglige projekter om perioder eller emner der kan kobles en ekskursion på til et museum f.eks. Udflugter og praktiske opgaver på disse. Cykl' evt.rundt til forskellige tilbud Udflugter til kunst og kulturlivet. Vi bor så tæt på København, hvor udbudet er enormt. Udflugter til skulpturerne i kommunen plus information (foldere) om baggrunden for skulpturen. Udflugter til teater, børnekoncerter, museer ol (her er der også foretaget store besparelser) udflugter, besøg på skoler og institutioner Udflugter, billige teaterbilletter, arrangementer lokalt, kunstudstillinger for unge talenter - Ballerups eget galleri for lokale kunstnere Udflugter, gode oplevelser Udflugter, indbyde kunstnere til at udarbejde et forløb i enten skolen eller børnehaven. Bruge alle mulighederne i lokalområdet. Ressourcer til at tage ud for. Udflugter. Organiser teaterture for eleverne; jeg ved, at man har inviteret trupper til at spille teater for eleverne i skolen, men det giver ikke det samme; hvis de tages med i et rigtigt teater" lærer de også, hvordan man begår sig her, og så er det lettere senere i livet selv at gå i teatret. Det samme gør sig gældende med museer." udflugter/ besøg af kunstner/forfatter Udfordring-udfordring. Hvad med at udstille den kunstde unge laver på nøje udtænkte steder. Skoler, biblioteker, plejehjem o.l. en gang om året. Udmærket hvis det kan lykkes Udmærket ide Udnytte skolerne til børnene i fritiden til workshops istedet for eftermiddagsundervisning til fof Udstillinger i og udenfor institutioner. så god normering, at de har mulighed for at besøge disse. Udstillinger og besøg Udstillinger på stedet. Underlig idé uden mening Understøtter Musikskolen Baltoppen mv. til at drive samarbejdet. Undervis dem i det. Gratis entre, tag på udflugter - inviter gerne forældre med. Undervisning heri - fortæl om spændende kunstneres liv - eskution til "stederne" undgå slik og cola automater Ungdomsboligheder Unødvendigt, og slet ikke noget der bør ske på kommunalt initiativ. Urealistisk, men skift "trætte og fagforeningsstyrede" lærere ud med engagerede. Utopi - tåbeligt at forsøge at konkurrere på det område. Utrolig vigtigt, så kriminaliteten kan begrænses. Valgfrie menuer, sunde, men ikke nødvendigsvis økologiske Vandre udstillinger - af alle slags - på institutionenre...selvfølgelig i børnehøjde. Og så tilbagevendende udflugter til lokale og etablerede kunststeder. vandre ustillinger rundt i institutionerne, ungerne på attelier besøg hos de kunstnere der udstiller. Var Helsingør Kommune ikke inde på noget med at straffe forældrene økonomiske hvis børnene ikke møde op i folkeskolen? ellers,... man kan ikke redde den der ikke vil reddes :-( Varieret kulturtilbud og penge hertil, flere timer til lærerer og pædagoger så der bliver tid, lyst og overskud til at tage initiativ Varm mad Ved arrangere temadage og besøg på skolerne ved at alle kender de kunsteder der er i kommunen. bidrage med penge til at få kunstneren ud i instutionerne Ved at ansætte kunstnere, der udfordrer børnene. ved at arrangere ture sammen med skolen til disse ting

208 Side 208 ved at bee skolerne indrage projekter i undervisningen, der omhandler de arrangement som der laves i byen ved at besøge stederne sammen med børnene..lad dem få en smagsprøve Ved at bruge midler til at lade børnene besøge kulturinstitutioner og "investere" i gode formidlere. Samt at have kunst på skoler og instutioner, kan evt. lejes, lånes, byttes og bestillingsarbejde, så støtter man samtidig dem der laver kunst - mange fluer i et smæk ved at de fortsat har råd og ressourcer til at opsøge disse aktiviteter og at nogle af dem er lokalt forankrede. Hvad med en billedskole? ved at der blvier beder råd til at børnene kan få lov til at fordybe sig i nogel flere kulturale ting og komme ud og se forskellige ting. Ved at der er penge til udflugter. Ved at fortælle om det og tage børne med ud at se Ved at fortælle om det og tage dem på udflugter til kulturelle begivenheder/steder ved at give muligheder og inspiration til deres amatørudfoldelse Ved at give skolerne en saltvandsindsprøjtning ( penge) til ekskursioner. Ved at give skolerne mulighed for at tage på ture til de steder hvor kunst og kultur trives Ved at give timer til det, sådan at klasserne med deres lærere kan besøge kunst- og kulturelle udstillinger, måske endda sætte det på skemaet. Dog er det vigtigt at det ikke bliver på bekostning af andre fag i skolen. Ved at gøre det en naturlig ting i hverdagen. Børn skal mindst hver måned deltage i et kulturtilbud. Ved at inddrage dem i forskellige projekter. Det kunne være på pejehjem og i byens handelseliv. Der er mulighed for at lave mange sjove og spændende arrangementer Ved at integrere det i deres dagligdag.vandreudstillinger i institutionerne så ungerne ser noget nyt og det kan indgå i undervisningen på skolerne.i institutionerne kan man lave se/rør/hør dage. Ved at invitere kunstnere til at undervise eleverne, børn i institituoner osv. og Ved at lade børnene deltage med deres kreative evner, evt. gerne på en kuturfestival. Ved at koordinere aktiviteter. ved at kunstnerne kommer ud til dem, og viser hvordan de arbejder, og lader børn og unge prøve selv. Ved at lade børnene mødes med og få udfordringer af professionelle kunstnere, forfattere m.m. Det kan være i de enkelte institutioner/skoler eller på tværs af institutioner/skoler. ved at lade dem deltage med vejledningog gøre det offenlig ved at lade dem deltage og ved at besøge institutioner og skoler for at optræde.. Ved at lade dem lege og prøve forskellige ting Ved at lade en kunstner "flytte ind" i en længere periode, institutionerne og skolerne.ved at slippe kunsten løs i byrummet - børn og unge skal medinddrages. Ved at lave en kultur uge, hvor skolerne og institutionerne kan komme ned og lave forskellige aktiviteter. Ved at lave foredrag på skolerne med kunstnere og kulturpersonligheder, udstillinger, ekskursioner til kunst og kultur Ved at lave guiodes til dem og lade dem indgå i lokale læseplaner og kulturtilbud Ved at lave kunst i børnehøjde. For og med børnene. Lav særlige arrangementer for institutionerne og skolerne. Ved at lave kunsten selv og hænge den op og lave udstilling for familie og venner Ved at lave udstillinger i "børnehøjde" Ved at opsøge kunderne Ved at skabe kontakt mellem kunst og kulturlivet - fx med teatergruppebesøg og kunstudstillinger i skolerne. Ved at skoler og foreninger går sammen. Ved at skoler og institutioner har gratis adgang. Ved at sørge for at både børnehavebørn og skoleelever får mulighed for af og til at komme både i bio og teater og på museum. At de fra små bliver dus med biblioteket og dets muligheder. Ved at sørge for at have god kontakt til kunstnere på skolerne, og støtte børnenes egne aktiviteter på området.

209 Side 209 Ved at tage børnene med ud på ture ved at tage dem ud af skolerne og ud i kulturlivet lidt oftere til nogle gode oplevelser Ved at tiltrække og ansætte kunstnere f.eks timer om ugen i skolerne + institutionerne i stedet for pædagogmedhjælpere og vikarer. Ved at undervisningen indeholder dette i samarbejde med de store múseer. Ved ej. Ved erfaringsmæssigt efter familieoplevet tilfælde, at der ikke følges op på konstaterede problemer Ved f.eks. nogle feature uger, hvor man har noget med kunst og kulturliv på programmet Ved fra børnehave stadiet at have dem med rundt og se teater, musik, kunst med historien bag det de ser,om værdien af hvad der kan laves af genbrugsting. Ved ikke hvor vigtigt det er, der er andre områder der trænger mere end bymidten. Ved oplysning Vent med kunst og kulturliv, og sørg for at de almindelige forhold er ordentlige. Fx. så har Østerhøjskolen skurvogne både til sfo'en og til 9. klasserne. Vent med kunst og kultur til de andre ting er "up to date". vi behøver ikke være Danmarks bedste. Vi er ikke hovedstad - så det er en overdreven ambition, og iøvrig for dyr at realisere Vi giver skolerne mulighed for at tage dem med på museer og udstillinger. Vi underviser dem og vi inviterer kulturpersonligheder til kommunen til foredrag, udstillinger og besøg i skolerne. Vi har 3 byer - tænk over, hvordan vi samler dem, det er ikke nok,at vi alle bor i Ballerup, vi er stadig fra hhv. Skovlunde, Ballerup og Måløv Vi har allerede mange Vi har det allerede, synes jeg. vi har grønne områder og skoven vi har megen dejlig natur i Skovlunde vi har motions haller til dette Vi har så mange dejlige grønne områder og skov i nærheden, så jeg synes ikke, der er behov for at trække motion og idræt til pladser og torve vi kunne godt bruge nogle gallerier i ballerup. vi skal alle tænke på vores fælles klima Vi skal have kunsten og kulturen ud i børnehøjde. I stedet for dyre projekter til voksne, kan etablerede kunstnere skabe kunst til og med børn. Der kan afholdes kulturfestival i en af vores store haller. Vi skal sikre budgetter til ekskusioner og til kunstner- og kulturpersonligheders besøg i skoler og institutioner Vi skal sikre os at billedkunst bliver udført af fagligt uddannede lærer fra start og ikke blot bliver et tilfældigt fag Vi ville have stor glæde af det. Via projekter med rigtigt levende kunstnere, hvor børnene er aktive deltagere i fremstillingen af kunst, musik, teater. Børnene skal deltage fra start til slut. Deltage i planlægning, processen og ikke mindst det færdige resultat. Og husk lige og evaluere MED børnene også. Via temauger hvor man tager emner op. Via undervisningen vigtigt Vigtigt at tage fat på. Vigtigt med et ordentligt sundt alternativ til den medbragte madpakke - og ingen usunde alternativer Vigtigt. vil ikke selv bruge, da vi har 4 bedsteforældre klar Ville ikke bruge den selv. Ville være rart Virker også lidt søgt og billigt

210 Side 210 Vore børn i skolerne kunne få kontakt til kunst og kulturliv ved at der kom kunstnere ud til dem på skolerne. Der kunne f.eks. laves kunst med en kunstner, som har børn- og unge-tække, som kan fange dem, forstå deres sprog og tale deres sprog. En kuntner som kan hjælpe dem med at udtrykke og udforme deres idé om hvad kunst kan være. Jeg ved ikke lige hvad I havde tænkt jer mhp. kulturliv.. Væk med pomfritter, sodavand og slik i cafeterierne/automater i idrætshallerne samt i svømmehallen!!! Ind med sunde velsmagende alternativer!!! ævl ævl Øget samarbejde med vores mange private virksomheder Økologisk Økonomisk mulighed for flere ekskursioner, foredrag og kreative værksteder. Øl og musik virker altid! Ønsker ikke motoins-diktatur... aktivitet ja!

211 Side 211 Åbne kommentarer til hvert af de enkelte forslag. Har du andre kommentarer til forslagene? Sunde måltider i skoler og institutioner - Skriv evt. kommentar: Alle emnerne er kommenteret foran Ansæt de medborgere med svag/nedsat erhvervsevne i skolekantinerne, her er et stort potentiale hos de hjemarbejdende etniske minoriteters kvinder/mødre bør være forældrenes ansvar Både godt fra et sundhedsmæssigt synspunkt og en enorm aflastning af forældre der i dag skal sørge for en sund og varieret madpakke. Et must! De er for dyre på de skoler hvor der er en kantine ordning - giv tilskud så alle sikres en sundere kost Der er super vigtigt at få børnene aktivt med i processen. Der skal være noget at vælge imellem det behøver ikke være varm mad det der er i skolerne nu er for kedligt og smager ikke af noget Det er et must. Folkesundheden starter i skolen. det er forældrenes ansvar DET ER FORÆLDRENES SAG, OG IKKE SKATTEBORGERNES. Det er ikke bare en god ide - det er et must! det koster Det må ikke være for dyrt for forældre Det skal være brugerbetaling! Dette burde som minimum være et krav Du ændrer simpelthen koncentrationsniveauet med "godt brændstof" i maven Egentlig synes jeg det er et forældreansvar, på den anden side er det en kendsgerning at forældrene ikke altid påtager sig det ansvar. Er besvaret på de forrige sider Er et forældreansvar Er givet undervejs Er hjemmets opgave. Evnen til selv at kunne lave mad og sammensætte måltider ernæringsrigtig forsvinder. Nye generationer bliver rent ud sagt mad-analfabeter. fiberrigt, betales via kommunen og lidt af forældre fjerne slik og sodavend/tilbyde noget sundere Fokusområde, øger indlæringen fortælle børn om sundhed Forældre har selv et ansvar til at give sund mad til sine børn Forældreansvar Forældrene skal selv betale, så ok Forældrenes ansvar forældresansvar at brødføde deres børn ikke samfundes frugt og grønt gerne brugerbetaling - ordningen er meget vigtig God ide God ide! Men så bliver der vel sparet på alt andet end kommunalpolitikernes udlandsrejser! Godt for børnene og godt for Ballerup. Det ligger i udviklingen, at børn skal have en god ernæring godt forslag som skal implementeres straks Gratis måltider Gratis skolemad Gør det Har jeg beskrevet under punkterne! Har jo svaret på de foregående sider Har svaret på alle disse ting har tidl. skrevet Haster havd med betaling -og skolemælk -større elever fravælger i stor stil mælkeordningen

212 Side 212 Helt klart en høj prioritet. Helt nødvendig, hvis vi skal bekæmpe fedmen -bare gå en tur i Ballerup Centret her er for lidt plads til kommentarer Hvis børnen gider spise dette, så ok Hvis eruopa spiste vegetarisk var der mad nok til hele verdnens befolkning, tilstræb dette. hvordan kan man være uenig i noget af det. men en prioritering er vel nødvendig. Hvordan skel det finansieres? Høj prioritet Håber det kan hjælpe til det stigende fede børn udsigt Idag forekommer maden mig IKKE attraktiv 123 skolemad er sikkert ok men hvad er der i maden. Hvorfor ikke bænke børnene som i Frankring det er langt bedre Ikke en egnet opgave for skolerne ikke faste kantiner med suplemang inddrage forældrene Indføres snarest ja selvfølgelig Ja tak, jo hurtigere jo bedre! Ja. Men det koster altså. Kroner og vilje jeg synes især vuggestuer og børnehaver skal have madordning i inst. Det er sværere at få det implementeret i skoler tror jeg, men evt lave en kantine der serverede fornuftig mad Jeg vil gerne spise morgenmad med mine børn og synes at frokostordninger hurtigt kan være for meget hvidt brød og youghurt klubber bør pålægges kun at servere det usunde slik fx. 2 gange ugl., KUN SOM VALGFRIT kun vuggestuer - måske børnehaver - skolebørn - forældre må selv tage ansvar nu når de har fået børn Maden købes på skolen Maden skal laves i skolen/instituionen, og børnene skal måske inddrages i madlavningen. man kan ikke tvinge børne til at spise nogeet de ikke gider bide i Men ikke nødvendigvis økologisk Mener at sunde måltider som udgangspunkt er forældrenes ansvar. Må under ingen omstændigheder få social slagside - skal ikke være væsentligt dyrere end en madpakke Må være forældrenes ansvar. Nej når fedme er et stigende problem, så kunne man sætte præventivt ind via skolemad/børnehavemad. En mindre forældrebetaling ville være ok. Primært forældre ansvar På dette og nedenstående spørgsmål, vil jeg vende tilbage hvis jeg kan. Rigtig godt initiativ - for det halter Samfundsopgave se at komme igang Se tidligere kommentar servere Skal financieres over skatten. Skal foregå fra hjemmet skal ikke være gratis skal være forældre betalt Skal være gratis og en naturlig del af dagens indhold Skal være lækker - og alle skal kunne være med. Man skal ikke også sælge slikagtige produkter, fordi man ikke som forælder har kontrol over om ungerne konkret køber det sunde eller det usunde skal være økologisk sunde sandwich, skåret frugt og grønt. supergod investering som er med til at bekæmpe fedme fra børnene er små Supervigtigt ud over de 0-3 årige mener jeg det skal være forældrene der sørger for sund mad undgå slik og cola automater Valgfrie menuer, sunde, men ikke nødvendigsvis økologiske Varm mad

213 Side 213 vigtigt Vigtigt at tage fat på. Vigtigt med et ordentligt sundt alternativ til den medbragte madpakke - og ingen usunde alternativer Vigtigt. Økologisk Har du andre kommentarer til forslagene? Pladser og torve der indbyder til motion - Skriv evt. kommentar: accepter det vilde frem for "smukt" ballerup er ikke kina Brug pengene bedre bænke er fine bænke og bord de er forkedligt og triste Den slags har man idrætsanlæg til. DER ER ANDET SOM ER VIGTIGERE Der skal skabes "hygge" Det bliver noget rod i bybilledet det koster Drop denne duer ikke Dårlig ide. Dårligt - ingen armgang på torvet! Er ikke et forslag jeg ville lægge så meget vægt på, endsige bruge mange penge på. få organisationerne med Give foreninger flere haller til indendørstræning god ide, Har ikke noget med motion at gøre Helt forfejlet idé Her kunne man godt lade ideer som borgerne har om opsættelse af ejne skrupturer vise frem Hold de grønne områder Husk hyggen Hvorfor? Idrætsanlæg ok Ikke kun disse, men gøre reklame for brug af de grønne områder ikke specielt nødvendigt Ja prøv nogle steder i de forskellige bykvarterer Jeg er med jeg ved ikke om det er pladser og torve der skal give plads til øget aktiviteter kan ikke helt se hvorfor der skal indbyde til motion. så blir det jo primært for de unge der vil hænge ud der tror jeg og det er sgu synd for alle de ældre som så ikke vil sidde der og nyde tovene lav evt. noget konde abne ved de områder hvor der bor mange en i skovlund en i ballerup en i måløv Legepladser der indbyder til hygge og samværd.istoppen eks Lidt a la Frankrig Mal Rådhuset. Det er byens øjebæ med måde, ro og nydelse er også godt Motion høre ikke til på et tov. mærkværdigt Nej tak - der er rigeligt - brug foreningerne nej tak - jeg vil gerne have lov til at gå i fred. Nej Ud i natures, hvis der da er noget tilbage af den til den tid. Nej! Vi har masser af ghrønne områder rundt om byen. Brug pengene på noget fornuftigt i stedet. Nej. Men til afslapning UDEN bajer. Oplevelsesstier med udfordringer som både voksne, samt store og små børn kan anvende. Banen kan tages på tid

214 Side 214 separate områder Sær ide som jeg ikke forstår Sæt fokus på aktiviteter Underlig idé uden mening vi har grønne områder og skoven vi har megen dejlig natur i Skovlunde vi har motions haller til dette Vi har så mange dejlige grønne områder og skov i nærheden, så jeg synes ikke, der er behov for at trække motion og idræt til pladser og torve Ville være rart Ønsker ikke motoins-diktatur... aktivitet ja! Har du andre kommentarer til forslagene? Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister - Skriv evt. kommentar: "som kan tiltrække turister" er irrelevant. Ballerup er ikke just en turist by! Ballerups egne borgere er vigtigere end turister! Det er hverdagen, der tæller. Bare tag og kom igang...marbækområdet indbyder til det. bedre hotelfaciliteter Bedre svømmehal - vi tager til andre kommuner med vores børn, da East kilbride er god for svømmere, men ikke for "legebørn" og små børn Brug dog arenaen og skolerne Campingplads Det er ærgerligt, at en 'grøn kommune' som Ballerup kan finde på at sætte telemaster op lige op ad en skole, på kanten af en grøn kile og tæt op af beboelse. Det er sgu et forkert signal at sende (på flere måder). Det må I sgu kunne gøre bedre! det koster Det syntes jeg ikke om. Det vigtigste er i første omgang at det tiltrækker og fastholder de lokale, især børn og unge. Det ville give mere liv til byen En rigtig god idé er det et nyt La Santa Sport i har tænkt jer? lyder lidt urealistisk Er det ikke nok at vi "hænger på" Ballerup Arena? ikke mere "idrætsævl" - de færreste af kommunens borgere benytter sig i forvejen af det de ønsker. Lad os andre få pengene til noget andet mere fornuftigt som sund mad i daginstitutionerne og skolerne er kommenteret før Flere motionsruter - evt cykelruter Forkert målgruppe Friluftsbad!!! Gerne God ide hvad med bedre forhold for svømning, varmtvandsbassin, til babysvømning??? Hvorfor skal det være en idrætsprofil?? idrats dag konkurrenser Idræts profil eller ej, Ballerup bliver aldrig et turistmekka. Brug pengene på noget fornuftigt i stedet. ikke på bekostning af lokalbefolkningen ikke turister men deltagende gæster ingen giver for meget trafik JA- GLADSAXE MODEL Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår sammenhængen JEg har stadig ikke forstået det med at tiltrække turister på denne måde?? Jeg tror det bliver svært, men se had Ishøj har gjort - tæt på lystbådehavnen Jeg tror ikke at vi kan få turister på at give dem motionsmuligheder, medmindre vi er tilbøjelige til at give mange penge til det. Jeg ved ikke. Pederstrup er nok bedre til at tiltrække turister Jeg vil ikke medvirke til at give borgmesteren en undskyldning for at have brugt for mange penge på Nedstyrtningsarenaen. Hvad med en skøjtebane! Joeh, det er bare ikke en kommunal opgave, synes jeg.

215 Side 215 MENER AT HAVE UDDYBET NOK Mere information om mulighederne i byen Motions turister HAHAHAHAHAHA dem er der vildt mange af HEHEH HEHEHEH H mærkeligt forslag iforhold til mange andre man kunne komme med Måske en god ide. Nej... men spændende aktiviteter, der tiltrækker Ny svømmehal med nye spændende udformninger Rennover Eastkillbride SKAL VI DET? Som også tiltrækker beboerne til grin tror sgu ikk mange turister vil tage hertil pga idræt altså Turister bør ikke have 1. prioritet, så længe vi har andre udfordringer at slås med Turister til Ballerup, hmm! Måske ikke relevant, men gerne for kommunens egne borgere. Turisterne er da ligeglade. Uden effekt - vi kan ikke konkurrere Udmærket hvis det kan lykkes Væk med pomfritter, sodavand og slik i cafeterierne/automater i idrætshallerne samt i svømmehallen!!! Ind med sunde velsmagende alternativer!!! Har du andre kommentarer til forslagene? Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer - Skriv evt. kommentar: Bare det ikke er vindmøller Bedre affaldsordninger bedre kollektiv trafik boboligselskaberne mere aktive Brochure der forklarer hvordan vi nemt kan bidrage med at bekæmpe klimaforandringer. Brug solingergien på tagene Bycykler glimrende ide fra borgmesteren CO2 frygten er vildt overdrevet. det er lidt svært når der ikke kan vælges fjernvarme Det tror jeg ikke meget på Dette kunne også være en del af net-værker Dette skal ske ved at kommunen gør det nemt og billigt for indbyggerene at blive mere klimaneutrale. En anelse meningsløst propaganda skader vel ikke! er det ikke at kyde gråspurve med kanoner er kommenteret før Et projekt som godt må prioteres højt og hurtigt. focus på socialtboligbyggeri med eks vandmålere. Fokus på lokal effekt Forhåbentlig ikke gennem restriktioner og pisk, men gulerod og samarbejde. få tømt aviscontainer hver mdr. nu ender de i dagsrenovatioen får vi masser at vide om i forvejen god ide God idé God idé. Alt starter med den enkelte. Gør det MEGET let for dem Haster Helt klart en høj prioritet hælp borgerne med at kunne sortere affaldet. Selv USA har bedre ordninger en DK generelt. Ikke en kommunal opgave. Brug kræfterne hvor der er større behov ikke nødvændigt for kommunen Ingen spesiel mening. Ja - det bør alle jo deltage i - selv politikerne Ja, oplysning - både over for børn/unge og forældrene Lidt underligt at I kun skriver private husstande der skal gøre noget. Det er jo ikke ligefrem dem Ballerup "støtter mest" Tværtimod Meget god ide

216 Side 216 meget mere af den slags. Mindre anvendelse af bilen Nul behov. Oplysning om konkrete tiltag piece med gode, nemme råd Pjat. Klimaforandringer er ikke et faktum PÅ ADSKILLIGE PUNKTER Se evt. Poul-Henning Kamps weblog på - han har mange gode input til dette emne. Selvfølgelig Skal kommunen bruge ressourcer på det? Skriv gode eksempler i lokalblade. Smuk tanke, men det bliver et stort arbejde. Styr forbruget. supergodt! Hvis Ballerup går forrest kan det medvirke til flere menneskers kendskab til Ballerup og lyst til at flytte hertil. tag cyklen og lad bilen stå vi skal alle tænke på vores fælles klima Har du andre kommentarer til forslagene? Styrke dannelsen af foreninger og netværk - Skriv evt. kommentar: Bedre kommunikation med kommunen Brug IT! Byg lokaler til det Det er der behov for, og ikke bare til de unge ig indvandrerne. det skal gøres fint Folk finder sammen hvis de har tid og lyst. Forbedre forholdene for de nuværende, bl.a. mht. trusler om at fratage nøglelokaler og manglende tilskud til udlandsture - vis Ballerup som en kommune der tænker globalt frivillige tlf rådgivninger/klubber Fælleshuse i villakvarterer Gerne Ballerup Net i villakvarterer God ide God ide! Men udenfor socialdemokratisk rækkevidde! Gør mere reklame til boligforeninger hvor mange foreninger skal der være i Danmark? Ja men det kan gå med økonomisk ballast Ja, det er meget væsentlæigt - bl.a aforbygges "genemtræk" af befolkningen jeg ved ikke hvor stort behovet er Jeg vil tro at det går godt allerede idag. Mere synlighed ønskes Kommunen skal stille faciliteterne til rådighed resten skal folk selv finde ud af - ellers er der ikke noget engagement. Kulturhus med en leder ansat. mangler det fritidshus Neutral Også meget fint, fordi foreninger kan løse opgaver som ikke varetages af det offentlige. Ok, øko. støtte nødvendig. oplysning til foreninger Samfundsopgave Synlighed, synlighed, synlighed ud givelse af oversigt over diverse foreninger til samtelige husstande som for år tilbage mange ved ikke hvad der findes og hvad det koster at være medlem af disse Vi har allerede mange

217 Side 217 Har du andre kommentarer til forslagene? Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov - Skriv evt. kommentar: Betal udgifterne brug jeres energi på noget der har en bedre chance Bør absolut ikke være nødvendigt. Der kunne evt. reklameres for ordningen Det er kun folk jeg kender der skal passe mine børn. Men andre vil sikkert blive glad for ordningen Det kan de da selv finde ud af. det koster Det må den enkelte familie selv finde ud af Det må man selv finde ud af Drop denne en god ide En rigtig god idé, som kan få positiv indvirkning på næste forslag om flere ansatte til Ballerup Er det ikke et fåtal der har brug for det? Måske skulle man hellere invitere seniorer til jævnlige besøg i skoler og institutioner Glæder mig til at se det. Skal nok melde mig når jeg selv når den alder..;o) god ide God ide. God idé. Godt for alle de indvandrede jyder. hellere selv danne et netværk af egne medborgere i ens nærhed. Ikke en kommunal opgave ikke hvis det er for at spare på institutionerne Ja, men det forudsætter tryghed og kendskab til hinanden. Jeg synes det er poppet Møder med jævne mellemrum for oplysning om ordningen. Måske en ordning i lig med den "gamle" husmoderafløserordning. Neutral pasning seniorordninger er jo et stort behov - regeringen opfordre jo de ældre af arbejdsstyrken at blive på arbejdsmarkede - og mange af dem er jon bedsteforældre. Spørgsmålet om folk vil bruge dette. Telefonkæde frivilligordn. Vi ville have stor glæde af det. vil ikke selv bruge, da vi har 4 bedsteforældre klar Ville ikke bruge den selv. Har du andre kommentarer til forslagene? Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup - Skriv evt. kommentar: almen byggeri Ballerups image har et skært af "belastet" over sig, har jeg ladet mig fortælle. Vi har brug for noget marketing! Bedre infrastruktur, især grøn (cykel og offentlig) Der må udarbejdes tiltrækkende boligtilskud. der skal så være mulighed for boligheder - måske en slags sær ordning - at store virksomheder har forret til X antal boliger Det vil spare på den store trafik derfor god ide Enig - Ballerup er ikke markedsført godt nok. Det er lav prestigeområde. er det et problem folk bor tæt i ballerup Er det vigtigt? Hvad med at vende den om, så os der bor i byen kan få lov at arbejde her i stedet for at skulle pendle til København. er kommenteret før Fin ide fint - skabe endnu bedre skoler og profiler Ballerup på dette! flere lækre og ikke-dyre lejeboliger God ide - men er ikke noget man lige gør

218 Side 218 God idé. Dumt at pendle. Godt for lokalsamfundet. Godt for miljøet Gør det økonomisk atraktivt at bosætte sig her. gør noget Hmm.. jeg synes at det er svært nok at få bolig i forvejen.. Hvad skal formålet være? Hvor skal de bo?? Og hvis de har børn, hvor skal de så gå i skole? børnehave, fritidsordning? Hvorfor det??? Så vil der være lige så mange der flytter fra Ballerup til deres hjemkommuner. ingen støj niuav aller rede for højt Ja, men så skal boligudbuddets oogså passe til deres ønsker og økonomi Jeg tror ikke på det Man bør også se på hvor mange af ballerups borgere der rent faktisk arbejder ud af kommunen og hvorfor. med måde, der skal være boliger til os selv, kræver derfor flere boliger. Nedlægge nogle kolonihaver og opføre blandede boliger. Kolonihaverne står jo ubenyttede hen i lange perioder af året. Positivt - minimerer pendling og CO2 og benzinforbrug. Rigtig god ide skatten ned Skatten ned og nedbring antallet af borgere på overførselsindkomster. Så hold op med at sænke kvaliteten på daginstitutionsområdet! Ingen "lukkedage" - længere åbningstider - flere ansatte! Utopi i Ballerup, men det er, hvad der skal til! tving dem!!! hahaha Har du andre kommentarer til forslagene? Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet - Skriv evt. kommentar: altid godt at få samlet dem op og i gang med noget fornuftigt Boot camps - effektivt Bør prioriteres meget højt. Bør være naturligt Både pisk og gulerod. Tag børnechecken fra dem og tilbyd evt. bones til dem der gennemfører. (evt. i form af billigbolig i kommunen efter endt uddannelse eller lign.) De skal have en slags mentor der er for lang sagsbehandligs tid til at man kan rede de ungen inde at det går for galt det koster En meget, meget stor nødvendighed. Et forældreproblem Familie støtte fang dem inden de falder ud. find ud af hvilke lærere der er bedst til denne gruppe. forebyggelse af kriminalitet forståelse for de udsatte unge. God ide God ide! Godt fokusområde. gøre skolen lidt mere inspirerende for de unge, sådan at de synes det er mere spændende end de stoffer Ballerup flyder med... men hvordan, ja det ved jeg sgi ikke... Hjælp dem der har brug for hjælp, dem der ikke vil, har på en måde truffet egen beslutning Hjælp den før det er for sent Hurtig opfølgning hurtik personlig og direkte kontakt og hjælp Husk at tage fat i de unge før års alderen. Udbyg PPR hvorfor gør de det??? Høj prioritet Ja, meget væsentligt. Jeg mener også at forældrene har et kæmpe ansvar her og det skal de vide. Koncentreret hjælp i de unge år kommer mange gange tilbage i sparet bistand og førtidspension! langt bedre støtte i de små klasser,ville være et godt sted at starte. En god skolegang, gør at man ikke så nemt dropper ud. Det at ens fremmøde betyder noget, at det bliver værdsat og

219 Side 219 bemærket. At ens opgave bliver kommenteret hver gang det kommer tilbage. Så fornemmer de unge at det nytter at lave lektier. Dette er oplevet via mine egne børn. Lige præcist det, at opgaven bliver kommenteret har manglet katastrofalt igennem samtlige år. lave en form for mentor ordning- der holder de unge i hånden Læktiecafeer. Meget nødvendigt Meget vigtig Meget vigtigt mentor ok, fx. et fælleskommunalt skibsprojekt. Samfundsopgave Skal der naturligvis være - forstår ikke, hvis der ikke er det i forvejen skal gøres skolerne har svigtet Stød dem ved at opsøge dem om hjælp Støtte er ikke nok, en mild form for tvang og diciplin er nødvendig Støtten bør gives til skolerne. Deres forbedrede økonomi vil komme de mest udsatte tilgode, og virke præventivt. Tag fat i dem før de "falder ud" Tale med dem og deres forældre om hvad de ønsker om fremtiden og hjælpe dem igang. til byd dem et fast arbejde så de ikke smader flasker og laver ballade man bliver dejlig træt af at brødføde sig selv Udnytte skolerne til børnene i fritiden til workshops istedet for eftermiddagsundervisning til fof Utrolig vigtigt, så kriminaliteten kan begrænses. Var Helsingør Kommune ikke inde på noget med at straffe forældrene økonomiske hvis børnene ikke møde op i folkeskolen? ellers,... man kan ikke redde den der ikke vil reddes :-( Ved erfaringsmæssigt efter familieoplevet tilfælde, at der ikke følges op på konstaterede problemer Har du andre kommentarer til forslagene? Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning - Skriv evt. kommentar: Bage en god en, vi behøver ikke det at kommunen skal være Danmarks bedste, bare den opfylder vores behov. det er en del af uddannelsen i dag det må være i virksomhedernes interesse. det må de finde ud af. Det ville skabe grobund for flere tilflyttere Drop denne en god måde at få fat i alle der måske ikke er bogligt stærke fint Fint forstår ikke hvad styrke har med praktik at gøre Godt slogan, men nok at slå for stort brød op Ja det er OK. Krav til virksomhederne om at tage praktikanter ind hvert år. Ligeledes vigtigt. Meget vigtigt, det er vores fremtid. mere samarbejde med virksopmhederne Nøjes med en "god" ordning. opføling Rigtig god ide Skal den absolut være Danmarks bedste? Kan den ikke bare være god? Tving virksomhederne Ungdomsboligheder vi behøver ikke være Danmarks bedste. Øget samarbejde med vores mange private virksomheder

220 Side 220 Har du andre kommentarer til forslagene? Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel - Skriv evt. kommentar: Afgjort.. den er ikke for spændende Alt skal ikke kun dreje sig om Ballerup - Hvad med de andre bydel. Skovlunde mangler i den grad sammenhæng i sin bymidte. ballerup er som de fleste andre byher lidt dødt efter 18 BALLERUP KOMMUNE BESTÅR AF FLERE BYER, SÅ DERFOR IKKE EN HØJ PRIORITET. ballerupcentret er kedeligt udenfor Brug nu pengene på børn og ældre i stedet for på nye fliser Brug pengene bedre - hvad med at renovere skolerne - især toiletterne!!! Bymidten er allerede hyggelig. Brug penge på noget mere fornuftigt Der aandre områder i kommunen, som trænger mere til en ansigtsløftning. Desværre tror jeg det er for sent. Men gør et forsøg Det er ikke det centrale for borgernes trivsel, men derimod at dagligdagen fungerer. Brug for guds skyld ikke for mange skattekroner på det. det koster Det skal være et godt sted for vores ældre medborgere Det tror jeg kan gøre en stor forskel i oplevelsen af at bo i en god kommune. Det ville da være dejligt med en bymidte, som man havde lyst til at opholde sig i, men jeg har ikke noget forslag til, hvordan den skulle se ud. Det ville også hjælpe der er langt fra centret og Baltoppen Er tiltrængt Glem nu Ballerup Bymidte. Lad os skabe et internationalt paradis på den gamle flyveplads område, hvor mennesker, begivenheder og oplevelser skaber respekt og samhørighed. God initiativ for det trænger rigtig meget til det - fokuser på kvalitet grøne områder Hold op, Alle bydeles bymidte skal have sjæl og tvivsel ikke bare Ballerups bymidte, rådhuspladsen har i hvert fald mistet sin sjæl. Hvad er en plads med Sjæl, pjatteord hvad med Skovlunde?????? Hvor er Skovlunde og Måløv? Kik nu lidt længere end Hold-An-vej! Hvorfor kun Ballerup?? Ja, det vigtigt, den er noget kedelig og intet sigende Ja, men inddrag le lokale beboere i dettte arbejde ja,husk også skovlunde Jeg synes det er mere vigt at min egen bydels Bymidte bliver nydesignet med sjæl og trivsel Jeg synes ikke at BB skal være i særligt fokus. Alle 'bymidter' i Ballerup er lige vigtige. Også de lokale. Kom bare i gang. kun unge gider hænge ud der, vi andre chopper. Lav nogle tilbud til os, noget at være sammen om. når det virker lav smart design. Ligegyldigt for beboer i byens udkant lyder flot Mange af forslagene er ret udvendige, det er vel trivsel og indhold der er vigtigt Meget tiltrængt. Nej! Lad dog være med at brænde penge af på det pjat (ligesom den latterligt dyre nye rådhusplads), når der bliver sparet i skoler, institutioner osv. Det er simpelthen for frækt over for borgerne. Jeg mener vist for øvrigt at borgmesteren stadig skylder et støjværn til beboerne langs Boulevarden? Ok, men ikke højt prioriteret Pas på det ikke bare bliver skulpturer, det bliver folk vrede over, det skal være noget borgerne kan bruge. Pengespild - igen! Som Skovlundeborger irriterer det mig at vores bydel ikke får samme opmærksomhed som Ballerup. Ved ikke hvor vigtigt det er, der er andre områder der trænger mere end bymidten. Vi har det allerede, synes jeg.

221 Side 221 Har du andre kommentarer til forslagene? Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København - Skriv evt. kommentar: at der er mere aktivtet i byen Ballerup kan ikke hamle op med københavn Bare det er godt her. Dt behøves ikke være bedre end KBH de vil gerne danse midt i byen Det bliver svært - men HVIS der er noget som de selv føler noget for - så kan det komme. Se f.e.ks. erfaringer fra Måløv Seniorklub - som desværre blev lukket!! Det bliver svært. De er da ligeglade. det koster Det lyder urealistisk. Det ville være godt. Rart for forældre Drop denne er det godt i KBH??? Er det realistisk at konkurrere med København. Jeg mener ikke at vi skal komkurrere med København, hvad vil det ikke kræve af ressourcer. Er det værd at konkurrere med hovedstaden? Det er en ulige kamp. for ambitiøst Har ikke overblik over tilbudene i de to kommuner, hvem har det? Husk lad de unge være med til at udforme det. hvis der bliver noget mere spændene og hyggeligere så bliver de unge her i byen Hvis det er et ungdomshus vi søger så nej tak - lav en filmklub - en mode klub - en mad klub - en... Hvorfor skal det være bedre, der kunne bare være noget de har lyst til at bruge. det er der ikke nu. Fuldstændig udørk for unge. har selv ung på 16 år. De bruger mest børnehaven, fordi mangler et frirum, til at dyrke kammeratskaber. De vil være mange sammen. Det er vigtigt. ikke yderligere Koncerter i Arenaen. København er svær at konkurrere med! Og hvorfor? København ligger trods alt kun en halv time med toget herfra. Meget nødvendigt. Meningsløst! Ballerup ligger ½ time med tog fra Kbh - hvorfor? Opsyn evt. af politi således at der ikke kommer mere (og gerne mindre) af unge der kører alt for stærkt med knallert på stisystemerne. samme som ovenfor Snak med de unge. Lær at tænke som dem Spild af penge - de unge tager alligevel til kbh. Spørg de unge Supplement ikke konkurrence. København er landets hovedstad, og skal også kulturelt forblive det. Pas på med at få storhedsvanvid. Svært at hamle op med københavn, Så kan vi forhåbentlig slippe for en ungdomshus konflikt tja, hvorfor? Utopi - tåbeligt at forsøge at konkurrere på det område. Vi er ikke hovedstad - så det er en overdreven ambition, og iøvrig for dyr at realisere Har du andre kommentarer til forslagene? Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd - Skriv evt. kommentar: Arrangementer på gågaden, ikke centret Ballerup festivalen, den mangler. Bibeholdelse af kræmmermarked Brug pengene bedre Børnefestival Der er rigeligt i forvejen. Det giver ikke økonomi til kommunen det koster en stor messe Genlyden kan ikke lade sig gøre God ide

222 Side 222 god ide God idé, hvis den inddrager de andre bydele har allerede svaret Hvis den skal etableres, så skal den klinge fra den ene ende af kommunen til den anden og også på kryds og tværs. Ingen mening. Ja det er OK Knap så nødvendigt. Kræmmermarkedet kunne faktisk være en god begivenhed at samles om Kræver en kæmpe mangfoldighed, hvis ikke det skal blive et gøglermarked Læg det i Skovlunde! Marathon. meget gerne musik,børn, idræt Musikfestival nat åben Noget med integration, fælles multikulturel begivenhed med optræden/underholdning, workshops, fællesaktiviteter, kendisser (Naser Khader, Abdul Petersen, ja så mange og så spændende navne som muligt) Olympiade i Ballerup for danskere Rigtig god ide. Rigtig god idé. Håber det lykkes. Rigtigt fin ide. Sammenhold er nok nærmere noget man kan skaffe via skolerne - vi andre har nok med bare at få hverdagen til at hænge sammen (er mor i børnefamilie). Så lad ungerne få sammenholdet - og hold mig udenfor Sammenhold er vigtigt og kan skabes med få midler, genlyd er langt sværere at opnå. Sammenholod skabes bedst vha. medejerskab som kræmmerfestivallen større byfest Svært at fange så mange forskellig interesse grupper med en ting Tja - så kan borgmesteren komme i avisen? Tjo. det kunne være dejligt. Det bliver bare altsid så plat. sådan lidt skovlunde koncert agtigt med en sammenbalding af det midterste fra bookingfirmaet. Totalt uinteressant. Udmærket ide Unødvendigt, og slet ikke noget der bør ske på kommunalt initiativ. Vi har 3 byer - tænk over, hvordan vi samler dem, det er ikke nok,at vi alle bor i Ballerup, vi er stadig fra hhv. Skovlunde, Ballerup og Måløv Øl og musik virker altid! Har du andre kommentarer til forslagene? Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv - Skriv evt. kommentar: ansæt kunst personale Betal transport og personale først. Bibliotekerne udvider deres aktiviteter Busture til det ukendte for disse børn Bør høre med i opdragelsen af børnene/de unge. Det er ikke livsnødvendigt Det er også en forældre opgave. Og der er idag meget samarbejde mellem institutioner og kunstner. Det giver nemlig farverige børn! Det kan forældrene selv tage sig af det koster Gerne, men mit fokus er primært på indlæring og jeg møder klart flere uinspirerende lærer end det modsatte. herunder billedkunstlærer, så det kunne være et sted at starte Gives i form af ekstra timer på skemaet god ide God idé god ide - gode kulturvaner grundlægges i barndommen - dvs børnehaven og folkeskolen

223 Side 223 God ide! Hvad med naturvidenskab, det er det vi skal leve af i fremtiden. Højt prioriteret. Ja det er OK Ja få hjælp fra de mange dejlige lokale kunstnere vi har, til at inddrage børn i kunstens og kulturverdenen. Kan gøres i undervisningsforløb Kommunen skal ville bruge de penge det koster og ikke bare ride fra det ene projekt med statslige støttekroner til det næste. Give de dygtige ansatte gode vikar og tid til at skabe rammer så børn kan møde kunstnere og skabe selv. Ligesom man kan gå til håndbold, skal man kunne gå på forfatterskole, dramaskole og filmskole og billedskole. Børn skal have mulighed for kulturel skaben ikke bare i daginstitution og skole, men også i deres fritid. Sommerkoncerter i damgårdsparken Kultur kan man jo også få ved at besøge fx klassekamerater fra andre egne, se en danseforestilling, eller være med og lave mad. Kunst og kultur er vigtigt men ikke afgørende, det er derimod at være gode mod hinanden og lære om livet Kunst/kulturlivet skal også SELV være proaktive - de skal også bruge tis på at okmme ud der hvor børnnen er Medet vigtigt meget gerne trænger vi til Meget vigtigt for indhold i livet mere opfølgning museum Også sundt for de unge at lære om kunst og kreativitet. OK - husk at sætte flere penge af til lejrskoler!! Samfundsopgave SKAF GODE FORHOLD FOR PÆD. OG SMÅ KLASSER -VÆLG KVLITETS UNDERVISNING I STEDET FOR AT SKOLERNE SKRABER MANGE BØRN TIL SMÅ LOKALER OG UHØRT DÅRLIG KVALITET I UNDERVISNINGEN DET KOSTER NÅR i STÅR MED EN KÆMPE GRUPPE AF UNGE MED PROB. FORDI DER IKKE VAR RESURCER NOK I KLASSE UNDERVISNINGEN. Stik dem remedierne og lad dem prøve at lave kunst

224 Side 224 Øvrige, generelle kommentarer fra svarpersonerne. Har du i øvrigt kommentarer eller forslag, kan du skrive dem her: Alfabetisk - alle svar alt hvad dette koster må ikke gå ud over ældre og børn området som det plejer at gøre Ballerup - skovlunde og Måløv skal have et sammenhængende stisystem for cykler og gående. De enkelte kvaterer skal hænge sammen med de andre uden at skulle krydse veje. Der skal investeres i tunneler og broer. Ballerup bør være endnu mere åben overfor unge fra udlandet, der tager ophold i kommunen med henblik på uddannelse eller start på erhvervskarrierre. Uddannelsesinstitutionerne/Erhvervsvirksomhederne skal kunne udlevere specielt målrettet materiale til disse unge om mulighederne for et liv som en aktiv del af lokalsamfundet. - Kommunen bør iøvrigt benytte enhver lejlighed til at udveksle kommunens borgere med borgere fra venskabsbyer og andre relevante kontakter i andre lande - og dette med et bredt aldersmæssigt spektrum. Ballerup er kendt for byen med frederikssundsvejsproblemer og for meget sivetrafik. Få løst det problem(ved at det ikke er kommunalt), så kan vi fjerne bump, indføre 40 km zoner på boligveje, 30 ved institutioner, og få en normal trafiksituation. Ballerup er også Måløv og Skovlunde så man kunne startemed at lave det mere dynamisk der Ballerup er på mange måder en pæn by, men den er kedelig - der er meget lidt liv. Og tager man ned af hold-an vej, så er der altså en skønhedsplet omkring "bagsiden" af centrumgaden - især omkring parkeringen bag superbest. Man kigger ind på en blandning af grim beton, skorsten og huse, som viser bagsiden... jeg bliver ærgergig hver gang jeg kører forbi. Ballerup er spækket med store boligforeninger, men mig bekendt er der ikke mange af dem der arbejder aktivt for miljøet. Jeg bor selv i en af dem med ca hustande og kan se store perspektiver i at opsamle regvand til brug i vaskerierne, solceller på alle tagene til f.eks. opvarmning af vand, delebilsordning på den lokale parkeringsplads - mulighederne er mange...så noget igangsætterhjælp til at få aktiveret både beboere og boligforeninger til at tænke meget mere alternativt. Ballerup Kommune har 3 bymidter (4 med Egebjerg). Udviklingen skal ske på lige fod for alle. OK at Ballerup er "hovedstaden" for tiltag, som der ikke kan skabes bæredygtighed for i de øvrige bymidter. Men først når der reelt ikke ellers er bæredygtighed. Ballerup skal også gører noget ud a fat være en trafiksikker by det gælder alt trafik. Bedre kollektiv trafik. 1 times ventetid efter kl for at komme til Østerhøj, appellerer ikke til ny borgere om at bosætte sig her. Bussen kører inden sidste S-tog er kommet fra byen. Bedre socialforvaltning, som lytter til borgerne.hjælpe folk udenfor arbejdsmarkedet til et job.folk som ikke står i en a-kasse eller som får bistandshjælp. Disse mennesker får ingen hjælp af Ballerup Kommune Bedre udendørsforhold på Måløv skole, således at børnene i frikvaterne har sjove og udfordrende legemulighed, hvilket gør at de vil få rørt sig noget mere. Bevare ekstra idrætstimer til vores skolebørn. Genindføre den ballerupske kvalitet i folkeskolen! Bliv ved med at høre borgerne! Bycentrum bør være en modvægt til det kommercielle Ballerup-Center. Cykelstativer ved busstoppesteder De opgaver jeg betegner samfundsopgaver er opgaver som på kort sigt måske virker besværlige og uvigtige, men som jeg mener kommunen ud fra en normativ tilgangsvinkel bør påtage sig. Der bliver talt meget om børn, unge og "det arbejdende folk, hvad med de ældre, syge og svagelige - Har I glemt dem? Der bygges mere og mere privat bolig, men vi halter efter med det alminnyttige. Hvilke gør det umuligt at flytte til kommunen. Der er så mange store firmaer med domicil i Ballerup. Kan man ikke inddrage dem, ikke kun ved at bede om økonomiske bidrag men også invitere deres ansatte til at deltage i lokale aktiviteter.

225 Side 225 Der kunne godt arbejdes med at Ballerup station ser pænere ud når man komme "ind med toget". Få cykelskure så alle cykler står i tørvejr.forbyd herefter at folk smider cyklene rundt omkring. Få ansat en vagt ved stationen eventuelt sammen med D.S.B. som kan hjælpe de mange rejsende på alle måder: det er alt sammen noget der koster penge, det skal gennemføres på forventet efterbevilging Det er en god idé at foretage denne slags høringer.man kunne måske også foretage en eller flere "Gallup undersøgelser" blandt Ballerup kommunes indbyggere,for at høre hvor tilfredse de er med kommunen, og brugeresultatet, som jeg tror bliver vældig godt, til at få folk til at overveje at flytte hertil, hvis de arbejder her. Man kan også gøre opmærksom på at Skovlunde faktisk eren attraktiv del af kommunen - hvis evt. tilflyttere ikke ved det - og hvis navnet Ballerup ikke er fint nok tildet nye visitkort! det er for stort et spørgeskema. Har ikke tid til at skrive "stil" Det er forbløffende, at Í sender et spørgeskema ud, hvor der kun er fokuseret på den yngre generation. Kommunen vil vil også i årene fremover have ældre borgere, men de vil måske have nogen behov eller ønsker til det fremtidige Ballerup? Det er gode hovedoverskrifter som giver mulighed for udvikling mens de gode ting i vort lokalområde ikke glemmes og tilsidesættes. Det er ikke sikkert jeg har ret, men jeg fornemmer at det er Ballerup Kommune, som forhaler bygningen af den nye ponystald på Ballerup rideklub.ballerup rideklub er en af de største foreninger i Ballerup, men det skaber utryghed og frustration både blandt medlemmer og heste/ponyer at stalden ikke lever op til de nye krav om bokse.medlemmerne bliver frustrerede over at vinteren nærmer sig uden en løsning og dyrene bliver stressede over at stå bundet timer i døgnet.jeg synes I bør prioritere det meget højt at finde en løsning snarest. En løsning som evt. omfatter at bygge midlertidige bokse til dyrene, mens ombygningen foregår, da det nu er for koldt til at sende dem få døgnfold imens.venlig hilsen og tak fordi I interesserer jer for min mening :o)pia Micheelsen RolBallerup-borger Det er meget svært at komme forslag der ikke koster kommunale kroner og tiden har vist at det bliver sværere for kommunen at finde penge til kulturelle arrangementer. det er rigtig godt at arbejde med en vision - men sørg nu for at følge op på visionen når den er nedfældet. Gør også borgerne opmærksom på det via web og avisartikler, ellers taber kommunen som lokal-ledelse totalt ansigt. Det var det der desværre skete i mit firma ( i telebranchen). Det er snævertsynet at rive Korsvejgård ned. Den kan bruges til at fremme flere af de nævnte punkter. (Motion/Attraktive steder til foreninger/attraktive boliger til lokalt ansatte/ Tilføre sjæl og trivsel til perifer bydannelse (Eskebjerg+Jungshøjvej området - Måløv) Det her er den sværeste I har sendt hidtil, jeg tror I skal skrive, at den er ret omfattende, så man sætter mere tid af end jeg netop kan gøre nu. Det kunne jeg måske nok have, men min erfaring er, at det er spild af tid.tidligere kommentarer har aldrig givet anledning til henvendelser, og slet ikke udførelser. Det ville klæde kommunen at de svarer borgerne hurtigt, når der rettes henvendelse. Og det ville blive endnu bedre, hvis man også holdt det man lovede. Det virker som om det er vigtigt at få Ballerup på landkortet. Det er det måske også, men det er da primært vigtigt at koncentrere sig om de borgere, foreninger, firmaer, grønne områder, der er i området. Går vi efter at være en endnu større kommune? Jeg har svært ved at se de besarelser, der har været de sidste år sammenlignet med de ambitioner, der nu dukker op. En kommune skal varetage de nære interesser for sine borgere, og skabe tilfredshed indefra - og ud til øvrige borgere i landet. Kommunen skal ikke bruge ressourcer på aktiviteter der primært finder sted unde for kommunen En styrkelse af den kollektive trafik i og omkring Skovlunde er ønskelig. Vi skal ikke have en motorvej gennem Ballerup Et sundt måltid i skolen og plads til bevægelse ser jeg som meget vigtigt for at bryde fedmeepidemien og de mange urolige børn. Herunder også teoretiskundervisning i hvorfor det er vigtigt- gerne projektorienteret så som flexuger. Fin undersøgelse flytte rundt på pengene i de forskellige kommunale kasser, så der ikke sker flere besparelser på de svage" Fokus på flere beboere, fremfor flere virksomhedere. Målsætning at få skatte ned - så skal de nok komme. Vi er berømt for det flotte udbud af alt muligt, men berygtet for vores skat.

226 Side 226 Fokuser på få men væsentlige ting skaber resultater Foruden en klimaindsats overfor de private husstande synes jeg også I skal lave en indsats overfor de, der bor i de almennyttige boligselskaber i kommunen. Og mon ikke at tiden er inde til at invitere alle borgere til et spændende møde om hvad de selv kan gøre for at mindske klimaproblemerne? Man kunne lave en workshop, hvor man startede med at se AlGores film og dernæst deltes op i nogle grupper, som skulle komme med anbefalinger til aktioner inden for hvert sit område. Få gjort noget ved den trafik på Frederikssundsvejen - motorvejsetablering, trafikosen er sundhedsskadelig. Send kontanthjælpsmodtagere/ledige til tvungen motion. Husk at inddrage Skovlunde og Måløv - selvom rådhuset ligger i Ballerup :-) Generelt set er det er god, men yderst ambitiøs plan, hvis alt det skitserede skal gennemførses. Et succeskriterie, hvor blot 20% gennemføres må siges at at være meget flot. Giv alle os i Ballerup Syd en nordgående af- og tilkørsel til O4 nu, hvor I har indsnævret Boulevarden (vores ENESTE vej hjem) til en lang bilkø. Give foreningslivet bedre muligheder for lokaler, og større tilskud. At Triton f.eks ikke skal skændes med kommunen om vandtid. Er enlig forsørger og har næsten ikke råd til at min søn svømmer, da det koster mere end årligt. Større tilskud til de unges idræt. Det er vigtigt at fastholde dem. God ide med kampagne. Fint med morgenmad på gågaden.inviter igen.. evt. til opsamling på hvad kampagnen har givet af input. grav ballerup byvej ned i en 6 sporet tunnel alla tårnby tunnellen ude på amager. Udstyk overdækningen til park og idrætsanlæg. Griseriet på gader, vejrabatter, stræder og pladser er blevet værre de senere år.det burde være muligt at holde bedre rent. Det ville klæde vores kommune. Grøn bymidte: Forskønnelse af stationsforpladsen ved meget mere beplantning og erstatning for udgåede træer. Foran biblioteket er uden grund fjernet 4 træer indenfor de sidste år. De er erstattet med brosten. Hvorfor?. Ud for Bydammen 9 er fjernet 2 træer og erstattet med brosten. Mellem Reehs baghus og nybyggeriet hvor Flygger lå er fældet 4 træer. Nogle af dem skyder fra stubben så hvorfor denne ødelæggelse. I midterrabatten på Hold-an Vej stod forhen en lang række tjørn. Mange af dem er desværre gået udmen aldrig erstattet med nye træer. Hvorfor blev alle træer i Gågaden fældet - de kunne være klippet. Derfor plant masser af træer men plant de rigtige hårføre træer på den rigtige årstid og så skal de naturligvis passes med vand de første år. Gør det så trygt som muligt, for alle typer, at leve i kommunen, der er stadig steder i DK hvor de ikke låser deres dør om natten.her er det ikke muligt at sende en med et vedhæftet billede til politistationen. De har ingen ordentlige sammenhængende systemer og ingen resurser/resourser, hverken budget eller mandskab. gøre de kultur og medbogerhuse mere tilgenlige og med flere aktivteter og bedre åbningstider også når man kommer hjem fra arbejde Gøre noget ved problemet varme/vandspild. Jeg er lige flyttet fra Østerhøj, hvor varmerørene opvarmede det kolde vand til ca grader til platanbuen, hvor det samme sker. Så jeg vil tro at det er det samme flere steder. Enten ligger varmerørene for tæt på koldtvandsrørene eller også er de for dårligt isolerede. Fra aften til de tidlige morgentimer(hvor der ikke bruges så meget vand)kan man ikke få koldt vand uden det skal løbe megetlænge. Det er både varme- og vandspild, og bakteriemæssigt en sygdomsrisiko, når drikkevandet står på over 20 grader Har vist skrevet det jeg har på hjertet lige nu. Har siddet i fokusgruppe (eller hvad det nu hed) om motion, kultur og sundhed Held og lykke, jeg har skam store visioner for vores kommune, bare ikke så meget tid. Hele denne spørgerunde oser langt væk af at kommunen allerede har en plan med en række tiltag som den vil have mig til at komme med argumenter for. Men det er meget svært når jeg er komplet uenig i flertallet af tiltag.generelt synes jeg at kommunen skulle koncentrere sig om at få styr på de opgaver de allerede har, og skaffe den økonomi der skal til det. Det virker utroværdigt og helt hen i vejret med forslag om at udvidde aktiviteterne, når man allerede nu har problemer med at få budgettet til at hænge sammen til trods for et meget højt skatteniveau.

227 Side 227 Husk at se på de nære ting først, når budgettet lægges. Tag borgernes briller på og se på deres behov, i stedet for at hoppe med på bølgen som så mange andre kommuner, der skal have hver deres smarte stadion, rådhus og rådhusplads, statuer osv. Lad være med at blive "tings-liderlig" og "kommunal-bestyrelsen som 5-årige: sådan en vil jeg også ha'"se kommunekassen som et husholdningsbudget. Først mad og fornødenhederne. Hvad der bliver tilbage, kan man så feste for. Hvis man prioriterer omvendt, ser jeg det som temmeligt uansvarligt. Hvem står for p-plads ved posthuset? Hvis Ballerup gerne vil være en sund og kulturel kommune, forstår jeg ikke, at fx svømmehal og bibliotek har så indskrænkede åbningstider, der gør det svært for folk med fuldtidsarbejde uden for kommunen at nå at bruge tilbudene. Hvorfor lukker svømmehallen kl. 14 i weekenderne og holder lukket i helligdage mv. - hvor vi har tid til at brug tilbudet. Hvorfor lukker biblioteket så tidligt, at det for det mest er umuligt at nå at besøge det? hvordan ER DET i BEHANDLER PÆD. OG FOR DEN SAGS SKYLD BØRNENE.. VI BLIVER JO NØD TIL AT SÆTTE DEM PÅ PRIVAT SKOLER FOR AT DE FÅR ET GODT BØRNE /SKOLELIV. DERFOR STØT PRIVATSKOLERNE DE HOLDER SIG TIL KVALITET FREM FOR MANGE BØRN I KLASSERNE. de GÅR IKKE PÅ KOMPROMI. lad DET VÆRE ballerups VARETEGN AT DE TØT STØTTE DE SKOLER SOM VÆLGER KVALITET TIL BØRNENE. prøv SOM KOMMUNE NOGET NYT SE BORT FRA ØKONOMIEN OG SE PÅ FREMTIDENS BØRN. Hvornår bliver Baltorpklubben revet ned? Der kunne komme nogle skønne ældreboliger på det område mellem Grønnemarken og hen til Baltorpvej. Hvor ville det forskønne området og give nogle rigtig gode muligheder for de ældre, der gerne ville flytte lidt ned på jorden på deres gamle dage. Håber I bruger det til noget - god arbejdslyst! I kampen om folks tid og interesse er penge nok en vigtig motivationsfaktor. Eks. motion på recept. Enhver kan sige sig selv, at der skal motioneres uanset om der gives tilskud eller ej, men det er uomtvisteligt, at der sker mere, når der betales for det. Gavekort til alle med et BMI over 25 eller 30 I skal sørge for at vores børn har bedre mulighed for at få en bolig i kommunen når de flyver fra reden. Ellers forsvinder de ud af kommunen I spørger på en måde om frem til 2020, mon kommunen / politikerne tænker på, hvad politik kan ændre fremtidsplaner på en studs ved at glemme valgløfter og hvad viden kan ændre ting fra at være sunde til at være usunde.jeg ville være mest glad for at man i en valgperiode bare sørgede for at borgerne / de ansatte bliver behandlet godt og trives.en anden væsentlig ting, kan man ikke bare sørge for borgerne bare var glade for sin kommune, og ikke at den skal for enhverv pris være den bedste.jeg tror en borgmester har mest glæde af på længere sigt at borgerne er tilfredse og så se bort fra at Hobro eller en anden kommune er bedst- Ikke umiddelbart, men håber at Kommunen kan finde midler til at markedsføre sig ude i landet. Tror det i sig selv kan tiltrække mange. Vi har dog ikke mindre at byde på end så mange andre - tvætimod. Vi skal af med forstadsopfattelsen i andres opfattelse. Størstedelen af dem som flytter til har primært i forhold til kommune fra tidligere i livet - umiddelbar er Ballerup idag jo ikke en kommune som man vælger først hvis man er total indifferent. Interesser jer mere for den store reserve der findes blandt de yngre ældre til frivilligt arbejde, også blandt børn og unge. Bl. a. i skoler og institutioner, men også i foreningslivet. Jeg elsker bare Ballerup..;O) Jeg er af den opfattelse at dette spørgeskema ikke er objektivt Jeg er glad for at kommunen bruger tid, penge og energi på at spørge om borgernes holdninger til forskellige emner, som har relations til vores hverdag. Jeg er lidt magelig ku' jeg få tilsendt et link eller mail-adresse, hvortil jeg kan sende forslag til Ballerup 2020.Det vil være dejligt. Tak.mail-adr. eltoni@mail.dk Jeg er sikker på, at hvis der blev taget godt i mod borgerne på rådhuset, både nye og "gamle", erhver, foreninger m.m., så ville det give Ballerup Kommune et bedre ry.de mennesker man taler med om Ballerup kommune, kan alle fortælle om dårlige oplevelser ved henvendelse til kommunen. Det er meget ærgerligt. Jeg er så gammel, at jeg overlader til Ballerups fremtidige befokkning at forme kommunens fremtid. Jeg forstår ikke rigtig hvad de to sidste omgang spørgsmål går ud på

228 Side 228 Jeg forventer at få resultat af denne undersøgelse Jeg går 100 % ind for at vi skaber den bedst mulige by for borgerne, men er træt at at høre vi skal være landets bedste og bedre end København - det er kun politikere der er interesseret i dette for at kunne profilere sig. Vi andre er mere interesserede forhold der tilfredsstiller vores lokale behov uden nødvendige sammenligninger. Det kan ikke være mål i sig selv at skulle sammenligne os med andre. Hvis dette ville blive opfyldt som mål i sig selv er jeg sikker på at vi er flere der der ville søge andre steder at bo end lige Ballerup. Jeg har boet i Ballerup siden 1972 og har altid tidligere været tryg ved at færdes hér, men de sidste år syntes jeg kriminaliten er stigende og jeg mener, at der bør sættes ind med forebyggende midler, så vi igen kan være trygge ved at færdes i byen om aftenen, det kunne feks være med en bybus som kører i lokalområderne hele aftenen, med støtte fra kommunen, der skal også være fokus på mere lys på gaderne. Muligheden for, at bortvise uromagere fra boligområderne er også blevet aktuel i Ballerup. Jeg har i Egebjerg Bykvarter oplevet kommunen som en stadig ringere vedligeholder af de i starten flotte anlagte områder.man skal ikke skabe flotte områder, hvis man efter en periode ikke mere vil vedligeholde dem. Så bliver det hele forfald, og det virker dæmpende på folks lyst til aktivt at arbejde med. Jeg har med vilje ikke kommenteret eller kommet med forslag til hvordan, da jeg mener at der er alt for mange gamle hønisser vil være medbestemmende om hvorledes fremtiden skal forme sig, det skal vi overlade til dem der er mellem 0 og 40 år, det er trods alt dem der skal leve med resultatet.men jeg vil fortsat være en aktiv del af Ballerup også i den sidste del af tilværelsen.der mangler nogle attraktive ældreboliger, som man kan flytte til når hus og have bliver for uoverkommeligt.så andre kan få glæde af et hus som er blevet alt for stort til to. Jeg kan godt lide at sp. er tendentiøse - det giver lidt mere provokation. Til gengæld savner jeg lidt mere understøttelse af det fremadrettede og visionære. Det er jo det vi vil. Emner og spørgsmålene her er for mig Men jeg kan selvfølgelig ikke afvise at jeg bare ikke er visionær.jeg vil foreslå at I fortsat lader emner og svar udvikle sig i dialog med os over nettet - og endnu mere interaktivt end disse sp. Jeg kunne generelt godt ønske mig en bedre oversigt over idræts- og fritidsaktiviteter. Jeg er klar over at der er en oversigt på kommunens hjemmeside, men den er ikke så detaljeret. Det kunne være fint med et katalog over idrætstilbud på linje med musikskolens. Også gerne at kommunen tænker over hvordan man kan opmunte foreningerne til at tilbyde aktiviteter i dagtimerne, således at børnene kan gå direkte fra skolen. Problemet for mange familier er at aftenerne hurtigt bliver booket op Jeg mener, at der skal gøres mere vedr. motion for ældre og de vil ikke stille sig op på torvet eller en anden plads - f.eks. kunne man starte med at lave nogle hold som er til at betale ud af en efterløn. Holde de faciliteter ved lige som f.eks. Måløv skoles svømmehal med tilkalkede brusehoveder og manglende knager (har manglet de sidste 3 sæsoner, hvor jeg har gået til svømning!!!!)de gratis glæder for ældre kunne være arrangementer i skoven - stavgang, løb i tempo, der er egnet for ældre osv rundvisning af naturvejleder - jeg tror det ville tiltrække flere turister. Jeg mener, at det er vigtigt at bevare de grønne områder i og omkring Ballerup kommune (a' la' Harrestrup Ådal).Det er vigtige omgivelser at have tæt på, hvor man både kan få frisk luft, motion og ikke mindst møde andre beboere fra området! For mig er de langt vigtigere end haller og motion på torve o.s.v.! Jeg må sige at det er en imponerende palet af spørgsmål, men det er meget store spørgsmål og dem kan jeg ikke svare på - blot på en aften. Der skal tænkes og skrives derefter. Det havde være rigtigt godt at lave en temaag over disse emner. Det har været en fornøjelse at besvare. Jeg savner et bredere "gå-i-byen" miljø. Der er ikke meget for det voksne publikum i form af pubs, musik o.l. Jeg synes, at det er lidt for besværligt med alle de åbne besvarelser, men håber, at de må tjene deres formål Jeg synes der er alt for mange øldrikkerværesteder i forhold til børn-, unge, og ældreværesteder.hvert gadehjørne har et øldrikkerværested og det er gratis.ældre har næsten ingen væresteder og de koster penge.få få dog øldrikkerne på efvænning og så i arbejde.sikke mange steder der så kunne bruges på unge og ældre borgere i Ballerup.

229 Side 229 Jeg synes der skal opsættes konkrete mål. Sundhed skal kunne måles. Det er skræmmende at der i Ballerup centeret er 2 butikker med tøj til folk fra str. 46 og op. Min holdning til hvad der sker i Ballerup er at mange at de tiltag der er er rent gøgl. Når man kigger på børnepolitikken contra virkeligheden er der ingen sammenhæng. Politikerne skulle se at få flyttet deres røv ud i virkeligheden og se hvordan børnene behandles i stedet for at bruge tiden i mødelokalerne. Jeg skammer mig over at vi byder vores børn så dårlige forhold, en standard der er langt under det som voksne vil acceptere på deres arbejdsplads. HVis det ikke blive bedre kommer der INGEN tunge skattebetalere til denne kommune og os der er her flytter. jeg synes det er et godt spørgeskema.de sætter virkelig en tanker igang Jeg synes det er lidt populært at man forsøger at komme borgerne nær ved hjælp af motion og hvordan andre ser os i det store og hele, men hvad med de gamle på plejehjem, de unge, der ikke kan få en lejlighed da de skal hhv vente mange år på en og så er de for dyre, hvad med plejen af virksomheder mod ligegyldigheden overfor den alm borger når man kommer op på kommunen?!? Ja der er mange ting at tage sig af, så jeg håber dette blot er et startsted og at man fra politikkernes side af, vil stramme sig gevaldigt an og gøre mere for den alm borger, ung som gammel i Ballerup kommune. Jeg synes det er vigtigt også at satse på at få plads til mindre nystartede virksomheder. Kommunen har ingen lokaler eller ordninger som kan hælpe der. Det er meget pinligt, når man tænker på hvor stærk kommunen ellers er på erhvervssiden. Så gør dog noget ved det nu!!!! Jeg synes kommunen skulle afvikle sit engagement i Superarenaen, således at dette at bruge denne så meget som muligt ikke bliver afgørende for mange beslutninger. Det ville også være godt for økonomien.den totalt manglende information om købet af Superarenaen er også for mange en belastning af tilliden til vort kommunale styre. Jeg synes spørgeskemaerne virker lidt diffuse og gentager allerede før stillede spørgsmål Jeg synes virkelig at Ballerup Kommune skal arbejde med sit image som grøn kommune (og kommunikere det ud). Hvad er det lige præcis som adskiller Ballerup fra andre kommuner? Hvorfor sorterer vi fx stadig ikke vores køkkenaffald? Hvorfor har vi ikke en skovbørnehave - det er da det mindste, man burde kunne forvente af en grøn kommune. Alle de dejlige grønne områder (selv Pederstrup!) bliver langsomt, men sikkert bebygget. Man kan da ikke lokke folk til en såkaldt "grøn" kommune - hvis alle de grønne områder bliver asfalteret. Jeg synes, at I har gang i mange spændende tanker, og beklager blot, at jeg ikke er ligeså opfindsom Jeg synes, at spørgsmålene i denne analyse afspejler et for lavt visionsniveau i kommunen. Spørgmålene vedrører nogle konkrete forhold, der går ud på at bygge Ballerup Bymidte om, lave bedsteforældreordninger og blande sig konkret i erhverslivets opgaver.er det visionært, nej det er ej!lad os hæve kommunens visonsværdi op til, at vi vil gøre Ballerup til en international base for kreativitet og samvær. Vi kan omdanne området ved den gamle Flyveplads til et unikt fællesområde med tilbud, der giver genlyd også uden for Danmark.I denne analyse er der intet om dette store friareal, som den gamle flyveplads er. Og vi har de seneste år set, at man stille og roligt ødelægger området med kedeligt boligbyggeri - endda med TV omtale som byggesjusk. Ligger der er skjult dagsorden hos de bestemmende politikere om, at der skal ske en tilplastning af området med flere boliger?! Man kunne jo frygte det, når der i analysen er et spørgsmål, der omhandler at få flere til at flytte til Ballerup. Det har vi vist ikke plads til, hvis det vigtige element i kommunens vision om grøn kommune skal beholdes. Jeg synes, at undersøgelsen er ensporet. Den viser desværre samtidig at man kun tænker på Ballerup og ikke på Måløv og Skovlunde. Bibliotekerne maltrakteres i kommunen.de grønne områder indskrænkes hele tiden, hvilket er en forkert udvikling.nærdemokratiet mistrives pga et bystyre, der ikke lytter, men udelukkende laver 'skind undersøgelser'. Jeg syntes det er flot at man som borger 'får lov til' at komme med sin mening - og jeg tror på at vi bliver lyttet til. Jeg synts at dem som kan klare lidt arbejde kan ordne vores vej/og gade skilte med vask og maling i hele kommunen og der er mange og det kræver ikke den store uddanelse Dette kunnne værer en udslusning til arbejdsmarket. Jeg takker for at blive spurgt.

230 Side 230 Jeg tror I under en sådan undersøgelse som denne også burde spørger om man er villig til at betale mere i skat for det man ønsker, for nogle af forslagende koster da penge. Alle vil jo altid gerne have noget, men ikke altid betale for det.ellers synes jeg Jeres undersøgelse er finballerups image blandt dem jeg arbejder med er: en social kommune, der er dyr og tjener du godt så er den rigtig Dyr, indvandre problemer (jeg er dog ikke enig her)gettoer, Typisk forstads kommune (Hør ikke attraktiv).alt det som denne undersøgelse stiller imod høre man ikke og noget af det er måske også lidt højtflyvendemvhsteen JacobsenEllegårdsvej B Jeg tror mange borgere efterhånden kan gennemskue fin indpakning og se indholdet. Man bliver altså ikke glad for byen fordi rådhuset får ny p-plads eller fordi gågaden ændres. Indholdet er det samme. Brug nu de penge der måske er på indholdet i stedet. Tænk på, hvor stor en reklame vi ballerup-borgere, der arbejder i andre kommuner, kan gøre via jobbet. Lige nu er der ikke nogen børnefamilier, der reklamerer for Ballerup. Da jeg flyttede hertil for ca. 6-7 år siden, havde Ballerup lige været årets børnekommune - siden er det kun gået tilbage. Det er så deprimerende. Især når der så til stadighed udsendes noget der ligner en reklame for børneområdet - hvor alle de oprindelige tiltag stadig står som noget der skal opnås. Det er da fint at have mål- men hvad med at fastsætte noget der er realistisk i stedet. Feks kan gratis mad i børnehaver ikke siges at være realistisk mere. De fleste forældre vil nok også hellere have bedre kvalitet i pasningen tilbage end mad.åbningstider, der gør at man kan have et fuldtidsarbejde uden for kommunen og samtidig kan nå at hente børn i flere institutioner. Jeg har børn i tre institutioner, men kan simplethen ikke nå at komme i fritten efter den seneste skæring i åbningstider i børnehave og vuggestue. Så jeg har ikke længere nogen kontakt med personalet i fritten. Sørgeligt. Men jeg har ikke råd til at gå på deltid. Jeg har børn i tre institutioner.jeg kan forestille mig at noget tilsvarende gælder ældreområdet. Men altså: Hvis man laver noget ordentligt indhold, så spreder det sig ved mund-til-mund metoden - og enhver reklamemand vil kunne fortælle at det er klart den bedste måde at reklamere på. Vi og udenbys borgere kan godt gennemskue, når det er rent form uden indhold. Jeg ville blive rigtig glad, hvis en person fra Ungdomsvejledningen tog kontakt til min yngste søn, inden han bliver fuldstændig tabt i systemet. Jeg ønsker mig meget nogle bedre cykelstier i Ballerup kommune, dem vi har er simpelthen for dårlige. Hvis Ballerup Kommune vil være de sundeste i år 2010, må der gøres en indsats på dette område. De fleste steder er der for mange lappeløsning efter vejarbejde. Andre steder er der stor huller som er disideret farlige, hvis man kommer på en mørk aften. Når man cykler fra cykelsti ind i et kryds og over til cykelstien igen, skal de planes bedre ud, overggangen er simpelthen for hård kan være svært at svare på disse spørgsmål. mangler en bedre debat/viden om tingene. Kommunen burde overveje at "uddelegere" beslutningstagningen og den praktiske udførelse af visse opgaver til lokale initiativtagere.f.eks. kunne en opgave som udretningen af banerne ved højagerskolen glimrende være lagt i hænderne på den lokale fodboldklub, der måske bedre havde været i stand til at følge op på arbejdets udførelse end en mere "fjern" central instans, der åbenlyst ikke har magtet at følge processen til dørs. Jeg kunne forestille mig at en lang række initiativer kunne varetages mere lokalt, så at sige, hvis man brugte lidt tid på at hjælpe tingene i gang. Kulturlæseplan - kontakt evt. mig Bjarne Thostrup, Måløvhøjvej 10, Lad miljøet i Ballerup være på betingelser for mennesker, der foretrækker at gå eller cykle, og lad være med altid at udforme veje og stræder, ja, selv forgængerovergange, på bilernes betingelser Lys på stierne ved Borupvang. Man glemmer de ældre borger i byen Man kunne jo invitere deltagere i dette forum til at indgå i arbejdsgrupper med det formål at arbejde med bl.a. resultaterne af denne undersøgelse. Mange af kommunens børnehaver forfalder og det er en skrækkelig kamp både at få boligselvskaberne og kommumen til at gøre noget. Tusindefryd på magleparken 18 er i meget stærk forfald, det samme er Bullerby. 1 børne toilet til børn. Det er skammeligt. Jeg ville heller bruge penge på at få det op at kører end at give penge til kultur. '-mangler mere om prioritering af de forskellige opgaver-mangler fokus på økonomi, skat og lignende i disse Borgerpanel-mangler information i de lokale blade om hvad dette borgerpanel bruges til og om de er repræsenter befolkningen Meget mere natur. Meget relevante emner at diskutere, men jeg har ikke gode forslag at sende - beklager. Mere opsyn på stisystemerne og ved Måløv st. så det er trygt at færdes der. Der er utrolig mange unge der kører alt for stærkt på knallert - især om aftenen (Bor selv i Måløv i Søndergårds

231 Side 231 kvarteret) Mærkeligt, meget dårligt spørgeskema!! Først svarer man.. så skal man svare igen på det samme... og så igen Måløv mangler et kulturhus, ie. et kreativt værksted. For musik, kunst, olign. Nej ingen forslag, syntes Ballerup udvikler sig hele tiden i den positive retning. Nej, jeg har forsøgt i den første del af spørgsmålene at svare så udførligt som muligt. Nå - jeg har lige skrevet om telemasten på skovvej. Hvad tænker i på? Det er da stik i mod alt, hvad denne kommune vil stå for. Og forekommer komplet idiotisk få år efter, at alle elledning i samme område blev gravet ned, af hensyn til skolebørn, beboere og den grønne kile i øvrigt. Det er altså en ommer - og I kan nå at tage projektet af tegnebrættet endnu. Så vigtige er den lille indtægt vel heller ikke for kommunen - er det i tjener om året, ved at sætte troværdigheden på spil?? opretning af fliser på fortove iskovlundetømning af aviscontanier og flaskecontaniere i skovlunde(skovlunde byvej ) Opsætte alle svar fra Borgerpanelet på opslag, plakater overalt i kommunen. Der er mange som ikke ved at Borgerpanelet eksisterer eller hvad vi laver.vi kunne leje at det var en form for Brainstorming. Pas på med dyre prestige-projekter, som kun få får glæde af. Brug i stedet for energien på at skabe en god hverdag. Det må være det vigtigste. Feks. kåring til årets mest børnevenlige kommune synes jeg er god reklame. prøv at tænke på os der betaler skat af fastarbejde frem for alle dem der ikke gider bestille noget og lad vær med at tro at det er os der skal sørge for at i lever i luxus mens vi bliver flået i skat det skal jkunne betale sig at bestille noget Renovering/nybygning af svømmehal. Det skal være en wellness oase, for alle aldersgrupper. Med soppebassin, legebassin med rutchebaner, spa bade, massage ordning, varmtvands bassin osv. Samarbejde på tværs af partierne er en forudsætning for at kommunen kan udvikle sig positivt og for at de vellønnende i kommunens virksomheder vil bosætte sig i kommunen Sidste række af spørgsmål var en gentagelse????de fleste udsagn var angivet i 'statements' de burde nok være mere rettet til borgerne og ikke omverden... Forstået på den måde, at det er vigtigt at vi sikre at der er den rette indstilling og stemning bland borgeren, inden vi begynder at markedsføre og i resten af landet. Som jeg læser de forslag til initiativer der her har været fremført, er der flere selvmodsigelser.desuden føler jeg, at man måske gaber over mere end man kan tygge.på den ene side ønsker man aktiviteter og tiltag der skal være størst og bedst, man ønsker at styre flere mennesker til at bo i Ballerup (bo i hvad må jeg spørge). Hvordan skulle man på den anden side kunne finde økonomisk råderum til at være en national pace-maker? Endvidere er man, med god ret, stolt af at være en grøn kommune (dette tolker jeg som at være en kommune med store frie arealer). Hvor skulle der så være plads til alle de nye boliger man skal bruge for at tiltrække flere lokalt arbejdende mennesker?man ønsker endvidere at danne et sjæleligt fristed i Bymidten og på samme tid at vore pladser skal bruges til fysiske aktiviteter og anden ståhej.hvis dette fristed i centrum i øvrigt skal laves på bekostning af de i forvejen til tider begrænsede parkeringsforhold for privatbilister, så finder folk andre steder at handle, og hvem andre end de lokale beboere skal så have deres sjæl lutret i Bymidten? Som sagt Ballerup mangler en god infrastruktur Vi har brug for et bybanenet som kører konstant og overalt.jeg har en vision om en letbane på stolper som forbinder erhvervsområde rne og de største boligområder med en ballerup bymidte.fri mig for busser Større trafiksikkerhed (cykelstier og fartbegrænsende foranstaltnigner) - især for små og store cyklister. Det bliver kørt meget stærk på en række busveje i villaområderne- fx i Egebjerg Støt at alle børn kommer i gang med en sport og gerne en hobby som de kan være del af et fælles skab om Står gerne til disposition med ideer Sæt realistiske og gennemførlige mål - det er ikke en huststandsopgave at modvirke klimaforandringer Sørge for at der bliver lavet mere vedligehold af stier og veje

232 Side 232 Såfremt I kunne være interesseret i et evt. samarbejde med mig omkring mulig oprettelse og udvikling af en sprællevende IT-portal for byens borgere,er I altid meget velkomne til at kontakte mig.med venlig hilseneva StrandbergGrantofteparken BallerupTlf.: Evas@comxnet.dk Tilpas kommunens pengeforbrug til den skattemæssigt billigste af de sammenlignelige kommuner, som er rationelt og billigt drevet uden bl.a. mange millioner til sport. Tænk jer godt om, inden i brækker noget ned. Det tager år og tusindvis af kroner at genopbygge hvad man har ødelagt.tro ikke, folk vil beskæftiges hele tiden. Men giv os muligheder for at blive det i lækre lokaler og udendørsarealer. Kulturhuse er en god ting. Undskyld alt det sludder Vedr. Vestbuen som er en af byens indgangsveje er meget trist at møde. Bør beplantes så man kan se den "Grønne Kommune".Jeg syntes blomsterkummerne på kirketorvet har rigtig smukke i år. Ros til gartnerne. Vedrørende kommunikationen mellem borgere og politikere og andre, som er skabende: Søg at forbedre kommunikationen, istedet for at gå i forsvar. Borgerne vil gerne forholde sig til negative ting, såfremt de bliver informerede værdigt og sanddrut. Venligst tænk nu over det med den politiske balance i kommunen nok engang. Som jeg ser det, så er der for tiden et udskildningskapløb i gang mellem kommunerne, specielt her på Sjælland om de mest attraktive borgere, og jeg har mine betænkeligheder for fremtidens Ballerup, hvis kommunen ikke formår at tiltrække flere indkomststærke borgere. Så er der en reel risiko for, at det bliver en ghettolignende forstad, som man blot "passerer" på vej til den indre by. Vi har fået vejbump på Ejbyvej i Skovlunde. Tak for det :-)Nu mangler vi bare at få bremset farten på Åbyvej! Vi skal stadig sørge for at vores Kommune er ren og flot, der må godt være flere blomster i de kummunale bede, det pynter at der er sat blomsterkummer op.prøv at se i Hvidovre Kommune der mener jeg de har mange blomster langs med roskildevej. Vigtigt for mig og mange andre forældre er at der vises hensyn ved skoleveje overfor børnene.det er vigtigt at et Praktikophold indeholder en glæde der gør at man gerne vil arbejde netop et sådan sted Vil i ikke godt snart gøre noget ved en famøse fredrikssunds vej i myldre trafikken...nå rman tænker på hvor mange timer der går fra ballerup borgernes dag på at holde i kø der, i stedet for at komme hjem til deres børn, det er jo også tid som bliver pålagt børnehaver og vuggestuer, istedet for at holde der kunne man jo aflever sine børn senere og hente dem tidligere, det vill give pædagoer mere tid fri til noget andet. Det kunne være et interesant regnestykke og finde ud af hvor mange timer der bliver brugt der hver dag. Og når i gerne vil have at borgerne går mere op i CO2 udledning. hvad så med at finde ud af hvor meget ekstra Co2 der bliver udledt, hver morgen på Fredrikssundvejen ved at alle de biler skal holde i tomgang så længe...få nu gjort noget ved det! Det er simpelthen for mange år at bruge på det...:-) Ville gerne gøre Ballerup rigtig handicap venlig,synliggøre hvor folk kan få frivllig hjælp,pensionist som ung, hvor kan jeg få oplysninger om hvad jeg kan gøre for mit liv bliver indholdtsrigt, fordi man er ung og får pension er det ikke meningen man bare skal falde ned i en stol, fortæl om tilbudene ved pensionens begyndelse så er man godt på vej til et bedre liv. vær obs på at Ballerup er så sammensat - der er store forskelle på befolkningsgrupperne. forvent ikke at alle tænder på det samme. vær målrettet på hver enkelt type befolkningsgruppe. mobiliser de stærke og velfungerende indvandrere. få hensigtsmæssigt placeret taber-gruppen (drankere osv). Få fat i de utilpassede unge - det er i virkeligheden et kæmpeproblem. Spørg dem, inddrag dem. Langt mere målrettet og formentlig på deres præmisser.overvej et street basket stævne hvert år i store dimensioner, med plads til både børn og unge, piger og drenge, amatører og dygtige. Yderligere fartbegrænsning feks. 40km i timen på alle villaveje. Evt. trafikchikane med indsnævring af vejbanen på feks Bueparken.

233 Side 233 Kryds: svar fordelt på køn, alder, boligområder og børn. Hvilke af disse forslag er du enig i? - Sunde måltider i skoler og institutioner Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

234 Side 234 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Pladser og torve der indbyder til motion Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

235 Side 235 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

236 Side 236 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

237 Side 237 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Styrke dannelsen af foreninger og netværk Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

238 Side 238 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

239 Side 239 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

240 Side 240 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

241 Side 241 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

242 Side 242 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

243 Side 243 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

244 Side 244 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

245 Side 245 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning Krydset med: Køn Køn Mand Kvinde I alt

246 Side 246 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Sunde måltider i skoler og institutioner Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

247 Side år + I alt

248 Side 248 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Pladser og torve der indbyder til motion Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

249 Side år + I alt

250 Side 250 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

251 Side år + I alt

252 Side 252 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

253 Side år + I alt

254 Side 254 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Styrke dannelsen af foreninger og netværk Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

255 Side år + I alt

256 Side 256 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

257 Side år + I alt

258 Side 258 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

259 Side år + I alt

260 Side 260 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Støtte til de årige, som falder ud af skolesystemet Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år 80 år +

261 Side 261 I alt

262 Side 262 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Nydesignet Ballerup Bymidte, med sjæl og trivsel Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

263 Side år + I alt

264 Side 264 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Kulturtilbud til unge, som er bedre end det de kan få i København Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

265 Side år + I alt

266 Side 266 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Årlig Ballerup begivenhed, som giver sammenhold og genlyd Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

267 Side år + I alt

268 Side 268 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Børn i skoler og institutioner i kontakt med kunst og kulturliv Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

269 Side år + I alt

270 Side 270 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Danmarks stærkeste erhvervspraktikordning Krydset med: Aldersgruppe Aldersgruppe 20 år eller under år år år år år

271 Side år + I alt

272 Side 272 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Sunde måltider i skoler og institutioner Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

273 Ballerup Kommune, nov Side 273

274 Side 274 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Pladser og torve der indbyder til motion Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

275 Ballerup Kommune, nov Side 275

276 Ballerup Kommune, nov Side 276 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Motions- og idrætsprofil, som kan tiltrække turister Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

277 Ballerup Kommune, nov Side 277

278 Ballerup Kommune, nov Side 278 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Private husstande der bidrager til at bekæmpe klimaforandringer Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

279 Ballerup Kommune, nov Side 279

280 Ballerup Kommune, nov Side 280 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Styrke dannelsen af foreninger og netværk Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

281 Ballerup Kommune, nov Side 281

282 Ballerup Kommune, nov Side 282 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Bedsteforældreordning, som forældre kan bruge ved behov Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

283 Ballerup Kommune, nov Side 283

284 Ballerup Kommune, nov Side 284 Hvilke af disse forslag er du enig i? - Få flere ansatte i de lokale virksomheder til at flytte til Ballerup Krydset med: Område Område Ballerup Midt (nord for banen) Ballerup Syd (syd for banen) Egebjerg Måløv Skovlunde I alt

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer: Kostpolitik 2015. Forældrebestyrelsen, personalet og køkkenassistenten har i samarbejde udarbejdet en kostpolitik, der vil blive set på 1 gang om året. Kostpolitikken vil blive fulgt i det daglige arbejde.

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

SanseSlottets Kost og måltids politik

SanseSlottets Kost og måltids politik SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Det anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Det anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Kostvejledning Det overordnede formål med kostvejledningen er, at sikre børnenes trivsel med sund og energi rigtigt mad i det daglige, men lige så vigtigt, at børnene lærer betydningen af at spise sundt,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN MAD & MÅLTIDER MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN Det overordnede mål med vores kostpolitik er at fremme børnenes sundhed og velbefindende - vi véd, at glade børn trives. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen

Læs mere

Frokost i børnehuse. Valg om frokostordning September 2016

Frokost i børnehuse. Valg om frokostordning September 2016 Frokost i børnehuse Valg om frokostordning 2017-2018 September 2016 Svendborg Kommune - frokost i børnehaver og vuggestuer Cirka 2.700 børn og 5.400 forældre 6 kommunale og 1 selvejende dagtilbud I alt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Kostpolitik i Børnehuset Egetræet.

Kostpolitik i Børnehuset Egetræet. Kostpolitik i Børnehuset Egetræet. Indledning: Denne kostpolitik er udarbejdet af Bestyrelsen og personalet i Egetræet. Kostpolitikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET Mad med muskler 1.0 Forord Mad med muskler 1.4 Rammer omkring måltidet 1.6 Tillæg til Motorikken og Naturens mad med muskler kost politik 1.0 Forord Mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE 1. Målsætning og vision Med vores kostpolitik ønsker vi, at sikre børnenes trivsel og gode kostvaner. Sund mad er en meget vigtig forudsætning for, at vi kan sikre vores

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven

Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven Hvad vil vi med måltidet? Måltidet (specielt frokosten) er i Daginstitutionen Tved ét af de steder, hvor den faste gruppe samles,

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Hasselvej 40A 8751 Gedved   Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik: Hassel-husets mad og måltidspolitik: Revideret august 2016 Indhold: - Formål - Forældrebestyrelsens principper - Sundhedsstyrelsens kostråd De 8 kostråd - Det sunde frokostmåltid o Vuggestuen o Medbragt

Læs mere