BØRNEVENLIGE SKOLER SOFIE PÅ JAGT EFTER LÆRERVEJLEDNING SOFIE ØSTERGAARD I MADAGASKAR MED UNICEF DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEVENLIGE SKOLER SOFIE PÅ JAGT EFTER LÆRERVEJLEDNING SOFIE ØSTERGAARD I MADAGASKAR MED UNICEF DANMARK"

Transkript

1 LÆRRVJLDNING SOFI PÅ JAGT FTR BØRNVNLIG SKOLR SOFI ØSTRGAARD I MADAGASKAR MD UNICF DANMARK UNDRVISNINGSMATRIAL OM BØRNRTTIGHDR FOR MLLMTRINNT

2 T KS T R T F T G A J Å P I SOF R L O K S G I L N V BØRN SOFI PÅ JAGT FTR BØRNVNLIG SKOLR er et undervisningsmateriale til mellemtrinnet om børns rettigheder og børnevenlige skoler. Materialet består af et elevhæfte, en film samt en lærervejledning og henvender sig især til danskfaget og til tværfaglige emner og emneuger. Børnerettigheder og FNs Børnekonvention er nu en del af det obligatoriske emne: Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, hvor rettigheder indgår som et kompetenceområde indenfor sundhed og trivsel. I dansk kan man især arbejde med børns rettigheder, men det er også oplagt at fokusere på, hvor mange ressourcer børn egentlig besidder i forhold til voksne. Derudover kan materialet bruges til et emne om Afrika og/eller ulande generelt. Det kan eventuelt suppleres med UNICF Danmarks andre materialer om Zambia, Ghana og Uganda og indgå i projekter, hvor eleverne arbejder gruppevis med forskellige lande. I dette, som i vores andre materialer, har vi valgt at fokusere på positive historier fortalt af børn. FLR OPLYSNINGR KAN FINDS PÅ W F. D K C I N W W. U 2

3 INDHOLDS- FORTGNLS side MATRIALTS OPBYGNING 4 INFORMATION RFLKSION RAKTION 5 OM UNICF 6 OM BØRNKONVNTIONN 6 OM MADAGASKAR 7 T LAND I KRIS 9 UNICFS SVAR PÅ KRISN 11 BØRNRTTIGHDR SOM PARAPLY 13 CHILD FRINDLY SCHOOLS BØRNVNLIG SKOLR 14 UNICF RTTIGHDSSKOLR 16 FØR I BGYNDR 17 VJLDNING TIL LVHÆFTT 18 VJLDNING TIL FILMN 20 3

4 Materialets opbygning LVHÆFTT PÅ 48 SIDR handler først og fremmest om børnerettigheder. UNICFs arbejde bygger på indholdet i FNs Børnekonvention, og vi arbejder blandt andet for, at alle børn overalt i verden skal kende deres rettigheder. levhæftet sætter især fokus på børnerettigheder og børns vilkår i et af verdens fattigste lande. UNICFs undervisningsmaterialer vil gerne gøre op med en meget stereotyp forestilling om det afrikanske kontinent. Vi vil gerne vise, at der er fremgang at spore i mange fattige lande, heriblandt Madagaskar. Og så vil vi gerne inspirere danske børn til at reflektere over deres egne betingelser og sammenligne deres liv med de børns liv, der beskrives i hæftet. Her er der fokus på sammenhold, og at alle giver en hånd med for at få tingene til at fungere. Vi har i virkeligheden meget at beundre børnene i Madagaskar for. De kæmper en hård kamp mod orkaner, manglende vand og sanitet, dårlige skoler, hjemlige pligter og så videre, og alligevel formår de at gå i skole og lave lektier, selvom de måske skal op klokken fire om morgenen for at lave mad til familien. Der er basis for mange gode diskussioner i klassen om danske børns liv, som tilsyneladende er simple og nemme at leve i forhold til deres jævnaldrende kammeraters i Madagaskar. Dette materiale tegner et positivt billede af seje børn i Madagaskar, og vi håber, at det kan være med til at inspirere danske børn til at reflektere lidt over verdens tilstand og måske være aktive for en god sag. For at skabe en parallel til danske børn, indeholder hæftet også syv korte voxpops med danske børn. Tanken er, at de kan danne grundlag for identifikation og for mange gode samtaler i klassen. FILMN, DR VARR CIRKA T KVARTR, fortæller en positiv historie om Sofies møde med Sabine og andre børn fra Madagaskar. Den fortæller os, at børn i verdens fattigste lande gerne trodser lange skoleveje, huslige pligter, dårlig sundhed og hygiejne med mere for at få lov til at gå i skole. Børnene, vi møder i filmen og i hæftet, har rigtig dårlige odds fra fødslen, men med få midler kan UNICF gøre en forskel, så børnene får lov til at gå i skole og dermed forbedre deres chancer for at udvikle sig som sunde, veluddannede mennesker. Børnene har rigtig mange menneskelige ressourcer, og de er ikke forvent med de tilbud, som tilværelsen byder på i Danmark. Det er vores håb, at børnene i Madagaskar kan være med til at sætte fokus på det som mange danske børn er forvente med og tager for givet. I Danmark har vi skoler, cykler, toiletter, computere og smartphones, som vi ikke engang passer ordentlig på. I Madagaskar ville hver og et af disse elementer gøre en kæmpe forskel for et barn og for hele samfundet. Når tingene ikke kommer til én som en selvfølge, passer man bedre på dem. Måske kan den problemstilling danne grundlag for mange spændende værdidiskussioner, som blandt andet kan tage udgangspunkt i børnerettigheder. Teksterne om Madagaskar i elevhæftet og filmen om Sofies møde med børnene giver tilsammen et fint vidnesbyrd om dagliglivet i et afrikansk land, der slås med mange alvorlige udfordringer. 4

5 Information refleksion reaktion I UNICF DANMARK TROR VI PÅ, at god læring bør bestå af tre dele: Information, Refleksion og Reaktion. Første del er den mest passive for eleven. Nemlig dén, hvor emnet formidles, og viden bygges op. Her står filmen og lærerhæftet i fokus, men kan mere aktivt suppleres med ekstra materialer fra internettet og biblioteket. Næste del, som kan ske i vekselvirkning med formidlingen, er den, hvor eleven skal bruge tid på at bearbejde det tillærte og reflektere over den nye viden. Her er samtalen vigtig, og især spørgsmål med filosofisk indhold kan hjælpe eleverne med at danne egne meninger og holdninger og med at argumentere for dem. Sidste del af tre-trins-raketten handler om at give eleverne mulighed for at handle ud fra den viden, de har erhvervet sig, og handlingerne kan tage mange former. Jo mere handling, jo større chance for, at det tillærte ikke glemmes igen. Vi anbefaler, at der arbejdes kreativt med børns rettigheder og Børnekonventionen, og på vores hjemmeside findes der forslag til, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. Man kan også rekvirere en gratis prøvepakke om Moveathon, som er en idrætsorienteret, pædagogisk indsamlingsaktivitet, der blandt andet indeholder et lærerhæfte med mange gode aktivitetsforslag. Vi ved, at børn fra naturens side er tillidsfulde og medfølende, og at de desværre ofte gennem deres opvækst mister den naturlige nysgerrighed, der gør dem åbne i forhold til deres møde med verden. Kun ved at gribe de medfødte egenskaber og udvikle dem kan vi skabe voksne mennesker, der er fordomsfrie og tolerante. I den globale forståelsesramme, som skolebørn vokser op under, lærer de fra deres omgivelser, at vi er bedre end de andre og det er synd for de andre. Den medlidenhedsfølelse, der fremkaldes i børnene, er medvirkende til, at de indtager den passive betragterrolle og måske udvikler selvgodhed i et ulige giver-modtagerforhold. Vi håber, at arbejdet med Børnekonventionen og børns rettigheder kan skabe en fællesskabs- og lighedsfølelse hos danske børn, som kan have en permanent værdi. Vi ønsker, at børn, lærere og forældre på baggrund af materialet kan tale om børns rettigheder herhjemme og i andre dele af verden. Vi håber også, at vi gennem en holdningsskabende debat kan finde frem til nogle af de etiske aspekter, der knytter sig til forholdene mellem rige og fattige lande. Vi tror, at danske børn kan lære, at vi slet ikke er så forskellige endda, og at børn i Madagaskar har evner og kvaliteter, som vi kan beundre dem for. 5

6 Om UNICF UNICF DANMARK er UNICFs danske afdeling. UNICF er FNs Børnefond og verdens største hjælpeorganisation for børn. UNICF blev dannet af FN i 1946 for at hjælpe de børn i uropa, som sultede og led efter 2. Verdenskrig. I 1953 begyndte UNICF at arbejde for børn i hele verden, og i dag arbejder vi i mere end 150 lande inden for alle de områder, der er vigtige for et barns overlevelse og udvikling. Børnekonventionen spiller en central rolle i arbejdet, og blandt de højest prioriterede arbejdsområder er hjælp til børn med særlige behov for beskyttelse. UNICF Danmark udgiver undervisningsmaterialer til folkeskolen, som tager udgangspunkt i børns rettigheder. Læs mere på eller kontakt UNICF Danmark på for yderligere oplysninger. Om Børnekonventionen FNS KONVNTION OM BARNTS RTTIGHDR Børnekonventionen er verdens lov for de 0-18-årige. Den er global, fordi den handler om alle verdens børn, og den er lokal, fordi den handler om hvert enkelt barn. Konventionen blev vedtaget af FNs Generalforsamling den 20. november 1989, og i dag er der kun tre lande, der ikke har tilsluttet sig dens indhold. Det er Somalia, Sydsudan og USA. UNICF Danmark ser det som en væsentlig opgave at informere alle børn og unge om konventionens indhold. 6

7 MADAGASKAR Hovedstad: Antananarivo Areal: km 2 Befolkning: Årlig befolkningstilvækst: 2,7 procent Procentdel af børn, der lever i fattigdom: 82 Procentdel af børn, der har en fødselsattest: 80 Forventet levealder: 66 år Børnedødelighed under fem år pr børn i 2010: 62 Antal børn, der er indskrevet i grundskole i 2010/11: Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand: 45 Antananarivo Om Madagaskar MADAGASKAR LIGGR VD AFRIKAS ØSTKYST lige ud for Mozambique. Madagaskar er en selvstændig republik og verdens fjerdestørste ø. Landet har en særpræget natur med mange særegne plante- og dyrearter. Befolkningen er sammensat og rummer indonesiske, malaysiske, afrikanske, arabiske og europæiske islæt. Landet var fransk koloni i perioden , og fransk sprog og kultur er fortsat udbredt. Madagaskar kan inddeles i fire ret forskellige landskabszoner. Det centrale højland som gennemskæres af flere bjergrygge. Rundt om bjergene findes vulkanske jorder, der præger hele midtøen med et stærkt eroderet, rødfarvet og bakket landskab med næsten ingen trævækst. Skovfældning, afbrænding af marker og overgræsning har ført til dannelse af store erosionshuller. Det 40 km brede østlige kystområde, som gennemskæres af en lang række floder. Her findes resterne af et oprindelig bredt regnskovsbælte. På kysten er der klitter og laguner. n kanal langs med kysten fra Toamasina i nord til Vangaindrano i syd blev anlagt i kolonitiden, men er nu i stærkt forfald og benyttes kun af lokale fiskere. 7

8 MADAGASKAR Den vestlige del, hvor terrænet falder jævnt ned mod Mozambiquekanalen. Kysten er uregelmæssig og afvekslende med koralrev, vulkanske småøer og udstrakte mangrovesumpe. Tre store floder løber mod vest og danner store deltaer; de medbringer vulkansk materiale fra højlandet, som farver havet ud for deltaerne rødt. Den sydlige del som præges af halvørken og torneskov med små skove i floddalene og storslåede højsletter med udsigt over savannelandskabet. Madagaskar ligger i den tropiske zone, men klimaet varierer meget. Østkysten ligger eksponeret for den fugtige, varme sydøst passat og har helårsregn; op til millimeter om året længst mod nord. I området her og ud for kysten opstår om sommeren, fra januar til marts, voldsomme orkaner, der hyppigt anretter skader på kysten. Orkanerne omtales flere gange i elevhæftet, da de har stor betydning for børnenes liv. For eksempel ødelægger de hundredevis af skoler hvert eneste år, og i 2012 var cirka mennesker berørt af følgerne af orkaner. n rigtig slem orkan, Giovanna, ramte landet i februar 2012 og ødelagde flere end klasselokaler. Mens der mod øst er varmt og regnfuldt, er det centrale højland betydelig køligere og navnlig mod vest meget mere tørt. På vestkysten er der tørtid fra april til november, hvor det slet ikke regner eller kun regner ganske lidt, og kun sparsom regn resten af året, mens den sydlige del af Madagaskar har lange egentlige tørkeperioder. Læs mere her: dk/geografi_og_historie/afrika/madagaskar_ og_%c3%b8er_i_det_indiske_ocean/madagaskar_(landeartikel) 8

9 t l and i krise MADAGASKAR R T AF VRDNS FATTIGST LAND. I 2012 levede 91 procent af alle familier for under to dollars om dagen, og 71,5 procent under landets egen fattigdomsgrænse. Siden 2001 har der ikke været nogen forbedringer med hensyn til antallet af fattige, og den politiske og økonomiske krise i landet har ikke gjort det bedre. I slutningen af 1990 erne oplevede Madagaskar flere år med økonomisk vækst, men i 2002 kastedes landet ud i en politisk krise, som førte til økonomisk tilbagegang. Årsagen til krisen var et præsidentvalg, der endte i dødt løb mellem to kandidater, præsident Didier Ratsiraka og oppositionslederen Marc Ravalomanana. Begge lod sig udråbe som præsident - Ravalomanana i Antananarivo, hvor han var borgmester, og Ratsiraka i havnebyen Toamasina. Tilhængere af Ratsiraka blokerede herefter adgangen til hovedstaden Antananarivo med vejspærringer i flere måneder. Den politiske krise fortsatte efter, at landets forfatningsdomstol erklærede Ravalomanana som vinder af præsidentvalget. Som modtræk truede fire provinser med at erklære sig som selvstændige, og i juli 2002 flygtede Ratsiraka til Frankrig. Ravalomanana gennemførte i sine første år som præsident en liberalisering af landets økonomi, der resulterede i øget økonomisk vækst. Men landets fattigdomsproblemer blev ikke løst. Politisk førte han en hård linje overfor tidligere modstandere, ligesom han kom på kant med de andre partier, som havde støttet ham ved valget i Ved lokalvalgene i 2003 led Ravalomananas parti nederlag, hvorefter præsidenten førte en mere forsonlig politik overfor oppositionen. Ravalomanana blev genvalgt som præsident ved valget i fter flere måneders politisk uro, der blev indledt med regeringens lukning af en tvstation ejet af oppositionslederen Andry Rajoelina, trådte Ravalomanana tilbage i marts 2009, og med militærets støtte tog Rajoelina magten som leder af en overgangsregering. I slutningen af 2013 afholdtes det længe lovede parlamentsvalg; her vandt den tidligere finansminister Hery Rajaonarimampiania præsidentposten. 9

10 For første gang i mange år, er der nu håb om, at situationen vil bedres. Men det kommer til at vare længe, før Madagaskar viser afgørende tegn på stabilitet og tryghed for befolkningen. Det er især kvinder og børn, der har det svært i Madagaskar. Mange forskellige faktorer påvirker deres liv i negativ retning, og det er ikke kun landets økonomi, der er årsag til dette. Også forskellige livstruende traditioner og ritualer som for eksempel ernæringsmæssige restriktioner under graviditet og forbud mod at bruge toiletter, har stor betydning for kvindernes sundhed. UNICF estimerer, at cirka ét ud af fire børn i den skolesøgende alder ikke kommer i skole, og at det kun er tre ud af hvert tiende barn, der klarer sig gennem hele grundskoleforløbet. Halvdelen af børnene under fem år lider af kronisk fejlernæring, og Madagaskar er det femte værst stillede land i Afrika, når det drejer sig om adgang til rent drikkevand. Børn er ekstremt udsatte i Madagaskar. Prostitution og sexturisme er steget voldsomt under den økonomiske krise og godt en tredjedel af alle børn mellem fem og 17 år kan kaldes børnearbejdere. Vold mod børn er udbredt, og adgang til sundhedsklinikker og lægehjælp er yderst begrænset. Og i tillæg til alle de problemer Madagaskar har at slås med, er landet også udsat for ekstreme vejrsituationer. 16 ud af landets 22 regioner oplever voldsomme orkaner og oversvømmelser, og der er kun fire andre lande i verden, der oplever flere orkaner end Madagaskar. 10

11 UNICFs svar på krisen UNICF HAR VÆRT TIL STD i Madagaskar siden 1984 og har nu et af de største UNICF kontorer i den sydøstlige del af Afrika. I flere år har udenlandske donorer været mådeholdende med at støtte arbejdet i Madagaskar på grund af den politiske ustabilitet, så arbejdet for Madagaskars børn har været vanskeligt. fter valget i 2013 begynder det nu at se lidt lysere ud, og der kommer stadig flere penge til hjælpearbejdet. UNICF arbejder især indenfor fem områder: 1. Børns overlevelse og udvikling 2. Uddannelse 3. Unge mennesker og hiv 4. Beskyttelse 5. Fortalervirksomhed det vi kalder advocacy BØRNS OVRLVLS OG UDVIKLING HANDLR ISÆR OM AT: Forebygge og behandle sygdomme som malaria, lungebetændelse og diarré Forebygge dødeligheden blandt nyfødte ved at uddanne sundhedspersonale, der kan hjælpe ved fødsler Forhindre overførsel af hiv-smitte fra mor til barn Sikre at alle børn får de nødvendige vaccinationer, vitaminer og ormekure. For eksempel laves der omfattende stivkrampe kampagner, hvor børn modtager to vaccinationer og samtidig får A-vitamin tilskud samt ormekur Bekæmpe fejlernæring gennem oplysning og kurere akut fejlernæring ved hjælp af kosttilskud og medicin Sikre rent vand og latriner, så vandbårne sygdomme ikke spredes UDDANNLS HANDLR ISÆR OM AT: Forhandle med regeringen om at yde større finansiel støtte til uddannelsessektoren Uddanne flere lærere og efteruddanne de eksisterende tablere flere før-skole tilbud for at forberede børnene bedre Sikre bedre adgang til skoler ved at bygge flere og ved at give pigerne cykler, så de kan komme til skole Gøre skolerne Child Friendly, som i dette materiale oversættes til Børnevenlige Uddanne lærerne i at håndtere orkaner, så skolerne hurtigt kan tages i brug igen efter en katastrofe UNG MNNSKR OG HIV HANDLR ISÆR AT: tablere hotlines, hvortil unge mennesker kan ringe, når de har spørgsmål eller problemer, der vedrører seksualitet og hiv Uddanne unge mennesker, der kan oplyse andre unge mennesker om beskyttelse og forebyggelse Sikre, at hiv fortsat er på regeringens dagsorden 11

12 BSKYTTLS HANDLR ISÆR OM AT: Lave nationale handlingsplaner for at forebygge vold mod børn Sikre omsorg overfor forældreløse børn Øge antallet af børn, der får fødselsattester Uddanne advokater i at yde støtte til udsatte børn Nedsætte en national komité til at arbejde for fremme af beskyttelses foranstaltninger FORBYGGLS OG ADVOCACY HANDLR ISÆR OM AT: Udbygge oplysning gennem radio, teater, sang med vigtige budskaber om for eksempel vaccinationer, sundhed og forebyggelse Få uddannet flere unge mennesker til at lave oplysningsarbejde til andre unge Lave partnerskaber med virksomheder, sportsklubber, organisationer med mere Uddanne journalister i børnerettigheder Udvikle landets sociale politikker Sikre mere effektivt system til forebyggelse af katastrofer Læs mere her madagascareng/ 12

13 Børneret tigheder s om paraply UNICFS ARBJD TAGR UDGANGSPUNKT i Børnekonventionen uanset hvilket land vi befinder os i rigt eller fattigt. Vi tror på, at børn, der kender deres rettigheder står stærkere. Viden om rettigheder medfører, at børn, der er udsat for svigt eller overgreb, bedre kan sætte grænser og søge hjælp. Også børn, der ikke er udsatte har stor glæde af at kende hele konventionen især artikel 12 som giver dem ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem: Det kan være skoleskift, skilsmisser eller andre vigtige livsbegivenheder, som påvirker børn i kortere eller længere tid. Desværre er antallet af børn, der kender deres rettigheder faldende i Danmark. UNICFs undersøgelser viser, at der i 2010 var 39 procent der kendte deres rettigheder meget eller godt, og at det tal i 2014 er faldet til 23 procent. I børnekonventionens artikel 42 står der, at regeringen er forpligtet til at oplyse børn om deres rettigheder, og det arbejde vil UNICF godt bidrage med. Alle børn har ret til at kende sine rettigheder, og det kan vi ikke tage fra dem, så længe Danmark har ratificeret Børnekonventionen. 13

14 CHILD FRINDLY SCHOOLS BØRNVNLIG SKOLR CHILD FRINDLY SCHOOLS R T UNICF KONCPT, der vinder mere og mere frem i verdens fattige lande. I UNICF tror vi på, at skolegang er essentiel, hvis man for alvor skal ændre et samfund og knække fattigdomskurven. Men det er ikke al slags skolegang, der for alvor kan udføre mirakler. n faldefærdig skole med elever i hvert lokale, som ikke har bøger eller uddannet personale, ingen toiletter eller rent vand, og hvor børnene måske straffes korporligt, formår ikke at tiltrække børn endsige beholde dem gennem hele skoleforløbet. På en given dag er der flere end én milliard børn i skole. Skolerne kan være permanente eller midlertidige, i telte eller under træer i flygtningelejre eller i moderne nye bygninger med aircondition og laptops til alle elever. Men skolegang er ikke altid en positiv oplevelse for børn: Nogle børn er tvunget til at stå oprejst i umøblerede klasselokaler, nogle er sultne, nogle er bange for at blive straffet og andre oplever at blive mobbet hver eneste dag. Skoler kan desværre være så utrygge og dårlige, at eleverne udebliver, og forældrene har svært ved at se fordelen ved skolegang og lærdom. Kvalitetsuddannelse er uddannelse, der er god for hvert eneste barn, og som giver alle elever mulighed for at nå deres højeste potentiale. Derfor arbejder UNICF for at indføre Child Friendly Schools i verdens fattige lande. Child Friendly Schools (CFS) arbejder ud fra den ideologi, at barnets bedste skal være i højsædet altid og hele tiden. Det vil sige, at det enkelte barns behov skal have mulighed for at blive tilgodeset, og at det er barnet, der står i centrum for de beslutninger, der tages i skolen. Læs mere her CFS involverer forældre, landsbyer, lærere, skoleledere, lokale myndigheder og naturligvis børnene selv. Det er vigtigt, at alle disse personer, instanser og myndigheder arbejder sammen, hvis standarderne for CFS skal opfyldes. Fokus for CFS rækker ud over et pædagogisk og læringsmæssigt fokus, idet man bruger HL barnet som udgangspunkt i stedet for bare den del af barnets liv, der handler om skole. CFS kigger på alle de dimensioner, der findes i et barns liv og tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til barnets behov. CFS er lige så bekymret for barnets sundhed, sikkerhed, status, psykosociale udvikling med mere, som for lærernes pædagogiske og læringsmæssige tilgang til barnet. Skolerne tager udgangspunkt i Børnekonventionen og promoverer børns ret til at deltage aktivt i skolens udvikling samt til at udtrykke sine meninger i skolens hverdag. På den måde bliver CFS en dynamisk model, der ikke alene skaber positive forandringer i skolerne, men også i hjemmene og de omgivende samfund. 14

15 CFS kan se forskellige ud i de enkelte lande, men nogle faktorer, der oftest er til stede er følgende i vilkårlig rækkefølge: Oplysning om og træning i børns rettigheder Mulighed for at låne bøger og adgang til oplysning om den omgivende verden Sikkerhed for alle børn ingen voksne kan komme inde på skolen uden tilladelse Rent vand og latriner Ingen diskrimination som følge af køn, religion, handicap med mere Mulighed for at dyrke sport for alle også for eksempel fodbold for piger Inddragelse af forældre og lokalsamfund Træning i at tilpasse sig klimaforandringer og katastrofer Oplysning om ernæring, sygdomme og sundhed samt træning i, hvordan man forebygger og behandler samme Farverige og inspirerende klasselokaler med tavler i børnehøjde Mulighed for at få mad på skolen inddrage forældre i frokostordninger Mulighed for at dyrke skolehaver med grøntsager, som eleverne kan tage med hjem Sikre at alle elever er psykisk, kognitivt, følelsesmæssigt og intellektuelt rustet til at tage del i skolens liv og opnå maksimalt udbytte heraf OG MGT, MGT MR. 15

16 UNICF Ret tighedsskoler UNICF Rettighedsskoler (RS) er den industrialiserede verdens svar på Child Friendly Schools (CFS). Der er i skrivende stund flere end RS i Storbritannien, 15 i Canada, syv i Sverige og flere i Tyskland, Slovakiet og Spanien - og nu også én i Danmark, nemlig Langelinieskolen i København. Læs mere her: https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=utf-8#q=unicf%20rettighedsskole%20i%20danmark valueringer fra skolerne i Storbritannien har blandt andet vist, at mobning stort set er elimineret, at trivslen er meget høj, at eleverne er meget velartikulerede, at lærerne genvinder deres tilfredshed, og at eleverne tager aktivt del i deres læring. Disse positive meldinger ser vi som sidegevinster til at arbejde med det overordnede formål AT OPLYS BØRN OM DRS RTTIGHDR, som er en af UNICFs kerneopgaver. Læs mere om rettighedsskoler på vores hjemmeside RS implementerer Børnekonventionen på fire niveauer i skolens arbejde: 1 RNKONVNTIONN, ALL MD TILKNYTNING TIL SKOLN KNDR BØ DR R SLV HJRTT I SKOLNS KULTUR 2 GR, LVRN R MD TIL AT TRÆFF D BSLUTNIN DR VDRØRR DM OG DRS HVRDAG 3 SKOLNS LDLS VISR RSPKT FOR BØRNS TNINGR RTTIGHDR I ALL BSLUTNINGR OG MÅLSÆ 4 I OVRNSSTMMLS R LAN SP LÆ OG R GT TÆ VD, LR RG NS SKOL MD BØRNKONVNTIONN 16

17 Før I begynder RKVIRR N BØRNKONVNTIONSPLAKAT FRA OG HÆNG DN OP I KLASSN. Vær opmærksom på, at der også i Madagaskar er børn i storbyerne, som for eksempel i hovedstaden Antananarivo, der lever et moderne liv med smartphones, computere og så videre. De historier, der fortælles i elevhæftet omhandler især mindrebemidlede børn, dog ikke de mest fattige og udsatte. Se filmen igennem, inden du viser den i klassen. Find Madagaskar på et kort eller en globus. tablér et udstillingsområde til rettigheder og Madagaskar i klassen og udvid udstillingen al den tid I arbejder med materialet. Begynd med en brainstorm. Bed eleverne remse alt op de ved om Madagaskar allerede. Mange af eleverne vil kende landet fra Dream Works filmene, men mon de kender til Madagaskar i den virkelige verden. Skriv det ned, der bliver sagt og hæng det op i klassen. Dvæl lidt ved elevernes Madagaskar billeder. Snak om, hvorfra de har deres kendskab. fter arbejdet med elevhæftet er listen måske blevet lidt længere. 17

18 Vejledning til elevhæftet Side 3: Kig på kortet. Lad eleverne fortælle om en rejse de har været på. Måske er der elever i klassen, der har været i Afrika, som kan fortælle om deres indtryk. UNICFs budskab er, at vi skal begynde at se forholdene i Afrika som de virkelig er og også beundre de unge afrikanere for de fantastiske ressourcer de besidder og blive opmærksomme på, hvordan de lever deres liv og ikke kun se sult og tørke. Ofte ser vi kun film og billeder fra Afrika, når der er en katastrofe som medfører, at børn dør af sult. Men sådan er det ikke alle steder på det enorme kontinent. Selvom vi bor tæt på vores svenske og norske naboer, er vi alligevel forskellige, og sådan er det også i Afrika. Side 10: Undersøg hvor mange børn i verden, der ikke går i skole og hvorfor. Der er mange artikler om skolegang på og på engelsk. Tal om konsekvenserne af, at børn ikke går i skole. Snak også om, hvorfor der ikke er ligeså mange piger, der går i skole, som drenge. (Piger skal hjælpe til derhjemme med at hente vand, passe søskende og så videre). Skriv så meget som muligt ned og hæng det op i klasselokalet i Madagaskar hjørnet. Side 10 og 12: Dvæl ved konventionen og giv eleverne god tid til at læse den igennem to og to, mens de taler om indholdet. Lav små voxpops om rettigheder og hæng dem op i klassen. leverne kan eventuelt interviewe andre elever fra forskellige klassetrin på skolen. Side 13: Lav denne aktivitet i klassen: %20Rejsen%20til%20en%20fremmed%20 planet.pdf Print kortene ud og laminér dem. De er gode at have til forskellige aktiviteter i klassen, for eksempel: Memory og Rejsen til en fremmed planet. Side 14: r klassen enig med Theodor i, at Rettighedsskoler er vigtige? Side 15: Lav en miniundersøgelse i klassen. Kopier et spørgeskema med fem ti spørgsmål. For eksempel: Kender du Børnekonventionen? Har du hørt om børns rettigheder? Kan du nævne to tre børnerettigheder? Bliver du taget med på råd derhjemme? Bliver du taget med på råd i skolen? Hvornår synes du, at børn skal tages med på råd? Gentag eventuelt undersøgelsen når arbejdet med Madagaskar er færdigt. Side 16: Tegn en skole. Sørg for, at tegningen er flot og farverig. Inspirer eleverne til også at tænke psykisk velbefindende, sundhed og tryghed ind i deres drømmeskole, så det ikke kun bliver fysiske ting, som bløde stole og klatrevægge, der dominerer diskussionen. 18

19 Side 29 og 30: Undersøg hvor mange mobiltelefoner og computere vi har pr. 100 indbyggere i Danmark. Tal om konsekvenserne ved ikke at have adgang til internettet. Kan der være ulemper ved at bruge så mange timer foran en computerskærm, som vi gør her i Danmark? Gå på biblioteket og lån bøger om Madagaskar. Side 17: Hvad vil det sige at føle sig tryg? Føler eleverne sig trygge alle steder på jeres skole? - på toiletterne og i cykelkælderen? I skolegården? Lav eventuelt en tryghedsvandring på skolen med klassen og snak om, hvad I selv kan gøre for, at de utrygge steder bliver mere trygge. Side 18: Gennemgå listen med eleverne og sæt eventuelt de forskellige facts i relation til enkelte artikler i Børnekonventionen. Side 20: n skole repræsenterer tryghed for børn på næsten samme måde, som deres eget hjem gør. Hvordan mon det må føles, at gå i en skole, der kan vælte, når der kommer en storm? leverne kan skrive et digt om deres egen skole som en slags hyldest eller ode til skolen. Side 22: Klimaforandringer har mange uheldige konsekvenser for verdens fattige lande. Stærke storme, oversvømmelser og tørke ser vi meget mere af i disse år, og spørgsmålet er, om de stærke storme i Madagaskar forværres af klimaforandringerne. I kan eventuelt snakke om det i klassen, men også vælge at lade emnet ligge (se eventuelt UNICFs materiale om klimaforandringer på Side 26 til 28: Tag en snak om sygdomme og hygiejne i klassen. Mange sygdomme smitter på grund af dårlig hygiejne, og grundig håndvask forhindrer spredning. Vand, sæbe og toiletter er essentielle i kampen for at undgå epidemier. Læs meget mere om dette på Side 31 til 33: Tal om kostskoler. Brug eventuelt Harry Potter som basis for snakken. Hvad vil det sige at bo langt væk fra sin familie, og ville eleverne være parate til at flytte på kostskole, hvis det var den eneste mulighed for at få undervisning? Side 37 og 38: Opret en rettighedsklub. Find et navn til klubben og skriv nogle regler ned for klubben. Hvad skal I arbejde med i klubben? Lav en liste over de mange små ting som I kan komme i tanke om. Lav eventuelt også Jeg hader og Jeg elsker lister, hvor eleverne interviewer hinanden to og to. De små interviews skal handle om rettigheder. Side 40 og 43: Lad eleverne skrive en stil over det skelet Sabines fortælling er bygget op om. Hvor bor de? Hvordan kommer de i skole? Hvad laver deres forældre? Hvordan ser deres bolig ud? Hvem er de i familie med? Hvad tid står de op? Hvilke pligter har de? Hvad laver de i skolen? Hvordan ser deres aftener ud? Hvad laver de i weekenden? Hvad er deres fremtidsplaner? Sammenlign derefter med Sabines liv. Side 44 og 45: Lav små citater om børnerettigheder ligesom Pharfar og Shaka Loveless og hæng dem op i klassen. Side 46: Øv teksten til rettighedssangen og find sangen på UNICF Danmarks hjemmeside. Syng den i klassen. Generelt: Alle de danske voxpops i hæftet kan bruges til at inspirere eleverne. Lad dem interviewe hinanden om de samme emner måske dine elever tænker noget helt andet. 19

20 Vejledning til filmen Hvis I ikke allerede har fundet Madagaskar på et kort, så er det en god idé at gøre det før I ser filmen. I kan også finde fotos på fotodatabasen flickr, som har mange fantastiske billeder fra det imponerende land Print nogle af dem ud og hæng dem op i klassen, mens I taler om elevernes forestillinger om landet. Som tidligere beskrevet i lærervejledningen, vil vi gerne tegne et positivt billede af Sabine og de andre børn i Madagaskar. Vi opfordrer til refleksion over, hvor mange muligheder danske børn egentlig besidder i forhold til børnene i Madagaskar, og vi ser gerne, at eleverne beundrer Sabine for hendes evner til at få det bedste ud af de muligheder, hun nu engang har. I begyndelsen af filmen fortæller Lydia om sin skole, der nu er genopbygget som en børnevenlig skole efter den blev væltet omkuld af en orkan (I filmen betegner Sofie orkanerne som cykloner). Lydia siger, at eleverne nu passer meget bedre på skolen og føler sig ansvarlige for at vedligeholde den. Den udtalelse kan måske føre til gode diskussioner i klassen, eftersom der udøves hærværk på mange danske skoler. Hvad skal der til, før danske elever begynder at passe bedre på deres skoler, toiletter og andre ejendele? r det sådan, at børn i et fattigt land, som er vant til at lide afsavn, bedre kan glæde sig over de materielle goder de har og derfor gerne vil gøre en indsats for at vedligeholde dem? Sabines historie er speciel i den forstand, at hun har fået en cykel af UNICF, fordi hendes skolevej er alt for lang. Hvis ikke hun havde cyklen, ville hun med stor sandsynlighed være gået ud af skolen for længe siden. UNICF har også tildelt nogle af pigerne kanoer, så de kan forcere de mange vandløb, der er på vej til skole. Det er især pigerne, der får cykler, fordi det normalt er dem, der tages ud af skolen, mens drengene får lov til at fortsætte. Hvorfor mon? Sabine går i skole fra kl til kl Klassen kan diskutere, hvilken påvirkning den nye skolereform har haft på deres skoledag og sammenligne med Sabines skoledag. Dertil kommer hendes huslige pligter. Hvilke pligter har de danske elever i klassen? Lav eventuelt et skoleskema hvor alle døgnets timer er listet op og skrive i skemaet, hvad eleverne laver på et døgn. Sammenlign med et tilsvarende skema for Sabine. Hvorfor har danske børn ikke så mange pligter? Der er disciplin i skolerne i Madagaskar, og alle elever er meget stille. Hvad synes I om det? r det noget, man savner i danske skoler? Tag en snak om trivslen i klassen. Sabine synes, hendes skole er det bedste i hele verden. Hvad synes de danske elever, er det bedste i hele verden? Har de samme forhold til læring og fremtid som Sabine? Hvis der er forskel, hvad kan det så skyldes? Sabine er villig til at flytte alene ind til den 20

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE Tak, fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet ser frem til samarbejdet med jer. Over hele verden arbejder Red Barnet

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

fn s børnerettighedsdag idékatalog

fn s børnerettighedsdag idékatalog fn s børnerettighedsdag idékatalog en vigtig dag for børn Børnerettighedsdagen den 20. november er en stor dag, der markerer, at børn siden 1989 har haft deres helt egne rettigheder, som er skrevet ned

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration

Kultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

SORG-KRISE HANDLEPLAN

SORG-KRISE HANDLEPLAN SORG-KRISE HANDLEPLAN VED ELEVS DØDSFALD: Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens ledelse, som orienterer klasselæreren. Ledelsen orienterer hurtigst mulig fritidshjem og øvrige involverede

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Nyhedsjournalen. Omsorg er den bedste medicin. for verdens gadebørn

Nyhedsjournalen. Omsorg er den bedste medicin. for verdens gadebørn Nr. 56 nov. 2004 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Fabienne De Laval Omsorg er den bedste medicin for verdens gadebørn Gadebørn er en sårbar og overset befolkningsgruppe.

Læs mere

Samværsregler på Amager Fælled skole

Samværsregler på Amager Fælled skole Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev fra Mushemba folket. Det vi gerne vil dele med jer i dette nyhedsbrev, er bare en brøkdel af alt det, der

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere