BØRNEVENLIGE SKOLER SOFIE PÅ JAGT EFTER LÆRERVEJLEDNING SOFIE ØSTERGAARD I MADAGASKAR MED UNICEF DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEVENLIGE SKOLER SOFIE PÅ JAGT EFTER LÆRERVEJLEDNING SOFIE ØSTERGAARD I MADAGASKAR MED UNICEF DANMARK"

Transkript

1 LÆRRVJLDNING SOFI PÅ JAGT FTR BØRNVNLIG SKOLR SOFI ØSTRGAARD I MADAGASKAR MD UNICF DANMARK UNDRVISNINGSMATRIAL OM BØRNRTTIGHDR FOR MLLMTRINNT

2 T KS T R T F T G A J Å P I SOF R L O K S G I L N V BØRN SOFI PÅ JAGT FTR BØRNVNLIG SKOLR er et undervisningsmateriale til mellemtrinnet om børns rettigheder og børnevenlige skoler. Materialet består af et elevhæfte, en film samt en lærervejledning og henvender sig især til danskfaget og til tværfaglige emner og emneuger. Børnerettigheder og FNs Børnekonvention er nu en del af det obligatoriske emne: Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, hvor rettigheder indgår som et kompetenceområde indenfor sundhed og trivsel. I dansk kan man især arbejde med børns rettigheder, men det er også oplagt at fokusere på, hvor mange ressourcer børn egentlig besidder i forhold til voksne. Derudover kan materialet bruges til et emne om Afrika og/eller ulande generelt. Det kan eventuelt suppleres med UNICF Danmarks andre materialer om Zambia, Ghana og Uganda og indgå i projekter, hvor eleverne arbejder gruppevis med forskellige lande. I dette, som i vores andre materialer, har vi valgt at fokusere på positive historier fortalt af børn. FLR OPLYSNINGR KAN FINDS PÅ W F. D K C I N W W. U 2

3 INDHOLDS- FORTGNLS side MATRIALTS OPBYGNING 4 INFORMATION RFLKSION RAKTION 5 OM UNICF 6 OM BØRNKONVNTIONN 6 OM MADAGASKAR 7 T LAND I KRIS 9 UNICFS SVAR PÅ KRISN 11 BØRNRTTIGHDR SOM PARAPLY 13 CHILD FRINDLY SCHOOLS BØRNVNLIG SKOLR 14 UNICF RTTIGHDSSKOLR 16 FØR I BGYNDR 17 VJLDNING TIL LVHÆFTT 18 VJLDNING TIL FILMN 20 3

4 Materialets opbygning LVHÆFTT PÅ 48 SIDR handler først og fremmest om børnerettigheder. UNICFs arbejde bygger på indholdet i FNs Børnekonvention, og vi arbejder blandt andet for, at alle børn overalt i verden skal kende deres rettigheder. levhæftet sætter især fokus på børnerettigheder og børns vilkår i et af verdens fattigste lande. UNICFs undervisningsmaterialer vil gerne gøre op med en meget stereotyp forestilling om det afrikanske kontinent. Vi vil gerne vise, at der er fremgang at spore i mange fattige lande, heriblandt Madagaskar. Og så vil vi gerne inspirere danske børn til at reflektere over deres egne betingelser og sammenligne deres liv med de børns liv, der beskrives i hæftet. Her er der fokus på sammenhold, og at alle giver en hånd med for at få tingene til at fungere. Vi har i virkeligheden meget at beundre børnene i Madagaskar for. De kæmper en hård kamp mod orkaner, manglende vand og sanitet, dårlige skoler, hjemlige pligter og så videre, og alligevel formår de at gå i skole og lave lektier, selvom de måske skal op klokken fire om morgenen for at lave mad til familien. Der er basis for mange gode diskussioner i klassen om danske børns liv, som tilsyneladende er simple og nemme at leve i forhold til deres jævnaldrende kammeraters i Madagaskar. Dette materiale tegner et positivt billede af seje børn i Madagaskar, og vi håber, at det kan være med til at inspirere danske børn til at reflektere lidt over verdens tilstand og måske være aktive for en god sag. For at skabe en parallel til danske børn, indeholder hæftet også syv korte voxpops med danske børn. Tanken er, at de kan danne grundlag for identifikation og for mange gode samtaler i klassen. FILMN, DR VARR CIRKA T KVARTR, fortæller en positiv historie om Sofies møde med Sabine og andre børn fra Madagaskar. Den fortæller os, at børn i verdens fattigste lande gerne trodser lange skoleveje, huslige pligter, dårlig sundhed og hygiejne med mere for at få lov til at gå i skole. Børnene, vi møder i filmen og i hæftet, har rigtig dårlige odds fra fødslen, men med få midler kan UNICF gøre en forskel, så børnene får lov til at gå i skole og dermed forbedre deres chancer for at udvikle sig som sunde, veluddannede mennesker. Børnene har rigtig mange menneskelige ressourcer, og de er ikke forvent med de tilbud, som tilværelsen byder på i Danmark. Det er vores håb, at børnene i Madagaskar kan være med til at sætte fokus på det som mange danske børn er forvente med og tager for givet. I Danmark har vi skoler, cykler, toiletter, computere og smartphones, som vi ikke engang passer ordentlig på. I Madagaskar ville hver og et af disse elementer gøre en kæmpe forskel for et barn og for hele samfundet. Når tingene ikke kommer til én som en selvfølge, passer man bedre på dem. Måske kan den problemstilling danne grundlag for mange spændende værdidiskussioner, som blandt andet kan tage udgangspunkt i børnerettigheder. Teksterne om Madagaskar i elevhæftet og filmen om Sofies møde med børnene giver tilsammen et fint vidnesbyrd om dagliglivet i et afrikansk land, der slås med mange alvorlige udfordringer. 4

5 Information refleksion reaktion I UNICF DANMARK TROR VI PÅ, at god læring bør bestå af tre dele: Information, Refleksion og Reaktion. Første del er den mest passive for eleven. Nemlig dén, hvor emnet formidles, og viden bygges op. Her står filmen og lærerhæftet i fokus, men kan mere aktivt suppleres med ekstra materialer fra internettet og biblioteket. Næste del, som kan ske i vekselvirkning med formidlingen, er den, hvor eleven skal bruge tid på at bearbejde det tillærte og reflektere over den nye viden. Her er samtalen vigtig, og især spørgsmål med filosofisk indhold kan hjælpe eleverne med at danne egne meninger og holdninger og med at argumentere for dem. Sidste del af tre-trins-raketten handler om at give eleverne mulighed for at handle ud fra den viden, de har erhvervet sig, og handlingerne kan tage mange former. Jo mere handling, jo større chance for, at det tillærte ikke glemmes igen. Vi anbefaler, at der arbejdes kreativt med børns rettigheder og Børnekonventionen, og på vores hjemmeside findes der forslag til, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. Man kan også rekvirere en gratis prøvepakke om Moveathon, som er en idrætsorienteret, pædagogisk indsamlingsaktivitet, der blandt andet indeholder et lærerhæfte med mange gode aktivitetsforslag. Vi ved, at børn fra naturens side er tillidsfulde og medfølende, og at de desværre ofte gennem deres opvækst mister den naturlige nysgerrighed, der gør dem åbne i forhold til deres møde med verden. Kun ved at gribe de medfødte egenskaber og udvikle dem kan vi skabe voksne mennesker, der er fordomsfrie og tolerante. I den globale forståelsesramme, som skolebørn vokser op under, lærer de fra deres omgivelser, at vi er bedre end de andre og det er synd for de andre. Den medlidenhedsfølelse, der fremkaldes i børnene, er medvirkende til, at de indtager den passive betragterrolle og måske udvikler selvgodhed i et ulige giver-modtagerforhold. Vi håber, at arbejdet med Børnekonventionen og børns rettigheder kan skabe en fællesskabs- og lighedsfølelse hos danske børn, som kan have en permanent værdi. Vi ønsker, at børn, lærere og forældre på baggrund af materialet kan tale om børns rettigheder herhjemme og i andre dele af verden. Vi håber også, at vi gennem en holdningsskabende debat kan finde frem til nogle af de etiske aspekter, der knytter sig til forholdene mellem rige og fattige lande. Vi tror, at danske børn kan lære, at vi slet ikke er så forskellige endda, og at børn i Madagaskar har evner og kvaliteter, som vi kan beundre dem for. 5

6 Om UNICF UNICF DANMARK er UNICFs danske afdeling. UNICF er FNs Børnefond og verdens største hjælpeorganisation for børn. UNICF blev dannet af FN i 1946 for at hjælpe de børn i uropa, som sultede og led efter 2. Verdenskrig. I 1953 begyndte UNICF at arbejde for børn i hele verden, og i dag arbejder vi i mere end 150 lande inden for alle de områder, der er vigtige for et barns overlevelse og udvikling. Børnekonventionen spiller en central rolle i arbejdet, og blandt de højest prioriterede arbejdsområder er hjælp til børn med særlige behov for beskyttelse. UNICF Danmark udgiver undervisningsmaterialer til folkeskolen, som tager udgangspunkt i børns rettigheder. Læs mere på eller kontakt UNICF Danmark på for yderligere oplysninger. Om Børnekonventionen FNS KONVNTION OM BARNTS RTTIGHDR Børnekonventionen er verdens lov for de 0-18-årige. Den er global, fordi den handler om alle verdens børn, og den er lokal, fordi den handler om hvert enkelt barn. Konventionen blev vedtaget af FNs Generalforsamling den 20. november 1989, og i dag er der kun tre lande, der ikke har tilsluttet sig dens indhold. Det er Somalia, Sydsudan og USA. UNICF Danmark ser det som en væsentlig opgave at informere alle børn og unge om konventionens indhold. 6

7 MADAGASKAR Hovedstad: Antananarivo Areal: km 2 Befolkning: Årlig befolkningstilvækst: 2,7 procent Procentdel af børn, der lever i fattigdom: 82 Procentdel af børn, der har en fødselsattest: 80 Forventet levealder: 66 år Børnedødelighed under fem år pr børn i 2010: 62 Antal børn, der er indskrevet i grundskole i 2010/11: Procentdel af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand: 45 Antananarivo Om Madagaskar MADAGASKAR LIGGR VD AFRIKAS ØSTKYST lige ud for Mozambique. Madagaskar er en selvstændig republik og verdens fjerdestørste ø. Landet har en særpræget natur med mange særegne plante- og dyrearter. Befolkningen er sammensat og rummer indonesiske, malaysiske, afrikanske, arabiske og europæiske islæt. Landet var fransk koloni i perioden , og fransk sprog og kultur er fortsat udbredt. Madagaskar kan inddeles i fire ret forskellige landskabszoner. Det centrale højland som gennemskæres af flere bjergrygge. Rundt om bjergene findes vulkanske jorder, der præger hele midtøen med et stærkt eroderet, rødfarvet og bakket landskab med næsten ingen trævækst. Skovfældning, afbrænding af marker og overgræsning har ført til dannelse af store erosionshuller. Det 40 km brede østlige kystområde, som gennemskæres af en lang række floder. Her findes resterne af et oprindelig bredt regnskovsbælte. På kysten er der klitter og laguner. n kanal langs med kysten fra Toamasina i nord til Vangaindrano i syd blev anlagt i kolonitiden, men er nu i stærkt forfald og benyttes kun af lokale fiskere. 7

8 MADAGASKAR Den vestlige del, hvor terrænet falder jævnt ned mod Mozambiquekanalen. Kysten er uregelmæssig og afvekslende med koralrev, vulkanske småøer og udstrakte mangrovesumpe. Tre store floder løber mod vest og danner store deltaer; de medbringer vulkansk materiale fra højlandet, som farver havet ud for deltaerne rødt. Den sydlige del som præges af halvørken og torneskov med små skove i floddalene og storslåede højsletter med udsigt over savannelandskabet. Madagaskar ligger i den tropiske zone, men klimaet varierer meget. Østkysten ligger eksponeret for den fugtige, varme sydøst passat og har helårsregn; op til millimeter om året længst mod nord. I området her og ud for kysten opstår om sommeren, fra januar til marts, voldsomme orkaner, der hyppigt anretter skader på kysten. Orkanerne omtales flere gange i elevhæftet, da de har stor betydning for børnenes liv. For eksempel ødelægger de hundredevis af skoler hvert eneste år, og i 2012 var cirka mennesker berørt af følgerne af orkaner. n rigtig slem orkan, Giovanna, ramte landet i februar 2012 og ødelagde flere end klasselokaler. Mens der mod øst er varmt og regnfuldt, er det centrale højland betydelig køligere og navnlig mod vest meget mere tørt. På vestkysten er der tørtid fra april til november, hvor det slet ikke regner eller kun regner ganske lidt, og kun sparsom regn resten af året, mens den sydlige del af Madagaskar har lange egentlige tørkeperioder. Læs mere her: dk/geografi_og_historie/afrika/madagaskar_ og_%c3%b8er_i_det_indiske_ocean/madagaskar_(landeartikel) 8

9 t l and i krise MADAGASKAR R T AF VRDNS FATTIGST LAND. I 2012 levede 91 procent af alle familier for under to dollars om dagen, og 71,5 procent under landets egen fattigdomsgrænse. Siden 2001 har der ikke været nogen forbedringer med hensyn til antallet af fattige, og den politiske og økonomiske krise i landet har ikke gjort det bedre. I slutningen af 1990 erne oplevede Madagaskar flere år med økonomisk vækst, men i 2002 kastedes landet ud i en politisk krise, som førte til økonomisk tilbagegang. Årsagen til krisen var et præsidentvalg, der endte i dødt løb mellem to kandidater, præsident Didier Ratsiraka og oppositionslederen Marc Ravalomanana. Begge lod sig udråbe som præsident - Ravalomanana i Antananarivo, hvor han var borgmester, og Ratsiraka i havnebyen Toamasina. Tilhængere af Ratsiraka blokerede herefter adgangen til hovedstaden Antananarivo med vejspærringer i flere måneder. Den politiske krise fortsatte efter, at landets forfatningsdomstol erklærede Ravalomanana som vinder af præsidentvalget. Som modtræk truede fire provinser med at erklære sig som selvstændige, og i juli 2002 flygtede Ratsiraka til Frankrig. Ravalomanana gennemførte i sine første år som præsident en liberalisering af landets økonomi, der resulterede i øget økonomisk vækst. Men landets fattigdomsproblemer blev ikke løst. Politisk førte han en hård linje overfor tidligere modstandere, ligesom han kom på kant med de andre partier, som havde støttet ham ved valget i Ved lokalvalgene i 2003 led Ravalomananas parti nederlag, hvorefter præsidenten førte en mere forsonlig politik overfor oppositionen. Ravalomanana blev genvalgt som præsident ved valget i fter flere måneders politisk uro, der blev indledt med regeringens lukning af en tvstation ejet af oppositionslederen Andry Rajoelina, trådte Ravalomanana tilbage i marts 2009, og med militærets støtte tog Rajoelina magten som leder af en overgangsregering. I slutningen af 2013 afholdtes det længe lovede parlamentsvalg; her vandt den tidligere finansminister Hery Rajaonarimampiania præsidentposten. 9

10 For første gang i mange år, er der nu håb om, at situationen vil bedres. Men det kommer til at vare længe, før Madagaskar viser afgørende tegn på stabilitet og tryghed for befolkningen. Det er især kvinder og børn, der har det svært i Madagaskar. Mange forskellige faktorer påvirker deres liv i negativ retning, og det er ikke kun landets økonomi, der er årsag til dette. Også forskellige livstruende traditioner og ritualer som for eksempel ernæringsmæssige restriktioner under graviditet og forbud mod at bruge toiletter, har stor betydning for kvindernes sundhed. UNICF estimerer, at cirka ét ud af fire børn i den skolesøgende alder ikke kommer i skole, og at det kun er tre ud af hvert tiende barn, der klarer sig gennem hele grundskoleforløbet. Halvdelen af børnene under fem år lider af kronisk fejlernæring, og Madagaskar er det femte værst stillede land i Afrika, når det drejer sig om adgang til rent drikkevand. Børn er ekstremt udsatte i Madagaskar. Prostitution og sexturisme er steget voldsomt under den økonomiske krise og godt en tredjedel af alle børn mellem fem og 17 år kan kaldes børnearbejdere. Vold mod børn er udbredt, og adgang til sundhedsklinikker og lægehjælp er yderst begrænset. Og i tillæg til alle de problemer Madagaskar har at slås med, er landet også udsat for ekstreme vejrsituationer. 16 ud af landets 22 regioner oplever voldsomme orkaner og oversvømmelser, og der er kun fire andre lande i verden, der oplever flere orkaner end Madagaskar. 10

11 UNICFs svar på krisen UNICF HAR VÆRT TIL STD i Madagaskar siden 1984 og har nu et af de største UNICF kontorer i den sydøstlige del af Afrika. I flere år har udenlandske donorer været mådeholdende med at støtte arbejdet i Madagaskar på grund af den politiske ustabilitet, så arbejdet for Madagaskars børn har været vanskeligt. fter valget i 2013 begynder det nu at se lidt lysere ud, og der kommer stadig flere penge til hjælpearbejdet. UNICF arbejder især indenfor fem områder: 1. Børns overlevelse og udvikling 2. Uddannelse 3. Unge mennesker og hiv 4. Beskyttelse 5. Fortalervirksomhed det vi kalder advocacy BØRNS OVRLVLS OG UDVIKLING HANDLR ISÆR OM AT: Forebygge og behandle sygdomme som malaria, lungebetændelse og diarré Forebygge dødeligheden blandt nyfødte ved at uddanne sundhedspersonale, der kan hjælpe ved fødsler Forhindre overførsel af hiv-smitte fra mor til barn Sikre at alle børn får de nødvendige vaccinationer, vitaminer og ormekure. For eksempel laves der omfattende stivkrampe kampagner, hvor børn modtager to vaccinationer og samtidig får A-vitamin tilskud samt ormekur Bekæmpe fejlernæring gennem oplysning og kurere akut fejlernæring ved hjælp af kosttilskud og medicin Sikre rent vand og latriner, så vandbårne sygdomme ikke spredes UDDANNLS HANDLR ISÆR OM AT: Forhandle med regeringen om at yde større finansiel støtte til uddannelsessektoren Uddanne flere lærere og efteruddanne de eksisterende tablere flere før-skole tilbud for at forberede børnene bedre Sikre bedre adgang til skoler ved at bygge flere og ved at give pigerne cykler, så de kan komme til skole Gøre skolerne Child Friendly, som i dette materiale oversættes til Børnevenlige Uddanne lærerne i at håndtere orkaner, så skolerne hurtigt kan tages i brug igen efter en katastrofe UNG MNNSKR OG HIV HANDLR ISÆR AT: tablere hotlines, hvortil unge mennesker kan ringe, når de har spørgsmål eller problemer, der vedrører seksualitet og hiv Uddanne unge mennesker, der kan oplyse andre unge mennesker om beskyttelse og forebyggelse Sikre, at hiv fortsat er på regeringens dagsorden 11

12 BSKYTTLS HANDLR ISÆR OM AT: Lave nationale handlingsplaner for at forebygge vold mod børn Sikre omsorg overfor forældreløse børn Øge antallet af børn, der får fødselsattester Uddanne advokater i at yde støtte til udsatte børn Nedsætte en national komité til at arbejde for fremme af beskyttelses foranstaltninger FORBYGGLS OG ADVOCACY HANDLR ISÆR OM AT: Udbygge oplysning gennem radio, teater, sang med vigtige budskaber om for eksempel vaccinationer, sundhed og forebyggelse Få uddannet flere unge mennesker til at lave oplysningsarbejde til andre unge Lave partnerskaber med virksomheder, sportsklubber, organisationer med mere Uddanne journalister i børnerettigheder Udvikle landets sociale politikker Sikre mere effektivt system til forebyggelse af katastrofer Læs mere her madagascareng/ 12

13 Børneret tigheder s om paraply UNICFS ARBJD TAGR UDGANGSPUNKT i Børnekonventionen uanset hvilket land vi befinder os i rigt eller fattigt. Vi tror på, at børn, der kender deres rettigheder står stærkere. Viden om rettigheder medfører, at børn, der er udsat for svigt eller overgreb, bedre kan sætte grænser og søge hjælp. Også børn, der ikke er udsatte har stor glæde af at kende hele konventionen især artikel 12 som giver dem ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem: Det kan være skoleskift, skilsmisser eller andre vigtige livsbegivenheder, som påvirker børn i kortere eller længere tid. Desværre er antallet af børn, der kender deres rettigheder faldende i Danmark. UNICFs undersøgelser viser, at der i 2010 var 39 procent der kendte deres rettigheder meget eller godt, og at det tal i 2014 er faldet til 23 procent. I børnekonventionens artikel 42 står der, at regeringen er forpligtet til at oplyse børn om deres rettigheder, og det arbejde vil UNICF godt bidrage med. Alle børn har ret til at kende sine rettigheder, og det kan vi ikke tage fra dem, så længe Danmark har ratificeret Børnekonventionen. 13

14 CHILD FRINDLY SCHOOLS BØRNVNLIG SKOLR CHILD FRINDLY SCHOOLS R T UNICF KONCPT, der vinder mere og mere frem i verdens fattige lande. I UNICF tror vi på, at skolegang er essentiel, hvis man for alvor skal ændre et samfund og knække fattigdomskurven. Men det er ikke al slags skolegang, der for alvor kan udføre mirakler. n faldefærdig skole med elever i hvert lokale, som ikke har bøger eller uddannet personale, ingen toiletter eller rent vand, og hvor børnene måske straffes korporligt, formår ikke at tiltrække børn endsige beholde dem gennem hele skoleforløbet. På en given dag er der flere end én milliard børn i skole. Skolerne kan være permanente eller midlertidige, i telte eller under træer i flygtningelejre eller i moderne nye bygninger med aircondition og laptops til alle elever. Men skolegang er ikke altid en positiv oplevelse for børn: Nogle børn er tvunget til at stå oprejst i umøblerede klasselokaler, nogle er sultne, nogle er bange for at blive straffet og andre oplever at blive mobbet hver eneste dag. Skoler kan desværre være så utrygge og dårlige, at eleverne udebliver, og forældrene har svært ved at se fordelen ved skolegang og lærdom. Kvalitetsuddannelse er uddannelse, der er god for hvert eneste barn, og som giver alle elever mulighed for at nå deres højeste potentiale. Derfor arbejder UNICF for at indføre Child Friendly Schools i verdens fattige lande. Child Friendly Schools (CFS) arbejder ud fra den ideologi, at barnets bedste skal være i højsædet altid og hele tiden. Det vil sige, at det enkelte barns behov skal have mulighed for at blive tilgodeset, og at det er barnet, der står i centrum for de beslutninger, der tages i skolen. Læs mere her CFS involverer forældre, landsbyer, lærere, skoleledere, lokale myndigheder og naturligvis børnene selv. Det er vigtigt, at alle disse personer, instanser og myndigheder arbejder sammen, hvis standarderne for CFS skal opfyldes. Fokus for CFS rækker ud over et pædagogisk og læringsmæssigt fokus, idet man bruger HL barnet som udgangspunkt i stedet for bare den del af barnets liv, der handler om skole. CFS kigger på alle de dimensioner, der findes i et barns liv og tager udgangspunkt i en holistisk tilgang til barnets behov. CFS er lige så bekymret for barnets sundhed, sikkerhed, status, psykosociale udvikling med mere, som for lærernes pædagogiske og læringsmæssige tilgang til barnet. Skolerne tager udgangspunkt i Børnekonventionen og promoverer børns ret til at deltage aktivt i skolens udvikling samt til at udtrykke sine meninger i skolens hverdag. På den måde bliver CFS en dynamisk model, der ikke alene skaber positive forandringer i skolerne, men også i hjemmene og de omgivende samfund. 14

15 CFS kan se forskellige ud i de enkelte lande, men nogle faktorer, der oftest er til stede er følgende i vilkårlig rækkefølge: Oplysning om og træning i børns rettigheder Mulighed for at låne bøger og adgang til oplysning om den omgivende verden Sikkerhed for alle børn ingen voksne kan komme inde på skolen uden tilladelse Rent vand og latriner Ingen diskrimination som følge af køn, religion, handicap med mere Mulighed for at dyrke sport for alle også for eksempel fodbold for piger Inddragelse af forældre og lokalsamfund Træning i at tilpasse sig klimaforandringer og katastrofer Oplysning om ernæring, sygdomme og sundhed samt træning i, hvordan man forebygger og behandler samme Farverige og inspirerende klasselokaler med tavler i børnehøjde Mulighed for at få mad på skolen inddrage forældre i frokostordninger Mulighed for at dyrke skolehaver med grøntsager, som eleverne kan tage med hjem Sikre at alle elever er psykisk, kognitivt, følelsesmæssigt og intellektuelt rustet til at tage del i skolens liv og opnå maksimalt udbytte heraf OG MGT, MGT MR. 15

16 UNICF Ret tighedsskoler UNICF Rettighedsskoler (RS) er den industrialiserede verdens svar på Child Friendly Schools (CFS). Der er i skrivende stund flere end RS i Storbritannien, 15 i Canada, syv i Sverige og flere i Tyskland, Slovakiet og Spanien - og nu også én i Danmark, nemlig Langelinieskolen i København. Læs mere her: https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=utf-8#q=unicf%20rettighedsskole%20i%20danmark valueringer fra skolerne i Storbritannien har blandt andet vist, at mobning stort set er elimineret, at trivslen er meget høj, at eleverne er meget velartikulerede, at lærerne genvinder deres tilfredshed, og at eleverne tager aktivt del i deres læring. Disse positive meldinger ser vi som sidegevinster til at arbejde med det overordnede formål AT OPLYS BØRN OM DRS RTTIGHDR, som er en af UNICFs kerneopgaver. Læs mere om rettighedsskoler på vores hjemmeside RS implementerer Børnekonventionen på fire niveauer i skolens arbejde: 1 RNKONVNTIONN, ALL MD TILKNYTNING TIL SKOLN KNDR BØ DR R SLV HJRTT I SKOLNS KULTUR 2 GR, LVRN R MD TIL AT TRÆFF D BSLUTNIN DR VDRØRR DM OG DRS HVRDAG 3 SKOLNS LDLS VISR RSPKT FOR BØRNS TNINGR RTTIGHDR I ALL BSLUTNINGR OG MÅLSÆ 4 I OVRNSSTMMLS R LAN SP LÆ OG R GT TÆ VD, LR RG NS SKOL MD BØRNKONVNTIONN 16

17 Før I begynder RKVIRR N BØRNKONVNTIONSPLAKAT FRA OG HÆNG DN OP I KLASSN. Vær opmærksom på, at der også i Madagaskar er børn i storbyerne, som for eksempel i hovedstaden Antananarivo, der lever et moderne liv med smartphones, computere og så videre. De historier, der fortælles i elevhæftet omhandler især mindrebemidlede børn, dog ikke de mest fattige og udsatte. Se filmen igennem, inden du viser den i klassen. Find Madagaskar på et kort eller en globus. tablér et udstillingsområde til rettigheder og Madagaskar i klassen og udvid udstillingen al den tid I arbejder med materialet. Begynd med en brainstorm. Bed eleverne remse alt op de ved om Madagaskar allerede. Mange af eleverne vil kende landet fra Dream Works filmene, men mon de kender til Madagaskar i den virkelige verden. Skriv det ned, der bliver sagt og hæng det op i klassen. Dvæl lidt ved elevernes Madagaskar billeder. Snak om, hvorfra de har deres kendskab. fter arbejdet med elevhæftet er listen måske blevet lidt længere. 17

18 Vejledning til elevhæftet Side 3: Kig på kortet. Lad eleverne fortælle om en rejse de har været på. Måske er der elever i klassen, der har været i Afrika, som kan fortælle om deres indtryk. UNICFs budskab er, at vi skal begynde at se forholdene i Afrika som de virkelig er og også beundre de unge afrikanere for de fantastiske ressourcer de besidder og blive opmærksomme på, hvordan de lever deres liv og ikke kun se sult og tørke. Ofte ser vi kun film og billeder fra Afrika, når der er en katastrofe som medfører, at børn dør af sult. Men sådan er det ikke alle steder på det enorme kontinent. Selvom vi bor tæt på vores svenske og norske naboer, er vi alligevel forskellige, og sådan er det også i Afrika. Side 10: Undersøg hvor mange børn i verden, der ikke går i skole og hvorfor. Der er mange artikler om skolegang på og på engelsk. Tal om konsekvenserne af, at børn ikke går i skole. Snak også om, hvorfor der ikke er ligeså mange piger, der går i skole, som drenge. (Piger skal hjælpe til derhjemme med at hente vand, passe søskende og så videre). Skriv så meget som muligt ned og hæng det op i klasselokalet i Madagaskar hjørnet. Side 10 og 12: Dvæl ved konventionen og giv eleverne god tid til at læse den igennem to og to, mens de taler om indholdet. Lav små voxpops om rettigheder og hæng dem op i klassen. leverne kan eventuelt interviewe andre elever fra forskellige klassetrin på skolen. Side 13: Lav denne aktivitet i klassen: %20Rejsen%20til%20en%20fremmed%20 planet.pdf Print kortene ud og laminér dem. De er gode at have til forskellige aktiviteter i klassen, for eksempel: Memory og Rejsen til en fremmed planet. Side 14: r klassen enig med Theodor i, at Rettighedsskoler er vigtige? Side 15: Lav en miniundersøgelse i klassen. Kopier et spørgeskema med fem ti spørgsmål. For eksempel: Kender du Børnekonventionen? Har du hørt om børns rettigheder? Kan du nævne to tre børnerettigheder? Bliver du taget med på råd derhjemme? Bliver du taget med på råd i skolen? Hvornår synes du, at børn skal tages med på råd? Gentag eventuelt undersøgelsen når arbejdet med Madagaskar er færdigt. Side 16: Tegn en skole. Sørg for, at tegningen er flot og farverig. Inspirer eleverne til også at tænke psykisk velbefindende, sundhed og tryghed ind i deres drømmeskole, så det ikke kun bliver fysiske ting, som bløde stole og klatrevægge, der dominerer diskussionen. 18

19 Side 29 og 30: Undersøg hvor mange mobiltelefoner og computere vi har pr. 100 indbyggere i Danmark. Tal om konsekvenserne ved ikke at have adgang til internettet. Kan der være ulemper ved at bruge så mange timer foran en computerskærm, som vi gør her i Danmark? Gå på biblioteket og lån bøger om Madagaskar. Side 17: Hvad vil det sige at føle sig tryg? Føler eleverne sig trygge alle steder på jeres skole? - på toiletterne og i cykelkælderen? I skolegården? Lav eventuelt en tryghedsvandring på skolen med klassen og snak om, hvad I selv kan gøre for, at de utrygge steder bliver mere trygge. Side 18: Gennemgå listen med eleverne og sæt eventuelt de forskellige facts i relation til enkelte artikler i Børnekonventionen. Side 20: n skole repræsenterer tryghed for børn på næsten samme måde, som deres eget hjem gør. Hvordan mon det må føles, at gå i en skole, der kan vælte, når der kommer en storm? leverne kan skrive et digt om deres egen skole som en slags hyldest eller ode til skolen. Side 22: Klimaforandringer har mange uheldige konsekvenser for verdens fattige lande. Stærke storme, oversvømmelser og tørke ser vi meget mere af i disse år, og spørgsmålet er, om de stærke storme i Madagaskar forværres af klimaforandringerne. I kan eventuelt snakke om det i klassen, men også vælge at lade emnet ligge (se eventuelt UNICFs materiale om klimaforandringer på Side 26 til 28: Tag en snak om sygdomme og hygiejne i klassen. Mange sygdomme smitter på grund af dårlig hygiejne, og grundig håndvask forhindrer spredning. Vand, sæbe og toiletter er essentielle i kampen for at undgå epidemier. Læs meget mere om dette på Side 31 til 33: Tal om kostskoler. Brug eventuelt Harry Potter som basis for snakken. Hvad vil det sige at bo langt væk fra sin familie, og ville eleverne være parate til at flytte på kostskole, hvis det var den eneste mulighed for at få undervisning? Side 37 og 38: Opret en rettighedsklub. Find et navn til klubben og skriv nogle regler ned for klubben. Hvad skal I arbejde med i klubben? Lav en liste over de mange små ting som I kan komme i tanke om. Lav eventuelt også Jeg hader og Jeg elsker lister, hvor eleverne interviewer hinanden to og to. De små interviews skal handle om rettigheder. Side 40 og 43: Lad eleverne skrive en stil over det skelet Sabines fortælling er bygget op om. Hvor bor de? Hvordan kommer de i skole? Hvad laver deres forældre? Hvordan ser deres bolig ud? Hvem er de i familie med? Hvad tid står de op? Hvilke pligter har de? Hvad laver de i skolen? Hvordan ser deres aftener ud? Hvad laver de i weekenden? Hvad er deres fremtidsplaner? Sammenlign derefter med Sabines liv. Side 44 og 45: Lav små citater om børnerettigheder ligesom Pharfar og Shaka Loveless og hæng dem op i klassen. Side 46: Øv teksten til rettighedssangen og find sangen på UNICF Danmarks hjemmeside. Syng den i klassen. Generelt: Alle de danske voxpops i hæftet kan bruges til at inspirere eleverne. Lad dem interviewe hinanden om de samme emner måske dine elever tænker noget helt andet. 19

20 Vejledning til filmen Hvis I ikke allerede har fundet Madagaskar på et kort, så er det en god idé at gøre det før I ser filmen. I kan også finde fotos på fotodatabasen flickr, som har mange fantastiske billeder fra det imponerende land Print nogle af dem ud og hæng dem op i klassen, mens I taler om elevernes forestillinger om landet. Som tidligere beskrevet i lærervejledningen, vil vi gerne tegne et positivt billede af Sabine og de andre børn i Madagaskar. Vi opfordrer til refleksion over, hvor mange muligheder danske børn egentlig besidder i forhold til børnene i Madagaskar, og vi ser gerne, at eleverne beundrer Sabine for hendes evner til at få det bedste ud af de muligheder, hun nu engang har. I begyndelsen af filmen fortæller Lydia om sin skole, der nu er genopbygget som en børnevenlig skole efter den blev væltet omkuld af en orkan (I filmen betegner Sofie orkanerne som cykloner). Lydia siger, at eleverne nu passer meget bedre på skolen og føler sig ansvarlige for at vedligeholde den. Den udtalelse kan måske føre til gode diskussioner i klassen, eftersom der udøves hærværk på mange danske skoler. Hvad skal der til, før danske elever begynder at passe bedre på deres skoler, toiletter og andre ejendele? r det sådan, at børn i et fattigt land, som er vant til at lide afsavn, bedre kan glæde sig over de materielle goder de har og derfor gerne vil gøre en indsats for at vedligeholde dem? Sabines historie er speciel i den forstand, at hun har fået en cykel af UNICF, fordi hendes skolevej er alt for lang. Hvis ikke hun havde cyklen, ville hun med stor sandsynlighed være gået ud af skolen for længe siden. UNICF har også tildelt nogle af pigerne kanoer, så de kan forcere de mange vandløb, der er på vej til skole. Det er især pigerne, der får cykler, fordi det normalt er dem, der tages ud af skolen, mens drengene får lov til at fortsætte. Hvorfor mon? Sabine går i skole fra kl til kl Klassen kan diskutere, hvilken påvirkning den nye skolereform har haft på deres skoledag og sammenligne med Sabines skoledag. Dertil kommer hendes huslige pligter. Hvilke pligter har de danske elever i klassen? Lav eventuelt et skoleskema hvor alle døgnets timer er listet op og skrive i skemaet, hvad eleverne laver på et døgn. Sammenlign med et tilsvarende skema for Sabine. Hvorfor har danske børn ikke så mange pligter? Der er disciplin i skolerne i Madagaskar, og alle elever er meget stille. Hvad synes I om det? r det noget, man savner i danske skoler? Tag en snak om trivslen i klassen. Sabine synes, hendes skole er det bedste i hele verden. Hvad synes de danske elever, er det bedste i hele verden? Har de samme forhold til læring og fremtid som Sabine? Hvis der er forskel, hvad kan det så skyldes? Sabine er villig til at flytte alene ind til den 20

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG til læreren

AKTIVITETSFORSLAG til læreren Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk AKTIVITETSFORSLAG til læreren Vi har samlet en række forslag til klasseaktiviteter i forbindelse med en emneuge om Afrika. Aktiviteternes

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 1 Evaluering Engelsk i børnehaveklassen og engelsk undervisning i 1. og 2.kl på Espe Baggrund for projektet: Espe skole fik i 2011 tildelt

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid. LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.

Læs mere