IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 18 JANUAR-JUNI 2016

Transkript

1 IMMIGRANTMUSEET MOSEGAARDEN KØBMANDSMUSEET CORNELEN KULTURHUSET 18 JANUAR-JUNI 2016

2 Ind i historien - ud i byen - frem i verden Rigtig mange besøgende lægger vejen forbi Furesø Museer i løbet af et år. Vi gør os umage med at være vedkommende og tilbyde et bredt katalog af udstillinger og arrangementer. De kommende år vil synlighed fortsat være overskriften for museets arbejde. Og vi er i gang med en udvikling af vores formidling, sådan at I i endnu højere grad kan møde os rundt i byen. Indtil da så husk at sætte kryds i kalenderen, når Immigrantmuseet i foråret åbner en utraditionel udstilling, der bygger på input fra to 5.-klasses drenge, som i et innovationsprojekt på museet har fået ansvaret for at udvikle en udstilling. Samtidig kan man som noget nyt på Mosegaarden på fire udvalgte søndage høre en spændende fortælling i den permanente udstilling. Fortællerne er vidende borgere, der er en slags lokale eksperter indenfor hvert deres område. Hold øje med både lokalmuseets og Immigrantmuseets hjemmeog Facebooksider for mere information om nye og spændende tiltag på formidlingsområdet. Skulle du i øvrigt have lyst til at dykke ned i lokalhistorien på egen hånd, kan store dele af arkivets lokale billedsamling findes på hjemmesiden God læselyst! Cathrine Kyø Hermansen Museumschef 2 Købmandsmuseet Cornelen Immigrantmuseet, Farum Kulturhus Mosegaarden

3 Flygtningehistorier Af Inanna Riccardi projektmedarbejder I de seneste måneder har både samfund og medier haft stort fokus på den aktuelle flygtningesituation. På Immigrantmuseet er netop nu søsat et projekt, som handler om de flygtninge, der er bosat i Furesø Kommune. Projektets sigte er at give flygtningenes situation et menneskeligt ansigt ved at fortælle deres historier. Det viser, at nok er de flygtninge, men først og fremmest er de mennesker med drømme og håb, som har brug for at kunne skabe sig en fremtid i Danmark. Projektets resultater indgår i Immigrantmuseets dokumentation af samtiden, og bliver desuden til en særudstilling på museet i løbet af Ifølge Udlændingeservice havde 9793 flygtninge søgt asyl i Danmark i de første ni måneder af 2015, og tallet er steget siden. Af dem kom de 4398 fra Syrien. Alene i september 2015 søgte 1296 syrere om asyl i Danmark. Syrerne er flygtet fra borgerkrigen i Syrien, som brød ud i marts 2011 efter demonstrationer og sammenstød mellem regimets sikkerhedsstyrker og oprørere. Ifølge EU-Kommissionen er mere end 4 mio. mennesker flygtet ud af Syrien, mens 6,5 mio. vurderes at være på flugt indenfor landets grænser. Det har fået medier og myndigheder til at kalde det for verdens største humanitære krise siden 2. verdenskrig. Flygtningekrisen påvirker ikke bare Syrien og dets nærområder, men er på dagsordenen i de fleste europæiske lande og er synlig både nationalt og lokalt. Immigrantmuseet er gået i gang med et projekt, som handler om flygtninge, der bor i Furesø Kommune. Flygtningene kommer ikke kun fra Syrien, men også fra andre kriseramte områder såsom Somalia, Eritrea og Etiopien. Undertegnede antropolog og projektmedarbejder interviewer således de flygtninge, som bor på et tidligere plejehjem i Jonstrup og flere andre steder i Furesø Kommune. Aymen fra Syrien. Fra interview. Foto: Immigrantmuseet....nok er de flygtninge, men først og fremmest er de mennesker med drømme og håb. 3

4 Farum Mølle Af Bjarne Birkbak arkivar På arkivet har vi fået en del henvendelser fra folk om Farum mølle, bl.a. af nogle, som mente at kunne huske møllen fra 1960 erne. Derfor bringer vi her en kort oversigt over møllens historie fra den blev bygget til den forsvandt. Møllersvend Lars Peder Olsen købte i 1881 en parcel - matr.nr. 18f Fb - af Paltholmgårdens jorder, og her byggede han på bar mark Farum Mølle. Møllen lå ved hovedgaden umiddelbart øst for, hvor Slangerupbanen senere blev anlagt og stik nord for, hvor Farum Station 25 år senere blev bygget. Møller Lars P. Olsen drev møllen indtil 1892, hvor han solgte den til Jens P. Jørgensen. Denne solgte i 1898 til Jochum Hansen, der drev møllen til sin død i 1915, hvorefter den overgik til enken, Larsine K. Olsen. Hun beholdt møllen, men det var sønnen, Edmund Hansen, der drev den. Den 29. august 1939 slog et lyn ned i møllen, som brændte ned til grunden. Den 29. august 1939 slog et lyn ned i møllen, som brændte ned til grunden. Da var tiden løbet fra denne type møller, og den blev aldrig genopbygget. Edmund Hansen etablerede i 1925 en købmandsforretning ved møllen, og gennem mange år drev han "Møllens Købmandshandel". Efter møllens brand indrettede Edmund Hansen et el-mølleri i en tilbygning til købmandsforretningen, og her drev han "Farum Mølle og Møllens Købmandshandel" frem til sin død i Efter Edmund Hansens død overtog hans søster og svoger, Sofie og Niels Pedersen, forretningen og indrettede lejlighed i det tidligere mølleri. De drev forretningen videre i uforandret skikkelse frem til Farum Mølle nord for Hovedgaden før anlæggelsen af Slangerupbanen, ca

5 ...her byggede han på bar mark Farum Mølle. Farum Mølle I baggrunden huse på Nygårdsvej og til højre for møllen skimtes sporene fra Slangerupbanen. Edmund Hansen og hans mor, Larsine Hansen, i tomten af møllen efter at den var brændt ned d. 29. august Møllens Købmandshandel blev drevet videre i uforandret skikkelse af Sofie og Niels Pedersen indtil

6 En fattig svensker Af Susanne Krogh Jensen museumsinspektør Eva Andersdotter blev født i Urshult i Sverige i Hun var en af mere end svenske indvandrere, der kom til Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. Hun har ikke efterladt sig mange spor i de bevarede kilder. Af politiets interne meddelelsesblad fremgår dog, at hun blev udvist hele 19 gange mellem 1886 og Historien om hendes strafferegister viser, hvordan fattige indvandrere omkring år 1900 blev behandlet i det danske retssystem. Fra slutningen af 1800-tallet kunne udlændinge i Danmark udvises for overtrædelse af to love. Fremmedloven af 1875 foreskrev, at udlændinge skulle kunne forsørge sig selv for at måtte opholde sig i landet. I tilfælde af en udvisning kunne der desuden gives tilhold mod at vende tilbage. Overtrædelse af tilholdet kunne ifølge 22 straffes med fængsel på vand og brød eller med op til 130 dages tvangsarbejde. Hvis en udlænding havde været idømt tvangsarbejde eller fængsel af en vis varighed, kunne han eller hun desuden udvises ifølge Straffelovens 16. Tyveri, betleri og udvisninger Eva Andersdotter blev ifølge et strafferegister fra Københavns politi dømt for tyveri første gang i august 1883, og i 1886 førte endnu en dom for tyveri til et fængselsophold og udvisning. I de følgende 24 år blev hun arresteret gang på gang de fleste gange for overtrædelse af et tilhold eller ifølge straffelovens 16. I 10 af dommene er desuden nævnt overtrædelse af betleriloven, som forbød tiggeri. Eva Andersdotters forbrydelse var således først og fremmest at være fattig. Straffen lød på enten fængsel på op til 6 gange 5 dage eller på tvangsarbejde i op til 18 måneder. Hun vendte i øvrigt hurtigt tilbage til Danmark efter at være udvist. Efter at være udvist den 19. juni 1899, blev hun således dømt igen allerede den 22. juli samme år for overtrædelse af straffelovens 16. Eva Andersdotters historie er langt fra enestående, selvom hendes udvisninger var mere talrige end for de fleste. Materialet giver et interessant indblik i dansk retspraksis overfor fattige udlændinge omkring år Eva Andersdotter arbejdede i 1876 som tjenestepige på en gård på Vangede mark. Foto: Københavns Politis fotoalbum over udenlandske forbrydere. Overtrædelse af tilholdet kunne ifølge 22 straffes med fængsel på vand og brød eller med op til 130 dages tvangsarbejde. 6

7 Nyt ansigt på Immigrantmuseet Af Freja Gry Børsting museumsinspektør Hvordan får man museets besøgende til at føle sig velkomne? Hvordan håndterer man mange forskellige slags besøgende? Og hvilke spørgsmål er de besøgende interesserede i at få svar på? Disse spørgsmål er vigtige for en god frontperson - og sådan en arbejder der på Immigrantmuseet. På Immigrantmuseet har man siden i sommer kunnet møde et nyt ansigt nemlig museets nye frontperson, Senay Erman. Senay har fast plads i museets reception, og det er dermed hende, der byder publikum velkommen. Senay er kontoruddannet og har tidligere bl.a. arbejdet som sekretær ved Nordsjællands Misbrugscenter. God publikumsbetjening For at kunne arbejde som frontpersonale er det vigtigt at være udadvendt og serviceminded. Senay er begge dele. Det er samtidig vigtigt at kunne håndtere mange forskellige slags besøgende; dem der bare kigger forbi for at slå tiden ihjel, dem der er interesserede p.g.a. studier og dem der kommer fordi de har en personlig historie, der er en del af museets fortælling om indvandring. Senay fortæller, at de besøgende som regel gerne vil vide, hvem der står bag museet, og hvor længe det har eksisteret. Og at det, der bl.a. gør hendes hverdag interessant, er, at publikum er begejstrede for fortællingen om 500 års indvandring til Danmark. På museet har Senay bl.a. ansvaret for at registrere de besøgende og sørge for, at de udfylder Kulturstyrelsens brugerundersøgelse, bogsalg, hjælp med museets skoletjeneste etc. Det er også Senay, der sørger for at publikumshenvendelser bliver dirigeret videre til den relevante museumsinspektør. For at kunne arbejde som frontpersonale er det vigtigt at være udadvendt og serviceminded. Senay er begge dele. Senay Erman teksttekst foto: Immigrantmuseet 7

8 Der kom et tog og Hareskovby blev til... Af Morten Mortensen museumsinspektør og kirkeminister Dahl i Finansieringen var kommet i stand via bl.a. basarer afholdt på Hareskov Pavillonen og større private og offentlige bidrag ,51 kr. kostede byggeriet. Det hele begyndte med en togstation. Da Slangerupbanen i 1906 blev anlagt mellem Lygten Station på Nørrebro og Slangerup, placerede man et stop midt i Hareskoven, hvor stationen ligger i dag. I første halvdel af 2016 åbner Furesø Museer en særudstilling om Hareskovbys historie. Allerede i 1899 havde københavnerjournalisten, Michael Skandrup, set muligheden for at tjene penge på velstillede københavneres drøm om at bo midt i en dejlig natur med nem transport til hovedstaden. Han købte derfor en af de gamle gårde på overdrevet med tilhørende jorder. I løbet af fik han opført en række fornemme villaer på den vej, der i dag kendes som Skandrups Allé. Hans plan om at blive rig på at sælge husene slog fejl. Andre overtog hans forretning og fortsatte byggeriet langs de gamle markveje. Det, vi i dag kender som Hareskovby, voksede langsomt frem. I de første årtier var navnet dog Hareskov Villaby. En rigtig by bliver til Frem til 1960 ernes omfattende parcelhusbyggeri udviklede Hareskovby sig til en rigtig by med skole, foreninger, kirke, forretninger, boliger, restaurationer, og hvad der ellers hører sig til. En blandet befolkning af både bedrestillede borgere og mindre bemidlede arbejdere og håndværkere flyttede i løbet af de første årtier ind i henholdsvis de fine villaer og de mindre bungalows. Snart opstod behovet for en skole, og allerede i 1918 blev skolen på Poppel Allé indviet og en lærer ansat. Siden er skolen blevet ved med at vokse, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et utal af tilbygninger. Det har fået historikeren Finn Løkkegaard til at kalde Hareskov Skole for et skolehistorisk frilandsmuseum. Kirkegængerne i Hareskovby blev efterhånden trætte af den lange vej til Kirke Værløse. Selv om der hver anden søndag blev afholdt gudstjeneste i Hareskov Skole, begyndte en kreds af borgere at arbejde for at Hareskovby kunne få sin egen kirke, og i løbet af ti år lykkedes det at samle nok penge ind til, at Hareskov Kirke med deltagelse af Hareskovbys borgere kunne indvies af Biskop Ostenfeldt 8

9 Hareskov Station Else Marie Christensen blev ved etableringen af Hareskov Station i 1906 ansat som stationsforstanderinde et embede hun beholdt de næste 42 år. I den periode oplevede hun Hareskov Stations store betydning for udviklingen af Hareskovby. Som stationsforstanderinde var det hendes ansvar, at pendlerne til og fra København kom af sted om morgenen, også selv om det nogen gange var nødvendigt at holde toget tilbage, så også de morgensløve kunne nå det. Men så fik de også en røffel med på vejen. Fotos: Furesø Museer Den jævne mands dyrehave Stationsforstanderinde Christensen tog også imod de mange feststemte københavnere, der ofte tog på Måneskinstur til Hareskov Pavillonen, eller blot skulle en tur i skoven. På en sommersøndag kunne stationen være lige så befærdet som Klampenborg Station. De mange besøgende gjorde det muligt for Else Marie Christensen at drive en iskiosk, som hendes datter hjalp med til at passe. Det store trækplaster var dog Hareskov Pavillonen, som blev dygtigt drevet af restauratør Hans Brandt. Her kunne gæsterne, der for en stor del kom fra Nørrebro i København, få sig en svingom til tidens toner. Hareskov var således den jævne mands dyrehave. Tennis og fodbold I 1924 havde byens velstillede borgere dannet Hareskov Tennisklub, hvor man foruden at dyrke tennisspillet også havde et rigt selskabeligt liv. Der skulle gå næsten 20 år før en ny idrætsforening - Hareskov Idrætsforening - blev stiftet i 1941 og introducerede fodboldspillet. Siden kom andre foreninger til, såsom en skytteforening og en danseskole. Købmænd, bagere og slagter Til en rigtig by hører også forretninger og handlende, og snart havde Hareskovby både et par købmænd, et bageri, en slagter, og flere butikker kom til. Dengang skulle der ikke mange familier til, for at en købmandsforretning kunne løbe rundt økonomisk. Så godt som alle forretninger forsvandt, da 60 erne og 70 ernes parcelhusbyggeri tog til. Som stationsforstanderinde var det hendes ansvar, at pendlerne til og fra København kom af sted om morgenen, også selv om det nogen gange var nødvendigt at holde toget tilbage... Særudstillingen Der kom et tog og Hareskovby blev til åbner på Mosegården i Værløse d. 2. februar

10 Det var rigtig spændende Af Camilla Adler Jensen museumsinspektør Spørgsmålene er mange og interessen stor blandt eleverne i de mange skoleklasser, der har været på Immigrantmuseet i efteråret for at arbejde med indvandringens historie med et særligt fokus på flygtninge. Den aktuelle flygtningesituation og den megen omtale i bl.a. medierne påvirker i høj grad også museets yngste gæster. En af skoleklasserne var 5. klasse fra Munkekærskolen i Solrød Strand. Besøget på Immigrantmuseet var startskuddet til klassens temauge om immigration med fokus på flygtninge, og de 25 elever mødte nysgerrige op til skoletjenesteforløbet Din udstilling. I forløbet skal eleverne udvikle en idé til en udstilling i museets særudstillingslokale om et emne indenfor indvandringens historie. Fra tyske flygtninge til asylcentre Klassen fra Munkekærskolen startede med at komme på en tur gennem den permanente udstilling for at opleve, hvordan museet formidler flygtningehistorier. Undervejs hørte eleverne om den cirka kvarte million tyske flygtninge, der var internerede i flygtningelejre i Danmark efter 2. Verdenskrig, om de cirka bosniske flygtninge i starten af 1990 erne, der bl.a. boede på flygtningeskibet Flotel Europa i Københavns Havn, om FNs Flygtningekonventionen og om asylcentre. Eleverne hørte også om flygtninge i dag fra lande som Syrien og Eritrea, om den farefulde rejse, de har været ude på, og om hvordan personhistorier kan skabe identifikation på tværs af tid og livssituationer. Immigrantmuseet har oplevet en fordobling i antallet af skoleklasser i efteråret 2015 i forhold til efteråret Det var rigtig spændende Undervejs tog eleverne notater og skrev inspiration ned til deres udstillingsidé. Turen gennem udstillingen tog meget længere tid end beregnet, da der blev startet flere diskussioner undervejs af de engagerede elever og stillet spørgsmål, som rejste nye spørgsmål. Mange forestillinger kom på bordet, som læreren fortalte, at hun ville arbejdede videre med på skolen, og man kunne tydeligt mærke elevernes behov for at snakke om den aktuelle flygtningesituation. Klassen arbejdede bagefter opslugt med deres udstillingsidéer, som de til sidst præsenterede for hinanden. Efter 2 timer gik den sidste elev ud af Immigrantmuseet. På vej ud af døren vendte hun sig om og sagde Det var rigtig spændende!. Foto: Immigrantmuseet. I forløbet skal eleverne udvikle en idé til en udstilling i museets særudstillingslokale om et emne indenfor indvandringens historie. Der bliver diskuteret og tegnet i en af de fem udstillingsgrupper. Foto: Immigrantmuseet.

11 På udebane Af Susanne Krogh Jensen museumsinspektør I sæsonen 2015/16 spiller 102 udenlandske fodboldspillere i den danske ALKA Superliga. Dermed er ca. 1/3 af spillerne på de 12 deltagende hold fra udlandet. I foråret 2016 viser Immigrantmuseet særudstillingen På Udebane, som fokuserer på vandring og integration indenfor professionel fodbold. Professionel fodbold er kendetegnet af at være et globalt arbejdsmarked, hvor spillere købes og sælges på tværs af landegrænser og verdensdele. Med til handlerne hører ofte betydelige økonomiske summer og tilsvarene betydelige krav om at levere toppræstationer. Det gør alt sammen den professionelle sportsverden til en ganske særlig form for migration. Den største gruppe er fra Sverige, men der er også spillere fra så fjerne egne som Sydkorea, Filippinerne, Paraguay og Sydafrika. Det giver særlige arbejdsforhold for både klubberne og spillerne. Den store mobilitet i fodbold og de høje krav til spillernes resultater og effektivitet betyder, at klubberne har en fast stab til at hjælpe nye spillere til rette med praktiske gøremål. Det kan være alt lige fra at hjælpe med at finde bolig, transport, pasning til eventuelle børn, sprogundervisning eller job til partnere. Sportsdirektør fra Brøndby IF, Troels Bech, forklarer: En god start er så afgørende for, om en højtydende medarbejder, som en fodboldsspiller skal være, kan lykkes. Udstillingen åbner på Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3 i Farum, lørdag den 13. februar 2016 og kan ses frem til medio maj En ønskeudstilling En gruppe elever fra Lyngholmskolen i Farum var sidste år på besøg på Immigrantmuseet for at komme med bud på, hvilke emner, der kunne være interessante at udstille på museet. Et af forslagene var at lave en udstilling om professionel fodbold. Immigrantmuseet har derfor i efteråret 2015 talt med de tre sjællandske klubber i ALKA Superligaen nemlig FC København, Brøndby IF og FC Nordsjælland, for at undersøge, hvordan klubberne finder, ansætter og integrerer udenlandske spillere, og hvad spillerne selv tænker om det at rejse ud for at spille fodbold. Et internationalt arbejdsmarked I dag er 45 nationaliteter repræsenteret blandt spillerne i ALKA Superligaen. FC Nordsjælland har 9 udenlandske spillere i den nuværende Superligatrup. Her ses fra venstre brasilianeren Bruninho, hollænderen Joshua John og brasilianske Ramón Rodiguez i kamp mod AaB i oktober Foto: Michael Boesen. 11 9

12 Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Åbent tirsdag - fredag kl , søndag kl Lukket alle helligdage samt søndage i juli. Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf Immigrantmuseet Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent tirsdag - lørdag kl Lukket alle helligdage. Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Åbent første og sidste søndag i måneden kl Lukket januar, juli og august. Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent mandag - torsdag kl (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Freja Gry Børsting Redaktionen er afsluttet 1. december Næste nr. udkommer juli Design, sats, tryk og produktion: WIKKE - reklame & tryk Oplag: stk. ISSN Hareskov Pavillonen. Foto: Immigrantmuseet