TEMA. Ernæringsprojekter NO. 73. FEBRUAR Å RGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Ernæringsprojekter NO. 73. FEBRUAR 2005. 13. Å RGANG"

Transkript

1 TEMA Ernæringsprojekter NO. 73. FEBRUAR Å RGANG

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr marts 2005 (udkommer april 2005) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND Cecilia H. S. Arendal Odensevej Nyborg tlf.: / NÆSTFORMAND Jette Rytoft Sanddalvej Fredericia Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade 45, 3.t.v København N Tlf.: / (privat) Tlf.: (arb) ØVRIGE MEDLEMMER Heidi Dreist Hybenvej Næstved Tlf.: Pia Houmøller Adelgade 61 st. tv 1304 København K Tlf Merethe Have Fasanvej Odense M Tlf.: / Pia Asferg Nielsen Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Kom så ud af flinkeskabet Vintertid er lønforhandlingstid. Nu er de individuelle og de overenskomstmæssige lønforhandlinger i gang. Der er endnu intet nyt fra Kost- og Ernæringsforbundet (tidligere Økonomaforeningen) og fra den forhandlende part i Sundhedskartellet. Men på kan I følge forhandlingens udvikling, og det er med udgangen af februar at forhandlingernes resultat skal forligge. Der kan I også se den ny lønmodel, der kan blive rigtigt interessant for offentligt ansatte kliniske diætister at bruge i de individuelle lønforhandlinger. At få mere i løn kræver individuelle lønforhandlinger under ny løn. Det betyder, at hvert enkelt medlem selv skal begrunde og dokumentere, hvorfor man er berettiget til at stige i løn. Heldigvis lykkes det for en del at få hentet pæne lønninger hjem gennem egen indsats. Det er her, jeg mener, at vi kliniske diætister skal se at komme ud af flinkeskabet og ikke bare acceptere at blive på samme løntrin. Vi har fra foreningen taget initiativ til at udarbejde en lille samling Gode råd når du skal forhandle løn, der sammen med Ny løn-guide ligger tilgængeligt på hjemmesiden. Temaet i dette nummer om ernæringsprojekter viser på en rigtig god måde, hvordan flere kliniske diætister er godt i gang med at dokumentere det arbejde, de laver. I artiklerne ligger gode redskaber til brug for alle - også for jer, der har tænkt at jeres arbejde skal ud til en større kreds. Der ligger et arbejde med at samle alle de ernæringsprojekter, der er gennemført og gøre dem tilgængelige på hjemmesiden til inspiration og til brug i udviklingsøjemed. Guleroden for den enkelte til at begive sig ud i projektarbejde kan være for at få forhandlet lønninger hjem, der står mål med det store arbejde rigtigt mange kliniske diætister udfører rundt om på landets hospitaler og i primærsektoren. Og projekter kan faktisk også belønnes med fondsmidler. Her tænker jeg bla på Bagger-Sørensen Fonden, hvor der er en pris på kr. til et eller flere diabetesprojekter, udarbejdet af kliniske diætister. Men det er ikke kun penge, der er omdrejningsaksen og alligevel. Alle projekterne handler om at give borgerne, patienterne redskaber til at tage hånd om deres egen situation i forhold til det, de spiser. Evt med hjælp fra personale i både primær- og sekundærsektoren. For at de hurtigst muligt skal blive raske eller forhindre sygdom, så det ikke skal koste yderligere dyr behandling. Om det så er en sidegevinst eller om det er pointen, så er der en masse livskvalitet i selv at kunne tage hånd om sit mad- og bevægelsesliv. Eller i hverfald få den rigtige behandling til det. Held og lykke med forhandlingerne om lønforhøjelser... I har fortjent det. Cecilia Arendal

3 Indhold TEMA Fortsat ernæringsindsats til patienter efter udskrivelse fra sygehus 5 Side 8 Vejen til varigt vægttab 8 Kan livsstilsvaner ændres ved vejledning? 12 Organisering af patientforløb mellem sygehus og primær sektor 15 Ernæringsintenvention i hæmodialyseafsnittet på OUH skabte faglig udvikling 18 ARTIKEL Opsøg dem, som søger efter sandheden men undgå dem, der har fundet den 24 UDEFRA Børnene tilbage til kødgryderne 29 Bøger modtaget på redaktionen 30 Den Nationale Kosthåndbog 31 Side 15 Side 18 Side 24 Side 29 NYE PUBLIKATIONER Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer 32 Lokkemad 33 Vidste du, at. 33 OS IMELLEM Fra formanden 34 Der har været flyttedag 35 Kursuskalenderen 35 DIÆTISTEN NR

4 Komplette tilskudsdrikke har aldrig smagt så godt Ny Nutridrink: foretrækkes af patienter i multicenter smagsundersøgelse: (1) Kommentarerne var følgende: Den er lækker. God smag Dejlig, blød, nem at synke Det er lige sådan, den skal være Den her var virkelig god. Den var sød, den var rar at drikke En ernæringsmæssig komplet ernæringsdrik af milkshaketypen med højt energiindhold. Udvalg af forbedrede smagsvarianter, som forbedrer compliance: Jordbær, Vanille, Kakao, Orange, Banan, Tropefrugt og Karamel. Kontakt din lokale konsulent på telefon , med henblik på prøvesmagning af de nye Nutridrink. Fornyelse, der skaber bedre compliance

5 TEMA Af Kirsten Færgeman, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring, Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus Fortsat ernæringsindsats til patienter efter udskrivelse fra sygehus I øjeblikket afvikler Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus et projekt, der sætter fokus på ernæringstilstanden og den fortsatte fokus på ernæring blandt de patienter, der har været småtspisende under indlæggelsen, og som nu bliver udskrevet fra sygehuset. Kirsten Færgeman Projektet er et samarbejde mellem sygehuset og tre af kommunerne i sygehusets optageområde, Grenaa Kommune, Mariager Kommune og Rosenholm Kommune. Projektet er finansieret med kr kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje: Bedre mad til syge, og det afvikles i perioden fra den 1. september 2004 til den 30. september Jeg er ansat som projektkoordinator for projektet. Formål Formålet med projektet er at forebygge og afhjælpe ernæringsproblemer blandt patienterne på sygehuset og blandt de ældre borgere i primærsektoren gennem målrettet ernæringsindsats før, under og efter indlæggelsen. Samtidig er det projektets formål at beslutte fælles metode og udarbejde fælles ernæringsscreeningsskema, informationsmateriale og patientvejledning til patienter og pårørende indenfor henholdsvis sygehus, primærkommune og almen praksis. Fokus på ernæring Randers Centralsygehus og det daværende Grenaa Centralsygehus fusionerede i Før fusionen afviklede begge sygehuse særskilte ernæringsprojekter, og begge sygehuse var langt fremme med screeningsredskaber og kostregistrering, samt undervisnings- og implementeringstiltag der satte fokus på patienternes ernæringstilstand under indlæggelsen. Efter fusionen mellem de to sygehuse, opstod der behov, dels for at få sat fokus på ernæring igen, dels for at få etableret fælles retningslinier i forhold til kost og ernæring til småtspisende på de to sygehuse. Samtidig var der et stort ønske om at udvide ernæringsfokus til primærsektoren, så der også kom mere fokus på ernæring blandt plejepersonalet og de praktiserende læger, der tilså og/eller behandlede ældre borgere i eget hjem og på plejehjem og ældrecentre i kommunerne. Afdelingsleder Birgitte Sandahl fra Mariager Kommunes Ældre- og Handicapafdeling deltog sammen med Udviklingschef Birgit Svendsen fra Randers Centralsygehus i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen til nærværende projekt. Bagved projektet findes en styregruppe som godkender alle projektmaterialer og udstikker de overordnede rammer for projektet. Styregruppen består af sygehusets På baggrund af projektbeskrivelsen ser projektets tidsplan således ud: Materialeudarbejdelse og besøg på sengeafsnit uge Undervisning på sygehusets sengeafsnit uge Undervisning i primærsektor uge Implementering af ernæringsscreening uge Dataindsamling uge Databehandling uge Opfølgning på sengeafsnit og i primærsektor uge Afrapportering til Sundhedsstyrelsen uge nuværende ernæringsudvalg, samt repræsentanter for de involverede kommuner. Under styregruppen er der etableret en mindre arbejdsgruppe, der tager sig af de mere praktiske ting i forhold til projektet. Målrettet ernæringsindsats før indlæggelsen Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus og kommunerne der deltager i projektet ønsker, at der kommer fokus på borgernes ernæringstilstand, allerede før de eventuelt bliver indlagt på sygehuset. SIDE FORTSAT ERNÆRINGSINDSATS TIL PATIENTER EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS 5

6 TEMA SIDE FORTSAT ERNÆRINGSINDSATS TIL PATIENTER EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS 6 Dette opnås ved at sætte fokus på ernæring i primærsektoren. Undervisning af plejepersonale I de tre kommuner undervises al plejepersonale med kontakt til ældre i ernæring. Undervisningen afvikles i plejegrupperne, da erfaringen viser, at få deltagere giver bedre mulighed for at få en dialog i gang. Undervisningen tager udgangspunkt i det nyeste materiale, der findes og f.eks. i bøgerne: Omsorg gennem mad og drikke, samt i eget indsamlet materiale og erfaringer fra tidligere projekter. Der undervises også i, hvilke redskaber det er muligt at benytte for at opspore ældre i ernæringsrisiko eller dårlig ernæringstilstand, og der gives konkrete råd og ideer til, hvad der kan gøres, for at afhjælpe en sådan tilstand. Der medbringes altid smagsprøver til undervisningsseancerne, f.eks. Ryå is eller fromage, energi- og proteinberigede drikke fra forskellige firmaer og/eller nogen af drikkene fra den nye brochure: Lokkemad fra Mejeriforeningen. Hensigten er, at give personalet nogle handlemuligheder i forhold til de ældre småtspisende, og at give personalet mulighed for at smage på varerne, så de ved, hvad de tilbyder, når de står overfor borgeren. Kontakt til praktiserende læger De praktiserende læger i kommunerne informeres først via sygehusets praksiskonsulent, hvorefter lægerne får tilsendt et brev underskrevet af sygehusets cheflæge, kontaktpersonen i kommunens ældreafdeling og mig som projektkoordinator. Derefter tages der kontakt til de enkelte lægehuse, og der aftales et besøg i lægehuset. Under dette besøg præsenteres baggrunden for projektet, den videnskabelige evidens på ernæringsområdet i forhold til småtspisende borgere og det screeningsredskab sygehuset anvender. Hensigten er, at lægerne får mulighed for at opspore småtspisende borgere tidligt, og sætte ernæringstiltag i værk før en eventuel indlæggelse, men også at lægerne bliver opmærksomme på opfølgning omkring ernæring efter en eventuel indlæggelse. Foredrag for pensionisterne Der afholdes foredrag for pensionisterne i kommunerne. Dette arrangeres typisk i forbindelse med en Sundhedsuge i kommunen eller af kommunens pensionistforening(er). I foredragene tages der udgangspunkt i, hvad de ældre bør være opmærksomme på. Hvad er faresignalerne? Hvad kan de selv gøre? Hvilke muligheder har de, hvis de allerede er kommet langt ned i vægt? Der hører også altid smagsprøver med til sådanne foredrag. Målrettet ernæringsindsats under indlæggelsen Ved indlæggelse på Randers Centralsygehus/Grenaa Sygehus, skal patienterne ernæringsscreenes og ud fra screeningsresultatet vælges kostform til patienten, f.eks. kost til småtspisende (benævnt superkost), sygehuskost eller normalkost. Patienterne får en folder om den kost, der tilbydes under indlæggelsen, og patienterne informeres om de muligheder, der er for energi- og proteinrige mellemmåltider/småretter.

7 Kostregistrering På sygehuset er der nu indført en kostregistrering på fortrykte skemaer som plejepersonalet selv udfylder, beregner og vurderer. De kliniske diætister på sygehuset modtager derfor ikke længere registreringer til beregning. Resultatet af kostregistreringen overføres til ernæringsscreeningsskemaet, og det er derfor muligt at vurdere resultatet af kostregistreringen til stuegang, da ernæringsscreeningsskemaet hører til i journalen. Ved udskrivelsen har styregruppen bag projektet besluttet at brochuren: Lokkemad fra Mejeriforeningen må udleveres til patienter, der har brug for ekstra energirig kost efter udskrivelsen. Lokkemad kan også være en god hjælp til de pårørende. Derudover udleveres materiale udarbejdet på sygehuset. Alle læger og alt plejepersonale på sengeafsnittene på sygehuset er eller bliver undervist i projektets procedurer. Målrettet ernæringsindsats efter indlæggelsen Efter indlæggelsen fortsætter ernæringsindsatsen i primærsektoren. Der bør være fokus på ernæring både hos de praktiserende læger og hos plejepersonalet, der arbejder med ældre borgere i eget hjem eller på plejehjem og ældrecentre. Repræsentanter fra sygehuset og fra kommunerne i sygehusets optageområde har i samarbejde udarbejdet et kommunikationsark, der skal fungere som et sådant, i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter. En del af dette ark er et afsnit med oplysninger om patientens /borgerens ernæringstilstand før, under og efter indlæggelsen. Dataindsamling og databehandling Alle screeninger bliver kopieret og gemt i projektperioden, og bliver efterfølgende behandlet statistisk. Ud fra de screenin- en større stikprøve ud og disse borgere ernæringsscreenes igen i eget hjem i slutningen af projektperioden. På denne måde kan borgeren følges helt hjem i forhold til ernæringsfokus, og det kan måles og vurderes, om det har haft nogen effekt at sætte intensiv fokus på ernæring til småtspisende i de to sektorer. Resultatet af databehandlingen foreligger i slutningen af august eller i starten af september i år, så fortsættelse af denne artikel følger i efteråret Perspektivering Det er hensigten, at flere kommuner skal efterhånden som projektperioden skrider frem. Med henblik på forankring i organisationerne etableres en fast mødestruktur i forhold til ernæringsnøglepersonerne i de to sektorer. På sygehuset deltager både de kliniske diætister og sygehusets kostkonsulent aktivt i implementeringsperioden. SIDE FORTSAT ERNÆRINGSINDSATS TIL PATIENTER EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS 7 ger der bliver foretaget, vil der blive taget have tilbud om deltagelse i projektet,

8 TEMA Af Lene Worm, projektkoordinator, klinisk diætist, Almen Praksis, Sønderjyllands Amt Vejen til et varigt vægttab Fra april 2004 til marts 2005 foregår et projekt i almen praksis i Sønderjyllands Amt. Projektet omhandler tværfaglig behandling af svært overvægtige med særlig risiko for at udvikle type 2 diabetes. Baggrund I Sønderjyllands Amt er tilbuddet til overvægtige begrænset af tid og ressourcer. Et fåtal af de, som har behovet, tilbydes et monofagligt tilbud i form af diætbehandling ved klinisk diætist. I amtet er der behov for at optimere behandlingen og afprøve et mere tværfagligt koncept, og Lene Worm give de overvægtige mulighed for at møde ligestillede. ne, og ved konferencer drøftes patienter- Denne artikel er en beskrivelse af projek- Vi, kliniske diætister, efterspørger des- nes behandling løbende. tet. I løbet af 2005 følger endnu en artikel uden erfaring med at kombinere den indi- I projektet anvender vi de positive erfarin- om evalueringen af projektet. viduelle diætvejledning med praktiske ger fra det allerede etablerede system. færdigheder i at tilberede sund og Efter dialog med patienten og afklaring af velsmagende mad. hvorvidt denne kan opfylde kriterierne, Via instruktion af fysioterapeu- Økonomisk set vil det ikke være muligt at henviser den praktiserende læge patien- ter får deltagerne sved på panden tilbyde et forløb svarende til vores projekt ten. Kriteriet vedrørende arvelighed for v. stavgang, spinding, svømning til alle overvægtige borgere i amtet, idet diabetes type 2 er rimelig nemt at admini- o.l. kombineret m. ideer til at ca. 11% af sønderjyderne er svært over- strere, idet det blot kræver et ekstra motionere videre selv eller i grup- vægtige med BMI på 30 og derover. spørgsmål i anamnesen. SIDE VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB 8 pe. En liflig duft breder sig v. kostværkstederne, erfaringer udveksles og der debatteres livligt. Deltagerne taber kilo og centimeter i taljen og får den individuelle diæt justeret ved klinisk diætist hos de praktiserende læger. Psykologen giver redskaber til at takle de mange nye udfordringer og holde fast i den nye livsstil. Vi indkredsede derfor målgruppen til svært overvægtige med særlig risiko for type 2 diabetes, defineret som en nær slægtning i lige linie med type 2 diabetes. Årsagen hertil var bl.a. at 61% af type 2 diabetes tilfældene kan relateres alene til overvægt (1). Desuden er livstidsrisikoen for at udvikle type 2 diabetes forøget med 40%, hvis en af forældrene har type 2 diabetes (2). I primærsektoren har vi allerede et velfungerende samarbejde mellem praktiserende læger og kliniske diætister. De praktiserende læger henviser type 2 diabetikere og hjertepatienter til klinisk diætist. Økonomi Projektet er ligeligt finansieret af Sundhedsstyrelsens Overvægtspulje 2003 og puljemidler fra Sønderjyllands Amt. Projektstyregruppe Der er nedsat en projektstyregruppe, som har fastlagt de overordnede rammer omkring projektet. Projektstyregruppen er sammensat af: Praktiserende læge, adm. medicinsk overlæge, ledende klinisk diætist, praksis diætist og projektkoordinatoren. Desværre er der ingen fysioterapeut og psykolog repræsenteret, idet de først er ansat på timebasis senere i forløbet. Vejledningerne foregår lokalt i lægehuse-

9 Metode Projektet er 1-årigt og afvikles i perioden: 1. april marts Der er kapacitet til 100 deltagere i projektet. Vi endte ud med 89 deltagere pga. et stort tidspres, idet projekter sponsoreret af Sundhedsstyrelsen skal planlægges - gennemføres og evalueres indenfor 1 år. Der er 6 hold i gang i amtet. Faggrupper Et vigtigt aspekt i projektet er et tværfagligt behandlerteam som består af flg.: 5 fysioterapeuter og 2 psykologer som er timeansatte. 1 fuldtidsansat klinisk diætist som foretager de individuelle diætvejledninger, har kostværksted og er koordinator i projektet. Samarbejde med praktiserende læger. Det tværfaglige samarbejde sker overordnet på følgende vis Den individuelle diætvejledning følger rammeplan for adipositas og kobles med holdundervisning i motion, praktisk madlavning og undervisning ved psykolog. Individuel diætvejledning Højde, vægt, taljemål og BMI måles ved første og afsluttende vejledning. Vægt måles endvidere ved hver vejledning i forløbet dvs. hver uge. Når deltagerne møder til første vejledning udfyldes et spørgeskema, det samme sker ved den afsluttende individuelle vejledning. Spørgeskemaet bruges i den senere evaluering, idet der her fremgår hvilke forandringer, der er sket undervejs. Holdaktiviteter Nærhedsprincippet prioriteres højt, dels skal der være så få barrierer for at deltage i holdaktiviteterne som muligt, derfor skal kørselsafstanden være begrænset. Dels skal der være optimal mulighed for, at deltagerne kan danne uformelt netværk. Der blev derfor fastsat nogle områder i amtet, hvor projektet blev tilbudt. Der er minimum 12 deltagere pr. hold. Aktiviteter i projektet Aktiviteterne afholdes på en fast ugedag som fyraftensmøde eller i aftentimerne: Fysisk træning hver 14. dag v. fysioterapeut i lokal gymnastik sal. Der arbejdes udfra en bred forståelse af motion og forskellige motionsformer afprøves. Fysioterapeuterne foretager en 6 min. gangtest ved opstart og afslutning af holdaktiviteterne. Desuden opfordres deltagerne til at dyrke motion alene eller gerne i samvær med andre deltagere fra holdet. Madværksted hver 4. uge i skolekøkken v. klinisk diætist indeholdende varekendskab, indkøbstips, sammensætning af dagens måltider, praktiske færdigheder i madlavning, samt fællesspisning af fedtfattige og sunde retter. Undervisning ved psykolog 2 gange i forløbet. Her bevidstgøres deltagerne omkring de psykologiske mekanismer i forbindelse med overvægt, barrierer for vægttab, fastholdelse af motivation og optimere muligheden for varig adfærdsændring. Mål At synliggøre at risikofaktorerne for udvikling af type 2 diabetes blandt deltagerne kan reduceres via: Min. 5% vægtreduktion Nedsætte talje omkreds Øget fysisk aktivitet 4 timers ugentlig motion (måles via spørgeskema) SIDE VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB 9

10 TEMA Målgruppe Inklusionskriterier Mænd og kvinder med BMI på 30 og derover i alderen år. Familiær disponering, dvs. en nær slægtning i lige linie med type 2 diabetes. Deltagerne skal være motiverede og indstillet på at yde et engagement såvel individuelt som i gruppe med ligestillede. Have fysisk til at gennemføre lettere fysisk aktivitet af 1 times varighed. Være indstillet på at betale et deltager gebyr på 600 kr. Biokemiske data som måles før henvisning TSH s/b glucose 2 timers oral glukose belastning Biokemiske data som måles ved projekts afslutning 2 timers oral glukose belastning Gennemgående er der hos deltagerne sket en mærkbar forandring i form af større selvtillid, livsmod, livsglæde i takt med at kroppen forandres via ændret livsstil. Deltagerne er blevet inspireret til at dyrke yderligere motion. Det er udbytterigt at afprøve nye måder at træne på og mange har opdaget, at de kan ting, som de ikke troede muligt f.eks. svømning, dans og boldspil. Referencer 1. Knowler WC, Barrett-Connor E, Diabetes Prevention Program Research Group N Engl J Med 2002; 346: Hansen NE, Haunsøs S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Medicinsk kompendium 16 udg. s Eksklusionskriterier Diagnosen diabetes mellitus Diagnosen iskæmisk hjertesygdom Personer som er medicineret med psykofarmaka (lette former for psykofarmaka dog undtaget), epilepsimedicin, binyrebarkhormon Projektets tværfaglige tilgang til overvægtsproblematikken giver den enkelte større selvindsigt. Deltagerne har glæde af holdene og flere mødes til yderligere motion, kosmetik aften o.l. Nye venskaber udvikles. SIDE VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB 10 Status Deltagerne har gennemgået 2/3-del af projektperioden. Ud af 89 deltagere fra start er der 72 tilbage. 61 deltagere har reduceret vægten gennemsnitligt med 4,1 kg. Heraf er der målt et taljemål på 40 af deltagerne, den gennemsnitlige reduktion i taljemål er 3,9 cm. 11 deltagere har øget vægten i gennemsnit med 1,5 kg. Heraf er der målt et taljemål på de 8 af deltagerne, den gennemsnitlige forøgelse af taljemålet er 0,8 cm. Den fysiske aktivitet skaber et positivt gruppepres deltagerne imellem.

11

12 TEMA af Anne-Mette Jensen, Lone J. Bjerregaard, kliniske diætister, Lipidklinikken og Lise Søndergaard, sundhedskoordinator, Aalborg Sygehus Kan livsstilsvaner ændres ved vejledning? SIDE KAN LIVSSTILSVANER ÆNDRES VED VEJLEDNING? 12 Lipidklinikken ved Aalborg Sygehus varetager vejledning og behandling af personer med dyslipidæmi, og herudover har klinikken til formål at forske i forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme. Anne-Mette Jensen Lone J. Bjerregaard Lise Søndergaard Netop Lipidklinikkens forskningsmæssige funktion har gjort det muligt at iværksætte et samarbejde med sygehusets sundhedsfaglige informationscenter, Sund Info og Terapiafdelingen om et fælles Målgruppen er personale ansat på Aalborg Sygehus, der er motiverede for at ændre kost og motionsvaner, og som har et BMI mellem 25 og 30. Deltagerne har frivilligt meldt sig til projektet efter opslag på afdelingerne og annoncering på sygehusets hjemmeside. forskningsprojekt. Baggrunden for projektet er overordnet I november 2003 startede det sundhedsfremmende projekt Kan livsstilsvaner ændres ved vejledning?. et ønske om at lave en sundhedsfremmende og forebyggende indsats overfor sundhedspersonalet på Aalborg Sygehus. Samtidig har projektet til hensigt at bidrage til Nordjyllands Amts sundhedspolitiske handlingsprogram, der bl.a. sigter mod at nedbringe antallet af overvægtige nordjyder. Forebyggelsesperspektivet i projektet afspejler ligeledes Sundhedsstyrelsens oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, som foreslår at der sigtes mod at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI>25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført et vægttab. I relation til denne gruppe bør forebyggelse have fokus på at undgå yderligere vægtstigning gennem vægttab eller i det mindste vægtstabilisering. Formål Projektets primære mål er at undersøge om det er muligt at ændre kost- og motionsvaner, således at interventionspersonerne opnår de aktuelle anbefalinger på området. De sekundære mål er at undersøge, om der er forskel på resultaterne ved henholdsvis individuel- og gruppevejledning, samt at undersøge om ændringerne fastholdes efter 1 år. Fra idé til konkret projekt En tværfaglig projektgruppe blev nedsat med en sundhedskoordinator som projektleder og en klinisk diætist og fysioterapeut som yderligere medlemmer. Projektgruppen har undervejs fået faglig sparring af professor, forskningsleder Kim Overvad fra Klinisk Epidemiologisk afdeling, professor, overlæge dr. med. Erik Berg Schmidt, daglig leder af Lipidklinikken samt udviklingsterapeut og forskningsansvarlig ved Terapiafdelingen Jane Andreasen. Fra de første spæde tanker til udarbejdelse af projektprotokol, budgetlægning, interventionsplan, undervisningsplan og materialer, indkøb af udstyr og afklaring af de fysiske rammer, gik der omkring 10 måneder, før vi kunne affyre startskuddet til projektet i november Projektet er finansieret af Sund Info midler og en donation fra Spar Nord Fonden. Projektets intervention foretages i dag af 2 kliniske diætister og 2 fysioterapeuter. Interventionen tager udgangspunkt i undervisning i kost og motion, og foregår i et forløb på 5 mødegange over 3 måneder med follow up efter 6 og 12 måneder.

13 Der er inkluderet i alt 120 personer. På nuværende tidspunkt er 14 deltagere udgået af projektet. Restgruppen på 106 personer er fordelt på alle faggrupper og udgøres af 93 kvinder og 13 mænd i alderen 25 til 66 år. Der er ved inklusion foretaget en såkaldt blokrandomisering til enten individuel vejledning eller gruppevejledning. Blokrandomiseringen er foretaget i 10 etaper, ved at 12 kuverter (6 med koden A og 6 med koden B) er lagt i en pose, hvorefter deltagerne hver især har trukket en kuvert. Efterfølgende er koden brudt for deltagerne, som er anvist enten individuel vejledning (=A) eller gruppevejledning (=B). Blokrandomisering er valgt, da dette projekt har inkluderet deltagerne løbende, hvorfor det har været nødvendigt til at sikre, at vi undervejs randomiserer lige mange til individuel som gruppevejledning. I interventionsperioden bygger vejledningen på et fastlagt indhold, hvor der foreligger et overordnet mål for henholdsvis diætistens og fysioterapeutens undervisning (se venligst flow-chart-skema). De fælles mål for hele interventionsgruppen skal undervejs forenes med de personlige mål, som den enkelte deltager fastsætter. Etiske aspekter Ved inklusion i projektet har deltagerne hver især fået tildelt et forsøgsnummer, som fungerer som identifikation i projektforløbet. Deltagerne er informeret om, at anonymiteten opretholdes hele projektet igennem også ved publikation af undersøgelsesresultater. Da projektet indebærer elektronisk arkivering af data på deltagerne, er der indhentet godkendelse hos Datatilsynet inden projektstart. Der indgår i projektet udelukkende 2 interventionsgrupper og ingen kontrolgruppe, da én sådan i dette set-up er fundet uetisk. Flow-chart for Livsstilsprojekt 1. møde. Uge 0. Individuel vejledning Introduktion til projektet. Mål drøftes. Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* Gruppe vejledning Introduktion til projektet. Mål drøftes. Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* 2. møde. Uge 1. Mål formuleres. De 7 kostråd gennemgåes, motions-typer, -intensitet, -belastning, -varighed og -hyppighed. Mål formuleres. De 7 kostråd gennemgåes, motions-typer, -intensitet, -belastning, -varighed og -hyppighed. 3. møde. Uge møde. Uge møde. Uge 12. Follow-up. Uge 26. Follow-up. Uge 52. Mål vurderes. Forbrænding, tilberedningsmetoder, mellemmåltider. Målinger tilbydes.* Mål vurderes. Kostfibre og væske, styrketræning. Målinger tilbydes.* Opsamling og vurdering. Mål vurderes og ændres evt. Hvordan fastholdes sunde kost- og motionsvaner. Kost- og motionsregistreringer udleveres. Målinger tilbydes.* Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* *Målinger: Vægt, BMI, fedtprocent, THR og kondital. Mål vurderes. Forbrænding, tilberedningsmetoder, mellemmåltider. Målinger tilbydes.* Mål vurderes. Kostfibre og væske, styrketræning. Målinger tilbydes.* Opsamling og vurdering. Mål vurderes og ændres evt. Hvordan fastholdes sunde kost- og motionsvaner. Kost- og motionsregistreringer udleveres. Målinger tilbydes.* Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* Udfyldte kost- og motionsregistreringer modtages. Målinger tilbydes.* SIDE KAN LIVSSTILSVANER ÆNDRES VED VEJLEDNING? 13

14 TEMA Metode I hele projektforløbet tilbydes deltagerne cykles 5 minutter som opvarmning. Motionsvejledningen bygger på målinger i form af: Vægt, BMI, fedtpro- Mænd cykler med en belastning på 100 Sundhedsstyrelsens anbefalinger (1), cent, talje/hofte-ratio (THR) og kondital. watt og kvinder ved 70 watt. Herefter hvor målet med interventionen er at delta- Disse målinger er frivillige, og er tiltænkt øges belastningen med 35 watt hvert gerne skal nærme sig anbefalingerne for at skulle virke som motivationsfaktorer andet minut indtil belastningen ikke læn- et aktivitetsniveau på 30 minutter af let til for den enkelte deltager. gere kan fastholdes. moderat intensitet helst alle ugens dage. Formålet med kostvejledningen er, at del- Impedans-vægt Til projektet er der indkøbt en impedans- Konditallet findes ved at indtaste den højeste belastning, der blev nået, antal sekunder på den højeste belastning og tagerne ændrer kostvaner, så den daglige vægt af mærket Tanita, model BC-418MA. kropsvægt i kg i en formel på hjemmesi- kost så vidt muligt tilstræbes at efterleve Vægten sender en elektrisk stråling gen- den anbefalingerne om lavt fedtindtag (max 30 nem kroppen via fødder og hænder og E%), et højt kulhydratindtag (55-60 E%), måler modstanden i Ohm (måling af mod- Konditallet kan variere mellem 20 samt et proteinindtag svarende til l0-15 stand i kroppen). Jo større modstand - jo ml/kg/min for utrænede personer til op E% (2). Kostvejledningen tager udgangs- større fedtmasse. Ud fra angivelse af høj- over 90 ml/kg/min for topatleter. punkt i de 7 Kostråd fra bl.a. Forbrugerstyrelsen, samt rådet om et dagligt indtag af 600 gram frugt og grønt. Der undervi- de, køn, alder, aktivitetsniveau og vægt kan kroppens totale indhold af vand, fedtog fedtfri masse beregnes på hver enkelt Aktuel status i projektet Selve vejledningsforløbet er gennemført. ses med brug af relevante dias, skriftligt person. Tilbage venter opfølgende målinger i for- pjecemateriale samt opskrifter. Af hensyn til at standardisere målingerne bindelse med follow up efter 6 og 12 foregår vejningen altid på samme tids- måneder. Herefter følger resultatopgørel- Hensigten med undervisningen og målin- punkt af døgnet. Der stilles krav om, at ser og databearbejdning, som forventes at ger er, at deltagerne ud fra den nye viden deltagerne ikke har drukket alkohol i 24 ende op med publikation af resultater i de tilegner sig, skal ændre på kosten og timer før målingen, ikke har dyrket svær løbet af indpasse ændrede motionsvaner i egen fysisk aktivitet, og at de har ladt vandet hverdag. Dette betyder at deltagerne selv umiddelbart inden målingen. Deltagerne skal forestå træning og iværksætte denne vejledes i at møde op i det samme tøj ved SIDE KAN LIVSSTILSVANER ÆNDRES VED VEJLEDNING? 14 i eget regi. Målinger Til analyse af deltagernes kost er valgt en prospektiv metode, hvor deltagerne udfylder en 3-dages kostregistrering (med angivelse af mængder i husholdningsmål). Kostregistreringerne beregnes med henblik på vurdering af energifordeling, i programmet Master Diætist version fra Master Data. Til analyse af deltagernes fysiske aktivitetsniveau anvendes en retrospektiv metode, hvor deltagerne udfylder et spørgeskema om deres fysiske aktivitet i de sidste 7 dage på registreringstidspunktet. Spørgeskemaet for fysisk aktivitet indtastes i en database udarbejdet af Nordjyllands Amt. Såvel kost- som motionsregistreringer udleveres i alt 4 gange i forløbet over 12 måneder (i interventions- alle målinger, idet vægten af tøjet indtastes, således at det automatisk trækkes fra ved vejningen. THR THR giver et skøn over hvordan kroppens fedt er fordelt på kroppen. Taljen måles i cm ved navlen og hoften måles i cm på hoftebenet udenpå tøjet. Herefter udregnes THR. Ratioen anbefales for kvinder at være < 0.85 og det tilsvarende mål for mænd er < 1.0 (3). Konditest Konditallet måles ved en indirekte konditionsmåling, en såkaldt watt-max test. Testen er udviklet af Lars Bo Andersen ved Institut for Idræt på Københavns Universitet og er nærmere beskrevet på nedenstående hjemmeside. Deltagerne Referencer 1) Pedersen B K, Saltin B. Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, ) Sandström B, Becher W, et al. Nordiska Näringsrekommendationer. Nordiska Ministerrådet, Köpenhamn, ) Richelsen B. Adipositas. I: Hessov I, red. Klinisk ernæring 1998: ugerne 0, 12, 24 og 52). udfører testen på en kondicykel, hvor der

15 TEMA Af Ingeborg Andersen, klinisk diætist, Aalborg Sygehus Organisering af patientforløb mellem sygehus og primærsektor hos patienter i ernæringsmæssig risiko Det amtslige kostudvalg i Nordjylland har taget initiativ til at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel mellem Aalborg Sygehus, de alment praktiserende læger og hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune. Afhængigt af resultatet er det meningen, Information om en patient i ernæringsmæssig risiko skal formidles til primær- at modellen senere skal implementeres i hele Nordjyllands Amt. Projektet har fået sektoren ved udskrivelsen (i læge- og økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsens sygeplejeepikriser) pulje Bedre mad til syge samt fra Vidensniveauet, om håndtering af underernærede og patienter i ernæringsmæs- Fresenius Kabi. sig risiko blandt praktiserende læger og Hovedformål hjemmesygeplejersker, skal øges Projektets hovedmål er at sikre, at relevant ernæringsindsats for patienter i Projektets arbejdsgruppe ernæringsmæssig risiko fortsættes efter Projektet styres af en tværfaglig sammensat arbejdsgruppe bestående af 2 praktise- udskrivelse fra Aalborg Sygehus. I projektfasen indgår 2 afdelinger: Medicinsk rende læger, områdesygeplejerske fra og kirurgisk gastroenterologisk afdeling Ældre- og handicapforvaltningen, Aalborg M1 og A2. Kommune samt læger og sygeplejersker fra de involverede afdelinger på Aalborg Delmål Sygehus, klinisk diætist Birthe Grøn- De 2 involverede afdelinger skal ernæringsscreene, lægge ernæringsplan og monitorere alle indlagte risikopatienter, dokumenteret på et særligt ernæringsark Ansvaret for, at ernæringsindsatsen fortsættes efter udskrivelsen skal være klart placeret og defineret mellem sygehus og primær sektor Patienten skal ved udskrivelsen fra sygehuset være informeret om det ernæringsmæssige problem samt vejledt i håndteringen af egen ernæring. Informationsfolder Maden er den bedste medicin gennemgås og udleveres af sygeplejerske feldt (repræsentant for det amtslige kostudvalg/sygehus Vendsyssel), undertegnede klinisk diætist Ingeborg Andersen (Aalborg Sygehus) samt en ekstern konsulent. Baggrund for projektet Undersøgelser viser, at ca % af indlagte patienter er underernærede allerede ved indlæggelsen, og hos hovedparten forværres ernæringstilstanden, mens de er indlagt (1). Det medfører øget risiko for komplikationer, øget dødelighed og længere rekonvalescens. Derudover har omkring 10% af raske hjemmeboende ældre, 30% af ældre med tilknytning til hjemmeplejen og næsten halvdelen af beboere i plejebolig et insufficient energiindtag (2). På grund af deres dårlige ernæringstilstand vil de være i stor risiko for at pådrage sig en sygdom, som vil medføre hospitalsindlæggelse. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2003 blandt alment praktiserende læger og hjemmesygeplejersker i Nordjyllands Amt svarede flertallet, at man manglede viden og værktøjer til at identificere og behandle underernærede. Der var desuden behov for en afklaring af, hvem der har ansvaret for behandlingen af de underernærede patienter. Projektforløb Projektet startede op i december 2003 og i skrivende stund (nov. 2004) er resultaterne ved at blive gjort op. SIDE ORGANISERING AF PATIENTFORLØB 15

16 TEMA Spørgeskema (før-måling) Marts 2004 udsendtes spørgeskema (førmåling) til alle hjemmesygeplejersker (svarprocent 51) og praktiserende læger (svarprocent 54) i Aalborg Kommune vedrørende viden om ernæringsforhold, ansvarsplacering, undervisningsbehov, henvisningsmuligheder til klinisk diætist, oplysninger om ernæring i epikriser etc. Arbejdsgruppen udarbejdede følgende materiale til brug i primærsektoren Behandlingsalgoritme til alment praktiserende læger: Hvordan identificeres patienter med underernæring i almen praksis? Hvad indeholder en behandlingsplan, og hvor ofte skal patienten kontrolleres? Beregning af energi- og proteinbehov (se fig. 1) Maden er den bedste medicin informationsfolder om kost til småtspisende Nye retningslinier for indhold i sygepleje- og lægeepikriser Kostvurderingsskema (trin 1 og 2) hovedsagelig til brug i hjemmesygeplejen (3) SIDE ORGANISERING AF PATIENTFORLØB 16 Undervisning april-maj 2004 Alle praktiserende læger og hjemmesygeplejersker blev tilbudt undervisning á 2-3 timers varighed. Undervisningstilbudet vedrørte underernæring, Fig. 1 Udarbejdet af arbejdsgruppen på Ålborg Sygehus og Ålborg Kommune problemets omfang og konsekvenser, identificering og behandlingsmuligheder. Ansvarsplacering og gennemgang og udlevering af det udarbejdede materiale. Hjemmesygeplejerskerne fik endvidere nærmere gennemgang af kostråd til småtspisende. Ca. 50% af henholdsvis lægerne og hjemmesygeplejerskerne tog imod undervisningstilbudet. Modellen afprøves i praksis fra maj 2004 oktober 2004 På sygehuset foretages ernæringsscreening etc., ved udskrivelsen gennemgås og udleveres folderen Maden er den bedste medicin og epikriserne skrives efter de nye retningslinier (jvf. de opstillede delmål). Hos de praktiserende læger og hjemmesygeplejersker foretages opfølgningen på ernæringsproblemer ved hjælp af vægtudvikling, vurdering af kostindtagelse, vejledning i hensigtsmæssige kostændringer, visitation til kommunal madordning (energirig kost/kost til småtspisende). Receptudstedelse til ernæringsdrikke eller andre hjælpeforanstaltninger, der kan forbedre ernæringstilstanden.

17 Afslutning og evaluering af projektet Metoder til vurdering af om målene er opfyldt: I oktober 2004 genudsendtes spørgeskemaet (svarprocenten er endnu ikke gjort op). Formålet hermed var at efter-måle de praktiserende lægers og hjemmesygeplejerskers holdninger til og viden om patienter med underernæring. Med andre ord, har de fået noget ud af den afholdte undervisning, og har det udarbejdede materiale været praktisk anvendeligt. På hver afdeling udtages journaler på de sidste 100 udskrevne patienter. Journalerne gennemgås med henblik på om patienterne er ernæringsscreenet, og om der er lagt ernæringsplan etc. samt om epikriser indeholder ernæringsinformationer i henhold til de nye retningslinier. Der udtages ligeledes sygeplejerapporter på tilsvarende patienter med henblik på om sygeplejeepikriserne indeholder ernæringsoplysninger i henhold til de nye retningslinier. Konklusion Resultatet af projektet er endnu ikke gjort op. Men den øgede fokus på området betyder forhåbentligt, at de praktiserende læger og hjemmesygeplejersker bliver langt mere opmærksomme på og bedre rustet til at tage sig af ernæringsproblemer. Vi kan også håbe, at det vil smitte af på den kommunale madordning, hvor man i større udstrækning bør tilgodese de småtspisende ældre. Og sidst men ikke mindst håber jeg, at behovet for ansættelse af kliniske diætister i hjemmesygeplejen/primær sektoren synliggøres. Materialet kan ses på : Folderen Maden er den bedste medicin bliver i løbet af 2005 optrykt i et større oplag, således at andre interesserede (kommuner, praktiserende læger, hospitaler, diætister) kan købe den. Arbejdsgruppen består af: Overlæge, ph.d, Henrik Højgaard Rasmussen, Medicinsk gastroenterologisk afdeling M, Aalborg Sygehus, formand for Det Amtslige Kostudvalg Souschef Mette Holst, Medicinsk gastroenterologisk afdeling M, Aalborg Sygehus Praktiserende læge Ove Grann, Praksiskonsulent medicinsk afdeling M Overlæge Karen Lindorff-Larsen, Kirurgisk gastroenterologisk afdeling A, Aalborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Sanne Burnø-Madsen, Kirurgisk gastroenterologisk afdeling A, Aalborg Sygehus Praktiserende læge Leif Kjærulf Christensen, Praksiskonsulent Kirurgisk gastroenterologisk afdeling A Klinisk diætist Ingeborg Andersen, Aalborg Sygehus Klinisk diætist Birte Grønfelt, medlem af Det Amtslige Kostudvalg Områdesygeplejerske Inge Højmark, Hjemmesygeplejen Aalborg Kommune Referencer 1. Kondrup J, Johansen N, Plum L M et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutrtional care in hospitals. Clin Nutr 2002; 21: Beck AM, Ovesen LF. Body mass index, weight loss and energy intake of old Danish nursing home residents and home-care clients. Scand J Caring Sci 2002; 16: Modificeret efter: Beck AM, Elsig M, Ovesen L. Uden mad og drikke. Del 2. Kostskema. Fødevaredirektoratet Rejselegater til diabetesinteresserede diætister Diabetesforeningens rejselegat kan anvendes til kongres-, kursus- og studierejser. Der kan ikke søges om dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller vikarudgifter. Ansøgningsskema skal anvendes og fås ved henvendelse til Diabetesforeningen. Ansøgning og kopi af evt. abstract eller poster skal være Diabetesforeningen i hænde senest den 1. april Ansøgninger, der modtages senere end dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning. Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Att. Gitte Lippert tlf Ansøgningsskema kan hentes på www. diabetes.dk SIDE ORGANISERING AF PATIENTFORLØB 17

18 TEMA Af Birgitte Bæk, udviklingssygeplejerske og Inge Marie Baagø, klinisk diætist, Hæmodialyse afsnittet Odense Universitet Hospital Ernæringsintenvention i hæmodialyseafsnittet på OUH skabte faglig udviklingen SIDE ERNÆRINGSINTENVENTION I HÆMODIALYSEAFSNITTET PÅ OUH SKABTE FAGLIG UDVIKLINGEN 18 Nefrologisk afdeling Odense Universitetshospital har gennemført et tværfagligt ernæringsprojekt på hæmodialyseafsnittet fra til finansieret af kvalitetsudviklingspuljen OUH og Sundhedsstyrelsens pulje: Bedre mad til syge gennem en pilot- og implementeringsdel. Birgitte Bæk Inge Marie Baagø Thomsen I denne artikel vil der være fokus på ernæringsprojektets forudsætninger og den tværfaglige udvikling ernæringsprojektet har medført. Ernæringsproblemer hos den kroniske dialysepatient Den kroniske dialysepatient er gennem sit komplekse sygdomsforløb udsat for underernæring af forskellige årsager f.eks. Ændret smagssans, anoreksi, dårlig tandstatus eller almen svækkelse Tab af næringsstoffer under dialysen Hyppige komplicerede sygdomsperioder med hospitalsindlæggelser Social isolation og immobilitet I forbindelse med et mindre sygeplejeprojekt i sengeafsnittet i 1999 blev markante ernæringsproblemer hos hæmodialysepatienten afdækket og dokumenteret. I det følgende år startede et litteraturstudie som dokumenterede, at det nytter at intensivere ernæringsinterventionen hos underernærede patienter gennem øget energi- og proteinindtagelse. Det blev ligeledes dokumenteret, at det øger patientens kostindtagelse, at en gennemgående person med faglig indsigt, én klinisk diætist, har kostintervention som ansvarsområde. Litteraturen pegede endvidere på, at der skal psykosocial støtte til i forbindelse med livsstilsændringer som ernæring, rygning og motion i form af nærvær, omsorg, agtelse og respekt. Patienten skal endvidere opleve sig forstået og værdsat. Fase 1 1. Beslutningsfasen I 2001 kom der tværfaglig fokus på ernæring gennem en tværfaglig projektgruppe med en projektleder og lokale ernæringsgrupper i de enkelte afsnit: Ambulatoriet, sengeafsnittet og hæmodialyseafsnittet samt interesserede nøglepersoner. Der blev udarbejdet en foreløbig Kostpolitik på baggrund af et udkast fra Ernæringsudvalget på OUH. 2. Planlægningsfasen I planlægningsfasen var det vigtigt at skabe et fælles grundlag for ernæringsprojektet i Nefrologisk Afdeling. Lægerne afdækkede evidens og konsensus omkring energi- og proteinbehov for alle patientkategorier (prædialyse-, p- dialyse, hæmodialysen - og den transplanterede patient) som grundlag for screening og ernæringsintervention. Anbefalinger for den danske institutionskost, dannede baggrund for udarbejdelse af screeningsredskaber for sengeafsnittet, ambulatoriet og hæmodialyseafsnittet. Patienterne blev delt op i tre kategorier: Sufficient ernærede patienter er grønne Ernæringstruede patienter er gule Underernærede patienter er røde

19 Sengeafsnittet blev valgt som pilotafsnit, idet afdelingen havde en ildsjæl, der brændte for ernæring. Der blev udarbejdet projektbeskrivelse og søgt om midler blem var sparsomt dokumenteret både i sygeplejekardex og i patientjournalen. Dette medførte, at diætisten kun sjælden fik en henvisning. Formålet med projektet At kvalitetssikre hæmodialysepatientens ernæringstilstand med et gennemsnitligt npcr* på 1,0-1,2g/kg/dag gennem: til projektet i OUH s Kvalitetsudviklings- Patienternes barrierer: 1. Tydelig ansvarsplacering gennem syn- pulje med fokus på uddannelse af perso- Dialysepatienten havde mange dårlige lig kostpolitik nalet, screening og diætistintervention af erfaringer med de givne kostvejlednin- 2. Kostregistrering i 3 dage røde og gule patienter. ger, hvilket betød at patienten ikke tog 3. Screening 3. Gennemførelsesfasen I gennemførte sengeafsnittet ansvar for sin ernæring. Afdelingens diætistressourcer: Nefrologisk Afdeling var beskåret til Uddannelse og vejledning i screening ved nøglepersoner 5. Styrkelse af diætistintervention i dialy- et pilot- og implementeringsprojekt som viste, at patientens egenvurdering af ernæringstilstanden gennem kostregistrering sammen med screening og diætistintervention forbedrede patientens ernæringstilstand. 4. Fastholdelsesfasen For at fastholde og vedligeholde projektet har afdelingssygeplejersken sammen med nøglepersonerne en vigtig rolle i at gennemføre audit på baggrund af kvalitetsmål og indikatorer, mhp. støtte, vejledning og undervisning af læger og sygeplejersker. Det viste sig, at fastholdelse af screening i afsnittet er en krævende kontinuerlig proces, som skal vedligeholdes. Fase 2 1. Beslutningsfasen I 2002 besluttede afdelingsledelsen at gennemføre Ernæringsintervention til hæmodialysepatienten. 2. Planlægningsfasen Erfaringer fra sengeafsnittet blev inddraget, og der blev afdækket aktuelle problemstillinger i planlægningsfasen. Det viste sig, at der var flere barrierer imod projektet, som vi skulle tage højde for, hvis projektet skulle have en fremtid. Personalets barrierer (læge og sygeplejerske): I dialyseafsnittet var der fokus på dialysebehandlingen, hvorimod ernæring havde ringe status. Det afspejlede sig timer ugentligt i hele afdelingen, hvilket begrænsede mulighederne for kostintervention. Tværfagligt samarbejde omkring patientens ernæringsproblem: Dialyseafsnittet havde ingen tydelig ansvarsfordeling omkring ernæring, hvilket betød at ingen havde overblik over patientens ernæringsproblem. Projektbeskrivelse og projektstyregruppen Udgangspunktet for Ernæringsintervention til hæmodialysepatienten var en projektbeskrivelse og nedsættelse af en projektstyregruppe. For at projektet kunne forankres i praksis blev dialysens overlæge Per Bruno Jensen og afdelingssygeplejerske Edith Brandt vigtige personer i projektstyregruppen sammen med nøglepersonerne, diætisten og projektlederen. Overlægens deltagelse var vigtig for at give projektet status og få en tydelig ansvarsplacering og motivation for ernæring i lægegruppen. Afdelingssygeplejerskens rolle var ligeledes vigtig for projektets status og samtidig havde nøglepersonerne brug for opbakning omkring uddannelse og organisering af projektet i forhold til afdelingens ressourcer og tidsramme. Nøglepersonerne, den kliniske diætist og projektlederen udgjorde en arbejdsgruppe i tæt samarbejde med projektstyregruppen i pilot- og implementeringsdelen. sen med 24 timer ugentligt til i alt 30 timer ugentligt 6. Evidensbasering af ernæringstilskud 7. Uddannelse af arbejdsgruppe i Den motiverende samtale 8. Uddannelse af nøgleperson i Den regionale projektlederuddannelse Kvalitetsmål for screening At 50 % er grønne sufficient ernærede At 30 % er gule ernæringstruede At 20 % er røde underernærede Inklusionkriterier for screening Hæmodialysepatienter der screenes som: Gule patienter ernæringstruede med en npcr mellem 0,8-1,0g/kg/dag Røde patienter underernærede med en npcr under 0,8g/kg/dag Eksklusionskriterierne Grønne patienter sufficient ernærede med en npcr over 1,0g/kg/dag Patienter som nægter at deltage i projektet Screeningsredskaberne blev afprøvet og rettet til forud for pilotprojektet Som illustreret på (s. 20, fig. 1) havde afdelingen et stort ernæringsproblem idet 37% af patienterne var røde - underernærede og 29% af patienterne var gule - ernæringstruede. Dialysens ernæringsproblem oversteg lands-gennemsnittet, og i perioden frem mod pro- SIDE ERNÆRINGSINTENVENTION I HÆMODIALYSEAFSNITTET PÅ OUH SKABTE FAGLIG UDVIKLINGEN 19 bl.a. ved, at patientens ernæringspro- jektet tilbød vi patienterne ernæringsdrik- *Definition af npcr: Proteinomsætningen beregnet på ugebasis.

20 TEMA ke gratis, og mange tog imod det. Indholdet i diætistens ernæringsintervention Tidsforbrug SIDE ERNÆRINGSINTENVENTION I HÆMODIALYSEAFSNITTET PÅ OUH SKABTE FAGLIG UDVIKLINGEN Gennemførelsesfasen Pilotprojekt Patientmaterialet i projektperioden blev 120 patienter, idet vi valgte at gennemføre kostregistrering og screening etapevis i afdelingens 3 grupper således, at diætisten kunne følge med i forhold til ernæringsinterventionen. Som startskud blev personalet undervist i grupper om projektet. I fig. 1 ses en positiv fremgang allerede , og den positive kurve fortsatte som afslutning på pilotprojektet Nøglepersonerne havde en stor opgave i forbindelse med at følge op på undervisning i screening, og de oplevede, at sygeplejepersonalet havde vekslende motivation i forbindelse med projektet. Diætistforbrug i pilotprojektet I pilotprojektet dokumenterede diætisten forbruget pr. patient som på 4 måneder blev til: 517 patientkontakter fordelt på 72 patienter = 7.2 kontakt pr. patient Gule patienter 6 kontakter pr. patient Røde patienter 9 kontakter pr. patient Fig. 1 - Resultatet af projekt: Screening og diætistintervention fra Via henvisningen dataindsamler diætisten omkring fysiske, psykiske og sociale data, blodprøver, screeningsresultat, samt sikrer sig, at patienten får udleveret kostregistrering i 3 dage Ved 2. diætistkontakt indsamles kostregistrering som evt. uddybes for at den kan beregnes og aftaler tid til samtale evt. med pårørende Efter samtale med patient beregnes kostregistreringen Ved 3. samtale indleder diætisten dialog med patient og evt. pårørende m.h.p. opfølgning og vejledning på baggrund af kostregistreringen, blodprøver og screening Ved 4. samtale udarbejder diætisten individuel kostplan inkl. ernæringsdrikke Diætistens dokumentation i sygeplejekardex, patientjournal og egne notater Fortløbende justering og opfølgning Indbyrdes feedback til sygeplejersken/diætist/læger Kostregistrering ved 1. screening I forbindelse med 1. screening udleverede sygeplejersken kostregistreringsskema til registrering i 3 dage, hvis patienten havde et ernæringsproblem. Der var ingen i afsnittet, der troede på, at patienten ville kostregistrerer, men vi blev positiv overrasket. I alt 72 patienter indvilligede i at kostregistrere: 1/2 time 1/2 time 1/2 time 1 time 1/2 time 1/4 time 1/2 time 1/4 time - 59 patienter gennemførte kostregistreringen: I alt 81,9 % Inddragelse af pårørende hos demente og ældre patienter Der blev gennemført i alt 12 samtaler med pårørende med udgangspunkt i kostregistreringen, der gav mulighed for uddybelse af patientens kostvaner og aktuelle problemstillinger. Det viste sig, at de pårørende havde et stort behov for viden om, hvordan de kunne hjælpe patienten med at få variation og flere proteiner i kosten. Fokusinterview af personalet m.h.p. implementeringsprocessen I pilotprojektet var der modstand mod ernæringsprojektet, og det ønskede vi at afdække gennem fokusgruppeinterview. Formålet var at afdække viden, holdninger og færdigheder i forbindelse med ernæringsprojektet m.h.p. implementering. Fokusinterviewet blev gennemført som et

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Kost og motion for indvandrerkvinder Projektperiode : 1.9.2008 31.8.2009

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune.

Overvægt er et stigende problem i samfundet generelt, - således også på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekttitel: Et lettere liv Et utraditionelt og helhedsorienteret tilbud til overvægtige i ældreplejen i Svendborg Kommune. Projektet tager udgangspunkt i individet og har fokus på kontakt i hele forløbet.

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune

Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Det mobile Sundhedscenter og den borgerrettede forebyggelse Politikerne får stor

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere