Underernæring på sygehusene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underernæring på sygehusene"

Transkript

1 60 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE ERNÆRING Jens Rikardt Andersen m.fl. Underernæring på sygehusene Experiences from a large-scale, interdisciplinary project with focus on nutrition of hospital patients, mainly concerning management and organisation, are reported. Three hospitals of varying size participated. The primary phase of the project demonstrated, that the main reasons for failure in the nutrition of individual patients were related to management. After a massive educational effort the goals for optimal nutrition were achieved to a markedly larger degree, and the main reasons for failures changed to the patient-related ones. Experiences from a number of experiments with the presentation of food were positive, and the foodculture in the departments was changed towards an increased use of snacks between meals. The expences in the kitchen increased markedly. We did not succeed in improving the medical doctors interest in the field of nutrition. Keywords: nutritional screening, nutrition in hospitals, nutritional education, snacks between meals, management of hospital nutrition UPS (Underernæring på sygehus) var et organisationsudviklingsprojekt kombineret med kvalitetsmåling og en randomiseret videnskabelig undersøgelse, der blev gennemført Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet, H:S, Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt i forening (i alt 4,6 mio. kr., inkl. ph.d.-løn). Der er redegjort for undersøgelsens første fase i Kondrup et al. (1) og for den randomiserede undersøgelse med intervention ved ernæringsteam i Johansen et al. (2). Projektets målsætninger var at beskrive de eksisterende barrierer for en sufficient ernæring til indlagte patienter, at forbedre forholdene ved intervention og at undersøge, om en målrettet indsats med specialteam bestående af diætist og sygeplejerske havde effekt for patienterne. Patienterne blev udtrukket tilfældigt på de tre sygehuse, dvs. uafhængigt af afdeling og interesse for ernæring. I forløbet blev der gennemført en række initiativer, som udgør et erfaringsmateriale, der ikke vil blive omtalt andetsteds. Det er denne artikels formål at viderebringe disse erfaringer. Den tilfældige udvælgelse af patienter får os til at tro, at erfaringerne fra UPS ligger nærmere på hverdagen på danske sygehuse end erfaringerne fra forsøg med selekterede patienter og på specielt interesserede afdelinger. Projektets ledelsesmæssige og styringsmæssige gennemførelse Projektorganisationen var klassisk opbygget med en styregruppe med ledende repræsentanter fra de tre deltagende sygehuse: administrativt, lægeligt, sygeplejemæssigt og med deltagelse af lederne af køkkenerne. 1

2 Desuden var der en projektdeltagergruppe bestående af de arbejdende team, dvs. en klinisk diætist og en sygeplejerske hvert sted. Efter indledende forsøg med en løs styring af styregruppen og regelmæssige møder i projektdeltagergruppen blev projektledelsen ændret ved en sammenlægning af de to grupper og en fast styring med nedskrevne aftaler og personlige forpligtelser. Denne ændring i ledelsesformen viste sig særligt værdifuld, da projektet periodevis kom i krise pga. for få rekrutterede patienter og afsløring af ikke erkendte forskelle på de anvendte metoder på sygehusene. Projektdeltagernes nære tilknytning til ledelsen betød, at nødvendige ændringer kunne aftales direkte, samt at den lokale ledelse blev informeret og kunne handle på et kvalificeret grundlag. En samlet/blandet ledelsesgruppe kan anbefales andre, der planlægger projekter i denne størrelsesorden. At den budgetansvarlige ledelse tildeler deltagerne medejerskab til projektet, er tæt på at være en forudsætning for, at man kan gennemføre så store forsøg efter planerne. Da projektet inddrog kliniske afdelinger, der ikke havde repræsentanter blandt projektdeltagerne, viste det sig også at være helt nødvendigt, at sygehus/centerledelserne blev direkte involveret. Denne ledelsesmæssige forankring gjorde det meget lettere at overvinde den modstand, der kunne være i sygehusafdelinger mod deltagelse i projektet. Til gengæld viste der sig intet behov for nogen særlig stor sekretariatsfunktion. Økonomistyring var arrangeret særskilt i sygehusenes økonomiafdelinger og blev således varetaget af personale med økonomistyring og regnskab som deres almindelige arbejde. Dette kan absolut anbefales fremtidige projektmagere. Ledelsesmæssige overvejelser vedrørende patienternæring i den daglige drift Det var helt klart efter UPS s første fase, at de dominerende barrierer for sufficient ernæring af patienterne var af ledelsesmæssig karakter. Plejepersonalet angav entydigt, at de dominerende problemer var: manglende instrukser manglende organisering manglende screening af patienterne manglende ernæringsplaner manglende opfølgning manglende viden. Der var således ingen synlig efterspørgsel fra ledelsens side på løsning af ernæringsopgaven. Af UPS s tredje fase fremgik det lige så klart, at problemerne havde ændret karakter efter intervention rettet mod de angivne variabler. Nu var det fasteregimer, manglende viden om håndtering af patienters appetitløshed og manglende motivation hos patienterne, der var de dominerende problemer. Fokus på ledelse var meget tydelig i første fase af projektet. Ledelse og organisation af klinisk ernæring kan utvivlsomt gennemføres på flere måder, men nogle faktorer er efter vores erfaring indlysende: Synlighed Forankring i sygehusledelsen Klar ansvarsfordeling Faste procedurer Måling af kvalitet og diskussion af resultaterne med de relevante personalemedlemmer. Det kan fx gennemføres ved: at man opretter et ernæringsråd på sygehuset under formandskab af sygehusledelsen at ernæringsrådet udgiver en meget 61 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 62 jordnær ernæringspolitik, der indeholder retningslinjer og ikke målsætninger/ideologi at ernæringsrådet gennemfører kurser for alle relevante personalegrupper, inkl. opfølgningskurser, og husker at få nyansatte på kursus med jævne mellemrum at ernæringsrådet udmelder en fast struktur for ansvarsfordelingen, herunder definerer afdelingsledelsens ansvar for, at patienternæringen fungerer på et passende kvalitetsniveau at ernæringsrådet fastlægger regler for screening af alle indlagte patienter på alle afdelinger at ernæringsrådet fastlægger faste regler for beregning og kontrol af den enkelte patients ernæringsbehov at afdelingsledelsen er ansvarlig for, at der findes et passende spisemiljø i afdelingen at afdelingsledelsen er ansvarlig for, at et rimeligt antal medarbejdere sendes på de tilbudte kurser at der oprettes et amtsligt ernæringsudvalg under sundhedsudvalget for at sikre politisk opmærksomhed om problemstillingen og ensartede forhold på alle amtets sygehuse. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE I forsøgets tredje fase (efter omfattende undervisning og ledelsesmæssige tiltag) viste det sig, at gevinsten målt på ernæringen af patienter (procentandel, der fik > 75% af deres behov dækket) var meget beskeden. I en gruppe, hvortil der på randomiseret vis var allokeret et ernæringsteam, gik det derimod langt bedre. Det er vores opfattelse, at det havde teamet ikke opnået, hvis der ikke var skabt basis af forståelse og indsigt gennem opstramning af ledelse, undervisning mv. Kvaliteten af den basis i organisationen, ledelsen skal arbejde ud fra, må formodes at være en ganske betydelig faktor. Forsøg med at gøre maden mere attraktiv og lettere tilgængelig Der blev som led i UPS gennemført en række mindre forsøg i køkkenerne, og der var i projektet ansat en køkkenassistent på alle tre sygehuse svarende til et halvt årsværk for at styrke indsatsen. I Nykøbing Falster blev ti småtspisende patienter spurgt om, hvad de havde lyst til som mellemmåltid. Det kom der ingen svar ud af. Derimod tog patienterne gerne stilling til tilbud om en række spiser og kunne her vælge til og fra. Konklusionen blev, at der skal tilbydes og tilbydes. Desuden blev der udviklet en række nye fromagetyper, da det var den spise, der var lettest at afsætte til risikopatienterne. Der var en del problemer med optøning af frosne fromager. Hvis det foregik i mikrobølgeovn, blev fromagen tynd i kanten. Optøning over 20 minutter kan anbefales. Forsøg på at fremstille en drik med højt proteinindhold til erstatning af de dyre kommercielle blev en fiasko. Det smagte ikke godt. En lang række forsøg på at fremstille bagværk med højt energiindhold blev afprøvet, men alt lå meget tungt i maven og blev aldrig nogen succes. Til patienter i træningsforløb blev der udviklet en malto-dextrindrik til indtagelse umiddelbart efter træningen, hvilket skulle sikre tilstrækkeligt muskelglykogen til næste træningspas. Det gik forrygende godt. En tilsvarende konklusion vedrørende tilbud blev nået på, hvor der blev udviklet et koncept med en delikatesse-limousine til småtspisende en udstillingsvogn med lækkert anrettet mad. Samtidig blev der mulighed for, at patienten kunne få indflydelse på sammensætningen af retten (fx at fravælge champignonsauce til mørbradbøffen o.l.). Formålene var således at afprøve, hvad småtspisende syge patienter kunne spise.

4 På basis af bl.a. disse resultater blev der planlagt og produceret en ny superkost til limousinen i samarbejde med en kok fra en kendt restaurant. Patienterne valgte hyppigst traditionelle retter som krebinetter m/stuvede ærter og gulerødder, boller i karry osv. De praktiske erfaringer var på én gang enkle og komplicerede: Små måltider skal serveres på små tallerkener. Det virker ikke så uoverskueligt for patienten. Det har betydning for patienten, at maden er anrettet med omtanke. Pynt, farvevalg, frisk frugt og portionsstørrelse har betydning. Patienterne har selv en klar opfattelse af, om maden er krydret korrekt. Når patientens appetit er reduceret, ændres spisevanerne. Patienterne ønsker et fleksibelt system, så retternes sammensætning kan ændres i retning af det kendte hjemmefra. Det er en fordel, at patienten kan vælge mellem et antal retter i stedet for at skulle vælge frit. Patienterne spiser gerne den samme ret flere dage i træk, hvis de har fået smag for den. De småtspisende patienter foretrækker helt almindelige retter, ikke luksusprægede eller eksperimenterende tilbud. En gruppe patienter er ikke glad for søde spiser, men tiltales af røgede eller salte tilbud (peanuts, bacon, cocktailpølser o.l.) Frisk frugt har ingen høj næringsværdi hos småtspisende patienter, men virker udmærket som appetitvækker. Mange patienter vælger retter med fede fisk, både i varme og kolde serveringer. Populære valg er desuden pandekager med og uden is, tarteletter med høns i asparges og frikadeller samt endvidere kartofler både som mos og pommes frites. Kvindelige patienter er lettere at motivere end mandlige. Patienternes forventninger skal indfries. Det gælder madens udseende, servering til rette tid, ens portioner hver gang. Nødningen var vigtig, men kunne ikke præciseres nærmere ud fra forsøget. I en opgørelse af topti for enkeltkomponenter i en enkelt måned var resultatet: 01. Laks og røræg 02. Is 03. Pandekager 04. Æg med rejer 05. Frikadeller 06. Kartoffelmos 07. Tarteletter m/høns i asparges 08. Kartofler 09. Pommes frites 10. Varm stegt fisk I Hobro/Terndrup arbejdede man efter en række patientinterview med alternativer til det søde og variation af proteinrige drikke. En kræse-vogn blev en betinget succes. Nogle af plejepersonalet tog godt imod ideen, men den fik andre til at fralægge sig ethvert ansvar for mellemmåltider til patienterne. Der blev udarbejdet en opskrift på en ny proteinrig drik, smagsvarianter for fromager og udviklet nye desserter. Alternativerne til det søde blev kiks, ost og brød. Overvejelser om ansvarsfordelingen i sengeafsnittet Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at den patientrelaterede ernæringsindsats bør foregå i øjenhøjde. Det er en klar erfaring, at nogle af plejepersonalet er bedre end andre til at få patienterne til at indtage mere, både protein og energi. Der er meget lidt viden om den pædagogik, som ligger til grund for disse forskelle, og der er et stort behov for videnskabelig plejemæssig interesse herfor. 63 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 64 Der var ikke komponenter i UPS, som tillod sammenligning af forskellige organisationsformer, men på et enkelt sygehus blev det klart erfaret, at køkkenpersonalets fremmøde i sengeafsnit kun var en delvis succes. På de to andre sygehuse blev denne iagttagelse ikke gjort. Der er næppe tvivl om, at det personlige engagement er helt afgørende for en vellykket ernæring. Om det betyder, at der skal udnævnes ildsjæle til ansvarshavende i det enkelte sengeafsnit, eller om der skal være et team, som dukker op på flere afsnit, må afhænge af lokale forhold. Det afgørende må være, at ansvaret er entydigt, og at ildsjæle fremskaffes. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Værdien af undervisning Blev meget klart illustreret ved, at problemerne flyttede sig fra fase 1 til fase 3. I UPS-projektet bestod en del i, at projektdeltagerne havde lov til at krydsforhøre enhver sygeplejerske på deres vej om hendes viden om ernæring (præformeret spørgeskema). Denne viden var ikke imponerende i fase 1, men blev markant bedre i fase 3 (antal korrekte svar blev fordoblet): Antallet af patienter, der blev ernæringsvurderet, blev tredoblet. Antal risikopatienter med kostplan blev øget med 25% Antal risikopatienter med kostregistrering blev fordoblet Antal vejede patienter øgedes med 70%. Det er altid svært at vurdere, hvor meget man ønsker at få ud af en pædagogisk indsats, men effekten forekommer os så klar, at vi har tænkt os at fortsætte. Lægernes rolle i screeningen for ernæringsmæssig risiko Den lægelige screening har altid været et ømt punkt i organiseringen af ernæring. Tilsyneladende anser danske læger det for en sygeplejeopgave at tage sig af patienternæringen. Det er noget uklart, hvorfor den holdning er så massiv. I Nykøbing Falster forsøgte man systematisk at øge lægernes engagement: Der blev givet pålæg fra både sygehusledelse og alle afdelingsledelser (ingen målelig effekt). Der blev udformet tre generationer af screeningsskemaer. Det sidste indeholdt kun to spørgsmål og to vurderinger (ingen målelig effekt). Kun få procent af patienterne blev screenet på de præformerede ark uanset indsats og sygehus. Hvorledes dette problem skal håndteres, kan der ikke svares på ud fra erfaringerne i UPS. Det klarede vi ikke i projektet. Der hersker således et betydeligt misforhold mellem de erfaringer, man har med lægegruppens engagement og faktiske indsats på danske sygehuse, og Sundhedsstyrelsens og Fødevaredirektoratets publikationer, hvor lægerne gøres ansvarlige for en hel række delområder i patienternæringen. Effekten for køkkenet Det blev et dyrt forsøg for køkkenet. Til belysning heraf anføres tal fra Nykøbing Falster, der sammenligner situationen før projektet med situationen et år efter, dvs. at interventionen var næsten afsluttet med undervisning, instrukser osv. Der var ingen ændring i sygehusets aktivitet bedømt ved antal udskrivelser i denne periode. Der er ikke foretaget opgørelse på de to andre sygehuse (se Tabel 1). På alle deltagende sygehuse blev det opfattet som en styrke, at køkkenet var tæt knyttet til projektet. Det gav muligheder for at tilpasse tilbuddene af mad på mere individuel måde, og dialogen betød, at der var en dybere forståelse for sengeafsnittets problemer med at skaffe mad til patienter på skæve tider, fx efter opvågning, efter langvarig faste pga. udsat operation osv.

6 Antal forbrugt Dialogen kan absolut anbefales som alternativ til cateringsystemer med fjernlevering af mad. Lektor, overlæge, Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Rolighedsvej Frederiksberg C Ernæringsenheden 5711 Blegdamsvej Ø NOTE 1. De tre følgende hospitaler deltog i projektet: Storstrømmens Sygehus i Nykøbing Falster,, Hobro/Terndrup Sygehus Forfattere til artiklen og deres stilling på projekttidspunktet: Jens Rikardt Andersen, administrerende overlæge, Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Jens Kondrup, overlæge, dr.med., Ernæringsenheden, Niels Johansen, ph.d.-studerende, læge, Ernæringsenheden, Lise Munk Plum, sygeplejerske, Ernæringsenheden, Pernille Drost Nørregaard, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Marts 2000 Marts 2001 Ændring Additene % Addera % Isosource (fl.) % Koldskål % Fromage % Frugtgrød % Tabel 1. Forbrug af et udvalg af næringsmidler til mellemmåltider. Line Bak, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Jeanette Bech, centerchefsygeplejerske, Finsencenteret, Irene Højlund Larsen, projektsygeplejerske, Køkkenet, Nykøbing Falster Sygehus Anette Martinsen, klinisk diætist, Køkkenet, Nykøbing Falster Sygehus Torben Cordtz, sygehusdirektør, Nykøbing Falster Sygehus Anne-Lis Olsen, cheføkonoma, Nykøbing Falster Sygehus Hanne Bærenthsen, sygeplejerske, IT-afdelingen, Hobro/Terndrup Sygehus Else Bunch, klinisk diætist, Køkkenet, Hobro/Terndrup Sygehus Birgitte Johansen, økonoma, Hobro/Terndrup Sygehus Niels Lauesen, administrerende overlæge, Kirurgisk afdeling, Hobro/Terndrup Sygehus Linda Greffel, chefsygeplejerske, Hobro/Terndrup Sygehus. LITTERATUR 1. Kondrup J, Johansen N, Plum LM, Bak L, Larsen IH, Martinsen A, Andersen JR et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clinical Nutrition 2002; 21 (6): Johansen N, Kondrup J, Plum LM, Bak L, Nørregaard P, Bunch E, Bærenthsen H et al. Effect of nutritional support on clinical outcome in patients at nutritional risk. Clinical Nutrition 2004; 23 (4): KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).

Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Erfaringer fra pilotprojekt Workshop i Underernærings netværk, 30. januar 2008 Mie Bendtsen, Øresund Food Network www.oresundfood.org Projekt Grænseløs

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Road-show effekt på forbruget af mellemmåltider?

Road-show effekt på forbruget af mellemmåltider? Klinisk sygepleje 23. årgang nr. 1 2009 41 Roadshow effekt på forbruget af mellemmåltider? The effect of roadshow on the use of snacks between meals 8 A roadshow is an outgoing activity from the hospital

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvilke behov skal Et tilbud om døgnforplejning for beboere på plejecentre. ydelsen dække: Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen At tilbyde, producere og levere en ernæringsrigtig

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Småt er godt, og rundt er sundt

Småt er godt, og rundt er sundt Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.

Læs mere

att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13

att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 1 Sundhedsministeriet att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Abdominalcentret Ernæringsenheden Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 28-04-01 Til Sundhedsministeriet Notat

Læs mere

v/christina Søndergaard

v/christina Søndergaard Temadage om energi og protein - at gøre ernæring spiselig i praksis v/christina Søndergaard Hospitalsuddannet Økonoma Projekt Appetiden, Allerød kommune Projekt Appetiden Startede med en undring over problematikker

Læs mere

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt? Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler. Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Oversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet

Oversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet Oversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet Hospital Madkoncepter Produktionsmåde Kommentar Hillerød Afdelingschef for Facility Management Søren Damm 03-06-13

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn

Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Tværfaglig efteruddannelsesdag ved Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS Marie Nerup Mortensen, Kostkonsulent, Stud MHH

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Af cand. Scient i Gastronomi og Sundhed, Signe Loftager Okkels, forskningsassistent i Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT). Baggrund

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch Restaurant H.C. Andersen Golf HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00 Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09 Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Ernæringsscreening i ældreplejen m.m. 42952 Udviklet af: Birgitte Højlund Social

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice uden levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at

Læs mere

Specialkost behøver ikke være kedelig NYHED. Gode råvarer naturlig smag. Specialkost til tygge- og synkebesværede. PASSENIO Mix-Karton

Specialkost behøver ikke være kedelig NYHED. Gode råvarer naturlig smag. Specialkost til tygge- og synkebesværede. PASSENIO Mix-Karton NYHED PASSENIO Mix-Karton Specialkost behøver ikke være kedelig Gode råvarer naturlig smag 10 stk. Passenio Oksesteg à 80 g 10 stk. Passenio Kyllette à 80 g 40 stk. Passenio Lakseboller à 20 g 20 stk.

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf Dagplejen Nord Fyrparken 11-6710 Esbjerg V Tlf. 76 16 22 00 Dagplejen Syd Giørtz Plads - 6760 Ribe Tlf. 76 16 87 20 Forældre - dagplejer - samarbejde: Da barnets kost skal ses som en helhed over et døgn,

Læs mere

Madservice på dit plejecenter

Madservice på dit plejecenter Madservice på dit plejecenter Velkommen til Madservice Her kan du finde praktiske oplysninger vedrørende: Bestilling Afbestilling Betaling Mellemmåltider Ønskemenu/tilkøb Pårørende/gæster I Madservice

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere