Underernæring på sygehusene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underernæring på sygehusene"

Transkript

1 60 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE ERNÆRING Jens Rikardt Andersen m.fl. Underernæring på sygehusene Experiences from a large-scale, interdisciplinary project with focus on nutrition of hospital patients, mainly concerning management and organisation, are reported. Three hospitals of varying size participated. The primary phase of the project demonstrated, that the main reasons for failure in the nutrition of individual patients were related to management. After a massive educational effort the goals for optimal nutrition were achieved to a markedly larger degree, and the main reasons for failures changed to the patient-related ones. Experiences from a number of experiments with the presentation of food were positive, and the foodculture in the departments was changed towards an increased use of snacks between meals. The expences in the kitchen increased markedly. We did not succeed in improving the medical doctors interest in the field of nutrition. Keywords: nutritional screening, nutrition in hospitals, nutritional education, snacks between meals, management of hospital nutrition UPS (Underernæring på sygehus) var et organisationsudviklingsprojekt kombineret med kvalitetsmåling og en randomiseret videnskabelig undersøgelse, der blev gennemført Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet, H:S, Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt i forening (i alt 4,6 mio. kr., inkl. ph.d.-løn). Der er redegjort for undersøgelsens første fase i Kondrup et al. (1) og for den randomiserede undersøgelse med intervention ved ernæringsteam i Johansen et al. (2). Projektets målsætninger var at beskrive de eksisterende barrierer for en sufficient ernæring til indlagte patienter, at forbedre forholdene ved intervention og at undersøge, om en målrettet indsats med specialteam bestående af diætist og sygeplejerske havde effekt for patienterne. Patienterne blev udtrukket tilfældigt på de tre sygehuse, dvs. uafhængigt af afdeling og interesse for ernæring. I forløbet blev der gennemført en række initiativer, som udgør et erfaringsmateriale, der ikke vil blive omtalt andetsteds. Det er denne artikels formål at viderebringe disse erfaringer. Den tilfældige udvælgelse af patienter får os til at tro, at erfaringerne fra UPS ligger nærmere på hverdagen på danske sygehuse end erfaringerne fra forsøg med selekterede patienter og på specielt interesserede afdelinger. Projektets ledelsesmæssige og styringsmæssige gennemførelse Projektorganisationen var klassisk opbygget med en styregruppe med ledende repræsentanter fra de tre deltagende sygehuse: administrativt, lægeligt, sygeplejemæssigt og med deltagelse af lederne af køkkenerne. 1

2 Desuden var der en projektdeltagergruppe bestående af de arbejdende team, dvs. en klinisk diætist og en sygeplejerske hvert sted. Efter indledende forsøg med en løs styring af styregruppen og regelmæssige møder i projektdeltagergruppen blev projektledelsen ændret ved en sammenlægning af de to grupper og en fast styring med nedskrevne aftaler og personlige forpligtelser. Denne ændring i ledelsesformen viste sig særligt værdifuld, da projektet periodevis kom i krise pga. for få rekrutterede patienter og afsløring af ikke erkendte forskelle på de anvendte metoder på sygehusene. Projektdeltagernes nære tilknytning til ledelsen betød, at nødvendige ændringer kunne aftales direkte, samt at den lokale ledelse blev informeret og kunne handle på et kvalificeret grundlag. En samlet/blandet ledelsesgruppe kan anbefales andre, der planlægger projekter i denne størrelsesorden. At den budgetansvarlige ledelse tildeler deltagerne medejerskab til projektet, er tæt på at være en forudsætning for, at man kan gennemføre så store forsøg efter planerne. Da projektet inddrog kliniske afdelinger, der ikke havde repræsentanter blandt projektdeltagerne, viste det sig også at være helt nødvendigt, at sygehus/centerledelserne blev direkte involveret. Denne ledelsesmæssige forankring gjorde det meget lettere at overvinde den modstand, der kunne være i sygehusafdelinger mod deltagelse i projektet. Til gengæld viste der sig intet behov for nogen særlig stor sekretariatsfunktion. Økonomistyring var arrangeret særskilt i sygehusenes økonomiafdelinger og blev således varetaget af personale med økonomistyring og regnskab som deres almindelige arbejde. Dette kan absolut anbefales fremtidige projektmagere. Ledelsesmæssige overvejelser vedrørende patienternæring i den daglige drift Det var helt klart efter UPS s første fase, at de dominerende barrierer for sufficient ernæring af patienterne var af ledelsesmæssig karakter. Plejepersonalet angav entydigt, at de dominerende problemer var: manglende instrukser manglende organisering manglende screening af patienterne manglende ernæringsplaner manglende opfølgning manglende viden. Der var således ingen synlig efterspørgsel fra ledelsens side på løsning af ernæringsopgaven. Af UPS s tredje fase fremgik det lige så klart, at problemerne havde ændret karakter efter intervention rettet mod de angivne variabler. Nu var det fasteregimer, manglende viden om håndtering af patienters appetitløshed og manglende motivation hos patienterne, der var de dominerende problemer. Fokus på ledelse var meget tydelig i første fase af projektet. Ledelse og organisation af klinisk ernæring kan utvivlsomt gennemføres på flere måder, men nogle faktorer er efter vores erfaring indlysende: Synlighed Forankring i sygehusledelsen Klar ansvarsfordeling Faste procedurer Måling af kvalitet og diskussion af resultaterne med de relevante personalemedlemmer. Det kan fx gennemføres ved: at man opretter et ernæringsråd på sygehuset under formandskab af sygehusledelsen at ernæringsrådet udgiver en meget 61 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 62 jordnær ernæringspolitik, der indeholder retningslinjer og ikke målsætninger/ideologi at ernæringsrådet gennemfører kurser for alle relevante personalegrupper, inkl. opfølgningskurser, og husker at få nyansatte på kursus med jævne mellemrum at ernæringsrådet udmelder en fast struktur for ansvarsfordelingen, herunder definerer afdelingsledelsens ansvar for, at patienternæringen fungerer på et passende kvalitetsniveau at ernæringsrådet fastlægger regler for screening af alle indlagte patienter på alle afdelinger at ernæringsrådet fastlægger faste regler for beregning og kontrol af den enkelte patients ernæringsbehov at afdelingsledelsen er ansvarlig for, at der findes et passende spisemiljø i afdelingen at afdelingsledelsen er ansvarlig for, at et rimeligt antal medarbejdere sendes på de tilbudte kurser at der oprettes et amtsligt ernæringsudvalg under sundhedsudvalget for at sikre politisk opmærksomhed om problemstillingen og ensartede forhold på alle amtets sygehuse. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE I forsøgets tredje fase (efter omfattende undervisning og ledelsesmæssige tiltag) viste det sig, at gevinsten målt på ernæringen af patienter (procentandel, der fik > 75% af deres behov dækket) var meget beskeden. I en gruppe, hvortil der på randomiseret vis var allokeret et ernæringsteam, gik det derimod langt bedre. Det er vores opfattelse, at det havde teamet ikke opnået, hvis der ikke var skabt basis af forståelse og indsigt gennem opstramning af ledelse, undervisning mv. Kvaliteten af den basis i organisationen, ledelsen skal arbejde ud fra, må formodes at være en ganske betydelig faktor. Forsøg med at gøre maden mere attraktiv og lettere tilgængelig Der blev som led i UPS gennemført en række mindre forsøg i køkkenerne, og der var i projektet ansat en køkkenassistent på alle tre sygehuse svarende til et halvt årsværk for at styrke indsatsen. I Nykøbing Falster blev ti småtspisende patienter spurgt om, hvad de havde lyst til som mellemmåltid. Det kom der ingen svar ud af. Derimod tog patienterne gerne stilling til tilbud om en række spiser og kunne her vælge til og fra. Konklusionen blev, at der skal tilbydes og tilbydes. Desuden blev der udviklet en række nye fromagetyper, da det var den spise, der var lettest at afsætte til risikopatienterne. Der var en del problemer med optøning af frosne fromager. Hvis det foregik i mikrobølgeovn, blev fromagen tynd i kanten. Optøning over 20 minutter kan anbefales. Forsøg på at fremstille en drik med højt proteinindhold til erstatning af de dyre kommercielle blev en fiasko. Det smagte ikke godt. En lang række forsøg på at fremstille bagværk med højt energiindhold blev afprøvet, men alt lå meget tungt i maven og blev aldrig nogen succes. Til patienter i træningsforløb blev der udviklet en malto-dextrindrik til indtagelse umiddelbart efter træningen, hvilket skulle sikre tilstrækkeligt muskelglykogen til næste træningspas. Det gik forrygende godt. En tilsvarende konklusion vedrørende tilbud blev nået på, hvor der blev udviklet et koncept med en delikatesse-limousine til småtspisende en udstillingsvogn med lækkert anrettet mad. Samtidig blev der mulighed for, at patienten kunne få indflydelse på sammensætningen af retten (fx at fravælge champignonsauce til mørbradbøffen o.l.). Formålene var således at afprøve, hvad småtspisende syge patienter kunne spise.

4 På basis af bl.a. disse resultater blev der planlagt og produceret en ny superkost til limousinen i samarbejde med en kok fra en kendt restaurant. Patienterne valgte hyppigst traditionelle retter som krebinetter m/stuvede ærter og gulerødder, boller i karry osv. De praktiske erfaringer var på én gang enkle og komplicerede: Små måltider skal serveres på små tallerkener. Det virker ikke så uoverskueligt for patienten. Det har betydning for patienten, at maden er anrettet med omtanke. Pynt, farvevalg, frisk frugt og portionsstørrelse har betydning. Patienterne har selv en klar opfattelse af, om maden er krydret korrekt. Når patientens appetit er reduceret, ændres spisevanerne. Patienterne ønsker et fleksibelt system, så retternes sammensætning kan ændres i retning af det kendte hjemmefra. Det er en fordel, at patienten kan vælge mellem et antal retter i stedet for at skulle vælge frit. Patienterne spiser gerne den samme ret flere dage i træk, hvis de har fået smag for den. De småtspisende patienter foretrækker helt almindelige retter, ikke luksusprægede eller eksperimenterende tilbud. En gruppe patienter er ikke glad for søde spiser, men tiltales af røgede eller salte tilbud (peanuts, bacon, cocktailpølser o.l.) Frisk frugt har ingen høj næringsværdi hos småtspisende patienter, men virker udmærket som appetitvækker. Mange patienter vælger retter med fede fisk, både i varme og kolde serveringer. Populære valg er desuden pandekager med og uden is, tarteletter med høns i asparges og frikadeller samt endvidere kartofler både som mos og pommes frites. Kvindelige patienter er lettere at motivere end mandlige. Patienternes forventninger skal indfries. Det gælder madens udseende, servering til rette tid, ens portioner hver gang. Nødningen var vigtig, men kunne ikke præciseres nærmere ud fra forsøget. I en opgørelse af topti for enkeltkomponenter i en enkelt måned var resultatet: 01. Laks og røræg 02. Is 03. Pandekager 04. Æg med rejer 05. Frikadeller 06. Kartoffelmos 07. Tarteletter m/høns i asparges 08. Kartofler 09. Pommes frites 10. Varm stegt fisk I Hobro/Terndrup arbejdede man efter en række patientinterview med alternativer til det søde og variation af proteinrige drikke. En kræse-vogn blev en betinget succes. Nogle af plejepersonalet tog godt imod ideen, men den fik andre til at fralægge sig ethvert ansvar for mellemmåltider til patienterne. Der blev udarbejdet en opskrift på en ny proteinrig drik, smagsvarianter for fromager og udviklet nye desserter. Alternativerne til det søde blev kiks, ost og brød. Overvejelser om ansvarsfordelingen i sengeafsnittet Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at den patientrelaterede ernæringsindsats bør foregå i øjenhøjde. Det er en klar erfaring, at nogle af plejepersonalet er bedre end andre til at få patienterne til at indtage mere, både protein og energi. Der er meget lidt viden om den pædagogik, som ligger til grund for disse forskelle, og der er et stort behov for videnskabelig plejemæssig interesse herfor. 63 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 64 Der var ikke komponenter i UPS, som tillod sammenligning af forskellige organisationsformer, men på et enkelt sygehus blev det klart erfaret, at køkkenpersonalets fremmøde i sengeafsnit kun var en delvis succes. På de to andre sygehuse blev denne iagttagelse ikke gjort. Der er næppe tvivl om, at det personlige engagement er helt afgørende for en vellykket ernæring. Om det betyder, at der skal udnævnes ildsjæle til ansvarshavende i det enkelte sengeafsnit, eller om der skal være et team, som dukker op på flere afsnit, må afhænge af lokale forhold. Det afgørende må være, at ansvaret er entydigt, og at ildsjæle fremskaffes. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Værdien af undervisning Blev meget klart illustreret ved, at problemerne flyttede sig fra fase 1 til fase 3. I UPS-projektet bestod en del i, at projektdeltagerne havde lov til at krydsforhøre enhver sygeplejerske på deres vej om hendes viden om ernæring (præformeret spørgeskema). Denne viden var ikke imponerende i fase 1, men blev markant bedre i fase 3 (antal korrekte svar blev fordoblet): Antallet af patienter, der blev ernæringsvurderet, blev tredoblet. Antal risikopatienter med kostplan blev øget med 25% Antal risikopatienter med kostregistrering blev fordoblet Antal vejede patienter øgedes med 70%. Det er altid svært at vurdere, hvor meget man ønsker at få ud af en pædagogisk indsats, men effekten forekommer os så klar, at vi har tænkt os at fortsætte. Lægernes rolle i screeningen for ernæringsmæssig risiko Den lægelige screening har altid været et ømt punkt i organiseringen af ernæring. Tilsyneladende anser danske læger det for en sygeplejeopgave at tage sig af patienternæringen. Det er noget uklart, hvorfor den holdning er så massiv. I Nykøbing Falster forsøgte man systematisk at øge lægernes engagement: Der blev givet pålæg fra både sygehusledelse og alle afdelingsledelser (ingen målelig effekt). Der blev udformet tre generationer af screeningsskemaer. Det sidste indeholdt kun to spørgsmål og to vurderinger (ingen målelig effekt). Kun få procent af patienterne blev screenet på de præformerede ark uanset indsats og sygehus. Hvorledes dette problem skal håndteres, kan der ikke svares på ud fra erfaringerne i UPS. Det klarede vi ikke i projektet. Der hersker således et betydeligt misforhold mellem de erfaringer, man har med lægegruppens engagement og faktiske indsats på danske sygehuse, og Sundhedsstyrelsens og Fødevaredirektoratets publikationer, hvor lægerne gøres ansvarlige for en hel række delområder i patienternæringen. Effekten for køkkenet Det blev et dyrt forsøg for køkkenet. Til belysning heraf anføres tal fra Nykøbing Falster, der sammenligner situationen før projektet med situationen et år efter, dvs. at interventionen var næsten afsluttet med undervisning, instrukser osv. Der var ingen ændring i sygehusets aktivitet bedømt ved antal udskrivelser i denne periode. Der er ikke foretaget opgørelse på de to andre sygehuse (se Tabel 1). På alle deltagende sygehuse blev det opfattet som en styrke, at køkkenet var tæt knyttet til projektet. Det gav muligheder for at tilpasse tilbuddene af mad på mere individuel måde, og dialogen betød, at der var en dybere forståelse for sengeafsnittets problemer med at skaffe mad til patienter på skæve tider, fx efter opvågning, efter langvarig faste pga. udsat operation osv.

6 Antal forbrugt Dialogen kan absolut anbefales som alternativ til cateringsystemer med fjernlevering af mad. Lektor, overlæge, Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Rolighedsvej Frederiksberg C Ernæringsenheden 5711 Blegdamsvej Ø NOTE 1. De tre følgende hospitaler deltog i projektet: Storstrømmens Sygehus i Nykøbing Falster,, Hobro/Terndrup Sygehus Forfattere til artiklen og deres stilling på projekttidspunktet: Jens Rikardt Andersen, administrerende overlæge, Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Jens Kondrup, overlæge, dr.med., Ernæringsenheden, Niels Johansen, ph.d.-studerende, læge, Ernæringsenheden, Lise Munk Plum, sygeplejerske, Ernæringsenheden, Pernille Drost Nørregaard, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Marts 2000 Marts 2001 Ændring Additene % Addera % Isosource (fl.) % Koldskål % Fromage % Frugtgrød % Tabel 1. Forbrug af et udvalg af næringsmidler til mellemmåltider. Line Bak, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Jeanette Bech, centerchefsygeplejerske, Finsencenteret, Irene Højlund Larsen, projektsygeplejerske, Køkkenet, Nykøbing Falster Sygehus Anette Martinsen, klinisk diætist, Køkkenet, Nykøbing Falster Sygehus Torben Cordtz, sygehusdirektør, Nykøbing Falster Sygehus Anne-Lis Olsen, cheføkonoma, Nykøbing Falster Sygehus Hanne Bærenthsen, sygeplejerske, IT-afdelingen, Hobro/Terndrup Sygehus Else Bunch, klinisk diætist, Køkkenet, Hobro/Terndrup Sygehus Birgitte Johansen, økonoma, Hobro/Terndrup Sygehus Niels Lauesen, administrerende overlæge, Kirurgisk afdeling, Hobro/Terndrup Sygehus Linda Greffel, chefsygeplejerske, Hobro/Terndrup Sygehus. LITTERATUR 1. Kondrup J, Johansen N, Plum LM, Bak L, Larsen IH, Martinsen A, Andersen JR et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clinical Nutrition 2002; 21 (6): Johansen N, Kondrup J, Plum LM, Bak L, Nørregaard P, Bunch E, Bærenthsen H et al. Effect of nutritional support on clinical outcome in patients at nutritional risk. Clinical Nutrition 2004; 23 (4): KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13

att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 1 Sundhedsministeriet att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Abdominalcentret Ernæringsenheden Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 28-04-01 Til Sundhedsministeriet Notat

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning

Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning Anbefalingerne er udarbejdet af: Charlotte Ancker, Køkkenchef på Sygehus Lillebælt Anna Marie Østergaard Andersen, Køkkenchef i Fælleskøkkenet I/S Gitte

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning. Sund mad = Glade børn

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning. Sund mad = Glade børn Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning 6. udgave 2014 Hvad går ordningen ud på? Kibæk Skole har siden september 2009 haft en frugt- og frokostordning, som nu fra skoleåret

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH)

DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH) DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH) Hvor for interessere sig for morgenmåltidet? Vi havde 3 grunde:

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning 5. udgave 2013 Hvad går ordningen ud på? Kibæk Skole har siden september 2009 haft en frugt- og frokostordning. Alle elever har mulighed for

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk

BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk BEDRE MAD TIL SYGE HVORFOR? HVORDAN? Læs mere i idekataloget på www.bedremadtilsyge.sst.dk Bedre mad til syge Hvorfor? Hvordan? Forfatter, udgiver, ansvarlige institution & copyright: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Menukort - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Forretter** Klar suppe med urter, kød- og melboller* 45,- Flødelegeret aspargessuppe

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk Bestil venligst 2 dage før De skal bruge det. Ring og få en snak med os i delikatessen. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

Læs mere

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5 Herlev Hospital Herlevs Herligheder I vores nye menukort har det Det Nordiske Køkken virkelig fået lov at folde sig ud. De råvarer tæt på os af ypperste kvalitet er det gennemgående tema bundet sammen

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Rigshospitalet, Januar 2005.

Rigshospitalet, Januar 2005. En undersøgelse af: effekten af to forskellige kostforplejningsmodeller på indlagte patienters kostindtagelse patienters opfattelse af faktorer, som har betydning for om de kan spise på trods af manglende

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Mad ud af huset. Inspiration til selskaber og hygge. Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37

Mad ud af huset. Inspiration til selskaber og hygge. Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37 Mad ud af huset Inspiration til selskaber og hygge Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37 Serveringsklare Gæstebuffetter Hyggebuffet Tunsalat på salatbund Krydderkam Kyllingefilet svøbt i limfjordsskinke

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere