Indstilling til HMU. 16. januar Aarhus Kommune Omsorg og Udvikling Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Indstilling til HMU 16. januar 2013 Aarhus Kommune Omsorg og Udvikling Sundhed og Omsorg Klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg. Orientering om chefteamets styring og godkendelse af HMU-følgegruppe 1. Resumé Byrådet godkendte i 2011 en organisationsændring for Sundhed og Omsorg, der trådte i kraft pr. 1. januar Som en del af denne ændring indføres der klyngesamarbejde. Klyngesamarbejde er et udvidet netværkssamarbejde, hvor en direktion i de ni områder eller ledelsen af en specialiseret enhed påtager sig et fagligt afgrænset ansvar for opgaveløsning på tværs af områder. En nærmere præcisering af definition og roller kan læses i chefteamets metastyringsstrategi for klyngesamarbejde, som blev præsenteret på Strategisk Møde den 7. december 2012 sammen med en aktuel status over klyngeansvarsområder. Begge dele er vedlagt denne indstilling i bilag. Personaleudvikling Søren Frichs Vej 36M 8230 Åbyhøj Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Steen Lee Mortensen Direkte telefon Telefax E-post direkte st@aarhus.dk HMU godkendte den 18. november 2011 kommissoriet for den følgegruppe, som frem til september måned 2012 har kvalificeret implementeringen af den nye organisering med klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg. Følgegruppen har i 2012 afholdt i alt 10 møder. Gruppen har levet op til sit formål i den forstand, at drøftelserne i høj grad har kvalificeret de behandlede sager. Følgegruppen har ikke holdt møder i 4 måneder grundet ønsket om at reducere antallet af koordinationsmøder i MSO. Imidlertid er der behov for at forbedre kommunikationen omkring klyngesamarbejde. Med chefteamets metastyringsstrategi er der lavet en ramme for tildeling af klyngeansvar, og HMU kan spille en aktiv rolle i forhold til kvalificeringen af såvel nye forslag til klyngesamarbejde som de allerede besluttede fagområder. Derfor indstilles det, at HMU godkender vedlagte forslag til et kommissorium for følgegruppen. 2. Indstilling Det indstilles, at: 16. januar 2013

2 HMU orienteres om chefteamets metastyringsstrategi for klyngesamarbejde (vedlagt i bilag) HMU orienteres om status på aktuelle klyngeansvar (vedlagt i bilag) HMU godkender kommissorium for følgegruppen for klyngesamarbejde (vedlagt i bilag). 3. Deltagere i punktet Steen Lee Mortensen, Personaleudvikling Trine Krogh Pedersen, Personaleudvikling 16. januar 2013 Side 2 af 2

3 Notat Emne: Til: HMU-følgegruppen for klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg HMU Kopi til: Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg Den 16. januar 2013 Personaleudvikling Søren Frichs Vej 36M 8230 Åbyhøj Kommissorium for HMU-følgegruppen Formål Det overordnede formål med følgegruppen er at sikre det gode samarbejde samt koordinere og kvalificere indsatser i forbindelse med implementering af klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg. I den nye organisering af samarbejdsformerne er der komplekse processer - ofte med mange indbyrdes afhængigheder. Følgegruppen træffer ikke beslutninger men har til formål at sikre overblik, kaste nyt lys på afledte konsekvenser, samle op og dele viden herom til resten af organisationen. Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Steen Lee Mortensen Direkte telefon Telefax E-post direkte st@aarhus.dk Følgegruppens styrker kvaliteten i forhold til klyngesamarbejde ved at understøtte et godt flow for sagsgange. Nedsættelse af følgegruppen ændrer ikke på kompetencefordelingen for klyngesamarbejde, hvor det er chefteamet, der på er beslutningstager. Særlige opgaver HMU-følgegruppen har en særlig opgave i forhold til at holde Hoved- MEDudvalget for Sundhed og Omsorg a jour om klyngesamarbejde. Følgegruppen vil på sine møder overveje, hvad der evt. skal orienteres KHMU-følgegruppen for klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg

4 om eller drøftes på kommende HovedMEDudvalgsmøder. Følgegruppen er således med til at sikre, at HovedMEDudvalget inddrages. HMU-følgegruppen har en særlig rolle i forhold til at kvalitetssikre forslag til klyngeansvar forud for godkendelse på chefteammøde. Hermed indgår følgegruppens vurdering som en fast del af proceduren for tildeling af klyngeansvar i Sundhed og Omsorg. Medlemmer Vibeke Sjøgreen (formand). Udviklingschef, HR & Sekretariat Kirsten Blåbjerg Pedersen. TR, Dansk Sygeplejeråd. Britha Lund Sørensen. TR, FOA. Kirsten Møller Hansen. TR, Ergoterapeutforeningen. Jytte Dylmer. TR, FOA. Iben Lene Hansen. TR, Kost & Ernæringsforbundet. Udover de nævnte medlemmer kan deltagerkredsen udvides afhængig af indholdet på møderne. Følgegruppens medlemmer kan vælge at invitere andre med som ressourcepersoner, såfremt dagsorden gør dette formålstjenligt eller i tilfælde af afbud. Sekretariatsbetjening og mødestruktur Sekretariatsbetjening foretages af Personaleudvikling i HR & Sekretariat. Mødestrukturen er fleksibel, således at mødeomfanget tilpasses opgaven. I udgangspunktet afholdes der et møde ca. 2 uger før HovedMEDudvalgets møder. Møderne er af 1times varighed. KHMU-følgegruppen for klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg Side 2 af 2

5 KLYNGESAMARBEJDE I SUNDHED & OMSORG STRATEGISK MØDE DEN 7. DECEMBER 2012 [1]

6 INDHOLD INDLEDNING 03 CHEFTEAMETS STYRING 04 SKABELON 07 KLYNGEANSVAR STATUS 08 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG 10 AKUT NATSYGEPLEJE 11 FLYVERKORPS 12 KLINISKE DIÆTISTER 14 REN RENGØRING 15 DEMENS 16 UDDANNELSE AF STUDERENDE 18 [2]

7 INDLEDNING KLYNGESAMARBEJDE MED FOKUS PÅ ROLLER I denne særudgave af Leder-info kan du læse om chefteamets tanker om, hvordan klyngesamarbejde skal rammestyres. Du kan også læse en aktuel status fra de klyngeansvarlige områder og enheder, der fortæller om mål, organisering, ressourcer og kommunikation. Når vi taler om chefteamets styring af klyngesamarbejde, så har vi netop beskrevet dette med fokus på rollefordelingen mellem chefteam, forvaltning, og områder inkl. specialiserede enheder. Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke kun skal have fokus på vores egen rolle i forhold til opgaven, men at vi også sikrer, at alle omkring os har mulighed for at udfylde deres rolle på en god måde. Vi skal med andre ord spille hinanden gode. På samme vis ser jeg frem til, at I fortsat vil blive ved med at spille chefteamet gode ved at give os feedback på de tanker, vi gør os om den særlige organisering af samarbejdet, vi kalder for klyngesamarbejde. Med venlig hilsen Kirstine Markvorsen [3]

8 CHEFTEAMETS STYRING AF KLYNGESAMARBEJDE Dette er chefteamets ramme for styring af klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg. Chefteamet er dialogpartner og beslutningstager i forhold til klyngesamarbejde. SPECIALISERING OG SÆRLIGT ANSVAR Et klyngesamarbejde er en samarbejdsform, som handler om specialisering og særligt ansvar. Det er et udvidet netværkssamarbejde, hvor man påtager sig et ansvar på fællesskabets vegne. Det særlige ansvar på fællesskabets vegne giver mulighed for specialisering og udvikler dermed den faglige bæredygtighed, så borgerne oplever endnu større kvalitet i ydelserne. Hvert af de ni områder i Sundhed og Omsorg ledes af en direktion, som udover driften af eget område også tager ansvar for at løfte en eller flere fagligt afgrænsede opgaver inde i andre områders geografi. Det samme princip gælder for de specialiserede enheder i Sundhed og Omsorg, som er naturlige klyngeansvarlige i forhold til deres særlige ekspertise. OPGAVEN DEFINERER ORGANISERINGEN Klyngesamarbejde sker ikke i en fast struktur men i forskellige konstellationer alt efter opgavens art. Det betyder, at ledelsen kan have forskellige samarbejdspartnere i forskellige faglige sammenhænge. Klyngeansvaret kan geografisk dække fra to til ni områder samt specialiserede enheder og evt. indbefatte et strategisk partnerskab med forvaltningen og eksterne samarbejdspartnere uden for Sundhed og Omsorg. Der eksisterer ikke på forhånd en færdig opskrift på, hvordan et givent klyngesamarbejde skal se ud. Det er opgavens indhold, der definerer organiseringen. For hvert relevant klyngeemne beskriver den klyn- [4]

9 geansvarlige både indsats, mål, metode, ansvarsfordeling, organisering, ressourcer, samarbejde, kommunikation, forankring og opfølgning. KLYNGESAMARBEJDE SKABER LØSNINGER Klyngesamarbejde udfordrer silotænkning og skaber udvikling tæt på driften. Klyngesamarbejde tilvejebringer informationer, argumenter, vurderinger, identificerer problemer og skaber løsninger på et tidligt tidspunkt til gavn for hele Sundhed og Omsorg. Klyngesamarbejde forbedrer organisationens evne på tværs af områder, enheder og forvaltning til at kunne løfte nye opgaver. FORVALTNINGENS ROLLE Forvaltningen er en naturlig del af klyngesamarbejdet i Sundhed og Omsorg. Forvaltningens rolle er at agere forretningsunderstøttende i forhold til de specialiserede enheder og de ni områder i Sundhed og Omsorg. Dette gøres ved at tænke i gode sammenhænge, skabe gensidig afhængighed, udvise fælles vilje og yde aktiv konsulentbistand. Forvaltningen kan indgå i et strategisk partnerskab med klyngeansvarlige til gavn for den fælles opgaveløsning. CHEFTEAMETS ROLLE Idet det organisatoriske ansvar bredes ud, rummer klyngesamarbejde et selvstyringsprincip. Det giver en udfordring i forhold til den mere klassiske, hierarkiske styringsform. Udfordringen ligger i på én gang at styre og give rum for selvstyring. Chefteamet leder klyngesamarbejdet gennem en indirekte styreform, som promoverer og koordinerer indsatser i overensstemmelse med Sundhed og Omsorgs strategi. Målene for klyngesamarbejde skal således tænkes ind i forhold til de fem ledetråde og de underliggende strategiske mål. Klyngesamarbejde bidrager til videreudvikling af strategien. Lederne i Sundhed og Omsorg er medproducenter til den fælles refleksion herom. [5]

10 Klyngesamarbejde er også en del af chefteamets satsning på innovation - med mod til at miste fodfæste. Klyngeansvarlige har derfor en udstrakt metodefrihed, et reelt ansvar for opgaveløsningen samt plads til at fejle. Chefteamet tager stilling til klyngeansvar ved at behandle forslag på chefteamets møder. Forslagsstillere skriver en indstilling og udfylder desuden en skabelon til klyngesamarbejde. CHEFTEAMET behandler forslag om udvikling af nye klyngesamarbejder sørger for en åben ressource- og ansvarsfordeling afstemmer forventninger, rammer, vilkår og muligheder koordinerer interesser og tager ledelse i tilfælde af konflikter udvikler fælles forståelse og organisatorisk læring understøtter klyngeansvarlige med at realisere indsatsen insisterer på udsyn ved at inddrage eksterne samarbejdspartnere følger op på effekten af klyngesamarbejde kommunikerer bredt til hele organisationen om mål og status MÅL FOR KLYNGESAMARBEJDE Chefteamet rammestyrer klyngesamarbejde ved at måle på evnen til at skabe merværdi i forhold til: implementering af de fem ledetråde større økonomisk effektivitet bedre serviceoplevelser, større borgertilfredshed større indflydelse og ansvar til borgerne [6]

11 SKABELON TIL KLYNGESAMARBEJDE OVERSKRIFT [her beskrives opgaven kort på 5-6 linjer: - Hvem er klyngeansvarlig? - Hvordan organiseres opgaven? - Hvilke ressourcer afsættes? (bemanding, økonomi) - Hvordan kommunikeres der om indsatsen? Se guideline for klyngesamarbejde for inspiration.] Mål: - ledetrådene - effektivitet - borgertilfredshed - borgeransvar Hvordan måles det? Hvem er ansvarlig for at måle? - og hvor ofte? Hvem sørger for, at data fremgår af faktacenter? Hvem har ansvar for at følge op på resultater? [7]

12 KLYNGEANSVAR STATUS Denne status på klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg er udarbejdet i forbindelse med Strategisk Møde den 7. december Her er chefteam, forvaltning, direktionerne for de ni områder og ledelsen af specialiserede enheder samlet for at drøfte nye muligheder og perspektiver inden for klyngesamarbejde og klyngeansvar. Vi er stadig på øve terræn, når det handler om klyngesamarbejde. Men vi bliver kun bedre af at udvikle det i fællesskab. Vi skal se de nye samarbejdsformer ind i den sammenhæng, der angår vores fælles udfordringer. SLIP SUNDHED OG OMSORG FRI Sundhed og Omsorg - for et bedre liv. Sådan lyder vores vision i en tid præget af store omstillinger i den kommunale service. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen kalder på nye tanker, nye arbejdsmetoder og nye samarbejdsformer, for at vi kan realisere visionen om et bedre liv for borgerne. Vi arbejder i dag sammen med borgere, pårørende, frivillige og den øvrige omverden om at aktivere hidtil uudnyttede ressourcer. Og på samme vis ønsker vi at frigøre vores egne uudnyttede ressourcer i organisationen. Vi vil slippe Sundhed og Omsorg fri. Det gør vi bl.a. med klyngesamarbejde. Klyngesamarbejde handler om at skabe yderligere sammenhængskraft. Men det handler også om at aktivere dét, der hver især er vores styrke. Det handler om forskelskraft. Vi vil bringe faglighederne aktivt i spil med inddragelse af alle de kompetencer, som er relevante for opgaveløsningen. Den faglige udvikling og den faglige ledelse går hånd i hånd. Chefteamet har lavet en ramme for styring af klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg. Det er en invitation og en opfordring til hele organisationen om at byde ind. Om at vi sammen skal eksperimentere os endnu bedre. [8]

13 KLYNGESAMARBEJDE SKAL FORANKRES Hvorfor skal klyngesamarbejde styres? Fordi vi ønsker at anvende klyngesamarbejde strategisk. Fordi vi tror på, at nye samarbejdsformer kan skabe merværdi og at vi bør sætte disse samarbejdsformer ind i en fælles ramme. Forudsætningen for klyngesamarbejdets succes er en ordentlig forankring i hele organisationen. Ultimativt handler det om realisering af vores strategi: den gode serviceoplevelse, de smartere samarbejdsmåder og den større indflydelse til borgerne over eget liv. Chefteamet for Sundhed og Omsorg er dialogpartner og beslutningstager i forhold til klyngesamarbejde. Vi sætter hermed rammen og inviterer til en diskussion om de nye muligheder, som åbner sig, når vi tør bringe os selv i spil. Vi vil insistere på helhedssyn, så vi for alvor kan give magten over eget liv tilbage til borgerne for et bedre liv. KLYNGEANSVARLIGE ET ØJEBLIKSBILLEDE I det følgende kan du læse en kort status om forskellige fagområder, som er besluttet skal løses i klyngesamarbejde. Det følgende er et øjebliksbillede med eksempler, som viser spændvidden af de nye samarbejdsformer. På Strategisk Møde arbejder vi videre med disse og øvrige emner, som er blevet foreslået af jer. Tak til de klyngeansvarlige for gode input! [9]

14 FOREBYGENDE HJEMMEBESØG KLYNGEANSVARLIGE: Område Midtbyen er klyngeansvarlig og inddrager kontorchefen for Borgerinddragelse og Civilsamfund som strategisk partner. MÅL FOR OPGAVEN: Målet er at sikre kvalitetsudvikling og ensartethed af de forbyggende hjemmebesøg i Aarhus Kommune. Desuden er det målet at sikre en tæt sammenhæng mellem de forebyggende hjemmebesøg, civilsamfundet, sundhedsklinikken og det øvrige forebyggelsesområde. Klyngesamarbejdet skal bl.a. understøtte strategiens mål om, at 9 ud af 10 borgere klarer sig uden hjælp. ORGANISERING: Område Midtbyen er ansvarlig for udvikling af området, fordeling af midler, udarbejdelse af pjecer mm., årlig status til chefteamet og direktioner, samarbejde med Mål og Budget om statistik på besøgene mm. Besøgsmedarbejderne er fortsat ansat i de ni lokalområder. Besøgsmedarbejderne indgår i et forpligtende samarbejde med frivilligkoordinator og sundhedsklinikken med henblik på videndeling og udvikling af forebyggende tilbud til borgerne i lokalområdet. Besøgsmedarbejderne vil blive inddraget i udviklingstiltag på området. Der er tilknyttet en følgegruppe bestående af en frivilligkoordinator, en teamleder for sundhedsenheden, en besøgsmedarbejder, et ældrerådsmedlem samt kontorchefen for Borgerinddragelse og Civilsamfund: Annemarie S. Zacho-Broe. Områdechef Anette Poulsen er formand for følgegruppen. Formålet med følgegruppen er at sikre et bredt samarbejde om besøgene i Aarhus Kommune. Gruppen skal ligeledes medvirke til at sikre, at den forebyggende og sundhedsfremmede indsats over for ældre prioriteres i Sundhed og Omsorg. RESSOURCER: Fra januar 2013 bliver der en besparelse på området på ca. 1 mil således at der nu afsættes 3,7 mil til området kr. er til udvikling, tolkebistand, pjecer, mm. Resten fordeles mellem de ni områder til aflønning af besøgsmedarbejdere. KOMMUNIKATION: Chefteam, direktioner og besøgsmedarbejdere bliver løbende inddraget og/eller orienteret ved udvikling af nye tiltag på området. [10]

15 AKUT NATSYGEPLEJE KLYNGEANSVARLIG: Område Midtbyen har siden januar 2012 haft klyngeansvar i forhold til akut natsygeplejerske. MÅL FOR OPGAVEN: Målet er: at skabe en organisering, der tilgodeser faglige og arbejdsmiljømæssige krav at skabe en platform for udvikling i forhold til kravene til akut sygepleje for at kunne leve op til hensigten og målene med Det Nære Sundhedsvæsen at bruge ressourcerne på at være sammen med borgerne og bl.a. herved forebygge indlæggelser i samarbejde med plejepersonalet ORGANISERING: Natsygeplejerskerne er ansat ved Område Midtbyen. Direktionen har ansvaret for driften af gruppen. Teamleder i Sundhedsenheden er nærmeste leder for dem. Klyngesamarbejdet omfatter alle 9 områder samt aftaler for Plejehjemmet Fortegården, Demens Centrum Aarhus og Rehabiliteringsenheden Vikærgården. RESSOURCER: Der er ansat 7 sygeplejersker for at gøre organiseringen bæredygtig. Der er 3 sygeplejersker på arbejde ad gangen. Der er en forventet samlet økonomisk udgift på 4,2 millioner kr. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med ramme, formål, organisering, ansvar, praktiske ting, kommunikation og økonomi. Aftalen bliver evalueret igen i første kvartal KOMMUNIKATION: Sygeplejerskerne er dygtige til at spotte sygeplejefaglige områder, der trænger til at blive sat fokus på både generelt i alle områder eller specifikt i enkelte områder. De ser på sammenhænge omkring borgerforløb og ikke kun på opgaveløsning om natten. De har en høj faglig stolthed. Hvis de støder på ting, der trænger til udvikling går beskeden via teamleder til viceområdecheferne. Her bliver problemstillinger, erfaringer og udviklingsområder drøftet i forhold til natsygeplejerskerne og sammenhæng til organisationerne. Sygeplejerskerne har opnået en synergieffekt på faglighed og samarbejde i teamet fra januar 2012 til nu. [11]

16 FLYVERKORPS I HASLE-ÅBYHØJ, CHRISTIANSBJERG & VEJLBY-RISSKOV KLYNGEANSVARLIG: Direktionen ved område Vejlby-Risskov er ansvarlig for klyngesamarbejdet med en ledelsesmæssig forankring til viceområdechef Ann-Charlotte Johansen. Teamleder Lis Ørum Christensen er leder for medarbejderne i flyverkorpset og forestår således den daglige drift. MÅL FOR OPGAVEN: Klyngesamarbejdet skal bidrage til vores vision Sundhed og Omsorg for et bedre liv, herunder de 5 ledetråde, særligt med fokus på: Al magt til borgerne, Vi er sammen med borgerne og Slip medarbejderne fri. Effektivitet: Udgangspunktet for klyngesamarbejdet er at etablere en fælles organisering af Flyverkorpset, således at ressourcerne bruges der, hvor det er mest hensigtsmæssigt på tværs af de 3 områder i klyngesamarbejdet. Bedre service: Borgerne skal opleve, at det så vidt muligt er kendte medarbejdere, der kommer i deres hjem. Fagligt fællesskab: Med udgangspunkt i den særlige arbejdsform, som flyverkorpset har, hvor de kun kender deres fridage 4 uger frem, og hvor arbejdsstedet er forskelligt næsten fra dag til dag, er det målet, at de oplever en anden form for fællesskab, såvel fagligt som organisatorisk. ORGANISERING: Kommunikationen omkring fordeling af flyverne foregår via vikarplanlægningsværktøjet TempNet. Teamlederne i de enkelte teams sender elektroniske bestillinger ind, og kan bestillingen imødekommes, sendes der en mail til rekvirenten og til flyveren. Er der herudover ledige flyvere annonceres de fra dag til dag, og her byder teamlederne ind i forhold til akut opståede situationer. Er der herefter stadig ledige flyvere, er samarbejdsaftalen udformet således, at teamlederne kan pålægges at aftage en flyver. Det har været nødvendig at gribe til den sidste udvej 2 gange, siden klyngesamarbejdet blev etableret i foråret Den daglige kontakt [12]

17 mellem teamlederen og medarbejderne i flyverkorpset foregår hovedsagligt via telefon og mail, og flyverne møder direkte ind i de teams, hvor de skal arbejde den pågældende dag. Teamlederen sikrer via personalemøder, at flyverne møder hinanden regelmæssigt. RESSOURCER: I flyverkorpset er ansat 11 medarbejdere. Disse 11 medarbejdere har en primær tilknytning til et af områderne i klyngesamarbejdet, men samtidig dog også sådan, at de ved behov gerne bevæger sig uden for det område, hvor de har deres primære tilknytning. Teamlederen, som forestår den daglige drift af Flyverkorpset, har også andre opgaver i eget område, og bruger ca timer/ugentlig på Flyverkorpset. Administrationen tager sig af løn og fakturering. Der er beregnet en enhedstimepris, som vi afregner efter, og det er et element i samarbejdsaftalen, at underskud i Flyverkorpset dækkes af de 3 områder efter et aftalt forholdstal, og at overskud indgår i timeprisberegningen det efterfølgende år. I 2012 ser det aktuelt ud til, at Flyverkorpset kommer ud med et resultat i balance. KOMMUNIKATION: Klyngesamarbejdet er etableret i 2012, og i opstartsfasen blev der afholdt et møde med deltagelse af områdechefer og viceområdechefer, hvor de overordnede elementer blev drøftet. Herefter gik vi i gang med detailplanlægningen, herunder ansættelsesprocedure, introduktion til TempNet samt en hel række praktiske detaljer (nøgler, id-kort, telefonnumre osv.) Teamlederen for Flyverkorpset var rundt i samtlige teams i de 2 nye områder for at udbrede kendskabet. I juni 2012 var alle ansættelser på plads, og i den forbindelse blev der afholdt et møde, hvor viceområdecheferne blev orienteret om, hvem der var ansat til primært at dække deres område. Herefter gik vi i drift. Senest har vi i oktober 2012 haft et møde med viceområdecheferne, hvor vi har evalueret på klyngesamarbejdet på det overordnede niveau. Næste skridt i evalueringen er en ny besøgsrunde til samtlige teamledere med henblik på mere konkret erfaringsudveksling. Endelig er det en del af det forpligtende samarbejde, at teamlederen for Flyverne og de øvrige teamledere kontakter hinanden, hvis de oplever problemstillinger, som kræver øjeblikkelig handling. [13]

18 KLINISKE DIÆTISTER KLYNGEANSVARLIG: Område Marselisborg er klyngeansvarlig for styrkelsen af ernæringsindsatsen. MÅL FOR OPGAVEN: Formålet med opgaven er styrkelse af ernæringsindsatsen, så ernæringspleje fremstår som en integreret del af de faglige indsatser i Sundhed og Omsorg. Ernæringsfaglig ekspertise skal indgå i det tværfaglige arbejde, så borgerne kan få velkvalificeret vejledning og få tilbudt ernæringsrigtig kost ud fra den enkeltes behov. Der skal arbejdes med faglige standarder på området, så vi får det optimale udbytte af sårpleje, træning, genoptræning, aktivering og medicinering faktorer der er med til at øge borgers mulighed for at agere aktivt i eget liv og øge livskvaliteten. ORGANISERING & RESSOURCER: Opgaven er organiseret ved, at der pr. 1. september er ansat 9 kliniske diætister tilknyttet hvert område og lige nu med reference til viceområdechef for plejeboliger og sundhedsenhed. Økonomien til aflønning og kompetenceudvikling af de 9 diætister ligger hos Område Marselisborg. I forvaltningen er der pr. 1. oktober 2012 ansat en ernæringsfaglig konsulent, Kirsten Færgeman. Der er endvidere ansat en klinisk diætist på Vikærgården samt kliniske diætister i Folkesundhed. Område Marselisborg er ansvarlig for at etablere et fagligt netværk - Diætistforum, i tæt samarbejde med ernæringsfaglig konsulent. Diætistforum arbejder bl.a. med: Fælles udgangspunkt for ernæringsindsatsen Implementering af ernæringsterapi og faglige procedurer Sikre fokus på den ernæringsfaglige viden i det tværfaglige arbejde Sikre fælles sparring og kompetenceudvikling Kontakt mellem diætister i hele organisationen Konkret arbejdes der lige nu med: Undervisning af plejepersonale i at anvende ernæringsscreeningsredskab Implementere en systematisk ernæringsscreening af alle beboere i plejeboliger Dokumentere ernæringsindsatsen [14]

19 Introduktion til hjemmeplejen og Grib Hverdagen Implementering af elementer fra Projekt God Mad/Godt Liv KOMMUNIKATION: Opgaven formidles til direktionerne, bl.a. ved at nærmeste leder for diætisterne modtager referat fra diætistforum. Derudover inddrages andre relevante ledere i møderne efter behov. Der informeres endvidere via direktionsmøder. I 2013 skal der særligt fokus på implementering af ovenstående og der udarbejdes en overordnet strategiplan for området. REN RENGØRING KLYNGEANSVARLIG: Område Christiansbjerg. MÅL FOR OPGAVEN: Målet er at Ren Rengøring kan fortsætte på kommunale hænder og at vi kan fortsætte med at være konkurrencedygtig i forhold til private leverandører. ORGANISERING: Der er aftale om, at Område Christiansbjerg i forbindelse med udbud af Ren Rengøring opgaven i den nordlige del af kommunen efterfølgende skal varetage det kommunale driftsansvar for levering af Ren Rengøringsydelser for områderne Nord, Vejlby-Risskov, Hasle-Åbyhøj, Vest og Christiansbjerg. Område Christiansbjerg har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation af TR og ledere og det vil på næste MHU møde blive aftalt, hvordan HMU kan indgå i processen. RESSOURCER: Opgaven er under forberedelse og afventer udbuddet (herunder også udbud at tøjvask) som forventes at være klar i efteråret I Område Christiansbjerg er projektmedarbejder Susanne Ladefoged tovholder på projektet med områdechef Anker Thuesen som ansvarlig. KOMMUNIKATION: Susanne Ladefoged har afholdt møder med medarbejderne og ledere i de berørte områder. [15]

20 DEMENS KLYNGEANSVARLIG: DemensCentrum Aarhus; den specialiserede indsats på demensområdet, indgår i et samarbejde med alle 9 direktioner, de privatejede døgninstitutioner: Fortegården, Kløvervangen, Sct. Olav og OK plejehjemmet, samt de private udbydere på området pleje og praktisk hjælp. MÅL FOR OPGAVEN: at sikre en kontinuerlig faglig styring og en kontinuerlig faglig udvikling af demensindsatsen i Aarhus Kommune at medvirke til at love og øvrige retningslinjer efterleves i Sundhed og Omsorg at sikre at borgere med særlige behov for en specialiseret indsats, får de bedst mulige betingelser for at leve livet med demens. Dette sker enten ved en flytning til specialboligenheden på Graham Bells Vej eller gennem opkvalificering af medarbejdere tæt på borgeren i en almindelig plejebolig/anden bolig at medvirke til at pårørende og personer der er i berøring med mennesker med demens, får de bedst mulige betingelser for at være omsorgsgivere ORGANISERING: Udviklingen af demensområdet er organiseret under demenschefen. Den kontinuerlige demensfaglige uddannelse af medarbejdere er som udgangspunkt organiseret under demenschefen (den specialiserede stab, men også ved de ni direktioner (demensnøglepersonerne). Vedr. demensnøglepersonerne, er de i et tæt samarbejde med demenskoordinatorerne i de daglige opgaver på demensområdet. Demenschefen uddanner kontinuerligt demensnøglepersonerne på møder hver 2, måned og ved uddannelse tre dage 1 gang årligt. RESSOURCER: DemensCentrum Aarhus bidrager med: tre demenskoordinatorer [16]

21 en hjemmetræner (uddanner ægtepar i at leve sammen med demens som et vilkår) to demenstrænere (individuel opkvalificering ad medarbejdere i plejeboliger/hjemmepleje) en psykolog to opsøgende medarbejdere (oplysning, tidlig opsporing af demens, aflastning og hjælper personer med demens til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet) en demens+ medarbejder (til dagtilbuddene) en indretningsarkitekt en rådgivningskonsulent på magtområdet 16 demensnøgler som er ansat ved direktionerne. (hver direktion benytter 37 timer/uge til demensnøglepersonfunktionen) KOMMUNIKATION: Der kommunikeres via: synlighed i lokalområderne medarbejdernes virke ude i området og ved direktionerne nyhedsbreve til direktioner møder med demensnøglepersonerne og skriftlig info til disse per mail udviklingsplaner som er vendt med direktionerne og chefgruppen borgermøder samtalegrupper med pårørende pårørendeundervisning to gange årligt på sitet: i 2013 via Demens-Videnbanken (en elektronisk WEB løsning) [17]

22 UDDANNELSE AF STUDERENDE KLYNGEANSVARLIG: Område Viby-Højbjerg v. områdechef Marianne Resbo MÅL FOR OPGAVEN: Målene for opgaven tager udgangspunktet i strategien: at uddannelse er en prioriteret opgave at Sundhed og Omsorg tilbyder professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb at uddannelserne er attraktive og af høj kvalitet at elever og studerendes uddannes, så de besidder de faglige og personlige kompetencer, der kræves for at kunne varetage Sundhed og Omsorgs kerneopgaver at Sundhed og omsorg kan rekruttere kvalificerede medarbejdere ORGANISERING: I en klyngefunktion i en samlet enhed i område Viby-Højbjerg, hvorfra funktionen virker på tværs af hele Sundhed og Omsorg. Endvidere er områdechef Marianne Resbo og én af tre uddannelsesansvarlige medlemmer af Uddannelsesudvalget for Sundhed og Omsorg. RESSOURCER: Løn og driftsudgifter til tre uddannelsesansvarlige samt varierende projektmidler. KOMMUNIKATION: Der kommunikeres via elektroniske medier og standardiseringer, på møder, i netværk m.m. [18]

23 Indstilling til HMU 16. jan Resumé HMU har ønsket at behandle den nyeste version af projektgrundlaget for etablering af offentlig-privat samarbejde på lokalcenter Bøgeskovhus. Derudover er det på tidligere HMU-møder aftalt, at situationsbeskrivelsen sendes til HMU til berigelse. 2. Indstilling At HMU beriger projektgrundlaget for etablering af offentligprivat samarbejde plejeboliger mv. på lokalcenter Bøgeskovhus (bilag 1) At HMU beriger situationsbeskrivelsen for etablering af offentlig-privat samarbejde om plejeboliger mv. på lokalcenter Bøgeskovhus (Bilag 2 samt underbilag) Aarhus Kommune Omsorg og Udvikling Sundhed og Omsorg Stab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Marie-Louise Eskerod Ifversen Direkte telefon Telefax 3. Sagsfremstilling Det er valgt at fremsende 1 underbilag til situationsbeskrivelsen, da de øvrige bilag er dokumenter og retningslinjer, som for en stor dels vedkommende er offentligt tilgængelige dokumenter i MSO. Såfremt det ønskes kan de rekvireres hos projektledelsen. E-post direkte mlif@aarhus.dk 4. Tidsplan og kommunikation HMU bedes senest den 20. februar 2013 fremsende skriftlige kommentarer til situationsbeskrivelsen til projektledelsen. 5. Deltager i punktet Thor Davidsen Marie-Louise Eskerod Ifversen Bilag: Vedlægges Kan rekvireres 16. jan 2013

24 Projektgrundlag for Offentlig-privat samarbejde om drift af plejeboliger mv. på lokalcenter Bøgeskovhus 9. jan Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg Økonomi og Personale Staben Marie-Louise Eskerod Ifversen jan. 2013

25 Indhold 1 Projektets baggrund og problemstilling Projektets formål, mål og resultater Det overordnede mål Delmål: Dialogprocessen Delmål: Udbudsprocessen Konkrete leverancer for projektet: Forudsætninger, afgrænsninger og opmærksomhedsområder Forudsætninger Eksistensen af et marked Afgrænsninger Eget bud Hvilke opgaver skal udbydes? Opmærksomhedspunkter og risici Er Bøgeskovhus interessant for markedet Muligheden for at medtage fritvalgsområdet i samarbejdet Kravspecifikation Kontraktstyring baseret på mål og værdier Den efterfølgende forankring i organisationen Medarbejder i udbudsprocessen Interessenter Kommunikationsaftale Organisation og bemanding Styregruppe Projektledelse Kvalitetssikring HMU og HMU udbudsgruppe LMU (MSF Bøgeskovhus) Tovholdere for arbejdspakker Tovholdergruppe Videnspersoner Arbejdspakker Kobling til ledelsen på Bøgeskovhus Fremgangsmåde og tids- og aktivitetsplan Faser i projektet Fase 1 - Planlægning Fase 2 dialogproces og udarbejdelse af udbudsmateriale og kravspecifikation Fase 3 afgrænsning af den udbudte opgave Fase 4 udarbejdelse af udbudsmateriale Fase 5 udbudsproces og kontraktindgåelse Fase 6 implementering Ressourcebehov, økonomi og arbejdsindsats... 19

26 7.1 Projektøkonomi Tidsplan... 19

27 Projektgrundlag 1 Projektets baggrund og problemstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2012 blev Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg af forligspartierne opfordret til at afprøve mulighederne for et fagligt, teknologisk og økonomisk offentlig-privat samarbejde med udgangspunkt i konkurrenceudsættelse eller offentlig privat partnerskab i plejesektoren for at en beløbsramme på mio. kr. 1 Af forligsteksten fremgår, at idegrundlaget bag forligspartiernes anmodning er, en ide om, at det af hensyn til den offentlige sektors udvikling er vigtigt at udvikle samarbejdet mellem kommunen og de private aktører omkring konkrete driftsopgaver. Herunder at afprøve de positive erfaringer, der har været med at konkurrenceudsætte traditionelle velfærdsydelser i f.eks. Sverige. De danske erfaringer med at udbyde plejeboliger er sparsomme. Projektet har på nuværende tidspunkt kendskab til at fem danske Kommuner har udbudt driften af plejecentre; Solrød, Gribskov (gl. Græsted-Gilleleje kommune), Kolding, Vejle og Syddjurs. De har generelt haft positive erfaringer 2. Særligt ved førstegangs udbud har der været hentet en driftsbesparelse. De danske erfaringer er alene i forhold til plejeboligdelen. Der er ikke erfaring med at medtage fritvalgsdelen i et udbud af et plejecenter. Sundhed og Omsorg står overfor en række fremtidige udfordringer: Antallet af ældre vil stige i de kommende år. Opgavefordelingen mellem sundhedsvæsnet og kommunen vil ændre sig, samtidig med at fremtidens ældre vil stille andre krav til den kommunale service. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg arbejder med innovation og tester løbende nye udviklingsmuligheder for at gøre borgerne så selvhjulpne som mulige og give borgerne den bedste pleje og omsorg, når der er behov herfor. I Sundhed og Omsorgs strategi er et af budskaberne, at vi skal turde at gå på rov i andre domæner, fordi vi kan lære noget af andres måde at håndtere udfordringerne på. Med udgangspunkt i; budgetforliget for budget 2012, de udfordringer, som vi står overfor, og den strategi, som vi arbejder efter, så har chefteamet besluttet, at indstille til byrådet at: At 1) der etableres et offentlig-privat samarbejde om drift af plejeboliger på lokalcenter Bøgeskovhus via udbud. 1 Budgettet for 2012 med overslagsårene , Aarhus den 23. sep s Offentlig-privat samarbejde, Redegørelse 2011, DI 4

28 At 2) Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at afklare og medtage fritvalg samt andre tilknyttede funktioner på lokalcenter Bøgeskovhus i det offentlig-private samarbejde, herunder via udbud. Byrådet godkendte på byrådsmøde den 12. september 2012 indstillingen. Projektet omhandler etablering af et offentlig-privat samarbejde omkring lokalcenter Bøgeskovhus. Det er udgangspunktet, at samarbejdet skal omfatte såvel plejeboliger, ældreboliger og den øvrige hjemmepleje samt andre tilknyttede funktioner på lokalcenter Bøgeskovhus. Den endelige afgrænsning, af hvad der skal medtages i samarbejdet afklares undervejs. Samarbejdet etableres gennem et udbud. 2 Projektets formål, mål og resultater Projektet har til formål, at etablere et offentlig-privat samarbejde mellem MSO og en privat leverandør, som kan danne grundlag for innovation, læring og nytænkning i hele kontraktperioden. Grundlaget for innovation og læring i kontraktperioden er den proces som fører frem til etableringen af kontrakten. Dialogprocessen og udbudsprocessen ses således som forudsætninger for etableringen af et samarbejde med fokus på innovation og læring. Erfaringerne fra dialogprocessen, udbudsproces og det fremtidige samarbejde skal danne mulighed for læring til resten af MSO. Der skal derfor udvikles og gennemføres en model for, hvordan læring fra det offentlig-private samarbejde kan spredes til resten af MSO. Projektets mål er opdelt i tre: Først det overordnede mål med etableringen af det offentligprivate samarbejde og dernæst mål for hhv. dialogprocessen og udbudsprocessen. Efter dialogprocessen vil målene med projektet blive konkretiseret. 2.1 Det overordnede mål At øge livskvaliteten hos beboerne i pleje- og ældreboligerne på Bøgeskovhus samt det tilhørende fritvalgs område. At få løbende læring om, hvad der i særlig grad kan understøtte en øget livskvalitet hos borgerne i området og implementere de relevante tiltag. At få løbende læring om Bøgeskovhus som den attraktive arbejdsplads og implementere de relevante tiltag At få udviklet en lærende organisation omkring det gode ældreliv og den attraktive arbejdsplads på tværs af hele Sundhed og Omsorg og i samarbejde med den private partner. At få og udvikle læring om optimering af driften af et lokalcenter, herunder udnytte mulige synergier mellem fritvalgs området og pleje- og ældreboliger på Bøgeskovhus. 5

29 2.2 Delmål: Dialogprocessen At skabe læring og innovation i forhold til, hvordan MSO kan gennemføre fremtidige lignende brugerinddragelsesprocesser At undersøge og udfordre den nuværende drift på Bøgeskovhus og på ældreområdet generelt. At sikre reel og systematisk brugerinddragelse, så den kommende leverandørs tilbud og efterfølgende drift bunder i brugernes behov og tanker om, hvordan Bøgeskovhus og fritvalgsområdet skal drives i fremtiden. 2.3 Delmål: Udbudsprocessen At udfordre den måde, MSO normalt gennemfører dialog- og forhandlingsprocesser på med private leverandører. At udfordre, hvordan et udbudsmateriale kan se ud på ældreområdet i Aarhus kommune. At udbudsmaterialet har et læsevenligt lixtal. At gennemføre en udbudsproces, der sikrer, at de fremtidige leverandører af de udbudte ydelser får mulighed for at forholde sig og indarbejde resultaterne af dialogprocessen i deres fremtidige løsningsforslag 2.4 Konkrete leverancer for projektet: De overordnede leverancer / milepæle for projektet er: Produktmål Situationsbeskrivelse Succeskriterium Beskrivelse af den nuværende opgaveløsning på Bøgeskovhus samt alle relevante snitflader. Udgangspunkt for afgrænsning, udbudsmateriale og kravspecifikation. Kvalitetssikres af: Ledelsen på Bøgeskovhus HMU og LMU Medarbejderne vil få mulighed for at se situationsbeskrivelsen og komme med kommentarer til situationsbeskrivelsen. Dialogproces Tegne fremtidens Bøgeskovhus 6

30 Input til udbudsmateriale og kravspecifikation Markedsafklaring og afgrænsning af udbuddet i forhold til markedet Dialogprocessen resultater videreformidles Resultaterne af dialogprocessen skal videreformidles til den øvrige organisation. Dette er ikke en del af projektet. Afgrænsning af den udbudte opgave At der på baggrund af dialogprocessen kan laves en afgrænsning af samarbejdet Beskrivelse og begrundelse for hvilke opgaver, som medtages. Fastlæggelse af samarbejdsform Økonomisk styringsmodel Samarbejdsform fastlægges og beskrives. Samarbejdsmodel beskrives Der udarbejdes en økonomisk styringsmodel, som tager højde for bl.a. ændringer i belægningsprocent, ændringer i serviceniveau mv. Model for læring At der etableres en række punkter for læring med konkrete mål. At der kan måles og lave evaluering på læring At der kan udledes erfaringer og effekter ved et offentlig-privat samarbejde Udbudsmateriale og kravspecifikation At der udarbejdes udbudsmateriale og kravspecifikation Etablering af offentligprivat samarbejde At der indgås kontrakt og samarbejdet opstartes og etableres At kontrakten understøtter innovation og læring Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere At alle medarbejder lader sig virksomhedsoverdrage Implementering Succesfuld implementering, som sikrer overgang til drift. 7

31 3 Forudsætninger, afgrænsninger og opmærksomhedsområder 3.1 Forudsætninger Eksistensen af et marked Syddjurs kommune gennemførte fornyeligt et udbud af deres største plejecenter, hvilket viser, at der er et marked. Kolding Kommune er ved at gennemfører et udbud af plejecenter som OPP. Markedet har vist interesse for begge projekter. DI afholdt i januar 2012 en workshop i forhold til konkurrenceudsættelse af plejeboliger. Her deltog en række potentielle tilbudsgivere, som var etableret i andre lande herunder Sverige. De deltagende leverandører gav udtryk for stor interesse i det danske marked. Der blev samtidig givet udtryk for, at der er interesse for tilhørende opgaver; frit valg, træning, hjælpemidler mv. 3.2 Afgrænsninger Eget bud Der afgives ikke eget bud, idet der ønskes læring og erfaringer med et offentlig-privat samarbejde. Dertil kommer, at det ønskes, at medarbejderne inddrages i hele processen Hvilke opgaver skal udbydes? Det ligger fast at pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne som minimum er omfattet at udbuddet. Derudover skal det afklares, hvorvidt frit valg samt andre tilknyttede funktioner på lokalcenter Bøgeskovhus skal medtages. A. Afklaring af hvordan fritvalgsområdet på Bøgeskovhus kan være omfattet af udbuddet B. Afklaring af hvilke områder, som skal være omfattet af udbuddet: Træning Sygepleje Afløsning / aflastning Korttidspladser / tryghedspladser Hjælpemidler APV redskaber Forplejning Administration Bygninger og inventar Mv. Den enkelte opgave skal vurderes i forhold til: Hvorvidt leverandørerne ønsker og kan påtage sig opgaven. Hvorvidt MSO ønsker at lade den private leverandør håndtere opgaven. Udgangspunktet for afgrænsningen er en beskrivelse af de opgaver et lokalcenter med fritvalgsområde varetager i dag en såkaldt situationsbeskrivelse samt dialogprocessen. 8

32 Det er styregruppen for projektet, som beslutter den endelig afgrænsning af den udbudte opgave, som bliver omfattet af samarbejdet. 3.3 Opmærksomhedspunkter og risici I forbindelse med gennemførelsen af projektet er der identificeret en række opmærksomhedsområder og risici. De risici, der er identificeret for projektets start er opstillet i dette afsnit Er Bøgeskovhus interessant for markedet Bøgeskovhus er valgt ud fra en række forudsætninger. Der er ikke forud for beslutning fortaget en markedsundersøgelse af, hvorvidt markedet finder Bøgeskovhus interessant. Der er således en risiko for, at markedet ikke finder Bøgeskovhus sammenblanding af pleje- og ældreboliger interessant. Dertil kommer at markedet kan have ændringsønsker i forhold til indretning mv. på Bøgeskovhus. Sammenblandingen af plejeboliger og ældreboliger kan give en række udfordringer såfremt kun plejeboligerne omfattes af samarbejdet. Det er udfordringer i forhold til bygningsvedligeholdelse og administration af de forskellige boligtyper Muligheden for at medtage fritvalgsområdet i samarbejdet. Muligheden for at medtage fritvalgsområdet i samarbejdet vil dels være betinget af: a) De private leverandørers interesse herfor b) De forventede gevinster herved Markedet består overordnet af tre typer af leverandører; a) leverandører til frit valgsområdet, som gerne vil ind og drive plejeboliger b) leverandører som allerede driver plejeboliger i dag c) Selvejende institutioner, som allerede driver plejeboliger efter driftsoverenskomst. De private leverandørers interesse for fritvalgsområdet afklares i dialogprocessen. Der forventes vedtaget lovforslag i første kvartal 2013, som ophæver særlovgivningen omkring udbud af fritvalgsområdet. Det betyder, at det bliver muligt, at sammenkoble udbud af plejeboliger med udbud af fritvalgsområdet. Den foreslåede lovændring betyder samtidig også en ændret ramme for det frie leverandørvalg indenfor pleje, praktisk hjælp og madservice Kravspecifikation De svenske erfaringer er, at kontrakterne er gået fra at være meget detaljerede til at være fleksible og samarbejdsorienterede. Et eksempel er, at der i Sverige for det meste opereres med døgntakster 3. 3 Kilde 1 9

33 Kravspecifikationen skal derfor sætte fokus på, hvad man vil opnå (output krav) frem for på, hvordan opgaven løses (2). Der lægges således op til et udbud med store elementer af funktionsudbud Kontraktstyring baseret på mål og værdier En kontraktrelation, hvor der skal være plads til læring og innovation i hele kontraktperioden forudsætter, at der i kontakten laves brede rammer. Der forudsættes, derfor, at der etableres en kontraktrelation, som i højere grad er styret af mål og værdier. Det betyder en kontrakt, som kombinerer krav med metodefrihed, således at leverandøren får rum til at finde nye løsninger. Der skal være opfølgning på leveret kvalitet. Opfattelsen af kontrol skal udfordres i kontrakten og i kontraktperioden, således, at kontrol ikke er negativt. Fokus på opfølgning af mål skal ses, som en udvikling af samarbejdet. Muligheden for kontrol/opfølgning via allerede eksisterende data og teknologier skal undersøges Den efterfølgende forankring i organisationen Mere samarbejdsorienterede kontrakter stiller krav om større grad af output styring samt krav om et større kommunalt engagement i hele kontraktperioden. Den kommunale organisation skal derfor i kontraktperioden forvente at bruge ressourcer på samarbejde og løbende justeringer i samspil med den private leverandør. Der skal ske en afklaring af, på hvilket niveau den private leverandør skal deltage i samarbejdet med det øvrige lokalområde, specialiserede tilbud, den centrale forvaltning samt de øvrige lokalområder. Herunder deltagelse i arbejdsgrupper, undervisning, informationsmøder, netværk mv Medarbejder i udbudsprocessen Et projekt af denne karakter kan forventes at give en del usikkerhed især hos medarbejderne omkring fremtiden. Det er et særskilt opmærksomhedspunkt, at der er en god og fyldestgørende kommunikation til medarbejdere, ledere, beboere, brugerråd mv. på lokalcenter Bøgeskovhus. 4 Interessenter Et lokalcenter har en bred række af interessenter. Projektet vil derfor have en bred såvel intern som ekstern inddragelse. Forligspartierne Udvalget for Sundhed og Omsorg Ældrerådet 10

34 Det berørte Brugerråd Det berørte Beboer-pårørende råd Lokale borgere / frivillige HMU LMU på Bøgeskovhus Faglige organisationer Medarbejdere Beboer og pårørende Forvaltningen Private leverandører af pleje og praktisk hjælp. 4.1 Kommunikationsaftale Se kommunikationsaftale bilag A. 11

35 5 Organisation og bemanding Styregruppe Projektledelse Projektet organiseres efter Prince II modellen. Projektet organiseres med en styregruppe, projektledelse og arbejdspakker i forhold til udbudsmateriale og kravspecifikation. Derudover kvalitetssikringsgruppe og referencegruppe. Endelig inddrages HMU og der er nedsat en HMU udbudsgruppe. Kvalitetssikringsgruppen HMU Tovholder gruppe HMU udbudsgruppe Udarbejdelse af udbudsmateriale Dialogproces Brugerdreven innovation Medarbejderinnovation Dialog med markedet 12

36 5.1 Styregruppe Thor Davidsen, afdelingschef i Økonomi varetager rollen som projektejer og styregruppeformand. Styregruppeformanden er ansvarlig for business casen og skal sikre, at projektet realiserer de opstillede mål og resultater og det er derfor også i sidste ende styregruppeformanden, som har kompetencen til at træffe de endelige beslutninger. Seniorleverandører er Maibritt Møller chef for juridisk service i BMA. Seniorleverandørerne skal bidrage med viden og sikre de nødvendige ressourcer og viden reserveres til projektet. Viden om hhv. den tekniske gennemførelse af udbuddet og faglig viden. Seniorbruger er dels Områdechef område Syd Morten Ilsøe, som skal sikre en tæt forankring til område Syd og dels områdechef område Christiansbjerg, Anker Thuesen, som skal sikre sammenhæng til de øvrige lokalområder i forhold til læring. Seniorbruger skal sikre sammenhæng til de øvrige lokalområder og det efterfølgende læringsperspektiv i forhold til driften. 5.2 Projektledelse Marie-Louise Eskerod Ifversen, Fællesstaben, Sundhed Ansvarlig for proces, udarbejdelse af udbudsmateriale og kravspecifikation, gennemføre udbuddet og indgå kontrakt. Referer til styregruppeformand og styregruppe. Projektledelsen har ugentlige møder med styregruppeformand for at sikre fremdrift i projektet. Der kan ske ad hoc inddragelse af øvrige styregruppemedlemmer til disse møder. 5.3 Kvalitetssikring Der nedsættes en kvalitetssikringsgruppe, som har de fornødne kompetencer til at kvalitetssikre materialet til styregruppen. Kvalitetssikringsgruppen skal kvalitetssikre materiale til styregruppen. Deltagere i kvalitetssikringsgruppe: Birthe Ryberg, Ældrerådet Kirsten Mønster, Ældrerådet Tove Qvist, Brugerrådet Bøgeskovhus Ivan Kjær Lauridsen, kontorchef Velfærdsteknologisk enhed (velfærdsteknologi) Kathrine Maltha, leder af visitationslinjen (serviceniveau, faglige retningslinjer) Gitte Krogh, Omsorg og udvikling (tilsyn, opfølgning, viden om LC) Aase Grundal, viceområdechef Område Vest 13

37 Krystyne Malgorzata Micor, teamleder plejeboligerne Bøgeskovhus Eva Andersen teamleder fritvalg Bøgeskovhus 5.4 HMU og HMU udbudsgruppe HMU inddrages i overensstemmelse med Aarhus Kommunes retningslinjer og i overensstemmelse med det aftalte på HMU. Der nedsættes en HMU udbudsgruppe, som arbejder efter et kommissorium LMU (MSF Bøgeskovhus) Der er under MSF (midlertidig samarbejdsforum i Område Syd)nedsat en undergruppe vedr. Bøgeskovhus. Formålet med undergruppen er, at gøre adgangen til at informere nemmere. 5.5 Tovholdere for arbejdspakker Tovholderne har ansvaret for evt. i samspil med en arbejdsgruppe at levere input til udbudsmateriale og kravspecifikation. Der er en tovholder for hver arbejdspakke. Projektledelsen mødes enten enkeltvis eller samlet med tovholderne for løbende at sikre fremdrift i arbejdet Tovholdergruppe Tovholdergruppen består af tovholder fra de forskellige arbejdspakker. Afhængig af arbejdspakken vil tovholderne deltage i tovholdermøderne med projektledelsen. Møderne mellem projektledelse og tovholdere skal sikre fremdrift og retning i projektet. 5.6 Videnspersoner Område Syd Kobling mellem projektledelse og område Syd i forhold til planlægning, inddragelse samt gennemførelse af udbuddet og etablering af det offentlig-private samarbejde. Ditte Garval, udviklingskonsulent, staben Område Syd Juridisk Viden om serviceloven og fritvalgsområdet. Skal lave afklaring af juridiske problemstillinger i forhold til udbuddet samt forestå arbejdet med at afgrænse udbuddet. Søren Sørensen, HR Karin Storr, HR Derudover er det nødvendigt at kunne trække på kompetencer i forhold til BMA med hensyn til viden om udbud mv. Konsulent i forhold til udbudsproces, udbudsmateriale og kontrakter. Udarbejde kontrakt. Kathrine Ahrenholt, BMA jur. 14

38 Desuden skal der kunne trækkes på personalejuridiske kompetencer både i forhold til processen og udarbejdelse af udbudsmateriale samt kontrakt. Peter Nøhr Munk, Personalerådgiving, HR Leverandørkonsulent Leverandørkonsulenten har ansvaret for standardkontrakten og opfølgningen med alle leverandører. Leverandørkonsulenten inddrages, såfremt fritvalg medtages i udbuddet. Rikke Stephensen, Sekretariat, HR Bygninger, inventar og boligadministration Der skal i processen ske en afklaring af bygninger og inventar. Desuden skal bygninger og inventar i udbuddets løbetid administreres. Det anbefales, at bygningsafdelingen deltager i projektgruppen i forhold til bygningsmasse og inventar. Lars Nielsen, Bygningsafdelingen, Økonomi Michael Lynge, Bygningsafdelingen, Økonomi Frank Kejlberg, Bygningsafdelingen, Økonomi Viden og serviceniveau og ydelseskatalog Det er vigtigt, at de som har ansvaret for at beskrive serviceniveauet samt ydelseskatalog er med til at udarbejde kravspecifikation. Det gælder både ydelseskatalog i forhold til plejeboliger og fritvalg. Derudover belysning af i hvilken grad, der skal stilles krav om at den vindende leverandør følger faglige vejledninger mv. følges. Ligesom der kan blive et behov for afklaring af indsatser mv.. Dertil kommer afklaring af diverse snitflader. Lone Nielsen, Faglig stab, Sundhed Hjælpemidler og APV redskaber Dorthe Blichfeld, Velfærdsteknologi, Økonomi Velfærdsteknologi Inger Kirk Johannesen, velfærdsteknologi, Økonomi Økonomi Økonomi og målstyring; viden om prisberegning frit valg, VIP, kontrolberegning, økonomistyring. Claus Linde, Mål og økonomistyring, Økonomi Kontrolberegning: Skal afklares Viden om praksis Teamledere eller andre fra Omsorg og udvikling, som har viden om plejeboliger og frit valg, og som kan bistå i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmateriale og kravspecifikation. Skal sikre, at den ydelse, som kommer med udbuddet, hænger sammen med praksis. Teamleder Krystyne Malgorzata Micor, Bøgeskovhus 57 15

39 Teamleder Eva Andersen teamleder hjemmeplejen Bøgeskovhus Tilsyn og opfølgning Gitte Krog, Fællesstaben, Sundhed It og journal Marlene Knopp Stistrup, Borgerjournal, Økonomi Myndighed og borgerkonsulenter Elisabeth Søsted, Faglige stab, Sundhed Kommunikation Sikre kommunikation omkring etableringen af det offentlig-private samarbejde. Herunder sikrer kommunikationen til ledelsesniveauet også lokalt - således, at lederne er understøttet i forhold til deres kommunikation til medarbejderne. Ingrid Terkelsen, Kommunikation, HR 5.7 Arbejdspakker Der vil i projektet være fokus på en lang række enkeltområder, som vil være elementer i det endelige udbudsmateriale og kravspecifikation. Disse elementer benævnes arbejdspakker, da der vil være enkeltpersoner eller arbejdsgrupper, som vil få ansvaret for at udarbejde disse. Noget af indholdet i arbejdspakkerne vil blive defineret i dialogprocessen andet via rammeafklaringer i forhold til dialogprocessen. Arbejdspakkerne vil blive udfoldet forud for fasen: udarbejdelse af udbudsmateriale. Den endelige sum af arbejdspakker vil også være bestemt af afgrænsningen af den udbudte genstand. 16

40 Foreløbigt forslag til arbejdspakker er grafisk illustreret nedenfor: Situationsbeskrivelse Frit valg Pleje og praktisk hjælp Træning og sygepleje Ernæring APV redskaber og hjælpemidler Tilsyn Visitation / borgerkonsulent Sociale klausuler og virksomhedsoverdragelse Økonomi og administration Bygninger, inventar og boligadministration Velfærdsteknologi It og journal Samarbejde model og organisering Frivillige, åbne LC, på tværs af generationer Opfølgnings og evalueringsmodeller Dialogproces Kommunikation Læring om dialogprocessen 5.8 Kobling til ledelsen på Bøgeskovhus Områdechef Morten Ilsøe sidder i styregruppen. Områdechef Morten Ilsøe samt direktion og relevante medarbejdere tænkes ind i projektet. 6 Fremgangsmåde og tids- og aktivitetsplan 6.1 Faser i projektet Udbuddet planlægges ud fra følgende faser: 1. Planlægning 2. Dialogproces 3. Afgrænsning af opgaven 4. Udarbejdelse af udbudsmateriale samt kravspecifikation 5. Udbudsrunde og kontraktindgåelse 6. Overdragelse til drift og implementering 17

41 Samarbejdet forventes tidligst at være sat i drift primo Fase 1: Planlægning Fase 2: Dialogproces Fase 3: Afgrænsning af opgaven Fase 4: Udarbejdelse af udbudsmateri ale Fase 5: Udbudsproces Fase 6: implemeter ing Fase 1 - Planlægning Med udgangspunkt i den strategiske afklaring sker der en planlægning af selve udbuddet. Planlægningen sker i samarbejde med PWC, som er proceskonsulenter i forhold til dialogprocessen Fase 2 dialogproces og udarbejdelse af udbudsmateriale og kravspecifikation Der henvises til udarbejdet beskrivelse og aktivitetsplan for dialogprocessen. Sideløbende med dialogprocessen igangsættes arbejdet med at rammeafklare omkring de emner, der skal drøftes med leverandørerne samt emner af betydning for afgrænsning af opgaven. Det er bl.a.: Muligheder og måder at medtage fritvalg i samarbejdet Bygninger, boligadministration og inventar Samarbejdsmodeller Sideløbende med dialogprocessen igangsættes drøftelsen af situationsbeskrivelsen med MEDsystemet Fase 3 afgrænsning af den udbudte opgave På baggrund af rammeafklaringerne (jf ), dialog med markedet og dialogprocessen udarbejdes forslag til afgrænsning af opgaven Fase 4 udarbejdelse af udbudsmateriale Materialet fra dialogprocessen indgår som en del af udbudsmaterialet. På baggrund af og med afsæt i den viden som dialogprocessen bibringer udarbejdes udbudsmaterialet. 18

42 Udarbejdelsen af de dele af udbudsmaterialet, som er kontraktmæssige forhold, vil blive startet op allerede under dialogprocessen Fase 5 udbudsproces og kontraktindgåelse Der skal i udbudsprocessen ske en prækvalifikation af relevante leverandører. Der skal være opmærksomhed på at prækvalifikationen sker på vilkår, som ikke udelukker relevante leverandører. Der ønskes i udbudsprocessen dialog med leverandørerne undervejs. Det skal i markedsafklaringen i dialogfasen afklares, hvilken form for dialog og hvor omfattende en dialog markedet finder interessant. På baggrund af dialogprocessen og afgrænsning af opgaven udarbejdes endelig plan for udbudsprocessen Fase 6 implementering Leverandøren forventes som minimum at skulle have 3 måneder fra kontraktindgåelse til driftovertagelse. Længden af denne periode vil også afhænge af omfanget af den udbudte opgave. 7 Ressourcebehov, økonomi og arbejdsindsats 7.1 Projektøkonomi Udgifter til projektet afholdes inden for afdelingens budget. 7.2 Tidsplan Nedenfor er skitseret et udkast til tidsplan for projektet. Tidsplan skal præciseres og vil dels være betinget af omfanget af den udbudte opgave og valg af proces med de prækvalificerede leverandører. Fase 1 Planlægning Fase 2 Dialogproces Fase 3 Afgrænsning af opgave Fase 4 Udbudsmateriale Fase 5 Udbudsproces og kontraktindgåelse Fase 6 Overgang til drift Okt.Nov. Dec. Jan Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 1. kvartal 2. kvartal 19

43 Situationsbeskrivelse plejeboliger, frit valg og tilhørende funktioner på lokalecenter Bøgeskovhus 7. januar 2013

44 Indhold 1. Situationsbeskrivelse Trin i udarbejdelsen af situationsbeskrivelsen Overordnet beskrivelse af Magistratsafdelingen for Sundhed og omsorg Aarhus kommunes værdier TRE... 5 Troværdighed - man skal kunne have tillid til os... 5 Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling... 6 Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Ledetrådene Sundhed og Omsorgs strategi Områder og lokalcentre Område Syd Organisering i Område Syd Arbejdsmiljø Tillidsrepræsentanter (TR) Teamleders arbejdsopgaver Særlige initiativer, som der arbejdes efter i Område Syd og Bøgeskovhus Serviceniveau og faglighed Kvalitetsstandarder Serviceniveau-beskrivelser Tildelingskataloger: Faglige indsatskataloger Sundhedsfaglige dokumenter: Referenceramme: Visitation Borgerkonsulenter Tildeling af plejeboliger Visitationslinjen Specialiseret visitation Bygninger og inventar Boliger m. fællesarealer Boligadministration Afdelingsmøde / afdelingsbestyrelse / beboerdemokrati Lokalcentret (servicearealer) Inventar Bygningsvedligehold Udvendig bygningsvedligehold Indvendigt bygningsvedligehold Udvendig vedligeholdelse Pedeller Verserende byggesag Plejeboliger på lokalcenter Bøgeskovhus enheder og placering

45 3.5.2 Medarbejdere Kompetenceudvikling Pleje Delegering Praktisk hjælp Sygepleje og træning Ernæring / mad Servicepakker Velfærdsteknologi APV redskaber Frivillige og råd på Bøgeskovhus Beboer-og pårørenderåd Frivillige Hjemmeplejen Organisering Mødestruktur Pleje Praktisk hjælp Sygepleje og træning Ernæring / mad Grib hverdagen og rehabilitering Dokumentation Kompetenceudvikling Frivillige Afløsning og aflastning Sundhedsenheden Organisering Medarbejdere Opgaver der løses i sundhedsenheden Sundhedsklinikker Øvrige funktioner Frivillige Cafe Åbent lokalcenter Elever og studerende Organisering Uddannelsesteamet Uddannelsesansvarlig Praktikvejledere Studerende Elever Studerende i Område Syd Snitflader Genoptræning efter sundhedsloven

46 Genoptræning efter Sundhedsloven i plejeboliger og i fritvalgsområdet Ortopædisk genoptræning Neurocenteret Vikærgården Døgnrehabilitering Korttidspladser Demenscentrum Aarhus Demensnøglepersoner Grib hverdagen Tilsyn Kommunalt tilsyn i plejeboligerne Embedslægetilsyn ved plejeboligenheder Opfølgning på tilsynet i plejeboliger Tilsynspolitik for hjemmeplejen Økonomi og administration Er beskrevet i selvstædigt notat. Se bilag Journal og IT Support funktion Andre it systemer - snitflader Bilag

47 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 5 1. Situationsbeskrivelse Situationsbeskrivelsen er en beskrivelse af hvilke opgaver, der løses på Bøgeskovhus, samt hvordan opgaverne er organiseret. Situationsbeskrivelsen skal dels danne baggrund for en drøftelse af hvilke opgaver, som skal medtages i udbuddet og dels give leverandørerne et billede af, hvordan Bøgeskovhus fungerer i dag. Derudover danner situationsbeskrivelsen grundlag for udarbejdelse af arbejdspakker og kravspecifikation. 1.1 Trin i udarbejdelsen af situationsbeskrivelsen Udarbejdelsen af situationsbeskrivelsen kommer til at foregå i følgende trin: 1. Skelettet til situationsbeskrivelsen drøftes og udarbejdes af ledelsen i samarbejde med staben i Område Syd. 2. Situationsbeskrivelsen kvalitetssikres af ledelsen på Bøgeskovhus. 3. HMU og derpå i LMU. 4. Kvalitetssikring i kvalitetssikringsgruppen. 2. Overordnet beskrivelse af Magistratsafdelingen for Sundhed og omsorg Administrationen i Aarhus Kommune er opdelt i 6 magistratsafdelinger. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og ældreområdet i Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) ledes af rådmand Thomas Medom (SF). Tre administrative afdelinger sorterer under rådmanden. Lokalcentrene hører under afdelingen for Sundhed, som ledes af Sundhed og Omsorgschef Kirstine Markvorsen. (jf. bilag 1 MSO organisering) 2.1. Aarhus kommunes værdier TRE Værdierne er vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune og udtrykker de værdier, som vi gerne vil stå for og kendes på i vores kontakt med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Vores værdier er: Troværdighed, respekt og engagement. Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. 5

48 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 6 Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer. 2.2 Ledetrådene Sundhed og Omsorgs strategi Sundhed og Omsorgs strategi hedder; Ledetråde til et bedre liv. Den består af fem kort, som tilsammen udstikker den fælles retningen for Sundhed og Omsorg. Strategien kan løse de fleste af de udfordringer, som Sundhed og Omsorg står overfor, men det kræver, at vi tænker nyt og utraditionelt. Strategien er delt i tre spor, som tilsammen udgør strategien. De to første ledetråde (Vi holder borgerne Væk og Al magt til Borgerne) er udadrettet og forholder sig til forventningerne om borgerinddragelse og et borgerperspektiv. De to næste ledetråde (Slip medarbejderne Fri og Ledelse med Vilje) er indadrettet og forholder sig til forventningerne om, hvordan vi arbejder sammen med hinanden og med borgerne. Den sidste ledetråd (Vi er sammen med Borgerne) er tværsummen af retningerne. For det er i mødet med borgerne den gode omsorg opstår. Endeligt er der kommet en 6 ledetråd til (ledelse med vilje) fordi succes afhænger af god ledelse. Læs mere på Områder og lokalcentre I Aarhus Kommune er der 37 lokalcentre, som er organiseret i 9 områder. Hvert område ledes af en Områdechef og to viceområdechefer, som tilsammen fungerer som direktion. Hver direktion har tilknyttet en stabsfunktion. De 9 områder samarbejder i klyngesamarbejde på forskellige områder. I et klyngesamarbejde har en områdechef ansvaret for et fagligt område på tværs af områder, så kvaliteten og fagligheden styrkes lokalt ved at større områder arbejder sammen. Et klyngesamarbejde er et netværkssamarbejde, som ikke har en tilknyttet administration. En stor del af aktiviteterne indenfor ældreområdet udgår fra lokalcentrene. Ikke alle funktioner er på alle lokalcentre. Pleje og ældreboligerne ligger i tilknytning til lokalcentrene. Lokalcentrene er desuden den fysiske ramme for: sundhedsklinikker 6

49 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 7 sygepleje praktisk hjælp cafeér aktivitetslokaler træning vedligeholdelse frivilligt arbejde forebyggende hjemmebesøg 3. Område Syd Område Syd er en af de ni områder, og ligger geografisk placeret i det sydlige del af Aarhus Kommune (jf. bilag 2: Kort over områder) 3.1 Organisering i Område Syd Den overordnede organisationsstruktur i Område Syd kan ses i vedlagte organisationsdiagram (Bilag 3 organisationsdiagram område Syd) Arbejdsmiljø Område Syd er arbejdsmiljøcertificeret og har opbygget en arbejdsmiljøorganisation (AMO), som fremgår af vedhæftede organisationsdiagram. Der er afsat 5 timer til arbejdsmiljørepræsentanterne per uge. Arbejdsmiljørepræsentanterne følger de obligatoriske kurser på området Tillidsrepræsentanter (TR). Der er TR i området for faggrupperne: sygeplejersker, terapeuter, kost- og ernæringsmedarbejdere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Hver af de 5 faggrupper er repræsenteret ved én TR, der repræsenterer medarbejdere i hele Område Syd. TR for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter har 26 timer ugentligt til deres tillidshverv. For de øvrige TR er der ikke fastsat tid til opgaven Teamleders arbejdsopgaver Teamledernes arbejdsopgaver kan ses i vedlagte job- og personprofiler for teamledere (Bilag 4). Særligt for Bøgeskovhus, er der et netværk mellem teamleder i Sundhedsenheden, teamleder for hjemmeplejen og teamlederne i plejeboligerne, hvor de videndeler og sikrer, at alle får aktuelle informationer Særlige initiativer, som der arbejdes efter i Område Syd og Bøgeskovhus Eden Område Syd er påbegyndt en proces i plejeboligerne, hvor der arbejdes med principperne i Eden. 7

50 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 8 Eden handler om at se på ressourcer og kvalitet i hverdagen i stedet for at fokusere på behandling ud fra en sygeplejefaglig tilgang. Det er at fokusere på; muligheder, livsglæde og mening med livet. Plejehjemmet skal indrettes, så beboernes liv opfylder tre vigtige behov: Behov for samvær Behov for variation Behov for at have omsorg for andre Eden arbejder meget med at have dyr på plejehjem, fordi de bidrager til opfyldelse af alle tre behov. Eden handler også om at lave en have, der viser årstidernes skiften, og indendørs planter, der bidrager med variation i hverdagen. Et vigtigt aspekt er også at inddrage omverdenen og blive en aktiv del af samfundet. I plejeboligerne på Bøgeskovhus er 8 sosu er, sygeplejersker, terapeuter og teamleder certificeret i eden. Derforuden har 8 medarbejdere deltaget på en heldagsintroduktion. Mere information om eden og principperne kan fås på Serviceniveau og faglighed I det følgende beskrives de sociale og sundhedsfaglige dokumenter, der understøtter det borgerrettede arbejde i Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandarder Pjecen Et bedre liv er Aarhus Kommunes kvalitetsstandard. Den beskriver i et enkelt sprog de former for støtte og tilbud, borgeren kan få fra Sundhed og Omsorg. Et bedre liv er rettet mod borgerne og kan læses på Aarhus Kommunes hjemmeside: Serviceniveau-beskrivelser Serviceniveaubeskrivelserne uddyber Et bedre Liv. De er rettet mod personalet og præciserer, hvordan kvalitetsstandarderne udmøntes i praksis. Servicebeskrivelser ligger på medarbejderportalen. Link til portalen Tildelingskataloger: Tildelingskatalogerne beskriver de ydelser, som borgere kan bevilges. Der er flere tildelingskataloger: Tildelingskatalog: beskriver en stor del af de ydelser, der ikke er omfattet af frit valg. Tildelingskataloget beskriver også, hvem der har tildelingskompetencen indenfor de enkelte ydelsesområder. Tildelingskatalog Tildelingskatalog for sygepleje i Aarhus Kommune: Beskriver de sygeplejefaglige indsatser, som tildeles af sygeplejerskerne. Tildelingskatalog sygepleje 8

51 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 9 Indsatskatalog for frit valg: Beskriver den pleje og praktisk hjælp, som borgerkonsulenterne kan bevilge til de borgere, der ikke bor i plejeboliger. Pleje og praktisk hjælp - 83 Indsatskatalog for pleje og praktisk hjælp plejeboligerne: Svarer til ovenstående for borger i plejeboliger. Det er teamlederne i plejeboligerne der tildeler pleje og praktisk hjælp. Pleje og praktisk hjælp plejeboliger Faglige indsatskataloger Beskriver personalets social- og sundhedsfaglige interventioner og består af to dele: De monofaglige interventioner for sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Fagligt indsatskatalog De ikke-fagspecifikke interventioner - f. eks. udredning, sundhedsfremme, forebyggelse, koordinering, undersøgelse, behandling, kommunikation, opfølgning, rådgivning og vejledning osv. som har fælles benævnelse for alle faggrupper, men hvor hver faggruppe har egen faglige tilgang (under udarbejdelse). De faglige indsatskataloger beskriver altså fagpersonernes handlinger Sundhedsfaglige dokumenter: De sundhedsfaglige dokumenter skal understøtte, at personalet i MSO arbejder i en evidensbaseret praksis. Nogle sundhedsfaglige vejledninger udarbejder vi selv evt. i samarbejde med hospitaler og andre samarbejdspartnere. Andre sundhedsfaglige dokumenter som PPS, sundhedsaftaler og kliniske retningslinjer implementeres fra andre steder, eller Aarhus kommune kan deltage i arbejdet sammen med andre aktører. De sundhedsfaglige vejledninger omfatter instrukser, procedurer og vejledninger. De kan være konkrete arbejdsgangsbeskrivelser, sundhedsfaglige procedure, administrative arbejdsgange. De sundhedsfaglige vejledninger er retningsanvisende og det skal pointeres, at de skal følges af personalet. De sundhedsfaglige dokumenter ligger på medarbejderportalen. Link til sundhedsfaglige vejledninger Referenceramme: Personalet arbejder ud fra en fælles social og sundhedsfaglig referenceramme og har derfor den samme tilgang til arbejdet. Referencerammen omsætter ledetråden Alt magt til borgeren til en sundhedsfaglig praksis. Materiale om referencerammen er tilgængeligt på medarbejderportalen. Referenceramme 9

52 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Visitation Visitationen af myndighedsopgaver vil ikke være omfattet af udbuddet. Visitationen i Sundhed og Omsorg er fordelt mellem tre funktioner; Borgerkonsulenter, specialiseret visitation og visitationenlinjen Borgerkonsulenter Borgerkonsulenterne er organisatorisk forankret i Sundhedsenheden og en del af de tværfaglige teams. Der er 2 borgerkonsulenter på Bøgeskovhus, 3 på Eskegården og 3 på Tranbjerg. Borgerkonsulenterne er tværgående og samles fx på Tranbjerg i sommerferieperioden, hvorfra de dækker hele Område Syd i perioden. Borgerkonsulenterne visiterer borgere i Område Syd til ydelser i forhold til Århus Kommunes serviceniveau. De visiterer desuden borgere til plejeboligerne. Opgaver: Visitation til personlig pleje og praktisk hjælp (SEL 83) Visitation til træning (SEL 86) Visitation til plejeboliger, ældreboliger og korttidspladser Visitation af sygepleje Små boligindretninger (SEL 116) Visitation til udpeget hjælper og egen hjælper (SEL 94) Kørselsordninger Pasning af nærtstående (SEL 118) Visitation til hjælpemidler til udlån og forbrugsgoder (SEL ) o Hvor borgerkonsulenten er den første til at være i kontakt med borger eller hjælpemidler til udlån. o Hvor der ikke er sket sagsbehandling i telefonlinjen eller specialiseret visitation o Hjælpemidler med standard tilretning; Rollatorer, transportkørestol, manuel kørestol, komfortstol, elkørestol uden sidestillingsanalyse, elkøretøj, hjælpemidler til bad og spisning. For uddybning se bilag 5 Grønspættebogen Tildeling af plejeboliger Se afsnit Visitationslinjen Visitationslinjen er indgangen til Sundhed og Omsorg for ikke kendte borgere, sygehuse, praktiserende læger, leverandører, pårørende mv.. Udgangspunktet er, at visitationslinjen enten færdigbehandler sagen eller videresender henvendelsen til den relevante borgerkonsulent eller specialiseret visitation. 10

53 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 11 Opgaver: Visitation til personlig pleje og praktisk hjælp (SEL 83) Visitation til træning (SEL 86) Omsorgstandpleje Kørselsordninger Visitation til personlige hjælpemidler og hjælpemidler til udlån og forbrugsgoder (SEL ), som kan bestilles ved en telefonsamtale og som ikke kræver borgerbesøg. Tildeling af korttidspladser Udskrivning fra sygehus Specialiseret visitation Målgruppen for specialiseret visitation er borgere, som typisk ikke har kontakt til lokalcentre og sundhedsklinikker. Opgaver: Bilsagsbehandling (SEL 114) og kørselsordninger Visitation af ydelser til børn og unge (0-18år) og dels yngreområdet (18-65 år) Specialiserede institutioner Handlekommuneforpligtigelsen Visitation til tilskudsordninger og udmåling til BPA(SEL 95-96) Plejevederlag (SEL ) Hjælpemidler og forbrugsgoder ( EL ) Støtte til bil Boligindretning (store og omfattende) Høretekniske hjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler Visitation til ydelser til børn og unge under 18 år Handlekommuneforpligtigelsen (Standard hjælpemidler og hjælpemidler med særlig tilretning. APV ved borgere fra andre kommuner, som bor i en af Aarhus kommunes boliger) Specialinstitutioner (Standard hjælpemidler og hjælpemidler med særlig til retning samt APV hjælpemidler. I forhold til APV hjælpemidler indtil der foreligger andre aftaler med specialinstitutionerne). 96 (både standard hjælpemidler, hjælpemidler med særlig tilretning samt APV hjælpemidler) Personlige hjælpemidler 3.4 Bygninger og inventar Bygningsafdelingen varetager p.t. opgaver i forbindelse med bygningsdrift samt huslejeopkrævninger for kommunale ældre- og plejeboliger samt plejehjem og beskyttede boliger. 11

54 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 12 I forhold til bygninger og inventar sondres mellem boliger med tilhørende fællesarealer og lokalcentret (servicearealer). (Bilag 6 rengøringsplan Bøgeskovhus). Bøgeskovhus er bygget efter Lov om almene boliger. Såfremt opgaver vedr. bygningsdrift og huslejeopkrævning indgår i udbuddet er der nogle opmærksomhedspunkter Boliger m. fællesarealer Boligerne på Bøgeskovhus består af enhederne Bøgeskovhus 55 og Bøgeskovhus 57 og er beliggende ved Lokalcenter Bøgeskovhus. Boligerne består af 2 bygninger på hver 3 etager + kælder. Derudover er der lokalcenterarealer. Plejeboligerne dækker 2 etager i hver bygning. Det er muligt at gå mellem plejeboligerne indendørs via glasgange på hhv. 1. og 2. etage. Desuden er det muligt at gå mellem bygningerne gennem kælderen, her er der også forbindelse til Lokalcentret. I Bøgeskovhus 55 er 1. etage og 2. etage plejeboliger med 18 boliger på hver etage. Alle boliger har plads til ægtefælle. Der er ældreboliger på 3. etage. I Bøgeskovhus 57 er 1. og 2. etage plejeboliger med 17 boliger på hver etage. Alle boliger har plads til ægtefælle. Der er ældreboliger i stuen/kælder og på 3. etage Boligadministration Huslejen for boligerne på Skovlundgårdsvej er fastsat som én samlet bebyggelse med 70 plejeboliger og 54 ældreboliger. I forbindelse med støttetilsagn er der således givet tilsagn om 124 boliger. Teoretisk ville det være muligt at lave en opdeling af bebyggelsen i plejeboliger og ældreboliger, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis plejeboligerne skal betale husleje til en ekstern administrator, mens ældreboligerne skal betale husleje til Boligadministrationen. Hvis, administrationen af plejeboligerne skal overdrages til et eksternt selskab, må det derfor anbefales, at ældreboligerne ligeledes administreres af samme selskab. Fra den 1. januar 2011 er der indført moms på ejendomsadministration. Det vil sige, at en ekstern administrator skal være 20 % billigere end Boligadministrationen i Omsorg og Udvikling, hvis beboernes husleje ikke skal stige. Uanset om den eksterne leverandør er dyrere eller billigere, vil en opdeling imellem plejeboligerne og ældreboligerne med stor sandsynlighed medføre, at beboere i samme bebyggelse kommer til at betale forskelligt. 12

55 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 13 Den private leverandør skal derfor enten: Varetage samtlige funktioner omkring administrationen, eller Opgaver omkring boligadministration holdes udenfor det samlede udbud Afdelingsmøde / afdelingsbestyrelse / beboerdemokrati Der er i Lov om Almene Boliger krav om, at der holdes mindst et årligt afdelingsmøde, hvor blandt andet det kommende års budget fremlægges til godkendelse. På samme møde skal det være muligt at vælge repræsentanter til afdelingsbestyrelsen. Denne procedure vil være noget vanskelig, hvis der skal to forskellige administratorer ind over Lokalcentret (servicearealer) Servicearealerne er de arealer på lokalcentret, som ikke er boliger og fællesareal. På Bøgeskovhus er det arealerne i bygning 51. Det omfatter administration, sundhedsklinik, cafe, træningsfaciliteter og møde lokaler mv Inventar Der skal udarbejdes en oplistning af inventar, når der er en afgrænsning af opgaven Bygningsvedligehold Udvendigt bygningsvedligehold I forhold til bygningsvedligehold sondres i dag ikke mellem pleje og ældreboliger samt lokalcenterarealer. Det udvendige bygningsvedligehold varetages af bygningsafdelingen. Udgifterne til almindelig (daglig) vedligeholdelse og planlagt, periodisk vedligeholdelse indgår i beboernes husleje, hvorfor der nødvendigvis skal være sammenhæng imellem vedligeholdelsesplanerne og huslejen. Der skal i almene boliger altid være en vedligeholdelsesplan for de kommende 10 år. Bygningsafdelingen har p.t. vedligeholdelsesplaner for 16 år. Bygningsafdelingen er underlagt de kommunale regler omkring IT. Det er besluttet, at alle magistratsafdelinger skal anvende programmet Caretaker. Hvis det stadig skal være muligt, at have et samlet overblik over bygningsmassens vedligeholdelsesstand, må en ekstern leverandør være underlagt samme strategi med hensyn til anvendelse af IT. Der er en henlæggelseskonto. Henlæggelserne må alene bruges på boligerne, da det er beboernes midler. Budget skal godkendes af afdelingsbestyrelsen på den årlige generalforsamling. 13

56 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 14 Da plejeboligerne og ældreboligerne er beliggende i de samme bygninger, vil en opdeling betyde, at der skal laves to sæt vedligeholdelsesplaner for samme bebyggelse. Det anbefales, at bygningsvedligehold forbliver samlet og enten varetages af den private leverandør eller bliver hos bygningsafdelingen. Det anbefales, at boligadministration og bygningsvedligehold forbliver samlet Indvendigt bygningsvedligehold Det indvendige bygningsvedligehold er delt i to. Indvendigt vedligehold af lokalcentret (servicearealer) foretages af lokalcentret. Indvendigt vedligehold af boliger og fællesarealer varetages af bygningsafdelingen Udvendig vedligeholdelse Den udvendige vedligeholdelse (havepasning og snerydning) varetages p.t. af et eksternt firma. Forinden disse opgaver overdrages til tredjepart vil det være nødvendigt med forudgående afklaring af om denne del af lokalcentrets drift kan overdrages til andre Pedeller Der er 2 fuldtidsansatte pedeller ved Lokalcenter Bøgeskovhus. De referer til teamleder for service, kost og ernæring. 1.7 stilling betales af boligerne over boligerne. Den sidste del betales af lokalcentret. Pedeller står for: Tilsyn varme, ventilation, låsesystemer, udleverer nøgler, viser håndværker tilrette. Timetal pr. bolig, som er godkendt af tillidsrepræsentanten. Pedelydelser på lokalcentret: indvendig vedligeholdelse, sælge vaskekort til beboere i ældreboliger, opstilling til arrangementer, nøgler, biler, cykler for hjemmeplejen, mv. Desuden er der samarbejde på tværs af Område Syd med de øvrige pedeller i forhold til fx postomdeling Verserende byggesag Verserende byggesag skal beskrives kort. Herunder at mulighed for anmeldelse som byggeskade til byggeskadefonden og at kommunen skal afholde udgiften hertil Nødkald Er typisk en del af boligerne. 3.5 Plejeboliger på lokalcenter Bøgeskovhus Bøgeskovhus 55 og Bøgeskovhus 57 ledes og administreres som 2 separate plejeboliger med hver deres teamleder. Alle medarbejdere er ansat i enten Bøgekovhus 55 eller 57. Der er dog 14

57 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 15 flere medarbejdere, som har tværgående funktioner mellem de 2 plejeboliger, hvilke fremgår af afsnit medarbejdere enheder og placering Plejeboligerne i Bøgeskovhus består af enhederne Bøgeskovhus 55 og Bøgeskovhus 57 og er beliggende ved Lokalcenter Bøgeskovhus. Plejeboligerne består af 2 bygninger på hver 3 etager + kælder. Plejeboligerne dækker 2 etager i hver bygning. Det er muligt at gå mellem plejeboligerne indendørs via glasgange på hhv. 1. og 2. etage. Desuden er det muligt at gå mellem bygningerne gennem kælderen, her er der også forbindelse til Lokalcentret. I Bøgeskovhus 55 er 1. etage og 2. etage plejeboliger med 18 boliger på hver etage. Alle boliger har plads til ægtefælle. Der er ældreboliger på 3. etage. I Bøgeskovhus 57 er 1. og 2. etage plejeboliger med 17 boliger på hver etage. Alle boliger har plads til ægtefælle. Der er ældreboliger i stuen/kælder og på 3. etage Medarbejdere Bøgeskovhus 55. I alt 22 fastansatte social- og sundhedsmedarbejdere, 1 sygeplejerske, 1 husassistent og ca. 15 afløsere. Derforuden er der 1 medarbejder ansat i en omsorgsstilling. Omkring halvdelen af afløserne er uddannet social- og sundhedshjælpere, de øvrige er ufaglærte. Afløsere kontaktes på mail og via sms. På nuværende tidspunkt arbejder de fleste medarbejdere fast enten om dagen, aftenen eller natten. Nogle enkelte går på tværs af dag og aften. Der er 11 fastansatte om dagen, 8 om aftenen og 3 om natten. Bøgeskovhus 57. I alt 24 fastansatte social- og sundhedsmedarbejdere, 1 sygeplejerske, 1 husassistent og ca. 8 afløsere, hvoraf 1 er sygeplejerskestuderende, de øvrige er uddannet social- og sundhedshjælpere. Afløsere kontaktes per telefon, mail og når de er på afdelingen. Der er 8 aftenvagter, hvoraf 3 også har faste dagvagter. 12 dagvagter, hvoraf 11 også har aftenvagter. 2 nattevagter. Bøgeskovhus 57 har desuden et flyverkorps på 2 medarbejdere, der dækker aften- og nattevagter både i plejeboligerne og i hjemmeplejen. Nattevagterne dækker Bøgeskovhus 55 og 57 i fællesskab. Der er 3 nattevagter på arbejde hver nat. Nattevagterne deltager desuden ved hjemmeplejens dobbeltbesøg i ældreboligerne Bøgeskovhus 55 og

58 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 16 Ernæringsassistenter. De 2 plejeboligenheder deler 3 ernæringsassistenter på hver 35 timer. Bøgeskovhus 55 og 57 har sammen ansat 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut. Ergoterapeuten har en særlig rolle i forhold til arbejdet med eden. Der er 2 praktikvejledere til elever i hver af plejeboligerne. Kompetenceudvikling. Medarbejderne i plejeboligerne modtager løbende kompetenceudvikling indenfor forflytning, ergonomi og medicinhåndtering fra medarbejdere i Sundhedsenheden. Øvrig kompetenceudvikling foregår ved sygeplejerskerne i plejeboligerne, medarbejdere fra Sundhedsenheden eller eksternt. Arbejdsmiljø AMO: Område Syd har en arbejdsmiljøkoordinator. APV redskaber: Medarbejderne har de nødvendige APV-redskaber Pleje Plejen gives ud fra Århus Kommunes serviceniveau (et bedre liv). Ved indflytning vurderes beboerens behov for pleje og praktisk hjælp og det er ud fra denne vurdering at beboeren modtager pleje. Plejen fremgår af den enkelte beboers hverdagsplan. Delegering Delegering af opgaver kan ske i samarbejde med sygeplejersken i plejeboligerne eller sygeplejerskerne i Sundhedsenheden. For opgaver om natten kan delegering ske fra sygeplejersker i klyngesamarbejdet Praktisk hjælp Praktisk hjælp tildeles og udføres på samme måde som plejen. Rengøring Husassistenterne gør rent hos beboerne og i de fælles opholdsrum. Igen ud fra de tildelte ydelser. Rengøring af gangarealer og kontorer er udliciteret. Tøjvask I Bøgeskovhus 55 er tøjvask plejepersonalets opgave, mens det i Bøgeskovhus 57 er en ansat i fleksjob, som ordner vasketøj. For begge plejeboliger gælder, at der er bevilliget vaskerum Sygepleje og træning Der er ansat en sygeplejerske i hver af plejeboligerne. Alle beboere tilses i plejeboligerne, de kommer derfor ikke i Sundhedsklinikken. 16

59 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 17 Ergo- og fysioterapeuterne i plejeboligerne kommer hos beboerne eller samler dem i grupper alt efter den enkelte beboers behov, som fremgår af beboerens hverdagsplan. Ergoterapeuten har en særlig funktion som ambassadør i arbejdet med eden. Sygepleje og træning tildeles og udføres efter Århus Kommunes Serviceniveau. Sygeplejersker og ergoterapeuter indgår i faglige netværk med kollegaer fra samme faggruppe i Område Syds øvrige plejeboliger. Derforuden indgår de i tværfaglige netværk med Sundhedsenheden Ernæring / mad Det er besluttet, at ernæringsassistenter får reference til teamleder i Plejeboligerne. Plejeboligerne får varm aftensmad fra Område Syds produktionskøkken. Den øvrige kost står de 3 ernæringsassistenter for. De yder ernæringspleje som fx differentieret kost tilpasset den enkelte beboers behov. Ernæringsassistenter indgår i fagligt netværk med kollegaerne i de øvrige plejeboliger i Område Syd for at sikre den faglig kvalitet og faglig udvikling. Netværket drives af teamleder for service, kost og ernæring. Hvert område har ansat en diætist, som skal understøtte ernæringsindsatsen i områderne Servicepakker Ved indflytning gennemgås et aftaleskema vedrørende servicepakkerne og beboerne vælger hvilken sammensætning de ønsker. En servicepakke kan indeholde: Forplejning Rengøringsartikler/toiletpapir/skumvaskeklude vask/leje af institutionslinned vask af eget tøj vask af eget linned fælleskøkkenmidler vinduespolering Rengøringsartikler/toiletpapir/skumvaskeklude, fælles køkkenmidler og vinduespolering kan ikke fravælges. Fælleskøkkenmidler er en fælles beboerkasse, som alle beboere betaler til hver måned. I Bøgeskovhus 55 er det 75 kr. i Bøgeskovhus 57 er det 50 kr. Pengene anvendes til snaps, øl og sodavand, blomster på terrassen og oppyntning ved særlige arrangementer. Det er teamlederen, der har ansvaret for kassen, mens administrationen søger for bogføring mv. 17

60 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Velfærdsteknologi Alle lejligheder har loftlifte. Der er ikke motorer til alle lejligheder, men der pt. motorer i overskud APV redskaber Lokalcentret bestiller APV redskaber via advis i journalen hos APV teamet på hjælpemiddelcentret. APV teamet rekvirer APV redskaberne. (Bilag 7; vejledning i bestilling af APV redskaber). I løbet af 2013 forventes, der at blive etableret intern afregning på forbrug af APV redskaber. Medarbejderne har de nødvendige APV-redskaber Frivillige og råd på Bøgeskovhus Beboer-og pårørenderåd. Plejeboligerne har et fælles Beboer- og pårørenderåd. De inddrages i beslutninger, der har betydning for plejeboligerne og orienteres om nye tiltag og beslutninger. Der afholdes møde 4 gange årligt. Frivillige Bøgeskovhus 55 har en husvært, der ordner blomster og søger for, at der ser pænt ud i de fællesopholdsrum. Der er 2 frivillige tilknyttet, som løbende kommer i huset og læser op og hygger med beboerne. Det sker også i weekenderne. Begge plejeboliger: o På mandage er der 1 frivillig, som afholder fællessang for alle beboere. o En gruppe frivillige holder syng sammen med beboerne en gang om måneden. o En gruppe frivillige kører rundt med en kioskvogn en gang om ugen, hvor beboerne kan købe forskellige varer. De frivillige samarbejder med caféen på Lokalcenter Bøgeskovhus omkring indkøb til vognen. o Frivillige arrangerer gudstjeneste i plejeboligerne i samarbejde med præst og kordegn. 3.6 Hjemmeplejen Organisering Aftenvagterne møder ind i hhv. Hasselager (Lokalcenter Koltgården) og Bøgeskovhus 57, men dækker området omkring Bøgeskovhus og Koltgården sammen. 18

61 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 19 Hjemmeplejens natdækningen i udeområdet adskiller sig fra dag og aften ved at være tværgående. Medarbejderne møder ind på Lokalcenter Tranbjerg og dækker alle borgere i Område Syd om natten. Teamlederen for hjemmeplejen på Bøgeskovhus har kontor på Bøgeskovhus 57, 2. Etage. Teamet møder ind på Bøgeskovhus 57, 3. Sal. Der er desuden et mødelokale på 3. Sal Bøgeskovhus 55, som også anvendes af eleverne og dokumentation Medarbejdere Medarbejderne i hjemmeplejen på Bøgeskovhus består af: 21 fastansatte dagvagter, der møder kl er social- og sundhedsassistenter, mens de øvrige er Social- og sundhedshjælpere. Derforuden er der 2 uuddannede til ren praktisk hjælp. Der anvendes uuddannede afløsere i weekender og på helligdage. Enkelte har faste weekendvagter. 12 fastansatte aftenvagter, der alle er social- og sundhedshjælpere. Der er 6 medarbejdere på arbejde i en aftenvagt. 3 møder ind i Hasselager og 3 i Bøgeskovhus. Enkelte afløsere tager også aftenvagter. Der er 3 praktiskvejledere i teamet. En af de ansatte i teamet er tillidsrepræsentant. Vedkommende har 12 timer i plejen om ugen. En medarbejder er i flexjob Mødestruktur Dagvagterne mødes 1 time ugentligt. Møderne anvendes som teammøder, men også til faglig opkvalificering og undervisning. Sygeplejerske og terapeut deltager hver 3. gang, mens demenskoordinatoren er med hver gang. Samme interval gælder for den kliniske diætist. Teamlederen giver desuden medarbejderne et fagligt tema, de skal undervise deres kollegaer i på teammøderne Pleje Plejen gives ud fra Århus Kommunes serviceniveau (et bedre liv) og visiteres af borgerkonsulenterne. Plejen fremgår af den enkelte beboers hverdagsplan. Assistenternes kompetencer anvendes primært i forhold til komplekse borgere Praktisk hjælp Praktisk hjælp tildeles og udføres på samme måde som plejen. Der er de 2 medarbejdere ansat til ren praktisk hjælp. 19

62 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Sygepleje og træning Sygeplejersker og terapeuter er ansat i Sundhedsenheden. De kan kontaktes af medarbejderne i frit valg efter behov og indgår i et tværfagligt samarbejde i forhold til borgerne. Sygeplejersker kan delegere ydelser til medarbejderne i frit valg. Det er primært medicin, men kan f.eks. også være sårpleje. Sygeplejerskerne skal sikre at medarbejderne får et kompetence skema på opgaven. Sundhedsenheden betaler et fast årligt beløb til Frit Valgs teamet i forhold til delegerede opgaver, som teamet forventes at løse for Sundhedsenheden. Samarbejde med sygeplejersker og terapeuter foregår via advis, telefon og ad hoc Ernæring / mad Borgere kan visiteres til at få mad ude fra og/eller hjælp i forbindelse med måltidet. Dette sker ud fra Århus Kommunes serviceniveau (et bedre liv) og visiteres af borgerkonsulenterne Grib hverdagen og rehabilitering Alle medarbejdere fungerer som hjemmetrænere. 5 er uddannet hjemmetrænere. Der er tværfagligt møde i grib hverdagen en gang ugentligt. Der deltager 2 medarbejdere fra hjemmeplejen i ca. ½ time til hvert møde Dokumentation Alle medarbejdere i teamet dokumenterer. Medarbejderne bruger PDA. Der er 2 pc er til dokumentation Kompetenceudvikling Stort fokus på sidemandsoplæring både i hverdagen og på teammøderne. Derforuden modtager medarbejderne løbende kompetenceudvikling indenfor forflytning, ergonomi og medicinhåndtering fra medarbejdere i Sundhedsenheden. Øvrig kompetenceudvikling foregår ved hjemtagelse af kurser eller eksternt Frivillige Der er pt. ikke noget samarbejde med frivillige Afløsning og aflastning Afløsning varetages af hjemmeplejen Aflastning er et dagtilbud på Koltgården 20

63 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Sundhedsenheden Organisering Sundhedsenheden er en tværfagligenhed, der dækker hele Område Syd. Enheden ledes af 2 teamledere, der referer til en viceområdechef. Medarbejderne er fordelt på 3 geografiske enheder, hvor af den ene er Bøgeskovhus. Teamlederen på Bøgeskovhus er daglige leder for samtlige medarbejdere i Sundhedsenheden på Bøgeskovhus, men samtidig faglig leder for alle sygeplejersker i Område Syd og medarbejdere i aflastningstilbudet på Koltgården. Sygeplejerskerne arbejder dag, aften og weekend. Natdækning af sygeplejersker varetages af sygeplejersker ansat i klyngesamarbejde med udgangspunkt i Område Midt. Terapeuterne arbejder primært i dagtimerne. Terapeuterne er selvtilrettelæggende. Alle medarbejdere har mobiltelefon. Sygeplejerskerne skal have PDA. Sygeplejerskerne kan træffes på telefon fra alle ugens dage. Terapeuterne kan træffes på hverdagen og har telefontid fra , hvorefter en af terapeuterne kan træffes til kl Borgerkonsulenterne kan træffes på telefon i tidsrummet Sundhedsklinikken har åbent mandag, onsdag og torsdag. Derudover laves individuelle aftaler med borgere, der kommer i Sundhedsklinikken om aftenen og i weekenderne. Der afholdes tværfagligt møde for medarbejdere i Sundhedsenheden på Bøgeskovhus 1 time hver 14. dag. Sundhedsenheden anvender træningsfaciliteter, kontorer, Sundhedsklinik samt mødelokaler på Lokalcenter Bøgeskovhus Medarbejdere Der er ansat: 9 udekørende sygeplejersker, der også varetager opgaverne i Sundhedsklinikken. 4 ergo- og fysioterapeuter, 2 borgerkonsulenter samt 2 social- og sundhedsassistenter. Alle medarbejdere dækker opgaver på tværs af Område Syd Opgaver der løses i sundhedsenheden Sygeplejerskerne varetager sygeplejeopgaver, der skal udføres af sygeplejersker samt delegering til social- og sundhedshjælpere/-assistenter. De løser opgaver i borgernes eget hjem og i Sundhedsklinikken. Sygeplejerskerne har desuden en række nøglefunktioner, der går på tværs af hele Område Syd. Det er blandt andet demens, inkontinens, sårpleje, palliation, dokumentation, disponering, kliniskvejledning og depotansvarlig. 21

64 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 22 Sygeplejersker i aften-, og weekend løser desuden opgaver i plejeboligerne på Bøgeskovhus og Koltgården efter behov. Terapeuterne varetager træning af borgere i eget hjem og på Lokalcentret. De flest træninger foregår på Lokalcentret som individuel eller holdtræning. Træning i eget hjem er ofte borgere i grib hverdagen. Terapeuterne afholder ergonomiundervisning for ansatte i hele Område Syd. Terapeuterne underviser selvtrænere i brugen af træningsudstyr på Lokalcenter Bøgeskovhus et par gange om måneden. Terapeuterne bestiller taxatransport til borgere, der har fået det bevilliget i forbindelse med et træningsforløb på Lokalcentret. Sygeplejersker og terapeuter står til rådighed med både individuel- og holdundervisning og vejledning for medarbejdere i Område Syd. De vejleder desuden medarbejdere i de beskyttede boliger i området omkring Bøgeskovhus og Koltgården. Social- og sundhedsassistenterne er tværgående i Område Syd. De deltager blandt andet ved holdtræning og i daggruppen på Koltgården. 1 borgerkonsulent, 2 sygeplejersker og 2 terapeuter er med i grib hverdagen. Repræsentanter fra denne gruppe deltager på tværfaglige møder om grib hverdagen hver mandag. 1 sygeplejerske og 2 terapeuter deltager i teammøder i hjemmeplejen 1 time hver 14 dag. Sundhedsenheden har tillidsrepræsentanter for hhv. sygeplejersker og terapeuter samt arbejdsmiljørepræsentant. De dækker alle medarbejdere i Sundhedsenheden i hele Område Syd. Medarbejdere fra sundhedsenheden indgår i Område Syds medicinhåndteringsgruppe og er tovholdere på dokumentationsgruppen Sundhedsklinikker Åbent tilbud til alle borgere, men de fleste borgere har en aftale, når de kommer i Sundhedsklikken. Sygeplejerskerne kan selv visitere borgere, der kommer i Sundhedsklinikken uden forudgående aftale. Opgaverne er fx sårpleje og medicinadministration Boligtildeling (afklares om myndighedsopgave) Boligtildeling i hele Område Syd i varetages af en social- og sundhedsassistent fra Sundhedsenheden på Bøgeskovhus. Opgaven består i vejledning af borgere og deres familier i forhold til valg af plejeboliger, kontakt til boligforeninger samt tildeling af boliger ud fra ventelisten til 22

65 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 23 plejeboliger. Det er assistentens opgave, at sikre at det er borgeren med størst behov, der først får tilbudt en plejebolig. Funktionen er berammet til 10 timer ugentligt. Det er administrationen, der udsender boligtilbud til borgerne. 3.8 Øvrige funktioner Frivillige Organisering: Område Syd har 2 frivilligkoordinatorer, hvoraf den ene blandt andet dækker Bøgeskovhus. Frivilligkoordinatorerne understøtter i gangsætning af tiltag og aktiviteter med fokus på selvstændig varetagelse. Frivilligkoordinatorerne yder råd og vejledning til nye og nuværende frivillige. Både frivillige, teamledere og medarbejdere kan henvende sig til frivilligkoordinatorerne i forbindelse med frivillige aktiviteter. Der er et fælles Beboer og pårørenderåd 55 og 57. Brugerråd. Lokalcenter Bøgeskovhus har et Brugerråd, der udgør en paraply i forhold til de mange frivillige, grupper og foreninger, der er tilknyttet til Lokalcenter Bøgeskovhus. Medlemmer af Brugerrådet står desuden for en række frivillige aktiviteter og Brugerrådet har flere traditionsbundne aktiviteter, der afholdes årligt. Frivilligkoordinatoren samarbejder med Brugerrådet omkring koordinering med de enkelte frivillige. Det praktiske vedrørende aktiviteter på Lokalcenter Bøgeskovhus arrangeres i samarbejde med frivilligkoordinator, Brugerråd eller administrationen. Brugerrådet vælges ved brugerrådsafstemning på Lokalcentret hvert andet år (ens for alle Lokalcentre i Århus Kommune). Der er 6 frivillige i Brugerrådet Inddragelse o Brugerråd inddrages i beslutninger, der har betydning for Lokalcenterdelen og orienteres om nye tiltag og beslutninger. o De 5 Brugerråd i Område Syd udvælger i fællesskab én repræsentant til ansættelsessamtaler til tværgående i Område Syd. Ved ansættelser til Bøgeskovhus vælges en repræsentant fra Brugerrådet på Bøgeskovhus. Aktiviteter o Brugerrådet udarbejder pjecer og udgiver Bøgeposten. De står for ugentlige tirsdagsarrangementer og afholder fast: Sct. Hans aften, markedsdag og Julemarked. o Madklub for mænd o Selvtrænerforening o Krolfforening o Kunstforening o Linedansere o Litteraturgrupper 23

66 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 24 o o o o o o Fotoundervisning Stavgang Datastue Ugentlige busture (Afdelingsbestyrelsen arrangerer) Løvspring og løvfaldstur samt nytårskur (Afdelingsbestyrelsen arrangerer) M.fl Afdelingsbestyrelse. Repræsenterer ældre- og plejeboliger Bøgeskovhus 55 og 57. Bestyrelsen står for en række fast aktiviteter og har til opgave, at understøtte det sociale fællesskab og få sat traditioner i værk. Der samarbejdes mellem de ovennævnte bestyrelser og råd. Brugerrådsformanden deltager på Beboer- og pårørenderådsmøder Cafe Caféen drives af en medarbejder på 35½ time/uge. Økonomisk er caféen rammesat til 30 timer. Medarbejderen referer til teamlederen for service, kost og ernæring. Åbningstider: i hverdagene. Caféen består af 3 lokaler, der kan åbnes op til ét stort rum. Caféen med plads til ca. 70 spisende. Torvestuen med plads til og mellemstuen med plads til ca. 15. Når det hele åbnes op er der plads til ca. 120 spisende. Udbud: frokostret, varm mad, dessert, salatbar, kaffe og kage samt købmandsvarer (øl, sodavand, cigaretter, chokolade, slik, mælk, yoghurt mv.). Alle borgere i caféen skal selv betale retterne, dette gælder også beboere i plejeboligerne. Der leveres mad til arrangementer på Lokalcentret og intern forplejning til møder og kurser. Køkkenet er bygget til produktion og kan levere fuld forplejning til ca. 120 personer. Produktionsapparatet er ca. 30 år. Køle- og fryserum er placeret i stueetagen. Der er en aftale med Kunstforeningen om udstilling på væggene i caféen Åbent lokalcenter Foreninger og frivillige kan låne lokalerne på Lokalcentret. Selvtrænere har en forening, der benytter træningslokalet på 1. sal. Beboere kan låne cafélokalerne til fødselsdage mv. Det samme gælder foreninger. Private kan leje lokalerne. 24

67 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Elever og studerende Udgifter til elever har et samlet budget. Dvs. at alle lønomkostninger til elever afholdes centralt. Områderne skal til gengæld sørge for undervisning og vejledning i en god kvalitet. Elever og studerende tæller ikke med i normeringen. Det betyder også, at der ikke er vikardækning mv. ved sygdom og frafald. Den model er valgt på baggrund af rådmandsbeslutning. Evt. mindreforbrug anvendes til udvikling af området. Aarhus kommune er jf. trepartsaftalen forpligtiget til at optage et vist antal sosu- elever hvert år. Det præcise tal varierer fra år til år. Desuden kan der i løbet af året ske korrektioner i antallet. Efter regeringsaftalen i 2009 har der været krav om oprettelse af ekstra elevpladser. Eleverne bliver fordelt ud på de enkelte områder på baggrund af BFM fordelingen. Områderne er forpligtiget til at modtage de tildelte elever. Fordelingen af elever social og sundhedshjælper elever sker tre gange om året: Januar, maj og september. Fordelingen af social og sundhedsassistenten elever sker tre gange om året. MSO modtager udover egne elever også assistentelever, der er ansat i Region Midtjylland og evt. også elver fra andre kommuner Derudover er der grundforløbene. Her sondres mellem følgende grundforløb: 20 ugers forløb med 1 uges praktik 40 ugers forløb med 6 ugers praktik 20 + forløb for unge over 20 år. 2 hold af 25 elever med kontinuerligt optag. 1-2 ugers praktik. Særligt forløb for elever med dansk som 2. Sprog. 46 ugers forløb med 2 x 6 ugers praktik. Nu to hold pr år Organisering Uddannelsesteamet I en central funktion under Sundheds- og Omsorgschef Kirstine Markvorsen er uddannelsesteamet placeret: De forestår ansættelse af alle elever og udarbejder uddannelsesaftaler. Administrerer social og sundhedsassistent elever for så vidt angår; at fører assistent eleverne i lønsystemet, registrer og følger op på fravær. Hjemtager refusion for assistenter og hjælpere (AER, præmie og bonus for alle elever og sygedagpenge for assistenter) Sikrer, at MSO lever op til lovgivning, uddannelsesordninger m.v. Sikrer samarbejde med sosu-skolen. Rådgiver og vejledere områderne. 25

68 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 26 Uddannelsesansvarlig Hvert område har en uddannelsesansvarlig, som har ansvaret for sosu- elever i det pågældende område. De uddannelsesansvarlige laver retningslinjer og praktikmapper. Planlægger praktikforløbene og støtter vejlerne og teamledere i uddannelsesopgaven. Udvikler læringsmiljøer, metoder mv. Deltager i samtaler om og med den enkelte elev. mv. Mens ansvaret for studerende er placeret i klyngesamarbejdet under område Viby-Højbjerg. Områderne har ansvaret for sosu-hjælper eleverne i forhold til at; fører hjælpere i lønsystemet, registrere sygefravær, sygedagpenge refusion. Praktikvejledere Hvert område har derudover en række praktikvejledere på de enkelte lokalcentre. Tidligere havde hver praktikansvarlige en elev. Der er indgået ny aftale, således at hver praktikvejleder nu kan have 2-4 elever. Områderne afholder selv udgifterne til vejledernes kurser og tillæg for uddannelsesopgaven. Der er følgende krav til de praktikansvarliges uddannelsesniveau: AMU kursus i 12 dage. Ekstra forløb jf. uddannelsesstrategien. Der er krav om løbende deltagelse i kompetenceudvikling for de personer, der påtager sig at være vejledere. Social og Sundhedshjælpere er praktikvejleder for social og sundhedshjælper elever. Social og sundhedsassistenter kan være praktikvejledere for såvel social og sundhedshjælper elever og social og sundhedsassistent elever Studerende Administrationen af bacheloruddannelserne er placeret i et klyngesamarbejde placeret i område Viby Højbjerg. Områder der modtager ergo- og fysioterapeutstuderende modtager refusionstaxameter pr. studerende pr. uge. For sygeplejestuderende får områderne andel af bloktilskud i forhold til, antallet af studerende pr. uge Elever I område Syd: 25 hjælperelever 3 gange årligt. 8 assistentelever 3 gange årligt. 3 grundskoleforløbselever i 12 uger 2 gange årligt 3 grundskoleforløbselever i 6 uger 2 gange årligt 10 grundskoleforløbselever i 1 uge 4 gange årligt På Bøgeskovhus Bøgeskovhus 55: 3 hjælperelever året rundt Bøgeskovhus 57: 4 hjælperlever og 2 assistentelever året rundt. 26

69 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 27 Begge plejeboliger har løbende EGU-elever og grundskoleforløbselever Studerende i Område Syd I Område Syd 8 sygeplejestuderende i udeområdet 4 gange årligt. Ved hvert optag vurderes fordelingen af de studerende, hvorfor der ikke kan gives et præcist antal for sundhedsenheden på Bøgeskovhus. Sygeplejestuderende i plejeboliger er på Koltgården. Terapeutstuderende er i Mårslet og Beder. 4.0 Snitflader 4.1 Genoptræning efter sundhedsloven Genoptræning efter Sundhedsloven i plejeboliger og i fritvalgsområdet Genoptræning efter Sundhedsloven for borger, som bor i plejebolig, sker ved de ansatte terapeuter i plejeboligerne. Træningen foregår enten på lokalcentrets træningsfaciliteter eller i borgers bolig. Genoptræning efter sundhedsloven for borgere i fritvalgsomsområdet (dvs. borgere, der modtager pleje og praktisk hjælp) kan ske ved forskellige leverandører; personale fra Sundhedsenheden, privat praktiserende fysioterapeuter, Ortopædiske Genoptræningscenter, Neurocenteret og Vikærgården. Træningen foregår enten i borgers eget hjem eller på respektive genoptræningssteder. (jf. bilag. 8 og 9). Ergo- og fysioterapeuter, som genoptræner borgere i fritvalgsområdet eller i plejebolig, kan til enhver tid kontakte Ortopædisk Genoptræningscenter og Neurocentret for faglig sparring og supervision. Alle borgere både i fritvalgsområdet og i plejebolig, som har vederlagsfri fysioterapi, kan vælge at modtage deres genoptræning hos samme privat praktiserende fysioterapeut (jf. bilag 7). Ortopædisk genoptræning Ortopædisk Genoptrænings Center ligger i MarselisborgCentret. Centret har ansat fysioterapeuter og ergoterapeuter med særlig faglig viden om genoptræning efter ortopædkirurgi samt sagsbehandlere til sygedagpengeopfølgning, sekretærer og en daglig leder. Borgere med genoptræningsplan kan modtage genoptræning. Neurocenteret Neurocentret er Aarhus Kommunes tilbud om genoptræning og rehabilitering til borgere, der er akut ramt af en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller anden skade i hjernen. Borgeren skal være fyldt 18 år. 27

70 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 28 Det er et rehabiliteringstilbud med det formål, at borgeren efter hjerneskaden får mulighed for fortsat at leve et for dig værdigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering er et bredt begreb, der både omfatter genoptræning, forebyggelse og forskellige former for støtte. Rehabilitering retter sig både mod hjerneskaden og den situation, borgeren befinder dig i. Neurocentret ligger i MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 11, bygning 14, stuen. Er nabo til Hjerneskadecentret og Hjerneskadeforeningen. 4.2 Vikærgården Døgnrehabilitering Døgnrehabiliteringsafdelingen tilbyder intensiv pleje og træning i en periode på 2-6 uger. De to første uger er en udredningsperiode, hvor du i samarbejde med personalet vurderer behovet for at fortsætte opholdet. Efter aftale fortsætter opholdet derefter i op til fire uger mere. Under opholdet arbejdes tæt sammen med praktiserende læge, hjemlokalcenter og relevante sygehusafdelinger. Ved opholdets afslutning samarbejdes der efter behov med hjemlokalcentret og du besøges af personale fra døgnrehabiliteringsafdelingen inden for den første uge efter hjemrejsen. Der er 22 pladser. Der er visitation til Vikærgården. Pleje og træning er gratis, men der betales for kost og leje af linned og vask. Korttidspladser På Vikærgården er der derudover 44 korttidspladser fordelt på 2 afdelinger. Der er visitation til korttidspladser. 4.3 Demenscentrum Aarhus DemensCentrum Aarhus udgør den overordnede instans i kommunens tilbud til mennesker med demens og til de personer, der er i berøring med mennesker, der har demens i Aarhus kommune. DemensCentrum Aarhus indsats er i korte træk bygget op omkring følgende enheder og samarbejder: En stab af specialister på demensområdet, som hver især giver råd, vejledning og støtte til både mennesker med demens og de personer, der er i berøring med mennesker med demens, herunder både pårørende og medarbejdere. Demens Caféen, der er et tilbud med hovedsigte på mennesker, som har en demenssygdom i den tidlige fase og deres pårørende. Caféen har en særlig forpligtelse overfor yngre mennesker, og der er blandt mange andre tilbud, mulighed for at få råd 28

71 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 29 og vejledning i forhold der knytter sig til demenssygdommen. Der er også mulighed for at møde andre mennesker i samme situation. DagCenter for rehabilitering er et tilbud for mennesker med demens eller demenslignende symptomer, som ikke bor i plejebolig. Tilbuddet er målrettet borgere, som har brug for en særlig indsats. Rehabilitering indgår som et centralt element i hverdagen både, hvis man er visiteret i forhold til træning, fordi man er aleneboende eller, hvis man er visiteret som følge af, at en pårørende har behov for aflastning i hverdagen. Boligafsnit til mennesker med demens, der har et særligt behov for en målrettet demensfaglig indsats. Et nært samarbejde med alle lokalcentre i kommunen især via de lokalt forankrede demensnøglepersoner. Demensnøglepersonerne har på baggrund af erfaring på demensområdet rådgivende og vejledende funktion for personale og borgere på lokalcentrene. De forskellige tilbud og DemensCentrum Aarhus er yderligere beskrevet på: Demensnøglepersoner Der er ansat demensnøgle personer i områderne. De har erfaringer med demens og kan give råd- og vejledning i mange forhold, der vedrører demenssygdommen og livet med demens. 4.4 Grib hverdagen Grib Hverdagen er Aarhus Kommunes rehabiliteringstilbud for borgere, der har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter. Et forløb vil indeholde træning af de dagligdags opgaver, som borgeren har svært ved at udføre. Målet er, at borgeren kan blive ved med selv at udføre de opgaver, som hører til hverdagen, og dermed bliver mest mulig selvhjulpen. Grib hverdagen har indtil nu fungeret som projekt og været målrettet borgere i eget hjem. 5.0 Tilsyn Der foregår i de kommunale plejeboliger to tilsyn; et kommunalt og et fra embedslægeinstitutionen. 5.1 Kommunalt tilsyn i plejeboligerne Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fører jf. Lov om social service 151 tilsyn ved plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger, lov om boliger for ældre og 29

72 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 30 personer med handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Herunder også selvejende institutioner, som har driftsmæssig overenskomst med Aarhus Kommune. Ved hver plejeboligenhed føres der mindst 1 uanmeldt tilsyn årligt. Endvidere kan Tilsynet inddrages ved klagesager og/eller mistanke om omsorgssvigt. Orientering herom kan tilgå Tilsynet fra såvel borgere, pårørende, relevante råd og interessenter samt personale i Sundhed og Omsorg. Selve tilsynet er en vurdering af, om borgerne tilgodeses bedst muligt, jf. lovgivning, almen faglig standard, forvaltningens regler og instruktioner, værdier og det kommunalt vedtagne serviceniveau. Fokusområderne er pleje, praktisk hjælp og træning. Byrådet har fastlagt, at Tilsynet skal besøge minimum 10 % af borgerne i hver plejeboligenhed. Borgerne udvælges af Tilsynet med hensyntagen til aktuelle forhold på tilsynsdagen. Tilsynet kan af hensyn til egen faglig udvikling, invitere gæster med (f.eks. konsulenter, chefer eller tilsynsmyndighed fra andre kommuner). Det er Tilsynets ansvar, at disse gæster er bekendt med og underlagt tavshedspligten. Tilsyn gennemføres med en anerkendende tilgang og så vidt muligt med deltagelse af og i dialog med personale. Dette sker bevidst og med fokus på at skabe de bedste muligheder for læring og fremadrettet udvikling. 5.2 Embedslægetilsyn ved plejeboligenheder Embedslægeinstitutionen fører jf. Sundhedsloven 219 og på vegne af Sundhedsstyrelsen, uanmeldt tilsyn vedrørende de sundhedsmæssige forhold for borgere på plejehjem m.v. omfattet af lov om social service. Embedslægeinstitutionen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. Beslutningen om tilsyn eller ej i efterfølgende år, vil fremgå af hver enkelt rapport. 5.3 Opfølgning på tilsynet i plejeboliger Afdelingen for Sundhed og Omsorg laver en systematisk opfølgning på tilsynet i plejeboligerne med henblik på at sikre bevågenhed og støtte til den lokale opfølgning. Det skal særligt understøtte den lokale ledelsesmæssige opfølgning, så samme mangler ikke bliver påpeget flere gange. Den centrale støtte udspringer både fra Kirstine Markvorsen stab og Social- og Sundhedsfaglig stab. Dette er afhængig af fokus. Ansvaret for opfølgningen på de konkrete tilsyn ligger lokalt forankret ved ledelsen. Jf. bilag

73 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Tilsynspolitik for hjemmeplejen Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg imødekommer tilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen jf. Lov om social service 151, med et integreret tilsyn, som rummer en samling af de eksisterende indsatser kombineret med minimum én årlig revisitation ved en myndighedsperson. De eksisterende indsatser består af brugerundersøgelse, kontraktopfølgning med eksterne leverandører samt opfølgning på klager, lokalt eller på forvaltningsniveau. Opfølgningen på indsatserne foregår i Sundhed og Omsorg. Tilsynspolitikken revideres årligt og fremsendes til byrådsgodkendelse sammen med godkendelsen af kvalitetsstandarderne/ serviceniveauet. 6.0 Økonomi og administration Er beskrevet i selvstædigt notat. Se bilag Journal og IT I Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg bruges for nuværende CSC Vitae Suite til dokumentation. Det betyder, at alle dokumenterer i samme elektroniske journalsystem. Plejeboliger gør for nuværende brug af stationære pc er der er placeret i vagtstuer/kontorer. Aarhus Kommunes hjemmepleje samt sygeplejersker i Sundhedsenhederne gør brug af stationære pc er samt PDA. For brug af PDA til dokumentation gælder det, at planlægningssystemet CSC Disponering også anvendes. I plejeboliger har brug af Disponering ikke været normen hidtil. PDA erne kører for nuværende med et Windows styresystem hvorpå CSC Håndholdt 2 bruges. Fremadrettet vil tablets og smartphones med android styresystem kunne anvende CSC Håndholdt 3, når dette implementeres. (Ingen tidshorisont endnu). Aarhus kommunes egne lokalcentre er koblet på Aarhus.Net, som er et lokalt intranet med høj sikkerhed. De private leverandører af pleje og praktisk hjælp (Frit-valgsområdet) har samme dokumentationspligt og dokumenterer også i CSC Vitae Suite som de tilgår via en Token-løsning (RSAnøgle). CSC Vitae Suite tilgås via vores citrix-farm. Nuværende er Bøgeskovhus tilkoblet det lokale netværk Aarhus.Net og det er der mulighed for at forsætte med. Der er selvejende institutioner, der er tilkoblet således. Der er som sådan ikke problemer med at være tilkoblet Aarhus.Net, når det allerede eksisterer. Nye leverandører vil dog selv have udgiften med oprettelse og derfor har de fleste private leverandører gjort brug af Token-løsningen (RSA-nøgle). 31

74 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side Support funktion Vores leverandører supporteres alle på lige fod. I forhold til ny privat leverandør er der behov for afklaring af følgende: Tilkobling (Aarhus Net eller Token-løsning RSA-nøgle)? Er udgifterne på licenser afklaret? (Har ikke en eksaktværdi for plejeboliger nuværende) Skal der disponeres i plejeboliger? Generel opmærksomhed på udtræk til statistik Hvem skal stå for undervisning af brugerne? Afregning i forhold til dette? 7.2. Lokal support organisation 7.3 Andre it systemer - snitflader Der anvendes android model og derfor er der ikke snitflade problematikker. 32

75 Århus Kommune 7. januar 2013 januar 2013 Side 33 Bilag 1. MSO organisering 2. De ni områder 3. Organisering område Syd 4. Job og personprofil teamleder 5. Grønspættebogen 6.Rengøringsplan Bøgeskovhus 7. Vejledning i bestilling af APV redskaber 8. Skema leverandører genoptræning efter Sundhedsloven 9. Målgruppebeskrivelse genoptræning efter Sundhedsloven 10. Forløbs- og ansvarsbeskrivelse opfølgning på tilsyn 11. Situationsbeskrivelse økonomi område Syd. 33

76 Emne: Til: Kopi: til: Situationsbeskrivelse - Økonomi Den Situationsbeskrivelse - Økonomi Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Områdernes budgetter generelt... 2 Fast grundbudget... 2 Aktivitetsbaseret afregning... 4 VIP... 4 Aktivitetsbaseret afregning - Forventede afregninger... 5 Indledning I notatet beskrives indledningsvis Sundhed og Omsorgs generelle opbygning omkring budgettildeling til de 9 Områder med udgangspunkt i Område Syds budget for Notatet tager udgangspunkt i Claus Lindes materiale og i er først omgang udelukkende til intern anvendelse. Materialet skal udelukkende give en ide om mekanismerne og strukturen i budgetterne, men er ikke et udtryk for de eksakte faktiske budgetter for F.eks. indgår udmøntningen af de ikke-disponerede midler på omkring 70 mio. kr. medio 2012 ikke i opgørelserne. Hvis situationsbeskrivelsen skal anvendes som baggrundsmateriale i udbudsmaterialet, skal det overvejes, hvor mange informationer de private leverandører skal have om størrelsen af lokalcentrenes/plejeboligernes nuværende budgetter. Derudover skal Område Syds budget fordeles mellem lokalcentrene, så Lokalcenter Bøgeskovhus budget/økonomi kan beskrives mere detaljeret. Situationsbeskrivelse - Økonomi Side 1 af 5

77 Områdernes budgetter generelt Opfølgningen på områdernes økonomi følger principperne om mål- og rammestyring. Anvendelsen af grundbudgettet fastlægges som udgangspunkt indenfor det decentrale råderum. Der anvendes i højere grad målopfølgning på fastsatte mål frem for direkte opfølgning med anvendelsen af de konkrete budgettildelinger. Områdernes budget kan deles op i to; Fast grundbudget og aktivitetsbaseret afregning. Nedenfor vises det faste grundbudget, samt den aktivitetsbaserede afregning for Område Syd i Område Syd i alt Fast grundbudget i mio. k r. Løn 46,7 Øvrige udgifter 9,1 Fast grundbudget i alt 55,9 Område Syd i alt Aktivitetsbaseret afregning i mio. k r. Bestillerbudget 119,8 Forventet afregning 5,8 Aktivitetsbaseret afregning i alt 125,6 I de følgende afsnit vil det beskrives nærmere, hvordan det faste grundbudget og den aktivitetsbaserede afregning fungerer i praksis. Fast grundbudget Med de faste budgetter til øvrige udgifter forstås de tildelinger, der gives til driften af lokalområdet uafhængigt af aktiviteten. Det faste grundbudget opdeles i et budget til løn, Løn tildeling, og et budget til øvrige udgifter, Øvrige tildelinger. Udover princippet om mål- og rammestyring, kan tildelingerne til det faste grundbudget kategoriseres som enten formålsbestemte tildelinger eller tildelinger til decentral prioritering. Derudover fremgår spareforslag afledt af de senere års sparerunder som en negativ korrektion til det faste grundbudget. Situationsbeskrivelse - Økonomi Side 2 af 5

78 Øvrige tildelinger Løntildeling Fordeling af fast grundbudget for Område Syd 2012 Opdeling Fast grundbudget Undergruppering Budget i mio. kr Indsats for døende 0, Plejeboliger Sygepleje pleje- boliger 8, Træning pleje- boliger 2, Grundtildeling 3, Finans. grund-tildeling -1, Grundbudget Sygepleje 2, Aktivitet og træning 2, Cafe 1, Pedeller 1, Forebyg. hjemmebesøg 0, Afløsning 0, Aflastning 1, Dagcenter demente 0, Øvrig tildeling instit Skævdeling 2010 SHK 0, Mad.prod , Adm. besparelse 2011/2012-1, Besparelse reorganisering -2, Ledetråds- agenter 0, Fordeling pensionist 24, Barselsudligning 2, Plejeboliger Loftslifte 0, Grundbudget Grundbudget 6, Besparelse PC'ere -0, Servicearealer 0, Øvrig tildeling instit Plejenær teknologisk indsats 2, Ledetråds- agenter 0,0 Fast grundbudget i alt 55,9 Nogle af tildelingerne er givet med henblik på et særligt indsatsområde, som f.eks. indsats for døende, cafe, sygepleje mv. Disse tildelinger skal som udgangspunkt anvendes til netop dette formål. Derudover er der en række budgettildelinger, som ikke i samme grad er formålsbestemt, som f.eks Grundtildeling eller Fordeling pensionist. Her er det i højere grad op til hvert enkelt område selv at disponere over midlerne. Situationsbeskrivelse - Økonomi Side 3 af 5

79 Forventede afregninger Bestillerbudget Aktivitetsbaseret afregning Udover den afregning, der foregår fra lokalområdernes egne pengeposer til afregning, modtager lokalområderne også afregning fra pengeposer placeret i forvaltningen. Fordeling af aktivitetsbaseret afregning for Område Syd 2012 Opdeling Aktivitetsbaseret afregning Budget i mio. kr VIP 70, Fritvalg kommunale 43, Frit valg private 5, Grib Hverdagen 4, Huslejedel pedeller 1, Genoptræning 140 0,2 Fast grundbudget i alt 125,6 Som det fremgår af ovenstående tabel, er de to største poster VIP og frit valg. Budgettet til fritvalgsområdet bliver først relevant at beskrive nærmere, hvis det besluttes at medtage fritvalgsområdet i udbuddet. Derfor er kun VIP-afregningen beskrevet mere detaljeret i forhold til Bestillerbudgettet. VIP Punkt 3.1 VIP-afregningen beskrives detaljeret, da en stor del af de enkelte plejeboligers budget tildeles herfra. Desuden vil denne afregning også være vigtig i forhold til den økonomiske model for vinderen af udbuddet. Et samlet budget på ca. 559 mio. kr. fordeles til lokalområderne. I 2011 fordeltes budgettet baseret 50% på efter antal plejeboliger og 50% efter afregningen i Fra 2012 og frem forventes det, at budgettet fordeles 100% efter antal boliger. Budgettet bruges til afregning for pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne. Bemærk at budgetterne sandsynligvis reguleres i forhold til forudsat belægningsprocent på 96,15. Situationsbeskrivelse - Økonomi Side 4 af 5

80 Proces for tildeling af indsatser i 2012 Indflytning i plejebolig Indflytningsindsats A Praktisk hjælp PH1 Dialogmøde Plejeindsats og praktisk hjælp tildeles på baggrund af funktionsniveau Praktisk hjælp PH1 Praktisk hjælp PH2 Plejeindsats B Plejeindsats C Plejeindsats D Plejeindsats E Plejeindsats F Der revisiteres når borgers funktionsniveau ændres På dialogmødet deltager en pårørende og teamlederen for plejeboligenheden. Det er i sidste ende teamlederen, der tildeler/visiterer plejeboligenhedens beboere deres plejepakker og dermed påvirker de enkelte plejeteams budget. Over- og underskud i forhold til den tildelte andel af VIP-midlerne er områdets eget ansvar. Aktivitetsbaseret afregning - Forventede afregninger Udover den afregning, der foregår fra lokalområdernes egne pengeposer til afregning, modtager lokalområderne også afregning fra pengeposer placeret i forvaltningen. Den største budgetpost er Grib hverdagen. Her modtager områderne pengene aktivitetsbaseret for levering af Grib Hverdagen. Den forventede afregning fra den central pulje fordeles efter afregningen på frit valg for det foregående år. Den aktivitetsbaserede afregning vedrører som udgangspunkt ikke den direkte drift af plejeboligerne. Grib Hverdagen vedrører frit valg, huslejedel (pedeller) vedrører bygningsdrift, og Genoptræning efter 140 vedrører Sundhedsenheden. Alt efter hvilke ydelser der medtages i udbuddet, vil det være relevant at beskrive afregningen af disse ydelser yderligere. Situationsbeskrivelse - Økonomi Side 5 af 5

81 Titel: Forebyggende hjemmebesøg 16. januar 2013 Afdeling: Område Midtbyen og Medborgerskab og Folkesundhed Denne indstilling er (sæt x) X TIL MEDINDFLYDELSE _ TIL MEDBESTEMMELSE Beskriv mødeformen kort: Oplæg og drøftelse Indstillingen vedrører (sæt x) x Vi holder borgerne væk x Al magt til borgerne x Slip medarbejderne fri x Vi er sammen med borgerne Ledelse med vilje 1. Introduktion (max ½ side) I klyngesamarbejdet vedr. de forebyggende hjemmebesøg arbejdes der på en ny retning for de forebyggende hjemmebesøg, hvor indsatsen målrettes, kvalitetsudvikles og tænkes ind i et bredt samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse. Den ny retning skal understøttes af en ny organisering, hvor der fremover er én hovedansvarlig besøgsmedarbejder i hvert af de ni områder, som samarbejder tæt med frivilligkoordinatoren og civilsamfundet. 1.1 Hvordan skal HMU berige sagen? Hvad er den ønskede effekt af drøftelsen? HMU kan berige sagen ved at drøfte processen vedr. en ny organisering af besøgsmedarbejdere/forebyggende hjemmebesøg. 1.2 Beslutningspunkter: Det indstilles, at HMU godkender processen vedr. ny organisering (se vedlagte procesbeskrivelse). HMU godkender ny job- og personprofil for besøgsmedarbejdere (bilag). 2. Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens 79a skal alle borgere, der er fyldt 75 år have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg én gang årligt. I dag er der ca. 25 besøgsmedarbejdere i Sundhed og Omsorg, som varetager de forebyggende hjemmebesøg i Aarhus Kommune. Opgaven varetages forskelligt fra område til område. I klyngesamarbejdet vedr. de forebyggende hjemmebesøg vil vi arbejde med en ny retning for de forebyggende hjemmebesøg, hvor de præsenteres som ét ud af flere tilbud i et bredt samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er at sundhedsfremmende og forebyggende tiltag iværksættes til en bred målgruppe af borgere gennem et struktureret og tæt forpligtende samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og kræfter i civilsamfun- Titel: Forebyggende hjemmebesøg 16. januar 2013

82 det (idrætstilbud, socialt-humanitære tilbud, netværksgrupper mv.). Der er udsendes et brev til borgerne i målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg den 1. februar 2013, hvor de præsenteres for de forskellige tilbud, hvoraf det forebyggende hjemmebesøg er ét nedslag. Vi vil også kvalitetsudvikle og målrette de forebyggende hjemmebesøg, bl.a. ved at beskrive årlige fokusområder, iværksætte kompetenceudvikling og netværksdannelse mellem besøgsmedarbejdere, frivilligkoordinatorer og civilsamfund. Den nye retning skal understøttes af en ny organisering, hvor der i hvert af de ni områder udpeges én hovedansvarlig besøgsmedarbejder, der arbejder tæt sammen med frivilligkoordinatoren. Som led i budget implementeres pr en besparelse på området på 1 mio. kr. således at der fremover er 3,8 mio. kr. til området. Hvert område vil få tildelt kr. årligt til aflønning af en fuldtidsmedarbejder. Den lokale direktion tager stilling til, om der fortsat er brug for at have ekstra besøgsmedarbejdere tilknyttet for at kunne løfte opgaven i henhold til lovgivningen. Udgifter til forebyggende hjemmebesøg, udover de kr., finansieres af lokalområdet. Alle medarbejdere fortsætter som udgangspunkt med nuværende løn og arbejdstid (jf. vedlagte procesbeskrivelse). Det enkelte områdes direktion er ansvarlig for at finde andre relevante opgaver til de medarbejdere, der ikke fortsat skal varetage forebyggende hjemmebesøg. En ny job- og personprofil skal tydeliggøre og udfolde de nødvendige kompetencer hos besøgsmedarbejderne. Den forventede effekt af initiativet er at: Vi kan få mere sundhedsfremme og forebyggelse for flere borgere og ikke alene for de 75+, som er målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg. Vi kan udsætte eller mindske behovet for forebyggende hjemmebesøg. 3. Tidsplan og kommunikation Tidsplan og kommunikation vedr. ny organisering og ny job- og personprofil for besøgsmedarbejdere: 18. december 2012: Chefteamsparring 20. december 2012: Drøftelse med fællestillidsrepræsentanter for terapeuter, sygeplejersker og sosu-assistenter og sammensætning af arbejdsgruppe vedr. ny job- og personprofil. 16. januar 2013: Drøftelse på HMU-møde. Side 2 af 3 Afdeling: Område Midtbyen og Medborgerskab og Folkesundhed<<>>

83 Herefter beslutning på Chefteammøde, orientering til besøgsmedarbejdere og behandling på LMU. 25. januar 2013: Drøftelse på direktionsledermøde. Herefter igangsættelse af udpegningsproces lokalt. 1. marts 2013: Den ændrede organisering træder i kraft: de ni hovedansvarlige besøgsmedarbejdere er udpeget/ansat. Herefter afholdes en temadag for de ni hovedansvarlige besøgsmedarbejdere og frivilligkoordinatorer, som opstart på det nye samarbejde og udvikling af området. 4. Deltager i punktet Heidi Gylden, Område Midtbyen Side 3 af 3 Afdeling: Område Midtbyen og Medborgerskab og Folkesundhed<<>>

84 Notat Emne: Til: Kopi: til: Procesbeskrivelse vedr. ny organisering af forebyggende hjemmebesøg HMU Aarhus Kommune Omsorg og Udvikling Sundhed og Omsorg Den 8. januar 2013 Procesbeskrivelse vedr. ny organisering af forebyggende hjemmebesøg En ny organisering skal understøtte en ny retning for de forebyggende hjemmebesøg, hvor de tænkes ind i et bredt samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse. Den ny organisering består i, at der i hvert område udpeges én besøgsmedarbejder, som har hovedansvar for de forebyggende hjemmebesøg, jf. job- og personprofil for besøgsmedarbejdere. Processen varetages af den enkelte direktion. Område Midtbyen Grønnegade Aarhus C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Heidi Gylden Direkte telefon Telefax Den ny organisering træder i kraft pr. 1. marts E-post direkte hegy@aarhus.dk 1. Den lokale direktion drøfter, hvad der er brug for lokalt for at kunne løfte opgaven ift. lovgivningen (se punkt 3). Herefter orienteres besøgsmedarbejderne om beslutningen vedr. organisering af opgaven, således at de kan overveje ønsker til fremtidig opgavesammensætning. 2. Alle nuværende besøgsmedarbejdere inviteres til en samtale, med nærmeste leder (evt. begge ledere i sundhedsenheden) og den lokale direktion, omhandlende ønsker til fremtidige opgaver. Såfremt medarbejderen ønsker det, deltager tillidsrepræsentant eller bisidder. Invitation til samtalen med vedlagt job- og personprofil for besøgsmedarbejdere skal sendes til medarbejderen mindst en uge inden samtalen. Samtalen skal afdække, a. Om medarbejderen ønsker at være besøgsmedarbejder på fuld tid (30 37 timer), hvilket betyder, at de får hovedan- Procesbeskrivelse vedr. ny organisering af forebyggende hjemmebesøg

85 svar for de forebyggende hjemmebesøg mm., jf. job- og personprofilen. b. Hvad medarbejderen kan bidrage med i forhold til et tæt samarbejde med frivilligkoordinatoren, sundhedsklinikken og civilsamfundet. c. Hvad medarbejderen kan bidrage med i forhold til at sikre en høj kvalitet i de forebyggende hjemmebesøg samt andre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. I samtalen tages udgangspunkt i den ny job- og personprofil for besøgsmedarbejdere. 2. Den lokale direktion udvælger en fuldtidsbesøgsmedarbejder på baggrund af den enkelte medarbejders ønsker og direktionens vurdering af, hvem der bedst vil kunne varetage hovedansvaret for de forebyggende hjemmebesøg. Hvis ingen af de nuværende besøgsmedarbejdere ønsker at have hovedansvar for de forebyggende hjemmebesøg eller hvis direktionen vurderer, at ingen af de nuværende besøgsmedarbejdere kan løfte opgaven fremadrettet, jf. job- og personprofilen, kan direktionen vælge at opslå stillingen internt i Sundhed og Omsorg. 3. De øvrige medarbejdere kan enten a) fortsætte som deltidsbesøgsmedarbejdere i det omfang, den lokale direktion vurderer, det er nødvendigt, for at kunne varetage hjemmebesøg i henhold til lovgivningen, eller b) få erstattet funktionen som besøgsmedarbejder med andre relevante opgaver. 4. Alle medarbejdere fortsætter som udgangspunkt med nuværende løn og arbejdstid. Ændringer i arbejdstid varsles de sædvanlige regler herfor. Hvis man lokalt har lavet aftaler om funktionstillæg for besøgsmedarbejdere, skal man være opmærksom på at varsle til opsigelse heraf. Procesbeskrivelse vedr. ny organisering af forebyggende hjemmebesøg Side 2 af 2

86 Job- og personprofil for besøgsmedarbejdere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune JOBPROFIL Stillingsbetegnelse Besøgsmedarbejder. Ansættelsesområde Besøgsmedarbejderen er ansat i Århus Kommune, indtil videre med ansættelse i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, (det konkrete arbejdssted indsættes). Reference Besøgsmedarbejderen refererer til en leder i Sundhedsenheden eller til et direktionsmedlem i en stabsfunktion. Det er besøgsmedarbejderens ansvar at videregive oplysninger om varetagelsen af ansvarsområdet til lederen. Ansvars- og samarbejdsområde Besøgsmedarbejderen arbejder ud fra Sundhed og Omsorgs strategi og bidrager især til at opfylde ledetrådene Vi holder borgerne væk, Al magt til borgerne, Slip medarbejderne fri og Vi holder borgerne væk. Besøgsmedarbejderen bidrager i høj grad til Sundhed og Omsorgs mission: Sundhed og Omsorg for et bedre liv. Besøgsmedarbejderen: Varetager forebyggende hjemmebesøg i henhold til Lov om Forebyggende Hjemmebesøg (Servicelovens 79a). Varetager selvstændigt planlægningen og afviklingen af de forebyggende hjemmebesøg. Job- og personprofil for besøgsmedarbejdere 1/4

87 Samarbejder med frivilligkoordinatoren og civilsamfundet (brugerråd, foreninger, borgergrupper m.fl.) i området med henblik på at udvikle og koordinere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgere i lokalområdet. Samarbejder med det øvrige forebyggelsesområde: Folkesundhed, sundhedsklinikker, demenskoordinatorer m.fl. med henblik på at udvikle tilbud, som også kan række ud over det enkelte lokalområde. Varetager i samarbejde med de øvrige besøgsmedarbejdere og frivilligkoordinatorer i Sundhed og Omsorg oplysningsaktiviteter og PR relateret til forebyggende hjemmebesøg og andre sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Medvirker til kvalitetsudvikling af de forebyggende hjemmebesøg gennem dataindsamling og evalueringsaktiviteter, samt via samarbejde med brugerråd og det øvrige frivilligområde. Forholder sig til ny faglig viden om feltet og bringer denne i spil blandt gruppen af besøgsmedarbejdere og frivilligkoordinatorer. Følgende beskrivelse af besøgsmedarbejdernes faglige profil og personprofil tager afsæt i SUFOs 1 Kompetencebeskrivelse og Sundhed og Omsorgs strategi. FAGLIG PROFIL Faglige kompetencer: Kan fremme borgernes egne valg og udvikling af livsstrategier gennem motivation. Kan styrke følelsen af sammenhæng, begribelighed, håndtèrbarhed samt meningsfuldhed hos den enkelte borger. Arbejder målrettet med empowerment hos borgeren. Kan bedømme og overskue samarbejdsforløb hos borgere med specielle behov/i specielle situationer. Kan på baggrund af nuanceret dataindsamling hos gruppen af borgere formulere hidtil ukendte behov samt fremtidige indsatsområder. Har fokus på de tilstedeværende ressourcer og kan vurdere, hvilke indsatser der har størst effekt. Kan reagere på sundhedsmæssige og sociale ændringer såvel hos borgeren som i lokalområdet. Kan formidle Aarhus Kommunes ældrepolitikker og serviceniveau. Udviklingskompetencer: Deltager i implementering af nye sundhedsfaglige tiltag. Kan målrettet fordybe sig i specialområder. Forestår formidlingsopgaver uden for egen organisation. 1 SUFO er en forkortelse af Landforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Job- og personprofil for besøgsmedarbejder 2/4

88 Er bevidst om sin funktion som rollemodel for andre, og kan skabe udvikling på baggrund heraf. Stiller overordnede spørgsmål til de indkørte vaner, normer og rutiner. Har den viden og erfaring der gør det til en naturlig ting at vejlede og støtte sine kolleger vedrørende de personlige aspekter i arbejdet. Kan organisere og lede vidensdeling i og uden for egen organisation. Kan kreativitet indgå i beslutningsprocesser med oplysninger om sundhed og trivsel. Kan bidrage med viden om effekter af de kommunale tilbud i evaluerings- og planlægningsprocesser. Kan udvikle og indgå i netværksskabende aktiviteter i lokalmiljøet. PERSONPROFIL Personlige kompetencer: Kan møde borgeren i en forståelsesdimension. Har udviklet en dømmekraft som gør i stand til at se, hvad situationen kræver i situationen. Kan møde borgeren med en adfærd, som vækker tillid og tryghed. Kan indgå i dialoger og udvikling af løsningsforslag i situationer, hvor der er forskel på borgerens behov og ønsker og kommunens servicetilbud. Rumme og bistå kollegaer og borgere i vanskelige situationer. Støtter borgerens refleksioner i forhold til livsafvikling. Kan træffe begrundede valg på baggrund af sin viden og erfaringer i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Har selvindsigt og kan bruge sine personlige ressourcer professionelt. Arbejder med bevidsthed på egne og borgerens personlige grænser. Samarbejdsprofil: Deltager aktivt i netværk og samarbejde omkring opgaver i eget område, på tværs af områder, i afdelinger i Sundhed og Omsorg og i hele Aarhus kommune. Udvikler egen faglige profil med henblik på at kunne repræsentere denne i samarbejdet. Kan udnytte ressourcerne og mulighederne i det tværfaglige arbejde. Kan vurdere behovet for initiativer til gruppens og organisationens udviklingsprocesser. Kan udvikle og koordinere samarbejdet med forskellige fagpersoner i flere organisationer. Er kreativ, nytænkende og iderig. Arbejder ud fra værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement og deltager aktivt i at realisere Sundhed og Omsorgs strategi. Job- og personprofil for besøgsmedarbejder 3/4

89 KVALIFIKATIONSBAGGRUND Besøgsmedarbejderen Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse. Har praksiserfaring, og gerne efteruddannelse, inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse. Har, eller er indstillet på at få, en diplomuddannelse inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Job- og personprofil for besøgsmedarbejder 4/4

90 Procesplan 2013 Trivsel og social kapital i Sundhed & Omsorg December 2012