Afrapportering af læreplaner børnehaverne Fuglereden, Rubjerg og Skovtrolden

Transkript

1 Afrapportering af læreplaner børnehaverne Fuglereden, Rubjerg og Skovtrolden Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne I Langå har de tre børnehaver fælles pædagogisk leder og derfor er punkterne 6.læringsmål, 7.metode og 9.dokumentation fælles i afrapporteringen (Disse afsnit er skrevet i kursiv) Den enkelte børnehaves aftryk på afrapporteringen er indlagt i metode-afsnittet med eksempler fra praksis. Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Vi har gennem det seneste år arbejdet med særligt fokus på 2 temaer, som har været individuelle i de enkelte afdelinger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for

2 Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet.

3 Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den verden, som de skal lære at kende og være en del af. Vi er også af den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaber af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager

4 den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen. Punkt 6 pædagogiske læringsmål i Langå: For alle tre børnehaver gælder, at de har arbejdet med de tre læreplaner: Personlig udvikling, Sociale kompetencer og Sprog. Til beskrivelse af de pædagogiske læringsmål, har vi valgt et udsnit af vores fælles aftalemål, hvor hovedtemaet er Inklusion sammenkoblet med de tre læreplaner: Delmål 1. Pædagogisk læreplan: Personlig udvikling. At barnet bliver mere bevidst om sig selv ved at arbejde med oplevelser af sig selv, sine følelser og sin omverden. At barnet kan udtrykke sig kreativt og med kroppen. At barnet udfolder sig som en selvstændig og stærk person, der selv kan tage initiativ Initiativer/aktiviteter: Vi anvender materialerne fra både trin for trin og fri for mobberi. Vi skaber aktiviteter, der giver barnet mulighed for, dels at udtrykke sig kreativt ved hjælp af forskellige materialer og dels ved hjælp af kroppen. Vi arbejder differentieret med gruppestørrelser og sammensætninger, for derigennem at understøtte barnets læring i forhold til at udtrykke sig og turde gøre det Vi vil tage udgangspunkt i barnets forudsætninger Succeskriterier: At barnet ved hvem det er, og at det er bevidst om sine relationer til omverdenen At barnet udtrykker sig gennem forskellige kreative måder. At barnet tør udtrykke sig, selvom forudsætningerne er sårbare Delmål 2. Læreplan: Sociale kompetencer. At barnet kan være i et fællesskab. At barnet er bevidst om, hvordan man gør i et fællesskab (lytte, vente, ytre sig/byde ind, samarbejde, være opmærksom på om der er børn, der er udenfor fællesskabet).

5 Initiativer/aktiviteter: Vi vil arbejde med forskellige sammenhænge; samling, små grupper, aldersopdelt, kønsopdelt, interesseopdelt. Vi vil have fokus på børn, som vi har en særlig opmærksomhed på, når vi har overgange mellem forskellige aktiviteter og rutiner. Vi vil arbejde med cirklen som symbol på fællesskabet. Succeskriterier: At alle børn lærer grundlæggende normer for samvær i en gruppe (at lytte, at ytre sig, at vente på tur, at være i dialog). At børn som vi har særlig opmærksomhed på, klarer overgangene uden særlig guidning. At børnene bruger cirklen som begreb og generelt er opmærksomme på, når et andet barn er ekskluderet og er i stand til, at inkludere. Delmål 3. Læreplan: Sprog. At barnet kan udtrykke sig (udtale, ordforråd, begrebskendskab, dialog, kropssprog, mimik). Initiativer/aktiviteter: Dialogisk læsning Sanglege Teater og rolle lege Rim og remser At lege med sproget på flere måder Øve dialogformer Succeskriterier At barnet bruger sproget til, at udtrykke behov, ønsker, følelser m.m. At barnet kan lege med ordene og deres betydning At barnet kan være i dialog med andre At barnet forstår og anvender mimik og kropssprog

6 Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. 1. Metode De tre børnehaver laver hver især SMITTE-model over temaer/aktiviteter, der tager udgangspunkt i vores fælles aftalemål og læreplaner og kobles med den profil, som de har i den enkelte børnehave. Ved at anvende SMITTE-modellen kan vi lave en kobling ml. mål, tiltag og tegn og har derved en god mulighed for at skabe sammenhæng og for at evaluere når aktiviteten afsluttes. 2. Aktiviteter Eksempel på aktivitet Fuglereden: 1. Sammenhæng - Hvad er vilkårene? Ca. 20 børn, 3 voksne, en legeplads, Inspiration og kulturelt indput fra Cirkus Krone en forestilling. Alle børn på tværs af grupper, stuer, alder, venskaber og voksne deltager i et tema om cirkus. Hver voksen er ansvarlig for to numre tilrettelagt således at det kan øves og forberedes sammen. Børnene vælger selv efter numre de kan have lyst til at deltage i ikke efter venskaber. Forberedelserne skal munde ud i en forestilling for børnenes forældre. Forestillingen skal foregå på legepladsen, mellem boldbanen og gyngerne, for forældre og søskende i forbindelse med børnehavens sommerfest. 2. Mål Hvad vil du gerne opnå? Målet med cirkustemaet er at styrke børnenes personlige, sociale og sproglige kompetencer. Ved at indgå i nye relationer, at skulle samarbejde om et nummer, en kulisse e.l., ønsker vi at det enkelte barn styrker sine sociale kompetencer. Ved at afprøve aktiviteter og overskride egne grænser ønsker vi, at det enkelte barn mærker hvem det er, får en fornemmelse for hvad det kan og tør flytte sig i udvikling. Ved at indgå i dialog og demokratiske processer om valg af cirkusnavn, forestilling og forberedelse samt synge og fremføre replikker ønsker vi at styrke det enkelte barns sproglige kompetencer. 3. Inklusion - Hvordan kan du tænke de udsatte børn ind i aktiviteter? Cirkustemaet er tænkt som en mulighed for inklusion af alle børn, idet der arbejdes i mindre blandede grupper. Der tænkes bevidst i at skabe nye positive relationer. Fokusbørnene vil deltage på lige vilkår som de andre, men med den støtte og vejledning de måtte have brug for. 4. Tiltag Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes? Aktiviteterne forløber i uge 34, 35 og 36: Tirs. d. 12/8: Vi tager med bus til Rebslagervej i Randers, hvor Cirkus Krone viser en cirkusforestilling for børn.

7 Man. d. 18/8: Valg af navn til cirkus, på demokratisk vis. Hvert barn foreslår et navn, hvorefter tre udvælges af de voksne. Herefter er det flertalsvalg. Tirs. d. 19/8: Børnene vælger hvilke aktiviteter/numre de vil deltage i, og inddeles i hold derefter. 6 hold, ca. 3 børn på hvert hold Man. d. 25/8: Hold-aktiviteter snakke om rollefordeling, kostumer, kulisser indbyrdes på holdene. De voksne vejleder og styrer. (Evt. sende brev med hvert enkelt barn hjem om kostume eller remedier) Tirs. d 26/8: Holdaktiviteter øve, finde kostumer m.m. Man. d. 1/9: Holdaktiviteter øve, lave billetter, kulisser m.m. Tirs. d. 2/9: Hold-aktiviteter, øve, lave cirkusmanege. Tors. d. 4/9: Generalprøve for børn fra Rubjerg BH og Ude-BH. Popcornmaskine! Fre. d. 5/9: Klargøring til forestilling. Cirkusforestilling for forældre og søskende kl Tegn Hvordan kan du se, at du er på vej? Tegn på at børnenes sociale, personlige og sproglige kompetencer styrkes, ses ved at det enkelte barn er engageret og deltagende i de planlagte aktiviteter. Det ses ved øget tolerance, dannelse af nye venskaber og en opmærksomhed rettet mod det fælles projekt. Der ses efter tegn på det enkelte barns mod, vilje, selvstændighed og initiativ til deltagelse, dialog og at udtrykke sig på anden vis, flytter sig i positiv retning. 6. EVALUERING Nåede du dit mål? Der evalueres i forløbet om der skal foretages justeringer, mens den endelige evaluering ligger umiddelbart efter forestillingen i uge 37. Det var en god måde at starte projektet på, at se hvad et cirkus var, og hvilke numre man kan have i et cirkus, da vi var til en forestilling i Cirkus Krone. Vi oplevede at børnene var engagerede og gerne ville deltage i de fælles aktiviteter. Vi så at børnene var gode til at give plads til hinanden og vente på det blev deres tur, altså en øget tolerance for andre. Enkelte børn havde ikke det store mod og initiativ til aktiv deltagelse og dialog i starten af projektet, men fandt alligevel mod til deltagelse ved forestillingen. Børnene har tilegnet sig nogle nye begreber og viden om cirkus. Projektet har sat spor i børnenes egen legekultur, idet vi ser, at de leger cirkus, stiller op, og vil lave forestilling for hinanden og os voksne. Vi valgte at opføre forestillingen inden døre i stedet for, pga. dårligt vejr. Det kunne sagtens lade sig gøre. Der var en dejlig forældreopbakning, og begejstringen var stor. Eksempel på aktivitet Rubjerg: BØRNS UDTRYKSFORMER 1. Sammenhæng Hvad er vilkårene? Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling Tager afsæt i udvikling af selvværd og selvtillid. Skabelse af identitet, som er fundamentet for udvikling af alle øvrige områder. 2. MÅL Hvad vil I gerne opnå? Styrke selvværd og selvtillid. Selvindsigt Udvikling gennem succesoplevelser

8 Egne grænser Indgå kompromis Acceptere afvisning. Træffer valg ud fra egne interesser og ønsker. 3. Inklusion - Hvordan kan I tænke de udsatte børn ind i aktiviteten? Oplevelse af, at være værdifuld for fællesskabet. Respekt for hinandens forskelligheder. Skabe inkluderende rum og rammer for samvær i aktiviteten. Børnemiljø. 4. Tiltag Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes? Rum, rammer, materialer. Præsentere barnet for en vifte af kreative muligheder indenfor tema: Børns Udtryksformer. Genbrugsmaterialer Naturens materialer Cirklen som formsprog. Skabe overskuelighed og tilgængelighed i aktiviteter. 5. Tegn Hvordan kan I se, at I er på vej? Børnene er opsøgende og nysgerrige. Kan træffe valg Anvender sin mulighed for selvbestemmelse. Kan udtrykke egne behov og ønsker. Deltage i aktiviteter på relevant niveau. 6. Evaluering Nåede I jeres mål? Børnene har været nysgerrige og har tydeligvis haft mod på at udfordre sig selv i forbindelse med, at vælge relevante aktiviteter. Ved at lave blandede grupper, på tværs af alder, lykkedes det, at børnene fik øje for, og respekt for hinandens projekter. Der var mange gode snakke børnene imellem. Der er altid plads til forbedringer og vi vil fremover også arbejde i mindre grupper. Evt. alders og kønsopdelte. Vi vil også fremover give børene muligheden for at vælge mellem to til tre aktiviteter. På denne måde har de mulighed for, at mærke efter hvad de har lyst til, være medbestemmende og øve sig i at håndtere, hvis der er noget der ikke kan lade sig gøre. Vores implementering af cirklen, er noget børnene bærer med sig og anvender i mange sammenhænge.

9 Eksempel på aktivitet Skovtrolden: Begreber om vand 1. Sammenhæng - Hvad er vilkårene? 16 børn, 10 drenge og 6 piger i førskolealderen. Turdag 3 dage om ugen hvor aktiviteterne er lagt med hovedvægten på SMOL. I perioden fra juni til september arbejder vi med vand, i alle afskygninger. 2. Mål Hvad vil du gerne opnå? a. Vi vil med udgangspunkt i læreplanstemaet natur og naturfænomener arbejde med børns naturlige optagethed af vand i alle dens afskygninger. b. Vi vil arbejde med begreber som mængde, former, forskellighed og mulighed for eksperimenter. c. Derudover har vi fokus på sproglig udvikling, sociale kompetencer og personlig udvikling. 3. Tiltag Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes? a. Vi vil opsøge vand på forskellige lokationer: å, bæk, sø, hav, vandpytter, regnvand, ferskvand, saltvand b. Vi laver forsøg: vand i forskellige former: flydende, damp, fast (is), rent, beskidt c. Hvad kan flyde, og hvad synker? d. Vi undersøger hvad der findes i vandet e. Vi arbejder med begrebet mængde; 1/1, 1/2, DL f. Børnedokumentation i form af logbøger 4. Tegn - Hvordan kan du se, at du er på vej? a. Børnene fortæller om det hjemme. b. De er nysgerrige og vil gerne vide mere. Er optaget af eksperimenterne. c. De eksperimenterer selv med vand. 5. Evaluering Nåede du dit mål? a. Børnene var fordybede, specielt ved de aktiviteter hvor de selv fik lov til at eksperimentere med vandet. Eksempelvis flyde-forsøgene, ved vandets forskellige former fra fast, flydende og damp, og mængder. b. De var også meget interesserede i hvad der findes i de forskellige former for vandmiljøer,f.eks smådyr, fisk og plantedele. Vi oplevede at børnene gerne selv ville dokumentere dagens oplevelser i deres logbøger og på den måde var der grundlag for dialog, børnene imellem, om hvordan de oplevede de forskellige aktiviteter. Børnene har gennemgået en personlig udvikling da deres viden om vand, mængdeforståelse, former, begreber og interesser for natur fænomener med udgangspunkt i SMOL tanken, helt klart er blevet styrket.

10 Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Evalueringen betragtes som et fremadrettet redskab, som kan være med til at justere på den pædagogiske praksis. 1. De opstillede overordnede og konkrete mål er nået er store træk nået i alle tre børnehaver. Som det fremgår af pkt. 6, har barnets evne og mulighed for, at deltage i fællesskabet særligt været i centrum gennem de sidste to år. Dette både gennem planlagte aktiviteter og dagligdags rutiner som samling, spisning, leg på legepladsen m.m. Vi har taget udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, kompetencer og præmisser. Der har været flere redskaber, der har understøttet dette særlige fokus; - vores SMITTE-model, som bl.a. indeholder inklusionsperspektivet - Trin for Trin - Fri for mobberi - Samarbejde med forældrene. 2. Følgende dokumentationsformer, er anvendt med henblik på at undersøge tegnene på børnenes læring.

11 Iagttagelser, praksisbeskrivelser, børneinterview, foto, dialog med forældrene, avisartikler. 3. Inddragelse af børneperspektivet. Se bl.a. pkt. 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Derudover kommer børneperspektivet til udtryk i vore overordnede læreplaner, f.eks. under temaet Personlig udvikling : Selvfølelse / Forståelse for sig selv Barnet oplever sig selv på en positiv måde Barnet er en del af et fællesskab, og er bevidst om egne kompetencer og egen rolle i fællesskabet. Barnet bidrager til fællesskabet og fællesskabet bidrager til barnets selvfølelse (jeg er god nok, fordi jeg er mig!) Kan mærke egne behov og grænser og kan regulere sig selv Og under temaet Sociale kompetencer - At kunne opbygge relationer til andre At kunne skabe og bevare kontakt til andre At barnet udvikler sine handlekompetencer. Afsluttende kan vi sige, at vi fint kan bruge de erfaringer, som vi har fået gennem de sidste år hvad angår arbejdsmetoder, planlægning, forældreinddragelse, dokumentation m.m. i vores fremtidige arbejde.