Fakta-blad samling 1
|
|
- Patrick Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta-blad samling 1
2 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med coccidieholdig gødning m.a.o. graden af rengøring. Dyrene kan immuniseres blot ved ringe mængder af coccidieoocyster i miljøet, men immuniteten kan gennembrydes, hvis dyr udsættes for stort smittepres og således føre til sygdom. Der opstår i miljøet en ligevægt, som kan forskubbes, såfremt smittepresset er særligt højt og/eller dyrene særligt modtagelige, f.eks. lider under en anden tarminfektion, har supprimeret immunsvar pga. generaliseret infektion, eller er stressede pga. indvirkningen af forskellige stressorer såsom sammenblanding, foderskift, træk, kulde og regn o.lign. Forekomsten Coccidiose optræder mest almindeligt hos kalve og ungdyr, og parasitterne er almen kendte. Hvordan smitter det? Den smitter ved encellede parasitter som optages gennem munden. Parasitten befinder sig i gødning og optræder ofte når fravænnede kalve fodres på en måde, hvor der er risikoen for gødning i foderet. Indtagelse af gødning fra klinisk syge dyr eller fra carrier dyr er også en smittekilde. og infektionen opnås ved indtagelse af forurenet foder (eller strøelse) og vand, eller ved at kalvene slikker på pelsen, hvis der er gødningsrester. Forurening af nærmiljøet opbygges gradvist ved sammenbringning af kalve i fællesbokse, og ved kontinuerlig indtagelse af oocyster med efterfølgende reinfektion til følge. Såfremt belægningsgraden i en boks er for høj vil tendens til gødningsafsætning på andre kalve øges og dermed øges risikoen for, at kalvene, ved at slikke på sig selv og hinanden, bliver smittet med coccidier Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldebyggeri Gruppestørrelsen Den optimale gruppestørrelse har vist sig at være 4-6 kalve pr. boks for at minimere det sociale stressniveau fra gruppen. Kvadratmeter Opstaldning af mange dyr på få kvadratmeter stiller store krav til optimering af management og staldmiljø. Derfor følg anbefalingerne og infomere landmanden herom. 2
3 Staldklimaet Staldklimaet (herunder temperatur og luftfugtighed) har væsentlig indflydelse på coccidieoocysternes sporuleringshastighed, idet staldtemperaturer på 17 C-18 C muliggør en hurtig sporulering og dermed opbygning af et massivt antal infektive oocyster. Undersøgelser viser, at i besætninger, hvor temperaturen lå mellem 12 C og 15 C udskilte kalvene kun få oocyster, og der forekom kun enkelte eller ingen kliniske udbrud. En relativ høj luftfugtighed (>80 %) øger ligeledes antallet af infektive oocyster i miljøet, således er der observeret tre til fire gange højere oocysteudskillelse samt % flere kliniske sygdomstilfælde i besætninger med fejl i ventilationssystemet end i korrekt ventilerede stalde. Gulvets udformning Gulvets udformning påvirker også oocysteudskillelsen, som er højere hos kalve i dybstrøelse end på spalter. Placering af diverse Placering af fodertrug, høhæk og vandforsyning over gulvhøjde, så gødningsforurening undgås. Hygiejne Manglende hygiejne, herunder dårlig rengøring og desinfektion af bokse samt manglende udtømning og rengøring af foder- og mælkespande er ligeledes årsag til høj oocysteudskillelse og hyppige udbrud af coccidiose. Rengøringsmuligheder Der skal være gode muligheder for at rengøre både fællesbokse, kalvebokse, vandtrug og fodertrug mm. Fokus på hygiejne i stalden. 3
4 Fakta om Kogalskab/BSE Hvad er Kogalsskab/BSE? BSE (kogalskab) er en sygdom, der rammer voksent kvæg og ændrer dyrets hjerne og centralnervesystem. Kogalskab tilhører en gruppe af dødelige hjernesygdomme, som kaldes Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE) eller prionsygdomme. Disse sygdomme skyldes en ændring af funktionen af en proteintype, som findes naturligt i kroppen. Proteinet kaldes også et prion og kan under særlige omstændigheder ændre struktur og funktion, så det bliver meget modstandsdygtigt mod nedbrydning og medfører celledød og henfald af hjernevævet. Det betyder, at hjernen ved undersøgelse under mikroskop får et svampelignende udseende. Heraf kommer det latinske navn for sygdommen, "spongiform encephalopati", som betyder svampelignede hjernelidelse. Karakteristisk for sygdommene er også, at der er et meget langt forløb, fra dyret bliver smittet, til der udvikles synlige tegn på sygdom. For Kogalskabs vedkommende går der normalt 5-8 år. Symptomerne på Kogalsskab er en unormal adfærd ved: Usikker gang Angst for lyde, berøring og lys Forekomsten Sjælden, 15 tilfælde fra nu Hvordan smitter det? Smitten kommer fra foder, der indeholder kød- og benmel. Kogalskab smitter ikke fra dyr til dyr, men kun via foder. Enkelte undersøgelser viser dog, at kogalskab måske i sjældne tilfælde kan smitte fra ko til kalv, hvis koen er i den fase af sygdommen, som ligger lige før fremkomsten af synlige symptomer på sygdommen. Opmærksomhedspunkter ved staldbyggeri 4
5 Fakta om Lungebetændelse Nøgleord: Grupperinger, luftskifte, rengøring, kalvekøkken, placering Hvad er Lungebetændelse? Lungebetændelse er en betændelsesproces i selve lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter. Samspillet mellem de infektiøse faktorer, miljø- og managementforhold spiller en stor rolle i, om kalven bliver syg. Især tildeling af råmælk, mælkens temperatur ved udfodring, strøelse, luftfugtighed og hygiejne omkring kalvene er vigtige i forebyggelse af lungebetændelser. Forekomst Forekomsten af lungebetændelser i danske malkekvægsbesætninger er almen. For kvier mellem 30 og 180 dage anslås det, at den hyppigste dødsårsag er lungebetændelse. Det vurderes at 15 % døde kalve op til 6 måneders alderen, dør grundet lungebetændelse. Smitteveje Lungebetændelse smittes ved direkte og indirekte kontakt mellem kalve og kalvepasser. Derudover kan smittestofferne også spredes via luften og aerosoler. Smittestoffernes egenskaber og smitte er generelt ikke særlig robuste. De kan godt lide varme og fugtige omgivelser. Smittepresset afhænger af mængden der udskilles, luftfugtigheden og belægningsgraden. Luften i stalden er utrolig vigtigt, da luftfugtigheden har betydning for smittepres samt irritation af slimhinden. Et godt luftskifte vil reducere disse og dermed forekomsten af luftvejsinfektioner. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldbyggeri Gruppestørrelsen Grupperinger af kalve øger sandsynligheden for lungebetændelse. Det er af stor betydning at holde grupperne så små som muligt for at undgå et højt smittepres. Større grupper er generelt mere syge, og der ses dobbelt så stor sandsynlighed for sygdom i dynamiske grupper frem for stabile grupper. Derfor er det vigtigt at sammenblanding undgås. Ved at lave små hold af 4-8 kalve, kan holdet følges ad i perioden på dybstrøelse. Herved undgår man at blande dyr fra forskellige aldersgrupper. Kvadratmeter Når kalvene opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Der skal være et frit gulvareal på mindst: 5
6 1,1 (m 2 ) pr. kalv på 60 kg levende vægt 1,3 (m 2 ) pr. kalv på 100 kg levende vægt 1,5 (m 2 ) pr. kalv på 150 kg levende vægt 1,9 (m 2 ) pr. kalv på 200 kg levende vægt I forhold til smittebeskyttelse er det dog vigtigt at huske, at mere plads mellem kalvene reducerer smittepresset og dermed risikoen for spredning af eksempelvis lungebetændelse. Staldklimaet Kalvestalden skal placeres væk fra sårbare grupper såsom nykælvere og syge dyr. Ligeledes skal kalveafsnittet placeres i et område, hvor de ikke stresses af eksempelvis larm, trafik og flytning af andre dyregrupper. Undersøgelser viser, at kalve der er opstaldet ude, har færre luftvejsproblemer, end kalve der er opstaldet inde (FarmTest no ). Staldklimaet er utrolig vigtigt, da luftfugtigheden spiller en væsentlig rolle for forekomsten af lungebetændelse. Åbne stalde med justerbare gardiner giver mulighed for et godt luftskifte, uden kalvene får træk på kolde dage. Hvis luftfugtigheden er for høj, kan der etableres blæsere, der kan bidrage til et bedre luftskifte på varme dage. Boksens udformning Gulvet skal være nemt at rengøre, og der skal derfor etableres en rist i hver kalveboks. Mellem hver boks skal der være en væg af fast materiale, så der ikke kan opstå kontakt mellem grupperne. Placering af diverse Kalvekøkkenet skal placeres så tæt på kalvene som muligt. Det skal være nemt og bekvemt at komme til og fra køkkenet. Hvis der benyttes mælkepulver, skal dette opbevares tørt. Vandkopper og fodertrug skal placeres, således at kalvene på bedst mulig vis undgår at gøde i dem. Hvis muligt, skal vandkopper og halmhæk ikke placeres i samme side. Rengøringsmuligheder Der skal være mulighed for støvle- og håndvask med varmt vand i kalvekøkkenet. Ligeledes skal mælketaxi + diverse rengøres med varmt vand (80 grader). Det skal være nemt at rengøre boksene ved udmugning og højtryksrensning. Sørg for at kalvene i staldafsnittet ikke påvirkes mere en nødvendigt ved rengøring af tomme bokse. Ved højtryksrensning spreder smitten sig nemt, hvis der er åbent mellem boksene. 6
7 Fakta om Diarré (Rota-Corona Virus og Cryptosporidier) Nøgletal: Diarre, grupperinger, goldkoboks, hygiejne, smittepres Hvad er Rota-Corona Virus og Cryptosporidier? Diarré kan skyldes en smitsom sygdom, som forårsages af enten bakterier, vira eller parasitter. Infektion med Rota- og Corona virus begynder i tyndtarmen og spreder sig ofte til tyktarmen. Tarmens villier svinder ind og nærings- og væskeoptag reduceres. Diarré som følge af Rota-Corona Virus opstår oftest hos kalve, der er mellem en og to uger gamle. Kalve, der inficeres med Rotavirus, udskiller store mængder af virus i deres fæces i omkring fem til syv dage, hvorfor spredning af smitte i netop disse dage er meget stor. Diarré forårsaget af Cryptosporidier opstår oftest, når kalvene er mellem en og fire uger gamle. Cryptosporidier invaderer epitelcellerne i tarmens og mavens slimhinder, hvormed optagelse af vand og nærringsstoffer mindskes. For at øge mængden af antistoffer i råmælken og dermed øge beskyttelsesniveauet hos kalven, kan koen immuniseres med en vaccine få uger før kælvning. Forekomst Diarré er sammen med lungebetændelse den sygdom, der forårsager flest dødstilfælde blandt kalve i alderen 0-30 dage. Smitteveje Smittestofferne kan spredes mellem kalve ved direkte eller indirekte kontakt, idet kalve har berøringsmulighed til andre kalve eller ved brug af kontamineret inventar og redskaber. Umiddelbart efter kælvning kan kalven smittes, hvis kælvningsboksen eller yveret er inficeret. Yderligere kan kalvene blive smittet ved indtagelse af forurenet foder og vand. Infektionen forløber sig over omkring to uger. Parasitterne kan forblive levedygtige i mange måneder og er derfor svære at slå ned. Holdes de ved en temperatur på 20 grader i 6 måneder, vil mange stadig være levedygtige. Høje temperaturer og udtørring vil mindske parasitternes levedygtighed. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldbyggeri Gruppestørrelsen Grupperinger af kalve øger smittepresset. Det er af stor betydning, at holde grupperne så små som muligt for at undgå et højt smittepres. Større grupper er generelt mere syge og der ses dobbelt så stor sandsynlighed for sygdom i dynamiske grupper frem for stabile grupper. Derfor er det vigtigt at sammenblanding undgås. Ved at lave små hold af 4-8 kalve, kan holdet følges 7
8 ad i perioden på dybstrøelse. Herved undgår man at blande dyr fra forskellige aldersgrupper. Kvadratmeter Når kalvene opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Der skal være et frit gulvareal på mindst: 1,1 (m 2 ) pr. kalv på 60 kg levende vægt 1,3 (m 2 ) pr. kalv på 100 kg levende vægt 1,5 (m 2 ) pr. kalv på 150 kg levende vægt 1,9 (m 2 ) pr. kalv på 200 kg levende vægt I forhold til smittebeskyttelse er det dog vigtigt at huske, at mere plads mellem kalvene reducerer smittepresset, og dermed mindskes risikoen for spredning af eksempelvis lungebetændelse. Staldklimaet Kalvestalden skal placeres væk fra sårbare grupper såsom nykælvere og syge dyr. Ligeledes skal kalveafsnittet placeres i et område, hvor de ikke stresses af eksempelvis larm, trafik og flytning af andre dyregrupper. Åbne stalde med justerbare gardiner giver mulighed for et godt luftskifte, uden kalvene får træk på kolde dage. Hvis luftfugtigheden er for høj, kan der etableres blæsere, der kan bidrage til et bedre luftskifte på varme dage. Boksens udformning Kalven kan smittes umiddelbart efter kælvning, og det er derfor vigtigt med en ren, isoleret kælvningsboks (plader af fast materiale mellem enkeltboksene, så nabo kontakt undgås). Kælvningsboksen bør placeres væk fra andre sårbare dyregrupper såsom sygeboksene. I kalvebokse skal gulvet være nemt at rengøre, og der skal derfor etableres en rist i hver enkelt kalveboks. Mellem hver boks skal der være en væg/plade af fast materiale, så der ikke kan opstå kontakt mellem grupperne. Placering af diverse Kalvekøkkenet skal placeres så tæt på kalvene som muligt. Det skal være nemt og bekvemt at komme til og fra køkkenet. Hvis der benyttes mælkepulver, skal dette opbevares tørt. Vandkopper og fodertrug skal placeres, således at kalvene på bedst mulig vis undgår at gøde i dem. Hvis muligt, skal vandkopper og halmhæk ikke placeres i samme side. 8
9 Rengøringsmuligheder Der skal være mulighed for støvle- og håndvask med varmt vand i kalvekøkkenet. Ligeledes skal mælketaxi + diverse rengøres med varmt vand (80 grader). Det skal være nemt at rengøre boksene ved udmugning og højtryksrensning. Sørg for at kalvene i staldafsnittet ikke påvirkes mere en nødvendigt ved rengøring af tomme bokse. Ved højtryksrensning spreder smitten sig nemt, hvis der er åbent mellem boksene. 9
10 Fakta om Mund- og Klovsyge Nøgleord: Indkøb af dyr, ekstern smittebeskyttelse Hvad er Mund- og Klovsyge? Mund- og klovesyge (MK) er en særdeles smitsom virussygdom, som angriber klovbærende dyr - kvæg, svin, får og geder. Sygdommen giver feber og blærer i mundhulen, på mulepladen, patterne og ved klovene. Overførsel af MK sker hovedsageligt ved kontakt mellem modtagelige og smittede dyr. Forekomst Danmark har været fri for sygdommen siden Smitteveje Smittede dyr sender store mængder virus ud med udåndingsluften, der således kan smitte andre dyr (enten via luften eller gennem munden). Sygdommen kan også bringes videre med leverandører, mælketankbilen eller andre transportmidler. MK-virus kan spredes gennem luften over længere afstande, afhængig af vejret. Især ved en høj luftfugtighed (over 60 %) og over flade landskaber kan virus-skyen føres langt væk fra en smittet besætning. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldbyggeri Ekstern smittebeskyttelse Undgå at udefrakommende trafik (leverandører, slagtekalveproducenter, sælgere, maskinstation etc. skal ind på selve bedriften) eksempelvis ved tydelig skiltning, bomsystemer og en ydre vej, der omkredser bedriften 10
11 Fakta om Paratuberkulose Nøgleord: kælvningsboks, kalveafsnit, gruppering, ekstern smittebeskyttelse, hygiejne Hvad er Paratuberkulose? Paratuberkulose er en uhelbredelig sygdom, der forårsages af bakterien Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis. De fleste dyr smittes allerede, mens de er kalve. Et smittet dyr er dog ikke nødvendigvis sygt, så man kan se eller mærke det. Oftest har det blot paratuberkulosebakterien i kroppen, og kroppen reagerer mere eller mindre på bakterien. Sygdom med diarré og afmagring udvikles først, når dyret er blevet ældre (hyppigst i alderen 2 til 4½ år) og sommetider slet ikke. Da paratuberkulose er kronisk, kan sygdommen ikke behandles, men kun udryddes fra besætningerne ved at undgå, at raske dyr bliver smittede. Det gøres ved en række forebyggende tiltag omkring kælvning, hvor den nyfødte kalv er i stor risiko for at blive smittet med sygdommen af koen. Fuldstændig sanering af besætningen kræver en årelang og ihærdig indsats. Forekomst Da ikke alle smittede dyr viser kliniske tegn på sygdom, er det svært at vurdere forekomsten af inficerede dyr i Danmark. Det formodes at mere end halvdelen af danske malkekvægsbesætninger er inficerede, og at % af besætningerne er smittede i nogle geografiske områder. På dyreniveau er forekomsten meget svingende, således at 0-25 % af dyrene kan forventes at være smittede. Smitteveje Den største smittespredning mellem besætninger sker ved handel med smittede dyr. Inden for selve besætningen kan paratuberkulose smitte på flere måder: 1. Fra dyr til dyr (i samme aldersgruppe) 2. Fra miljøet (gødningsforurening fra andre køer/kalve eller fra andre dyrearter) 3. Fra ko til kalv Bakterierne findes ofte i mælk og gødning, men overførsel i børen under drægtighed er også mulig. Smitten spredes derved hvis et dyr udskiller bakterien i mælk eller gødning og optages af et rask dyrt. Smitten kan spredes via eksempelvis foder. Dyr med størst modtagelighed er fostre, nyfødte kalve og kalve op til 4 måneder. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldbyggeri Ekstern smittebeskyttelse Undgå at udefrakommende trafik (leverandører, slagtekalveproducenter, sælgere, maskinstation etc. skal ind på selve bedrif- 11
12 ten) eksempelvis ved tydelig skiltning, bomsystemer og en ydre vej der omkredser bedriften. Mulighed for karantæne Ved indkøb af dyr skal der være mulighed for at bringe dyrene i karantæne, før de sammenblandes med de resterende dyr i besætningen. Karantænen boksen skal placeres separat fra andre dyregrupper. Gruppestørrelsen Det er af stor betydning at holde grupperne så små som muligt for at undgå et højt smittepres. Større grupper er generelt mere syge og der ses dobbelt så stor sandsynlighed for sygdom i dynamiske grupper frem for stabile grupper. Derfor er det vigtigt at sammenblanding undgås. Ved at lave små hold af 4-8 kalve kan holdet følges ad i perioden på dybstrøelse. Herved undgår man at blande dyr fra forskellige aldersgrupper. Kvadratmeter Når kalvene opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Gulvarealet pr kalv skal leve op til lovgivningen, men i forhold til smittebeskyttelse er det dog vigtigt at huske, at mere plads mellem kalvene reducerer smittepresset og dermed risikoen for spredning af paratuberkulosebakterier. Boksens udformning Kalven kan smittes umiddelbart efter kælvning, og det er derfor vigtigt med en ren, isoleret kælvningsboks (plader af fast materiale mellem enkeltboksene, så nabo kontakt undgås). Kælvningsboksen bør placeres væk fra andre sårbare dyregrupper såsom sygeboksene. Kalvestalden skal placeres væk fra sårbare grupper såsom nykælvere og syge dyr. Ligeledes skal kalveafsnittet placeres i et område, hvor de ikke stresses af eksempelvis larm, trafik og flytning af andre dyregrupper. Gulvet skal være nemt at rengøre, og der skal derfor etableres en rist i hver kalveboks. Mellem hver boks skal der være en væg af fast materiale, så der ikke kan opstå kontakt mellem grupperne. Placering af diverse Kalvekøkkenet skal placeres så tæt på kalvene som muligt. Det skal være nemt og bekvemt at komme til og fra køkkenet. Hvis der benyttes mælkepulver, skal dette opbevares tørt. Vandkopper og fodertrug skal placeres, således at kalvene på bedst mulig vis undgår at gøde i dem. Hvis muligt, skal vandkopper og halmhæk ikke placeres i samme side. 12
13 Rengøringsmuligheder Der skal være mulighed for støvle- og håndvask med varmt vand i kalvekøkkenet. Ligeledes skal mælketaxi + diverse rengøres med varmt vand (80 grader). Det skal være nemt at rengøre boksene ved udmugning og højtryksrensning. Sørg for at kalvene i staldafsnittet ikke påvirkes mere en nødvendigt ved rengøring af tomme bokse. Ved højtryksrensning spreder smitten sig nemt, hvis der er åbent mellem boksene. Hygiejne omkring malkning og fodring er meget vigtigt, og samme maskiner/værktøj bør ikke bruges i flere forskellige afsnit. 13
14 Fakta om Digital Dermatitis Nøgleord: Hyppig forekomst, Gødningsbåren bakterie, Hygiejne, Klovsundhed, Tørt underlag Hvad er Digital Dermatitis? Digital Dermatitis (DD) er en kontinuerlig sygdom, der påvirker huden omkring koens klove. DD er typisk placeret i regionen mellem ballerne, men kan også ses fortil på tåen umiddelbart over klovspalten. Ofte medfører sygdommen halthed, vægttab, reproduktionsproblemer og ydelsesnedgang - og dermed økonomiske og velfærdsmæssige udfordringer for mange mælkeproducenter. Sygdommen skyldes tilsyneladende flere forskellige arter af bakterier, der endnu ikke er fastlagt. Det er dog velkendt, at slægten Treponema spiller en væsentlig rolle i udviklingen af DD. Denne type af bakterier er spiralsnoede og stærkt bevægelige - og udgør derfor en stor smittefaktor, da bakterierne hurtigt spreder sig via det omgivende miljø. Bakterierne trives i et fugtigt basisk miljø. Forekomst Digital Dermatitis blev beskrevet første gang i 1970 erne i Italien og er i dag en af de mest almindelige årsager til halthed hos malkekvæg i stort set alle europæiske lande. Det vurderes, at der i 85 % af landets malkekvægsbesætninger er problemer med DD. Forekomsten af DD optræder mest almindeligt hos malkekøer og opdræt, der går på spalter. Alle aldersgrupper af kvæg kan rammes og der ses en tendens til, at jo yngre dyrene er, jo mere voldsom er betændelsestilstanden omkring klovene. Forekomsten af DD ses i højere grad i besætninger med tunge Holstein køer sammenlignet med Jersey besætninger. Smitteveje Smitte af Digital Dermatitis overføres via kontakt mellem dyr, bakterier i gødning samt fugtige arealer (sengebåsene). Hygiejne på spaltearealet samt i sengebåsen er derfor af yderst vigtig karakter. Hyppig klovbeskæring er ligeledes vigtigt for at opretholde en god klovsundhed. Det tyder ikke på, at køerne kan danne immunitet overfor sygdommen, og umiddelbart lader det til, at modtageligheden overfor sygdommen afhænger af den enkelte kos modstandskraft. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med staldbyggeri Gruppestørrelsen Mindre hold nedsætter smittepresset og dermed spredningen af sygdommen. De værste tilfælde af DD ses omkring kælvning og i den første måned af laktationen. Kvier omkring kælvning er specielt udsat. Disse dyregrupper kan med stor fordel gå separat fra de resterende malkekøer. 14
15 Staldklimaet Bakterierne der forårsager DD trives i fugtige omgivelser, og det er derfor vigtigt at sikre et tørt indeklima i stalden. Gulvets udformning Undersøgelser viser, at forekomsten af DD er væsentlig mindre i besætninger, hvor køerne går på dybstrøelse frem for besætninger med spaltegulv. Da påvirkningen er tæt forbundet med hygiejne, kræves en gulvtype, der er nemt at rengøre. Det anbefales at etablere et fast gulv med dræn samt sand i sengebåsene eller et rilleskåret spaltegulv med robotskraber (Farmtest nr. 74, 2010). Det vurderes at spalter har en positiv effekt, da urin og gødning hurtigt kommer væk fra gangarealerne. Gummigulve kan øge komforten og aflaste ben og klove i de områder, hvor køerne står meget (opsamlingsplads og foderbord). Undgå skarpe vinkler i stalden, der tvinger koen til at lave et vrid i klovene. Placering af diverse Drivgang retur fra malkestald med indbygget klovbad, der er placeret som fast inventar. Ved at etablere et klovbad, gøres arbejdet med ugentlige klovbade let tilgængeligt og minimerer samtidig arbejdstiden. Automatisk klovvask kan ligeledes installeres i en returgang. Etableret spalteskraber må ikke bruges i både ko- og kviestald. Skraberen skal placeres så gylletsunamier undgås (korte skrabegange). Hygiejne og rengøringsmuligheder Hygiejne er den vigtigste faktor ved forebyggelse af DD, og det er derfor vigtigt, at staldsystemet indrettes, så det er nemt at holde alle områder rene. Manglende klovhygiejne bidrager til spredning af bakterier, og hyppig vask af klove, rene gangarealer og sengebåse skal derfor prioriteres højt. 15
16 Sygdom Staldafsnit Smittevej Forebyggende tiltag Forekomst i DK Lungebetændelse Coccidiose Småkalve + opdræt Direkte og indirekte kontakt. Luftbårne og via aerosoler. Småkalve + opdræt Encellede parasitter optages gennem munden. Gødningsbåren. Ventilation. Rene faciliteter og mindre grupperinger. Rene kælvningsbokse sikrer rene patter. God hygiejne ved kalvene. Adskillelse mellem mund og hale - Placer vand- og fodertrug så gødningsforurening undgås. Cryptosporidier Småkalve Gødningsbåren parasit. Ren kælvningsboks og flytning af kalv til ren enkeltboks. Coronavirus/BCV Småkalve + opdræt Fækal-oral + aerosolbåren (diarre) Vaccine til moderkoen. Ren kælvningsboks. Coronavirus/BCV Malkekøer Fækal-oral + aerosolbåren (luftvejslidelse) Vaccine til moderkoen. Rent staldmiljø. Rotavirus Småkalve Fækal-oral + aerosolbåren Vaccine til moderkoen. Ren kælvningsboks. Digital dermatitis Malkekøer + opdræt Gødningsbåren bakterie. Rene klove, tørt underlag. Rene spalter. Forsuring under spalter. Etablering af klovbad. Alment forekommende Alment forekommende Alment forekommende Alment forekommende Alment forekommende Alment forekommende Streptococcus uberis/yverbetændelse Malkekøer Bakterie overføres fra omgivne miljø/gødning BVD Alle Luftbåren smittevej/aerosoler (luftbårne partikler) Rene og tørre sengebåse. God hygiejne ved malkning. Undgå indkøb af dyr. Fokus på ekstern trafik. Karantæne sektion til dyr der har evt. har været på kviehotel, dyreskue etc. Paratuberkulose Alle Gødningsbåren bakterie. God hygiejne. Adskillelse mellem mund og hale - Placer vand- og fodertrug så gødningsforurening undgås. Mund-og klovsyge Alle Kan spredes både via direkte og indirekte kontakt (transport, værktøj, personer). Luftbåren smittevej/aerosoler (luftbårne partikler) Undgå indkøb af dyr. Fokus på ekstern trafik. Karantæne sektion til dyr der har evt. har været på kviehotel, dyreskue etc. Alment forekommende 1-5 besætninger Alment forekommende Sidste udbrud i
17 Sygdom Staldafsnit Smittevej Forebyggende tiltag Forekomst i DK Salmonella Dublin Alle Gødningsbåren bakterie. God hygiejne. Adskillelse mellem mund og hale - Placer vand- og fodertrug så gødningsforurening undgås. 6 % af besætningerne 17
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereSOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereProfessionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Læs mereArbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen
Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereKalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014
Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014 Kalven er staldens kommende stjerne Der er god økonomi i stærke kalve!! Formålet med dette aften-kursus: Opfriskning på god kalvesundhed Sparring mellem kollegaer
Læs mereSvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen
Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereSalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse
Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste liza@sund.ku.dk 18. december 2013
Læs mereBedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift
K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)
BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereErfagruppe hos Bent Pedersen
Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer
Læs mereGældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik
Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereVelkommen til Lely Consumables
Velkommen til Lely Consumables - fokus på klovpleje www.lely.com innovators in agriculture Fokus på klovpleje Udtrykkene Det er bedre at forebygge end at helbrede og Rettidig omhu beskriver meget godt,
Læs meresundhed, hygiejne, ensartethed
sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereStaldren. Et produkt fra. J.N. Jorenku
Et produkt fra J.N. Jorenku Det effektive tørhygiejnemiddel er et Dansk produkt, gennemtestet af internationalt anerkendte laboratorier. Og bruges i dag som hygiejnemiddel verden over. er skånsom overfor
Læs mereVitCox Tilskudsfoder til kvæg, får, geder og fjerkræ. part of
VitCox Tilskudsfoder til kvæg, får, geder og fjerkræ part of Hvad er coccidiose/ cryptosporidiose? En smitsom tarmbetændelse forårsaget af parasitter, som lever i tarmens celler Cellerne borer sig ind
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereSådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5
Læs mereCase: Kalve med hoste 10 min
Case: Kalve med hoste 10 min I en større malkebesætning (350 årskøer) flyttes kalvene fra enkeltbokse efter 2-3 uger og sættes i fællesbokse 6-8 kalve sammen. Kalvene fravænnes, når de er 13 uger, og kviekalvene
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mereKvæg nr. 36 2006. FarmTest. Strøelse i sengebåse
Kvæg nr. 36 2006 FarmTest Strøelse i sengebåse Strøelse i sengebåse - Spåner eller snittet halm til køer - Spåner eller halm til kalve i enkeltbokse af Inger Dalgaard og Anja Juul Freudendal, Dansk Landbrugrådgivning,
Læs mereStyr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016
Styr kalven sikkert igennem fravænning Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Når det går galt 5-12 dage gamle 3-5 uger gamle Efter fravænning Forår og efterår med store variationer i dag- og nattemperaturer
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule
Læs mereFocus Vinter 2010/2011
Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereSÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %
SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen
Læs mereINFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Læs mereSmitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015
Smitsomme sygdomme hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse- og forebyggelse Sektion
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereKvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015
rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information
Læs mereDyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!
Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereRene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)
BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereviden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella
viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne
Læs mereOvervågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004
Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereAT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK
AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo
Læs mereRibeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge
Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:
Læs merePED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
Læs mereAnvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Læs mere12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig
Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika
Læs merePust nyt liv i din gamle stald
Pust nyt liv i din gamle stald Kvægkongres 2011 v/ bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal LMO - DLBR Kvægstalde Telefon: 8728 2671 - mail: ajf@lmo.dk Hvor vil der være noget at gøre? Optimering eller ombygning!
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejsrutiner der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mereUnge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning
Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mereHELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed
HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereSvamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.
Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mere2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereOptimal brug af antibiotika
Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereVeterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs merekarruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003
Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereFAKTABLADE oversigt. Multifaktorielle besætningsproblemer. Smittebeskyttelse. Gødning. Obduktion. Vand til malkekøer. Krybestrøm.
Multifaktorielle besætningsproblemer Vers. 1.0 FAKTABLADE oversigt F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 Smittebeskyttelse Gødning Obduktion Vand til malkekøer Krybestrøm Klovsundhed Kompakt fuldfoder Yverlidelser,
Læs mereCoccidiose hos danske kalve
Coccidiose hos danske kalve - http://www.thebeefsite.com/articles/1088/coccidiosis-in-cattle Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: 10-02-2011 Vejleder: Hanne Justesen
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mere