Projekt for familier med overvægtige børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt for familier med overvægtige børn"

Transkript

1 Af Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Evaluering af Projekt for familier med overvægtige børn

2 Udarbejdet af: Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, juni 2004 UFC Børn og Unge Vesterbrogade 35A, 3. sal 1620 København V Tlf Udgivet af: UFC Børn og Unge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Folkesundhed København Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Tryk: Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen FAF Tryk, 2004 Bestilles hos: Københavns Kommune. Tlf: ISBN nr.: Evalueringen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Projektets organisering 5 Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen. 5 Flersidet indsats.. 6 Tilbuddets indhold.. 8 En tværfaglig indsats. 8 En gennemgående pædagogisk medarbejder.. 9 Tryghed og omsorg Opfølgning.. 9 Et projekt for hele familien. 10 Mål og metoder. 11 Målgruppen. 12 Projektets geografiske placering og rammer 14 Projektets budget 15 o Styrker i projektets organisering.. 16 o Udviklingsområder. 16 Familiernes henvisning til projektet.. 17 Snæver målgruppe.. 18 o Styrker i henvisningen til projektet 20 o Udviklingsområder. 20 Visitationen. 21 o Styrker i visitationen 22 o Udviklingsområder Den intensive fase 23 Indhold og form 23 Øget selvværd og selvtillid.. 24 Familierne skal have de nødvendige ressourcer.. 24 Frafald i projektet. 25 Flere forældremøder.. 26 Motion for børn.. 27 Kammeratskab og socialt samvær.. 27 Vejning af børnene. 29 Hjemmebesøg 29 Fællestimer med børnene 30 Oplægsaftener for forældre 32 Madlavningsaftener. 33 Fælles indkøbstur. 34 Familiesamtaler med psykolog, kostvejleder og motionskonsulent.. 35 Skovtur.. 37 o Styrker i den intensive fase.. 39 o Udviklingsområder. 39 1

4 Opfølgningsfasen 40 Indhold og form 40 Tilbud om familiesamtaler og besøg i hjemmet.. 42 o Styrker i opfølgningsfasen. 43 o Udviklingsområder. 43 Familiernes udslusning fra projektet 44 Henvisning til andre aktivitetstilbud.. 44 o Styrker i udslusningen. 45 o Udviklingsområder. 45 Projektets effekt. 46 Børnenes vægttab 46 Øget selvværd.. 46 Sagt af børnene om projektet 48 Familierne har taget ansvar 48 Familierne har ændret vaner. 50 Opsamling Familierne udtrykker meget stor tilfredshed med projektet.. 52 Projektets væsentligste resultater. 53 Familierne bestemmer.. 54 Stort behov for projektet. 54 Tættere kontakt til lokale ressourcepersoner.. 55 Fordeling af medarbejdertimer. 55 Gruppedynamikken på de enkelte hold 56 Bilagsfortegnelse 57 Forsidebilleder: modelfotos 2

5 Indledning Projekt for familier med overvægtige børn er gennemført som et slankeprojekt samt et projekt for livsstilsændringer foreløbig i en 3-årig forsøgsperiode fra november 2001 og frem til årsskiftet 2004/2005. Denne rapport er en evaluering af projektet. Den praktiske afvikling af et projektforløb består af en visitation, en intensiv fase på ½ år med motion, vejning af børn, vejledning, undervisning og familiesamtaler samt en opfølgningsfase på 1 år med opfølgningsmøder samt vejning af børnene. Et projekthold består af familier (børn og forældre), og ind til videre har 5 hold enten gennemført eller er i gang med at gennemføre et forløb. Evalueringen af projektet er gennemført i april-juni 2004 af Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC Børn og Unge). Formålet er først og fremmest at beskrive og vurdere projektets indhold og effekt. Evalueringen beskriver hvilke konkrete elementer og tiltag i projektet, der har været medvirkende i forhold til at give den ønskede effekt. Desuden beskrives forcer og svagheder i projektets praktiske organisering og tilrettelæggelse. Evalueringen beskriver familiernes både børns og forældres vurdering og oplevelse af et projektforløb. Evalueringen er skrevet til projektets styregruppe. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af en forudgående dataindsamling, der omfatter semistrukturerede kvalitative interviews med de ansatte vejledere i projektet, gruppeinterviews med forældre og gruppeinterviews med børn samt telefoninterviews med lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet. Desuden har evaluator foretaget observationer i projektet. Der er blevet foretaget interviews med forældre og børn fra tre hold et hold der på interviewtidspunktet var i projektets intensive fase og to hold, der på interviewtidspunktet var i projektets opfølgningsfase. Sideløbende med evalueringen har projektkoordinatoren været i gang med at skrive en Ph.d.- afhandling på baggrund af projektets effektresultater. Evaluator har løbende koordineret evalueringsarbejdet med projektkoordinatoren, sådan at evalueringen og Ph.d.-afhandlingen ikke har kollideret med hinanden. Det er bl.a. en af årsagerne til, at evalueringen ikke går i dybden med 3

6 vurderingen af langtidseffekten af projektet og de mere psykologiske effekter af projektet for børn og forældre. Evalueringen indeholder følgende afsnit: Projektets organisering Familiernes henvisning til projektet Visitationen Projektets intensive fase med beskrivelse af de enkelte tilbud og støtten til familierne Projektets opfølgningsfase Familiernes udslusning fra projektet Projektets effekt En afsluttende opsamling Hvert afsnit i evalueringen afsluttes med en oplistning af styrker og udviklingsområder. Evaluator vil gerne sige tak til samtlige vejledere (medarbejdere) i projektet, til de lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet og ikke mindst til børnene og forældrene for at have bidraget med viden, erfaringer og personlige oplevelser, der har kunnet danne baggrund for denne evaluering. Vi synes, det har været meget spændende at arbejde med opgaven, vi er blevet positivt modtaget i projektet, og vejlederne har været meget hjælpsomme med at levere statistisk materiale og andre data til brug for evalueringen. Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, UFC Børn og Unge 4

7 Projektets organisering Projekt for familier med overvægtige børn blev etableret i november 2001 i et samarbejde mellem: Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Julemærkehjemmet, Skælskør DGI-Storkøbenhavn Tilbudet er organiseret som et projekt frem til begyndelsen af Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen Ideen om projektet blev startet og tænkt af repræsentanter fra projektets styregruppe. I dag sidder der i styregruppen repræsentanter fra Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning samt Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Styregruppen har sat projektet i værk og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse. I tilknytning til projektet er der desuden etableret en ressourcegruppe bestående at fagpersoner i familiernes lokalmiljøer primært sundhedsplejersker. Ressourcegruppen mødes ca. en gang om måneden og fungerer som vidensbank for projektet. Gruppen er nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune primært med det formål at udarbejde en model for, hvordan man i børnenes lokalmiljø kan følge op på børnenes og forældrenes deltagelse i projektet og lignende indsatser. Ressourcegruppen har udarbejdet et modelforslag til, hvordan en sådan opfølgning kan ske. Forslaget afventer i øjeblikket en godkendelse, før det kan offentliggøres. Projekts faglige medarbejdere (vejledere) er samlet i en arbejdsgruppe, der består af: Lærer, Finn Salomonsen - projektkonsulent Psykolog, Helle Grønbæk - projektkoordinator Psykolog, Hanne Olsen 5

8 Klinisk diætist, Dorthe Wiuf-Nielsen - kostvejleder Husholdnings- og ernæringsøkonom, Marie Manniche - kostkonsulent Motionskonsulent, Anna Bugge Motionskonsulent, Michael Hedegaard Kok og diætist, Søren Damgaard Flere af vejlederne har tidligere været ansat i projekter eller tilbud til børn med overvægt eller for familier med overvægtige børn, og har derfor praktisk erfaring i arbejdet med projektets målgruppe. Vejledernes timeantal i projektet er meget forskelligt. Projektkonsulenten og psykologerne er gennemgående medarbejdere i et helt projektforløb både den intensive fase og opfølgningsfasen. Projektkonsulenten er ansat på fuld tid, mens projektkoordinatoren og projektets anden psykolog tilsammen udfylder en fuldtidsstilling. Motionskonsulenterne laver motion med børnene to gange om ugen i den intensive fase, mens kostvejlederen deltager på introduktionsaftenen og afslutningsaftenen for familierne og har derudover to samtaler med familierne i den intensive fase. Kostkonsulenten og kokken er kun tilknyttet projektet er par gange om måneden i den intensive fase i fællestimer med børnene og på madlavningsaftener for familierne (en beskrivelse af tilbuddets enkelte faser vil blive foretaget i senere afsnit). Der holdes et fælles møde ca. en gang om måneden i arbejdsgruppen. Flersidet indsats Styrken i organiseringen af projektet er, at vejlederne har mulighed for at trække på hinandens faglige ekspertise og viden. Flere af vejlederne har i tidligere projekter for overvægtige børn oplevet, at de som den eneste medarbejder skulle arbejde med flere af de problematikker, der kan være relateret til overvægt. Det kan f.eks. være tilfældet i et tilbud, hvor en motionskonsulent eller en kostvejleder også skal arbejde med psykologiske problematikker hos børnene eller familierne. Svagheden i projektorganiseringen er, at nogle af vejlederne oplever, at de har en meget svag og sporadisk kontakt til børnene og familierne, fordi de kun underviser i projektet nogle få gange i et forløb over 1½ år. Disse vejledere synes ikke, at de lærer familierne ordentligt at kende og synes ikke, at de har mulighed for at få et tilstrækkeligt indblik i projektforløbenes helhed og i den udvik- 6

9 ling, der sker hos familierne. Nogle af vejlederne savner en intens kontakt og dialog med familierne, som de mener, vil kunne kvalificere familiernes udbytte af projektet. Koordineringen og erfaringsudvekslingen mellem vejlederne i projektet bør styrkes. Nogle af vejlederne oplever ikke, at de har tilstrækkelig mulighed for at koordinere og samstemme deres informationer og råd til de deltagende familier. Vejlederne har ofte andet arbejde eller studier, som de passer ved siden af deres undervisning i projektet. Da de månedlige koordinerende møder i arbejdsgruppen ligger placeret i dagtimerne, er flere af vejlederne ofte forhindret i at deltage på møderne. Det skaber manglende overblik hos nogle vejledere og forvirring hos nogle af familierne. F.eks. giver nogle forældre udtryk for, at det er frustrerende, når de af forskellige vejledere får forskellige (modsigende) råd vedrørende kost selvom rådene alle er kvalificerede og gode. 7

10 Tilbuddets indhold Projektets tilbud til familier med overvægtige børn består af fire faser: En visitationsfase En intensiv fase med motion, samtaler, undervisning samt vejning og en lægeundersøgelse af børnene En opfølgningsfase med møder, vejning af børnene samt tilbud om familiesamtaler og hjemmebesøg En udslusningsfase Intensiv fase: Motion for børn 65 timer Vejning hver 14. dag Besøg i hjemmet Fællestimer med børn 17 timer Oplægsaftner for forældre 6 timer Madlavningsaftner for familier 4 x 2½ time Fælles indkøbstur 2 timer Familiesamtaler - psykolog 3-5 timer Familiesamtaler - motion 1 timer Familiesamtaler - kost 2 timer Skovtur 3 timer Opfølgningsfasen: Oplægsaften for familier og vejning for børnene 7 x 1½ time over et år. Tilbud om familiesamtaler Tilbud om besøg i hjemmet I alt ca. 110 timer over 6 måneder Udslusning Visitation 6 måneder 12 måneder Før-visitation Efter Projekt Kilde: Projekt familier med overvægtige børn Den intensive fase har en varighed på 6 måneder, mens opfølgningsfasen har en varighed på 12 måneder. En tværfaglig indsats Det anderledes og styrken i tilbuddet er, at den intensive fase omfatter både motion, kostvejledning og psykologsamtaler. Andre behandlingstilbud eller forebyggende tilbud til overvægtige børn 8

11 indeholder ofte kun en motionsdel eller en kostvejledningsdel eller en kombination af disse to elementer. Projektets tværfaglige støtte til familier med overvægtige børn betyder, at der parallelt i et projektforløb arbejdes med flere tilgange til de årsager, der kan være baggrunden for børnenes overvægt gennem kostvejledning, motion og psykologsamtaler. De familier, der enten har været tilknyttet, eller er tilknyttet projektet, har forskellige behov for råd og vejledning i forhold til børnenes overvægt. Arbejdsgruppens tværfaglige sammensætning og projektets flersidede tilbud til familierne sikrer, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægtsproblemer. Både vejlederne og familierne har i tidligere tilbud erfaret, at børnene ofte tager på igen efter et forløb, hvis et tilbud f.eks. udelukkende fokuserer på børnenes motion eller børnenes kost. En gennemgående pædagogisk medarbejder Specielt psykologsamtalerne fremhæves af både forældrene og vejlederne i projektet som noget nyskabende og meget værdifuldt. Desuden er det evaluators vurdering, at det har en stor betydning for både børnenes og forældrenes tilhørsforhold til projektet, at der i projektet er en gennemgående pædagogisk medarbejder (projektkonsulenten). Den pædagogiske dimension har stor betydning for børnenes trivsel i projektet. Det er en væsentlig tryghedsskabende faktor for familierne. Der er tale om et projekt, hvor familierne møder flere forskellige fagpersoner (vejledere) i et forløb. Nogle af vejlederne ser familier kun nogle enkelte gange i den intensive fase (6 måneder). Derfor er det vigtigt, at der er en gennemgående medarbejder, som familierne kender godt. Tryghed og omsorg For familierne har det været væsentligt for deres udbytte af projektet, at de er blevet mødt og modtaget af varme og fordomsfrie vejledere. Børnene lider ofte af lavt selvværd, og forældrene har ofte dårlig samvittighed i forhold til børnenes overvægt. Derfor har det betydet meget for både børn og forældre, at de er blevet mødt af professionelle og engagerede vejledere, der har været parate til at lytte til dem. Opfølgning En styrke ved projektet er også, at tilbuddet til familierne omfatter en opfølgningsfase, der kan fastholde både børnene og forældrene i den positive udvikling, der bliver sat i gang i projektets intensive fase. Nogle af børnene i projektet har tidligere været på Julemærkehjem. Flere familier i 9

12 projektet fremhæver opfølgningsfasen som vigtig, og som en kvalificering i forhold til Julemærkehjemmene, hvor der ikke finder en opfølgning sted, og hvor børnene derfor, ifølge forældrene, har taget på i vægt igen, når de kommer hjem. Et projekt for hele familien Både børn og forældre fremhæver det også som en styrke, at projektet er et tilbud for hele familien. Forældrene oplever det som positivt, at projektet hermed signalerer, at ansvaret for børnenes overvægt er hele familiens og ikke barnets eller forældrenes alene. Forældrene oplever også, at projektet sætter barnets trivsel og ikke barnets problem overvægt i centrum. En mor siger f.eks.: Min datter har ikke tabt sig, mens hun har været i projektet, men hun har heller ikke taget på, og så er hun jo vokset i højden. Men det vigtigste er også, at vi tydeligt kan se, at vi har fået en gladere og langt mere selvsikker datter, efter hun er startet i projektet. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at hun nok skal slanke sig på et tidspunkt, med den selvtillid hun har fået. Det skal nok komme. En af projektets styrker er, at der arbejdes ud fra en grundholdning om, at barnets vægttab ikke er barnets problem og ansvar alene. Det er et familieprojekt, hvor ansvaret for barnets vægttab placeres hos hele familien. Fokus er, at det er familien, der skal ændre vaner, og ikke barnet alene der skal ændre sig, og holde op med at spise slik, gå på burgerbar osv. En af vejlederne siger: Hvis al fokus kun bliver lagt på børnene, så er der en fare for, at forældrene fralægger sig ansvaret og siger til deres børn: jamen du skal gøre sådan og sådan, kan du ikke forstå det. 10

13 Mål og metoder Projektets hovedsigte er først og fremmest at arbejde med ændringer af familiernes vaner og livsstil, der ses som årsager til børnenes overvægt. Derfor arbejdes der både med kostvejledning, motion og psykologiske tiltag. Målet i projektet er, at det først og fremmest er familierne selv, der skal erkende og beskrive de vaner, der fører til børnenes overvægt, og det er også familierne selv, der skal komme med konkrete ideer og forslag til, hvilke af disse vaner, de kan og vil ændre. I arbejdet med familierne tager vejledere udgangspunkt i deres forskellige faglige tilgange. Som et fælles værktøj anvender vejlederne tænkningen i Du bestemmer, der er udviklet af psykolog Elisabeth Arborelius, Institut for Samfundsmedicin, Häsouniversitetet i Linköping, Sverige, og som bl.a. har været afprøvet som et sundhedsfremmende projekt blandt 8. klasse-elever i Ringkøbing Amt i Grundideen i Du bestemmer er, at livsstilsændringerne i familierne skal ske gennem selverkendelse, og ved at familierne selv tager ansvaret for deres eget liv og for ændring af de vaner, der fører til børnenes overvægt. Du bestemmer indebærer, at det er familierne selv, der skal identificere de områder, hvor ændringer er mulige. En af vejlederne siger: Ansvaret ligger hos forældrene. Vi skal få dem til at forstå, at det ikke er os (vejlederne), der skal tage ansvaret for deres ændringer det skal de selv. De har ansvaret for, at der sker forandringer i deres familie. Det er alt for nemt, hvis vi tager ansvaret for forældrene. For nogle af vejlederne er begrebet empowerment centralt i arbejdet med familierne 1. Projektet tager primært udgangspunkt i familiernes virkelighed og ikke i vejledernes faglige vurdering af overvægtsproblemerne. Vejledernes opgave er at stille spørgsmål til familierne uden at kende svarene på forhånd og uden at moralisere og løfte pegefingre. Familiesamtalerne foregår i 1 Empowerment kan defineres som: En form for selvoprejsning, hvor den voksne medarbejders forholdemåde opfordrer til, at familien selv må, kan og skal træffe afgørelser om eget liv. En bevidstgørende proces, der motiverer til handling og genrejsning fra klientiseringens afmagt og ydmygelse. Drivkraften bag handlingerne baserer sig på deltagernes egne ressourcer. Resultaterne er ikke en gave, men erobring af værdighed og indflydelse, som skyldes egen indsats og vilje til ændring. Herved styrkes deltagernes følelse af selvværd og respekt. Der sker en oprejsning, som giver et bedre grundlag for at håndtere hverdagen. (Jytte Faureholm: Fra livstidsklient til medborger ) 11

14 en ligeværdig dialog, hvor familierne arbejder målrettet med problemer efter eget valg, og finder frem til løsningsmodeller, de selv tror på. Udgangspunktet er, at den enkelte familie hermed får overskud til at tage vare på sig selv på nye måder, og at den enkelte familie skal have mulighed for at lave en strategi for de ændringer, som familien gerne vil gennemføre. En af vejlederne siger: Målet med projektet og den metode, vi anvender, er, at børnene taber sig via livsstilsændringer. Hvis livsstilen kan ændres, så er det det vigtigste, så gør det ikke så meget, at børnene ikke taber sig her og nu. Desuden er et vigtigt element i Du bestemmer, at både forældre og børn gennem gruppesamtaler får lejlighed til at udveksle erfaringer, oplevelser og meninger om forhold, som familierne selv synes er vigtige. Familierne kan f.eks. bruge gruppesamtalerne til at tale om deres frustrationer og problemer med overvægt, som de ellers aldrig taler med andre om. Udgangspunktet er, at blot det at blive hørt på, at blive set og accepteret, som den familie eller det barn man er, kan være med til at give mere overskud. Vejlederne oplever også, at styrken i Du bestemmer er, at de i projektet bliver i stand til at tage højde for de forskelle, der er mellem familierne i kraft af, at det er den enkelte familie, der selv sætter fokus på, hvad der er vigtigt lige netop for den familie at arbejde med. En af underviserne siger: Familierne er meget forskellige årsagerne til børnenes overvægt kan være meget forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi i forhold til den enkelte familie går ind på deres præmisser. De kan selv byde ind på de forhold, som de gerne vil arbejde med ud fra deres egne vurderinger. Målgruppen Projektets målgruppe er defineret som familier med børn i 4. og 5. klasse, der har en overvægt på min. 40 % over gennemsnittet. Desuden er det et krav, at familierne skal deltage aktivt i projektet. Familierne får udleveret en samarbejdsaftale - en kontrakt (bilag 2), hvori der står, at de skal deltage aktivt i projektets aktiviteter og undervisning. Det er derfor en forudsætning, at familierne har ressourcer, der gør, at de er i stand til at gennemføre det meget intensive forløb på et halvt år, hvor børnene skal deltage i motion og fællestimer to gange om ugen. Forældrene skal deltage i oplægsaftener, og hele familien skal deltage i madlavningsaftener samt familiesamtaler. 12

15 Det understreges, at der er tale om et projekt, hvor målet er livsstilsændringer (sundhedspædagogisk). Der er ikke tale om et socialpædagogisk projekt. Hvis psykologerne vurderer, at familien ikke har de nødvendige ressourcer eller tid til at deltage aktivt i projektet, så henvises familien til andre mere velegnede tilbud for den enkelte familie det kan f.eks. være et familieterapeutisk tilbud, hvis der er tale om en familie med svære sociale problemer. De lokale ressourcepersoner, der henviser børn og familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker), accepterer og kan godt forstå det fornuftige i den ramme, projektet har sat for målgruppen, og de er meget positive overfor projektets indhold og tilgang til arbejdet med familierne. Samtidig er sundhedsplejerskerne dog meget frustrerede over, at der ikke findes andre lignende projekter, hvor de har mulighed for at henvise de familier, der ligger udenfor projektets målgruppe. En sundhedsplejerske siger f.eks.: På en skole kan der f.eks. være 15 % af børnene, der er meget overvægtige. Men heraf er det måske kun tre familier, jeg kan henvise til projektet på grund af de snævre rammer, der er for målgruppen. Det kan være fordi barnet ikke er tykt nok, fordi forældrene ikke snakker dansk, eller fordi familien har store sociale problemer, så jeg på forhånd ved, at de ikke vil kunne leve op til de krav om aktiv deltagelse, der stilles i projektet. En anden problematik er kravet til børnenes alder. Det kan tage sundhedsplejerskerne lang tid at motivere en familie til at ville deltage i et projekt om barnets overvægt. Derfor begynder sundhedsplejerskerne ofte samtalerne med familierne relativt tidligt i håb om, at familien vil være motiveret til at deltage i projektet, når barnet kommer i 4. klasse. Problemet opstår, hvis familien allerede på et tidligere tidspunkt bliver motiveret for at starte i projektet og så ikke kan deltage, fordi barnet ikke er gammelt nok. Omvendt kan det ske, at en familie først bliver motiveret for at deltage, når barnet går i 6. klasse, og dermed er for gammelt. Fordelene ved aldersrammen i projektet er, at aldersforskellen mellem de deltagende børn ikke er for stor, og at de dermed får det optimale sociale udbytte af fællesskabet i projektet primært i motionen og fællestimerne. Børnene har samme refleksionsniveau, og de har en alder, hvor de har en øget bevidsthed omkring kostvaner og motion. Børnene i stand til selv at transportere sig til og fra projektet, og de har endnu ikke nået teenagealderen, hvor deres overvægt kan give dem massive personlige problemer i forhold til kammerater og andre sociale relationer. 13

16 Projektets geografiske placering og rammer Fra opstarten i november 2001 og frem til årsskiftet 2002/2003 omfattede projektet kun de geografiske områder Brønshøj-Husum, Bispebjerg samt Vanløse. Fra årsskifter 2002/2003 kommer familierne i projektet fra alle geografiske områder i Københavns Kommune, og nogle børn og forældre har derfor lang transporttid til og fra projektet. Ikke alle forældre har mulighed for at bringe og hente deres barn. Hos de familier, hvor barnet selv skal transportere sig frem og tilbage til projektet, er nogle af forældrene bekymrede for den lange transportvej. Det, der optager forældrene mest, er dog, at de tror, at børnene vil kunne få et større udbyttet af de kammeratskabsrelationer, de etablerer i projektet, hvis familierne boede tættere på hinanden (tættere på projektet). En mor siger f.eks.: Børnene har det rigtig sjovt sammen i projektet. De er glade for at være sammen med ligestillede. De tør mere og får mere selvværd. Jeg tror ikke, at børnene vil se hinanden efter projektet er slut. Dertil bor de for langt fra hinanden. Hvis projektet lå mere lokalt, så ville børnene måske se hinanden også efter at projektperioden var slut og også udenfor projekt, mens de er i forløbet. Projektet har i dag til huse i Kulturhuset Bispebjerg-Nordvest på Dortheavej. Det geografiske aspekt og familiernes transporttid har været drøftet i projektet, og på den baggrund er det allerede blevet besluttet, at der skal startes hold op både i Nordvest og på Amager fra august

17 Projektets budget Nedenstående figur viser et estimeret skøn over de udgifter, der er forbundet med at gennemføre et hold i projektet 6 måneder i en intensiv fase og efterfølgende et år i en opfølgningsfase. Et hold består typisk af børn og deres familier. Det skal understreges, at udgifterne dækker gennemførelsen af projektet i et geografisk område og ikke to, som planlagt fra august Modelbudget for projekt (1 hold) Løn: 1. Måned 2. Måned 3. Måned 4. Måned 5. Måned 6. Måned I alt 6 mdr. Opfølgning i 1 år I alt 1½ år Psykolog, projektkoordinator * Pædagogisk konsulent* Motionskonsulent * Klinisk Diætist * Kok * Drift: Lokaleleje * Redskaber og ture/transport (motion) Intro/afslutning og oplægsmøde Materialer (fællestimer) Praktisk Madlavning Sekretariat: Lokaleleje * Telefonregning/Internet Møde, div Papirvarer * Porto I alt : Visitationssamtaler, familiesamtaler, fællestimer, oplæg, møder og koordinering, psykolog. Halvtid. 2: Motionstimerne, fællestimerne, møder 3. Motionsundervisninger, oplæg, møder og motionsrådgivning 4: Kostvejledningerne (familierne), oplæg, praktisk madlavning, møder og fællestimerne 5: Praktisk madlavning og møder 6: Sekretariat og sal/lokaler 7: Foldere, kuverter osv. Kilde: Projekt familier med overvægtige børn 15

18 Styrker i projektets organisering! Den tværfaglige indsats gør, at vejlederne kan trække på hinandens faglige ekspertise og viden! Den tværfaglige indsats med motion, kostvejledning, psykologstøtte og pædagogisk støtte betyder, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægt, og at vejlederne kan tage udgangspunkt i familiernes forskellige behov! Det er en styrke i projektet, at den pædagogiske medarbejder er gennemgående person i projektets aktiviteter og møder han er en vigtig tryghedsskabende faktor for familierne og en faglig støtte og tovholder for de øvrige vejledere! Det betyder meget for familierne, at de bliver mødt med varme og af fordomsfrie vejledere! Opfølgningsfasen er afgørende for, at familierne fastholdes i det positive udviklingsforløb, der er startet i den intensive fase! Projektet er for hele familien ansvaret for børnenes overvægt placeres ikke hos barnet alene, men hos hele familien! Projektet har fokus på børnenes trivsel og ikke på barnets problem (overvægten)! Det er familierne selv, der med støtte fra vejlederne identificerer de områder, hvor ændringer i vaner og livsstil er mulig for dem! Familierne finder frem til løsningsmodeller, som de selv tror på! Forældre og børn får mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser gennem gruppesamtaler! Projektets tilgang er at skabe overskud til forandringer hos den enkelte familie gennem medbestemmelse og selverkendelse! Børnene er jævnaldrene det giver et optimalt socialt udbytte, og børnene har samme refleksionsniveau Udviklingsområder! Nogle vejledere har behov for en tættere og mere løbende kontakt til familierne! Alle vejledere skal deltage på de koordinerende arbejdsgruppemøder møderne bør placeres på tidspunkter, hvor alle vejledere har mulighed for at deltage! Vejlederne skal samstemme og koordinere deres informationer til familierne! Der er i alt tre fagpersoner tilknyttet opgaver med kostvejledning i projektet. Nogle af dem oplever, at de har en for løs tilknytning til projektet. Man bør overveje at tilrettelægge kostvejledningen sådan, at der bliver en større sammenhæng i støtten til familierne og en større sammenhæng med madlavningsaftenerne.! Der skal tages højde for den nødvendige tid til at motivere familierne til at ville deltage i projektet. Kontakten til familierne skal ske i god tid! Transporttid og geografi tænkes ind i projektet i forhold til børnenes sociale udbytte 16

19 Familiernes henvisning til projektet Henvisning 2 til projektet sker primært gennem barnets skolesundhedsplejerske eller andre lokale fagpersoner med kendskab til børnene og deres familier, så som egen læge, skolelærere og i enkelte tilfælde gennem fritidsklubmedarbejdere. For at informere om tilbuddet har projektet sendt foldere og breve (bilag 7-10) ud til disse lokale fagpersoner. Projektet er endvidere blevet omtalt i en lokal avis, i bladet Helse, i TV-Lorry samt på landsdækkende TV (Snurre Snups Søndagsklub). Der er derfor også forældre, der har hørt om projektet gennem medierne, og efterfølgende selv har taget kontakt til vejlederne i projektet. Når en lokal fagperson ønsker at henvise en familie til projektet, er fremgangsmåden den, at familien kontaktes, enten pr. telefon eller ved at barnet i første omgang får en informationsfolder med hjem (bilag 7). Hvis familien herefter ønsker at deltage i projektet, får de et henvisningsskema (bilag 1), som udfyldes og returneres til projektets psykologer, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om familien opfylder kriterierne. Ved tvivlsspørgsmål kontakter psykologerne den henvisende fagperson og spørger ind til, hvorfor de har henvist familien til projektet. Hvis det allerede her vurderes, at familien ikke opfylder kriterierne for at deltage, forsøger psykologen at henvise familien til andre mere relevante tilbud - eksempelvis familieterapi. Familierne har ofte dårlig samvittighed over barnets overvægt, og kan derfor være en sårbar målgruppe at få kontakt til og arbejde med. Der kan være barrierer forbundet med kontakt til en familie omkring barnets overvægt. En af projektets vejledere siger; Måske skal sundhedsplejerskerne allerede begynde at motivere familierne til at deltage i sådan et projekt i klasse, for at få familierne til at italesætte problemet med overvægt. I andre tilfælde kan der være tale om, at sundhedsplejerskerne ser et barn i 4. klasse, som kunne have godt af at deltage i projektet. Men de kan ikke nå at præge og motivere familien til at deltage i projektet, før barnet går i 6. klasse, og så er barnet for gammelt til projektet. Sundhedsplejerskerne skal arbejde lang tid med familierne før projektstarten, og før en visitation er mulig, og før familien er motiveret til at deltage. 2 Der skelnes her mellem henvisning og visitation, hvor henvisningen forstås som dét at fagpersoner i barnets nærmiljø opfordrer familien til at deltage i projektet. Den efterfølgende visitation og optagelse i projektet foretages af projektets psykologer. 17

20 Kontakten og dialogen til relevante fagpersoner i familiernes lokalmiljøer er, ifølge projektets ansatte, vigtig både i forhold til at gøre projektet kendt blandt målgruppen og i forhold til at give de lokale fagpersoner kendskab til projektets metoder og tilgang til arbejdet med familier med overvægtige børn. De lokale fagpersoner og potentielle henvisere skal vide, at projektets formål først og fremmest er at arbejde med livsstilsændringer i den enkelte familie. Hele familien skal være aktivt involveret i hele projektforløbet, for at opnå de nødvendige forandringer af vaner, der på sigt kan føre til et varigt vægttab for barnet. Det er vigtigt, at henviserne har den viden, fordi de er de første, der informerer forældrene og barnet om projektet, og det er dem, der skal være med til at motivere de ofte sårbare familier til at ville deltage i projektet. I projektets start holdt projektkoordinatoren et møde med sundhedsplejerskerne fra Brønshøj- Husum og i januar 2003 deltog hun på et stormøde med sundhedsplejersker fra hele Københavns Kommune vedrørende projektet. For at styrke dialogen og kontakten til de lokale fagpersoner har projektet indenfor det sidste halve år afholdt et møde med fagpersoner, der har henvist familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker). De sundhedsplejersker, der deltog i mødet, og som evaluator har interviewet, var godt tilfredse med mødet og syntes, at de fik god information og dybere indsigt i projektet, end de havde kunnet læse sig frem til via projektets informationsfolder. Projektets kontakt til sundhedsplejerskerne kan være besværliggjort af, at de sidder i 15 forskellige distrikter i Københavns Kommune. Det gør projektets dialog med sundhedsplejerskerne ressourcekrævende. Nogle af projektets vejledere peger på, at en styrkelse af deres kontakter til f.eks. klasselærere og fritidsklubmedarbejdere, kunne være en måde at udvide det lokale kendskab til projektet på. I det hele taget bør dialogen mellem projektet og de lokale ressourcepersoner omkring familierne styrkes, mens familierne er i projektet. Snæver målgruppe De henvisende sundhedsplejersker, der er interviewet i forbindelse med denne evaluering, har samstemmende givet udtryk for, at der er stort behov for behandlingstilbud til familier med over- 18

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning.

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning. Juni 2009 Til Sundhedsnetværket, Assens Kommune Ansøgning om økonomisk tilskud til et Livsstils forebyggelsesprojekt for familier med børn i alderen 3½ -5 år der er overvægtige eller har begyndende overvægt.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb. Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Børnefamilier i Behandling hos Diætister FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Det har været et vigtigt sikkerhedsnet. Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune

Det har været et vigtigt sikkerhedsnet. Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune Det har været et vigtigt sikkerhedsnet Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse, december 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere