Projekt for familier med overvægtige børn

Transkript

1 Af Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Evaluering af Projekt for familier med overvægtige børn

2 Udarbejdet af: Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, juni 2004 UFC Børn og Unge Vesterbrogade 35A, 3. sal 1620 København V Tlf Udgivet af: UFC Børn og Unge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Folkesundhed København Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Tryk: Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen FAF Tryk, 2004 Bestilles hos: Københavns Kommune. Tlf: ISBN nr.: Evalueringen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Projektets organisering 5 Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen. 5 Flersidet indsats.. 6 Tilbuddets indhold.. 8 En tværfaglig indsats. 8 En gennemgående pædagogisk medarbejder.. 9 Tryghed og omsorg Opfølgning.. 9 Et projekt for hele familien. 10 Mål og metoder. 11 Målgruppen. 12 Projektets geografiske placering og rammer 14 Projektets budget 15 o Styrker i projektets organisering.. 16 o Udviklingsområder. 16 Familiernes henvisning til projektet.. 17 Snæver målgruppe.. 18 o Styrker i henvisningen til projektet 20 o Udviklingsområder. 20 Visitationen. 21 o Styrker i visitationen 22 o Udviklingsområder Den intensive fase 23 Indhold og form 23 Øget selvværd og selvtillid.. 24 Familierne skal have de nødvendige ressourcer.. 24 Frafald i projektet. 25 Flere forældremøder.. 26 Motion for børn.. 27 Kammeratskab og socialt samvær.. 27 Vejning af børnene. 29 Hjemmebesøg 29 Fællestimer med børnene 30 Oplægsaftener for forældre 32 Madlavningsaftener. 33 Fælles indkøbstur. 34 Familiesamtaler med psykolog, kostvejleder og motionskonsulent.. 35 Skovtur.. 37 o Styrker i den intensive fase.. 39 o Udviklingsområder. 39 1

4 Opfølgningsfasen 40 Indhold og form 40 Tilbud om familiesamtaler og besøg i hjemmet.. 42 o Styrker i opfølgningsfasen. 43 o Udviklingsområder. 43 Familiernes udslusning fra projektet 44 Henvisning til andre aktivitetstilbud.. 44 o Styrker i udslusningen. 45 o Udviklingsområder. 45 Projektets effekt. 46 Børnenes vægttab 46 Øget selvværd.. 46 Sagt af børnene om projektet 48 Familierne har taget ansvar 48 Familierne har ændret vaner. 50 Opsamling Familierne udtrykker meget stor tilfredshed med projektet.. 52 Projektets væsentligste resultater. 53 Familierne bestemmer.. 54 Stort behov for projektet. 54 Tættere kontakt til lokale ressourcepersoner.. 55 Fordeling af medarbejdertimer. 55 Gruppedynamikken på de enkelte hold 56 Bilagsfortegnelse 57 Forsidebilleder: modelfotos 2

5 Indledning Projekt for familier med overvægtige børn er gennemført som et slankeprojekt samt et projekt for livsstilsændringer foreløbig i en 3-årig forsøgsperiode fra november 2001 og frem til årsskiftet 2004/2005. Denne rapport er en evaluering af projektet. Den praktiske afvikling af et projektforløb består af en visitation, en intensiv fase på ½ år med motion, vejning af børn, vejledning, undervisning og familiesamtaler samt en opfølgningsfase på 1 år med opfølgningsmøder samt vejning af børnene. Et projekthold består af familier (børn og forældre), og ind til videre har 5 hold enten gennemført eller er i gang med at gennemføre et forløb. Evalueringen af projektet er gennemført i april-juni 2004 af Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC Børn og Unge). Formålet er først og fremmest at beskrive og vurdere projektets indhold og effekt. Evalueringen beskriver hvilke konkrete elementer og tiltag i projektet, der har været medvirkende i forhold til at give den ønskede effekt. Desuden beskrives forcer og svagheder i projektets praktiske organisering og tilrettelæggelse. Evalueringen beskriver familiernes både børns og forældres vurdering og oplevelse af et projektforløb. Evalueringen er skrevet til projektets styregruppe. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af en forudgående dataindsamling, der omfatter semistrukturerede kvalitative interviews med de ansatte vejledere i projektet, gruppeinterviews med forældre og gruppeinterviews med børn samt telefoninterviews med lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet. Desuden har evaluator foretaget observationer i projektet. Der er blevet foretaget interviews med forældre og børn fra tre hold et hold der på interviewtidspunktet var i projektets intensive fase og to hold, der på interviewtidspunktet var i projektets opfølgningsfase. Sideløbende med evalueringen har projektkoordinatoren været i gang med at skrive en Ph.d.- afhandling på baggrund af projektets effektresultater. Evaluator har løbende koordineret evalueringsarbejdet med projektkoordinatoren, sådan at evalueringen og Ph.d.-afhandlingen ikke har kollideret med hinanden. Det er bl.a. en af årsagerne til, at evalueringen ikke går i dybden med 3

6 vurderingen af langtidseffekten af projektet og de mere psykologiske effekter af projektet for børn og forældre. Evalueringen indeholder følgende afsnit: Projektets organisering Familiernes henvisning til projektet Visitationen Projektets intensive fase med beskrivelse af de enkelte tilbud og støtten til familierne Projektets opfølgningsfase Familiernes udslusning fra projektet Projektets effekt En afsluttende opsamling Hvert afsnit i evalueringen afsluttes med en oplistning af styrker og udviklingsområder. Evaluator vil gerne sige tak til samtlige vejledere (medarbejdere) i projektet, til de lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet og ikke mindst til børnene og forældrene for at have bidraget med viden, erfaringer og personlige oplevelser, der har kunnet danne baggrund for denne evaluering. Vi synes, det har været meget spændende at arbejde med opgaven, vi er blevet positivt modtaget i projektet, og vejlederne har været meget hjælpsomme med at levere statistisk materiale og andre data til brug for evalueringen. Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, UFC Børn og Unge 4

7 Projektets organisering Projekt for familier med overvægtige børn blev etableret i november 2001 i et samarbejde mellem: Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Julemærkehjemmet, Skælskør DGI-Storkøbenhavn Tilbudet er organiseret som et projekt frem til begyndelsen af Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen Ideen om projektet blev startet og tænkt af repræsentanter fra projektets styregruppe. I dag sidder der i styregruppen repræsentanter fra Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning samt Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Styregruppen har sat projektet i værk og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse. I tilknytning til projektet er der desuden etableret en ressourcegruppe bestående at fagpersoner i familiernes lokalmiljøer primært sundhedsplejersker. Ressourcegruppen mødes ca. en gang om måneden og fungerer som vidensbank for projektet. Gruppen er nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune primært med det formål at udarbejde en model for, hvordan man i børnenes lokalmiljø kan følge op på børnenes og forældrenes deltagelse i projektet og lignende indsatser. Ressourcegruppen har udarbejdet et modelforslag til, hvordan en sådan opfølgning kan ske. Forslaget afventer i øjeblikket en godkendelse, før det kan offentliggøres. Projekts faglige medarbejdere (vejledere) er samlet i en arbejdsgruppe, der består af: Lærer, Finn Salomonsen - projektkonsulent Psykolog, Helle Grønbæk - projektkoordinator Psykolog, Hanne Olsen 5

8 Klinisk diætist, Dorthe Wiuf-Nielsen - kostvejleder Husholdnings- og ernæringsøkonom, Marie Manniche - kostkonsulent Motionskonsulent, Anna Bugge Motionskonsulent, Michael Hedegaard Kok og diætist, Søren Damgaard Flere af vejlederne har tidligere været ansat i projekter eller tilbud til børn med overvægt eller for familier med overvægtige børn, og har derfor praktisk erfaring i arbejdet med projektets målgruppe. Vejledernes timeantal i projektet er meget forskelligt. Projektkonsulenten og psykologerne er gennemgående medarbejdere i et helt projektforløb både den intensive fase og opfølgningsfasen. Projektkonsulenten er ansat på fuld tid, mens projektkoordinatoren og projektets anden psykolog tilsammen udfylder en fuldtidsstilling. Motionskonsulenterne laver motion med børnene to gange om ugen i den intensive fase, mens kostvejlederen deltager på introduktionsaftenen og afslutningsaftenen for familierne og har derudover to samtaler med familierne i den intensive fase. Kostkonsulenten og kokken er kun tilknyttet projektet er par gange om måneden i den intensive fase i fællestimer med børnene og på madlavningsaftener for familierne (en beskrivelse af tilbuddets enkelte faser vil blive foretaget i senere afsnit). Der holdes et fælles møde ca. en gang om måneden i arbejdsgruppen. Flersidet indsats Styrken i organiseringen af projektet er, at vejlederne har mulighed for at trække på hinandens faglige ekspertise og viden. Flere af vejlederne har i tidligere projekter for overvægtige børn oplevet, at de som den eneste medarbejder skulle arbejde med flere af de problematikker, der kan være relateret til overvægt. Det kan f.eks. være tilfældet i et tilbud, hvor en motionskonsulent eller en kostvejleder også skal arbejde med psykologiske problematikker hos børnene eller familierne. Svagheden i projektorganiseringen er, at nogle af vejlederne oplever, at de har en meget svag og sporadisk kontakt til børnene og familierne, fordi de kun underviser i projektet nogle få gange i et forløb over 1½ år. Disse vejledere synes ikke, at de lærer familierne ordentligt at kende og synes ikke, at de har mulighed for at få et tilstrækkeligt indblik i projektforløbenes helhed og i den udvik- 6

9 ling, der sker hos familierne. Nogle af vejlederne savner en intens kontakt og dialog med familierne, som de mener, vil kunne kvalificere familiernes udbytte af projektet. Koordineringen og erfaringsudvekslingen mellem vejlederne i projektet bør styrkes. Nogle af vejlederne oplever ikke, at de har tilstrækkelig mulighed for at koordinere og samstemme deres informationer og råd til de deltagende familier. Vejlederne har ofte andet arbejde eller studier, som de passer ved siden af deres undervisning i projektet. Da de månedlige koordinerende møder i arbejdsgruppen ligger placeret i dagtimerne, er flere af vejlederne ofte forhindret i at deltage på møderne. Det skaber manglende overblik hos nogle vejledere og forvirring hos nogle af familierne. F.eks. giver nogle forældre udtryk for, at det er frustrerende, når de af forskellige vejledere får forskellige (modsigende) råd vedrørende kost selvom rådene alle er kvalificerede og gode. 7

10 Tilbuddets indhold Projektets tilbud til familier med overvægtige børn består af fire faser: En visitationsfase En intensiv fase med motion, samtaler, undervisning samt vejning og en lægeundersøgelse af børnene En opfølgningsfase med møder, vejning af børnene samt tilbud om familiesamtaler og hjemmebesøg En udslusningsfase Intensiv fase: Motion for børn 65 timer Vejning hver 14. dag Besøg i hjemmet Fællestimer med børn 17 timer Oplægsaftner for forældre 6 timer Madlavningsaftner for familier 4 x 2½ time Fælles indkøbstur 2 timer Familiesamtaler - psykolog 3-5 timer Familiesamtaler - motion 1 timer Familiesamtaler - kost 2 timer Skovtur 3 timer Opfølgningsfasen: Oplægsaften for familier og vejning for børnene 7 x 1½ time over et år. Tilbud om familiesamtaler Tilbud om besøg i hjemmet I alt ca. 110 timer over 6 måneder Udslusning Visitation 6 måneder 12 måneder Før-visitation Efter Projekt Kilde: Projekt familier med overvægtige børn Den intensive fase har en varighed på 6 måneder, mens opfølgningsfasen har en varighed på 12 måneder. En tværfaglig indsats Det anderledes og styrken i tilbuddet er, at den intensive fase omfatter både motion, kostvejledning og psykologsamtaler. Andre behandlingstilbud eller forebyggende tilbud til overvægtige børn 8

11 indeholder ofte kun en motionsdel eller en kostvejledningsdel eller en kombination af disse to elementer. Projektets tværfaglige støtte til familier med overvægtige børn betyder, at der parallelt i et projektforløb arbejdes med flere tilgange til de årsager, der kan være baggrunden for børnenes overvægt gennem kostvejledning, motion og psykologsamtaler. De familier, der enten har været tilknyttet, eller er tilknyttet projektet, har forskellige behov for råd og vejledning i forhold til børnenes overvægt. Arbejdsgruppens tværfaglige sammensætning og projektets flersidede tilbud til familierne sikrer, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægtsproblemer. Både vejlederne og familierne har i tidligere tilbud erfaret, at børnene ofte tager på igen efter et forløb, hvis et tilbud f.eks. udelukkende fokuserer på børnenes motion eller børnenes kost. En gennemgående pædagogisk medarbejder Specielt psykologsamtalerne fremhæves af både forældrene og vejlederne i projektet som noget nyskabende og meget værdifuldt. Desuden er det evaluators vurdering, at det har en stor betydning for både børnenes og forældrenes tilhørsforhold til projektet, at der i projektet er en gennemgående pædagogisk medarbejder (projektkonsulenten). Den pædagogiske dimension har stor betydning for børnenes trivsel i projektet. Det er en væsentlig tryghedsskabende faktor for familierne. Der er tale om et projekt, hvor familierne møder flere forskellige fagpersoner (vejledere) i et forløb. Nogle af vejlederne ser familier kun nogle enkelte gange i den intensive fase (6 måneder). Derfor er det vigtigt, at der er en gennemgående medarbejder, som familierne kender godt. Tryghed og omsorg For familierne har det været væsentligt for deres udbytte af projektet, at de er blevet mødt og modtaget af varme og fordomsfrie vejledere. Børnene lider ofte af lavt selvværd, og forældrene har ofte dårlig samvittighed i forhold til børnenes overvægt. Derfor har det betydet meget for både børn og forældre, at de er blevet mødt af professionelle og engagerede vejledere, der har været parate til at lytte til dem. Opfølgning En styrke ved projektet er også, at tilbuddet til familierne omfatter en opfølgningsfase, der kan fastholde både børnene og forældrene i den positive udvikling, der bliver sat i gang i projektets intensive fase. Nogle af børnene i projektet har tidligere været på Julemærkehjem. Flere familier i 9

12 projektet fremhæver opfølgningsfasen som vigtig, og som en kvalificering i forhold til Julemærkehjemmene, hvor der ikke finder en opfølgning sted, og hvor børnene derfor, ifølge forældrene, har taget på i vægt igen, når de kommer hjem. Et projekt for hele familien Både børn og forældre fremhæver det også som en styrke, at projektet er et tilbud for hele familien. Forældrene oplever det som positivt, at projektet hermed signalerer, at ansvaret for børnenes overvægt er hele familiens og ikke barnets eller forældrenes alene. Forældrene oplever også, at projektet sætter barnets trivsel og ikke barnets problem overvægt i centrum. En mor siger f.eks.: Min datter har ikke tabt sig, mens hun har været i projektet, men hun har heller ikke taget på, og så er hun jo vokset i højden. Men det vigtigste er også, at vi tydeligt kan se, at vi har fået en gladere og langt mere selvsikker datter, efter hun er startet i projektet. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at hun nok skal slanke sig på et tidspunkt, med den selvtillid hun har fået. Det skal nok komme. En af projektets styrker er, at der arbejdes ud fra en grundholdning om, at barnets vægttab ikke er barnets problem og ansvar alene. Det er et familieprojekt, hvor ansvaret for barnets vægttab placeres hos hele familien. Fokus er, at det er familien, der skal ændre vaner, og ikke barnet alene der skal ændre sig, og holde op med at spise slik, gå på burgerbar osv. En af vejlederne siger: Hvis al fokus kun bliver lagt på børnene, så er der en fare for, at forældrene fralægger sig ansvaret og siger til deres børn: jamen du skal gøre sådan og sådan, kan du ikke forstå det. 10

13 Mål og metoder Projektets hovedsigte er først og fremmest at arbejde med ændringer af familiernes vaner og livsstil, der ses som årsager til børnenes overvægt. Derfor arbejdes der både med kostvejledning, motion og psykologiske tiltag. Målet i projektet er, at det først og fremmest er familierne selv, der skal erkende og beskrive de vaner, der fører til børnenes overvægt, og det er også familierne selv, der skal komme med konkrete ideer og forslag til, hvilke af disse vaner, de kan og vil ændre. I arbejdet med familierne tager vejledere udgangspunkt i deres forskellige faglige tilgange. Som et fælles værktøj anvender vejlederne tænkningen i Du bestemmer, der er udviklet af psykolog Elisabeth Arborelius, Institut for Samfundsmedicin, Häsouniversitetet i Linköping, Sverige, og som bl.a. har været afprøvet som et sundhedsfremmende projekt blandt 8. klasse-elever i Ringkøbing Amt i Grundideen i Du bestemmer er, at livsstilsændringerne i familierne skal ske gennem selverkendelse, og ved at familierne selv tager ansvaret for deres eget liv og for ændring af de vaner, der fører til børnenes overvægt. Du bestemmer indebærer, at det er familierne selv, der skal identificere de områder, hvor ændringer er mulige. En af vejlederne siger: Ansvaret ligger hos forældrene. Vi skal få dem til at forstå, at det ikke er os (vejlederne), der skal tage ansvaret for deres ændringer det skal de selv. De har ansvaret for, at der sker forandringer i deres familie. Det er alt for nemt, hvis vi tager ansvaret for forældrene. For nogle af vejlederne er begrebet empowerment centralt i arbejdet med familierne 1. Projektet tager primært udgangspunkt i familiernes virkelighed og ikke i vejledernes faglige vurdering af overvægtsproblemerne. Vejledernes opgave er at stille spørgsmål til familierne uden at kende svarene på forhånd og uden at moralisere og løfte pegefingre. Familiesamtalerne foregår i 1 Empowerment kan defineres som: En form for selvoprejsning, hvor den voksne medarbejders forholdemåde opfordrer til, at familien selv må, kan og skal træffe afgørelser om eget liv. En bevidstgørende proces, der motiverer til handling og genrejsning fra klientiseringens afmagt og ydmygelse. Drivkraften bag handlingerne baserer sig på deltagernes egne ressourcer. Resultaterne er ikke en gave, men erobring af værdighed og indflydelse, som skyldes egen indsats og vilje til ændring. Herved styrkes deltagernes følelse af selvværd og respekt. Der sker en oprejsning, som giver et bedre grundlag for at håndtere hverdagen. (Jytte Faureholm: Fra livstidsklient til medborger ) 11

14 en ligeværdig dialog, hvor familierne arbejder målrettet med problemer efter eget valg, og finder frem til løsningsmodeller, de selv tror på. Udgangspunktet er, at den enkelte familie hermed får overskud til at tage vare på sig selv på nye måder, og at den enkelte familie skal have mulighed for at lave en strategi for de ændringer, som familien gerne vil gennemføre. En af vejlederne siger: Målet med projektet og den metode, vi anvender, er, at børnene taber sig via livsstilsændringer. Hvis livsstilen kan ændres, så er det det vigtigste, så gør det ikke så meget, at børnene ikke taber sig her og nu. Desuden er et vigtigt element i Du bestemmer, at både forældre og børn gennem gruppesamtaler får lejlighed til at udveksle erfaringer, oplevelser og meninger om forhold, som familierne selv synes er vigtige. Familierne kan f.eks. bruge gruppesamtalerne til at tale om deres frustrationer og problemer med overvægt, som de ellers aldrig taler med andre om. Udgangspunktet er, at blot det at blive hørt på, at blive set og accepteret, som den familie eller det barn man er, kan være med til at give mere overskud. Vejlederne oplever også, at styrken i Du bestemmer er, at de i projektet bliver i stand til at tage højde for de forskelle, der er mellem familierne i kraft af, at det er den enkelte familie, der selv sætter fokus på, hvad der er vigtigt lige netop for den familie at arbejde med. En af underviserne siger: Familierne er meget forskellige årsagerne til børnenes overvægt kan være meget forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi i forhold til den enkelte familie går ind på deres præmisser. De kan selv byde ind på de forhold, som de gerne vil arbejde med ud fra deres egne vurderinger. Målgruppen Projektets målgruppe er defineret som familier med børn i 4. og 5. klasse, der har en overvægt på min. 40 % over gennemsnittet. Desuden er det et krav, at familierne skal deltage aktivt i projektet. Familierne får udleveret en samarbejdsaftale - en kontrakt (bilag 2), hvori der står, at de skal deltage aktivt i projektets aktiviteter og undervisning. Det er derfor en forudsætning, at familierne har ressourcer, der gør, at de er i stand til at gennemføre det meget intensive forløb på et halvt år, hvor børnene skal deltage i motion og fællestimer to gange om ugen. Forældrene skal deltage i oplægsaftener, og hele familien skal deltage i madlavningsaftener samt familiesamtaler. 12

15 Det understreges, at der er tale om et projekt, hvor målet er livsstilsændringer (sundhedspædagogisk). Der er ikke tale om et socialpædagogisk projekt. Hvis psykologerne vurderer, at familien ikke har de nødvendige ressourcer eller tid til at deltage aktivt i projektet, så henvises familien til andre mere velegnede tilbud for den enkelte familie det kan f.eks. være et familieterapeutisk tilbud, hvis der er tale om en familie med svære sociale problemer. De lokale ressourcepersoner, der henviser børn og familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker), accepterer og kan godt forstå det fornuftige i den ramme, projektet har sat for målgruppen, og de er meget positive overfor projektets indhold og tilgang til arbejdet med familierne. Samtidig er sundhedsplejerskerne dog meget frustrerede over, at der ikke findes andre lignende projekter, hvor de har mulighed for at henvise de familier, der ligger udenfor projektets målgruppe. En sundhedsplejerske siger f.eks.: På en skole kan der f.eks. være 15 % af børnene, der er meget overvægtige. Men heraf er det måske kun tre familier, jeg kan henvise til projektet på grund af de snævre rammer, der er for målgruppen. Det kan være fordi barnet ikke er tykt nok, fordi forældrene ikke snakker dansk, eller fordi familien har store sociale problemer, så jeg på forhånd ved, at de ikke vil kunne leve op til de krav om aktiv deltagelse, der stilles i projektet. En anden problematik er kravet til børnenes alder. Det kan tage sundhedsplejerskerne lang tid at motivere en familie til at ville deltage i et projekt om barnets overvægt. Derfor begynder sundhedsplejerskerne ofte samtalerne med familierne relativt tidligt i håb om, at familien vil være motiveret til at deltage i projektet, når barnet kommer i 4. klasse. Problemet opstår, hvis familien allerede på et tidligere tidspunkt bliver motiveret for at starte i projektet og så ikke kan deltage, fordi barnet ikke er gammelt nok. Omvendt kan det ske, at en familie først bliver motiveret for at deltage, når barnet går i 6. klasse, og dermed er for gammelt. Fordelene ved aldersrammen i projektet er, at aldersforskellen mellem de deltagende børn ikke er for stor, og at de dermed får det optimale sociale udbytte af fællesskabet i projektet primært i motionen og fællestimerne. Børnene har samme refleksionsniveau, og de har en alder, hvor de har en øget bevidsthed omkring kostvaner og motion. Børnene i stand til selv at transportere sig til og fra projektet, og de har endnu ikke nået teenagealderen, hvor deres overvægt kan give dem massive personlige problemer i forhold til kammerater og andre sociale relationer. 13

16 Projektets geografiske placering og rammer Fra opstarten i november 2001 og frem til årsskiftet 2002/2003 omfattede projektet kun de geografiske områder Brønshøj-Husum, Bispebjerg samt Vanløse. Fra årsskifter 2002/2003 kommer familierne i projektet fra alle geografiske områder i Københavns Kommune, og nogle børn og forældre har derfor lang transporttid til og fra projektet. Ikke alle forældre har mulighed for at bringe og hente deres barn. Hos de familier, hvor barnet selv skal transportere sig frem og tilbage til projektet, er nogle af forældrene bekymrede for den lange transportvej. Det, der optager forældrene mest, er dog, at de tror, at børnene vil kunne få et større udbyttet af de kammeratskabsrelationer, de etablerer i projektet, hvis familierne boede tættere på hinanden (tættere på projektet). En mor siger f.eks.: Børnene har det rigtig sjovt sammen i projektet. De er glade for at være sammen med ligestillede. De tør mere og får mere selvværd. Jeg tror ikke, at børnene vil se hinanden efter projektet er slut. Dertil bor de for langt fra hinanden. Hvis projektet lå mere lokalt, så ville børnene måske se hinanden også efter at projektperioden var slut og også udenfor projekt, mens de er i forløbet. Projektet har i dag til huse i Kulturhuset Bispebjerg-Nordvest på Dortheavej. Det geografiske aspekt og familiernes transporttid har været drøftet i projektet, og på den baggrund er det allerede blevet besluttet, at der skal startes hold op både i Nordvest og på Amager fra august

17 Projektets budget Nedenstående figur viser et estimeret skøn over de udgifter, der er forbundet med at gennemføre et hold i projektet 6 måneder i en intensiv fase og efterfølgende et år i en opfølgningsfase. Et hold består typisk af børn og deres familier. Det skal understreges, at udgifterne dækker gennemførelsen af projektet i et geografisk område og ikke to, som planlagt fra august Modelbudget for projekt (1 hold) Løn: 1. Måned 2. Måned 3. Måned 4. Måned 5. Måned 6. Måned I alt 6 mdr. Opfølgning i 1 år I alt 1½ år Psykolog, projektkoordinator * Pædagogisk konsulent* Motionskonsulent * Klinisk Diætist * Kok * Drift: Lokaleleje * Redskaber og ture/transport (motion) Intro/afslutning og oplægsmøde Materialer (fællestimer) Praktisk Madlavning Sekretariat: Lokaleleje * Telefonregning/Internet Møde, div Papirvarer * Porto I alt : Visitationssamtaler, familiesamtaler, fællestimer, oplæg, møder og koordinering, psykolog. Halvtid. 2: Motionstimerne, fællestimerne, møder 3. Motionsundervisninger, oplæg, møder og motionsrådgivning 4: Kostvejledningerne (familierne), oplæg, praktisk madlavning, møder og fællestimerne 5: Praktisk madlavning og møder 6: Sekretariat og sal/lokaler 7: Foldere, kuverter osv. Kilde: Projekt familier med overvægtige børn 15

18 Styrker i projektets organisering! Den tværfaglige indsats gør, at vejlederne kan trække på hinandens faglige ekspertise og viden! Den tværfaglige indsats med motion, kostvejledning, psykologstøtte og pædagogisk støtte betyder, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægt, og at vejlederne kan tage udgangspunkt i familiernes forskellige behov! Det er en styrke i projektet, at den pædagogiske medarbejder er gennemgående person i projektets aktiviteter og møder han er en vigtig tryghedsskabende faktor for familierne og en faglig støtte og tovholder for de øvrige vejledere! Det betyder meget for familierne, at de bliver mødt med varme og af fordomsfrie vejledere! Opfølgningsfasen er afgørende for, at familierne fastholdes i det positive udviklingsforløb, der er startet i den intensive fase! Projektet er for hele familien ansvaret for børnenes overvægt placeres ikke hos barnet alene, men hos hele familien! Projektet har fokus på børnenes trivsel og ikke på barnets problem (overvægten)! Det er familierne selv, der med støtte fra vejlederne identificerer de områder, hvor ændringer i vaner og livsstil er mulig for dem! Familierne finder frem til løsningsmodeller, som de selv tror på! Forældre og børn får mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser gennem gruppesamtaler! Projektets tilgang er at skabe overskud til forandringer hos den enkelte familie gennem medbestemmelse og selverkendelse! Børnene er jævnaldrene det giver et optimalt socialt udbytte, og børnene har samme refleksionsniveau Udviklingsområder! Nogle vejledere har behov for en tættere og mere løbende kontakt til familierne! Alle vejledere skal deltage på de koordinerende arbejdsgruppemøder møderne bør placeres på tidspunkter, hvor alle vejledere har mulighed for at deltage! Vejlederne skal samstemme og koordinere deres informationer til familierne! Der er i alt tre fagpersoner tilknyttet opgaver med kostvejledning i projektet. Nogle af dem oplever, at de har en for løs tilknytning til projektet. Man bør overveje at tilrettelægge kostvejledningen sådan, at der bliver en større sammenhæng i støtten til familierne og en større sammenhæng med madlavningsaftenerne.! Der skal tages højde for den nødvendige tid til at motivere familierne til at ville deltage i projektet. Kontakten til familierne skal ske i god tid! Transporttid og geografi tænkes ind i projektet i forhold til børnenes sociale udbytte 16

19 Familiernes henvisning til projektet Henvisning 2 til projektet sker primært gennem barnets skolesundhedsplejerske eller andre lokale fagpersoner med kendskab til børnene og deres familier, så som egen læge, skolelærere og i enkelte tilfælde gennem fritidsklubmedarbejdere. For at informere om tilbuddet har projektet sendt foldere og breve (bilag 7-10) ud til disse lokale fagpersoner. Projektet er endvidere blevet omtalt i en lokal avis, i bladet Helse, i TV-Lorry samt på landsdækkende TV (Snurre Snups Søndagsklub). Der er derfor også forældre, der har hørt om projektet gennem medierne, og efterfølgende selv har taget kontakt til vejlederne i projektet. Når en lokal fagperson ønsker at henvise en familie til projektet, er fremgangsmåden den, at familien kontaktes, enten pr. telefon eller ved at barnet i første omgang får en informationsfolder med hjem (bilag 7). Hvis familien herefter ønsker at deltage i projektet, får de et henvisningsskema (bilag 1), som udfyldes og returneres til projektets psykologer, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om familien opfylder kriterierne. Ved tvivlsspørgsmål kontakter psykologerne den henvisende fagperson og spørger ind til, hvorfor de har henvist familien til projektet. Hvis det allerede her vurderes, at familien ikke opfylder kriterierne for at deltage, forsøger psykologen at henvise familien til andre mere relevante tilbud - eksempelvis familieterapi. Familierne har ofte dårlig samvittighed over barnets overvægt, og kan derfor være en sårbar målgruppe at få kontakt til og arbejde med. Der kan være barrierer forbundet med kontakt til en familie omkring barnets overvægt. En af projektets vejledere siger; Måske skal sundhedsplejerskerne allerede begynde at motivere familierne til at deltage i sådan et projekt i klasse, for at få familierne til at italesætte problemet med overvægt. I andre tilfælde kan der være tale om, at sundhedsplejerskerne ser et barn i 4. klasse, som kunne have godt af at deltage i projektet. Men de kan ikke nå at præge og motivere familien til at deltage i projektet, før barnet går i 6. klasse, og så er barnet for gammelt til projektet. Sundhedsplejerskerne skal arbejde lang tid med familierne før projektstarten, og før en visitation er mulig, og før familien er motiveret til at deltage. 2 Der skelnes her mellem henvisning og visitation, hvor henvisningen forstås som dét at fagpersoner i barnets nærmiljø opfordrer familien til at deltage i projektet. Den efterfølgende visitation og optagelse i projektet foretages af projektets psykologer. 17

20 Kontakten og dialogen til relevante fagpersoner i familiernes lokalmiljøer er, ifølge projektets ansatte, vigtig både i forhold til at gøre projektet kendt blandt målgruppen og i forhold til at give de lokale fagpersoner kendskab til projektets metoder og tilgang til arbejdet med familier med overvægtige børn. De lokale fagpersoner og potentielle henvisere skal vide, at projektets formål først og fremmest er at arbejde med livsstilsændringer i den enkelte familie. Hele familien skal være aktivt involveret i hele projektforløbet, for at opnå de nødvendige forandringer af vaner, der på sigt kan føre til et varigt vægttab for barnet. Det er vigtigt, at henviserne har den viden, fordi de er de første, der informerer forældrene og barnet om projektet, og det er dem, der skal være med til at motivere de ofte sårbare familier til at ville deltage i projektet. I projektets start holdt projektkoordinatoren et møde med sundhedsplejerskerne fra Brønshøj- Husum og i januar 2003 deltog hun på et stormøde med sundhedsplejersker fra hele Københavns Kommune vedrørende projektet. For at styrke dialogen og kontakten til de lokale fagpersoner har projektet indenfor det sidste halve år afholdt et møde med fagpersoner, der har henvist familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker). De sundhedsplejersker, der deltog i mødet, og som evaluator har interviewet, var godt tilfredse med mødet og syntes, at de fik god information og dybere indsigt i projektet, end de havde kunnet læse sig frem til via projektets informationsfolder. Projektets kontakt til sundhedsplejerskerne kan være besværliggjort af, at de sidder i 15 forskellige distrikter i Københavns Kommune. Det gør projektets dialog med sundhedsplejerskerne ressourcekrævende. Nogle af projektets vejledere peger på, at en styrkelse af deres kontakter til f.eks. klasselærere og fritidsklubmedarbejdere, kunne være en måde at udvide det lokale kendskab til projektet på. I det hele taget bør dialogen mellem projektet og de lokale ressourcepersoner omkring familierne styrkes, mens familierne er i projektet. Snæver målgruppe De henvisende sundhedsplejersker, der er interviewet i forbindelse med denne evaluering, har samstemmende givet udtryk for, at der er stort behov for behandlingstilbud til familier med over- 18