Projekt for familier med overvægtige børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt for familier med overvægtige børn"

Transkript

1 Af Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge Evaluering af Projekt for familier med overvægtige børn

2 Udarbejdet af: Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, juni 2004 UFC Børn og Unge Vesterbrogade 35A, 3. sal 1620 København V Tlf Udgivet af: UFC Børn og Unge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Folkesundhed København Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Tryk: Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen FAF Tryk, 2004 Bestilles hos: Københavns Kommune. Tlf: ISBN nr.: Evalueringen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Projektets organisering 5 Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen. 5 Flersidet indsats.. 6 Tilbuddets indhold.. 8 En tværfaglig indsats. 8 En gennemgående pædagogisk medarbejder.. 9 Tryghed og omsorg Opfølgning.. 9 Et projekt for hele familien. 10 Mål og metoder. 11 Målgruppen. 12 Projektets geografiske placering og rammer 14 Projektets budget 15 o Styrker i projektets organisering.. 16 o Udviklingsområder. 16 Familiernes henvisning til projektet.. 17 Snæver målgruppe.. 18 o Styrker i henvisningen til projektet 20 o Udviklingsområder. 20 Visitationen. 21 o Styrker i visitationen 22 o Udviklingsområder Den intensive fase 23 Indhold og form 23 Øget selvværd og selvtillid.. 24 Familierne skal have de nødvendige ressourcer.. 24 Frafald i projektet. 25 Flere forældremøder.. 26 Motion for børn.. 27 Kammeratskab og socialt samvær.. 27 Vejning af børnene. 29 Hjemmebesøg 29 Fællestimer med børnene 30 Oplægsaftener for forældre 32 Madlavningsaftener. 33 Fælles indkøbstur. 34 Familiesamtaler med psykolog, kostvejleder og motionskonsulent.. 35 Skovtur.. 37 o Styrker i den intensive fase.. 39 o Udviklingsområder. 39 1

4 Opfølgningsfasen 40 Indhold og form 40 Tilbud om familiesamtaler og besøg i hjemmet.. 42 o Styrker i opfølgningsfasen. 43 o Udviklingsområder. 43 Familiernes udslusning fra projektet 44 Henvisning til andre aktivitetstilbud.. 44 o Styrker i udslusningen. 45 o Udviklingsområder. 45 Projektets effekt. 46 Børnenes vægttab 46 Øget selvværd.. 46 Sagt af børnene om projektet 48 Familierne har taget ansvar 48 Familierne har ændret vaner. 50 Opsamling Familierne udtrykker meget stor tilfredshed med projektet.. 52 Projektets væsentligste resultater. 53 Familierne bestemmer.. 54 Stort behov for projektet. 54 Tættere kontakt til lokale ressourcepersoner.. 55 Fordeling af medarbejdertimer. 55 Gruppedynamikken på de enkelte hold 56 Bilagsfortegnelse 57 Forsidebilleder: modelfotos 2

5 Indledning Projekt for familier med overvægtige børn er gennemført som et slankeprojekt samt et projekt for livsstilsændringer foreløbig i en 3-årig forsøgsperiode fra november 2001 og frem til årsskiftet 2004/2005. Denne rapport er en evaluering af projektet. Den praktiske afvikling af et projektforløb består af en visitation, en intensiv fase på ½ år med motion, vejning af børn, vejledning, undervisning og familiesamtaler samt en opfølgningsfase på 1 år med opfølgningsmøder samt vejning af børnene. Et projekthold består af familier (børn og forældre), og ind til videre har 5 hold enten gennemført eller er i gang med at gennemføre et forløb. Evalueringen af projektet er gennemført i april-juni 2004 af Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC Børn og Unge). Formålet er først og fremmest at beskrive og vurdere projektets indhold og effekt. Evalueringen beskriver hvilke konkrete elementer og tiltag i projektet, der har været medvirkende i forhold til at give den ønskede effekt. Desuden beskrives forcer og svagheder i projektets praktiske organisering og tilrettelæggelse. Evalueringen beskriver familiernes både børns og forældres vurdering og oplevelse af et projektforløb. Evalueringen er skrevet til projektets styregruppe. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af en forudgående dataindsamling, der omfatter semistrukturerede kvalitative interviews med de ansatte vejledere i projektet, gruppeinterviews med forældre og gruppeinterviews med børn samt telefoninterviews med lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet. Desuden har evaluator foretaget observationer i projektet. Der er blevet foretaget interviews med forældre og børn fra tre hold et hold der på interviewtidspunktet var i projektets intensive fase og to hold, der på interviewtidspunktet var i projektets opfølgningsfase. Sideløbende med evalueringen har projektkoordinatoren været i gang med at skrive en Ph.d.- afhandling på baggrund af projektets effektresultater. Evaluator har løbende koordineret evalueringsarbejdet med projektkoordinatoren, sådan at evalueringen og Ph.d.-afhandlingen ikke har kollideret med hinanden. Det er bl.a. en af årsagerne til, at evalueringen ikke går i dybden med 3

6 vurderingen af langtidseffekten af projektet og de mere psykologiske effekter af projektet for børn og forældre. Evalueringen indeholder følgende afsnit: Projektets organisering Familiernes henvisning til projektet Visitationen Projektets intensive fase med beskrivelse af de enkelte tilbud og støtten til familierne Projektets opfølgningsfase Familiernes udslusning fra projektet Projektets effekt En afsluttende opsamling Hvert afsnit i evalueringen afsluttes med en oplistning af styrker og udviklingsområder. Evaluator vil gerne sige tak til samtlige vejledere (medarbejdere) i projektet, til de lokale fagpersoner, der har henvist familier til projektet og ikke mindst til børnene og forældrene for at have bidraget med viden, erfaringer og personlige oplevelser, der har kunnet danne baggrund for denne evaluering. Vi synes, det har været meget spændende at arbejde med opgaven, vi er blevet positivt modtaget i projektet, og vejlederne har været meget hjælpsomme med at levere statistisk materiale og andre data til brug for evalueringen. Jimmie Gade Nielsen og Jeanette Gerlow, UFC Børn og Unge 4

7 Projektets organisering Projekt for familier med overvægtige børn blev etableret i november 2001 i et samarbejde mellem: Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Institut for Human Ernæring, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Julemærkehjemmet, Skælskør DGI-Storkøbenhavn Tilbudet er organiseret som et projekt frem til begyndelsen af Styregruppen, arbejdsgruppen og ressourcegruppen Ideen om projektet blev startet og tænkt af repræsentanter fra projektets styregruppe. I dag sidder der i styregruppen repræsentanter fra Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning samt Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Styregruppen har sat projektet i værk og har det overordnede ansvar for projektets gennemførelse. I tilknytning til projektet er der desuden etableret en ressourcegruppe bestående at fagpersoner i familiernes lokalmiljøer primært sundhedsplejersker. Ressourcegruppen mødes ca. en gang om måneden og fungerer som vidensbank for projektet. Gruppen er nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune primært med det formål at udarbejde en model for, hvordan man i børnenes lokalmiljø kan følge op på børnenes og forældrenes deltagelse i projektet og lignende indsatser. Ressourcegruppen har udarbejdet et modelforslag til, hvordan en sådan opfølgning kan ske. Forslaget afventer i øjeblikket en godkendelse, før det kan offentliggøres. Projekts faglige medarbejdere (vejledere) er samlet i en arbejdsgruppe, der består af: Lærer, Finn Salomonsen - projektkonsulent Psykolog, Helle Grønbæk - projektkoordinator Psykolog, Hanne Olsen 5

8 Klinisk diætist, Dorthe Wiuf-Nielsen - kostvejleder Husholdnings- og ernæringsøkonom, Marie Manniche - kostkonsulent Motionskonsulent, Anna Bugge Motionskonsulent, Michael Hedegaard Kok og diætist, Søren Damgaard Flere af vejlederne har tidligere været ansat i projekter eller tilbud til børn med overvægt eller for familier med overvægtige børn, og har derfor praktisk erfaring i arbejdet med projektets målgruppe. Vejledernes timeantal i projektet er meget forskelligt. Projektkonsulenten og psykologerne er gennemgående medarbejdere i et helt projektforløb både den intensive fase og opfølgningsfasen. Projektkonsulenten er ansat på fuld tid, mens projektkoordinatoren og projektets anden psykolog tilsammen udfylder en fuldtidsstilling. Motionskonsulenterne laver motion med børnene to gange om ugen i den intensive fase, mens kostvejlederen deltager på introduktionsaftenen og afslutningsaftenen for familierne og har derudover to samtaler med familierne i den intensive fase. Kostkonsulenten og kokken er kun tilknyttet projektet er par gange om måneden i den intensive fase i fællestimer med børnene og på madlavningsaftener for familierne (en beskrivelse af tilbuddets enkelte faser vil blive foretaget i senere afsnit). Der holdes et fælles møde ca. en gang om måneden i arbejdsgruppen. Flersidet indsats Styrken i organiseringen af projektet er, at vejlederne har mulighed for at trække på hinandens faglige ekspertise og viden. Flere af vejlederne har i tidligere projekter for overvægtige børn oplevet, at de som den eneste medarbejder skulle arbejde med flere af de problematikker, der kan være relateret til overvægt. Det kan f.eks. være tilfældet i et tilbud, hvor en motionskonsulent eller en kostvejleder også skal arbejde med psykologiske problematikker hos børnene eller familierne. Svagheden i projektorganiseringen er, at nogle af vejlederne oplever, at de har en meget svag og sporadisk kontakt til børnene og familierne, fordi de kun underviser i projektet nogle få gange i et forløb over 1½ år. Disse vejledere synes ikke, at de lærer familierne ordentligt at kende og synes ikke, at de har mulighed for at få et tilstrækkeligt indblik i projektforløbenes helhed og i den udvik- 6

9 ling, der sker hos familierne. Nogle af vejlederne savner en intens kontakt og dialog med familierne, som de mener, vil kunne kvalificere familiernes udbytte af projektet. Koordineringen og erfaringsudvekslingen mellem vejlederne i projektet bør styrkes. Nogle af vejlederne oplever ikke, at de har tilstrækkelig mulighed for at koordinere og samstemme deres informationer og råd til de deltagende familier. Vejlederne har ofte andet arbejde eller studier, som de passer ved siden af deres undervisning i projektet. Da de månedlige koordinerende møder i arbejdsgruppen ligger placeret i dagtimerne, er flere af vejlederne ofte forhindret i at deltage på møderne. Det skaber manglende overblik hos nogle vejledere og forvirring hos nogle af familierne. F.eks. giver nogle forældre udtryk for, at det er frustrerende, når de af forskellige vejledere får forskellige (modsigende) råd vedrørende kost selvom rådene alle er kvalificerede og gode. 7

10 Tilbuddets indhold Projektets tilbud til familier med overvægtige børn består af fire faser: En visitationsfase En intensiv fase med motion, samtaler, undervisning samt vejning og en lægeundersøgelse af børnene En opfølgningsfase med møder, vejning af børnene samt tilbud om familiesamtaler og hjemmebesøg En udslusningsfase Intensiv fase: Motion for børn 65 timer Vejning hver 14. dag Besøg i hjemmet Fællestimer med børn 17 timer Oplægsaftner for forældre 6 timer Madlavningsaftner for familier 4 x 2½ time Fælles indkøbstur 2 timer Familiesamtaler - psykolog 3-5 timer Familiesamtaler - motion 1 timer Familiesamtaler - kost 2 timer Skovtur 3 timer Opfølgningsfasen: Oplægsaften for familier og vejning for børnene 7 x 1½ time over et år. Tilbud om familiesamtaler Tilbud om besøg i hjemmet I alt ca. 110 timer over 6 måneder Udslusning Visitation 6 måneder 12 måneder Før-visitation Efter Projekt Kilde: Projekt familier med overvægtige børn Den intensive fase har en varighed på 6 måneder, mens opfølgningsfasen har en varighed på 12 måneder. En tværfaglig indsats Det anderledes og styrken i tilbuddet er, at den intensive fase omfatter både motion, kostvejledning og psykologsamtaler. Andre behandlingstilbud eller forebyggende tilbud til overvægtige børn 8

11 indeholder ofte kun en motionsdel eller en kostvejledningsdel eller en kombination af disse to elementer. Projektets tværfaglige støtte til familier med overvægtige børn betyder, at der parallelt i et projektforløb arbejdes med flere tilgange til de årsager, der kan være baggrunden for børnenes overvægt gennem kostvejledning, motion og psykologsamtaler. De familier, der enten har været tilknyttet, eller er tilknyttet projektet, har forskellige behov for råd og vejledning i forhold til børnenes overvægt. Arbejdsgruppens tværfaglige sammensætning og projektets flersidede tilbud til familierne sikrer, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægtsproblemer. Både vejlederne og familierne har i tidligere tilbud erfaret, at børnene ofte tager på igen efter et forløb, hvis et tilbud f.eks. udelukkende fokuserer på børnenes motion eller børnenes kost. En gennemgående pædagogisk medarbejder Specielt psykologsamtalerne fremhæves af både forældrene og vejlederne i projektet som noget nyskabende og meget værdifuldt. Desuden er det evaluators vurdering, at det har en stor betydning for både børnenes og forældrenes tilhørsforhold til projektet, at der i projektet er en gennemgående pædagogisk medarbejder (projektkonsulenten). Den pædagogiske dimension har stor betydning for børnenes trivsel i projektet. Det er en væsentlig tryghedsskabende faktor for familierne. Der er tale om et projekt, hvor familierne møder flere forskellige fagpersoner (vejledere) i et forløb. Nogle af vejlederne ser familier kun nogle enkelte gange i den intensive fase (6 måneder). Derfor er det vigtigt, at der er en gennemgående medarbejder, som familierne kender godt. Tryghed og omsorg For familierne har det været væsentligt for deres udbytte af projektet, at de er blevet mødt og modtaget af varme og fordomsfrie vejledere. Børnene lider ofte af lavt selvværd, og forældrene har ofte dårlig samvittighed i forhold til børnenes overvægt. Derfor har det betydet meget for både børn og forældre, at de er blevet mødt af professionelle og engagerede vejledere, der har været parate til at lytte til dem. Opfølgning En styrke ved projektet er også, at tilbuddet til familierne omfatter en opfølgningsfase, der kan fastholde både børnene og forældrene i den positive udvikling, der bliver sat i gang i projektets intensive fase. Nogle af børnene i projektet har tidligere været på Julemærkehjem. Flere familier i 9

12 projektet fremhæver opfølgningsfasen som vigtig, og som en kvalificering i forhold til Julemærkehjemmene, hvor der ikke finder en opfølgning sted, og hvor børnene derfor, ifølge forældrene, har taget på i vægt igen, når de kommer hjem. Et projekt for hele familien Både børn og forældre fremhæver det også som en styrke, at projektet er et tilbud for hele familien. Forældrene oplever det som positivt, at projektet hermed signalerer, at ansvaret for børnenes overvægt er hele familiens og ikke barnets eller forældrenes alene. Forældrene oplever også, at projektet sætter barnets trivsel og ikke barnets problem overvægt i centrum. En mor siger f.eks.: Min datter har ikke tabt sig, mens hun har været i projektet, men hun har heller ikke taget på, og så er hun jo vokset i højden. Men det vigtigste er også, at vi tydeligt kan se, at vi har fået en gladere og langt mere selvsikker datter, efter hun er startet i projektet. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at hun nok skal slanke sig på et tidspunkt, med den selvtillid hun har fået. Det skal nok komme. En af projektets styrker er, at der arbejdes ud fra en grundholdning om, at barnets vægttab ikke er barnets problem og ansvar alene. Det er et familieprojekt, hvor ansvaret for barnets vægttab placeres hos hele familien. Fokus er, at det er familien, der skal ændre vaner, og ikke barnet alene der skal ændre sig, og holde op med at spise slik, gå på burgerbar osv. En af vejlederne siger: Hvis al fokus kun bliver lagt på børnene, så er der en fare for, at forældrene fralægger sig ansvaret og siger til deres børn: jamen du skal gøre sådan og sådan, kan du ikke forstå det. 10

13 Mål og metoder Projektets hovedsigte er først og fremmest at arbejde med ændringer af familiernes vaner og livsstil, der ses som årsager til børnenes overvægt. Derfor arbejdes der både med kostvejledning, motion og psykologiske tiltag. Målet i projektet er, at det først og fremmest er familierne selv, der skal erkende og beskrive de vaner, der fører til børnenes overvægt, og det er også familierne selv, der skal komme med konkrete ideer og forslag til, hvilke af disse vaner, de kan og vil ændre. I arbejdet med familierne tager vejledere udgangspunkt i deres forskellige faglige tilgange. Som et fælles værktøj anvender vejlederne tænkningen i Du bestemmer, der er udviklet af psykolog Elisabeth Arborelius, Institut for Samfundsmedicin, Häsouniversitetet i Linköping, Sverige, og som bl.a. har været afprøvet som et sundhedsfremmende projekt blandt 8. klasse-elever i Ringkøbing Amt i Grundideen i Du bestemmer er, at livsstilsændringerne i familierne skal ske gennem selverkendelse, og ved at familierne selv tager ansvaret for deres eget liv og for ændring af de vaner, der fører til børnenes overvægt. Du bestemmer indebærer, at det er familierne selv, der skal identificere de områder, hvor ændringer er mulige. En af vejlederne siger: Ansvaret ligger hos forældrene. Vi skal få dem til at forstå, at det ikke er os (vejlederne), der skal tage ansvaret for deres ændringer det skal de selv. De har ansvaret for, at der sker forandringer i deres familie. Det er alt for nemt, hvis vi tager ansvaret for forældrene. For nogle af vejlederne er begrebet empowerment centralt i arbejdet med familierne 1. Projektet tager primært udgangspunkt i familiernes virkelighed og ikke i vejledernes faglige vurdering af overvægtsproblemerne. Vejledernes opgave er at stille spørgsmål til familierne uden at kende svarene på forhånd og uden at moralisere og løfte pegefingre. Familiesamtalerne foregår i 1 Empowerment kan defineres som: En form for selvoprejsning, hvor den voksne medarbejders forholdemåde opfordrer til, at familien selv må, kan og skal træffe afgørelser om eget liv. En bevidstgørende proces, der motiverer til handling og genrejsning fra klientiseringens afmagt og ydmygelse. Drivkraften bag handlingerne baserer sig på deltagernes egne ressourcer. Resultaterne er ikke en gave, men erobring af værdighed og indflydelse, som skyldes egen indsats og vilje til ændring. Herved styrkes deltagernes følelse af selvværd og respekt. Der sker en oprejsning, som giver et bedre grundlag for at håndtere hverdagen. (Jytte Faureholm: Fra livstidsklient til medborger ) 11

14 en ligeværdig dialog, hvor familierne arbejder målrettet med problemer efter eget valg, og finder frem til løsningsmodeller, de selv tror på. Udgangspunktet er, at den enkelte familie hermed får overskud til at tage vare på sig selv på nye måder, og at den enkelte familie skal have mulighed for at lave en strategi for de ændringer, som familien gerne vil gennemføre. En af vejlederne siger: Målet med projektet og den metode, vi anvender, er, at børnene taber sig via livsstilsændringer. Hvis livsstilen kan ændres, så er det det vigtigste, så gør det ikke så meget, at børnene ikke taber sig her og nu. Desuden er et vigtigt element i Du bestemmer, at både forældre og børn gennem gruppesamtaler får lejlighed til at udveksle erfaringer, oplevelser og meninger om forhold, som familierne selv synes er vigtige. Familierne kan f.eks. bruge gruppesamtalerne til at tale om deres frustrationer og problemer med overvægt, som de ellers aldrig taler med andre om. Udgangspunktet er, at blot det at blive hørt på, at blive set og accepteret, som den familie eller det barn man er, kan være med til at give mere overskud. Vejlederne oplever også, at styrken i Du bestemmer er, at de i projektet bliver i stand til at tage højde for de forskelle, der er mellem familierne i kraft af, at det er den enkelte familie, der selv sætter fokus på, hvad der er vigtigt lige netop for den familie at arbejde med. En af underviserne siger: Familierne er meget forskellige årsagerne til børnenes overvægt kan være meget forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi i forhold til den enkelte familie går ind på deres præmisser. De kan selv byde ind på de forhold, som de gerne vil arbejde med ud fra deres egne vurderinger. Målgruppen Projektets målgruppe er defineret som familier med børn i 4. og 5. klasse, der har en overvægt på min. 40 % over gennemsnittet. Desuden er det et krav, at familierne skal deltage aktivt i projektet. Familierne får udleveret en samarbejdsaftale - en kontrakt (bilag 2), hvori der står, at de skal deltage aktivt i projektets aktiviteter og undervisning. Det er derfor en forudsætning, at familierne har ressourcer, der gør, at de er i stand til at gennemføre det meget intensive forløb på et halvt år, hvor børnene skal deltage i motion og fællestimer to gange om ugen. Forældrene skal deltage i oplægsaftener, og hele familien skal deltage i madlavningsaftener samt familiesamtaler. 12

15 Det understreges, at der er tale om et projekt, hvor målet er livsstilsændringer (sundhedspædagogisk). Der er ikke tale om et socialpædagogisk projekt. Hvis psykologerne vurderer, at familien ikke har de nødvendige ressourcer eller tid til at deltage aktivt i projektet, så henvises familien til andre mere velegnede tilbud for den enkelte familie det kan f.eks. være et familieterapeutisk tilbud, hvis der er tale om en familie med svære sociale problemer. De lokale ressourcepersoner, der henviser børn og familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker), accepterer og kan godt forstå det fornuftige i den ramme, projektet har sat for målgruppen, og de er meget positive overfor projektets indhold og tilgang til arbejdet med familierne. Samtidig er sundhedsplejerskerne dog meget frustrerede over, at der ikke findes andre lignende projekter, hvor de har mulighed for at henvise de familier, der ligger udenfor projektets målgruppe. En sundhedsplejerske siger f.eks.: På en skole kan der f.eks. være 15 % af børnene, der er meget overvægtige. Men heraf er det måske kun tre familier, jeg kan henvise til projektet på grund af de snævre rammer, der er for målgruppen. Det kan være fordi barnet ikke er tykt nok, fordi forældrene ikke snakker dansk, eller fordi familien har store sociale problemer, så jeg på forhånd ved, at de ikke vil kunne leve op til de krav om aktiv deltagelse, der stilles i projektet. En anden problematik er kravet til børnenes alder. Det kan tage sundhedsplejerskerne lang tid at motivere en familie til at ville deltage i et projekt om barnets overvægt. Derfor begynder sundhedsplejerskerne ofte samtalerne med familierne relativt tidligt i håb om, at familien vil være motiveret til at deltage i projektet, når barnet kommer i 4. klasse. Problemet opstår, hvis familien allerede på et tidligere tidspunkt bliver motiveret for at starte i projektet og så ikke kan deltage, fordi barnet ikke er gammelt nok. Omvendt kan det ske, at en familie først bliver motiveret for at deltage, når barnet går i 6. klasse, og dermed er for gammelt. Fordelene ved aldersrammen i projektet er, at aldersforskellen mellem de deltagende børn ikke er for stor, og at de dermed får det optimale sociale udbytte af fællesskabet i projektet primært i motionen og fællestimerne. Børnene har samme refleksionsniveau, og de har en alder, hvor de har en øget bevidsthed omkring kostvaner og motion. Børnene i stand til selv at transportere sig til og fra projektet, og de har endnu ikke nået teenagealderen, hvor deres overvægt kan give dem massive personlige problemer i forhold til kammerater og andre sociale relationer. 13

16 Projektets geografiske placering og rammer Fra opstarten i november 2001 og frem til årsskiftet 2002/2003 omfattede projektet kun de geografiske områder Brønshøj-Husum, Bispebjerg samt Vanløse. Fra årsskifter 2002/2003 kommer familierne i projektet fra alle geografiske områder i Københavns Kommune, og nogle børn og forældre har derfor lang transporttid til og fra projektet. Ikke alle forældre har mulighed for at bringe og hente deres barn. Hos de familier, hvor barnet selv skal transportere sig frem og tilbage til projektet, er nogle af forældrene bekymrede for den lange transportvej. Det, der optager forældrene mest, er dog, at de tror, at børnene vil kunne få et større udbyttet af de kammeratskabsrelationer, de etablerer i projektet, hvis familierne boede tættere på hinanden (tættere på projektet). En mor siger f.eks.: Børnene har det rigtig sjovt sammen i projektet. De er glade for at være sammen med ligestillede. De tør mere og får mere selvværd. Jeg tror ikke, at børnene vil se hinanden efter projektet er slut. Dertil bor de for langt fra hinanden. Hvis projektet lå mere lokalt, så ville børnene måske se hinanden også efter at projektperioden var slut og også udenfor projekt, mens de er i forløbet. Projektet har i dag til huse i Kulturhuset Bispebjerg-Nordvest på Dortheavej. Det geografiske aspekt og familiernes transporttid har været drøftet i projektet, og på den baggrund er det allerede blevet besluttet, at der skal startes hold op både i Nordvest og på Amager fra august

17 Projektets budget Nedenstående figur viser et estimeret skøn over de udgifter, der er forbundet med at gennemføre et hold i projektet 6 måneder i en intensiv fase og efterfølgende et år i en opfølgningsfase. Et hold består typisk af børn og deres familier. Det skal understreges, at udgifterne dækker gennemførelsen af projektet i et geografisk område og ikke to, som planlagt fra august Modelbudget for projekt (1 hold) Løn: 1. Måned 2. Måned 3. Måned 4. Måned 5. Måned 6. Måned I alt 6 mdr. Opfølgning i 1 år I alt 1½ år Psykolog, projektkoordinator * Pædagogisk konsulent* Motionskonsulent * Klinisk Diætist * Kok * Drift: Lokaleleje * Redskaber og ture/transport (motion) Intro/afslutning og oplægsmøde Materialer (fællestimer) Praktisk Madlavning Sekretariat: Lokaleleje * Telefonregning/Internet Møde, div Papirvarer * Porto I alt : Visitationssamtaler, familiesamtaler, fællestimer, oplæg, møder og koordinering, psykolog. Halvtid. 2: Motionstimerne, fællestimerne, møder 3. Motionsundervisninger, oplæg, møder og motionsrådgivning 4: Kostvejledningerne (familierne), oplæg, praktisk madlavning, møder og fællestimerne 5: Praktisk madlavning og møder 6: Sekretariat og sal/lokaler 7: Foldere, kuverter osv. Kilde: Projekt familier med overvægtige børn 15

18 Styrker i projektets organisering! Den tværfaglige indsats gør, at vejlederne kan trække på hinandens faglige ekspertise og viden! Den tværfaglige indsats med motion, kostvejledning, psykologstøtte og pædagogisk støtte betyder, at projektet kan arbejde med forskellige faglige tilgange til børnenes overvægt, og at vejlederne kan tage udgangspunkt i familiernes forskellige behov! Det er en styrke i projektet, at den pædagogiske medarbejder er gennemgående person i projektets aktiviteter og møder han er en vigtig tryghedsskabende faktor for familierne og en faglig støtte og tovholder for de øvrige vejledere! Det betyder meget for familierne, at de bliver mødt med varme og af fordomsfrie vejledere! Opfølgningsfasen er afgørende for, at familierne fastholdes i det positive udviklingsforløb, der er startet i den intensive fase! Projektet er for hele familien ansvaret for børnenes overvægt placeres ikke hos barnet alene, men hos hele familien! Projektet har fokus på børnenes trivsel og ikke på barnets problem (overvægten)! Det er familierne selv, der med støtte fra vejlederne identificerer de områder, hvor ændringer i vaner og livsstil er mulig for dem! Familierne finder frem til løsningsmodeller, som de selv tror på! Forældre og børn får mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser gennem gruppesamtaler! Projektets tilgang er at skabe overskud til forandringer hos den enkelte familie gennem medbestemmelse og selverkendelse! Børnene er jævnaldrene det giver et optimalt socialt udbytte, og børnene har samme refleksionsniveau Udviklingsområder! Nogle vejledere har behov for en tættere og mere løbende kontakt til familierne! Alle vejledere skal deltage på de koordinerende arbejdsgruppemøder møderne bør placeres på tidspunkter, hvor alle vejledere har mulighed for at deltage! Vejlederne skal samstemme og koordinere deres informationer til familierne! Der er i alt tre fagpersoner tilknyttet opgaver med kostvejledning i projektet. Nogle af dem oplever, at de har en for løs tilknytning til projektet. Man bør overveje at tilrettelægge kostvejledningen sådan, at der bliver en større sammenhæng i støtten til familierne og en større sammenhæng med madlavningsaftenerne.! Der skal tages højde for den nødvendige tid til at motivere familierne til at ville deltage i projektet. Kontakten til familierne skal ske i god tid! Transporttid og geografi tænkes ind i projektet i forhold til børnenes sociale udbytte 16

19 Familiernes henvisning til projektet Henvisning 2 til projektet sker primært gennem barnets skolesundhedsplejerske eller andre lokale fagpersoner med kendskab til børnene og deres familier, så som egen læge, skolelærere og i enkelte tilfælde gennem fritidsklubmedarbejdere. For at informere om tilbuddet har projektet sendt foldere og breve (bilag 7-10) ud til disse lokale fagpersoner. Projektet er endvidere blevet omtalt i en lokal avis, i bladet Helse, i TV-Lorry samt på landsdækkende TV (Snurre Snups Søndagsklub). Der er derfor også forældre, der har hørt om projektet gennem medierne, og efterfølgende selv har taget kontakt til vejlederne i projektet. Når en lokal fagperson ønsker at henvise en familie til projektet, er fremgangsmåden den, at familien kontaktes, enten pr. telefon eller ved at barnet i første omgang får en informationsfolder med hjem (bilag 7). Hvis familien herefter ønsker at deltage i projektet, får de et henvisningsskema (bilag 1), som udfyldes og returneres til projektets psykologer, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om familien opfylder kriterierne. Ved tvivlsspørgsmål kontakter psykologerne den henvisende fagperson og spørger ind til, hvorfor de har henvist familien til projektet. Hvis det allerede her vurderes, at familien ikke opfylder kriterierne for at deltage, forsøger psykologen at henvise familien til andre mere relevante tilbud - eksempelvis familieterapi. Familierne har ofte dårlig samvittighed over barnets overvægt, og kan derfor være en sårbar målgruppe at få kontakt til og arbejde med. Der kan være barrierer forbundet med kontakt til en familie omkring barnets overvægt. En af projektets vejledere siger; Måske skal sundhedsplejerskerne allerede begynde at motivere familierne til at deltage i sådan et projekt i klasse, for at få familierne til at italesætte problemet med overvægt. I andre tilfælde kan der være tale om, at sundhedsplejerskerne ser et barn i 4. klasse, som kunne have godt af at deltage i projektet. Men de kan ikke nå at præge og motivere familien til at deltage i projektet, før barnet går i 6. klasse, og så er barnet for gammelt til projektet. Sundhedsplejerskerne skal arbejde lang tid med familierne før projektstarten, og før en visitation er mulig, og før familien er motiveret til at deltage. 2 Der skelnes her mellem henvisning og visitation, hvor henvisningen forstås som dét at fagpersoner i barnets nærmiljø opfordrer familien til at deltage i projektet. Den efterfølgende visitation og optagelse i projektet foretages af projektets psykologer. 17

20 Kontakten og dialogen til relevante fagpersoner i familiernes lokalmiljøer er, ifølge projektets ansatte, vigtig både i forhold til at gøre projektet kendt blandt målgruppen og i forhold til at give de lokale fagpersoner kendskab til projektets metoder og tilgang til arbejdet med familier med overvægtige børn. De lokale fagpersoner og potentielle henvisere skal vide, at projektets formål først og fremmest er at arbejde med livsstilsændringer i den enkelte familie. Hele familien skal være aktivt involveret i hele projektforløbet, for at opnå de nødvendige forandringer af vaner, der på sigt kan føre til et varigt vægttab for barnet. Det er vigtigt, at henviserne har den viden, fordi de er de første, der informerer forældrene og barnet om projektet, og det er dem, der skal være med til at motivere de ofte sårbare familier til at ville deltage i projektet. I projektets start holdt projektkoordinatoren et møde med sundhedsplejerskerne fra Brønshøj- Husum og i januar 2003 deltog hun på et stormøde med sundhedsplejersker fra hele Københavns Kommune vedrørende projektet. For at styrke dialogen og kontakten til de lokale fagpersoner har projektet indenfor det sidste halve år afholdt et møde med fagpersoner, der har henvist familier til projektet (fortrinsvis sundhedsplejersker). De sundhedsplejersker, der deltog i mødet, og som evaluator har interviewet, var godt tilfredse med mødet og syntes, at de fik god information og dybere indsigt i projektet, end de havde kunnet læse sig frem til via projektets informationsfolder. Projektets kontakt til sundhedsplejerskerne kan være besværliggjort af, at de sidder i 15 forskellige distrikter i Københavns Kommune. Det gør projektets dialog med sundhedsplejerskerne ressourcekrævende. Nogle af projektets vejledere peger på, at en styrkelse af deres kontakter til f.eks. klasselærere og fritidsklubmedarbejdere, kunne være en måde at udvide det lokale kendskab til projektet på. I det hele taget bør dialogen mellem projektet og de lokale ressourcepersoner omkring familierne styrkes, mens familierne er i projektet. Snæver målgruppe De henvisende sundhedsplejersker, der er interviewet i forbindelse med denne evaluering, har samstemmende givet udtryk for, at der er stort behov for behandlingstilbud til familier med over- 18

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere