Karakterdannelse den moralske struktur

Transkript

1 Mennesket er det organ, igennem hvilket naturen afslører sine hemmeligheder. I den subjektive personlighed viser verdens dybeste indhold sig. Goethe Karakterdannelse den moralske struktur Af Judith Frennung Alle ord i denne artikel er konstruktioner. De tanker, jeg nedfælder, er nogen, jeg har skabt med min tænkning. På samme måde er alle former for videnskab konstruktioner, skabt af vores tænkning. Også åndsvidenskab. Konstruktionerne kan være ganske praktiske. De kan være øjenåbnere. De kan være kort over de indre og ydre landskaber, vi som tænkende og følende bevidstheder bevæger os igennem i løbet af livet. De kan være som kogebøger, der vejleder os til stadig dybere erkendelser. Og de kan være tankefængsler, der hæmmer vores frie forskning af os selv og vores omgivelser. Lyt til dit hjertes visdom, når du læser denne artikel. Dine svar vil altid være bedre for dig end mine. Karakter som maske Vi ønsker alle at være den bedste udgave af os selv. Den bedste udgave af os selv er ikke nødvendigvis det samme som ydre succes med uddannelse, karriere, parforhold og penge. Ofte bruger vi den slags opnåelser som maske eller image i verden. Inde bagved kan vi lide af alverdens bekymringer. Hvis vi ikke er vores image, hvem er vi så? Enhver person er en art for sig. Vi fødes som kopier og dør som originaler, som man siger. Jeg oplever både mig selv og andre som kosmiske gåder. Meditation er en metode, der hjælper os til at løse gåden, finde vores indre kompas og få det mest unikke og vidunderlige frem i os selv. Ved hjælp af meditation kan vi blive den bedste udgave af os selv. Her er vi oppe imod vores opdragelse. Vi er oppe imod de koder, som vores forældre, søskende, skole og kultur i den bedste mening har givet os som en hjælp til at overleve. Desværre er ikke alle koderne lige gavnlige. Vi lærer at sætte vores lys under en skæppe, standse vores kreativitet, holde op med at lege, blokere vores selvhelbredende evner og en masse andet. Vi bliver måske tillært hjælpeløse, afhængige af trossystemer, tankesystemer, shopping, spil, sex. Måske har vi misforstået de voksnes budskaber og bygget vores karakter på det. For at overleve som sociale væsener, tager vi disse koder og misforståelser til os.

2 Senere i livet kan det føre til svækkelse, stress, sammenbrud og sygdom. Og for de fleste mennesker bliver det grobund for en masse lidelse, tvivl, skyld og kritiske spørgsmål. Og det er godt. For det viser, at vores dybere ressourcer aldrig er blevet ødelagt. De er blot blevet maskerede under lag på lag af slør, formørkelser, reaktionsdannelser og fejlopfattelser af virkeligheden. Men det gør nu ondt alligevel. Vi bliver forvirrede over forskellen på det, vi har lært og de spøgelsesagtige stemmer fra den kreative bevidstheds dybere intelligens, der uophørligt hvisker i os. Der findes bjerge af metoder til at lindre denne type forvirring. Vi kan slukke for hjernen med alkohol og smertemedicin. Vi kan tage præstationsforbedrende stoffer. Vi kan kaste os ud i forskellige negative strategier for at hjælpe os selv. Kriminalitet er en af dem. Krig er en anden. Selvdestruktion en tredje. Og så er der de små, hvor vi hader hinanden, sladrer, lyver eller giver hinanden skylden for vores smerte. Vi kan også kaste os over naturvidenskab drevet af spørgsmål om, hvad virkeligheden i virkeligheden er. Vi kan gå i terapi. Vi kan skabe succes og hemmeligt lide under angsten for at miste den igen. Listen er endeløs. Vi kan også give op. Eller vi kan starte på den form for åndelig bodybuilding, der kaldes for meditation. Det er den sværeste af alle metoderne, for den kræver en form for engageret egenkærlighed, der giver os kræfter til at elske os selv frem af skyggerne, fejlkoderne, hjernens neuronsladder eller tankekværn og forvirringen. At meditere kræver vilje. Karakteren som arbejdsopgave På en måde er det en kamp at danne sin egen karakter. En livskamp. Meditation og studier hjælper os til at blive vores livskamp voksen. Uegennyttig hjælp til andre, tjeneste og gavmildhed hjælper os til finde vores plads i helheden ved at dele ud af vores visdom, intelligens, kærlighed og ressourcer. Altså. For at få glæde af meditation, må træningen ledsages af studier. Vi må blive som 5-årige igen. Da vi var fem år, stillede vi bunker af spørgsmål til vores omgivelser. Hvem er jeg? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med livet? Hvorfor har vi en måne? Hvorfor gør folk sådan og sådan? Hvorfor kan man ikke se luften? Hvad betyder 0? Hvad er kærlighed? Findes der engle? Hvor kommer min kat hen, når den dør? Vi gik også på opdagelse og undersøgte alt i vores omgivelser.

3 Den gang kunne det medføre, at de voksne blev sure. Sangen om Spørge-Jørgen blev måske sunget. Vi fik skæld ud, når vi havde skilt vækkeuret ad for at se det inden i. Vi blev flove og lærte at glemme vores spørgsmål, fordi omgivelsernes kærlighed og accept er vigtigere end alt andet for et barn. Som voksne er der ingen, der skælder os ud for at være nysgerrige. Hvis vi tør, kan vi frit gå i gang med at genoptræne evnen til at spørge og være nysgerrige. Og vi har masser af redskaber til at finde svar. Når først vi begynder at stille de store spørgsmål igen, har universet en velsignet tendens til at give os svarene. Det kan være en bog, der falder ned i hovedet på os på biblioteket lige den bog, der giver det svar, som vi ledte efter. Det kan være et tilfældigt møde, en udsendelse i fjernsynet, en spændende lærer, et godt kursus hvad som helst. De spørgsmål, der vejleder karakterdannelsen, er de samme som hos den 5-årige. Det er vigtige spørgsmål, hvis svar som trædesten kan guide os igennem vores indre landskabers tåger, slør, formørkelser og fejlopfattelser af virkeligheden. Når vi følger vores spørgsmål, bliver vi vores egne lærere. Karakterens strukturer Åndsvidenskaben deler det menneskelige intelligensfelt op i tre: Kroppen med cellernes intelligente samarbejde om at opbygge og vedligeholde strukturen. Her møder vi vores jordiske selv, der er ekspert i overlevelse. Sjælen eller sindet, der registrerer alt, husker og forholder sig til oplevelser. Her møder vi vores højere selv, der altid er gennemstrømmet af kærlighed. Ånden, der ligger som bevidstheden bag det hele. Her findes blueprintet for den kosmiske gåde, vi kalder Jeg. Her finder vi de store billeder af den bedste udgave af os selv. Efterhånden som vores forstyrrende tanker falder til ro, møder vi universets dybeste intelligens, ånden, der giver sig til kende i form af store tanker, imaginationer, idéer og geniale indfald. Kroppen udfører handlinger. Der ligger en stærk vilje her. Viljen er på en måde usynlig i nuet. Det er kun, når frugterne af vores handlinger møder os senere, at vi helt kan komme til en forståelse af vores viljes natur. Handlingerne udspringer af vores følelser. Følelserne har rod i kærlighed og sjælens eller sindets væsen. Hvis vores viljes frugter smager grimt, så får vi en unik mulighed for at bearbejde vores følelser, så de nye frugter kan smage dejligt. Tænkningen, der er åndens kendetegn, kan inspirere og opløfte os undervejs. Naturen er et stort kreativt værksted. Vi er en del af naturen. Derfor opnår vi de bedste resultater ved at være kunstneriske i vores tilgang. Især vores vilje bliver styrket gennem den kunstneriske eller kreative tilgang til vores egen udvikling. Hvis vi beslutter, at det vil være en god idé at foretage forskellige ændringer i vores moralske struktur for at udvikle karakteren, så er det min egen erfaring, at kærlighed og fantasi giver os lyst til at gennemføre selvforvandlingen.

4 At gribe det an Formålet med karakterdannelse er at blive den bedste udgave af os selv til gavn for resten af universet. For de af os, der bliver inspirerede af kvantefelteorien, kunne man sige, at den bedste udgave af os selv skaber gavnlige bølger i kvantefeltet. Målet er at blive os selv, så vi ikke længere har brug for et image eller en karaktermaske. At være sig selv er ikke længere at have en maske, man kan tabe. Det giver ro ikke længere at skulle være bange for at tabe ansigt. Når vi er blevet autentiske individer, så bliver glæden over succes med uddannelse, karriere, parforhold og penge noget naturligt, der følger med vores særlige måde at indrette tilværelsen på. Vi er født med evnen til antipati, sympati og ligegyldighed. Det er vores følelsers grundstruktur. Der ligger ingen moralsk dom i dette. Antipati er ikke dårligt i modsætning til sympati. Antipati og sympati er bare begreber, der søger at beskrive nogle følelsesmæssige grundstrukturer i vores sind. Vi skubber det bort, som vækker antipati. Vi tiltrækker det, som vækker sympati. Og vi lader det passere, som vi er ligeglade med. Det er et nærmest instinktivt princip, vi kan iagttage hos de levende skabninger, vi deler planeten med. Princippet går ud på at fornemme, hvad der føles rart og hvad der føles ubehageligt. Det, der føles rart, kan understøtte den gode overlevelse. Det, der føles ubehageligt, kan true overlevelsen. 1 Videnskab og især naturvidenskab den bruger antipatiske tilgang til analyser. Det vil sige, at vi følelsesmæssigt kan skubbe ting væk fra os selv, så de bliver til såkaldte objekter, der kan undersøges med tænkningen. Analysen af fænomener i verden ved hjælp af antipatisk objektivitet udvikler forstanden. Vi får evnen til at begribe. Vi lærer fra ganske små, at det er bedst at være objektiv. Hvis vi håndterer vores uddannelse ud fra vores sympatikræfter, bliver vi ikke taget alvorligt. Vi lærer, at sympati er subjektiv, pinlig og upålidelig. Naturvidenskabens tænkemåde gennemsyrer vores kulturs verdensbillede og menneskesyn. Derfor kan vi komme ud for, at vores opvækst og skolegang lægger for ensidigt vægt på antipatikræfterne og skaber en række fejlkodninger, der giver os antipati som overlevelsesstrategi på bekostning af sympati. Er det tilfældet, kan vi risikere at få en rodet hverdag, hvor vi tiltrækker det, vi hader, skubber det bort, vi længes efter og måske endda føler os holdt fast i en ynkesump af ligegyldighed eller lidelsesfuld forvirring. Vi har glemt, hvad vi kan lide og får svært ved at udvikle vores evne for indlevelse, væren og dybere kærlighed. Hvis vi som voksne begynder at stimulere vores sympatikræfter, så vokser de, og der opstår balance i sindet. 1 Princippet er imidlertid ikke ufejlbarligt. Hos mennesker kan det afstedkomme klikedannelser, fordomme og fastlåste meninger om, hvem der er gode og hvem der er forfærdelige. Vi kan også udvikle uheldige sympatier for ting, der nedbryder vores liv og helbred. Men det er en anden historie.

5 Når sympatikræfterne vokser sig stærke, så udvikles som nævnt vores evne til at elske. Når vi elsker, så vokser vores vilje og handlekraft. Meditation og kunst især musik - er gode redskaber til at udvikle vores evne for kærlighed og styrke viljen til kærlige handlinger. Resultatet er, at vi begynder at tiltrække det, vi ønsker. Og det vi ikke kan lide, får en tendens til at prelle af på os. Der kommer mere orden i tilværelsen. Når vi arbejder med at rydde op antipati som overlevelsesstrategi, så må vi berede os på at give slip på dele af vores indre regelsystem. Ligesom blade og planter dør om efteråret, så må vi øve os i at tillade, at udtjente forestillinger dør. Og ligesom døde plantedele komposterer og forvandles til frugtbar muld, så må vi give de døde forestillinger lov til at forvandle sig til nyt liv nye forestillinger, der understøtter vores liv. Hvis vi får tilbagefald til at blive alt for ensidigt naturvidenskabelige i vores selvudvikling, kan vi risikere at få nedbrudt hele processen til små bidder, der ikke hænger sammen. Vi opfører os som naturens dødsprocesser, hvor småbitte dyr og svampe river organisk materiale i stykker. Det gør os bare deprimerede og modløse. Hvis vi tillader os selv at opleve processen som en kreativ forvandling, så beliver det os. Det giver os lyst til at fortsætte. Vi opdager, at vi lever i et venligt og gavmildt univers. Minikogebog til moralsk træning Følelserne er nogle af vores vigtigste redskaber i karakterdannelsen. Man siger, at enhver følelse, der føles helt ud, fører til ubetinget kærlighed. Nedenfor giver jeg nogle ultrakorte opskrifter på, hvordan vi rent praktisk kan arbejde med os selv. Uanset hvad vi døjer med, så kan vi med vores bevidste jeg starte processer, der fører ind i smult vande og mere lykkelige omstændigheder. Hvis vi er trætte af vores image og gerne vil være autentiske originaler, så kan vi med fordel gribe til noget så gammeldags som udviklingen af dyder. Dyder er positive egenskaber, der redder vores intelligens fra at gå til grunde i forstyrrende følelser, tanker og formørkelser. Dyder rummer positiv egoisme. Efterhånden som vi øver os og mediterer over dyderne, bliver de integrerede i vores personlighed. De bliver til naturlige karakteregenskaber, som vi ikke længere behøver at tænke over. Hvis det hele virke for indviklet, så kan vi altid holde os til fordybelse i betingelsesløs kærlighed, medfølelse, etik og udvikle vores skelneevne via meditation.

6 Husk, at alt hvad du lige har læst er ord, der prøver at beskrive nogle indledende stadier i den proces, der over tid vil gøre dig til en bevidst skaber af dit eget liv. Lige tiltrækker lige. Lykke på rejsen! Her kommer en liste over nogle udvalgte årsager til lidelse og en ultra kort beskrivelse af brugen af dyder, som en blid form for selvterapi: Symptom på fejlkodning Uvidenhed om hvem vi selv er anses for at være en af de mest fundamentale former for fejlkodning. Negative former for begær, der fører en masse fortvivlelse, frustration og misbrug med sig. Had og negativ vrede forstyrrer både os selv og vores omgivelser. Det skaber en masse smerte og lidelse. Det gør os grimme og ødelægger vores intelligens. Vi kan drive det så vidt, så vi bliver syge. Jalousi opstår, når vi ser noget hos andre, som vi fejlagtigt tror, vi ikke selv kan få. Den opstår også, når vi tror på begrænsninger, fattigdom og et uvenligt univers. Depression kan komme af forskellige former for undertrykkelse både fra andre og fra os selv Dyd som antidote Flid på alle mulige områder vækker os af den sløvhed, der kan opstå. Sindet bliver efterhånden som en klar diamant. Vi bliver ikke til at vælte af pinden. Gavmildhed forstået som evnen til både at give og modtage i alle livets situationer åbner sindet og hjælper os til at komme i flow. Tålmodighed er som et brækjern, når det gælder had. Sindet forlader bevidsthedens overflade og begynder at søge sine dybder. Billedet er det dybe hav, der aldrig lader sig forstyrre af overfladens storme. Ting, tilstande, oplevelser kommer og går - det tålmodige menneske er uforstyrreligt. Hjælpsomhed fra hjertet udvider vores bevidsthed, så vi gradvist forstår, at vi kun kan være jaloux, fordi det vi begærer hos andre allerede findes som kim i os selv. Vi lærer også at forstå, at alle mennesker er afhængige af hinanden. Vi bliver rummelige, tolerante og fleksible. For at komme ud på den anden side, kan medfølelse med andres lidelser være en stor hjælp. Medfølelsen får os ud af den sorte kasse, som vi har siddet indespærret i. Efterhånden kan vi glæde os over oplevelsen af en ægte frihed til at være dem, vi er. Se også og