Rapport om barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer hos privat praktiserende fysioterapeuter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer hos privat praktiserende fysioterapeuter"

Transkript

1 Rapport om barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer hos privat praktiserende fysioterapeuter Lotte Telvig Udviklingsfysoterapeut, Dip Mt, Udviklingklinikken Flemming Enoch Specialist fysioterapeut, MR, Dip MT, Udviklingsklinikken Kontakt Lotte Telvig

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt Side 1 Baggrund Side 2 Fra teori til praksis Side 3 Formål Side 6 Metode Side 6 Analyse Side 8 -Viden Side 8 -Færdigheder Side 13 -Motivation Side 15 -Øvrige kommentarer Side 18 Resultat Side 19 Diskus ion Side 20 Perspektivering Side 21 Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5

3 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Abstrakt Baggrund Der er mange forskellige barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis. På verdensplan er der fokus på dette felt, idet der skabes flere guidelines/retningslinier. Viden om, at der er lang vej fra teori til praksis, er anerkendt. Som et led i udviklingsarbejdet om implementering af Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, har udviklingsklinikken i denne rapport beskrevet privat praktiserende fysioterapeuteres barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer. Metode Der er afholdt 9 interviews med privat praktiserende fysioterapeuter. Der deltog ialt 23 fysioterapeuter. Fysioterapeuterne havde i gennemsnit 8 års erfaring. De spørgsmål der ønskedes uddybet, var skabt på baggrund af en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, inddelt i hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation. Alle interviews blev optaget på Ipad samtidig med notetagning af interviews. Resultat De adspurgte privat praktiserende fremhæver, at det der begrænser implementeringen er, at det ej er i bevidstheden, at der findes en manglende tro på kliniske retning og på den baggrund tilvælges kliniske retningslinjer ikke. Det er svært at få øvet teknikkerne og være sikker på, at man gør det rigtige, fordi tiden er knap i rammerne på en privatklinik og der udelukkende optjenes løn, når man har patientkontakt. Diskussion Viden om, at der er lang vej fra teori til praksis, er anerkendt. I denne opgave var målet, at skabe en beskrivelse af privat praktiserende fysioterapeuters barrierer og facilitatorer for implementering af kliniske retningslinjer, så der kan identificeres et diskusionsgrundlag til fremtidige implementeringer. 1

4 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Baggrund I 2009 besluttede samarbejdspartnere for fysioterapi privat praksis, at der under fagligt udvalg, skulle etableres en fysioterapeutisk udviklingsklinik. Fagligt udvalg har senere defineret området Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær som det område, udviklingsklinikken primært skulle arbejde med. Der har længe været fokus på implementering af kliniske retningslinjer i fysioterapi. På verdensplan er der skabt en del kliniske retningslinjer, men det er uklart, hvordan kliniske retningslinjer bedst bliver implementeret, således at der kommer et mindre gab imellem forskning og klinisk praksis. Denne rapport forsøger at belyse, hvilke barrierer den praktiserende fysioterapeut føler i forhold til at anvende kliniske retningslinjer generelt, med udgangspunkt i klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær. For at være bekendt med fysioterapeuternes kendskab til og brugen af Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, blev der udsendt et elektronisk spørgeskema til 104 fysioterapeuter med hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation (Bilag 1). I disse fremkom der information om, at ca. 1/3 del af de adspurgte, ikke har læst retningslinjerne. 1/3 del havde skimmet dem og den sidste 1/3 del havde nærlæst dem. Således har 2/3 af de adspurgte, ikke kendskab til eller blot skimmet de kliniske retningslinjer for nakkebesvær. Fysioterapeuterne, blev adspurgt efter årsagen til, de ikke havde læst klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær ( kliniske retningslinje). Her svarede 12% af de adspurgte, at de ikke vidste den eksisterede. 17% havde hørt om den men glemt det igen. 14% havde ikke haft tid til at læse den (få besvarede, at de ikke har nakkepatienter og en del finder ikke spørgsmålet relevant). Der er således en del fysioterapeuter (12%), der ikke kender til klinisk retningslinje for personer med nakkebesvær. 14% af fysioterapeuter der ikke havde fundet tid til at læse disse, men dog kendte til eksistensen heraf. Når kliniske retningslinjer introduceres i Danmark, har der i den sammenhæng været afholdt workshops flere steder rundt i landet. Af de adspurgte, fortæller 85%, at de ikke har deltaget ved en sådan workshop. 15% har deltaget og af disse har 14% ændret daglig praksis på nogle punkter. I spørgeskemaet adspurgtes fysioterapeuterne, hvilke barrierer der kunne være, for at implementere kliniske retningslinjer. Hertil svarede 42%, at man ikke vil starte på noget nyt man ikke er sikker i og 28% forklarer, at det er de kliniske færdigheder man ikke er sikker i. Når fysioterapeuten ikke er sikker i færdighederne, vil han/hun ikke udøve det i praksis. 2

5 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Fra teori til praksis I litteraturen er det anerkendt, at der er langt mellem teori og praksis - der tales om research-practice gab (1), the know-do gab (2) og manglende adaption af evidensbaserede guidelines (3). Der er ligeledes flere undersøgelser der søger at finde årsagen hertil og dermed fordyber sig i implementering af kliniske retningslinjer (4) samt barrierer for kliniske retningslinjer (1,5,6). Kliniske retningslinjer anses som en forskningsbaseret metode, til at skabe rammer for klinisk beslutningstagen af tilgang til en specifik patientkategori. Dermed sikre klinikkeren et evidensbaseret grundlag i sit professionelle virke, der dermed sikrer kvaliteten af behandling, med forventning om et bedre outcome (4). Hele den sundhedsfaglige sektor - på verdensplan - fokuserer på, at skabe disse retningslinjer, så evidens på den måde, bliver overført til klinisk praksis. Guidelines International Network (G-I-N) er et netværk af forskere, der netop sigter mod en global diskussion og søgen efter konsensus for standarter om kliniske retningslinjer (7). Organisationen blev skabt i 2002 og består af 89 medlemmer, der repræsenterer 46 lande (www.g-i-n.net). G-I-N afholder konferencer, sidst i Berlin 2012, med temaet Guideline implementation masterclass (8). At få teori til praksis, er ikke en simpel proces og identificering af barrierer, skal medvirke til at skabe en platform for fremadrettet implementering. Barrierer inddeles ikke ens i litteraturen. Der er lavet flere studier, der omhandler identifikation af disse faktorer, for dermed at sikre implementering af kliniske guidelines. Flere af disse er undersøgt hos læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige professioner (2,3,4). Udfordringen med at ændre adfærd i klinisk praksis på baggrund af kliniske guidelines, er analyseret af Michael Cabana et al ( 5). Via systematisk review af litteraturen. var formålet med dette studie, at få klarlagt barrierer mod tilknytning af praktiske guidelines. Barrierer skal her forstås som enhvers faktor, der kunne begrænse tilslutningen af guidelines, dog ikke alder, køn, etnisk baggrund eller speciale. Der blev i alt accepteret 76 artikler, heraf var der 5 kvalitative studier (fokus grupper eller interviews ). Resten bestod afspørgeskemaundersøgelser. Alle barrierer blev subgrupperet i 3 hovedkategorier (viden, attitude og adfærd). Herunder blev de 3 hovedkategorier inddelt i 7 undergrupper. Denne inddeling er fremadrettet benyttet i flere studier som udgangspunkt for analyse (8,9 ) Se figur 1. 3

6 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Figur 1. Why don t physicians follow clinical practice guidelines? (5) I systematisk review af Lizarondo et al (1) blev de individuelle karakteristika af Allied Health Practitioner* (AH), der bestemmer optaget af evidens til praksis undersøgt (EBP). Seks artikler ud af 654 studier blev inkluderet.disse studier var dannet på baggrund af spørgeskemaer og selv-rapportering af evidensbaseret praksis. Tre af disse studier er foretaget hos fysioterapeuter i Canada, USA og Australien. De øvrige undersøgelser er fra henholdsvis psykologer, diætister og beskæftigelsesterapeuter. De individuelle karakteristika blev subgrupperet i : Socialdemografi, uddannelsesniveau, tro på og attitude mod EBP, involvering i forskning eller evidensbaserede aktiviteter, professionelle karakteristika/erfaring, kliniske omgivelser og søgning af information (se figur 2). * Samlet ord for flere professioner som indgik i review: fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, beskæftigelses terapeuter, diætister. 4

7 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Resultatet viser, at de signifikante prædiktorer for selv-rapporteret brug af evidens baseret praksis er: 1. Uddannelsesniveau - akademisk kvalificering 2. Involvering i forskning eller evidensbaseret aktiviteter 3. Klinikkerens attitude og tro på forskning Påvirkningen af faktorer som alder, køn, arbejdsmiljø, informationssøgende adfærd og sociodemografi var mindre klart i denne undersøgelse. Det fremhæves, at involvering med forskning i dagligdagen og fokus på evidens baseret praksis i grundskolen, vil påvirke den negative attitude mod evidens og dermed skabe et potentiale, for at opnå forandring i retning af mere evidensbaseret praksis. Fig 2. A systematik review of the individual determinants of research evidence use in allied health (1). 5

8 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Formål Formålet med denne undersøgelse er, at få indsigt i en række privat praktiserende fysioterapeuters barrierer og facilitatorer i forhold til implementering af kliniske retningslinjer. Dette skal fremadrettet bruges, til at skabe bedre mulighed for, at privat praktiserende fysioterapeuter læser, anvender og behandler med udgangspunkt i nye kliniske retningslinjer. Metode Design Undersøgelsens formål lægger op til et kvalitativt design af udforskende karakter, idet der ønskes indsigt i deltagernes eventuelle barrierer og facilitatorer for anvendelse af kliniske retningslinjer i Danmark. Fokusgruppe interviews blev valgt, da det er en velegnet metode til at afdække ubevidste motiver og holdninger (10). Interviewene var semistruktureret og fungerede som en gruppediskussion, hvor interviewer var forholdsvis mindre styrende, dog med fokus på, at hovedgrupperingerne blev fastholt og at hvert område bliver udtømt. Varighed var beregnet til 1-1,5 time. Metode Der er afholdt 9 interviews med privat praktiserende fysioterapeuter. Der deltog ialt 23 fysioterapeuter. Fysioterapeuterne havde mellem 1 og 23 års erfaring (i gennemsnit 8 år). Otte af interviewene blev afholdt på Sjælland og et blev afholdt i Århus. For at gøre det så bekvemt som muligt, blev interviewne afholdt på fysioterapeuternes respektive klinikker (10). Valg af klinikker/informanter samt information til deltager De medinddragede klinikker blev udvalgt udfra kriterierene, at det skulle være en større klinik, idet der skulle kunne deltage minimum 3 og maximum 5. Lederen/ejeren måtte ikke deltage, da det kunne påvirke svarene. Der blev givet skrifteligt accept fra ejeren og denne kendte til tanker og formål med interviewene. Ejeren formidlede kontakten til fysioterapeuterne (bilag 2). Såfremt klinikken havde fysioterapeuter, der fandt dette interessant, blev interview dato arrangeret. Forud for interviewne blev der fremsendt et brev til deltagerne (bilag 3). Temaer og interview-guide De spørgsmål der ønskedes uddybet, var skabt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene var ligeledes inddelt i hovedtemaerne: Viden, færdigheder og motivation. For at sikre, at alle tanker, idéer og diskussioner var udtømt, var temaet Øvrige kommentarer også medtaget ( bilag 4). Interviewene havde udgangspunkt i klinisk retniningslinje for undersøgelse og behandling af personer med nakkebesvær, men i selve interviewene var målet, at brede diskusionen ud, så der eventuelt kunne skabes generel indsigt i barrierer og facilitatorer, til fremme for implementering af kommende kliniske retningslinjer. Hovedetemaer og underliggende spørgsmål kan ses i tabel 1. 6

9 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Tabel 1. Oversigt over hovedtema og spørgsmål Spørgsmål 1. Hvad tænker fysioterapeuterne i privat praksis, når de hører ordet klinisk retningslinje? 2. Hvordan sikres, at viden om kliniske retningslinjer rammer/når de privat praktiserende fysioterapeuter? 1. Hvordan kan man sikre, at de korrekte manuelle færdigheder efterleves? Tema Viden Færdigheder 1. Hvad motiverer den privat praktiserende fysioterapeut, til at hente viden samt overholde/følge kliniske retningslinjer? Motivation 1. Hvilke barrierer oplever de privat praktiserende fysioterapeuter der eksisterer, mod at benytte de kliniske retningslinjer? 2. Hvilke idéer og tanker har de privat praktiserende fysioterapeuter, for at fremme implementeringen af kliniske retningslinjer? Øvrige kommentarer Dataindsamling Alle interviews begyndte med en kort introduktion og en aftale om rammer i forhold til sluttid. Der blev indhentet formelle data om, hvor lang tid de enkelte fysioterapeuter havde været uddannet. Det er vigtigt med en form for warm up snak (10) og herunder udsprang snakken om klinisk retninglinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær, workshops, samfundets prioritering af kliniske retningslinjer osv. Interviewet blev så vidt muligt, styret i de 3 hovedtemaer og slutteligt var der mulighed for øvrige kommentarer. Alle 9 interviews og databearbejdning blev foretaget af samme person. Interviewene blev optaget på Ipad med samtidig notetagning. Dagen efter interviewet blev materialet lyttet igennem og udsagn blev nedskrevet i forhold til hovedtemaerne: Viden, færdigheder, motivation og øvrige kommentarer. 7

10 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Analyse Målet med kvalitative undersøgelser er, at opnå indsigt og større viden. I denne undersøgelse tilsigtes det, at få indsigt i de barrierer og facilitatorer de privat praktiserende fysioterapeteuter selv mener eksisterer, i forhold til implementering af kliniske retningslinjer i daglig praksis. En analyse kan give beskrivelser, begreber eller modeller. Målet med denne rapport er at beskrive. Beskrivelser udgør grundlaget for udvikling af begreber. Begreber udgør grundlaget for udvikling af teoretiske modeller (11). Analysen er tværgående og er derfor en samling af informationer fra mange informanter. Desuden er analysen datastyret, hvor der identificeres dele i teksten, der danner grundlag for kategorier, der bruges til at reorganisere teksten, så meningsindholdet fremstår tydeligt. I denne rapport er kategorierne viden, færdigheder og motivation samt øvrige kommentarer. Den teoristyrede analyse perspektiverer teksten udfra systematiske reviev af L.Lizarondo et al samt M.Cabana et al. I det følgene vil analysen være opdelt i de 3 hovedtemaer: Viden, færdigheder og motivation samt 4 temaer: Øvrige kommentarer, som fokusgruppe interviewene er centreret omkring. Viden Hvad tænker fysioterapeuterne i privat praksis, når de hører ordet Kliniske retningslinjer? og Hvordan sikres, at viden om kliniske retningslinjer rammer/når fysioterapeuterne? Definitionen beskrives som en form for best praksis, en guideline, og en vejledning til behandling af patienter med et givent problem. Ordet kliniske retningslinjer, mødte noget modstand, idet flere finder, at det lyder kedeligt og ikke indbydende, andre oplever det positivt og finder, at det netop viser en retning. Kliniske retningslinjer er ikke den største issællert nede på kajen. Måske skulle det hedde noget andet. Jeg bliver lidt afskrækket af det ord, se - er det lov, der stå der? (peger på klinisk retningslinje for personer med nakkebesvær?) En retningslinje - den skal jo bare vise en retning Der er overordnet enighed om, at en klinisk retningslinje kan være en hjælp - og en sikkerhed - i dagligdagen og medvirke til at højne fagets standard. Den skaber mere systematik og kan give dokumentation af behandling. Desuden er det fremhævet positivt, at evidens på et givent område, sammenfattes og bliver brugbart i dagligdagen, hvilket sikrer, at man netop arbejder evidensbaseret og kan bevise det i en klagesag. Har jeg været inde over alle områder og er der et eller andet jeg mangler, noget jeg har overset, eller er jeg kommet hele vejen rundt? Det er jo også det, det handler om, at sikre sig selv og det tror jeg, man skal gøre endnu mere. Der kommer flere og flere af de der klagesager Hvis man har fulgt den kliniske retningslinje, så er der ikke rigtigt noget at komme efter 8

11 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Det fremhæves, at de kliniske retningslinjer kan fratage fysioterapeuten sin autonomi, hvor man skal følge en fast fremgansmåde, der desuden kan påvirke kontakten mellem terapeut og patient. En anden barriere der fremhæves er, at retningslinjerne enten er for brede eller for snævre, så de ikke passer til de patienter, vi ser i klinikken. Det med at putte folk i en kasse, har en tendens til at være for overlægeagtigt. Kliniske retningslinjer betegnes af de fleste, som en god ballast for at virke i faget - især for de nyuddannede fysioterapeuter og anses dermed som en form for basisviden. Dog er der flere, der ligeledes fremlægger, at det kan virke for let og noget man gør i forvejen dog uden systematik. Vi bruger det da, bare uden at vide det og ikke så systematisk. Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo bare repetition af det, jeg har lært om anamnese og andet. Retningslinjerne er for de fleste bekendt - og overordnet accpteret - men det er de færreste, der ville søge specifikt efter disse. Dette dilemma diskuteres og mange finder, at de kliniske retningslinjer ikke er i deres bevidsthed. De søger hjælp på anden vis på nettet og via kollegaer. For at fremme de kliniske retningslinjer i bevidstheden, er det diskuteret, at det bør være mere integreret på grundskolen. Hvis man får det (kliniske retningslinjer,red) med ind i vuggen på fysioterapeut uddannelsen, så er det ikke længre nødvendigt at diskutere implementering Hvis de kliniske retningslinjer lå i grundskolen i grove træk, ville der vel også indgå test, som man kunne forfine når man kom ud. Men så skal det også mere ind i bevidstheden om, at de er der, fordi det kan god være det kommer op, men man skal blive bedre til, på klinikkerne og som behandler, at søge det. Der er dog flere, der ikke er bekendt med kliniske retningslinjer - og tydeligt bliver irriteret over ikke at gøre det Jeg ved ærligt talt ikke, om der findes andre kliniske retningslinjer Jeg bliver pinlig over ikke at vide, de er der. Hvorfor ved jeg det ikke? Der findes også en form for manglende tillid til forfatterne af kliniske retningslinjer - at disse er forudindtaget i forhold til egen interesse? Man skal jo også lige tænke på, at når man læser nogle kliniske retningslinjer, så er de jo ikke lavet af gud. De er jo opfundet af en læge eller en fysioterapeut, som har en vis form for teoretisk baggrund, og det resultat, der kommer ud af det, det afhænger meget af, hvilke forudsætninger den som har lavet dem kommer med. Den er lavet udfra en begrebsramme. 9

12 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Overordnet mener de fleste informanter, at det er fysioterapeutens eget ansvar, at tilegne sig viden om de kliniske retningslinjer, men da det ikke prioriteres, er de fleste enige i, at der er en barriere i det. Man har jo også et ansvar selv som fysioterapeut, at man behandler sine patienter korrekt eller på en måde man kan stå inde for - og der kan man måske, ved at have de der kliniske retningslinjer på skrift, ændre sine arbejdsmetoder. For at facilitere til at få kendskab til de kliniske retningslinjer, anbefales fortsat Fysio.dk - og via interessegrupper herunder - i fagbladet og via nyhedsmails - og at det stod klart og tydeligt. Man kunne også modtage et fysisk brev - men hvis man ikke er motiveret for at fordybe sig i kliniske retningslinjer, smider man det jo bare ud. Der opstod idéer om et appendix til fagbladet pr. 6 mdr/år - noget man kunne have fysisk - men også elektronisk, en form for håndbog for kliniske retningslinjer (også elektronisk). En idé kunne også være, at der på fagfestivallen var en stand med kliniske retningslinjer, hvor man kunne bliver opdateret. Man skal fristes til at læse dem Det kunne stå med gult. Desuden fremhæves det af flere, at når man videreuddanner sig, forventer man, at de kliniske retningslinjer er implementeret i den undervisning, hvorfor man ikke behøver læse det nærmere. Og der ses kliniske retningslinjer som en god mulighed for, at man kan sikre, at alle patienter modtager behandling udfra et fælles fundament - før videreudannelsen. Hvis man kunne få implementeret de der kliniske retningslinjer bedre, så kunne vi alle sammen have et fælles fundament. Det kommer an på, hvilken uddannelse man har (efter grududdannelsen, red), hvordan man spørger ind på, så der er forskellinge måder, vi arbejder på, og der kunne det der (peger på klinisk retningslinje,red) være med til, at vi har et fælles fundament. Desuden nævnes klinikejerene som dem, der kunne have ansvar for at sikre, at information om nye kliniske retningslinjer kom frem på klinikken, eller det kunne være et krav fra regionen, at man behandler efter de klininiske retningslinjer. Dog mener flere, at det igen vil fratage autonomien fra fysioterapeuten, hvis det dikeres fra enten klinikejer eller region - at man ikke kommer langt med krav. Flere andre mener, at såfremt det ikke bliver et krav, at benytte de kliniske retningslinjer, så ændres adfærd ikke. Når man har en virksomhed, er det jo også til ejerens fordel, at indlejerne er informeret om, at der er nye kliniske retningslinjer. Et ophæng i kaffestuen og så er det fysioterapeutens eget ansvar at læse det. Jeg tror ikke folk tager ansvar, hvis ikke...ja,.. at det bliver lov eller krav. Jeg kan bedre tåle det der med at det bliver en anbefaling end det bliver et krav. 10

13 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Det fremhæves kraftigt, at det skal være let at komme til, kort og præsist og skåret helt ind til benet. Det må ikke blive for langhåret, så man føler sig nødsaget til, at køre at det her igennem, for at følge de kliniske retningslinjer. Det skal virkeligt være skåret ind til benet, skrevet virkeligt kort ned, for at jeg får det læst. En elektronisk journal fremhæves, hvor man lige kunne scrolle over de kliniske retningslinjer, hvor det ville ligge lige til. Hvor man blev fastholdt i at undesøge eks. for røde flag og hvor man blev fastholdt i brugen af de kliniske retningslinjer. Hvis det kom ind i journalsystemet, der er elektronisk, ville det give reminders, der kan øge kvaliteten og ændre adfærd. Det kunne være skide smart, hvis man i pt s elektroniske journal kunne scrolle lige over på de kliniske retningslinjer. Hvis det lå lige til, synligt, så ville det jo komme mere ind i bevidstheden. Hvis det ligger når du skriver på patienten, jo mere tilgængeligt, jo mere bliver det brugt Oversigt over fysioterapeuternes barrierer i forhold til viden samt denne analyseret og subklassificeret jvn. M.Cabana et alt (5). Barrierer i forhold til viden Fratager fysioterapeutens autonomi Påvirker patient - terapeut forholdet Er for teoretisk, ej praksisnære Ej tillid til kliniske retningslinjer, for simpelt Virker kedeligt og lukket Er ikke i bevidstheden Gør det i forvejen - bare ikke bevidst Passer ikke til patienter i praksis Forfatter er forudindtaget Prioriterer ikke de kliniske retningslinjer Subklassificering Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende enighed Attitude - manglende forventet effekt Attitude - manglende motivation/vaner Attitude - manglende motivation/vaner Attitude - manglende forventet effekt Attitude - manglende enighed Attitude - manglende self-efficacy 11

14 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Det er tydeligt at se, at de privat praktiserende fysioterapeuter oplever barrierer i selve attituden. Dette er ligeledes beskevet af både M.Cabana (5) og L. Lizandro (1) som en kendt barriere blandt AH samt læger. I systematisk review af Lizandro er det netop en af de 3 signifikante barrierer, nemlig kllinikkerens tro og attitude mod evides. M. Canbana et alt har valgt, at subgruppere attitude i 4 undergrupper, hvor det beskrives mere specifikt, hvad der konkret opleves som en barriere. I interviews med de praktiserende fysioterapeuter blev emnet også diskuteret ned i detaljen og det ligner meget de udsagn, M.Cabana et alt er kommet frem til. Lizandro et alt har samlet behandlerens tro og attitude under et, hvorfor det ikke bliver så detaljeret. De fremævede citater bekræfter, at det er multifaktorelt, hvilke perspektiv der eksisterer, i forhold til at indhente samt indoptage viden om kliniske retningslinjer, blandt andet at det er fysioterapeutens eget ansvar, at erhverve sig viden samt implemente den. For at gøre dette kræves det, at man har tillid og tro på, at de kliniske retninglinjer kan støtte og udvikle. En negativ attitude mod evidens er bremsende for implementering. Viden omkring, hvad EBP og kliniske retniningslinjer egentligt er, anbefales det som metoder, for at nedbryde disse barrierer. Når de privat praktiserende fysioterapeuter diskuterer viden, kommer der ligeledes en masse udsagn om, hvad der faciliterer dem til at opsøge og indoptage denne viden. For overskuelighedens skyld, er udsagnene samlet i skemaet herunder. En hjælp i dagligdagen - kan vise en retning En sikkerhed i dagligdagen Teori sammenfattes og gøres brugbar En god ballast Kan højne fagets standart Facilitatorer i forhold til viden Bevise og dokumentere brugen af evidensbaseret viden, også i forhold til patientklage Systematik Mere ind på grundskolen Ind på Fysio.dk, i dagbladet og via nyhedsmails Et appendix der fysisk kan tages ud af bladet En håndbog for kliniske retningslinjer - også elektronisk 12

15 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Facilitatorer i forhold til viden Det skal komme let til fysioterapeuten En stand på fagfestival Noget der er lige ved hånden En elektronisk journal Klinik ejer skal sikre vidensdeling Et krav fra regionen Færdigheder Hvordan kan man sikre, at de korrekte færdigheder efterleves? Informanterne ved fra deres daglige virke, at færdigheder er noget, der skal øves i praksis og at nye færdigheder, ikke kan tilegnes uden praksis. Derfor er de ganske bekendt med problematikken fra dagligdagen, hvor man hele tiden laver test og behandlingsgreb, men der kan stilles tvivl om korrekt udførsel. Det kan godt være man kender de kliniske retningslinjer og følger dem, eller føler man følger dem, men får man også lavet dem, er man god nok manuelt? Feks. sikkerhedstest for nakken. Laver vi dem allesammen præsis ligesådan? Hvis man vil sikre, at de færdigheder der kræves i en given klinisk retningslinje evnes, mener flere, at det skal helt ud på klinikken og øves. Flere mener ikke, man kan nå at lære det på et fyraftensmøde. Man lærer ikke færdighederene via en nyhedsmail. Så kan man jo også stille spørgsmål, det kan man jo ikke rigtigt på nettet og køre de nye test igennem. Flere mener dog, at det også er fysioterapeutens eget ansvar, at tilegne sig disse færdigheder. Fysioterapeuten må også have et ansvar selv. Både at, hvad skal man sige, holde sig opdateret på den nyeste viden, men også, hvad hedder det, lære nye færdigheder, hvis det er det, man har brug for En prioriteringen i implementeringen af praktikken diskuteres også og mange mener, at denne bør løftes. 13

16 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Hvis der virkelig bliver forsket så meget i de kliniske retningslinjer, jammen så skal der da også gøres et stor arbejde ud af at præsentere det, for at vi skal have noget ud af dem Det (kliniske retningslinjer,red) er noget man bruger rigtigt mange penge på. Der er jo brugt rigtigt meget tid, og så er det jo virkeligt tåbeligt, hvis det ikke bliver brugt. Så kan man ligeså godt vælge at sige, ok, så bruger vi saftsusme noget energi på at få formidlet det ud. Man foreslår, at der kunne være 2 repræsentanter fra klinikken, der kom på kursus og derefter skulle undervise resten af klinikken - at der var en temadag betalt af DF - at der kom undervisere helt ud på klikken - en form for lokale workshops eller at det kom som et punkt på praksiscertifikat, hvor det så også blev øvet praktisk. Kliniske retningslinjer skulle ligge på det der praksiscertifikat og så er det også gratis. Det er bedre end at høre om revisorer og pensionskasser. Jeg ville hellere have hørt om kliniske retningslinjer. Flere fremhæver, at det kan være svært at huske diverse test og derfor ønskes det, at der kan benyttes en form for links, så man kan se testene. Og gerne let og indenfor de rammer vi arbejder under med 30 minutter pr. patient. Når man søger i dag, benyttes blandt andet you-tube, men det kan være svært at udvælge den mest professionelle. Derfor ønskes en elektronisk platform med disse videoklip eller en form for pop-up s i journalen. Ligeså brugervenlig som google, hotmail eller you-tube, hvor man vidste, at det var 100 % sikkert og at det var det korrekte, man fik frem. Oversigt over fysioterapeuternes barrierer i forhold til færdigheder samt denne analyseret og subklassificeret jvn. M.Cabana et alt (5) Barrierer i forhold til færdigheder Subklassificering Fyraftensmøder virker ikke Skal øves Læring via nyhedsmails Svært at huske tests Adfærd - faktorer i omgivelserne Attitude - mangel på self-efficacy Viden - mangel på genkendelighed Viden - mangel på genkendelighed 30 minutter pr. patient - rammerne Adfærd - faktorer i omgivelserne 14

17 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 At efterleve en klinisk retningslinje kræver, at de test man laver udføres korrekt. Der kan være flere faktorer, der begrænser brugen en test og den vigtigste er her, at fysioterapeuten skal føle sig sikker i at gøre det korrekte. Dette er også beskrevet i et elektronisk spørgeskema, hvor 28% mener, det er de kliniske færdigheder, de ikke er sikre i. Nogle af informanterne har også fremhævet, at det kan være svært at huske alle test, hvorfor et hjælperedskab der er praksisnært, er ønsket. I følge M. Cabana (5) kan dette forhold defineres under både viden, attitude og opførsel alt efter, hvilken vinkel den enkelte informant finder vigtigst. I vidensdelen kan det være fordi, det tager tid at øve det - evt. på en kollega, før patienten kommer. I attitude kan det analysers under mangel på selfefficacy - hvor terapeuten ikke tror på, at han/hun kan udføre det, som den enkelte guideline anbefaler. Under adfærd kan det handle om både mangel på guidelines, karataristika og omgivelserne ved mangel på ressurcer. Lizarondo et al (1) fremhæver, at uddannelsesniveau og indvolvering i forskning, er en signifikant barriere for implementering af evidens. Hos informanterne fremkom der udsagn der viser, at de ikke blot hopper ud i det, men vil være helt sikre på deres færdigheder, før de udøver praksis. Dette perspektiv fremkom også i det elektroniske spørgeskema, hvor 42% fortæller, at de ikke vil starte noget nyt, før de følte sig sikker. Såfremt fysioterapeutere var mere indvolveret i forskning og evidens, kunne man forstille sig, at de følte sig mere sikre og muligvis turde afprøve teknikker på patienterne. Facilitatorer i forhold til færdigheder To fra klinikken på kursus, derefter tilbage og undervise de andre Kursus for alle Temadag betalt af DF Introduceres på lokale workshops På praksiscertifikat, hvor der også øves praktisk Direkte pop-up i journalen En platform med videoklip der er 100% sikker Motivation Hvad motiverer den privat praktiserende fysioterapeut til at hente viden samt overholde/følge kliniske retningslinjer? Det der overordnet motiverer fysioterapeuterne mod at søge viden i de kliniske retningslinjer er, et ønske om at blive en bedre fysioterapeut. Så få behandlinger som muligt og med god effekt, det er vel det det handler om ikk? 15

18 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Motivation drives også af succesoplevelser med patienten, så hvis man har succes ved at følge de kliniske retningslinjer - eller ens kollegaer har - ville det motivere yderligere. Desuden vil det motivere, at benytte de kliniske retningslinjer, så man får mere struktur og systematik - en form for skabelon. Fysioterapeuterne fortæller desuden, at de søger viden, når de oplever, der ikke er fremgang i behandlingen. Så søger man viden hos kollegaer og på nettet. Her søges blandt andet efter kliniske retningslinjer. At den undersøgelse og behandling man benytter, er kvalificeret og motiverende. Hvis man kan mærke, at man bliver en bedre klinikker Motivation det er også det der med, syntes jeg, at man får succes med patienten Succes - altså måske noget lavpraktisk som at kollegaen har succes eller positive oplevelser og man tænker nå,nå. Det kunne jo også være rart, at have et fast holdepunkt. Her er det en manual til, hvordan jeg skal starte, et fundament. Klinikkens/arbejdspladsens kultur betyder meget for motivationen. Hvis man har kollegaer der benytter disse, ville det smitte af og så vil man også selv benytte dem. Og hvis man skal videregive en patient til en kollega, er det vigtigt, at man har gjort det, der forventes af en. Det faglige miljø der hvor man er. Hvis der ligesom er en tradition for, at her kommer noget nyt, det skal vi vide noget om. Det virker motiverende, hvis en ændret adfærd ville kunne bevise, at fysioterapi virker dels overfor patienten, dels til samarbejdspartnere og dels som dokumentation ved eventuelle klagesager. Her tænkes de kliniske retningslinjer ind som motiverende, for at efterleve dette og blive mere systematiseret. Desuden kunne det motivere, hvis man kunne synliggøre overfor patienterne, at man benytter de kliniske retnings linjer, eget cv overfor forsikringsselskaberne og andre samarbejdspartnere, eller havde en form for certificering Hvis der stod klinisk retningslinje certificeret Man kunne måske også synliggøre det over for patienter, at denne her klinik, eller den her fysioterapeut, har nogle kliniske retningslinjer som er udstykket af regionen eller sådan noget Som med Parkinson patienter - Der fik man et eller andet stempel om, at den her klinik, er der i hvert tilfælde, en der kan det. Og forsikringsselskaber, der skal jo være en autoriseret fysioterapeut og de ville vel også være interesseret i, at der er nogle kliniske retningslinjer, så hvis man kunne, ja synliggøre det overfor forsikringsselskaberne. Motivation skabes også af tilgængelighed - så det skal være let tilgængeligt og kunne implementeres indenfor de rammer, fysioterapeuterne arbejder under. Lige til at slå op i uden det kræver det store 16

19 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview Maj 2013 Skal det være et krav, at man benytter disse retningslinjer? Informanterne er bestemt ikke enige, hvor nogle finder, at det skal det være for, at vi kommer videre og andre mener det i den grad, vil fratage deres autonomi og bestemt virke de-motiverende. Det skal være et krav. Jeg er bange for at sige det, for det bliver ikke gjort, hvis det bare bliver lagt ud i klinikkerne. Jeg kan bedre tage, at det er en anbefaling og ikke et krav Motivation i forhold til kliniske retningslinjer At være en dygtig fysioterapeut At få succes i sin behandling At vide at den behandling man giver er kvalificeret At ens kollegaer benytter disse og har succes med behandlingerne At man kan give en patient videre og vide, at man har gjort som anbefales Søges efter når behandlingen ikke forløber som forventet At det kan medvirke som sikkerhed ved en klagesag At vi kan beviser overfor samarbejdspartere, at der behandles efter disse At man kan dokumentere, at man har benyttet det anbefalede At det er let tilgængeligt At det er et krav Når informanterne omtaler motivation, er det tydeligt, at der findes stor motivation hos de adspurgte privat praktiserende fysioterapeuter. Man vil gerne gøre det godt og det rigtige og gerne vise det overfor kollegaer og samarbejdspartnere. Spørgsmålet trækker informanterne væk fra tanken om barriere og derfor er det her ikke muligt, at subgruppere udsagn i forhold til M.Cabana et al. L.Lizarondo et alt fremhæver behandlerens tro og attitude til evidens, som en af de største barrierer for implementering og i det ovennævnte fremgår det, at der blandt fysioterapeuterne findes masser at tro og positiv attitude til at benytte kliniske retningslinjer. Derfor skal det i talesættes, hvad der skaber forandring, motivation og vilje og hvad der opfattes som barrierer. Tanken om, at det skal være et krav, at man benytter de kliniske retningslinjer, er diskuteret. Det forandrer ikke fysioterapeutens tro og attitude mod de kliniske retningslinjer, men det kan skubbe til brugen af evidens i dagligdagen og 17

20 Rapport om barrierer og facilitatorer af kliniske retningslinjer. Belyst ved fokusgruppe interview muligvis skabe mere information og involvering i evidens, der netop er faktorer for fremme af implementering. Øvrige kommentarer Hvilke barrierer oplever de privat praktiserende fysioterapeuter, der eksisterer mod at benytte de kliniske retningslinjer? Hvilke idéer og tanker har de privat praktiserende fysioterapeuter, for at fremme implementeringen af kliniske retningslinjer? Der er to forhold, der opleves som en kraftig barriere og det er tid og økonomi. Den tid der bruges på at tilegne sig ny viden og færdigheder er fritid og det er helt op til den enkelte fysioterapeut, om man vil sætte sig ind i kliniske retningslinjer eller videreuddanne sig. Der er forskel på den behandling, der gives på de forskellige klinikker rundt i landet, men lønnen er den samme, om du uddanner dig videre, læser og følger de kliniske retningslinjer eller ikke gør nogle af delene. Der er jo lidt Florence Nightingale i det her fag. Regionen er jo ligeglad med, om vi er dygtige eller ej og den får rigtigt meget for sine penge, idet vi er ekstremt effektive og uddanner os uden at få mere i løn. Ret meget af min løn kommer jo fra regionen, så hvad går pengene til? Hvis de går til, at vi tager imod en nakkepatient på 800 forskellige måder, hvordan bruger vi så bedst de penge? Det er den stramme dagligdag med patienter efter hinanden, der hindrer, at de privat praktiserende oplever, de kan være opsøgende i dagligdagen. Det er en ulempe, at være privat praktiserende. Vi har jo patienter hele tiden, så der er ikke meget tid til at være opsøgende. Når jeg har fri, så lukker jeg ned Vi skal jo tjene penge, men vi skal også skrive, dokumentere og sende epikriser og der bliver stillet krav og det får vi ikke penge for, vi får kun penge i konsultationerne. Et punkt der ligeledes fremhæves som vigtigt at forholde sig til er, at det skal være let at komme til. Da dagligdagen er presset med patienter, skal det være lige ved hånden. Jo mere det ligger samlet på samme server, så man kan sidde og scrolle. Desuden fremhæves modstand mod kliniske retningslinjer igen her. At man skal kunne stole på disse og ikke føle sig for dikteret. Af øvrige tanker og idéer fremkom der dels en repetition af de emner, der i forvejen var gennemgået, altså en form for opsummering af selve interviewet. Alle disse idéer og tanker kan ses i detaljer i bilag 5. 18

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden omkring vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har

Læs mere

Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.!

Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.! Om certificeringen Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.! Meget tyder på, at vi som klinikkere

Læs mere

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Introduktion til Udviklingsklinikken Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1) Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 27. marts 2015 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 24. april 2015 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen EBP At det vi tilbyder

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT

Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi. Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Hans Kromann Knudsen Lektor UCL, MScR, Specialist i muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT Klinisk ræsonnering i Muskuloskeletal Fysioterapi Et kvalitetssikringsprojekt

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Konklusion på evaluering af modul 9

Konklusion på evaluering af modul 9 Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere