DAHANCA 25A CIRRO IP010309

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAHANCA 25A CIRRO IP010309"

Transkript

1 DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 25A CIRRO IP Styrketræning kombineret med kosttilskud som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved hals cancer Godkendt af: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (journal nr.: ) Datatilsynet (jour.nr ) Anmeldes til Protokol udarbejdet af DAHANCA Sekretariat ved Simon Lønbro og Jens Overgaard Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 5 DK 8000 Århus C, Danmark Tlf / E mail: Version Side 1

2 PROTOKOL ORGANISATION DAHANCA Sekretariat Principle Investigator: Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Cand. Scient. og ph.d. stud. Simon Lønbro Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 5 Klinisk ansvarlig: 8000 Århus C Prof. Jens Overgaard DELTAGENDE AFDELINGER Onkologisk Afdeling D Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn Århus C Protokol ansvarlig investigator: Overlæge Hanne Primdahl Onkologisk Afdeling R Odense Universitetshospital 5000 Odense C Protokol ansvarlig investigator: Overlæge Jørgen Johansen Onkologisk Afdeling Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg Protokol ansvarlig investigator: Overlæge Lisbeth J. Andersen Onkologisk afd. Amtssygehuset i Herlev Herlev Ringvej 2730 Herlev Protokol ansvarlig investigator: Overlæge Elo Andersen Finsencenteret, ONK 5073 H:S Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Protokolansvarlig investigator: Overlæge Claus Andrup Kristensen Side 2

3 Indhold 1 Undersøgelsens mål Baggrund og introduktion Undersøgelsens formål Formål Endepunkter Primære endepunkter Sekundære endepunkter Arbejdshypoteser Undersøgelsens design Patientinklusion Randomisering og stratificering Plan over undersøgelsen Intervention Styrketræningsintervention Kostintervention Evaluering af endepunkter Måling af kropsmasse MR eller DEXA scanning Isokinetisk muskelstyrkemåling Funktionelle tests Muskelbiopsi Blodprøve Fire dages kostregistrering Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper Ophør af deltagelse Statistiske overvejelser Etiske overvejelser, offentliggørelse og økonomi Videnskabsetisk redegørelse Databehandling og oprettelse af biobank Adgang til oplysninger...13 Side 3

4 7.4 Offentliggørelse af forsøgsresultater Oplysninger om økonomiske forhold Reference List Bilag 1 Lægmandsresumé Bilag 2 Skriftlig deltagerinformation Bilag 3 Samtykkeerklæring Appendiks 1 Styrketræningsintervention Side 4

5 1 Undersøgelsens mål Det primære mål er i et randomiseret interventionsstudie, at undersøge om 12 ugers styrketræning med eller uden kosttilskud kan gennemføres hos patienter efter endt behandling for hoved hals cancer, samt i hvilket omfang patienterne i kraft af interventionen kan genvinde den behandlingsinducerede reduktion af muskelmasse. 2 Baggrund og introduktion En række cancerformer er forbundet med et utilsigtet tab af muskelmasse. Dette kan være som konsekvens af selve cancer sygdommen (kakeksi) og/eller behandlingen. Hos patienter, der får strålebehandling for epidermoidt carcinom i hoved hals regionen (HNSCC), forekommer vægttab meget hyppigt (1). Det skyldes, at behandlingen ofte fører til temporær ødelæggelse af svælgets og halsens slimhinder og nedsat spytkirtelfunktion med deraf følgende dysfagi og reduceret fødeindtagelse (18). Dette forekommer hos begge typer ætiologisk definerede HNSCC patienter de hvor tobaksrygning og evt. alkoholmisbrug associeres med sygdomsårsagen og den nyere gruppe af patienter med stigende incidens hvor Human Papilloma Virus (HPV) er årsagen til HNSCC. Vægttab er associeret med en signifikant dårligere overlevelse, og er en uafhængig prædiktor for mortalitet i patienter med tumorer i stadie III og IV (2). Et nyere studie (1) viste et gennemsnitligt vægttab på 10 kg hos HNSCC patienter 11 uger efter påbegyndt kombineret kemoog radioterapi. Størsteparten (72 %) af dette vægttab var fedtfri masse (FFM), og tabet af FFM var forbundet til et fald i funktionsevne hos patienterne. Disse resultater underbygges i et nyt og endnu upubliceret dansk studie på 449 HNSCC patienter, hvor 5½ 6½ ugers strålingsbehandling inducerede et gennemsnitligt vægttab på 6,5 kg (8.5 %)(19). Flere studier har vist, at styrketræning kan øge muskelmasse, muskelstyrke og funktionel kapacitet hos såvel raske personer (3,4), som hos personer, der har tabt muskelmasse ved fx aldersbetinget sarcopeni (5) eller hos AIDS patienter (6). Blandt cancerpatienter har kun få undersøgelser hidtil vurderet effektiviteten af styrketræning som rehabiliterende intervention. Det er vist at, brystkræftpatienter fik forbedret styrke og muskelmasse (7) efter et længerevarende styrketræningsforløb. Ligeledes har et enkelt ukontrolleret studie fundet en fremgang i styrke og FFM i patienter med prostatakræft (8). Det er endvidere vist for nylig i et ikke randomiseret studie, at i en blandet gruppe af kræftpatienter, kunne et kombineret styrke og konditionstrænings program øge muskelstyrken, FFM og funktionsevne, ligesom træningen var veltolereret blandt patienterne (9). Det er endnu uvist hvordan HNSCC patienter reagerer på styrketræning, og hvorvidt det har en effekt. Effekten af styrketræning medieres ved en opregulering af proteinsyntesen, som via en phosphorylering af intramuskulære proteiner involverer signalering fra mammalian target of rapamysin (mtor) til p70 S6 kinase og videre til eukaryotiske translation initiation factors, som eksempelvis eif2 α (14, 15). Proteindegradationen er ligeledes opreguleret i denne periode, men i mindre grad, således at nettoproteinbalancen bliver positiv. Endnu har ingen foretaget en undersøgelse af forandringer i musklernes proteinomsætning og signaleringspathways hos HNSCC patienter. En sådan undersøgelse vil kunne yderligere beskrive koblingen mellem de formodede træningsinducerede forandringer i muskelmasse og Side 5

6 styrke og forandringer i musklernes proteinomsætning samt signaleringspathways associeret med hypertrofi. En række studier (se 10 for referencer) har vist, at proteinindtagelse i nær tidsmæssig tilknytning til styrketræning kan stimulere til en yderligere positiv proteinbalance, og det er derfor oplagt at tilføje et mindre proteintilskud indtaget i tidsmæssig tæt relation til hver træningsperiode for at maksimere effekten på styrketræningen på FFM. Kreatin er et andet meget anvendt kosttilskud i idrætsverdenen, og det er veldokumenteret, at kreatinindtagelse øger kropsvægten og mængden af muskelmasse yderligere ift. styrketræning uden tilskud, når tilskuddet kombineres med styrketræning (10). Ved styrketræning kombineret med kreatintilskud ses ofte en initiel kraftig stigning i muskelmasse. Dette skyldes tilsyneladende en mindre stigning i intracellulærvæsken i muskulaturen pga. osmotiske effekter forårsaget af øget kreatinindhold i musklen frem for en decideret protein baseret tilvækst i muskelmasse (20). En tilsvarende, initiel og kraftig forøgelse af muskelmasse ses ikke ved styrketræning alene (21), og hvorvidt omfanget af den større forøgelse af muskelmasse med styrketræning kombineret med kreatintilskud skyldes denne initielle væskeretention i musklerne alene, eller om indtagelse af kreatin har en yderligere positiv effekt, er endnu ikke velundersøgt. Kreatin er i et tidligere studie givet til patienter med colorectal cancer, som problemfrit tolererede indtaget. Der sås dog ingen effekt af kreatin supplementering, men det blev heller indtaget i kombination med nogen former for træning i dette studie (11). Til gengæld viser flere studier, at kombineret kreatin og protein indtagelse i forbindelse med progressiv styrketræning, giver større effekt på muskelmassen end hhv. protein og kreatin alene (12,13). På baggrund af ovenstående findes der således god basis for at intervenere med progressiv styrketræning kombineret protein og kreatin indtagelse hos HNSCC patienter med behandlingsinduceret vægttab. 3 Undersøgelsens formål 3.1 Formål Projektet har følgende formål: 1) at undersøge hvorvidt trænings og kostinterventionen er gennemførlig blandt HNSCC patienter samt at evaluere effekten af interventionen på kropskomposition, dynamisk muskelstyrke samt funktionelle parametre 2) at undersøge eventuelle forskelle i effekten af styrketræning kombineret med kosttilskud versus styrketræning alene 3) at undersøge de tilgrundliggende cellulære mekanismer bag interventionens forventede genopbyggende effekt på muskelmasse. 4) at undersøge om en evt. forskel i forøgelse af muskelmasse efter styrketræning kombineret med kreatinindtagelse ift. styrketræning kombineret med placebo kosttilskud alene skyldes den initielle Side 6

7 forøgelse associeret med osmotisk væskeretention i musklerne eller om indtagelse af kreatin har en yderligere effekt musklernes proteinindhold 3.2 Endepunkter Primære endepunkter Undersøgelsens primære endemål er at evaluere effekten af interventionen på: Kropsmasse Kropskomposition Dynamisk muskelstyrke Funktionsevne Specifikke beskrivelser og definitioner af endepunkter beskrives i afsnit Sekundære endepunkter De sekundære endepunkter er at evaluere: Tilgrundliggende biologiske mekanismer for den forventede træningsinducerede hypertrofi. Effekten af kreatintilskud på forandringer af muskelmasse og tilgrundliggende mekanismer Specifikke beskrivelser og definitioner af endepunkter beskrives i afsnit Arbejdshypoteser Hypotesen er, at HNSCC patienter er i stand til at gennemføre interventionen med delvis genvindelse af krops og muskelmasse, dynamisk muskelstyrke og funktionel kapacitet. Det forventes, at 12 ugers intervention bestående af kombineret styrketræning og kosttilskud giver større positiv effekt end styrketræning alene på genopbygningen af muskelmasse samt forbedringer af muskelstyrke. Det forventes, at interventionen vil reducere proteindegradation samt øge muskelfiber hypertrofi via øget proteinsyntese via signalering gennem mtor pathway. Det hypotetiseres endvidere, at kreatinindtagelse uden samtidig styrketræning inducerer væskeretention i musklerne uden samtidige forandringer i musklernes proteinindhold. 4 Undersøgelsens design 4.1 Patientinklusion Undersøgelsen omfatter nydiagnosticerede patienter med HNSCC i strube, svælg og mundhule som behandles med kurativ strålebehandling (alene eller i kombination med kemoterapi) efter retningslinjer fra DAHANCA (Danish Head And Neck Cancer Group, se Patienterne rekrutteres fra de involverede onkologiske afdelinger, hvor de ifm. konsultation ved endt behandlingsforløb informeres om undersøgelsen mundtligt og skriftligt (se bilag 2, afsnit 10) af ansvarlig læge ved den pågældende afdeling. Side 7

8 Patienten informeres i tilstrækkelig tid inden om rettigheden til at have en bisidder med til konsultationen. Ved samme lejlighed udleveres samtykkeerklæring om deltagelse i undersøgelsen, og patienterne vil minimum have 24 timer til at beslutte sig om at deltage/ikke deltage i undersøgelsen. Inklusionskriterier: Patienter med HNSCC lokaliseret til strube (larynx) (dog ikke glottis cancer stadium I + II), svælg (oro, hypo, og rhinopharynx) eller mundhule der (i henhold til retningslinierne fra DAHANCA) er kandidater til kurativ strålebehandling; enten alene eller i kombination med kemoterapi. Komplet svind af tumor efter strålebehandling og uden tegn på recidiv. Have en WHO performance status på 0 eller 1. Have afsluttet eventuel parenteral ernæring (nasogastrisk sonde eller PEG), og kan indtage føde i normalt omfang. Skal være i en tilstand, hvor man må forvente, at de kan gennemføre protokollen. Dvs. uden belastende ko morbiditet, medicinering (f.eks. steroid) eller andre forhold, som kan forventes at have indflydelse på compliance eller resultat Ingen tilstedeværende psykologiske, familiære, sociologiske eller geografiske forhold, som potentielt kunne hindre overholdelse af plan for undersøgelsesprotokollen og opfølgning. Sådanne forhold skal drøftes med patienten før registrering i undersøgelsen. Være over 18 år og, hvis kvinde, ikke gravid. Informeret samtykke i henhold til lokal og national lovgivning. Alle patienter, der har accepteret deltagelse i undersøgelsen, udfylder DAHANCA 25A Inklusion Form. Denne formular er en tjekliste for inklusions og eksklusionsvariable. Alle felter skal udfyldes. Formen sendes med fax til DAHANCA Sekretariatet: Fax Såfremt patienter opfylder kriterierne for randomisering vil dette blive angivet på formen, som derefter returneres på fax med randomiseringsnummer og behandling. Samtidigt udfyldes On Study Form i DAHANCA webdatabasen (patientnummeret, der tildeles ved onstudy registrering, skal påføres Inklusion Form ). Patienten kan derfor ikke randomiseres før On Study er indtastet. Desuden skal patienterne have udfyldt DAHANCA form Kontrol under behandling samt DAHANCA Primær behandlingsform, der ligeledes faxes til DAHANCA Sekretariatet. 4.2 Randomisering og stratificering Der foretages en balanceret randomisering baseret på en stratificering omfattende: HPV status defineret ved P16 analyse Vægttab ved afslutning af behandling målt som differencen før og efter behandling. > eller = 8,5 % versus < 8,5 % Parenteral ernæringsstatus. Nasogastrisk sonde/peg versus ingenting 4.3 Plan over undersøgelsen 30 patienter randomiseres ligeligt i to grupper, hvor gruppe 1 i en uge indtager kreatin (20 g/døgn) og gruppe 2 indtager placebo (benævnes Uge 1). Herefter vil gruppe 1 undergå 12 ugers intervention bestående af både styrketræning og kosttilskud og gruppe 2 gennemgå 12 ugers styrketræning med Side 8

9 placebo kosttilskud. Selve randomiseringen og træningsinterventionen igangsættes efter strålebehandlingsforløbet på det tidspunkt, hvor patienterne ikke længere får parenteral ernæring og er i stand til at indtage føde på normal vis. En skitse af projektet ses herunder: Figur 1: Skitsering af projektet. 30 patienter randomiseres i to grupper. Se tekst for uddybning af design. 4.4 Intervention Styrketræningsintervention Styrketræningsinterventionen varer 12 uger og påbegyndes efter en uge med indtagelse af kreatin eller placebo. Der gennemføres tre ugentlige træningspas rettet mod hele kroppen. Alle ugentlige træningspas gennemføres i et fitnesscenter i lokalområdet nær patientens bolig. Et antal gange i løbet af træningsperioden vil træningspasset blive superviseret af en uddannet træningsvejleder tilknyttet projektet. Træningsprogrammet er et helkropsprogram, som består af 8 styrkeøvelser, som samlet aktiverer kroppens store muskelgrupper: Benpres, Knæextension, Knæflexion, Rygextension, Træk til bryst, Skulderpres, Bænkpres og Mavebøjninger. Der følges en fast progressionsmodel, som sikrer træning i hypertrofiområdet (8 12RM). Se Appendiks 1 for detaljeret beskrivelse af styrketræningsinterventionen Kostintervention Patienterne i gruppe 1, der i Uge 1 modtager kreatintilskud, indtager 20 g kreatin/døgn mens patienterne i gruppe 2 indtager placebo. I de efterfølgende 12 uger indtager patienterne i gruppe 1, før og efter hvert træningspas en proteindrik indeholdende 10 g protein, 2,5 g kreatin og 7 g kulhydrat, hvilket er inden for rammerne af de gængse anbefalinger (10). Der vil være fokus på at tilbyde patienterne flydende kosttilskud med forskellige smagsvarianter, således der tages højde for patientens mulige tilstand af dysfagi samt de hyppige forandringer i smagsoplevelse, der eksisterer hos patientgruppen. Patienterne i gruppe 2 indtager i samme periode en placebodrik. HNSCC patienter modtager under behandlingen kostvejledning fra en diætist med det budskab, at deres daglige diæt bør indeholde tilstrækkelig mængde energi, således patienterne kan opretholde positiv Side 9

10 energibalance og mindske vægttabet. Derudover tilskyndes de til at indtage tilstrækkelige mængder protein for at nedsætte proteindegradationen. I interventionsforløbet efter behandlingen forventes patienterne fortsat at efterleve disse kostråd, hvilket i projektet registreres vha. en 4 dages kostregistrering. Det formodede øgede proteinindtag vurderes ikke påvirke effekten af kosttilskuddet patienterne modtager i denne undersøgelse under de 12 ugers intervention, da det som beskrevet ovenfor ikke er mængden af proteinindtaget, men derimod timingen af dette ift. hvert enkelt træningspas, der kan maksimere effekten af interventionen. 4.5 Evaluering af endepunkter Tidspunkter for patientevaluering fremgår af skitsen ovenfor (Figur 1). Patienterne undergår testning og prøvetagning tre gange før og efter Uge 1 (7 dages kreatin eller placeboindtagelse) samt efter de 12 ugers træningsintervention med eller uden kosttilskud. Alle forandringer af endepunkter analyseres og evalueres vha. af relevante statistiske analysemodeller Måling af kropsmasse Kropsmassen i kg vil blive målt før og efter Uge 1 og efter 12 ugers intervention for at undersøge hvorvidt patienterne i kraft af interventionen kan genvinde dele af det behandlingsinducerede tab af kropsmasse MR eller DEXA scanning Til bestemmelse af forandringer i kropskompositionen defineret som relativ fedtfri masse (FFM) foretages før og efter Uge 1 samt efter de 12 ugers intervention en helkrops MR eller DEXA scanning. Metoden er optionel, men fastsættes og standardiseres for alle involverede patienter inden projektstart iht. aftale med de involverede afdelinger Isokinetisk muskelstyrkemåling Der måles isokinetisk styrke under muskelkontraktion af knæekstensorerne (vha. Humac Norm dynamometer) til bestemmelse af patienternes maksimale dynamiske muskelstyrke hhv. før og efter Uge 1 samt efter de 12 ugers intervention. Der foretages målinger for både hurtig (180 /sekund) og langsom (60 /sekund) muskelkontraktion. Ligeledes gennemføres målinger med samme metode for isometrisk muskelstyrke af knæekstensorerne Funktionelle tests Før og efter Uge 1 samt efter 12 ugers intervention bestemmes patienternes funktionsniveau under dagligdagsaktiviteter i form af følgende tests, der tidligere er anvendt med god reliabilitet (22,23): 10 meter gangtest på tid. Five time sit to stand test, der evaluerer patienternes evne til på tid at rejse sig fra og sætte sig på en stol fem gange i træk. Stående balancetest Muskelbiopsi Fra m. vastus lateralis udtages (af erfaren, uddannet læge) en muskelbiopsi til analyse af forandringer i muskelfiberareal, muskelfibertypekomposition samt forandringer i intramuskulære proteiner, der indgår i signaleringspathways associeret med øget proteinsyntese og hypertrofi (såsom Akt1, mtor, p70 S6 og eif2 α). Disse resultater sammenholdes med samtidige forandringer i enkeltfiberareal. Biopsier udtaget før og efter Uge 1 analyseres for forandringer i ovenstående proteiner, hvilket sammenholdes med forandringer i FFM. Dette kan give svar på hvorvidt den forventede initielle hypertrofi Side 10

11 ved indtagelse af kreatin skyldes muskulær væskeretention eller øget intramuskulært proteinindhold. Endvidere undersøges for forskelle i omfanget af enkeltfiber hypertrofi samt forandringer i koncentrationen af de intramuskulære proteiner mellem de to 12 ugers interventionsgrupper Blodprøve Blodprøver tages af uddannet læge, laborant eller sygeplejerske tilknyttet projektet med henblik på analyse af koncentrationsforandringer blodbårne vækstfaktorer (såsom IGF 1) før og efter Uge 1 samt efter de 12 ugers intervention Fire dages kostregistrering På fire vilkårligt valgte dage under de 12 ugers intervention udføres kostregistrering (17) hos patienterne for at vurdere kostens gennemsnitlige energiindhold og næringsstofsammensætning sammenholdt med den kostvejledning patienterne modtager under og efter behandlingen. 4.6 Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper Alle de metoder, der anvendes i denne undersøgelse, er tidligere anvendt i godkendte forsøg. Styrketræningen foregår i 12 uger med progression, der tilrettelægges således at træningen altid foregår med en høj relativ arbejdsintensitet (omkring 80 % af 1 RM). Dette er tidligere set gennemført hos raske og utrænede forsøgspersoner samt forskellige patientgrupper uden nævneværdige risici. Patienterne vil i opstarten af træningsperioden modtage instruktion af en erfaren og veluddannet træner, således øvelserne herefter vil kunne gennemføres af patienten uden overvågning. Et antal gange i løber af de 12 uger vil samme træner supervisere patientens træning således denne er optimal igennem hele forløbet. Patienten vil herudover have mulighed for løbende at kontakte træner eller anden ansvarlig for svar på spørgsmål vedrørende træningen. Udtagning af muskelbiopsi kan på nogen virke ubehageligt og være forbundet med kortvarig smerte, da der skal indføres en biopsinål i muskulaturen. Biopsiteknikken er benyttet på Institut for Idræt gennem de seneste 10 år uden betydende gener for forsøgspersonerne. Indgrebet foretages under lokalbedøvelse, men kan mærkes som et tryk, og der vil de efterfølgende 1 2 dage forekomme ømhed svarende til en mindre blødning i muskelvævet. I sjældne tilfælde kan der opstå en blodansamling, som giver ømhed i låret 2 3 dage efter indgrebet, men i øvrigt ikke medfører yderligere gener. Alle biopsier udføres af den klinisk ansvarlige læge, som har stor erfaring med ovenstående teknik. Den pågældende læge er til stede under hele udtagningen. Herudover er der en lille risiko for små ar samt betændelse i udtagningsområdet. Blodprøvetagning kan være forbundet med ubehag i forbindelse med indstikning af nålen. Der er desuden en lille risiko for betændelse eller blodansamling ved indstikningsstedet. Ved MR scanning udsættes kroppen hverken for stråling eller kontraststof. Ved MR scanning være forbundet med ubehag hos klaustrofobiske individer, men derudover er MR scanning ikke forbundet med nogen former for risici. Ved DEXA scanning udsættes kroppen for røntgen stråling, men sammenlignet med almindelig røntgen fotografering i meget lille omfang, der ikke associeres med risici eller bivirkninger. Side 11

12 De eneste kendte komplikationer ved muskelstyrketests er tendinitis (betændelsestilstand i sene mellem muskel og knogle) og muskelforstrækning, der forekommer i mindre end 2 % af undersøgelserne. Risikoen herfor nedsættes ved at foretage submaximale bevægelser forud for undersøgelsen. Det skal understreges, at såfremt en patient får usædvanligt ubehag, eller ikke ønsker at gennemføre en undersøgelse, vil undersøgelsen straks blive afbrudt. 5 Ophør af deltagelse Patientens deltagelse i projektet vil blive afbrudt i tilfælde af: Patienten ikke ønsker at fortsætte Hændelser der klart ikke er i patientens interesse Systematisk styrketræning tre måneder op til studiestart Lavt træningsfremmøde Systematisk indtagelse kreatin Betydelig ændring i medicinforbrug Alkoholmisbrug Graviditet Indopereret metal 6 Statistiske overvejelser Undersøgelsen er planlagt til at omfatte 30 patienter, der efter behandling randomiseres i to grupper til henholdsvis intervention med eller uden kosttilskud (n=15 i hver gruppe). Dette antal er baseret på en styrkeberegning, hvor ændringen i muskelmasse er valgt som primært effektparameter. I beregningen benyttes en forventet minimums difference mellem interventions og kontrolgruppen på ca. 5 %, mens standard afvigelsen var sat til +/ 2 kg baseret på tidligere studier (16). Signifikansniveauet var i beregningen sat til 0.05, mens styrken (power) var sat til 0,8. Desuden påregnes et frafald på 20 % under interventionen. Beregningen blev udført i statistikprogrammet STATA. 7 Etiske overvejelser, offentliggørelse og økonomi 7.1 Videnskabsetisk redegørelse De humane undersøgelser i det beskrevne projekt giver ikke anledning til specielle etiske problemstillinger, og deltagelse i forsøget anses for at være risikofri for de involverede forsøgspersoner. Forsøget anmeldes til Den Videnskabsetiske Komite i Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland samt til Datatilsynet. Bekræftelse af anmeldelse til Datatilsynet eftersendes. Der indhentes informeret samtykke fra forsøgets deltagere i.h.t. bekendtgørelse af om information og samtykke ved inddragelse af forsøgspersoner i biomedicinske forskningsprojekter. 7.2 Databehandling og oprettelse af biobank Oplysninger vedrørende forsøgspersonerne beskyttes efter lov om behandling af personoplysninger og lov om patientens retsstilling. Alle informationer og data som indsamles vil blive behandlet fortroligt af personalet tilknyttet projektet, der tillige har tavshedspligt. Side 12

13 De udtagne muskelbiopsier og blodprøver opbevares forsvarligt og aflåst og gemmes med henblik på analyse, når al testning er afsluttet. Alle prøver påføres talkode og nøglen hertil opbevares af projektansvarlig. På grund af det store arbejde med at få indsamlet prøverne, oprettes en biobank således at biopsier og blodprøver er tilgængelige for evt. fremtidige studier. Det er ikke sandsynligt, at der på et senere tidspunkt vil blive taget kontakt til forsøgspersonen for at få yderligere oplysninger i forbindelse med evt. nye projekter. Det skal samtidig understreges, at forsøgspersonen til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, hvorefter det biologiske materiale vil blive destrueret. Projektansvarlig opbevarer og administrerer de givne samtykkeerklæringer. Af samtykkeerklæringen vedrørende oprettelse af biobank (Afsnit 11, bilag 3) fremgår det, at patienterne selv kan vælge, om de ønsker at modtage information om resultater opnået i evt. senere undersøgelser, som benytter materiale fra biobanken. Det biologiske materiale vil på intet tidspunkt blive udleveret til forskere uden tilknytning til enten Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi ved Århus Sygehus eller Forskningsenheden Biologisk Idrætsteori på Institut For Idræt. Materialet vil ligeledes på intet tidspunkt kunne indgå som del af en handel eller byttehandel. 7.3 Adgang til oplysninger Forsøgspersonerne har fuld adgang til aktindsigt i forsøgsprotokoller efter offentlighedslovens bestemmelser herom. Forsøgspersonen kan få adgang til yderligere oplysninger om projektet ved henvendelse til projektansvarlig, Simon Lønbro, Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Sygehus, tlf / , e mail: 7.4 Offentliggørelse af forsøgsresultater Publikationer vil søges optaget og offentliggjort i anerkendte internationale tidsskrifter, uanset om der er tale om positive eller negative resultater. Forfatterrækkefølge aftales mellem samarbejdspartnere. 7.5 Oplysninger om økonomiske forhold Der er taget initiativ til projektet af Institut for Idræt i samarbejde med Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Sygehus. Projektet er en del af et 3 årigt ph.d. projekt og finansieres på følgende vis: Løn finansieres af Forskningsrådet for Sygdom og Sundhed, Aarhus Universitet og Danish head and Neck Cancer Group (DAHANCA). Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med kr. til driftsmidler fordelt over 2010 og Herudover ansøges der løbende om yderligere driftsmidler igennem andre offentlige og private fonde. Patienterne får betalt medlemskab af lokalt beliggende fitnesscenter samt transportudgifter ifm. træningsvejledning og testning/prøvetagning samt udleveret eventuelle kosttilskud ifm. træningen. Der ydes ingen yderligere betaling for deltagelse i projektet. Side 13

14 8 Reference List 1. Silver,H.J., Dietrich,M.S., & Murphy,B.A. Changes in body mass, energy balance, physical function, and inflammatory state in patients with locally advanced head and neck cancer treated with concurrent chemoradiation after low dose induction chemotherapy. Head Neck 29, (2007). 2. Brookes,G.B. Nutritional status a prognostic indicator in head and neck cancer. Otolaryngol. Head Neck Surg. 93, (1985). 3. Kraemer,W.J., Ratamess,N.A., & French,D.N. Resistance training for health and performance. Curr. Sports Med. Rep. 1, (2002). 4. Vissing,K. et al. Muscle adaptations to plyometric vs. resistance training in untrained young men. J. Strength. Cond. Res. 22, (2008). 5. Hunter,G.R., McCarthy,J.P., & Bamman,M.M. Effects of resistance training on older adults. Sports Med 34, (2004). 6. Grinspoon,S. et al. Effects of testosterone and progressive resistance training in eugonadal men with AIDS wasting. A randomized, controlled trial. Ann. Intern. Med 133, (2000). 7. Courneya,K.S. et al. Effects of aerobic and resistance exercise in breast cancer patients receiving adjuvant chemotherapy: a multicenter randomized controlled trial. J. Clin. Oncol. 25, (2007). 8. Galvao,D.A., Taaffe,D.R., Spry,N., & Newton,R.U. Exercise can prevent and even reverse adverse effects of androgen suppression treatment in men with prostate cancer. Prostate Cancer Prostatic. Dis. 10, (2007). 9. Quist,M. et al. High intensity resistance and cardiovascular training improve physical capacity in cancer patients undergoing chemotherapy. Scand. J. Med Sci Sports 16, (2006). 10. Overgaard,K. et al. Fysisk aktivitet og kosttilskud præstations og helbredsmæssige aspekter for motionister Motions og Ernæringsrådet. 11. Norman,K. et al. Effects of creatine supplementation on nutritional status, muscle function and quality of life in patients with colorectal cancer a double blind randomised controlled trial. Clin. Nutr. 25, (2006). 12. Candow,D.G. et al. Low Dose Creatine Combined with Protein during Resistance Training in Older Men. Med Sci Sports Exerc(2008). 13. Kerksick,C.M. et al. Impact of differing protein sources and a creatine containing nutritional formula after 12 weeks of resistance training. Nutrition 23, (2007). Side 14

15 14. Glass,D.J. Signalling pathways that mediate skeletal muscle hypertrophy and atrophy. Nat. Cell Biol. 5, (2003). 15. Bodine,S.C. mtor signaling and the molecular adaptation to resistance exercise. Med Sci Sports Exerc 38, (2006). 16. Esmarck,B. et al. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J. Physiol 535, (2001). 17. Basiotis,P.P., Welsh,S.O., Cronin,F.J., Kelsay,J.L., & Mertz,W. Number of days of food intake records required to estimate individual and group nutrient intakes with defined confidence. J. Nutr. 117, (1987). 18. Jensen K. Side effects after radiotherapy for pharyngeal cancer. Ph.d. afhandling, Århus Universitet, Johansen,J., Petersen,G.B., Andersen, J.R. Predictive factors of critical weight loss during radiation treatment in head and neck cancer patients, Dept. of Oncology, Odense University Hospital, Odense; Dept. of Human Nutrition, LIFE, University of Copenhagen; Nutrition Unit 5711, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark (unpublished). 20. Mihic,S., MacDonald,J.,R., McKenzie,S., Tarnopolsky,M.A. Acute creatine loading increases fat free mass, but does not affect blood pressure, plasma creatinine, or CK activity in men and women. Med Sci Sports Exerc Feb;32(2): Becque,M.D., Lochmann,J.D., Melrose,D.R. Effects of oral creatine supplementation on muscular strength and body composition. Med Sci Sports Exerc Mar;32(3): Collen, F. M., Wade, D. T. & Bradshaw, C. M. Mobility after stroke: reliability of measures of impairment and disability. Int. Disabil. Stud. 12, 6 9 (1990). 23. Guralnik, J. M., Ferrucci, L., Simonsick, E. M., Salive, M. E. & Wallace, R. B. Lower extremity function in persons over the age of 70 years as a predictor of subsequent disability. N. Engl. J Med 332, (1995). Side 15

16 9 Bilag 1 Lægmandsresumé Styrketræning kombineret med kosttilskud som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved hals cancer. Baggrund og formål: Patienter der gennemgår strålebehandling for hoved hals cancer mister typisk en stor del kropsvægt, hvoraf det meste er muskelmasse. Dette forringer markant deres muskelstyrke og evne til at udføre dagligdags funktioner. Det er veldokumenteret at raske personer og andre patientgrupper kan øge muskelmasse, styrke og funktionsevne gennem styrketræning, og at et samtidigt kosttilskud indeholdende protein og kreatin kan forøge effekten yderligere. Ingen undersøgelser har endnu undersøgt om hoved hals cancer patienter tåler styrketræning kombineret med kosttilskud og i så fald hvorvidt de kan genvinde tabt muskelmasse, styrke og funktionsevne. Dette forsøger denne undersøgelse at besvare. Samtidig undersøges de tilgrundliggende biologiske mekanismer. Deltagere og metode: Undersøgelsen omfatter nydiagnosticerede patienter med hoved hals cancer som har overstået strålebehandling med eller uden samtidig kemoterapi, og som ikke har sygdomstegn herefter. 30 patienter fordeles randomiseret og ligeligt i to grupper, hvor gruppe 1 i en uge (benævnes Uge 1) indtager kreatin og gruppe 2 indtager placebo (sukkerholdig drik). Herefter vil gruppe 1 undergå 12 ugers styrketræning med kosttilskud og gruppe 2 gennemgå 12 ugers styrketræning med placebo kosttilskud. Træningen foregår tre gange om ugen i et fitnesscenter i lokalområdet nær patientens bolig. Før og efter uge 1 samt efter de 12 ugers træning gennemgår patienterne tests for forandringer i muskelstyrke og dagligdags funktioner. Samtidigt gennemgår de en scanning, der skal bestemme forandringer i muskelmasse og får taget en muskelvævsprøve og en blodprøve til bestemmelse af forandringer i de biologiske mekanismer der kan forklare de forventede forbedringer i muskelmasse, styrke og funktionsevne. Risici og bivirkninger: Samlet vurderes undersøgelsen at give relevant og brugbar information omkring styrketræning kombineret med kosttilskud som rehabilitering af hoved hals cancer patienter med henblik på genvindelse af muskelmasse og funktionsevne, hvilket nuværende og fremtidige patienter kan profitere af. Undersøgelsen giver ikke anledning til specielle etiske problemstillinger. Alle metoder der anvendes i denne undersøgelse er tidligere anvendt i godkendte forsøg, og ingen alvorlige bivirkninger forventes at forekomme. Patienten kan ved udtagning af muskelvævsprøver og blodprøver opleve en smule ubehag med risici for let ømhed og blå mærker. De øvrige tests forbindes ikke med nævneværdige risici eller ulemper for patienten. Det skal understreges, at hvis en patient får usædvanligt ubehag, eller ikke ønsker at gennemføre en undersøgelse, vil undersøgelsen straks blive afbrudt. Videnskabsetisk redegørelse: Forsøget anmeldes til de relevante Videnskabsetiske Komitéer samt Datatilsynet. Der indhentes informeret samtykke fra forsøgets deltagere ved inklusion og patienten kan altid forlade undersøgelse uden konsekvenser. Det biologiske materiale opbevares forsvarligt i biobank og anvendes kun af de involverede forskere og udleveres ikke til andre. Økonomiske forhold: Der er taget initiativ til projektet af Institut for Idræt i samarbejde med Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Sygehus. Projektet er 3 årigt og financiers af Forskningsrådet for sundhed og sygdom, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, AU og Danish Head and Neck Cancer Group (DHANACA). Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med kr. til driftsmidler. Patienterne får betalt udgifter til træning og transport. Side 16

17 10 Bilag 2 Skriftlig deltagerinformation PATIENTINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG. DAHANCA PROTOKOL 25A Forsøgets titel: Undersøgelse af effekten af styrketræning kombineret med kosttilskud til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved hals cancer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres på. (Onkologiske Afdelinger på involverede hospitaler i Danmark) af cand. scient. og ph.d. studerende, Simon Lønbro (projektansvarlig) og professor Jens Overgaard i samarbejde med Dansk Hoved Hals Cancer Gruppe (DAHANCA). Forsøget handler om.. En meget hyppig følge af sygdomsforløbet og strålebehandlingen af hoved hals cancer patienter er et stort vægttab, hvoraf størstedelen er muskelmasse. Med dette tab følger nedsat muskelstyrke og forringet evne til at udføre dagligdagsopgaver. Hos raske personer og andre patientgrupper har man vist, at styrketræning er meget effektivt til opbygning af muskelmasse og genvindelse af muskelstyrke og funktionsevne. Det er dog uvist hvordan hoved hals cancer patienter tager imod træningen, og hvilken effekt den har. Det vil vi undersøge i dette forsøg. Effekten af styrketræning kan muligvis forstærkes ved samtidig indtagelse af et kosttilskud af protein og kreatin (et stof musklerne bruger, når de trækker sig sammen). Det er velundersøgt, hvorfor proteintilskud kan øge effekten, men hvilke mekanismer, der kan ligge bag effekten af kreatinindtagelse er ikke klar. Deltagere og metode Undersøgelsen omfatter patienter som har fået strålebehandling for hoved hals cancer, der fordeles tilfældigt og ligeligt i to grupper. I en uge (benævnes Uge 1) indtager gruppe 1 kreatin og gruppe 2 indtager et ikke virksomt tilskud (placebo). Herved kan de tilgrundliggende biologiske forandringer ved kreatintilskud undersøges. Efterfølgende gennemfører begge grupper 12 ugers styrketræning (3 gange ugentligt). Gruppe 1 indtager samtidigt et kosttilskud og gruppe 2 indtager placebo. Således bliver det muligt at undersøge, om der er forskel på effekten af styrketræning med eller uden kosttilskud. Træningen, der varer ½ 1 time, foregår i et fitnesscenter nær dit hjem og medlemskab betales af den projektansvarlige. 3 gange i forløbet før og efter Uge 1 samt efter de 12 ugers styrketræning med eller uden kosttilskud skal du gennemføre en række tests/prøver: bestemmelse af kropsvægt, scanning af muskelmasse, muskelstyrketest, funktionelle tests (ex. gangtest), muskelvævsprøve, blodprøve samt 4 dages kostregistrering (under de 12 ugers styrketræning). Nytte ved forsøget Vi forventer, at alle deltagere i undersøgelsen vil opleve en mærkbar positiv effekt af styrketræningsforløbet på muskelmasse og funktionsevne uanset om træningen kombineres med kosttilskud eller placebo. Generelt vurderer vi, at undersøgelsen vil give brugbar information om hvorvidt træning med kosttilskud giver en større effekt end træning uden tilskud, hvilket er til gavn for nuværende og fremtidige patienter. Side 17

18 Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper Alle metoder der anvendes i denne undersøgelse er kendt og tidligere anvendt, og vi forventer ingen alvorlige bivirkninger. Du kan dog ved udtagning af muskelvævsprøver (under lokalbedøvelse af huden) og blodprøver opleve en smule ubehag med risiko for lettere ømhed og blå mærker. De øvrige tests forbindes ikke med nævneværdige risici eller ulemper. Det skal understreges, at hvis du får usædvanligt ubehag, eller ikke ønsker at gennemføre en undersøgelse, vil undersøgelsen straks blive afbrudt. Udelukkelse fra og afbrydelse af forsøg Din deltagelse i projektet vil blive afbrudt i tilfælde af du ikke ønsker at fortsætte, oplever ændringer i din sundhedstilstand eller der opstår hændelser, der er i konflikt med gennemførelse af styrketræningen, testog prøvetagning eller analyse af resultaterne. Oplysninger om økonomiske forhold Projektet er et 3 årigt ph.d. projekt opstartet med initiativ fra Institut for Idræt i samarbejde med Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, hvor løn finansieres af Forskningsrådet for Sygdom og Sundhed, Aarhus Universitet, Danish head and Neck Cancer Group (DAHANCA) og Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med driftsmidler på kr. Videnskabsetisk redegørelse og biologisk materiale Forsøget anmeldes til de relevante Videnskabsetiske Komitéer samt Datatilsynet. Det biologiske materiale opbevares forsvarligt i biobank, anvendes kun af de involverede forskere og udleveres ikke til andre. Af samtykkeerklæringen vedr. oprettelse af biobank fremgår det at du selv kan vælge, om du ønsker at modtage information om undersøgelsens resultater, der forventes publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Du har fuld adgang til forsøgsprotokoller, der er tilgængelig på (Protokol 25A), og yderligere oplysninger om projektet fås ved henvendelse til projektansvarlig. Ved at læse denne information samt det vedlagte tillæg Før du beslutter dig, håber vi, at du føler dig tilstrækkeligt informeret om hvad undersøgelsen går ud på, og herefter kan beslutte, om du vil deltage ved at underskrive samtykkeerklæringen. Det er frivilligt, at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage, hvilket ikke vil få konsekvenser for dine undersøgelser efter endt behandling. Med venlig hilsen Simon Lønbro, Cand.Scient. og phd stud. Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, Bygning 5, 8000 Århus C E mail: Tlf.: / Afdelingslæge (NAVN). Onkologisk Afdeling XX Sygehus.Adresse Side 18

19 11 Bilag 3 Samtykkeerklæring Informeret samtykke til deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt. Forskningsprojektets titel: Progressiv styrketræning kombineret med kosttilskud som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved-hals cancer. Erklæring fra forsøgspersonen: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg er ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling. Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet og til at mit biologiske materiale udtages med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank, og at der af forskningsgrupen vil kunne foretages analyser af de vævsprøver samt blodprøver, der er udtaget. Jeg har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information til eget brug. Forsøgspersonens navn (blokbogstaver): Dato: Underskrift: Ønsker De at bliv informeret om forskningsprojektets resultater samt eventuelle konsekvenser for Dem?: Ja (sæt x) Nej (sæt x) Erklæring fra forsøgsansvarlige: Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget og har haft mulighed for at stille spørgsmål til mig. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget. Den forsøgsansvarliges navn: Simon Lønbro Dato: Underskrift: Side 19

20 12 Appendiks 1 Styrketræningsintervention STYRKETRÆNINGSPROTOKOL Patienterne gennemfører 12 ugers styrketræning med 3 ugentlige træningspas. Styrketræningsprotokollen er designet med henblik på at inducere muskelhypertrofi og bygger på anbefalinger mht. belastning, træningsvolumen, pauselængde, frekvens, progression og øvelsesvalg fra American College of Sports Medicine 1. Alle øvelser foregår i almindelige styrketræningsmaskiner eller på gulv og involverer store muskelgrupper, der arbejder både isometrisk, koncentrisk og excentrisk. Øvelserne er primært enkeltledsøvelser, da disse typisk kræver mindre tilvænning for patienterne. I nedenstående skitse illustreres protokollen for hver uge mht. antal set, repetitioner og belastning (Repetition Maximum, RM). Protokollen er opbygget således at patienterne efter en indledende tilvænningsperiode i uge 1 2 træner progressivt, hvorved belastningen gradvist øges frem til afslutning af træningsperioden. Illustration af styrketræningsprotokollen. Uge Sets Repetitioner Belastning RM RM RM RM RM RM Beskrivelse af øvelser Benpres foregår rygliggende i maskine, hvor man med begge ben stemmer imod en belastet plade, der skal skubbes op i strakte ben og sænkes tilbage til udgangspositionen. Øvelsen retter sig primært til kroppens knæekstensorer og hofteekstensorer. Knæekstension foregår siddende i maskine, hvor personen sparker begge ben fra ca. 90 graders vinkel til strakt poistion mod en roterende arm, der er belastet med vægte. Øvelsen involverer primært kroppens knæekstensorer. Knæfleksion foregår maveliggende i maskine, hvor personen bøjer benene fra strakt position mod en roterende arm, der er er belastet med vægte. Øvelsen træner primært kroppens knæfleksorer og lægmuskler. Rygekstension foregår i maskine, hvor personen er fastspændt i underekstremiteten med frit bevægelig overkrop, der hæves fra en position, hvor hoften er bøjet og overkroppen bøjet fremover, til strakt 1 Ratamess et al., Progression Models in Resistance Training for Healthy Adults, Med Sci Sports Exerc, 2009 Mar;41(3): Side 20

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr.

DAHANCA 25B CIRRO IP010309. Anmeldt til: Videnskabsetisk Komité for Region Midtjylland (godkendt anm.nr: 30104) Datatilsynet (jour.nr. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 25B CIRRO IP010309 Styrketræning som intervention til genopbygning af muskelmasse efter strålebehandling for hoved-hals cancer Anmeldt til: Videnskabsetisk

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Effekten af et specifikt træningsprogram til patienter der lider af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Vi vil

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Der vil desuden løbende blive udsendt nyhedsbreve, hvor I vil blive informeret om hvordan undersøgelserne skrider frem.

Der vil desuden løbende blive udsendt nyhedsbreve, hvor I vil blive informeret om hvordan undersøgelserne skrider frem. Centre for Research in Childhood Health, Svendborg, den xx.xx.xxxx Til elever og forældre på xxxxxxxx Skole Vi skriver til jer for at spørge om I vil deltage i forskningsprojektet I forbindelse med Svendborg

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat

Styrketræning i praksis. - Et oplæg til inspiration og debat Styrketræning i praksis - Et oplæg til inspiration og debat Dagens Program Introduktion Definition Guidelines og anbefalinger ved styrketræning til ældre Styrketræning i praksis RM-test / Powertræning

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Vedrørende H-B-2008-093 14-01-2010 Revideret Samtykkeerklæring INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL DELTAGERE. Asthma Begins in Childhood, ABC

Vedrørende H-B-2008-093 14-01-2010 Revideret Samtykkeerklæring INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL DELTAGERE. Asthma Begins in Childhood, ABC INFORMATION TIL FORÆLDRE TIL DELTAGERE Asthma Begins in Childhood, ABC Et kohortestudie under Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital, Region Hovedstaden. Vi henvender os til jer for at spørge, om I

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere