Statusrapport for 1 fase. Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt

Transkript

1 Statusrapport for 1 fase Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt November Udarbejdet af Margit Just og Mette Winther Acadresag 13/

2 Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelsen af befordringsopgaverne. Dette skal samlet på landsplan give et provenu på 100 mio. kr. i stigende til 430 mio. kr. i Med afsæt i ovenstående blev der iværksat en gennemgang af befordringen i Assens Kommune for at kortlægge de tilstedeværende befordringstyper. Denne kortlægning skulle have fokus på optimering, således at der blev større politisk kendskab til det besluttede og realiserede serviceniveau for alle befordringstyper. Endvidere skulle gennemgangen også anvise potentiale for en besparelse. Nærværende dokument redegør for første fase i projektet som omhandler kortlægning af mængder, pris og serviceniveau. Data omhandler perioden - og i antog befordringsudgifterne 42,1 mio. kr. Yderligere gives en status omkring ibrugtagen af selvbetjeningsløsninger, idet denne arbejdsform har en positiv indvirkning på kommunens udgifter til fællesudgifter i FynBus. Med selvbetjeningsløsninger menes brugen af websystemer, hvori borgeren eller Assens Kommune indberetter oplysninger i forbindelse med rejsebestilling. Tidligere er denne opgave blevet varetaget i regi af FynBus. For at give en status over de budgetmæssige ændringer, som forekommer indenfor befordringsområdet er der nedenfor opstillet 3 tabeller, som angiver de besparelser samt udvidede befordringsbudgetter, der er gennemført i relation til de to seneste budgetlægningsperioder. Budget I kr. FynBus efterbetaling (primær teletaa) Telekørsel Telekørsel- uddannelsesruter Besparelse via analyse på læge og speciallæge Regulering kørsel CUA Total Minus = besparelse Efterbetalingen omhandler primært teletaa og udviklingen heri beskrives på side 6-7 Budget i kr. FynBus efterbetaling (primær teletaa) Reducerer afgange på lokale ruter i eftermiddagstimerne Begrænse gymnasieelevers brug af teletaa Telekørsel for pendlerne i tyndt befolkede områder Besparelse på befordring vedrørende specialtilbud Total besparelse

3 Nettobesparelse mellem budget og Nettobesparelse Minus angiver at der er forekommet en netto besparelse Fællesudgifter og selvbetjeningsløsninger Fællesudgifter: Med fællesudgifter menes de omkostninger som Assens Kommune betaler FynBus for håndtering af kørselsplanlægning, fakturakontrol og udbud Fællesudgifterne fordeles til Region Syddanmark i henhold til indgået kontrakt om patientkørsel. Herefter fordeles restbeløbet således, at anden kørsel og telekørsel betaler 1/3 af lønudgifterne samt ¼ af IT- udgifterne. Den resterende del betales af SBH kørslen (svært bevægelses hæmmede kørsel) Ovenstående fordeling er anvendt i perioden 2007 og har betydet at SBH kørslen har betalt den overvejende del af den øgede aktivitet i Fletrafik bla. teletaakørslen. Der er derfor i indeværende år lavet en ny model for fællesudgifterne. Tabel 1: Fællesomkostninger via ny omkostningsægte parametre Kroner SBH kørslen Lægekørsel inkl. Speciallæge, kropsbårne hjælpemidler og kørsel Centerkørsel inkl. Genoptræning, speciel genoptræning, aktivitetskørsel og elevkørsel Specialskolekørsel Telekørsel Anden kørsel Odense Siddende patientbefordring Ekspeditionstid i minutter 4 2,5 Variabel udgift pr tur 17,88 11,18 Faste udgifter til IT m.v. 7,90 7,90 Øvrige faste udgifter 13,26 13,26 Udgift i alt pr tur 39,04 32, ,41 7,90 13,26 34, ,35 26, ,90 7,90 7, ,26 13,26 13,26 13,26 43,51 47,98 21,16 13,26 Den samlede administrative omkostning ved en kørselsbestilling består af en variabel udgift og nogle faste udgifter. Såfremt Assens Kommune ønsker at sænke den administrative omkostning kan dette ske ved at minimere den variable omkostning. Dette kan gøres via implementering af selvbetjeningsløsninger på de kørselstyper som vi anvender via FynBus, idet den variable udgift primært er knyttet op på lønnen. Denne proces er igangsat i kommunen. 3

4 Selvbetjeningsløsninger: Tilvalget af selvbetjeningsløsninger medfører, at Assens Kommune i forskellig grad kan nedsætte de variable udgifter til FynBus i forhold til den udførte kørselstype. Der er på nuværende tidspunkt forskellige selvbetjeningsløsninger, og valget af disse og den aktuelle mængde af kørsel indenfor ordningen påvirker den endelige besparelse. Endvidere sker implementeringen af selvbetjeningsløsningerne løbende. Den valgte selvbetjeningsløsning flytter administration og bestilling tættere på borgeren og sparer administrative arbejdsgange dette nedsætter risikoen for fejl og borgeren oplever en bedre service. Tabel 2: Kørselsordninger og selvbetjeningsløsning Kørselsordning Visitering Handicapkørsel (SBH)NU Handicapkørsel(SBH) SELVBETJENING Lægekørsel NU Lægekørsel SELVBETJENING Telekørsel NU Telekørsel SELVBETJENING Assens Kommune Registrering af stamdata FynBus Assens Kommune Assens Kommune FynBus Assens Kommune Bestilling af kørsel Besparelse FynBus Ingen Borger Arbejdsgang + evt. variable udgifter Ingen Arbejdsgang + evt. variable udgifter Ingen Evt. variable udgifter FynBus FynBus Borger I forhold til ovenstående; Handicapkørslen - her har kommunen mulighed for at overtage registrering af stamdata i FynBus system, og dette vil spare en arbejdsgang. Borgeren/pårørende eller institutionen kan således bestille kørslen direkte via net portal. Lægekørsel - her har kommunen mulighed for at overtage registrering af stamdata i FynBus system, og overtage modtagelse af kørselsbestillinger fra borgeren. Der bliver i /15 mulighed for at borgeren kan bestille sin telekørsel online. I relation til handicap- og lægekørsel blev der medio juni påbegyndt et innovationsprojekt omhandlende brugen af selvbetjeningsløsningen. Plejecenteret Kildebakken blev testpilot på modullet i forbindelse med bestilling af kørsel til læge og speciallæge. Plejecenteret så følgende muligheder i selvbetjeningsløsningen Medarbejderen kan bestille borgerens kørsel online, når der er mulighed herfor i forhold til dagens arbejdsopgaver Medarbejderen undgår at sætte i kø ved opkald til FynBus, og dermed udnyttes arbejdstiden bedst muligt Minimering af fejlbestillinger da medarbejderen indtaster stamoplysninger i forhold til adresse og hjælpemidler såsom kørestol. Projektet er afsluttet og evalueret, og de øvrige kommunale plejecentre blev undervist henover sensommeren. Alle plejecentrene har i dag mulighed for at bestille deres kørsler via selvbetjeningsmodullet. 4

5 Projektet har således vist sin klare nytteværdi, idet medarbejderne har opnået lettere arbejdsgange i forbindelse med bestilling af kørsel samtidigt med at Assens Kommune reducerer sine variable udgifter til FynBus. Det er aftalt med FynBus, at der trækkes lister over anvendelsen af selvbetjeningsmodullet, således at brugen af systemet kan følges, og erfaringer kan udveksles. Gennemgang af kørselsordninger For at få et overblik over den kørsel som udføres i Assens Kommune er kørselsordningerne splittet op i forskellige typer. Der er data for flere år indenfor nogle kørselstyper, mens andre har et minimalt datagrundlag på grund af kørselsomlægning. De opstillede grafer angiver udviklingen i omkostning omhandlende selve kørslen og de tilknyttede fællesudgifter, antal rejser samt afsat budget til kørselsordningen. Data for indeværende år omfatter perioden januar til september. Megen af kørslen er i dag organiseret i FynBus, og dermed er kommunen med i de store udbud, som gennemføres via FynBus. Tabellen nedenfor angiver kørselsordninger i FynBus i relation til fletrafikken og kommunernes brug heraf. Kørsel sygehus/ patientbefordring Telekørsel Specialskolekørsel Brækket ben/farlig skolevej Aktivitetskørsel 41 kørsel Speciallægekørsel Genoptræningskørsel Kropsbårne hjælpemidler Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Region Syddanmark Lægekørsel SBH kørsel Tabel 3: Kørselsordninger hos FynBus i Fletrafik ultimo marts Offentlig Service - Trafik Indenfor MTU er der budget til kollektiv trafik, buskort til skolebørn, SBH- kørsel samt telekørsel og uddannelsesruter. Der bliver hvert år i samarbejde med FynBus lavet et budget for aktiviteterne indenfor den kollektive trafik samt telekørsel. Såfremt regnskabsresultatet ender med et mer-eller mindreforbrug tages dette med over i næste års budget. Dermed vil større afvigelser mellem budget og regnskab påvirke kommunens disponeringer i det kommende budgetår. Tabel 4:Regnskabsresultaterne fra 2011 til estimat for kr. Mer- eller mindreforbrug Minus angiver at FynBus har modtaget et for stort a conto honorar på baggrund af det lagte budget 5

6 Tabel 5: oversigt over forbrug og budget indenfor Offentlig Service Trafik Hele Kr. Kollektiv trafik samt telekørsel Buskort skolebørn Telekørsel- ungdomsruter SBH Diverse udgifter Samlet omkostning Budget (3. kvartaler) * De kr. i er helårsomkostning i forhold til budget Stigning i budgettet fra til skyldes bla. øget budget til telekørsel, uddannelsesruter på kr. Faldet i buskort skolebørn fra til skyldes, at der i 1. halvår blev kørt en lukket skolekørsel til Salbrovad- og Ebberup skole og denne antog kr. Faldet fra til skyldes færre elever samt relativt få elever i 10. klassecenteret som modtager buskort. Buskort til skolebørn alle skolebørn kan få et buskort, og det er skolesekretæren der bestiller hos FynBus hvorefter regningen sendes til Assens Kommune. Kortet dækker 2 zoner. Dermed kan en elev der bor 200 m fra skolen få et buskort. Ovenstående tabel og de øvrige specifikationer nedenfor er ikke enslydende i deres beløb, da tabellen angiver de bogførte tal i det pågældende år, mens specifikationerne nedenfor angiver udgiften for den faktiske kørsel udført i året. Forskellen opstår på baggrund af opkrævningerne fra FynBus, som tilgår kommunen relativt sent, og dermed konteres der i et regnskabsår typisk for 4. kvartal fra forrige år samt de tre første kvartaler i indeværende år. SBH kørsel (svært bevægelseshæmmede kørsel) Denne kørselstype relaterer sig til handicapkørsel, og der er en egenbetaling tilknyttet ordningen. I indeværende år koster et års abonnement 455 kr., og borgeren betaler herefter minimum 25 kr. pr. tur og maksimalt 100 kr. pr. tur. Brugeren kan medbringe 2 ledsagere, og en voksen ledsager betaler samme pris som brugeren, mens et barn til og med 15 år betaler halvpris. Gratis ledsagelse er mulig såfremt brugeren er visteret hertil. Brugeren har 104 enkeltture om året i ordningen, og disse kan anvendes til spontankørsel og fritidsformål (besøg hos venner og familie, indkøb og kulturelle aktiviteter mv.) Men ordningen omfatter ikke transport til behandling, terapi og lignende som kommunen er pligtig til gennem anden lovgivning at dække. I Assens Kommune benyttes ordningen til fysioterapi og tandlæge selvom dette ikke umiddelbart kan betragtes som spontankørsel eller fritidsformål. Visitering til SBH kørsel sker igennem myndighed sundhed Nettoomkostning for SBH kørsel Antal kørsler til SBH Tabel for SBH kørsel Hele kr. Kørselsomkostning Fællesudgifter Omkostning samlet (3. kvartaler)

7 Budget Antal rejser Budgettet for er reduceret væsenligt i forhold til de foregående år, og forbruget for perioden januar til september antyder, at der ikke forekommer overensstemmelse mellem forbrug og budget i indeværende år. Teletaa Alle kommuner i Fynbus er med i teletaaordningen, og passagertallet fra til er samlet set øget med passagerer. Dette er en stigning på 113 %. Stigningen kan henføres til den løbende udvikling og markedsføring af teletilbuddene i kommunerne. Den største stigning ses i Assens- og Svendborg Kommune. Ud af de passagerer kommer fra Assens Kommune svarende til 52,48 % af stigningen. Nedenfor angives udviklingen i antal passagerer, og det skal bemærkes, at der for 2. halvår er indført nye retningslinjer for gymnasieelevers brug af teletaaordningen. Dette skulle mindske antallet af passagerer indenfor denne målgruppe. Endvidere overgår projektet uddannelsesruter til ordinær drift 1. august 2015, og dette har indvirkning på skønnet for passagertallet i 2015 Slutteligt er projektet telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder iværksat, og dette løber fra sommeren til sommeren Der er via budget givet kr. i 2015 og kr. i 2016 til projektet, men der er ikke taget stilling til midler efter endt projektperiode. Udviklingen i antal telekørsel passagerer i Assens Kommune 2011 Antal passagerer Forventet regnskab Budgetforslag Omkostning til teletaa Antal kørsler Teletaa Tabel for teletaa Beløb i hele kr Kørselsomkostning Fællesudgifter Samlet omkostning Budget Antal kørsler Ej kendt Uddannelsesruter Omkostninger forbundet med projektet uddannelsesruter konteres indenfor den ovenfor nævnte budgetramme på kr., ved MTU. 7

8 Omkostning uddannelsesruter Antal kørsler Uddannelsesruter Genoptræning Kørslen til genoptræning er differentieret mellem kørsel til kommunal genoptræning og kørsel til specialiseret genoptræning. De to kørselstyper er lagt sammen og angivet nedenfor. Omkostning til specialiseret og kommunal genoptræning Antal kørsler specialiseret og kommunal genoptræning 8

9 Tabel for specialiseret og kommunal genoptræning Hele kr. Kørselsomkostning genoptræning kommunal Kørselsomkostning genoptræning special Udbetalt befordring ved kørsel i egen bil Fællesudgifter Samlet omkostning Budget Antal rejser via fletrafik (kommunal) Antal rejser via fletrafik (Special) Der er ingen mængder i grundet fejlafregning som blev omplaceret ultimo. Kørselsbudgettet indenfor træningsområdet dækker udgiften til Fletrafik samt de udbetalte kørselsgodtgørelser som forekommer til de borgere, der kan befordre sig selv til genoptræning. Budgettet til kørsel i var oprindeligt på kr., men er via detailbudgetteringen reduceret til kr. grundet sidste års forbrug. Differencen på de kr. er omplaceret til lønmidler for at kompetencer for den øgede volumen i genoptræningsplaner. Sondringen mellem kørselsgodtgørelse eller kørsel med FynBus sker via oplistede regler i bilag 1. Budgettet ligger under SSU. Daghjemkørsler Kørsel til daghjem blev en del af fletrafikken 1. april, idet Assens Kommune valgte at lægge daghjemskørslen herover efter endt kontraktudløb med de tidligere aktører. Data for og kan derfor opgøres på omkostning men ikke pr. antal ture, og endvidere ville det heller ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne antal ture, idet åbningsperioden i daghjemmene er blevet øget i indeværende år på baggrund af midler fra puljen Løft af Ældreområdet. FynBus er i gang med et stort udbud på deres kørsler, og dette træder i kraft pr. 1. marts Udbuddet skal bevirke, at det afsatte budget og faktiske forbrug stemmer overens. Den forskel der har været de forrige år mellem budget og forbrug skyldes nedlæggelsen af 2 dagcentre. Herefter opstod der længere befordringsafstand for nogle borgere til nærmeste daghjem, og daværende kontrakt var baseret på pris pr. kørt kilometer. Nu er kørslen placeret i regi af Fynbus, og der betales herefter en timepris til leverandøren. For at benytte daghjemstilbuddet skal borgeren visiteres hertil via myndighed Sundhed. Kørslen til daghjemmet er en del af tilbuddet, men borgeren har en egenbetaling på 53 kr. pr. gang. Budgettet ligger under SSU 9

10 Antal kørsler Daghjem først mængde fra 1.april pga. ny kørsel i FynBus Tabel for daghjemkørsler Hele kr Kørselsomkostning Samlet omkostning Budget Antal kørsler Lægekørsel Læge- og speciallæge kørsel bevilliges via borgerservice. Borgerservice kontaktes af borgeren, hvorefter der laves en individuel vurdering over telefonen. Borgere der har mulighed for at benytte offentlig transport eller egen bil, vil ikke blive tildelt lægekørsel. Nogle kommuner bla. Varde kommune har sparet på lægekørselen ved at ændre visitationspraksis, således at borgeren skal komme til samtale i borgerservice inden visitationen gives. Omkostning for læge- og speciallægekørsel Antal kørsler læge og speciallæge Tabel for læge- og speciallægekørsel Hele kr. Kørselsomkostning Fællesudgifter Udbetalt befordring Samlet omkostning Budget Antal rejser lægekørsel Antal rejser speciallægekørsel I forhold til er der sket en stigning i antallet af kørsler til speciallæge, og dette skyldes, at borgere der er tildelt alm. lægekørsel, også har ret til speciallægekørsel. Det estimeres, at der kommer 468 rejser mere i indeværende år, til en meromkostning på kr. Budgetmæssigt er dette ikke en stor stigning, men ses der på den procentvise stigning er denne markant. Rejserne estimeres til at stige med 34 % i forhold til Budgettet ligger under SSU Kropsbårne hjælpemidler Udgifter omhandlende kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler e. bandagist er lave i forhold til de øvrige kørselstyper. For blev der afregnet kr. for 234 rejser og i estimeres tallene til henholdsvis kr. og 164 rejser. Omkostning for kropsbårne hjælpemidler 10

11 Tabel for Kropsbårne hjælpemidler Hele kr Kørselsomkostning Samlet omkostning Budget Antal kørsler Budgettet er nedjusteret via detailbudgetteringen for budget Budgettet ligger under SSU Brækket ben Brækket ben kørsler, er de kørsler til skole, hvor eleven i en periode ikke selv kan transportere sig til skole, som for eksempel tilfældet er med et brækket ben. Det betyder, at der er et stort udsving i behovet for denne type kørsler. Der har været en faldende behov for brækket ben kørsler, og en årsag hertil kan skyldes, at denne kørselstype kræver lægeerklæring samt en aftale med forvaltningen. Dog kan der være flere udgifter til brækkede ben kørsler, da flere af kørslerne også er registreret som skolekørsel rute. Budgettet ligger under BUU Omkostning brækket ben Antal brækket ben kørsler Tabel for brækket ben kørsler Hele kr Kørselsomkostning Antal kørsler Specialskoler For et barn der går på specialskole, i Assens Kommune eller anden kommune, gælder det at forældrene selv kan vælge at befordre deres barn. Forældrene kompenseres i henhold til de antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kørsel til specialskole eller specialklasse med FynBus, er forbundet med faste rutekørsler, hvor barnet hentes på sin bopæl, og køres i taa/minibus, hen til deres respektive skole. Når barnet visteres til en specialskole følger der befordring med, såfremt barnet har brug for det. Dette gælder også specialbørnehaver. Pilehaveskolen er det eneste specialtilbud for børn i Assens Kommune hvor FynBus ikke administrerer kørslen Budgettet ligger under BUU. 11

12 Omkostning til specialskole Antal kørsler specialskoler Tabel for specialskoler Hele kr. Kørselsomkostning specialskoler Udbetalt befordring ved kørsel i egen bil Samlede omkostninger Budget Antal kørsler specialskoler * ** * Budgettet dækker også over andre kørselstyper. ** Antallet af kørsler i udeladt, der har været en fejl i Fynbus opkrævningerne, så nogle af kørslerne i ikke blev bogført på specialkørsler. Skolekørsel rute Assens Kommune er inddelt i skoledistrikter, således at alle skolebørn automatisk er tilknyttet en bestemt skole. Kommunen har pligt til at sørge for befordringen, hvis man benytter sin distriktsskole. Der er enkelte skoleveje, som er erklæret trafikfarlige, og elever bosiddende på disse veje, og som benytter sin distriktsskole tilbydes transport. Tilbuddet gælder selvom eleverne ikke opfylder km. krav til alm skolekørsel. Kilometerkravene er følgende; Bh. Kl kl.: 2½ km, kl.: 6 km, kl.: 7 km og 10. kl.: 9 km. Gennemgang af data har vist, at FynBus ikke har konteret alle personer korrekt, det medfører, at der er flere elever med i denne opgørelse end der faktisk benytter farlig skolerute. Derfor kan der ikke konkluderes på denne kørselstype, og der er ved at blive fulgt op på fejlkonteringen. Budgettet ligger under MTU. Tabel for skolekørsel - rute Hele kr Kørselsomkostninger skolekørsel rute Eksterne Vognmænd En del af kommunens kørsel indenfor forskellige driftsområder varetages af eksterne vognmænd, og der er indgået kørselskontrakter med disse aktører herom. Der er i de senere år sket en kanalisering af befordringen over i FynBus, når kontrakterne med de eksterne aktør ophører, og dette kan ses af nedenstående. Der er i bilagene angivet de aktører som har udført kørslen. Tabel for udgifter til eksterne vognmænd i Assens Kommune Eksterne vognmænd Sammenfatning Kortlægningen af de tilstedeværende kørselstyper i Assens Kommune har givet anledning til følgende konklusioner; 12

13 Der forekommer nedjustering af kørselsbudgetter eksempelvis indenfor træning og kropsbårne hjælpemidler, men pengene er kanaliseret over i andre omkostningsarter indenfor området. Der er således ikke fokus på at synliggøre de budgetændringer eller effektiviseringer der gøres indenfor befordringsområdet. Når et kørselsbudget ligger centralt kan dette mindske incitamentet til at flytte borgeren fra en kørselsordning over i selvhjulpen adfærd, således at borgeren kan mester befordring på egen hånd. Der forekommer et mønster hvori merforbruget indenfor kollektiv trafik og teletaa dækkes år efter år med tillægsbevillinger eller via den tekniske budgetlægning, og merforbruget skyldes primært teletaaordningen. Der er således sket en forøgelse af budgettet indenfor Offentlig Service Trafik fra kr. i til kr. i. En samlet budgetforøgelse på kr. på to år inklusiv fremskrivninger. Der er igangsat projektet pendler i tyndt befolkede områder, men finansieringen efter endt projektperiode er ikke anvist. Afslutningsvis angiver kortlægningen at følgende opmærksomhedspunkter er interessante i den videre drøftelse af befordring i Assens Kommune Teletaa mængder, visitation og serviceniveau i forhold til afsat budget Visitation den rette visitering i den rigtige periode et politisk godkendt visitationsgrundlag Hvordan italesætter vi befordring holder øje med udviklingen i vores mængder, da der konstant foregår en bevægelse imellem de forskellige kørselstyper. 13

14 Bilag 1 Serviceniveau Befordring indenfor træningsområdet foregår efter nedenstående sondring. 14

15 Bilag 2 Eksterne leverandør i perioden - Angiv navn på entreprenør/vognmand Odense Taa Ullerslev tai Servicebussen Tommerup Turistfart Vissenbjerg Tai og Turistfart Willemoes Bus HC Biler - Haarby Turistfart - daghjem HC Biler - Haarby Turistfart - skolekørsel Handy Bus - daghjem Handy Bus skolekørsel Comfort tours - daghjem Comfort tours skolekørsel Glamsbjerg Tai Assens Tai PM taa I alt Angiv udgifter til kommunal kørsel Angiv navn på entreprenør/vognmand Odense Taa Ferritslev taa Servicebussen Tommerup Turistfart Vissenbjerg Tai og Turistfart Willemoes Bus HC Biler - Haarby Turistfart - daghjem HC Biler - Haarby Turistfart - skolekørsel Comfort tours - daghjem Comfort tours - skolekørsel Ullerslev tai Glamsbjerg Tai Assens Tai I alt Angiv udgifter til kommunal kørsel

16 - tallene er bogføringer til og med 10. oktober Angiv navn på entreprenør/vognmand Odense Taa Ferritslev taa Servicebussen - ophørt 1/8 overgået til FynBus - fletrafik Tommerup Turistfart ophørt 1/8 overgået til FynBus - fletrafik Vissenbjerg Tai og Turistfart Willemoes Bus HC Biler - Haarby Turistfart - daghjem - FynBus pr 1.4. HC Biler - Haarby Turistfart skolekørsel Comfort tours - daghjem - FynBus pr 1.4. Comfort tours skolekørsel Vester Skeringe Biler Frørup Rejser Bergholdt I alt Angiv udgifter til kommunal kørsel