MAGASINET. drømmeuddannelse. I gang med deres. Bent Hansen. Her ansætter de elever i bundter: for lægepraksis. på hospitaler

Transkript

1 Nr. 6 I AUGUST 2011 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Ny overenskomst for lægepraksis DL s top møder Bent Hansen Overraskende få fyret på hospitaler Her ansætter de elever i bundter: I gang med deres drømmeuddannelse

2 leder UDGIVER DL Weidekampsgade 8 Postboks København C Telefon Telefax dl@hk.dk REDAKTION Journalist Niels Stoktoft Overgaard, ansvarshavende. Telefon Telefax niels@stoktoft.dk LAYOUT Grafisk designer Michael Moth Mind to Mind FORSIDEFOTO Lars Holm TRYK Scanprint, Viby OPLAG eksemplarer Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. i perioden 1. januar til 30. juni 2009 DEADLINE Sidste frist for aflevering af læserbreve mv. til de to næste numre er henholdsvis 25. august og 22. september. Medlemmers jobsøgningsannoncer til de to næste blade skal indleveres på job@dl-magasinet.dk henholdsvis senest 29. august og 26. september ANNONCEEKSPEDITION Media-People ApS Postboks Virum Telefon Telefax info@media-people.dk Stillingsannoncer til DL Magasinets to næste numre skal være annonce - bureauet i hænde senest henholdsvis 7. september og 5. oktober. Vi skal vise, hvad vi kan Lægesekretærer fortæller mig af og til, at de føler, de ikke bliver respekteret som faggruppe. De bliver ikke spurgt til råds ved projekter, ændringer eller andet. Mit svar er, at man ikke beder om at blive respekteret eller inddraget, men man kan stille krav, argumentere, kommunikere og ikke mindst handle. Vi skal vise, hvad vi kan - show it, don t tell it. Med de rammer og betingelser, der findes i sundhedsvæsenet i øjeblikket, så er tiden og overskuddet ikke altid til at huske at spørge alle. Det behøver ikke være ond vilje, når vi ikke inddrages. Derfor er det vigtigt, at vi selv handler. På den måde opnår vi respekt. Vi kan ikke tigge os til anerkendelse, men vi kan demonstrere, hvad vi kan bidrage med. Vi skal lægge unødig snak på hylden og i stedet spørge os selv og andre, hvad skal der til for at gøre tingene bedre. Vi kan tænke kreative tanker om, hvor vi som faggruppe kan byde ind med effektive ideer. Jeg hører ofte gode historier fra lægesekretærer om, hvordan unødvendige og lange arbejdsgange med simple ændringer effektiveres til gavn for patienterne og personalet. Sammen med bestyrelsen har jeg i sommer besøgt Bornholms Hospital. Et af kontorerne gav mig stof til eftertanke. De havde enormt travlt og få resurser, men alligevel var der en god stemning og meget smil. Jeg spurgte, hvad der fik dem til at holde gejsten højt. De svarede i munden på hinanden humor! De sørgede for at gøre sjove ting i løbet af dagen. Hvad er dine gratis glæder på jobbet? Del det med os andre på vores facebook-side DL - Patient-Administration-Kommunikation eller send et læserbrev til DL-magasinet. Velkommen til de nye lægesekretærelever. I kommer til et fag med udfordringer. Derfor har vi brug for jer! Både til at løse opgaverne, gøre det på nye måder og sikre arbejdsglæden! SOILE FRIIS FORMAND FOR DL Bladene udkommer henholdsvis 21. september og 21. oktober. ISSN: D L M A G A S I N E T A U G U S T

3 indhold 6 6 Ny overenskomst for lægepraksis Mange praksissekretærer kan se frem til en lønstigning i løbet af 2012 på cirka kr. om måneden. De får alt som lønforhøjelser. Der sker stort set ikke andre ændringer Overraskende få fyret på hospitaler På tre år fra 2007 til 2010 voksede lægesekretær - gruppen på hospitalerne med over 800 fuldtidsstillinger. Det sidste år er 20 af jobbene forsvundet igen efter nedskæringer. Faget er sluppet lempeligt gennem sygehuskrisen. DL s top møder Bent Hansen Regionerne og DL begynder til november en udredning af fagets behov og muligheder. Formand Soile Friis og næstformand Birthe Bækgaard tager forskud ved at møde regionernes formand Krav om holdbart sundhedsvæsen Tit har sygeplejerskerne og lægerne udsendt deres ønsker i fællesskab uden at inddrage lægesekretærerne. Denne gang er faget med. En række organisationer kommer i fællesskab med plan. Sådan er det gode lærested I gennemsnit fik eleverne i Horsens karakteren 11 ved dette års fagprøver. Der er mange tegn på, at de trives. Men de værdsættes også lige fra starten, når direktøren giver dem hånd Her ansætter de elever i bundter De fleste har prøvet at sidde alene som ansøger over for en arbejdsgiver eller måske et helt ansættelsesudvalg. I Viborg har de fundet en ny metode. De kalder kommende elever til gruppesamtaler. D L M A G A S I N E T A U G U S T

4 noter og citater Din pensionskasse skal have ny delegeretforsamling: Vil du være med? Jannie Mortensen formand. Til nytår skal en ny delegeretforsamling sætte sit præg på udviklingen i Lægesekretærernes Pensionskasse under PKA. Det er de delegerede, som udstikker kursen for pensionskassen og løbende beslutter, hvordan for eksempel pensionsvilkårene skal være. Som delegeret bliver du på kurser og seminarer uddannet til at tage din del af ansvaret for pensionerne og til at tage beslutninger på den årlige generalforsamling. Første skridt mod medbestemmelse er at stille op ved delegeretvalget i Pensionskassen for Lægesekretærer. Det skal du gøre senest 10. oktober kl. 16. Stil op online på pka.dk, hvor du også kan læse mere om valget og om at være delegeret. Nyt råd for ledere Ledende lægesekretær Jannie Mortensen fra Rigshospitalet er udpeget til formand for DL's nye Nationale LederRåd. Det består derudover af: Næstformand Gitte Hundtofte Løgstrup, Psykiatrien i Region Syddanmark. Næstformand Dorthe Kondrup, Århus Universitets - hospital. Anita Christensen, Sygehus Vendsyssel. Helle Glanz, Aalborg Sygehus. Bente Stounberg, Slagelse Sygehus. Tina Bahne, Køge Sygehus. Hun gør dem bedst Bagud med elevpladser Regionerne og deres sygehuse skal skynde sig at oprette flere praktikpladser til lægesekretærelever. De er nemlig bagud i forhold til i fjor. Indtil slutningen af juli var der indgået 244 uddannelsesaftaler, og det er 16 % færre end på samme tid i fjor. Da var der indgået 292 aftaler. Oven i købet har regionerne lovet at oprette ekstra mange praktikpladser i år. Dermed har de hospitaler, som ønsker flere elever, gode argumenter for hurtigt at skaffe flere praktikpladser. Hemmeligheden bag Skive-Viborg-tallene er blandt andet, at vi har en fast lægesekretær til at tjekke og følge op på, at patienterne får alle elementer i behandlingspakken, for eksempel tilbud om KOL-rehabilitering eller måling af lungefunktion. Overlæge Michael Skov Jensen fra hospitalerne i Skive og Viborg til Viborg Stifts Folkeblad. Nye tal viser, at de sygehuse er bedst til behandling af KOL. 4 D L M A G A S I N E T A U G U S T

5 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: ARKIV Sådan får du god håndhygiejne Nu kommer der en ny standard for, hvordan sundhedsvæsenet undgår smittespredning. Tidligere var anbefalingen masser af sæbe og vand til hænderne, men den nye standard foreskriver hånddesinfektion. Det er Dansk Standard, der udgiver den nye standard. Den hedder DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Hånddesinfektion er bedre end håndvask, når hænderne er synligt rene og tørre. Flere undersøgelser viser, at desinfektion udført med egnede hånddesinfektionsmidler ofte alkoholbaserede er mere effektivt til drab af mikro - organismer end vand og håndsæbe. Desuden er de i dag tilsat midler, der virker plejende på hænderne. For meget håndvask kan give sæberelaterede eksemer på hænderne. Fem gode råd til effektiv håndhygiejne 1. Bær ikke ure, ringe eller andre smykker under albueniveau. 2. Hold dine negle korte og undgå kunstige negle og neglelak. 3. Sørg for, at din hud på hænder, håndled og underarme er hel. 4. Anvend aldrig armstrømper, plaster, hånd- og fingerskinner og lange ærmer under albueniveau. 5. Anvend som hovedregel hånddesinfektion udført med et egnet middel, hver gang du har været i kontakt med noget urent. Lægesekretær ny næstformand Chefgruppen i HK/Kommunal har valgt ny ledelse. Ledende lægesekretær Susanne Lassen fra Århus Univer - sitetshospital skal fremover fungere som næstformand. Ny formand for chefgruppen er Torben Hald fra Lyngby-Tårbæk Kommune. PERSONALIS DRONNINGENS FORTJENSTMEDALJE I SØLV Sekretær på Regionshospitalet Herning Aase Maagaard Jacobsen, Herning. Lægesekretær på Århus Sygehus Bodil Mortensen, Skødstrup. Lægesekretær på Odense Universitetshospital Marianne Haas, Odense NV. JUBILÆUM 40 ÅR Else-Marie Schmidt, Regionshospitalet Randers, 1. juli. Jette Welter, Regionshospitalet Randers, 1. juli. 25 ÅR Pia Kurup, Aarhus Universitetshospital, kirurgisk afd. L, i juni. Else Matthiesen, Aarhus Universitetshospital, Samsø Sundhedshus, i juli. Anne Rähr, Regionshospitalet Herning, Kirurgisk Afdeling den 1. august. Gitte Lynnerup-Trinhammer, Endokrinologisk Afd., Aalborg Sygehus, august. Elin Holm Jakobsen, Regionshospitalet Randers. 27. august. GIV BESKED Giv besked til DL Magasinet, når du eller dine kolleger skifter arbejdsplads, holder jubilæer eller vælges til tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Læs på hvordan I gør. Se under DL Magasinet. D L M A G A S I N E T A U G U S T

6 overenskomstfornyelse Praksissekretærerne får alle gevinster som lønstigninger. (Arkivfoto). Tre procent mere i løn FORÆLDET BESTEMMELSE Hidtil har der stået i praksis-overens - komsten, at praksissekretæren skal have fri tjenestedragt eller et tillæg på 250 kr. om måneden. Det er en gammel tekst, og beløbet er aldrig blevet reguleret. I dag bruger mange praksissekretærer deres eget tøj på arbejde og tager måske kun en kittel på, hvis de skal ordne blodtil praksissekretærer Mange fuldtidsansatte kan samlet se frem til en lønstigning på kr. om måneden i 2012 Det er godt at have noget at se frem til. Praksissekretærer kan glæde sig til janar Om fem måneder stiger alle fuldtidsansattes månedsløn med op mod cirka 550 kr. En hel del vil endda få endnu mere til nytår. Det er de, der hidtil ikke har mod - taget tillæg for tjenestedragt. Den ordning falder væk, men til gengæld stiger bruttolønnen med ekstra 225 kr. De pågældende kan dermed samlet altså se frem til 775 kr. mere om måneden fra nytår. Og der er mere at hente. I oktober næste år kommer der yderligere en stigning. Den vil blive på lidt over 200 kr. til fuldtidsansatte. Dermed når mange praksissekretærer op på en lønfremgang i løbet af 2012 på i alt cirka kr. GEVINSTER TIL NÆSTE ÅR Praktiserende Lægers Arbejdsgiver forening og HK/Privat har sammen med DL fornyet overenskomsten. Sådan set er den allerede trådt i kraft med virkning fra 1. juni i år. Men alle ændringerne sker først i Sådan er det også for kollegerne på sygehusene. Der sker ingen revolutioner i lægepraksis. Alle de midler, der er til rådighed, er brugt på lønstigninger. Lægepraksis følger på den måde efter de offentlige arbejdspladser. Finanskrisen gør, at alle træder vande og ser tiden an. PLA-overenskomsten er denne gang kun to-årig mod tidligere tre-årig. Sådan er det også på hospitalerne. Der skal forhandles igen allerede i RET TIL TJENESTEATTEST Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og HK/Privat retter nu sammen med DL op på en forring - else, der skete i Funktionærloven i Indtil da havde alle lægesekretærer ret til at få en såkaldt tjenesteattest, men den mulighed fjernede politikerne for at lette arbejds - givernes administrative byrde. Nu genindføres muligheden for tjenesteattest i lægepraksis. Medarbejderen kan til enhver tid bede om at få den. Tjenesteattesten skal fortælle om, hvor længe og hvornår praksissekretæren har været ansat, hendes løn og en beskrivelse af hendes arbejdsområder og funktioner. 6 D L M A G A S I N E T A U G U S T

7 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / ARKIVFOTO: JOHNNY WICHMANN & NIELS STOKTOFT OVERGAARD Der kommer en ny løntabel. KONFLIKT UNDGÅET DL-formand Soile Friis glæder sig over, at parterne i sidste øjeblik blev enige og indgik forlig om ny overenskomst. Dermed undgås uro og eventuel konflikt. - Der er tale om pæne stigninger på lønnen, siger Soile Friis. Rammen er identisk med, hvad der gælder for lægesekretærerne på regionernes sygehuse. Soile Friis beklager, at lægerne ikke ville medvirke til mere nyskabende løsninger i overenskomsten. Men hun erkender, at der denne gang ikke var mange midler til rådighed, og det mest har handlet om at vedligeholde aftalen. FRIST TIL FEJL Alle ansatte har krav på et korrekt ansættelsesbevis, men somme tider sker der kiksere i lægepraksis. Hidtil har det kostet læger en godtgørelse, hvis der er opdaget fejl. Men nu får de chancen for at skynde sig at rette op. Hvis en praksissekretær opdager en fejl i sin ansættelseskontrakt, så skal hun skriftlig bede arbejdsgiveren om at få en korrekt udgave. Chefen har derefter fem dage til at korrigere. I nogle tilfælde må HK kontakte Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening i den slags sager. PLA får nu en frist på ti dage til at få problemet løst. Hvis en læge skulle finde på at bortvise sin sekretær, så er der ingen nåde. Så kommer der ingen frist til at rette fejl. Det gør der heller ikke, hvis lægen slet ikke har udleveret et ansættelsesbevis. prøver eller har lignende opgaver. Nu falder bestemmelsen helt væk. Til gengæld forhøjes bruttolønnen med helt præcis 225,90 kr. om måneden. Det beløb skal der betales pensionsbidrag af og dermed kommer det til at svare til 250 kr. om måneden. Det hidtidige tillæg for tjenestedragt har ikke udløst pensionsbidrag. Mange praksis vil stadig stille arbejdstøj til rådighed ved opgaver, hvor det kræves for eksempel af hygiejnehensyn. Det har Arbejdsmiljøloven også krav omkring. De, der hidtil har fået tillæg for tjenestedragt, mister de 250 om måneden. Dermed bliver deres årlige stigning kun på cirka 750 kr. Men til gengæld har de så heller ikke længere forpligtelser om arbejdstøj. STØRRE LØNSTIGNINGER END PÅ SYGEHUSE NY LØNTABEL Praksissekretærerne har hidtil fulgt skalalønningerne hos det offentlige. De udregnes på en meget kompliceret måde. Fra 1. januar får lægepraksis deres egen enkle løntabel. Den giver som udgangspunkt det samme i løn, men fremover bliver det nemmere at udregne forhøjelser. Lønningerne skal 1. januar 2012 stige med 2,2%. Den forhøjelse vil simpelt hen kunne beregnes ved at tillægge den nuværende løn de 225,90 og derefter beregne stigningen med 2,2%. Sådan har det ikke kunnet gøres hidtil på grund af et sindrigt system. Den 1. oktober næste år kommer der en generel lønstigning på 0,09%. Der udover ventes det, at den såkaldte reguleringsordning vil udløse yderligere cirka 0,74%. Derved bliver den samlede stigning næste efterår på omkring 0,83%. OVERENSKOMSTEN GODKENDT Praksissekretærerne i DL har godkendt den nye overenskomst ved en urafstemning. 95,6% af alle stemmer blev sat ved ja. 4,3% stemte nej, og 0,1 procent blankt. I alt blev stemmeprocenten på 46,5. Medlemmerne godkendte resultatet efter opfordring fra HK/Privats sektorbestyrelse og fra Branchesektion Sundhed & Velvære i HK Privat. Også Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening har godkendt den nye overenskomst. De generelle lønforhøjelser næste år bliver højere end på hospitalerne. De ansatte på sygehusene har nemlig brugt en del af deres midler til at forhøje deres pensionsbidrag og deres ATP-bidrag. Men det har praksissekretærerne ikke haft behov for, fordi de i forvejen ligger højere på de punkter. Pensionsbidraget på syge husene løfter sig næste sommer fra 14,9% til 15,03%. Praksis ligger allerede nu på 16,0%. Det samlede ATP-bidrag på sygehusene går for en fuldtids op fra godt til godt kr. til nytår. I praksis ligger det i dag over kr. årligt. (Arkivfoto). D L M A G A S I N E T A U G U S T

8 nedskæringer Lægesekretærer gået nådigt gennem sygehuskrisen Regionernes formand forbavset. Til gengæld er der fyret masser af sosu-assistenter og portører og også fysioterapeuter I begyndelsen af 2010 kom der voldsomme meldinger om, hvor meget hospitalerne skulle skære ned, fordi regionernes økonomi var presset. Mange lægesekretærer bekymrede sig for deres job, men nu viser tallene, at det slet ikke er gået så galt. Den samlede læge - sekretærgruppe på hospitalerne er fra marts 2010 til marts 2011 skrumpet med 20 fuldtidsstillinger. Det svarer til en tilbagegang på 0,2%. Dermed slipper faget nådigt gennem nedskæringerne. Den totale nedgang for en række faggrupper ligger på 1,4%. Lægesekretærernes gunstige situation overrasker Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner og formand for det midtjyske regionsråd. - Der er afskediget forbavsende få lægesekretærer, siger Bent Hansen. Lægesekretærer har været gode til at dokumentere, at det ikke dur at skære dem væk. I lever ellers et stille liv i forhold til andre faggrupper, som fylder meget i den offentlige debat. DEM GÅR DET UD OVER Bent Hansen har diskuteret udviklingen med DL s formand, Soile Friis, og DL s næstformand, Birthe Bækgaard. Det er også deres indtryk, at faget er sluppet lempeligt. Fyringerne er derimod navnlig gået ud over social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. I de grupper er der forsvundet over 800 stillinger. Det er en tilbagegang på et år på ikke mindre end 8%. Mange portører har også forladt sygehusene. Nedgangen har desuden ramt blandt andre fysioterapeuterne. FLERE LÆGER Lægesekretærer ligger nogenlunde på linje med sygeplejerskerne. Også i det fag er normeringerne kun barberet en smule. Til gengæld er der det sidste år kommet flere reservelæger, overlæger og radiografer. De højere uddannede og de specialiserede rykker frem. Det samme kan ses internt i lægesekretærgruppen. Lægesekretærer med specialistfunktioner er en af de grupper, der er vokset allermest på et år. Til gengæld skrumper basisgruppen. For ikke-uddannede lægesekretærer går det som med sygehjælpere og sosupersonale: kraftig tilbagegang. I HAR VUNDET Bent Hansen har til sin snak med Soile Friis og Birthe Bækgaard fundet tal frem fra sin egen region. Her voksede det samlede personale med cirka personer fra 2007 til Over 10% af dem var lægesekretærer. Han tror, tallene andre steder i landet ligner. En opgørelse fore - taget af DL Magasinet viser på landsplan 800 flere job på de tre år. - I er den faggruppe, som har fået flest stillinger. Det kommer bag på mig, indrømmer Bent Hansen. Der er sket en stille revolution eller evolution. - Læger, sygeplejersker og lægesekretærer har sammen med til dels bioanaly - tikerne vundet kampen om arbejdet. TILBAGESLAG UDEBLEV Når konjunkturerne vender efter en stor Først kom der 811 flere på tre år, og nu er 20 af stillingerne forsvundet igen det sidste år. Soile Friis, Bent Hansen og Birthe Bækgaard diskuterer udviklingen for lægesekretærer. 8 D L M A G A S I N E T A U G U S T

9 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: TONY BRØCHNER SÅDAN HAR SYGEHUSFYRINGER RAMT fremgang inden for et område, så kommer der ofte en ikke helt lille tilbagegang. Sådan kunne det også være gået for lægesekretærer i 2010 efter stigningen i årene fra Men den effekt er næsten helt udeblevet, og det forbavser også Bent Hansen. Men han holder snart op med at blive overrasket. Da planerne om den elektro - niske journal kom frem midt i 1990 erne, fik han meldinger om, at når teknikken var fuldt indført, så kunne 2/3 af læge - sekretærerne skæres væk. - Det er gået stik modsat. Næsten uafbrudt er der kommet flere og flere. Og det er der gode grunde til. Ikke mindst kravet om mere dokumentation. TALEGENKENDELSE Nu har sygehusene fuld fart på at indføre talegenkendelse. Bent Hansen forudser, at det vil føre til de samme udsagn om, at nu kan der spares lægesekretærer. Soile Friis fortæller ham, at det er der allerede regionsformænd, som spår. Hun har fra DL-bestyrelsesmedlem Susanne Krieger fået melding om, at Carl Holst i Sydjylland mener, der kan drosles ned på det administrative. Bent Hansen: - Jeg tør ikke sige, at vi med talegenkendelse kan undvære folk. Vi står foran en stor udfordring i det offentlige med, at mange ansatte går på pension. Vi skal tværtimod se på, om vi kan bringe lægesekretærer fagligt ovenpå, så de måske vil fortsætte med at arbejde et par år længere. TILSAGN Soile Friis lover Bent Hansen, at læge - sekretærerne er med på at løse nye opgaver. Hun fortæller ham om erfaringer på børneafdelingen i Næstved, hvor der er indført talegenkendelse. Her sagsbehandler lægesekretærerne i stedet mere og mere. - Gjorde teknikken nogen til overs? Nej. Vi er med på at udvikle nye projekter. Også for eksempel om patientsikkerhed. - Talegenkendelse kan måske give os tid til de sjove opgaver, siger Soile Friis. Stilling Lægesekretærer i alt Lægesekretærelever Lægesekretærer med specialistfunktioner Ledende lægesekretærer Sundhedsservicesekretærer Lægesekretærer Lægesekretærer, personlig ordning Ikke-uddannede lægesekretærer Reservelæger Overlæger mv. Radiografer Sygeplejersker Bioanalytikere Ernæringsassistenter Jordemødre Ergoterapeuter Fysioterapeuter Sygehusportører Serviceassistenter Kliniske diætister Social- og sundhedsassistenter Servicemedarbejdere Sygehjælpere Social- og sundhedshjælpere Sundhedsmedhjælpere 800 FLERE PÅ TRE ÅR Stilling Lægesekretærer med specialistfunktioner Ikke-uddannede lægesekretærer Lægesekretærelever Ledende lægesekretærer Lægesekretærer, personlig ordning Lægesekretærer Sundhedsservicesekretærer Andre I alt Marts 2010 Marts 2011 Ændring Marts 2007 Marts 2010 Ændring D L M A G A S I N E T A U G U S T

10 Regionerne TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: TONY BRØCHNER Topmøde i Herning DL s formand og næstformand møder regionernes formand De står i spidsen for de over medlemmer i DL. Han er øverste leder i de danske regioner og dermed arbejdsgiver for lægesekretærerne på sygehusene. Formand Soile Friis og næstformand Birthe Bækgaard møder Bent Hansen. Det sker på en af de arbejdspladser, de skal tale om, Regionshospitalet Herning. Soile Friis kommer flyvende fra Gentofte, Bent Hansen kørende fra Viborg. De træffes i et mødelokale ved Kvinderne kan låne cirka kr., og de Birthe Bækgaards kontor på kirurgisk skal betales tilbage på et år. afdeling i Herning. Hvad skal lægesekretærerne bestille i fremtiden, og hvor mange er der brug for? Kan arbejdsmiljøet gøres bedre og hvad med uddannelsen? Soile Friis og Birthe Bækgaard har mange spørgsmål og ideer til Bent Hansen. De tre ejer en fælles opgave. Lægesekretærernes fremtid. Formand, formand og næstformand diskuterer blandt andet de notater, der venter på danske hospitalsafdelinger 1 06 D L M A G A S I N E T AMUAGRUT S T

11 uddannelse TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: TONY BRØCHNER Udviklingen begynder til november Regionerne og DL klar til stort projekt, der skal afdække fagets behov og muligheder Er sundhedskommunom den rette videreuddannelse for lægesekretærer, og kan den måske forbedres? Hvad har faget i øvrigt behov for, og hvordan kan det videreudvikles? Det går Danske Regioner og DL i gang med at undersøge i november i år. Der er afsat kr. til et projekt, og forventningerne er store. Regionerne og DL besluttede at gennemføre undersøgelsen, da de forhandlede overenskomst i februar i år. Siden er der intet sket. Men det gør der snart, lover regionernes formand Bent Hansen. DL-formand Soile Friis holder fast i ham. Hun bliver presset af mange medlemmer og andre, som spørger, hvornår der kommer bevægelse. Hun forlanger et tidspunkt. - November, garanterer Bent Hansen. DERFOR UDSÆTTELSE Regionernes formand har også en forklaring på, hvorfor det har trukket ud. Der er gang i andre projekter. Danske Regioner forbereder et stort generelt, overordnet udspil om alle sundhedsuddannelserne. Det skal komme i oktober. Det er et stykke internt arbejde. - Derefter er vi klar til at se på lægesekretærernes uddannelse specifikt i november, siger Bent Hansen. Han tilføjer, at han godt er klar over, der snart skal ske noget. Det første halve år af overenskomstperioden er snart gået, og i denne omgang varer overenskomsterne kun to år mod tidligere tre. Tiden presser. HELIKOPTERBLIK Bent Hansen har lige startet en lægehelikopter i Region Midtjylland, og han mener, at det nye projekt skal bruges til at kigge ned på faget fra højden. Det kommer til at handle om både grund - uddannelse og efteruddannelse. DL-næstformand Birthe Bækgaard er stolt af sig fag, men hun synes, der er problemer med fremtiden. Uddannelsen er ikke fulgt med. Hun er glad for, at arbejdsgiverne siger, de vil satse på lægesekretærerne, men hun mangler, at det bliver fulgt op af noget konkret. Det er ikke nok med latinske verber længere, mener hun. - Du skal stadig have lidt latin, svarer Bent Hansen. Men det kommer til at handle om: Hvad efterspørger sygehusene af kompetencer hos lægesekretærerne, og hvad foreslår DL? AKADEMIKERE Birthe Bækgaard: - Hvis vi skal have stillingerne, er vi nødt til at kvalificere os. Men på nogle arbejdspladser ansætter de i stedet akademikere. Er det smart? Vi er billigere. Bent Hansen: - Der er ingen grund til at ansætte akademikere i stedet. Birthe Bækgaard: - Men nogle gør det alligevel. Bent Hansen: - Sker det på din arbejdsplads i Herning? Men du har ikke helt uret. Økonomerne sniger sig ind. Det kan i enkelte tilfælde være berettiget, når det handler om overordnede og komplicerede problemstillinger. - Men det allermeste kan klares af lægesekretærer. Soile Friis vil holde Bent Hansen fast på et tidspunkt for, hvornår der sker noget og hun får et løfte. D L M A G A S I N E T A U G U S T

12 uddannelse TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: TONY BRØCHNER Sygehuskrisen er afblæst Slut med fare for store fyringsrunder, men arbejdspresset er stort mange steder, og regionsformand stiller gerne op til stormøde om arbejdsmiljøet Regionernes aftale med regeringen om økonomien i 2012 ser fornuftig ud. Det mener Bent Hansen, og han tror derfor, der kommer mere trygge tider på hospitalerne. Nogle steder sker der stadig tilpasninger, men for eksempel Midtjylland har skåret til, også for DL-formand Soile Friis er stadig bekymret. Måske nu mest for arbejdsmiljøet. Den nye økonomiaftale forlanger, at der skal produceres endnu mere. Det bekræfter Bent Hansen. Men han siger, at det skal ske på en intelligent måde. - Der følger penge med til bedre udstyr. Med for eksempel nye scannere kan vi få hurtigere og bedre billeder. Måske kan vi følge nogle af kronikerne derhjemme, uden de kommer ind på sygehuset. Det handler ikke om, at personalet skal løbe stærkere, siger Bent Hansen. ER DET I ORDEN? Soile Friis ser rundt i landet, at lægesekretærerne har travlt. Der ligger bunker af journaler og venter. Hun siger til medlemmerne, at de skal tælle sammen og opgøre konsekvenser, og så fortælle det videre til de ansvarlige. I stedet for at klage sig til hinanden. DL-næstformand Birthe Bækgaard fortæller om en kollega, som nu er sygemeldt. To afdelinger skulle lægges sammen, og hun kunne ikke overskue, hvordan arbejdet skulle kunne nås. Det pressede blodtrykket op på 200/100. Bent Hansen siger, at arbejdspladserne skal lære af den slags historier. Han er enig med Soile Friis i, at de ansatte skal samle op på konsekvenserne. - Derefter må I gå til sygehusdirek - tøren eller andre og spørge, om det er i orden, anviser Bent Hansen. KØEN På Birthe Bækgaards afdeling venter 573 notater, fortæller hun regionernes formand. Han spørger: - Er det tre dages arbejde? - Ja, måske, hvis ikke vi skal lave andet, svarer Birthe Bækgaard. - Det er måske også to, fortsætter Bent Hansen. Og tilføjer: - Jeg undervurderer ikke, at der er problemer nogle steder. KLAR TIL MØDE En rapport fra HK/Kommunal viste i fjor, at ansatte på jobcentre sammen med lægesekretærer hører til de mest belastede arbejdsmiljømæssigt. Nu vil DL sammen med HK/Kommunal gøre en offensiv. - Hvis I er interesserede, stiller jeg gerne op til et stormøde i Region Midtjylland, hvor vi ser på, hvordan forholdene er for jeres faggruppe, tilbyder Bent Hansen. Vi har været i gang med en stor udrulning af elektronisk patientjournal. Hvad har det betydet for jeres arbejdsmiljø? - Jeg er sikker på, at I kan få regionsformand Ulla Astman i Nordjylland med til noget lignende. Og måske også de andre steder i landet. Vi kan godt køre en kampagne i gang. Soile Friis: - Det er super, at Bent Hansen bakker op! Bent Hansen og Soile Friis besøger Birthe Bækgaard på hendes arbejdsplads i Herning. 1 2 D L M A G A S I N E T A U G U S T

13 noter og citater Elever kan få forkortet uddannelsestid Lægesekretærelever spørger jævnligt, om de kan afslutte deres uddannelse før tiden, hvis de får tilbud om et fast job, og den nye arbejdsgiver gerne vil have dem hurtigt. Det bliver der mulighed for fremover. Hidtil har elever ikke haft mulighed for at tiltræde et job som faglært, før uddannelsestiden er fuldt udløbet. Den praksis ændres nu. Hvis en elev er enig med sin arbejds giver, så kan uddannelsestiden nedsættes med op til tre måneder. Der skal ske en konkret vurdering i hvert tilfælde. Men det kræver, at det faste job er på en anden arbejdsplads. Der kan ikke bevilges nedsættelse, hvis det faglærte job er inden for den samme enhed. Læs mere på Flittige sekretærer Elektrikere og tømrere hører til nogle af de flittigste i Danmark. I snit arbejder de fuldtids i over 40 år. Men gruppen Bankassistenter, sekretærer m.m. følger godt med. De præsterer næsten 39 års fuldtidsarbejde. Det viser en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den dokumenterer værdien af uddannelse. Ufaglærte farer ind og ud af jobs og når kun op på samlet 27 års fuldtidsarbejde. De faglærte grupper ligger i gennemsnit på 37 år. Læger ligger på højde med bankassistenter, sekretærer m.m.. Sygeplejersker er under med 36 års fuldtidsarbejde. D L M A G A S I N E T M A J

14 overblik FLERE NYHEDER PÅ Hospitalsansatte kræver holdbart sundhedsvæsen Lægesekretærer går til minister sammen med læger, sygeplejersker, portører og andre faggrupper Fem sundhedsfaglige organisationer, der repræsenterer omkring ansatte, lancerer nu en fælles otte-punkts plan, der skal rette op på et skrantende dansk sundhedsvæsen. Regeringens aftale med Danske Regioner om økonomien for 2012 tager ikke hånd om de grundlæggende udfordringer. Sådan lyder det fra Sundhedskartellet, Overlægeforeningen, Yngre Læger, FOA og også HK/Kommunal på vegne af lægesekretærerne. De fem organisationer har udarbejdet planen Brug ressourcerne rigtigt. Den er sendt til sundhedsminister Bertel Haarder. BEDRE SAMARBEJDE Sådan som situationen er i øjeblikket risikerer læger og plejepersonale ifølge formanden for Sundhedskartellet og sygeplejerskerne, Grete Christensen, at skulle bruge op mod halvdelen af arbejdstiden på opgaver, der ikke er rettet mod den umiddelbare behandling og pleje. - Hvis medarbejderne på sygehusene skal levere reel kvalitet, er det nødvendigt at koncentrere indsatsen. Vi skal ikke bruge hundredvis af timer på at indsamle data om alt, der kan måles og vejes. Dokumentation skal ske med omtanke. Og de nødvendige administrative opgaver skal placeres hos de administrative medarbejdere, så de sundhedsprofessionelle i højere grad kan hellige sig patienterne, siger Grete Christensen. NY ØKONOMISK KØREPLAN I planen indgår også et forslag om en justering af det udvidede frie sygehusvalg. Ifølge Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, indebærer justeringen, at de mest syge skal behandles først. - Det skal være en faglig vurdering, der afgør længden af ventetiden, ikke om der findes private tilbud eller ej. Det vil sam - tidig skabe større mulighed for at styre økonomien på sygehusene. Og det kan bidrage til at mindske ulighed i sundhed, Planen er præsenteret i en stor kronik i Berlingske Tidende. når det er en sundhedsfaglig vurdering, der er afgørende, konstaterer Erik Kristensen. En ny økonomisk køreplan for hos - pitalerne indgår også som et afgørende element i planen fra de fem sundhedsfaglige organisationer. Formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto, slår fast, at der skal indføres klare økonomiske rammer og resurser til at indfri de mål, som befolkningen stilles i udsigt. - Der er brug for et nyt styringssystem for sygehusene og sundhedsvæsenet. Det skal give overblik og stabilitet samt muligheder for at disponere på lang sigt. Det kan meget vel ske gennem flerårige sundhedsaftaler. Regeringen og regionerne skal lægge de økonomiske vilkår åbent og gennemskueligt frem. I dag kan ingen gennemskue konsekvenserne af de aftaler og forlig, der indgås, siger Bodil Otto. Hent planen og læs mere via D L M A G A S I N E T A U G U S T

15 Opdater dit bogmærke til DL Bredere adgang til elektroniske patientjournaler Det skal ikke kun være lægen, der kan træffe en beslutning om at slå op i en patients journal. Den fulde effekt af epj kan ikke opnås med mindre, at der kommer mere smidighed ind i reglerne for adgang til dem, mener indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Derfor er det blevet vedtaget af et enigt folketing - med undtagelse af Enhedslisten - at flere grupper af sundhedspersonale skal have øget adgang til journalerne. Det sker med en ændring af sundhedsloven. De nye regler rykker ikke på bestemmelserne for lægesekretærernes adgang til journalerne. Nu sidestilles tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med læger og sygehusansatte tandlæger i forhold til at kunne indhente elektroniske helbredsundersøgelser om patient - erne. Flere personer i sundhedssektoren vil derfor i fremtiden have lettere ved at indhente helbredsoplysninger af historisk og aktuel art, hvis det kan begrundes som gavnligt for patienten ved en aktuel behandling. Læs mere via Korte ærmer og rene hænder Alle ansatte i sundhedssektoren, der har kontakt med patienter eller borgere, bør bære tøj med korte ærmer og have let adgang til korrekt håndhygiejne. Sådan lyder den generelle anbefaling i en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om brugen af arbejdsdragt på sygehuse og hos praktiserende læger. Derudover skal alle ansatte også have adgang til relevante personlige værnemidler. En decideret arbejdsdragt, som skiftes hver dag, bør ifølge Sundhedsstyrelsen bruges af personale, der undersøger, behandler eller plejer syge eller svækkede, og hvor personalets tøj kan komme i direkte kontakt med personen selv, personens udskillelser eller ting, som personen har tæt berøring med. Sundhedspersonale, der har kontakt med raske og ikke svækkede personer, behøver ikke at bruge arbejdsdragt. Baggrunden for vejledningen er, at de ansattes tøj bærer bakterier, som kan forårsage smitte. Behovet for at forebygge smitte i sundheds- og plejesektor vokser i takt med, at der kommer flere kronisk syge, og der kommer flere bakterier, der er modstandsdygtige overfor antibiotika. Arbejdsdragt bør ifølge Sundhedsstyrelsen stilles til rådighed af arbejdsgiver på blandt andet sygehuse og hos praktiserende læger. Hent vejledning og læs mere på DL s hjemmeside holdt før sommerferien flyttedag. Ikke meget har ændret sig, men dog er hjemmesiden flyttet til et andet sted i HK s webunivers. Det betyder, at gamle bogmærker i din browser måske ikke virker længere. For at komme direkte til DL s hjemmeside, så gå til Mindre risiko for løbske sygehusbudgetter Rigsrevisionen har undersøgt sygehusenes budgetoverskridelser i 2009, og hvad der er gjort for at forhindre, det sker igen. Rigsrevisor Henrik Otbo udtrykker tilfredshed med, at der med økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for 2011 er kommet redskaber, der sikrer en mere prioriteret aktivitetsudvikling på sygehusene og afdelingerne. Endvidere finder Rigsrevisoren det tilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende vil følge op på takststyringen. Begge elementer kan ifølge Rigsrevisoren forbedre styringen af udgifter på sundhedsområdet. Der synes desuden at være en fælles for - ståelse mellem regionerne, Finansministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet og Rigs - revisionen af, hvordan styringen af økonomien kan forenkles og tilrettelægges, så den imødekommer behovene for en overordnet styring af udgifterne på sundhedsområdet. Se mere på Lægedage 2011 Kursusprogrammet for Lægedage 2011 kan nu downloades på laegedage.dk. Der er i år 111 kurser på Lægedage, der holdes fra den 14. til den 18. november Kataloget udsendes medio august, og der åbnes først op for tilmelding på det tidspunkt. Der er planlagt fem specifikke sekretærkurser samt en række fælleskurser. Mere på D L M A G A S I N E T A U G U S T

16 uddannelse Her siger direktøren velkommen til eleverne Alle i Horsens passer på og er stolte af dem, og det giver resultat med høje karakterer til fagprøver. Studieeftermiddage og opgaver pr. mail Kan en elev også blive gravid? Ja, det har de fundet ud af nu to gange i træk på Regionshospitalet Horsens. Det kan være en følge, når yngste elev er 27 år. Men også den situation prøver de at få det bedste ud af. 28-årige Gitte Jul Gilbert fødte i juni i fjor. Nu har hun skrevet fagprøve om regler og andre forhold, når en elev bliver gravid. Med sine egne erfaringer gjorde hun det til karakteren 10. En af følgerne er, at elevtiden forlænges med de uger og måneder, hvor eleven har været på orlov. Derfor bliver Gitte Jul Gilbert lidt senere færdig end de andre på sit hold. Men hun har allerede fået job på Skejby Hospital. I alt slutter fire elever deres uddannelse i Horsens. De scorede to gange 12 og to gange 10 ved fagprøven. Og de har alle skaffet sig job efter elevtiden, selv om der i øjeblikket ikke opslås så mange stillinger som for to-tre år siden. EJERSKAB TIL ELEVERNE Eleverne har to år i træk indstillet Regionshospitalet Horsens som Årets Praktiksted. De føler, de får en fuldblodsuddannelse. De mærker opbakning fra lægesekretærerne rundt på afdelingerne. - Alle ved, hvem de er og følger med i deres uddannelse. Hele sygehuset føler et ejerskab til og et ansvar for eleverne, fortæller uddannelsesleder Lena Brochmann Petersen. Her i september begynder fem nye elever på Regionshospitalet Horsens. De kan regne med at blive budt personligt velkommen af sygehusets direktør, ligesom det skete for førsteårs-eleverne i fjor. Da var HR-chefen og flere ledende lægesekretærer også med til at modtage dem på første dag. OMSORG På Regionshospitalet Horsens samles eleverne til studieeftermiddage hver anden onsdag eftermiddag. Her hjælper andetårs eleverne med at forberede det nye hold til skoleperioder. Her løser de opgaver, som de får af Lena Brochmann Petersen. Hun sender også jævnligt udfordringer på mail. For eksempel om hvordan sygehusledelsen er bygget op. Nogle gange tænker de Åh, når der igen kommer en besked med en opgave fra hende. Men de er klar over, at det skyldes hendes interesse for, at de skal blive dygtige, og de priser hende højt. Lena Brochmann Petersens omsorg rækker vidt. Også til en hilsen på SMS, når en elev har bryllupsdag. MØDE FØR ANSØGNING Omhuen i Horsens begynder allerede, når elevstillingerne slås op. I annoncen inviteres interesserede til et informationsmøde. I år kom der 60. De kan få svar på deres spørgsmål. De møder de nuværende elever og kan snakke direkte med dem. - Mange spørger, hvad vi lægger vægt på, når vi læser ansøgningerne, fortæller Lena Brochmann Petersen. ELEVER MØDER ANSØGERE I år kom der 241 ansøgninger. 12 blev inviteret til samtale og stavetest. Lena Brochmann Petersen taler med dem sammen med et par elevvejledere og et par ledende lægesekretærer. Ansøgerne møder også de nuværende elever. De er ikke med til at bestemme, hvem der skal ansættes. Men de har lov til at komme med deres kommentarer. - Vi har oplevet, at en ansøger ved mødet med os viste helt andre sider af sig selv end til samtalen, fortæller elev Jane Ugilt. Det fortalte vi videre. Lena Brochmann Petersen tror, at ansættelsesudvalget lægger meget vægt på kvalifikationerne, mens eleverne selv ser på det personlige. MANGE SAMTALER Fra ansættelsen først på året til uddannelsesstart i september går der lang tid. Men i Horsens prøver de at holde kontakten. Blandt andet inviteres de nye elever til en sommerfrokost sammen med de nu - værende elever. Her kan de få styr på endnu flere spørgsmål. I Horsens er der indført en personlig elevmappe. Den rummer blandt andet kopi af alle de breve, de har modtaget i ansættelsesprocessen. Desuden rummer den omtale af lærebøger, beskrivelse af uddannelsesforløbet, omtale af fagprøven og meget mere. Der gennemføres mange evalueringssamtaler i Horsens. På hver afdeling, eleven kommer på, både en forventningssamtale før starten, en midtvejssamtale og en til afslutning. De nuværende elever har været på studietur til København, hvor de så ud - stillingen Body Worlds på Experimen - tarium i København. Normalt kommer studerende på hospitalet ikke på den slags rejser, men de skrev en så god ansøgning til hospitalsledelsen, at de fik bevilget togtur og entrébilletter. DE HENTER OGSÅ MADEN Lægesekretæreleverne kan ligesom andre ansatte på Regionshospitalet Horsens tage aftensmaden med hjem fra arbejdspladsen to gange om ugen. Hver tirsdag og hver fredag kan de for 45 kr. hente en sund omgang take-away i kantinen. De bestiller over nettet. Om fredagen kan de vente til kl. 8 om morgenen med at sikre sig aftensmaden på en snild måde. 1 6 D L M A G A S I N E T A U G U S T

17 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: NIELS STOKTOFT OVERGAARD M. FL. Lena Brochmann Petersen er selv uddannet i Horsens og har de sidste syv år været uddannelsesleder. BRUG FAGPRØVERNE Flere hospitaler er begyndt at lade nyuddannede elever præsentere deres fagprøver på et lille møde for alle lægesekretærerne. Det synes DL-formand Soile Friis er en glimrende idé. Hun er selv inviteret med til sådan et arrangement i Horsens. - Jeg kan kun anbefale, at vi er nysgerrige i forhold til elevernes fagprøver. Jeg har set flere, og de er superspændende og på højt niveau. - Benyt jer af jeres elevers fagprøver til at blive inspireret, opfordrer Soile Friis. D L M A G A S I N E T A U G U S T

18 uddannelse Eleverne trives i Horsens med deres næsten jævnaldrende uddannelsesleder. Majbrit Pedersen føler sig godt taget imod på afdelingerne. Gitte Jul Gilbert er uddannet designteknolog, men det viste sig slet ikke at være det, hun havde lyst til. DERES FAGPRØVER Tina Pedersen er ikke blevet gravid under uddannelsen i Horsens. Det var en anden slags Utilsigtede hændelser, der gav hende 10 ved fagprøven i sommer. Majbrit Pedersen hentede 12 for en beskrivelse af ventetid i et akutafsnit Hvad venter vi på? Der var også topkarakter til Jeannie Michelsen for en elek tronisk uddannelseshåndbog. 1 8 D L M A G A S I N E T A U G U S T

19 Tre roser på elevens bord Med blomster, rundstykker, flag og på andre måder viser lægesekretærerne i Horsens, at de sætter pris på deres nye kolleger 39-årige Jane Ugilt er uddannet frisør, men fik astma af dampene i luften på arbejdspladsen. Nu uddanner hun sig til lægesekretær i Horsens, og der er stor forskel på hendes to elevtider. - På salonen var jeg billig arbejdskraft. Her er der plads til eleverne og god opbakning. Der er tid til at spørge. Da Jane Ugilt skiftede fra en afdeling til en anden stod der tre roser på hendes nye bord med hilsenen Velkommen! SAVNEDE DET ADMINISTRATIVE Andre elever i Horsens fortæller om til - svarende oplevelser. Da Gitte Jul Gilbert skiftede til en afdeling i Odder var der købt rundstykker til kaffen, fordi hun skulle komme. Majbrit Pedersen mærkede også kollegernes anerkendelse, da hun kom tilbage efter at have forsvaret sin fagprøve. Der stod flag på hendes bord og på skærmen sad en flot seddel med Til lykke. Rygtet om hendes 12-tal løb foran. 27-årige Majbrit Pedersen er uddannet materialist, men savnede det administrative og havde ikke lyst til at stå i butik resten af arbejdslivet. - Under min første uddannelse tømte jeg også skraldespande og lavede kaffe. Her bliver der lyttet til, hvad vi ønsker. Forløbene tilrettelægges, så vi får mest muligt ud af dem. FRA TØJBUTIK 26-årige Susanne Vilstrup Petersen søgte efter handelsskolen plads som lægesekretærelev, men kom ikke ind. Derfor tog hun i stedet en kontoruddannelse på en fabrik. Hun har også arbejdet som salgsleder i en stor tøjbutik, men nu er det lykkedes hende at blive lægesekretærelev. - Jeg var overrasket over, hvor meget information vi fik, inden uddannelsen startede. En generation ældre 52-årige Birthe Kirkegaard skal snart opleve noget specielt. Hun kommer som lægesekretærelev til at arbejde på en afdeling i Horsens, hvor hendes datter er sygeplejerske. Hun har indstillet sig på, at nu vendes rollerne. Nu skal hun lytte og opdrages. Birthe Kirkegaard kunne også være mor til uddannelsesleder Lena Brochmann Petersen. Det giver heller ingen problemer. Nu skal den ældre lære nyt. Faktisk er Birthe Kirkegaard uddannet på kontor for mange år siden, men derefter har hun været rundt om meget i erhvervslivet. I produktionen på bageriet Hatting og på tyggegummifabrikken Dandy. I indkøbsafdelingen på elektronikvirksomheden BB Electronic. - Det har altid været min drøm at blive lægesekretær. Efter elektronikfabrikken nedlagde sin indkøbsafdeling, gik jeg arbejdsløs og kom i virksomhedspraktik på sygehuset. Nu fortsætter jeg direkte som elev. - Drømmen går i opfyldelse. Birthe Kirkegaard kender allerede en hel del til hospitalet, hvor hun blandt andet har indscannet billederpå røntgenafdelingen. D L M A G A S I N E T A U G U S T

20 uddannelse Anni Kramer har hidtil tit ved samtalerne tænkt: - Fik jeg spurgt hende om det, eller var det den foregående? Ny metode: Viborg ansætter elever i grupper Slut med at sidde alene over for et ansættelsesudvalg. Ansøgerne viser deres personlighed i samspil med andre Hvis Heidi Elkjær var en bil, så ville hun være en Ford Mondeo. Det fandt hun ud af, da hun søgte job som lægesekretærelev på Regionshospitalet Viborg. En Ford Mondeo udtrykker nemlig tryghed for hende, forklarede hun ved ansættelsessamtalen. Hendes begrundelse og hele hendes optræden var så velovervejet, at hun i næste uge begynder på en ny karriere. Hvis Mette Louise Rasmussen var en frugt, så skulle det være en banan. Du kan skrælle ydersiden af og så se og mærke det bløde indeni. Det forklarede hun så godt, at ansættelsesudvalget også gav hende en plads fra 1. september. De elleve nye elever på Regionshospitalet Viborg har prøvet noget helt ander - ledes. De er slupper for at sidde alene over for et ansættelsesudvalg i 20 minutter. I stedet har de deltaget i gruppesamtaler over en periode på fire timer. 265 søgte stillingerne som lægesekretærelev i Viborg. 60 kom til staveprøve. Af dem blev 24 inviteret til gruppeansættelsen. De var fordelt i to hold på hver 12. Over en formiddag har de i grupper gennemgået forskellige øvelser, mens ansættelsesudvalget har gået rundt og snakket med dem og iagttaget deres optræden. VELLYKKET FORSØG Regionshospitalet Viborg prøvede med gruppesamtaler i fjor, og det virkede godt. I år er processen gjort permanent. Det fungerer simpelt hen bedre, synes både uddannelsesleder, ledende lægesekre - tærer og elevvejledere. Eleverne fik besked om gruppesam - talerne allerede i stillingsopslaget, og de var spændte. 33-årige Heidi Elkjær er klinikassistent og har prøvet almindelige ansættelsessamtaler direkte over for en chef. Hun tænkte, at fire timer virkede som lang tid. - Men formiddagen gik faktisk hurtigt. Der var en afslappet stemning, fortæller Heidi Elkjær. DEN GENERTE 18-årige Mette Louise Rasmussen var i første omgang ked af gruppesamtalerne. Hun siger, hun er en genert type, og hun var bange for, om hun kom igennem med at sige noget. 2 0 D L M A G A S I N E T A U G U S T

21 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: LARS HOLM De nye elever i Viborg møder de nuværende midt på sommeren, så de har fået afklaret mange spørgsmål, før de tager på ferie med forventninger til, hvad der skal ske fra 1. september. - Men sekretærerne i ansættelses udvalget var gode til at gå rundt med spørgsmål. De opgaver, der blev stillet, var næsten små lege, så det var nemt at gå til, fortæller Mette Louise Rasmussen. DE TJEKKES PÅ TEAM Uddannelsesleder Anni Kramer i Viborg har længe været frustreret over den hid - tidige ansættelsesprocedure personer til hver 20 minutters samtale. En del af tiden går med at give de generelle informationer. Resten bliver nemt en salgstale, når tiden er så begrænset. Ikke optimalt for hverken ansøger eller ansættelses udvalg. - En gruppesamtale passer også bedre sammen med, at vi er afhængige af at arbejde i teams, når vi skal løse vores arbejdsopgaver, siger Anni Kramer. Hidtil har vi tit spurgt hver enkelt, om de er gode til at samarbejde, og det svarer de jo alle JA til. Ved gruppeansættelsen kan vi derimod se og opleve, hvordan de spiller sammen med andre. Ledende lægesekretær Karin Skammelsen er med i ansættelsesudvalget. Hun siger, at den nye ansættelsesprocedure også passer sammen med, at mange af - delinger benytter gruppemedarbejder - udviklingssamtaler. - Nogle af ansøgerne var mere på banen end andre, og enkelte måtte vi få til at holde lidt igen. Det er heller ikke nødvendigvis en fordel at dominere. Vi har ikke bare ansat de, der sagde mest, fortæller Karin Skammelsen. DÆKKENDE INDTRYK Anni Kramer synes, at udvalget fik et godt billede af ansøgerne. De tre var stort set enige om, hvem de skulle ansætte. De har forskellige præferencer, om det skal være yngre eller ældre, om det skal være de stille eller dem med gennemslagskraft. Men sådan ville det også være ved en tra - ditionel samtale. - Jeg ved ikke, om vi havde ansat de samme, hvis vi havde gennemført pro - ceduren som førhen. Nogle ansøgere fyldte meget i grupperne, og det havde vi måske ikke opdaget, hvis vi sad over for dem enkeltvis, siger Anni Kramer. Jeg tror, at vi har fået et mere dækkende indtryk på denne måde. Elleve nye elever udpeget ved to gruppesamtaler blandt 24 deltagere. PROJEKT TIL TOPKARAKTER Uddannelsesleder Anni Kramer har netop gennemført den pædagogiske diplomuddannelse. Gruppesam - talerne har hun videreudviklet som sit afgangsprojekt. Det ser ud til at være lykkedes meget godt, og det bekræfter censorerne. Anni Kramer er hædret med topkarakteren 12. D L M A G A S I N E T A U G U S T

22 uddannelse Heidi Elkjær har skubbet kioskvognen på Skejby. ANSØGERE PÅ STAND-BY LISTE Nu får de opfyldt drømmen Klinikassistent og ny HG-dimittend har længe ønsket at blive lægesekretær Et elevhold må endelig ikke bestå af 11 ens personer. Tværtimod må de gerne virke meget forskellige, så de kan komplementere og supplere hinanden. Det giver en god synergi, mener de på Regionshospitalet Viborg. Derfor er der stor spredning på det nye elevhold. BARNDOMMENS LEG 18-årige Mette Louise Rasmussen kommer fra uddannelsens egentlige og oprindelige målgruppe. Hun har netop bestået den to-årige HG på handelsskolen i Viborg og fortsætter direkte i praktik på Regionshospitalet Viborg. - Jeg har drømt om at blive lægesekretær, siden jeg var lille. Jeg var ikke ret gammel, før jeg begyndte at lege lægese - kretær, fortæller Mette Louise Rasmussen. Mette Louise Rasmussen er en sjælden elev direkte fra HG. Jeg er glad for at skrive på computer. Min mor arbejder også på sygehuset, som serviceassistent. I GANG MED ERGOTERAPEUT 33-årige Heidi Elkjær kommer fra den gruppe, som efterhånden er kommet til at fylde mere og mere på lægesekretæruddannelsen. De lidt ældre, der har en anden uddannelse i forvejen. Hun er klinikassistent og har også læst til ergoterapeut, men et par barsler brød ind i det studie. - Jeg har drømt om at blive lægesekretær, siden jeg var 18. Jeg havde et fritidsjob med kioskvogn på Skejby. Jeg søgte faktisk også ind på uddannelsen dengang og tog den lille latinprøve, men fik ikke job, og så lignede klinikassistent, fortæller Heidi Elkjær. Pr. tradition har Regionshospitalet Viborg ansat ti elever om året, men i fjor kom tallet helt op på 14. Det skyldtes, at regionerne forpligtede sig til generelt at tage flere i praktik på erhvervsuddannelserne. I år var der indtil midten af juni ansat 11, men mens dette blad er blevet trykt, kan der være kommet tilladelse til at tage flere. Regionerne har nemlig igen i år lovet at ansætte ekstra elever. Uddannelsesleder Anni Kramer har ud fra gruppeansættelsen oprettet en stand-by liste på 10 ansøgere, som hun eventuelt kan tage flere ind fra. De ti ved, at de måske stadig har en chance, men de har samtidig fået besked om, at de endelig skal tage andre job, hvis de får et tilbud. De skal opfatte brevet fra sygehuset som et afslag. - Vi vil ikke risikere, at de går glip af andre chancer, siger Anni Kramer. Måske får vi ikke lov at ansætte flere. På Anni Kramers blok er de ti prioriteret, så hun giver mulige ekstra stillinger fra en ende af. Men ansøgerne på stand-by listen har ikke selv fået besked om, hvor de står. Igen for at undgå misforståelser. Hvis hende eller ham, der står øverst, vidste det, ville vedkommen - de måske tænke, at det nok lykkes. 2 2 D L M A G A S I N E T A U G U S T

23 Gruppesamtaler sværere ved andre stillinger Metoden kan bruges, men anonymiteten og fortroligheden er en udfordring Hvis en afdeling leder efter en basissekretær eller en ledende lægesekretær, så kunne ansøgerne godt inviteres til gruppesamtaler. Metoden er i princippet anvendelig til alle jobs, mener Anni Kramer og Karin Skammelsen. Men de skynder sig at tilføje, at andre hensyn spiller ind, for eksempel at beskytte de interesserede. - Måske er der en lægesekretær fra kirurgisk, som søger en stilling på medicinsk. Hun er sjældent interesseret i, at hendes nuværende ledelse og kolleger skal vide, hun søger væk. Hvad hvis nu hun ikke får stillingen? Anni Kramer og Karin Skammelsen mener, at det er noget andet med elevstillingerne. Her har en stor gruppe ansøgere i forvejen altid mødtes ved staveprøven på handelsskolen. - De er heller ikke på den måde i konkurrence med hinanden, når vi skal ansætte et helt hold. Det er noget andet, hvis der kun er én stilling, synes Anni Kramer. Elever er mere parate til noget nyt, tror uddannelsesleder og ledende lægesekretær. Julen begynder til september DE VIL STUDSE Karin Skammelsen tror også, at ældre vil studse over metoden. De er vant til den individuelle samtale. - Yngre er mere parate til noget nyt. Det ved vi også fra gruppeudviklings - samtalerne, fortæller Karin Skammelsen. BEKYMREDE MAILS Anni Kramer tilføjer, at hun har fået bekymrede mails fra elevvejledere og andre kolleger, da de så, at de kommende elever skulle ansættes i grupper. - Det kan vi ikke byde ansøgerne, advarede en af lægesekretærerne. Det er næsten som juleaften at skulle i gang med en uddannelse. Ventetiden virker lang. Regionshospitalet Viborg prøver at forkorte ved at invitere de nye til at møde de nuværende elever midt på sommeren. - Hvornår kommer vores kontrakt? - Kan man få forkortet sin uddannelse, hvis man har kontor - uddannelsen i forvejen? - Hvilken afdeling skal jeg arbejde på? ELEVFROKOST De gamle elever inviterer også de nye til deres uformelle elevfrokost i kantinen hver fredag middag. Her mødes de, der har tid og lyst. - Men I skal vide, at der også kommer patienter og pårørende i kantinen. Det blev jeg selv over - rasket over, fortæller en af de nuværende elever. TJEK POSTEN Uddannelsesleder Anni Kramer lover, at kontrakterne kommer med posten om få dage. - Hvis I er tvivl om mere, så ring eller skriv til mig. Men i tre uger i slutningen af juli og begyndelsen af august, svarer jeg måske ikke lige med det samme, fordi jeg holder ferie, fortæller Anni Kramer. D L M A G A S I N E T A U G U S T

24 videnskab Fremskridt i forskningen Nyheder fra den sundhedsfaglige verden sådan kan sundhed og behandling forbedres DIABETES FARLIGT FOR HJERTESYGE Alvorligt syge hjertesvigtspatienter har næsten dobbelt så stor risiko for at dø, hvis de oveni lider af diabetes. Det viser et nyt dansk studie. Undersøgelsen omfatter en gruppe hjertesvigtspatienter, som ikke tidligere havde fået konstateret diabetes. De fik udført en oral glucosebelastning og opnåede dermed endegyldig vished for, om de har diabetes eller er på vej til at få det. Det viste sig, at 23 procent af testpersonerne havde nedsat glucosetolerance som forstadie til dia - betes, og 18 procent havde diabetes, som ingen kendte til i forvejen. Forskerne undersøgte også, om diabetes påvirkede patienternes chance for at overleve. De, der havde diabetes, havde 89 procent større risiko for at dø. Antidepressiv medicin farlig for fostre Kilde: European Journal of Heart Failure. To spædbørn er døde, efter at deres mødre under graviditeten har været i behandling med det anti - depressive middel fluoxetin. Derudover har der været to andre tilfælde af spædbarnsdød, hvor moderen har været behandlet med beslægtet medicin. Desuden opgør Sundhedsstyrelsen, at der er kommet 12 indberetninger om fosterdød eller aborter. Fluoxetin er et præparat af typen SSRI. Ved de to andre tilfælde med spædbarnsdød har mødrene fået henholdsvis paroxetin og citalopram, der hører til samme gruppe. Gravides brug af fluoxetin og andre SSRI-præparater kan være forbundet med alvorlige bivirkninger hos fostret og nyfødte. Der er risiko for hjertemisdannelser, forhøjet tryk i lungekredsløbet (persisterende pulmonal hypertension) og abstinenssymptomer hos barnet. I alle tre tilfælde er der tale om tilstande, der kan true barnets overlevelsesevne. Men Lægemiddelstyrelsen mener, at risikoen for alvorlige bivirkninger er lille. Den skal ses i forhold til den gavnlige effekt af SSRI-præparater for gravide, der lider af en alvorlig behandlingskrævende sygdom. Kilde: Lægemiddelstyrelsen. 2 4 D L M A G A S I N E T A U G U S T