Det er vigtigt for udviklingen af det præhospitale område, at der forskes og videreudvikles.

Transkript

1 1

2 2 J.nr

3 Forord Årsrapporten for akutberedskabet, patienttransporter og sundhedsberedskabet beskriver aktivitet, resultater og udviklingsområder for de mange forskellige funktioner, som varetages af Præhospitalt Center. Præhospitalt Center kan igen se tilbage på et år, hvor der kan registreres en øget aktivitet på stort set alle områder. Særligt indenfor den ikke akutte befordring af patienter til og fra undersøgelse og behandling på sygehuse, samt refusion af udgifter til befordring er opgaverne blevet flere. Samlet blev der leveret knap 1,1 mio. borgerrelaterede ydelser i Det er ydelser, som engagerede medarbejdere i Præhospitalt Center og hos operatører, håndterer med høj kvalitet. Det er vigtigt for udviklingen af det præhospitale område, at der forskes og videreudvikles. Præhospitalt Center medvirker blandt andet i et forsøg sammen med Rigshospitalet, som har til formål at finde nye metoder for smertelindring af børn. Der er tale om en videreudvikling af det store Instanyl-projekt, hvor ambulancebehandlere i hele regionen er blevet efteruddannet og har fået kompetence til at anvende det smertelindrende stof på voksne patienter. Præhospitalt Center har i samarbejde med sygehusene og Falck endvidere udviklet en ny og moderne specialambulance, som skal anvendes i forbindelse med særlige patientgrupper, herunder behandlingskrævende interhospitale transporter, hvor transporten kræver meget sygehuspersonale og udstyr, samt kørsel med bariatriske patienter på specialbåre der kan løfte op til 400 kg.. Og endelig transport af kuvøse med neonatal børn, hvor moderen kan transporteres i ambulancen samtidig. Der indsættes efter planen i alt 3 specialambulancer. Den første er indsat januar De nuværende kontrakter med ambulanceoperatørerne omkring drift af ambulancetjenesten udløber ved udgangen af januar Et af de større projekter i 2014 har derfor været gennemførelsen af udbud ambulance- og akutbilstjenesten i regionen. Projektet er blevet gennemført i tæt samarbejde mellem Kvalitet og Udvikling og Præhospitalt Center. Centret har i den forbindelse blandt andet udarbejdet en kontrolberegning således, at Regionsrådet havde mulighed for at vælge at foretage en hel eller delvis hjemtagning af området. Rigtig god læselyst. Benny Jørgensen Præhospital Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Resumé... 9 Aktiviteter og resultater: Akutberedskabet... 9 Aktiviteter og resultater: Planlagt patientbefordring Aktiviteter og resultater: Kvalitetsarbejdet Indsatsområder Implementering af DDKM version 2 og akkreditering Implementering af fælles regionale kvalitetsmål Patientovergange Paramedicinsk ledsagelse if. m. interhospital transport Præhospital PatientJournal (PPJ) Patienttilfredshedsundersøgelse Forberedelse af nye ambulancekontrakter Brandvagtcentral Rapportens opbygning Præhospitalt Center Udbud af ambulancetjenesten Væsentlige ændringer i de nye ambulancekontrakter Resultat af udbud af ambulancetjenesten Akutberedskabet i Region Sjælland AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation Sundhedsfaglige opkald til AMK-Vagtcentralen Sundhedsfaglige opkald Sundhedsfaglig visitation Basisberedskabet Akut ambulancekørsel

6 Akut interhospital transport Responstid for akut ambulancekørsel Avancerede præhospitale ressourcer Ambulancer bemandet med paramedicinere Visitation af paramedicinerkompetence til akutte hændelser Akutbil Akutlægebil Akutlægehelikopter Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) Supplerende præhospitale ressourcer Kommunale nødbehandlerenheder Frivillige akuthjælpere Den planlagte patientbefordring Ikke akut ambulancekørsel Siddende befordring af patienter Kørsler med Movia Flextrafik, taxa og patientbus Omkostningseffektivitet og siddende kørsel m. Movia Flextrafik Servicemål for den siddende kørsel m. Movia Flextrafik Ansøgning om udbetaling af befordringsgodtgørelse Transport af patienter til behandling i udlandet Henvendelser vedrørende transport og befordring Henvendelser fra sundhedspersonale Henvendelser fra borgere Kvalitet Akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Intern survey Intern audit Patientjournaler Intern audit: Sundhedsfaglig visitation Kvalitetsbesøg Patientsikkerhedsrunder Utilsigtede hændelser Klager

7 Uddannelse Ambulancereddere Uddannelse af ambulancereddere Vedligeholdelsesuddannelse af ambulancereddere AMK-læger Nødbehandlere og frivillige 112 akuthjælpere Beredskabsplanlægning og risikovurdering Sundhedsberedskabsplanlægning Beredskabsøvelser Samarbejde med Center for Cybersikkerhed CBRNE beredskab og risiko for ebola smitte Risikovurderinger af arrangementer Bilag: Akut aktivitet Bilag: Ikke akut ambulancekørsel Bilag: Siddende befordring Bilag: Utilsigtede hændelser og klager

8 8

9 Resumé Denne statusrapport beskriver aktiviteter og resultater for 2014 for de mange forskellige funktioner, som Præhospitalt Center varetager. Præhospitalt Center er et selvstændigt virksomhedsområde i Region Sjælland. Centret varetager regionens forpligtigelser overfor borgerne i forbindelse med akut opstået skade eller sygdom, samt ved større ulykker og katastrofer. Centret varetager også regionens forpligtigelser overfor borgerne i forbindelse med den ikke akutte befordring af patienter til og fra undersøgelse eller behandling på sygehus. Endelig har centret uddannelsesmæssige forpligtigelser overfor det præhospitale mandskab. Det samlede budget for Præhospitalt Center var på 639 mio. kr. i Drift af ambulancetjenesten udgør med 58 % den største post på budgettet. Herefter følger udgifter til siddende patientbefordring og refusion af borgernes udgifter til befordring med henholdsvis 21 % og 8 % af budgettet, mens driften af AMK-Vagtcentral og den sundhedsfaglige visitation udgør 5 % af budgettet. Endelig er 8 % af budgettet allokeret til administration og ledelse, samt til udførelsen af de mange serviceydelser centret leverer til regionens borgere og det sundhedsfaglige personale. Centret beskæftiger ca. 100 ansatte. Aktiviteter og resultater: Akutberedskabet Karakteren af indsatsen fra Akutberedskabet spænder bredt fra den hurtige førstehjælp i form af udkald af de frivillige akuthjælpere eller kommunale nødbehandlere i regionens yderområder, til den specialiserede indsats med akutlægehelikopter og udsendelse af Indsatsleder Sundhed fra AMK-Vagtcentralen. I 2014 blev Akutberedskabets præhospitale ressourcer disponeret knap gange. Aktiviteten vedrører hovedsageligt ambulancetjenesten, der med mere end kørsler står for 87 % af aktiviteten. Den akutte ambulancekørsel er øget med lidt over 2 % fra 2013 til Der kan registreres en fortsat tendens til et ændret kørselsmønster, idet antallet af kørsler til de akutte og potentielt livstruede hændelser (kørsel A) er faldet (-1 %), mens antallet af kørsler til akutte men mindre hastende og ikke livstruende hændelser (kørsel B) er øget (+6 %). Hovedparten af den akutte ambulancekørsel, 77 % af alle kørsel A og 71 % af alle kørsel B, visiteres til hændelser med akut opstået skade eller sygdom på baggrund af borgernes opkald til De resterende kørsler visiteres af sundhedspersonale, fx praktiserende læge og vagtlæge, eller i forbindelse med akutte overførsler af patienter imellem sygehusene. Fra 2013 til 2014 har Præhospitalt Center kunnet registrere en stigning i antallet af sundhedsfaglige opkald fra på 3 %. De sundhedsfaglige visitatorer på AMK-Vagtcentralen yder hver dag en stor indsats for at visitere den rigtige hjælp til borgeren i den pågældende situation. Det er ca. 2/3 af de ca henvendelser, der resulterer i visitation af en akut kørsel med ambulance. 9

10 Det er dog ikke altid den bedste løsning at sende en ambulance. Ca. 1/3 af de sundhedsfaglige opkald afsluttes uden visitation af en akut ambulancekørsel. Ofte kan boreren klare sig med rådgivning og vejledning fra de sundhedsfaglige visitatorer, eller også har borgeren brug for en anden sundhedsfaglig hjælp, fx lægevagten eller den kommunale sundhedspleje. I disse tilfælde hjælpes borgeren videre i systemet. Denne type henvendelser er øget væsentligt i forhold til Samtalen mellem sundhedsfaglig visitator og indringer varer i gennemsnit 3 minutter. Når den korrekte præhospitale ressource er visiteret, fortsætter samtale, rådgivning og vejledning, hvis der er behov for det. I komplicerede og måske livstruende tilfælde fortsætter vejledningen frem til det præhospitale personale ankommer til skadestedet. I særlige tilfælde opretholdes kontakten med indringer i op imod en halv time. Fra den sundhedsfaglige visitator på AMK-Vagtcentralen modtager opkaldet fra 1-1-2, går der i forbindelse med de akutte og potentielt livstruende hændelser (kørsel A) i gennemsnit 8 minutter og 16 sekunder, inden ambulancen ankommer på hændelsesstedet. Den gennemsnitlige responstid er øget med 8 sekunder i forhold til 2013, men operatørerne overholder fortsat de strenge krav til andelen af ambulancer, der skal være fremme på hændelsesstedet indenfor 5, 10, 15 og 20 minutter. For de akutte, men ikke livstruende tilfælde (kørsel B), var der i 2014 tale om en gennemsnitlig responstid på 15 minutter og 31 sekunder. Det betyder, at den gennemsnitlige responstid er blevet øget med 29 sekunder for denne type ambulancekørsel. Det gælder dog fortsat, at operatørerne også på dette område overholder de strenge responstidskrav til andelen af ambulancer, der skal være fremme på hændelsesstedet indenfor 15, 30, 45 og 60 minutter. Og ændringen skal også ses i lyset af en øgning i antallet af denne type kørsler på lidt over 6 % i forhold til Størstedelen af den akutte indsats varetages af det såkaldte basisberedskab i ambulancetjenesten. I en række tilfælde vurderer de sundhedsfaglige visitatorer imidlertid, at patienten har behov for en avanceret præhospital indsats. I Region Sjælland varetages den avancerede præhospitale indsats overvejende af reddere med paramedicinerkompetence. Således er 23 af de præhospitale enheder i regionen bemandet med paramedicinere. For den avancerede præhospitale indsats gælder det, at der i 2014 blev foretaget: Ca indsatser med paramedicinerkompetence visiteret af de sundhedsfaglige visitatorer, svarende til 45,2 gange i døgnet. I 2013 var antallet 44,8 gange i døgnet. Ca opkald til AMK-lægen fra det præhospitale mandskab med henblik på supervision, og ordination af medicin m.v., svarende til 12,3 gange i døgnet. I 2013 var antallet 13,2 gange i døgnet. 601 missioner med akutlægehelikopteren med hændelsessted i Region Sjælland, svarende til 1,6 missioner i døgnet. I 2013 var antallet 2 missioner i døgnet. 10

11 613 kørsler med akutlægebilen, svarende til 1,7 gange i døgnet (heraf 4 gange med funktion som Indsatsleder Sundhed i forbindelse med situationer med 6 eller flere tilskadekomne). I 2013 var antallet 1,6 gange i døgnet. Den hurtige første indsats på skadestedet kan have en afgørende forskel for det videre forløb særligt når der er tale om en potentielt livstruende hændelse. I Region Sjælland er der derfor indsat en række avancerede præhospitale ressourcer i form af akutbiler bemandet med paramedicinere, samt supplerende præhospitale ressourcer i form af nødbehandlerenheder og frivillige akuthjælpere. Disse skal understøtte basisberedskabet i ambulancetjenesten. Enhederne er placeret strategisk i regionen, og de vil i en række tilfælde kunne være på et skadested før ambulancen, hvor de vil kunne påbegynde relevant førstehjælp m.v.. Opgøres responstiden på hvornår den første præhospitale ressource er på skadestedet, reduceres responstiden til 7 minutter og 40 sekunder. Der er således tale om et stort set uændret højt serviceniveau til regionens borgere i forhold til 2012, hvor responstiden for hvornår den første præhospitale ressource er på hændelsesstedet var på 7 minutter og 38 sekunder. Aktiviteter og resultater: Planlagt patientbefordring Det er personalet på sygehuset, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering, tager stilling til patientens behov for transport i forbindelse med planlagt undersøgelse og behandling på sygehus. Vurderer sygehuset, at patienten har behov for transport, sørger Præhospitalt Center for dette. Kørslerne kan foregå enten liggende eller siddende. Samlet set forestod Præhospitalt Center i tæt samarbejde med Movia Flextrafik, Ditobus og ambulanceoperatørerne mere end ikke akutte kørsler med patienter i løbet af Der er tale om en aktivitetsstigning på lidt over 3 % i forhold til Den liggende kørsel foregår med ambulance, uanset om patienten har brug for behandling eller overvågning under transporten eller ej. Den liggende kørsel udgør med knap kørsler ca. 10 % af den samlede ikke akutte kørsel. Antallet af ikke akutte ambulancekørsler er reduceret med knap 2 % i forhold til niveauet for Den siddende kørsel foregår enten med Movia Flextrafik og taxa eller med en af regionens specialindrettede patientbusser. Størstedelen af de næsten kørsler varetages af Movia Flextrafik, som har forestået ca kørsler mere end i 2013, mens der er foretaget færre kørsler med regionens patientbusser. Parallelt med en øget aktivitet under Movia Flextrafikordningen, har Præhospitalt Center i tæt samarbejde med Movia Flextrafik formået at effektivisere kørslerne igen i Prisen per såkaldt rejseminut er derfor ikke blevet øget, til trods for den stigende efterspørgsel. Tværtimod har man også i 2014 formået at holde omkostningen under niveauet for året før. Set i lyset af stigningen i antallet af kørsler, samt en generel øgning i længden på kørslerne, er effektiviseringen meget tilfredsstillende. 11

12 En væsentlig del af arbejdet med patientbefordringen er behandling af henvendelser fra sundhedspersonale og borgere vedrørende bestilling af kørsel og spørgsmål omkring befordringsgodtgørelse og refusion af udgifter til transport. I 2014 behandlede Befordringsservice næsten af sådanne henvendelser. Henvendelserne fra sundhedspersonale udgjorde ca opkald. Der er tale om en stigning på knap henvendelser. Det svarer til en øgning på 5 % i forhold til niveauet for 2013, og denne skal ses i sammenhæng med det øgede transportbehov blandt regionens borgere. Henvendelserne fra borgere udgjorde ca opkald. Størstedelen af opkaldene mere end 90 % - vedrører patienttransport. Der er tale om en betydelig stigning i antallet af henvendelser i forhold til I alt var der ca ekstra henvendelser, hvilket svarer til en stigning på over 6 %. Den stigende aktivitet kan også mærkes i forhold til antallet af ansøgninger om befordringsgodtgørelse. Præhospitalt Center modtog ca ansøgninger i 2014, hvilket er en stigning på 15 %. Denne markante stigning er på niveau med udviklingen hvert år de seneste 5 år. I 2013 var der ca borgere, som modtog refusion af udgifter til befordring, og hver ansøger fik i gennemsnit udbetalt knap kr.. I 2014 er dette øget til knap borgere. De fik i gennemsnit udbetalt knap kr.. Den samlede refusion af udgifter til befordring er på den baggrund øget med 27 % fra 2013 til 2014, hvor der samlet blev foretaget udbetalinger for 51,4 mio. kr.. AKTIVITET Akutte kørsler i alt * Akut ambulancekørsel, kørsel A Akut ambulancekørsel, kørsel B Akutbil Akutlægebil Akutlægehelikopter (hændelsessted i Region Sjælland) Kommunale nødbehandlerenheder Frivillige akuthjælpere Ikke akut befordring af patienter i alt Ikke akut ambulancekørsel, kørsel C og D Siddende patienttransport Pakke og prøvekørsel Transport af personale Telefoniske henvendelser i alt Opkald til sundhedsfaglig visitation fra Opkald til AMK-Vagtcentral fra ambulancereddere m.v Opkald fra sundhedspersonale vedr. patientbefordring Opkald fra borgere vedr. befordring/ befordringsgodtgørelse Indkomne ansøgninger om refusion af udgifter til befordring Samlet antal serviceydelser * Aktiviteten for ambulancetjenesten, akutbiler og akutlægebilen følger driftsåret, der løber fra 1. februar til 31. januar. Periodiseringen følger kontraktåret for ambulancetjenesten. 12

13 Aktiviteter og resultater: Kvalitetsarbejdet Kvalitetsopfølgningen er et middel til at konstatere om der har været kvalitetssvigt i organisationerne med henblik på, at der kan blive taget initiativer til foranstaltninger, der imødegår eventuelle svigt fremadrettet. Arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten er integreret i de daglige rutiner på alle niveauer for det præhospitale område. Præhospitalt Center og operatørerne følger området tæt via en række større initiativer, som udføres med faste intervaller. Der er tale om: interne surveys (egenkontrol af om organisationerne lever op til standarderne i DDKM) intern audit af patientjournaler og sundhedsfaglig visitation (foretages korrekt dokumentation af indsatsen og er denne i overensstemmelse med gældende retningslinjer) kvalitetsbesøg (særlig kvalitetskontrol ved Præhospital lægelig chef) patientsikkerhedsrunder (kvalitetsperspektivet set gennem patientsikkerhedsbrillen) Siden akkrediteringen af det præhospitale område har Præhospitalt Center og ambulanceoperatørerne arbejdet intenst med at fastholde og udvikle kvalitetsniveauet. I foråret 2014 gennemførte eksterne surveyers fra Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) et midtvejsbesøg, og den overordnede konklusion herfra var, at organisationerne arbejder fokuseret og tilfredsstillende med kvalitetsarbejdet. Dette er også det generelle billede fra den interne kvalitetsmonitorering. Der bliver løbende foretaget fund af områder, hvor indsatsen kan forbedres, og der bliver sat hurtigt og målrettet ind for at sikre, at det også sker. I forbindelse med den eksterne survey blev der observeret en insufficient overdragelsesproces til og fra det præhospitale område. Observationen understøttes af den læring, der er uddraget af de gennemførte patientsikkerhedsrunder, og patientovergange vil også være et særligt indsatsområde i En anden dimension i kvalitetsarbejdet er indberetning af og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH er). Præhospitalt Center arbejder proaktivt for at få personalet til at rapportere relevante utilsigtede hændelser således, at organisationerne kan blive opmærksomme på patientsikkerhedsproblemer i takt med at de opstår, samt forebygge gentagelser. Den strukturerede opfølgning som ligger i arbejdet med UTH er har blandt andet resulteret i en opdatering af ambulancereddernes vedligeholdelsesuddannelse. Endelig har Præhospitalt Center modtaget 314 klager over forskellige forhold indenfor det samlede virksomhedsområde Det betyder, at Præhospitalt Center samlet set modtager en klage i 0,03 % af alle de tilfælde, hvor centret og operatørerne leverer en borgerrelateret ydelse. Der er hovedsageligt tale om serviceklager (fx klager over chaufførens/ reddernes sprogbrug eller ventetid m.m.). 13

14 Indsatsområder 2015 I driftsaftalen for 2015 for Præhospitalt Center er der beskrevet en række særlige indsatsområder for det præhospitale område. Indsatsområderne vedrører: Implementering af DDKM version 2 og akkreditering Præhospitalt Center har modtaget version 2 af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale område. Centret skal sikre, at den reviderede kvalitetsmodel indarbejdes i kvalitetsarbejdet og retningslinjer, samt at den præhospitale virksomhed opnår status som AKKREDITERET, når Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) foretager survey ultimo Implementering af fælles regionale kvalitetsmål I regi af Danske Regioner er der vedtaget en række kvalitetsmål, der skal gøre det muligt at foretage sammenligninger på tværs af regionerne. Arbejdet med en fælles national operationalisering af kvalitetsmålene pågår. Centret vil prioritere arbejdet med implementering af de nationale præhospitale kvalitetsmål i Region Sjællands Præhospitale organisation. Patientovergange Patientens overgang fra primærsektor til det præhospitale område samt patientens overgang fra det præhospitale område til de somatiske sygehuse, kan i en række tilfælde håndteres på en mere optimal måde. Området indeholder en række udfordringer og et uforløst potentiale, som Præhospitalt Center vil arbejde fokuseret med i dels den daglige drift og dels i forbindelse med iværksættelse af konkrete initiativer. Paramedicinsk ledsagelse if. m. interhospital transport I samarbejde med Nykøbing F. Sygehus og en ambulanceoperatør er der i november 2014 påbegyndt et projekt omkring paramedicinsk ledsagelse ved interhospitale transporter. Projektet indebærer, at paramedicinernes kompetencer styrkes specifikt i forhold til patienternes behov ved interhospitale transporter. Det overordnede mål er at reducere den lægelige/ sygeplejefaglige ledsagelse fra sygehuset. Projektet støttes med puljemidler fra Sundhedsministeriet. Præhospital PatientJournal (PPJ) På nationalt plan arbejdes der med den Præhospitale PatientJournal i et tværregionalt samarbejde mellem alle fem regioner. Den Præhospitale PatientJournal skal sikre, at patientdata hurtigt og smidigt deles mellem det præhospitale område og sygehuset. Samtidig øges sammenhængskraften og patientovergangene ved hurtig og rettidig tilgang til patientens vitaldata og behandling. Primo 2015 uddannes ambulanceoperatørernes personale og PPJ en installeres i samtlige ambulancer, hvorefter Region Sjælland som den anden region i Danmark vil begynde at anvende PPJ fuldt ud i driften. 14

15 Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Center gennemfører en større undersøgelse af brugernes oplevelser og tilfredshed med akutberedskabet iblandt borgere, som har fået visiteret en akut ambulancekørsel. Undersøgelsen skal afdække forløbet, fra opkald til modtages af den sundhedsfaglige visitator og frem til overdragelsen af patienten på sygehus. Forberedelse af nye ambulancekontrakter I forlængelse af udbud af ambulancetjenesten i Region Sjælland indgås tæt dialog omkring opfølgning og implementeringsstrategi frem til driftsstart med leverandøren. Brandvagtcentral Præhospitalt Center har herudover tilbudt kommunerne at stille AMK- Vagtcentralens infrastruktur til rådighed i forbindelse med den igangværende sammenlægning af brandberedskaberne. Det sker ud fra tankegangen om det helhedsorienterede beredskab, samt på baggrund af positive erfaringer fra et forsøg med fælles vagtcentral for ambulance og brand med Falck og Roskilde Brandvæsen i andet halvår af Der er igangsat afdækning af mulig selskabskonstruktion i Kommunernes Kontaktråd (KKR). Præhospitalt Center indgår som part i drøftelserne. Rapportens opbygning Statusrapporten for Præhospitalt Center er opbygget i en række selvstændige kapitler. Rapporten behøver ikke at blive læst fra start til slut. Kapitlerne kan læses enkeltvis, ligesom rapporten kan fungere som et opslagsværk for alle interessenter det være sig politikere, samarbejdspartnere og personale som arbejder i og med det præhospitale område. I rapportens første kapitel Præhospitalt Center beskrives centrets overordnede opgaver, økonomi og centrets interne organisation. Dernæst følger et kapitel om arbejdet med Udbud af ambulancetjenesten, som blev gennemført i 2014, og hvor de nye kontrakter træder i kraft ved indgangen til driftsåret 2016 (1. februar 2016). Herefter følger kapitlet Akutberedskabet i Region Sjælland, hvor de forskellige ressourcer som indgår i akutberedskabet er beskrevet sammen med en opgørelse af den aktivitet, der har været knyttet til ressourcerne i 2013 og I kapitlet kan man finde en kort beskrivelse af Region Sjællands AMK-Vagtcentral og den sundhedsfaglige visitation, samt de forskellige præhospitale ressourcer som borgerne kan møde i forbindelse med akut opstået skade eller sygdom: Fra basisberedskabet i ambulancetjenesten (som er det mest almindelige) til de avancerede ressourcer i form af paramedicinere og specialiserede ressourcer i form af præhospitale akutlæger (der visiteres til borgere med særlige behov), samt de supplerende præhospitale ressourcer i form af nødbehandlere og akuthjælpere (der kan bistå med hurtig førstehjælp i de dele af regionen, hvor der er særlige geografiske udfordringer). 15

16 Kapitlet omhandlende Den planlagte patientbefordring indeholder en gennemgang af den samlede aktivitet for virksomhedsområdet samt en gennemgang af det serviceniveau, der er leveret på de enkelte områder. Såvel aktivitet som serviceniveau bliver sammenholdt med niveauet i I kapitlet Kvalitet kan man læse om den indsats, der bliver ydet for dels at sikre en fortsat kvalitetsudvikling inden for det præhospitale område, dels for at konstatere om der har været kvalitetssvigt i organisationerne. Kapitlet indeholder også en række konkrete eksempler på den læring som organisationen har gjort sig i løbet af 2014 med afsæt i kvalitetsarbejdet, samt faktuelle oplysninger om Den Danske Kvalitetsmodel og systemet omkring utilsigtede hændelser. Endelig kan man i kapitlet Uddannelse læse om de forpligtigelser Præhospitalt Center har omkring uddannelse af det præhospitale personale. Og i kapitlet Beredskabsplanlægning og risikovurderinger omtales de forpligtigelser centeret har omkring den regionale sundhedsberedskabsplanlægning. I rapportens bilagsmateriale er aktivitet og serviceniveau for hele virksomhedsområdet for så vidt muligt belyst over en femårig periode, således at det er muligt at følge udviklingen over tid. 16

17 Præhospitalt Center Præhospitalt Center er et selvstændigt virksomhedsområde i Region Sjælland. Centeret varetager regionens forpligtigelser i forbindelse med: Akutberedskabet, hvor centret har det overordnede myndighedsansvar for det præhospitale område og sikrer rådgivning, visitation og disponering af fx ambulance i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykke Transport til og fra planlagt undersøgelse og behandling på sygehus som kan foregå liggende eller siddende afhængig af patientens sundhedsmæssige tilstand, samt udbetaling af befordringsgodtgørelse for borgere der er berettiget til befordring og befordringsgodtgørelse i henhold til gældende lovgivning Uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse for præhospitale akutlæger, ambulancereddere, nødbehandlere og frivillige 112 akuthjælpere dels i form af både planlægning og afvikling af uddannelse for mandskabet og dels en tilsynsforpligtigelse for så vidt angår den uddannelse, der foregår hos ambulanceoperatørerne Beredskabsplanlægning, hvor centret forestår den overordnede koordinering af sygehusenes beredskabsplaner foruden planlægning og afvikling af øvelser, som forbereder sygehusene på større ulykker og katastrofer samt risikovurdering af arrangementer fx festivaller, større koncerter og kræmmermarkeder Regionsrådets overordnede målsætninger for udviklingen af den præhospitale indsats: Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere der ringer på grund af akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospitale indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses den nye sygehusstruktur, der forventes at være fuldt implementeret i 2020 Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringen Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Kilde: Præhospital Plan

18 Præhospitalt Center har indgået kontrakter med private operatører om driften af siddende patienttransporter samt ambulancetjeneste og akutbiler. Operatørerne har et selvstændigt ansvar for at opfylde de kontraktmæssige opgaver og aftaler. Kontrakterne driftes og controlles af Præhospitalt Center. Herudover drifter centret regionens AMK-Vagtcentral samt 1 akutlægebil og 1 akutbil. AMK-Vagtcentralen driftes i en partnerskabsmodel, hvor det er ambulanceoperatørens eget personale, der disponerer ambulancerne. Ordningen med Akutlægehelikopter på Sjælland var frem til og med september 2014 organiseret i en tværregional styregruppe med repræsentation af Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland. Præhospitalt Centers direktør varetog funktionen som styregruppeformand, mens den sundhedsfaglige ledelse var forankret hos Region Hovedstaden. Fra oktober 2014 indgår den sjællandske akutlægehelikopter i den landsdækkende helikopterorganisation. Det samlede budget for Præhospitalt Center for 2014 var på 639 mio. kr.. Størstedelen af budgettet er allokeret til de kontrakter, som er indgået med de private operatører omkring drift af ambulance- og akutbilstjeneste samt siddende patientbefordring. Budget for Præhospitalt Center fordelt på udgiftsområde 8% 8% Ambulancetjeneste inkl. akutbiler (akut og planlagt ambulancekørsel) AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation 21% 58% Siddende patientbefordring 5% Befordringsgodtgørelse Administration Præhospitalt Center ledes af en Præhospital Direktør i samarbejde med en Præhospital lægelig chef og en Enhedschef for AMK-Vagtcentral og Befordringsservice. Tilsammen udgør de centrets chefgruppe. Der er ca. 100 ansatte i centret fordelt på AMK-Vagtcentral, Befordringsservice og sekretariater: AMK-Vagtcentral med 15 præhospitale akutlæger som varetager opgaven som AMK-læge og som betjener akutlægebilen, der kaldes ud ved alvorlige kliniske hændelser. Akutlægebilen er placeret i forbindelse med AMK- Vagtcentralen. AMK-lægerne varetager endvidere opgaven som Indsatsleder Sundhed på et skadested ved større hændelser. Lægerne er til daglig forankret i en stamafdeling på regionens anæstesiafdelinger. 18

19 19 sundhedsfaglige visitatorer samt en sektionsleder, som varetager opgaven med sundhedsfaglig visitation af opkald til AMK- Vagtcentralen. 11 paramedicinere samt en sektionsleder som dels varetager opgaven med sundhedsfaglig visitation af opkald til AMK-Vagtcentralen og rykker ud sammen med AMK-lægen på akutlægebilen ved udkald til alvorlige kliniske tilstande og dels betjener den akutbil, der driftes af Præhospitalt Center. Befordringsservice med 22 fastansatte befordringskonsulenter og 14 studentermedhjælpere samt en sektionsleder, som varetager opgaver i forbindelse med befordring af patienter til planlagt undersøgelse eller behandling, foruden beregning og udbetaling af befordringsgodtgørelse. Sekretariater med 12 ansatte med bredt funderede fagligheder fordelt på 4 forskellige sekretariater samt 1 sekretariatsleder: o Fællessekretariat, der forestår sekretariatsbetjening af hele centret og herudover særligt beskæftiger sig med controlling og økonomi. o Kvalitetssekretariatet, der særligt beskæftiger sig med monitorering og udvikling af kvaliteten i den præhospitale indsats, herunder Den Danske Kvalitets Model. o Fagsekretariatet, der særligt beskæftiger sig med den sundhedsfaglige præhospitale indsats, herunder uddannelse af det præhospitale mandskab. o Beredskabssekretariatet, der står for den overordnede koordinering af og træning af sygehusberedskabet samt risikovurderinger af arrangementer. Herudover er der tilknyttet i alt 24 tekniske disponenter til AMK- Vagtcentralen. De er ansat ved ambulanceoperatørerne Falck og Roskilde Brandvæsen. 18 beskæftiger sig med disponeringsopgaver relateret til ambulancetjenesten, mens de resterende 6 varetager disponeringsopgaver for operatørerne inden for Brand og Redningsområdet. Organisationsdiagram for Præhospitalt Center Organisationsdiagram per 31. december

20 20

21 Udbud af ambulancetjenesten De nuværende kontrakter med ambulanceoperatørerne omkring drift af ambulancetjenesten udløber 31. januar Et af de større projekter i 2014 har derfor været gennemførelsen af udbud af Region Sjællands ambulance- og akutbilstjeneste. Projektet er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem Kvalitet og Udvikling og Præhospitalt Center. Præhospitalt Center har i projektets indledende fase bidraget med faglig sparring ved udarbejdelsen af oplægget til den politiske drøftelse omkring udbuddets strategi og principper. Præhospitalt Centers direktør har herudover stået i spidsen for den styregruppe, der har ledet udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Selve udbudsmaterialet og kravspecifikationen er blevet udarbejdet henover foråret og sommeren Forudsætningen for at regionen gennem udbud kunne sikre sig en ambulancetjeneste der er bedst og billigst var, at der kunne etableres en konkurrencesituation. Præhospitalt Center har derfor i efteråret 2014 sikret udarbejdelsen af en kontrolberegning, der har givet Regionsrådet et seriøst alternativ til de indkomne tilbud på ambulancetjeneste. Væsentlige ændringer i de nye ambulancekontrakter Ambulancetjenesten er udbudt i tre delområder svarende til de gamle amter. I lighed med de aktuelle kontrakter er de nye kontrakter udbudt efter responstidsmodellen. Responstiderne for ambulancerne matcher samme høje service, som regionens borgere modtager i dag, og indeholder endda en mindre forbedring i form af strengere responstidskrav i den sydlige del af regionen. Ambulancekontrakterne er suppleret med krav til konkret placering af 24 ambulanceberedskaber med paramedicinerkompetence. Ambulancerne er i i beredskab døgnet rundt. I forhold til det nuværende set-up, hvor der er indsat 17 paramediciner bemandede ambulanceberedskaber, er der tale om en væsentlig øgning. Formålet med det øgede antal beredskaber med paramedicinerkompetence er ønsket om at sikre en hurtig responstid med en avanceret præhospital ressource i situationer, hvor der er behov for en avanceret præhospital indsats. Ud over ambulancetjenesten omfatter de nye kontrakter ligeledes akutbilstjeneste i Region Sjælland. Akutbilerne er placeret i yderområder og kan hurtigt assistere borgere med avanceret præhospital hjælp. Placeringen er med de nye kontrakter mere fleksibel, hvorved denne avancerede præhospitale ressource kan flyttes i forbindelse med sæsonafhængigt behov. For at sikre at det nødvendige antal af ambulancereddere er til rådighed for regionens ambulancetjeneste, indeholder kontrakterne øgede krav til det antal af elever, som ambulanceoperatøren skal have. For at øge det 21

22 sundhedsfaglige niveau i ambulancerne, er der foruden indsættelsen af et øget antal beredskaber med paramedicinere også stillet krav om et øget antal vedligeholdelses- og efteruddannelsesdage for ambulanceassistenter og ambulancebehandlere, ligesom ambulancerne i henhold til de fremtidige kontrakter vil medbringe avanceret udstyr, herunder hjertekompressionsmaskiner, der sikrer bedre patientbehandling under transport, samtidig med at det giver redderne bedre arbejdsforhold. Endelig giver de nye kontrakter mulighed for, at leverandøren kan indsætte særlige køretøjer til sygetransport til den del af kørslerne, der vedrører den ikke-akutte og ikke-behandlingskrævende kørsel (kørsel D). Kørslen varetages i dag af ambulancetjenesten, men muligheden for at indsætte de særlige køretøjer forventes at bidrage til, at leverandøren kan udnytte sine ressourcer bedre og dermed sikre en mere effektiv varetagelse af opgaverne. Resultat af udbud af ambulancetjenesten Evalueringen af de indkomne tilbud blev gennemført af Kvalitet og Udvikling med deltagelse af Koncern Indkøb i den ledende styregruppe. Ved tilbudsfristens udløb var der indkommet bud fra Roskilde Brandvæsen på en ud af fire delaftaler og Falck Danmark A/S på alle fire delaftaler. Dertil kommer den af Præhospitalt Center udarbejdede kontrolberegning for regional drift af ambulancetjenesten. Der blev foretaget en evaluering af de modtagne tilbud i henhold til det i udbudsmaterialet fastsatte tildelingskriterium det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Evalueringen blev foretaget med udgangspunkt i tilbudsgivers prisoplysninger og tilbudsgivernes besvarelse af 20 spørgsmål vedrørende niveauet for tilbudsgivernes opgaveløsning i forhold til henholdsvis kvalitet og leveringssikkerhed i ambulancetjenesten. Regionsrådet har efter forhandling besluttet at tildele kontrakterne for drift af ambulancetjenesten i alle tre delområder, samt for driften af akutbilstjenesten til Falck Danmark A/S. 22

23 Akutberedskabet i Region Sjælland Akutberedskabet varetager den akutte sundhedsfaglige indsats, som foregår præhospitalt. Indsatsen begynder som hovedregel med et opkald til 1-1-2, og den afsluttes oftest med indbringelse til sygehus og overlevering af den syge/tilskadekomne borger til sundhedsfagligt personale på sygehuset. Akutberedskabet har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb samt yde omsorg og skabe tryghed. Beredskabet skal i samspil med sygehusene særligt akutafdelingerne skabe sammenhængende akutte patientforløb, som er præget af professionalisme i alle elementer af opgaveløsningen. Grundstammen i Akutberedskabet i Region Sjælland består af et finmasket net af ambulancer (basisberedskabet). Herudover består akutberedskabet af en række avancerede præhospitale enheder, som er bemandet med paramedicinere og/eller en præhospital akutlæge. Endelig er der i områder med særlige behov etableret supplerende ordninger i form af kommunale nødbehandlerenheder og frivillige akuthjælpere, som kan være hurtigt fremme og yde basal førstehjælp. Det er den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion på regionens AMK- Vagtcentral, der yder sundhedsfaglig bistand til både regionens borgere og til det præhospitale mandskab, og som sikrer visitationen af de forskellige præhospitale ressourcer, som akutberedskabet råder over. Akutberedskabets præhospitale indsats er illustreret nedenfor. Akutberedskabet i Region Sjælland 23

24 AMK-Vagtcentral og sundhedsfaglig visitation I Region Sjælland fungerer AMK (Akut Medicinsk Koordinering) og Vagtcentralen som integrerede funktioner. Fysisk er de placeret i samme lokale. I det daglige har AMK-Vagtcentralen den koordinerende funktion for den samlede præhospitale indsats, hvor organisationen døgnet og året rundt, arbejder for at sikre borgerne den optimale hjælp i den konkrete situation. I tilfælde af større ulykker eller katastrofer varetager AMK den medicinske ledelse og koordination på tværs af regionen, med henblik på at udnytte alle ressourcer optimalt både i den præhospitale organisation og på sygehusene. I beredskabssituationer er det således AMK, der leder og koordinerer sundhedsvæsenets samlede indsats. Sundhedsfaglige opkald til AMK-Vagtcentralen De akutte opgaver som personalet på AMK-Vagtcentralen varetager, kommer hovedsageligt fra borgere der ringer med et sundhedsfagligt problem, men de kommer også fra personalet på sygehusafdelinger og fra almen praksis/lægevagt samt fra personalet i det præhospitale beredskab. Der blev foretaget i alt opkald til det sundhedsfaglige personale på AMK-Vagtcentralen i Det svarer til gennemsnitligt 218 opkald i døgnet. I forhold til 2013 er der tale om en øgning i antallet af henvendelser på 2.737, hvilket svarer til en stigning på 3,6 %. Størstedelen af stigningen opkald vedrører sundhedsfaglige opkald. Hovedparten af henvendelserne ca. 83 % er fra borgere, som har kontaktet med en akut sundhedsfaglig problemstilling, mens ca. 14 % er fra ambulancereddere og ca. 3 % er af administrativ karakter. Henvendelserne fra ambulanceredderne vedrører fx ordination af medicin, lægelig supervision og ordination af afslutning på stedet samt råd og vejledning omkring, hvilket sygehus en patient skal indbringes til. Omtrent 4 ud af 10 henvendelser fra ambulancereddere behandles af den tilstedeværende AMK-læge, mens de sundhedsfaglige visitatorer håndterer de resterende henvendelser. De administrative henvendelser vedrører fx forespørgsler fra andre regioner på disponering af akutlægehelikopteren og meldinger fra sygehusene, fx når de i perioder er nødt til at lukke ned for indtag af patienter på en eller flere afdelinger. Sundhedsfaglige opkald Det er alarmoperatøren (politiet) som modtager opkaldene til Politiet har til opgave at afklare adressen for den konkrete hændelse. Derefter videresendes alle opkald vedrørende sygdom og tilskadekomst i Region Sjælland til en sundhedsfaglig visitator på regionens AMK- Vagtcentral. Den sundhedsfaglige visitator er en særligt uddannet sygeplejerske eller paramediciner med solid baggrund i det akutte område, som har til opgave at vurdere og prioritere opkaldene efter hastegrad samt visitere eventuelle præhospitale ressourcer. Vedkommende understøttes døgnets 24 timer af den tilstedeværende AMK-læge. 24

25 Når den sundhedsfaglige visitator har foretaget sin hastegradsvurdering og visiteret en præhospital ressource, er det en teknisk disponent, som sørger for at disponere den præhospitale ressource. Imens fortsætter samtalen mellem den sundhedsfaglige visitator og indringer. Samtalen varede i 2014 i gennemsnit 3 minutter. Det er en anelse længere end i 2013, hvor den gennemsnitlige samtalevarighed var på 2 minutter og 52 sekunder. Der er stor variation i samtalevarigheden af opkaldene fra Fra de korte og ukomplicerede situationer uden behov for særlig råd og vejledning, som håndteres hurtigt, til de mere komplicerede tilfælde, hvor der telefonisk ydes længerevarende vejledning i førstehjælp, eller hvor den telefoniske kontakt med en utryg og måske panikramt borger bibeholdes. Samtalen fortsætter nogle gange helt frem til det tidspunkt, hvor det præhospitale personale ankommer til skadestedet. I helt særlige tilfælde opretholder de sundhedsfaglige visitatorer kontakten i op imod en halv time. Varighed af opkald fra percentil 50 percentil 75 percentil 95 percentil Gennemsnit Varighed :48 02:35 03:40 06:28 03:00 Varighed :41 02:25 03:29 06:18 02:52 Kilde: AVAYA (telefonsystem), Opkaldene fra fordeler sig med 41 % i dagtiden (08:00-16:00), 36 % om eftermiddagen og aftenen (16:00-00:00) og 23 % om natten og i de tidlige morgentimer (00:00-08:00). Den gennemsnitlige fordeling hen over døgnet har stort set været uændret i den tid, hvor Præhospitalt Center har monitoreret opkaldene. Der er dog forskel på, hvornår på døgnet opkaldene kommer alt afhængig af hvilken dag, der er tale om. Særligt natten til lørdag og søndag, hvor der er mange unge mennesker i byen, adskiller sig fra de øvrige dage med en høj aktivitet i nattetimerne. Sundhedsfaglige opkald fordelt på dag og opkaldstime :00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 Gennemsnit man-torsdag fredag lørdag søndag Kilde: AVAYA (telefonsystem), * Opgjort på driftsdøgn (fra 06:00-05:59). 25

26 Når alarmoperatøren viderestiller opkald til den sundhedsfaglige visitator på AMK-Vagtcentralen, besvares opkaldet i 93 % af tilfældene indenfor 15 sekunder og i 95 % af tilfældene indenfor 20 sekunder. Den realiserede servicegrad er under niveauet for servicemålene på området, og den er også blevet reduceret i forhold til En delvis forklaring på den faldende servicegrad kan findes i øgningen af antallet af opkald fra på knap 2.000, samt i den forlængede samtaletid, men oplæring af nye sundhedsfaglige visitatorer har også haft en betydning. Tid inden en sundhedsfaglig visitator besvarer et opkald fra sekunder 15 sekunder 20 sekunder Servicegrad % 93 % 95 % Servicegrad % 94 % 96 % Servicemål - 95 % 97 % Kilde: AVAYA (telefonsystem), Hvis der går mere end 20 sekunder fra borgeren videresendes fra politiet til sundhedsfaglig visitation på AMK-Vagtcentralen, vil der i praksis ske det, at der automatisk disponeres en ambulance med en kørsel A, som er den højeste hastegrad. Borgeren vil herefter blive ringet op af en sundhedsfaglig visitator hurtigst muligt, med henblik på at få foretaget den fagligt korrekte vurdering og visitation af præhospital ressource. Der er således ikke nogen borgere, der oplever ikke at få hjælp, når de ringer heller ikke i spidsbelastningssituationerne. I praksis er det ikke muligt, at besvare samtlige opkald fra indenfor 20 sekunder. Det hænger blandt andet sammen med, at der ved tilskadekomst og sygdom i det offentlige rum ofte vil være flere borgere som ringer ind, omkring den samme hændelse. Fænomenet kaldes klyngekald. Det kan fx være i situationer med trafikuheld på motorvejen, brand i et villakvarter om natten eller hjertestop på byens gågade. Situationerne med klyngekald kan være særdeles udfordrende at håndtere for AMK-Vagtcentralen, som skal afdække, hvorvidt der er tale om én enkelt hændelse eller flere af hinanden uafhængige hændelser, samt sikre visitation af den rigtige præhospitale ressource til hændelsen/hændelserne. Sundhedsfaglig visitation De sundhedsfaglige visitatorer på AMK-Vagtcentralen foretager en individuel vurdering af hver enkelt patient med henblik på, at give borgeren den rette hjælp i situationen. Vurderingen understøttes af Dansk Indeks for Akuthjælp et beslutningsstøtteværktøj som bygger på COT-modellen (Complained Oriented Triage) og tager udgangspunkt i de oplevede symptomer hos patienten. Med afsæt i klassificeringen af symptomer foretages en vurdering af, om der er behov for at visitere en præhospital ressource. Såfremt der er behov for at sende en ambulance, træffes beslutning omkring hastegrad for den pågældende hændelse og eventuel indsats fra en avanceret præhospital ressource. Størstedelen ca. 2/3 af de opkald fra resulterer i, at der visiteres en ambulance akut til hændelsen. Selvom antallet af opkald fra 26

27 1-1-2 er øget med lidt over 3 % i 2014, har dette ikke medført en tilsvarende stigning i det antal af ambulancer, der visiteres akut til en hændelse på baggrund af opkald fra Der kan tværtimod registreres et mindre fald. Samtidig kan der registreres en ændring i visitationsmønstret for de akutte ambulancekørsler, idet der i stigende grad visiteres ambulancekørsel i kategori B, hvor hændelsen vurderes at være mindre hastende. Sundhedsfaglig visitation og ambulancetjenestens hastegrader Kørsel A: Kørsel B: Kørsel C: Kørsel D: Kørsel E: Anden hjælp: Livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst Akut ambulancekørsel med udrykning til situationer med fx større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer. Der vil ofte blive visiteret en avanceret præhospital ressource i disse tilfælde i form af paramediciner, akutlægebil eller akutlægehelikopter. Det er altid nærmeste ambulance, som disponeres til hændelser med denne hastegrad. Akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst Akut ambulancekørsel med eller uden udrykning til situationer med fx opblussen i kendt kronisk sygdom, hoftebrud, benbrud m.v.. Det vil ofte være nærmeste ambulance, som disponeres til hændelser med denne hastegrad, men disponeringen kan foretages under hensyntagen til den aktuelle beredskabssituation i området. Liggende befordring som vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der er behov for liggende befordring med observation eller fortsættelse af behandling, fx interhospitale transporter eller transport til indlæggelse efter ordination af egen læge eller vagtlæge. Kørslerne afvikles uden udrykning. Liggende befordring som ikke vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der er behov for liggende befordring, men hvor der ikke er behov for observation eller fortsættelse af behandling. Kørslerne afvikles uden udrykning. Siddende befordring som ikke vurderes behandlingskrævende Ikke akut kørsel hvor der sundhedsfagligt er belæg for at patienten tilses af sundhedsfagligt personale på sygehus, men hvor der ikke er behov for liggende befordring. Kørslerne afvikles med Flextrafik/taxa. Anden instans eller egenomsorg Ud fra en konkret vurdering kan den sundhedsfaglige visitator undlade at visitere assistance i form af ambulancekørsel eller anden transport, hvis kriterierne i Dansk Indeks begrunder det eller efter konference med AMKlægen. Borgeren kan blive omstillet til fx vagtlæge, hjemmepleje samt akuttelefonen eller kan afsluttes efter relevant rådgivning. Visitationsmønstret har stor betydning for regionens ambulanceberedskab: Hvor det altid er nærmeste ambulance, der disponeres til den potentielt livstruende hændelse (kørsel A), så betyder de mindre strenge krav til responstiderne for den akutte men ikke livstruende hændelse (kørsel B), at AMK-Vagtcentralen har et større handlerum til at finde den bedst egnede ambulance til den konkrete hændelse. Den tekniske disponent kan eksempelvis friholde en paramedicinerbemandet ambulance, så den fortsat er i beredskab og klar til at blive kaldt ud i tilfælde af, at der opstår en potentielt livstruende situation i området, og i stedet disponere en ambulance uden paramediciner, der har en anelse længere responstid, men som er fuldt ud i stand til at håndtere situationen forsvarligt. 27

28 Resultat af den sundhedsfaglige visitation af opkald fra Hastegradsvurdering Akut ambulancekørsel, kategori A (44 %) (40 %) Akut ambulancekørsel, kategori B (26 %) (27 %) Ikke akut ambulancekørsel, kategori C/D (0 %) (0 %) Siddende befordring, kategori E (1 %) (1 %) Rådgivning og omstilling til anden instans m.v. * (29 %) (32 %) opkald i alt (100 %) (100 %) Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport, AVAYA (telefonsystem), * Foruden henvendelser fra borgere, der efter rådgivning og vejledning kan klare situationen med egenomsorg indeholder tallet også henvendelser, som omstilles til anden instans fx lægevagten eller den kommunale hjemmepleje samt i mindre omfang klyngekald. Selvom borgeren oftest ringer i forventningen om at få tilsendt en ambulance akut, så er det ikke altid den bedste løsning hverken for borgeren eller for det samlede beredskab. I ca. 1/3 af alle tilfælde kan vedkommende klare sig med rådgivning og vejledning fra de sundhedsfaglige visitatorer, eller også har borgeren ikke behov for en ambulance men derimod anden sundhedsfaglig hjælp. I disse tilfælde er de sundhedsfaglige visitatorer behjælpelige med at formidle kontakten videre i systemet. Andelen af denne type henvendelser er øget med 3 procentpoint i forhold til Hyppigste klassifikationer i henhold til Dansk Indeks for opkald, samt visiterede kørsler i kategori A med samme klassifikation Blødning - ikke traumatisk Psykiatri - suicidal Krampeanfald Bevidstløs voksen Trafikulykke Alkohol - forgiftning - overdosis Mavesmerter - rygsmerter Ulykker Nedsat bevidsthed - lammelser Vejrtrækningsproblemer Sår - knoglebrud - småskader Brystsmerter - hjertesygdom Uafklaret problem 0% 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: Sundhedsfaglig døgnrapport, Pct. Visitationer 2014 Pct. Kørsel A 2014 Udviklingen, hvor en større andel af opkaldene fra afsluttes uden visitation af en akut ambulancekørsel samt med flere kørsler med en lavere hastegrad, er et udtryk for effekten af den sundhedsfaglige visitation. Det gælder dog, at det væsentligste altid er og bliver patientens aktuelle behov og ikke hensynet til beredskabet. Derfor følges der kontinuerligt op herpå med fx supervision og intern survey. 28