Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Eline Skjøttgaard Pallesen, AU Studieadministration Health 1

2 1. Indledning I november og december 2011 blev der gennemført en undersøgelse blandt samtlige studerende, der indtil da var dimitteret fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. Således blev samtlige 183 dimittender inviteret til at deltage. De udgør dermed bruttopopulationen. Invitationerne til at deltage blev sendt ud pr. brev i midten af november Brevet indeholdt et link, som den enkelte dimittend kunne bruge til at åbne et elektronisk spørgeskema. I starten af december modtog de dimittender, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet endnu en invitation til at deltage i undersøgelsen. I besvarelsen af spørgsmål, der vedrører deres nuværende situation som f.eks. nuværende beskæftigelse, blev dimittenderne bedt om, at tage udgangspunkt i hvordan deres situation var den 16. november I alt 124 personer deltog i undersøgelsen, hvormed svarprocenten blev knap 68. Det må betragtes som tilfredsstillende undersøgelsens karakter samt populationens størrelse taget i betragtning. Samtidig viser en gennemgang af data, at respondenterne fordeler sig relativt jævnt over optagelsesårene fra 1998 til 2009, ligesom den andel hver faggruppe udgør af respondenterne nogenlunde matcher den andel af populationen, som den enkelte faggruppe udgør. 2. Formålet med dimittendundersøgelsen Formålet med dimittendundersøgelsen har været flerleddet. Sammenfattende har ønsket været at kunne sige noget om hvem, der rekrutteres til uddannelsen samt dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse herunder sammenhængen mellem uddannelsen og nuværende job. Mere konkret har formålet således været: - At kortlægge hvem, der har søgt optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det være sig i forhold til uddannelsesbaggrund, mængden af erhvervserfaring, alder og køn samt hvorvidt de studerendes sammensætningen på disse parametre har ændret sig over tid. - At kortlægge motivationen bag ansøgning om at blive optaget på uddannelsen. - At afdække, hvilke kvalifikationer dimittenderne har tilegnet sig på uddannelsen. - At afdække, hvorvidt og i givet fald hvor dimittenderne er beskæftigede samt om de i deres job anvender de kvalifikationer, som studieordningen foreskriver. Herigennem er målet blandt andet at identificere, om der er et aftagermarked for kandidaterne hvor de bruger deres nyerhvervede kvalifikationer eller i hvor høj grad de vender tilbage til beskæftigelse indenfor deres oprindelige profession. 3. Hvem rekrutteres? 3.1. Uddannelsesbaggrund Absolut størstedelen af dem, der gennem tiden har studeret på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har forinden taget Suppleringsuddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det gør sig således gældende for 94 procent af respondenterne. Af dem har 100 personer svarende 2

3 til 86 procent angivet at have taget uddannelsen på heltid, mens de resterende 14 procent har studeret på deltid. Med dimittendundersøgelsen har det imidlertid også været intentionen at gå et skridt længere tilbage i kortlægningen af, hvilken uddannelsesbaggrund dem, der gennem tiden er rekrutteret til kandidatuddannelsen har. Her er blevet set på hhv. deres mellemlange videregående sundhedsuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller universitetsbacheloruddannelse. 1 Som det fremgår af tabel 1 har 102 respondenter angivet at have en mellemlang videregående uddannelse, hvilket svarer til 82 procent. 14 har taget en professionsbacheloruddannelse forud for optag på kandidatuddannelsen. Derudover har 2 angivet at være universitetsbachelorer, mens de resterende er hhv. kiropraktor, klinisk diætist, radiograf, tandplejer og laboratorieteknikker. Tabel 1. Grunduddannelse Uddannelsestype Antal Procent Mellemlang videregående sundhedsuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsbachelor 2 2 Andet 6 5 Total ,0 Af tabel 2. ses, at langt størstedelen af dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har en sygeplejerskeuddannelse bag sig. Det er således tilfældet for næsten halvdelen af respondenterne. Den andenstørste faggruppe er fysioterapeuter, som udgør 20 procent. Tabel 2. Faglig grunduddannelse Uddannelse Antal Procent Sygepleje 60 48,4 Fysioterapi 25 20,2 Hospitalslaborant/bioanalytiker/Medicinsk 15 12,1 laboratorieteknologi Ergoterapi 8 6,5 Andet 6 4,8 Jordemoderkundskab 5 4,0 Ernæring og sundhed 3 2,4 Naturvidenskabelig universitetsbachelor 2 1,6 Total ,0 1 I det følgende benævnes disse adgangsgivende uddannelser samlet som grunduddannelse. 3

4 3.2. Tid mellem grunduddannelse og kandidatuddannelsen Figur 1 viser tiden fra dimissionen fra grunduddannelsen til start på kandidatuddannelsen. Der går i gennemsnit 8,7 år fra dimissionen på grunduddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse påbegyndes. Samtidig ses, at den største andel påbegyndte kandidatuddannelsen efter 5 år. Figur 1. Dimittender fordelt efter år mellem dimission fra grunduddannelse til start på Kandidatuddannelsen. N=123. I det følgende ses på, hvorvidt mængden af erhvervserfaring inden optagelse på kandidatuddannelsen ændres gennem den periode uddannelsen har eksisteret. Således viser figur 2 den gennemsnitlige varighed af erhvervserfaringen forud for starten på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Der ses en tendens til, at der, de første år uddannelsen eksisterede, blev optaget personer med relativ lang erhvervserfaring. Således var der for tre af de fire første årgange i gennemsnit gået mellem knap 14 og 19 år fra de dimitterede fra grunduddannelsen til de startede på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Fra 2004 til 2009 ligger den gennemsnitlige erhvervserfaring på mellem fem og ni år på optagelsestidspunktet. 4

5 Figur 2. Gennemsnitlig antal års erhvervserfaring før start på kandidatuddannelsen 3.3. Alder Figur 3 viser de studerendes alder da de startede på kandidatuddannelsen. Her ses, at de yngste, der gennem tiden er blevet optaget på uddannelsen var 24, mens de ældste var 50 år. Den alder flest havde da de startede var 29 år, mens gennemsnitsalderen ved start på uddannelsen er 34,6 år. Af figur 4 ses, at gennemsnitsalderen ved optagelsestidspunktet varierer i årene fra 1998 til 2009, men i store træk ligger mellem 30 og 40 år i hele perioden. 5

6 Figur 3. Aldersfordeling ved start på kandidatuddannelsen 6

7 Figur 4. Gennemsnitsalder ved start på kandidatuddannelsen 3.4. Køn Langt størstedelen, nemlig 87 procent, af dimittenderne er kvinder. Det kan tilføjes, at de 13 procent mandlige dimittender fordeler sig jævnt over optagelsesårene. Fordelingen på grunduddannelse er imidlertid skæv, idet 7 af de 16 mænd er fysioterapeuter. Tabel 3. Kønsfordeling Antal Procent Kvinde Mand Total Motivationen bag ansøgning om optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Tabel 4 viser, at 97, 86 og 74 procent søgte ind på uddannelsen fordi de var hhv. interesseret i at videreuddanne sig, styrke deres personlige udvikling samt forbedre deres mulighed for jobskifte. Omvendt har kun 3 procent søgt ind, fordi de havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede deres grunduddannelse, mens 17 procent ansøgte på grund af helbredsmæssige problemer, der vanskeliggjorde, at de kunne varetage deres tidligere job. Det er typisk eksem blandt bioanalytikere og rygsymptomer og forløftningsskader blandt sygeplejersker og fysioterapeuter. På denne baggrund 7

8 kan det overordnet konstateres, at motivationsfaktorerne for at søge ind på uddannelsen primært har været positive. Tabel 4. Motivation for at søge ind på uddannelsen Jeg søgte ind på den sundhedsfaglige Helt/overvejende kandidatuddannelse. enig (procent) Hverken eller (procent) da jeg var interesseret i at videreuddanne mig for at forbedre min mulighed for jobskifte for at styrke min personlige udvikling for at blive bedre kvalificeret til mit daværende job for at få en bedre løn pga. helbredsmæssige problemer der vanskeliggjorde, at jeg kunne varetage mit tidligere arbejde fordi jeg havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede min grunduddannelse Helt/overvejende uenig (procent) Udover indplacering i ovenstående kategorier har dimittenderne også haft mulighed for at angive eventuelle andre grunde til at søge ind på uddannelsen. Det har flere benyttet sig af. Således har dimittenderne bl.a. angivet interesse i forskning og projektarbejde, ønske om større teoretisk fundering og faglig opkvalificering samt et ønske om at undervise som yderligere grunde til at søge ind på uddannelsen. 5. Kvalifikationer opnået gennem studiet Som det fremgår af tabel 5 angiver 93 procent, at de på uddannelsen har opnået kompetence i at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder. 94 har opnået kompetence i at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper, mens 84 procent har opnået kompetence i at formidle ny viden inden for deres fagområde. De tre nævnte kvalifikationer er centrale dele af uddannelsens overordnede kompetenceprofil, sådan som den er beskrevet i studieordningen. 8

9 Tabel 5. Kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse På uddannelsen har jeg Helt/overvejende Hverken eller Helt/ overvejende I alt (antal) opnået kompetence i enig (procent) uenig at (procent) (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt Efterfølgende har respondenterne angivet, hvor ofte de gør brug af de kompetencer, som fremgår af studieordningen, i deres arbejde. Dette fremgår af tabel 6. Det overordnede billede er, at dimittenderne i høj grad anvender de kompetencer, der fremgår af uddannelsens studieordning i deres jobs. Særligt evnen til at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder, evnen til at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper indenfor sundhedssektoren samt evnen til at formidle ny viden i forbindelse med undervisning og vejledning gør en stor andel af dimittenderne ofte eller meget ofte gør brug af i deres job. Inkluderes andelen af dimittender, der har angivet, at de nogle gange anvender de tre kompetencer ses at mellem 82 og 87 procent meget ofte, ofte eller nogle gange gør brug af kompetencerne i deres arbejde. Færre, men dog stadig over 70 procent gør meget ofte, ofte eller nogle gange brug af evnen til at formidle ny viden inden for fagområdet i forbindelse med evaluering og indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder. 9

10 Tabel 6. Brug af kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i nuværende eller tidligere beskæftigelse. Evnen til at Meget ofte/ofte Nogle gange Aldrig/sjældent Ikke re- Antal i alt (pro- cent) (procent) (procent) levant (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med undervisning og vejledning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med evaluering eller indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder Note: Dimittender der ikke er beskæftiget på undersøgelsestidspunktet er blevet bedt om at besvare spørgsmålet på baggrund af eventuelle tidligere jobs de har haft efter de dimitterede. Oprindeligt var ikke relevant - kategorien tiltænkt respondenter, der ikke er eller har været i beskæftigelse efter de dimitterede. Af de otte, der angiver ikke at være beskæftiget på undersøgelsestidspunktet har 2-3 personer svaret ikke relevant på spørgsmålene der vedrører, hvorvidt de anvender kompetencerne erhvervet på uddannelsen i deres nuværende job. Imidlertid har mellem 3 og 9 personer angivet at en bestemt kompetence som ikke relevant. Dermed kan det konstateres, at andre respondenter end dem der aldrig har været beskæftiget har brugt kategorien måske for herigennem at tilkendegive, at den enkelte kompetence ikke er relevant for at bestride deres job. Ud over at have angivet, hvorvidt de anvender ovenstående kompetencer i deres nuværende job blev dimittenderne bedt om at skrive hvis de på uddannelsen har tilegnet sig andre kompetencer end de førnævnte, som de ofte gør brug af i deres job. Her har dimittenderne blandt andet tilkendegivet, at de har opnået og bruger kompetencer, som kan betegnes som generelle akademiske kompetencer. Det er f.eks. analytiske kompetencer, evne til kritisk stillingtagen, metodiske redskaber, evnen til at arbejde systematisk og evnen til at sætte sig ind i nye stofområder, danne overblik og formidle. 10

11 Efterfølgende har dimittenderne haft mulighed for at tilkendegive, hvis de på baggrund af deres praktiske erfaringer har forslag til kompetencer eller viden, som vil ruste fremtidige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har dimittenderne angivet meget forskelligartede kompetencer og viden som de mener, at fremtidige kandidater vil kunne gøre brug af. Forslag der går igen hos flere respondenter er typisk projektledelse/ledelse, læring om undervisning, viden om at arbejde i en politisk ledet organisation samt mere viden om, mulige fremtidige jobs/at blive bedre rustet til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet. 6. Er dimittenderne beskæftigede? Som det fremgår af tabel 7 har 93 procent svaret, at de var beskæftigede på undersøgelsestidspunktet (16. november 2011), mens 7 procent svarende til otte personer har angivet ikke at være i beskæftigelse. Det må umiddelbart betragtes som rigtig positive beskæftigelsestal. Også særligt taget i betragtning, at blandt de otte, der ikke var i beskæftigelse var to helt nyuddannede, mens to andre var over tres og derfor kan tænkes at være gået på efterløn, hvilket en af dem selv har angivet at være i et af undersøgelsens kommentarfelter. Tabel 7. Dimittender i beskæftigelse 16. november 2011 Antal Procent I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse 8 7 I alt En ting er, at dimittenderne er beskæftigede, noget andet er imidlertid, hvor hurtigt de har fundet arbejde samt, hvorvidt de er beskæftigede i henhold til deres kandidatuddannelse. 6.1 Hvor hurtigt kommer de studerende i relevant beskæftigelse efter dimissionen? På spørgsmålet Har du efter du dimitterede oplevet i perioder at være uden beskæftigelse? Svarede 72 procent, at de siden de dimitterede ikke har oplevet perioder uden job og henholdsvis 10 og 9 procent at de har været uden job i 1-3 måneder og 3-6 måneder. Ca. 9 procent har været ledige i mere end 6 måneder efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen, hvilket svarer til 11 personer (jf. tabel 8). I forhold til denne dimittendgruppe er det ud over at se på om de er beskæftigede også relevant at undersøge, hvorvidt de varetager jobs, hvor de gør brug af deres kandidatuddannelse. Således var en anden væsentlig bevæggrund for at gennemføre dimittendundersøgelsen at undersøge, hvorvidt dimittenderne efter uddannelsen reelt blev beskæftiget i stillinger, der matchede de kvalifikationer, de har tilegnet gennem kandidatuddannelsen eller om det blot har fundet beskæftigelse i job, de ligeså vel kunne bestride på baggrund af deres grunduddannelse. Derfor er de blevet bedt om at svare på, om der efter de dimitterede var perioder, hvor de varetog jobs, der hovedsagligt matchede kvalifikationer de havde tilegnet sig på deres grunduddannelse. I tabel 9 ses at 78 procent af dimittenderne svarede nej på dette spørgsmål. 11

12 Tabel 8. Perioder uden beskæftigelse siden dimission fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder Ja i 3-6 måneder 10 9 Ja i 6-12 måneder 6 5 Ja i mere end 12 måneder 5 4 I alt Tabel 9. Perioder efter dimissionen med beskæftigelse i et job, der hovedsagligt matchede kvalifikationer tilegnet på grunduddannelsen. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder 7 7 Ja i 3-6 måneder 7 7 Ja i 6-12 måneder 4 4 Ja i mere end 12 måneder 4 4 I alt På baggrund af ovenstående (jf. tabel 8 og 9) kan det konstateres, at dimittenderne generelt er beskæftigede og at langt størstedelen slet ikke eller kun i en begrænset periode efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen har varetaget et job hovedsagligt på baggrund af deres grunduddannelse, hvilket tyder på at dimittenderne bruger deres kandidatuddannelse. 6.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdslivet Som det fremgår af tabel 10 er 91 procent af de dimittender, der har angivet at være beskæftigede på undersøgelsestidspunktet, helt eller overvejende enige i, at der er en naturlig sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og deres job. Tabel 10. Naturlig sammenhæng mellem kandidatuddannelse og nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig 7 6 I alt Samtidig var 91 procent af de beskæftigede jf. tabel 11 helt eller overvejende uenige i, at de i deres nuværende job udelukkende varetager opgaver de ligeså vel kunne varetage på baggrund af deres grunduddannelse. Det omvendte var tilfældet for blot 7 personer (6 procent). 12

13 Tabel 11. Varetager udelukkende opgaver som kunne varetages på baggrund af grunduddannelse i nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig 7 6 Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig I alt Mere overordnet er det blevet undersøgt, hvorvidt dimittenderne efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer, som de har tilegnet sig på den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Som det fremgår af tabel 12 gjorde det på undersøgelsestidspunktet sig gælden for 54 procent i deres nuværende job, mens 39 procent har angivet, at det var tilfældet i både deres nuværende og tidligere job. Omvendt gjorde det sig gældende for 4 procent i deres tidligere job, mens 3 procent (3 personer) svarede nej til at de efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer de har tilegnet sig på kandidatuddannelsen. Kigges der nærmere på de tre personer kan det imidlertid konstateres, at der ikke er nogen systematik, idet de ikke har samme uddannelsesbaggrund ligesom kun én var nyuddannet og én har angivet, at situationen er selvvalgt. Tabel 12. Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Antal Procent Ja, mit nuværende Ja, mit tidligere 5 4 Ja, både mit nuværende og mit tidligere Nej 3 3 I alt De otte personer, der enten har svaret nej eller ja, mit tidligere på spørgsmålet Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse?, blev efterfølgende spurgt til årsagen bag deres svar. I den forbindelse har tre jf. tabel 13 angivet, at det er selvvalgt, mens det for fire personer ikke har været muligt at finde et relevant job. Tilsammen udgør de 4 personer for hvem det ikke har været muligt at finde et relevant job blot 3 procent af respondenterne. Tabel 13. Årsag til ikke på nuværende tidspunkt at varetage et job, hvor kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse anvendes. Antal Procent Det er selvvalgt 3 43 Det har ikke været muligt for mig at finde et relevant job 4 57 I alt

14 Yderligere er det undersøgt, hvor langt tid der er gået inden dimittenderne efter endt uddannelse har fundet relevant beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 14 påbegyndte godt 28 procent af dimittenderne deres første job, hvor de gør brug af de kvalifikationer de har tilegnet sig på uddannelsen før de havde færdiggjort uddannelsen, mens det samme var tilfældet for 50 procent under 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Således påbegyndte i alt knap 80 procent deres første job, hvor de gør brug af kvalifikationerne fra uddannelsen inden 3 måneder efter de havde afsluttet uddannelsen. Tabel 14. Hvornår påbegyndes første job, hvor der var brug for kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse? Periode efter uddannelsens afslutning Antal Procent Før jeg var færdig med uddannelsen Under 3 måneder måneder måneder år eller længere 5 4 I alt På baggrund ovenstående resultater (jf. tabel 8-14) kan det konstateres, at dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse hurtigt efter uddannelsens afslutning er blevet beskæftiget i job, hvor de gør brug af de kvalifikationer, de har tilegnet sig på uddannelsen, ligesom det kun er en lille andel, der siden dimissionen har haft perioder, hvor de ikke har været i beskæftigelse eller perioder, hvor de har været beskæftiget i job de lige så vel har kunnet varetage på baggrund af deres grunduddannelse. 6.3 Primær jobfunktion før og efter Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse I tabel 15 er respondenternes primære opgaver før de blev optaget på uddannelsen sammenlignet med deres nuværende (på undersøgelsestidspunktet). Således ses, at langt størstedelen (65 procent) af respondenterne forud for optag på uddannelsen primært beskæftigede sig med klinisk arbejdet. På undersøgelsestidspunktet var 45 procent primært beskæftiget med forskning, mens 28 procents arbejdsopgaver hovedsagligt bestod af kvalitetsudvikling. Samlet ses, at andelen, der var beskæftiget med hhv. forskning, kvalitetsudvikling eller dokumentation, er steget fra, fra før kandidatuddannelsen at udgøre 11 procent til på undersøgelsestidspunktet at omfatte 70 procent. 14

15 Tabel 15. Primær jobfunktion umiddelbart før start på uddannelsen sammenholdt med nuværende jobfunktion Primære opgaver inden studiet Nuværende job Overvejende Antal Procent Overvejende Antal Procent Klinisk arbejde Klinisk arbejde 6 5 Undervisning Undervisning 11 9 Forskning/ Forskning kvalitetsudvikling/ Kvalitetsudvikling dokumentation Dokumentation 2 2 Ledelse 2 2 Ledelse 7 6 Under uddannelse 7 6 Andet 5 4 Ikke arbejde 2 2 Uoplyst 5 4 Uoplyst 9 7 I alt I alt I tabel 16 er dimittenderne grupperet på baggrund af de stillingsbetegnelser de har angivet at varetage på undersøgelsestidspunktet. Her ses, at størstedelen af kandidaterne arbejder indenfor forskning (45 procent), mens 38 procent på undersøgelsestidspunktet var beskæftiget i stillinger, der hører inden for enten undervisning, evaluering, kvalitetssikring, udviklings- eller projektarbejde. Tabel 16. Fagområde i nuværende beskæftigelse. Fagområde Antal Procent Medicinalindustri 2 2 Leder i sundhedssektoren 9 8 Klinisk arbejde 10 9 Underviser fx på professionshøjskolerne Evaluering, kvalitetssikring Udviklings- og projektarbejde Forskning herunder universitetslektorer, adjunkter og ph.d.- studerende Note: Tre dimittender er ikke rubriceret, men har angivet at være hhv. specialkonsulent, koordinator for patientuddannelse og AC-medarbejder. 6.4 Forskningsvejen Ud over at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og arbejdslivet har det med undersøgelsen også været intentionen at kortlægge, hvor stor en andel af dimittenderne, der har valgt at gå forskningsvejen. 19 (15,3 procent) dimittender har efter kandidatuddannelsen opnået en ph.d.-grad, mens 36 er ph.d.-studerende. Således har i alt godt 44 procent af dimittenderne valgt at gå forskningsvejen, mens yderligere 17 (14 procent) overvejer/planlægger et ph.d.-forløb. 15

16 7. Opsummering og perspektivering På baggrund af den gennemførte dimittendundersøgelse kan det konstateres, at dimittenderne fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har fundet beskæftigelse inden eller kort tid efter uddannelsens afslutning. Samtidig har kandidaterne i høj grad tilegnet sig de kompetencer, der fremgår af studieordningens kompetenceprofil, og hvad vigtigere er, de gør brug af kompetencerne i deres job. På den baggrund må det konstateres, at der findes et aftagermarked for kandidater med den kompetenceprofil man får på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. De studerendes motivation bag ansøgning om optagelse på uddannelsen er altovervejende positiv, således at faktorer så som interessen for at videreuddanne sig, ønsket om at forbedre mulighed for jobskifte samt ønsket om at styrke den personlige udvikling har vejet tung. I afsnittet med undersøgelsens resultater sås, at mængden af erhvervserfaring forud for optag på kandidatuddannelsen overordnet set er faldet i den analyserede periode. Det kan skyldes fleres ting.. I slutningen af 1990 erne var der i det danske uddannelsessystem meget få tilbud om akademiske overbygningsuddannelser til personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Da uddannelsen så startede i 1997, kan der på de første årgange have været personer, der havde ventet i mange år på dette videreuddannelsestilbud, og det forklarer den høje anciennitet for årgang 1998 og 2000 som det ses i figur 2. Samtidig kan den kortere anciennitet vi har set de senere år skyldes, at kendskabet til uddannelsen gennem årene er blevet udbredt og at en større gruppe i dag allerede fra start på deres grunduddannelse medtænker Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse som en karrierevej. En tredje forklaring på faldet i mængden af erhvervserfaring kunne umiddelbart være, at flere påbegyndte uddannelsen hurtigere grundet vanskeligheder ved at finde beskæftigelse i deres grunduddannelse. Det må dog for årgangene med start til og med 2009 afvises, da kun tre respondenter (jf. tabel 4) har angivet at de søgte ind på uddannelsen fordi de havde vanskeligt ved at finde et job, der matchede deres grunduddannelse. Et af formålene med Den sundhedsfaglige Kandidatuddannelse er at give personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse mulighed for at kunne medvirke til at behandling og pleje i sundhedssektoren bliver mere evidensbaseret. En af vejene til dette er, at der er lidt flere der beskæftiger sig med kvalitetsudvikling og forskning. I afsnit 6.3. tabel 15 vises deltagernes jobprofil for det seneste job, og det ses, at 70 procent arbejdede med kvalitetsudvikling/dokumentation/forskning. Det skal sammenlignes med at 11 procent var beskæftiget med dette inden de påbegyndte studiet. Andelen der underviste var uændret ca. 10 procent. 16

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter Notat Danske Fysioterapeuter Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse Dette notat beskriver, hvilke overvejelser medlemmer af Danske Fysioterapeuter gør sig om videreuddannelse. 1 Notatet bygger

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed (foretaget december 2008) Dimissionsår: 2008 Optagelsesår: 2004 Grundlaget for undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema,

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Lydtekniker-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Lydtekniker-uddannelsen dimitteret i perioden 2003-2009

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Dimittend F06 A/D. Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader. 11.

Dimittend F06 A/D. Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader. 11. Dimittend F06 A/D 11 august 2009 Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner varetog

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012

PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI. Center for Studiekvalitet 2012 PRODUKTIONSTEKNOLOG, EL- OG VVS INSTALLATØR OG OPTOMETRI Center for Studiekvalitet 2012 Dimittend- og aftageranalyse EAK EL-Installatør Center for studiekvalitet F2012 Indhold Indhold... 2 Konklusion...

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere