Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Eline Skjøttgaard Pallesen, AU Studieadministration Health 1

2 1. Indledning I november og december 2011 blev der gennemført en undersøgelse blandt samtlige studerende, der indtil da var dimitteret fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. Således blev samtlige 183 dimittender inviteret til at deltage. De udgør dermed bruttopopulationen. Invitationerne til at deltage blev sendt ud pr. brev i midten af november Brevet indeholdt et link, som den enkelte dimittend kunne bruge til at åbne et elektronisk spørgeskema. I starten af december modtog de dimittender, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet endnu en invitation til at deltage i undersøgelsen. I besvarelsen af spørgsmål, der vedrører deres nuværende situation som f.eks. nuværende beskæftigelse, blev dimittenderne bedt om, at tage udgangspunkt i hvordan deres situation var den 16. november I alt 124 personer deltog i undersøgelsen, hvormed svarprocenten blev knap 68. Det må betragtes som tilfredsstillende undersøgelsens karakter samt populationens størrelse taget i betragtning. Samtidig viser en gennemgang af data, at respondenterne fordeler sig relativt jævnt over optagelsesårene fra 1998 til 2009, ligesom den andel hver faggruppe udgør af respondenterne nogenlunde matcher den andel af populationen, som den enkelte faggruppe udgør. 2. Formålet med dimittendundersøgelsen Formålet med dimittendundersøgelsen har været flerleddet. Sammenfattende har ønsket været at kunne sige noget om hvem, der rekrutteres til uddannelsen samt dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse herunder sammenhængen mellem uddannelsen og nuværende job. Mere konkret har formålet således været: - At kortlægge hvem, der har søgt optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det være sig i forhold til uddannelsesbaggrund, mængden af erhvervserfaring, alder og køn samt hvorvidt de studerendes sammensætningen på disse parametre har ændret sig over tid. - At kortlægge motivationen bag ansøgning om at blive optaget på uddannelsen. - At afdække, hvilke kvalifikationer dimittenderne har tilegnet sig på uddannelsen. - At afdække, hvorvidt og i givet fald hvor dimittenderne er beskæftigede samt om de i deres job anvender de kvalifikationer, som studieordningen foreskriver. Herigennem er målet blandt andet at identificere, om der er et aftagermarked for kandidaterne hvor de bruger deres nyerhvervede kvalifikationer eller i hvor høj grad de vender tilbage til beskæftigelse indenfor deres oprindelige profession. 3. Hvem rekrutteres? 3.1. Uddannelsesbaggrund Absolut størstedelen af dem, der gennem tiden har studeret på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har forinden taget Suppleringsuddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det gør sig således gældende for 94 procent af respondenterne. Af dem har 100 personer svarende 2

3 til 86 procent angivet at have taget uddannelsen på heltid, mens de resterende 14 procent har studeret på deltid. Med dimittendundersøgelsen har det imidlertid også været intentionen at gå et skridt længere tilbage i kortlægningen af, hvilken uddannelsesbaggrund dem, der gennem tiden er rekrutteret til kandidatuddannelsen har. Her er blevet set på hhv. deres mellemlange videregående sundhedsuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller universitetsbacheloruddannelse. 1 Som det fremgår af tabel 1 har 102 respondenter angivet at have en mellemlang videregående uddannelse, hvilket svarer til 82 procent. 14 har taget en professionsbacheloruddannelse forud for optag på kandidatuddannelsen. Derudover har 2 angivet at være universitetsbachelorer, mens de resterende er hhv. kiropraktor, klinisk diætist, radiograf, tandplejer og laboratorieteknikker. Tabel 1. Grunduddannelse Uddannelsestype Antal Procent Mellemlang videregående sundhedsuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsbachelor 2 2 Andet 6 5 Total ,0 Af tabel 2. ses, at langt størstedelen af dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har en sygeplejerskeuddannelse bag sig. Det er således tilfældet for næsten halvdelen af respondenterne. Den andenstørste faggruppe er fysioterapeuter, som udgør 20 procent. Tabel 2. Faglig grunduddannelse Uddannelse Antal Procent Sygepleje 60 48,4 Fysioterapi 25 20,2 Hospitalslaborant/bioanalytiker/Medicinsk 15 12,1 laboratorieteknologi Ergoterapi 8 6,5 Andet 6 4,8 Jordemoderkundskab 5 4,0 Ernæring og sundhed 3 2,4 Naturvidenskabelig universitetsbachelor 2 1,6 Total ,0 1 I det følgende benævnes disse adgangsgivende uddannelser samlet som grunduddannelse. 3

4 3.2. Tid mellem grunduddannelse og kandidatuddannelsen Figur 1 viser tiden fra dimissionen fra grunduddannelsen til start på kandidatuddannelsen. Der går i gennemsnit 8,7 år fra dimissionen på grunduddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse påbegyndes. Samtidig ses, at den største andel påbegyndte kandidatuddannelsen efter 5 år. Figur 1. Dimittender fordelt efter år mellem dimission fra grunduddannelse til start på Kandidatuddannelsen. N=123. I det følgende ses på, hvorvidt mængden af erhvervserfaring inden optagelse på kandidatuddannelsen ændres gennem den periode uddannelsen har eksisteret. Således viser figur 2 den gennemsnitlige varighed af erhvervserfaringen forud for starten på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Der ses en tendens til, at der, de første år uddannelsen eksisterede, blev optaget personer med relativ lang erhvervserfaring. Således var der for tre af de fire første årgange i gennemsnit gået mellem knap 14 og 19 år fra de dimitterede fra grunduddannelsen til de startede på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Fra 2004 til 2009 ligger den gennemsnitlige erhvervserfaring på mellem fem og ni år på optagelsestidspunktet. 4

5 Figur 2. Gennemsnitlig antal års erhvervserfaring før start på kandidatuddannelsen 3.3. Alder Figur 3 viser de studerendes alder da de startede på kandidatuddannelsen. Her ses, at de yngste, der gennem tiden er blevet optaget på uddannelsen var 24, mens de ældste var 50 år. Den alder flest havde da de startede var 29 år, mens gennemsnitsalderen ved start på uddannelsen er 34,6 år. Af figur 4 ses, at gennemsnitsalderen ved optagelsestidspunktet varierer i årene fra 1998 til 2009, men i store træk ligger mellem 30 og 40 år i hele perioden. 5

6 Figur 3. Aldersfordeling ved start på kandidatuddannelsen 6

7 Figur 4. Gennemsnitsalder ved start på kandidatuddannelsen 3.4. Køn Langt størstedelen, nemlig 87 procent, af dimittenderne er kvinder. Det kan tilføjes, at de 13 procent mandlige dimittender fordeler sig jævnt over optagelsesårene. Fordelingen på grunduddannelse er imidlertid skæv, idet 7 af de 16 mænd er fysioterapeuter. Tabel 3. Kønsfordeling Antal Procent Kvinde Mand Total Motivationen bag ansøgning om optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Tabel 4 viser, at 97, 86 og 74 procent søgte ind på uddannelsen fordi de var hhv. interesseret i at videreuddanne sig, styrke deres personlige udvikling samt forbedre deres mulighed for jobskifte. Omvendt har kun 3 procent søgt ind, fordi de havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede deres grunduddannelse, mens 17 procent ansøgte på grund af helbredsmæssige problemer, der vanskeliggjorde, at de kunne varetage deres tidligere job. Det er typisk eksem blandt bioanalytikere og rygsymptomer og forløftningsskader blandt sygeplejersker og fysioterapeuter. På denne baggrund 7

8 kan det overordnet konstateres, at motivationsfaktorerne for at søge ind på uddannelsen primært har været positive. Tabel 4. Motivation for at søge ind på uddannelsen Jeg søgte ind på den sundhedsfaglige Helt/overvejende kandidatuddannelse. enig (procent) Hverken eller (procent) da jeg var interesseret i at videreuddanne mig for at forbedre min mulighed for jobskifte for at styrke min personlige udvikling for at blive bedre kvalificeret til mit daværende job for at få en bedre løn pga. helbredsmæssige problemer der vanskeliggjorde, at jeg kunne varetage mit tidligere arbejde fordi jeg havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede min grunduddannelse Helt/overvejende uenig (procent) Udover indplacering i ovenstående kategorier har dimittenderne også haft mulighed for at angive eventuelle andre grunde til at søge ind på uddannelsen. Det har flere benyttet sig af. Således har dimittenderne bl.a. angivet interesse i forskning og projektarbejde, ønske om større teoretisk fundering og faglig opkvalificering samt et ønske om at undervise som yderligere grunde til at søge ind på uddannelsen. 5. Kvalifikationer opnået gennem studiet Som det fremgår af tabel 5 angiver 93 procent, at de på uddannelsen har opnået kompetence i at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder. 94 har opnået kompetence i at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper, mens 84 procent har opnået kompetence i at formidle ny viden inden for deres fagområde. De tre nævnte kvalifikationer er centrale dele af uddannelsens overordnede kompetenceprofil, sådan som den er beskrevet i studieordningen. 8

9 Tabel 5. Kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse På uddannelsen har jeg Helt/overvejende Hverken eller Helt/ overvejende I alt (antal) opnået kompetence i enig (procent) uenig at (procent) (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt Efterfølgende har respondenterne angivet, hvor ofte de gør brug af de kompetencer, som fremgår af studieordningen, i deres arbejde. Dette fremgår af tabel 6. Det overordnede billede er, at dimittenderne i høj grad anvender de kompetencer, der fremgår af uddannelsens studieordning i deres jobs. Særligt evnen til at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder, evnen til at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper indenfor sundhedssektoren samt evnen til at formidle ny viden i forbindelse med undervisning og vejledning gør en stor andel af dimittenderne ofte eller meget ofte gør brug af i deres job. Inkluderes andelen af dimittender, der har angivet, at de nogle gange anvender de tre kompetencer ses at mellem 82 og 87 procent meget ofte, ofte eller nogle gange gør brug af kompetencerne i deres arbejde. Færre, men dog stadig over 70 procent gør meget ofte, ofte eller nogle gange brug af evnen til at formidle ny viden inden for fagområdet i forbindelse med evaluering og indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder. 9

10 Tabel 6. Brug af kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i nuværende eller tidligere beskæftigelse. Evnen til at Meget ofte/ofte Nogle gange Aldrig/sjældent Ikke re- Antal i alt (pro- cent) (procent) (procent) levant (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med undervisning og vejledning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med evaluering eller indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder Note: Dimittender der ikke er beskæftiget på undersøgelsestidspunktet er blevet bedt om at besvare spørgsmålet på baggrund af eventuelle tidligere jobs de har haft efter de dimitterede. Oprindeligt var ikke relevant - kategorien tiltænkt respondenter, der ikke er eller har været i beskæftigelse efter de dimitterede. Af de otte, der angiver ikke at være beskæftiget på undersøgelsestidspunktet har 2-3 personer svaret ikke relevant på spørgsmålene der vedrører, hvorvidt de anvender kompetencerne erhvervet på uddannelsen i deres nuværende job. Imidlertid har mellem 3 og 9 personer angivet at en bestemt kompetence som ikke relevant. Dermed kan det konstateres, at andre respondenter end dem der aldrig har været beskæftiget har brugt kategorien måske for herigennem at tilkendegive, at den enkelte kompetence ikke er relevant for at bestride deres job. Ud over at have angivet, hvorvidt de anvender ovenstående kompetencer i deres nuværende job blev dimittenderne bedt om at skrive hvis de på uddannelsen har tilegnet sig andre kompetencer end de førnævnte, som de ofte gør brug af i deres job. Her har dimittenderne blandt andet tilkendegivet, at de har opnået og bruger kompetencer, som kan betegnes som generelle akademiske kompetencer. Det er f.eks. analytiske kompetencer, evne til kritisk stillingtagen, metodiske redskaber, evnen til at arbejde systematisk og evnen til at sætte sig ind i nye stofområder, danne overblik og formidle. 10

11 Efterfølgende har dimittenderne haft mulighed for at tilkendegive, hvis de på baggrund af deres praktiske erfaringer har forslag til kompetencer eller viden, som vil ruste fremtidige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har dimittenderne angivet meget forskelligartede kompetencer og viden som de mener, at fremtidige kandidater vil kunne gøre brug af. Forslag der går igen hos flere respondenter er typisk projektledelse/ledelse, læring om undervisning, viden om at arbejde i en politisk ledet organisation samt mere viden om, mulige fremtidige jobs/at blive bedre rustet til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet. 6. Er dimittenderne beskæftigede? Som det fremgår af tabel 7 har 93 procent svaret, at de var beskæftigede på undersøgelsestidspunktet (16. november 2011), mens 7 procent svarende til otte personer har angivet ikke at være i beskæftigelse. Det må umiddelbart betragtes som rigtig positive beskæftigelsestal. Også særligt taget i betragtning, at blandt de otte, der ikke var i beskæftigelse var to helt nyuddannede, mens to andre var over tres og derfor kan tænkes at være gået på efterløn, hvilket en af dem selv har angivet at være i et af undersøgelsens kommentarfelter. Tabel 7. Dimittender i beskæftigelse 16. november 2011 Antal Procent I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse 8 7 I alt En ting er, at dimittenderne er beskæftigede, noget andet er imidlertid, hvor hurtigt de har fundet arbejde samt, hvorvidt de er beskæftigede i henhold til deres kandidatuddannelse. 6.1 Hvor hurtigt kommer de studerende i relevant beskæftigelse efter dimissionen? På spørgsmålet Har du efter du dimitterede oplevet i perioder at være uden beskæftigelse? Svarede 72 procent, at de siden de dimitterede ikke har oplevet perioder uden job og henholdsvis 10 og 9 procent at de har været uden job i 1-3 måneder og 3-6 måneder. Ca. 9 procent har været ledige i mere end 6 måneder efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen, hvilket svarer til 11 personer (jf. tabel 8). I forhold til denne dimittendgruppe er det ud over at se på om de er beskæftigede også relevant at undersøge, hvorvidt de varetager jobs, hvor de gør brug af deres kandidatuddannelse. Således var en anden væsentlig bevæggrund for at gennemføre dimittendundersøgelsen at undersøge, hvorvidt dimittenderne efter uddannelsen reelt blev beskæftiget i stillinger, der matchede de kvalifikationer, de har tilegnet gennem kandidatuddannelsen eller om det blot har fundet beskæftigelse i job, de ligeså vel kunne bestride på baggrund af deres grunduddannelse. Derfor er de blevet bedt om at svare på, om der efter de dimitterede var perioder, hvor de varetog jobs, der hovedsagligt matchede kvalifikationer de havde tilegnet sig på deres grunduddannelse. I tabel 9 ses at 78 procent af dimittenderne svarede nej på dette spørgsmål. 11

12 Tabel 8. Perioder uden beskæftigelse siden dimission fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder Ja i 3-6 måneder 10 9 Ja i 6-12 måneder 6 5 Ja i mere end 12 måneder 5 4 I alt Tabel 9. Perioder efter dimissionen med beskæftigelse i et job, der hovedsagligt matchede kvalifikationer tilegnet på grunduddannelsen. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder 7 7 Ja i 3-6 måneder 7 7 Ja i 6-12 måneder 4 4 Ja i mere end 12 måneder 4 4 I alt På baggrund af ovenstående (jf. tabel 8 og 9) kan det konstateres, at dimittenderne generelt er beskæftigede og at langt størstedelen slet ikke eller kun i en begrænset periode efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen har varetaget et job hovedsagligt på baggrund af deres grunduddannelse, hvilket tyder på at dimittenderne bruger deres kandidatuddannelse. 6.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdslivet Som det fremgår af tabel 10 er 91 procent af de dimittender, der har angivet at være beskæftigede på undersøgelsestidspunktet, helt eller overvejende enige i, at der er en naturlig sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og deres job. Tabel 10. Naturlig sammenhæng mellem kandidatuddannelse og nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig 7 6 I alt Samtidig var 91 procent af de beskæftigede jf. tabel 11 helt eller overvejende uenige i, at de i deres nuværende job udelukkende varetager opgaver de ligeså vel kunne varetage på baggrund af deres grunduddannelse. Det omvendte var tilfældet for blot 7 personer (6 procent). 12

13 Tabel 11. Varetager udelukkende opgaver som kunne varetages på baggrund af grunduddannelse i nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig 7 6 Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig I alt Mere overordnet er det blevet undersøgt, hvorvidt dimittenderne efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer, som de har tilegnet sig på den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Som det fremgår af tabel 12 gjorde det på undersøgelsestidspunktet sig gælden for 54 procent i deres nuværende job, mens 39 procent har angivet, at det var tilfældet i både deres nuværende og tidligere job. Omvendt gjorde det sig gældende for 4 procent i deres tidligere job, mens 3 procent (3 personer) svarede nej til at de efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer de har tilegnet sig på kandidatuddannelsen. Kigges der nærmere på de tre personer kan det imidlertid konstateres, at der ikke er nogen systematik, idet de ikke har samme uddannelsesbaggrund ligesom kun én var nyuddannet og én har angivet, at situationen er selvvalgt. Tabel 12. Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Antal Procent Ja, mit nuværende Ja, mit tidligere 5 4 Ja, både mit nuværende og mit tidligere Nej 3 3 I alt De otte personer, der enten har svaret nej eller ja, mit tidligere på spørgsmålet Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse?, blev efterfølgende spurgt til årsagen bag deres svar. I den forbindelse har tre jf. tabel 13 angivet, at det er selvvalgt, mens det for fire personer ikke har været muligt at finde et relevant job. Tilsammen udgør de 4 personer for hvem det ikke har været muligt at finde et relevant job blot 3 procent af respondenterne. Tabel 13. Årsag til ikke på nuværende tidspunkt at varetage et job, hvor kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse anvendes. Antal Procent Det er selvvalgt 3 43 Det har ikke været muligt for mig at finde et relevant job 4 57 I alt

14 Yderligere er det undersøgt, hvor langt tid der er gået inden dimittenderne efter endt uddannelse har fundet relevant beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 14 påbegyndte godt 28 procent af dimittenderne deres første job, hvor de gør brug af de kvalifikationer de har tilegnet sig på uddannelsen før de havde færdiggjort uddannelsen, mens det samme var tilfældet for 50 procent under 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Således påbegyndte i alt knap 80 procent deres første job, hvor de gør brug af kvalifikationerne fra uddannelsen inden 3 måneder efter de havde afsluttet uddannelsen. Tabel 14. Hvornår påbegyndes første job, hvor der var brug for kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse? Periode efter uddannelsens afslutning Antal Procent Før jeg var færdig med uddannelsen Under 3 måneder måneder måneder år eller længere 5 4 I alt På baggrund ovenstående resultater (jf. tabel 8-14) kan det konstateres, at dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse hurtigt efter uddannelsens afslutning er blevet beskæftiget i job, hvor de gør brug af de kvalifikationer, de har tilegnet sig på uddannelsen, ligesom det kun er en lille andel, der siden dimissionen har haft perioder, hvor de ikke har været i beskæftigelse eller perioder, hvor de har været beskæftiget i job de lige så vel har kunnet varetage på baggrund af deres grunduddannelse. 6.3 Primær jobfunktion før og efter Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse I tabel 15 er respondenternes primære opgaver før de blev optaget på uddannelsen sammenlignet med deres nuværende (på undersøgelsestidspunktet). Således ses, at langt størstedelen (65 procent) af respondenterne forud for optag på uddannelsen primært beskæftigede sig med klinisk arbejdet. På undersøgelsestidspunktet var 45 procent primært beskæftiget med forskning, mens 28 procents arbejdsopgaver hovedsagligt bestod af kvalitetsudvikling. Samlet ses, at andelen, der var beskæftiget med hhv. forskning, kvalitetsudvikling eller dokumentation, er steget fra, fra før kandidatuddannelsen at udgøre 11 procent til på undersøgelsestidspunktet at omfatte 70 procent. 14

15 Tabel 15. Primær jobfunktion umiddelbart før start på uddannelsen sammenholdt med nuværende jobfunktion Primære opgaver inden studiet Nuværende job Overvejende Antal Procent Overvejende Antal Procent Klinisk arbejde Klinisk arbejde 6 5 Undervisning Undervisning 11 9 Forskning/ Forskning kvalitetsudvikling/ Kvalitetsudvikling dokumentation Dokumentation 2 2 Ledelse 2 2 Ledelse 7 6 Under uddannelse 7 6 Andet 5 4 Ikke arbejde 2 2 Uoplyst 5 4 Uoplyst 9 7 I alt I alt I tabel 16 er dimittenderne grupperet på baggrund af de stillingsbetegnelser de har angivet at varetage på undersøgelsestidspunktet. Her ses, at størstedelen af kandidaterne arbejder indenfor forskning (45 procent), mens 38 procent på undersøgelsestidspunktet var beskæftiget i stillinger, der hører inden for enten undervisning, evaluering, kvalitetssikring, udviklings- eller projektarbejde. Tabel 16. Fagområde i nuværende beskæftigelse. Fagområde Antal Procent Medicinalindustri 2 2 Leder i sundhedssektoren 9 8 Klinisk arbejde 10 9 Underviser fx på professionshøjskolerne Evaluering, kvalitetssikring Udviklings- og projektarbejde Forskning herunder universitetslektorer, adjunkter og ph.d.- studerende Note: Tre dimittender er ikke rubriceret, men har angivet at være hhv. specialkonsulent, koordinator for patientuddannelse og AC-medarbejder. 6.4 Forskningsvejen Ud over at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og arbejdslivet har det med undersøgelsen også været intentionen at kortlægge, hvor stor en andel af dimittenderne, der har valgt at gå forskningsvejen. 19 (15,3 procent) dimittender har efter kandidatuddannelsen opnået en ph.d.-grad, mens 36 er ph.d.-studerende. Således har i alt godt 44 procent af dimittenderne valgt at gå forskningsvejen, mens yderligere 17 (14 procent) overvejer/planlægger et ph.d.-forløb. 15

16 7. Opsummering og perspektivering På baggrund af den gennemførte dimittendundersøgelse kan det konstateres, at dimittenderne fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har fundet beskæftigelse inden eller kort tid efter uddannelsens afslutning. Samtidig har kandidaterne i høj grad tilegnet sig de kompetencer, der fremgår af studieordningens kompetenceprofil, og hvad vigtigere er, de gør brug af kompetencerne i deres job. På den baggrund må det konstateres, at der findes et aftagermarked for kandidater med den kompetenceprofil man får på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. De studerendes motivation bag ansøgning om optagelse på uddannelsen er altovervejende positiv, således at faktorer så som interessen for at videreuddanne sig, ønsket om at forbedre mulighed for jobskifte samt ønsket om at styrke den personlige udvikling har vejet tung. I afsnittet med undersøgelsens resultater sås, at mængden af erhvervserfaring forud for optag på kandidatuddannelsen overordnet set er faldet i den analyserede periode. Det kan skyldes fleres ting.. I slutningen af 1990 erne var der i det danske uddannelsessystem meget få tilbud om akademiske overbygningsuddannelser til personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Da uddannelsen så startede i 1997, kan der på de første årgange have været personer, der havde ventet i mange år på dette videreuddannelsestilbud, og det forklarer den høje anciennitet for årgang 1998 og 2000 som det ses i figur 2. Samtidig kan den kortere anciennitet vi har set de senere år skyldes, at kendskabet til uddannelsen gennem årene er blevet udbredt og at en større gruppe i dag allerede fra start på deres grunduddannelse medtænker Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse som en karrierevej. En tredje forklaring på faldet i mængden af erhvervserfaring kunne umiddelbart være, at flere påbegyndte uddannelsen hurtigere grundet vanskeligheder ved at finde beskæftigelse i deres grunduddannelse. Det må dog for årgangene med start til og med 2009 afvises, da kun tre respondenter (jf. tabel 4) har angivet at de søgte ind på uddannelsen fordi de havde vanskeligt ved at finde et job, der matchede deres grunduddannelse. Et af formålene med Den sundhedsfaglige Kandidatuddannelse er at give personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse mulighed for at kunne medvirke til at behandling og pleje i sundhedssektoren bliver mere evidensbaseret. En af vejene til dette er, at der er lidt flere der beskæftiger sig med kvalitetsudvikling og forskning. I afsnit 6.3. tabel 15 vises deltagernes jobprofil for det seneste job, og det ses, at 70 procent arbejdede med kvalitetsudvikling/dokumentation/forskning. Det skal sammenlignes med at 11 procent var beskæftiget med dette inden de påbegyndte studiet. Andelen der underviste var uændret ca. 10 procent. 16

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed (undersøgelse gennemført juni 2010) Dimissionsår: 2009 Optagelsesår: 2005 Grundlaget for undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC

DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC marts 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Undersøgelsens population og svarprocent... 4 1.4 Gennemførsel...

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 %

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 % Hvad er dit køn? Har du fået job? Inden for hvilken gren

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver

Læs mere

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t CENTRE OF AFRICAN STUDIES U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Fra studium til job U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010 Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 1. Grundlag Denne rapport er en undersøgelse af beskæftigelsessituationen pr. 1. januar 2009 for finansøkonomer årgang

Læs mere

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse Professionsbachelorer i ernæring og sundhed En beskæftigelsesundersøgelse 2008 Professionsbachelorer i ernæring og sundhed 2008

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i år 2010(7) (opgjort i antal personer)

Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i år 2010(7) (opgjort i antal personer) Antal beskæftigede på offentlige sygehuse i Danmark i år 2010(7) (opgjort i antal personer) Danmark Antal fuldtid Antal deltid Læger Læger ialt Læger Læger ialt Afdelingslæger 1.453 140 Overlæger mv. 5.110

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I TEKNOLOGILEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Danmarks Evalueringsinstitut Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere