OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK"

Transkript

1 Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND II (Bilag) Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334

2 Levnedsmiddelstyrelsen, marts Mørkhøj Bygade Søborg Tryk: Datagraf Aiming ISBN nr Betænkning nr Pris: 155 kr. Samlet pris for bd. I og II: 250 kr. Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos: SI - Statens Publikationer Postboks 1103, 1009 København K. Tlf Fax E-post Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BIND I 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRK- SOMHED Udvalgets nedsættelse Udvalgets virksomhed og afgrænsning af arbejdet Indsamling af data SAMMENFATNING AF STATUS OG PRO- BLEMSTILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING Overordnede strukturer og tendenser for den offentlige kostforplejning på de enkelte områder Hovedproblemstillinger inden for offentlig kostforplejning UDVALGETS ANBEFALINGER STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING 38 5

4 4.1 Oversigt over omfanget af den offentlige kostforplejning og udgifter forbundet hermed Omfanget af forplejningen Udgifter til offentlig kostforplejning Overordnede rammer og strukturer for offentlig kostforplejning Aspekter i direkte relation til brugerne af den offentlige kostforplejning Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed Valgmuligheder og fleksibilitet i forhold til måltidssammensætning Vurdering af brugernes tilfredshed med spisekvaliteten Spisemiljø og servering Information til brugerne Måltiderne som socialpædagogisk funktion Tilrettelæggelse og produktion af kostforplejningen i de enkelte institutioner Ansvars- og opgavefordeling Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling Registreringer af brugernes ernæringsstatus Produktion og produktionssystemer Former for udportionering Miljøtiltag Det politiske og administrative niveau Kostpolitikker Udlicitering Indkøbsaftaler Det vidensorienterede niveau Antal medarbejdere Personalegrupper Faglige forudsætninger blandt personalet (uddannelse, efter- og videreuddannelse) Mulighed for rådgivning 76 6

5 5. ØKONOMISK ANALYSE AF ERNÆRINGS- STØTTE PÅ HOSPITALER - ET EKSEMPEL Hyppighed af underernæring Følger af underernæring Interventionsundersøgelser Økonomiske beregninger MULIGE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF KVALITETEN AF DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJNING Initiativer direkte i relation til brugeren Øget brugerinddragelse og -indflydelse Information til brugerne Forbedring af spisemiljøet og serveringen Måltiderne som socialpædagogisk funktion Initiativer rettet mod tilrettelæggelse og produktion af kostforplejning i de enkelte institutioner Afsætning af ressourcer til kvalitetsstyring og udvikling Klarlægning af ansvars- og opgavefordeling Vurdering af brugernes ernæringsstatus samt etablering af ernæringsteams og ernæringsenheder Optimering af produktions- og serveringssystemerne Produktionstilrettelæggelse Initiativer rettet mod det politiske og administrative niveau Formulering og indarbejdning af kostpolitikker i amtskommuner og kommuner Uddybning og effektuering af kostpolitikken i de enkelte institutioner Brug af fælles indkøbsaftaler 109 7

6 6.4 Initiativer rettet mod øget viden om offentlig kostforplejning Forbedring af uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse Opprioritering af forskning Behov for central indsamling og formidling af viden PROBLEMSTILLINGER DER BØR BELYSES NÆRMERE Områder hvor der er behov for øget viden inden for ernæring Områder hvor der er behov for øget viden inden for 'teknik' og organisation Andre områder hvor der er behov for øget viden 126 REFERENCER OG BAGGRUNDSLITTERATUR 128 ORDLISTE 137 8

7 BIND II (BILAG) A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING 13 A.l Interviewundersøgelsen 14 A.2 Spørgeskemaundersøgelsen 16 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER 22 B.l Fælles aspekter i forbindelse med status for offentlig kostforplejning 22 B.l.l Aktører 22 B.1.2 Relevante uddannelser 29 B.1.3 Produktion og produktionssystemer 38 B.1.4 Kvalitet og kvalitetsstyring/udvikling. 43 B.1.5 Udgifter forbundet med den offentlige kostforplejning 46 B.2 Status for offentlig kostforplejning på ældreområdet 51 B.2.1 Omfang 51 B.2.2 Bespisningens organisering 55 B.2.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 60 B.2.4 Servering og spisemiljø 64 B.2.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 66 B.2.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 71 B.2.7 Køkken struktur 74 B.3 Status for offentlig kostforplejning på børneområdet 80 B.3.1 Omfang 80 B.3.2 Bespisningens organisering 82 B.3.3 De 0-6 årige børns kost 84 B.3.4 Skolebørns kost 87 9

8 B.4 Status for offentlig kostforplejning på hospitaler 92 B.4.1 Generelt om kostforplejningen B.4.2 Bespisningens organisering B.4.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus B.4.4 Servering og spisemiljø B.4.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 103 B.4.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 107 B.4.7 Køkkenstruktur 109 B.5 Status for offentlig kostforplejning i døgninstitutioner 114 B.5.1 Generelt om kostforplejningen B.5.2 Bespisningens organisering B.5.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus B.5.4 Servering og spisemiljø B.5.5 Valgmuligheder og spisekvalitet B.5.6 Køkken struktur B.6 Status for offentlig kostforplejning i forsvaret 135 B.6.1 Generelt om kostforplejningen 135 B.6.2 Bespisningens organisering 137 B.6.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 138 B.6.4 Valgmuligheder, spisemiljø og spisekvalitet 142 B.6.5 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 142 B.6.6 Køkken struktur 143 B.7 Status for offentlig kostforplejning i Kriminalforsorgen 144 B.7.1 Generelt om kostforplejningen 144 B.7.2 Bespisningens organisering 146 B.7.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 148 B.7.4 Servering og spisemiljø 151 B.7.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 152 B.7.6 Vurdering og undersøgelse af kostforplejningsordningerne 154 B.7.7 Personale

9 C. BAGGRUND FOR ANVENDTE TAL I ØKONO- MISK ANALYSE AF ERNÆRINGSSTØTTE D. DATAINDSAMLINGSMETODER 161 E. EKSEMPEL PÅ SKEMA TIL ORIENTERING AF PATIENTER 168 F. EKSEMPEL PÅ KOSTSKEMA TIL ÆLDRE G. MULIGE RETNINGSLINIER FOR UDFORM- NING AF OPSKRIFTER 172 H. OVERSIGT OVER NOGLE EFTERUDDAN- NELSESMULIGHEDER FOR VISSE FAG- GRUPPER

10

11 A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING En indledende gennemgang af tilgængelige data vedrørende offentlig kostforplejning gjorde det klart, at udvalget måtte indsamle en række supplerende data for at kunne give et kvalificeret skøn over status for den offentlige kostforplejning. Eksisterende data vedr. offentlig kostforplejning Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, indsamler oplysninger for de forskellige institutionstyper vedrørende antal institutioner, antal institutionspladser og indskrevne, antal ansatte fordelt efter stillingskategori og antal personer på pleje- og daghjem, der får mad i eller fra institutionen, herunder personer i eget hjem. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke typer måltider (morgenmad, kolde eller varme måltider), eller hvor mange måltider, der leveres pr. person pr. dag. De Kommunale Regnskaber indeholder oplysninger om udgifter til varekøb i kr opdelt på arter, herunder fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser, øvrige varekøb og i alt. Oplysninger om udgifter kan udtrækkes for områderne: ældrepleje, dagpleje og daginstitutioner opgjort på kommuneniveau; de forskellige døgninstitutionstyper og hospitaler opgjort på amtskommunalt niveau. For hospitaler kan endvidere udtrækkes oplysninger om antal kostforplejningspersonale på amtskommunalt niveau via Sundhedsstyrelsens Personale- og Økonomistatistik og udgifter til varekøb (herunder udgifter til mad og øvrige udgifter) på hospitalsniveau via sygehusregnskaberne, der ind- 13

12 samles af Sundhedsministeriet i samarbejde med Danmarks Statistik. Udvalget har undervejs haft kontakt til Danmarks Statistik for at koordinere og supplere data. Udvalgets indsamling af data Der findes flere forskellige metoder til indsamling af data. Hvilken metode, der skal anvendes, må besluttes ud fra en afgrænsning af, hvilke typer informationer, der ønskes indsamlet. For at opfylde udvalgets kommissorium var det nødvendigt at indsamle såvel kvalitative data (spisemiljø, madens spiseog ernæringsmæssige kvalitet samt evt. særlige problemstillinger på de afgrænsede institutionsområder) som kvantitative data (omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning). Hvad angik det kommunale og amtskommunale område, blev det besluttet at indsamle de kvalitative data via en interviewundersøgelse og de kvantitative data via en spørgeskemaundersøgelse. Med hensyn til det statslige område - afgrænset til forsvaret og Kriminalforsorgen - var det forventet, at disse områders repræsentanter i udvalget ville kunne bidrage med tilgængelige data. Forløbet af dataindsamlingen for det kommunale og amtskommunale område blev tilrettelagt sådan, at spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i august 1995 og interviewundersøgelsen i september Dette gav de kommunale og amtskommunale myndigheder mulighed for at opdatere deres viden vedrørende kostforplejningens omfang og organisering inden interviewundersøgelsen. A. 1 INTERVIEWUNDERSØGELSEN Som interviewform blev valgt gruppeinterviews. Interviewene foregik opdelt på institutionsområder, dvs. separat for plejehjem/madudbringning, hospitaler og døgninstitutioner. 14

13 I gruppeinterviewene deltog kostforplejningspersonale (økonomaer og køkkenassistenter), chefer og medarbejdere fra de berørte kommunale og amtskommunale forvaltninger, plejepersonale ved plejehjem og i hjemmeplejen, repræsentanter fra kommunale og private madudbringningsfirmaer, forstandere og pædagoger i døgninstitutioner, samt plejepersonale, læger og kliniske diætister ved hospitaler. De to sidstnævnte faggrupper var kun repræsenteret ved få af interviewene. Den tværfaglige sammensætning ved gruppeinterviewene blev valgt ud fra ønsket om at få en bred faglig dialog. Ved gruppesammensætningen har man været opmærksom på, at kombinationen af ledere og medarbejdere samt repræsentanter fra de berørte (amts)kommunale forvaltninger kunne resultere i en afdæmpet kritik af forholdene. Det er imidlertid indtrykket, at interviewpersonerne generelt har udtalt sig åbent og ærligt. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle deltagere - blandt andet som følge af, at der har været tale om gruppeinterviews - har valgt at nedtone evt. kritiske bemærkninger om egen, kollegers eller andre faggruppers indsats. Med gruppeinterviewenes sammensætning er der ikke foretaget en egentlig afdækning af brugernes tilfredshed eller brugernes vurdering af, i hvilket omfang den offentlig bespisning lever op til deres forventninger. Vurderingen af den mad, der serveres i den offentlige kostforplejning, er anskuet gennem de 'professionelles' briller og ikke brugernes. Deltagerantallet i gruppeinterviewene var 3-9 personer (ekskl. interviewpanelet, som bestod af 4 personer, inkl. referent). Det var en professionel interviewer, der styrede og gennemførte interviewene, suppleret af 2 personer med fagkendskab. I alt er der interviewet mere end 100 personer inden for de nævnte grupper. Hvert interview var fastsat til 2-3 timer. Da det ikke ville være muligt at interviewe samtlige institutioner i landet, blev der udvalgt et repræsentativt udsnit af kommuner og amtskommuner. Udvælgelseskriterierne var 15

14 geografisk placering/spredning og variation i organiseringen af bespisning og produktionsteknologi. Der er gennemført interviews i 10 kommuner og 3 amtskommuner i september 1995, i alt 16 interviews 1. Forud for hvert interview blev der til de deltagende - via de ansvarlige kommunale og amtskommunale myndigheder - udsendt en spørgeramme, indeholdende en uddybning af de tre temaer (spisekvalitet, ernæring og spisemiljø/servering), udvalgets kommissorium samt en liste over udvalgets medlemmer. Spørgerammens formål var ud over orientering til interviewpersonerne, dels at sikre strukturerede interview, dels at sikre indsamling af nogenlunde de samme typer af oplysninger (spørgerammen og sammenfatning fra gruppeinterviews er optrykt særskilt). A.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er brugt til indsamling af oplysninger om omfang og organisering af den offentlige kostforplejning. Der er udsendt 5 forskellige spørgeskemaer: - skema 1A til udfyldelse i kommuner, - skema 1B til udfyldelse på plejehjem, - skema 2A til udfyldelse i amtskommuner/hovedstadens Sygehusfællesskab, - skema 2B til udfyldelse i døgninstitutioner og - skema 2C til udfyldelse på hospitaler. Skema 1A og 2A indeholdt spørgsmål af mere generel karakter vedrørende omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning på henholdsvis kommunalt niveau (plejehjem, madudbringning, daginstitutioner og skoler) og amtskommunalt niveau (hospitaler og visse døgninstitutioner). 1 I hver amtskommune er gennemført 2 interviews, ét på døgninstitutionsområdet og ét på hospitalsområdet. 16

15 Skema IB, 2B og 2C indeholdt mere detaljerede spørgsmål vedrørende omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning til selvudfyldelse på henholdsvis plejehjem, døgninstitutioner og hospitaler. Indholdet i skemaerne var forsøgt tilpasset de forskelligartede forhold, der gør sig gældende inden for de forskellige institutionsområder. Der har kun været gennemført tests af nogle få af spørgeskemaerne (hospitaler og plejehjem) på grund af tidspres. Erfaringerne har vist, at variationsmulighederne vedrørende organiseringen af kostforplejningen var væsentligt større end forudsat ved udformning af skemaerne. Derfor afspejler spørgeskemaundersøgelsen ikke fuldstændigt den vifte af variation, som findes inden for tilrettelæggelsen af den offentlige kostforplejning. Dette forhold gør sig specielt gældende på døgninstitutionsområdet. Skemaerne blev udsendt den 4. august 1995 til alle 275 kommuner (skema 1A og IB) og 14 amtskommuner samt til Københavns kommune og Frederiksberg kommune (skema 2A, 2B og 2C)/ Hovedstadens Sygehusfællesskab (skema 2A og 2C) med 25 dages svarfrist. Senere blev fristen forlænget med 24 dage til den 22. september Spørgeskemaerne blev udsendt til henholdsvis kommuner og amtskommuner med anmodning om, at besvarelserne skete i de relevante forvaltninger (skema 1A og 2A) og blev videresendt til de respektive institutioner (skema IB, 2B og 2C) med henblik på udfyldelse af den daglige leder af køkkenet eller af den ansvarlige for kostforplejningen i institutionen. Udvalgets kommissorium samt en liste over udvalgets medlemmer var vedlagt udsendelsen som bilag. Der har været mulighed for at rekvirere flere skemaer, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det blev ved udsendelsen præciseret, at (amts)kommunen skulle give oplysninger om de institutioner, som kommunen var ejer af og private institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Var der flere kommuner om driften, 17

16 skulle institutionen kun medtages i den regnskabsførende (amts)kommune. Forud for spørgeskemaudsendelsen blev der udsendt en omtale af spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden til relevante fagtidskrifter, dels for at orientere de relevante faggrupper, dels for at motivere til deltagelse i dataindsamlingen. Ud over spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden er der gennemført supplerende telefoninterviews blandt 17 plejehjemskøkkener og 23 hospitalskøkkener geografisk spredt, der havde svaret bekræftende på, at de har gennemført brugerundersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser. Enkelte telefoninterviews er desuden foretaget med udvalgte amtskommuner, kommuner og institutioner, der har udformet kostpolitikker. Besvarelsesprocent Besvarelsesprocenten er opgjort i forhold til, hvad der må anses for det optimale antal besvarelser, dvs. i forhold til mulige besvarelser. For plejehjem og døgninstitutionernes vedkommende (henholdsvis skema IB og 2B) er det optimale antal usikkert, alt efter hvilket tal der anvendes som reference. Det angivne antal optimale besvarelser er pålideligt for skema 1A, 2A og 2C. I tabel A.l er besvarelsesprocenterne opgjort i forhold til de enkelte skemaer. 18

17 Tabel A.l. Besvarelsesprocenter for spørgeskemaundersøgelsen. Skemaer Optimal Antal % bebesvar. besvar. besvar. 2 besvar. 2 svar. svar. Kommune (skema 1A) Kommune (skema 1A) Plejehjem (skema IB) Plejehjem (skema IB) Amtskommune (skema 2A) Amtskommune (skema 2A) Døgninstitution (skema 2B) Døgninstitution (skema 2B) Hospital (skema 2C) Hospital (skema 2C) Med hensyn til antal plejehjem (skema IB) er tallet usikkert, fordi nogle tidligere plejehjem er ombygget til ældrevplejeboliger efter ældreboligloven og nu har andre betegnelser, eksempelvis ældrecentre. Nogle kommuner har valgt at udsende skema IB til de ældrecentre, som i princippet fungerer 2 Det skal bemærkes, at nogle kommuner har indsendt mere end ét spørgeskema, idet de forskellige forvaltninger har indsendt hvert sit skema. I sådanne tilfælde er kommunen kun talt som én besvarelse.! Antal plejehjem og plejehjem med daghjem. Ifølge Danmarks Statistik. Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b). lait døgnklienter. 4 Det optimale antal besvarelser fra døgninstitutioner er et skønnet tal. Tallet er baseret på angivelser af antal døgnpladser i de enkelte døgninstitutioner i 'Håndbog for social- og sundhedssektoren 1993' (Nyhedsinformation for Social- Sygehus-, og Sundhedssektoren, 1993) Sammenholdt med antal døgninstitutioner fordelt på institutionstyper ifølge Danmarks Statistik. Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b). 15 Ifølge Sundhedsstyrelsen, Opgøres svarprocenten i.f.t antal sengedage fås 90%. I alt er der ca. 8,1 mio. sengedage pr. år. 19

18 som plejehjem 7. De ældrecentre o.lign. der har udfyldt skemaet er medtaget i datasættet. Det skal bemærkes, at ikke alle 'selvstændige' køkkener, eksempelvis centralkøkkener, caféer og cafeteriaer, som driftsmæssigt er løsrevet fra plejehjem/ældrecentre er med i undersøgelsen, da skemaerne er udsendt til plejehjem via kommunerne. Der er ikke pt. noget overblik over, hvor mange køkkener det drejer sig om. De undersøgte døgninstitutioner er afgrænset til: 1. Døgninstitutioner for børn og unge; her kun spædbørnshjem, børnehjem, hjem for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap med mindst 15 døgnpladser (bistandslovens 96) Døgninstitutioner for voksne med handicap, dvs. institutioner for voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicap, med mere end 10 døgnpladser (bistandslovens 112, stk. I) Særlige plejehjem, dvs. særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der f.eks. gør det nødvendigt med en bestemt indretning af plejehjemmet. Denne gruppe omfatter også tidligere H-plejehjem (bistandslovens 112, stk. 2). 7 Ifølge Danmarks Statistik (1996 a) er der indskrevet døgnklienter i beskyttede boliger, ældreboliger og andre boliger for ældre. Det skal bemærkes, at antallet af døgnpladser er mindre end antallet af indskrevne døgnklienter. Ved 1994-tællingen var der 4160 flere indskrevne, end der var pladser, dvs. en difference på ca. 7%. 8 Uanset størrelsesafgrænsningen er skemaet udsendt til og besvaret af ialt 9 døgninstitutioner med ned til 4 døgnpladser. 9 Samme som foregående note. 20

19 Denne størrelsesmæssige afgrænsning af døgninstitutioner betyder ud fra et skøn baseret på 'Håndbog for social- og Sundhedssektoren 1993' (Nyhedsinformation for Social-, Sygehus- og Sundhedssektoren, 1993) 0g en telefonisk rundspørge til amtskommunerne, at ca. 75% af døgnpladserne for børn og unge og 62% af døgnpladserne for voksne med handicap skulle være omfattet af undersøgelsen. Tallene er dog usikre. Sammenholdes de af udvalget indhentede data med data fra Danmarks Statistik, Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b), omfatter spørgeskemaundersøgelsen ca. 58% (9.297 af ) af de mulige døgnpladser i samtlige døgninstitutioner. Set i forhold til de enkelte institutionstyper omfatter spørgeskemaundersøgelsen 35% af døgnpladserne for børn og unge, 61% af døgnpladserne for voksne med handicap og 45% af døgnpladserne på de særlige plejehjem. Dvs. at spørgeskemaundersøgelsen kun har omfattet knapt halvdelen af de forventede døgnpladser for børn og unge samt særlige plejehjem, mens 'dækningsgraden' for institutioner for voksne med handicap stort set har svaret til det skønnede ved størrelsesafgrænsningen af institutionerne. Vurderet ud fra en række telefoniske henvendelser fra døgninstitutioner er det indtrykket, at mange døgninstitutioner, hvor maden tilberedes af pædagogisk personale sammen med beboerne, har fundet det irrelevant at besvare spørgeskemaet. Ligesom mange døgninstitutioner har fundet det vanskeligt at indpasse/afspejle kostforplejningen i institutionen i spørgeskemaerne. Disse forhold må formodes, at være de væsentligste grunde til den lave dækningsgrad for døgninstitutioner for børn og unge og for de særlige plejehjem. 21

20 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER B.l FÆLLES ASPEKTER I FORBINDELSE MED STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING I dette afsnit beskrives nogle af de områder, der influerer på den offentlige kostforplejning på tværs af de enkelte institutionstyper. Det drejer sig om de overordnede rammer for den offentlige kostforplejning, rådgivere og vidensformidlere på området, relevante uddannelser, generelle aspekter vedrørende produktion og produktionssystemer, kvalitet og kvalitetsstyring samt nogle økonomiske betragtninger. Afsnittet bygger hovedsagelig på resultaterne af 1) gruppeinterviews med kostforplejningspersonale, plejepersonale, pædagogisk personale og personale fra de relevante administrative myndigheder i tre amtskommuner og i ti kommuner, 2) spørgeskemaundersøgelsen 'Offentlig kostforplejning i Danmark 1995', som omfatter besvarelser fra 14 amtskommuner (skema 2A), 250 kommuner (skema 1A), 853 plejehjem (skema IB) og 74 hospitaler (skema 2C), 3) oplysninger fra Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarskommandoen og Kriminalforsorgen, 4) informationer fra få institutioner fra hver af de omtalte uddannelsesinstitutioner, samt 5) litteratur, jf. referenceliste (bind I). B.l.l Aktører Politiske og administrative rammer Det overordnede ansvar for kostforplejningen ligger, afhængig af de enkelte områder, hos primærkommunerne, amtskommunerne eller hos staten. 22

21 Flere lovgivningsmæssige bestemmelser indvirker på kostforplejningen. Dette gælder bl.a. levnedsmiddelloven, f.eks. regler om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol samt regler om mærkning af levnedsmidler. Som en ændring i levnedsmiddelloven blev lovforslaget om en obligatorisk uddannelse i levnedsmiddelhygiejne for alle ufaglærte i levnedsmiddelindustrien vedtaget i maj 1996, og ændringerne trådte i kraft den 1. januar Det er de lokale tilsynsmyndigheder (levnedsmiddelkontrolenhederne), der kontrollerer, at levnedsmiddelloven overholdes. I den sociale lovgivning findes blandt andet regler om, at beboere i plejehjem/døgninstitutioner fra den 1. januar 1995 får udbetalt deres pension som et led i ligestillingen med personer i eget hjem. Beboerne betaler herefter for bolig, el og varme samt for de tilbud, de i øvrigt vælger. Reglerne indebærer, at beboerne selv kan vælge, om de ønsker plejehjemmets/døgninstitutionens tilbud om kostforplejning, eller om de ønsker at købe maden et andet sted. I sygehusloven fastsættes blandt andet regler om frit sygehusvalg. Dette må forventes at medføre, at borgerne i højere grad vil spørge til specifikke forhold på sygehusene, herunder kostforplejningen. Endelig berører forskellige bestemmelser inden for blandt andet arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen driften af den offentlige kostforplejning. Der er i dag flere muligheder for fra statslig side at opfordre kommunerne og amtskommunerne til at lade den offentlige kostforplejning indgå som temaer i planlægningen på sundhedsområdet. Ved årsskiftet 1993/94 trådte nye bestemmelser for samarbejde og planlægning på sundhedsområdet i kraft. Sundhedsministeriet udsendte i den forbindelse en 23

22 redegørelse, en vejledning samt 3 temaoplæg om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet dækkende Hovedformålet med bestemmelserne er at styrke samarbejdet inden for sundhedsområdet, at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og at styrke kvalitetsudviklingen 11. Ifølge bestemmelserne skal den enkelte kommunalbestyrelse fremover udarbejde en redegørelse for indsatsen på sundhedsområdet. Det skal ske mindst én gang i hver valgperiode. Den kommunale redegørelse skal beskrive de kommunale sundhedsordninger (sundhedspleje, hjemmepleje og tandpleje), de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter samt sundhedsberedskabet (dvs. det civile beredskab på sundhedsområdet). Endvidere skal den enkelte amtskommune udarbejde en sammenhængende plan for dens sundhedsvæsen og den forebyggende indsats. Planen skal være baseret på viden om befolkningens sundhedstilstand samt viden om befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning (sundhedsprofiler). I planen skal der ligeledes redegøres for amtskommunernes samarbejde på sundhedsområdet blandt andet med kommunerne, de praktiserende læger og med andre amts- 10 De 3 temaer for indeværende periode omhandler: alkohol, genoptræning og betjening af borgere med pludseligt opstået behandlings- eller plejebehov. 11 Baggrunden for at udvælge specifikke temaer har været et ønske om at henlede amtskommunernes og kommunernes opmærksomhed på områder, der er højt prioriterede opgaver, og som samtidig forudsætter et tæt samarbejde mellem amtskommune og kommune for at sikre en ordentlig og forsvarlig opgaveløsning. 24

23 kommuner. Amtsrådet skal udarbejde en sundhedsplan første gang i perioden På Socialministeriets område udmeldes ikke på samme måde temaer, som amtskommunerne og kommunerne skal beskrive nærmere. Institutionsledelserne Institutionernes ledelser har det overordnede ansvar for alle områder af bespisningen i institutionen, samt ansvar for at leve op til eventuelt formulerede kostpolitikker i kommunerne eller i amtskommunerne. Personalet De overordnede interesser fra personalet og deres organisationer vil generelt være, at arbejdspladserne har gode løn- og arbejdsforhold, har en langsigtet udsigt til fortsat beskæftigelse samt at sikre fagligheden. Kostforplejnings- og blandt andet plejepersonalet er direkte ansvarlige for henholdsvis fremstilling og servering af maden. Det er vigtigt, at de har forhold, der motiverer til at udføre arbejdet ansvarsbevidst. Brugerne Brugerne har en selvskreven interesse i madens kvalitet, og de rammer hvorunder maden indtages. Tendensen i samfundet er, at der lægges stadig større vægt på at opfylde brugernes individuelle krav til kvaliteten af de offentlige serviceydelser, samt at informere brugerne om tilbudene. Denne udvikling er også så småt ved at slå igennem inden for den offentlige kostforplejning og må formodes, at forstærkes yderligere af blandt andet det frie sygehusvalg og omlægninger af regler for pensionsudbetalinger. 12 Kommunerne og praksissektoren skal have amtskommunens plan til høring, således at der sikres sammenhæng i indsatsen. Amtskommunen skal endvidere inddrage embedslægerne i deres sundhedsplanlægning, og Sundhedsstyrelsens rådgivning skal indhentes. 25

24 Udlicitering Mange amtskommuner og kommuner har inden for de senere år overvejet udlicitering af den offentlige kostforplejning. Baggrunden for disse overvejelser har især været af økonomisk karakter. Overvejelserne er dog hidtil kun sjældent udmøntet i egentlige udbudsprocesser/udliciteringer. Undtaget herfra er selve udbringningen af maden til de hjemmeboende, der i en del tilfælde varetages af taxaselskaber, vognmandsfirmaer eller lignende. Forsøg på udbud/udlicitering af køkkendriften har som hovedregel afstedkommet betydelige vanskeligheder med at opstille krav til kostens sammensætning (gruppeinterviews). I Danmark er det blandt andet ISS Catering (International Service System) og Curatus, der er gået ind på markedet for institutionskostforplejning. I enkelte kommuner er en del af den offentlige kostforplejning til hjemmeboende pensionister overtaget af en eller flere private leverandører, uden at der har været foretaget udlicitering 1 ' 5. Det er typisk lokale kroer eller restauranter, der tilbereder og udbringer mad i direkte konkurrence med de offentlige køkkener (gruppeinterviews). Rådgivere og vidensformidlere på teknologiområdet Den hurtige teknologiske udvikling inden for storkøkkensektoren stiller betydelige krav til information. Blandt andet har flere offentlige køkkener inden for de senere år omlagt driften fra varmholdt produktion til køleproduktion. Gruppeinterviewene viste, at man mange steder har opfattet denne proces som meget vanskelig at håndtere, og har efterlyst øget og upartisk informationsudveksling om fordele og ulemper ved forskellige produktionssystemer samt adgang til rådgivning om, hvordan selve omstillingsprocessen håndteres. Dette gælder ikke mindst inden for madudbringningsområdet. 13 Når det er de enkelte pensionister, der selv afgør hvorfra de vil købe deres mad, skal kostforplejningen ikke i licitation. 26

25 I dag sker der ingen systematisk indsamling og formidling af viden om forplejningsmæssige forhold i Danmark. Men flere instanser - offentlige som private - fungerer som videnscentre på hver deres begrænsede områder. Det gælder blandt andet Levnedsmiddelkontrolenhederne og Levnedsmiddelstyrelsen om hygiejnespørgsmål, Bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøspørgsmål og Økonomaforeningen om overordnede kostfaglige spørgsmål. Storkøkkencentret i Levnedsmiddelstyrelsen blev oprettet i 1987 og arbejdede tidligere med konsulentopgaver for enkelte køkkener. I forbindelse med at en del af centrets arbejde blev udskilt til privat virksomhed, er centrets arbejde nu omlagt til mere udviklings- og forskningspræget arbejde til gavn for hele sektoren. Centret har dog ikke kapacitet til at yde service i form af rådgivning og vidensopsamling i større omfang, idet der kun er afsat i alt et årsværk. Udstyrsleverandørerne, hvoraf der findes firmaer, tilbyder ikke bare teknik, men også koncepter - altså viden om hvad teknikken kan bruges til. En stor del af køkkenernes viden kommer herfra. I 79% af kommunerne og 50% af amtskommunerne benyttes udstyrsleverandører som ekspertise ved valg af systemer i køkkenerne (spørgeskemaundersøgelsen). Derudover satser nogle fødevareproducenter særligt på cateringområdet og er aktive leverandører af viden. Begge disse former for vidensoverførsler er uformelle og i princippet gratis. En række konsulenter er leverandører af viden på kontraktog betalingsvilkår. Det gælder en række rådgivende ingeniørog arkitektfirmaer, der benyttes ved større rekvirerede opgaver. Sådanne firmaer har typisk en udstyrs/ombygningseller indretningstilgang til opgaven. Desuden beskæftiger nogle managementfirmaer, for eksempel IMM, sig med salg af viden. Firmaer af denne type anlægger normalt en driftsmæssig/ledelsesmæssig/organisatorisk indfaldsvinkel i forbindelse med opgaver. 27

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND I Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334 Levnedsmiddelstyrelsen, marts 1997. Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimissionsår: 2012, svarprocenten for hele undersøgelsen: 63 % Rapport for studieretningen ernæring og fysisk aktivitet: Antal respondenter:

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Birgitta Winckler bwi@sum.dk, sum@sum.dk Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE Embedslægeinstitutionen har siden 1. juli 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på boenhederne i handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005 Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset brugerundersøgelser KL NOVEMBER 2005 1. Vejledningens formål a. Sikre sammenlignelige undersøgelser KL-Kompassets store styrke er de gode muligheder kommunerne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Jeg modtog i den anledning en udtalelse af 13. juni 2006 fra Frederiksberg Kommune.

Jeg modtog i den anledning en udtalelse af 13. juni 2006 fra Frederiksberg Kommune. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. marts 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion af bostederne Huset Lindevej og Huset Dronningensvej den 12. december 2005. I rapporten anmodede jeg om nærmere

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere