OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK"

Transkript

1 Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND II (Bilag) Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334

2 Levnedsmiddelstyrelsen, marts Mørkhøj Bygade Søborg Tryk: Datagraf Aiming ISBN nr Betænkning nr Pris: 155 kr. Samlet pris for bd. I og II: 250 kr. Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos: SI - Statens Publikationer Postboks 1103, 1009 København K. Tlf Fax E-post Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BIND I 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRK- SOMHED Udvalgets nedsættelse Udvalgets virksomhed og afgrænsning af arbejdet Indsamling af data SAMMENFATNING AF STATUS OG PRO- BLEMSTILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING Overordnede strukturer og tendenser for den offentlige kostforplejning på de enkelte områder Hovedproblemstillinger inden for offentlig kostforplejning UDVALGETS ANBEFALINGER STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING 38 5

4 4.1 Oversigt over omfanget af den offentlige kostforplejning og udgifter forbundet hermed Omfanget af forplejningen Udgifter til offentlig kostforplejning Overordnede rammer og strukturer for offentlig kostforplejning Aspekter i direkte relation til brugerne af den offentlige kostforplejning Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed Valgmuligheder og fleksibilitet i forhold til måltidssammensætning Vurdering af brugernes tilfredshed med spisekvaliteten Spisemiljø og servering Information til brugerne Måltiderne som socialpædagogisk funktion Tilrettelæggelse og produktion af kostforplejningen i de enkelte institutioner Ansvars- og opgavefordeling Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling Registreringer af brugernes ernæringsstatus Produktion og produktionssystemer Former for udportionering Miljøtiltag Det politiske og administrative niveau Kostpolitikker Udlicitering Indkøbsaftaler Det vidensorienterede niveau Antal medarbejdere Personalegrupper Faglige forudsætninger blandt personalet (uddannelse, efter- og videreuddannelse) Mulighed for rådgivning 76 6

5 5. ØKONOMISK ANALYSE AF ERNÆRINGS- STØTTE PÅ HOSPITALER - ET EKSEMPEL Hyppighed af underernæring Følger af underernæring Interventionsundersøgelser Økonomiske beregninger MULIGE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF KVALITETEN AF DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJNING Initiativer direkte i relation til brugeren Øget brugerinddragelse og -indflydelse Information til brugerne Forbedring af spisemiljøet og serveringen Måltiderne som socialpædagogisk funktion Initiativer rettet mod tilrettelæggelse og produktion af kostforplejning i de enkelte institutioner Afsætning af ressourcer til kvalitetsstyring og udvikling Klarlægning af ansvars- og opgavefordeling Vurdering af brugernes ernæringsstatus samt etablering af ernæringsteams og ernæringsenheder Optimering af produktions- og serveringssystemerne Produktionstilrettelæggelse Initiativer rettet mod det politiske og administrative niveau Formulering og indarbejdning af kostpolitikker i amtskommuner og kommuner Uddybning og effektuering af kostpolitikken i de enkelte institutioner Brug af fælles indkøbsaftaler 109 7

6 6.4 Initiativer rettet mod øget viden om offentlig kostforplejning Forbedring af uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse Opprioritering af forskning Behov for central indsamling og formidling af viden PROBLEMSTILLINGER DER BØR BELYSES NÆRMERE Områder hvor der er behov for øget viden inden for ernæring Områder hvor der er behov for øget viden inden for 'teknik' og organisation Andre områder hvor der er behov for øget viden 126 REFERENCER OG BAGGRUNDSLITTERATUR 128 ORDLISTE 137 8

7 BIND II (BILAG) A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING 13 A.l Interviewundersøgelsen 14 A.2 Spørgeskemaundersøgelsen 16 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER 22 B.l Fælles aspekter i forbindelse med status for offentlig kostforplejning 22 B.l.l Aktører 22 B.1.2 Relevante uddannelser 29 B.1.3 Produktion og produktionssystemer 38 B.1.4 Kvalitet og kvalitetsstyring/udvikling. 43 B.1.5 Udgifter forbundet med den offentlige kostforplejning 46 B.2 Status for offentlig kostforplejning på ældreområdet 51 B.2.1 Omfang 51 B.2.2 Bespisningens organisering 55 B.2.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 60 B.2.4 Servering og spisemiljø 64 B.2.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 66 B.2.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 71 B.2.7 Køkken struktur 74 B.3 Status for offentlig kostforplejning på børneområdet 80 B.3.1 Omfang 80 B.3.2 Bespisningens organisering 82 B.3.3 De 0-6 årige børns kost 84 B.3.4 Skolebørns kost 87 9

8 B.4 Status for offentlig kostforplejning på hospitaler 92 B.4.1 Generelt om kostforplejningen B.4.2 Bespisningens organisering B.4.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus B.4.4 Servering og spisemiljø B.4.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 103 B.4.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 107 B.4.7 Køkkenstruktur 109 B.5 Status for offentlig kostforplejning i døgninstitutioner 114 B.5.1 Generelt om kostforplejningen B.5.2 Bespisningens organisering B.5.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus B.5.4 Servering og spisemiljø B.5.5 Valgmuligheder og spisekvalitet B.5.6 Køkken struktur B.6 Status for offentlig kostforplejning i forsvaret 135 B.6.1 Generelt om kostforplejningen 135 B.6.2 Bespisningens organisering 137 B.6.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 138 B.6.4 Valgmuligheder, spisemiljø og spisekvalitet 142 B.6.5 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 142 B.6.6 Køkken struktur 143 B.7 Status for offentlig kostforplejning i Kriminalforsorgen 144 B.7.1 Generelt om kostforplejningen 144 B.7.2 Bespisningens organisering 146 B.7.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 148 B.7.4 Servering og spisemiljø 151 B.7.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 152 B.7.6 Vurdering og undersøgelse af kostforplejningsordningerne 154 B.7.7 Personale

9 C. BAGGRUND FOR ANVENDTE TAL I ØKONO- MISK ANALYSE AF ERNÆRINGSSTØTTE D. DATAINDSAMLINGSMETODER 161 E. EKSEMPEL PÅ SKEMA TIL ORIENTERING AF PATIENTER 168 F. EKSEMPEL PÅ KOSTSKEMA TIL ÆLDRE G. MULIGE RETNINGSLINIER FOR UDFORM- NING AF OPSKRIFTER 172 H. OVERSIGT OVER NOGLE EFTERUDDAN- NELSESMULIGHEDER FOR VISSE FAG- GRUPPER

10

11 A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING En indledende gennemgang af tilgængelige data vedrørende offentlig kostforplejning gjorde det klart, at udvalget måtte indsamle en række supplerende data for at kunne give et kvalificeret skøn over status for den offentlige kostforplejning. Eksisterende data vedr. offentlig kostforplejning Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, indsamler oplysninger for de forskellige institutionstyper vedrørende antal institutioner, antal institutionspladser og indskrevne, antal ansatte fordelt efter stillingskategori og antal personer på pleje- og daghjem, der får mad i eller fra institutionen, herunder personer i eget hjem. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke typer måltider (morgenmad, kolde eller varme måltider), eller hvor mange måltider, der leveres pr. person pr. dag. De Kommunale Regnskaber indeholder oplysninger om udgifter til varekøb i kr opdelt på arter, herunder fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser, øvrige varekøb og i alt. Oplysninger om udgifter kan udtrækkes for områderne: ældrepleje, dagpleje og daginstitutioner opgjort på kommuneniveau; de forskellige døgninstitutionstyper og hospitaler opgjort på amtskommunalt niveau. For hospitaler kan endvidere udtrækkes oplysninger om antal kostforplejningspersonale på amtskommunalt niveau via Sundhedsstyrelsens Personale- og Økonomistatistik og udgifter til varekøb (herunder udgifter til mad og øvrige udgifter) på hospitalsniveau via sygehusregnskaberne, der ind- 13

12 samles af Sundhedsministeriet i samarbejde med Danmarks Statistik. Udvalget har undervejs haft kontakt til Danmarks Statistik for at koordinere og supplere data. Udvalgets indsamling af data Der findes flere forskellige metoder til indsamling af data. Hvilken metode, der skal anvendes, må besluttes ud fra en afgrænsning af, hvilke typer informationer, der ønskes indsamlet. For at opfylde udvalgets kommissorium var det nødvendigt at indsamle såvel kvalitative data (spisemiljø, madens spiseog ernæringsmæssige kvalitet samt evt. særlige problemstillinger på de afgrænsede institutionsområder) som kvantitative data (omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning). Hvad angik det kommunale og amtskommunale område, blev det besluttet at indsamle de kvalitative data via en interviewundersøgelse og de kvantitative data via en spørgeskemaundersøgelse. Med hensyn til det statslige område - afgrænset til forsvaret og Kriminalforsorgen - var det forventet, at disse områders repræsentanter i udvalget ville kunne bidrage med tilgængelige data. Forløbet af dataindsamlingen for det kommunale og amtskommunale område blev tilrettelagt sådan, at spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i august 1995 og interviewundersøgelsen i september Dette gav de kommunale og amtskommunale myndigheder mulighed for at opdatere deres viden vedrørende kostforplejningens omfang og organisering inden interviewundersøgelsen. A. 1 INTERVIEWUNDERSØGELSEN Som interviewform blev valgt gruppeinterviews. Interviewene foregik opdelt på institutionsområder, dvs. separat for plejehjem/madudbringning, hospitaler og døgninstitutioner. 14

13 I gruppeinterviewene deltog kostforplejningspersonale (økonomaer og køkkenassistenter), chefer og medarbejdere fra de berørte kommunale og amtskommunale forvaltninger, plejepersonale ved plejehjem og i hjemmeplejen, repræsentanter fra kommunale og private madudbringningsfirmaer, forstandere og pædagoger i døgninstitutioner, samt plejepersonale, læger og kliniske diætister ved hospitaler. De to sidstnævnte faggrupper var kun repræsenteret ved få af interviewene. Den tværfaglige sammensætning ved gruppeinterviewene blev valgt ud fra ønsket om at få en bred faglig dialog. Ved gruppesammensætningen har man været opmærksom på, at kombinationen af ledere og medarbejdere samt repræsentanter fra de berørte (amts)kommunale forvaltninger kunne resultere i en afdæmpet kritik af forholdene. Det er imidlertid indtrykket, at interviewpersonerne generelt har udtalt sig åbent og ærligt. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle deltagere - blandt andet som følge af, at der har været tale om gruppeinterviews - har valgt at nedtone evt. kritiske bemærkninger om egen, kollegers eller andre faggruppers indsats. Med gruppeinterviewenes sammensætning er der ikke foretaget en egentlig afdækning af brugernes tilfredshed eller brugernes vurdering af, i hvilket omfang den offentlig bespisning lever op til deres forventninger. Vurderingen af den mad, der serveres i den offentlige kostforplejning, er anskuet gennem de 'professionelles' briller og ikke brugernes. Deltagerantallet i gruppeinterviewene var 3-9 personer (ekskl. interviewpanelet, som bestod af 4 personer, inkl. referent). Det var en professionel interviewer, der styrede og gennemførte interviewene, suppleret af 2 personer med fagkendskab. I alt er der interviewet mere end 100 personer inden for de nævnte grupper. Hvert interview var fastsat til 2-3 timer. Da det ikke ville være muligt at interviewe samtlige institutioner i landet, blev der udvalgt et repræsentativt udsnit af kommuner og amtskommuner. Udvælgelseskriterierne var 15

14 geografisk placering/spredning og variation i organiseringen af bespisning og produktionsteknologi. Der er gennemført interviews i 10 kommuner og 3 amtskommuner i september 1995, i alt 16 interviews 1. Forud for hvert interview blev der til de deltagende - via de ansvarlige kommunale og amtskommunale myndigheder - udsendt en spørgeramme, indeholdende en uddybning af de tre temaer (spisekvalitet, ernæring og spisemiljø/servering), udvalgets kommissorium samt en liste over udvalgets medlemmer. Spørgerammens formål var ud over orientering til interviewpersonerne, dels at sikre strukturerede interview, dels at sikre indsamling af nogenlunde de samme typer af oplysninger (spørgerammen og sammenfatning fra gruppeinterviews er optrykt særskilt). A.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er brugt til indsamling af oplysninger om omfang og organisering af den offentlige kostforplejning. Der er udsendt 5 forskellige spørgeskemaer: - skema 1A til udfyldelse i kommuner, - skema 1B til udfyldelse på plejehjem, - skema 2A til udfyldelse i amtskommuner/hovedstadens Sygehusfællesskab, - skema 2B til udfyldelse i døgninstitutioner og - skema 2C til udfyldelse på hospitaler. Skema 1A og 2A indeholdt spørgsmål af mere generel karakter vedrørende omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning på henholdsvis kommunalt niveau (plejehjem, madudbringning, daginstitutioner og skoler) og amtskommunalt niveau (hospitaler og visse døgninstitutioner). 1 I hver amtskommune er gennemført 2 interviews, ét på døgninstitutionsområdet og ét på hospitalsområdet. 16

15 Skema IB, 2B og 2C indeholdt mere detaljerede spørgsmål vedrørende omfanget og organiseringen af den offentlige kostforplejning til selvudfyldelse på henholdsvis plejehjem, døgninstitutioner og hospitaler. Indholdet i skemaerne var forsøgt tilpasset de forskelligartede forhold, der gør sig gældende inden for de forskellige institutionsområder. Der har kun været gennemført tests af nogle få af spørgeskemaerne (hospitaler og plejehjem) på grund af tidspres. Erfaringerne har vist, at variationsmulighederne vedrørende organiseringen af kostforplejningen var væsentligt større end forudsat ved udformning af skemaerne. Derfor afspejler spørgeskemaundersøgelsen ikke fuldstændigt den vifte af variation, som findes inden for tilrettelæggelsen af den offentlige kostforplejning. Dette forhold gør sig specielt gældende på døgninstitutionsområdet. Skemaerne blev udsendt den 4. august 1995 til alle 275 kommuner (skema 1A og IB) og 14 amtskommuner samt til Københavns kommune og Frederiksberg kommune (skema 2A, 2B og 2C)/ Hovedstadens Sygehusfællesskab (skema 2A og 2C) med 25 dages svarfrist. Senere blev fristen forlænget med 24 dage til den 22. september Spørgeskemaerne blev udsendt til henholdsvis kommuner og amtskommuner med anmodning om, at besvarelserne skete i de relevante forvaltninger (skema 1A og 2A) og blev videresendt til de respektive institutioner (skema IB, 2B og 2C) med henblik på udfyldelse af den daglige leder af køkkenet eller af den ansvarlige for kostforplejningen i institutionen. Udvalgets kommissorium samt en liste over udvalgets medlemmer var vedlagt udsendelsen som bilag. Der har været mulighed for at rekvirere flere skemaer, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det blev ved udsendelsen præciseret, at (amts)kommunen skulle give oplysninger om de institutioner, som kommunen var ejer af og private institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Var der flere kommuner om driften, 17

16 skulle institutionen kun medtages i den regnskabsførende (amts)kommune. Forud for spørgeskemaudsendelsen blev der udsendt en omtale af spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden til relevante fagtidskrifter, dels for at orientere de relevante faggrupper, dels for at motivere til deltagelse i dataindsamlingen. Ud over spørgeskemaundersøgelsen og interviewrunden er der gennemført supplerende telefoninterviews blandt 17 plejehjemskøkkener og 23 hospitalskøkkener geografisk spredt, der havde svaret bekræftende på, at de har gennemført brugerundersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser. Enkelte telefoninterviews er desuden foretaget med udvalgte amtskommuner, kommuner og institutioner, der har udformet kostpolitikker. Besvarelsesprocent Besvarelsesprocenten er opgjort i forhold til, hvad der må anses for det optimale antal besvarelser, dvs. i forhold til mulige besvarelser. For plejehjem og døgninstitutionernes vedkommende (henholdsvis skema IB og 2B) er det optimale antal usikkert, alt efter hvilket tal der anvendes som reference. Det angivne antal optimale besvarelser er pålideligt for skema 1A, 2A og 2C. I tabel A.l er besvarelsesprocenterne opgjort i forhold til de enkelte skemaer. 18

17 Tabel A.l. Besvarelsesprocenter for spørgeskemaundersøgelsen. Skemaer Optimal Antal % bebesvar. besvar. besvar. 2 besvar. 2 svar. svar. Kommune (skema 1A) Kommune (skema 1A) Plejehjem (skema IB) Plejehjem (skema IB) Amtskommune (skema 2A) Amtskommune (skema 2A) Døgninstitution (skema 2B) Døgninstitution (skema 2B) Hospital (skema 2C) Hospital (skema 2C) Med hensyn til antal plejehjem (skema IB) er tallet usikkert, fordi nogle tidligere plejehjem er ombygget til ældrevplejeboliger efter ældreboligloven og nu har andre betegnelser, eksempelvis ældrecentre. Nogle kommuner har valgt at udsende skema IB til de ældrecentre, som i princippet fungerer 2 Det skal bemærkes, at nogle kommuner har indsendt mere end ét spørgeskema, idet de forskellige forvaltninger har indsendt hvert sit skema. I sådanne tilfælde er kommunen kun talt som én besvarelse.! Antal plejehjem og plejehjem med daghjem. Ifølge Danmarks Statistik. Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b). lait døgnklienter. 4 Det optimale antal besvarelser fra døgninstitutioner er et skønnet tal. Tallet er baseret på angivelser af antal døgnpladser i de enkelte døgninstitutioner i 'Håndbog for social- og sundhedssektoren 1993' (Nyhedsinformation for Social- Sygehus-, og Sundhedssektoren, 1993) Sammenholdt med antal døgninstitutioner fordelt på institutionstyper ifølge Danmarks Statistik. Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b). 15 Ifølge Sundhedsstyrelsen, Opgøres svarprocenten i.f.t antal sengedage fås 90%. I alt er der ca. 8,1 mio. sengedage pr. år. 19

18 som plejehjem 7. De ældrecentre o.lign. der har udfyldt skemaet er medtaget i datasættet. Det skal bemærkes, at ikke alle 'selvstændige' køkkener, eksempelvis centralkøkkener, caféer og cafeteriaer, som driftsmæssigt er løsrevet fra plejehjem/ældrecentre er med i undersøgelsen, da skemaerne er udsendt til plejehjem via kommunerne. Der er ikke pt. noget overblik over, hvor mange køkkener det drejer sig om. De undersøgte døgninstitutioner er afgrænset til: 1. Døgninstitutioner for børn og unge; her kun spædbørnshjem, børnehjem, hjem for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap med mindst 15 døgnpladser (bistandslovens 96) Døgninstitutioner for voksne med handicap, dvs. institutioner for voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicap, med mere end 10 døgnpladser (bistandslovens 112, stk. I) Særlige plejehjem, dvs. særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der f.eks. gør det nødvendigt med en bestemt indretning af plejehjemmet. Denne gruppe omfatter også tidligere H-plejehjem (bistandslovens 112, stk. 2). 7 Ifølge Danmarks Statistik (1996 a) er der indskrevet døgnklienter i beskyttede boliger, ældreboliger og andre boliger for ældre. Det skal bemærkes, at antallet af døgnpladser er mindre end antallet af indskrevne døgnklienter. Ved 1994-tællingen var der 4160 flere indskrevne, end der var pladser, dvs. en difference på ca. 7%. 8 Uanset størrelsesafgrænsningen er skemaet udsendt til og besvaret af ialt 9 døgninstitutioner med ned til 4 døgnpladser. 9 Samme som foregående note. 20

19 Denne størrelsesmæssige afgrænsning af døgninstitutioner betyder ud fra et skøn baseret på 'Håndbog for social- og Sundhedssektoren 1993' (Nyhedsinformation for Social-, Sygehus- og Sundhedssektoren, 1993) 0g en telefonisk rundspørge til amtskommunerne, at ca. 75% af døgnpladserne for børn og unge og 62% af døgnpladserne for voksne med handicap skulle være omfattet af undersøgelsen. Tallene er dog usikre. Sammenholdes de af udvalget indhentede data med data fra Danmarks Statistik, Den sociale ressourcetælling januar 1995 (1996 b), omfatter spørgeskemaundersøgelsen ca. 58% (9.297 af ) af de mulige døgnpladser i samtlige døgninstitutioner. Set i forhold til de enkelte institutionstyper omfatter spørgeskemaundersøgelsen 35% af døgnpladserne for børn og unge, 61% af døgnpladserne for voksne med handicap og 45% af døgnpladserne på de særlige plejehjem. Dvs. at spørgeskemaundersøgelsen kun har omfattet knapt halvdelen af de forventede døgnpladser for børn og unge samt særlige plejehjem, mens 'dækningsgraden' for institutioner for voksne med handicap stort set har svaret til det skønnede ved størrelsesafgrænsningen af institutionerne. Vurderet ud fra en række telefoniske henvendelser fra døgninstitutioner er det indtrykket, at mange døgninstitutioner, hvor maden tilberedes af pædagogisk personale sammen med beboerne, har fundet det irrelevant at besvare spørgeskemaet. Ligesom mange døgninstitutioner har fundet det vanskeligt at indpasse/afspejle kostforplejningen i institutionen i spørgeskemaerne. Disse forhold må formodes, at være de væsentligste grunde til den lave dækningsgrad for døgninstitutioner for børn og unge og for de særlige plejehjem. 21

20 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER B.l FÆLLES ASPEKTER I FORBINDELSE MED STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING I dette afsnit beskrives nogle af de områder, der influerer på den offentlige kostforplejning på tværs af de enkelte institutionstyper. Det drejer sig om de overordnede rammer for den offentlige kostforplejning, rådgivere og vidensformidlere på området, relevante uddannelser, generelle aspekter vedrørende produktion og produktionssystemer, kvalitet og kvalitetsstyring samt nogle økonomiske betragtninger. Afsnittet bygger hovedsagelig på resultaterne af 1) gruppeinterviews med kostforplejningspersonale, plejepersonale, pædagogisk personale og personale fra de relevante administrative myndigheder i tre amtskommuner og i ti kommuner, 2) spørgeskemaundersøgelsen 'Offentlig kostforplejning i Danmark 1995', som omfatter besvarelser fra 14 amtskommuner (skema 2A), 250 kommuner (skema 1A), 853 plejehjem (skema IB) og 74 hospitaler (skema 2C), 3) oplysninger fra Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarskommandoen og Kriminalforsorgen, 4) informationer fra få institutioner fra hver af de omtalte uddannelsesinstitutioner, samt 5) litteratur, jf. referenceliste (bind I). B.l.l Aktører Politiske og administrative rammer Det overordnede ansvar for kostforplejningen ligger, afhængig af de enkelte områder, hos primærkommunerne, amtskommunerne eller hos staten. 22

21 Flere lovgivningsmæssige bestemmelser indvirker på kostforplejningen. Dette gælder bl.a. levnedsmiddelloven, f.eks. regler om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol samt regler om mærkning af levnedsmidler. Som en ændring i levnedsmiddelloven blev lovforslaget om en obligatorisk uddannelse i levnedsmiddelhygiejne for alle ufaglærte i levnedsmiddelindustrien vedtaget i maj 1996, og ændringerne trådte i kraft den 1. januar Det er de lokale tilsynsmyndigheder (levnedsmiddelkontrolenhederne), der kontrollerer, at levnedsmiddelloven overholdes. I den sociale lovgivning findes blandt andet regler om, at beboere i plejehjem/døgninstitutioner fra den 1. januar 1995 får udbetalt deres pension som et led i ligestillingen med personer i eget hjem. Beboerne betaler herefter for bolig, el og varme samt for de tilbud, de i øvrigt vælger. Reglerne indebærer, at beboerne selv kan vælge, om de ønsker plejehjemmets/døgninstitutionens tilbud om kostforplejning, eller om de ønsker at købe maden et andet sted. I sygehusloven fastsættes blandt andet regler om frit sygehusvalg. Dette må forventes at medføre, at borgerne i højere grad vil spørge til specifikke forhold på sygehusene, herunder kostforplejningen. Endelig berører forskellige bestemmelser inden for blandt andet arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen driften af den offentlige kostforplejning. Der er i dag flere muligheder for fra statslig side at opfordre kommunerne og amtskommunerne til at lade den offentlige kostforplejning indgå som temaer i planlægningen på sundhedsområdet. Ved årsskiftet 1993/94 trådte nye bestemmelser for samarbejde og planlægning på sundhedsområdet i kraft. Sundhedsministeriet udsendte i den forbindelse en 23

22 redegørelse, en vejledning samt 3 temaoplæg om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet dækkende Hovedformålet med bestemmelserne er at styrke samarbejdet inden for sundhedsområdet, at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og at styrke kvalitetsudviklingen 11. Ifølge bestemmelserne skal den enkelte kommunalbestyrelse fremover udarbejde en redegørelse for indsatsen på sundhedsområdet. Det skal ske mindst én gang i hver valgperiode. Den kommunale redegørelse skal beskrive de kommunale sundhedsordninger (sundhedspleje, hjemmepleje og tandpleje), de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter samt sundhedsberedskabet (dvs. det civile beredskab på sundhedsområdet). Endvidere skal den enkelte amtskommune udarbejde en sammenhængende plan for dens sundhedsvæsen og den forebyggende indsats. Planen skal være baseret på viden om befolkningens sundhedstilstand samt viden om befolkningens størrelse og aldersmæssige sammensætning (sundhedsprofiler). I planen skal der ligeledes redegøres for amtskommunernes samarbejde på sundhedsområdet blandt andet med kommunerne, de praktiserende læger og med andre amts- 10 De 3 temaer for indeværende periode omhandler: alkohol, genoptræning og betjening af borgere med pludseligt opstået behandlings- eller plejebehov. 11 Baggrunden for at udvælge specifikke temaer har været et ønske om at henlede amtskommunernes og kommunernes opmærksomhed på områder, der er højt prioriterede opgaver, og som samtidig forudsætter et tæt samarbejde mellem amtskommune og kommune for at sikre en ordentlig og forsvarlig opgaveløsning. 24

23 kommuner. Amtsrådet skal udarbejde en sundhedsplan første gang i perioden På Socialministeriets område udmeldes ikke på samme måde temaer, som amtskommunerne og kommunerne skal beskrive nærmere. Institutionsledelserne Institutionernes ledelser har det overordnede ansvar for alle områder af bespisningen i institutionen, samt ansvar for at leve op til eventuelt formulerede kostpolitikker i kommunerne eller i amtskommunerne. Personalet De overordnede interesser fra personalet og deres organisationer vil generelt være, at arbejdspladserne har gode løn- og arbejdsforhold, har en langsigtet udsigt til fortsat beskæftigelse samt at sikre fagligheden. Kostforplejnings- og blandt andet plejepersonalet er direkte ansvarlige for henholdsvis fremstilling og servering af maden. Det er vigtigt, at de har forhold, der motiverer til at udføre arbejdet ansvarsbevidst. Brugerne Brugerne har en selvskreven interesse i madens kvalitet, og de rammer hvorunder maden indtages. Tendensen i samfundet er, at der lægges stadig større vægt på at opfylde brugernes individuelle krav til kvaliteten af de offentlige serviceydelser, samt at informere brugerne om tilbudene. Denne udvikling er også så småt ved at slå igennem inden for den offentlige kostforplejning og må formodes, at forstærkes yderligere af blandt andet det frie sygehusvalg og omlægninger af regler for pensionsudbetalinger. 12 Kommunerne og praksissektoren skal have amtskommunens plan til høring, således at der sikres sammenhæng i indsatsen. Amtskommunen skal endvidere inddrage embedslægerne i deres sundhedsplanlægning, og Sundhedsstyrelsens rådgivning skal indhentes. 25

24 Udlicitering Mange amtskommuner og kommuner har inden for de senere år overvejet udlicitering af den offentlige kostforplejning. Baggrunden for disse overvejelser har især været af økonomisk karakter. Overvejelserne er dog hidtil kun sjældent udmøntet i egentlige udbudsprocesser/udliciteringer. Undtaget herfra er selve udbringningen af maden til de hjemmeboende, der i en del tilfælde varetages af taxaselskaber, vognmandsfirmaer eller lignende. Forsøg på udbud/udlicitering af køkkendriften har som hovedregel afstedkommet betydelige vanskeligheder med at opstille krav til kostens sammensætning (gruppeinterviews). I Danmark er det blandt andet ISS Catering (International Service System) og Curatus, der er gået ind på markedet for institutionskostforplejning. I enkelte kommuner er en del af den offentlige kostforplejning til hjemmeboende pensionister overtaget af en eller flere private leverandører, uden at der har været foretaget udlicitering 1 ' 5. Det er typisk lokale kroer eller restauranter, der tilbereder og udbringer mad i direkte konkurrence med de offentlige køkkener (gruppeinterviews). Rådgivere og vidensformidlere på teknologiområdet Den hurtige teknologiske udvikling inden for storkøkkensektoren stiller betydelige krav til information. Blandt andet har flere offentlige køkkener inden for de senere år omlagt driften fra varmholdt produktion til køleproduktion. Gruppeinterviewene viste, at man mange steder har opfattet denne proces som meget vanskelig at håndtere, og har efterlyst øget og upartisk informationsudveksling om fordele og ulemper ved forskellige produktionssystemer samt adgang til rådgivning om, hvordan selve omstillingsprocessen håndteres. Dette gælder ikke mindst inden for madudbringningsområdet. 13 Når det er de enkelte pensionister, der selv afgør hvorfra de vil købe deres mad, skal kostforplejningen ikke i licitation. 26

25 I dag sker der ingen systematisk indsamling og formidling af viden om forplejningsmæssige forhold i Danmark. Men flere instanser - offentlige som private - fungerer som videnscentre på hver deres begrænsede områder. Det gælder blandt andet Levnedsmiddelkontrolenhederne og Levnedsmiddelstyrelsen om hygiejnespørgsmål, Bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøspørgsmål og Økonomaforeningen om overordnede kostfaglige spørgsmål. Storkøkkencentret i Levnedsmiddelstyrelsen blev oprettet i 1987 og arbejdede tidligere med konsulentopgaver for enkelte køkkener. I forbindelse med at en del af centrets arbejde blev udskilt til privat virksomhed, er centrets arbejde nu omlagt til mere udviklings- og forskningspræget arbejde til gavn for hele sektoren. Centret har dog ikke kapacitet til at yde service i form af rådgivning og vidensopsamling i større omfang, idet der kun er afsat i alt et årsværk. Udstyrsleverandørerne, hvoraf der findes firmaer, tilbyder ikke bare teknik, men også koncepter - altså viden om hvad teknikken kan bruges til. En stor del af køkkenernes viden kommer herfra. I 79% af kommunerne og 50% af amtskommunerne benyttes udstyrsleverandører som ekspertise ved valg af systemer i køkkenerne (spørgeskemaundersøgelsen). Derudover satser nogle fødevareproducenter særligt på cateringområdet og er aktive leverandører af viden. Begge disse former for vidensoverførsler er uformelle og i princippet gratis. En række konsulenter er leverandører af viden på kontraktog betalingsvilkår. Det gælder en række rådgivende ingeniørog arkitektfirmaer, der benyttes ved større rekvirerede opgaver. Sådanne firmaer har typisk en udstyrs/ombygningseller indretningstilgang til opgaven. Desuden beskæftiger nogle managementfirmaer, for eksempel IMM, sig med salg af viden. Firmaer af denne type anlægger normalt en driftsmæssig/ledelsesmæssig/organisatorisk indfaldsvinkel i forbindelse med opgaver. 27

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND I Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334 Levnedsmiddelstyrelsen, marts 1997. Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimissionsår: 2012, svarprocenten for hele undersøgelsen: 63 % Rapport for studieretningen ernæring og fysisk aktivitet: Antal respondenter:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

En undersøgelse af den kommunale MAD. service

En undersøgelse af den kommunale MAD. service En undersøgelse af den kommunale MAD service En undersøgelse af den kommunale MAD service Du kan læse mere om undersøgelsens metode i bilagsrapporten og delundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Curriculum Vitae Økonoma/konsulent Dorte Hansen Hedevænget 17 8800 Viborg tlf. 86 67 60 49 fax. 86 67 60 45 E- mail post@dhconsult.

Curriculum Vitae Økonoma/konsulent Dorte Hansen Hedevænget 17 8800 Viborg tlf. 86 67 60 49 fax. 86 67 60 45 E- mail post@dhconsult. Navn Nationalitet Dorte Hansen Dansk Født 1952 Uddannelse Økonoma, 1974 Holstebro Centralsygehus, Frederiksberg Hospital Sprog Ansættelse i firmaet Engelsk Ejer af firmaet Specialisering Indretning af

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere