tema: KiroprAKtorer uden praksisoverenskomst Frustration over stram styring nikkb-nyt: efteruddannelse udvider horisonten

Transkript

1 tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening tema: KiroprAKtorer uden praksisoverenskomst Frustration over stram styring nikkb-nyt: efteruddannelse udvider horisonten ForsKning: Millionstøtte til kiropraktisk forskning nr KIROPRAKTOREN NR

2 BESTYRElSENS leder FEBRUAR 2010 ÅBENLYST BEHOV FOR FLERE YDERNUMRE 1978 var et skelsættende år for de danske kiropraktorer. DKF indgik for første gang overenskomst med Den offentlige Sygesikring. Aftalekomplekset markerede kiropraktorernes første favntag med det offentlige sundhedssystem. Siden 1978 er praksisoverenskomsten blevet stadigt udbygget til gavn for den fortsatte udvikling af kiropraktorprofessionen og ikke mindst patienter med bevægeapparatsproblemer. overenskomsten fylder derfor overordentligt meget i DKF s arbejde og politiske selvforståelse. Praksisoverenskomsten indeholder i dag ikke kun ydelsesbeskrivelser og honorartakster, men også en lang række blødere bestemmelser, som har til formål at sikre ordentlige rammer for kiropraktorpraksis og igangsætte kvalitetsfremmende og udviklende tiltag. Derfor ærgrer det os voldsomt, at ca. 10 procent af kiropraktorklinikkerne i Danmark, ikke kan få lov til at praktisere under overenskomsten på trods af, at de ønsker det og driver velfungerende klinikker, som fuldt lever op til moderne standarder. I 1978 rummede overenskomsten ingen restriktioner i forhold til antal ydere, men i 1987 ophæves den fri nedsættelsesret. Sygesikringens udgifter var steget, og man ønskede derfor at regulere udgifterne gennem styring af antallet af overenskomsttilmeldinger. I 1992 aftales, at nynedsættelser fremover skal bero på en samlet planlægning i de enkelte amter. I praksis betød det, at en æra med stram styring blev indledt. Nye overenskomsttilmeldinger er siden blevet holdt tæt ind til kroppen af amterne og siden hen regionerne. Det anslås, at kiropraktorklinikkerne uden praksisoverenskomst behandler ca patienter årligt. Disse patienter kan ikke modtage offentligt tilskud til deres behandling og er dermed ringere stillet end andre kiropraktorpatienter. Kiropraktorerne, der behandler disse patienter, har desuden færre rettigheder end deres kolleger med praksisoverenskomst. Bl.a. er de udelukket fra at deltage i kvalitetsfremmende tiltag som tilskudsordninger til digital røntgen og regionale udviklingsprojekter. I disse måneder påbegynder DKF forhandlingerne med regionerne om fornyelse af landsoverenskomsten fra Et af de krav, vi har rejst, er netop fri nedsættelsesret. vi mener, at det er et stort problem, at en forholdsvis betydelig andel af den kiropraktiske behandlingskapacitet holdes udenfor det offentlige sundhedssystem under påskud om udgiftsstyring. Klinikker uden praksisoverenskomst beviser i kraft af deres eksistens dagligt, at der er behov for deres behandlingskapacitet. Det til trods for, at de ikke har de samme rettigheder som kolleger med overenskomst. Det viser med al tydelighed, at der er et behov for flere ydernumre. Patienter med bevægeapparatsproblemer bør sikres lige økonomiske muligheder. De klinikker, som opfylder betingelserne, og gerne vil praktisere med praksisoverenskomst med alle de rettigheder og forpligtelser, det medfører, bør derfor få lov til det. Det er ikke flere overenskomsttilmeldinger på kiropraktorområdet, der slår bunden ud af økonomien i regionerne. Der må trods alt også være grænser for indflydelsen, når man kun betaler knap 20% af patienternes udgifter. Det er ikke fl ere overenskomsttilmeldinger på kiropraktorområdet, der slår bunden ud af økonomien i regionerne. Der må trods alt også være grænser for indfl ydelsen, når man kun betaler knap 20 % af patienternes udgifter. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR KIROPRAKTOREN NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening INDHOLD 02 LEDER: ÅBENLYST BEHOV FOR FLERE YDERNUMRE 04 TEMA: STRAM STYRING AF YDERNUMRE Antallet af kiropraktorer, der praktiserer uden overenskomst med regionerne, har været stigende de senere år. Regionerne, som er den myndighed, der tildeler nye ydernumre, styrer området med hård hånd, hvilket forhindrer interesserede klinikker i at blive omfattet af DKFs overenskomst med regionerne. De nuværende regler for nynedsættelser daterer tilbage til 1992, men tidligere har der faktisk været fri nedsættelsesret på området. 05 TEMA: ET ULIGE NUMMER Frustrerende og fuldstændigt urimeligt... KIRoPRAKToREN har foretaget en rundspørge blandt de 22 kiropraktorklinikker, som praktiserer uden overenskomst, og udmeldingerne talte deres tydelige sprog. De klinikker, som ikke selv har valgt at stå uden for de kollektivt forhandlede vilkår, og hvis patienter ikke har krav på tilskud, oplever deres situation meget problematisk. 06 TEMA: VI SKAL FORKLARE OG RETFÆRDIGGØRE OS I Højbjerg uden for Århus driver Johs. Højberg klinik uden praksisoverenskomst på 5. år. Han vil meget gerne tilmeldes overenskomsten, men har forgæves søgt Region Midtjylland om tilmelding mange gange. 08 TEMA: FÆRRE RETTIGHEDER END KOLLEGERNE Efter halvandet år med nystartet klinik uden praksisoverenskomst oplever kiropraktor Mette Helene Clausen flest ulemper ved sin situation. 10 TEMA: YDERNUMMERPROBLEMATIK PÅ FORHANDLINGSDAGSORDEN Når DKF i de kommende måneder sætter sig ved forhandlingsbordet for at forhandle ny praksisoverenskomst med regionerne, vil ydernummerproblematikken stå på dagsordenen. For indtil nu har regionerne ikke forholdt sig konstruktivt til spørgsmålet i praksisplanlægningen. 11 NIKKB-NYT 16 MILLIONSTØTTE TIL KIROPRAKTISK FORSKNING Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har vanen tro uddelt midler. Udover en samlet støttebevilling på kr. til ordinære forskningsprojekter uddelte fonden også ekstraordinært midler til en række nye udviklingsprojekter bl.a. kompensation ved deltagelse i efteruddannelse, udarbejdelse af førstehjælpsmanual og etablering af internationale stipendier. 18 KORT NYT MARKEDSPLADSEN TEMA: Kiropraktorer uden praksisoverenskomst FONDUDDELLING: Millionstøtte til kiropraktisk forskning NIKKB-NYT: xxx FORSIDEN I år 2010 forenes Kiropraktoren med naturen. Hvis du ser godt efter, kan du hver gang genfi nde vores logo i forsidens naturbillede I indholdsfortegnelsen kan du se, om du har gættet rigtigt. tidsskrift for medlemmer af dansk kiropraktor Forening issn dansk kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@kiropraktor-foreningen.dk artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 2 Udkommer i uge 15. Deadline for annoncer: 10. marts 2010 tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST stram styring AF YDeRnUMRe Antallet af kiropraktorer, der praktiserer uden overenskomst med regionerne, har været stigende de senere år. Regionerne, som er den myndighed, der tildeler nye ydernumre, styrer området med hård hånd, hvilket forhindrer interesserede klinikker i at blive omfattet af DKFs overenskomst med regionerne. De nuværende regler for nynedsættelser daterer tilbage til 1992, men tidligere har der været fri nedsættelsesret på området. Historikken i korte træk 1978 Året hvor dkf for første gang indgik overenskomst med den offentlige sygesikring. overenskomsten rummede ingen restriktioner i forhold til antal ydere, og kiropraktorerne kunne derfor frit nedsætte sig og ansætte et ubegrænset antal assistenter. patienter kunne med andre ord få kiropraktisk behandling med offentligt tilskud hos en kiropraktor efter eget valg den fri nedsættelsesret ophæves ved overenskomstfornyelsen. Baggrunden var en stigning i sygesikringens udgifter, og de tidligere amter følte derfor behov for at kunne regulere udgifterne gennem styring af antallet af kiropraktorer med ydernummer. som kompensation for ophævelsen af den fri nedsættelsesret opnås der enighed om, at amterne skal give tilladelse til syv nynedsættelser på landsplan årligt. der pilles ikke ved kiropraktorernes mulighed for frit at ansætte assistenter. For patienterne betyder det, at kiropraktoren nu skal have ydernummer for, at man kan få tilskud til sin behandling den indgåede overenskomst ophæver bestemmelsen fra 1987 om at give 7 nynedsættelser årligt. Beslutningen skal bl.a. ses i lyset af, at bestemmelsen om de 7 nye ydernumre årligt ikke blev efterlevet. i stedet aftales det, at beslutninger om nynedsættelser fremover beror på en samlet planlægning af den kiropraktiske behandlingskapacitet i de enkelte amter således, at planen danner grundlag for den årlige vurdering af behandlingskapaciteten. kiropraktorer med praksisoverenskomst anno 2010 der er ca. 300 kiropraktorer med praksisret for sygesikringen fordelt på 220 kiropraktorklinikker. at have praksisret for sygesikringen vil sige, at kiropraktorerne via et ydernummer er tilmeldt landsoverenskomst om kiropraktisk behandling, som blandt andet giver ret til at praktisere med offentligt tilskud. overenskomsten fastsætter desuden størrelsen på de ydelser og honorarer, som klinikkerne må tage samt fastsætter nogle rammer og vilkår for kiropraktorernes virksomhed. kiropraktorer med praksisoverenskomst medvirker desuden til at fremme den kiropraktiske forskning i kraft af den andel af tilskuddet, som regionerne tilbageholder pr. kiropraktor hver måned. KS 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST et UliGe nummer Frustrerende og fuldstændigt urimeligt... KIROPRAKTOREN har foretaget en rundspørge blandt de 22 kiropraktorklinikker, som praktiserer uden overenskomst, og udmeldingerne talte deres tydelige sprog. De klinikker, som ikke selv har valgt at stå uden for de kollektivt forhandlede vilkår, og hvis patienter ikke har krav på tilskud, oplever deres situation meget problematisk. over de senere år er antallet af klinikker uden praksisoverenskomst steget støt efter i en lang årrække at have ligget mere eller mindre stabilt. Stigningen skyldes formentligt bl.a. de for virksomhederne fradragsberettigede private sundhedsordninger, som allerede blev indført tilbage i 2002, men som først for alvor vækstede et par år senere. Boomet i sundhedsordninger har skabt en øget efterspørgsel på bl.a. kiropraktisk behandling og dermed et indtjeningsgrundlag for nye klinikker. Rundspørgen, hvor 16 af foreningens 22 klinikker uden overenskomst deltog, afspejler til fulde denne udvikling. Her svarede 2/3 af de adspurgte klinikker, at de har haft egen praksis i fire år eller derunder. Flertallet af klinikkerne er enkeltmandspraksisser med én eller flere andre behandlere tilknyttet, som enten lejer sig ind eller er ansat. Hovedparten af de adspurgte foretager årligt mellem behandlinger i privat regi. Derudover foretager ca. en håndfuld af klinikkerne yderligere behandlinger pr. klinik i Falck Healthcare-regi. Falskt kvalitetsstempel langt størstedelen af klinikkerne ønsker ikke overraskende at blive omfattet af overenskomsten. For denne stadigt voksende gruppe er det forbundet med stor frustration at stå udenfor. På top tre over ulemper nævnes næsten samstemmigt: 1. Mistet indtægt. 2. Diskrimination ift. refusion fra visse forsikringsselskaber og kommuner. 3. Risiko for at blive stemplet som andenrangskiropraktor. I gennemsnit har de adspurgte klinikker ansøgt om ydernummer tre gange, mens der sågar er en topscorer med hele 13 ansøgninger. Andre har helt opgivet at søge, da det opleves som formålsløst, idet der ikke er ledige ydernumre i området, og regionen i flere tilfælde har henvist til, at praksisplanerne skulle færdiggøres først. En væsentlig kilde til frustration blandt klinikkerne er, at mange føler sig uretmæssigt mistænkeliggjort af patienter og forsikringsselskaber, som stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af behandlingen, fordi de fejlagtigt ser ydernummeret som et kvalitetsstempel. Det er en problemstilling, klinikkerne føler sig magtesløse omkring. Endelig giver flere af de adspurgte ikke meget for regionernes argument om, at de kan styre deres udgifter med ydernummerstrukturen, da klinikker med ydernumre kan ansætte et ubegrænset antal af assistenter.» En væsentlig kilde til frustration blandt klinikkerne er, at mange føler sig uretmæssigt mistænkeliggjort af patienter og forsikringsselskaber, som stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af behandlingen, fordi de fejlagtigt ser ydernummeret som et kvalitetsstempel. Det er en problemstilling, klinikkerne føler sig magtesløse omkring. Delte vande Tre af de adspurgte klinikker adskiller sig dog overraskende fra flertallet. På trods af mistet omsætning oplever denne gruppe af klinikker nemlig flere fordele end ulemper ved at stå uden overenskomst, og for dem haster det ikke at få ydernummer. Bl.a. fremhæves, at man selv kan bestemme prisen, at man ikke skal stå til regnskab ift. at overholde normen, og at der ikke er krav om eget røntgenanlæg. KS KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST Vi skal forklare og retfærdiggøre os I Højbjerg uden for Århus driver Johs. Højberg klinik uden praksisoverenskomst på 5. år. Han vil meget gerne tilmeldes overenskomsten, men har forgæves søgt Region Midtjylland om tilmelding mange gange. Selvom klinikken lever op til moderne standarder og tilsyneladende indfrier et behov, ønsker regionen ikke at indlemme fl ere kiropraktorklinikker. Johs. Højberg kender til at skulle legitimere sin praksis. Han har drevet klinik i Holland, hvor kiropraktik var mere ukendt end her til lands. Her, hvor han ufrivilligt må praktisere uden praksisoverenskomst, ryster det ham at opleve, at han skal bruge flere ressourcer på at forklare sig, end han skulle i det hollandske samfund: - Folk tror, vi er meget dyrere. Andre savner den kvalitetsstempling, de forbinder med at være tilmeldt overenskomsten. Derfor skal vi ofte forklare og retfærdiggøre os. I forhold til forsikringsselskaber, som betaler for visse patienters behandling, bruger vi ekstra tid, fordi vi skal oplyse, at vi ikke er dyrere, og at behandlingen hos os ikke er af ringere kvalitet, forklarer Johs. Højberg. Han har en klar formodning om, at patienter fravælger klinikken pga. den manglende overenskomst, men ved ikke i præcist hvilket omfang. Sekretærerne oplever, at patienter spørger ind til det indimellem. Efter at være blevet oplyst om sammenhængen, møder de ofte forståelse, men nogen vender aldrig tilbage.» Der er et behov her, på trods af at vores område rent geografisk har høj dækning af kiropraktorklinikker. I Johs. Højbergs klinik, HøjbjergKlinikken, fungerer i alt 14 del- og fuldtidsansatte behandlere: 2 kiropraktorer, 2 fysioterapeuter, 3 massører og 1 instruktør, samt 1 psykolog, 1 diætist, 1 mensendieckunderviser, 1 akupunktør og 1 zoneterapeut. Johs. Højberg oplever, at klinikkens tværfaglighed har åbnet mange døre til samarbejde med andre behandlere, som ikke skeler til klinikkens fraværende praksisoverenskomst. Behov trods høj dækning Da Johs. Højberg vendte hjem fra Holland, var det med et ønske om at åbne en tværfaglig klinik, som han også øjnede, der var behov for i det område, hvor han slog sig ned. Kolleger advarede ham om, at det ville blive svært at starte op uden overenskomst. Selvom der ovenikøbet kort tid efter klinikåbning, åbnede 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST xxx en anden kiropraktorklinik tæt på, har det kun taget de ca. 4 år, man i branchen siger, det tager at etablere en klinik i Danmark: - vi har eksempelvis en folkeskole og et par institutioner og virksomheder, som selv kontaktede os og valgte os som sundhedsordningsleverandører. Det viser, at der er et behov her, på trods af at vores område rent geografisk har høj dækning af kiropraktorklinikker, fortæller Johs. Højbjerg. Samarbejde Johs. Højberg oplever ikke, at hans situation besværliggør samarbejde med andre behandlere. HøjbjergKlinikken får anbefalet patienter fra flere fysioterapiklinikker og et par større lægehuse. også hans kiropraktorkolleger anbefaler indimellem Johs. Højberg grundet hans specialisering i neurologi. - At vores klinik er så tværfaglig har åbnet mange døre til samarbejdet med andre behandlere. Den manglende overenskomst giver anledning til, at patienter fravælger os ikke de andre sundhedsprofessioner, forklarer han. I forhold til samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen oplever Johs. Højberg ikke, at der er problemer med at rekvirere oplysninger. Han har dog en klar forventning om, at klinikken ikke ville kunne få lov til at deltage, hvis der bliver etableret særlige ordninger, hvor kiropraktorer får lov til at henvise ind til noget, fx MR-skanninger. I forhold til kommunalt regi oplever Johs. Højberg det, han kalder for voldsom diskrimination, fordi kommunen ikke vil give tilskud til patienter, som modtager behandling på klinikker uden overenskomst. På den konto må mange patienter finde anden klinik til deres behandling. Kollegerne Johs. Højberg oplever ikke, at hans situation influerer på forholdet til kollegerne. Men han har det svært med, at hans klinik i visse sammenhænge bliver synliggjort som værende udenfor, fx i fælles markedsføring, hvor flertallet kræver, at klinikker uden overenskomst markeres tydeligt. Det samme gælder på DKF s hjemmeside, hvor det også ærgrer ham, at fraværende overenskomst synliggøres, fordi det jo ikke er en selvvalgt situation for hans klinik. I stedet, mener han, at man hellere skulle synliggøre, at alle kiropraktorer er autoriserede, fordi det er denne egenskab, der indikerer, at fagligheden er i orden: - Jeg har de sidste 4 år syntes, at os uden overenskomst har stået alene. Der har været flere udmeldinger om, at man ville arbejde for vores sag, men jeg har savnet mere handling både i DKF og i samarbejdsudvalgssammenhænge, hvor det måske også er uhensigtsmæssigt, at kiropraktorer med overenskomst er med til at påvirke beslutninger om at udvide antallet af overenskomsttilmeldinger ved frigivelse af flere ydernumre, som proceduren er nu. Men nu synes jeg, det virker som om, der sker noget. Både i DKF og i vores regionale praksisplansarbejde, hvor jeg ved, at de deltagende kiropraktorer har forsøgt at arbejde for en udvidelse af kapaciteten, selvom det har været svært. BlÅ Bog: TSC navn: Johs. Højberg Alder: 43 år uddannelse: kiropraktor fra aecc (anglo-european Chiropractic College) i 1993 Klinikinfo: Højbjergklinikken, Højbjerg: KIROPRAKTOREN NR

8 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST Færre rettigheder end kollegerne Efter halvandet år med nystartet klinik uden praksisoverenskomst oplever kiropraktor Mette Helene Clausen fl est ulemper ved sin situation. I 2008 åbnede kiropraktor Mette Helene Clausen klinik uden praksisoverenskomst. Ikke fordi hun ønskede at praktisere uden, eller ikke lever op til de krav, der stilles til en moderne kiropraktorklinik. Men fordi hendes region, Region Sjælland, og det tidligere amt, i over 23 år ikke har tilladt nye tilmeldinger til landsoverenskomsten. Mette Helene Clausen har søgt Mette Helene Clausen er eneste kiropraktor i sin klinik, Kiropraktorcenter Midtsjælland. Hun udlejer dog lokaler til en fysioterapeut, en psykolog og en massør/zoneterapeut, som hun også samarbejder med. Hun lejer også lokaler til Falck Healthcare. Mette Helene Clausen oplever stor patienttilgang, men er nødsaget til at vente med at udvide klinikken med en kiropraktor mere pga. de ringere økonomiske forhold, som er forbundet med at drive klinik uden praksisoverenskomst. om tilmelding 1 gang som indehaver af den nye klinik samt 4 gange tidligere, hvor der var mulighed for kompagniskab med en kiropraktor, hun var ansat hos. Ingen kommunale tilskud - Det primære problem ved min situation er den ringere indtjeningsmulighed. I forhold til hvad mine kolleger med praksisoverenskomst kan få for deres behandling, mister jeg indtjening, fordi jeg selv dækker den andel, som patienter får i tilskud i klinikker med overenskomst, forklarer Mette Helene Clausen. Desuden er der patienter, som hun må afvise: - Patienter med ret til tilskud fra kommunen kan ikke komme her, fordi kommunen ikke må give tilskud til behandling hos klinikker uden overenskomst. Det samme gælder visse forsikringsselskaber, som ikke vil acceptere regninger fra klinikker uden overenskomst. De ved ikke, at behandlingen her er af samme kvalitet som i klinikker med overenskomst, og vi bruger tid på at forklare dem, at vi tager samme honorar. Rekruttering svært Mette Helene Clausen har anskaffet direkte digital røntgen, men modsat sine kolleger med praksisoverenskomst har hun ikke kunnet søge tilskud til denne anskaffelse. En anden problematik er svære vilkår for rekruttering: - vi har sværere ved at finde assistenter, fordi vi ikke kan tilbyde samme provision som klinikker med over- 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST» Patienter enskomst. vi må heller ikke have turnuskandidater. vi vil jo gerne hjælpe med at uddanne nye kiropraktorer til professionen. Men derudover er det jo ofte også gennem turnusansættelser, at man rekrutterer med ret til tilskud fra kommunen kan ikke komme her, fordi kommunen ikke må give tilskud til behandling hos klinikker uden overenskomst. Det samme gælder visse forsikringsselskaber, som ikke vil acceptere regninger fra klinikker uden overenskomst. De ved ikke, at behandlingen her er af samme kvalitet som i klinikker med overenskomst, og vi bruger tid på at forklare dem, at vi tager samme honorar. i, ligesom den efter alt at dømme heller ikke vil kunne få adgang til lignende fremtidige ordninger. Behov til stede oplever Mette Helene Clausen nogen fordele ved at praktisere uden overenskomst? At klinikkens honorarforbrug ikke kontrolleres af regionen som klinikker med overenskomst, nævner hun som en form for frihed, selvom hun ikke mener, at kontrollen ville få nogen betydning. I forbindelse hermed oplever hun det som en fordel, at hun uden at skulle forklare sig over for regionen kan give en smerteplaget patient 2 behandlinger samme dag, fx om morgenen og eftermiddagen, hvis det skulle være nødvendigt. På trods af de mange ulemper ved at drive klinik uden overenskomst har det ikke været mere udfordrende end ventet. Nærmest snarere tværtimod: - Det er faktisk gået hurtigere at få banket klinikken op, end jeg var forberedt på. Det tyder jo på, at der er et behov for en kiropraktorklinik her i mit område. Jeg får da også ros fra borgerne for at have startet klinikken, forklarer Mette Helene Clausen. TSC nye ansatte, men denne mulighed har vi så heller ikke, påpeger Mette Helene Clausen. Behandlerne i området, herunder også kiropraktorerne, har ingen problemer med at anbefale patienter til Mette Helene Clausens klinik. Hun oplever heller ikke problemer med at rekvirere oplysninger fra sygehuse og andre behandlere. Men hun oplever imidlertid at have færre rettigheder end sine kollegaer med overenskomst. I det tidligere vestsjællands Amt fungerede en særlig ordning, som gav kiropraktorer ret til at henvise patienter til MR-skanning. Adgangskortet til ordningen var overenskomsttilmelding. Denne MR-ordning kunne klinikken altså ikke have deltaget BlÅ Bog: navn: mette Helene Clausen Alder: 31 år uddannelse: kiropraktor fra syddansk universitet, 2003 Klinikfakta: kiropraktorcenter midtsjælland, tølløse: KIROPRAKTOREN NR

10 TEMA: KIRoPRAKToRER UDEN PRAKSISovERENSKoMST YDeRnUMMeRPRoBleMAtiK på forhandlingsdagsorden Når DKF i de kommende måneder sætter sig ved forhandlingsbordet for at forhandle ny praksisoverenskomst med regionerne, vil ydernummerproblematikken stå på dagsordenen. For indtil nu har regionerne ikke forholdt sig konstruktivt til spørgsmålet i praksisplanlægningen. dkf mener dkf anser, at regionernes styring af nye ydernumre er ude af proportion set i forhold til, at udgifterne på kiropraktorområdet udgør en så relativt lille en del af regionernes samlede økonomi. dkf har ved de igangværende overenskomstforhandlinger med regionernes lønnings- og takstnævn stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden i at opretholde den stramme regulering af kiropraktorernes mulighed for at praktisere i henhold til overenskomsten og dermed patienternes adgang til at få tilskud til deres behandling. Ved forhandlingsbordet vil dkf slå et slag for, at de mange kiropraktorpatienter, som behandles på disse klinikker, skal kunne få tilskud. til- og Fratrædelse af overenskomsten: den nuværende overenskomst giver autoriserede kiropraktorer med tilladelse til selvstændigt virke mulighed for at tiltræde overenskomsten på tre måder: 1. ved overtagelse af eksisterende praksis 2. ved overtagelse af andel i eksisterende praksis 3. ved nynedsættelse til- og fratrædelse skal skriftligt meddeles dkf, som orienterer den pågældende region om, at overenskomstens betingelser er opfyldt. tiltrædelse til overenskomsten får først virkning, når regionen skriftligt over for kiropraktoren og dkf har godkendt det. kilde: landsoverenskomst om kiropraktisk behandling april 2007, 14 nynedsættelser: en nynedsættelse medfører en udvidelse af antallet af overenskomsttilmeldte ydere i regionen. det er den pågældende region, som behandler ansøgninger om nynedsættelser i regionen. der er tale om nynedsættelse enten ved etablering af ny praksis eller udvidelse af eksisterende praksis. nynedsættelser kan finde sted enten: 1. i overensstemmelse med en af regionen godkendt praksisplan 2. på baggrund af en af regionen årlig vurdering af den kiropraktiske behandlingskapacitet samt efter indstilling fra samarbejdsudvalget 3. på baggrund af en konkret ansøgning fra en kiropraktor kilde: landsoverenskomst om kiropraktisk behandling april 2007, 15 KS 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Hooked på efteruddannelse: - Interview med en flittig kursist Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationskonsulent på NIKKB Omkring 75 forskellige efteruddannelseskurser er det gennem årene blevet til for Lars Agergaard, der har praktiseret i Viborg siden Langt de fleste af kurserne har været i NIKKB-regi, og jeg tog derfor en snak med Lars, der er en aktiv bruger af NIKKB s mange efteruddannelsestilbud. Jeg spurgte ham bl.a., hvorfor efteruddannelse er vigtig, hvor de faglige interesser ligger og om værdien af erfaringsudveksling. Lars fortæller: For mig er efteruddannelse altid inspirerende, vigtig og interessant. Der sker en rivende udvikling inden for vores fag, og det er nødvendigt at gøre noget for at følge med. Jeg er nysgerrig og vil gerne tilegne mig ny viden, større indsigt og nye færdigheder. Jeg vil gerne udvikle min måde at praktisere på, så jeg bliver bedre til at diagnosticere og gøre det bedste for patienterne. Efteruddannelse giver ikke bare ny viden, men sætter den samlede viden i perspektiv og gør den brugbar på en anden måde, end hvis den bliver læst i en artikel eller lærebog. Samtidig er efteruddannelse en vigtig ramme for faglige netværk, hvor der er god mulighed for erfaringsudveksling. Interessen for efteruddannelse er vel startet allerede i forbindelse med min uddannelse i USA. På daværende tidspunkt kunne man ikke uddanne sig i Danmark, og der var meget få efteruddannelsestilbud. Derfor gjaldt det om at tage alle de kurser og efteruddannelsestilbud, det var til at komme i nærheden af i USA. Siden NIKKB blev grundlagt, og efteruddannelsesafdelingen fik flere og flere aktiviteter, har jeg set det som en fantastisk mulighed for at efteruddanne mig inden for mange forskellige relevante områder. De mest interessante kurser, for mig, har været omkring de forskellige former for rehabilitering i forbindelse med lænde- og nakkeproblemer. NIKKB har altid været rigtig god til at finde kursusemner og undervisere, der har været på forkant med udviklingen. træning. Der har været en del behandlingsteknik, både manipulationsteknikker, bløddelsteknikker og fx behandling med akupunkturnåle. Derudover kurser inden for neurologi, reumatologi og dermatologi. En del kurser har drejet sig om billeddiagnostik, både konventionel røntgen og MR-, PET-, CT- og ultralydsskanning. De sidste par år har min interesse vendt sig mere mod de psykologiske aspekter af vores arbejde med patienterne, med smertekursus, idrætspsykologi og kommunikation. Blandt de mere perifere emner har været dissektion og forskningsmetodik. Uden for NIKKBregi har jeg desuden taget en del kurser inden for coaching, hvilket har givet mig meget i forhold til håndteringen af de patientforløb, jeg førhen syntes var vanskelige. I vores klinik lægger vi også vægt på efteruddannelse af vores turnusassistenter, sekretærer og øvrige ansatte. Helt billigt er det ikke, men jeg mener bestemt, det er pengene værd. Efteruddannelse har også mange sociale elementer, som jeg mener, er vigtige i forhold til god klinikdrift. Især erfaringsudveksling og sparring er noget, som jeg sætter stor pris på. Generelt vil jeg sige og lad dette gerne være en opfordring til andre efteruddannelse og faglig nysgerrighed må altid følges ad. Det er nysgerrigheden, der driver værket. Gennem årene har NIKKB s bedste kurser omhandlet særlige problemtyper som lænd, nakke, skulder og ekstremiteter, og flere kurser har drejet sig om rehabilitering, bl.a. styrketræning, stabilitetstræning, funktionel rehabilitering og forskellig anden målrettet Kiropraktor Lars Agergaard: Efteruddannelse udvider horisonten

12 NYT Nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik International rygkonference i Odense juni 2010: -En sjælden mulighed for at deltage i forskningskonference i Danmark Under overskriften The life course of back pain are we making a difference afholder det engelske Society for Back Pain Research deres årlige conference på Syddansk Universitet juni Dermed er der en sjælden mulighed for praktiserende kiropraktorer for let at deltage i en konference, hvor helt ny forskning bliver fremlagt og diskuteret. Society for Back Pain Research, der har til formål at fremme forskning i alle aspekter af spinale smerter, er kendt for at afholde tværfaglige møder i en uformel stil, hvor præsentation, diskussion og socialt samvær går op i en højere enhed. Af samme grund er alle deltagere inviteret til at deltage i en grillfest med helstegt pattegris og dans efter konferencens første dag. Prominente talere og ny forskning Konferencens hovedtaler er amerikaneren Richard Deyo. Deyo er professor ved universitetet i Seattle, USA, og er en af verdens absolut højest profilerede rygforskere. Han har publiceret forskning og ledere om rygbehandling i stort set alle store medicinske tidsskrifter som fx British Medical Journal, New England Journal of Medicine og Annals of Internal Medicine. Han er desuden rådgiver for den amerikanske regering i spørgsmål om prioritering af forskningsmidler. Endvidere er Jonathan Brooks fra England, der er neurofysiolog, inviteret til at tale om billeddiagnostik af centralnervesystemet hos kroniske smertepatienter. Fire danske forskere er inviterede til at tale om henholdsvis MR skannings rolle hos rygpatienter (Claus Manniche) og kliniske og epidemiologiske aspekter af rygsmerter set i et livsforløb (Lise Hestbæk, Charlotte Leboeuf-Yde, Jan Hartvigsen). Men vigtigst vil der blive mulighed for at høre unge forskere fremlægge helt nye forskningsresultater enten fra talerstolen eller via postere. Og der er sat god tid af til at diskutere den nye viden. Workshop Konferencens første dag er en workshop for forskere, som er interesserede i forskning ved hjælp af databaser og registre. Workshoppen er tilrettelagt og ledes af seniorforsker Peter Kent. Peter Kent, som er kiropraktor, fysioterapeut og ph.d., er ansat som forsker på Rygcenter Syddanmark. De fleste kiropraktorer vil nok finde, at emnet er af begrænset interesse, så derfor har vi valgt at dele både registreringen og prisen op i to dele således, at man kan tilmelde sig hovedkonferencen og grillfesten uden at skulle deltage i forsker workshoppen. Tilmelding Deltagelse i konferencen koster kr., hvilket inkluderer al forplejning og grillfest. Tilmelding for ikke forskere åbner 1. marts og vil foregå efter først til mølle princippet. Yderligere information om konferencen kan fås på backpain2010 og ved henvendelse til forskningssekretær Lone Kjærgård Larsen på lklarsen@health.sdu.dk

13 Forskningen rykker ud i klinikkerne Alice Kongsted, kiropraktor, ph.d. seniorforsker på NIKKB Mon ikke rigtigt mange klinikere ind imellem har ønsket, at de vidste mere om en given problemstilling og tænkt, at det skulle de lave et forskningsprojekt om engang? Og stort set lige så mange har ladet det blive ved tanken eller som et halvfærdigt dokument i skrivebordsskuffen. Der er et behov for større viden om kiropraktorpatienter, og om hvordan de håndteres mest optimalt, og det kræver systematisk og struktureret indsamling af viden. Det lyder ret enkelt, men fakta er, at langt størstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienter stammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarige gener. Det er der flere forklaringer på. Blandt andet, at det langt overvejende er de kroniske patienter, der belaster samfundet økonomisk, at hospitalsafdelinger har et oplagt patientgrundlag for forskning, og at der er større tradition for at tilknytte forskningsenheder til hospitalsafdelinger end til primærsektoren. Selvfølgeligt er det muligt at gennemføre forskningsprojekter i sin egen praksis i primærsektoren, men det er krævende at designe, gennemføre og analysere projekter ved siden af det kliniske arbejde, og det tager lang tid at rekruttere tilstrækkeligt mange patienter med en bestemt profil fra én klinik. Endelig er resultater fra én klinik af begrænset værdi for andre, da det er uvist om særlige forhold gør sig gældende netop der. Derfor har NIKKB taget initiativ til og skabt et netværk af kiropraktorklinikker, der har givet tilsagn om løbende at deltage i forskningsprojekter. Idéen med forskningsklinikkerne er, at vi kan få viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienter fra en større kreds af klinikker, uden at den enkelte kliniker drukner i at skrive projektprotokoller og ansøgninger eller foretage dataindtastning og analyser. Det er tanken, at forskningsklinikkerne dels skal stå for dataindsamlingen i projekter som NIKKB udformer, og dels bidrage med projekt-idéer og hjælpe med at udforme procedurer, så de lader sig gøre i praksis. Det første møde med kiropraktorerne fra de 21 klinikker, der foreløbigt udgør gruppen af forskningsklinikker, blev afholdt i november Der er mange forhold omkring samarbejdet med klinikkerne, vi ikke har en model for endnu, men der er stor vilje til at deltage og forståelse for, at mange opgaver, bl.a. omkring IT-baseret dataindsamling, først bliver løst hen ad vejen. Der var også stor entusiasme, da kiropraktorerne blev bedt om at begynde den første dataindsamling den førstkommende mandag efter mødet. I løbet af de følgende tre uger blev der indsamlet oplysninger fra mere end 500 ki- ropraktorpatienter omkring smertehåndtering og andre psykologiske faktorer af mulig betydning ved rygsmerter. Data bearbejdes som led i et speciale ved Folkesundhedsvidenskab, der vejledes fra NIKKB, og resultaterne forventes klar først på sommeren Når der er gjort flere erfaringer med samarbejdet med forskningsklinikkerne, er det planen at udvide kredsen af klinikker, og vi glæder os til at endnu flere forskningsinteresserede kiropraktorer inddraget i værket. Etablering af forskningsklinkkerne er støttet af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse med en bevilling på net kroner.

14 NYT Nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Hvor henter du nyeste viden? -NIKKB og SDU har løsningen Vidste du, at NIKKB s forskningsafdeling og biblioteket på Syddansk Universitet kan hjælpe dig med informationssøgning? Her følger en kort guide til, hvordan du kan let kan blive opdateret på nyeste viden ofte ganske gratis. Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) er et offentligt bibliotek, hvilket betyder, at det kan bruges af alle. Da SDUB desuden er associeret med Videncentret på OUH, har du adgang til at rekvirere artikler, bøger mm. ad den vej. Den eneste betingelse er, at du er oprettet som låner. Hvis du ikke allerede er det, kan du blive det på én af følgende måder: 1. På går du ind under Selvbetjening og derefter Bliv låner, taster de relevante oplysninger og trykker Send. 2. Du kan møde personligt op på biblioteket*/videncentret. 3. Eller du kan hos SDUB s ansvarlige for området få assistance, rekvirere vejledning eller kurser. Se kontaktinfo nedenfor. Hvordan kommer du i gang med at søge? Gå ind på Vælg Databaser Under Guider og vejledninger er der hjælp til onlinesøgninger Under Databaser på OUH. Odense og Svendborg og SDU s net findes Mantis, som er databasen over litteratur indenfor biomekanik og kiropraktik. Her kan søges på keyword, author, title Under Frit tilgængelige databaser findes PubMed www. pubmed.org, som er Medline databasen fra National Library of Medicine. Her kan du gå ind under PubMed Tutorials og blive guidet i brugen af databasen. Vælg E-Tidsskrifter, hvis du ved, hvilket tidsskrift du søger, og indtast navnet på tidsskriftet. Du kan få tilsendt bestilte bøger og artikler gratis til NIKKB. I nogle tilfælde betaling af print. Er du SDU-ansat har du flere muligheder for direkte fjernadgang. Se mere på Videncentrets hjemmeside eller forhør dig om mulighederne. Det er også muligt at gå ind på Her kan du bestille bøger mm. hjem til dig selv med afhentning på dit lokale folkebibliotek også bøger fra SDUB./Videncentret. Kontaktperson: Forskningsbibliotekar i kiropraktik og idræt Majbritt Johansen på muj@bib.sdu.dk eller tlf *SDUB er et decentraliseret universitetsbibliotek, hvilket betyder, at der er biblioteker på SDU i både Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: news@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen h.wulff@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk part of

15 SUNDHED TRYGHED FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING FAGINVALIDEDÆKNING Annonce FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING Med DKF s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning. Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf , btn@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på

16 Fondsbevillinger Millionstøtte til kiropraktisk forskning Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har vanen tro uddelt midler. Udover en samlet støttebevilling på kr. til ordinære forskningsprojekter uddelte fonden også ekstraordinært midler til en række nye udviklingsprojekter bl.a. kompensation ved deltagelse i efteruddannelse, udarbejdelse af førstehjælpsmanual og etablering af internationale stipendier. Af de ordinære projektmidler blev der bl.a. givet støtte til gennemførelse af det første specialuddannelsesforløb for en kiropraktor i i hospitalsvæsenet. Bodil Arnbak (Kiropraktor, ph.d.- studerende) Modtager over en 3årig periode kr. til ph.d.-projektet: The use of MRI in the early diagnosis of spondyloarthritis. Projektet foregår på Rygcenter Syddanmark og skal undersøge, hvordan man bedst udnytter MR-skanninger i diagnostikken af tidlig spondylartrit, som er en sjælden gigtlidelse patienter med lændesmerter i alderen år vil få udført en MR-skanning i tillæg til den kliniske undersøgelse. Formålet med studiet er at undersøge hyppigheden af spondylartritforandringer på MR-skanninger for herefter at klarlægge sammenhængen mellem kliniske tegn på spondylartrit med forandringer på MR-skanninger. Mikkel Konner (Kiropraktor, ansat ved Rygcenter Syddanmark, Ringe) Modtager kr. over fem år til gennemførelse af postgraduat specialeuddannelse for hospitalsansatte kiropraktorer. Der har de senere år vist sig en stigende interesse for kiropraktorers ansættelse på hospitalerne, hvilket har øget behovet for en egentlig specialisering af kiropraktorer i hospitalsvæsenet. Bevillingen gives til gennemførelse af en forsøgsordning for specialisering af hospitalsansatte kiropraktorer. Modellen lægger sig i vid udstrækning op ad speciallægeuddannelsen og varer 5 fem år, hvor kandidaten undervejs skal varetage og udvikle funktioner på 3 forskellige afdelinger. Sanne Korsdal Frederiksen (Kiropraktor) Modtager kr. til gennemførelsen af den treårige masterudannelse Master of Science in Advanced professional Practice, Chiropractic Paediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i Bournemouth, England. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden kritisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. Erik Poulsen (Kiropraktor, m.sc og ph.d.-studerende ved NIKKB) Modtager kr. til projektet: Konservativ behandling af hofteartrose: effekt af manuel behandling og hofteskole på smerte, funktion og livskvalitet. Projektet, som er tredelt, omhandler hofteartrose og beskriver i første del forekomsten af hofteartrose i kiropraktorpraksis ifm. diagnostik og behandling. Anden del undersøger reproducerbarheden af en række kliniske undersøgelser benyttet i udredningen af hofteartrose. Tredje del indeholder en randomiseret klinisk undersøgelse, som måler effekten af manuel behandling og hofteskole. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse uddeler midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for dette område. Liste over tidligere uddelinger samt ansøgningsskema kan hentes på DKF s hjemmeside Ansøgningsfristen er to gange årligt: 1. marts og 1. oktober. 16 0KIROPRAKTOREN NR

17 FoNDSBEvIllINgER Efteruddannelsesenheden, NIKKB (ved efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen). Modtager kr. til pilotprojekt for efteruddannelse af kiropraktorer i muskuloskeletal ultralyddiagnostik. Pilotprojektet, som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab, har til formål at opnå erfaringer med efteruddannelse af kiropraktorer i muskuloskeletal ultralyd samt at uddanne kiropraktorer, der i fremtiden kan bruges som undervisere på kommende kurser. Projektet har desuden som formål at etablere en platform for en kommende ultralydsuddannelse. Kari Skovmand Kuhn (Kiropraktor, ansat ved Kiropraktisk Klinik, Kolding) Modtager kr. til gennemførelse af anden del af Masteruddannelsen Master of Science in Advanced professional Practice, Chiropractic Paediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i Bournemouth, England. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden kritisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. Laila Hansen (Kiropraktor, ansat i kiropraktorhuset, Silkeborg) Modtager kr. til gennemførelse af første år af den treårige masteruddannelse Master of Science in Advanced professional Practice, Chiropractic Paediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i Bournemouth, England. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden kritisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. Susanne Lynge Rosing (Kiropraktor, medejer af Kiropraktisk Center, Brønderslev) Modtager kr. til gennemførelse af første år af Masteruddannelsen Chiropractic Paediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i Bournemouth, England. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden kritisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. KS Grethe Thøstesen (Kiropraktor, odense). Modtager kr. til gennemførelse af anden del af Masteruddannelsen Master of Science in Advanced professional Practice, Chiropractic Paediatrics ved Anglo-European College of Chiropractic (AECC) i Bournemouth, England. Med uddannelsen opnås der kompetencer inden for diagnostik og behandling af gravide, nyfødte, småbørn, børn og teenagere. Uddannelsen giver desuden kritisk indsigt i forskningsmetoder og brugen af forskning i almen praksis. støtte til seniorforskerstillinger det er rygcenter syddanmarks ambition at blive førende i den kliniske rygforskning i danmark, og det er forventningen, at kiropraktorer med relevante forskningsmæssige kompetencer bliver nøglepersoner i at nå det mål. kiropraktorfonden har på denne baggrund bevilget midler til en treårig ansættelse af to seniorforskere: kiropraktor, ph.d. og forsker tue secher får ansvar for det billeddiagnostiske område og for gennemførelse af forskning og kvalitetsudvikling i relation til mr-skanningens betydning for diagnose og patientforløb i en fuldtidsstilling. kiropraktor, ph.d. og seniorforsker alice kongsted får i en deltidsstilling ansvar for beskrivelsen af en strategi for nakkeområdet og for gennemførelse af forskning og kvalitetsudvikling i relation til nakkelidelser. KIROPRAKTOREN NR

18 KORT NYT Moderne patientklagesystem i støbeskeen Regeringen har sendt et lovforslag i høring, som gør grundlæggende op med det nuværende patientklagesystem. Lovforslaget indebærer en ændring af patientklagesystemet, der giver patienterne bedre klagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for hurtigere afgørelser af klagesager samtidig med, at det nye patientklagesystem vil understøtte øget læring i sundhedsvæsenet. Som en nyskabelse inden for offentlig klagesagsbehandling indeholder forslaget et krav om, at patienter i sager over såvel en autoriseret sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed, som i sager vedrørende sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, skal tilbydes en dialog med den region, der helt eller delvist har afholdt udgifterne til den pågældende sundhedsydelse. DKF hilser i grove træk lovforslaget velkomment. Den svenske regering: Uddannelse efter dansk forbillede Kort før jul meldte den svenske regering ud, at skal der etableres en kiropraktoruddannelse i Sverige, skal kvaliteten leve op til kiropraktoruddannelserne i udlandet, eksempelvis Danmark. Den svenske kiropraktorforening, LKR, hilser udmeldingen velkommen, fordi den baner vej for, at der kan oprettes en kvalitetsmæssigt tilfredsstillende uddannelse i Sverige, som ikke efterligner den nuværende svenske kiropraktoruddannelses ringe niveau. Denne uddannelse på Skandinaviska Kiropraktorhögskola i Stockholm lever ikke op til de internationalt anerkendte standarder for kiropraktoruddannelser. Udmeldingen er regeringens reaktion på den udredning om landets kiropraktor- og naprapatuddannelsessituation, som regeringen bestilte for et mere end et år siden. Udredningsrapporten, som blev offentliggjort i sommer, anbefalede, at en evt. ny kiropraktoruddannelse skulle udvikles i samarbejde med uddannelse på Skandinaviska Kiropraktorhögskola i Stockholm. Regeringens udmelding indskærper derimod, at en evt. uddannelse skal etableres efter det danske forbillede på SDU. POLITISK MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2010 DKF og NIKKB udsender Kirofaktaundersøgelse DKF er godt i gang med at udvikle sit nye politiske målsætningsprogram, som bærer arbejdstitlen PMP Foreningens nye politiske mål skal baseres på viden. Derfor er der gennemført en analyse af centrale interessenters opfattelse af kiropraktik og DKF. Desuden gennemføres i løbet af februar i samarbejde med NIKKB en undersøgelse af kiropraktorprofessionens brug af behandlingsmetoder, udstyr, medhjælp, klinikstørrelse m.v. Undersøgelsen går under navnet Kirofaktaundersøgelse 2010 og skal afdække, hvordan henholdsvis en kiropraktor og en kiropraktorklinik anno 2010 ser ud. Der er ikke tale om en holdningsundersøgelse, da medlemmernes holdninger mere skal komme frem via topmøder og anden form for medlemsinddragelse, som finder sted indtil årsmødet i november, som skal tiltræde det nye program. Forskere på NIKKB har udviklet undersøgelsen, som gennemføres elektronisk via et link, som sendes til alle medlemmer. Ny lov fra 4. januar 2010 Arbejdsgivere skal holde samtale med sygemeldte medarbejdere inden 4 uger Dansk Kiropraktor Forening Kiropraktor modtager posterpris Kiropraktor og ph.d.-studerende Erik Poulsen modtager 2.præmien i SDU s posterpris Posteren er en metodebeskrivelse af den randomiserede kliniske undersøgelse, som omhandler effekten af den manuelle (kiropraktor-) behandling og hofteskole på patienter, der er diagnosticeret med hofteartrose. Mange sygemeldte har et stort ønske om at komme tilbage på arbejdet. Mange arbejdspladser har et stort ønske om at få deres medarbejder tilbage. En god dialog kan afkorte sygdomsperioden og fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen. Få gode råd til samtalen og læs mere om reglerne på ams.dk 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 LæGerneS tillid i Dit LOKaLOMråDe! Mange læger har behov for en kompetent samarbejdspartner i dagligdagen til at varetage diagnostik og behandling af bevægeapparatslidelser. Det skyldes ofte en eller flere af følgende årsager: Lægen er usikker på diagnose og behandlingsplan Patienten er kommet tilbage grundet manglende effekt af anden behandling Annonce Lang ventetid på vurdering hos speciallæge Kiropraktoren har kompetencerne til at udfylde denne rolle - mange læger ved det bare ikke endnu! Ønsker du at bliver anerkendt som specialist i diagnostik og behandling af bevægeaparatslidelser? Ønsker du at indgå i et frugtbart samarbejde med lægerne i dit lokalområde? Ønsker du en markant øget tilgang af nye patienter? Så kom og lær hvordan du bryder isen! Kiropraktorerne Jacob West og Jonas Loft anviser konkrete metoder til succesfuldt samarbejde med lægerne i dit lokalområde. Tid: Lørdag den 17. april kl sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Pris: ,- inkl. forplejning. For tilmelding og nærmere kursusbeskrivelse se west:loft, kiropraktorerne på Axeltorv åbnede i 2004 og er med sine 7 ansatte kiropraktorer en af Danmarks største klinikker. Succesen skyldes en målrettet indsats og et godt samarbejde med områdets læger. Jacob West og Jonas Loft har igennem de seneste 5 år holdt foredrag for mere end 500 læger og speciallæger, og har siden 2005 været tilknyttet praksisreservelægernes videreuddannelse i Region Hovedstaden. A DIFFERENT APPROACH KIROPRAKTOREN NR

20 KoRT NYT seminar om WHipLAsH-trAumer Lægeforeningen inviterer til en status på det forgangne årtis forskning inden for whiplash. Mødet finder sted i Lægeforeningen i København torsdag den 11. februar 2010 og beskæftiger sig bl.a. med balancen mellem fysiske, psykosociale komponenter og central sensibilisering. Deltagelse er gratis. Tilmelding: kje@dadl.dk senest 8. februar 2010 efter først-til-mølle-princip. nordisk WHipLAsH-KonFerence Landsforeningen af Polio- Trafik- og ulykkesskadede, PTU, afholder nordisk konference torsdag den 22. april 2010 på Herlev Hospital i samarbejde med Whiplashforeningen. Formålet er at skabe konsensus om: - Rette diagnosticering og behandling af følger efter whiplashskader - Rehabilitering af mennesker med kroniske følger af whi-plashskader medicinsk, socialt og arbejdsmæssigt Læs mere om konferencen og tilmelding på nye regler For Brug AF medhjælp For at skabe klarhed over ansvarsplaceringen ved opgaveglidning har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en bekendtgørelse og en tilhørende vejledning om delegation af forbeholdt virksomhed. Bekendtgørelsen har indvirkning på kiropraktorernes delegation af opgaver til andre faggrupper ansat i klinikken. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar Det er væsentligt for patientsikkerheden, at opgaverne i sundhedsvæsenet varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. Reglerne præciserer derfor den sundhedsretlige ansvarsplacering ved delegation og kommer med anvisning på, hvordan delegation af forbeholdt virksomhed i praksis kan foregå. Bekendtgørelsen kan downloades på: tværsektoriel- og tværdisciplinær indsats mod ondt i ryggen Sundhedsstyrelsen dokumenterer i den netop udgivne MTVrapport: Tværsektoriel og tværdisciplinær indsats overfor patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering mulige effekter ved at anvende tidlige tværsektorielle og tværdisciplinær intervention overfor patienter med længerevarende tilstande af rygbesvær på mellem 4-12 uger. Trods alle hidtidige indsatser peger de senere års forskning på, at forekomsten af ondt i ryggen samt afledte konsekvenser heraf er uforandret i gruppen af uspecifikke rygsmerter. I næstenummer af KIROPRAKTOREN bringes en mere udførlig omtale af projektet. Skal vi indrette dit træningsmiljø? Er du til fokuserende eller radierende chokbølge? Med en kombination af professionelt udstyr fra hhv. gym80 og Precor er dine medlemmer sikret en oplevelse ud over det sædvanlige. Med Storz Medical får du adgang til begge teknologier, endda i samme kombinations apparat. Og ofte giver det god mening at anvende begge teknologier i samme behandling. l Tlf l Tlf KIROPRAKTOREN NR